Revision af standardværdikataloget 1. marts 2010

Transkript

1 Revision af standardværdikataloget 1. marts 2010 Indledning Ved udskiftning af alm glødepærer til sparepærer er det med virkning pr. 1. marts 2010 besluttet, at standardværdien sættes til 0, som en konsekvens af at glødepæren gradvis udfases fra handelen fra 1. september 2009 Ændringsoversigt pr. 25. januar 2010 Nr. Navn Ændring Lys 01 Udskift alm glødelampe med sparepære Standardværdien er sat til 0 Varme Udskiftning af kedelunit i støbejern (efterisoleret) eller pladejern (efter 1977) til kondenserende oliekedel Udskiftning af kedelunit i støbejern (efterisoleret) eller pladejern (efter 1977) til A- eller B-mærket oliekedel Varme Varme Udskiftning af kedelunit i støbejern ( ringe isoleret) eller pladejern ( før 1977) til kondenserende oliekedel Konvertering af elvarme til olieopvarmning. A- eller B-mærket kedel (middel af mest effektive kedler). Besparelsen udgør kwh/år Udskiftning af kedelunit i støbejern ( ringe isoleret) eller pladejern ( før 1977) til A- eller B-mærket oliekedel Konvertering af elvarme til olieopvarmning. Kondenserende (middel af mest effektive kedler). Besparelsen udgør kwh/år Standardværdikatalog, marts

2 Vejledning og forudsætning for standardværdierne Definitioner af standardhuse Indenfor de forskellige forsyningsformer (gas, olie, el og fjernvarme) er der tradition for at anvende standardhuse som reference, når der skal beregnes besparelser ved udskiftning eller konvertering af anlæg. I standardværdikataloget er beregningerne for gas- og oliefyrede huse baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2-strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på -12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer. I beregningerne for elopvarmede huse anvendes ligeledes et hus med et samlet varmebehov på kwh/år, hvoraf forbruget til brugsvandsopvarmning udgør 3000 kwh/år og forbruget til rumopvarmning udgør kwh/år. For fjernvarme anvendes et standardhus på 130 m2 med et fjernvarmeforbrug på kwh/år som grundlag for beregninger. Heraf antages, at kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at forbruget til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 2-strengs radiatoranlæg med et dimensionerende temperatursæt på 70/40 ºC ved en udetemperatur på -12 C. Anlægget forudsættes at have 8 radiatorer. Definition på et standardsommerhus I standardværdikataloget er der valg et elopvarmet hus på 100 m2 forsynet med brændeovn. Huset er middel isoleret (tag 100 mm, ydervægge 100 mm gulv 75 mm) Sommerhuset anvendes 18 uger i sommer perioden og 8 uger i vinterperioden. Det samlede elforforbrug inclussiv opvarmnng andrager kwh pr. år. Alle værdier i kataloget er angivet som gennemsnitsværdier fra kendte publikationer kombineret med fageksperters erfaring omkring rådgivningen inden for den pågældende kategori. Det er tilstræbt at ramme så bredt og så mange typiske anlægsopbygninger som muligt, men med fokus på bedst mulig sikkerhed for tallets validitet. I arket standardbesparelse-beskrivelse beskrives hver enkelt standardværdi med et tilhørende eksempel. Længst til højre i tabellen findes en trykknap som leder frem til hovedtabellen for den pågældende teknologi. Radiatorsystem Varm 03.1 Ændring af radiatorsystem Angivelse af nr. og teknologiområde Et 1-strenget system ændres til et 2- strenget system. Der er tale om et forholdsvis stort indgreb i varmeanlægget. Det forudsættes at anlægget monteres med termostaventiler med forindstilling og at der foretages en systematisk indregulering Der vil ved ændring af radiatorsystemet kunne opnås afkølingsmæssige forbedringer på ºC svarende til 905 kwh Beskrivelse af stadardværdibesparelsen Beregningseksempel Se standardbesparelsen fra beregningseksemplet ved at klikke på nedenstående knap Besparelse Varme 03.1 Navn på standardværdibesparelsen Forudsætning for beregningen af standardværdien Gå direkte til besparelsen ved tryk på knappen Oliekedler Varme Varme Varme Udskiftning af kedelunit i støbejern (efterisoleret) eller pladejern (efter 1977) til kondenserende oliekedel Udskiftning af kedelunit i støbejern ( ringe isoleret) eller pladejern ( før 1977) til kondenserende oliekedel Elvarmekonvertering Besparelse [kwh/år] I arket "resultatark" anvendes alle tallene for standardværdibesparelsen både når den kan henholdes til "naturlig udskiftning" og ved "direkte udskiftning" Værdierne i resultatark er ofte gennemsnitsværdier af en række specifikke standardværdier. Formålet med dette er, at forenkle tabelværdierne yderligere. Standardværdikatalog, marts

3 Resultatark Standardværdier ved direkte udskiftning Madlavning Mad 01 Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur Udskiftning af keramisk elkomfur til induktionskomfur Besparelse kwh/år Mad 02 Udskiftning af traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 28 Belysning Besparelse kwh/år 25 W 40 W 60 W 75 W 100 W Lys 01 Udskift alm. glødelampe med sparepære Lys 02 Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning 25 W 40 W 60 W 75 W 100 W W 11 W 15 W 20 W 23 W Lys 03 Udskftning af halogenstift med LED stift (fatning G4) 10 W 8,5 Lys 04 Lys 05 Udskiftning af halogenspot til LED spot Udskiftning af glødelampe til LED lampe 15 W 20 W 30 W 35 W 50 W W 40 W Standardværdikatalog, marts

4 Resultatark Cirkulationspumper Pump 01 Pump 02 Pump 03 Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar cirkulationspumpe Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar "A" mærket cirkulationspumpe Ur på cirkulationspumpe til varmt brugsvand Besparelse kwh/år Kontorapparater Besparelse kwh/år Kontor 01 Udskiftning af CRT skærm til LCD fladskærm 15" 17" 20" Kontor 02 Udskiftning af standard hjemme-computer til bedste hjemme-computer 42 Kontor 03 Udskiftning af standard bærbar til bedste bærbar 34 Kontor 04 Udskiftning af standard computer og 17" CRT skrærm til bedste bærbar 228 Kontor 05 Installation af elspareskinne på it- og kontorudstyr 90 Kontor 06 Installation af elspareskinne på TV udstyr 61 Kontor 07 Installation af elspareskinne på spillekonsoller PS2 PS2 slim Wii Xbox 360 GameCube Standardværdikatalog, marts

5 Resultatark Klimaskærm Tagkonstruktioner Besparelse pr. m2 konstruktion i kwh/år Efterisolering svarende til mineraluld: Eksisterende konstruktioner Konstruktioner mod uopvarmet loft (incl. skunkrum): + 10 cm + 15 cm + 20 cm + 25 cm + 30 cm Klima 01.1 Træbjælkelag u/indskud, uisolerede gitterspærfag/ betondæk/tegldæk Klima 01.1 Træbjælkelag u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 5 cm Klima 01.1 Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 10 cm Klima 01.1 Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 15 cm 9 11 Klima 01.1 Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 20 cm 5 Klima 01.2 Træbjælkelag m/ indskud * 35 Tagkonstruktion mod det fri: Klima 01.3 Trækonstruktion med indskudsbrædder, fx uisoleret skrå tagflade Klima 01.4 Trækonstruktion / betondæk isoleret med 5 cm Klima 01.4 Trækonstruktion / betondæk isoleret med 10 cm Klima 01.4 Trækonstruktion / betondæk isoleret med 15 cm 9 11 Klima 01.4 Trækonstruktion / betondæk isoleret med 20 cm 5 Ydervægge Indblæst Udvendig Indvendig ih hulrum + 10 cm + 15 cm + 5 cm + 7½ cm Klima cm mur / bindingsværk / betonydervæg / uisolerede trækonstruktioner Klima cm hulmur, uisoleret (10% udmuring) Klima cm kanalmur, uisoleret (40% udmuring) Klima cm mur / 23 cm gasbeton / betonelementer<1972 / trækonstruktioner med < 2½ cm Klima 02.3 beton elementer / trækonstruktioner med + 2½ - 5 cm Klima cm hulmur, isoleret med mineraluld (10% udmuring) Klima cm kanalmur, isoleret med mineraluld (40% udmuring) Klima 02.4 Trækonstruktioner med + 5-7½ cm Klima 02.4 Trækonstruktioner med + 10 cm 13 Klima 02.5 Kælderydervæg mod det fri, beton, opvarmet kælder Klima 02.5 Kælderydervæg mod jord, beton, opvarmet kælder Klima 02.5 Kælderydervæg mod det fri, letbeton, opvarmet kælder Klima 02.5 Kælderydervæg mod jord, letbeton, opvarmet kælder Klima 02.6 Efterisolering af radiatorbrystninger Standardværdikatalog, marts

6 Resultatark Indvendig forbedring Udskiftning Vinduer, døre, ovenlys og glaspartier +1 energi +2 energi 2 energi 3 energi Passivhus standard Klima 03.1 Vinduer/døre med 1 lag glas, forbedring med koblet ramme / forsatsvindue Klima 03.2 Vinduer/døre med 2 lag glas (koblede/forsatsvinduer) -ved forbedring udskiftes inderste rude Klima 03.3 Vinduer/døre med 2 lags termoruder, vinduesudskiftning Klima 03.4 Vinduer/døre med 2 lags termoruder, udskiftning af ruder Klima 03.5 Vinduer/døre med 3 lag glas / energiruder < 1995, vinduesudskiftning Klima 03.6 Vinduer/døre med 3 lag glas / energiruder < 1995, udskiftning af ruder Etageadskillelser mod uopvarmet kælder / jord: Indblæst Efterisolering cm mineraluld Etageadskillelser / gulve i hulrum + 5 cm + 10 cm + 15 cm + 20 cm Klima 04.1 Træbjælkelag med indskud / betondæk / tegldæk med gulv - mod kælder Klima 04.2 Terrændæk, trægulv, uisoleret Klima 04.2 Terrændæk, trægulv, med + 5 cm 8 14 Klima 04.2 Terrændæk, trægulv, med + 7½ - 10 cm 5 Klima 04.3 Kældergulv mod jord Etageadskillelser mod krybekælder / det fri: Klima 04.4 Træbjælkelag med indskud / betondæk el. tegldæk med gulv Klima 04.4 Træbjælkelag med indskud + 5 cm indblæst / betondæk el. tegldæk med gulv ½ - 5 cm Klima 04.4 Træbjælkelag med indskud + 7½ cm indblæst / betondæk el. tegldæk med gulv ½ cm Klima 04.4 Træbjælkelag / betondæk / tegldæk med gulv + 10 cm 7 9 Klima 04.4 Træbjælkelag / betondæk / tegldæk med gulv + 15 cm 3 5 Standardværdikatalog, marts

7 Resultatark Varmeanlæg generelt - Energibesparelse i kwh/år energibesparelser Skift af radiatorventiler Termostatventiler med forindstilling Termostatventiler uden forindstilling i alt pr. ventil i alt pr. ventil Varm 01.1 Manuelle ventiler Varm 01.1 Returventiler Varm 01.1 Termostatventiler uden forindstilling 0 0 Vejrkompensering på radiatoranlæg Varm 01.2 Selvvirkende ventil udskiftes til motorventil med vejrkompensering Energibesparelse i kwh/år 790 Udskiftning af varmtvandsbeholder Varm Ældre beholder til ny beholder Varm Ældre beholder til ny veksler Energibesparelse i kwh/år Udskiftning af brugsvandsveksler Varm Ældre veksler til ny veksler Energibesparelser i kwh pr. år Ny veksler 350 Energibesparelse i kwh/m/år Isolering af rørstrækninger Dårlig Middel God Varm 02.2 Dårlig - 1,18 W/C/m Varm 02.2 Middel - 0,34 W/C/m 25 Varm 02.2 God - 0,20 W/C/m Standardværdikatalog, marts

8 Resultatark Fjernvarmeanlæg - energibesparelser Udskiftning af tilslutningsanlæg Energibesparelse i kwh/år Energibesparelser i kwh/år Direkte -> direkte Ældre installation Nyere unit Varm Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990) Varm Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990) 150 Varm Optimeret installation Optimeret installation Indirekte -> indirekte Ældre installation Nyere unit Optimeret installation Varm Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990) Varm Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990) 350 Varm Optimeret installation Serviceordning Varm 05.5 Serviceordning med regelmæssige eftersyn Serviceordning med regelmæssige eftersyn kombineret med overvågning af Varm 05.6 forbrug og/eller afkøling Energibesparelse i kwh/år - kan medtages hvert år Engangseftersyn Varm05.7 Engangseftersyn Varm05.8 Isolering af veksler Varm05.9 Konvertering fra el til fjernvarme Varm 05.4 Engangseftersyn Engangseftersyn med overvågning målrettet forbrugere med højt forbrug Isolering af veksler El til fjernvarme Energibesparelser i kwh pr. eftersyn 362 Energibesparelser i kwh pr. eftersyn 543 Energibesparelser i kwh/m 2 /år 2287 Energibesparelser i kwh/år Konvertering fra oliefyret kedel til fjernvarme Varm Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977 Varm Støbe- el. pladejernskedler fra efter 1977 Konvertering fra gasfyret kedel til fjernvarme Varm Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977 Varm Støbe- el. pladejernskedler fra efter 1977 Varm Traditionel åben gaskedel Varm Traditionel lukket gaskedel Energibesparelser i kwh/år Energibesparelser i kwh/år Standardværdikatalog, marts

9 Resultatark Fjernvarmeanlæg - Afkølingsbesparelser Skift af radiatorventiler Varm 01.1 Varm 01.1 Varm 01.1 Vejrkompensering på 1- strengede radiatoranlæg Varm 01.2 Ændring af radiatorsystem Varm 03.1 Afkølingsbesparelser Manuelle ventiler Returventiler Termostatventiler uden forindstilling Selvvirkende ventil udskiftes til motorventil med vejrkompensering 1-strenget radiatoranlæg ombygges til 2-strenget radiatoranlæg Afkølingsbesparelse i kwh/år Termostatventiler med forindstilling Afkølingsbesparelse i kwh/år 453 Afkølingsbesparelse i kwh/år 905 Termostatventiler uden forindstilling Større radiatorareal Afkølingsbesparelse i kwh/år Rad.areal - 30% Rad.areal - 20% Rad.areal 70/40 Varm 03.2 Rad.areal - 30% Varm 03.2 Rad.areal - 20% 181 Varm 03.2 Rad.areal 70/40 Ændring af tilslutningsprincip Varm 05.1 Udskiftning af varmtvandsbeholder Varm Varm Udskiftning af brugsvandsveksler Varm Fra indirekte til direkte fjernvarme Ældre beholder til ny beholder Ældre beholder til ny veksler Ældre veksler til ny veksler Afkølingsbesparelse i kwh/år 272 Afkølingsbesparelse i kwh/år Afkølingsbesparelse i kwh/år 181 Udskiftning af tilslutningsanlæg Afkølingsbesparelse i kwh/år Direkte -> direkte Ældre installation Nyere unit Optimeret installation Varm 05.2 Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990) Varm 05.2 Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990) 181 Varm 05.2 Optimeret installation Indirekte -> indirekte Ældre installation Nyere unit Optimeret installation Varm 05.2 Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990) Varm 05.2 Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990) 272 Varm 05.2 Optimeret installation Serviceordning Varm 05.5 Varm 05.6 Engangseftersyn Varm05.7 Engangseftersyn Varm05.8 Serviceordning med regelmæssige eftersyn Serviceordning med regelmæssige eftersyn kombineret med overvågning af forbrug og/eller afkøling Engangseftersyn Engangseftersyn med overvågning målrettet forbrugere med højt forbrug Afkølingsbesparelse i kwh/år - kan medtages hvert år Afkølingsbesparelse i kwh pr eftersyn 181 Afkølingsbesparelse i kwh pr eftersyn 272 Standardværdikatalog, marts

