Energibesparelse for Ventilationsvinduet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibesparelse for Ventilationsvinduet"

Transkript

1 Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR ISSN

2 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for firmaet PC Vinduer og Døre A/S. Konklusion Energiberegninger på en prototype af Ventilationsvinduet (1,23 x 1,48 m) med almindelige ventiler og en konstant luftstrøm på 20 m 3 /h viser, at der kan opnås en årlig energibesparelse på 95 kwh for en sydvendt placering, når referencen er et tilsvarende vindue med almindelige friskluftventiler og med samme konstante luftstrøm, men ingen forvarmning af den tilførte udeluft. Energibesparelsen er omkring kwh for øst, vest og nordvendte vinduer. Sammenlignes referencen med Ventilationsvinduet med automatiske ventiler og variabel luftstrøm på 8-25 m 3 /h afhængig af den opnåelige indblæsningstemperatur, hvor luftstrømmen er væsentligt reduceret på især kolde og solfattige dage, viser beregningerne at energibesparelsen er ca. 425 kwh for alle fire hovedorienteringer af vinduet. De ovenfor angivne energibesparelser er baseret på beregninger af U- og g-værdierne for hver enkelt time i fyringssæsonen. De beregnede gennemsnitlige værdier for fyringssæsonen er angivet nedenfor: Vindue Reference Ventilationsvinduet Automatiske ventiler Ventilationsvinduet Almindelige ventiler U trans [W/m 2 K] 1,79 2,15 2,44 U vent [W/m 2 K] 6,24 1,77 4,75 g direkte [-] 0,31 0,32 0,33 g diffus [-] 0,65 0,66 0,67 Energibesparelsen for Ventilationvinduet er betragtelig, da referencen er dårlig (ingen varmegenvinding på ventilationsluften). Referencen er dog rimelig set i forhold til at man ved vinduesudskiftning og nybyggeri oftest anvender mekanisk udsugning og traditionelle vinduer med almindelige friskluftventiler. 1

3 1 Formål Formålet er at beregne den årlige energibesparelse for en prototype af Ventilationsvinduet med automatisk spalteventiler i overkarm og standard CEN-mål (123x148cm) set i forhold til et tilsvarende Ventilationsvindue med almindelig ventiler og et traditionelt vindue med almindelig ventiler. Besparelsen beregnes på baggrund af detaljerede beregninger af de effektive U-og g- værdier inkl. effekt af ventilationsforhold samt beregninger af energitilskuddet ud fra vejrdata for fyringssæsonen. Beregningerne udføres baseret på en model af ventilationsvinduet i programmet WIS (Window Information System) [1]. Der foretages beregninger af g- og U-værdierne for forskellige relevante kombinationer af solbestrålingsstyrke, udetemperatur og luftmængde, således at de nævnte tre tilfælde er dækket ind: A. Referencevindue: Traditionelt vindue med almindelige ventiler (konstant luftstrøm på 20 m 3 /h, ude-ind) B. Ventilationsvindue med automatiske ventiler (varierende luftstrøm på 8 25 m 3 /h / indblæsningstemperatur på 13,5 30,0 C, ude-ind via mellemrum) C. Ventilationsvindue med almindelige ventiler (konstant luftstrøm 20 m 3 /h, ude-ind via mellemrum) Regressionsudtryk for g og U findes vha. af programmet Datafit [2], hvor de relevante parametre indgår som udtrykkets variable. Udtrykkene for g og U benyttes herefter sammen med vejrdata fra det danske referenceår DRY (timeværdier) til at beregne det summerede energitilskud for fyringssæsonen for de tre nævnte tilfælde og fire hovedorienteringer af lodrette vinduer, således at den årlige energibesparelse kan bestemmes. Det skal bemærkes at det kun er selve glasdelen af vinduet der behandles. Varmetabet fra rammekarm delen vil tilnærmelsesvis være det samme i de undersøgte tilfælde, og beregnede energibesparelser vil derfor også omtrent gælde for vinduet som helhed. 2

