Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013

Transkript

1 Få de nyeste opdateringer på reglerne for personalegoder Overblik Inspiration Viden Personalegoder 2013

2 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: Produktion: Anders Cold, M&C Tryk: Cool Gray A/S Oplag: ISBN: Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser base - ret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer PwC til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Indberetningspligt for personalegoder 6 Bruttolønsordninger 10 Sundhedsordninger 14 Regler for personalegoder A-Z Arbejdsgiverbetalt transport Avis Beklædning Bonuspoint/rejser med flyselskaber Computere Firmabil Firmasport og motionsfaciliteter Flytteudgifter Forsikringer Fortæring ved overarbejde Fratrædelsesgodtgørelse Gaver Helårsbolig Internet/datakommunikationsforbindelse Jubilæumsgratitale Kaffe- og teordninger Kantineordninger Kontingenter Kreditkort til medarbejdere Kunstforening Lystbåd Massage, zoneterapi, akupunktur m.v Parkeringsbøder og færdselsbøder Parkeringsplads Personaleforeninger Personalelån Personalesammenkomster Rabatter og indkøbsordninger Rejser Skærmbriller Sommerbolig Sponsorbilletter Sundhedsforsikringer Sundhedstjek Telefon Tyverialarm Uddannelses- og kursusudgifter Vaccination Skema over personalegoder A-Z

4 Indledning 4 Personalegoder 2013

5 Velkommen til Personalegoder 2013 Personalegoder er PwC s årlige publikation, der giver dig overblik, inspiration og viden om de gældende regler for beskatning af personalegoder. I dette nummer af Personalegoder har vi ud over en generel gennemgang af personalegoderne, valgt at sætte fokus på temaerne. Indberetningspligten samt bruttoløns- og sundhedsordninger, som du også kort kan orientere dig om her. Indberetningspligten Den skattemæssige behandling af personalegoder er som i tidligere år desværre præget af stor usikkerhed om, hvilke personalegoder der er skattepligtige, og i bekræftende fald, hvordan de eventuelt skal indberettes. Hertil kommer, at fra og med 1. juli 2012 kan en arbejdsgiver blive pålagt bøder, hvis der tale om mangelfuld indberetning af f.eks. lønoplysninger, og det takseres af SKAT som værende af forsætlig eller groft uagtsom karakter. Bøden fastsættes ud fra antal ansatte. Det er således af mange årsager vigtigt at holde sig op dateret på, hvilke regler der gælder. Sidst i publikationen finder du et skema, som giver dig overblik over indberetningsreglerne m.v. Vær opmærksom på, at der kan være undtagelser til hovedreglerne. Bruttolønsordninger Du kan også læse, om bruttolønsordninger stadig er en god ide efter skattereformen i Reformen gik blandt andet hårdt ud over nye ordninger med lønnedgang, hvor der blev stillet en computer til rådighed af arbejdsgiveren. Sundhedsordninger Da reglerne for sundhedsordninger er blevet ændret i 2012, og fordi der fortsat er mange, som har arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, har vi valgt også at beskrive reglerne for sundhedsordninger mere detaljeret i år. Vi håber Personalegoder 2013 skaber værdi for dig, og vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har ideer til, hvordan vi kan gøre den endnu mere relevant og anvendelig. John Cederskjold Kierans T: E: [email protected] Skat-Øst Lone Bak T: E: [email protected] Skat-Vest Søren Bech T: E: [email protected] Skat-Øst Lone Fogh Kristensen T: E: [email protected] Skat-Vest Søren Erenbjerg T: E: [email protected] Skat-Øst Tinna Bohn Voigt T: E: [email protected] Moms Personalegoder

6 Indberetningspligten for personalegoder 6 Personalegoder 2013

7 Indberetningspligterne er blevet ændret og justeret de seneste år, og nye regler fra medio 2012 indebærer, at konsekvenserne af forkert administration af indberetningspligterne nu kan udløse markante bøder. Derfor er det vigtigt, at arbejdsgiveren har godt styr på både skattepligtsspørgsmål, værdiansættelse og indberetningskravene. Reglerne om beskatning af de enkelte personalegoder varierer løbende, men det grundlæggende princip om, at personalegoder som udgangspunkt er skattepligtige, er ikke ændret. Hvor det tidligere var medarbejderen selv, der skulle selvangive en række personalegoder, har arbejdsgiveren siden 2010 skullet indberette flere. Nedenfor gennemgår vi afgrænsningen mellem skattepligtige og skattefrie goder, undtagelserne for indberetningspligterne, virkningen af ikke at skulle indberette samt forskellen mellem A- og B-skattepligtige goder. Desuden belyser vi risikoen for bøder, hvis virksomheden ikke overholder sine forpligtelser. Afgrænsningen mellem skattepligtige goder og skattefrie aktiviteter Ifølge indberetningsbekendtgørelsen omfatter arbejdsgiverens indberetningspligt alle skattepligtige personalegoder omfattet af Ligningslovens 16. Dette er goder, der ydes i forbindelse med ansættelsesforhold, men også til bestyrelsesmedlemmer og andre, der er valgt eller udpeget til et lønnet hverv. Det er både de goder, der er fast aftalt med medarbejderen, men også de belønninger, der ydes ad hoc, der er indberetningspligtige. I den sammenhæng er det væsentligt, at ethvert gode, der tildeles en medarbejder som belønning for en god indsats lige fra tre flasker vin til en middag med lederen som udgangspunkt er omfattet af indberetningspligten. Også goder, som medarbejderen modtager fra tredjemand på grund af sin ansættelse hos arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren har indflydelse på, hvem af medarbejderne, der modtager godet, er som udgangspunkt indberetningspligtige for arbejdsgiveren. Indberetningspligterne er blevet ændret, og nye regler fra medio 2012 indebærer, at forkert indberetning nu kan udløse markante bøder. Omvendt er der nogle goder, som i den rette sammenhæng og under særlige forudsætninger ikke udløser skatte- og ind beretningspligt. Man bør derfor være bevidst om formålet med at yde et gode og i den sammenhæng være opmærksom på, at goder ydet til en enkelt eller få personer ofte vil blive vurderet til at have belønningskarakter. I særlig grad ved middage og aktiviteter for grupper og afdelinger kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt formålet med aktiviteten er belønning eller at fremme det sociale fællesskab og den gode stemning på arbejdspladsen. Samtidig er det ikke enhver aktivitet med sociale formål, der er skattefri, idet godet kan have så stor økonomisk værdi, at det ligger ud over normal (skattefri) personalepleje. Der er tale om en konkret vurdering, hvor ikke alene karakteren, formålet, omfanget og omkostningerne skal inddrages, men også deltagerkredsen og sammenhængen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Belønninger og andre skattepligtige aktiviteter bliver således ikke skattefri ved blot at kalde dem noget andet eller ved at koble dem sammen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Undtagelserne til den generelle indberetningspligt Enkelte skattepligtige goder er specifikt undtaget fra indberetningspligten, og samtidig er en række personalegoder undtaget fra indberetningspligten, fordi goderne er skattefrie, enten via skattelovgivningen eller fordi de er omfattet af reglerne om generel personalepleje. Særligt er det værd at være opmærksom på reglerne for arbejdsmæssigt begrundede goder samt kr.-grænsen for privat begrundede goder. Personalegoder

8 Det er kun få goder, der er omfattet af den særlige bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder. Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder Enkelte goder, der er begrundet i arbejdsmæssige forhold, er omfattet af den særlige bagatelgrænse og skal kun beskattes, hvis den samlede værdi pr. år (2013) overstiger kr. Det er som udgangspunkt medarbejderen selv, der skal sætte goderne på selvangivelsen, idet goder omfattet af bagatelgrænsen specifikt er undtaget fra arbejdsgiverens indberetningspligt under forudsætning af, at de enkelte tildelte goder dvs. hver for sig ikke overstiger kr. Yder arbejdsgiveren derimod et gode, som af type omfattes af bagatelgrænsen for arbejds relaterede goder, og som har en værdi over kr., skal godet indberettes til SKAT. Tildeler arbejdsgiveren samtidig andre arbejdsrelaterede bagatelgrænsegoder under kr. skal disse fortsat ikke indberettes. Derimod er det medarbejderens eget ansvar at medtage værdien af disse goder på selvangivelsen. Som arbejdsgiver er det endvidere meget vigtigt at være opmærksom på, at det kun er ganske få goder, der er omfattet af disse specielle regler. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder Hvis arbejdsgiveren yder personalegoder, som der ikke på anden vis er fastlagt en særskilt indberetningspligt for, eller som ikke er omfattet af den særlige bagatelgrænse for arbejdsrelaterede goder, jf. ovenfor, er der kun indberetningspligt, hvis de enkelte personalegoder har en værdi inkl. moms på over kr. pr. gave/gaveanledning. Det vil sige, at skattepligten og indberetningspligten (på samme vis som for de arbejdsrelaterede bagatelgrænsegoder) er delvist skilt ad. Så skattepligten af goder afhænger af den samlede værdi af goder modtaget i løbet af året, mens indberetningspligten afhænger af godets værdi pr. gode. Arbejdsgiveren kan altså godt i årets løb give en række større eller mindre gaver/belønninger, der har en samlet værdi på over kr. (og dermed er skattepligtige for medarbejderen), men som ikke skal indberettes af arbejdsgiveren, fordi ingen af goderne hver for sig overstiger indberetningsgrænsen på de kr. I den sammenhæng gælder det, at det er hele værdien, der skal indberettes, hvis beløbet overstiger kr. Samtidig skal man være opmærksom på, at det er den samlede værdi af goder ydet ved en gaveanledning, der anvendes ved vurdering af indberetningspligten; man kan altså ikke undgå indberetningspligten ved at splitte et gode op i mindre enkeltdele. Hvis en arbejdsgiver eksempelvis som belønning for en ekstraordinær indsats giver en medarbejder tre flasker vin til 500 kr., en stor æske chokolade til 300 kr. og en buket blomster til 250 kr., vil værdien af enkeltgoderne være mindre end kr. Da den samlede gave dog har en værdi på kr., vil hele beløbet skulle indberettes. Med hensyn til løbende ydelser, hvor medarbejderen fast får tildelt et gode, hvor den enkelte betaling er mindre end kr., vil SKAT sandsynligvis mene, at der er tale om et samlet gode. Dette kunne eksempelvis være, hvis arbejdsgiveren løbende betaler et abonnement på en avis eller et tidsskrift, et månedskort til et fitnesscenter eller kontingent til en fritidsforening. Værdien skal i så fald vurderes ud fra den samlede betaling til godet i det pågældende indkomstår. Som nævnt ovenfor gælder kr.- grænsen kun goder, der ikke er fastlagt en særskilt indberetningspligt for. Der gælder eksempelvis særskilte indberetningspligter for fri telefon, fri bil, fri bolig, kost og logi, skattepligtige sundhedsforsikringer, fri sommerbolig, visse aktieordninger m.v., og her skal der ske indberetning, uanset om værdien skulle være mindre end de kr. 8 Personalegoder 2013

9 Indberetningsfrihed er ikke det samme som skattefrihed Det må understreges, at det forhold, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette værdien af et gode, ikke nødvendigvis betyder, at godet er skattefrit. Hvis medarbejderen får tilstrækkeligt mange goder, der samlet overstiger kr.- grænsen for skattepligtige goder pr. år, vil det blot være medarbejderen selv, der har ansvaret. Vedkommende skal derfor selv oplyse om det skattepligtige beløb på selvangivelsen, hvilket normalt sker i rubrik 20. De konkrete enkeltgoder På mange punkter er skatte- og indberetningspligten klar og entydig, men på enkelte punkter kræver den en konkret vurdering fra situation til situation. Bagerst i denne publikation findes en oversigt over beskatning og indberetning af goder ydet til medarbejdere. Heraf fremgår det, om godet er skattepligtigt, om det i givet fald er A- eller B-indkomst, og om det skal indberettes af arbejdsgiveren. Samtidig er den momsmæssige behandling af godet anført. A-indkomst kontra B-indkomst? I oversigten over den skattemæssige behandling af de enkelte goder er der for en lang række goder angivet, at der er tale om B-indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde kildeskat af godets værdi, men at medarbejderen i stedet selv skal sørge for at betale skatten direkte til SKAT. Angivelserne af B-indkomst er dog givet under forudsætning af, at det er arbejdsgiveren, som bestiller og betaler for en ydelse, dvs. stiller selve godet til rådighed for medarbejderen. Er der derimod tale om, at medarbejderen selv bestiller et gode eller en ydelse hos tredjemand, og at arbejdsgiveren derefter betaler regningen (eller medarbejderen selv betaler og får refunderet udgiften), vil der i stedet være tale om, at arbejdsgiveren har givet medarbejderen penge. I givet fald skal arbejdsgiveren i stedet indberette betalingen som A-indkomst i rubrik 13 og indeholde kildeskat. Hvis indberetningspligten ikke bliver overholdt Arbejdsgiverne er via lovgivningen pålagt at varetage en række indberetningspligter, men da der kan være tale om ganske komplicerede regler, er det ikke alle virksomheder, som har opfyldt kravene. En følgevirkning af manglende overholdelse af reglerne kan nemt være, at med arbejderne får ekstra regninger fra SKAT, fordi arbejdsgiveren ikke har overholdt sine forpligtelser. Samtidig kan manglende overholdelse af reglerne i princippet indebære sanktioner fra SKAT varierende lige fra advarsler over bøder til egentlig fængselsstraf. I praksis har SKAT dog tidligere sjældent reageret med værre sanktioner end bøde i størrelsesordenen fra kr. til kr. I juli 2012 er der dog indført nye regler, hvor det fastslås, at der ved beregning af eventuelle bøder bør tages hensyn til virksomhedens størrelse, omsætning og om der er tale om systematiske undladelser. I den sammenhæng nævnes det eksempelvis, at virksomheder med ganske få medarbejdere fortsat kan nøjes med bøder i størrelsesordenen kr., mens bøder til virksomheder med flere hundrede medarbejdere som udgangspunkt kan beløbe sig til kr. Bødestørrelsen behøver derfor ikke længere dreje sig om undladelsens alvorlighed, men om virksomhedens størrelse. Det er endnu usikkert, hvordan SKAT vil administrere de nye regler, herunder om de fremover vil sætte en lavere grænse for, hvornår der sendes girokort til virksomhederne. De nye regler tyder dog på, at det er et område, der fremadrettet vil få mere fokus fra skattemyndighedernes side. En følgevirkning af manglende over holdelse af reglerne kan nemt være, at med arbejderne får ekstraregninger fra SKAT, fordi arbejdsgiveren ikke har overholdt sine forpligtelser. Personalegoder

10 Bruttolønsordninger 10 Personalegoder 2013

11 Er bruttolønsordninger stadig relevante? En bruttolønsordning bygger grundlæggende på et princip om, at medarbejderne kan vælge personalegoder frem for kontant løn. Det betyder, at medarbejdernes kontante løn reguleres ned, og medarbejderne i stedet får stillet et eller flere personalegoder til rådighed. Ved vurderingen af en bruttolønsordning spiller den skattemæssige lovgivning en stor rolle for den enkelte medarbejder. Med de seneste lovændringer vedrørende beskatning af blandt andet multimedier, sundhedsordninger og medarbejderaktier har mange den opfattelse, at bruttolønsordninger er fortid. Dette behøver ikke være tilfældet, men de ændrede regler indebærer dog en begrænsning og ændring af enkelte af de goder, det kan betale sig at tage med i en ordning. Bruttolønsordninger er således stadig et af de parametre, som virksomheden kan anvende ved rekrutteringen af de fremtidige medarbejdere og ved fastholdelse af de nuværende ansatte. Bruttolønsordninger kan være en værdifuld del af personalepolitikken i virksomheden, men det er ikke alle goder omfattet af en bruttolønsordning, der er lige fordelagtige. Hvilke goder kan indgå i en bruttolønsordning? Det er vigtigt at se på den skattemæssige behandling af selve personalegodet, når det overvejes at indføre en bruttolønsordning. Selv om medarbejderen går ned i bruttoløn og dermed indirekte selv betaler for personalegodet, skal det vurderes, om personalegodet isoleret set er skattepligtigt for medarbejderen. Er der tale om et personalegode, der beskattes med markedsværdien (f.eks. rengøringshjælp, børnepasning og fitness kort), vil det som udgangspunkt ikke være en fordel at tilbyde godet via bruttolønsordning. I stedet kan det være mere fordelagtigt at aftale, at medarbejderen betaler for det pågældende personalegode mod et træk i nettolønnen (løn efter skat og AM-bidrag). En sådan aftale kan være fordelagtig, hvis det pågældende gode kan anskaffes billigere af arbejdsgiveren end af den enkelte medarbejder. Et eksempel kunne også være en sundhedsforsikring, der dækker medarbejderens fritid hvis arbejdsgiver tegner en sådan forsikring for flere medarbejdere, kan virksomheden typisk opnå en lavere præmie (mængderabat) i forhold til, hvis medarbejderne hver skulle tegne en privat forsikring. For goder, som ikke umiddelbart egner sig til at indgå i en bruttolønsordning (fordi de beskattes til markedsværdi), kan det efter omstændighederne alligevel være fordelagtigt, idet medarbejderen i alle tilfælde sparer AM-bidraget. Der skal typisk være tale om større goder, for at en sådan ordning er fordelagtig og står mål med arbejdsgivers risiko og administration. Er der derimod tale om et personalegode, som beskattes med en værdi under markedsværdien eller til en på forhånd fastsat skatteværdi, som er mindre end markedsværdien, vil det som udgangspunkt være økonomisk fordelagtigt for medarbejderen at vælge dette personalegode mod nedgang i bruttolønnen. Medarbejderen vil få den største økonomiske fordel, hvis der er mulighed for at vælge et eller flere personalegoder, som er skattefri. Dog kan en bruttolønsordning for goder, hvor der er fastsat en beskatning med en fast sats, også i flere situationer skattemæssigt betale sig for medarbejderen. Bruttolønsordninger kan være en værdifuld del af personalepolitikken i virksomheden, men det er ikke alle goder omfattet af en bruttolønsordning, der er lige fordelagtige. Personalegoder

12 Følgende goder er typiske goder, der efter omstændighederne kan være fordelagtige at lade indgå i en bruttolønsordning: Mobiltelefon (med eller uden abonnement) Fastnettelefon (i hjemmet og/eller i sommerhuset) Internet (i hjemmet og/eller i sommerhuset) Bil Massage/fysioterapi/kiropraktik/ akupunktur Bus/togkort Brobizz Parkering Efteruddannelse. Særligt om computere Computere har tidligere været fordelagtige at tilbyde medarbejdere via en aftale om lønreduktion. I forbindelse med ophævelsen af multimedieskatten blev der imidlertid indført en regel om, at når computere med tilbehør betales af medarbejderen via bruttolønsnedgang, skal medarbejderen årligt beskattes af 50 % af udstyrets nypris. Denne regel gør, at det næppe vil være en fordel for medarbejderen at indgå en sådan ordning. Bruttolønsordninger med computer og tilbehør, som er etableret før ophævelse af multimedieskatten, berøres ikke af den nye regel, og reglen tager derfor alene luften af nye ordninger med computere og tilbehør. Særligt om skattefri befordringsog rejsegodtgørelse Skattemyndighederne har tidligere accepteret, at arbejdsgiver kunne udbetale skattefrie godtgørelser efter de almindelige regler herfor, også når medarbejderen via en generel fremadrettet lønnedgang kompenserede arbejdsgiveren for godtgørelsen. Efter en lovændring er det nu ikke længere muligt at lade godtgørelserne være en del af lønnen. Det betyder, at hvis en medarbejder via lønnedgang eller løntilbageholdenhed har kompenseret sin arbejdsgiver for udbetalte godtgørelser, er godtgørelserne skattepligtige, også selv om de sædvanlige betingelser for skattefri udbetaling er opfyldte. Særligt om goder, der er omfattet af personaleplejefritagelsen Goder af uvæsentlig værdi, der kun er til rådighed på arbejdspladsen som led i 12 Personalegoder 2013