10 Resultatark Oliekedler Varme Varme Varme Varme 04.3 Varme Udskiftning af kedelunit i støbejern (efterisoleret) eller pladejern (efter 1977) til A- eller B-mærket oliekedel Udskiftning af kedelunit i støbejern ( ringe isoleret) eller pladejern ( før 1977) til A- eller B-mærket oliekedel Elvarmekonvertering 1 -årigt serviceeftersyn 2-årigt serviceeftersyn Besparelse [kwh/år] Gaskedler Besparelse Konvertering: GAS-GAS [kwh/år] [m 3 /år] Varme Kedelunit med gasblæsluftbrænder til ny kondenserende gaskedel Varme Traditionel åben gaskedel til ny kondenserende gaskedel Varme Traditionel lukket gaskedel til ny kondenserende gaskedel Konvertering: OLIE-GAS Varme Varme Renoveret støbejernskedel (fra før 1977) og kedelunit i støbe- og pladejern fra efter 1977 til ny kondenserende Støbe- og pladejerns kedler fra før 1977 (ikke efterisolerede ) til ny kondenserende Konvertering: EL-GAS Varme Elvarmekonvertering Standardværdikatalog, marts

11 Resultatark Solvarme 06.1 type BV2 BV+RV BV2 BV+RV Varmeforsynings-kategori A B Varmebesparelse (solf.: syd, 45 ) Merforbrug el pr. m 2 solfanger Solvarme 06.2 Installering af Solarwall Varmebesparelse [kwh/m 2 /år] 150 Varmepumpe VP Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere) og kedelunit i støbe- og pladejern fra efter 1977 VP Støbe- og pladejerns kedler fra 1977 eller tidligere (ikke efterisolerede ) VP Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere) og kedelunit i støbe- og pladejern fra efter 1977 VP Støbe- og pladejerns kedler fra 1977 eller tidligere (ikke efterisolerede ) Besparelse kwh/år VP VP VP VP VP VP VP VP VP VP VP Kedelunit med gasblæsluftbrænder til jordvarmepumpe Traditionel åben gaskedel til jordvarmepumpe Traditionel lukket gaskedel til jordvarmepumpe Kedelunit med gasblæsluftbrænder til luft/vand varmepumpe Traditionel åben gaskedel til luft/vand varmepumpe Traditionel lukket gaskedel til luft/vand varmepumpe Elvarmekonvertering til luft/luft varmepumpe Energimærke "A" Elvarmekonvertering til luft/luft varmepumpe Energimærke "B" Elvarmekonvertering til luft/luft varmepumpe Energimærke "A" - Sommerhuse u. brændeovn Elvarmekonvertering til luft/luft varmepumpe Energimærke "A" - Sommerhus m. brændeovn Konvertering af elvarme til luft/vand varmepumpe VP Årligt serviceeftersyn på jordvarmeanlæg 271 Standardværdikatalog, marts

12 Resultatark Solceller 06.5 Årlig elproduktion Typisk Højeffektiv Monokrystallinsk silicium Poly- (eller multi-) krystallinsk silicium Amorft silicium Biobrændsel Bio Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisoleret) til træpillefyr Bio Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) til træpillefyr Bio Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) til træpillefyr Besparelse [kwh/år] Ventilation Vent 01 Vent 02 Vent 03 Naturlig ventilation til mekanisk ventilation med krydsvarmeveksler Naturlig ventilation til mekanisk ventilation med roterende varmeveksler Naturlig ventilation til mekanisk ventilation med modstrømsvarmeveksler Besparelse [kwh/år] Standardværdikatalog, marts

13 Resultatark Standardværdier køl/frys samt opvaske- og vaskemaskiner mv. I forhold til disse apparater er standardværdierne fastsat i forhold til naturlig udskiftning med et tillæg for en mindre andel forceret udskiftning Køleskabe Køl med boks Kombiskab Kummefryser Skabsfryser Opvaskemaskine Vaskemaskine Tørretumbler Ved indregning af delvis forceret udskiftning KWh/år Besparelser ved køb af bedste teknologi i forhold til gennemsnitsteknologi (salg) Se forudsætninger nedenfor. KWh/år Indregning af en grad af forceret udskiftning Besparelser ved 100 % forceret udskiftning KWh/år Forcering i procent af levetiden til beregning af gennemsnitlig besparelse (delvis forcering) % 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% 50% Gennemsnitlig besparelser for delvist forceret udskiftede apparatkwh/år Andel af apparater, der delvist forceres % 20% 20% 20% 20% 20% 20% 20% 20% Standardværdikatalog, marts

14 Resultatark Forudsætninger for værdier for naturlig udskiftning Udbud på markedet (fra hvidevarepriser.dk) (antal) Markedsandel (elmodel bolig) (%) A A A Markedandelen på A, B og andet er hentet fra ELMODEL- A BOLIG, hvor A+ og A++ ikke optræder B Andet Udbuddet bruges til at fordele markedsandelen for A-skabe ud på A+ og A++ Markedsandel med A fordelt ud på A+ og A++ ud fra udbud (%) Forbrug ifølge standardværdierne( KWh/år) A A fordeles på A, A+ og A++ ud fra udbud. Bør erstattes A med ægte data, hvis de findes A B Andet A Hentes fra standardværdierne ved forceret udskiftning. A Kædet med disse, og ændres derfor ikke her. A B Andet Vægtet gennemsnitsforbrug for solgte apparater KWh/år Gennemsnitsforbruget for det naturligt udskiftede apparater. Potentialet for energibesparelser er forskellen Standardværdikatalog, marts

15 Standardbesparelse - beskriv. Standardbesparelser - Beskrivelser Elanvendelse Nr. Standardbesparelse Beskrivelse Forudsætninger Beregningseksempel Bemærkninger Vaskeapparater Opvask 01 Vask 01 og Tumbler 01 Naturlig udskiftning af vaskeapparat Standardløsningen omhandler maskine til "A" mærket vaskeapp.. udskiftning af et vaskeapparat med en energibesparende "A", vaskeapparat. Værdierne under fanebladet vaskeapparater tjener udelukkende som baggrundsværdier til tallene der er angivet i resultatarket under "Naturlig udskiftning" Se baggrundsværdierne ved at Køl-frys Naturlig udskiftning af køl/frys Standardløsningerne omhandler udskiftning af husholdnings køl/frys til A+ eller A++ Værdierne under fanebladet køl-frys tjener udelukkende som baggrundsværdier til tallene der er angivet i resultatarket Se baggrundsværdierne ved at Madlavning Madlavning 01 Indkøb af Induktionskomfur Standardløsningen omhandler udskiftning af et traditionelt elkomfur med massekogeplader eller keramiske kogeplader med induktionskomfur. Elforbrug før udskiftningen er fundet i tabel 6.16 i ELMODEL-bolig. Elbesparelsen ved udskiftningen er fundet i folderen "Bedre elvaner" udgivet af de danske el-selskaber. Udskiftning af et traditionelt komfur til et induktionskomfur. Komfuret er placeret i en lejlighed. I fanebladet "Brune apparater" ses, at den årlige besparelse ved udskiftningen vil være 21 kwh. Madlavning 02 Indkøb af "A" mærkede elovne Standardløsningen omhandler udskiftning af ældre elovne til "A" mærkede elovne. Standardværdibesparelsen gælder for elovne mellem liter. Elforbrug før udskiftningen er fundet i tabel 6.1 i ELMODEL-bolig. Elbesparelsen ved udskiftningen er fundet ved hjælp af tabel 6.3 i ELMODEL-bolig samt Elsparefondens hjemmeside ( Udskiftning af en ældre ovn til en "A" mærket ovn. Ovnen er placeret i en lejlighed. I fanebladet "Brune apparater" ses, at den årlige besparelse ved udskiftningen vil være 24 kwh. Standardværdikatalog, marts

16 Standardbesparelse - beskriv. Belysning Lys 01 Udskiftning af glødelampe med A- sparepærer Standardløsningen omhandler udskiftning af traditionelle glødepærer til A-sparepærer. Værdierne gælder for udskiftning af 25, 40, 60, 75 og 100 W glødepærer til 7, 11, 15, 20 og 23 W A-sparepærer. Der er benyttet en driftstid på timer pr. år. Ved udskiftning af alm glødepærer til sparepærer er det med virkning pr. 1. januar 2010 besluttet, at standardværdien sættes til 0, som en konsekvens af at glødepæren gradvis udfases fra handelen fra 1. september Lys 02 Bevægelsesmelder på udendørsbelysning Standardløsningen omhandler installation af bevægelsesmelder styring på udedørsbelysningen Værdierne gælder for montering af Montering af bevægelsesmelder på bevægelsesmelder på udendørsbelysningen i udendørsbelysningen bestående af en 60 W stedet for skumringsrelæ. Udendørsbelysningen glødelampe. Elbesparelsen vil være 210 kwh. kan bestå af 25, 40, 60, 75 og 100 W glødepærer samt 7, 11, 15, 20 og 23 W A- sparepærer. Der er benyttet en driftstid på timer pr. år ved anvendelse af skumringsrelæ og 500 timer pr. år ved anvendelse af bevægelsesmelder Lys 03 Udskftning af halogenstift med LED stift (fatning G4) Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V 10 W halogenstift med en 1,5 LED stift Standardværdien gælder for for udskiftning af en 10 W halogen stift med en 1,5 W LED stift. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres kwh. opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Udskiftning af en 10 W halogenstift til en 1,5 W LED indsats. I fanebladet "Belysning" ses, at den årlige besparelse ved udskiftningen vil være 8,5 Lys 04 Udskiftning af gløde-/halogenpærer til diodepærer Standardløsningen omhandler udskiftning af 12 V halogenspots med en LED spots Standardværdierne gælder for for udskiftning af 15, 20, 30, 35 og 50 W halogen spots med LED spots. Der er benyttet en årlig driftstid på 1000 timer pr. år. Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Udskiftning af en 20 W halogenspot til en 3 W LED spot. I fanebladet "Belysning" ses, at den årlige besparelse ved udskiftningen vil være 17 kwh. Lys 05 Udskiftning af glødelampe til LED lampe Standardløsningen omhandler udskiftning af 230 V glødelamper med LED lamper Standardværdierne gælder for for udskiftning af en 25 W kertepære med LED kertepære samt udskiftning af en 40 W kuglepære med en LED kuglepære.der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på at der udelukkende er fokuseret på kwh besparelsen, og ikke afvigelse i den udsendte lysmængde (lumen) Udskiftning af en 25 W kertepære til en 5,5 W (optaget effektt) LED kertepære. I fanebladet "Belysning" ses, at den årlige besparelse ved udskiftningen vil være 21 kwh. Standardværdikatalog, marts

17 Standardbesparelse - beskriv. Cirkulationspumper Pump Udskiftning til Energisparepumpe (cirkulationspumper) Standardløsningen omhandler udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe (3 trin) til trinløs regulerbar cirkulationspumpe samt Amærket -pumpe. Værdierne gælder for udskiftning af en UPS trinreguleret cirkulationspumpe (Grundfos), som er den mest benyttede med en trinløs regulerbar cirkulationspumpe. Beregningerne er Udskiftning af en trinreguleret cirkulationspumpe, som altid er indstillet på trin 3, til en trinløs regulerbar cirkulationspumpe. I fanebladet "Cirkulationspumper" ses, at den foretaget for de tre mulige indstillinger af UPS 25-årlige besparelse ved udskiftningen vil være pumpen. Elforbrug før udskiftningen er fundet kwh. Hvis der skiftes til en "A" mærket pumpe vha. Grundfos Wincaps vil besparelsen anddrage 411 kwh pr. år. beregningsprogram og elforbruget efter udskiftningen er fundet på Elsparefondens hjemmeside. Driftstiden er sat til timer pr. år. Pump 03 Ur på cirklationspumpe til varmt brugsvand Standardløsningen omhandler montering af et ur på cirkulationspumpen til det varme brugsvand. Standardværdien gælder for montering af et ur I fanebladet "Cirkulationspumper" ses, at på en cirkulationspumpe til det varme brugsvand montering af et ur på cirkulationpumpen til det med et effektoptag på 25 W. Effektoptaget for varme brugsvand vil medføre en elbesparelse pumpen er fundet i ELMODEL-bolig på 73 kwh pr. år. (Datagrundlag 2006) s. 63. Driftstiden er sat til timer pr. år før ændringen mens den er sat til timer pr. år efter ændringen. Standardværdikatalog, marts

18 Standardbesparelse - beskriv. Kontorudstyr Kontor 01 Udskiftning af skærme Standardløsningen omhandler udskiftning af traditionelle CRT skærme til LCD fladskærme Værdierne gælder for udskiftning af en 15 ", 17" og 20" CRT skærm til en 15" og 17" LCD fladskærm. Der er benyttet en driftstid på timer pr. år, en sleep tid på 234 timer pr. år og en standbytid på timer pr. år. I fanebladet "Kontorapparater" ses, at udskiftning af en 20 " CRT skærm til en 17" LCD fladskærm vil medføre en årlige besparelse på 93 kwh. Kontor 02 Udskiftning af standard hjemmecomputer Udskiftning af standard hjemmecomputer til bedste hjemmecomputer Værdierne gælder for udskiftning af en standard hjemme-computer til den bedste hjemmecomputer. Der er benyttet en driftstid på timer pr. år, en sleep tid på 234 timer pr. år og en standbytid på timer pr. år. Udskiftning af en standard hjemmecomputer til den bedste hjemme-computer. I fanebladet "Kontorapparater" ses, at den årlige besparelse ved udskiftningen vil være 42 kwh. Kontor 03 Udskiftning af bærbar computer Udskiftning af standard bærbar computer til bedste bærbar computer Værdierne gælder for udskiftning af en standard bærbar computer til den bedste bærbar computer. Der er benyttet en driftstid på timer pr. år, en sleep tid på 234 timer pr. år og en standbytid på timer pr. år. Udskiftning af en standard bærbar computer til den bedste bærbar computer. I fanebladet "Kontorapparater" ses, at den årlige besparelse ved udskiftningen vil være 34 kwh. Kontor 04 Udskiftning af standard hjemmecomputer til bærbar computer Udskiftning af standard hjemmecomputer med 17 " CRT skærm til hjemme-computer med 17 " skærm til den med 17 " CRT skærm til bedste bærbar bedste bærbar b computer bedste bærbar b computer. Der er benyttet t en computer. I fanebladet "Kontorapparater" t " ses, at driftstid på timer pr. år, en sleep tid på 234 den årlige besparelse ved udskiftningen vil være Værdierne gælder for udskiftning af en standard Udskiftning af en standard hjemmecomputer timer pr. år og en standbytid på timer pr. 218 kwh. år. klikke på nedenstående d knap Kontor 05 Elspareskinne på kontorudstyr Standardløsningen omhandler installation af elspareskinne på diverse kontorudstyr til reduktion af standby forbrug værdien er baseret på en gennemsnitsanvendelse af printer,højtalere, scanner,router skærm, modem, mus,laptop,dvd, tv og video. Standardværdien er baseret på en elspareskinne pr husstand. Montering af elspareskinne styret af PCéns udgang. Kontor 06 Elspareskinne på TV udstyr Standardløsningen omhandler installation af elspareskinne på diverse TVudstyr til reduktion af standby forbrug Værdien er baseret på en gennemsnitsanvendelse af DVD, Video, surroundanlæg, set-top boks, Spillemaskine, Audioudstyr Standardværdien er baseret på en elspareskinne pr husstand. Montering af elspareskinne styret af TVets udgang. Kontor 07 Spillekonsoller ved brug af spareskinne Standardløsningen omhandler installation af elspareskinne på spillekonsoller til reduktion af standby forbrug Standardværdierne baserer sig på data for spillekonsollerne effektoptag fra Elsparefondens hjemmeside samt en skønnet standbytid på 4 timer pr. dag. I fanebladet "Kontorapparater" ses, at montering af en spareskinne på en Playstation 2 slim vil medføre en årlige besparelse i et parcelhus på 32 kwh. Standardværdikatalog, marts

