Implementering af europæiske standarder i tilbud
|
|
|
- Michael Mortensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover
2 Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover
3 Mandat M 111 Circulation fixtures er udarbejdet på baggrund af byggevaredirektivet Produkter: Vejmarkeringsprodukter Vejtavler med videre Trafik kontrol udstyr Autoværn med videre Støjskærme Blændingsskærme. Attestering af overensstemmelse: Der kræves certificering.
4 CEN/TC 226 Vejudstyr udfører arbejdet i henhold til mandatet Arbejdsgrupper: WG1 autoværn med videre WG2 afmærkning på kørebanen WG3 vejtavler med videre WG4 trafik kontrol WG6 støjskærme WG7 blændingsskærme WG10 passiv sikkerhed.
5 WG2 s standarder i 2005 Produkter i henhold til mandatet: EN 1871 og EN Flydende materialer EN 1790 Præformede materialer EN 1423+hEN 1423/A1 Materialer til påstrøning EN hEN /A1 Vejbanereflektorer Evaluering i henhold til mandatet: (tænkes indført i EN 1871 Typegodkendelsestest (ITT) og EN 1790) EN Produktionskontrol (FPC) Yderligere arbejdsområde: EN EN 1436/A1 EN 1824, EN EN ENV , -2, -3 EN 1424+EN 1424/A1 Afmærkningens funktion Afprøvning af holdbarhed Afprøvning af holdbarhed af vejbanereflektorer Kvalitetssikring Nyt siden 2005 Iblandede glasperler
6 Eksempel på en standard Funktion af vejmarkering
7 Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover
8 Generelle synspunkter Nationale standardiseringsorganer (DS, SFS, SN, SIS) skal implementere europæiske standarder ved at udgive nationale standarder Tilbud styres af nationale vejregler, ikke af standarder Nationale vejregler behøver ikke at omfatte standarder, der ikke er behov for for eksempel EN 1463 om vejbanereflektorer Vejregler har i nogle tilfælde omgået europæiske standarder for eksempel EN 40 serien om belysningsmaster Der har altid været gjort brug af nyttige internationale standarder for eksempel om prøvning overfor slag, vibration, UV, indtrængen af støv og vand
9 Generelle synspunkter Det vigtigste er at indføre de europæiske måleparametre og de tilhørende målemetoder for eksempel RL og 30 m geometrien Det er mindre vigtigt at benytte klasser på den måde det er angivet i standarderne for eksempel indførte vi i Danmark klasse R3 (RL mindst 150) for permanent afmærkning på et tidspunkt hvor denne klasse var reserveret til midlertidig afmærkning I Danmark er der anlagt den stil at krav skrives lige ud, og at der gøres opmærksom på overensstemmelse med eller afvigelse fra europæiske standarder Eksempel: Udefra belyste tavler skal have en middelbelysningsstyrke på mindst 400 lux. Niveauet på 400 lx svarer til klasse E3 i henhold til tabel 22 i pren :2006.
10 Brug af WG2 s standarder i Danmark Produkter i henhold til mandatet: EN 1871 og EN Flydende materialer (benyttes af producenter) EN 1790 Præformede materialer EN 1423+hEN 1423/A1 Materialer til påstrøning EN hEN /A1 Vejbanereflektorer Evaluering i henhold til mandatet: EN Produktionskontrol (FPC) Yderligere arbejdsområde: EN EN 1436/A1 Afmærkningens funktion (benyttes i danske vejregler) EN 1824, EN Afprøvning af holdbarhed af materialer EN Afprøvning af holdbarhed af vejbanereflektorer ENV Kvalitetssikring EN 1424+EN 1424/A1 Iblandede glasperler
11 Indkøbsdirektiverne Er et kapitel for sig selv
12 Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover
13 Standarder, som indfører CE-mærkning kaldes harmoniserede En harmoniseret standard har et anneks ZA som henviser til mandatet og dikterer betingelserne for CE-mærkning Den øvrige del af standarden, og standarder uden et anneks ZA, kaldes frivillige Men anneks ZA giver frivillige standarder en rolle i CEmærkningen frivillig del frivillig stand ard frivillig standard anneks ZA