13 den almindelige personalepleje, er ikke skattepligtige (f.eks. kaffe/te-ordninger, frugtordninger m.v.), og sådanne goder burde derfor være optimale til at indgå i en bruttolønsordning. Hvis goder, der er omfattet af personaleplejefritagelsen, finansieres ved medarbejderens lønnedgang, ydes godet imidlertid ikke som et led i den almindelige personalepleje (i og med det er frivilligt at deltage i en bruttolønsordning), men godet indgår i stedet i lønfastsættelsen. Det betyder, at godet dermed ikke er omfattet af skattefritagelsen og i stedet bliver skattepligtigt. Momshåndtering i forbindelse med indkøb til brug for bruttolønsordning Virksomhedens momsfradrag for personalegoder i form af telefoner, computere m.v. er reguleret i momsreglerne og er upåvirket af reglerne for bruttolønsordninger. Det betyder, at en virksomheds ret til fradrag for de produkter, som stilles til rådighed via bruttolønsordning, stadig skal afgøres ud fra den momspligtige brug heraf. Med nogle ganske få undtagelser skal momsfradraget fastlægges ud fra et skøn over fordelingen på den momspligtige og den private anvendelse. Implementering af bruttolønsordning Ved implementeringen af en bruttolønsordning er det vigtigt for virksomheden at sikre sig, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ordningen, da det vil få økonomiske og administrative konsekvenser for både medarbejder og virksomhed. Det er derfor vigtigt at sikre sig en opdatering på området, når virksomheden vil implementere en ordning. Generelt stiller skattemyndighederne følgende formelle krav, som skal opfyldes, for at aftalen kan accepteres i skattemæssig henseende: Civilretlig gyldighed Fremadrettet aftale Fast lønnedgang Løbetid på mindst 12 måneder Skriftlighed. Ud over at undersøge de skattemæssige forhold ved at stille goder til rådighed, bør virksomheden eksempelvis også overveje følgende: Hvordan fastsættes lønnedgangen (denne behøver ikke svare til arbejdsgivers omkostning ved erhvervelse af godet)? Hvad er de administrative byrder ved ordningen, og hvordan minimeres disse? Hvordan er arbejdsgivers økonomiske risiko ved eksempelvis beskadigede goder og fratrådte medarbejdere, og hvordan kan denne risiko mindskes? Hvad sker der med personalegodet efter udløb af ordningen? Hvis der er tale om et håndgribeligt gode (f.eks. en telefon), hvordan kan medarbejderen så få ejerskab herover? Hvad er de momsmæssige konsekvenser ved ordningen? Hvordan informeres medarbejderne om ordningens fordele og ulemper? Hvordan foregår det praktiske omkring tilmelding og anskaffelse af goder? Hvornår kan/skal ordningen implementeres? Afslutning Området for bruttolønsordninger er ændret med de seneste års lovændringer, men der er stadig goder, hvor virksomhed og medarbejder med fordel kan indgå bruttolønsaftale. Ovenfor er skitseret nogle af de forhold, virksomheder og medarbejdere skal være opmærksomme på, inden en bruttolønsaftale indgås. Spørgsmål om firmapolitik, HR-strategi, proces og administration af ordningen er også vigtigt at få belyst før implementering af en fleksibel lønpakke. Vi bistår med vejledning og rådgivning om de ændrede regler for beskatning af goder og muligheder for etablering af bruttolønsordninger. Vi assisterer også gerne med etablering af ordninger, herunder udarbejdelse af dokumenter til brug herfor. Ved implementeringen af en bruttolønsordning er det vigtigt for virksomheden at sikre sig, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ordningen. Personalegoder

14 Sundhedsordninger 14 Personalegoder 2013

15 Ved indgangen til 2012 blev reglerne for sundhedsordninger ændret, da behandling af lidelser/skader opstået i fritiden nu er skattepligtige, når arbejdsgiveren betaler regningen. Administrationen af behandlingsordninger og forsikringer kræver derfor nu en særlig bevågenhed. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle former for sundhedstiltag nu er gjort skattepligtige. Selv om nogle har spået, at sundhedsordninger nu bliver fortid, er dette næppe velbegrundet. Hvilke muligheder er der for skattefri tilbud? Fra og med 1. januar 2012 blev store dele af de gældende regler ophævet, så arbejdsgiverbetalte behandlinger af lidelser/skader, der ikke er arbejdsmæssigt begrundede, nu er skattepligtige for medarbejderne. Tilsvarende vil behandlingsforsikringer, hvor arbejdsgiveren betaler præmien, udløse beskatning af de dækkede medarbejdere. Der er dog stadig nogle former for behandlinger og tiltag til fremme af medarbejdernes generelle sundhedstilstand, der er omfattet af skattefrihed. Misbrugsbehandling Behandling af misbrug af alkohol, medicin og andre rusmidler er fortsat skattefri. Hvis tilbuddet om behandling er et led i personalepolitikken, og behandlingen er lægeordineret, vil der fortsat skattefrit kunne modtages misbrugsbehandling i en periode op til seks måneder. Arbejdsrelaterede skader Behandling af skader, der opstår i forbindelse med arbejdet, kan efter gammel, skatteretlig praksis fortsat blive betalt af arbejdsgiveren, uden at det udløser beskatning af medarbejderen. Det samme gælder arbejdsgiverens udgifter til forsikringer vedrørende behandling af arbejdsrelaterede skader. Der skal dog være tale om skader/lidelser, der klart og tydeligt kan føres tilbage til arbejdssituationen. Dette kan være vanskeligt at afgøre, hvis der er tale om diffuse skader opstået gennem længere tids slid eller psykiske problemer, der kan opstå både på baggrund af private og erhvervsmæssige forhold. Nye regler for sundhedsordninger indebærer, at behandling af lidelser/skader opstået i fritiden nu er skattepligtige, når arbejdsgiveren betaler regningen. Ikke desto mindre er det skatteyderne, som har bevisbyrden for, at der ikke er tale om en privatbegrundet lidelse. På baggrund af hidtidig skatteretlig praksis er det ikke nok at godtgøre, at det har stor fremadrettet erhvervsmæssig skade virkning, hvis ikke medarbejderen hurtigst muligt bliver arbejdsklar igen. Samtidig vil SKAT normalt kræve, at der allerede ved et behandlingsforløbs begyndelse er taget fagligt kvalificeret stilling (ved læge, psykolog eller lignende) til baggrunden for skaden. Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at virksomheden og medarbejderen i fællesskab er enige om, at behandlingsbehovet skyldes arbejdet. Massage, fysioterapi m.v. Ydelser som massage, fysioterapi, kiropraktik, akupunktur og kinesiologi er fortsat skattefrit for medarbejderne, hvis arbejdsgiveren stiller dem til rådighed for medarbejderen med henblik på at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Stilles sådanne behandlinger derimod til rådighed af hensyn til behandlingsbehov opstået af andre årsager end arbejdet, vil arbejdsgiverbetalingen kunne udløse skattepligt for medarbejderen og der vil være indberetningspligt for arbejdsgiveren som B-indkomst, hvis behandlingsforløbet koster mere end kr. Der er ikke krav om, at behandlingerne skal tilbydes til alle medarbejdere, eller at behandlingerne udføres i virksomhedens lokaler. Ligeledes er det fortsat muligt at etablere bruttolønsordninger vedrørende sådanne ydelser idet man dog fortsat skal huske på, at det er en betingelse for skattefriheden, at formålet er at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader. Sundhedstjek Hvis en arbejdsgiver ønsker at få et overordnet billede af medarbejdernes sundhedstilstand, kan der skattefrit tilbydes medarbejderne et sundhedstjek. Personalegoder

16 Arbejdsgiveren kan skattefrit tilbyde medarbejderne frugt på arbejdspladsen som en del af personaleplejetiltagene over for det samlede personale. Efter skatteretlig praksis anses sundhedstjek for omfattet af personaleplejereglerne, og det er derfor nødvendigt, at tjekket foretages på arbejdspladsen og tilbydes alle relevante medarbejdere, samt at omkostningen ikke overstiger kr. pr. medarbejder. Samtidig er der i praksis sket en nærmere afgrænsning af, hvilke undersøgelser der kan gennemføres se også publikationens afsnit om sundhedstjek. Fitness Arbejdsgiveren kan efter praksis skattefrit tilbyde fitnessfaciliteter på arbejdspladsen. I den sammenhæng er det væsentligt, at faciliteterne er til rådighed på arbejdsgiverens egen matrikel. Hvis man har lejet sig ind i en ekstern leverandørs lokaler, afviser skattemyndighederne, at træningen kan tilbydes skattefrit. Af samme årsag vil det udløse skattepligt, hvis arbejdsgiveren direkte eller indirekte betaler tilskud til medlemskab af fitnesscentre, sportsklubber eller lignende for medarbejderne også selv om der ud fra et arbejdsgiversynspunkt kan være god økonomi i sunde medarbejdere. Frugtordninger Arbejdsgiveren kan skattefrit tilbyde medarbejderne frugt på arbejdspladsen som en del af personaleplejetiltagene over for det samlede personale. Der er i den sammenhæng ikke angivet faste grænser for, hvor meget eller lidt frugt der må gives, men så længe frugten kun nydes på arbejdspladsen og ikke har karakter af egentlig bespisning, har SKAT indtil videre ikke haft indvendinger. Hvad skal man være opmærksom på ved skattepligtige behandlingsordninger? Når der er tale om en skattepligtig behandlingsordning har arbejdsgiveren en række forpligtelser med hensyn til indberetning og indeholdelse af skat, der nødvendiggør en nærmere stillingtagen til den skattemæssige behandling. Hvornår skal der ske beskatning? Og af hvilken værdi? Den skattepligtige værdi af behandlingsordninger og -forsikringer er gjort til A-indkomst, dvs. der skal ske løbende indberetning og indeholdelse af A-skat osv. For ordninger, hvor det er arbejdsgiveren, som betaler udgifterne til selve behandlingen, er medarbejderen skattepligtig på det tidspunkt, hvor behandlingen sker og med den markedsværdi, som behandlingen har. Ved egentlige behandlingsforsikringer er det derimod ikke behandlingen, som udløser skattepligt, men i stedet arbejdsgiverens betaling af forsikringspræmien og så skal forsikringens værdi fordeles kollektivt ud på de dækkede medarbejdere. Samtidig er det nødvendigt at se på, hvordan ordningens dækninger er aftalt. Hvis ordningen dækker navngivne medarbejdere i hele præmieperioden, uanset om de fortsat er ansatte eller ikke, skal der ske beskatning og indberetning af hele præmien på betalingstidspunktet. Hvis der derimod er tale om, at det er et krav for dækning, at man fortsat er ansat i virksomheden, skal der ske indberetning/beskatning på månedlig basis. I den sammenhæng skal virksomheden indberette den månedlige udgift fordelt på antal af dækkede personer så hvis virksomhedens medarbejderantal varierer, uden at præmien fuldstændigt følger med, kan den skattepligtige værdi i princippet variere fra måned til måned. Forsikring eller noget andet? Man bør som arbejdsgiver være opmærksom på, at det kun er deciderede forsikringsordninger, hvor man kan dele forsikringspræmien kollektivt ud på de dækkede medarbejdere. Behandlinger, der ikke gives i en forsikringsordning (men f.eks. via en abonnementsordning), vil derfor kun udløse beskatning hos den, som modtager behandlingen. Til gengæld er det så hele behandlingens værdi, der beskattes. Adskillelse af forsikringer ved røren de arbejdsmæssige og private skader/lidelser Nogle behandlingsforsikringer er fuldtidsdækninger, hvor medarbejderen vil 16 Personalegoder 2013

17 blive tilbudt behandlingssikring, uanset om skaden skyldes erhvervsmæssige eller privatbegrundede behandlingsbehov. I den forbindelse har SKAT tilkendegivet, at det vil være hele forsikringspræmien, der er skattepligtig for medarbejderne, selv om forsikringen også dækker behandlingsbehov opstået i arbejdstiden (som under normale omstændigheder ville være skattefri, jf. ovenfor). Dette gælder, uanset om forsikringsselskabet klart kan dokumentere, hvor stor en andel af forsikringen der vedrører arbejdsrelaterede skader. For at undgå, at medarbejderne bliver skattepligtige af en forsikringsdækning af noget, de bør kunne modtage skattefrit, må det derfor anbefales, at virksomheden opdeler forsikringen i henholdsvis arbejdsrelaterede og privatbegrundede skader. I den sammenhæng er det nødvendigt, at der er tale om separate policer med separate priser og vilkår, samt at der er tale om uafhængige produkter. Et forsikringsprodukt, der kun kan købes samlet, vil efter SKATs vurdering stadig skulle betragtes som én forsikring med fuld beskatning til følge. Tilsvarende må man forvente, at SKAT vil være skeptisk over for ordninger, hvor der er en uforholdsmæssig skævvridning af priserne mellem den arbejdsrelaterede forsikring og den privatrelaterede behandlingsforsikring. Dog har Skatterådet accepteret, at der blev givet rabat på arbejdstidsdækningsforsikringen, hvis man samtidig tegner en forsikring med behandlingsdækning af fritidsrelaterede skader. Ingen grund til ikke at fortsætte sundhedsordningerne Der er fortsat gode muligheder for arbejdsgiverne for at tilbyde medarbejderne forskellige ordninger, som fremmer helbredstilstanden hos medarbejderne, idet det i realiteten kun er reglerne for beskatning af behandling af privatrelaterede skader/lidelser, der er blevet ændrede fra og med Når blot virksomhederne er opmærksomme på de særlige administrationskrav til behandlingsforsikringerne, kan den negative skattemæssige virkning af ændringerne samtidig begrænses. Desuden vil der sandsynligvis for de fleste stadig være god økonomi i at have behandlingsforsikringer gennem arbejdsgiverne idet prisen for skatten af præmierne for mange fortsat kan være langt lavere end den alternative omkostning til at anskaffe og betale en privat forsikring. Spådommen om sundhedsordningernes ophør og bortgang er derfor forhåbentligt overdrevent pessimistisk. Momshåndtering af sundhedsordninger Det er forskelligt, om arbejdsgiveren bliver faktureret med eller uden moms i forbindelse med afholdelse af diverse sundhedsordninger. Det er imidlertid sundhedsvirksomheden (lægen, massøren m.fl.), der har ansvaret for, om der skal beregnes moms eller ej af den konkrete ydelse. Dette spørgsmål behandles derfor ikke nærmere her. Hvorvidt arbejdsgiveren har momsfradrag for eventuelle momsbelagte udgifter, kommer an på en konkret vurdering. Hvis arbejdsgiveren stiller krav om sundhedstjekket/lægeerklæringen, vil arbejdsgiveren have fradragsret for eventuelle momsudgifter. Ligeledes vil arbejdsgiveren i praksis have ret til fradrag for moms på udgifter til massagebriks, motionsrum m.v., som er placeret i virksomhedens lokaler. Udgifter til medarbejderes medlemskab i et fitnesscenter giver derimod ikke ret til momsfradrag, da dette vil blive betragtet som naturalaflønning. Ligeledes vil der ikke være fradragsret for frugtordninger, som arbejdsgiveren stiller gratis til rådighed. Der er fortsat gode muligheder for arbejdsgiverne for at tilbyde medarbejderne forskellige ordninger, som fremmer helbredstilstanden hos medarbejderne. Personalegoder

18 Regler for personalegoder A-Z 18 Personalegoder 2013

19 Arbejdsgiverbetalt transport Arbejdsgiverbetalt transport til offentlige transportmidler, f.eks. HT-kort og togkort (de såkaldte pendlerkort ) mellem hjem og arbejde beskattes ikke, hvis medarbejderen undlader at tage det almindelige befordringsfradrag. Denne regel omfatter også anden arbejdsgiverbetalt transport, f.eks. firmabus, flyrejser og fællesbefordring i privat bil. Stiller arbejdsgiver en brobizz til rådighed for medarbejderen, er godet skattefrit, hvis medarbejderen undlader at tage fradrag for bropassagen som er 50 kr. for Øresundsbroen og 90 kr. for Storebæltsbroen pr. passage. Ved kørsel i egen bil kan medarbejderen, i modsætning til pendlerkort, godt tage det almindelige befordringsfradrag for hele strækningen, dvs. også for de kørte kilometer på broen. Et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement er ligeledes skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden for brobizz og færgeabonnement er betinget af, at medarbejderen kun bruger brobizzen eller færgeabonnementet til kørsel mellem hjem og arbejde eller til erhvervsmæssig kørsel. Enhver anden privat anvendelse udløser skattepligt. Hvis arbejdsgiveren stiller en cykel (eller en el-cykel) til rådighed for medarbejderens kørsel mellem bopæl og arbejdspladsen, er der tale om arbejdsgiverbetalt transport. Det indebærer dog samtidig en formodning om, at cyklen står til den ansattes private rådighed. Denne formodning har den ansatte næppe mulighed for at afkræfte og medarbejderen vil derfor blive beskattet af værdien af fri cykel. Værdien af fri cykel (eller el-cykel) ansættes til markedslejen for den periode, hvor cyklen stilles til rådighed. Moms på transport Der ikke moms på persontransport, såsom taxakørsel eller bustransport. Der er efter vores vurdering momsfradrag for indkøb og drift af firmabus til brug for arbejdsgiverbetalt transport. Fradragsretten forudsætter, at bussen er indrettet til befordring af mere end ni personer. Se mere om brobizz i afsnittet om firmabil. Personalegoder

20 Avis Arbejdsgivers betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er som udgangspunkt et skattepligtigt personalegode, da abonnementet anses for en privat udgift. I visse situationer kan fri avis dog omfattes af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder eller værdiansættes til 0 kr., hvis avisen efter en konkret vurdering kan siges i overvejende grad at være ydet af hensyn til arbejdet, eller hvis medarbejderens husstand i forvejen selv holder en avis. Hvornår er fri avis et skattefrit personalegode? Avis, der leveres på arbejdspladsen Avis, der i over vejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis Avis, der i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Husstanden holder selv en daglig avis Med arbej deren be skattes ikke af aviser, der leveres og er til rådighed på arbejdspladsen. Avisen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. og er dermed skattefri, hvis grænsen ikke overskrides. Modtages flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, skal der under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder kun medregnes markedsværdien af den avis, der udgør det typiske, daglige privatforbrug for medarbejderen. Avisen er modtaget i arbejdsgiverens interesse og kan værdi ansættes til 0 kr. i forhold til bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Avis, der ikke i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet, men husstanden holder selv en daglig avis Husstandens privatforbrug er dækket via det private avishold. Ifølge SKATs praksis kan modtagelse af én arbejdsgiverbetalt avis som personalegode derfor værdiansættes til 0 kr., da der ikke er et sparet privatforbrug. I denne situation har arbejdsgiveren en pligt til aktivt at kontrollere, at medarbejderen kan dokumentere løbende udgifter til privat avishold. Modtager medarbejderen flere arbejdsgiverbetalte aviser på bopælen, beskattes medarbejderen af markedsværdien af de aviser, som arbejdsgiveren yder. Dog kan den ene avis værdiansættes til 0 kr. Aviserne vil være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. for private goder. Fri avis som led i fleksibel løn Får medarbejderen fri avis mod en nedgang i bruttolønnen, udelukker det ikke i sig selv, at avisen er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Arbejdsgiver skal dog konkret kunne begrunde, at avisen i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. SKAT har anerkendt, at arbejdsgiver kan foretage en samlet konkret vurdering for hele personalegrupper, hvis personalegruppens arbejdsopgaver er ensartede. Der er dog stadig krav om, at arbejdsgiver foretager en konkret vurdering for den enkelte medarbejder, hvis medarbejderen ikke er en del af en gruppe, eller hvis gruppens opgaver ikke er ensartede. Praksis viser, at skattemyndighederne generelt anser finansiering ved lønnedgang for en klar indikation af, at avisen er begrundet i private interesser. Værdi af fri avis er omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. for private goder. Tilbyder arbejdsgiver derimod fri avis uden lønnedgang, er der en formodning for, at avisen/aviserne i overvejende grad er til brug for arbejdet. I så fald skal arbejdsgiver ikke foretage en konkret vurdering af, om den enkelte medarbejder eller personalegruppe har brug for avisen for at kunne udføre sit arbejde. 20 Personalegoder 2013

21 Blade og magasiner Skatterådet har i et bindende svar anført, at værdien af blade og magasiner, som arbejdsgiver havde stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførsel, i særlige tilfælde kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder. I den konkrete sag kunne bagatelgrænsen kun anvendes for medarbejdere, hvor det enkelte ugeblad og/eller magasin efter en konkret vurdering kunne anses for at være stillet til rådighed til brug for arbejdet. Skatterådet gjorde samtidig opmærksom på, at formodningsreglen vedrørende fri avis (dvs. formodningen om, at en eller flere aviser i overvejende grad er til brug for arbejdet, hvis en arbejdsgiver tilbyder medarbejderne fri avis uden lønnedgang) ikke generelt kan anvendes for andre goder, som eventuelt kunne henføres under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Da ugeblade og magasiner ikke er identiske med aviser, gælder der således ikke en formodning for, at ugeblade og magasiner altid er til brug for arbejdet, selvom arbejdsgiver tilbyder frit ugeblad/magasin uden lønnedgang. Moms på avis som personalegode Der er ikke moms på aviser. Magasiner med fagligt indhold vil typisk være momspligtige, og hvis disse betales af og leveres til virksomheden, vil der i praksis være ret til momsfradrag. Dette gælder muligvis også, hvis magasinerne leveres direkte til medarbejderens bopæl, men dette må bero på en konkret vurdering af magasinets relevans for den pågældendes arbejde. Personalegoder

22 Beklædning Hvis medarbejdere får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed som personalegode, beskattes medarbejderen ikke heraf under forudsætning af, at der er tale om egentligt arbejdstøj, som er passende for det pågældende arbejde, f.eks. kitler, sikkerhedstøj eller tøj til arbejde, der medfører ekstraordinært slid eller ødelæggelse af tøjet. Arbejdsgiverbetalt tilbehør til en uniform, som f.eks. en hvid skjorte, sorte bukser, sko eller strømper, er ligeledes skattefrit for medarbejderen, hvis tilbehøret er en nødvendig del af den samlede arbejdsdragt også selvom disse dele af uniformen kan bruges privat og ikke er påtrykt arbejdsgivers logo. Får en medarbejder stillet almindeligt tøj til rådighed, der er forsynet med arbejdsgiverens tydelige navn eller logo, og er dette tøj nødvendigt for medarbejderens arbejdsfunktion (f.eks. receptionister), falder tøjet ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Udbetaler arbejdsgiver en kontant tøjgodtgørelse, er beløbet skattepligtigt, også selvom godtgørelsen i sig selv og beløbets størrelse er fastsat via en overenskomst. Får medarbejderen udleveret tøj, der ikke er begrundet i arbejdsfunktionen, medfører dette beskatning, da beklædning grundlæggende anses for et privat anliggende. Tøjet kan (afhængig af værdien) være omfattet af den skattefri bagatelgrænse på kr. for private goder. Dette gælder også sportstøj og andet fritidstøj med og uden virksomhedens logo. Der kan konkret være tale om en skattefri reklamegave, hvis der er tale om f.eks. en T-shirt af mindre værdi. Moms Der er momsfradragsret for udgifter til arbejdstøj og uniformer, som anvendes af personalet. Det samme gælder civilbeklædning såsom bukser, skjorter, slips og pullovers, som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden. Momsfradraget er betinget af, at tøjet tilhører virksomheden, og at den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo. Det er ikke tilladt at bruge tøjet uden for arbejdstiden. Derudover skal medarbejderen levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører. Bonuspoint/rejser med flyselskaber Mange flyselskaber har et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Medarbejdere er skattepligtige af værdien af frirejsen/overnatningen, som anvendes privat, hvis arbejdsgiver har betalt den eller de rejser/overnatninger, som har udløst point til en frirejse/overnatning. Den skattemæssige værdi fastsættes i forhold til, hvad rejsen/overnatningen ville have kostet medarbejderen, hvis der ikke havde været anvendt bonuspoint. Ingen moms på bonuspoint ved flyrejser Brug af bonuspoint har ingen momsmæssige konsekvenser for virksomheden, da der ikke er moms på flybilletter. 22 Personalegoder 2013

