KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

Transkript

1 KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit suliami suliassat allattorsimaffiini no. K 267/2014 (Eqqartuussivik Kujalliup sul.allatt.no. KUJ-QAQ-KS ) Unnerluussisussaatitaasut unnerluutigalugu U (eqqartuussissuserisoq Finn Meinel, Nuuk) oqaatigineqarpoq imaattoq E Q Q A R T U U S S U T : Eqqartuussiviup eqqartuussutaa Eqqartuussut eqqartuussivimmi suliarinneqqaarfiusumi Eqqartuussiveqarfik Kujallermit oqaatigineqarpoq ulloq 3. oktobari Eqqartuussummi unnerluutigisaq U pinerluttulerinermi inatsisip -iisa 86-iani, imm. 1-imik, -iisa 98-ianik aamma -iisa 102-anik kiisalu ikiaroornartut pillugit nalunaarutip -iisa 27-ani, imm. 1, toqqammavigalugu -iisa aappaat, eqqartuunneqarpoq inissiisarfimmut inissinneqarnermik ukiuni qulini. Unnerluutigisamit arsaarinnissutigineqarput koruunit pinerluttulerinermi inatsisip -iisa 166-iani, imm. 2-mi, no. 1, toqqammavigalugu. Eqqartuussiviup eqqartuussutaani unnerluutigisaq pinerluttulerinermi inatsisip -iisa 113-ianik, suliap immikkoortuisa talli-maanni, unioqqutitsisimasutut pinngitsuutinneqarpoq. Suliareqqitassanngortitsineq Eqqartuussiviup eqqartuussutaa unnerluutigisamit eqqartuussisuuneqarfimmut suliareqqitassanngortinneqarpoq piumasaqaatigalugu sakkukilliliinissaq. Piumasaqaatit

2 2 Unnerluussisussaatitaasut piumasaqaatigaat eqqartuussiviup eqqartuussutaa atortussanngortinneqassasoq. Unnerluutigisap piumasaqaatigaa sakkukilliliinissaq. Suliaq pineqaatissiissutip naliliiffigeqqinneqarnissaatut eqqartuussisuuneqarfimmi suliarineqarpoq. Eqqartuussisooqataasut Eqqartuussisuuneqarfimmi suliap suliarineqarnerani eqqartuussisooqataasut peqataatinneqarput. Piffissaq suliap suliarineqarneranut atorneqartoq Eqqartuussiviup eqqartuussutaani ilaapput inatsisinik unioqqutitsinerit 2010-miit 4. septembari 2013 tikillugu piliarineqarimasut. Suliareqqitassanngortitsinermi suliaq eqqartuussisuuneqarfimmut eqqunneqarpoq ulloq 21. novembari 2014, eqqartuussinermilu suliarineqarluni ulloq 5. decembari Uppernarsaasiineq Toqungasumik pilaanermut nalunaarusiap inerniliivigineqarnerani 22. septembari imeersumi toqungasunik pilaasartumit -imeersumit erserpoq: INERNILIINEQ: Oqaatigineqartut naapertorlugit 16-inik qaammatilimmik isumagilluarneqarsimasumik aamma puallaarissumik nukappiaqqamik toqungasumik pilaalluni paasineqarpoq nakuuserfigineqarsimasoq appasissumi kaajallakannerlugu ingerlasoq qimitsinermi itersannguunneq qungasianiittoq (4) taanna pukusuani naapiguffeqarluni, itersannguunerlu talerpiup tungaani marloqiusamik takussutissaqarpoq, qungatsip nukingini aanaarsimaneq saavata tungaani qungasianili saarnit napineqaratik, kisissaanngitsut toornertut ittut aassialersornerit kiinaani, qarngata ameraasaani isaanilu, tulliiani talerpillermi amip ikerani aanaarnerit (1), saavani, qulaani, siutaani talerpillermi tunuatungaanilu (2) ammut siammaassimasumik aanaarneq qitunnersaani ilorlerni. Ersaani saamerlermi amiata ikerani aanaarnerit (3) aamma taliani talerpillermi (5).