19 Standardbesparelse - beskriv. Klimaskærm Forudsætninger for varmebesparelser ved standard forbedringer: Standardløsningerne omfatter bygningskonstruktioner der adskiller opvarmede rum og det fri eller uopvarmede loftsrum og kælderrum. Udgangspunktet er typiske bygningskonstruktioner i boligbyggeri (énfamiliehuse, tæt-lavt byggeri, etagebygggeri) og bygninger opvarmet som boliger (kollegier, institutioner, kontor, service mv.) For andre konstruktioner bør besparelser baseres på varmetabsberegninger. De vejledende besparelser er beregnet svarende til en opvarmningssæson fra 1. Oktober til 1. Maj, for en udvidet opvarmningssæson fra 1. September til 1. Juni kan besparelserne øges med 13 %. U-værdier svarer til værdier anvendt under energimærkningsordningen. Det bemærkes at hver standardbesparelser dækker en række konstruktioner og u-værdier, men at de angivne besparelser typisk kan betegnes som konservative. Forbedringerne sigter på at opfylde BR 95 / BR-S 98 / BR 2006 (tilbygnings- ombygningskrav) krav til U-værdier. For bygninger opført fra 1979 vil vinduesforbedringer ofte være eneste relevante forbedringsmulighed. De vejledende forslag til forbedringer er retningsgivende, og kan ikke erstatte en detaljeret gennemgang foretaget af en energikonsulent. Mindre arealer som kvistflunker og radiatorbrystninger indgår ikke i standardløsningerne. Den årlige varmebesparelse for hver standardløsning er angivet i kwh/m2 forbedret konstruktion. Da hver løsning omfatter en gruppe ensartede konstruktioner, kan der reelt være forskelle i besparelserne fra bygning til bygning på %. De overslagsberegnede energibesparelser omfatter ikke særlige linietab og kuldebroer, ligesom forhold omkring gulvvarme ikke indgår. Vinduesforbedringers indflydelse på solindfald indgår ikke i de beregningnede varmebesparelser. Standardløsninerne omfatter de mulige forbedringer, der er ikke fravalgt muligheder udfra økonomiske overvejelser. Ligeledes er membranplaceringer og andre byggetekniske forhold ikke medtaget i de korte beskrivelser. Standardbesparelse Beskrivelse Forudsætninger Beregningseksempel Bemærkninger Tagkonstruktioner Klima 01.1 Klima 01.2 Efterisolering af tagkonstruktion i uopvarmet loftsrum Efterisolering af træbjælkelag med indskud, mod uopvarmet loftsrum Udlægning af mineraluld på uisolerede eller utilstrækkeligt isolerede træbjælkelag / betondæk eller tegldæk i uopvarmet loftsrum. For isolerede konstruktioner forudsættes at den eksisterende isolering ikke er trådt ned eller ødelagt og at loftsrummene er rimeligt ventilarede så fugt kan ventileres bort. Gangbroer hæves for at hindre ødelæggeser af isolering. Ved udlægning af isolering brydes evt. kuldebroer ved gitterspær ved isolering over spærfødder. p g gg Indblæsning af granuleret mineraluld i uisoleret træbjælkelag over øverste opvarmmede etage. Forbedringen udføres mod uopvarmede men anvendte loftsrum. Arbejdet udføres af autoriseret indblæsningsfirma. Isoleringstykkelsen afhænger af konstruktionen. Efterisolering af Gitterspærfag. Eksisterende isolering mellem spærfødder er 10 cm, der efterisoleres med 15 cm mineraluld: 5 cm mellem spærfødder og 10 cm over spærfødder. U-værdi før: 0,35, U-værdi efter: 0,15. Varmebesparelsen udgør ca. 17 kwh/m2 pr. år Efterisolering ved indblæsnng af granuleret mineraluld i træbjælkelag, under og ovver indskud, samlet tykkelse 7½-10 cm. U-værdi før: 1,1. U-værdi efter: 0,7 Varmebesparelsen udgør ca. 35 kwh/m2 pr. år Klima 01.3 Efterisolering af tagkonstruktion ved udnyttet tagetage. Isolering af hanebåndsspær el. lign. med tegl/plader på lægter ved ilægning af mineraluld mellem spær. Arbejdet kræver typisk afmontering af tagbelægning og isolering udefra incl. påforing / øgning af trækonstruktionen. Gennemføres i forbindelse med tagforbedringer / udskiftninger. Hvor muligt påfores så kuldebroer brydes. Efterisolering i forbindelse med tagrenovering. Uisolerede hanebåndsbjælker med indskudsbrædder isoleres udefra med 25 cm mineraluld incl. påforing af spær. U-værdi før: 1,5 U-værdi efter: 0,15. Varmebesparelsen udgør ca. 117 kwh/m2 pr. år Klima 01.4 Efterisolering af flade tage. Isolering af flade tage: trækonstruktioner, kasetter og betonelementer ofte med tagpap. Isolering af en trækonstruktion kræver typisk ombygning af denne (se Klima 01.3). For betontage med udvendig isolering øges isoleringstykkelsen i forbindelse med fornyelse af tagbelægningen. Fugtforhold bør undersøges inden forbedringen udføres. Efterisolering af betondæk udvendigt isoleret med 10 cm afsluttet med tagpap. Isoleres med 20 cm afsluttet med buildup tag. U-værdi før: 0,35. U-værdi efter: 0,12 Varmebesparelsen udgør ca. 20 kwh/m2 pr. år Standardværdikatalog, marts

20 Standardbesparelse - beskriv. Ydervægge Efterisolering af uisolerede ydervægge Udvendig isolering af 1-stens murværk, bindingsværk, betonvægge og uisoerede trækonstruktioner. Trækonstruktionen ombygges/fornyes svarende til den ønskede isoleringstykkelse. En effektiv dampstandsende membran etableres på den varme side af isoleringen. Tætning af fuger / samlinger mellem lette elementer og lette elementer og mur/beton skal ligeledes sikres. For massive konstruktioner opsættes isoleringen typisk enten direkte på konstruktionen og afdækkes med net og puds, eller i en træ/metal konstruktion der afdækkes med plademateriale. Fugtforhold vurderes inden arbejdet igangsættes. Den udvendige isolering kan føres videre ned i jorden og derved øge isoleringen af terrændæk og evt. kælderydervægge. Efterisolering af 1 stens mur med 15 cm isolering udvendigt afsluttet med net og farvet puds. U-værdi før: 2,0. U-værdi efter: 0,25 Varmebesparelsen udgør ca. 152 kwh/m2 pr. år Klima 02.1 Efterisolering af ydervægge, indvendigt Indvendig isolering af ydervæggge med ingen eller nogen isolering. Indvendig efterisolering bør ikke udføres uden en vurdering af konsekvenser for fugtforhold. Tværvægge mv. kan fungere som kuldebroer, hvorfor besparelsen kun gælder det isolerede areal. Organisk materiale (fx tapet) bør fjernes inden isoleringen, der kan udføres med præfabrikerede elementer eller bygges op på stedet afsluttet med damptæt membran og gipsplader. Der kan være en del følgearbejder - tilslutning ved loft, paneler, el, rørarbejde ved radiatorer, flytning af radiatorer, tapetsering/maling mv. Hertil kommer om løsningen skal gå til gulvoverflade, eller under denne - fx til betondæk. Indvendig efterisolering af 24 cm mur med 5 cm mineraluld mellem stålrigler, afsluttet med damptæt membran og gipsplade, samt tætning mod tværvægge giver en besparelse på 120 kwh pr m2 pr. år Klima 02.2 Efterisolering af uisolerede hulmure Indblæsning af granuleret mineraluld i hulrum. Alternativt kan udvendig isolering af konstruktionen udføres. Indblæsning udføres af autoriseret indblæsningsfirma. Isoleringstykkelsen afhænger af konstruktionen: for 30 cm hulmur ca. 8 cm og for 36 cm kanal mur ca. 12 cm. Besparelsen for kanalmuren reduceres af den høje udmuringsprocent (30-40%). For malede hulmure vurderes fugtforhold inden arbejdet overvejes. Alternativt kan udvendig isolering gennemføres. Se Klima Efterisolering af 30 cm hulmur ved indbæsning af granuleret mineraluld (ca. 8 cm). U-værdi før: 1,5 U-værdi efter: 0,7. Varmebesparelsen udgør ca. 69 kwh/m2 pr. år Klima 02.3 Efterisolering af ydervægge, udvendigt Udvendig isolering af ydervægge med ingen eller nogen isolering For trækonstruktioner kan en del af isoleringen Efterisolering af 23 cm gasbeton med 15 cm placeres i konstruktionen idet en effektiv isolering udvendigt afsluttet med net og farvet dampstandsende membran etableres på den puds. U-værdi før: 1,0. U-værdi efter: 0,23 varme side af isoleringen. For massive Varmebesparelsen udgør ca. 67 kwh/m2 pr. år konstruktioner opsættes isoleringen typisk enten direkte på konstruktionen og afdækkes med net og puds, eller i en træ/metal konstruktion der afdækkes med plademateriale. Fugtforhold vurderes inden arbejdet igangsættes. Den udvendige isolering kan føres videre ned i jorden og derved øge isoleringen af terrændæk og evt. kælderydervægge. Standardværdikatalog, marts

21 Standardbesparelse - beskriv. Klima 02.4 Efterisolering af isolerede træydervægge Isolering af lette isolerede trækonstruktioner / lette ydervægselemener. Trækonstruktionen ombygges/fornyes svarende til den ønskede isoleringstykkelse. En effektiv dampstandsende membran etableres på den varme side af isoleringen. Tætning af fuger / samlinger mellem lette elementer og lette elementer og mur/beton skal ligeledes sikres. Ombygning og efterisolering med 15 cm i let konstruktion oprindeligt isoleret med 5 cm mineraluld. Afsluttet med ventileret hulrum og pladebeklædning. U-værdi før: 0,6 U-værdi efter: 0,20 Varmebesparelsen udgør ca. 35 kwh/m2 pr. år Klima 02.5 Efterisolering af kælderydervægge Indvendig eller udvendig isolering af kælderydervægge Ved udvendig isolering af ydervægge kan Indvendig efterisolering af betonkælderydervæg isoleringen fortsættes ned på med 7½ cm isolering. U-værdi før: 2,9 for 50% kælderydervæggen. Denne løsning er principielt af væggen og 1,2 for 50% af væggen. U-værdi den korrekte. Alternativet er en indvendig efter: 0,5 og 0,4. Varmebesparelsen udgør 208 isolering af kælderydervæggen. Denne kwh/m2 for 50% og 56 kwh/m2 for 50%, eller forudsætter et fungerende omfangsdræn og at ca. 130 kwh/m2 i gennemsnit. der ike anvendes organiske materialer i konstruktionen. Isoleringen opsættes mellem stålrigler og belædes med egnet plademateriale. Fugtforhold afklares som udgangspunkt for evt. placering af damptæt membran. Klima 02.6 Efterisolering af radiator brystninger Alle typer efterisolering af ydervægge, værdierne gælder udelukkende for ydervægsarealet bag radiatoren. Isolering (indvendig, udvendig, indblæsning) af ydervægge bag radiatorer. Energibesparelsen for arealer umiddelbart bag radiatoren er i princippet højere på grund af radiatorens temperatur. Ved normale fremløbstemperaturer bliver væggen bag radiatoren varm, idet afstanden mellem radiator og væg er 4-5 cm, og radiatoren er utildækket. Arbejdet er beskrevet under efterisolering af ydervægge. Besparelsen for radiatorbrystningen svarer skønsmæssigt til standardbesparelsen for ydervæggen % Standardværdikatalog, marts

22 Standardbesparelse - beskriv. Vinduer, døre, ovenlys og glaspartier Klima 03.1 Forbedring eller udskiftning af vinduer / dør med 1 lag glas Opsætning af indvendig ramme med 1 lags energiglas eller to lags energirude; eller udskiftning til nyt element med 2 lags eller 3 lags energirude. Ved udskiftning af ruder antages bygningens luftskifte for uændret, ved opsætning af forsatsramme antages luftskiftet reduceret. Ved forbedring af eksisterende vinduer / glasdøre skal vægten af de nye ruder tages i betragtning. Arbejdet kan kræve en snedkergennemgang og forstærkning af hængsler. En velfungerende tætning skal hindre dugdannnelse mellem den gamle og den nye rude, evt. bores ventilationshuller til det fri. I forbindelse med forbedringen fornyes/etableres effektive tætningslister. Alternativt kan elementerne udskiftes til nye med 2- eller 3- lags energiruder med effektiv tætning. Forbedring af vinduer med 1 lag glas ved opsætning af indvendige forsatsrammer med 2 lags energiruder og effektiv tætning. U-værdi før 4,3. U-værdi efter: 1,3. Forbedringen reducerer samtidig luftskiftet med 0,05 gange i timen. Varmebesparelsen udgør 281 kwh/m2 Klima 03.2 Forbedring eller udskiftning af vinduer med 2 lag glas Opsætning af indvendig ramme med 1 lags energiglas eller to lags energirude; eller udskiftning til nyt element med 2 lags eller 3 lags energirude. Ved udskiftning af ruder antages bygningens luftskifte for uændret, ved opsætning af forsatsramme antages luftskiftet reduceret. Ved forbedring af eksisterende vinduer / glasdøre skal vægten af de nye ruder tages i betragtning. Arbejdet kan kræve en snedkergennemgang og forstærkning af hængsler. En velfungerende tætning skal hindre dugdannnelse mellem den gamle og den nye rude, evt. bores ventilationshuller til det fri. I forbindelse med forbedringen fornyes/etableres effektive tætningslister. Alternativt kan elementerne udskiftes til nye med 2- eller 3- lags energiruder med effektiv tætning. Udskiftning af vinduer med forsatsvinduer (i alt 2 lag glas), til nye vinduer med to lags energiruder og effektiv tætning incl. nye tætte kalfatringsfuger. U-værdi før 2,3. U-værdi efter: 1,5. Forbedringen reducerer samtidig luftskiftet med 0,1 gang i timen. Varmebesparelsen udgør 111 kwh/m2 Standardværdikatalog, marts

23 Standardbesparelse - beskriv. Klima 03.3 Udskitfning af vinduer med termoruder Udskiftning af vinduer med 2 lags eller 3 lags termoruder til nye tilsvarende med energiruder De nye vinduer har effektiv tætning mellemrammer og karme og tætte kalfatringsfuger mellem rammer og murværk. Udskiftning af vinduer med 2 lags termoruder til nye vinduer med to lags energiruder og effektiv tætning incl. nye tætte kalfatringsfuger. U-værdi før 2,7 U-værdi efter: 1,5. Forbedringen reducerer samtidig luftskiftet med 0,1 gang i timen. Varmebesparelsen udgør 145 kwh/m2 Klima 03.4 Udskiftning af 2 lags termoruder til 2 lags energiruder. Udskitfning af alm. 2 lags termoruder til 2 lags energiruder i eksisterende rammer. Der foretages ingen tætning i forbindelse med forbedringen. Udskiftning af 2 lags termoruder til to lags energiruder. U-værdi før 2,7 U-værdi efter: 1,5. Varmebesparelsen udgør 104 kwh/m2 Klima 03.5 Udskiftning af vinduer med 3 lag glas/energiruder fra før 1995 Udskiftning af vinduer med 3 lag glas/energiruder fra før 1995 til vinduer med 2 lags eller 3 lags lavenergiglas. De nye vinduer har effektiv tætning mellemrammer og karme og tætte kalfatringsfuger mellem rammer og murværk. Udskiftning af vinduer med 3 lag glas/energiruder fra før 1995 til vinduer med 3 lags lavenergiglas. U-værdi før 2 U-værdi efter: 1,2. Varmebesparelsen udgør 111 kwh/m2 Klima 03.6 Udskiftning af 3 lag glas/energiruder fra før 1995 Udskiftning af 3 lag glas/energiruder fra før 1995 til 2 lags eller 3 lags lavenergiglas. Der foretages ingen tætning i forbindelse med forbedringen. Udskiftning af 3 lag glas/energiruder fra før 1995 til 3 lags lavenergiglas.. U-værdi før 2 U-værdi efter: 1,5. Varmebesparelsen udgør 69 kwh/m2 Standardværdikatalog, marts