23 Efter at der er kommet moms på rejsebureauvirksomhed, kan der være moms på pakkerejser. Denne moms beregnes af rejsebureauets margen og må ikke specificeres, og derfor vil virksomheder ikke have fradrag for denne moms. Computere Arbejdsgiver kan skattefrit stille en computer inkl. sædvanligt tilbehør til rådighed til brug for arbejdet også selvom medarbejderen tager computeren med hjem for at arbejde. En computer omfatter både stationære og bærbare computere med sædvanligt tilbehør til arbejdsmæssigt brug. En ipad sidestilles efter praksis med en computer. Ved sædvanligt tilbehør forstås almindeligt forekommende tilbehør, såsom en computerskærm af almindelig størrelse, softwareprogrammer, printer m.v. Afgrænsningen af, om tilbehør til computeren er sædvanligt, skal fortsat følge den praksis, der var gældende for multimedieskatten. Skatterådet har fundet, at en netværksharddisk med indbygget Blu-Ray-brænder og en avanceret fotoprinter ikke på nuværende tidspunkt (i 2012) er sædvanligt tilbehør. Der gælder begrænsninger for, hvor mange computere en arbejdsgiver kan stille til rådighed skattefrit. Det vil sige, at der kun skattefrit kan stilles computer(e) til rådighed, som den ansatte må forventes at have et arbejdsmæssigt behov for at anvende. Computere, der fortrinsvis stilles til rådighed af hensyn til ægtefælle, børn, anden familie eller venner, udløser en særskilt beskatning. Denne problemstilling er særdeles aktuel, da en ipad efter praksis sidestilles med en computer, og arbejdsgiver kan derfor ikke uden særskilt arbejdsmæssig og reel begrundelse stille både en computer og en ipad til rådighed uden beskatning. Er computeren stillet til rådighed udelukkende til privat brug, eller er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille computeren til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende computer i en tilsvarende periode. Stiller arbejdsgiver sædvanligt tilbehør til rådighed uden samtidig at stille en computer til rådighed beskattes medarbejderen af markedslejen af tilbehøret, hvis det sædvanlige tilbehør benyttes privat. Bruttolønsordninger Stiller arbejdsgiver en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed mod, at medarbejderen går ned i bruttoløn, er der en formodning for, at computeren overvejende stilles til rådighed til privat brug. Det betyder, at computeren altid skal beskattes, hvis den indgår i en bruttolønsordning. Indgås der efter 1. januar 2012 bruttolønsaftaler, hvor der stilles en computer med sædvanligt tilbehør til rådighed, skal medarbejderen beskattes af 50 % af nyprisen hvert år, udstyret er stillet til rådighed. For bruttolønsaftaler indgået før 2012, hvor computer m.v. er leveret senest 29. februar 2012, gælder der særlige overgangsregler til og med Overgangsreglerne medfører, at deltagerne i bruttolønsaftalen kun skal beskattes af fri telefon (2.500 kr. pr. år). Hvis medarbejderen allerede er beskattet af fri telefon, medfører ordningen derfor ikke yderligere beskatning. Moms hjemme- og arbejdscomputer Virksomhedens momsfradragsret afhænger af anvendelsen af computeren. Hvis computeren anvendes fuldt ud til virksomhedens momspligtige aktiviteter, vil der være ret til fuldt momsfradrag. Hvis der derimod sker en blandet anvendelse af computeren, fastsættes momsfradraget skønsmæssigt i forhold til den momspligtige anvendelse. Personalegoder

24 Hvis computeren er placeret hjemme hos medarbejderen, vil der være en formodning for, at computeren tillige benyttes privat, hvorfor virksomheden bør opgøre et skøn over den momspligtige anvendelse. Hvis den erhvervsmæssige anvendelse af en computer, der er opstillet på medarbejderens bopæl, er 50 %, kan virksomheden fratrække 50 % af momsen ved anskaffelsen af computeren. Dette gælder, uanset om medarbejderen eventuelt er gået mere eller mindre end 50 % af udgiften ned i løn. Det må dog forventes, at skønnet over fordelingen mellem momspligtig og privat anvendelse vil blive udøvet under et vist hensyn til, hvordan de faktiske udgifter til computeren er fordelt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I de fleste tilfælde anerkendes 50 % momsfradrag, men det afhænger som nævnt af den konkrete anvendelse af computeren, herunder bl.a. om medarbejderen kan koble sig på virksomhedens netværk m.m. fra hjemmecomputeren. Der skal ikke beregnes moms af det beløb, som medarbejderen betaler til virksomheden under hjemmecomputer-ordningen. Bemærk, at reglerne også omfatter bærbare computere, som benyttes privat. Igen skal der foretages en skønsmæssig begrænsning af momsfradragsretten som ved stationær computer. I praksis synes det rimeligt at antage, at mange virksomheder, som stiller bærbare computere til rådighed for deres ansatte, kan opnå en fradragsret på %, såfremt de har udarbejdet et konkret og velbegrundet skøn over den eventuelle private anvendelse af computerne. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. 24 Personalegoder 2013

25 Firmabil Stiller arbejdsgiver en firmabil til rådighed for medarbejderen til brug for privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af værdien af fri firmabil. Det er i realiteten rådigheden, der beskattes, og ikke den faktiske, private benyttelse. Beskatning sker med udgangspunkt i firmabilens anskaffelsessum. Kørsel mellem hjem og arbejde betragtes som privat kørsel, og medarbejdere med firmabil kan derfor ikke få fradrag for befordring. Se vores beregningsprogram firmabil eller egen bil på hvor man ud fra pris og kørselsbehov både privat og i virksomhedsregi kan beregne, om det bedst kan betale sig med firmabil eller privat bil. Ved opgørelse af beskatningsgrundlaget for fri bil sondres der mellem, om arbejdsgiver har anskaffet bilen højst tre år efter bilens første indregistrering eller ej. Ny firmabil Til og med udgangen af 2012 gælder, at der for nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er tre år eller derunder, anvendes nyvognsprisen som beskatningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor firmabilen er indregistreret første gang samt de to følgende indkomstår. I det fjerde år og de efterfølgende indkomstår nedsættes beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under kr. Ejertiden af firmabilen beregnes dermed ikke på grundlag af antal måneder, men på baggrund af antal indkomstår. Ændrede regler med virkning fra 1. januar 2013 Fra 1. januar 2013 ændres reglerne, så nedsættelsen af beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen først sker efter 36 måneder. Ændringen gælder også for allerede indregistrerede biler. En firmabil, der er indregistreret i december 2010, vil derfor ikke som tidligere få nedsat beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen med virkning fra januar 2013, men først med virkning fra december Fra og med 1. januar 2013 skal ejertiden af firmabilen dermed beregnes på grundlag af antal måneder og ikke indkomstår. Den skattepligtige værdi af firmabil Den skattepligtige værdi af fri firmabil beregnes som 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger kr. og 20 % af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog af mindst kr., og der er ingen maksimumværdi for beregningen. Hertil lægges et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift for firmabilen. Hvis bilen ikke er omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget den årlige vægtafgift for bilen. Der medregnes ikke udligningstillægget på dieselbiler, ligesom eventuelt privatbenyttelsestillæg heller ikke medregnes. Ændrede regler med virkning fra 1. januar 2013 Med vedtagelsen af skattereformen for 2012 blev miljøtillægget forhøjet med 50 %. Fra og med 1. januar 2013 udgør miljøtillægget således 150 % af den årlige ejerafgift (se ovenfor). Eksempel En arbejdsgiver har købt en ny firmabil den 1. januar 2011, som stilles til rådighed for en medarbejder. Prisen for bilen er kr. Under forudsætning af en årlig ejerafgift på bilen på kr. udgør den skattepligtige værdi af fri bil og skat følgende beløb i årene inkl.: Værdi Værdi Skat (ca. 55,4 %) Skat (ca. 55,6 %) Personalegoder

26 Reduktionen af beskatningsgrundlaget til 75 % af nyvognsprisen sker efter de nye regler først fra den 1. januar 2014, da firmabilen på dette tidspunkt er 36 måneder. Fra og med 2013 udgør miljøtillægget 150 % af den årlige ejerafgift svarende til kr. årligt. Nyvognspris Nyvognsprisen er bilens fakturapris inkl. moms, registreringsafgift, leveringsomkostninger og normalt tilbehør. Det er alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr, som skal medtages i beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil. Eftermonteret udstyr indgår som udgangspunkt ikke i beskatningsgrundlaget. Har arbejdsgiver leaset den bil, der stilles til rådighed for medarbejderen, beskattes medarbejderen, som om bilen var købt af arbejdsgiver. Bilens værdi sættes til nyvognsprisen/ anskaffelsessummen på leasingtidspunktet, og den skattemæssige værdi ansættes som for almindelige biler til minimum kr. Der gælder særlige regler for opgørelse af beregningsgrundlaget for beskatning af fri bil, hvor den leasede bil er mere end tre år gammel og importeret fra udlandet. Opnår arbejdsgiver flåderabat fra leasingselskabet, vil denne rabat komme medarbejderen til gode, da rabatten ikke skal tillægges firmabilens nyvognspris. Reglerne om, at beskatningsgrundlaget sættes ned til 75 % efter 36 måneder fra bilens første indregistrering (fra 1. januar 2013), gælder også for leasede biler. Genleasing Er der tale om genleasing til samme eller til en ny leasingtager efter tre år, skal reglen om reduktion til 75 % af nyvognsprisen dog ikke anvendes, da genleasing indebærer et nyt kontraktforhold mellem leasinggiver og leasingtager, og ændringen i kontraktforholdet skal anses som et nyt køb foretaget af arbejdsgiver. Da der ved genleasingen ikke sker nogen handel med firmabilen, foreligger der ingen fakturapris, der kan danne grundlag for beskatningsgrundlaget for fri bil. I dette tilfælde anvendes bilens markedsværdi på genleasingtidspunktet. Elbiler Elbiler beskattes på samme måde som motordrevne biler. Værdien af batteriet skal medregnes ved beregning af beskatningsgrundlaget for fri elbil, selvom batteriet lejes separat af tredje mand, da Skatterådet anser batteriet for at være en integreret del af bilen. Der gælder særlige regler, hvis elbilen er stillet til rådighed til privat benyttelse i en forsøgsperiode på maksimalt seks måneder og som led i en forsøgsordning for elbiler med tilskud fra staten. Brugt firmabil Er bilen på anskaffelsestidspunktet over tre år gammel regnet fra datoen fra første indregistrering, anvendes arbejdsgivers købspris som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi af fri bil, dog minimum kr. I denne situation sker der ikke nedsættelse af beregningsgrundlaget for fri bil i de følgende år. Hvis bilen umiddelbart efter købet sættes i stand for arbejdsgivers regning, skal udgifterne til istandsættelse lægges oven i beregningsgrundlaget. Eftermonteret udstyr skal kun medregnes til værdi af fri firmabil, hvis der skulle have været betalt registreringsafgift af ekstraudstyret ved indregistrering. Delvis firmabil Er bilen kun stillet til rådighed for medarbejderen i en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor firmabilen helt eller delvist har været til rådighed for medarbejderen. Har bilen kun været til rådighed en del af en måned, f.eks. på grund af udlandsrejser eller sygefravær, medregnes værdi af 26 Personalegoder 2013

27 fri firmabil fortsat for hele måneden. Hvis firmabilen f.eks. ikke har været til rådighed i perioden fra 3. juli til 6. august, beskattes medarbejderen kun af 11/12 af årsværdien, idet den bilfri periode overstiger 30 dage. Skifter medarbejderen firmabil en eller flere gange inden for samme måned, beskattes den pågældende af 1/12 af den årlige værdi af den dyreste af bilerne for den pågældende måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidig, beskattes værdien af begge biler. Skal medarbejderen undgå at blive beskattet af fri bil, skal arbejdsgiver afskære medarbejderen fra at råde over bilen. Eksempelvis kan en medarbejder efter aftale med arbejdsgiver aflevere firmabilen og bilnøglerne på virksomhedens adresse, hvis han/hun skal rejse i længere tid (i mindst 30 dage). I så fald nedsættes den skattepligtige værdi forholdsmæssigt svarende til det antal hele måneder (30 dage), hvor firmabilen ikke er til rådighed til privat brug. Det er vigtigt, at arbejdsgiver kan dokumentere, at medarbejderen ikke har haft bilen til sin rådighed i perioden. Egenbetaling Der består skattemæssigt en formodning om, at arbejdsgiver afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen. Hvis medarbejderen betaler arbejdsgiver for at have firmabil af beskattede midler (nettoløn), reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Virksomheden skal indtægtsføre medarbejderens betalinger for råderetten. Driftsudgifter Arbejdsgiver kan afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Udgifter, der typisk afholdes af arbejdsgiver, kan betegnes som ordinære driftsmæssige udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, grønne afgifter, benzin, nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder olie, vask, sprinklervæske m.v. Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at udgifter til arbejdsgiverbetalt bilvask indgår som en del af bilens driftsomkostninger, således at medarbejderen ikke skulle beskattes af værdien af den fri bilvask, da medarbejderen blev beskattet af fri bil. Arbejdsgiverbetalt bilvask var derimod skattepligtig for medarbejdere, der ikke havde fri bil til rådighed. Udgifter til garage, parkeringsafgifter, parkeringsbøder, færgebilletter, brobizz, biltog og motorvejsafgifter anses derimod for at være udgifter af ikke-driftsmæssig karakter. Disse udgifter er ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af firmabil. I det omfang arbejdsgiveren afholder disse udgifter for medarbejderen, må de skattemæssige konsekvenser bedømmes særskilt. Privat anvendelse Der sker kun beskatning af en firmabil, hvis den er til rådighed for privat anvendelse. Tages firmabilen med hjem, er der en formodning for, at bilen bruges privat. For at undgå beskatning skal medarbejderen kunne dokumentere, at firmabilen ikke benyttes privat. Det kræver som minimum, at der indgås en skriftlig aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiver om, at firmabilen ikke må bruges til privat kørsel (kørsel mellem hjem og arbejde anses normalt for privat kørsel). Arbejdsgiver har pligt til at påse, at aftalen overholdes, bl.a. ved at kontrollere, at f.eks. udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel. Tages bilen med hjem, skal medarbejderen desuden føre kørebog for at kunne dokumentere, at bilen ikke bruges privat. Der gælder dog undtagelser for medarbejdere med kundeopsøgende arbejde. Bruges bilen til privat kørsel, skal medarbejderen beskattes af fri bil uanset om der er ført kørebog eller indgået en rådighedsfraskrivelseserklæring med arbejdsgiver. Personalegoder

28 Særlige regler for hovedaktionærer Hovedaktionærer skal som alle andre beskattes af fri bil, der stilles til rådighed for privat kørsel. Det er uden betydning for beskatningen af hovedaktionæren, om han er ansat eller ej i selskabet, da fri bil beskattes ens uanset, om hovedaktionæren modtager fri bil som udbytte eller som løn. Der består en formodning for, at hovedaktionæren anvender en fri bil til privat kørsel. Er bilen ikke til rådighed for privat kørsel, skal dette bekræftes ved, at hovedaktionæren fører et detaljeret kørselsregnskab, hvor der stilles skærpede krav til bevis for bilens anvendelse. Dette gælder i særdeleshed, hvis bilen holder parkeret på hovedaktionærens bopæl. Det er ikke tilstrækkeligt for at undgå beskatning af fri bil, at der er indgået en aftale mellem hovedaktionær og selskabet om, at bilen ikke må benyttes til privat kørsel, herunder kørsel mellem hjem og arbejde. Dele-leasing af firmabil Udgangspunktet for beskatning af fri bil ved leasing eller køb er det samme, dvs. at medarbejderen skal beskattes af at have en fri bil til rådighed uafhængig af, om medarbejderen faktisk benytter firmabilen privat. Dele-leasing bygger på det princip, at medarbejderen betaler en leasingafgift for den private benyttelse, mens arbejdsgiveren betaler for den erhvervsmæssige benyttelse. Praksis på området er begrænset, da få anvender dele-leasing. SKAT har accepteret, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, hvis medarbejderen selv betaler for den private anvendelse. Kravene til dele-leasing er bl.a., at virksomhed og medarbejder skal indgå separate aftaler leasingselskabet og virksomhed/medarbejder imellem, at udgifterne fordeles proportionalt mellem parterne, og at parterne hæfter for egne forpligtelser over for leasingselskabet m.v. Om det kan betale sig at anvende reglerne for dele-leasing, beskatning af fri bil eller eventuelt egen bil, må vurderes i det enkelte tilfælde. Det anbefales, at kravene overholdes nøje, da en beskatning af fri bil ellers kan blive en realitet. Gulpladebiler En medarbejder, der kører i en firmabil på gule plader, hvor virksomheden har taget fradag for momsen ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne. Herved forstås erhvervsmæssig kørsel, der er lovlig efter momsreglerne og vedrører virksomhedens momspligtige aktivitet. Kører medarbejderen alligevel privat i bilen, skal der ske beskatning af fri bil. Efter momsreglerne er det lovligt at anvende en gulpladebil til lejlighedsvis kørsel mellem bopælen og det faste arbejdssted op til 25 gange om året, når bilen den efterfølgende dag skal bruges erhvervsmæssigt, eller bilen medtages på bopælen om aftenen efter, at den udelukkende er blevet brugt erhvervsmæssigt, og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Tilkaldevagter Kørsel mellem hjem og arbejde som led i en vagtordning anses ikke for privat kørsel på betingelse af, at: kørslen er udtryk for et klart forretningsmæssigt behov firmabilen er udstyret med værktøj og lignende, som de forekommende reparationer kan udføres med medarbejderen har fået et klart forbud mod at bruge firmabilen privat der er lavet en vagtplan, og der er rapporteringspligt over udkald m.v. det kan konstateres, hvilken bil der er anvendt til de enkelte vagter antallet af biler står i rimeligt forhold til vagtordningens omfang. 28 Personalegoder 2013

29 Den vagthavende skal stå til rådighed i hele vagtperioden. SKAT anerkender derfor ikke, at der er en telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen. Ved tilkaldevagt er det tilstrækkeligt, at medarbejderen kaldes ud til mindst én adresse, som ikke er det faste arbejdssted. Det betyder, at kørsel mellem hjem og arbejde ikke er privat, hvis medarbejderen tilkaldes fra hjemmet til mindst én adresse. Medarbejderen skal dog i rådighedsperioden være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet, som eksempelvis at kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Tilsvarende anerkendes tilkaldevagt året rundt heller ikke som reelt. Selvom medarbejderen er omfattet af en vagtordning, hvor han skal være til rådighed i 24 timer, kan han deltage i familiefester og lignende, uden at køretøjet anses for at være benyttet privat. Med familiefester og lignende forstås arrangementer af enkeltstående art, som er planlagt længere tid i forvejen. Kørsel til almindelige familiebesøg og idrætsarrangementer, som eksempelvis deltagelse i en ugentlig fodboldtræning, anses derimod for at være privat. Specialindrettede firmabiler Er firmabilen specialindrettet, så den er uegnet til privat kørsel, sker der ikke en beskatning af fri bil. Det gælder for kørsel i kranvogne, lastvogne, lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værkstøjsindretning og andre specialindrettede biler. Hvorvidt en bil kan betegnes som specialindrettet og dermed uegnet til privat kørsel, beror på en konkret vurdering fra SKAT sammenholdt med righoldig praksis på området. Selvom der ikke sker beskatning af fri bil, bortfalder befordringsfradraget for kørsel mellem hjem og arbejde, idet kørslen i den specialindrettede bil anses for arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde. Sker der anden privat kørsel i tilknytning til den erhvervsmæssige kørsel i specialindrettede biler, beskattes kørslen med en kilometertakst som personlig indkomst, hvis den private kørsel overstiger en bundgrænse på km om året. Satsen er 3,82 kr. pr. km. for Med privat kørsel i forbindelse med en erhvervsmæssig kørsel tænkes der bl.a. på småture m.m. Formålet med den private kørsel er uden betydning for beskatningen. Køb af dagsbeviser Efter de nugældende regler vil en privat anvendelse af en gulpladebil på under tre ton ofte betyde en række skatte-, moms- og afgiftsmæssige konsekvenser. En ny EU-godkendelse åbner imidlertid op for, at virksomheden har mulighed for at leje sin varebil (gulpladebil) op til 20 dage om året mod, at medarbejderen betaler en dags afgift. Det forventes, at de nye regler herfor vil indebære, at retten til momsfradrag bevares, samt at der ikke sker beskatning af fri bil. Endvidere skal der ikke betales privatbenyttelsesafgift. Dette giver en større fleksibilitet over for virksomheder, som gerne vil låne sine varebiler ud til medarbejderne. Det forventes, at det er SKAT, som administrerer ordningen og udsteder dagsbeviserne. Dagsbeviserne kommer formentlig til at koste i alt 225 kr. for biler under tre ton. EU-godkendelsen var betinget af en række ændringer til den oprindelige lov, som har givet anledning til et nyt lovforslag. Dette forventes at blive vedtaget, så reglerne træder i kraft pr. 1. januar Personalegoder