3 3 Qiminneqarnermi itersangunneq takuneqarsinnaasoq aammalu kiinaani toornertut ittut aassialersornerit aamma ameraasaaniittut nutaajupput, pinngorsimallutik uumagallartillugu qularnanngilluinnartumik manioraaviup allunaasartaanik takutinneqartumik qiminneqarsimaneranik. Tulliiani talerpillermi aamma siutaata talerpilliup eqqaani aassialersornerit nutaajupput pinngorsimallutik sakkortuumik annersarneqarnikkut, soorlu sakkortuumik naqinneqarnikkut, patinneqarnikkut imaluunniit patipiloorneqarnikkut taakkua eqqaasigut. Ersaani saamerlermi aamma taliani talerpillermi aassialersorneqarnerit nutaajupput taakkulu qanoq iliorluni annersaanermit pinngorsimapput. Ersaani aassialersorneq oqaatigineqartutut pisumit ullunik arlalialunnik sioqqutsisumik pinngorsimasimasinnaavoq. Taliami talerpillermi aassialersorneq qulakkeerlugu oqaatigineqarsinnaanngilaq qanoq pinngorsimanersoq. Nappaateqarneranik takussutissaqanngilaq. Erlavii pissusissamisut peroriartorsimapput pissusissarinngisaminnik isikkoqaratik. Paarinerlugaasimaneranik malunnartoqanngilaq. Qarasaani imerpalasoq pinngorsimavoq. Toqussutaasoq naatsorsuutigisariaqarpoq qimiuserluni qimitsineq, taamaattorli nivinngaalluni qimitsinermik ilaqarsimasinnaanera saneqqunneqarsinnaanngilaq. Toqusup.. misissorneqarnerani assilineqarsimavoq, assillu 1, 2, 3, 4, 5 aamma 6 takutinneqarsimallutik. Taakku saniatigut toqusumik pilaalluni misissuinermeersunik assinik mappimiittunik takutitsisoqarpoq, tassanilu assit 1, 2, 3, 7, 8, 9 aamma 10 taktuinneqarlutik. Nassuiaatit Unnerluutigisaq nassuiaatigereersimasaminut ilassutitut nassuiaavoq,. nuannaralugu, taassuma unnerluutigisap inuunerminik aaqqiineranut pissutaaqataammat. Taamaalilluni takusinnaalersimavaa, nalinginnaasumik ilaqutariittut inuuneqarnissaq kissaatigigini. Aallaqqaammut ajunngitsumik ingerlavoq. Aamma kommunip familiecenterianit ikiorserneqartarsimapput nammineq meeqqallu arnaata peroriartorneri tunngavigalugit. Tamakkuli pipput meerartaarnissaat sioqqullugu. Tamatumani aamma pineqartoq angajoqqaatut sungiusarneq.

4 4 Pissutsit atugaat allanngorput, meeqqap arnaa panimmi apersortinnissaanut atatillugu Danmarkimukarluni aallarmat, paasinarsimmat, isumaqatigiissutigisimasamik sapaatip akunnerani Danmarkimiinnissaanik sivisunerusumik Danmarkimiimmat. Apersortinneq pivoq ulloq 29. apriili Tamanna assut pakatsissutigisimavaa, Danmarkimiiginnarmat, tamatumunngalu tunngatillugu aamma oqaloqatigiissutigisimavaat meeqqamut angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq. Tamanna pivoq oqarmat Danmarkimiiginnarniarluni, meeqqamut akisussaassuseqarneq tigorusunnagu. Angajoqqaatut oqartussaassuseqarneq imminut tutsinniarsarisimavaa, meeqqap arnaa aalajangersimasumik najugaqanngimmat aamma imerajuttuummat. Oqaloqatigiinneranni akunnerini isumaqatigiinngissuteqarneq pinngorsimavoq, nammineq misigisimagami meeqqap arnaata ajornartorsiutini imminut tutsinniarsarigai. Aamma ningajasuuvoq, unnerluutigisaq allamik arnaatissarsiormat. Kisimiinnini sivitsoriartortillugu ajornartorsiuteqaleraluttuinnarsimavoq, aamma.eqqissisaruminaammat. Unnerluutigisap oqaluuppaa, sooq anaanaa peqannginnersoq, aammalu pinngussanik assigiinngitsunik nuannaarsarlugu pinnguaqatigisarpaa. Ajornartorsiuteqarnini pissutigalugit kommunimut saaffiginnippoq ikiortissarsiorluni, taava familiecenterimi kursusertinneqarpoq. Angerlarsimaffimminni allatigut ikiorserneqanngilaq, kisiannili eqqarsaatigineqarsimavoq unnerluutigisaq oqilisaaffiginiarlugu.inissinneqarallartarsinnaanissaa. Nammineq inummik tapertaqarnissaq kissaatigaa, arlaleriarlunilu tamanna qinnutigisarsimagaluarlugu. Familiecenterimi tarnit pissusaannik ilisimasalimmik oqaloqatiginnittarsimavoq, taassumalu kommunimit ikiorserneqarnissaa anguniarsarisimagaluarpaa kommunimullu erseqqissaatigisarlugu, perorsaaneraq pitsaasuusoq. Oqaloqatigiinnerit pisarput sapaatip akunneranut ataasiarlutik. Tarnit pissusaanik ilisimasalimmik oqaloqatiginnittarnermi kingunerinik paasisimavaa, eqqissiviitsuulluni meeraanerminilu misigisimasaminik sunnerteqqalluni. Toqutsineq pivoq arnaata oqaloqatigereerneratigut kamalernerani, arnaa tamatumani oqarsimagami, angajoqqaatut oqartussaassuseqarnerup unnerluutigisamut tutsinneqarnissaa ajornakusoortinniarlugu, aammalu toqussasut. Tamanna kamassutigisimavaa. Arnaanut aamaallaat oqarsimavoq, taamatut iliuinnarniarpani ajortumik kinguneqarsinnaasoq. Taamatut oqarpoq kamannginnerussagami, kamakkaangami assut kamarujussuartarami. Toqutsineq qanoq pisimanersoq naluaa, aammalu allunaasaq suminngaanneersuunersoq. Akulikitsumik toqutsineq eqqarsaatigisarpaa, eqqartuussivimmilu eqqartuussinerup kingorna eqqaamasaqarnerulersimanngilaq qanoq pisoqarsimaneranut tunngasumik. Eqqaamasaa

