Energibesparelse for Ventilationsvinduet
|
|
- Signe Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Henrik Tommerup Energibesparelse for Ventilationsvinduet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR ISSN
2 Forord Denne sagsrapport er udarbejdet af BYG-DTU i januar 2005 for firmaet PC Vinduer og Døre A/S. Konklusion Energiberegninger på en prototype af Ventilationsvinduet (1,23 x 1,48 m) med almindelige ventiler og en konstant luftstrøm på 20 m 3 /h viser, at der kan opnås en årlig energibesparelse på 95 kwh for en sydvendt placering, når referencen er et tilsvarende vindue med almindelige friskluftventiler og med samme konstante luftstrøm, men ingen forvarmning af den tilførte udeluft. Energibesparelsen er omkring kwh for øst, vest og nordvendte vinduer. Sammenlignes referencen med Ventilationsvinduet med automatiske ventiler og variabel luftstrøm på 8-25 m 3 /h afhængig af den opnåelige indblæsningstemperatur, hvor luftstrømmen er væsentligt reduceret på især kolde og solfattige dage, viser beregningerne at energibesparelsen er ca. 425 kwh for alle fire hovedorienteringer af vinduet. De ovenfor angivne energibesparelser er baseret på beregninger af U- og g-værdierne for hver enkelt time i fyringssæsonen. De beregnede gennemsnitlige værdier for fyringssæsonen er angivet nedenfor: Vindue Reference Ventilationsvinduet Automatiske ventiler Ventilationsvinduet Almindelige ventiler U trans [W/m 2 K] 1,79 2,15 2,44 U vent [W/m 2 K] 6,24 1,77 4,75 g direkte [-] 0,31 0,32 0,33 g diffus [-] 0,65 0,66 0,67 Energibesparelsen for Ventilationvinduet er betragtelig, da referencen er dårlig (ingen varmegenvinding på ventilationsluften). Referencen er dog rimelig set i forhold til at man ved vinduesudskiftning og nybyggeri oftest anvender mekanisk udsugning og traditionelle vinduer med almindelige friskluftventiler. 1
3 1 Formål Formålet er at beregne den årlige energibesparelse for en prototype af Ventilationsvinduet med automatisk spalteventiler i overkarm og standard CEN-mål (123x148cm) set i forhold til et tilsvarende Ventilationsvindue med almindelig ventiler og et traditionelt vindue med almindelig ventiler. Besparelsen beregnes på baggrund af detaljerede beregninger af de effektive U-og g- værdier inkl. effekt af ventilationsforhold samt beregninger af energitilskuddet ud fra vejrdata for fyringssæsonen. Beregningerne udføres baseret på en model af ventilationsvinduet i programmet WIS (Window Information System) [1]. Der foretages beregninger af g- og U-værdierne for forskellige relevante kombinationer af solbestrålingsstyrke, udetemperatur og luftmængde, således at de nævnte tre tilfælde er dækket ind: A. Referencevindue: Traditionelt vindue med almindelige ventiler (konstant luftstrøm på 20 m 3 /h, ude-ind) B. Ventilationsvindue med automatiske ventiler (varierende luftstrøm på 8 25 m 3 /h / indblæsningstemperatur på 13,5 30,0 C, ude-ind via mellemrum) C. Ventilationsvindue med almindelige ventiler (konstant luftstrøm 20 m 3 /h, ude-ind via mellemrum) Regressionsudtryk for g og U findes vha. af programmet Datafit [2], hvor de relevante parametre indgår som udtrykkets variable. Udtrykkene for g og U benyttes herefter sammen med vejrdata fra det danske referenceår DRY (timeværdier) til at beregne det summerede energitilskud for fyringssæsonen for de tre nævnte tilfælde og fire hovedorienteringer af lodrette vinduer, således at den årlige energibesparelse kan bestemmes. Det skal bemærkes at det kun er selve glasdelen af vinduet der behandles. Varmetabet fra rammekarm delen vil tilnærmelsesvis være det samme i de undersøgte tilfælde, og beregnede energibesparelser vil derfor også omtrent gælde for vinduet som helhed. 2