30 Moms personbiler Køb af personbiler Hvis en virksomhed køber personbiler til brug som firmabiler, er der ikke fradrag for moms af købet. Leasing af personbiler Hvis virksomheden leaser en personbil (på hvide plader), der skal anvendes som fri bil, vil virksomheden have ret til fradrag for en del af momsen af leasingudgiften, hvis leasingperioden er længere end seks måneder, og mindst 10 % af kørslen vedrører virksomhedens momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres kørebog, hvis virk somheden på anden måde kan godtgøre, at kravet på de 10 % er opfyldt. Fradraget beregnes på baggrund af et særligt momsgrundlag, hvori der alene indgår den del, der beregningsmæssigt kan henføres til forrentning og afdrag af registre ringsafgiften. Hensigten med disse regler er at sidestille leasing af biler med an skaffelse af biler, idet registreringsafgiften ikke indgår i momsgrundlaget ved anskaffelse af en ny bil. Udlejeren/leasingselskabet skal skrive på fakturaen, hvor meget det fradragsberettigede momsbeløb udgør eller stille tallene til rådighed for leasingtager, som så selv kan beregne fradraget. Driftsudgifter til personbiler Virksomheden har ikke fradragsret for driftsudgifter til personbiler som f.eks. benzin, reparationer, færgebilletter og broafgift, med undtagelse for udgifter til Øresundsbroen, se næste side. Moms varevogne Køb af varevogne Der er fuld fradragsret for køb af en varevogn, hvis den udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter. Dette gælder uanset, om varevognen vejer mere eller mindre end tre tons. Hvis bilen stilles til rådighed som firmabil, bruges den ikke udelukkende erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke er fradrag for momsen på købet. Kørsel mellem eksempelvis arbejde og hjem anses som udgangspunkt for at være af privat karakter. Bemærk, at der imidlertid foreligger mere lempelige momsregler, hvis der er tale om biler, som anvendes i forbindelse med medarbejderens skiftende arbejdssteder og vagtordninger, eller hvis bilen er specialindrettet. Hvis særlige betingelser er opfyldte, anses eksempelvis kørsel mellem hjem og arbejde og svinkeærinder ikke for at være af privat karakter. Hvis varevognen imidlertid anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat (hvor ovenstående særlige betingelser ikke er opfyldt), har virksomheden kun fradrag ved køb, hvis varevognen vejer mere end tre ton. Fradraget skal i den forbindelse opgøres på baggrund af et skøn. Leasing af varevogne Hvis virksomheden leaser en varevogn, der både skal anvendes erhvervsmæssigt og som firmabil for en medarbejder, kan virksomheden fratrække 1/3 af momsen på leasingudgiften, hvis varevognen vejer mindre end tre ton. Vejer varevognen mere end tre ton, skal fradragsretten i stedet opgøres på baggrund af et skøn. Driftsudgifter til varevogne Momsen af driftsudgifter kan fradrages fuldt ud, hvis bilen vejer mindre end tre ton. Dette gælder, selvom vognen ligeledes anvendes til momsfrie aktiviteter eller privat kørsel. Ligesom det gælder både ejede og leasede biler. For varevogne over tre ton har virksomheden kun et skønsmæssigt fradrag, hvis vare vognen anvendes til både momspligtige aktiviteter og til privat kørsel m.m. 30 Personalegoder 2013

31 Der gælder imidlertid følgende særlige regler: Firmabil over Øresund For kørsel over Øresund er der fradragsret for momsen efter de almindelige fradragsbestemmelser, uanset om der er tale om en personbil eller en varebil. Hvis kørslen udelukkende vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, er der fuld momsfradragsret og ellers delvis fradragsret, hvis kørslen også vedrører private formål eller momsfrie aktiviteter. Der er dog ikke fradragsret, hvis kørslen kun vedrører private eller ikkemomspligtige formål. Fradragsretten omfatter både den svenske og danske moms på passagen. Det betyder, at den danske virksomhed kan fratrække den svenske moms på brobilletten i sin almindelige danske momsangivelse. Parkering af firmabil ved virksomhedens lejemål Landsskatteretten har truffet afgørelse om den del af en virksomheds lejemål, der omfatter parkeringspladser. I disse tilfælde kan den del af momsen, der vedrører parkeringspladserne, ikke fradrages, fordi der er tale om driftsudgifter vedrørende personbiler. Hvis virksomheden kan dokumentere, at parkeringspladserne eller en del heraf alene benyttes til varebiler og/eller til forretningsforbindelsers biler, vil der dog være momsfradrag herfor. I langt de fleste tilfælde er det formentlig nødvendigt at basere fradragsretten på et skøn over den samlede anvendelse af virksomhedens parkeringsfaciliteter. Moms leasing af firmabil i andre EU-lande Danske virksomheder, der har indgået kontrakter med udenlandske leasingselskaber om langtidsleasing, dvs. de tilfælde, hvor bilerne leases i en sammenhængende periode på mere end 30 dage, skal selv beregne og afregne dansk moms af leasingafgiften efter reglerne for omvendt betalingspligt. Moms dele-leasing Der findes ikke specielle momsregler i forbindelse med dele-leasing, og det er derfor momslovens almindelige fradragsregler for leasing af biler, der finder anvendelse. Personalegoder

32 Firmasport og motionsfaciliteter Stiller arbejdsgiver forskellige sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen, f.eks. motionslokaler, bordtennis, billard og squashbaner, er det et skattefrit personalegode for medarbejderne. Det er en betingelse, at der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk omfang. Skattefriheden gælder kun, hvis sportsfaciliteterne er stillet til rådighed af arbejdsgiveren på arbejdsgiverens egen adresse. Skatterådet har fastslået, at idrætsfaciliteter stillet til rådighed i en virksomheds datterselskab, der drev en kæde af fitness-centre, skulle beskattes, hvis ikke moderselskabets medarbejdere betalte for træningen på samme vis som andre kunder. Landsskatteretten har desuden fastslået, at medarbejderes brug af et sundhedshus med svømmehal, motionsfaciliteter m.v., der i en nabobygning blev stillet til rådighed af den udlejer, som en virksomhed havde lejet sig ind hos, ville medføre beskatning af medarbejderne. Betaler arbejdsgiver medarbejderens udgifter til et privat fitnesskort, er dette personalegode skattepligtigt for medarbejderen, da arbejdsgiver har betalt en privat udgift for medarbejderen. Et fitnesskort falder ikke ind under reglerne om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, men vil derimod være omfattet af bagatelgrænsen på kr. for private goder. Deltagelse i DHL-stafetten, motionsløb, firmasportsturneringer m.v. Betaler arbejdsgiver tilmeldingsgebyr m.v. for, at medarbejdere kan deltage i et motionsløb som eksempelvis DHL-stafetten, skal de medarbejdere, der deltager i aktiviteten, som udgangspunkt beskattes. Deltagelsen kan dog efter en konkret vurdering være skattefri, hvis arbejdsgivers betaling for deltagelse i DHL-stafetten eller andre motionsløb kan afholdes som et årligt eller halvårligt skovtursarrangement. Det er ikke en betingelse, at alle medarbejdere deltager i det pågældende arrangement, men alle medarbejdere skal som udgangspunkt have forudsætning og mulighed for at deltage, og det pågældende arrangement skal i øvrigt egne sig som skovturslignende arrangement. Udgifterne til et sådant arrangement skal desuden være i et naturligt omfang i forhold til arrangementets art og størrelse. Arbejdsgivers betaling af medarbejderes deltagelse i eksempelvis et maratonløb vil som udgangspunkt gå ud over, hvad de fleste medarbejdere måtte antages at kunne deltage i, og det vil derfor være en langt mindre del af det samlede antal medarbejdere, der vil kunne deltage i sådanne mere ekstreme motionsløb. Arbejdsgivers betaling af gebyr for deltagelse i et maratonløb vil derfor medføre skattepligt for medarbejderen (men er omfattet af bagatelgrænsen på kr.). Det er endnu ikke afklaret i skatteretlig praksis, om arbejdsgiverbetalt deltagelse i firmasportsturneringer, der foregår uden for arbejdsgivers egen adresse, tilsvarende udløser beskatning. Hvis aktiviteten foregår gennem en personaleforening, hvori arbejdsgiver ikke har bestemmende indflydelse, vil personaleforeningens betaling af deltagergebyr m.v. normalt være skattefrit. Moms på motionslokaler Indretning af motionslokaler, som arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne, er fuldt fradragsberettiget som en almindelig driftsudgift. Derimod er der ikke momsfradrag for helt eller delvist arbejdsgiverbetalte fitnesskort og lignende, som finder sted uden for virksomhedens lokaler. 32 Personalegoder 2013

33 Flytteudgifter Betaler arbejdsgiver for en medarbejders flytning af privat bohave i forbindelse med skift af arbejdssted for samme arbejdsgiver, f.eks. i forbindelse med en udstationering til udlandet, eller fordi arbejdspladsen flytter, er dette ikke skattepligtigt for medarbejderen. Udbetaler arbejdsgiver i stedet en kontant flyttegodtgørelse til medarbejderen til dækning af flytteudgifter i samme forbindelse, er godtgørelsen skattepligtig for medarbejderen som almindelig lønindkomst. Medarbejderen kan tage fradrag for følgende udgifter til flytningen: flytning af bohave, rejseudgifter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer samt huslejetab, hvis flytningen foretages for at opretholde ansættelse hos samme arbejdsgiver, og arbejdsgiver ikke afholder denne udgift. I de situationer, hvor en kontant flyttegodtgørelse beskattes som lønindkomst, kan der godkendes et skønsmæssigt fradrag for flytteudgifter på kr. afhængigt af bohavet og husstandens størrelse. Vælger arbejdsgiver i stedet at refundere de ovenfor nævnte flytteudgifter (flytning af bohave, rejseudgifter for husstanden, udgifter til nødvendige installationer samt huslejetab) mod dokumentation i form af eksterne bilag, er refusionen af udgiften skattefri for medarbejderen. Arbejdsgiver kan ikke skattefrit godtgøre nyansattes flytteudgifter, ligesom nyansatte medarbejdere heller ikke kan tage fradrag for udgifter til flytning. Ved koncerninterne flytninger gælder der særlige regler. Moms på flytteudgifter Flytteudgifter, som virksomheden afholder for sine ansatte i forbindelse med forflyttelser, kan fratrækkes efter de almindelige regler, hvis forflyttelsen sker på virksomhedens initiativ. Fradragets størrelse afhænger således af andelen af virksomhedens momspligtige aktivitet. Eksempelvis vil en fuldt momspligtig virksomhed have fuldt momsfradrag for denne udgift. Forsikringer Betaler arbejdsgiver en syge- og ulykkesforsikring for medarbejderen, som kun dækker i arbejdstiden, er præmien ikke skattepligtig for medarbejderen. Det samme gør sig gældende for rejseulykkesforsikringer, der alene dækker rejser i arbejdsgivers tjeneste. Betaler arbejdsgiver tilsvarende forsikringer for medarbejderen, som dækker forsikringsbegivenheder, der indtræffer i medarbejderens fritid, er præmien skattepligtig for medarbejderen. Personalegoder

34 Dækker forsikringen både i arbejdstiden og i fritiden, skal der sondres mellem, om forsikringssummen er over eller under kr.: Op til kr Over kr., eller dækker forsikringen også f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer Medarbejderen beskattes ikke af præmien, forudsat at forsikringen ikke også dæk ker f.eks. ægtefælle eller andre familiemedlemmer. Præmien opdeles, således at den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i arbejdstiden, er skattefri, hvorimod den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, er skattepligtig for medarbejderen. Hvis opdeling ikke er mulig, anses 50 % af præmien ifølge praksis for at vedrøre fritiden. Beløbsgrænsen på kr. pristalsreguleres ikke. I praksis er det dog godkendt, at forsikringssummen i indgåede kontrakter med en oprindelig forsikringssum på kr. kan forhøjes på grund af en almindelig indeksregulering uden beskatning af medarbejderen. Betaler arbejdsgiver en sundhedsforsikring, se afsnittet om sundhedsforsikringer for yderligere oplysninger. Moms på arbejdsgiverbetalte forsikringer Der er ikke moms på forsikringspræmier. 34 Personalegoder 2013

35 Fortæring ved overarbejde Medarbejderen er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af gratis mad og drikkevarer i forbindelse med ikke-planlagt overarbejde. Det skattepligtige beløb kan imidlertid indgå ved opgørelse af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Værdien ansættes til et beløb, som svarer til medarbejderens besparelse ved ikke selv at afholde udgiften. Vi henviser til artiklen Indberetningspligten for personalegoder for yderligere oplysninger om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Moms fortæring ved overarbejde Som udgangspunkt er der ikke fradragsret for momsen af udgifter til gratis/fri bespisning af medarbejdere. Hvis udgiften er strengt erhvervsmæssigt begrundet, kan momsen af restaurationsydelser til medarbejdere dog fradrages med 25 % (altså fradrag for ¼ af momsen). EU-Domstolen har tidligere fastslået, at udgifter til forretnings- og medarbejdermøder i virksomhedens lokaler, som er nødvendige for at sikre, at arbejdet forløber sammenhængende og godt, kan fradrages fuldt ud. Dette er en ændring af tidligere praksis. Ligeledes har overarbejdsmad ikke berettiget til momsfradrag, men som følge af EU-afgørelsen har SKAT meldt ud, at virksomheder kan fradrage udgifter til overarbejde, hvis overarbejdet er konkret, uvarslet og beordret. Det er således afgørende for fradragsretten, om medarbejderne på forhånd har haft mulighed for at planlægge dagen ved eventuel at tage en madpakke med. Fratrædelsesgodtgørelse En godtgørelse, som en medarbejder modtager i forbindelse med fratrædelse af sin stilling, er skattepligtig. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales ved ophør af ansættelsen, og træder godtgørelsen ikke i stedet for løn i opsigelsesperioden ifølge ansættelseskontrakt eller lovgivningens almindelige regler, kan fratrædelsesgodtgørelsen beskattes efter lempeligere regler. Der ydes i denne situation et skattefrit bundfradrag på kr., som ikke reguleres. Skattefriheden på kr. gælder også i forhold til beregning af AM-bidrag. De lempeligere regler gælder også for de såkaldte afviklingsgodtgørelser. En afviklingsgodtgørelse er en fratrædelsesgodtgørelse, som er betinget af, at den fratrædende bliver i stillingen, indtil virksomheden er afviklet. Det er dog en betingelse, at medarbejderen ikke efterfølgende flytter med virksomheden. Udbetales der samme år både jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse, er der kun ét fælles skattefrit bundfradrag på kr. Medarbejderen kan vælge helt eller delvist at indbetale den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen på en pensions- eller forsikringsordning via arbejdsgiveren. Personalegoder

36 Gives fratrædelsesgodtgørelsen i form af en tingsgave, er medarbejderen skattepligtig af den del af gavens værdi, der overstiger kr. Tingsgavens værdi svarer til virksomhedens købspris inkl. moms. Moms på fratrædelsesgodtgørelser Der er ingen moms på fratrædelsesgodtgørelse til medarbejder, der holder op i virksomheden, da godtgørelsen betragtes som løn. Hvis fratrædelsesgodtgørelsen udbetales som en tingsgave, er der ikke fradragsret for momsen, da gaven er omfattet af fradragsbegrænsningen for naturalaflønning/gaver. Gaver Som udgangspunkt er gaver fra arbejdsgiver til medarbejder skattepligtige. Der er dog indført en skattefri bagatelgrænse for mindre goder på kr. pr. medarbejder pr. år, således at arbejdsgiver skattefrit kan give sine medarbejdere påskønnelser og gaver til en værdi af kr. årligt. Værdien af en årlig jule- eller nytårsgave skal medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse. Jule- eller nytårsgaven er dog skattefri, hvis der er tale om tingsgaver med en markedsværdi på ikke over 700 kr. Dette gælder, uanset om bagatelgrænsen på kr. samlet set er overskredet. Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at medarbejdere i samme år skattefrit kunne modtage en julegave og en lejlighedsgave i anledning af en privat mærkedag, når begge gaver gives i naturalier, og værdien enkeltvis ikke overstiger 700 kr. Skatterådet bekræftede endvidere, at medarbejderne kunne modtage en skattefri lejlighedsgave fra personaleforeningen, da arbejdsgiver ikke blev anset for at have væsentlig indflydelse på personaleforeningen. Lejlighedsgaver Lejlighedsgaver i form af naturalier (tingsgaver) i anledning af private begivenheder som f.eks. runde fødselsdage, bryllupper, fødsel og lignende traditionelle begivenheder beskattes ikke, hvis gaven er af mindre værdi, der passer til anledningen. Værdien af lejlighedsgaver skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Giver arbejdsgiver en tingsgave, som overstiger det, som må anses for passende, er der tale om et skattepligtigt gode for medarbejderen. Gaver til jubilæer og andre arbejdsrelaterede begivenheder anses ikke som en skattefri lejlighedsgave og er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderen, medmindre de særlige regler om jubilæumsgratialer kan anvendes. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at en tingsgave til en værdi af kr., der blev givet i anledning af medarbejderens 10 års jubilæum, var skattefri. Afhængig af værdien, kan gaven omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Kontantgaver og gavekort Kontanter er skattepligtige svarende til det fulde/pålydende beløb. Kontanter om fattes ikke af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. eller af reglen om skattefrie julegaver. Et gavekort er som udgangspunkt skattepligtigt med den pålydende værdi, men gave kort kan også være skattefrie efter en konkret vurdering. Et gavekort, der står i stedet for et 36 Personalegoder 2013

37 naturalie/tingsgave, f.eks. gavekort til en vase eller til en ansigtsbehandling, er skattefrit. For sådanne naturaliegavekort er det dog en klar forudsætning, at de ikke kan konverteres til kontanter, men kun til den ydelse, som gavekortet nævner. Modtager medarbejderen et gavekort som julegave, hvor der kan vælges mellem en række forskellige tingsgaver (med værdi på maksimalt 700 kr.), vil det afhænge af en konkret vurdering, om der er tale om en skattefri julegave eller en skattepligtig kontantgave. I praksis er der godkendt skattefrihed i en situation, hvor medarbejderne via internettet (en såkaldt julegaveportal ) kunne vælge mellem op til 25 forskellige gaver, og hvor gavekortet tydeligt ikke kunne veksles til kontanter. Skatterådet har desuden bekræftet, at en julegave i form af et gavebevis på maks. 700 kr. til en hotelovernatning, hvor der f.eks. kunne vælges blandt ca. 50 hoteller, ikke var skattepligtig for de ansatte. Ligeledes skulle medarbejderne ikke beskattes af et gavekort med en værdi på maksimalt 700 kr., hvor gavekortet gav adgang til at vælge blandt tre af arbejdsgiver på forhånd udvalgte menuer på en bestemt navngiven restaurant. Skatterådet fandt derimod, at medarbejdere var skattepligtige af en julegave fra deres arbejdsgiver i form af et åbent gavekort, som gav adgang til en bred vifte af gaver i form af mad og drikke, restaurationsbesøg, kro- og hotelophold, wellness, sportsaktiviteter m.m. Medarbejderne havde endvidere mulighed for at supplere op og lægge flere oplevelsesgavekort sammen, hvis gavekortet havde en mindre værdi end den ønskede gave. Gavekortet var skattepligtigt, da det eneste, der begrænsede de ansattes valgmuligheder, var begrænsninger i arbejdsgivers udbud/sortiment. Moms på personalegaver Der er ikke fradragsret for moms på julegaver og lignende gaver til personalet, uanset om gaven holder sig inden for den skattemæssige grænse på kr. Gaven sidestilles med naturalaflønning. Personalegoder

