Løngoder. beskatning af personalegoder

Transkript

1 Løngoder beskatning af personalegoder

2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 1 Beskatning af personalegoder Fleksible lønpakker Regler for beskatning af personalegoder Personalegoder og værdiansættelse Fradrag for egenbetaling Bagatelgrænsen kr Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder Bruttolønsreduktion en del af en fleksibel lønpakke Skattemæssig besparelse for medarbejderne 7 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Avis Beklædning Bil 11 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Bonuspoint Broafgifter Bøder Firmasport og motionsfaciliteter Flytteudgifter Fortæring Fratrædelsesgodtgørelse Fri befordring Helårsbolig Hjemme-pc Indkøbsordninger hos andre firmaer Internet Jubilæumsgratiale Kantineordninger Kreditkort Kunstforening Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil Lejlighedsgaver Lystbåd Medarbejderaktieordninger Motorcykel Parkering Personaleforening Personalelån Rejser Sommerbolig Sponsorbilletter fribilletter Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning Syge- og ulykkesforsikring Telefon, herunder mobiltelefon Tv-licens Uddannelses- og kursusudgifter Vaccination 28 3 Skematisk oversigt 30

3 Page Title Indledning Den skattemæssige behandling af personalegoder er i konstant udvikling. Vi har derfor opdateret vores publikation om beskatning af en række udvalgte personalegoder, således at publikationen nu beskriver de gældende skatteregler pr. 1. august I perioden siden sidste version af publikationen (2010) er der sket en række væsentlige ændringer på området for personalegodebeskatning. For eksempel er multimedieskatten afskaffet med virkning fra den 1. januar 2012, ligesom der er indført en bagatelgrænse på kr. for mindre personalegoder. Denne publikation omfatter de mest anvendte personalegoder både dem, der er mest attraktive for arbejdsgiveren, og dem, der er mest attraktive for medarbejderen. Ved en gennemlæsning kan den enkelte virksomhed og medarbejderne vurdere, hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere vil være interesseret i, således at virksomheden kan sammensætte den gunstigste lønpakke for sine medarbejdere. Publikationen giver en generel beskrivelse af de mest almindelige personalegoder. Hvis du ønsker en mere konkret rådgivning, er du velkommen til at kontakte Ernst & Young s personskatteafdeling, hvor vi sidder parat til at yde råd og bistand. God fornøjelse! Andreas Michael Senior Manager Direkte: [email protected] Jacob Østergaard Senior Manager Direkte: [email protected] Ann Bødker Consultant Direkte: [email protected] 3

4 1 Beskatning af personalegoder Personalegoder er fortsat en væsentlig faktor for at tiltrække og fastholde medarbejdere. I den forbindelse melder der sig en række spørgsmål, som fx hvilken skattemæssig betydning det har for virksomheden henholdsvis medarbejderen? Er godet omfattet af bagatelgrænsen? Er beløbet A-/Bindkomst? Skal der betales AM-bidrag? Har arbejdsgiveren oplysningspligt over for skattemyndighederne? Ved de seneste lovændringer på området for beskatning af personalegoder er tendensen, at gunstige skatteregler for forskellige personalegoder som fx sundhedsforsikring afskaffes, således at personalegodet beskattes som almindelig lønindkomst. I det hele taget har personalegodebeskatningen stor politisk bevågenhed, og der kan således forventes løbende ændringer af reglerne på området. Regelændringerne berører ikke blot beskatningen af personalegoder, men også reglerne for indberetning. Således blev de meget udskældte regler for indberetning af selv bagatelagtige goder afskaffet efter kun ét års levetid, og dette afspejler, at også hensynet til arbejdsgivernes administrative byrder må tages i betragtning, når der lovgives om personalegoder. 1.1 Fleksible lønpakker Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere fleksible lønpakker, hvor medarbejderen selv er med til at bestemme, hvilke personalegoder der ønskes. Nogle medarbejdere indbetaler mere til pension, andre holder mere ferie, og firmabilen skiftes måske ud med en mindre model mod til gengæld at få en højere løn. Skattereglernes udformning er i høj grad med til at afgøre, hvilke goder der indgår i en fleksibel lønpakke. 4 Løngoder beskatning af personalegoder

5 Page Title 1 Beskatning af personalegoder 1.2 Regler for beskatning af personalegoder Hovedreglen er, at værdien af personalegoder er skattepligtig for medarbejderen. Værdien af personalegodet fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien, men som det fremgår af gennemgangen af de enkelte løngoder, er der en lang række særregler for værdiansættelsen. 1.3 Personalegoder og værdiansættelse Personalegoder beskattes som personlig indkomst. Hvis personalegodet er A-indkomst, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag. Som eksempel kan nævnes fri bil og fra 2012 også fri telefon. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at oplyse A-indkomsten til SKAT. Er godet B-indkomst, som for eksempel tingsgaver, skal der ikke indeholdes A-skat og AM-bidrag, og medarbejderen skal selv medtage beløbet på selvangivelsen. For en række B-skattepligtige goder har arbejdsgiveren indberetningspligt. Både goder, der er ydet i et ansættelsesforhold, og goder ydet til medarbejderens familie og pårørende som følge af ansættelsesforholdet er omfattet af reglerne om beskatning af personalegoder. Goder ydet til familie m.fl. indtægtsføres hos medarbejderen, som om det var medarbejderen, der havde modtaget godet. Som udgangspunkt skal goder, der ydes ud over løn, værdiansættes til den værdi, som godet ville have kostet medarbejderen i almindelig fri handel i praksis dog arbejdsgiverens udgift. 1.4 Fradrag for egenbetaling Betaler medarbejderen for rådigheden over personalegodet med beskattede midler (nettolønnen), reduceres den skattepligtige værdi af godet. For at modregne egenbetalingen i den skattepligtige værdi skal egenbetalingen være sket til arbejdsgiveren inden udgangen af det aktuelle indkomstår. Det er værd at bemærke, at bruttotræk ikke anses som egenbetaling, der kan reducere den skattepligtige værdi. 1.5 Bagatelgrænsen kr. Visse goder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi af goderne overstiger en bagatelgrænse, som i 2012 udgør kr. Overstiger den samlede værdi af goderne bagatelgrænsen, beskattes godernes fulde værdi. Et eventuelt uudnyttet skattefrit beløb kan ikke overføres til næste indkomstår eller til ægtefællen. Bagatelgrænsen vedrører goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Derimod vil ydelser, som alene tjener som belønning for den ansatte, ikke være omfattet af bagatelgrænsen. Disse kan derimod være omfattet af den nye bagatelgrænse for mindre personalegoder jf. afsnit 1.6. Hverken de personalegoder, der er omfattet af de særlige skematiske værdiansættelsesregler (fri bil og fri telefon), eller de goder, som Skatterådet har fastsat normalværdier for (fri kost og logi), er omfattet af bagatelgrænsen. Der kan nævnes følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen: Vaccination af medarbejdere Gratis mad og drikke i særlige tilfælde fx overarbejde Fri avis til brug for arbejdet Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for medarbejderen Ansattes privatkørsel i specialindrettet køretøj, der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges under arbejdet Kreditkortordninger Beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiveren, eventuelt med logo Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring 5

6 Det er ikke længere arbejdsgiveren, som skal føre kontrol med goder omfattet af den nye bagatelgrænse ydet til den enkelte medarbejder 1.6 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder Der er indført en ny skattefri bagatelgrænse for personalegoder, hvis den samlede værdi af goderne ikke overstiger kr. (evt. samlet ved flere arbejdsgivere). Hvis grænsen overskrides, beskattes medarbejderen af det fulde beløb. Det er medarbejderen selv, der skal medtage hele værdien på selvangivelsen. Reglen gælder kun personer i ansættelsesforhold, herunder personer, der modtager vederlag for arbejde i bestyrelser, kommissioner mv. Der skal være tale om egentlige personalegoder, dvs. formuegoder af pengeværdi eller sparet hjemmeforbrug mv. Kontante beløb eller goder, der kan omveksles til kontanter, er ikke omfattet. I bemærkningerne til loven anføres følgende goder som værende omfattet af den nye bagatelgrænse: Blomster Vin Chokolade Deltagelsesgebyr til motionsløb Adgang til svømmehal Årskort til zoologisk have eller museum Fribillet til en sportsbegivenhed Listen er ikke udtømmende, og som udgangspunkt er alle goder med en værdi under kr. omfattet af bagatelgrænsen og dermed ikke indberetningspligtig for arbejdsgiveren. Visse særlige goder er dog ikke omfattet af den nye bagatelgrænse. Det gælder fx følgende goder: Goder i form af gavekort eller kontanter Goder, der i forvejen er skattefrie, fx visse lejlighedsgaver Goder, der er ydet af hensyn til arbejdet (er omfattet af bagatelgrænsen på kr.) Goder, der beskattes med en særlig sats, fx fri bolig, fri bil, mv. samt andre særlige personalegoder som fx personalelån og radio- og tv-licens, skal beskattes uanset værdien Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring eller sundhedsbehandlinger Den nye bagatelgrænse medfører i princippet, at en arbejdsgiver kan give goder uden at indberette disse, hvis værdien af hvert enkelt gode er under kr. Det er medarbejderen, der skal selvangive modtagne goder, hvis bagatelgrænsen overskrides. Julegaver i form af naturalier er fortsat skattefrie, i det omfang værdien ikke overstiger 700 kr. Værdien af julegaven medregnes dog i bagatelgrænsen på de nævnte kr., men friholdes for beskatning, selv om bagatelgrænsen på kr. overskrides. Modtager en medarbejder således en julegave til maks. 700 kr. samt mindre goder til en værdi af 700 kr., er bagatelgrænsen overskredet, men medarbejderen skal alene medregne værdien af de mindre goder og ikke julegavens værdi på selvangivelsen. Det er ikke længere arbejdsgiveren, som skal føre kontrol med goder omfattet af den nye bagatelgrænse ydet til den enkelte medarbejder. Kun hvis det enkelte gode overstiger kr., har arbejdsgiveren pligt til at indberette det. Det er således medarbejderens egen forpligtelse at medregne beløb, der er skattepligtige efter reglerne om den nye bagatelgrænse. 6 Løngoder beskatning af personalegoder