4 2 Modellering Prototypen af Ventilationsvinduet er udført som et Dannebrogsvindue med 4 indvendige og 4 udvendige udadgående rammer med stort luftmellemrum. Den udvendige ramme er forsynet med 3 mm kittet jernfattigt glas for optimal solenergitransmittans, den indvendige ramme er forsynet med 4 mm glas med en hård lavemissionsbelægning. Vinduets mål er 1,23 x 1,48 m (b x h), svarende til standard CEN-mål, og de tilsvarende transparente mål er 0,929 x 1,179 m. Den transparente del af vinduet antages med bl.a. baggrund i udleverede tegninger at have følgende opbygning (udfra ind): 3 mm jernfattigt glas (type Pilkington OptiWhite) 68 mm luftfyldt hulrum 4 mm lavenergiglas (type Pilkington K Glass) Vinduet egenskaber i form af U- og g-værdierne ændrer sig med omgivelserne forhold svarende til temperatur, intensitet af og indfaldsvinkel for solstråling. Desuden vil størrelsen af luftmængden mellem glaslagene have betydning for egenskaberne. 2.1 Beregningsforudsætninger og definitioner i WIS Beregningerne foretages som omtalt i programmet WIS [1]. Varmetabet i tilfælde med ventilerede hulrum beregnes i WIS som summen af tre bidrag: Konvektive tab fra rummet til vinduessystemet (U conv ) Strålingsmæssige tab fra rummet til vinduessystemet (U ir ) Ventilationstab fra rummet til vinduessystemet (U vent ) U-værdierne defineres i WIS som mørke værdier, dvs. uden påvirkning af solstrålingen. Varmetransmissionskoefficienten U trans er summen af U conv og U ir, mens U vent kan beskrives som den varmetilførsel, der er nødvendig for at opvarme den luft der forlader hulrummet (forvarmet) til indetemperatur. Det vil sige at genvindingseffekten af varmetransmissionstabet gennem ruden indgår i U vent. Varmetransmissionstabet beregnes ud fra nedenstående udtryk: Q gl, trans = ( hci + hri ) Agl ( Ti + Tgl, i ) Hvor: h ci er konvektionskoefficienten indvendigt [W/m 2 K] h ri er strålingskoefficienten indvenigt [W/m 2 K] A gl er glasarealet [m 2 ] T i er indetemperaturen T gl,i er overfladetemperaturen på indersiden af glasset [ C] Ventilationstabet beregnes ud fra nedenstående udtryk: Q gl, vent = ρ c p qv W ( Ti Tgab, out ) 3
5 Hvor: ρ er densiteten af luft [kg/m 3 ] c p er den specifikke varmekapacitet af luft [J/kgK] q v er luftstrømmen i hulrummet pr. meter hulrum [m 3 /s m] W er bredden af hulrummet [m] T gab,out er temperaturen af den forvarmede luft der forlader hulrummet. U-værdierne beregnes i WIS ud fra temperaturforskellen mellem inde- og udetemperaturen (T i og T e ). De to U-værdier defineres således: U U trans vent = = A A Q gl Q gl gl, trans, dark ( T ( T i T ) gl, vent, dark i e T ) e Det skal bemærkes, at når der trækkes udeluft via hulrummet mellem glaslagene og ind i rummet, kortsluttes den isolerende effekt. I dette tilfælde vil den beregnede U-værdi afhænge betydeligt af udetemperaturen og luftmængden, som begge bestemmer varmestrømmen fra rum til udeklima. Dette kan medføre meget høje U-værdier. Det er vigtigt at forstå hvordan g-værdien (den total solenergitransmittans) er defineret, når der er ventilerede hulrum i vinduessystemet. g-værdien består af fire bidrag: g = τ + g + g + g direct conv ir vent Hvor: Τ direct er den direkte transmitterede solstråling (direkte og diffus solstråling) gennem vinduessystemet g conv, g ir og g vent er de indirekte transmitterede solstrålingsbidrag. Disse indirekte solstrålingsbidrag beregnes ud fra to beregninger: Situation A: Uden solstråling. Alle temperaturer og varmestrømme i systemet beregnes. Situation B: Med solstråling. Alle temperaturer og varmestrømme i systemet beregnes. g conv er defineret som forskellen mellem den konvektionsrelaterede varmestrøm til rummet i situation B og situation A. g ir er defineret som forskellen mellem den strålingsrelaterede varmestrøm til rummet i situation B og situation A. g vent er defineret som forskellen mellem den ventilationsrelaterede varmestrøm til rummet i situation B og situation A. Udeluftstrømmen gennem vinduet og til rummet i de to situationer A og B er konstant. Luften i hulrummet bliver opvarmet af solen i situation B og derfor vil varmestrømmen til rummet pga. ventilationen være større i situation B end i situation A. Derfor vil g vent være positiv og repræsenterer den andel af solenergien, der rammer vinduet, som transporteres ind i rummet i kraft af luftstrømmen i systemet. De enkelte bidrag til g-værdien, idet konvektion og strålingsbidrag sammenlagt benævnes g trans (transmitteret) kan beskrives ved følgende formler: 4