5 5 tassaavoq, nukappiaraq sinittoq arnaalu arlaleriarluni unnerluutigisamut kamassaaraluni sianertaqattaartoq, tamatumalu kinguneranik unnerluutigisaq eqqissiveerussimavoq. Pissutsit inummut tunngasut. Unnerluutigisaq siusinnerusukkut suliamut matumunnga pingaarutilimmik eqqartuussaareersimavoq, kingusinnerpaamik: 15. januaari 2010-mi eqqartuussut, annersaanermut qaammatini qulingiluani inissiisarfimmut inissinneqarneq, eqqartuussutip suliareqqitassanngortinneqarnerani eqqartuussut 25. maaji meersoq, tillinnermut ulluni 30-ni inissiisarfimmut inissinneqarneq. Eqqartuussisuuneqarfimmi eqqartuussisut tunngavilersuutaat inerniliinerallu: Pineqaatissiissutissap aalajangiiviginiarnerani eqqartuussisuuneqarfimmi eqqartuussisut pingaartutut isigaat, ilaqutariit iluanni toqutsineq pisimasoq, aammalu unnerluutigisap ernini,.. taamani 16-inik qaammatilik toqussimagaa qimillugu, tamatumalu kingorna imminorniarsarisussaalluni. Tamatuma saniatigut toqqammavigineqarpoq, toqutsineq pisimammat nukappiaqqap arnaa Danmarkimut aallarsimanera aammalu soriarsinnaajunnaarnermik misigisimanermi kinguneranik. Eqqartuussisuuneqarfimmi eqqartuussisut sakkortulisaatitut isigaat, toqutaasoq nukappiaraammat 16-inik qaammatilik, taamaalilluni taanna imminut illersoriarsinnaassuseqarsimanani. Tamatuma saniatigut nalilii-niarnermi toqqammavigineqarput pissutsit, taakku ilaat arlallit pisoqaanerusut, aammalu unnerluutigisaq siusinnerusukkut tamatumunnga assingusumik pinerluuteqarsimasutut eqqartuussaareersimanera. Pineqaatissiissutissaq tamanna toqqammavigalugu aalajangerneqarpoq eqqartuussanut inissiisarfimmut inissinneqarnermik ukiuni arfineq-marlunni, pinerluttulerinermi inatsisip -iisa 147-ani, imm. 1, -iisa 146-at, -iisa 86-iani, imm. 1, -iisa 98-at aamma.iisa 102-at, kiisalu ikiaroornartoq pillugu nalunaarutip -iisa 27-ani, imm. 1, -iisalu aappaat, toqqammavigalugit. Ataatsimoortumik naliliinermi pinerluttulerinermi inatsisip -iisa 123-ani, no. 3-mi, pissutsit allassimasut kingunerinik sakkukinnerusumik pineqaatissiissoqarsinnaanngilaq. Eqqartuussiviup aalajangiinera arsaarinninnermut tunngasoq, pinerluttulerinermi inatsisip - iisa 166-iani, imm. 1, toqqammavigalugu, atortussanngortinneqarpoq.

