Vandforsyningsplan

Transkript

1 Vandforsyningsplan

2 Vandforsyningsplan Udgivet af Ballerup Kommune Teknisk Forvaltning 2003 Oplag: 100 stk Grafisk design: Inge-Lise Hartz, Airborne Foto: Stig Eskildsen, LW-luftfoto, Mikal Schlosser, BAM m.fl. Print: Vester Kopi

3 Forord Rent drikkevand er for de fleste danskere en selvfølge. I vores del af landet er der dog ikke ubegrænsede mængder grundvand, hvis vi også skal lade naturen få del i ressourcerne. Jordforureninger har lukket mange boringer rundt om i regionen, fordi miljøfremmede stoffer er trængt ned til grundvandet og dermed har ødelagt grundlaget for vort drikkevand. I Ballerup Kommune er grundvandet forurenet flere steder, men vi indvinder stadig selv rent grundvand på 5 vandværker i kommunen. Ballerup har i lang tid som Grøn Kommune siden 1989, og længe før da erkendt, at målet om bæredygtighed bygger på god planlægning, reel vilje og et bredt engagement. Bæredygtig vandforsyning kræver, at vi alle sammen deltager aktivt både med hensyn til at beskytte grundvandet og ved at minimere forbruget. Husk nu - du bor ovenpå dit drikkevand. Vandforbrugerne i Ballerup Kommune får hovedparten af drikkevandet fra grundvand, som indvindes langt væk fra kommunen. Grundvandet tager ikke hensyn til kommunegrænser, og for at sikre forsyningen med drikkevand i hovedstadsområdet skal vi tænke regionalt og handle lokalt. Det er blevet nødvendigt at gribe regulerende ind for at beskytte vort drikkevand. Derfor vil lokalplaner, der omfatter arealer med særlige drikkevandsinteresser, fremover indeholde restriktioner for grundvandstruende virksomheder og aktiviteter. Dette forslag til Vandforsyningsplan skal i offentlig høring i 3 måneder. Der vil sidst i høringsperioden blive afholdt et borgermøde, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer til forslaget. Jeg håber, at borgere, virksomheder og ikke mindst vor administration af kommunen fremover i fællesskab vil bidrage til, at vi kan opretholde en hensigtsmæssig vandforsyning i Ballerup Kommune, så også vore efterkommere som en selvfølgelighed kan få rent drikkevand ud af hanerne. Ove E. Dalsgaard Borgmester forord 3

4 Indhold Sammenfatning Indledning Gennemførelse af den tidligere plan Vandforsyningsplanlægningens relationer Målsætninger for vandforsyningen i Ballerup Kommune Vandforsyningsforhold i Ballerup Kommune Forsyningsstruktur Historie Ballerup Kommunes vandforsyning Vandforsyningsanlæg Pumpestationer Vandværkerne Vandtårnet Ledningsnettet Styring Vandkvalitet i Ballerup Kommunes vandforsyning Forsyningssikkerhed Beredskab ved akutte drikkevandsforureninger Organisation og økonomi Regulativ Måløvhøj Vandværk Enkeltindvindinger Vandindvindingsforhold regionalt og lokalt Topografi Hydrogeologi Vandbalance/Grundvandsdannelse i Ballerup Kommune Regional vandindvinding Regional vandindvinding i Ballerup Kommune Ballerup Kommunes vandindvinding Indvindingstilladelser Indvindingsoplande Grundvandskvalitet Boringskontrol Grundvandsforureninger og afværgepumpning i Ballerup Kommune 4 indhold