24 Standardbesparelse - beskriv. Etageadskillelser / gulve Klima 04.1 Efterisolering af træbjælkelag / betondæk mod kælder Indblæsning af granuleret mineraluld i træbjælkelag / opsætning af mineraluld på kælderloft Træbjælkelag med indskud efterisoleres ved indblæsning af granuleret mineraluld. Arbejdet udføres af autoriseret indblæsningsfirma. Isoleringstykkelsen afhænger af konstruktionen. Arbejdet udføres om muligt fra kælderen. Dækkonstruktioner kan isoleres ved opsætning af isolering på undersiden (loft i kælder). Blød isolering kan afdækkes med beklædningssplader. Isoleringstykkelse afhænger af rumhøjden i kælderen. Efterisolering ved opsætning af 10 cm mineraluld mellem lægter på kælderloft afdækket med beklædningsplader. U-værdi før: 1,1. U-værdi efter: 0,32. Besparelsen udgør 41 kwh/m2 Klima 04.2 Eftersolering af terrændæk Efterisolering af terrændæk ved ombygning af konstruktionen Et terrændæk bør ikke isoleres eller ombygges uden undersøgelse af fugtforhold. Etagen kan typisk ikke anvendes mens arbejdet står på. Uisolerede terrændæk kan i enkelte tilfælde isoleres mellem strøerne for gulvbelægningen. Forbedringen vil især være relevant ved større bygningsrenoveringer. Et alernativ er at føre en udvendig isolering ned forbi fundament. Denne forudsætter et fungerende omfangsdræn. Ombygning af uisoleret terrændæk og isolering svarende til 15 cm mineraluld. U-værdi før: 0,6. U-værdi efter: 0,25 Besparelsen udgør 24 kwh/m2 Klima 04.3 Efterisolering af kældergulv mod jord Efterisolering af kældergulv incl. ny gulvbelægning. Et kældergulv bør ikke isoleres eller forsynes med gulvbelægning uden undersøgelse af fugtforhold, herunder et effektivt omfangsdræn. Gulvet isoleres og gulvbelægning etableres. Organiske materaler undgås. Etablering af kældergulv med 10 cm isolering. U- værdi før: 0,5. U-værdi efter: 0,25 Besparelsen udgør 18 kwh/m2 Klima 04.4 Efterisolering af træbjælkelag / betondæk mod krybekælder eller det fri (porte) Indblæsning af granuleret mineraluld i træbjælkelag / opsætning af mineraluld i konstruktionen eller på dækkets underside Træbjælkelag med indskud efterisoleres kan ved indblæsning af granuleret mineraluld. Arbejdet udføres af autoriseret indblæsningsfirma. Isoleringstykkelsen afhænger af konstruktionen. Alle dækkonstruktioner kan isoleres ved opsætning af isolering på undersiden. I porte o.lign. afsluttes isoleringen med egnet beklædning. For krybekældre kan adgangsforhold være afgørende for valg af løsning. Efter arbejdes udførelse skal der være god ventilation mellem det isolerede dæk og jorden (gulvet i krybekælderen). Isolering af træbjælkelag over krybekælder ved opsætning af isolering fastholdt mellem bjælker og isoleringslag på tværs til at bryde kuldebroer afsluttet med vindtæt pap. U-værdi før: 1,1. U- værdi efter: 0,19 Varmebesparelse 55 kwh/m2 Standardværdikatalog, marts

25 Standardbesparelse - beskriv. Varmeanlæg Varmebesparelser ved standardforbedringer tager udgangspunkt i direkte varmebesparelser samt besparelser, der kan tilskrives bedre afkøling som opnås ved standardforbedringerne. Der er taget udgangspunkt i Håndbog for Energikonsulenter, Dansk Fjernvarme F&U-projekt "Energimærkning af fjernvarmeunits", samt erfaringer fra modelberegninger mv.. En mere systematisk bestemmelse af afkølingen for de forskellige standardløsninger bør tage udgangspunkt i et standardhus, hvor de forskellige forbedringer foretages - dette for at sikre at de samme bidrag ikke tages med flere gange. I fjernvarmeregi anvendes ofte et standardhus på 130 kvm med et fjernvarmeforbrug på 18,1 MWh, som grundlag for beregninger. Heraf antages at 2,300 MWh anvendes til brugsvandsopvarmning, således at forbruget til rumopvarmning er 15,800 MWh. For afkøling medregnes et besparelsesbidrag svarende til 5 kwh pr. MWh forbrugt pr. K, der afkøles. For standardhuset giver det 90,5 kwh pr. K bedre afkøling. Der er antaget et tilslutningsanlæg designet til temperatursæt 70/40 ºC. Højere fremløbstemperatur vil give mulighed for større afkøling. For fjernvarmeområder, hvor der afregnes i kubikmeter kan benyttes en omregningsfaktor på 0,025 m3/kwh besparelse. Omregningsfaktoren er baseret på en antaget årsafkøling for standardhuset på værkernes registrerede årafkøling. Formlen er 0,86/årsafkøling. Eksempel: Årsafkøling=30 K, Omregningsfaktor: 0,86/30 = 0,029 m3/kwh. Nr. Standardbesparelse Beskrivelse Forudsætninger Beregningseksempel Bemærkninger Radiatorventiler og vejrkompensering Varm 01.1 Skift af radiatorventiler Termostatventiler uden forindstilling skiftes til termostatventiler med Varm 01.2 Vejrkompensering på radiatoranlæg forindstilling. Manuelle ventiler skiftes til termostaventiler med forindstilling. Returventiler skiftes til termostatventiler med forindstilling Der monteres vejrkompensering på tilslutningsanlæg med et-og tostrengede radiatoranlæg Alle radiatorventiler skiftes på hele For anlæg med manuelle radiatorventiler eller radiatoranlægget og der foretages efterfølgende returventiler forudsættes 1 ºC højere en systematisk indregulering af anlægget. Der er rumtemperatur i forhold til anlæg med desuden beregnet en standardværdi pr. ventil for standardhuset For et-strengede anlæg forudsættes både en afkølingsmæssig forbedring og en varmetabsmæssig forbedring. Standardbespareslen kan også laves for 2- strengede anlæg, men her er der ingen afkølingsmæssig forbedring termostatstyrede radiatorventiler. Varmebesparelsen udgør ca. 5% eller 790 kwh. Den afkølingsmæssige forbedring udgør 2-7 ºC lavere returtemperatur. Der er beregnet en standardværdi for varmebesparelsen pr. ventil for standardhuset (8 radiatorer), som kan anvendes på småhuse. Der er ikke regnet med at udskiftning af ventiler enkeltvis giver en afkølingsbesparelse For anlæg med vejrkompensering og termostatiske radiatorventiler forudsættes 1 ºC lavere rumtemperatur i forhold til anlæg, der udelukkende har termostatstyrede radiatorventiler. Varmebesparelsen udgør ca. 5% eller 790 kwh. Den afkølingsmæssige forbedring udgør ca. 2-7 ºC. Standardværdikatalog, marts

26 Standardbesparelse - beskriv. Rørisolering Varm 02.1 Isolering af rørstrækninger Isolering af rørstrækninger klassificeres i 3 klasser: "God", som svarer til DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer, klasse 1. "Middel", hvor rørene er isoleret i henhold til ældre standarder - typisk ca mm mineraluld. "Dårlig", hvor der er ringe eller slet ingen isolering. Der kan efterisoleres fra klasse "Dårlig" til "God" og fra klasse "Middel" til "God" (samt fra klasse "Dårlig til "Middel", som er det, der i mange tilfælde ud fra pladshensyn mv. er praktisk muligt i parcelhuse). Standardbesparelsen anvendes på rørstrækninger, der er udover, hvad der svarer til en normal fjernvarmeunit. Besparelsen kan eksempelvis anvendes på særligt lange rørstrækninger fra måler til unit eller fra unit til varmeanlæg. For units og for splitanlæg, der indeholder de samme komponenter som units anvendes standardbesparelsen "Varm 06.1". Der forudsættes en middeltemperatur på rørerne på 55 ºC og en rumtemperatur på 20 ºC Ud fra et 3/4" stålrør kan de specifikke varmetab bestemmes til: "Dårlig": 1,18 W/K/m, "Middel": 0,34 W/K/m og "God": 0,20 W/K/m Radiatorsystem Varm 03.1 Ændring af radiatorsystem Et 1-strenget system ændres til et 2-strenget system. Der er tale om et forholdsvis stort indgreb i Der vil ved ændring af radiatorsystemet kunne varmeanlægget. Det forudsættes at anlægget opnås afkølingsmæssige forbedringer på monteres med termostaventiler med forindstilling ºC svarende til 905 kwh og at der foretages en systematisk indregulering Varme 03.2 Større radiatorareal Der opsættes større radiatoreffekt. Generelt er radiatorarealerne i danske boliger velegnet til fjernvarme, men der kan være underdimensionerede radiatorer i enkeltrum, som reducerer afkølingen. Typiske rum med underdimensionerede radiatorer er køkken, entre, gangarealer, kælderrum m.fl. I tilfælde med underdimensionerede radiatorer kan det fx forudsættes at 25% af radiatorerne er underdimensioneret 50% i forhold til temperatursæt 70ºC/40ºC og en standardværdi kan beregnes på denne baggrund. Alternativt kan effekten af underdimensionerede radiatorer vurderes i forhold til den samlede installerede radiatoreffekt og bygningens varmebehov. Det forudsættes, at der ikke sker nogen komfortmæssig ændring ved at øge radiatorarealet. Standardværdikatalog, marts

27 Standardbesparelse - beskriv. Kedelanlæg - olie Varme Kedeleffektivitet ved udskiftning Kedeleffektivitet ved udskiftning til A- eller B-mærket kedel Beregningerne for gas- og oliefyrede huse er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Udskiftes en kedelunit der er produceret efter 1977 med en A- eller B-mærket mærket kedel anddrager den årlige energibesparelse kwh Hvis kedelen er ringe isoleret og fra før 1977 anddrager besparelsen derimod kwh Varme Elvarmekonvertering Elvarmekonvertering til A- eller B- Beregningerne for gas- og oliefyrede huse er Konvertering af elvarme til olieopvarmning. A- mærket oliekedel baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en eller B-mærket kedel (middel af mest effektive kedler). Besparelsen udgør kwh/år afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Der er tillagt en komfort faktor på 15 % fra overgangen til olieopvarmning. Ved sammenvejning af elforbrug og olieforbrug er anvendt faktor 2,5 Varme Serviceeftersyn Serviceeftersyn 1 og 2 årigt Gennemsnitligt olieforbrug i en husstand: l/år Vægtfylde 0,84 tons/m3 Energiindhold 42,7 GJ/tons Olieforbrug l/år svarende til 90 GJ/år (brændværdi 35,87 GJ/m3) Soddannelse min. 1 mm pr. år 1 mm sod => 1-2 % øget energiforbrug Serviceeftersyn udføres en gang om året, så derfor en årlig værdi og ikke pr. besøg. Da der er tale om en tilbagevendende begivenhed, med en begrænset levetid for besparelsen, tæller den fulde effekt af serviceeftersynet ikke med. I forhold til eftersyn af en oliekedel, får man derfor kun 1/3 af den reelle energibesparelse ved et årligt serviceeftersyn. For de årlige eftersyn er der antaget et merforbrug på 5 % (4,5 GJ), der er delt ud over en periode på 3 år. Det giver en årlig besparelseseffekt på 1,5 GJ ~ 420 kwh. Ved et toårigt kedeleftersyn vil besparelseseffekten af de enkelte kedeleftersyn være højere. Som en standardværdi foreslås det, at størrelsen på besparelsen (5 % = 4,5 GJ) fastholdes, men at den kun deles ud over en toårig periode, fordi indsatsen vil have en højere besparelseseffekt. Standardværdien for toårige serviceeftersyn bliver derfor 2,25 GJ ~625 kwh. Standardværdikatalog, marts

28 Standardbesparelse - beskriv. Kedelanlæg Naturgas Varme 04.4 Kedeludskiftning: Gas-gas Udskiftning af ikke Beregningerne for gas- og oliefyrede huse er kondenserende gaskedel med baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra kondenserende gaskedel Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Udskiftes en ringe isoleret kedel, der er produceret før 1977 med en ny "A" mærket kedel anddrager den årlige energibesparelse kwh Varme 04.5 Kedeludskiftning: Olie-gas Udskiftning af ikke oliekedel Beregningerne for gas- og oliefyrede huse er Udskiftning af kedelunit i støbejern eller med kondenserende gaskedel baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra pladejern (efter år 1977) med kondenserende Husstandens størrelse er to voksne og to (middel af mest effektive kedler). Besparelsen børn. Der tages udgangspunkt i husets udgør kwh/år observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Varme 04.6 Elvarmekonvertering Konvertering fra elopvarmning til gasopvarmning (kondenserende kedel) Beregningerne for gas- og oliefyrede huse er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Der er tillagt en komfort faktor på 15 % fra overgangen til olieopvarmning. Ved sammenvejning af elforbrug og olieforbrug er anvendt faktor 2,5 Konvertering af elvarme til gasopvarmning. Kondenserende gaskedel (middel af mest effektive kedler). Besparelsen udgør kwh/år. Standardværdikatalog, marts

29 Standardbesparelse - beskriv. Fjernvarme tilslutningsanlæg Varme 05.1 Ændring af tilslutningsprincip Tilslutningsanlægget ændres fra et indirekte til et direkte anlæg. Det forudsættes at fremløbstemperaturen til direkte anlæg er 70ºC og at den på sekundærsiden i inddirekte anlæg er 65 ºC på grund af varmeveksleren. Forskellen er ca. 2-3 ºC svarende til 272 kwh. Varme 05.2 Udskiftning af tilslutningsanlæg Der arbejdes ud fra 3 typer anlæg: "Ældre installation", "Nyere unit" og "Optimeret installation". Der kan laves udskiftninger fra "Ældre installation" til "Nyere unit", fra "Ældre installation" til "Optimeret installation" og fra "Nyere unit" til "Optimeret unit". Ved en ældre installation forstås en installation opbygget på stedet. Blev anvendt frem til ca En nyere unit er en samlet enhed som er installeret på væg eller i skab, anvendt efter ca Det forudsættes at der ved udskiftning fra "Ældre installation" til "Nyere unit" udelukkende opnås besparelser på varmetabet (et mindre afkølingsbidrag kan medtages). Ved udskiftning fra "Ældre installation" eller "Nyere unit" til "Optimeret installation" opnås både varmetabsog afkølingsmæssige besparelser. Tilslutningsprincippet indgår også i standardværdierne, da direkte anlæg typisk har mindre rørføring og dermed mindre varmetab. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Afkølingsforholdene skal vurderes nærmere, men skal relateres til især brugsvandsproduktionen. For direkte anlæg vurderes følgende varmetab: "Ældre installationer": 1500 kwh/år, "Nyere unit": 500 kwh/år, "Optimeret unit": 350 kwh. For indirekte anlæg vurderes: "Ældre installationer": 2500 kwh/år, "Nyere unit": 1200 kwh/år, "Optimeret unit": 850 kwh. Mht. brugsvandsopvarmning er der regnet med et skønnet gennemsnit af varmetabet for beholdere og brugsvandsveksler. Afkølingsmæssige forbedringer, der svarer til 2-3 ºC er indenfor rækkevidde. Varme Udskiftning af varmtvandsbeholder Udskiftning fra en ældre varmtvandsbeholder isoleret med mineraluld til en ny varmtvandsbeholder isoleret med PUR-skum eller udskiftning til en ny brugsvandsveksler. Beregningen tager udgangspunkt i et varmetab på ca. 180 W for den gamle beholder, ca. 65 W for den nye beholder og ca. 20 W for den nye brugsvandsveksler. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Det giver en årlig besparelse på ca kwh ved en ny beholder og ca kwh ved en ny brugsvandsveksler Varme Udskiftning af brugsvandsveksler Udskiftning fra en ældre brugsvandsveksler til en ny brugsvandsveksler. Både for nye og ældre brugsvandsveksler er der mange forskellige typer vekslere, reguleringsprincipper og isoleringsgrader. Nærværende værdier giver en forenklet og samlet fremstilling af energi- og afkølingsbesparelser for udskiftning af brugsvandsveklsere. Beregningen tager udgangspunkt i et varmetab på ca. 60 W for den gamle brugsvandsveklser og ca. 20 W for den nye brugsvandsveksler. Der indgår ingen form for nyttiggjort varme i varmetabene. Det giver en årlig besparelse på ca. 350 kwh. Standardværdikatalog, marts