6 6 Unnerluutigisaq suliareqqitassanngortitsinerup nalaani tigummigallagaasimavoq. TAAMAATTUMIK EQQORTUUTINNEQARPOQ : Unnerluutigisaq U eqqartuunneqarpoq eqqartuussaasimasunut inissiisar-fimmut inissinneqarnermik ukiuni arfineq-marlunni. Unnerluutigisamut illersuisussanngortinneqarsimasup akissarsiassai immikkut aalajangersarneqassapput. Akissarsiassat inaarutaasumik naalagaaffiup aningaaserivianit akilerneqassapput. ***** Den 5. december 2014 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 267/14 (Kujalleq Kredsrets sagl.nr. KUJ-QAQ-KS ) Anklagemyndigheden mod T (advokat Finn Meinel, Nuuk) afsagt sålydende D O M: Kredsrettens dom Dom i 1. instans er afsagt af Kujalleq Kredsret den 3. oktober Ved dommen blev tiltalte T for overtrædelse af kriminallovens 86, stk. 1, 98 og 102 samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer 27, stk. 1, jf. 2, idømt anbringelse i anstalt i 10 år. Hos tiltalte konfiskeredes kr. i medfør af kriminallovens 166, stk. 2, nr. 1. Ved kredsrettens dom blev tiltalte frifundet for overtrædelse af kriminallovens 113 i sagens forhold 5. Anke Kredsrettens dom er af tiltalte anket til landsretten med påstand om formildelse. Påstande

7 7 Anklagemyndigheden har påstået kredsrettens dom stadfæstet. Tiltalte har påstået formildelse. Sagen har for landsretten været behandlet som en udmålingsanke. Domsmænd Der har under landsrettens behandling af sagen medvirket domsmænd. Sagsbehandlingstid Kredsrettens dom omfatter forhold begået fra 2010 og frem til den 4. september Ankesagen er indbragt for landsretten den 21. november 2014, og hovedforhandlet den 5. december Bevisførelse Af konklusionen i obduktionserklæring af 22. september 2013 fra obducent.. fremgår: KONKLUSION: Ved obduktionen af den efter det oplyste 16 mdr. gamle velplejede og velnærede dreng fandtes af tegn på vold en lavt placeret tilnærmelsesvis cirkulært forløbende strangulationsfure på halsen (4) med krydsende forløb i nakkeregionen, hvor furen til højre i nakken var med dobbelt aftryk, blødning i halsens muskulatur fortil uden underliggende brud af halsskelettet, talrige punktformede blødninger i ansigtshuden, i mundslimhinden og i øjnenes bindehinder, underhudsblødninger i højre tindingeregion (1), foran, over, på og bag højre øre (2) med udbredt blødning i de underliggende bløddele. Underhudsblødninger på venstre kindben (3) og på højre overarm (5). Den påviste strangulationsfure og de udbredte punktformede blødninger i ansigt og på slimhinder var friske, opstået i live meget vel som følge af omsnøring med den i sagen foreviste tørresnor. Underhudsblødningerne i højre tinding og ved højre øre var friske og følger efter stump vold, som kraftigt tryk, slag eller anslag mod disse regioner. Underhuds-