4 2 Modellering Prototypen af Ventilationsvinduet er udført som et Dannebrogsvindue med 4 indvendige og 4 udvendige udadgående rammer med stort luftmellemrum. Den udvendige ramme er forsynet med 3 mm kittet jernfattigt glas for optimal solenergitransmittans, den indvendige ramme er forsynet med 4 mm glas med en hård lavemissionsbelægning. Vinduets mål er 1,23 x 1,48 m (b x h), svarende til standard CEN-mål, og de tilsvarende transparente mål er 0,929 x 1,179 m. Den transparente del af vinduet antages med bl.a. baggrund i udleverede tegninger at have følgende opbygning (udfra ind): 3 mm jernfattigt glas (type Pilkington OptiWhite) 68 mm luftfyldt hulrum 4 mm lavenergiglas (type Pilkington K Glass) Vinduet egenskaber i form af U- og g-værdierne ændrer sig med omgivelserne forhold svarende til temperatur, intensitet af og indfaldsvinkel for solstråling. Desuden vil størrelsen af luftmængden mellem glaslagene have betydning for egenskaberne. 2.1 Beregningsforudsætninger og definitioner i WIS Beregningerne foretages som omtalt i programmet WIS [1]. Varmetabet i tilfælde med ventilerede hulrum beregnes i WIS som summen af tre bidrag: Konvektive tab fra rummet til vinduessystemet (U conv ) Strålingsmæssige tab fra rummet til vinduessystemet (U ir ) Ventilationstab fra rummet til vinduessystemet (U vent ) U-værdierne defineres i WIS som mørke værdier, dvs. uden påvirkning af solstrålingen. Varmetransmissionskoefficienten U trans er summen af U conv og U ir, mens U vent kan beskrives som den varmetilførsel, der er nødvendig for at opvarme den luft der forlader hulrummet (forvarmet) til indetemperatur. Det vil sige at genvindingseffekten af varmetransmissionstabet gennem ruden indgår i U vent. Varmetransmissionstabet beregnes ud fra nedenstående udtryk: Q gl, trans = ( hci + hri ) Agl ( Ti + Tgl, i ) Hvor: h ci er konvektionskoefficienten indvendigt [W/m 2 K] h ri er strålingskoefficienten indvenigt [W/m 2 K] A gl er glasarealet [m 2 ] T i er indetemperaturen T gl,i er overfladetemperaturen på indersiden af glasset [ C] Ventilationstabet beregnes ud fra nedenstående udtryk: Q gl, vent = ρ c p qv W ( Ti Tgab, out ) 3

5 Hvor: ρ er densiteten af luft [kg/m 3 ] c p er den specifikke varmekapacitet af luft [J/kgK] q v er luftstrømmen i hulrummet pr. meter hulrum [m 3 /s m] W er bredden af hulrummet [m] T gab,out er temperaturen af den forvarmede luft der forlader hulrummet. U-værdierne beregnes i WIS ud fra temperaturforskellen mellem inde- og udetemperaturen (T i og T e ). De to U-værdier defineres således: U U trans vent = = A A Q gl Q gl gl, trans, dark ( T ( T i T ) gl, vent, dark i e T ) e Det skal bemærkes, at når der trækkes udeluft via hulrummet mellem glaslagene og ind i rummet, kortsluttes den isolerende effekt. I dette tilfælde vil den beregnede U-værdi afhænge betydeligt af udetemperaturen og luftmængden, som begge bestemmer varmestrømmen fra rum til udeklima. Dette kan medføre meget høje U-værdier. Det er vigtigt at forstå hvordan g-værdien (den total solenergitransmittans) er defineret, når der er ventilerede hulrum i vinduessystemet. g-værdien består af fire bidrag: g = τ + g + g + g direct conv ir vent Hvor: Τ direct er den direkte transmitterede solstråling (direkte og diffus solstråling) gennem vinduessystemet g conv, g ir og g vent er de indirekte transmitterede solstrålingsbidrag. Disse indirekte solstrålingsbidrag beregnes ud fra to beregninger: Situation A: Uden solstråling. Alle temperaturer og varmestrømme i systemet beregnes. Situation B: Med solstråling. Alle temperaturer og varmestrømme i systemet beregnes. g conv er defineret som forskellen mellem den konvektionsrelaterede varmestrøm til rummet i situation B og situation A. g ir er defineret som forskellen mellem den strålingsrelaterede varmestrøm til rummet i situation B og situation A. g vent er defineret som forskellen mellem den ventilationsrelaterede varmestrøm til rummet i situation B og situation A. Udeluftstrømmen gennem vinduet og til rummet i de to situationer A og B er konstant. Luften i hulrummet bliver opvarmet af solen i situation B og derfor vil varmestrømmen til rummet pga. ventilationen være større i situation B end i situation A. Derfor vil g vent være positiv og repræsenterer den andel af solenergien, der rammer vinduet, som transporteres ind i rummet i kraft af luftstrømmen i systemet. De enkelte bidrag til g-værdien, idet konvektion og strålingsbidrag sammenlagt benævnes g trans (transmitteret) kan beskrives ved følgende formler: 4