7 Page Title 1 Beskatning af personalegoder 1.7 Bruttolønsreduktion en del af en fleksibel lønpakke Mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere helt eller delvis skattefrie personalegoder oven i eller som en del af lønnen. Ideen er, at virksomheden tilbyder medarbejderne lønpakker, hvor en del af lønnen erstattes af eksempelvis hurtige internetforbindelser, betalt tog- og buskort, avis, el.lign., som ofte resulterer i en skattebesparelse for medarbejderen. SKAT anvender begrebet lønomlægning om disse ordninger. Ved den seneste lovpakke i forbindelse med Finansloven for 2012 er en række særlige skatteregler for personalegoder ophævet, således at disse goder fra 2012 beskattes som almindelig lønindkomst. Det betyder, at der ikke længere er et incitament til at lade disse goder indgå i en bruttolønpakke. Dette gælder fx: Aktielønprogrammer Pc er samt tablet-computere Sundhedsforsikringer Der gælder særlige overgangsregler for beskatningen af visse af disse personalegoder, så det er værd at være opmærksom på, hvornår goderne blev tildelt, samt i hvilken periode de indgår i en fleksibel lønpakke. 1.8 Skattemæssig besparelse for medarbejderne Fordelen for medarbejderen er, at denne selv kan sammensætte en lønpakke, der består af henholdsvis en fast løn og de personalegoder, som den pågældende medarbejder finder mest fordelagtige. Medarbejderen opnår herved ofte en skattebesparelse. 7

8 Der er i praksis opstillet visse generelle betingelser, der skal være opfyldt, før en aftale om lønomlægning kan godkendes Før en ordning gennemføres, er det vigtigt at vurdere eventuelle fordele ved at vælge de forskellige goder. Er der eksempelvis tale om et gode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien eller af en fast sats? Medtages godet ved beregningen af bagatelgrænsen, eller er godet helt skattefrit? Er der tale om et personalegode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien, vil medarbejderens fordel bestå i den rabat, som arbejdsgiveren eventuelt kan opnå ved at indgå aftalen med udbyderen af godet. Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, fx fri bil eller fri telefon, består medarbejderens fordel i, at der kun sker beskatning af satsen, som ofte er mindre end markedsværdien. Vælger medarbejderen personalegoder, der er omfattet af og ligger under bagatelgrænsen, eller personalegoder, der ikke medfører beskatning, vil der være en betydelig fordel for medarbejderen, uanset at personalegodet vælges i stedet for en lønstigning. For arbejdsgiveren er det relevant at vurdere de administrative konsekvenser, der er forbundet med at indføre en ordning med fleksible lønpakker. Skattemyndighederne har accepteret, at bruttolønsnedgangen kan fremgå af en separat linje på lønsedlen. På denne måde er det muligt for såvel arbejdsgiver som medarbejder at se, hvilke goder den pågældende medarbejder har valgt, herunder hvilken løn medarbejderen skal have, såfremt et eller flere goder fravælges. Dette gør det nemmere at administrere ordningen for arbejdsgiveren. Det er et krav fra SKAT, at lønnedgangen skal være reel, men det er accepteret, at lønnedgangen ikke påvirker beregningen af feriepenge og pensionsbidrag. Beregning af feriepenge og pensionsbidrag kan således ske på grundlag af bruttolønnen inklusive værdien af de valgte goder, såfremt dette fremgår af den aftale, der er indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Der er i praksis opstillet visse generelle betingelser, der skal være opfyldt, før en aftale om lønomlægning kan godkendes. Der er flere gange sket væsentlige ændringer i skattemyndighedernes krav til aftalernes indhold, blandt andet er der ændret på, hvilke krav der har størst vægt i vurderingen af lønomlægning. Man skal være opmærksom på, at betingelserne er udmøntet i en righoldig praksis, der er under konstant udvikling. Det er derfor en god idé at få afstemt en påtænkt ordning med sin skatterådgiver. 8 Løngoder beskatning af personalegoder

9

10 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der er tale om goder omfattet af bagatelgrænsen, goder, som anses for A- eller B-indkomst, eller goder, som er helt skattefrie. Der henvises i øvrigt til det bagvedliggende skema, som opsummerer beskatningen og indeholdelses- og oplysningspligten for de omtalte goder. 2.1 Avis Arbejdsgiverens betaling af en avis, der leveres på privatadressen og erstatter husstandens almindelige avishold, er skattepligtig for medarbejderen. Er avisen stillet til rådighed til brug for arbejdet, er værdien omfattet af bagatelgrænsen på kr. uanset at avisen erstatter et almindeligt avishold i husstanden. Værdien af de samlede goder under bagatelgrænsen afgør derfor, om avisen skal beskattes hos medarbejderen. Leveres avisen derimod på arbejdspladsen til brug for arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes heraf. Avisen indgår heller ikke ved vurderingen af bagatelgrænsen. Såfremt avisen stilles til rådighed mod nedgang i bruttolønnen skal det konkret kunne begrundes at avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, hvis beskatning skal undgås. Beskatningen af arbejdsgiverbetalt avis kan skematisk opstilles således: A- eller B-indkomst Bagatel grænsen relevant Skattefrit Indberetningspligt Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. B-indkomst Nej Nej Ja Avis, der ikke i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Hus-standen holder selv en daglig avis. B-indkomst Nej Ja/Nej Ja/Nej Avis, der i overvejende grad er ydet af hensyn til arbejdet. Husstanden holder ikke selv en daglig avis. B-indkomst Ja Skattefrit, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides. Nej Avis, der i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde. Husstanden holder selv en daglig avis. B-indkomst Ja Ja Nej Avis kun til rådighed på arbejdspladsen. Ja * Kilde: SKAT 10 Løngoder beskatning af personalegoder

11 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 2.2 Beklædning Beskatningen af tøj, som stilles til rådighed for medarbejderen, afhænger af, om der er tale om almindeligt tøj eller arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Skjorter, bukser, jakker og slips anses for almindeligt tøj, der ikke udsættes for ekstraordinært slid. Der er således tale om tøj, der kan tages med hjem og erstatte tøj, der i øvrigt benyttes privat. Medarbejderen skal beskattes af købsprisen. Værdien er B-indkomst. Uniformer og arbejdsdragter samt arbejdstøj, der er påkrævet i forbindelse med det pågældende arbejde, skal ikke beskattes. Som eksempel kan nævnes kitler til læger og sygeplejersker, uniformer, sikkerhedssko samt tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet mv. En korsanger ansat ved Danmarks Radio har eksempelvis fået fradrag for udgifter til kjole og hvidt og dertilhørende laksko, der blev anvendt ved arbejdets udførelse. Tilsvarende må det antages, at udgiften hertil ville have været skattefri for korsangeren, såfremt Danmarks Radio havde betalt for tøjet. Har arbejdsgiveren specielle ønsker til medarbejderens påklædning, og trykkes der synligt firmanavn eller logo på tøjet, kan det være en indikation af, at arbejdsgiveren har ydet tøjet af hensyn til arbejdets udførelse. Sådan beklædning vil være omfattet af bagatelgrænsen. Såfremt der er tale om en speciel beklædning til anvendelse på messer og udstillinger mv., hvor tøjet efter brug opbevares hos arbejdsgiveren, sker der ikke beskatning. 2.3 Bil En bil, der efter sin art er anvendelig til privat kørsel, og som stilles til rådighed af arbejdsgiveren, medfører beskatning af værdi af fri bil. Det er rådigheden over firmabilen til privat benyttelse, der beskattes, og omfanget af den private kørsel er uden betydning for beskatningens størrelse. Sagt på en anden måde: Blot én enkelt privat kørt kilometer medfører beskatning af fri bil. Beregningsgrundlaget Den skattepligtige værdi udgør 25% af den del af nyvognsprisen, der ikke overstiger kr., og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes af mindst kr., og der er ikke nogen maksimumværdi for beregningen. Fra den 1. januar 2010 forhøjes det årlige beregningsgrundlag med et miljøtillæg. Miljøtillægget svarer til den pågældende bils ejerafgift. Er bilen ikke omfattet af reglerne om ejerafgift, udgør miljøtillægget det samme beløb som den årlige vægtafgift for bilen. Miljøtillægget medfører således et højere beskatningsgrundlag for værdi af fri firmabil. Den forhøjede værdi af fri bil indgår i grundlaget for indeholdelse af AM-bidrag og A-skat. Hvis bilens alder på anskaffelsestidspunktet er tre år eller derunder regnet fra første indregistrering, er beregningsgrundlaget bilens nyvognspris. Nyvognsprisen defineres som bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms og normalt tilbehør. I det tredje år efter indregistreringsåret og de efterfølgende indkomstår nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af den oprindelige nyvognspris; dog ikke til et beløb under kr. For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som ved køb af en dansk bil. Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter bilens første indregistrering dvs. ny bil, er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny, inklusive moms, registreringsafgift, udgifter til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Hvis bilen er mere end tre år gammel, er beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den udenlandske forhandler, tillagt moms, leveringsomkostninger, herunder transportudgifter fra udlandet og udgifter til de danske nummerplader og normalt tilbehør. Det er en fordel at anskaffe en ny firmabil sidst på året. Ved anskaffelse af en ny bil i december måned reduceres perioden med den høje beskatning til 25 måneder. 11