38 Helårsbolig Har medarbejderen hel eller delvis fri helårsbolig til sin rådighed som personalegode, beskattes medarbejderen af værdi af fri bolig. Værdien ansættes ud fra boligens markedsleje, hvor der ved værdiansættelsen tages hensyn til eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt. Reglerne gælder, uanset om boligen er beliggende her i landet eller i udlandet. Ved værdiansættelsen skelnes der mellem, om boligen er stillet til rådighed for medarbejdere eller hovedaktionærer m.fl. Medarbejdere Skattemyndighederne har hidtil årligt udsendt en vejledende anvisning om værdiansættelse af markedslejen, der er baseret på beliggenhed, boligens art og m 2. Hvis der er tilknyttet en fraflytningspligt til boligen i tilfælde af ophør af ansættelsen, gives der ved opgørelsen af værdien et nedslag på 10 %. Hvis der er tilknyttet en bopæls- og fraflytningspligt, udgør nedslaget 30 %. Betaler arbejdsgiver ud over den frie bolig også direkte for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, f.eks. el, vand og/eller varme, skal udgiften hertil beskattes hos medarbejderen oven i værdien af fri bolig. Betaler medarbejderne leje, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri bolig. Ændrede regler med virkning fra 1. januar 2013 Skattemyndighedernes vejledende anvisning om værdiansættelse af fri helårsbolig afskaffes med virkning fra 1. januar 2013, så medarbejdere fremover skal beskattes af boligens markedsleje. Reglerne ændres, fordi skattemyndighederne er af den opfattelse, at de skematiske satser ikke i tilstrækkelig grad er udtryk for den reelle markedsleje. Reglerne for hovedaktionærer m.fl. ændres ikke. Er arbejdsgiver selv lejer af boligen, der stilles til rådighed for medarbejderen, anvendes den af arbejdsgiver betalte leje, forudsat at der er tale om et lejeforhold mellem uafhængige parter. Afholder arbejdsgiver ikke selv en lejeudgift (f.eks. fordi arbejdsgiver selv ejer boligen), skal arbejdsgiver foretage en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi (markedslejen). Dette kan f.eks. ske ved at se på lejen på andre tilsvarende boliger i området. Reglerne om 10 %- og 30 %-nedslag gælder fortsat efter 1. januar Hovedaktionærer m.fl. For hovedaktionærer og personer med væsentlig indflydelse på egen aflønning gælder der særlige regler for beskatning af fri bolig. Den omfattede personkreds beskattes af markedslejen, som beregnes på basis af, hvad det ville koste at eje den pågældende bolig. Af praktiske årsager anvendes dog procentsatser til beregning af markedslejen. Værdien af en fri helårsbolig beregnes som 5 % af det største beløb af enten anskaffelsessummen inkl. forbedringer eller ejendomsværdien pr. 1. oktober før det relevante indkomstår. Den skattepligtige værdi forhøjes endvidere med 1 % af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger kr., og 3 % af det beløb, der overstiger kr., svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af reglerne for beregning af ejendomsværdiskat. 38 Personalegoder 2013

39 Beregningsgrundlaget kan skifte fra år til år. Det gælder, hvis ejendommen bliver forbedret, så anskaffelsessummen med tillæg af forbedringsudgifter overstiger ejendomsværdien pr. 1. oktober, eller hvis ejendomsværdien stiger så meget, at den kommer til at overstige ejendommens kontante anskaffelsessum. Bemærk, at hvis ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993, kan selskabet vælge mellem de særlige indgangsværdier, hvorved anskaffelsessummen kan hæves til et højere niveau end den faktiske anskaffelsessum. Der indgår vedligeholdelsesudgifter i den beregnede værdi af fri bolig. Til gengæld skal hovedaktionæren m.fl. beskattes særskilt, hvis selskabet afholder udgifter til el, vand, varme, rengøring, gartner, fælles antenne eller lignende. Desuden skal ejendomsskatten lægges særskilt til den beregnede værdi af fri bolig. Værdien af fri bolig nedsættes med egenbetalinger til selskabet vedrørende boligen. Selskabet, der stiller den fri bolig til rådighed for hovedaktionæren m.fl., skal opgøre ejendommens kontante anskaffelsessum inkl. akkumulerede forbedringer løbende. Selskabet kan kun tillægge forbedringsudgifter til ejendommens anskaffelsessum ved opgørelse af en senere ejendomsavance, hvis forbedringsudgifterne også er medregnet i værdien af hovedaktionærens m.fl. frie helårsbolig. Har selskabet lejet en bolig af tredjemand til hovedaktionæren, sker der beskatning med udgangspunkt i den faktiske markedsleje. Landmænd og andre, der har bopælspligt på ejendommen Landmænd, som har bopælspligt på virksomhedens ejendom, er ikke omfattet af reglerne for hovedaktionærer m.fl., men skal anvende de regler, der gælder for øvrige lønmodtagere. Dette gælder også andre persongrupper, hvor lovgivningen stiller krav om, at de bor på virksomhedens ejendom. Undtagelsen er begrundet i, at den skærpede beskatning af fri helårsbolig for ansatte hovedaktionærer m.fl. ikke findes rimelig i relation til personer som f.eks. landmænd og andre, der på grund af lovgivningen ikke kan fravælge rådigheden over helårsboligen eller vælge at overtage boligen personligt. Moms på fri bolig som personalegode Der kan ikke opnås momsfradrag for anskaffelses- og driftsudgifter af bolig for virksomhedens personale og indehaver. Internet-/datakommunikationsforbindelse Arbejdsgiver kan skattefrit stille internet- og andre datakommunikationsforbindelser til rådighed for medarbejderen, hvis det sker som led i etablering af en hjemmearbejdsplads. Det er et krav for skattefriheden, at medarbejderen via internetforbindelsen kan få adgang til arbejdsgivers interne netværk og dermed har adgang til stort set de samme funktioner og dokumenter som på arbejdspladsen. Adgang til arbejdsgivers hjemmeside og egen mailboks er efter praksis ikke nok, men omvendt er det ikke et krav, at medarbejderen skal have adgang til alle funktionaliteter. Det væsentligste er, at medarbejderen reelt kan arbejde hjemmefra via internetforbindelsen. Personalegoder

40 Skatteministeriet har i forbindelse med ændring af reglerne om multimedieskat udtalt, at adgang via datakommunikationsforbindelse til arbejdsgiverens netværk skal forstås i bred forstand. En datakommunikationsforbindelse, der via forskellige tjenester giver adgang til eksterne servere, hvor arbejdsgiver har købt sig adgang, må i denne forbindelse sidestilles med adgang til arbejdsgiverens netværk. Det afgørende er, at arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på arbejdspladsen. Kan internetforbindelsen samtidig anvendes til IP-telefoni, beskattes medarbejderen ikke af anvendelsen af IP-telefon, selv om medarbejderen dermed har en telefonlinje til rådighed i hjemmet. Dette forudsætter dog, at IP-telefoni er en sædvanlig og integreret del af internetabonnementet. Har medarbejderen ikke adgang til arbejdsgivers netværk, eller er IP-telefoni ikke en sædvanlig og integreret del af internetabonnementet, beskattes medarbejderen af værdi af fri telefon med kr. pr. år. Der sker dog ikke ekstra beskatning, hvis medarbejderen allerede er beskattet af fri telefon. Moms bredbånd/datakommunikation Momsfradrag for udgifter til bredbånd, som stilles til rådighed på medarbejderens private bopæl, afhænger af den momspligtige anvendelse, hvilken fastsættes efter et skøn. Momsfradraget for bredbånd følger således reglerne for mobiltelefoner. Som tommelfingerregel anerkender SKAT, at halvdelen af udgiften anses for at være erhvervsmæssig. Det er en betingelse for virksomhedens momsfradrag, at regningen stiles til og betales af virksomheden. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. 40 Personalegoder 2013

41 Jubilæumsgratiale Modtagne gratialer i anledning af virksomhedens eller medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Dette gælder, uanset om gratialet udbetales kontant eller gives i form af tingsgaver. Dog betales der ikke AM-bidrag af tingsgaver. Ved særlige jubilæer er beskatningen dog lempet, da der ydes et skattefrit bundfradrag på kr., som ikke reguleres. Skattefriheden på kr. gælder også i forhold til beregning af AM-bidrag. De lempelige regler gælder, når medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25 år eller 35 år eller et større antal år deleligt med 5. Gratiale i forbindelse med 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes derimod ikke af de gunstige regler. Gaver i anledning af jubilæer kan heller ikke anses som en skattefri lejlighedsgave. Er der tale om et gratiale i forbindelse med virksomhedens jubilæum, finder de gunstige regler anvendelse, hvis virksomheden har bestået i 25 år eller i et åremål deleligt med 25. Det er samtidig en betingelse, at gratialet udbetales til samtlige medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte kan størrelsen af gratialet nedsættes i forhold til antal arbejdstimer pr. uge. Det er en forudsætning for skattefriheden, at modtageren af gratialet står i et tjenesteforhold til arbejdsgiveren og er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der har jubilæum og udbetaler gratialet. Moms på jubilæumsgratialer som personalegode Jubilæumsgratialer skal sidestilles med udbetaling af løn, som ikke er momsbelagt. Udbetales gratialet i stedet som tingsgave, kan der ikke være ret til momsfradrag, da der er tale om en gave. Kaffe- og teordninger Der er ikke begrænsninger på te og kaffe, så længe det bliver drukket på arbejdspladsen. Værdien af gratis kaffe og te på arbejdet beskattes ikke som personalegode. Moms på fri kaffe og te på arbejdspladsen Der er ikke fradragsret for udgifterne til gratis kaffe og te til medarbejderne, fordi det anses for at være omfattet af fradragsbegrænsningen for fri kost til personalet. Derimod er der fradrag for den del af udgifterne, der vedrører interne personalemøder samt møder med forretningsforbindelser m.fl. Se afsnittene Fortæring ved overarbejde og Kantineordninger. Personalegoder

42 Kantineordninger Medarbejdere, der får gratis mad via en kantineordning, er skattepligtige heraf. Værdien skal ansættes til et beløb, der svarer til den almindelige privatudgift, dvs. skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Er medarbejderens egenbetaling til kantinemaden lavere end markedsværdien, sker der dog ikke beskatning, hvis arbejdsgivers tilskud er af uvæsentlig værdi. SKAT har i en vejledning vedrørende den skattemæssige behandling af kantineordninger taget stilling til, hvad der kan anses som tilskud af uvæsentlig værdi. Tilskud af uvæsentlig værdi, som arbejdsgiver yder til en almindelig kantineordning, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, og som er ydet som led i almindelig personalepleje, er skattefrit for medarbejderne. Hvis kantinen serverer gængs standardmad og -drikke, kan godet betragtes som uden væsentlig værdi, hvis medarbejderen (som minimum) betaler følgende for maden af beskattede midler: Et standardmåltid ekskl. drikkevarer: 15 kr. (inkl. moms) Et standardmåltid inkl. drikkevarer: 20 kr. (inkl. moms). Ved et standardmåltid forstås typisk tre almindelige stykker mad (smørrebrød). Indtages der kun ét stykke almindeligt smørrebrød, reduceres den vejledende pris for maden tilsvarende. Almindelige varme og lune retter betragtes normalt også som standardmåltider. 42 Personalegoder 2013

43 Mindre egenbetaling end minimumssatsen De vejledende værdier kan ikke bruges i de situationer, hvor medarbejderen får et standardmåltid, men betaler et mindre beløb end minimumssatsen. I disse situationer skal der foretages en konkret skønsmæssig værdiansættelse af madens markedsværdi, hvilket sædvanligvis vil svare til arbejdsgiverens omkostning. Medarbejderen skal beskattes af hele differencen mellem markedsværdien og egenbetalingen og altså ikke kun af differencen op til SKATs minimumssats. Ekstern leverandør af kantineordning SKATs vejledende værdier kan også anvendes i de situationer, hvor maden leveres udefra af en ekstern leverandør. Det forudsætter dog, at maden er indkøbt til kantineordningen og ikke til den enkelte medarbejder. Heri ligger især, at maden stilles frem til selvbetjening, og at arbejdsgiver løbende indkøber et fast antal måltider/kuverter, som er uafhængigt af antallet af medarbejdere, der aktuelt er til stede eller ønsker kantinemad den pågældende dag (der kan dog tages højde for ferieperioder og lignende). Foretager medarbejderne selv personlige forudbestillinger af frokosten, er ordningen ikke omfattet af de vejledende værdier, og medarbejderne beskattes i stedet for af måltidets markedsværdi fratrukket en eventuel egenbetaling. Hvis den serverede mad ikke er af almindelig standard, men af luksuriøst præg, skal medarbejdernes egenbetaling afspejle dette. I givet fald må en passende egenbetaling bero på et skøn. For nogle medarbejdere, f.eks. køkken- og serveringspersonale, sygehuspersonale og medhjælpere i landbrug, gælder der særlige regler. Moms kantineordninger Hvis en virksomhed driver kantine, og virksomhedens medarbejdere køber mad og drikkevarer derfra, er der ret til fuld fradragsret for moms af indkøb m.v. i den forbindelse. Dette gælder ligeledes, hvis virksomheden køber maden af et cateringselskab. Det afgørende er, at kantinen drives for virksomhedens egen regning og risiko altså hvem opkræver penge fra medarbejderne. Typisk giver virksomheden et tilskud til kantinen, således at medarbejderne kan købe maden og drikkevarerne billigere end virksomhedens faktiske udgifter hertil. Eftersom der er tale om salg mellem interesseforbundne parter her virksomhed og medarbejdere, hvor medarbejderne ikke har ret til fuldt momsfradrag skal virksomheden afregne salgsmomsen ud fra normalværdien. Ved kantiner anses normalværdien som indkøbs- eller fremstillingsprisen (dvs. uden avance) inklusive lønninger til personale. Det betyder, at der skal afregnes salgsmoms svarende til de reelle udgifter til fremstilling af maden. Eftersom udregningen af den reelle kostpris kan være administrativ tung, er det muligt for virksomhederne at anvende en forenklet metode ved opgørelsen af salgsmomsgrundlaget. Forskel på fradragsregler for køb af mad og gratis mad i kantineordninger Ovenstående gælder dog kun, når maden sælges og altså ikke, hvis den eksempelvis gives væk til medarbejdere. I så fald vil der være tale om en ikke-fradragsberettiget udgift til bespisning. Vær i den forbindelse opmærksom på de nye regler for bl.a. medarbejdermøder. Momsen af udgifter til spisefaciliteter som borde og stole m.v. kan fradrages i overensstemmelse med virksomhedens almindelige momsfradragsret, da udgifterne hertil anses for at være en driftsudgift. Personalegoder

44 Hvis virksomheden enten kun har momsfrie aktiviteter eller har blandede momsfrie og momspligtige aktiviteter ud over den momspligtige kantinedrift, kan virksom heden kun tage delvist fradrag for udgifter til spisefaciliteter. Dette er for udsat, at kantine faciliteterne også benyttes af medarbejdere, som ikke er omfattet af kantine ordningen, eller at kantinen anvendes til møder. Der vil endelig som udgangspunkt være fuldt momsfradrag for indretning af køkken (eventuel modifikation for visse driftsmidler, der må anses at anvendes blandet, f.eks. opvaskemaskinen). Anvendelse af kantinen til møder I forbindelse med opgørelse af kantinemomsen (altså udregningen af salgsmomsen for kantinesalget) kan virksomheder fratrække den andel, hvor kantinen anvendes til interne eller eksterne møder. Tidligere har sådanne møder været anset som repræsentation, men EU-Domstolen fandt ikke, at den danske praksis herom var korrekt, hvorfor reglerne er blevet ændret. Det betyder, at fuldt momspligtige virksomheder har fuldt fradrag for mødebespisning, selvom der ikke afregnes salgsmoms heraf. Fradragsretten gælder uanset, om der er tale om interne medarbejdermøder eller møder med forretningsforbindelser. Det er afgørende for fradragsretten er, at formålet med mødet er, at arbejdet skal forløbe godt og sammenhængende. SKAT har meldt ud i et styresignal, at virksomheder, der ikke kan/vil føre detaljeret regnskab over, hvor meget af maden fra kantinen der serveres ved møder med forretningsforbindelser m.fl., kan anvende en standardsats på 3 %, således at der ikke skal afregnes moms af 3 % af salget/forbruget af råvarer m.m. i kantinen. Anvendelsen af denne standardsats vil fungere som en administrativ lettelse af virksomhedens kantine/repræsentationsopgørelse. SKAT oplister i styresignalet nogle klare situationer, hvor der ikke er tvivl om fradragsretten. Således har virksomheden blandt andet momsfradrag for interne møder i virksomheden med fagligt indhold, herunder også temadage og interne kursusaktiviteter. Fradragsretten gælder, som vi forstår styresignalet, uanset om maden kommer fra virksomhedens egen kantine eller som catering. Derimod kan der, ifølge SKATs styresignal, ikke tages momsfradrag for daglig bespisning af medarbejdere eller i forbindelse med markering af medarbejderes fødselsdage, julefrokoster m.v. Kontingenter Betaler arbejdsgiver kontingenter på vegne af medarbejderne, vil værdien som udgangspunkt være skattepligtig. Det skyldes, at der er tale om, at arbejdsgiver betaler medarbejderens private udgifter. Kontingentet kan samtidig være fradragsberettiget for medarbejderen som et fagligt kontingent. Fradraget skal foretages af medarbejderen på selvangivelsen. 44 Personalegoder 2013

45 I særlige situationer kan det forekomme, at medarbejderen bliver indmeldt i en forening efter krav fra arbejdsgiver. Hvis medlemskabet ikke har noget privat formål for medarbejderen, vil kontingentet normalt ikke være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen. Arbejdsgiverbetalt medlemskab af foreninger/grupper, hvor aktiviteterne er af rent faglig karakter, eksempelvis erfa-grupper, anses som erhvervsmæssigt begrundede og udløser ikke beskatning. Der bør dog ske en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I en situation, hvor en virksomhed, som solgte golfudstyr, krævede, at de ansatte var golfspillere og i den forbindelse ville betale medlemskab af en golfklub, blev udgiften til kontingentet anset for et skattepligtigt gode, som ikke var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Tilsvarende anses betaling af medarbejdernes medlemskab af netværksgrupper (f.eks. Lions Club eller Rotary) som skattepligtig indkomst, uanset at der også kan være erhvervsmæssige grunde til medlemskabet. Omvendt vil medlemskab af VL-grupper (virksomhedsledere) og forretningsmæssigt begrundede erhvervsklubber som udgangspunkt blive anset som en faglig aktivitet og ikke blive beskattet som personalegode. Moms på arbejdsgiverbetalte kontingenter Faglige kontingenter vil som udgangspunkt være uden moms. Andre kontingenter af privat karakter og med moms er ikke fradragsberettigede for virksomheden, da der er tale om naturalaflønning. Kreditkort til medarbejdere Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for at dække erhvervsmæssige udgifter, er gebyret for udstedelsen/fornyelsen af kortet skattefrit. Kan kortet samtidigt anvendes til (midlertidig) finansiering af private køb, eller hvis der inden for samme aftale også udstedes et privatkort, er kortgebyret alene skattepligtigt, hvis værdien ikke kan rummes inden for bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Moms på kreditkort Gebyr for udstedelse af kreditkort er momsfri. Kunstforening Økonomiske tilskud, som en arbejdsgiver betaler til en personalekunstforening, hvor kunstforeningsaktiviteterne foregår på arbejdspladsen, er ikke skattepligtige for medarbejderne. Som udgangspunkt skal vinderen af et kunstværk beskattes af gevinsten, uanset om lodtrækningen sker via en personaleforening på arbejdspladsen eller en forening uden for arbejdspladsen. Har arbejdsgiver ikke væsentlig indflydelse på kunstforeningen, skal medarbejderen beskattes af den subjektive værdi af kunstværket, dvs. den værdi kunstværket har for modtageren. Den subjektive værdi kan konkret være lavere end markedsværdien af kunstværket. Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi kan medarbejderen desuden fratrække eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes. Personalegoder

46 Skal kunstværket derimod anses for ydet af arbejdsgiver, fordi arbejdsgiver har væsentlig indflydelse på kunstforeningen, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien, dvs. den værdi det må antages at koste medarbejderen at købe kunstværket i almindelig fri handel. Medarbejderen har fradrag for eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes. Værdien af et kunstværk omfattes ikke af bagatelgrænsen for private goder på kr., da en personaleforening på arbejdspladsen ikke har den nødvendige sammenhæng med arbejdets udførelse. Moms på tilskud til kunstforeninger Der vil ikke være moms på tilskuddet til kunstforeninger, som virksomheden yder, da der ikke bliver leveret noget til gengæld for tilskuddet. Lystbåd Lystbåd dækker enhver form for båd, der kan anvendes i fritidsøjemed. Værdien af fri lystbåd ansættes til 2 % pr. brugsuge beregnet af bådens anskaffelsessum inkl. moms og leveringsomkostninger. Har arbejdsgiver leaset eller lejet båden, beskattes medarbejderen med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiver ville have betalt, hvis han havde købt båden. Stilles en lystbåd til rådighed som personalegode i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn. Værdiansættelsen på de 2 % pr. uge forudsætter, at arbejdsgiver betaler alle udgifter vedrørende lystbåden, herunder for lystbådens faste plads i havnen, men ikke for havneplads i gæstehavne. Betaler medarbejderen for råderetten af lystbåden, nedsættes den skattepligtige værdi af lystbåden med egenbetalingen. Fri lystbåd for hovedaktionærer m.fl. For hovedaktionærer m.fl. ( m.fl. dækker bl.a. direktører, der har bestemmende indflydelse på egen aflønning) eksisterer en formodningsregel, hvorefter hovedaktionæren m.fl., der som led i et ansættelsesforhold får stillet en lystbåd til rådighed som personalegode, anses for at have lystbåden til rådighed hele året. Det er hovedaktionæren m.fl., der skal godtgøre, at vedkommende ikke råder over lystbåden privat. Formodningsreglen medfører, at der årligt skal ske beskatning af en markedsværdi på 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. På årsbasis svarer dette til et beskatningsgrundlag på 104 % af bådens anskaffelsessum m.v. Beregningen af den skattemæssige værdi for hovedaktionærer m.fl. tager ikke hensyn til, at lystbåden typisk er lagt på land i vintermånederne. Er lystbåden udlånt, lejet ud til andre eller stillet til rådighed for andre med arbejdere, gives der et forholdsmæssigt nedslag i den skattemæssige værdi. Hvis båden f.eks. er stillet til rådighed for andre i fire uger, gives der et nedslag på 4 x 2 % = 8 %. 46 Personalegoder 2013