6 g direct Q = gl, sol, direct, m. sol A gl I sol g trans Q = gl, trans, dark A gl Q I gl, trans, m. sol sol g vent Q = gl, vent, dark A gl Q I gl, vent, m. sol sol I sol er den udvendige solbestrålingsstyrke fra direkte, diffus og reflekteret solstråling. 5

7 3 Beregning af U- og g-værdier Udgangspunktet for at kunne bestemme de energimæssige egenskaber er beregninger af U- og g- værdier for forskellige kombinationer af de parametre som U- og g-værdier afhænger af, svarende til udetemperatur, luftmængde, solbestrålingsstyrke og indfaldsvinkel for solstråling. I Tabel 1 er vist hvilke værdier af disse parametre, der er anvendt i beregningerne. Tabel 1. Parametre der påvirker U- og g-værdierne og overordnede anvendte værdier for disse. Parameter Symbol Enhed Værdier Indetemperatur T i C 20 Udetemperatur T u C -20; -10; 0; 8; 20; 30 Luftmængde q v m 3 /h 8; 12; 16; 20; 25 Solbestrålingsstyrke I W/m 2 20; 200; 400; 700; 1000 Indfaldsvinkel i 0; 10; 20; 30; 40; 50; 60; 70; 80; Referencevindue Referencevinduet er et traditionelt vindue med almindelige friskluftventiler. Referencevinduets varmetekniske egenskaber kan beregnes i WIS ud fra en enkelt beregning (med luftmængde på 0 m 3 /h). Resultatet af denne beregning fremgår nedenstående Tabel 2. Tabel 2. Beregnede U-værdier for referencevinduet. Uconv 0,702 Uir 1,090 Uvent 0,000 Utrans 1,792 Ventilationstabet beregnes ud fra sammen luftmængde som Ventilationsvinduet med almindelige ventiler og med konstant luftmængde svarende til 20 m 3 /h. Tabel 3. Beregnede g-værdier som funktion af indfaldsvinkel. i Diffus g Der er behov for at finde et funktionsudtryk, der udtrykker sammenhængen mellem indfaldsvinkel og g-værdi på bedst mulig måde. En regressionsanalyse i programmet Datafit viser at et 6 grads polynomium er et passende funktionsudtryk, hvor afvigelser mellem de beregnede værdier og de fittede værdier er lille - jf. Figur 1. 6

