Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Transkript

1 Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er angivet, om personalegodet er skattepligtigt eller skattefrit, og om det for arbejdsgiveren er med eller uden indberetningspligt. For de indberetningspligtige personalegoder er der ligeledes beskrevet, hvordan dette håndteres i ProLøn. Det skal understreges, at oversigten slet ikke er fyldestgørende. Er man det mindste i tvivl, må vi anbefale, at man søger hjælp hos revisor og/eller SKAT. Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) I juni 2011 blev nye regler for personalegoder vedtaget i Folketinget. Med virkning pr. 1. januar 2011 er der indført: En ny på kr. for beskatning af mindre personalegoder (Bagatelgrænsen på kr. for arbejdsmæssigt betingede goder eksisterer dog fortsat). Skattefrihed for sponsorbilletter modtaget i et ansættelsesforhold. Der er i forbindelse hermed også sket ændringer i indberetningsreglerne, hvilket betyder at: Arbejdsgivere fremover kun skal indberette personalegoder med værdi over kr. Den skattemæssige behandling. Skattemæssigt kan personalegoderne grupperes som følger. A-indkomst: Visse personalegoder er sidestillet med A-indkomst, hvilket betyder, at arbejdsgiver skal indberette løbende samt indeholde A-skat og Bruttoskat (AM-bidrag). B-indkomst: der hører under B-indkomst kan være enten med eller uden indberetningspligt for arbejdsgiver (se nedenstående skema). Hvis godet skal indberettes sker dette løbende. Beskatning sker efterfølgende via medarbejderens slutopgørelse.

2 Beskrivelse af forskellen på de 2 r Visse goder skal kun indberettes til SKAT hvis summen af goderne overstiger n på kr. (2010). Denne omfatter kun erhvervsmæssigt betingede personalegoder, som er stillet til rådighed af arbejdsgiver af hensyn til den enkelte ansattes konkrete arbejdssituation. Det er medarbejderens pligt selv at holde styr på værdien af goderne omfattet af n og selvangive den samlede værdi, hvis grænsen overskrides. Der er i 2011 tilføjet endnu en på kr. for beskatning af mindre personalegoder, som ikke er erhvervsmæssigt betinget. Der vil her typisk være tale om mindre gaver, præmier, påskønnelser og belønninger som f.eks. blomster, vin, chokolade, deltagergebyr til motionsløb samt adgangkort til svømmehal, forlystelsespark, museum m.v. Arbejdsgiveren skal kun indberette personalegoder, der hver for sig har en værdi på over kr. Det er medarbejderen selv, som skal holde styr på, om den samlede værdi af goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger kr. for året. Når lønmodtageren skal opgøre den samlede værdi af de modtagne personalegoder, skal værdien af julegaven fra arbejdsgiveren medregnes, men der skal ikke betales skat af denne, hvis den er i naturalier og har en værdi på maks. 700 kr. Eksempler: Modtages der goder til en samlet værdi af 900 kr. på et år, skal der altså ikke betales skat af nogle af goderne. Modtages der dels en julegave til en værdi af 700 kr. samt yderligere et gode til en værdi af 500 kr., skal der betales skat af sidstnævnte, fordi den samlede værdi overstiger kr. Skattefri goder: De fleste skattefri goder er der ingen indberetningspligt på (se nedenstående skema). Med virkning pr. 1. januar 2011 er nu også værdien af sponsorbilletter til sports- og kulturarrangementer fritaget for beskatning, hvis billetterne modtages i et ansættelsesforhold (dvs. gælder ikke for f.eks. bestyrelsesmedlemmer og politikere m.fl.).