6 g direct Q = gl, sol, direct, m. sol A gl I sol g trans Q = gl, trans, dark A gl Q I gl, trans, m. sol sol g vent Q = gl, vent, dark A gl Q I gl, vent, m. sol sol I sol er den udvendige solbestrålingsstyrke fra direkte, diffus og reflekteret solstråling. 5
7 3 Beregning af U- og g-værdier Udgangspunktet for at kunne bestemme de energimæssige egenskaber er beregninger af U- og g- værdier for forskellige kombinationer af de parametre som U- og g-værdier afhænger af, svarende til udetemperatur, luftmængde, solbestrålingsstyrke og indfaldsvinkel for solstråling. I Tabel 1 er vist hvilke værdier af disse parametre, der er anvendt i beregningerne. Tabel 1. Parametre der påvirker U- og g-værdierne og overordnede anvendte værdier for disse. Parameter Symbol Enhed Værdier Indetemperatur T i C 20 Udetemperatur T u C -20; -10; 0; 8; 20; 30 Luftmængde q v m 3 /h 8; 12; 16; 20; 25 Solbestrålingsstyrke I W/m 2 20; 200; 400; 700; 1000 Indfaldsvinkel i 0; 10; 20; 30; 40; 50; 60; 70; 80; Referencevindue Referencevinduet er et traditionelt vindue med almindelige friskluftventiler. Referencevinduets varmetekniske egenskaber kan beregnes i WIS ud fra en enkelt beregning (med luftmængde på 0 m 3 /h). Resultatet af denne beregning fremgår nedenstående Tabel 2. Tabel 2. Beregnede U-værdier for referencevinduet. Uconv 0,702 Uir 1,090 Uvent 0,000 Utrans 1,792 Ventilationstabet beregnes ud fra sammen luftmængde som Ventilationsvinduet med almindelige ventiler og med konstant luftmængde svarende til 20 m 3 /h. Tabel 3. Beregnede g-værdier som funktion af indfaldsvinkel. i Diffus g Der er behov for at finde et funktionsudtryk, der udtrykker sammenhængen mellem indfaldsvinkel og g-værdi på bedst mulig måde. En regressionsanalyse i programmet Datafit viser at et 6 grads polynomium er et passende funktionsudtryk, hvor afvigelser mellem de beregnede værdier og de fittede værdier er lille - jf. Figur 1. 6
8 g-værdi [-] 0,800 0,700 0,600 0,500 0,400 0,300 0,200 0,100 0, Indfaldsvinkel [grader] Fittet WIS Figur 1. g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen, beregnet i WIS og Datafit. 3.2 Ventilationsvindue med variabel luftstrøm Luftmængden bestemmes ud fra oplyste samhørende værdier af luftmængde og lufttemperatur (indblæsningstemperatur) på de forskellige friskluftmængder der tilføres gennem Ventilationsvinduet til det bagvedliggende rum, som resultat af den automatiske 3 vejs-ventil i vinduet (se Tabel 4). For indblæsningstemperaturer under 13,5 C antages en luftmængde på 8 m 3 /h. Tabel 4. Forudsatte samhørende værdier af luftmængde og lufttemperatur/indblæsningstemperatur på den friske luft, der ledes ind i bunden af kassevinduet, op gennem luftmellemrummet og videre ind i bygningen. q v [m 3 /h] ,5 25 T ind [ C] 13,5 16,7 19, ,5 30 Luftmængden afhænger altså af indblæsningstemperaturen, som afhænger af udetemperaturen (T u ) og solbestrålingsstyrken (I sol ). For at bestemme et funktionsudtryk er der foretaget beregninger for forskellige solbestrålingsstyrker og luftmængder. For hver kombination af disse to parametre er udetemperaturen tilpasset så den tilhørende indblæsningstemperatur opnås. Der er efterfølgende foretaget regressionsanalyser, der har resulteret i følgende funktionsudtryk for varmetabet med to variable og med en acceptabel nøjagtighed: U trans = a+b*x1+c*x1^2+d*x1^3+e*x1^4+f*x2+g*x2^2+h*x2^3+i*x2^4+j*x2^5 U vent = a+b*x1+c*x2+d*x1^2+e*x2^2+f*x1*x2+g*x1^3+h*x2^3+i*x1*x2^2+j*x1^2*x2 Hvor x1 er solbestrålingsstyrken og x2 er udetemperaturen. I Figur 2 er vist kurver for U-værdiernes afhængighed af udetemperaturen ved en solbestrålingsstyrke på 400 W/m 2. I Figur 3 er vist 3D afbildinger. 7