12 Landsskatteretten har i en kendelse afgjort, at en autocamper, der var anvendelig som et alternativ til en privat bil, skulle beskattes efter reglerne om fri bil Såfremt arbejdsgiveren anskaffer bilen mere end tre år (36 måneder) efter første indregistrering, anvendes den aktuelle købspris, inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter, som beregningsgrundlag. Skift af bil efter rådighed i en del af året En medarbejder, der udskifter bilen i løbet af måneden, skal i udskiftningsmåneden beskattes af den dyreste bil, der er til rådighed i denne måned. Er bilen kun til rådighed i en del af året, beskattes kun en forholdsmæssig del af årsværdien. Hvis firmabilen således kun har været til rådighed fra den 1. januar til den 3. maj, beskattes medarbejderen af 5/12 af årsværdien. Autocamper Landsskatteretten har i en kendelse afgjort, at en autocamper, der var anvendelig som et alternativ til en privat bil, skulle beskattes efter reglerne om fri bil. Skattemyndighederne ønskede at beskatte medarbejderen af markedsværdien, men fik altså ikke medhold. En autocamper kan derfor stilles til rådighed for en medarbejder, med den virkning at medarbejderen beskattes efter de ovennævnte regler om fri bil, såfremt autocamperen efter en konkret vurdering er anvendelig som et alternativ til en privat bil. Firmabil, der ikke benyttes til privat kørsel For medarbejdere med kundeopsøgende arbejde anses kørsel mellem bopælen og arbejdsgiverens adresse ikke for privat kørsel, når kørslen sker højst én gang om ugen. Medarbejderen beskattes ikke af firmabil, forudsat at bilen ikke i øvrigt anvendes til privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum udarbejdes en fraskrivelseserklæring mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvoraf det fremgår, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Endvidere bør medarbejderen føre et fyldestgørende kilometerregnskab, såfremt bilen tages med hjem til bopælen. Standardreglerne om beskatning af fri bil finder ikke anvendelse på biler, der er specialindrettet, herunder kassevogne, lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Ved privat kørsel i sådanne køretøjer beskattes et beløb svarende til, hvad det koster at leje et tilsvarende køretøj. Anvendes et specialkøretøj til kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes medarbejderen ikke heraf, såfremt medarbejderen ikke fratrækker befordringsfradrag for denne kørsel på sin selvangivelse. Forhandlerrabatter Rabatter, fx flåderabat, der ydes af forhandleren ved køb af en ny bil, bevirker, at beregningsgrundlaget for firmabilen ikke alene nedsættes med rabatten, men også med den tilhørende reduktion af registreringsafgiften. Egenbetaling Hvis medarbejderen inden indkomstårets udløb betaler et beløb til arbejdsgiveren for at have fri bil til rådighed for privat kørsel, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med dette beløb. Egenbetalingen kan ud over et kontant beløb være fx forsikring, grønne afgifter, benzin vedrørende privat kørsel, vask af bilen, påfyldning af olie og lignende driftsudgifter. Derimod kan bro- og færgeudgifter ikke reducere værdien af fri bil. Det er en betingelse for at kunne modregne privat afholdte udgifter i den skattepligtige værdi, at arbejdsgiveren i sit regnskab udgiftsfører beløbet som en driftsudgift og samtidig indtægtsfører samme beløb som en egenbetaling i sit regnskab for firmabilen. Hvis firmabilen er en del af en bruttolønsordning, reducerer bruttolønsreduktionen ikke den skattepligtige værdi af fri bil. Bruttolønsreduktionen anses ikke for en egenbetaling i skattemæssig henseende. Befordringsfradrag En medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, kan som udgangspunkt ikke trække befordringsfradraget fra på sin selvangivelse for kørsel mellem hjem og arbejde. Vælger medarbejderen alligevel at trække befordringsfradraget fra, medfører dette beskatning som personlig indkomst af et tilsvarende beløb. Den personlige indkomst beskattes i 2012 med op til ca. 56%, mens værdien af et ligningsmæssigt fradrag er ca. 32%. 12 Løngoder beskatning af personalegoder

13 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Øvrig rådgivning For yderligere oplysninger omkring firmabil, herunder biler på gule plader, henvises til Ernst og Young s publikation om firmabiler. 2.4 Bonuspoint Bonuspoint, som en medarbejder optjener i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger betalt af arbejdsgiveren, skal beskattes hos medarbejderen, hvis de optjente bonuspoint anvendes privat. Beskatningen finder sted på det tidspunkt, hvor medarbejderen anvender pointene. Medarbejderen er pligtig til selv at opgøre værdien og medtage beløbet på sin selvangivelse. 2.5 Broafgifter Har en medarbejder fået en arbejdsgiverbetalt brobizz stillet til rådighed for privat kørsel over broen, beskattes medarbejderen af markedsværdien. Har arbejdsgiveren derimod alene stillet en brobizz til rådighed for kørsel mellem hjem og arbejde, skal medarbejderen ikke beskattes af brobizzens værdi, hvis medarbejderen undlader at medtage brofradraget på sin selvangivelse. Såfremt medarbejderen anvender egen bil til befordring, kan der foretages et befordringsfradrag efter de almindelige regler. Anvendes brobizzen herudover til privat passage, er medarbejderen skattepligtig af markedsværdien for den private passage. Arbejdsgiverens betaling af broafgift i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel har ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderen. 2.6 Bøder Hvis arbejdsgiveren betaler en medarbejders bøder, anses det for betaling af en privat udgift. Dette gælder også bøder i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, fx en fartbøde eller parkeringsbøde. Betalingen er skattepligtig for medarbejderen. 13

14 I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer så som julefrokoster, skovture, sommerfester o.l. 2.7 Firmasport og motionsfaciliteter Sportsfaciliteter, eksempelvis motionslokaler, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen er skattefrie for medarbejderne, forudsat at tilbuddet gælder samtlige ansatte og er en del af arbejdspladsens generelle personalepolitik. Betaler arbejdsgiveren udgifter til firmasport, herunder turneringsgebyrer, motionsløb mv., er dette skattefrit for de medarbejdere, som deltager. Arbejdsgivers betaling eller refusion af medarbejdernes private fitnesskort, kontingenter el.lign. anses for private udgifter, og værdien er skattepligtig for medarbejderen. Tilsvarende gælder arbejdsgiverbetalte motionskort til eksterne fitnesscentre. For arbejdsgiverbetalte motionskort gælder dog, at disse kan være omfattet af bagatelgrænsen på kr. for mindre personalegoder, jf. nærmere afsnit Flytteudgifter Arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter behandles forskelligt, afhængigt af om der er tale om flytning af personlige årsager eller forflyttelse hos arbejdsgiveren. Betaler arbejdsgiveren en medarbejders flytteudgifter, er beløbet skattepligtigt som løn, hvis flytningen sker af private årsager eller i forbindelse med skift af arbejdsgiver. Bliver medarbejderen derimod forflyttet inden for samme virksomhed eller inden for samme koncern, kan arbejdsgiveren betale flytteudgifterne efter regning, uden at medarbejderen bliver beskattet heraf. 2.9 Fortæring Ved overarbejde Betaler arbejdsgiveren mad og drikke i forbindelse med overarbejde, er medarbejderen skattepligtig af værdien. Værdien indgår ved opgørelse af bagatelgrænsen og beskatningen sker kun, hvis bagatelgrænsen på kr. (2012) overskrides. Restaurant Udgifter til interne møder, der foregår i forbindelse med spisning på restaurant, er ikke skattepligtige for medarbejderen, såfremt formålet med mødet/spisningen er erhvervsmæssigt. Personalearrangementer I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer så som julefrokoster, skovture, sommerfester o.l. SKAT har i deres vejledning givet fire eksempler på arrangementer, der ikke er skattepligtige for medarbejderne: Arbejdsgiveren afholder en julefrokost for medarbejderne med julebuffet mv. på et større etablissement, hvor der spiller live musik om aftenen. Der er fælles transport for medarbejderne til og fra etablissementet, hvor medarbejderne samles op og sættes af på forskellige opsamlingssteder, fordi arbejdsgiveren har lejet en bus. Medarbejderne kan efterfølgende overnatte på værelser tilknyttet etablissementet. Arbejdsgiveren afholder en årlig skovtur for medarbejderne. Skovturen afholdes i løbet af en arbejdsdag og foregår i en forlystelsespark. Der afsluttes med middag på en restaurant i forlystelsesparken. Arbejdsgiveren afholder en sommerfest på arbejdspladsen, hvor ægtefæller og børn deltager. Der er arrangeret diverse aktiviteter for både børn og voksne, og der er bestilt mad udefra. En virksomhed, hvor medarbejderne er spredt ud over landet til dagligt, samles til en stor årlig firmafest, der inkluderer overnatning. Festen afholdes på et konferencecenter, og der er middag for medarbejderne om aftenen og morgenmad om morgenen. 14 Løngoder beskatning af personalegoder