30 Standardbesparelse - beskriv. Varme 05.4 Konvertering af el til fjernvarme Elpaneler nedtages og der installeres vandbåret radiatoranlæg. Elopvarmet vandvarmer nedtages og der installeres ny fjernvarmeunit. Det forudsættes at det elopvarmede anlæg har en årsvirkningsgrad på 100% og at det nye fjernvarmeanlæg har en årsvirkningsgrad på 95%. Elforbrug ganges med en faktor 2,5 Nettoforbruget til varme og varmt brugsvand for et standard fjernvarmehus på 18,1 MWh er således 17,2 MWh. Besparelsen er 2,5*17,2-18,1 = 24,9 MWh Varm Konvertering fra oliefyret kedel til fjernvarme Den oliefyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95%. Elforbrug til brænderen fortrænges ved konverering og ganges med en faktor 2,5 Beregningen baseres på energiforbrug før og efter konvertering for et standard fjernvarmehus med et bruttoforbrug på 18,1 MWh Varm Konvertering fra gasfyret kedel til fjernvarme Den gasfyrede kedel udskiftes med ny fjernvarmeunit. Årsvirkningsgraden er bestemmes for de forskellige kedeltyper inkl. varmt brugsvand. For det nye fjernvarmeanlæg regnes med en årsvirkningsgrad på 95%. Elforbrug til brænderen fortrænges ved konverering og ganges med en faktor 2,5 Beregningen baseres på energiforbrug før og efter konvertering for et standard fjernvarmehus med et bruttoforbrug på 18,1 MWh Varme 05.5 Serviceordning Forbrugeren tilsluttes en Besparelsen dækker udelukkende den direkte Det er et faktum at rigtig mange serviceordning med regelmæssigt effekt af det regelmæssige serviceeftersyn. En serviceeftersyn. Tilmelding til FjRordningen, anden væsentlig fordel ved servicebesøg er brugerinstallationer ikke kører optimalt. Det skyldes bl.a., at der sker en forringelse af som i daglig tale kaldes Fjernvarmens serviceordning opfylder denne forudsætning. muligheden for at foreslå forbedringer af forbrugerens anlæg, som kan give yderligere besparelser - disse standardbesparelser er anvist andetsteds. anlæggene henover tid, som følge af slid, snavs og skred i indregulering. Det vurderes, at forringelsen henover en 2 årig periode glidende vil resultere i et merforbrug på 2% samt en 2 C dårligere afkøling. For anlæg, der ikke får udført regelmæssigt serviceeftersyn vil forringelsen stabilisere sig på dette niveau. For anlæg, der får foretaget regelmæssigt eftersyn vil, der ske en regelmæssig normalisering af driftsforholdene. Det foreslås således ved angivelse af standardværdien, at der indregnes en årlig besparelse på 1% og en afkølingsbesparelse på 1 C ved tilslutning til serviceordning med regelmæssigt serviceeftersyn. Standardværdikatalog, marts

31 Standardbesparelse - beskriv. Varme 05.6 Serviceordning med overvågning Forbrugeren tilsluttes en serviceordning med regelmæssigt serviceeftersyn, som beskrevet ovenfor. Derudover foretager fjernvarmeværket en overvågning af kundens forbrug og afkøling fx. ved fjernaflæsning eller årlig vurdering af unormalt høje forbrug eller dårlig afkøling. Overvågning kombineret med serviceordning gør det muligt at reagere tidligere på forringelser i anlæggene end hvis der udelukkende havde været en serviceordning. Overvågningen tillægges en værdi, sådan at der i standardværdien indregnes en årlig besparelse på 1,5% og en afkølingsbesparelse på 1,5 C ved tilslutning til serviceordning med regelmæssigt serviceeftersyn og overvågning. Varme 05.7 Engangseftersyn Der foretages et engangseftersyn hos forbrugeren af tilslutnings- og varmeanlæg. Et engangseftersyn er et serviceeftersyn, der ikke foretages regelmæssigt. Energi- og afkølingsbesparelserne ved et serviceeftersyn betragtes som besparelser med begrænset levetid. Besparelserne ved et engangseftersyn kan derfor ikke medtages som en løbende årlig besparelse, men angives som en engangsbesparelse. Standardværdien for engangseftersyn kan kun anvendes for serviceeftersyn, der foretages med tidsmellemrum der er større end 3 år. Et engangseftersyn tillægges en værdi, sådan at der i standardværdien indregnes en engangsbesparelse på 2% og en engangs afkølingsbesparelse på 2 C. Det svarer til den besparelse, der opnås ved en serviceordning med regelmæssige eftersyn hvert andet år. Varme 05.8 Engangseftersyn med overvågning målrettet forbrugere med højt forbrug Der foretages et engangseftersyn af tilslutnings- og varmeanlæg blandt de 10% af forbrugerne i enfamiliehuse, der har størst forbrug. Eftersynet skal være foranlediget af en diagnose af kundens forbrug og afkøling baseret på fx fjernaflæsning eller årlige vurderinger. Et engangseftersyn er et serviceeftersyn, der Et engangseftersyn tillægges en værdi, sådan at ikke foretages regelmæssigt. Energi- og der i standardværdien indregnes en afkølingsbesparelserne ved et serviceeftersyn engangsbesparelse på 2% og en engangs betragtes som besparelser med begrænset afkølingsbesparelse på 2 C. Det svarer til den levetid. Besparelserne ved et engangseftersyn besparelse, der opnås ved en serviceordning kan derfor ikke medtages som en løbende årlig med regelmæssige eftersyn hvert andet år. I besparelse, men angives som en forhold til standardværdierne for et almindeligt engangsbesparelse. Standardværdien for engangseftersyn beregnes besparelsen på engangseftersyn kan kun anvendes for baggrund af et forbrug, der er 50% større end serviceeftersyn, der foretages med standardforbruget. Det kan eftervises at de 10 % tidsmellemrum der er større end 3 år. De 10% af forbrugerne i enfamiliehuse, der har størst af forbrugerne i enfamiliehuse, der har størst forbrug i gennemsnit har et forbrug, der er godt forbrug findes ud fra en vurdering af forbruget i 50% større end gennemsnittet for alle kwh/m2 for samtlige forbrugere i enfamiliehuse i enfamiliehuse. det aktuelle forsyningsområde. Varme 05.9 Isolering af veksler Standardværdien omhandler isolering af fjernvarmeveksler. En uisoleret veksler har et varmetab på 307 I fanebladet "Varmeanlæg" ses, at isolering af W/m 2, hvis der er 40 grader forskel på en uisoleret veksler med 20 mm vekslerens overflade og rummets temperatur. isoleringsmateriale vil medføre en besparelse på Isolering af den uisolerede veksler med 20 mm kwh/m 2 /år. isoleringsmateriale vil reducere varmetabet til 46 W/m 2. Standardværdikatalog, marts

32 Standardbesparelse - beskriv. Vedvarende energi Solvarme 06.1 Solvarmeanlæg Der installeres solvarmeanlæg Besparelsen ved solvarme kan findes på to måder: a) Ved konkret beregning af forskellen mellem bygningens energiforbrug uden solvarme og bygningens energiforbrug med solvarme. Beregningsprogrammet Be06 [1] kan anvendes - (eller programmer baseret på Be06) b) Ved anvendelse af tabelværdier under fane "Solvarme" (tabelværdier er fremkommet ved anvendelse af metode a) på typiske anlægseksempler) [1] SBi-anvisning 213 "Bygningers energibehov", 2005 Under fane "Solvarme" er givet en række eksempler på beregning af besparelse. Der er her anvendt gennemsnitsværdier for godkendte solvarmeanlæggetskomponenter For solvarmeanlæg med godkendte komponenter kan der ved beregning af konkret anlæg med godkendte komponenter (se Forudsætninger - metode a) anvendes data fra komponentdatablade. Se godkendte komponenter og deres data på Ved generel beregning af typiske anlæg med godkendte komponenter(metode b) kan anvendes standardværdier fra fane "Solvarme" Solvarme 06.2 Solarwall Der installeres Solarwall på en sydvendt facade i et sommerhus Huset har et areal på 100 m2 og bliver brugt i 18 uger i sommermånederne samt 8 uger i vintermånederne. Huset er middel isoleret med 100 mm. Det har et samlet elforbrug på kwh om året. Under fanebladet "Solvarme" ses, at der kan opnås en besparelse på 150 kwh/m2 ved installering af Solarwall på en sydvendt facadeplacering. Varmepump Udskiftning af oliekedel til varmepumpe Oliekedel erstattes med jord varmepumpe Der er ikke brændeovn installeret: Kilde Elsparefondens "sommerhusberegner" Renoveret oliestøbejernskedel (fra før 1977) eller kedelunit i støbe- og pladejern fra efter 1977 med erstattes med en jord varmepumpe med en årsnyttevirkning på 3,6. Besparelsen udgør kwh/år Varmepump Udskiftning af oliekedel til varmepumpe Oliekedel erstattes med luft/vand varmepumpe Beregningerne for gas- og oliefyrede huse baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Renoveret oliestøbejernskedel (fra før 1977) eller kedelunit i støbe- og pladejern fra efter 1977 med erstattes med en luft/vand varmepumpe med en Årsnyttevirkning på 3,2. Besparelsen udgør kwh/år Standardværdikatalog, marts

33 Standardbesparelse - beskriv. Varmepump til Udskiftning af gaskedel til varmepumpe Gaskedel erstattes med jord varmepumpe Beregningerne for gas- og oliefyrede huse er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Kedelunit med gasblæserluftbrænder erstattes med en jord varmepumpe med en årsnyttevirkning på 3,6. Besparelsen udgør kwh/år Varmepump til Udskiftning af gaskedel til varmepumpe Gaskedel erstattes med luft/vand varmepumpe Beregningerne for gas- og oliefyrede huse er Kedelunit med gasblæserluftbrænder erstattes baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra med en luft/vand varmepumpe med en Husstandens størrelse er to voksne og to Årsnyttevirkning på 3,2. Besparelsen udgør børn. Der tages udgangspunkt i husets kwh/år observerede varmebehov på ca kwh/år. Heraf antages at 3000 kwh/år anvendes til brugsvandsopvarmning, således at behovet til rumopvarmning er kwh/år. Varmeanlægget antages at være et 8 kw 2- strengs radiatoranlæg dimensioneret efter en middeltemperatur på vandsiden på 55 C og en afkøling på 15 C ved en udetemperatur på - 12 C. Dette svarer typisk til 8 radiatorer Varmepump og VP Konvertering af elvarme til luft luftvarmepumpe Elvarme konverteres til luft/luft varmepumpe Energimærke "A" eller Energimærke "B" Beregningerne for elopvarmede huse baseres på et hus med et samlet varmebehov på kwh/år, hvoraf forbruget til brugsvandsopvarmning udgør 3000 kwh/år og forbruget til rumopvarmning udgør kwh/år. Elopvarmning konverteres til opvarmning med en luft/luft varmepumpe. Varmepumpens årseffektfaktor er 2,8. Besparelsen udgør kwh/år Ved konvertering fra elvarme til luftluftvarmepumpe er det forudsat at rumvarmebehovet kan dækkes med 60%. Forbruget til varmt brugsvand udgør 3000 kwh (VP VP ) Varmepumpe konvertering fra elvarme til "A" luftluftvarmepumpe i sommerhuse uden brændeovn Elvarme konverteres til luft/luft varmepumpe Energimærke "A" Huset har et areal på 100 m2 og bliver brugt i 18 uger i sommermånederne samt 8 uger i vintermånederne. Huset er middel isoleret med 100 mm. Det har et samlet elforbrug på kwh om året. Der er ikke brændeovn installeret: Kilde Elsparefondens "sommerhusberegner" Elopvarmning konverteres til opvarmning med en luft/luft varmepumpe. Der anvnedes ikke brændeovn i sommerhuset. Besparelsen udgør 3030 kwh/år Standardværdikatalog, marts

34 Standardbesparelse - beskriv. Varmepumpe Konvertering fra elvarme til "A" luftluftvarmepumpe i sommerhuse med brændeovn Elvarme konverteres til luft/luft varmepumpe Energimærke "A" Huset har et areal på 100 m2 og bliver brugt i 18 uger i sommermånederne samt 8 uger i vintermånederne. Huset er middel isoleret med 100 mm. Det har et samlet elforbrug på kwh om året. Der er brændeovn installeret: Kilde Elsparefondens "sommerhusberegner" Elopvarmning konverteres til opvarmning med en luft/luft varmepumpe. Der anvnedes brændeovn i sommerhuset. Besparelsen udgør 1600 kwh/år Varmepumpe Varmepumpe Konvertering fra elvarme til luft/vand varmepumpe Årligt serviceeftersyn på jordvarmeanlæg Elvarme konverteres til en luft/vand varmepumpe Der indføres årligt serviceeftersyn på jordvarmeanlæg Beregningerne for elopvarmede huse baseres Elopvarmning konverteres til opvarmning med på et hus med et samlet varmebehov på en luft/vand varmepumpe. Varmepumpens kwh/år, hvoraf forbruget til årseffektfaktor er 3,2. Besparelsen udgør brugsvandsopvarmning udgør 3000 kwh/år og kwh/år forbruget til rumopvarmning udgør kwh/år. Beregningen er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh/år. Med en effektfaktor på 3,6 vil varmepumpens elforbrug være kwh. Det skønnes, at der kan spares 5 % af dette elforbrug. Indførelse af årligt serviceeftersyn på jordvarmeanlæg vil medføre en årlig elbesparelse på 5 % af kwh, svarende til 271 kwh. Solceller 06.5 Solcelleanlæg Der installeres et nettilsluttet solcelleanlæg Der er ikke brændeovn installeret: Kilde Elsparefondens "sommerhusberegner" Installeret under optimale forhold i Danmark kan Er komponenter ikke de gængse solcelletyper give en elproduktion på godkendte må der tages 50 til 120 kwh/m2/år. forbehold for den beregnede besparelse (evt. bør besparelsen ikke tages i betragtning) Bio Udskftning af oliekedel til træpillefyr Der installeres et moderne træpillefyr, som erstatter en oliekedel fra 1977 eller tidligere. Beregningen er baseret på et et-plans parcelhus I fanebladet "Varmeanlæg" ses, at udskiftning af på 120 m2 fra Husstandens størrelse er to en ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller voksne og to børn. Der tages udgangspunkt i tidligere) med et moderne træpillefyr vil medføre husets observerede varmebehov på ca en besparelse på kwh/m2/år. kwh/år. Træpillefyrets årsnyttevirkningsgrad er sat til 90 %. Vent Etablering af ventilationsanlæg med varmegenvinding Der installeres et moderne ventilationsanlæg med varmegenvinding, som erstatter naturlig ventilation. Alle beregninger er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m2 fra Volumenstrømmen er 150 m3/h (120 m2 2,5 m 0,5 h-1). Temperaturvirkningsgraden for krydsvarmeveksleren er sat til 65 %. Temperaturvirkningsgraden for den roterende varmeveksler er sat til 75 %. Temperaturvirkningsgraden for modstrømsvarmeveksleren er sat til 85 %. Elforbruget bestemmes således: ((1.200 (q/3.600))/1.000) I fanebladet "Ventilation" ses, at installation af et moderne ventilationsanlæg med modstrømsvarmeveksler vil medføre en besparelse på kwh/m2/år. Standardværdikatalog, marts