14 WG2 s standarder og CE-mærkning Produkter i henhold til mandatet: EN 1871 og EN Flydende materialer (endnu ikke CE-mærkning) EN 1790 Præformede materialer EN 1423+hEN 1423/A1 Materialer til påstrøning (CE-mærkning) EN hEN /A1 Vejbanereflektorer Standarder, som indfører CE-mærkning, Evaluering i henhold til mandatet: kan ikke omgås af EN Produktionskontrol (FPC) producenterne, men fører nok ikke til særlige krav med hensyn til Yderligere arbejdsområde: EN EN 1436/A1 Afmærkningens funktion implementering i vejregler EN 1824, EN EN ENV EN 1424+EN 1424/A1 Afprøvning af holdbarhed af materialer Afprøvning af holdbarhed af vejbanereflektorer Kvalitetssikring Iblandede glasperler
15 Implementering af europæiske standarder i tilbud Hvilke standarder er der tale om? Skal vi implementere dem? Er der noget specielt ved standarder, der indfører CEmærkning? Et kig fremover På baggrund af durability projektet arbejder WG2 intensivt med revision af en række standarder med henblik på at indføre grundlaget for CE-mærkning af flydende og præformede materialer til vejmarkering Hvis det lykkes vil det stadig vare 3-4 år før der er pligt til CEmærkning Hvis det ikke lykkes
16 Mange tak
Vejudstyr skal CE mærkes!
Vejudstyr skal CE mærkes! Som et led i det indre marked og for at fremme fri og fair konkurrence blev Byggevaredirektivet. for mange år siden vedtaget og er nu implementeret i alle EU medlemslande. Af
DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer
DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN
CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008
VTO - Vils Tegloverliggere A/S Næssundvej 171 7980 Vils Att.: Thomas Jensen 2012.06.13 [emnenr]/[ordrenr] ehk/[init] CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: 2003 + A1:2008 Murværkskonsoller,
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden
Standarder for betonreparationer, status og fremtiden ved Arne Damgård Jensen Teknologisk Institut, Beton 1 Arne Damgård Jensen Indhold 1. Hvad er sket, hvad sker nu og i fremefter? 2. REPTON status 3.
En anden vej til CE-mærkning
En anden vej til CE-mærkning Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Hvad er en ETA og hvornår kan man bruge den mulighed? 1 2 3 Det filosofiske ETA er handler om at kunne CE mærke innovative byggeprodukter
BETONELEMENTER. CE-mærkning styres af harmoniseret produktstandard igennem Anneks ZA. Produktstandarder for betonelementer udarbejdes af CEN/TC229
ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER OG EC2 BETONELEMENTER Claus V. Nielsen, Chefkonsulent Rambøll, Afd. D&V Infrastruktur ERFARINGER MED PRODUKTSTANDARDER Siden 2008 har CE-mærkning af visse betonelementer
Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013. Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S
Bæredygtighed og ydeevnedeklaration efter 1. juli 2013 Thomas Bruun Manager ETA-Danmark A/S Byggevaredirektivet Hvordan bliver direktivet implementeret i Danmark By- og Boligministeriet har offentliggjort
14 Normer, standarder og CE-mærkning
14 Normer, standarder og CE-mærkning Af Dorthe Mathiesen Konstruktionsnormer (Eurocodes) Produktstandarder Prøvningsstandarder For at gøre det nemmere, billigere og bedre at anvende byggevarer er væsentlige
Velkommen 2. 1. Generel information 2. 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2. 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3
www.nordicpolymark.com Velkommen 2 1. Generel information 2 1.1. Hvad er Nordic Poly Mark? 2 1.2 Hvad er frivillig produktcertificering? 2 1.3. Hvorfor forlange Nordic Poly Mark? 3 1.4. Hvad indebærer
Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt 20-30 besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.