5 Københavns Amts fortsatte indsats for grundvandsbeskyttelse Registrering og oprydning Indsatsplanlægning Ballerup Kommunes indsats for grundvandsbeskyttelse Kildevandsbeskyttelsesplan Miljøsagsbehandling Økologisk landbrug og pesticidfri drift af offentlige arealer Tankstationer Olietanke Utætte kloakker Vandforbrug Fordeling af vandforbruget i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Udvikling af enhedsforbrug i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Enhedsforbrug i boliger i Ballerup Kommune Enhedsforbrug i institutioner i Ballerup Kommune Enhedsforbrug i erhverv i Ballerup Kommune Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune Udvikling i ledningstabet i Ballerup Kommunes forsyningsområde Vandforbrug udenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Forbrug af sekundavand Prognoser Befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling i Ballerup Kommune Fremtidigt vandforbrug i Ballerup Kommune Fremtidigt vandforbrug i vandforsyningsområdet Ledøje-Smørum Kommune Samlet fremtidigt vandbehov i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde Historisk dimensioneringsgrundlag Historisk byudvikling Ændring af vandbehov i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Kapacitetsbetragtninger i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde Fremtidige vandforbrugere udenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Kapacitetsbetragtninger omkring mulige nye vandforbrugere Handlinger fortsat Import af drikkevand Forsyningsenheder Ballerup Vandværk Måløv Vandværk Pilegård Vandværk Stangkær Vandværk Lautrup Vandværk Hanevad Pumpestation Skovvej Pumpestation Vandtårnet Ledningsnettet Service for forbrugerne Vandsparekampagner Øget brug af sekundavand i Ballerup Kommune Vandindvinding Kildepladsbeskyttelse Vandsamarbejder Private vandstikledninger Overtagelse af Søagerskolens vandværk Andre nye vandforbrugere Måløvhøj Vandværk Enkeltindvindinger Investerings- og tidsfølgeplan 102 Referencer 104 Ordliste Bilag: Parameterbeskrivelser Pilegård Vandværk Ballerup Vandværk Stangkær Vandværk Måløv Vandværk Lautrup Vandværk Hanevad Pumpestation Skovvej Pumpestation Forsyningsområder indhold 5

6 1.0 Indledning Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan, der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og godt drikkevand. 1.1 Nærværende Vandforsyningsplan er en revision af planen fra Der er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning, men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige interesserede. Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens 14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner, hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde 10 i bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde. Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter; borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen. Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde. Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag, der indeholder relevant billed- og datamateriale. I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold er således beskrevet og vurderet på baggrund af opdaterede data. Ud fra prognoser beskrives de tiltag, der er nødvendige for at sikre den fremtidige vandforsyning i Ballerup Kommune. 10 i ndledning

7 1.1 Gennemførelse af den tidligere plan Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt de fleste planlagte aktiviteter. I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt. Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år, som gælder frem til år Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret. Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive, og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på m 3 pr. år er taget i brug i sommeren På Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet. De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet til tidssvarende pumpeinstallationer. På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er blevet renoveret. SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem, hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser. Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive nødvendigt. Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste og mest nedbrudte ledninger. Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet i Stenløse Kommune med m 3 /år. Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner. Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste 8 år. indledning 11

8 1.2 Vandforsyningsplanlægningens relationer Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt som internationalt. Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsyningsplanlægningen. 1.4, 1.5 Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet. Direktivets formål er overordnet at fastlægge en ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource. I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed, men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen fremover (inden 2003) skal administreres udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen. Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer en udmelding i efteråret I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet. Det er en revision af EF-direktivet fra Direktivets formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. 1.6 Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som på figur v andforsyningsforhold

9 Miljøministeriets lovgivning - Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v. Vandplan Sjælland HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001 Københavns Amts sektorplaner Københavns Amt Vandressourceplan Københavns Amt Indsatsplaner Københavns Amt Sektorplan for forurenet jord Ballerup Kommune Kommuneplan Ballerup Kommune Vandforsyningsplan Ballerup Kommune Miljøhandlingsplan Ballerup Kommune Agenda 21 plan Ballerup Kommune Beredskabsplan Ballerup Kommune Spildevandsplan Ballerup Kommune Lokalplaner Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer vandforsyningsforhold 13

10 0.0 Sammenfatning Nutid Som følge af faktuelle og planmæssige ændringer har Ballerup Kommune revideret Vandforsyningsplan Forslaget til Vandforsyningsplan er godkendt af Kommunalbestyrelsen, og den endelige plan forventes vedtaget i oktober Ballerup Kommunes vandforsyning dækker mere end 99% af vandforbruget i kommunen, resten dækkes af kommunens eneste private vandværk i Måløvhøj, og 15 ejendomme har egen vandindvindingsanlæg. I henhold til en overenskomst fra 1969 dækker Ballerup Kommunes vandforsyning endvidere ca borgeres vandforbrug i Smørumnedre i Ledøje-Smørum Kommune. Ballerup Kommune distribuerer ca. 3,5 millioner m 3 drikkevand årligt, heraf importeres ca. 70% fra Københavns Energi. Resten fremstilles på kommunens egne vandværker. Ballerup Kommunes vandforsyningssystem består af 7 forsyningsenheder 5 vandværker, 2 pumpestationer, et vandtårn med en kapacitet på 1000 m 3, ca. 250 km hoved- og forsyningsledninger og ca. 250 km stikledninger. Kommunens vandforsyningsanlæg styres og reguleres af et SRO-anlæg. SRO-anlægget (styring, overvågning og regulering) regulerer vandforsyningen, så den altid er optimeret efter den aktuelle driftssituation Kommunen har på de 5 vandværker tilladelse til at indvinde 1,9 mio. m 3 årligt frem til 2010, og det vurderes, at der ikke er grundlag for at øge egenindvindingen. Kommunen vil således fortsat være helt afhængig af import af vand fra Københavns Energi. Grundvandet under kommunen har generelt god naturlig kvalitet, dog har fortidens synder flere steder gjort grundvandet uanvendeligt som følge af forurening. Ballerup Kommune har de seneste år årligt indvundet godt 1 mio. m 3 grundvand, derudover indvinder Københavns Energi ca. 2 mio. m 3 fra de regionale kildepladser i kommunen. Det kommunale vandforsyningssystem er med det nuværende forsyningsområde fuldt udbygget og har den fornødne kapacitet. Vandforsyningens tilkobling til to forskellige regionale transportledninger til København gør, sammen med kommunens egen vandproduktion, at der i kommunens for- 6 sammenfatning