35 Vaskeapparater Opvaskemaskiner Våde Apparater Opvaskemaskiner - Parcelhuse Opvask 01 Udskiftning af opvaskemaskine uden økonomi program til "A", "B" eller "C" mærket opvaskemaskine Normalprogram (65-70 C) Før Middel El-nøgletal før [kwh/vask] 2,7 1,6 1,5 1,3 1,55 ELMODEL-bolig s El-nøgletal efter [kwh/vask] A ,00 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,16 1,16 1,16 1,16 1,16 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 1,35 1,35 1,35 1,35 1,35 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal opvaske oplysningspligt vedrørende opvaskevaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Opvask 01 Udskiftning af opvaskemaskine med økonomi program til "A", "B" eller "C" mærket opvaskemaskine Økonomiprogram ( 50 C) Før Middel El-nøgletal før [kwh/vask] 2,2 1,34 1,28 1,06 1,31 ELMODEL-bolig s El-nøgletal efter [kwh/vask] A ,00 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,16 1,16 1,16 1,16 1,16 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 1,35 1,35 1,35 1,35 1,35 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal opvaske oplysningspligt vedrørende opvaskevaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

36 Vaskeapparater Opvaskemaskiner - lejligheder Opvask 01 Udskiftning af opvaskemaskine uden økonomi program til "A", "B" eller "C" mærket opvaskemaskine Normalprogram (65-70 C) Før Middel El-nøgletal før [kwh/vask] 2,7 1,6 1,5 1,3 1,55 ELMODEL-bolig s El-nøgletal efter [kwh/vask] A ,00 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,16 1,16 1,16 1,16 1,16 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 1,35 1,35 1,35 1,35 1,35 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal opvaske oplysningspligt vedrørende opvaskevaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Opvask 01 Udskiftning af opvaskemaskine med økonomi program til "A", "B" eller "C" mærket opvaskemaskine Økonomiprogram ( 50 C) Før Middel El-nøgletal før [kwh/vask] 2,2 1,34 1,28 1,06 1,31 ELMODEL-bolig s El-nøgletal efter [kwh/vask] A ,00 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,16 1,16 1,16 1,16 1,16 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 1,35 1,35 1,35 1,35 1,35 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal opvaske oplysningspligt vedrørende opvaskevaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

37 Vaskeapparater Vaskemaskiner Vaskemaskiner Parcelhuse Vask 01 Udskiftning af vaskemaskine til "A", "B" eller "C" mærket vaskemaskine 40 grader Før Middel El-nøgletal før [kwh/vask] 0,9 0,7 0,54 0,46 0,62 ELMODEL-bolig s. 27 El-nøgletal efter [kwh/vask] A 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 0,49 0,49 0,49 0,49 0,49 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal vaske oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C grader Før El-nøgletal før [kwh/vask] 1,7 1,2 1,11 0,98 1,16 ELMODEL-bolig s. 27 El-nøgletal efter [kwh/vask] A 0,85 0,85 0,85 0,85 0,85 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal vaske oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C grader Før El-nøgletal før [kwh/vask] 3,1 2,3 1,79 1,86 2,05 ELMODEL-bolig s. 27 El-nøgletal efter [kwh/vask] A 1,61 1,61 1,61 1,61 1,61 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,99 1,99 1,99 1,99 1,99 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal vaske oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Besparelse i alt ( ) A Besparelse i alt ( ) B Besparelse i alt ( ) C Standardværdikatalog, marts

38 Vaskeapparater Vaskemaskiner lejligheder Vask 01 Udskiftning af vaskemaskine til "A", "B" eller "C" mærket vaskemaskine 40 grader Før Middel El-nøgletal før [kwh/vask] 0,9 0,7 0,54 0,46 0,62 ELMODEL-bolig s. 27 El-nøgletal efter [kwh/vask] A 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 0,49 0,49 0,49 0,49 0,49 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 0,59 0,59 0,59 0,59 0,59 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal vaske oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C grader Før El-nøgletal før [kwh/vask] 1,7 1,2 1,11 0,98 1,16 ELMODEL-bolig s. 27 El-nøgletal efter [kwh/vask] A 0,85 0,85 0,85 0,85 0,85 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,05 1,05 1,05 1,05 1,05 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal vaske oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C grader Før El-nøgletal før [kwh/vask] 3,1 2,3 1,79 1,86 2,05 ELMODEL-bolig s. 27 El-nøgletal efter [kwh/vask] A 1,61 1,61 1,61 1,61 1,61 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/vask] B 1,99 1,99 1,99 1,99 1,99 ( El-nøgletal efter [kwh/vask] C 2,37 2,37 2,37 2,37 2,37 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal vaske oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Besparelse i alt ( ) A Besparelse i alt ( ) B Besparelse i alt ( ) C Standardværdikatalog, marts

39 Vaskeapparater Tørretumblere Tørretumblere - Parcelhuse Tumbler 01 Udskiftning af tørretumbler til "A", "B" eller "C" mærket tørretumbler Normalprogram Før Middel El-nøgletal før [kwh/kg] 1,34 1,09 0,88 0,86 0,99 ELMODEL-bolig s. 22 El-nøgletal efter [kwh/kg] A 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/kg] B 0,55 0,55 0,55 0,55 0,55 ( El-nøgletal efter [kwh/kg] C 0,63 0,63 0,63 0,63 0,63 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal kg pr. år oplysningspligt vedrørende tørretumblere El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Tørretumblere - Lejligheder Tumbler 01 Udskiftning af tørretumbler til "A", "B" eller "C" mærket tørretumbler Normalprogram Før Middel El-nøgletal før [kwh/kg] 1,34 1,09 0,88 0,86 0,99 ELMODEL-bolig s. 22 El-nøgletal efter [kwh/kg] A 0,35 0,35 0,35 0,35 0,35 Elsparefondens hjemmeside El-nøgletal efter [kwh/kg] B 0,55 0,55 0,55 0,55 0,55 ( El-nøgletal efter [kwh/kg] C 0,63 0,63 0,63 0,63 0,63 Bekendtgørelse om energimærkning og Antal kg pr. år oplysningspligt vedrørende tørretumblere El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

40 Køl-frys Standardbesparelse køl 01.1 Køl/Frys Parcelhuse Udskiftning af husholdningskøleskab uden boks til A++, A+, A, B eller C køleskab (203 liter) Før Middel ELMODEL-bolig s.38 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardbesparelse køl 01.2 Udskiftning af husholdningskøleskab med boks til A++, A+, A, B eller C køleskab(156/22 liter) Før Middel ELMODEL-bolig s.35 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

41 Køl-frys Standardbesparelse køl 01.3 Udskiftning af husholdningkøleskab med fryseskab (230/90 liter) til A++, A+, A, B eller C køleskab Før Middel ELMODEL-bolig s. 29 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardbesparelse køl 01.4 Udskiftning af husholdningsfryseskab (188 liter) til A++, A+, A, B eller C fryseskab Før Middel ELMODEL-bolig s. 42 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

42 Køl-frys Standardbesparelse køl 01.5 Udskiftning af husholdningskummefryser (244 liter) til A++, A+, A, B eller C kummefryser Før Middel ELMODEL-bolig s. 32 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardbesparelse køl 01.1 Lejligheder Udskiftning af husholdningskøleskab uden boks til A++, A+, A, B eller C køleskab (170 liter) Før Middel ELMODEL-bolig s.38 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

43 Køl-frys Standardbesparelse køl 01.2 Udskiftning af husholdningskøleskab med boks til A++, A+, A, B eller C køleskab(166/18 liter) Før Middel ELMODEL-bolig s.35 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardbesparelse køl 01.3 Udskiftning af husholdningkøleskab med fryseskab (230/90 liter) til A++, A+, A, B eller C køleskab Før Middel ELMODEL-bolig s. 29 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

44 Køl-frys Standardbesparelse køl 01.4 Udskiftning af husholdningsfryseskab (124 liter) til A++, A+, A, B eller C fryseskab Før Middel ELMODEL-bolig s. 42 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardbesparelse køl 01.5 Udskiftning af husholdningskummefryser (173 liter) til A++, A+, A, B eller C kummefryser Før Middel ELMODEL-bolig s. 32 El-nøgletal før [kwh/år] Bekendtgørelse om energimærkning og El-nøgletal efter [kwh/år] A oplysningspligt vedrørende elektriske kølemøbler El-nøgletal efter [kwh/år] A til husholdningsbrug El-nøgletal efter [kwh/år] A El-nøgletal efter [kwh/år] B El-nøgletal efter [kwh/år] C El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] A El-besparelse [kwh/år] B El-besparelse [kwh/år] C Standardværdikatalog, marts

45 Madlavning Standardbesparelse madlavning 01 Madlavning Komfurer - Parcelhuse Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur Før Middel Bedre elvaner El-nøgletal før [kwh/år] ELMODEL-bolig side 53 El-nøgletal efter [kwh/år] 149,1 149,1 149,1 149,1 149,1 El-besparelse [kwh/år] Standardbesparelse madlavning 01 Udskiftning af keramisk elkomfur til induktionskomfur Før Middel Bedre elvaner El-nøgletal før [kwh/år] ELMODEL-bolig side 53 El-nøgletal efter [kwh/år] 153,36 153,36 153,36 153,36 153,36 El-besparelse [kwh/år] Standardbesparelse madlavning 01 Komfurer - lejligheder Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur Før Middel Bedre elvaner El-nøgletal før [kwh/år] ,5 ELMODEL-bolig side 53 El-nøgletal efter [kwh/år] 109,2 109,2 109,2 109,2 109,2 El-besparelse [kwh/år] Standardbesparelse madlavning 01 Udskiftning af keramisk elkomfur til induktionskomfur Før Middel Bedre elvaner El-nøgletal før [kwh/år] ,5 ELMODEL-bolig side 53 El-nøgletal efter [kwh/år] 112,32 112,32 112,32 112,32 112,32 El-besparelse [kwh/år] Standardværdikatalog, marts

46 Madlavning Standardbesparelse madlavning 02 Elovne - Parcelhuse Udskiftning af traditionelt el ovn til "A" mærket elovn Før Middel EB side 47 El-nøgletal før [kwh/år] ,5 Elsparefondens hjemmeside ( El-nøgletal efter [kwh/år] 85,3 85,3 85,3 85,3 85,3 El-besparelse [kwh/år] Standardbesparelse madlavning 02 Elovne - lejligheder Udskiftning af traditionelt el ovn til "A" mærket elovn Før Middel EB side 47 El-nøgletal før [kwh/år] ,5 Elsparefondens hjemmeside ( El-nøgletal efter [kwh/år] 63,85 63,85 63,85 63,85 63,85 El-besparelse [kwh/år] Standardværdikatalog, marts

47 Belysning Belysning Standardbesparelse lys 01 Udskift alm glødelampe med sparepære Glødelampe Wattage [W] Sparepære Wattage [W] Driftstid [h/år] Elbesparelse [kwh/år] Standardbesparelse lys 02.1 Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning Glødelampe wattage [W] Driftstid før [h/år] Driftstid efter [h/år] Elbesparelse [kwh/år] Standardbesparelse lys 02.2 Bevægelsesmeldere på udendørsbelysning Sparepære wattage [W] Driftstid før [h/år] Driftstid efter [h/år] Elbesparelse [kwh/år] Ved udskiftning af alm glødepærer til sparepærer er det med virkning pr. 1. januar 2010 besluttet, at standardværdien sættes til 0, som en konsekvens af at glødepæren gradvis udfases fra handelen fra 1. september Driftstid før er antal driftstimer med lystænding via skumringsrelæ Driftstid efter er antal driftstimer med lystænding via bevægelsesmelder Driftstid før er antal driftstimer med lystænding via skumringsrelæ Driftstid efter er antal driftstimer med lystænding via bevægelsesmelder Standardbesparelse lys 03 Halogen stift [W] LED stift [W] Elbesparelse [kwh/år] Udskftning af halogenstift med LED stift (fatning G4) 10 1,5 8,5 Lumodan Standardbesparelse lys 04 Udskiftning af halogenspot til LED spot Halogenspot [W] LED spot [W] Driftstid [h/år] Elbesparelse [kwh/år] Lumodan Standardbesparelse lys 05 Glødelampe [W] LED lampe [W] Driftstid [h/år] Elbesparelse [kwh/år] Udskiftning af glødelampe til LED lampe Prolys.dk og Scanlys.dk 4 6 Dataene for lampen i den første kolonne er for en kertepære. Dataene for lampen i den anden kolonne er for en kuglepære Standardværdikatalog, marts

48 Cirkulationspumper Cirkulationspumper - parcelhuse Pump 01 Trin 3 Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar cirkulationspumpe Elforbrug før [kwh/år] 525 ELMODEL-bolig s. 65 Elforbrug efter [kwh/år] 263 Grundfos Wincaps beregningsprogram Pumpe før UPS Pumpe efter Alpha El-besparelse [kwh/år] 262 Driftstid er timer pr. år. Trin 2 Elforbrug før [kwh/år] 394 ELMODEL-bolig s. 65 Elforbrug efter [kwh/år] 263 Grundfos Wincaps beregningsprogram Pumpe før UPS Pumpe efter Alpha El-besparelse [kwh/år] 131 Driftstid er timer pr. år. Trin 1 Elforbrug før [kwh/år] 263 ELMODEL-bolig s. 65 Elforbrug efter [kwh/år] 263 Grundfos Wincaps beregningsprogram Pumpe før UPS Pumpe efter Alpha El-besparelse [kwh/år] 0 Driftstid er timer pr. år. Pump 02 Trin 3 Udskiftning af trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar A mærket cirkulationspumpe Elforbrug før [kwh/år] 525 ELMODEL-bolig s. 65 Elforbrug efter [kwh/år] 114 A-mærkede pumper: Grundfos Alpha Pro 25-40, Wilo-Stratos ECO 25/1-3, Smedegaard IsoBar 2-50 Pumpe før: UPS Pumpe efter: gennemsnit af A-mærkede pumper El-besparelse [kwh/år] 411 Driftstid er timer pr. år. Trin 2 Elforbrug før [kwh/år] 394 ELMODEL-bolig s. 65 Elforbrug efter [kwh/år] 114 A-mærkede pumper: Grundfos Alpha Pro 25-40, Wilo-Stratos ECO 25/1-3, Smedegaard IsoBar 2-50 Pumpe før: UPS Pumpe efter: gennemsnit af A-mærkede pumper El-besparelse [kwh/år] 280 Driftstid er timer pr. år. Trin 1 Elforbrug før [kwh/år] 263 ELMODEL-bolig s. 65 Elforbrug efter [kwh/år] 114 A-mærkede pumper: Grundfos Alpha Pro 25-40, Wilo-Stratos ECO 25/1-3, Smedegaard IsoBar 2-50 Pumpe før: UPS Pumpe efter: gennemsnit af A-mærkede pumper El-besparelse [kwh/år] 149 Driftstid er timer pr. år. Optagen effekt (W) gennemsnit over året Grundfos Alpha Pro Wilo-Stratos ECO 25/ Smedegaard IsoBar Gennemsnit 13 Pump 03 Ur på cirkulationspumpe til varmt brugsvand Elforbrug før [kwh/år] 219 ELMODEL-bolig (Datagrundlag 2006) s. 63 Elforbrug efter [kwh/år] 146 Driftstid før timer pr. år. Driftstid efter timer pr. år (6.00 til 22.00). El-besparelse [kwh/år] 73 Standardværdikatalog, marts