3 Oversigt over personalegoder Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Alkohol- og rygeafvænning Arbejdstøj/ uniform Arbejdstøj/ uniform Avis Generel ordning Almindeligt tøj ønsket af arbejdsgiveren med tydelig logo Kedeldragter, kitler, sikkerhedssko m.v. Til brug for arbejdet Nej Nej, hvis under Ingen Nej Normalt skattefrit Barnepige Privat hjælp Bonuspoint Bredbånd Broafgifter Privat udnyttelse af flyselskabers bonuspoint Datakommunikation med adgang til arbg. netværk til brug for arbejde og opkobling til arbg. netværk Kørsel hjem/arbejde eller erhvervsmæssig kørsel Nej Nej, hvis under Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af n, hvis grænsen overskrides Arbejdsgiver skal ikke Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af n, hvis grænsen overskrides. Markedsværdi Nej Ja Medarbejderen skal selvangive

4 Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Broafgifter Bøder Firmabil Privat brug udover hjem/arbejde betaling af private bøder Til privat rådighed Firmafester Personalepleje Normalt skattefri Firmasport og motion Firmasport og motion Fitness- /golfkontingent Flytte- og rejseer Flytte- og rejseer Fortæring ved overarbejde Fratrædelsesgodtgørelse Fri befordring Til rådighed på arbejdet Private fitnesskort o.l. hos eksterne Private fitnesskort o.l. hos eksterne Forflyttelse betalt af arbejdsgiver efter regning Privat flytning Gratis mad og drikke ved overarbejde Frikort m.v. til offentlig transport Nej Ja Medarbejderen skal selvangive. Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke.. Beløb udover 8000 kr. Nej Nej, hvis under Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af n, hvis grænsen overskrides Ingen Nej Nej, men der må ikke samtidig modtages befordringsfradrag. Punkt 8 / Firmabil Se særskilt afsnit om fratrædelsesgodtgørelse Punkt 5 / Fri befordring

5 Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Fri sommerbolig For medarbejdere ½ % af ejd, vurdering i ugerne og ¼ % af resten af ugerne Punkt 2 / Fri sommerbolig Fri tlf. m.m. Rådighed over telefon til privat brug, herunder fastnet, mobil og datakommunikation (bredbånd) uden adgang til arbg. netværk. Gartner Privat assistance Gaver gavekort/kontanter Gaver jul/nytår/ lejlighed GPS Helårsbolig Indkøb hos arbejdsgiver med rabat Hvis købspris ikke er lavere end arbejdsgivers kostpris Pengegaver eller gavekort Årlige naturaliegaver I overvejende grad til brug for arbejdet For almindelige medarbejdere kr årligt Det faktiske beløb. Ingen Nej Nej, hvis max. 700 kr Skatterådets satser Nej kr Nej, hvis under Arbejdsgiver skal ikke til SKAT, hvis værdien er over kr Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af n, hvis grænsen overskrides Private indkøb indberette Punkt 9 / Værdi af fri tlf. m.m Punkt 7 / Fri helårsbolig

6 Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Indkøbsordninger hos andre firmaer Jagt Jubilæumsgratiale Kantineordning Kontingenter til loger m.v. Kost og logi Kreditkort Kunstforening Aftaler indgået af arbejdsgiver med andre firmaer Betaling af jagtret Godtgørelse/gave ved medarbejders jubilæum Arbejdsgiver giver tilskud. Egenbetaling fra medarbejder for normal mad efter SKATs minimumssatser. Arbejdsgiver betaler kontingentet For visse personalegrupper, f.eks. landbrug Gebyr ved udstedelse samt fornyelse Tilskud fra arbejdsgiver indberette. Beløb udover 8000 kr... Skatterådets satser Nej Nej, hvis under Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af n, hvis grænsen overskrides Kørekort Erhvervskørekort Kørselstilskud til egen bil Lystbåd Benzintilskud eller faste månedlige tilskud For medarbejdere 2 % af bådens anskaffelsessum incl. moms og levering Se særskilt afsnit om jubilæumsgratiale. Punkt 10 / Fri kost og logi Punkt 3 / Fri Lystbåd