47 Fravigelse af formodningsregel ( Personalelystbåd og bådebygger-undtagelsen ) Formodningsreglen for hovedaktionærer finder ikke anvendelse, hvis der enten er tale om en personalelystbåd, eller hvis selskabet, hvor hovedaktionæren m.fl. er ansat, i overvejende grad producerer og afsætter lystbåde eller dele til lystbåde (bådebygger-undtagelsen). For at kunne blive karakteriseret som en personalelystbåd skal båden (som det også gælder for sommerhuse) udlejes i mindst 13 uger til andre medarbejdere, og mindst otte af disse uger skal falde i perioden uge Andre medarbejdere må ikke være nærtstående personer som f.eks. ægte fælle, børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Hvis dette er tilfældet, genindtræder formodningsreglen, hvorved der sker en beskatning af rådigheden og ikke den faktiske benyttelse. I bådebygger-situationen er det bl.a. en betingelse, at der føres logbog over henholdsvis erhvervsmæssig og privat sejlads. Hvis betingelserne for bortfald af formodningsreglen er til stede, sker beskatningen af en hovedaktionær m.fl. på samme måde som enhver anden medarbejder, dvs. den faktiske, private rådighed beskattes. Ikke-ansatte hovedaktionærer Hovedaktionærer, der ikke er ansat i selskabet, men hvor selskabet alligevel stiller fri lystbåd til rådighed, skal beskattes på samme måde som hovedaktionærer, der er ansat i eget selskab. Moms på fri lystbåd som personalegode Der er ikke fradragsret for momsen ved køb af lystbåd, hvis denne stilles til medarbejderens frie rådighed. Dette sidestilles med naturalaflønning. Personalegoder

48 Massage, zoneterapi, akupunktur m.v. Medarbejderens anvendelse af arbejdsgiverbetalte massageordninger og lignende er skattefri, når der er tale om decideret forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgivers afholdelse af en udgift til en behandling. Bemærk, at ordningen er skattefri, selvom massageordningen ikke tilbydes alle medarbejdere eller indgår som et led i arbejdsgivers generelle personalepolitik. Skattemyndighederne har tidligere taget stilling til, at også arbejdsgiverbetalte behandlinger med zoneterapi, akupunktur og kiropraktik er skattefrit for medarbejderne, når det sker som led i forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Landsskatteretten har for nyligt vurderet, at sundhedsbehandlinger i form af kinesiologi også vil være skattefrit, hvis det anvendes til forebyggelse eller helbredelse af arbejdsrelaterede skader, når behandlingsformen foretages af en kinesiolog registret i RAB (Registret for Alternative Behandlere). Moms i forbindelse med massageordninger og lignende Der er som udgangspunkt ikke moms på udgifter til massage, zoneterapi m.v. Udgifter i forbindelse med massagebriks m.v., som virksomheden stiller til rådighed i forbindelse med massage i virksomhedens lokaler, anses for at være en driftsudgift og kan derfor fratrækkes efter virksomhedens ret til momsfradrag. Parkeringsbøder og færdselsbøder Betaler arbejdsgiver medarbejderens parkerings- og færdselsbøder, uanset om bøden er givet i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, anses det for betaling af en privat udgift, og medarbejderen er skattepligtig af beløbet. Dette gælder også for parkeringskontrolafgifter, der er udstedt af et privat parkeringsselskab. Moms på parkeringsbøder og færdselsbøder betalt af arbejdsgiver Der er ikke moms på parkeringsbøder og færdselsbøder. Hvis der er tale om en forhøjet parkeringsafgift, vil denne være belagt med moms. Momsudgiften vil blive betragtet som en driftsudgift til bilen og kan kun fratrækkes, hvis der er tale om en varebil (gulpladebil). 48 Personalegoder 2013

49 Parkeringsplads Værdien af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiver stiller til rådighed ved arbejdsstedet, beskattes ikke. Parkeringspladsen skal være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, men det er dog uden betydning, om bilen konkret skal bruges i arbejdet. Hvis medarbejderen på grund af arbejdet parkerer ved et andet arbejdssted end ved den sædvanlige arbejdsplads, kan arbejdsgiver skattefrit betale eller refundere parkeringsudgiften. Parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse. En parkeringsplads ved bopælen er derimod et skattepligtigt personalegode, da det kun rent undtagelsesvist kan anses for at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Skatterådet har konkret afgjort, at såfremt medarbejderen får betalt parkering helt andre steder end i nærheden af sin arbejdsplads, og parkeringskort faktisk anvendes til private gøremål, som f.eks. parkering ved bopælen, familiebesøg og/eller restaurantbesøg, er medarbejderen skattepligtig af værdien af parkeringskortet. Moms på parkeringspladser Udgifter til parkering af medarbejderes biler anses momsmæssigt som driftsudgifter til personbiler og/eller naturalaflønning, som der ikke er momsfradrag for. Dette gælder, selv om parkeringspladsen stilles til rådighed af hensyn til medarbejderens arbejde. Hvis udgiften i stedet vedrører varebiler (gul pladebiler), vil virksomheden have ret til momsfradrag. Bemærk, at parkeringspladser til virksomhedens forretningsforbindelser anses som en generel driftsudgift, som giver ret til momsfradrag. Personalegoder

50 Personaleforeninger Arbejdsgivers tilskud til en personaleforening udløser ikke i sig selv skattepligt for de medarbejdere, der er medlem af personaleforeningen. Deltagelse i interne personaleforeningsarrangementer og aktiviteter, der kan anses som sædvanlig personalepleje, medfører ligeledes ikke beskatning af de deltagende medlemmer. Ifølge SKATs vejledning om personaleforeninger skal medarbejdere, der deltager i aktiviteterne i en personaleforening, som arbejdsgiver betaler til, ikke beskattes af det, hvis arbejdsgiver ikke har en direkte væsentlig indflydelse i foreningen (dermed anses godet ikke for ydet af arbejdsgiver), eller hvis godet er ydet af arbejdsgiveren, men er undtaget fra beskatning (f.eks. fordi aktiviteten anses for ydet som et led i almindelig personalepleje på arbejdspladsen eller er en del af et firmaarrangement). Om arbejdsgiver kan anses for at have direkte, væsentlig indflydelse på en personaleforening afgøres ved en vurdering af den konkrete ordning, hvor der bl.a. lægges vægt på vedtægter, finansiering, ledelse samt foreningens aktiviteter. En personaleforening må ikke have til formål at skaffe medlemmerne personlig økonomisk vinding, men hvis en personaleforening i øvrigt anses for uafhængig af arbejdsgiveren, er det uden skattemæssig betydning, om foreningen har aktiviteter, der vil blive anset for skattepligtige, hvis de foregår i arbejdsgiverregi. Moms på udgifter til personaleforeninger Moms på udgifter til sædvanlig personalepleje er som udgangspunkt fradrags berettiget for virksomheden. Dette må dog bero på en konkret vurdering af, om der er tale om naturalaflønning m.v. Hvis personaleforeningen er en selvstændig enhed, er der ingen fradragsret for virksomhedens tilskud etc. til foreningens aktiviteter. Personalelån Medarbejdere, som har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiver til en rente, der er lavere end den såkaldte referencerente, skal beskattes af forskellen mellem den faktiske rente og referencerenten. Hvis lånet derimod forrentes med en sats svarende mindst til referencerenten, sker der ingen beskatning af medarbejderen. Referencerenten fastsættes efter lov om finansiel virksomhed og erstatter den tidligere mindsterente. Referencerenten er i perioden 1. januar til 31. december 2012 fastsat til 0 % p.a. Den aktuelle referencerente kan findes på følgende eksterne link: Svarer den betalte rente enten til arbejdsgivers omkostninger eller til den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der dog ikke ske beskatning, selvom den betalte rente er lavere end referencerenten. 50 Personalegoder 2013

51 Eventuelle renter betalt på lånet kan fradrages af medarbejderen i kapitalindkomsten. Hvis forskellen mellem rentesatsen og referencerenten skal beskattes, medregnes denne forskel i den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages som en yderligere renteudgift i kapitalindkomsten. Afdrag på personalelån må kun ske i nettolønnen, dvs. når der er trukket A-skat og AM-bidrag. Eftergiver arbejdsgiveren et personalelån, skal medarbejderen beskattes af det eftergivne beløb som løn. Moms på personalelån Der er ikke moms på renter på personalelån m.v. Personalesammenkomster Deltagelse i firmafester og lignende arrangementer, som arbejdsgiver afholder udgifterne til, beskattes ikke, når festerne har almindeligt omfang og hyppighed. Dette gælder også ved lejlighedsvis deltagelse af ægtefælle/ledsager og børn i arrangementet. Ved vurderingen af, om en fest har almindeligt omfang og hyppighed, kan der lægges vægt på en række forskellige forhold, såsom om arrangementet er enkeltstående, hvor længe det varer (med eller uden overnatning), hvad udgiftsniveauet er, hvem der deltager, og hvor det afholdes. Kan medarbejderne ikke deltage i firmafesten og i stedet får kompensation herfor, f.eks. et gavekort til restaurant eller lignende, er kompensationen skattepligtig. Moms på personalesammenkomster Hvis en virksomhed har momsudgifter i forbindelse med julefrokost og andre personalesammenkomster, er det muligt at opnå et begrænset momsfradrag for udgifter til hotel og restauration. Virksomheden kan således fratrække 50 % af momsudgiften på hotelydelsen (overnatning) og 25 % af restaurationsydelsen. Fradragsretten kan dog blive yderligere begrænset i det omfang, at virksomheden ikke har fuldt momsfradragsret, ligesom udgifter, der ikke kan betragtes som strengt erhvervsmæssige, ikke kan give fradrag. Afholdelse af personalesammenkomst i egen kantine Hvis sammenkomsten derimod afholdes i virksomhedens egen kantine, eller hvis maden bringes ud af et cateringfirma, er der ikke momsfradrag for udgiften. Landsskatteretten har i den forbindelse nægtet momsfradrag for indkøb af mad til et jubilæum og personalets juleafslutning, idet maden blev leveret til og indtaget i virksomhedens egne lokaler. Der var således her tale om udgifter for kost til personalet, der ikke er momsfradrag for. Afholdes personalesammenkomsten i en fremmed kantine, sidestilles dette med en restaurationsydelse, og der vil derfor kunne tages momsfradrag med ¼ af momsen som ovenfor nævnt. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor tilknytningen mellem virksomheden og kantinen er så tæt, at en konkret vurdering vil føre til, at der reelt er tale om egen kantine, hvorfor der ikke vil være mulighed for momsfradrag på personalesammenkomsten. Fradragsretten for hotel- og restaurationsydelser udelukkes ikke af, at der even tuelt deltager ledsagere, såfremt deltagelsen er erhvervsmæssigt begrundet. Personalegoder

52 Rabatter og indkøbsordninger Rabat til medarbejdere på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiver handler med, skal beskattes i det omfang, rabatten overstiger arbejdsgivers avance. Det vil sige, at der skal ske beskatning, hvis medarbejderens købspris er under virksomhedens omkostninger ved at producere eller indkøbe varen/tjenesteydelsen, inkl. moms og afgifter. Er der tale om afprøvning af virksomhedens nye produkter, er værdien heraf også skattepligtig, men er dog omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr. Rabatter og indkøbsordninger På baggrund af SKATs seneste afgørelser er det nødvendigt at sondre mellem almindelige ikke-betalte rabatordninger/indkøbsordninger og ordninger, hvor arbejdsgiver enten direkte eller indirekte betaler for, at medarbejderne kan opnå rabat. Kan medarbejderne opnå rabat ved køb af forskellige forbrugsvarer, og betaler arbejdsgiver ikke til rabatordningen, har dette personalegode ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. Det er en forudsætning, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiver. Arbejdsgivers rolle er således alene formidling af rabatordningen. Er der derimod tale om en rabatordning, hvor arbejdsgiver direkte betaler for, at medarbejderne kan deltage i ordningen, er medarbejderne som udgangspunkt skattepligtige af dette. Godet kan omfattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. 52 Personalegoder 2013

53 SKAT fandt i en konkret afgørelse, at arbejdsgivers direkte betaling af et rabatkort til medarbejdernes brug hos diverse handlende var skattepligtigt for medarbejderne. Arbejdsgiver skulle betale et mindre årligt gebyr til kortudsteder for fremstilling af kort, administration m.v. SKAT fandt ikke, at gebyret var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder på kr., da rabatkortet udelukkende var stillet til rådighed for medarbejderne af private årsager, ligesom der ikke var tale om en tingsgave af ubetydelig værdi. Gebyret omfattes i stedet af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Indirekte tilskud Yder arbejdsgiver indirekte tilskud til medarbejderne i form af rabatter, kan dette også udløse beskatning af medarbejderne. I en afgørelse tilbød arbejdsgiver sine medarbejdere at downloade software til deres private computer til en markant billigere pris end markedsværdien af softwaren. Da arbejdsgiver efter SKATs vurdering kun kunne tilbyde godet i kraft af, at arbejdsgiver selv betalte en højere pris for sin egen softwarelicens, og da medarbejderne kun kunne få den fordelagtige pris i kraft af deres ansættelse, anså SKAT softwaren som et skattepligtigt personalegode. Medarbejderne skulle derfor beskattes af markedsværdien af personalegodet fratrukket deres egenbetaling. Afhængig af størrelsen af den skattemæssige værdi kan godet evt. om fattes af den skattefri bagatelgrænse for private goder på kr. Moms på rabatter til medarbejdere Kan medarbejderne købe en vare til fremstillingspris eller til nedsat pris som alle andre, har det ingen momsmæssige konsekvenser. Kan medarbejderen derimod købe en vare til under indkøbs- eller fremstillingspris, skal der beregnes moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen, medmindre virksomhedens kunder har samme mulighed for at anskaffe sig varen til den nedsatte pris. Som følge af en dom fra EU-Domstolen afventer vi p.t. nye retningslinjer fra SKAT i forhold til situationer, hvor medarbejdere (i stedet for løn) tilbydes rabatmuligheder etc. Moms på indkøbsordninger og rabatter Hvis virksomheden har udgifter til rabatordninger, betragtes disse som en form for naturalaflønning, som der ikke er fradragsret for. Rejser Medarbejdere er ikke skattepligtige af forretningsrejser. Det samme gælder studierejser af generel karakter samt kurser, hvor rejsen primært tilgodeser arbejdsgiver ens interesser. Har rejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet har et ikke ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af rejsen. Den private del af rejsen værdiansættes til mar kedsværdien. Det kan ofte være vanskeligt at afgøre, om en rejse skal betragtes som en skattefri studierejse eller en skattepligtig ferierejse for medarbejdere. Der skal derfor i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering, hvor blandt andet følgende kriterier indgår: Har rejsen direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktivitet? Er kurset/studierejsen relevant for deltagerne set med erhvervsmæssige øjne? Sker deltagelsen for at vedligeholde og ajourføre den faglige viden, eller er der tale om videreuddannelsesformål? Har rejsen et turistmæssigt islæt? Personalegoder

54 Det er væsentligt, at rejsen har et overvejende fagligt indhold, således at størstedelen af rejsen er fagligt begrundet. Der bør endvidere foreligge et detaljeret program over aktiviteterne på rejsen. Deltager ægtefælle/samleverske og/eller børn i rejsen, taler dette for, at rejsen er af turistmæssig karakter, medmindre der er en overvejende erhvervsmæssig eller faglig begrundelse for, at familien deltager. Arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser for medarbejdere, der ikke har en direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter eller ikke tilgodeser virksomhedens forretningsmæssige interesser, skal beskattes hos medarbejderen. Værdien af ægtefællens/samleverskens eller børns deltagelse i turen beskattes ligeledes hos medarbejderen. Afholder medarbejderen ferie i forbindelse med en skattefri forretningsrejse, er værdien af ferieopholdet som udgangspunkt skattepligtig. Da rejsens udgangspunkt er erhvervsmæssigt begrundet, kan værdien af ferieopholdet eventuelt falde ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Netværksture og rejser som led i sponsorater Skatterådet har afgjort, at deltagere i en netværkstur skulle beskattes af værdien af rejsen, da rejsen ikke kunne anses som erhvervsmæssig. Rejsen blev arrangeret af en fodboldklub og blev tilbudt nogle af klubbens sponsorer. Formålet var at etablere et netværk mellem deltagerne samt give deltagerne mulighed for at præsentere deres virksomhed over for de øvrige deltagere. Ligeledes var en salgsmedarbejder skattepligtig af sin deltagelse i to fodboldrejser, hvori der også deltog kunder, der var inviteret af arbejdsgiver. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraftale, som arbejdsgiver havde indgået med en fodboldklub. Deltagelsen i rejsen udløste beskatning, uanset at rejserne i forhold til arbejdsgiver måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, da rejseprogrammet imidlertid var af overvejende turistmæssig karakter. Herudover havde salgsmedarbejderen kun meget beskedne opgaver af praktisk art over for kunderne, og det var ikke klarlagt, hvilke resultater der faktisk blev opnået for arbejdsgiver på rejsen. Moms på personalerejser Der er som udgangspunkt ikke moms på ferierejser/flybilletter m.v. Bemærk imidlertid, at der vil være moms på pakkerejser inden for EU bestilt hos rejsebureauer. Momsbeløbet vil imidlertid ikke fremgå særskilt af fakturaen, da der ikke kan opnås fradrag for denne belagte moms. Hvis virksomheden afholder en momsbelagt hoteludgift/restaurationsudgift eller udgift til et kroophold for medarbejderen hvor udgiften ikke vedrører den momspligtige virksomhed vil virksomheden ikke have ret til momsfradrag herfor, da det anses for en naturalaflønning. Er der derimod tale om en egentlig forretningsrejse, vil der være fradrag med ½ af momsen til hoteludgift og ¼ af momsen til restaurationsudgift. Bemærk i denne forbindelse, at udgifter til morgenmad i forbindelse med overnatning på hotel skal specificeres, da der kun er ¼ fradrag for momsen for denne del. Hvis virksomheden har afholdt udgifter i udlandet til eksempelvis hotel og restauration, er det muligt, at virksomheden kan tilbagesøge momsen heraf helt eller delvist. Dette af hænger imidlertid af det pågældende lands regler. Bemærk, at det ikke er alle lande uden for EU, som giver virksomheder ret til momsrefusion. 54 Personalegoder 2013

55 Skærmbriller Medarbejderen er ikke skattepligtig af skærmbriller, der kun kan anvendes i forbindelse med skærmarbejde på arbejdspladsen. Det er dog en betingelse for skattefriheden, at arbejdsgiver har ejendomsretten til skærmbrillerne, og at medarbejderen ikke tager brillerne med hjem. Kan brillerne derimod anvendes til andre formål, f.eks. hvis der er tale om briller med flerstyrke eller glidende overgang, er værdien af skærmbrillerne skattepligtig for medarbejderen. Moms på skærmbriller Virksomheden har sædvanligt momsfradrag for udgiften til skærmbriller til personalet, da dette anses for at være en driftsudgift. Sommerbolig Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende. Den skattepligtige værdi af sommerbolig i Danmark opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Eksempel Beregningsgrundlag Ejendomsvurderingen pr. 1/10 ugerne Procentsats 0,5 % øvrige uger 0,25 % For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f.eks. sommerboliger i udlandet, skal der opgøres en skønnet ejendomsværdi pr. 1. oktober i året før brugsåret. Dette skøn foretages efter de retningslinjer, som skattemyndighederne har fastsat for beregning af ejendomsvurdering til brug for ejendomsværdiskat. Stilles en sommerbolig til rådighed for medarbejderen i mindre end én uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi i antal døgn, dog mindst for ét døgn. Betaler medarbejderne leje for sommerhuset, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig. Personalegoder

56 Sommerhus stillet til rådighed af uafhængig feriefond Har arbejdsgiver ikke væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboliger, skal medarbejderne ikke beskattes efter de skematiske satser som nævnt ovenfor (henholdsvis ½ eller ¼ % af ejendomsvurderingen). I stedet skal de ansatte beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og markedslejen, dvs. den pris, som lejen ville have været, hvis sommerboligen var lejet på det almindelige udlejningsmarked. Procentreglerne gælder heller ikke fri sommerbolig, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvor arbejdsgiver ikke afholder nogen del af foreningens udgifter. Sommerbolig til hovedaktionærer m.fl. Hovedaktionærer og ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning, der har adgang til en sommerbolig, formodes at have sommerboligen til rådighed hele året. Formodningsreglen får den konsekvens, at hovedaktionæren m.fl. årligt skal beskattes med 16,25 % af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret. Formodningsreglen gælder kun, hvis hovedaktionæren m.fl. råder privat over sommerboligen. Landsskatteretten har i en kendelse fundet, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig, da selskaberne, som ejede sommerboligen i Frankrig og dermed hovedanpartshaverne havde fraskrevet sig rådigheden over ejendommen. Det var en forudsætning, at hovedanpartshaverne ikke tog ophold eller overnattede i lejligheden. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere (f.eks. hovedaktionæren og direktøren, hvis denne har en bestemmende indflydelse), fordeles den skattepligtige værdi lige imellem de pågældende. De beskattes hver med en forholdsmæssig andel af værdien, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes, hvis sommerboligen har været stillet til rådighed eller udlejet til andre ikke-nærtstående personer. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller. Eksempler på beskatning, inkl. AM-bidrag (i kr.) Ejendomsværdi Procentsats Værdi af sommerbolig Skat ved 55,6 % (2013) ,25 % ca ,25 % ca Betaler hovedaktionæren m.fl. leje for sommerhuset, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig. Er der tale om et decideret personalesommerhus, anses hovedaktionæren m.fl. ikke for at have huset til rådighed hele året. Formodningsreglen bortfalder således, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående med hovedaktionæren m.fl. Det er yderligere en betingelse, at mindst otte ud af de 13 uger falder i højsæsonen, dvs. i ugerne Er begge betingelser opfyldt, beskattes hovedaktionæren m.fl. alene af den faktiske anvendelse som andre medarbejdere. Moms ved anskaffelse og drift af sommerhuse til personalegoder Momsudgifter ved anskaffelse og drift af sommerhus for virksomhedens indehaver og medarbejdere er ikke fradragsberettiget. 56 Personalegoder 2013