49 Kontorapparater Kontorapparater Kontor 01 Udskiftning af traditionel CRT skærm til LCD fladskærm Størrelse 15" 17" 20" Driftseffekt CRT skærm [W] ELMODEL-bolig s Standbyeffekt CRT skærm [W] 3,1 2,5 3 Driftstid [h/år] Standbytid [h/år] Årligt elforbrug [kwh] Driftseffekt LCD skærm [W] 26 26,3 26,3 Standbyeffekt LCD skærm [W] 3,2 2,7 2,7 Driftstid [h/år] Standbytid [h/år] Årligt elforbrug [kwh] ELMODEL-bolig s Årlig elbesparelse [kwh] Kontor 02 Standard hjemme-computer on [W] 80 Standard hjemme-computer sleep [W] 6 Standard hjemme-computer standby [W] 4 Driftstid on [h/år] 1032 Sleep tid [h/år] 234 Standby tid [h/år] 7494 Årligt elforbrug [kwh] 114 Udskiftning af standard hjemme-computer til bedste hjemme-computer ELMODEL-bolig og skøn Bedste hjemme-computer on [W] 55 Bedste hjemme-computer sleep [W] 2,5 Bedste hjemme-computer standby [W] 2 Driftstid on [h/år] 1032 Sleep tid [h/år] 234 Standby tid [h/år] 7494 Årligt elforbrug [kwh] 72 ELMODEL-bolig og skøn Årlig elbesparelse [kwh] 42 Kontor 03 Standard bærbar on [W] 30 Standard bærbar sleep [W] 5 Standard bærbar standby [W] 3 Driftstid on [h/år] 1032 Sleep tid [h/år] 234 Standby tid [h/år] 7494 Årligt elforbrug [kwh] 55 Bedste bærbar on [W] 16 Bedste bærbar sleep [W] 1 Bedste bærbar standby [W] 0,5 Driftstid on [h/år] 1032 Sleep tid [h/år] 234 Standby tid [h/år] 7494 Årligt elforbrug [kwh] 20 Udskiftning af standard bærbar til bedste bærbar ELMODEL-bolig og skøn ELMODEL-bolig og skøn Årlig elbesparelse [kwh] 34 Standardværdikatalog, marts

50 Kontorapparater Kontor 04 Standard computer on [W] 170 Standard computer sleep [W] 86 Standard computer standby [W] 7,1 Driftstid on [h/år] 1032 Sleep tid [h/år] 234 Standby tid [h/år] 7494 Årligt elforbrug [kwh] 249 Udskiftning af standard computer og 17" CRT skærm til bedste bærbar ELMODEL-bolig og skøn Bedste bærbar on [W] 16 Bedste bærbar sleep [W] 1 Bedste bærbar standby [W] 0,5 Driftstid on [h/år] 1032 Sleep tid [h/år] 234 Standby tid [h/år] 7494 Årligt elforbrug [kwh] 20 ELMODEL-bolig og skøn Årlig elbesparelse [kwh] 228 Kontor 05 Installation af elspareskinne på it- og kontorudstyr kwh pr. år Gennemsnitlig elbesparelse pr. år 90 IT Energy - Standby and Energy saving Sockets ELMODEL BOLIG/ tabel 13 Kontor 06 Installation af elspareskinne på TV udstyr kwh pr.år Gennemsnitlig elbesparelse pr. år 61 IT Energy- Standby and Energy saving Sockets ELMODEL- BOLIG/ tabel 15 Installation af elspareskinne Kontor 07 på spillekonsoller kwh pr.år Playstation 2 - gennemsnitlig elbesparelse pr. år 53 Elsparefonden og skøn Playstation 2 slim - gennemsnitlig elbesparelse pr. år 32 Elsparefonden og skøn Nintendo Wii - gennemsnitlig elbesparelse pr. år 26 Elsparefonden og skøn Microsoft Xbox gennemsnitlig elbesparelse pr. år 196 Elsparefonden og skøn Nintendo GameCube 32 Elsparefonden og skøn Standardværdikatalog, marts

51 Klimaskærm Klimaskærmen Eksisterende konstruktioner Forbedringer Besparelse pr. m2 konstruktion i kwh/år Tagkonstruktioner Efterisolering svarende til mineraluld: Konstruktioner mod uopvarmet loft (incl. skunkrum): + 10 cm + 15 cm + 20 cm + 25 cm + 30 cm Træbjælkelag u/indskud, uisolerede gitterspærfag/ betondæk/tegldæk Klima Træbjælkelag u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 5 cm Klima Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 10 cm Klima Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 15 cm Klima Træbjælkelag m el. u/indskud, gitterspærfag/betondæk/tegldæk med 20 cm Klima Træbjælkelag m/ indskud Klima 01.2 * 35 Tagkonstruktion mod det fri: Trækonstruktion med indskudsbrædder, fx uisoleret skrå tagflade Klima Trækonstruktion / betondæk isoleret med 5 cm Klima Trækonstruktion / betondæk isoleret med 10 cm Klima Trækonstruktion / betondæk isoleret med 15 cm Klima Trækonstruktion / betondæk isoleret med 20 cm Klima Ydervægge Indblæst Udvendig Indvendig i hulrum + 10 cm + 15 cm + 5 cm + 7½ cm 24 cm mur / bindingsværk / betonydervæg / uisolerede trækonstruktioner Klima cm hulmur, uisoleret (10% udmuring) Klima cm kanalmur, uisoleret (40% udmuring) Klima cm mur / 23 cm gasbeton / betonelementer<1972 / trækonstruktioner med < 2½ cm Klima beton elementer / trækonstruktioner med + 2½ - 5 cm Klima cm hulmur, isoleret med mineraluld (10% udmuring) Klima cm kanalmur, isoleret med mineraluld (40% udmuring) Klima Trækonstruktioner med + 5-7½ cm Klima Trækonstruktioner med + 10 cm Klima Kælderydervæg mod det fri, beton, opvarmet kælder Klima Kælderydervæg mod jord, beton, opvarmet kælder Klima Kælderydervæg mod det fri, letbeton, opvarmet kælder Klima Kælderydervæg mod jord, letbeton, opvarmet kælder Klima Efterisolering af radiator brystninhger Klima Standardværdikatalog, marts

52 Klimaskærm Vinduer, døre, ovenlys og glaspartier Indvendig forbedring Udskiftning +1 energi +2 energi 2 energi 3 energi Passivhus standard (energiruder med 1,2 el. 3 lag glas) Vinduer/døre med 1 lag glas, forbedring med koblet ramme / forsatsvindue Klima nedsat ventilationstab ved udskiftning = 0,1 gang/time Vinduer/døre med 2 lag glas (koblede/forsatsvinduer) -ved forbedring udskiftes inderste rude Klima nedsat ventilationstab ved forsatsvinduer = 0,05 gang/time Vinduer/døre med 2 lags termoruder, vinduesudskiftning Klima Vinduer/døre med 2 lags termoruder, udskiftning af ruder Klima Vinduer/døre med 3 lag glas / energiruder < 1995, vinduesudskiftning Klima Vinduer/døre med 3 lag glas / energiruder < 1995, udskiftning af ruder Klima Etageadskillelser / gulve Indblæst Efterisolering cm mineraluld Etageadskillelser mod uopvarmet kælder / jord: i hulrum + 5 cm + 10 cm + 15 cm + 20 cm Træbjælkelag med indskud / betondæk / tegldæk med gulv - mod kælder Klima Terrændæk, trægulv, uisoleret Klima Kræver ombygning af Terrændæk, trægulv, med + 5 cm Klima konstruktionen. Fugtforhold Terrændæk, trægulv, med + 7½ - 10 cm Klima er afgørende. Kældergulv mod jord Klima Etageadskillelser mod krybekælder / det fri: Træbjælkelag med indskud / betondæk el. tegldæk med gulv Klima Træbjælkelag med indskud + 5 cm indblæst / betondæk el. tegldæk med gulv + 2½ - 5 cm Klima Træbjælkelag med indskud + 7½ cm indblæst / betondæk el. tegldæk med gulv + 5-7½ cm Klima Træbjælkelag / betondæk / tegldæk med gulv + 10 cm Klima Træbjælkelag / betondæk / tegldæk med gulv + 15 cm Klima Kildehenvisninger: Håndbog for energikonsulenter 2004 ELO kompedium 2000 "U-værdier" - VIF, div. årgange Egne beregninger Standardværdikatalog, marts

53 Varmeanlæg Energibesparelser Varmeanlæg standardværdier Energibesparelse i % omsat til kwh for standardhus: Forbrug til varme kwh Forbrug til varmt brugsvand 2300 kwh Forbrug i alt kwh Årsafkøling 34,4 ºC Omregningsfaktor kwh til m3 0,025 m3/kwh Energibesparelse i kwh af forbruget til Energibesparelse i kwh af forbruget til varme, Skift af radiatorventiler (Varm 01.1) varme, i alt pr. ventil Termostatventiler med Termostatventiler Termostatventiler med Termostatventiler forindstilling uden forindstilling forindstilling uden forindstilling Manuelle ventiler Varm Returventiler Varm Termostatventiler uden forindstilling Varm Vejrkompensering på radiatoranlæg (varm 01.2) Selvvirkende ventil udskiftes Varm 01.2 Energibesparelse i kwh af forbruget til varme Vejrkompensering inkl. motorventil 790 Isolering af rørstrækninger (varm 02.1) Energibesparelse i kwh/m/år Dårlig Middel God Dårlig - 1,18 W/C/m Varm Middel - 0,34 W/C/m Varm God - 0,20 W/C/m Varm 02.2 Udskiftning af tilslutningsanlæg - fjernvarme Energibesparelser i kwh pr. år Ældre installation Nyere unit Optimeret installation Direkte -> direkte Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990) Varm Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990) Varm Optimeret installation Varm 04.2 Energibesparelse i kwh Ældre installation Nyere unit Indirekte -> indirekte Optimeret installation Ældre fjernvarmeinstallation (opbygget på stedet anvendt frem til ca. 1990) Varm Nyere unit (samlet enhed, anvendt efter ca. 1990) Varm Optimeret installation Varm 04.2 Standardværdikatalog, marts

54 Varmeanlæg Udskiftning af varmtvandsbeholder Energibesparelser i kwh pr. år Energibesparelser i kwh pr. år Ny beholder Ny veksler Ældre beholder til ny beholder/veksler Varm Udskiftning af brugsvandsveksler Energibesparelser i kwh pr. år Ny veksler Ældre veksler til ny veksler Varm Konvertering fra el til fjernvarme Energibesparelser i kwh pr. år Fjernvarme til opvarmning og varmt brugsvand El til opvarmning og varmt brugsvand Varm Nettovarmebehov Besparelse ved Bruttoenergiforbrug Elforbrug til brænder Elforbrug til brænder til varme og varmt Årsvirkningsgrad [%] konvertering til [kwh] før [kwh] efter [kwh] brugsvand [kwh] fjernvarme [kwh] Konvertering fra oliefyret kedel til fjernvarme Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977 Varm Støbe- el. pladejernskedler fra efter 1977 Varm Fjernvarmeinstallation Standardværdikatalog, marts

55 Varmeanlæg Nettovarmebehov Besparelse ved Bruttoenergiforbrug Elforbrug til brænder Elforbrug til brænder til varme og varmt Årsvirkningsgrad [%] konvertering til [kwh] før [kwh] efter [kwh] brugsvand [kwh] fjernvarme [kwh] Konvertering fra gasfyret kedel til fjernvarme Støbe- el. pladejernskedler fra før 1977 Varm Støbe- el. pladejernskedler fra efter 1977 Varm Traditionel åben gaskedel Varm Traditionel lukket gaskedel Varm Fjernvarmeinstallation Serviceordning Energibesparelser i kwh pr. år Serviceordning med regelmæssige eftersyn Varm Serviceordning med regelmæssige eftersyn kombineret med overvågning af forbrug og/eller afkøli Varm Engangseftersyn Energibesparelser i kwh pr. eftersyn Engangseftersyn Varm Engangseftersyn Energibesparelser i kwh pr. eftersyn Engangseftersyn med overvågning målrettet forbrugere med højt forbrug Varm Energibesparelse Isolering af veksler [kwh/m 2 /år] Isolering af uisoleret veksler med 20 mm isoleringsmateriale Varm Standardværdikatalog, marts

56 Varmeanlæg Afkølingsbesparelser Afkølingsbesparelser omsat til kwh for standardhus: Standardafkølingsbesparelse 5 kwh/mwh/ºc Besparelse i standardhus: 90,5 kwh/ºc Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år Skift af radiatorventiler - afkølingsbesparelse for fjernvarmeværk Termostatventiler med forindstilling Termostatventiler uden forindstilling Manuelle ventiler Varm Returventiler Varm Termostatventiler uden forindstilling Varm Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år Vejrkompensering på 1-strengede radiatoranlæg - afkølingsbesparelse for fjernvarmeværk Vejrkompensering inkl. motorvetil Selvvirkende ventil Varm Ændring af radiatorsystem - afkølingsbesparelse Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværk 2-strenget radiatoranlæg 1-strenget radiatoranlæg Varm Større radiatorareal - afkølingsbesparelse Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværket Rad.areal - 30% Rad.areal - 20% Rad.areal 70/40 Rad.areal - 30% Varm Rad.areal - 20% Varm Rad.areal 70/40 Varm 03.2 Ændring af tilslutningsprincip fra indirekte anlæg til direkte anlæg - afkølingsbesparelse Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværk Direkte Indirekte Varm Standardværdikatalog, marts

57 Varmeanlæg Udskiftning af helt tilslutningsanlæg - fjernvarme - afkølingsbesparelse Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværket Ældre installation Nyere unit Optimeret installation Direkte -> direkte Ældre installation Varm Nyere unit Varm Optimeret installation Varm 05.2 Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværket Ældre installation Nyere unit Optimeret installation Indirekte -> indirekte Ældre installation Varm Nyere unit Varm Optimeret installation Varm 05.2 Udskiftning af varmtvandsbeholder Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværk Ny beholder Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværk Ny veksler Ældre beholder til ny beholder/veksler Varm Udskiftning af brugsvandsveksler Afkøling omsat til besparelse i kwh pr. år for fjernvarmeværk Ny veksler Ældre veksler til ny veksler Varm Serviceordning Afkølingsbesparelse i kwh/år - kan medtages hvert år Serviceordning med regelmæssige eftersyn Varm Serviceordning med regelmæssige eftersyn kombineret med overvågning af forbrug og/eller afkølinvarm Engangseftersyn Afkølingsbesparelse i kwh pr eftersyn Engangseftersyn Varm Engangseftersyn Afkølingsbesparelse i kwh pr eftersyn Engangseftersyn med overvågning målrettet forbrugere med højt forbrug Varm Standardværdikatalog, marts

58 Oliekedler Oliekedelanlæg Konvertering: OLIE-OLIE Forbrug, kwh/år Eludgifter til drift, kwh/år Besparels Gennemsnit Standardværdi (Gennemsnitsbesparelser) Nr. Nuværende oliekedel A- eller B-mærket oliekedel Før Efter Før Efter kwh/år kwh/år kwh/år Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) middel af A-mærkede oliekedler Renoveret støbejernskedel (fra før 1977) Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) middel af B-mærkede oliekedler og kedelunit i støbe- og pladejern fra Varme Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisolermiddel af A-mærkede oliekedler efter 1977 Varme Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisolermiddel af B-mærkede oliekedler til A- eller B-mærket kedel Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) middel af A-mærkede oliekedler Støbe- og pladejerns kedler fra før 1977 Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) middel af B-mærkede oliekedler (ikke efterisolerede ) Varme Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) middel af A-mærkede oliekedler til A- eller B-mærket kedel Varme Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) middel af B-mærkede oliekedler Varme Konvertering EL - OLIE (hus normalt isoleret) middel af A-mærkede oliekedler Varme Konvertering EL - OLIE (hus normalt isoleret) middel af B-mærkede oliekedler Elvarmekonverting til A- eller B-mærket Varme Konvertering EL - OLIE (hus forbedret isolering) middel af A-mærkede oliekedler kedel Varme Konvertering EL - OLIE (hus ekstra forbedret isolering) middel af A-mærkede oliekedler Besparelse [%] [kwh/år] Varme årigt serviceeftersyn 1,5 420 Varme årigt serviceeftersyn 2,5 625 Forudsætninger: * - Ved sammenvejning af elforbrug og olieforbrug er anvendt faktor 2,5 > Alle beregninger er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m 2 fra 1975 > Husstandens størrelse er to voksne og to børn > Beregningerne tager udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh pr. år > Ved el-konvertering er indregnet et komfortillæg på 15 % Standardværdikatalog, marts

