Velkommen til Fondskonferencen 2014

Transkript

1 Velkommen til 3. december 2014 Revision. Skat. Rådgivning.

2 Fonde i Danmark har erhvervsdrivende fonde på agendaen fordi: Erhvervsdrivende fonde har stor betydning for det danske erhvervsmiljø. Reglerne inden for skat, regnskab og den nye erhvervsfondslov har derfor relevans. Fondenes betydning har i mange år været overset som motor for fastholdelsen af store virksomheder i Danmark. Fondene bidrager derudover med penge til kultur, forskning m.v. fra fondene. Nu er der fokus på det fra politisk side og Fondstilsynet bliver oprustet i forhold til tidligere. Vi bidrager til større forståelse for fondenes betydning og forhold. Side 2

3 Fonde i Danmark har fokus på erhvervsdrivende fonde med en række tiltag: Årlig fondskonference Arrangement med fokus på aktuelle temaer for erhvervsdrivende fonde. Fondshåndbogen Håndbogen til fonde med aktuel viden inden for fondsret, regnskab, moms og skat. Aktuelt nyt Vi holder dig opdateret om udviklingen i regler og praksis for erhvervsdrivende fonde; anbefalinger for god fondsledelse, større åbenhed i årsrapporterne, uddelinger, øget fokus l fondsmyndigheden m.v. Værktøjer Vi har allerede nu udviklet værktøjer, så vi hurtigt kan give den enkelte fondsbestyrelse et meget overskueligt overblik over indvirkningen af den nye lov. til fondsbestyrelsen i de enkelte fonde. Side 3

4 Præsentation af Fondshåndbogen v/ Henrik Steffensen, partner, Side 4

5 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted Alt samlet på et sted: Fondsret Regnskab Skat Moms Fokus på fondsret og god fondsledelse, regnskab, skat, moms, lønsumsafgifter og ejendomsskatter. Et overskueligt og stærkt opslagsværk til alle danske fonde. Masser af beskrivelser og eksempler indenfor den eksisterende praksis og den nye erhvervsfondslov. Målrettet fondene og de, som arbejder med fonde både erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende fonde. Side 5

6 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted - nu med endnu flere bilag Alt samlet på et sted: Fondsret Regnskab Skat Moms Eksempler på bilag: Overblik over væsentlige forskelle mellem selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde samt ikke-erhvervsdrivende fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger Overblik over væsentlige forskelle mellem regnskabsreglerne for selskaber, erhvervsdrivende fonde og ikkeerhvervsdrivende fonde Modelregnskaber for erhvervsdrivende fonde og for ikke-erhvervsdrivende fonde Udvalgte forskelle mellem den nye og den tidligere lov om erhvervsdrivende fonde Lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervsstyrelsens statusbreve for fonde Side 6

7 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted - eksempler Særskilt afsnit om governance i fonde - FH side 74ff Side 7

8 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted - eksempler Overblikket og detaljerne Side 8

9 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted - eksempler Krav til ledelsen 16 anbefalinger til god fondsledelse Side 9

10 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted - eksempler Alle transaktioner med en erhvervsdrivende fonds nærtstående parter skal oplyses i årsregnskabet - hvem er nærtstående? Eksempel: En advokat, som sidder i bestyrelsen, leverer juridisk arbejde til fonden og koncernen. I fondsregnskabet skal der oplyses om det udførte arbejde og omfang i fonden i fondens årsregnskab. Udarbejder fonden koncernregnskab, skal der i koncernregnskabet ligeledes oplyses om de ydelser, som advokaten leverer til koncernen som helhed. Side 10

11 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted - eksempler Få styr på skatten - Skatteopgørelse uden teknisk sambeskatning Få styr på skatten - Skatteopgørelse med teknisk sambeskatning Side 11

12 Fondshåndbogen 2015 Alt samlet på ét sted - eksempler Modelregnskaber ÅRL Klasse B-C ÅRL Klasse A Side 12

13 Alt samlet på ét sted Viden på din ipad Hent ipad-versioner af: Fondshåndbogen 2015 Regnskabshåndbogen 2014 (ny udgave 8. januar 2015) Bestyrelsesarbejdet 2015 Årsnyt 2014 netop udgivet Kan hentes via Brug også Inform på ipad en på Side 13

14 Udvalgte udfordringer vedrørende de nye regler om uddelinger Side 14

15 Uddelinger indregning og vurderingsberetning Loven giver ikke mange detaljer om, hvad man præcist forstår ved en uddeling. Praksis i dag er forskellig fx om følgende: Uddelinger kan tage flere former: Direkte uddelinger er et direkte tilsagn fra fonden om at afgive værdier til en tredjemand Indirekte uddelinger er fx lån på favorable vilkår Interne uddelinger er et skattemæssigt begreb, som dækker over noget, som skattemæssigt er en uddeling, men som ikke nødvendigvis er en uddeling i erhvervsfondslovens forstand fx køb af et maleri 1) Hvornår skal uddelingen indregnes regnskabsmæssigt og med hvilken værdi? 2) Skal der laves vurderingsberetning, hvis uddelingen består af en serviceydelse eller en fysisk genstand (dvs. ikke-kontanter)? Se FH side 87ff Side 15