8 g-værdi [-] 0,800 0,700 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0, Indfaldsvinkel [grader] Fittet WIS Figur 1. g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen, beregnet i WIS og Datafit. 3.2 Ventilationsvindue med variabel luftstrøm Luftmængden bestemmes ud fra oplyste samhørende værdier af luftmængde og lufttemperatur (indblæsningstemperatur) på de forskellige friskluftmængder der tilføres gennem Ventilationsvinduet til det bagvedliggende rum, som resultat af den automatiske 3 vejs-ventil i vinduet (se Tabel 4). For indblæsningstemperaturer under 13,5 C antages en luftmængde på 8 m 3 /h. Tabel 4. Forudsatte samhørende værdier af luftmængde og lufttemperatur/indblæsningstemperatur på den friske luft, der ledes ind i bunden af kassevinduet, op gennem luftmellemrummet og videre ind i bygningen. q v [m 3 /h] ,5 25 T ind [ C] 13,5 16,7 19, ,5 30 Luftmængden afhænger altså af indblæsningstemperaturen, som afhænger af udetemperaturen (T u ) og solbestrålingsstyrken (I sol ). For at bestemme et funktionsudtryk er der foretaget beregninger for forskellige solbestrålingsstyrker og luftmængder. For hver kombination af disse to parametre er udetemperaturen tilpasset så den tilhørende indblæsningstemperatur opnås. Der er efterfølgende foretaget regressionsanalyser, der har resulteret i følgende funktionsudtryk for varmetabet med to variable og med en acceptabel nøjagtighed: U trans = a+b*x1+c*x1^2+d*x1^3+e*x1^4+f*x2+g*x2^2+h*x2^3+i*x2^4+j*x2^5 U vent = a+b*x1+c*x2+d*x1^2+e*x2^2+f*x1*x2+g*x1^3+h*x2^3+i*x1*x2^2+j*x1^2*x2 Hvor x1 er solbestrålingsstyrken og x2 er udetemperaturen. I Figur 2 er vist kurver for U-værdiernes afhængighed af udetemperaturen ved en solbestrålingsstyrke på 400 W/m 2. I Figur 3 er vist 3D afbildinger. 7

9 5,00 4,50 4,00 Uvent [W/m2K] 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 Utrans WIS Uvent WIS Uvent Fittet Utrans Fittet 1,00 0,50 0, Udetemperatur [C] Figur 2. 2D-kurver for transmissions- og ventilationstabets afhængighed af udetemperaturen. Solbestrålingsstyrke I = 400 W/m 2. Det ses af Figur 2 at der mht. U trans er tale om et godt fit, da de to kurver er omtrent sammenfaldende. For U vent er fittet også fint, undtagen i et forholdsvis snævert interval omkring en udetemperatur på 5 C, hvor afvigelsen fra WIS er maksimalt 14%. Hvis der ikke er solbestråling på vinduet ligger intervallet med et dårligt fit omkring 10 C. Samlet set vurderes funktionsudtrykket at være tilfredsstillende nøjagtigt, da udetemperatur og solbestrålingsstyrke i meget store dele af fyringssæsonen ikke ligger på den mindre nøjagtige del af kurven. Figur 3. 3D kurver for transmissionstabets (øverst) og ventilationstabet (nederst) afhængighed af udetemperatur og solbestrålingsstyrke. 8

10 g-værdien er stort set uafhængig af solbestrålingsstyrken. Udtrykket for g vil derfor have to variable, svarende til indfaldsvinklen og udetemperaturen (luftmængden). g-værdien varierer kun et par procent for fastholdt indfaldsvinkel og udetemperaturer mellem -20 og 20 C. Funktionsudtrykket findes for en repræsentative/gennemsnitlig solbestrålingsstyrke på 400 W/m 2. Et 5 grads polynomium beskriver bedst sammenhængen mellem indfaldsvinkel og udetemperatur. g-værdien for diffus stråling er beregnet til 0,667, svarende til middelværdien for luftmængder på 8-20 m 3 /h. 3.3 Ventilationsvindue med konstant luftstrøm Der regnes med en konstant luftmængde på 20 m 3 /h. U-værdier er konstante ved ændringer i solbestrålingsstyrken (mørke værdier). U-værdierne afhænger derfor kun af udetemperaturen, der vil indgå som eneste variable i udtrykket for U-værdierne. En regressionsanalyse viser at et 4 ordens polynomium er et passende funktionsudtryk for U-værdier. Kurverne for U-værdiernes afhængighed af udetemperaturen er vist i Figur 4. Det ses at der er god overensstemmelse mellem WIS og funktionsudtrykkene. 6 5 U-værdi [W/m2K] Utrans WIS Uvent WIS Utrans Fittet Uvent Fittet Udetemperatur [C] Figur 4. Kurver for transmissions- og ventilationstabets afhængighed af udetemperaturen ved konstant luftstrøm på 20 m 3 /h. g-værdien er stort set uafhængig af solbestrålingsstyrken og udetemperaturen. Udtrykket for g vil derfor kun have indfaldsvinklen som variabel, og beregnes for en repræsentative/gennemsnitlig solbestrålingsstyrke (400 W/m 2 ) og udetemperatur (8 C). g-værdien for diffus stråling er beregnet til 0,673. 9