15 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 2.10 Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse, der udbetales i anledning af og i forbindelse med en medarbejders fratræden, og som ikke træder i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes alene, såfremt den overstiger en bundgrænse på kr. (2012). Bundfradraget på kr. (2012) gælder både beregning af A-skat og AM-bidrag. Ydes fratrædelsesgodtgørelsen som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger kr., men i modsætning til en kontant fratrædelsesgodtgørelse skal der ikke betales AMbidrag af værdien, medmindre en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse konverteres til et naturalie. Værdien ansættes til købsprisen inklusive moms. Modtager medarbejderen godtgørelsen i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes hele beløbet som personlig indkomst. En fratrædelsesgodtgørelse kan beskattes enten på udbetalingstidspunktet eller på retserhvervelsestidspunktet. Bliver medarbejderen på arbejdspladsen indtil opsigelsesperiodens udløb, beskattes fratrædelsesgodtgørelsen først på tidspunktet for fratrædelsen. Bliver medarbejderen fritstillet, vil fratrædelsesgodtgørelsen skulle beskattes på tidspunktet for fritstillelsen Fri befordring Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens befordring mellem hjem og arbejde, eventuelt i form af et frikort til offentlig transport, skal medarbejderen som udgangspunkt beskattes heraf. Værdien fastsættes til medarbejderens befordringsfradrag for den samme strækning. Undlader medarbejderen at medtage befordringsfradrag på sin selvangivelse (som ligningsmæssigt fradrag), beskattes værdien imidlertid ikke. Skattefriheden omfatter ikke et arbejdsgiverbetalt frikort, som i væsentligt omfang anvendes til anden privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde. Indgår arbejdsgiverens betaling af befordring mellem hjem og arbejde som en mulighed i forbindelse med en fleksibel lønpakke, bør medarbejderen inden accept heraf beregne værdien af befordringsfradraget, som vedkommende mister, og sammenholde denne med besparelsen ved den arbejdsgiverbetalte befordring Helårsbolig En medarbejder skal beskattes, såfremt arbejdsgiveren som en del af aflønningen stiller en helårsbolig til rådighed for medarbejderen. Beskatningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig indflydelse på sin egen løn eller øvrige medarbejdere. Betaler medarbejderen af beskattede midler et beløb til arbejdsgiveren inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri helårsbolig med beløbet. Helårsbolig hovedaktionær m.fl. Såfremt en hovedaktionær eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på sin egen aflønningsform får stillet fri bolig til rådighed, udgør den skattepligtige værdi 5% af beregningsgrundlaget. Beregningsgrundlaget opgøres som den højeste værdi af: Offentlig ejendomsværdi pr. 1. oktober året før indkomståret Kontant anskaffelsessum tillagt forbedringsudgifter Er ejendommen anskaffet før den 19. maj 1993, gælder der særlige regler for værdiansættelsen. Arbejdsgiverens eventuelle betaling af ejendomsskatter, renovation, forbrugsafgifter og tv-tilslutning mv. tillægges den beregnede værdi af fri bolig. Ovennævnte regler gælder alene, hvis arbejdsgiveren ejer boligen. Såfremt arbejdsgiveren lejer en bolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær m.fl., skal denne beskattes af markedslejen, dvs. den leje, arbejdsgiveren betaler for boligen. 15

16 Multimedieskatten er ophævet med virkning fra den 1. januar 2012 Direktører er som udgangspunkt omfattet af ovennævnte regler. Flere afgørelser har dog vist, at det ikke er nok bare at være direktør af navn for at være omfattet af reglerne. Det afgørende er, om direktøren har afgørende indflydelse på egen aflønningsform. Har direktøren således ud fra en konkret vurdering ingen indflydelse på sin aflønningsform, vil direktøren kunne få stillet en fri bolig til rådighed og blive beskattet efter Skatterådets satser lige som øvrige medarbejdere, jf. afsnittet Helårsbolig øvrige medarbejdere nedenfor. Helårsbolig øvrige medarbejdere For øvrige medarbejdere, der helt eller delvist får stillet en fri bolig til rådighed af arbejdsgiveren, sker beskatningen efter en skematisk markedsleje. Medarbejderen skal beskattes af forskellen mellem markedslejen og den betalte leje. Skatterådet fastsætter og offentliggør én gang om året satserne for fri helårsbolig, som er afhængige af, hvor boligen er beliggende, dens størrelse, samt om der er tale om en lejlighed eller et helårshus. Hvis der er en bopæls- og fraflytningspligt tilknyttet boligen, gives der et nedslag på 30%. Såfremt der alene er en fraflytningspligt, udgør nedslaget 10%. Hvis arbejdsgiveren ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme mv., forhøjes værdien af fri bolig med disse udgifter Hjemme-pc Til og med udgangen af 2011 var en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc omfattet af reglerne om multimedieskat. Multimedieskatten er ophævet med virkning fra den 1. januar Fra 2012 beskattes en arbejdsgiverbetalt hjemme-pc inklusive sædvanligt tilbehør ikke, hvis pc en er stillet til rådighed for medarbejderen til brug for arbejdet. Skattefritagelsen gælder både bærbare og stationære pc er. En pc, der stilles til medarbejderens rådighed via en bruttolønsordning, anses som værende stillet til rådighed for privat brug og er dermed ikke omfattet af skattefritagelsen. Medarbejderen beskattes af 50% af udstyrets nypris i samtlige de år, hvor udstyret er stillet til rådighed. For medarbejdere, som har indgået en lønomlægningsaftale om en pc inklusive tilbehør inden den 1. januar 2012, gælder dog en overgangsregel, hvorefter medarbejderen beskattes, som om vedkommende havde fået stillet fri telefon til rådighed i de år, hvor aftalen løber. For at blive omfattet af overgangsregelen skal pc en mv. være leveret til medarbejderen inden den 1. marts Overgangsreglen gælder til og med indkomståret For så vidt angår hjemme-pc-ordninger indgået inden den 22. april 2009, hvor medarbejderne bidrager til finansieringen via sin nettoløn, gælder den tidligere overgangsregel, hvorefter medarbejderne kan opnå skattefradrag for deres bidrag til ordningen til og med udgangen af 2012, fortsat Indkøbsordninger hos andre firmaer Indgår arbejdsgiveren aftaler med andre virksomheder om rabat ved medarbejderens køb af forskellige varer og tjenesteydelser, medfører dette som udgangspunkt ikke nogen skattemæssige konsekvenser for hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen. Det er dog en forudsætning, at medarbejderne ville kunne opnå tilsvarende rabatter gennem en indkøbsforening el.lign. For medarbejderen er udgangspunktet dog, at købet sker direkte hos den anden virksomhed og ikke via arbejdsgiveren. Risikoen for at købe gennem arbejdsgiver og ikke at købe gennem anden virksomhed er, at SKAT kan sætte værdien for godet til den pris, som medarbejderen ville skulle give for at købe godet i almindelig handel og vandel. Konsekvensen er, at medarbejderen bliver beskattet af sparet privatforbrug, dvs. bliver beskattet af den opnåede rabat. 16 Løngoder beskatning af personalegoder

17 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Indkøb fra virksomhedens kontraktsparter I forbindelse med en virksomheds indkøb kan virksomhedens kontraktsparter udbyde produkter til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. En sådan rabatmulighed for de ansatte anses som led i ansættelsesforholdet og er dermed et personalegode. Er den favorable pris resultatet af en indirekte betaling fra arbejdsgiveren, bliver en medarbejder, der benytter tilbuddet, skattepligtig af godets markedsværdi med fradrag af det, medarbejderen har betalt for godet. Hvis den favorable pris svarer til, hvad medarbejderne ville kunne opnå på det fri marked fx gennem en forbrugs- eller personaleforening, bliver medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtige af den økonomiske fordel Internet Reglerne om beskatning af arbejdsgiverbetalt internet er ændret med virkning fra den 1. januar Til og med 2011 var arbejdsgiverbetalt internet omfattet af reglerne om multimedieskatten. Multimedieskatten er afskaffet med virkning fra den 1. januar Fra 2012 beskattes arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse, fx internet, ikke, hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen har adgang til stort set de samme dokumenter og funktioner som på arbejdspladsen. Er der ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen efter reglerne om fri telefon med kr. årligt (2012), jf. afsnit 2.34 om beskatning af fri telefon. 17

18 Er kreditkortet ydet af hensyn til den ansattes arbejde, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på i alt kr En medarbejder, som både har frit internet og fri telefon, beskattes samlet af kr. årligt (2012) Jubilæumsgratiale Gratialer i anledning af arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum beskattes som udgangspunkt på samme måde som løn. Ved jubilæer, hvor medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25, 35 eller flere år deleligt med tallet 5, gives et skattefrit bundfradrag på kr.. Det er en betingelse, at udbetalingen sker én gang og ikke løbende. A-skat og AM-bidrag beregnes af den del af gratialet, der overstiger bundfradraget på kr. Gratiale og gavekort i forbindelse med 5, 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes således ikke af den gunstige beskatning. Reglerne om den mere lempelige beskatning kan endvidere anvendes ved jubilæumsgratialer, der udbetales i anledning af virksomhedens beståen i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. Det er i den forbindelse en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler gratiale til alle medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte kan størrelsen af gratialet dog nedsættes forholdsmæssigt i forhold til antal arbejdstimer om ugen. Ydes jubilæumsgratialet som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens værdi, som overstiger kr. Værdien ansættes til købspris inklusive moms Kantineordninger Tidligere skattemæssig praksis har været baseret på, at medarbejderens egenbetaling minimum skulle svare til madens kostpris (variable omkostninger). Ud fra dette er det vanskeligt for arbejdsgiveren at afgøre, hvornår der fra og med 2010 skal indberettes kantinegoder til SKATs indkomstregister. SKAT har derfor fastlagt vejledende værdier for medarbejderes egenbetaling til kantineordninger. Hvis kantinen serverer almindelig gængs standardmad og -drikke, er det SKATs opfattelse, at godet kan betragtes som værende uden væsentlig værdi. Der skal ikke ske beskatning af medarbejderen eller indberetning til indkomstregistret, hvis medarbejderen samtidig betaler 15 kr. pr. måltid uden drikkevarer eller 20 kr. pr. måltid inklusive drikkevarer. Stiller arbejdsgiveren luksusbetonet mad til rådighed, så beskattes medarbejderen af markedsværdien fratrukket en eventuel egenbetaling. Et standardmåltid består ifølge SKAT typisk af fx tre almindelige stykker smørrebrød eller en varm eller lun ret. Er frokosten gratis, er medarbejderen skattepligtig af værdien, der fastsættes til et beløb svarende til medarbejderens besparelse. Gratis kaffe, te og vand, der stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, medfører ingen beskatning Kreditkort Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for betaling af erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, beskattes kortet ikke. Udstedes der kreditkort til betaling af såvel erhvervsmæssige udgifter som private indkøb, er medarbejderen skattepligtig af det årlige kortgebyr, som indgår under bagatelgrænsen. I realiteten vil kortgebyret derfor være skattefrit, medmindre bagatelgrænsen overskrides. Er kreditkortet ydet af hensyn til den ansattes arbejde, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på i alt kr Hvis kreditkortet ikke bliver brugt til betaling af erhvervsmæssige udgifter, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på i alt kr , og der vil derfor i praksis ikke ske beskatning Kunstforening Se afsnit 2.27 om Personaleforeninger. 18 Løngoder beskatning af personalegoder