9 5,00 4,50 4,00 Uvent [W/m2K] 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 Utrans WIS Uvent WIS Uvent Fittet Utrans Fittet 1,00 0,50 0, Udetemperatur [C] Figur 2. 2D-kurver for transmissions- og ventilationstabets afhængighed af udetemperaturen. Solbestrålingsstyrke I = 400 W/m 2. Det ses af Figur 2 at der mht. U trans er tale om et godt fit, da de to kurver er omtrent sammenfaldende. For U vent er fittet også fint, undtagen i et forholdsvis snævert interval omkring en udetemperatur på 5 C, hvor afvigelsen fra WIS er maksimalt 14%. Hvis der ikke er solbestråling på vinduet ligger intervallet med et dårligt fit omkring 10 C. Samlet set vurderes funktionsudtrykket at være tilfredsstillende nøjagtigt, da udetemperatur og solbestrålingsstyrke i meget store dele af fyringssæsonen ikke ligger på den mindre nøjagtige del af kurven. Figur 3. 3D kurver for transmissionstabets (øverst) og ventilationstabet (nederst) afhængighed af udetemperatur og solbestrålingsstyrke. 8
10 g-værdien er stort set uafhængig af solbestrålingsstyrken. Udtrykket for g vil derfor have to variable, svarende til indfaldsvinklen og udetemperaturen (luftmængden). g-værdien varierer kun et par procent for fastholdt indfaldsvinkel og udetemperaturer mellem -20 og 20 C. Funktionsudtrykket findes for en repræsentative/gennemsnitlig solbestrålingsstyrke på 400 W/m 2. Et 5 grads polynomium beskriver bedst sammenhængen mellem indfaldsvinkel og udetemperatur. g-værdien for diffus stråling er beregnet til 0,667, svarende til middelværdien for luftmængder på 8-20 m 3 /h. 3.3 Ventilationsvindue med konstant luftstrøm Der regnes med en konstant luftmængde på 20 m 3 /h. U-værdier er konstante ved ændringer i solbestrålingsstyrken (mørke værdier). U-værdierne afhænger derfor kun af udetemperaturen, der vil indgå som eneste variable i udtrykket for U-værdierne. En regressionsanalyse viser at et 4 ordens polynomium er et passende funktionsudtryk for U-værdier. Kurverne for U-værdiernes afhængighed af udetemperaturen er vist i Figur 4. Det ses at der er god overensstemmelse mellem WIS og funktionsudtrykkene. 6 5 U-værdi [W/m2K] Utrans WIS Uvent WIS Utrans Fittet Uvent Fittet Udetemperatur [C] Figur 4. Kurver for transmissions- og ventilationstabets afhængighed af udetemperaturen ved konstant luftstrøm på 20 m 3 /h. g-værdien er stort set uafhængig af solbestrålingsstyrken og udetemperaturen. Udtrykket for g vil derfor kun have indfaldsvinklen som variabel, og beregnes for en repræsentative/gennemsnitlig solbestrålingsstyrke (400 W/m 2 ) og udetemperatur (8 C). g-værdien for diffus stråling er beregnet til 0,673. 9
11 g-værdi [-] 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0, Indfaldsvinkel [grader] WIS Fittet Figur 5. g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen, beregnet i WIS og ud fra regressionsudtryk for en solbestrålingsstyrke på 400 W/m 2 og en udetemperatur på 8 C. 10
12 4 Beregning af energitilskud På baggrund af de beregnede U- og g-værdier samt DRY vejrdata (timeværdier) kan der beregnes energitilskud for fyringssæsonen for de tre undersøgte vinduer og fire hovedorienteringer (syd, vest, øst, nord). Herved kan Ventilationvinduets energibesparelse ved hhv. variabel (vindue B) og konstant luftstrøm (vindue C) bestemmes. Som fyringssæson er antaget perioden 24/9 13/5. Konverteringen fra DRY soldata til solbestrålingsstyrker (direkte, diffus og reflekteret stråling) på de enkelte flader er foretaget ved at anvende Perez solalgoritmer [3]. Den reflekterede stråling beregnes som 20% af vandret globalstråling. Det er antaget en lodret vinduesplacering. Der er kun foretaget beregninger for den transparente del af ventilationsvinduet. Det kan dog antages at varmetabet fra ramme-karm delen tilnærmelsesvis er det samme for de