Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader."

Ernst Strøm
10 år siden
Visninger:

1 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET BYG DTU Sundolitt as Industrivej Slangerup Att.: Claus Jørgensen Vedr.: Beregninger af betydningen af luftspalter mellem gulvisoleringsplader. I det følgende gennemgås den varmetekniske betydning af forekomsten af luftspalter mellem gulvisoleringsplader af EPS. Der tages ikke stilling til hvorvidt luftspalterne forekommer. 2. februar 24 BYG DTU Brovej DTU - Bygning Kgs.Lyngby telefon: fax: [email protected] Antagelser Beregningerne foretages ifølge forskrifterne angivet i DS418, hvilket medfører at følgende randbetingelser er gældende: Inde: T i = 2 C Jord: T j = 1 C jro telefon direkte: [email protected] website: Endvidere antages det, at: konstruktionen er lukket, og luften i spalterne mellem gulvisoleringspladerne regnes således som uventileret. luften mellem gulvisoleringspladerne regnes som værende rektangulære områder som helt 'gennembryder' isoleringen. Emittanser i luftspalten sættes til,9. effekten af luftspalterne mellem gulvisoleringspladerne beregnes som kombineret stråling og ledning, på baggrund af formlerne givet i Heat Transfer [1] (formlerne er givet på efterfølgende side). der tages udgangspunkt i EPS-plader med λ =,4 W/mK. Jnr. 1

februar 24 BYG DTU Brovej DTU - Bygning 118 28 Kgs.Lyngby telefon: 45 25 17 fax: 45 93 44 3 email: byg@byg.dtu.

2 Ledningsbidrag: Q ledning = 1 A R spalte 1 = d λ luft luft A 2. februar 24 hvor λ luft d luft A er varmeledningsevnen for stillestående luft (,24 W/mK) er isoleringstykkelsen (spaltens højde) er arealet af luftspalten er temperaturforskellen mellem inde og jord 4 4 Strålingsbidrag: = A F σ ( T ) Q stråling 12 1 T2 hvor F 1 12 = b ε 1 og ε 2 ( 1 ε1) / ε1 + 1/ F12 + ( 1 ε2) / ε2, og er emissiviteterne i hulrummet b F 12 aflæses af figur 6.2 i [1] (se bilag 1) T 1 T 2 er temperaturen på oversiden af isoleringen er temperaturen på undersiden af isoleringen Den totale linietabskoefficient for spalten svarer til det ekstra varmetab som forekommer, i forhold til en situation hvor der ikke er spalte i isoleringen. Derfor kan linietabskoefficienten beregnes som: ψ spalte Q = ledning + Q stråling Q isolering hvor Q isolering er varmestrømmen gennem isolering svarende til spaltens areal. Resultater Der blev gennemregnet i alt 28 modeller, 14 modeller hvor isoleringstykkelsen var 165 mm og 14 modeller hvor isoleringstykkelsen var 4 mm. De 14 modeller som blev beregnet for hver isoleringstykkelse havde spalter på hhv. (reference), 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 1, 15, 2 og 5 mm. I bilag 2 er vist et eksempel på en beregning. side 2

4 Strålingsbidrag: = A F σ ( T ) Q stråling 12 1 T2 hvor F 1 12 = b ε 1 og ε 2 ( 1 ε1) / ε1 + 1/ F12 + ( 1 ε2) / ε2, og er emissiviteterne i hulrummet b F 12 aflæses af figur 6.

3 Tabel 1 : Beregningsresultater. Linietabskoefficienter Luftspalte (mm) 165 mm isolering W/mK 4 mm isolering W/mK,, 1,, 2,1, 3,3,1 4,6,3 5,1,5 6,16,7 7,22,1 8,3,13 9,38,17 1,48,22 15,17,5 2,184,89 5,896,5 2. februar 24 I figur 1 er sammenhængen optegnet.,9,8 Linietabskoefficient [W/mK],7,6,5,4,3,2 165 mm 4 mm,1,,,5,1,15,2,25,3 Spaltebredde [m],35,4,45 Figur 1: Sammenhæng mellem spaltebredde og linietabskoefficient.,5 side 3

5,1,5 6,16,7 7,22,1 8,3,13 9,38,17 1,48,22 15,17,5 2,184,89 5,896,5 2.

4 Hvis man beregner tillæggene til U-værdierne for et tilfælde hvor der benyttes isoleringsblokke på,6 m x 2,4 m får man følgende resultater: 2. februar 24 Tabel 2 : Tillæg til U-værdier. Isoleringsblokke på,6 m x 2,4 m. Luftspalte (mm) 165 mm isolering W/m 2 K 4 mm isolering W/m 2 K,, 1 -,2 -,1 2 -,2 -,1 3 -,1, 4,1,1 5,5,3 6,9,6 7,15,1 8,21,14 9,29,19 1,37,25 15,91,64 2,161,117 5,728,635 Tabellen viser at man for luftspalter under 1 mm ikke har noget tillæg til U-værdien, men at man for hhv. 165 mm isolering og 4 mm isolering, ved hhv. 15 mm og 2 mm luftspalter får et tillæg til U-værdien på,1 W/m 2 K. Beregninger med THERM 5.1 (ISO 1599) For at underbygge resultaterne beregnet ovenfor er der ligeledes gennemført en beregning vha. det detaljerede beregningsprogram THERM 5.1 [2]. Beregningen er gennemført for et tilfælde hvor man har 5 mm beton, 165 mm isolering kl. 4 og 5 mm beton. I isoleringslaget forekommer en lodret spalte i 1 mm s bredde. På hver side af spalten er medtaget 1 mm af konstruktionen (dvs. ialt 21 mm). Der fastholdes en temperatur på 2 C på oversiden og 1 C på undersiden af konstruktionen. Varmestrømmen gennem referencekonstruktionen (dvs. uden luftspalte) bestemmes til,4935 W/mK. Varmestrømmen gennem konstruktionen med luftspalte bestemmes til side 4

Luftspalte (mm) 165 mm isolering W/m 2 K 4 mm isolering W/m 2 K,, 1 -,2 -,1 2 -,2 -,1 3 -,1, 4,1,1 5,5,3 6,9,6 7,15,1 8,21,14 9,29,19 1,37,25 15,91,64 2,161,117 5,728,635 Tabellen viser at man for

5 ,48216 W/mK. Beregningerne med THERM viser således at luftspalten har en meget lille, men positiv indflydelse på den samlede varmestrøm gennem konstruktionen. 2. februar 24 Konklusion Beregningerne beskrevet i dette lille notat viser, at man ikke behøver at indføre tillæg på U- værdier for terrændæk med EPS-isolering, så længe luftspalterne mellem blokkene er mindre end 1 mm. Referencer [1] Heat Transfer, A. F. Mills, University of California at Los Angeles, R. R. Donnelley & Sons Company, [2] THERM 5.1, Windows and Daylighting Group, Building Technologies Department, Lawrence Berkeley National Laboratory, Berkeley CA 9472, USA, 22. Med venlig hilsen Jørgen Rose, Forskningsadjunkt. Svend Svendsen, Professor side 5

mellem blokkene er mindre end 1 mm. Referencer [1] Heat Transfer, A. F. Mills, University of California at Los Angeles, R. R. Donnelley & Sons Company, 1992. [2] THERM 5.

Relaterede dokumenter

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk.

Beregning af isolans For det inhomogene lag, i en plade til etablering af sugelag i terrændæk. Rekvirent: EPS sektionen under Plastindustrien i Danmark Udført af Civilingeniør Anne Svendsen Århus, den