19 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 2.20 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil Får medarbejderen et gratis benzinkort til brug for indkøb af benzin til en privat bil, eller udbetaler arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af medarbejderens kørselsudgifter, beskattes medarbejderen af benzinkøbet eller det faste kørselstilskud. En medarbejder, der anvender sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, kan, såfremt visse betingelser opfyldes, få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel med 3,80 kr. pr. kilometer for kørsel op til kilometer og 2,10 kr. for kørsel herudover (2012) Lejlighedsgaver I praksis sker der ikke beskatning af traditionelle lejlighedsgaver såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver el.lign., såfremt der er tale om gaver af mindre omfang. Sådanne gaver medregnes ikke ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen på kr. for mindre personalegoder er overskredet. Gaver, der modtages i anledning af jul, skal kun beskattes, hvis markedsværdien overstiger 700 kr. inklusive moms. Består gaven af kontanter eller gavekort, skal medarbejderen dog beskattes, selvom værdien er under 700 kr. Gavekort udstedt til specifikke naturalier kan i visse særlige tilfælde være skattefrie. Værdien af julegaver indgår i beregningen af, om bagatelgrænsen for mindre personalegoder er overskredet. Julegaver, hvis værdi ikke overstiger 700 kr., beskattes dog ikke, selvom medarbejderen i årets løb har modtaget goder og julegaver til en samlet værdi, der overstiger kr Lystbåd Stiller arbejdsgiveren en lystbåd til rådighed for medarbejdernes private anvendelse, foreligger der et skattepligtigt personalegode. Beskatningens størrelse afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær, medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller øvrige medarbejdere. 19

20 Skattebegunstigelsen for generelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7A og individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7H er ophævet med virkning fra den 1. januar 2012 Betaler medarbejderen et beløb til arbejdsgiveren af beskattede midler inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri lystbåd med beløbet. Lystbåd hovedaktionær m.fl. En ansat hovedaktionær eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønning, der af arbejdsgiverselskabet får stillet en lystbåd til rådighed, beskattes med 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Lystbåd andre ansatte En almindelig ansat, der har rådighed over arbejdsgiverens lystbåd, beskattes med 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Det er alene medarbejderens faktiske benyttelse af lystbåden, der beskattes. Det betyder således, at anvendes båden én uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i én uge. Anvendes båden mindre end en uge, foretages der en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, dog således at der sker værdiansættelse for mindst et døgn Medarbejderaktieordninger Skattebegunstigelsen for generelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7A og individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7H er ophævet med virkning fra den 1. januar For fremtiden skal sådanne aktietildelinger beskattes som løn. Der er i forbindelse med ophævelsen indført overgangsregler, således at allerede etablerede ordninger i visse tilfælde fortsat kan omfattes af de skattebegunstigede regler. Generelle medarbejderaktieordninger i henhold til ligningslovens 7A Det har hidtil været muligt at etablere to typer skattebegunstigede generelle medarbejderaktieordninger: favørkursaktier, hvor aktierne tildeles medarbejderne til favørkurs, og gratisaktier, hvor aktierne tildeles vederlagsfrit til medarbejderne, forudsat at en række betingelser er opfyldt. Ophævelsen af ligningslovens 7A gælder for tildelinger, der sker fra den 1. januar Aftaler om tildeling af aktier indgået inden den 21. november 2011, og hvor aktierne endeligt tildeles medarbejderne senest den 31. december 2012, kan fortsat omfattes af ligningslovens 7A. Fordelen for medarbejderen består i, at værdien af medarbejderaktierne ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, hverken ved tildelingen eller ved ophør af båndlæggelsen. Ved et senere salg af aktierne beskattes medarbejderens fortjeneste som aktieavance med 27% eller 42%. Individuelle medarbejderaktieordninger i henhold til lignings - lovens 7H Det har hidtil været muligt, inden for visse grænser, at etablere skattebegunstigede individuelle aktie og optionsordninger, hvor beskatningen af medarbejderen udskydes til et senere salg af aktierne, og hvor medarbejderens gevinst beskattes som aktieavance med 27% eller 42%. Ophævelsen af ligningslovens 7H gælder alle aftaler om tildeling af aktier, optioner og tegningsretter til aktier, der indgås den 21. november 2011 eller senere. Endelige og bindende aftaler indgået inden denne dato kan således stadig omfattes af ligningslovens 7H, uanset om medarbejderen retserhverver aktier, optioner mv. ved tildelingen eller senere Motorcykel Får medarbejderen en motorcykel stillet til rådighed til privat kørsel af arbejdsgiveren, skal medarbejderen beskattes heraf. Den skattepligtige værdi udgør markedsværdien. I praksis fastsættes markedsværdien skønsmæssigt til den værdi, som motorcyklen kan lejes for i en låneperiode på det frie marked. 20 Løngoder beskatning af personalegoder

21 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder 2.25 Parkering Bliver en parkeringsplads stillet til rådighed af arbejdsgiveren i tilknytning til arbejdspladsen, bliver medarbejderen ikke beskattet af værdien. Betaler arbejdsgiveren derimod for en parkeringsplads ved medarbejderens bopæl, skal værdien heraf beskattes hos medarbejderen, da godet anses som sparet privatforbrug Personaleforening Bidrager arbejdsgiveren til en personaleforening, vil medarbejderen som udgangspunkt blive beskattet af værdien, som var bidraget et almindeligt personalegode. Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag. Der vil dog ikke ske beskatning af medlemmer af en personaleforening på arbejdspladsen, hvis der er tale om: 1. En reel forening og 2. Arbejdsgiveren ikke har en direkte, væsentlig indflydelse på foreningen. Reel forening For at der er tale om en reel forening, skal foreningens overordnede formål være af ideel karakter, og foreningen skal have både vedtægter og styres af foreningsorganer. Derudover skal aktiviteterne i foreningen afholdes som led i foreningens virke og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne. Samtidig må formålet med foreningen ikke være at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst. Direkte væsentlig indflydelse Efter praksis har en arbejdsgiver ikke en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, hvis arbejdsgiverens tilskud for alle de foreninger, der ydes tilskud til, sammenlagt årligt udgør maksimalt kr., og samtidig skal medarbejderens egenbetaling udgøre et tilsvarende beløb. Arbejdsgiverens tilskud på kr. udgør formentlig ikke en absolut grænse. Et tilskud fra arbejdsgiveren på kr. og en tilsvarende egenbetaling fra medarbejderne kan således efter en konkret vurdering af foreningen, herunder foreningens aktiviteter, godt accepteres som et uvæsentligt tilskud og dermed ikke føre til, at arbejdsgiveren anses for at have en direkte væsentlig indflydelse. Dernæst er det ikke en absolut betingelse, at medarbejdernes egenbetaling er fuldstændig tilsvarende arbejdsgiverens tilskud pr. medarbejder. En stor forskel mellem egenbetalingen og tilskuddet vil dog kunne føre til, at arbejdsgiveren anses for at have en direkte væsentlig indflydelse. Dette endda, hvis arbejdsgiverens tilskud er lavere end kr., hvis medarbejderen eksempelvis ikke bidrager med et kontingent. Arbejdsgiveren må derudover ikke have anden væsentlig indflydelse på foreningen, dvs. kunne bestemme, hvilke arrangementer der skal afholdes, eller alene bidrage til en bestemt aktivitet i foreningen. Er dette tilfældet, skal arbejdsgiverens indflydelse vurderes i forhold til denne bestemte aktivitet. Arbejdsgiver har ikke direkte væsentlig indflydelse i foreningen Når arbejdsgiveren ikke anses for at have en direkte væsentlig indflydelse, vil de aktiviteter, der foregår i personaleforeningen, være arbejdsgiveren uvedkommende. Arbejdsgiver har direkte væsentlig indflydelse i foreningen Når arbejdsgiveren anses for at have en direkte væsentlig indflydelse, vil de aktiviteter, der foregår i personaleforeningen, anses for at komme direkte fra arbejdsgiveren. Det betyder, at der her skal foretages en vurdering af de enkelte aktiviteter for at bedømme, om nogle af dem er skattepligtige eller fritaget for skattepligt. 21