undersøgte vinduer, hvorved de beregnede energibesparelser gælder for vinduet som helhed. Beregningsresultaterne i form af effektive U- og g-værdier, energitilskud og energibesparelser er vist i Tabel 5, Tabel 6 og Tabel 7. Tabel 5. Effektive U- og g-værdier (gennemsnitlige værdier for fyringssæsonen). Vindue A B C U trans [W/m 2 K] 1,79 2,15 2,44 U vent [W/m 2 K] 6,24 1,77 4,75 g direkte [-] 0,31 0,32 0,33 g diffus [-] 0,65 0,66 0,67 Det ses af Tabel 5 at transmissionstabet U trans ( mørk værdi ) som forventet er større for Ventilationsvinduet svarende til vindue B og C på grund af luftstrømmen mellem glaslagene. Det ses også at ventilationstabet naturligvis er mindre for ventilationsvinduet og at ventilationstabet for Ventilationsvinduet med automatiske ventiler og varierende luftstrøm er betydeligt mindre end for det tilsvarende med almindelige ventiler og konstant luftstrøm. Det ses endvidere at der er tale om relativt små forskelle mellem de beregnede g-værdier for de enkelte vinduer. Effekten af solen på transmissions- og ventilationstab er indregnet i g-værdierne. Tabel 6. Energitilskud (inkl. ventilationstab). kwh/m 2 kwh Vindue A B C A B C syd vest øst nord Tabel 7. Energibesparelse i forhold til referencevindue (vindue a). kwh/m2 kwh Vindue A B C A B C syd vest øst nord
13 Det fremgår af Tabel 7, at prototypen af Ventilationsvinduet med almindelige friskluftventiler og en konstant luftstrøm på 20 m 3 /h giver anledning til en energibesparelse på 95 kwh for en sydvendt placering, når reference er et tilsvarende vindue med almindelige ventiler i overkarmen og altså ingen forvarmning af den tilførte udeluft. Det skal bemærkes at energibesparelsen er omtrent den samme for øst, vest og nordvendte vinduer. Sammenlignes referencen med Ventilationsvinduet med automatiske ventiler og variabel luftstrøm, hvor luftstrømmen er væsentligt reduceret på især kolde og solfattige dage, viser beregningerne at energibesparelsen konstant er ca. 425 kwh for alle orienteringer af vinduet. Det skal bemærkes at energibesparelsen for Ventilationvinduet netop er betragtelig, da referencen er dårlig (ingen varmegenvinding), men referencen er dog realistisk, set i forhold til at alternativet til et ventilationsvindue ved vinduesudskiftning og nybyggeri, som for nuværende ofte er vinduer med almindelige friskluftventiler i huse med mekanisk udsugning. 12
14 5 Referencer [1] WIS, version Frit tilgængeligt på [2] Datafit, version Frit tilgængelig på [2] Perez, R., Ineichen, P. og Seals, R. (1990) Modeling daylight availability and irradiance components from direct and global irradiance, Solar Energy, vol. 44, p
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 7... 5 1 RUDER
Læs mereInformation om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder
Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 7: RUDER OG VINDUERS ENERGITILSKUD BYG DTU U-007 2003 Version 3 09-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...
Læs mereVENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI. Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU
VENTILATIONSVINDUER SOM TEKNOLOGI Christopher Just Johnston ErhvervsPhD-studerende ved NIRAS og DTU OVERSIGT Ventilationsvinduet Undersøgelsen Fysikken Forbehold Resultater Betragtninger 13/10/2016 Ventilationsvinduer
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereGod energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning
God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereBR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre
BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet
Læs mereMåling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 27, 2015 Måling og beregning af samlet U-værdi for Frederiksbergvindue, 1920 med koblede rammer Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2007 Document Version Forlagets
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 4...