16 Uddelinger - generelt Uddelinger har hidtil alene kunnet ske ved anvendelse af midler, der i henhold til fondens seneste årsrapport var angivet som frie reserver. Med ny lov er reglerne justeret: Grænsen for uddeling udgøres af de frie reserver og forsvarlighed Muligt at uddele optjent overskud og frie reserver opstået eller frigjort i perioden efter senest aflagte årsrapport Foretages uddelinger senere end seks måneder efter balancedagen for senest godkendte årsrapport, skal der efter LEF udarbejdes mellembalance se dog senere om uddelingsrammen, som er en undtagelse hertil Foretages uddelinger i andre værdier end kontanter, skal der udarbejdes vurderings-beretning se undtagelse senere. Side 16

17 Uddelinger brug af uddelingsrammen I Erhvervsstyrelsens statusbrev af 15. maj 2014 introducereres begrebet uddelingsramme. Begrebet findes ikke i loven men kan betyde, at man undgår mellembalance. Regnskabsår 31/ Senest 31/ aflægges årsrapport for 2014 inkl. uddelingsrammen, som kan anvendes til uddelinger frem til næste årsrapport aflægges senest 31/ / Senest 31/ aflægges regnskab for 2015 med resultatdisponering af de faktisk foretagne uddelinger for perioden 1/1 31/ = legatarfortegnelsen. Samtidigt reguleres uddelingsrammen for det kommende år. I årsrapporten for 1/1-31/ Legatarfortegnelsen skal indeholde faktiske uddelinger foretaget i denne periode. Dette samlede beløb skal svare til det, der vises i resultatdisponeringen for årsrapporten. Side 17

18 Hvornår disponeres hvad i uddelingsrammen? Eksempel Ved aflæggelsen af 2014-årsrapporten afsættes uddelingsrammen frem til tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten Beløbet vises særskilt i resultatdisponeringen og på egenkapitalen. Der afsættes 500 I løbet af 2015 og frem til aflæggelsen af årsrapporten i fx maj 2016, kan der uddeles 500 uden udarbejdelse af mellembalance. Denne forbruges derfor over perioden Det skal være forsvarligt at uddele 500, når man bedømmer forholdene for fonden pr. tidspunktet for afsættelsen af rammen og naturligvis senere, når den faktiske uddeling foretages. Side 18

19 Uddelinger Eksempel på resultatdisponering og egenkapitalen Bemærk alene regulering af uddelingsrammen Side 19

20 Uddelinger Spørgsmål og svar om uddelingsrammen (FH side 93ff) Spørgsmål Er en skattemæssig hensættelse til senere uddeling det samme som uddelingsrammen? Skal en uddelingsramme altid anvendes inden næste regnskabsår afsluttes? Skal der altid udarbejdes vurderingsberetning, når der uddeles i andre værdier end kontanter? Svar Nej en uddelingsramme fornys årligt. Det er fortsat muligt at hensætte til særlige uddelingsmæssige formål fx fondens jubilæum om 3 år dette udskilles særskilt i egenkapitalen. Hensigten med ordningen er, at den skal anvendes inden for ca. 1 år. Fondsbestyrelsen skal dog både ved godkendelsen af årsrapporten, hvor uddelingsrammen afsættes, og ved den faktiske uddeling iagttage forsvarlighed. Som udgangspunkt ja men det vil ofte være næsten umuligt at udarbejde vurderingsberetning ved løbende uddeling af serviceydelser fx drift af et museum. Erhvervsstyrelsen har derfor udtalt, at de vil præcisere forståelsen af loven, så man undgår at udarbejde vurderingsberetning i disse tilfælde. Endnu ingen endelig udmelding fra styrelsen. Side 20

21 Uddelinger af ikke-kontanter (1) En egnet definition på en uddeling kan være følgende: En uddeling er fondsbestyrelsens bindende beslutning om fondens direkte eller indirekte afgivelse af ressourcer til en uddelingsberettiget modtager. En uddeling er således en gave uden en tilsvarende modydelse. Definitionen er udtryk for en økonomisk tilgang der skabes således direkte sammenhæng mellem uddelingens regnskabsmæssige behandling og den fondsretlige behandling. En uddeling er ikke altid bare afholdelse af omkostninger! Side 21

22 Uddelinger af ikke-kontanter (2) Indregning af fiktiv indtægt til dagsværdi Efter lovens forarbejder skal uddelinger indregnes til værdien af det uddelte det betyder, at hvis der stilles et aktiv gratis til rådighed i en periode, repræsenterer det en uddeling på det tidspunkt, hvor fonden forpligter sig. Eksempel: En brugsret til en lejlighed indregnes til dagsværdi således regnskabet: Omsætning Overskudsdisponering Uddeling +100 Indregning af fiktiv indtægt og tilsvarende uddeling Hvordan opgøres dagsværdien? Hvad hvis lejemålets længde er ubestemmelig? Hvis ikke muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, beskrives uddelingen i stedet i en note til resultatdisponeringen. Side 22

23 På gensyn Regnskabskonferencen 2015 Den januar 2015 Tilmeld dig Regnskabskonferencen i dit lokalområde (afholdes i ti byer landet over) og få: Inspiration fra s eksperter om alle væsentlige forhold inden for regnskab, selskabsret, skat og moms Aktuelle indlæg fra ledende erhvervspersoner Dit eksemplar af Regnskabshåndbogen