22 Almindelig personalepleje er skattefrit for medarbejderne og er oftest af mindre værdi En aktivitet kan være skattefritaget i følgende tilfælde: Aktivitetens skattepligtige værdi er under kr. (den skattefrie bagatelgrænse for mindre personalegoder). Aktiviteten anses for et skattefrit firmaarrangement. Aktiviteten anses for skattefri personalepleje. Den skattefrie bagatelgrænse for mindre personalegoder Bagatelgrænsen finder anvendelse, i det omfang godet/aktiviteten har en værdi på maks kr. Firmaarrangementer Firmaarrangementer (eksempelvis firmaskovtur eller personalefest) vil være skattefrie for medarbejderne, hvis arrangementet er af et rimeligt omfang og en rimelig varighed. Personalepleje Almindelig personalepleje er skattefrit for medarbejderne og er oftest af mindre værdi. Der er typisk tale om goder, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for alle, fx kondirum, filmfremvisning, vinsmagning mv. Er en aktivitet ikke fritaget for beskatning i henhold til et af de ovennævnte regelsæt, vil en medarbejders deltagelse i aktiviteten være skattepligtig. Da aktiviteten anses for at komme direkte fra arbejdsgiveren, er det arbejdsgiveren, som har pligt til at indberette den skattepligtige værdi til SKAT. Særligt om udlodning af kunstværker i en kunstforening SKAT præciserer i et styresignal, at kunstværker, der udloddes fra en kunstforening, vil være skattepligtige for medlemmet, uanset om arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse i foreningen eller ej. Har arbejdsgiveren ikke en direkte væsentlig indflydelse i kunstforeningen, skal medarbejderen selv medregne værdien af det vundne kunstværk på selvangivelsen, fratrukket egenbetaling (årets kontingent). Værdien af kunstværket er den subjektive værdi, dvs. den værdi kunstværket har for den pågældende medarbejder. Har arbejdsgiveren derimod en direkte væsentlig indflydelse i kunstforeningen, anses kunstværket for at komme direkte fra arbejdsgiveren, og det vil her være arbejdsgiveren, der skal indberette værdien af kunstværket. Værdien af kunstværket er markedsværdien, dvs. den pris, som der er betalt for kunstværket Personalelån Yder arbejdsgiveren et personalelån til en medarbejder, vil medarbejderen alene skulle beskattes, såfremt renten på lånet er lavere end den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår. Medarbejderen beskattes af den herved opnåede fordel. I praksis fastsættes markedsrenten som referencerenten (svarende til den tidligere mindsterente i kursgevinstloven). Den skattepligtige værdi for medarbejderen udgør derfor som udgangspunkt forskellen mellem referencerenten og den betalte rente. Medarbejdere i finanssektoren beskattes kun, såfremt lånet er ydet til en lavere rente end arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet. Dette gælder, uanset om renten herved kan være lavere end referencerenten. Det bemærkes, at i den situation, hvor lånet optages gennem arbejdsgiveren, er betingelsen for at være omfattet af de gunstige regler om personalelån, at arbejdsgiveren tillige hæfter for lånet. Dette medfører, at arbejdsgiveren ikke blot kan formidle lånet og yde et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som medarbejderen ellers skulle have betalt. I en sådan situation vil der være tale om et skattepligtigt løntilskud. 22 Løngoder beskatning af personalegoder

23 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Vælger arbejdsgiveren på et tidspunkt at eftergive gælden, skal medarbejderen beskattes af det eftergivne beløb som almindelig lønindkomst. Referencerenten udgør 0% p.a. i første halvdel af Rejser Ved beskatning af rejser skelnes mellem forretningsrejser, studierejser, ferierejser, kombinerede rejser og belønningsrejser. Forretningsrejser En medarbejder er ikke skattepligtig af en forretningsrejse. Deltager den pågældendes ægtefælle i rejsen, og er ægtefællens deltagelse også klart forretningsmæssigt begrundet, beskattes værdien af ægtefællens rejse heller ikke. En ægtefælles deltagelse vil normalt kun anses for forretningsmæssigt begrundet, såfremt ægtefællen tillige er ansat i firmaet. Studierejser Deltagelse i en studierejse, der primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser, medfører ikke beskatning af medarbejderen, uanset rejsens generelle karakter eller den turistmæssige værdi for medarbejderen. Det er i den forbindelse et krav, at rejsens studiemæssige element er relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det studiemæssige element ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal medarbejderen beskattes af de afholdte udgifter. Spørgsmålet om, hvorvidt rejsen primært har været afholdt i virksomhedens interesse, afgøres ud fra en samlet bedømmelse af rejsens indhold ved fx at gennemgå rejse- og undervisningsprogrammet. Ferierejser Ved rene ferierejser, som arbejdsgiveren betaler for medarbejderen, og som ikke har direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter, vil medarbejderen blive beskattet af rejsens markedsværdi. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren betaler rejseudgifterne for en ledsager, ægtefælle eller familie. Medarbejderen beskattes af den samlede markedsværdi. 23

24 En almindelig ansat, der har rådighed over en arbejdsgivers sommerbolig, beskattes alene af den faktiske benyttelse af boligen Kombinerede rejser (forretningsrejse/ferie bagatelgrænsen) Hvis medarbejderen vælger at afholde ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, bliver medarbejderen beskattet af det sparede privatforbrug. Dette vil typisk være en flybillet og er som udgangspunkt skattepligtigt og omfattet af bagatelgrænsen. Hvis arbejdsgiveren betaler for et ekstra ophold, fx hotelovernatninger el.lign., er denne udgift et personalegode, som er skattepligtigt for medarbejderen og ikke omfattet af bagatelgrænsen. Belønningsrejser Belønningsrejser til medarbejderne, herunder til eventuelle ægtefæller, skal beskattes hos medarbejderen. Får medarbejderen udbetalt et kontant beløb til dækning af ferierejsen, eller refunderes denne efter regning, skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag Sommerbolig Kan medarbejderen låne/leje en feriebolig af sin arbejdsgiver, uden at der sker fuld betaling herfor, foreligger der et skattepligtigt gode. Ferieboligen kan eksempelvis være et sommerhus, en fjeldhytte eller en ferielejlighed. Selv en erhvervslejlighed, der stilles til rådighed for en medarbejder i en kortere periode som sommerbolig, beskattes efter reglerne om sommerbolig. På samme måde som for en helårsbolig eller lystbåd er der forskel på beskatningen, afhængig af om der er tale om en hovedaktionær, medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller andre ansatte. En eventuel egenbetaling fra medarbejderen inden indkomstårets udløb fragår i den skattepligtige værdi. Sommerbolig hovedaktionær m.fl. Ejer virksomheden en sommerbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsformer, er der en formodning for, at sommerhuset står til rådighed for privat benyttelse hele året. Dette medfører, at hovedaktionæren m.fl. som udgangspunkt beskattes af fri sommerbolig for hele året. Beskatningsprocenterne er de samme som for en almindelig ansat. Den primære forskel er, at beskatningsgrundlaget er for hele året og ikke ugentligt. Den skattepligtige værdi udgør 0,5% pr. uge af den offentliggjorte ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret for ugerne og 0,25% pr. uge for de resterende af årets uger. Dette medfører en maksimal beskatning på 16,25% af den senest offentliggjorte ejendomsvurdering pr. år. Hvis der ikke er en ejendomsvurdering, fx for sommerboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi pr. 1. oktober i året før brugsåret. Har boligen været udlejet til andre, nedsættes værdien for de dage/ uger, hvor boligen ikke har været til rådighed. Dette gælder dog ikke, hvis boligen har været udlejet til en nærtstående til hovedaktionæren m.fl. Stilles sommerboligen til rådighed for flere hovedaktionærer m.fl., fordeles den skattemæssige værdi ligeligt mellem hovedaktionærerne m.fl. Dette gælder uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Anvendes sommerboligen som en personalesommerbolig, dvs. at alle medarbejdere kan bruge sommerhuset i en vis periode på mindst 13 uger (otte uger skal ligge i ugerne 22-34), vil hovedaktionærens beskatning kunne nedsættes, og beskatningen skal foretages som for almindelig ansatte, nemlig efter forbrug. Sommerbolig andre ansatte En almindelig ansat, der har rådighed over en arbejdsgivers sommerbolig, beskattes alene af den faktiske benyttelse af boligen. Det betyder således, at anvendes boligen én uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i én uge. Anvendes boligen mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn. 24 Løngoder beskatning af personalegoder

25 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Den skattepligtige værdi udgør 0,5% pr. uge af den offentliggjorte ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret for ugerne og 0,25% pr. uge for de resterende af årets uger. Foreligger der ikke en ejendomsvurdering, fx for sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi pr. 1. oktober i året før brugsåret. Hvis den ansatte selv betaler et beløb til fx forbrug af vand og el, skal den skattepligtige værdi nedsættes med det samme beløb. Arbejdsgiveren har pligt til at indberette den skattepligtige værdi til myndighederne Sponsorbilletter fribilletter En medarbejder er som udgangspunkt ikke skattepligtig af sponsorbilletter til sportslige og kulturelle arrangementer, som medarbejderen modtager fra sin arbejdsgiver, såfremt arbejdsgiveren er sponsor for det pågældende arrangement. Det er en betingelse for skattefriheden, at sponsorbilletterne ikke udgør hovedydelsen for sponsoratet, men at hovedydelsen derimod er en reklameydelse. Skattefriheden omfatter også bespisning i forbindelse med en sponsorbillet, men derimod ikke transportudgifter. Skattefriheden for sponsorbilletter gælder kun ansatte i det selskab, der har ydet sponsoratet til det pågældende arrangement. Dette har betydning, hvis virksomheden er en koncern, idet skattefriheden ikke gælder ansatte i koncernens øvrige selskaber. Sponsorbilletter, der ikke opfylder de nævnte betingelser, er alligevel skattefrie for medarbejderen, såfremt billetternes værdi ikke overstiger kr. Se nærmere om den skattefrie bagatelgrænse for mindre personalegoder i afsnit Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning Reglerne om arbejdsgiverbetalt sundhedsbehandling er blevet væsentligt ændret med virkning fra den 1. januar