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 3: DETALJEREDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-003 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL
Læs mereALBERTSLUND VEST 2010.06.21
, PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER
Læs mereLavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov
Jesper Kragh Svend Svendsen Lavenergihus i Sisimiut Beregnet varmebehov DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport R-103 BYG DTU November 2004 ISBN=87-7877-169-2 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Beskrivelse
Læs mereVedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.
DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej 8 355 Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås
Læs mereMicroShade. Type: MS-A. Datablad. Progressiv solafskærmning
MicroShade Datablad Type: MS-A MicroShade er en effektiv solafskærmning, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af rustfrit stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 5... 5
Læs mereJacob Birck Laustsen. Solafskærmning Forelæsningsnotat Ingeniørarbejde
Jacob Birck Laustsen Forelæsningsnotat 11000 Ingeniørarbejde BYG DTU Oktober 2004 Forord En stor del af dette notat er baseret på uddrag af kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber, BYG.DTU,
Læs mereHarmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer
Toke Rammer Nielsen Svend Svendsen Harmonisering af grundlaget for beregning af energitilskud fra vinduer DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-03-03 2003 ISSN 1393-402x Forord Projektet
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 4: UDVIKLING AF ENERGIRIGTIGE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-004 1999 Version 3 19-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE
Læs mereVinduer til Fremtiden
Vinduer til Fremtiden Revideret d. 28/3 2006 Svend Svendsen Jacob Birck Laustsen BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk, jbl@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Bygningsreglementet Nye energibestemmelser
Læs mereEnergiberegning på VM plast udadgående Energi
www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium : FORENKLEDE METODER TIL BESTEMMELSE AF ENERGIMÆRKNINGSDATA BYG DTU U-00 1999 Version 3 6-03-001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE
Læs mereTermisk karakterisering af PV-vinduer
Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Teknologisk Institut Energi BYG DTU SEC-R-20 Termisk karakterisering af PV-vinduer Indledende undersøgelser Trine Dalsgaard Jacobsen Søren
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
Energitilskud [kwh/m 2 ] RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER kompendium 9: OVERSIGT OVER MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF BEDRE RUDER OG VINDUER 150,00 100,00 50,00 g g = 0,59 0,00 U g = 1,1 0 25 50
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2009 Version 5 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 13... 4
Læs mereEt energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber
Karsten Duer Et energirenoveret dannebrogsvindues Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET OKTOBER 2000 SR-0030 Revideret Februar 2001 ISSN 1396-402X INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1
Læs mereVinduessystemer med dynamiske egenskaber
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2009 Version 2 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT..
Læs mereEmne: Varmetabsramme Dato: Byggesag: Forbrænding Ombygning B-2371 Uren Zone
Emne: Varmetabsramme Dato: 22.11.2013 Emne: Indholdsbetegnelse Dato: 22.11.2013 Emne: Forside Side 1 Emne: Indholdsbetegnelse Side 2 Emne: Resumé/ konklusion Side 3 Emne: U-værdier m. fugtberegning Side
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 5: ENERGIRIGTIGT VALG AF RUDER OG VINDUER BYG DTU U-005 1999 Version 3 26-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 13: VINDUER MED SMALLE RAMME-KARMPROFILER BYG DTU U-012 2000 Version 4 13-03-2001 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...
Læs mereType: MS-A Vertical. Datablad. Progressiv solafskærmning
Datablad Type: MS-A Vertical MicroShade er en familie af effektive solafskærmninger, der er opbygget af mikro-lameller i et bånd af stål. MicroShade båndet monteres indvendigt i en to- eller trelags lavenergitermorude.
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereOptimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser
Henrik Tommerup Svend Svendsen Optimal isolering af klimaskærmen i relation til nye skærpede energibestemmelser DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-05-02 2005 ISSN 1601-8605 Indhold FORORD...
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD DTU Byg U-009 2009 Version 3 01-01-2009 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 10... 4 1 MULIGHEDER
Læs mereAnalyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme
Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2009 Version 8 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 1... 5
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereVinduessystemer med dynamiske egenskaber
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 8: Vinduessystemer med dynamiske egenskaber BYG DTU U-014 2003 Version 1 29-12-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereByfornyelse København Istedgade 43 Solskodder
Byfornyelse København Solskodder Målerapport November 24 Udgivelsesdato : 16. november 24 Projekt : 1.796.1 Udarbejdet : Peter Hesselholt Kontrolleret : Godkendt : Side 1 FORORD Denne målerapport udgør
Læs mereSolafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.
Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store
Læs mereBR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri
70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed
Læs mereBestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet
Jacob Birck Laustsen Svend Svendsen Bestemmelse af de varmetekniske egenskaber af forsatsvinduer og gl. koblede vinduer - eksperimentelt og beregnet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR03-17
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mereRuder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer
Strategiudviklingsmøde i LavEByg-netværk om integrerede lavenergiløsninger 21. April 2006 Ruder og ramme/karmprofil til lavenergivinduer Baggrund - Globalt Kyotoaftalens reduktionsmål for drivhusgasser
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald
Læs mereNye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber
Karsten Duer Nye dannebrogsvinduers Energimæssige egenskaber DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-01-09 2001 ISSN 1601-8605 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 2. BESKRIVELSE AF THERM...2
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1. Vinduer og yderdøre 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 0 1 Vinduer og yderdøre 0 1 BYGNINGSDELE VINDUER OG YDERDØRE Registrering Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald
Læs mereBeregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue.
Beregnet U-værdi for ramme/karmkonstruktion med forsatsvindue. Type: Aluprofil med alm. float glass Nr: F8-F5 Kildefil: Tegning fra produktoversigt Format: dwg/dxf bmp Ramme-karmprofil: Materialer (varmeledningsevne
Læs mereUdvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer
Udvikling af nye typer energivinduer af kompositmaterialer Designforslag til profilsystemer Institut for Byggeri og Anlæg Rapport 2009 Jesper Kragh og Svend Svendsen DTU Byg-Rapport R-203 (DK) ISBN=9788778772817
Læs mereVarmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver
LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet
Læs mereTabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. ######### 18,41 19,40. 22. juni 16,43 17,42 18,41 19,40
SOLHØJDEKURVER Solhøjdekurver Tabeller til solhældningskurver: Kurver og tabeller gælder for 56 nord. 22. mar. 22. sep. kl. retning retning lys- skyggefra syd fra nord hældning længde 6,18 90 90 0,0 7,17
Læs mereBygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning
Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus
Læs mereYdelse og effektivitet for HT solfanger
Niels Kristian Vejen Ydelse og effektivitet for HT solfanger DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BY DTU SR--8 ISSN 161-954 Ydelse og effektivitet for HT solfanger Niels Kristian Vejen Department
Læs mereElforsk. Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER
Elforsk Maj 2014 PROVENT PROJEKTERINGSVIDEN OM VENTILATIONSVINDUER PROJEKT Elforsk Projekt nr. 13.749.00 Version 1 Udarbejdet af CJJ og JBI Kontrolleret af KGE Forord Denne rapport er resultatet af PSO
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 6: DATA FOR ENERGIMÆRKEDE RUDER OG VINDUER BYG DTU U-006 2009 Version 4 01-01-2009 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIUM 6... 5
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereMålinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus
Henrik Tommerup Målinger af energiforbrug i højisoleret fuldmuret tofamiliehus DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-xx-xx 05 ISSN 1601-8605 INDHOLD INDHOLD... 1 FORORD... 2 KONKLUSION...
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 10: RUDER MED STØRRE ENERGITILSKUD BYG DTU U-009 2000 Version 2 26-03-2001 ISSN 1396-4046 2 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...
Læs mereRUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER
RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER Kompendium 1: GRUNDLÆGGENDE ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER BYG DTU U-001 2003 Version 6 31-01-2003 ISSN 1396-4046 Indholdsfortegnelse FORORD TIL KOMPENDIERNE GENERELT...
Læs mere3M Renewable Energy Division. Energibesparelse - 3M Solfilm. Reducér energiforbruget. opnå bedre. komfort. 3MVinduesfilm.dk
3M Renewable Energy Division Energibesparelse - 3M Solfilm Reducér energiforbruget og opnå bedre komfort 3MVinduesfilm.dk 3M Solfilm 3M er førende producent af solfilm til vinduer. 3Ms omfattende produktsortiment
Læs mereNotat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13
Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand
Læs mereDESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE
DESIGNGUIDE FOR VALG AF VINDUE BRUGERMANUAL OG PROGRAM DOKUMENTATION Udarbejdet ved BYG DTU Januar 2007 Diana Lauritsen s031855 Dorthe Friehling s032115 FORORD Nærværende designguide er, sammen med vedlagte
Læs mereForbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-07-05 2007 ISSN 1601-8605 Forbedret varmtvandsbeholder til små solvarmeanlæg
Læs mereCheckliste for nye bygninger BR10
Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.