9. december 2010 Erhvervs- og Byggestyrelsen kontrollerer CE-mærkning af vinduer og yderdøre Erhvervs- og Byggestyrelsens markedsovervågning af byggevarer har til formål at sikre, at de produkter, der
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering
Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj 2007 DS Certificering A/S Godkendelser og certificering Program Godkendelser og certificering CE-mærkning Godkendelser, VA og MK Certificering
Vingsted 2012 ISO 9606-1 versus DS/EN 287-1
Vingsted 2012 ISO 9606-1 versus DS/EN 287-1 I dag er den gældende danske og europæiske standard DS/EN 287-1:2011 I flere omgange har man forsøgt at skabe fælles fodslag mellem det europæiske standardiseringsorgan
B yggevaredirektivet. En vejledning til -mærkning af bygningsglas fra 2003 og fremefter
B yggevaredirektivet En vejledning til -mærkning af bygningsglas fra 2003 og fremefter Byggevaredirektivet En vejledning til -mærkning af bygningsglas fra 2003 og fremefter GEPVP og -mærkning Groupement
7 FAKTAARK MED FOKUS PÅ DEN HARMONISEREDE STANDARD EN 1090
OVERSIGT - 02.2016 7 FAKTAARK MED FOKUS PÅ DEN HARMONISEREDE STANDARD Som en del af sindsatsen vedr. den harmoniserede standard EN 1090 for bærende stål- og aluminiumskonstruktioner, har Trafik- og Byggestyrelsen
Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:
Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer
Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S
Thomas Bruun, ETA-Danmark A/S Tekniske specifikationer Harmoniserede standarder Europæiske tekniske godkendelser ETA er i forhold til standarder CE Mærkning Attestering af overensstemmelse Systemer Fabrikskontrol
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Nye vejregler om vejafmærkning
NORTEK møde i Oslo 2010 Midlertidig vejafmærkning Vejvisning for særlige køretøjer (F) Servicevejvisning til nationalparker (F) Revision af bekendtgørelse om vejafmærkning Revision af bekendtgørelse om
VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut
VA-Bekendtgørelsen Leon Buhl Teknologisk Institut Godkendelser BR10 2012 BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes vandinstallationer, skal for så vidt
Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark
Dansk standard DS 2427 1. udgave 2011-02-24 Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN 13670 i Danmark Concrete execution Rules for application of EN 13670 in Denmark DS 2427 København
EC2 Erfaringer med projektering af anlægskonstruktioner
1 Præsentation Michael Birk Jensen Senior Fagspecialist COWI, Afd. 1701 Bridges Projektering af brokonstruktioner Udbud og beskrivelser Tilsynsarbejde 1 Indgang til Eurocode Arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton
DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,
Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger. Temadag 17. september 2012 Ivan Katic [email protected]
Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Temadag 17. september 2012 Ivan Katic [email protected] 1 Endelig: Det danske boom! 23.000 familier producerer solstrøm fra solcelleanlæg med en samlet effekt
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre)
Mærkernes betydning for installatøren (og alle andre) Manden på podiet Birger T. Christiansen VVS-konsulent Bygningsingeniør, speciale vvs Medlem af diverse udvalg og netværk, herunder hos Dansk Standard,
Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau
Kvalitative brandsikringsanlæg sikrer ensartet sikkerhedsniveau Retningslinje 001-006 Konference, 24-09-2014 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 24-09-2014 / AFJ / Møde Præskriptive krav Funktions- krav
Vejafmærkning. Nye bekendtgørelser. Vejforum december 2011
Vejafmærkning Nye bekendtgørelser Vejforum december 2011 Status Intern arbejdsgruppe Henrik Ludvigsen, Erik Randrup, Pia Brix, Ulrik Winther Blindum, Vibeke Schiøler Sørensen, Morten Lorentzen og Bent
Vandinstallationer med dokumenterede komponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Vandinstallationer med dokumenterede komponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut Oversigt over indlæg Krav til drikkevandskvalitet Byggelovgivningen i Danmark Obligatorisk godkendelse af
Tillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget
Tillægsdagsorden Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget : Tirsdag den 08. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Røde Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Johannes Hecht-Nielsen (V) Anders Drachmann
Støbning SG-jern (støbejern med kuglegrafit)
Dansk standard DS/EN 1563+A1 2. udgave 2004-02-26 Støbning SG-jern (støbejern med kuglegrafit) Founding Spheroidal graphite cast irons DS/EN 1563+A1 København DS projekt: 54816 ICS: 77.140.80 Deskriptorer:
VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter. Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut
Fremtidig godkendelse af drikkevandskomponenter Leon Buhl Energi & Klima, Teknologisk Institut 1 Godkendelser BR 10 kap. 8.4.1 Generelt Stk. 6 Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013
NORTEK DK OM VEJAFMÆRKNING MØDE I OSLO 17. 18. APRIL 2013 OM VEJDIREKTORATET Film om Vejdirektoratet Link: http://www.vejdirektoratet.dk/da/trafik/webtv/sider/default.aspx Aktuelt om nye bekendtgørelser
Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav September 2006 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Tekniske krav til udbud af rør og brønde af beton Materialekrav 1. udgave, 1. oplag
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013
ETA-Danmark Sikkerhedsbranchen DBI 24 oktober 2013 ETA-Danmark A/S er et datterselskab af Dansk Standard ETA-Danmark A/S er akkrediteret af som Teknisk vurderingsorgan i henhold til Byggevareforordningen
Europæisk standardiseringsarbejde
Af Mogens Andersen Det europæiske standardiseringsarbejde varetages af de tre europæiske standardiseringsorganisationer CEN (Comité Européen de Normalisation), CENELEC (Comité Européen de Normalisation
Pleje opfølgning på indsatsområder 2013
Pleje opfølgning på indsatsområder 2013 1. Ydelser til borgerne 1.1 Fredericia Former Fremtiden - Længst muligt i eget liv vers. 3.0 Visionen for Længst muligt i eget liv version 3,0 er: En kommune med
VEJVISNING TIL NATIONALPARKER
HØRINGSBOG FÆRDSELSREGULERING VEJVISNING TIL NATIONALPARKER HØRINGSBOG Juni 2010 Vejregelrådet 2 R45-000-v2_Høringsbog_vejvisning til nationalparker_juni_ 2010.doc Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN...
Med ny EN 206 forsvinder DS 2426. Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012
Med ny EN 206 forsvinder DS 2426 Anette Berrig Chefkonsulent Sammenfatning Dansk Betondag 2012 Ny EN 206 for beton forventes at træde i kraft i efteråret 2013 Generelt er der ikke meget nyt under solen
LEGEPLADSINSPEKTION udført for: Ikast-Brande Kommune SKOVBRYNET, LEGEOMRÅDE 1
LEGEPLADSINSPEKTION udført for: Ikast-Brande Kommune SKOVBRYNET, LEGEOMRÅDE 1 Antal beliggenheder: 1 Antal redskaber: 10 Inspektionstype: Årlig hovedinspektion Inspektion udført af: Poul Adamsen Certificeret
Fra CPD til CPR. Hvis I vil vide mere. Bliv klar til byggevareforordningen
Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Bliv klar til byggevareforordningen I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for byggevarer, hvis I har brug for hjælp til at komme i gang med
Bilag 11. Integreret designproces.
Bilag 11. Integreret designproces. En integreret design proces dækker hele bygningens livscyklus, fra projektudvikling til nedrivning. Den integrerede design proces sikrer, at der sammensættes et tværfagligt
DS-HÅNDBOG 111.1:20 09. Jern og stål. og dokumentation
DS-HÅNDBOG 111.1:20 09 4. UDGAVE Jern og stål Del 1 Te r m i n o l o g i, b e t e g n e l s e r og dokumentation DS-håndbog 111.1 Jern og stål Del 1 Terminologi, betegnelser og dokumentation Jern og stål
Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21
Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er
11.28.1 Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE RAMMEAFTALE OM DELTIDSARBEJDE 2014 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. ANVENDELSESOMRÅDE... 4 3. DEFINITIONER...