11 g-værdi [-] 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Indfaldsvinkel [grader] WIS Fittet Figur 5. g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen, beregnet i WIS og ud fra regressionsudtryk for en solbestrålingsstyrke på 400 W/m 2 og en udetemperatur på 8 C. 10

12 4 Beregning af energitilskud På baggrund af de beregnede U- og g-værdier samt DRY vejrdata (timeværdier) kan der beregnes energitilskud for fyringssæsonen for de tre undersøgte vinduer og fire hovedorienteringer (syd, vest, øst, nord). Herved kan Ventilationvinduets energibesparelse ved hhv. variabel (vindue B) og konstant luftstrøm (vindue C) bestemmes. Som fyringssæson er antaget perioden 24/9 13/5. Konverteringen fra DRY soldata til solbestrålingsstyrker (direkte, diffus og reflekteret stråling) på de enkelte flader er foretaget ved at anvende Perez solalgoritmer [3]. Den reflekterede stråling beregnes som 20% af vandret globalstråling. Det er antaget en lodret vinduesplacering. Der er kun foretaget beregninger for den transparente del af ventilationsvinduet. Det kan dog antages at varmetabet fra ramme-karm delen tilnærmelsesvis er det samme for de undersøgte vinduer, hvorved de beregnede energibesparelser gælder for vinduet som helhed. Beregningsresultaterne i form af effektive U- og g-værdier, energitilskud og energibesparelser er vist i Tabel 5, Tabel 6 og Tabel 7. Tabel 5. Effektive U- og g-værdier (gennemsnitlige værdier for fyringssæsonen). Vindue A B C U trans [W/m 2 K] 1,79 2,15 2,44 U vent [W/m 2 K] 6,24 1,77 4,75 g direkte [-] 0,31 0,32 0,33 g diffus [-] 0,65 0,66 0,67 Det ses af Tabel 5 at transmissionstabet U trans ( mørk værdi ) som forventet er større for Ventilationsvinduet svarende til vindue B og C på grund af luftstrømmen mellem glaslagene. Det ses også at ventilationstabet naturligvis er mindre for ventilationsvinduet og at ventilationstabet for Ventilationsvinduet med automatiske ventiler og varierende luftstrøm er betydeligt mindre end for det tilsvarende med almindelige ventiler og konstant luftstrøm. Det ses endvidere at der er tale om relativt små forskelle mellem de beregnede g-værdier for de enkelte vinduer. Effekten af solen på transmissions- og ventilationstab er indregnet i g-værdierne. Tabel 6. Energitilskud (inkl. ventilationstab). kwh/m 2 kwh Vindue A B C A B C syd vest øst nord Tabel 7. Energibesparelse i forhold til referencevindue (vindue a). kwh/m2 kwh Vindue A B C A B C syd vest øst nord

13 Det fremgår af Tabel 7, at prototypen af Ventilationsvinduet med almindelige friskluftventiler og en konstant luftstrøm på 20 m 3 /h giver anledning til en energibesparelse på 95 kwh for en sydvendt placering, når reference er et tilsvarende vindue med almindelige ventiler i overkarmen og altså ingen forvarmning af den tilførte udeluft. Det skal bemærkes at energibesparelsen er omtrent den samme for øst, vest og nordvendte vinduer. Sammenlignes referencen med Ventilationsvinduet med automatiske ventiler og variabel luftstrøm, hvor luftstrømmen er væsentligt reduceret på især kolde og solfattige dage, viser beregningerne at energibesparelsen konstant er ca. 425 kwh for alle orienteringer af vinduet. Det skal bemærkes at energibesparelsen for Ventilationvinduet netop er betragtelig, da referencen er dårlig (ingen varmegenvinding), men referencen er dog realistisk, set i forhold til at alternativet til et ventilationsvindue ved vinduesudskiftning og nybyggeri, som for nuværende ofte er vinduer med almindelige friskluftventiler i huse med mekanisk udsugning. 12

14 5 Referencer [1] WIS, version Frit tilgængeligt på [2] Datafit, version Frit tilgængelig på [2] Perez, R., Ineichen, P. og Seals, R. (1990) Modeling daylight availability and irradiance components from direct and global irradiance, Solar Energy, vol. 44, p