8 8 blødningerne på venstre kind og højre overarm var forholdsvis friske og følger efter uspecifikke stumpe traumer. Den på kind påviste underhudsblødning kan meget vel som oplyst være følger efter fald dage forud for aktuelle. Om opståelsesmåden i øvrigt af underhudsblødningen på højre arm kan intet sikkert siges. Der fandtes ingen tegn på sygdom. Der var normalt udviklede organer uden misdannelser. Der var ingen tegn på vanrøgt. Hjernes fandtes væske opstemt. Dødsårsagen må antages at være kvælning ved omsnøring, om end et vist moment af hængning ikke kan udelukkes. Der er forevist fotomappe fra ligsynet af, hvor billederne 1, 2, 3, 4, 5 og 6 er vist. Der er endvidere forevist fotomappe fra obduktionen, hvor billederne 1, 2, 3, 7, 8, 9 og 10 er vist. Forklaringer Tiltalte har supplerende forklaret, at han var glad for., da det var med til at rette tiltaltes liv op. Det gav sig udtryk på den måde, at han fik øjnene op for, at han ønskede at leve som en normal familie. I starten gik det fint. De fik også hjælp fra kommunens familiecenter på grund af både hans og moderens opvækst. Det var primært inden de fik deres barn. Der var også tale om en form for forældretræning. Deres forhold ændrede sig, da barnets mor rejste i forbindelse med hendes datters konfirmation i Danmark, idet det viste sig, at hun blev i Danmark længere end den aftalte uge. Konfirmationen var den 29. april Det frustrerede ham, at hun blev i Danmark, og de talte i den forbindelse om forældremyndigheden. Dette var forbi hun sagde, at hun ville blive i Danmark, da hun ikke kunne tage ansvaret for barnet. Han forsøgte at få forældremyndigheden tillagt sig, fordi hun ikke havde nogen fast bolig og var alkoholiker. I forbindelse med deres samtaler opstod der konflikter mellem dem, fordi han følte hun prøvede at tørre sine problemer af på ham. Hun var også jaloux, fordi tiltalte forsøgte at finde en anden kæreste. Han fik det dog sværere, jo længere tid han var alene, også fordi det var vanskeligt at berolige..tiltalte talte med ham om, hvorfor moderen var væk, og han underholdt ham med forskelligt legetøj.

9 9 I forbindelse med sine problemer bad han om hjælp hos kommunen, og han var på kursus hos familiecenteret. Der var ikke anden støtte i hjemmet, men det var overvejet, at placere. i aflastning. Han selv ønskede en støtteperson, og det bad han om flere gange. I familiecenteret havde han nogle samtaler med en psykolog, og hun forsøgte at hjælpe ham med at få hjælp fra kommunen og gøre det klart for kommunen, at han var en god opdrager. Samtalerne var cirka en gang om ugen. Efter samtalerne med psykologen fandt han ud af, at han var rastløs og blev påvirket af sin egen barndom. Drabet skete som en vredesudladning efter en samtale med moderen, hvor hun sagde, at hun ville gøre det besværligt for ham at få forældremyndigheden tilkendt, og at de skulle dø. Det gjorde ham ophidset. Han har ikke sagt andet til moderen, end at det kunne ende galt, hvis hun fortsatte med at behandle ham, som hun gjorde. Det var for at undgå, at han blev vred, fordi han så bliver meget vred. Hvordan han begik drabet, ved han ikke, ej heller hvor snøren komme fra. Han tænker tit på drabet, men han har ikke efter hovedforhandlingen i kredsretten fået en bedre hukommelse med hensyn til, hvad der mere præcist skete. Det han husker er, at drengen sov og at moderen flere gange telefonisk havde provokeret tiltalte, hvilket gjorde tiltalte rastløs. Personlige forhold Tiltalte er tidligere dømt af betydning for sagen, senest ved: dom af 15. januar 2010, anstalt i 9 måneder for vold, ankedom af 25. maj 2010, anstalt i 30 dage for tyveri. Landsrettens begrundelse og resultat: Ved fastsættelsen af foranstaltningen har landsretten lagt vægt på, at der er tale om drab i familieforhold, og at tiltalte dræbte sin da 16 måneder gamle søn,.. ved at strangulation, for derefter at forsøge at tage sit eget liv. Det lægges endvidere til grund, at drabet fandt sted som en reaktion på det forhold, og den magtesløshed, han oplevede i forhold til drengens mor, der var rejst til Danmark. Landsretten finder det skærpende, at drabet er sket på en 16 måneder gammel dreng, der således har været ude af stand til at forsvare sig. Hertil kommer de i øvrigt til vurdering foreliggende forhold, hvoraf flere er af ældre dato, samt den omstændighed, at tiltalte tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet.

10 10 Foranstaltningen fastsættes på den baggrund til anstalt for domfældte i 7 år, jf. kriminallovens 147, stk. 1, jf. 146, jf. 86, stk. 1, 98 og 102, samt bekendtgørelse om euforiserende stoffer 27, stk. 1, jf. 2. Efter en samlet vurdering kan de i kriminallovens 123, nr. 3, anførte omstændigheder ikke føre til en mildere foranstaltning. Kredsrettens afgørelse vedrørende konfiskation, jf. kriminallovens 166, stk. 1, stadfæstes. Tiltalte har været tilbageholdt under anken. T H I K E N D E S F O R R E T : Tiltalte T idømmes anstalt for domfældte i 7 år. Salær til den for tiltalte beskikkede forsvarer fastsættes særskilt. Salæret afholdes endeligt af statskassen. Jimmy Bøgh Veitland