Læs mereTeknisk forståelse af termografiske
Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1 0 1 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier virkningsgrad
Læs mereDiagrammer & forudsætninger
ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereDS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger
DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereEnergimærkning. Tekniske Bestemmelser for Glasfacader. 1. udkast 2001
Energimærkning Tekniske Bestemmelser for Glasfacader 1. udkast 2001 11/04-2001 Indholdsfortegnelse Indledning 2 1. Definitioner 3 2. Krav til virksomheden 5 3. Krav til kvalitetsstyring 7 4. Regler for
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 1. Ventilation 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VENTILATION 0 Ventilation 0 VENTILATION VENTILATION Registrering Registrering af ventilation omfatter: ventilationsform(er) areal af ventilerede lokaler driftstid luftskifte værdier
Læs mereLavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet
Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mereAnette Schack Strøyer
Anette Schack Strøyer 1 Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning også ved renovering De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal overholde gældende regler og normer Her
Læs mereKomforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig
Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig Gadehavegård og Engvadgård, Taastrup/Hedehusene Renoveringen - Tiltagsoversigt Udvendig
Læs mereBæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 07, 2015 Bæredygtigt arktisk byggeri i det 21. århundrede - energirigtige vinduer Statusrapport 3 til Villum Kann Rasmussen Fonden Laustsen, Jacob Birck; Kragh, Jesper;
Læs mereCheckliste for nye bygninger
Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5
Læs mereHSHansens a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem
Group 24 Skjult opluk Eksempler på Eref/E W værdier, begge med Ug = 1,28, Argon, Gg = 73 % og varm kant: Opluk (U f efter TI) iht. BR10: Eref -22,2 kwh/m² C - Nord -79,7 kwh/m² - Syd 124,7 kwh/m² - Øst/vest
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør
Læs mereAnalyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 04, 2015 Analyse af energikrav til vinduer i energimærkningsordning og BR 2010, 2015 og 2020 Svendsen, Svend ; Laustsen, Jacob Birck Publication date: 2008 Document
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs mereMåling af bygningers lufttæthed
V e n t i l a t i o n Måling af bygningers lufttæthed Af Toke Rammer Nielsen og Henrik Tommerup, begge BYG-DTU, Danmarks Tekniske Universitet Bygningsreglementets energibestemmelser stiller krav til nye
Læs mereSAMMENFATNING I forbindelse med større ombygning og renovering af Den Gamle Remisehal konkluderes følgende til opfyldelse af energibestemmelserne.
NOTAT Sag: De Nye Remiser Sagsnr.: 08.112 Emne: Opfyldelse af energibestemmelser for Dato: 28/05/2009 Den Gamle Remisehal Enghavevej 82 Til: Ebbe Wæhrens Fra: Fredrik Emil Nors SAMMENFATNING I forbindelse
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereVentilationsvinduet Forslag til Grundejernes Investeringsfonds udviklingsprojekt Fremtidens vinduer til fortidens huse
Ventilationsvinduet Forslag til Grundejernes Investeringsfonds udviklingsprojekt Fremtidens vinduer til fortidens huse PC-gruppen Byens Tegnestue ApS Arkitekter maa & par Søren Møller Rådgivende Ingeniører
Læs mereBeregning af bygningers energibehov Ækvivalensdata for særlige komponenter og løsninger
Vejledning til Be15 og SBi- anvisning 213: Bygningers Energibehov BYGNINGERS ENERGIEFFEKTIVITET, INDEKLIMA OG BÆREDYGTIGHED A.C. MEYERS VÆNGE 15 2450 KØBENHAVN SV SBI.DK CVR 29 10 23 84 Vejledning +45
Læs mereBeregningsrapport ITC (Initial Type Calculation)
Rolfsted Vinduer Ordre nr. Stokløkken 6 Sider 3 5863 Ferritslev Bilag 2 Initialer Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Beregningsrapport
Læs mere