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU

VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer

Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov

Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse

Læs mere

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås

Læs mere

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning

MicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5

Læs mere

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde

Jacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,

Læs mere

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer

Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer Toke Rammer Nielsen Svend Svendsen Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-03-03 2003 ISSN 1393-402x Forord Projektet

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Vinduer til Fremtiden

Vinduer til Fremtiden Vinduer til Fremtiden Revideret d. 28/3 2006 Svend Svendsen Jacob Birck Laustsen BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk, jbl@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Bygningsreglementet Nye energibestemmelser

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE

Læs mere

Termisk karakterisering af PV-vinduer

Termisk karakterisering af PV-vinduer Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4

Læs mere

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber

Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2009 Version 2 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT..

Læs mere

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone

Emne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2000 Version 4 13-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning

Type: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser

Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD DTU Byg U-009 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 10... 4 1 MULIGHEDER

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2009 Version 8 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 1... 5

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber

Vinduessystemer med dynamiske egenskaber RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder

Byfornyelse København Istedgade 43 Solskodder Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet

Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk

Læs mere

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer

Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber

Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber Karsten Duer Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-09 2001 ISSN 1601-8605 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 2. BESKRIVELSE AF THERM...2

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald

Læs mere

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.

Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Type: Aluprofil med alm. float glass Nr: F8-F5 Kildefil: Tegning fra produktoversigt Format: dwg/dxf bmp Ramme-karmprofil: Materialer (varmeledningsevne

Læs mere

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer

Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817

Læs mere

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver

Varmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet

Læs mere

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40

Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40 SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Ydelse og effektivitet for HT solfanger

Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department

Læs mere

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER

Elforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER Elforsk Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER PROJEKT Elforsk Projekt nr. 13.749.00 Version 1 Udarbejdet af CJJ og JBI Kontrolleret af KGE Forord Denne rapport er resultatet af PSO

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus

Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus Henrik Tommerup Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-xx-xx 05 ISSN 1601-8605 INDHOLD INDHOLD... 1 FORORD... 2 KONKLUSION...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD BYG DTU U-009 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...

Læs mere

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk

3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk 3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE

DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE BRUGERMANUAL OG PROGRAM DOKUMENTATION Udarbejdet ved BYG DTU Januar 2007 Diana Lauritsen s031855 Dorthe Friehling s032115 FORORD Nærværende designguide er, sammen med vedlagte

Læs mere

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning

Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Teknisk forståelse af termografiske

Teknisk forståelse af termografiske Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE

CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001 Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.

Læs mere

Anette Schack Strøyer

Anette Schack Strøyer Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her

Læs mere

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig

Læs mere

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden

Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 07, 2015 Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden Laustsen, Jacob Birck; Kragh, Jesper;

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem

HSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem Group 24 Skjult opluk Eksempler på Eref/E W værdier, begge med Ug = 1,28, Argon, Gg = 73 % og varm kant: Opluk (U f efter TI) iht. BR10: Eref -22,2 kwh/m² C - Nord -79,7 kwh/m² - Syd 124,7 kwh/m² - Øst/vest

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020

Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Svendsen, Svend ; Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2008 Document

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Måling af bygningers lufttæthed

Måling af bygningers lufttæthed V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye

Læs mere

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.

SAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne. NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Ventilationsvinduet Forslag til Grundejernes Investeringsfonds udviklingsprojekt Fremtidens vinduer til fortidens huse

Ventilationsvinduet Forslag til Grundejernes Investeringsfonds udviklingsprojekt Fremtidens vinduer til fortidens huse Ventilationsvinduet Forslag til Grundejernes Investeringsfonds udviklingsprojekt Fremtidens vinduer til fortidens huse PC-gruppen Byens Tegnestue ApS Arkitekter maa & par Søren Møller Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger

Beregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger Vejledning til Be15 og SBi- anvisning 213: Bygningers Energibehov BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 Vejledning +45

Læs mere

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)

Beregningsrapport ITC (Initial Type Calculation) Rolfsted Vinduer Ordre nr. Stokløkken 6 Sider 3 5863 Ferritslev Bilag 2 Initialer Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Beregningsrapport

Læs mere