26 Betaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dækker i arbejdstiden, er forsikringen ikke skattepligtig for medarbejderen Fra 1. januar 2012 er skattefriheden for arbejdsgiverbetalt, lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater eller behandling hos en kiropraktor ophævet. Tilsvarende gælder sygdomsforebyggende behandlinger og forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Det er uden betydning, om arbejdsgiveren betaler udgifterne direkte, ved refusion eller via en sundhedsforsikring. For så vidt angår sundhedsforsikringer, er det selve præmien, der er skattepligtig for medarbejderen, mens der forsat er skattefrihed for de behandlinger, som forsikringen dækker. Der er forsat skattefrihed for arbejdsgivers betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens betaling af sundhedsudgiften. Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter er undtaget fra bagatelgrænsen for mindre personalegoder på kr. Ydelserne er derfor ikke skattefrie, selvom værdien heraf sammen med værdien af andre goder fra arbejdsgiveren ikke overstiger kr. Behandling for misbrug Der er forsat skattefrihed for arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol, andre rusmidler eller rygeafvænning, såfremt udgiften afholdes som led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Det er dog muligt at begrænse medarbejderkredsen efter anciennitet og antal arbejdstimer. Ved behandling for misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er det endvidere en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen. En skriftlig lægeerklæring er derimod ikke nødvendig ved rygeafvænning. Tegner arbejdsgiveren en sundhedsforsikring, der dækker sundhedsydelser generelt, vil der være skattefrihed for den del af præmien, der kan henføres til dækning af misbrugsbehandling mv., mens den resterende del er skattepligtig for medarbejderen Syge- og ulykkesforsikring Betaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dækker i arbejdstiden, er forsikringen ikke skattepligtig for medarbejderen. Dækker forsikringen både arbejdstid og fritid skelnes der, i relation til medarbejderens skattepligt, imellem, om forsikringssummen er over eller under kr. Hvis forsikringssummen er under kr., beskattes medarbejderen ikke af arbejdsgiverens præmiebetaling. Overstiger forsikringssummen derimod kr., skal præmien opdeles i en fritidsdel og en arbejdstidsdel. Den del af præmien, der vedrører dækning i arbejdstiden, er skattefri for medarbejderen, mens den del, der vedrører dækning i fritiden, er skattepligtig for medarbejderen. Forsikringsselskabet vil typisk opdele præmien. Er forsikringspræmien ikke opdelt, gælder i praksis en formodningsregel om, at 50% af præmien vedrører arbejdstid og 50% af præmien fritid Telefon, herunder mobiltelefon Reglerne om beskatning af fri telefon er ændret med virkning fra den 1. januar Til og med 2011 var fri telefon omfattet af reglerne om multimedieskat, som nu er ophævet. Fra 2012 beskattes medarbejdere, der af arbejdsgiveren får stillet en telefon til rådighed for privat brug, af kr. årligt (2012). Har en medarbejder kun fri telefon til rådighed en del af året, beskattes medarbejderen af et forholdsmæssig beløb svarende til antallet af måneder, hvor medarbejderen har fri telefon til rådighed. For ægtefæller gælder der en rabat, således at det skattepligtige beløb reduceres med 25% for hver ægtefælle, når begge ægtefæller beskattes af fri telefon. Det betyder, at det skattepligtige beløb for ægtefæller, der beskattes af fri telefon hele året, reduceres fra kr. til kr. årligt. Det er en betingelse for opnåelse af ægtefællerabat, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri telefon, herunder internet, udgør mindst kr. årligt. 26 Løngoder beskatning af personalegoder

27 Page Title 2 Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder Ved fri telefon forstås fastnet- og mobiltelefoner. Telefonbegrebet omfatter herudover også små håndholdte computere som fx PDA er, smartphones og lignende, hvis hovedfunktion er telefoni. Det er rådigheden over fri telefon, der beskattes. Det er således uden betydning, om medarbejderen rent faktisk anvender telefonen privat. I praksis medfører dette, at hvis medarbejderen blot en enkelt gang tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i privatsfæren, og der er en formodning for privat rådighed over telefonen. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på medarbejderens bopæl vil altid udløse beskatning af fri telefon. En arbejdsmobiltelefon eller lignende, der alene anvendes til erhvervsmæssige opkald, udløser ikke beskatning af fri telefon, selvom mobiltelefonen tages med hjem til bopælen, såfremt telefonen er nødvendig for arbejdet, arbejdsgiveren og medarbejderen har indgået en tro- og love erklæring om, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren fører en vis kontrol hermed. Enkeltstående private opkald fra telefonen udløser ikke beskatning af medarbejderen. Det har formodningen imod sig, at en telefon, der helt eller delvis finansieres gennem løntræk hos medarbejderen, er en arbejdstelefon. En telefon, der stilles til rådighed for medarbejderen via en bruttolønsreduktion, udløser således altid beskatning af fri telefon med kr. årligt. Flere af hvert gode Der er grænser for antallet af telefoner, computere og internetforbindelser, som en arbejdsgiver kan stille til rådighed for medarbejderens private benyttelse. Det må afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejderen eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed: fx at medarbejderen har flere boliger, eller at den ene telefon har begrænset anvendelsesmulighed. Er der ikke en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles flere af hvert gode til privat rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien af det yderligere gode. 27

28 Får en medarbejder sin tv-licens betalt af arbejdsgiveren, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien 2.34 Tv-licens Får en medarbejder sin tv-licens betalt af arbejdsgiveren, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien. Den skattepligtige værdi er det beløb, som medarbejderen selv ville skulle betale i licens. Arbejdsgiveren har oplysningspligt, og der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag. TV-pakker Tilsvarende er arbejdsgiverens betaling af abonnementsudgifter til betalingskanaler, så som Canal Digital, skattepligtig for medarbejderen. Indgår kanalerne som en del af et arbejdsgiverbetalt bredbånd, kan arbejdsgiverens betaling af kanalerne være omfattet af reglerne om fri telefon mv. Dette gælder dog kun, for så vidt at tv-kanalerne kan anses for at være en integreret og sædvanlig del af abonnementet, og hvis tv-kanalerne ikke kan udskilles fra abonnementet på bredbånd Uddannelses- og kursusudgifter Der er skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af udgifter til alle typer af uddannelser inden for grund-, efter- og videreuddannelse. Der kan være tale om korte eller mellemlange videregående uddannelser, længerevarende videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere udannelsesinstitutioner, fx merkonom og HD. Endvidere er alle typer af efter- og videreuddannelser, som erhverves i tilknytning til ovennævnte, fx diplom- og masteruddannelser på handelshøjskoler, omfattet. Det er uden betydning, om kurset afholdes som et internt eller eksternt kursus. Ligeledes er varigheden af kurset uden betydning. Skattefriheden forudsætter, at uddannelsen eller kurset ikke er af privat karakter for medarbejderen. Dog er visse kurser inden for erhvervsuddannelser fritaget. Fx er udgifter til opnåelse af kørekort inden for mekanikeruddannelsen skattefrie for medarbejderen. Af skattefrie ydelser kan nævnes skole- og deltagerbetaling, bøger, kost og logi efter standardsatser eller de faktiske udgifter samt befordringsgodtgørelse efter den lave sats. Heller ikke interne eller eksterne kurser, som medarbejderen deltager i på foranledning af arbejdsgiveren og i arbejdsgiverens tjeneste, medfører beskatning. Betaler arbejdsgiveren eksempelvis for et eksternt kursus eller konsulentassistance som led i medarbejderens fratrædelse, beskattes medarbejderen ikke, da kurset mv. forbedrer medarbejderens muligheder for at finde nyt arbejde efterfølgende. Eksterne teambuilding - eller kick-off -arrangementer vil heller ikke være skattepligtige for medarbejderne Vaccination Betaler arbejdsgiveren for vaccination af medarbejderne for at begrænse sygefraværet, udløser det ingen beskatning, såfremt vaccinationen ikke er af væsentlig økonomisk værdi og tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som led i virksomhedens generelle personalepleje. Det er en betingelse for skattefriheden, at vaccinationen fysisk foregår på arbejdspladsen. Arbejdsgiverbetalt vaccination af medarbejderne uden for arbejdspladsen udløser således beskatning, medmindre vaccinationen er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, jf. afsnit 1.5, eller bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. afsnit Løngoder beskatning af personalegoder

29

30 3 Skematisk oversigt Medarbejdergode Om godet i øvrigt Skattepligt/Baga telgrænsen (B) Værdiansættelse AM-bidrag A-skat Oplysningspligt Avis Til brug for arbejdet Nej, hvis under bagatel grænsen, (B) Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej Beklædning Ønsket af arbejdsgiver med tydeligt logo Nej, hvis under bagatel grænsen på kr , (B) Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej Bil Til rådighed for privat kørsel Ja 25% op til kr., 20% af resten Ja Ja Ja, i rubrik 13 og 19 Bonuspoint Bredbånd/ADSL Flyselskaber, der giver bonuspoint ved erhvervsmæssig flytransport Med opkobling til arbejdsgivers interne netværk Ja Markedsværdi Nej Nej Nej. Medarbejderen skal selvangive værdien Nej Ingen Nej Nej Nej Broafgifter Til rådighed for kørsel mellem hjem og arbejde Nej, hvis man undlader at fratrække brofradrag ved opgørelse af befordringsfradraget Ingen Nej Nej Nej Bøder Firmasport/ motionsfaciliteter Firmasport/ motionsfaciliteter Flytteudgifter Private eller erhvervsmæssige Til rådighed på arbejdet Refusion af private fitnesskort o.lign. Forflyttelse betalt af arbejdsgiver efter regning Ja Arbejdsgiversudgift Ja Ja Ja, i rubrik 55 (Hvis arbejdstager selv betaler bøden, skal der ikke indberettes) Nej Ingen Nej Nej Nej Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i rubrik 13 Nej Ingen Nej Nej Nej Flytteudgifter Privat flytning Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, rubrik 13 Fortæring ved overarbejde Gratis mad og drikke ved overarbejde Nej, hvis under bagatel grænsen på kr , (B) Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej 30 Løngoder beskatning af personalegoder