7 Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Løsøre til rådighed i hjemmet For medarbejdere Markedsværdi for leje Motorcykel Til privat kørsel Markedsværdi for leje Parkeringsplads PC-ordning PC-ordning Personalelån Radio/tv/ medielicens Rejser feriebelønning Skærmbriller Syge- og ulykkesforsikringer Tøjtilskud Parkering ved arbejdspladsen Til rådighed uden bruttotræk Med bruttotræk eller 100% privat anvendelse Renten er lig med eller højere end mindsterenten Anses for privat Ikke erhvervsmæssig Begrundet i arbejdet Sundhedsordning Arbejdsgiverbetalte sundhedsog velfærdser som ikke er erhvervsmæssigt begrundet. Punkt 11 / Sundhedsordning Sundhedsordning Arbejdsgiverbetalt sundhedsog velfærdser, som er erhvervsmæssigt begrundet. Heltidsdækning sum mindre end kr.. 50% af PC ens nypris pr. år Nej Nej Arbejdsgiver skal ikke, hvis værdien er over kr. Den skattepligtige del af sundhedsordningen oplyses af forsikrings- /pensionsselskabet. med mindre forsikrings- /pensionsselskabet gør det. indberette Punkt 4 / Fri TV-Licens

8 Personalegode Beskrivelse Værdiansættelse A-indkomst B-indkomst Med/uden indberetningspligt Håndtering i ProLøn Tyverialarm Uddannelses- og kursuser På medarbejders bopæl Medarbejderens grund-, eftereller videreuddannelse Vaccination Generel ordning. Nej Nej, hvis under Medarbejderen skal selvangive den samlede værdi af goder omfattet af n, hvis grænsen overskrides Håndtering i ProLøn. I skemaet over personalegoder er der i de tilfælde, hvor arbejdsgiver har indberetningspligt, angivet i yderste højre kolonne, hvilket punkt man skal følge for at få godet indberettet korrekt. De enkelte punkter er nærmere beskrevet nedenfor. Punkt 1:. Når et personalegode skal indberettes som A-indkomst anvendes følgende lønart: 2271 (A-indk) udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 13 og der bliver beregnet bruttoskat og A-skat af beløbet. Punkt 2: Fri sommerbolig. Når et personalegode skal indberettes som Fri sommerbolig anvendes følgende lønart: 2261 Fri sommerbolig udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Ved sommerbolig i Danmark, har arbejdsgiveren oplysningspligt om den skattemæssige værdi til Skat. Ved ophold i uge ansættes den skattepligtige værdi til 0,5 % af boligens ejendomsværdi pr. uge. I årets øvrige uger 0,25 % af ejendomsværdien.

9 Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 51, men der sker først beskatning i forbindelse Ved fri sommerbolig i udlandet har arbejdsgiveren oplysningspligt dog uden angivelse af værdi. Punkt 3: Fri lystbåd. Når et personalegode skal indberettes som Fri lystbåd anvendes følgende lønart: 2262 Fri lystbåd udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløb udfyldes med den skattepligtige værdi af godet, som udgør pr. uge 2% af anskaffelsessummen incl. moms og levering Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 52, men der sker først beskatning i forbindelse Punkt 4: Fri TV-Licens. Når et personalegode skal indberettes som Fri TV-Licens anvendes følgende lønart: 2263 Fri TV-Licens udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløb udfyldes med den faktiske. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 53, men der sker først beskatning i forbindelse Punkt 5: Fri befordring. Når et personalegode skal indberettes som Fri befordring anvendes følgende lønart: 2264 Fri befordring udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløb udfyldes med den faktiske. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 63, men der sker først beskatning i forbindelse

10 Punkt 6:. A: Værdi af andre personalegoder, der overstiger bundgrænse Når et personalegode skal indberettes som B-indkomst og overstiger bundgrænsen anvendes følgende lønart: 2266 (B-indk) udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløb udfyldes med den faktiske. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 55, men der sker først beskatning i forbindelse B: Værdi af andre personalegoder uden bundgrænse Når et personalegode (f.eks. personalelån) skal indberettes som B-indkomst uden bundgrænse anvendes følgende lønart: 2267 udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes u/bundgrænse Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 56, men der sker først beskatning i forbindelse Punkt 7: Fri helårsbolig. Når et personalegode skal indberettes som Fri helårsbolig anvendes følgende lønart: 2270 Fri helårsbolig udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Beløbet bliver indberettet som B-indkomst i rubrik 50, men der sker først beskatning i forbindelse