57 Sponsorbilletter Arbejdsgiver kan skattefrit give sine medarbejdere fribilletter til private formål til et kulturelt eller sportsligt arrangement, hvis arbejdsgiver er sponsor af arrangementet. Der er ikke fastsat et loft over, hvor mange fribilletter en medarbejder kan modtage skattefrit pr. arrangement, eller hvor mange fribilletter medarbejderen skattefrit kan modtage på ét år. Det er en betingelse for skattefriheden, at den egentlige hovedydelse i sponsoratet er reklameværdien, så fribilletterne alene udgør en (mindre) tillægsydelse. Fribilletter fra sponsorater, hvor hovedydelsen reelt er fribilletter set i forhold til værdien af reklameværdien, er skattepligtige for modtageren. Sæson- og årskort, som arbejdsgiver får tilbudt som led i sponsoratet, omfattes også af skattefriheden, og der er derfor ikke forskel på, om medarbejderen får en fribillet eller får lov til at låne sæson- eller årskortet. Værdien af fribilletter til medarbejdere, som opfylder betingelserne for skattefrihed, skal ikke medregnes i den skattefri bagatelgrænse for private personalegoder på kr. Mad og/eller drikke, der indgår i sponsorarrangementet, og hvor værdien er inkluderet i fribilletten, er skattefrit. Inviterer arbejdsgiver derimod på middag i forbindelse med et sponsorarrangement og betaler særskilt herfor, er medarbejderne som udgangspunkt skatte pligtige af værdien af middagen, medmindre det samlede arrangement kan anses som en personalefest. Betaler arbejdsgiver for transporten til arrangementet, eller er der evt. inkluderet transporteller rejseudgifter i fribilletten, er medarbejderen skattepligtig af værdien af transporten. Personer uden for ansættelsesforhold, som eksempelvis honorarmodtagere og bestyrelsesmedlemmer kan ikke skattefrit modtage fribilletter, selv om de har en arbejdsmæssig tilknytning til arbejdsgiver. Det gælder også andre medarbejdere i koncernselskaber end medarbejdere i arbejdsgiverselskabet. Modtager en medarbejder en fribillet af en af arbejdsgiverens samarbejdspartnere, er personen skattepligtig af værdien af fribilletten. Moms på sponsorbilletter Virksomheden har kun momsfradrag for reklameværdien af et sponsorat. Hvis sponsoratet ligeledes omfatter sæsonkort, fribilletter m.v., har virksomheden ikke ret til fradrag for denne del. Derfor bør virksomheder være opmærksomme på, at der foretages en værdimæssig opsplitning i kontrakten, således at værdien af fribilletterne tydeligt fremgår. I modsat fald kan virksomheden risikere, at SKAT vil anvende markedsværdien/salgsværdien af billetterne, hvilket i yderste konsekvens kan føre til, at virksomheden slet ikke opnår momsfradrag for reklamedelen af sponsoratet, fordi hele sponsoratet bliver anset som betaling for billetter. Personalegoder

58 Sundhedsforsikringer Generelle behandlingsforsikringer og behandlingsordninger Arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger, der dækker behandling af lidelser eller skader opstået i fritiden, er et skattepligtigt personalegode fra og med 1. januar Skattepligten omfatter arbejdsgiverbetalte ordninger, der dækker behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og behandling hos en kiropraktor. Medarbejderen skal beskattes, hvad enten arbejdsgiver afholder udgiften til behandlingerne via en forsikring, eller arbejdsgiver betaler for enkelte sundhedsbehandlinger for enkelte medarbejdere. Forsikringer, der kun dækker misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er dog skattefri se nærmere nedenfor. Er der tale om en generel behandlingsforsikring, beskattes medarbejderen af forsikringspræmien, og der sker i dette tilfælde ikke beskatning af udgifter, som forsikringsselskabet efterfølgende måtte afholde til behandlinger som et led i forsikringsdækningen. Er der flere medarbejdere, som er dækket af forsikringen, vil det være den gennemsnitlige præmie pr. person, der er skattepligtig for de enkelte medarbejdere. Er der derimod tale om en generel behandlingsordning, som arbejdsgiver betaler et løbende abonnement til, er det medarbejdernes faktiske benyttelse af sundhedsydelser, der udløser skattepligt, og medarbejderne beskattes af værdien af den konkrete behandling. I en konkret sag havde en virksomhed indgået en abonnementsaftale med en udbyder af sundhedsydelser. Virksomheden betalte årligt et abonnement for sundhedsordningen, og virksomhedens medarbejdere havde herefter mulighed for at benytte ordningen efter behov dog var der et samlet maksimum på det samlede antal af årlige behandlinger. Skatterådet fastslog, at ordningen ikke kunne sidestilles med en forsikringsordning, idet aftalen ikke havde karakter af en egentlig forsikringspolice. Derfor var det kun de medarbejdere, der rent faktisk benyttede sundhedsordningen, der blev skattepligtige af behandlingerne. Arbejdsgivers refusion af udgifter til en generel forsikring, som medarbejderen selv har tegnet, er ligeledes skattepligtig. Behandlingsforsikringer omfattes ikke af bagatelgrænsen på kr. for private goder, og præmien på en sådan ordning er dermed altid skattepligtig. Som hovedregel omfattes arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer heller ikke af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Sundhedsordninger, der dækker behandling/ forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme Arbejdsgiverens betaling af præmie til en behandlingsforsikring, hvor forsikringen udelukkende dækker behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme, er skattefri for medarbejderne. Ansatte er ligeledes skattefri af arbejdsgivers direkte betaling af behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader og sygdomme. Det er afgørende, at forsikringen udelukkende indeholder ydelser til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, og at skaden/sygdommen reelt udspringer af arbejdet se nærmere artikel ovenfor om sundhedsordninger samt afsnittet om massageordninger m.v. Behandlingsordninger, der dækker misbrugsbehandling m.v. Arbejdsgiverbetalte ordninger, der udelukkende dækker behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, er skattefrie. Behandling af andre former for misbrug er ikke omfattet af disse regler. 58 Personalegoder 2013

59 Omfatter en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring både misbrugsbehandling, rygeaf vænning og øvrige behandlinger, gælder skattefriheden kun for den del af præmien, der dækker misbrugsbehandling/rygeafvæn ning. Det er en betingelse for skattefriheden for sundhedsforsikringer, der dækker misbrugsbehandling og rygeafvænning, at forsikringen tilbydes til alle medarbejdere i virksomheden som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik. Tilbuddet kan dog begrænses efter to generelle kriterier: anciennitet og antal arbejdstimer. Deltidsansatte kan som hovedregel ikke afskæres fra tilbud om deltagelse, men i praksis kan virksomheden dog undlade at tilbyde ordningen til medarbejdere med meget beskedent ugentlig arbejdstid svarende til gennemsnitligt otte timer pr. uge eller mindre. Der skal desuden foreligge en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for misbrugsbehandlingen. Kravet om en skriftlig lægeerklæring gælder ikke ved rygeaf vænning. Skattefriheden omfatter også arbejdsgivers refusion af udgiften til en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, som medarbejderen selv har tegnet. Hvis arbejdsgiver ikke har en forsikring vedrørende misbrugsbehandling, men blot selv betaler udgifterne ved konkret opståede behov for behandling, er det på samme vis et krav, at det er en del af virksomhedens generelle personalepolitik, at en sådan behandling tilbydes og at der (med undtagelse af rygestop) er en lægeerklæring om behovet for behandling. Moms på sundhedsforsikringer Der er ikke moms på sundhedsforsikringer. Se desuden artiklen Sundhedsordninger og afsnittet Sundhedstjek. Personalegoder

60 Sundhedstjek Et arbejdsgiverbetalt sundhedstjek, som sker i arbejdsgivers regi og på arbejdsgivers foranledning, er skattefrit for medarbejderen, hvis sundhedstjekket ydes som et led i arbejdsgivers generelle personalepolitik. SKAT har tidligere accepteret skattefrihed for sundhedsundersøgelser af generel, overordnet karakter men ikke egentlige helbredsundersøgelser når undersøgelserne har været af mindre omfang og har omfattet måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde, vægt, kondital og kulilteindhold. Skatterådet har dog udvidet området for sundhedstjek, hvorefter en sundhedsundersøgelse, der omfattede et spørgeskema, interview og en sundhedsundersøgelse på op til 30 minutter (omfattende 7-8 forskellige undersøgelser foretaget af en læge på arbejdspladsen) og til en samlet værdi af kr., ikke skulle anses som en egentlig helbredsundersøgelse, der rækker ud over de forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Sundhedsundersøgelsen blev i denne sag anset som et skattefrit gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje. Har sundhedsundersøgelsen derimod karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, f.eks. måling af lungefunktion, røntgen af lunge og hjerte, har SKAT udtalt, at der er tale om en privat sundhedsudgift, som er skattepligtig for medarbejderen. Tilsvarende gælder, hvis undersøgelsen ikke er en del af arbejdsgivers generelle personalepolitik, men alene tilbydes udvalgte grupper af medarbejdere. Sundhedstjek og egentlige helbredsundersøgelser, der er påbudt i lovgivningen (f.eks. for visse natarbejdere), er ikke omfattet af denne praksis og vil normalt ikke være skattepligtige, medmindre undersøgelsen væsentligt overstiger det, som reglerne påbyder. Moms på sundhedstjek Moms på sundhedsrelaterede udgifter kan formentlig fratrækkes, hvis medarbejderen ikke skal beskattes. Der er dog en meget begrænset momspraksis, da det indtil for få år siden ikke var ret mange sundhedstjek m.m., der var momsbelagte. Bemærk, at det er sundhedsvirksomheden (lægen, massøren m.fl.), der har ansvaret for, om der skal beregnes moms eller ej af den konkrete ydelse. Udgifter til sundhedstjek vil ofte være momsbelagte, da disse tjek netop ikke har til formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Derfor kan sådanne tjek ikke anses som momsfri hospitals- og lægeydelser. Lægeerklæringer ved medarbej deres længerevarende sygdom er imidlertid momsfrie. Det er kun i det omfang, hvor lægeerklæringen eventuelt anvendes i forbindelse med en sagsbehandling hos kommuner eller forsikringsselskaber, at erklæringen er momsbelagt. Hvis virksomheden stiller krav om sundhedstjek/lægeerklæring, vil virksomheden efter vores vurdering have fradragsret herfor. Behandlinger hos alternative behandlere eller massører kan også være momsbelagte. Hvis der er tale om en ordning, som tilbydes alle ansatte for arbejdsgiverens regning, vil virk somheden have ret til fradrag, da udgiften anses som en driftsudgift. 60 Personalegoder 2013

61 Telefon For fri telefon, der er til rådighed for privat benyttelse, udgør den skattemæssige værdi kr. årligt eller 208,33 kr. pr. måned. Den skattemæssige værdi af fri telefon på kr. pr. år er fast, uanset at arbejdsgivers faktiske udgifter til telefon m.v. måtte være mindre end kr. pr. år. Der kan heller ikke ske modregning med egne afholdte ud gifter til telefon i hjemmet. Får to ægtefæller begge stillet fri telefon til rådighed af deres arbejdsgiver, kan der opnås ægtefællerabat, således at beskatningen af fri telefon reduceres med 25 % for begge ægtefæller. Det er en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, og at ægtefællerne tilsammen inden ægtefællerabatten beskattes af fri telefon med minimum kr. årligt. Ægtefællerabatten ydes ved skatteberegningen og fremgår af årsopgørelsen. Der er grænser for omfanget af telefoner, som en medarbejder kan få stillet til rådighed til egen privat benyttelse. En arbejdsgiver kan dog i visse tilfælde stille flere telefoner til rådighed for en medarbejder, uden at den skattepligtige værdi overstiger kr. om året. Det kræver dog, at der er et konkret arbejdsmæssigt behov for, at medarbejderen har mere end én telefon til rådighed. Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille telefon nr. to til rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedslejen af en tilsvarende telefon i en tilsvarende periode. Fri telefon omfatter de tilfælde, hvor telefonen er oprettet i arbejdsgivers navn, og hvor arbejdsgiver fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer medarbejderens telefonudgifter eller en procentdel heraf. Der er tale om en rådighedsbeskatning, hvor den faktiske benyttelse ikke er afgørende. Fastnettelefon og IP-telefoni (via egen selvstændig internetlinje) i hjemmet er altid skattepligtig. Er IP-telefonien derimod en sædvanlig og integreret del af et internetabonnement, medfører adgangen til IP-telefoni ikke i sig selv beskatning. Arbejdsmobiltelefon Den private rådighed kan afkræftes for medarbejdere, der på grund af et arbejdsmæssigt behov skal tage telefonen med hjem. Er mobiltelefonen ikke til rådighed for privat brug (en såkaldt arbejdsmobiltelefon ), skal medarbejderen ikke beskattes af fri telefon. Det er et krav for skattefriheden: at der indgås en tro- og loveerklæring eller anden tydelig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at mobiltelefonen ikke må anvendes privat at arbejdsgiver kontrollerer, at aftalen overholdes. Enkeltstående private opkald af bagatelagtig karakter udløser dog ikke beskatning. Private sms er udløser endvidere ikke beskatning, Skatterådet fandt i en konkret sag, at medarbejdere ville blive anset for at have fri telefon, uanset at medarbejderne selv betalte for private telefonudgifter ud over de minutter, arbejdsgiveren stillede til rådighed pr. måned. Skatterådet fandt, at medarbejderne var skattepligtige af fri telefon, da telefonen ville være til rådighed for privat brug. Til gengæld fandt Skatterådet i en anden sag, at download af APP s til privat brug ikke i sig selv ville medføre, at arbejdstelefonen ændrede karakter til en fri telefon. Arbejdsgivers kontrolforpligtelser er lempet væsentligt i forhold til de dokumentations- og kontrolforpligtelser, der fulgte af reglerne om multimedieskat. Personalegoder

62 Arbejdsgiver skal som udgangspunkt kun foretage en overordnet kontrol af, at medarbejderen overholder den indgåede tro- og loveerklæring. Konstaterer arbejdsgiver væsentlige afvigelser fra det sædvanlige samtalemønster uden arbejdsmæssig grund, eller at medarbejderen anvender indholdstakserede sms er (eksempelvis donationer), eller i øvrigt af holder private udgifter via telefonen, skal arbejdsgiver foretage en nærmere kontrol af, om mobiltelefonen er anvendt privat. Moms Moms af anskaffelse og drift af en stationær telefon hjemme hos medarbejderen kan som udgangspunkt fradrages med 50 % uanset fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig brug af telefonen. Dette er betinget af, at telefonselskabets regninger sendes til og betales af virksomheden. Hvis medarbejderen betaler en del af udgiften, kan fradraget ikke overstige momsen af den del, som virksomheden betaler. Eksempelvis overstiger egenbetalingen 50 % af udgiften, reduceres fradraget, så det svarer til momsen af virksomhedens faktiske udgift. Moms telefontilskud Der er ikke moms på telefontilskud fra arbejdsgiver til arbejdstager, når telefonen ejes af medarbejderen, og arbejdsgiver blot betaler en del af den løbende drift heraf ud fra en forudsætning om erhvervsmæssig (momspligtig) anvendelse. Rent momsmæssigt er der herved tale om en form for udlæg, som medarbejderne betaler på vegne af virksomheden, når de taler erhvervsmæssigt i telefonen. Virksomheden kan ikke uddrage et momsbeløb af tilskuddet og fradrage dette, da regningen ikke er stilet til virksomheden. Moms mobiltelefon Momsfradraget i forbindelse med anskaffelse og drift af mobiltelefoner til med arbejdere er ikke omfattet af ovennævnte bestemmelse om 50 % fradrag. Fra dragsretten afhænger derimod direkte af den faktiske anvendelse af telefonen til henholdsvis erhvervsmæssig og privat brug. Fradragets størrelse fastlægges på baggrund af et skøn over den momspligtige anvendelse. Anvendes mobiltelefonen således udelukkende til momspligtige formål, har virksomheden ret til fuldt momsfradrag. I så fald bør medarbejderen underskrive en tro- og loveerklæring, ligesom virksomheden bør foretage løbende stikprøvekontrol. Skønnet bør vurderes mindst én gang årligt. Bemærk, at det ligesom for fastnettelefon er en betingelse, at regningen stiles til og betales af virksomheden. Tyverialarm En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er som udgangspunkt skattepligtig for medarbejderen, selv om den er installeret på medarbejderens bopæl for at sikre arbejdsgivers aktiver som f.eks. computere og andet udstyr. Beskatningen omfatter både installationsomkostningerne samt det løbende abonnement. I ganske særlige situationer kan der dog være skattefrihed. Skatterådet har i en konkret sag afgjort, at der var den nødvendige sammenhæng mellem medarbejdernes arbejde og installeringen af en overfaldsalarm i hjemmet, så overfaldsalarmen var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Skatterådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på politiets konkrete advarsler om overfald. Oversteg værdien af alarmen bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var medarbejderne dog skattepligtige af hele værdien. 62 Personalegoder 2013

63 Skatterådet har endvidere taget stilling til, hvorvidt en alarm, der var integreret i et mobilt bredbånd, var omfattet af multimedieskatten. Skatterådet fandt, at det ikke er sædvanligt, at alarmer indgår som en integreret del af mobile bredbåndsabonnementer m.v., og der skulle derfor ske særskilt beskatning af værdien af den alarm, der blev stillet til rådighed. Dette må fortsat antages at gælde, selvom multimedieskatten er afskaffet. Moms på arbejdsgiverbetalte tyverialarmer Der vil formentlig ikke være momsfradrag herfor. Hvis det dog konkret kan påvises, at virksomheden vil afholde udgifterne for at beskytte virksomhedens værdier på medarbejdernes bopæl, kan et vist fradrag (delvist efter et skøn) ikke udelukkes. Uddannelses- og kursusudgifter Betaler en arbejdsgiver medarbejderens udgifter til uddannelse inden for grund-, efter- og videreuddannelser, er dette skattefrit for medarbejderen. Skattefriheden gælder først og fremmest nuværende medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd m.v. Herudover omfattes også afskedigede medarbejdere, som ønsker at påbegynde en egentlig uddannelse, en omskoling eller modtage konsulentassistance til jobsøgning m.v., når aftale herom indgås ved ophøret af ansættelsesforholdet. Skattefriheden forudsætter, at uddannelsen eller kurset m.v. ikke er af privat karakter for medarbejderen. Følgende uddannelser er omfattet af skattefriheden: Ungdomsuddannelser, f.eks. lærlinge- og elevuddannelser Korte og mellemlange videregående uddannelser, f.eks. social- og sundhedshjælperuddannelsen, lærer- og sygeplejeuddannelsen Længerevarende, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, herunder udenlandske som INSEAD osv. Alle typer efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, f.eks. diplomog masteruddannelser på Handelshøjskolen Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi. SKAT har i en konkret sag godkendt, at arbejdsgivers betaling af 50 % af udgifterne til et MBA-studie var skattefrit for medarbejderen, selvom medarbejderen accepterede en tilsvarende lønnedgang i den periode, studiet varede. Arbejdsgiver kan skattefrit betale udgifter til bøger og studiematerialer, mod at medarbejderen accepterer en lønnedgang, forudsat at de generelle betingelser for at indgå en bruttolønsaftale er opfyldt. Derimod har Skatterådet i en sag afgjort, at overenskomstansatte lærere ikke kunne få betalt deres efteruddannelse mod en lønnedgang, da deres løn var fastsat i en bekendtgørelse, og de dermed ikke opfyldte betingelserne for at indgå en bruttolønsaftale. Skatterådet fandt ligeledes i en sag, at en studieudgift til et MBA-studie ikke kunne finansieres via en lønnedgang, da lønnen alene var nedsat i fire måneder og dermed ikke opfyldte betingelsen om, at nedsættelsen af den kontante løn skal løbe over hele lønaftaleperioden. Personalegoder