59 Gaskedler Gaskedelanlæg Kedeludskiftning: GAS-GAS Gasforbrug, kwh/år Elforbrug - drift, kwh/år Besparelse Gennemsnit Gennemsnit Standardværdi (Gennemsnitsbesparelser) Nr. Nuværende kedel Ny kedel Før Efter Før Efter kwh/år m3/år kwh/år m3/år kwh/år m3/år kwh/år m3/år Varme Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) Varme Ringe støbejernskedel (1977 eller tidligere) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Kedelunit med gasblæsluftbrænder Varme Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisolerekondenserende (middel af mest effektive kedler) til ny kondenserende gaskedel Varme Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisolerekondenserende (middel af mindst effektive kedler) Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Varme Traditionel åben kedel (middel af mindst effektive kedler) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) Varme Traditionel åben kedel (middel af mindst effektive kedler) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Traditionel åben gaskedel til ny Varme Traditionel åben kedel (middel af mest effektive kedler) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) kondenserende gaskedel Varme Traditionel åben kedel (middel af mest effektive kedler) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Varme Traditionel lukket kedel (middelværdi) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) Varme Traditionel lukket kedel (middelværdi) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Traditionel lukket gaskedel til ny kondenserende gaskedel Konvertering: OLIE-GAS Forbrug, kwh/år Elforbrug - drift, kwh/år Besparelse Gennemsnit NY standardværdi (Gennemsnitsbesparelser) Nr. Nuværende oliekedel Ny gaskedel Før (olie) Efter (gas) Før Efter kwh/år kwh/år kwh/år Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) Renoveret støbejernskedel (fra før Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (efter år 1977) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) ) og kedelunit i støbe- og Varme Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men eftkondenserende (middel af mest effektive kedler) pladejern fra efter 1977 Varme Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men eftkondenserende (middel af mindst effektive kedler) til ny kondenserende Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligerekondenserende (middel af mest effektive kedler) Støbe- og pladejerns kedler fra før Varme Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligerekondenserende (middel af mindst effektive kedler) (ikke efterisolerede ) Varme Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) til ny kondenserende Varme Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Konvertering fra EL til GAS Forbrug, kwh/år Elforbrug - drift Besparelse* standardværdi Nr. Før (el) Efter (gaskwh/år kwh/år Gennemsnit kwh/år Varme Elvarme (normalt isoleret) Kondenserende (middel af mest effektive kedler) Varme Elvarme (normalt isoleret) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Varme Elvarme (forbedret isolering) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) Varme Elvarme (ekstra forbedret isolering) Kondenserende (middel af mindst effektive kedler) * - Ved sammenvejning af elforbrug og gasforbrug er anvendt faktor 2,5 > Alle beregninger er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m 2 fra 1975 > Husstandens størrelse er to voksne og to børn > Beregningerne tager udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh pr. år > Ved el-konvertering er indregnet et komfortillæg på 15 % Standardværdikatalog, marts

60 Solvarme Solvarme 06.1 Solvarme I Småhus II Boligblok/ døgninstitution III Administration/ Dagskole IV Svømmehal /- bassin Varmeforsyningskategori A B Bygningskategori Varmeforsyningskategori Solvarmeanlæg type Varmebesparelse (solf.: syd, 45 ) pr. m2 solfanger kwh/år Merforbrug el pr. m2 solfanger kwh/år Varmebesparelse korrigeret for solfangers orientering og hældning (elforbrug korrigeres ikke) O1 SSØ-SSV, Faktor = 1,0 O2 ØSØ-VSV, minus O1 Faktor = 0,9 O3 Ø-V, minus O1 og O2 Faktor = 0,8 O4 Andre orienteringer Faktor = 0 Hældning i fra vandret: Orientering A B BV2 BV S SØ-S-SV 0,9 0,9 1,0 0,9 1,0 0,9 1,0 0,9 1,0 0,9 0,9 0,9 BV+RV BV+RV SSØ-S-SSV ØSØ-S-VSV 0,9 0,9 1,0 0,9 1,0 0,9 1,0 0,9 1,0 0,9 0,9 0,9 BV Ø-S-V 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 A BV V-N-Ø 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 BV+RV Referencer/bemærkninger: BV Korrektion for hældning og orientering baseret på: Focus på solenergi, Energistyrelsen, 2005 B BV Med mindre andet er angivet er værdier fundet ved beregning med Be06 i h.t. "Beregning af solvarme i Be06 - eksempler", Jan Erik Nielsen, PlanEnergi, BV+RV P.g.a. fejl i Be06 er anlæg til rumvarme endnu ikke beregnet med kun anslået til 75% af "BV2-værdier" for tilsvarende kategorier A B BV1 BV <- Anslåede værdier = 2/3 af værdier for BV1 i bygningskategori II p.g.a. mindre brugstid, Jan Erik Nielsen, PlanEnergi <- Anslåede værdier = 2/3 af værdier for BV1 i bygningskategori II p.g.a. mindre brugstid, Jan Erik Nielsen, PlanEnergi BV+RV BV+RV A/B SVU <- Solvärme för badanlägning, Byggforskningsrådet, Stockholm,1992 A SV+BV <- Anslået til samme værdier som beregnet for BV1 i bygningskategori II, Jan Erik Nielsen, PlanEner B SV+BV <- Anslået til samme værdier som beregnet for BV1 i bygningskategori II, Jan Erik Nielsen, PlanEner 507 Solvarmeanlæg, type Orienteringkategori Varmeanlæg med høj virkningsgrad: A-mærket kedel Fjernvarme Elvarme Varmeanlæg med lavere virkningsgrad: Ikke A-mærket kedel BV1 BV2 BV+RV Brugsvandsanlæg med lav dækningsgrad: Orientering O1: Anlægsydelse < 50% af forbrug Syd ±22,5 (SSØ- SSV) Hældning: Brugsvandsanlæg med høj dækningsgrad: Anlægsydelse>50% af forbrug Anlæg til både brugsvand og rumvarme P.g.a. fejl i Be06 er disse anlæg endnu ikke beregnet Orientering O2: Syd ± 67,5 (ØSØ- VSV) Andre orienteringer og hældninger end Orientering O3: Syd ± 90 (Ø-V) Andre orienteringer og hældninger end O1 og O2 Orientering O4: Alle andre orienteringer - d.v.s. orientering > 90 fra syd Faktor O1 Faktor Faktor Faktor 1 0,9 0,8 0 Korrektion for orientering og hældning "grafisk illustreret" SVU SV-BV Anlæg med uafdækkede solfangere for opvarmning af svømmebassin Anlæg med afdækkede solfangere for opvarmning af svømmehal/bassin samt brugsvand Nr. Solvarme 06.2 Installering af Solarwal Besparelse [kwh/m2/år] 150 Standardværdikatalog, marts

61 Varmepumpe Varmepumpe Udskiftning af oliekedel til varmepumpe Forbrug kwh/år Elforbrug kwh/år Besparelse Nr. Nuværende oliekedel Varmepumpe Før Efter kwh/år VP Renoveret støbejernskedel (1977 Jordvarme eller tidligere) og kedelunit i støbe- og pladejern fra efter 1977 VP Støbe- og pladejerns kedler fra 1977 Jordvarme eller tidligere (ikke efterisolerede ) VP Renoveret støbejernskedel (1977 Luft/vand varmepumpe eller tidligere) og kedelunit i støbe- og pladejern fra efter 1977 VP Støbe- og pladejerns kedler fra 1977 eller tidligere (ikke efterisolerede ) Luft/vand varmepumpe Udskiftning af gaskedel til varmepumpe Forbrug kwh/år Elforbrug kwh/år Besparelse Nr. Nuværende gaskedel Varmepumpe Før Efter kwh/år VP Kedelunit med gasblæseluftbrænder Jordvarme VP Traditionel åben gaskedel Jordvarme VP Traditionel lukket gaskedel Jordvarme VP Kedelunit med gasblæseluftbrænder Luft/vand varmepumpe VP Traditionel åben gaskedel Luft/vand varmepumpe VP Traditionel lukket gaskedel Luft/vand varmepumpe Konvertering af elvarme til luft/luft varmepumpe Energimærke "A" Elforbrug kwh/år Elforbrug kwh/år Besparelse Nr. Elvarme Varmepumpe Før Efter kwh/år VP Elvarme Luft/luft Energimærke "A" VP Elvarme Luft/luft Energimærke "B" Konvertering af elvarme til luft/luft varmepumpe, Energimærke "A" i Sommerhus/fritidsboliger Elforbrug kwh/år Elforbrug kwh/år Besparelse Nr. Elvarme Varmepumpe Før Efter kwh/år VP Elvarme (uden brændeovn) Luft/luft Energimærke "A" VP Elvarme ( med brændeovn) Luft/luft Energimærke "A" Konvertering af elvarme til luft/vand varmepumpe Elforbrug kwh/år Elforbrug kwh/år Besparelse Nr. Elvarme Varmepumpe Før Efter kwh/år VP Elvarme Luft/vand varmepumpe Besparelse Nr. [%] [kwh/år] VP Årligt serviceeftersyn på jordvarmeanlæg Ved konvertering fra elvarme til luft-luftvarmepumpe er det forudsat at rumvarmebehovet kan dækkes med 60%. Forbruget til varmt brugsvand udgør 3000 kwh (VP VP ) Standardværdikatalog, marts

62 Solceller Solceller 06.5 Årlig elproduktion Teknologi Monokrystallinsk Poly- (eller multi-) Amorft silicium Årlig elproduktion kwh/m2 Typisk Højeffektiv Solcellernes %-vise ydelse ved forskellig hældning og orientering, angivet i forhold til den ideelle placering: 45º Syd, som er 100 % Orientering Vest V-SV S-SV Syd S-SØ Ø-SØ Øst Hældning 0 º º º º º º º Standardværdikatalog, marts

63 Biobrændsel Nr. Konvertering oliekedel til biomassekedel Biomassekedel Forbrug [kwh/år] Eludgifter til drift [kwh/år] Besparelse Oliekedel til biomassekedel Før Efter Før Efter [kwh/år] Bio Renoveret støbejernskedel (1977 eller tidligere men efterisoleret) Træpillefyr Bio Kedelunit i støbejern eller pladejern (1977 eller tidligere) Træpillefyr Bio Ringe isoleret støbejernskedel (1977 eller tidligere) Træpillefyr Forudsætninger: * - Ved sammenvejning af elforbrug og olieforbrug er anvendt faktor 2,5 > Alle beregninger er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m 2 fra 1975 > Husstandens størrelse er to voksne og to børn > Beregningerne tager udgangspunkt i husets observerede varmebehov på ca kwh pr. år Standardværdikatalog, marts

64 Ventilation Nr. Forbrug [kwh/år] Eludgifter til drift [kwh/år] Besparelse Nuværende ventilationssystem Nyt ventilationssystem Før Efter Før Efter [kwh/år] Vent 01 Naturlig ventilation Mekanisk ventilation med krydsvarmeveksler Vent 02 Naturlig ventilation Mekanisk ventilation med roterende varmeveksler Vent 03 Naturlig ventilation Mekanisk ventilation med modstrømsvarmeveksler Forudsætninger: * - Ved sammenvejning af elforbrug og olieforbrug er anvendt faktor 2,5 > Alle beregninger er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m 2 fra 1975 > Volumenstrømmen er 150 m 3 /h (120 m 2 2,5 m 0,5 h -1 ) > Temperaturvirkningsgraden for krydsvarmeveksleren er sat til 65 % > Temperaturvirkningsgraden for den roterende varmeveksler er sat til 75 % > Temperaturvirkningsgraden for modstrømsvarmeveksleren er sat til 85 % > Elforbruget bestemmes således: ((1.200 (q/3.600))/1.000) Alle beregninger er baseret på et et-plans parcelhus på 120 m 2 fra Volumenstrømmen er 150 m3/h (120 m2 2,5 m 0,5 h-1). Temperaturvirkningsgraden for krydsvarmeveksleren er sat til 65 %. Temperaturvirkningsgraden for den roterende varmeveksler er sat til 75 %. Temperaturvirkningsgraden for modstrømsvarmeveksleren er sat til 85 %. Elforbruget bestemmes således: ((1.200 (q/3.600))/1.000) Standardværdikatalog, marts

65 Hovedgruppenr Hovedgruppetxt Energiart Mellemgruppenr Mellemgruppetxt Hovedgruppenr 10 El- Apparater 1 10 Udskiftning af hårde hvidevarer m.m El - Solanlæg, varmepumper og konvertering 1 20 Udskift alm. glødelampe med sparepære Fjernvarmeanlæg 2 30 Bevægelsesmeldere på udendørspærer Fjernvarmeanlæg, afkølingsbesparelser 2 40 Kontorapparater Gas - Kedler og konvertering 3 50 Konvertering, El til gas Olie - Kedler og konvertering 4 60 Solvarmeanlæg Efterisolering af tag 5 70 Varmepumpe Efterisolering af ydervæg 5 80 Solceller Efterisolering af bjælkelag og terrandæk 5 90 Skift af radiatorventiler Efterisolering af kælder 5 91 Skift af radiatorventiler Vinduer, døre, ovenlys og glaspartier Vejrkompensering på 1-strengede radiatoranlæg Isolering af rørstrækninger 30 Slutanvendelse 120 Udskiftning af tilslutningsanlæg 30 1 Vinduer 121 Udskiftning af tilslutningsanlæg 35 2 Klimaskærm (bortset fra vinduer) 131 Ændring af radiatorsystem 35 3 Kedler samt varme og ventilationsanlæg 141 Større radiatorareal 35 4 Belysning 151 Ændring af tilslutningsprincip 35 5 Trykluft 160 Udskiftning af varmtvandsbeholder 30 6 Proces energi 161 Udskiftning af varmtvandsbeholder 35 7 (El)apparater 170 Serviceordning 50 8 Øvrige 180 Gaskedler 40 9 Ikke specificeret 190 Oliekedler Konvertering, Olie til gas Tag, efterisolering mod uisoleret loftrum 60 Energiart 220 Efterisolering af uisoleret tagkonstruktion mod det fri: 60 1El 230 Tag, efterisolering mod det fri: 60 2 Fjernvarme 240 Uisoleret 24 cm mur / bindingsværk / betonydervæg / træ 61 3 Gas cm hulmur (10% udmuring) 61 4 Olie cm kanalmur (40% udmuring) 61 5 Alle cm mur / 23 cm gasbeton / betonelementer<1972 / Beton elementer / trækonstruktioner med Isolerede træydervægge Kælderydervæg mod det fri, beton, opvarmet kælder Kælderydervæg mod jord, beton, opvarmet kælder Kælderydervæg mod det fri, letbeton, opvarmet kælder Kælderydervæg mod jord, letbeton, opvarmet kælder Træbjælkelag med indskud / betondæk / tegldæk med gu Terrændæk, trægulv Kældergulv mod jord Uisoleret etageadskillelser mod krybekælder / det fri: Isoleret etageadskillelser mod krybekælder / det fri: lag glas, forbedring med koblet ramme / forsatsvindue lag glas (koblede/forsatsvinduer) -ved forbedring udski lags termoruder, vinduesudskiftning lags termoruder, udskiftning af ruder lag glas / energiruder < 1995, vinduesudskiftning lag glas / energiruder < 1995, udskiftning af ruder 80 Standardværdikatalog, marts