11 Punkt 8: Firmabil. Når et personalegode skal indberettes som Fri bil anvendes følgende lønart: 2230 Fri bil udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Den skattepligtige værdi af firmabil opgøres forskelligt alt efter, om der er tale om en ny bil eller en brugt bil. Værdien beskattes som A-indkomst. Ny bil: Den skattepligtige værdi opgøres som 25% af nyvognsprisen, hvis denne er mindre end kr. For dyrere biler beregnes desuden 20% af beløbet over kr. Fra 4. kalenderår reduceres beregningsgrundlaget med 25%. Brugt bil (mere end 36 mdr.): Den skattepligtige værdi opgøres som 25% af købsprisen. Købsprisen sættes altid minimum til kr. NB: Der skal i værdien af fri bil desuden medregnes et miljøtillæg. Tillægget er på samme størrelse som den årlige grønne ejerafgift eller den årlige vægtafgift for den pågældende bil. Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 19, og der sker beskatning af beløbet. Ovenstående lønart 2230 er den oftest anvendte til Fri bil. Beløbet indgår i ferieberettiget løn og pensionsgivende løn. Der findes dog alternative lønarter til Fri bil, hvis beløbet ikke skal indgå i ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn. Lønart 2250, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn. Lønart 2210, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn. Lønart 2215, indgår hverken i ferieberettiget løn eller pensionsgivende løn. Fri bil til hovedaktionær/direktør. Hvis der ydes fri bil til hovedaktionærer, direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egne aflønningsforhold kræver Skat en ekstra indberetning i felt 68. Felt 68 skal udfyldes med Kode 61, hvis der er tale om en hovedaktionær, Kode 60, hvis der er tale om en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning. I disse tilfælde anvendes lønart 2231 sammen med den normale lønart for Fri bil. Antal udfyldes med enten 60 (direktør) eller 61 (hovedaktionær), og koden vil blive overført til felt 68 på indberetningen til Skat.

12 2231 Fri bil/kode 68 Værdi udfyldes udfyldes ikke udfyldes ikke Punkt 9: Værdi af fri telefon m.m. Når beskatning af fri telefon m.m. skal indberettes anvendes følgende lønart: 2240 Værdi fri tlf. m.m. udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløbet udfyldes med 208,33 pr. md. eller 96,15 pr. 14. dg. Totalbeløbet skal pr. år være Beløbet beskattes løbende som A-indkomst og bliver indberettet i rubrik 20. Ovenstående lønart 2240 er den oftest anvendte til Værdi af fri tlf. m.m.. Beløbet indgår hverken i ferieberettiget løn eller i pensionsgivende løn. Der findes dog alternative lønarter til Værdi af fri tlf. m.m., hvis beløbet skal indgå i ferieberettiget løn og/eller pensionsgivende løn. Lønart 2241, indgår i ferieberettiget løn men ikke i pensionsgivende løn. Lønart 2242, indgår ikke i ferieberettiget løn men i pensionsgivende løn. Lønart 2243, indgår både i ferieberettiget løn og i pensionsgivende løn. Punkt 10: Fri kost og logi. Når et personalegode skal indberettes som Fri kost og logi anvendes for visse personalegrupper (f.eks. landbrug) følgende lønart: 2235 Fri kost og logi udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløbet skal beregnes efter Skatterådets satser. Beløbet bliver indberettet som A-indkomst (rubrik 13) samt angivet i rubrik 21, og der sker løbende beskatning.

13 Punkt 11: Sundhedsordning. Når en sundhedsordning eller dele af denne skal beskattes og arbejdsgiveren skal sørge for indberetningen anvendes følgende lønart: 2161 Beskat sundhedsordning udfyldes ikke udfyldes ikke udfyldes Beløbsfeltet udfyldes med det beløb, som skal beskattes. Beløbet bliver indberettet som A-indkomst i rubrik 13 og rubrik 26. Der bliver beregnet bruttoskat og A-skat af beløbet. Ovenstående lønart 2161 er den oftest anvendte til Beskatning af sundhedsordning. Beløbet indgår ikke i ferieberettiget løn. Der findes dog en alternativ lønart til Beskatning af sundhedsordning, hvis beløbet skal indgå i ferieberettiget løn. Denne lønart er JMJ/LG