Fra CPD til CPR Tekstslide i punktform Rubrik, helst 1 linje Brug Forøg/Formindsk indryk for at få de forskellige niveauer frem
Fra CPD til CPR Hvad er Byggevareforordningen(CPR)? Vi går fra direktiv til forordning(eu-lovgivning) CPR er ikke en revolution, men en videreudvikling CPR gør tingene klarere og enklere CPR medfører en
NOTAT. Anlægsbeskrivelse. 1. Ikke teknisk resume
NOTAT Projekt Aarhus Letbane, Standsningssted ved Thorsager Kunde Aarhus Letbane Notat nr. 1 Dato 2015-11-19 Til Fra Henrik Scharling Bernberg Stine Baldus Gæmelke Anlægsbeskrivelse Dette notat giver en
Ballerup Kommune. Beskrivelse af vejbump
Ballerup Kommune Beskrivelse af vejbump Center for Miljø og Teknik - Vejteamet 2015 Indhold Vejbump... 3 Godkendte vejbump... 3 Permanente bump... 4 Cirkelformede bump... 4 Kombibump... 5 Kuppelformede
ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer
ETA Danmark CE mærkning og nationale krav for byggevarer CE mærkning af byggevarer CE mærkning handler om at kunne bringe byggevarer på markedet i den europæiske union Grundlaget for CE mærkning er en
DS-hæfte. Januar 2014. Standarder og deres relation til de enkelte direktiver. Harmoniserede standarder
DS-hæfte 1 Januar 2014 Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Standarder og deres relation til de enkelte direktiver Harmoniserede standarder Dansk Standard 2014
Udførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Erfaringer med eftergivelige master
Erfaringer med eftergivelige master Anvendelse af eftergivelige master til vejudstyr er så småt ved at vinde mere og mere indpas på det danske vejnet. Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er dette glædeligt,da
Skolecertificering EN ISO 9606-1 versus DS/EN 287-1
Skolecertificering EN ISO 9606-1 versus DS/EN 287-1 DS/EN ISO 9606-1, status DS/EN ISO 9606-1, væsentlige forskelle i forhold til DS/EN 287-1 Forventet forløb for ny SBC 244 og DS 322 Igangsættelse af
Oversigt over udmøntningen af initiativerne i aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen
Oversigt over udmøntningen af initiativerne i aftalen forenkling af en Aftale forenkling af en Samtaler og kontakt 1 Afskaffelse af a-kassens rådighedsvurdering ved sygd 2 Forenklede sanktioner ved udeblivelse
Rammeaftale om deltidsarbejde. 04.83 42/2014 Side 1
Rammeaftale om deltidsarbejde KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 04.83 Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Bemærkninger til aftalen... 3 1 Formål... 3 2 Anvendelsesområde... 3 3 Definitioner...
STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations
CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations Dato 2. juni 2014 Sagsbehandler Charlotte Sejr Mail [email protected] Telefon +45 7244 2340 Dokument 14/10726-2 Side 1/13 1
Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 10, 2. februar 2011 Ny rettidighedsmåling for modtagere af a-dagpenge og kontant- og starthjælp, side 1 Ny måling af lediges bevægelser mellem matchkategori,
Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel
1 af 6 SAB Afmærkning H1114.45 Afmærkningsmateriel 1. Alment Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel 1.1 Omfang
Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger
Vilkår for organisationsændringer, der medfører reduktion af stillinger Hovedudvalget Forord Region Syddanmark har et personalepolitisk værdigrundlag, som skal efterleves af ansatte i forbindelse med varetagelse
II. Herefter fortsætter delprøven som en samtale mellem de to prøvedeltagere.
Opgave A At lære dansk Eksaminatorark Eksaminator skal følge retningslinjer og input nedenfor. Hvis der vælges en friere sproglig formulering, skal instruktioner og spørgsmål indholdsmæssigt og sprogligt
12.4 Vand- og afløbsinstallationer
12.4 Vand- og afløbsinstallationer Stk. 1. Vand- og afløbsinstallationer udformes, så de frembyder tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds-, funktions- og sundhedsmæssig henseende. (12.4, stk. 1)
Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger, Rørcentret, TI
Krav til produkter i BR og prøvning af afløbskomponenter v/ Ulrik Hindsberger,, TI 1 Krav til fabriksfremstillede produkter i Bygningsreglementet 1. Være CE-mærkede 2. eller Have gennemgået produktionskontrol
Ny paraplyorganisation på Sjælland baggrund og konsekvenser. Claus Hedegaard Sørensen Seniorforsker
Ny paraplyorganisation på Sjælland Claus Hedegaard Sørensen Seniorforsker 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet 3 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet 2010 2013 Forløb 2013 2014 4 DTU
HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206
Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE
Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl.
ETAG 022 del 1 Nationalt Anneks til ETAG 022: Vandtætningssystemer til gulve og/eller vægge i vådrum Del 1: Flydende systemer inkl. malingsystemer Forord I forbindelse med implementeringen af ETAG 022
Udbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