31 Page Title 3 Skematisk oversigt Medarbejdergode Om godet i øvrigt Skattepligt/Baga telgrænsen (B) Værdiansættelse AM-bidrag A-skat Oplysningspligt Fortæring restaurant Møder internt Nej Ingen Nej Nej Nej Fratrædelsesgodtgørelse Godtgørelse fra arbejdsgiver ved fratræden Ja Der betales skat af den andel af beløbet, som overstiger kr. Ja Ja Ja, i rubrik 69 Fri befordring Frikort mv. til offentlig transport Nej, hvis man undlader at fratrække brofradrag ved opgørelse af befordringsfradraget Ingen Nej Nej Ja, afkrydsning i rubrik 63 Helårsbolig For hovedaktionær til privat benyttelse Ja Se afsnit 2.13 Ja Nej Ja, i rubrik 50 Helårsbolig For alm. ansatte til privat benyttelse Ja Skatterådets skematiske satser Nej Nej Ja, i rubrik 50 og 67 Hjemme-pc/ arbejdsplads Inkl. alt tilbehør, og såfremt betingelser om skattefrihed er opfyldt Nej Ingen Nej Nej Nej Hjemme-pc via bruttolønsreduktion, ej omfattet af overgangsreglen Inkl. alt tilbehør Ja 50% af udstyrets nypris i alle de år, udstyret er til rådighed Ja Nej Ja, i rubrik 56 Hjemme-pc via bruttolønsreduktion og omfattet af overgangsreglen Inkl. alt tilbehør Ja kr. årligt Ja Ja Ja, månedlig indberetning i rubrik 20 og rubrik 13 Hjemme-pc delvist arbejdsgiverbetalt Indkøbsordninger hos andre firmaer Arbejdsgiver betaler 25%, og medarbejder betaler 75% - aftale indgået før den 22. april 2009 Aftaler indgået firmaer imellem til gavn for medarbejderne Nej Ingen Nej Nej Ja, i rubrik 66 indberettes medarbejderens egenbetaling Nej Ingen Nej Nej Nej Jubilæum medarbejder (5, 10, 15, 20 og 30 år) Gavekort Ja Det anførte beløb Ja Ja Ja, i rubrik 13 Jubilæumsgratiale 25, 35 eller større antal år deleligt med 5 Godtgørelse fra arbejdsgiver ved medarbejders jubilæum Ja Der betales skat af den andel af beløbet, som overstiger kr. Ja Ja Ja, i rubrik 69. Indbetales beløbet til pension oplyses dette i felt 70 31

32 Medarbejdergode Kantineordninger Kantineordninger Om godet i øvrigt Arbejdsgiver betaler alle kantineudgifter Arbejdsgiver yder et tilskud Skattepligt/Baga telgrænsen (B) Værdiansættelse AM-bidrag A-skat Oplysningspligt Ja Arbejdsgivers udgift Nej Nej Ja, i rubrik 55 Nej Ingen Nej Nej Nej Kreditkort Udstedelses- og fornyelsesgebyr Ja, (B) Arbejdsgivers udgift kan falde ind under begge bagatelgrænser på enten kr. eller kr. Nej Nej Nej Kunstforening Kørselsgodtgørelse Kørselsgodtgørelse Tilskud fra arbejdsgiver Faste månedlige beløb, betalt benzinkort Erhvervsmæssig kørsel op til Skatterådets satser Nej Ingen Nej Nej Nej Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i rubrik 13 Nej Ingen Nej Nej Ja, i rubrik 48 Lejlighedsgaver Fødselsdage, jul, nytår mv. Nej, hvis værdien er under 700 kr. Arbejdsgivers udgift Nej Nej Nej Lystbåd For hovedaktionærer m.fl. til privat benyttelse Ja 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering (104% pr. år) Ja Nej Ja, værdi i rubrik 52 og angivelse af kode 61 (hovedaktionærer)/ kode 60 (medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning) i rubrik 68 Lystbåd For alm. ansatte til privat benyttelse Ja 2% pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering Nej Nej Ja, i rubrik 52 Mobiltelefon Mobiltelefon Kun erhvervsmæssig anvendelse Til rådighed for privat anvendelse Nej Ingen Nej Nej Nej Ja kr. årligt Ja Ja Ja, månedlig indberetning i rubrik 20 og rubrik 13 Motorcykel Til privat kørsel Ja Markedsværdien (fastsættes skønsmæssigt) Nej Nej Ja, i rubrik Løngoder beskatning af personalegoder

33 Page Title 3 Skematisk oversigt Medarbejdergode Om godet i øvrigt Skattepligt/Baga telgrænsen (B) Værdiansættelse AM-bidrag A-skat Oplysningspligt Parkering Ved arbejdspladsen Nej Ingen Nej Nej Nej Parkering Ved hjemmet Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i rubrik 55 Personalelån Rente lig med eller højere end referencerenten Nej Ingen Nej Nej Nej Personalelån Rente lavere end referencerenten Ja Forskellen mellem referencerenten og den fastsatte rente Nej Nej Ja, i rubrik 56 Rejser forretnings-/ studierejser Rejser ferie Overvejende fagligt indhold Uden fagligt indhold (betalt direkte af arbejdsgiver) Nej Ingen Nej Nej Nej Ja Arbejdsgivers udgift Nej Nej Ja, i rubrik 55 Rejser - kombinerede Ferie under eller i forlængelse af tjenesterejse Nej, hvis under bagatelgrænsen, (B) Medarbejderens besparelse Nej Nej Nej Rejser - belønning Rejse givet som belønning for ekstra indsats (udlæg efter regning) Ja Arbejdsgivers udgift Ja Ja Ja, i rubrik 13 Sommerbolig For hovedaktionærer til privat benyttelse Ja 50% af ejendomsvurderingen i ugerne og 25% i årets resterende uger (16,25% pr. år) Ja Nej Ja, i rubrik 51 og 68 Sommerbolig For alm. ansatte til privat benyttelse Ja 50% af ejendomsvurderingen i ugerne og 25% i årets resterende uger Nej Nej Ja, i rubrik 51 (krydsmarkering i rubrik 62, hvis sommerbolig i udlandet) Sponsorbilletter Sponsorbilletter Fribilletter, hvor arbejdsgiver er sponsor for arrangementet Skattepligtige sponsorbilletter, hvis værdi overstiger kr. Nej Ingen Nej Nej Nej Ja, (B) Markedsværdien Nej Nej Ja, i rubrik 55 33

34 Medarbejdergode Sundhedsbehandling Sundhedsbehandling Syge- og ulykkesforsikring Syge- og ulykkesforsikring Om godet i øvrigt Generel ordning som omfatter lægefagligt begrundet behandling Generel ordning behandling af misbrug, herunder rygeafvænning Heltidsdækning forsikringssum under kr. Heltidsdækning forsikringssum over kr. Skattepligt/Baga telgrænsen (B) Værdiansættelse AM-bidrag A-skat Oplysningspligt Ja Arbejdsgiversudgift Ja Ja Ja, i rubrik 26 og rubrik 13 Nej Ingen Nej Nej Nej Nej Ingen Nej Nej Nej Ja 50% af præmien Nej Nej Ja, i rubrik 55 Telefon Til privat rådighed Ja kr. årligt Ja Ja Ja, månedlig indberetning i rubrik 20 og i rubrik 13 Tv-kanaler Integreret i bredbåndet Ja kr. (2012) Ja Ja Ja, i rubrik 20 og rubrik 13 Tv-kanaler Tv-licens Uddannelses-/ kursusudgifter Ikke integreret i bredbåndet Inkl. betalte abonnementsudgifter Grund-, efter- og videreuddannelse Ja Arbejdsgivers udgift Nej Nej Ja, i rubrik 55 Ja Arbejdsgivers udgift Nej Nej Ja, i rubrik 53 Nej Ingen Nej Nej Nej, dog ja i rubrik 48 fsva. diæter, logi, kørselsgodtgørelse (faste satser) Vaccination Generel ordning Nej, hvis under bagatelgrænsen Ingen Nej Nej Nej 34 Løngoder beskatning af personalegoder

35

36 Ernst & Young Assurance Tax Transactions Advisory Ernst & Young er et af verdens førende revisions- og rådgivningsfirmaer. Vores ansatte verden over forenes af vores fælles værdier og et stærkt og kontinuerligt fokus på kvalitet. Vi gør en forskel ved at hjælpe vores medarbejdere, vores kunder og vores omgivende samfund til at realisere deres potentiale. For mere information se venligst Ernst & Young henviser til et eller flere medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, et engelsk company limited by guarantee. Hvert enkelt medlem af denne globale organisation udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited yder ikke kunderådgivning. I Danmark er Ernst & Young Godkendt Revisionspartnerselskab et partnerselskab indregistreret i Danmark og medlem af Ernst & Young Global Limited. Denne publikation er udarbejdet af Ernst & Young alene til orientering. Oplysningerne i denne publikation tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. EYGM Limited og alle medlemmer af den globale Ernst & Young-organisation fraskriver sig ansvaret for ethvert tab, som måtte opstå ved, at brugere handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i publikationen. I konkrete sager opfordres brugere i stedet til at henvende sig til Ernst & Youngs rådgivere, inden der disponeres Ernst & Young All Rights reserved 0712