64 Følgende ydelser er skattefrie i forbindelse med arbejdsgiverbetalt uddannelse: Skole- og deltagerbetaling Udgifter til dækning af bøger m.v. Godtgørelse til dækning af kost, små fornødenheder og logi efter de normale regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse. Alternativt kan arbejdsgiver dække medarbejderens udgifter efter regning Befordringsgodtgørelse for de faktisk kørte kilometre ved kørsel i egen bil eller på egen motorcykel. Godtgørelsen udgør 3,82 kr. pr. kilometer under km og 2,13 kr. pr. kilometer over km (2013 satser). Seniorkurser Der skal foretages en konkret vurdering af kursets samlede indhold og overordnede formål ved vurderingen af, om deltagelse i et arbejdsgiverbetalt seniorkursus er skattefrit eller skattepligtigt for medarbejderen. Skatterådet har truffet afgørelse vedrørende to forskellige seniorkurser. I det ene tilfælde fandt Skatterådet, at kurset var af overvejende privat karakter og dermed skattepligtigt for deltagerne. I det andet tilfælde var det overordnede formål erhvervsrelateret, og deltagelse var derfor skattefri for de tilmeldte. Moms på kurser I forbindelse med opgørelse af momsfradragsretten for udgifter til uddannelse/kurser til medarbejdere skal der skelnes mellem kurser, som afholdes internt i virksomheden, og kurser, som virksomheden køber af en ekstern leverandør. Hvis der er tale om interne kurser, har virksomheden ret til fradrag efter sin generelle fradragsret, da kurset anses som en driftsudgift. Dette gælder ligeledes udgifter for medarbejderes deltagelse i seniorkurser, der afholdes for medarbejdere, der planlægger at gå på pension. Hvis medarbejderens ægtefælle deltager, er der imidlertid ikke momsfradrag for udgiften ved ægtefællens deltagelse. Hvis der i stedet er tale om kurser, som virksomheden køber af en ekstern kursusleverandør, vil virksomheden ligeledes have ret til fradrag efter sin generelle fradragsret. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at Højesteret netop har fastslået, at hvis kurset er inklusive hotel og forplejning på restaurant, så er det som udgangspunkt kursusudbyderen, som bliver begrænset af momsfradraget heraf (med hhv. ¼ og ½ af momsen) ikke kursusdeltageren. Hvis kursusdeltageren således er en fuldt momspligtig virksomhed, vil virksomheden ikke blive begrænset i fradragsretten på udgifterne til hotel og restauration, selvom fakturaen er delt op. Kursusdeltageren vil således have ret til at fratrække det fulde momsbeløb. Hvis kursusdeltageren imidlertid er en delvis momspligtig/momsfritaget virksomhed, vil begrænsning i momsfradraget for udgifter til hotel og restauration i stedet komme an på, om fakturaen er splittet op eller er samlet. Hvis fakturaen er splittet op, vil kursusdeltageren blive begrænset i sit fradrag for hotel og restauration, som ligeledes vil blive begrænset med virksomhedens delvise momsfradragsprocent. Kursusudbyderen vil kun i denne situation have ret til fuldt momsfradrag for udgifter til hotel og restauration. Vi er ikke enige i Højesterets afgørelse, men indtil spørgsmålet bliver forelagt EU-Domstolen, er ovenstående gældende praksis. 64 Personalegoder 2013

65 Vaccination Hvis arbejdsgiver afholder udgifter til vaccination af medarbejdere, falder udgifterne ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, hvis vaccinationen skyldes, at medarbejderen vanskeligt kan undværes under en spidsbelastning. Moms på vaccinationer til ansatte Udgiften til vaccination vil være uden moms. Afholdes der momsbelagte udgifter i forbindelse med indkøb af vacciner og vaccination af personalet, kan der opnås fradrag for momsen. Personalegoder

66 Skema over personalegoder A-Z 66 Personalegoder 2013

67 Information om personalegodet Skattepligt Personalegodet Værdiansættelse Skat Indberetningspligt for arbejdsgiver Moms Arbejds - giverbetalt transport Frikort til offentlig transport mellem hjem og arbejde Nej, hvis und ladelse af befordringsfradrag Ingen Nej Ja, rubrik 63 (afkrydsning) Nej (momsfri) Hvis momsbelagt så ingen fradrag Avis leveret hjemme Begrundet i arbejdsmæssige forhold Ja, dog omfattet af bagatel grænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat, (medmindre bagatel- grænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis avisabonnementet overstiger kr. Ellers ingen ind beretning Nej (momsfri) Avis leveret hjemme Ikke begrundet i arbejdsmæssige forhold Ja, dog omfattet af bagatel grænsen på kr. Afhænger af, om husstanden i forvejen holder en avis. Se nærmere i beskrivelsen om aviser B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af avisabonnementet overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej (momsfri) Beklædning Beklædning med logo, nødvendigt for arbejde Ja, men omfattet af bagatel grænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat, (medmindre bagatel-grænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, værdien af beklædningen over stiger kr. Ellers ingen indberetning Ja (krav, at tøjet tilhører virksomheden) Beklædning Beklædning med/uden logo, som ikke er nødvendig for arbejde (typisk sportstøj eller almindeligt hverdagstøj) Ja, men omfattet af bagatel grænsen på kr. Dog skattefrit, hvis modtaget i forbindelse med skattefritaget firmaarrangement (f.eks. DHLstafetten) Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af beklædningen over stiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Hvis tøjet har en værdi på under 100 kr. og har virksomhedens navn/logo, så momsfradrag. Beklædning Specialbeklædning (sikkerhedstøj, kitler, uniformer) mod særligt hårdt slid Nej Ingen Ingen Nej Ja (krav at tøjet tilhører virksomheden) Beklædning Tøjgodtgørelse Ja Godtgørelsens størrelse A-skat Ja, rubrik 13 Nej Bonuspoint Bonuspoint, der optjenes ved arbejdsgiverbetalte flyrejser/ hotelophold Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Markedsværdi B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Nej uanset værdiens størrelse Nej (momsfri) Brobizz Fri brobizz til kørsel mellem hjem og arbejde Nej, hvis undladelse af fradrag for bropassage Ingen Nej Nej Nej Bøder Arbejdsgiverbetalte P- og fartbøder Ja Arbejdsgivers udgift A-skat Ja, rubrik 13 Nej (momsfri) Computer Til arbejdsmæssig brug (omfatter også sædvanligt tilbehør) Nej Ingen Nej Nej Ja (fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse) Computer Til udelukkende privat brug (omfatter også tilbehør) Ja Markedsleje B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af computer og eventuel tilbehør overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Computer bruttolønsfinansieret (ordning etableret efter 1. januar 2012) Omfatter også tilbehør Ja 50 % af udstyrets nypris B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 56 Ja (fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse) Personalegoder

68 Information om personalegodet Skattepligt Personalegodet Værdiansættelse Skat Indberetningspligt for arbejdsgiver Moms Firmabil Til rådighed for privat benyttelse Ja Afhænger af bilens alder på henholdsvis købsog rådighedstidspunktet samt bilens brændstofforbrug Se nærmere i beskrivelsen om firmabil A-skat Ja, rubrik 13 og 19. For hovedaktionærer angives kode 61 i rubrik 68 (hvis udbytte ikke rubrik 19, men rubrik 36 med angivelse af kode 61 i rubrik 68). For medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, angives kode 60 i rubrik 68 Personbil: Nej Anskaffelse: Nej Drift: Nej (se dog vedr. Øre sund og leasing) Varevogn < 3 ton: Anskaffelse: Nej Drift: Ja (fuld) Varevogn < 3 ton: Anskaffelse: Ja (skøn) Drift: Ja (skøn) Firmasport/ motionsfaciliteter Fitness /sport til rådighed på arbejdsplads Nej Ingen Nej Nej Ja Firmasport/ motionsfaciliteter Fitnesskort m.v., hvor arbejdsgiver har aftale med udbyder Ja, men omfattet af bagatelgrænse på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis løbende værdi af motionsfaciliteterne overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Flytte udgifter Arbejdsrelateret flytning, ikke arbejdsgiverskift Nej Ingen Nej Nej Ja (se krav) Flytte udgifter Privat flytning eller flytning ved arbejdsgiverskift Ja, men omfattet af bagatelgrænse på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis de arbejdsgiverbetalte flytteudgifter overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej (som udgangspunkt) Forsikringer Erhvervsmæssig dækning Nej Ingen Nej Nej Nej (momsfri) Forsikringer Heltidsdækning forsikringssum over kr. Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. 50% af præmien B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af forsikringen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej (momsfri) Fortæring ved overarbejde Gratis mad og drikke ved ikke-skemalagt overarbejde Ja, men omfattet af bagatel grænse på kr. Arbejdsgivers udgift Nej, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides, ellers B-skat Nej, medmindre værdien af godet overstiger kr. (næppe sandsynligt) Ja (se krav) Hvis restaurationsydelser, så 1/4 af momsen Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse ved fratræden Ja Beløbet med fradrag af kr. A-skat, hvis kontantbeløb, ellers B-skat Ja, rubrik 69 Hvis godtgørelsen ydes som tingsgave, skal gavens værdi også angives i rubrik 71 Nej (momsfri) Gaver Jule- og nytårsgaver (naturalier) Nej, hvis værdien er under 700 kr. inkl. moms Ingen Nej Nej Nej Værdien indgår i bagatelgrænsen på kr. Gaver Jule- og nytårsgaver (naturalier) Ja, hvis værdien er over 700 kr. Værdien indgår i bagatelgrænse på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af jule- og nytårsgaven overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej 68 Personalegoder 2013

69 Information om personalegodet Skattepligt Personalegodet Værdiansættelse Skat Indberetningspligt for arbejdsgiver Moms Gaver Kontanter og gavekort med kontantværdi Ja Arbejdsgivers udgift A-skat Ja, rubrik 13 Nej Gaver Lejlighedsgaver ved fødsel, bryllup, sølvbryllup, runde fødselsdage m.v. Nej, hvis gavens værdi er passende til anledning Ingen Nej Nej Nej (private mærkedage, kun naturalgaver) Gaver Andre gaver, belønninger m.v. (naturalier) Eksempelvis gave i anledning af medarbejderens 10 års jubilæum Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af gaven overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Helårsbolig Til privat benyttelse for med arbejderen Ja Markedslejen med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbetalte forbrugsudgifter B-skat Ja, rubrik 50 Nej Helårsbolig Til privat benyttelse for hovedaktionær, direktører m.fl. Ja 5 % af det største beløb af anskaffelsessum inkl. forbedringer eller ejendomsværdi pr. 1. oktober året før. Hertil tillægges 1 % af den del af ejendomsværdien, der ikke overstiger kr. og 3 % af den del, der over stiger kr. B-skat Ja, rubrik 50 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis der er tale om hovedaktionær og kode 60, hvis der er tale om medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform) Nej Indkøbsordninger Internet/ datakommunikation Rabataftale uden arbejdsgiverbetaling Forbindelsen giver adgang til arbejds givers netværk ( omfatter også eventuel IP-telefon, når denne er integreret i datakommunikationsforbindelsen) Nej Ingen Nej Nej Nej Nej Ingen Nej Nej Ja (fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse) Internet/ datakommunikation Forbindelsen giver IKKE adgang til arbejdsgivers netværk Ja Beskatning som af fri telefon til privat brug (2.500 kr. pr. år, ekskl. eventuel ægtefællerabat) dog ikke hvis allerede beskattet af fri telefon A-skat Ja, rubrik 13 og 20 Ja (fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til den momspligtige anvendelse) Jubilæumsgratiale Godtgørelse ved medarbejderens jubilæum Ja Beløbet med fradrag af kr. A-skat, hvis kontantbeløb, ellers B-skat Ja rubrik 69 Hvis godtgørelsen ydes som tingsgave, skal gavens værdi også angives i rubrik 71 Lønudbetaling: Nej (momsfri) Gave: Nej Kaffe og te Gratis kaffe og te Nej Ingen Nej Nej Medarbejdere: Nej (medmindre møde se krav) Forretningsforbindelser: Ja (fuld) Personalegoder

70 Information om personalegodet Skattepligt Personalegodet Værdiansættelse Skat Indberetningspligt for arbejdsgiver Moms Kantineordninger Egenbetaling for medarbejdere svarende til SKATs minimumssatser hvis standardmad Nej Ingen Nej Nej Ja (men salgsmoms svarende til kostprisen) NB: se krav i forbindelse med bespisning under møder Kantineordninger Medarbejderne får gratis bespisning eller betaler mindre end SKATs minimumssatser Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Difference mellem arbejdsgivers udgift og egenbetaling B-skat (medmindre bagatelg rænsen på kr. ikke overskrides Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger kr. Ellers ingen indberetning Hvis gratis mad: Nej Hvis betaling for mad: Ja (men salgsmoms svarende til kostprisen) NB: se krav i forbindelse med bespisning under møder Kontingenter Arbejdsgiverbetalte private kontingenter Ja Arbejdsgivers udgift A-skat Ja, rubrik 13 Nej (udgangspunkt momsfri) Hvis opkrævning af moms, så ingen fradrag da privatrelateret Kreditkort Blandet erhvervs- og privatkort udstedelse og fornyelsesgebyr Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift Nej, hvis bagatelgrænsen ikke overskredet, ellers B-skat Nej, medmindre værdien af godet overstiger kr. (næppe sandsynligt) Nej (momsfri) Kunstforening Tilskud fra arbejdsgiveren Nej Ingen Nej Nej Nej (momsfri) Kunstforening Gevinst ved udlodning arbejdsgiver har ikke væsentlig indflydelse på foreningen Ja Kunstværkets subjektive værdi for modtageren fratrukket medarbejderens bidrag til kunstforeningen i indkomståret B-skat Nej Nej Kunstforening Gevinst ved udlodning arbejdsgiver har væsentlig indflydelse på foreningen Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Kunstværkets markedsværdi fratrukket medarbejderens bidrag til kunstforeningen i indkomståret B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af kunstværket overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Lystbåd Til privat benyttelse for medarbejderen Ja 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum B-skat Ja, rubrik 52 Nej Lystbåd Til privat benyttelse for hovedaktionær m.fl. Ja 2 % pr. uge af bådens anskaffelsessum (104% pr. år) B-skat Ja, rubrik 52 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis hovedaktionær og kode 60, hvis medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform) Nej Massage m.v. Massage, fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, kinesiologi m.v. med det formål at forebygge eller helbrede arbejdsrelaterede skader/lidelser Nej Ingen Ingen Ingen Nej (momsfri) Medie- og radiolicens Til privat brug Ja Arbejdsgiverens udgift B-skat Ja, rubrik 53 Nej Motionsløb Generel personalepleje ( skovturs- arrangement ) Nej Ingen Nej Nej Nej, medmindre en del af teambuilding 70 Personalegoder 2013

71 Information om personalegodet Skattepligt Personalegodet Værdiansættelse Skat Indberetningspligt for arbejdsgiver Moms Motionsløb Ikke generel personalepleje Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ingen indberetning, medmindre værdien af motionsløbet overstiger kr., så rubrik 55 Nej Parkeringsplads Ved arbejdsplads/ til arbejdsbrug Nej Ingen Nej Nej Personbil: Nej Varevogn: Ja Parkeringsplads Til privat brug Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af parkeringspladsen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Personaleforening Arbejdsgiver yder ikke væsentligt økonomisk bidrag Nej Ingen Nej Nej Konkret vurdering Personaleforening Arbejdsgiver yder væsentligt økonomisk bidrag traditionelle og generelle personale aktiviteter Nej Ingen Nej Nej Konkret vurdering Personaleforening Arbejdsgiver yder væsentligt økonomisk bidrag ikke traditionelle og generelle personaleaktiviteter, Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Markedsværdien, dog fratrukket medarbejderens kontingent/ betaling i året B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ingen indberetning, medmindre værdien af godet overstiger kr., så rubrik 55 Konkret vurdering Personalelån Rente lig med eller højere end referencerenten Nej Ingen Nej Nej Nej (momsfri) Personalesammenkomst Almindelige firmafester o.l. Nej Ingen Nej Nej Underholdning: Nej Restaurations ydelse: Ja (1/4) Personalesammenkomst Belønninger Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides). Ja, rubrik 55, hvis værdien af godet overstiger kr. Ellers ingen indberetning Underholdning: Nej Restaurations ydelse: Ja (1/4) Rabatter Rejser Rabataftaler uden arbejdsgiverbetaling (direkte/indirekte) Forretningsrejser/overvejende fagligt indhold Nej Ingen Nej Nej Nej Nej Ingen Nej Nej Hotelydelser: Ja (1/2) Restaurationsydelser: Ja (1/4) Fly m.v.: Nej (momsfri) Rejser Turistrejser i forlængelse af forretningsrejser hvis besparelse for arbejdsgiver Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Meromkostninger for ferieopholdet B-skat, medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides Ja, rubrik 55, hvis værdien af den private del af rejsen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Rejser Rejser med overvejende turistformål Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af rejsen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej Sommerbolig Til privat benyttelse for medarbejderen Ja 1/2 % pr. uge af ejendomsvurdering i ugerne 22-34, 1/4 % pr. uge i øvrige uger B-skat Ja, rubrik 51 Nej Personalegoder

72 Information om personalegodet Skattepligt Personalegodet Værdiansættelse Skat Indberetningspligt for arbejdsgiver Moms Sommerbolig Hovedaktionær m.fl. til privat benyttelse Ja Formodningsregel, 16,25 % pr. år af ejendomsvurdering Nej Ja, rubrik 51 og 68 (kode 61 angives i rubrik 68, hvis ho vedaktionær og kode 60, hvis medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform) Nej Sponsorbilletter Arbejdsgiver har modtaget billetterne som en mindre tillægsydelse i forbindelse med et sponsorat Nej hvis givet til de ansatte (ikke bestyrelsesmedlemmer o.a.) Ingen Nej Nej Nej, ingen fradrag for den del, som vedrører billetterne Sundhedsordning Behandling af eller forsikring mod ryge- og misbrugsafvænning Nej, hvis visse betingelser er opfyldt (generel ordning m.v.) Ingen Nej Nej Ja, hvis momspligtigt og er erhvervsmæssigt begrundet Sundhedsordning Behandling af eller behandlingsforsikring vedrørende andet end ryge- og misbrugsafvænning (hvis udelukkende behandling af eller forsikring med arbejdsrelaterede skader, se dog nedenfor) Ja Arbejdsgivers udgift A-skat Ja, rubrik 26 og 13 Er sundhedsforsikringen en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, skal værdien ikke indberettes af arbejdsgiver, men af forsikringsselskabet Ja, hvis momspligtigt og er erhvervsmæssig begrundet Sundhedsordning Behandling af eller behandlingsforsikring vedrørende arbejdsrelaterede sygdomme og skader (separat police) Nej Ingen Nej Nej Nej (momsfri) Hvis udgiften er momsbelagt, så fradrag Sundhedstjek Generel ordning, mindre omfang Nej Ingen Nej Nej Nej (typisk momsfri) Sundhedstjek Egentlig helbredsundersøgelse Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af sundhedstjekket overstiger kr. Ellers ingen indberetning Nej (typisk momsfri) Telefon Mobil- eller fastnet telefon (med eller uden abonnement) til privat brug Ja Beskatning af fri telefon, kr. pr. år, ekskl. eventuel ægtefællerabat A-skat Ja, rubrik 13 og 20 Fastnettelefon = 50 % af momsen Mobiltelefon = skønsmæssigt fradrag svarende til momspligtig anvendelse Telefon Mobiltelefon kun til arbejdsbrug (for udsætter blandt andet troog loveerklæring) Nej Ingen Nej Nej Ja, fuldt momsfradrag Tyverialarm Arbejdsgiverbetalt tyverisikring i hjemmet Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift B-skat (medmindre bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides) Ja, rubrik 55, hvis værdien af alarmen overstiger kr. Ellers ingen indberetning Formentligt nej Uddannelsesudgifter Grund-, efter- og videreuddannelse uden rent privat formål Nej Ingen Nej Nej Godtgørelse for kørsel, kost og logi indberettes dog i rubrik 48 (og kode 49 angives i rubrik 68) Ja (krav) Vaccination Generel ordning Ja, men omfattet af bagatelgrænsen på kr. Arbejdsgivers udgift Nej, hvis bagatelgrænsen på kr. ikke overskrides, ellers B-skat Nej, medmindre værdien af vaccinationen overstiger kr. (næppe sandsynligt) Nej (momsfri) 72 Personalegoder 2013

73 Beskatning af personalegoder Deltag i kurset Beskatning af personale goder og få indblik i de faldgruber og muligheder, der findes inden for sammensætningen af lønpakken. Tilmelding Læs mere og tilmeld dig på personalegoder Personalegoder

74 74 Personalegoder 2013 Noter

75 Redaktion Medforfattere John Cederskjold Kierans T: E: Skat-Øst Søren Bech T: E: Skat-Øst Maria Addis Kim Füchsel Thomas Krantz E: Lone Bak E: Søren Erenbjerg E: T: +45 T: T: T: T: E: E: Skat-Vest Skat-Øst Lars Baungaard Mette Hartzberg Martin Kromann E: Lone Fogh KristensenE: Tinna Bohn E: Voigt T: +45 T: T: T: T: E: E: Skat-Vest Johan Bogentoft E: T: Moms Anders Holbech E: T: Birgitte Schou Lassen E: T: Thomas Bøgballe E: T: Lars Holtug E: T: Janus Mens E: T: Birgitte Bøgelund Arvidsen E: T: Judith Canning E: T: Jesper Birk Hyveled E: T: Claus Høegh-Jensen E: T: Mogens Nørgaard Mogensen E: T: Steff Fløe Pedersen E: T: Anders Christensen E: T: Torben Jensen E: T: Henrik Steffensen E: T: Brian Christiansen E: T: Jens Otto Damgaard E: T: Rasmus Friis Jørgensen E: T: John Cederskjold Kierans E: T: Kristina Wiese Tranberg E: T: Benedicte Wiberg E: T: Dilan Natasya Duvarci E: T: For yderligere spørgsmål til bogen, kontakt da gerne

76 Værdi for vores relationer Vores vision er at skabe værdi i de relationer, vi indgår i, og vi ved, at vores kunder ser forskelligt på, hvad værdi er for dem. Derfor vil du opleve, at vi bestræber os på at sætte os i dit sted, forstå dine behov og din forretning, før vi peger på konkrete løsninger, når du samarbejder med os. Succes skaber vi sammen. Revision. Skat. Rådgivning.