11 syningsområde er relativ stor forsyningssikkerhed. Pumpestationerne kan alene opretholde den nødvendige forsyning. Forsyningsenhederne er vedligeholdt og i god teknisk stand, og kommunen har de seneste år udskiftet de mest sårbare ledninger svarende til en renoveringsgrad på 1-2 % pr. år. Vandforbruget bliver registreret via i alt ca vandmålere i kommunens forsyningsområde. Målerne bliver løbende udskiftet, idet de bliver upræcise med alderen. Vandforbruget er faldet ca. 20% siden % af vandforbruget i Ballerup Kommune bruges i husholdningerne (incl. kolonihaver), 23% bruges i kommunens virksomheder, og de resterende 5% bruges i offentlige og private institutioner. I kommunen blev der gennemsnitligt i sidste aflæsningsperiode brugt ca. 48 m 3 /år/ person eller 132 l/døgn/person til husholdning, varierende fra ca. 44 m 3 /år/person i hustande med kollektiv forbrugsmåling til ca. 50 m 3 /år/person i hustande med individuel forbrugsmåling. Det umålte forbrug, det vil sige tabet fra utætte ledninger, har varieret meget gennem den forløbne planperiode. De seneste to aflæsningsperioder har tabet været acceptabelt lavt, det vil sige omkring m 3 eller ca. 3,5% af den samlede udpumpning. Fremtid Vandforsyningen i Ballerup Kommune er og forventes fortsat at være centraliseret, og der bliver ikke umiddelbart behov for fremtidige ændringer i vandforsyningsstrukturen. Måløvhøj Vandværk og ejendommene med egen vandindvinding skal fortsat fungere, men bliver der problemer med f.eks. forurening, kan disse forsyninger forholdsvis hurtigt og uproblematisk blive tilkoblet den offentlige vandforsyning. Nøgleordene for den kommunale vandforsyning de næste 8 år er vedligeholdelse, optimering og modernisering/renovering af det eksisterende system. Ballerup Kommune er, som Grøn Kommune siden 1989, bevidst om, at vores brug af ressourcerne er i miljømæssig balance, og at naturens eget kredsløb respekteres. Derfor har kommunen opstillet en lang række mål og planlagt nødvendige handlinger for, at kommunen kan indvinde, behandle og distribuere vand på den mest hensigtsmæssige måde. sammenfatning 7

12 For at systematisere og hele tiden revidere målsætningerne omkring kommunens ressourceforbrug og miljøbelastninger er kommunens mål med Agenda 21- og Dogme 2000-arbejde i første omgang en miljøcertificering af kommunens vandforsyning. Men miljøcertificeringen (med årlig revision) skal løbende udvides til at gælde alle forvaltninger og institutioner. Ballerup Kommune har siden 1995 udarbejdet Grønne Regnskaber for henholdsvis Boliger og Kommunale Ejendomme. Regnskaberne omhandler forbruget af vand, el og varme samt affaldsmængder for alle almene boliger. Via disse regnskaber fejer kommunen for egen dør og har sat fokus på vandforbruget i kommunens børneinstitutioner og skoler. Derudover vil kommunen via generelle kampagner henvendt til de øvrige forbrugere, synliggøre mål omkring vandforbruget og i forbindelse med Agendaplaner i boligområderne aktivt deltage i, at omsætte de grønne regnskaber til forbrugsregulerende handlinger. For at sikre borgerne rent drikkevand fremover er det vigtigt, at amter, kommuner og vandværker samarbejder om de fremtidige vandindvindings- og vandforsyningsforhold i hovedstadsregionen. Ballerup Kommune vil derfor deltage konstruktivt i de fora, der allerede er etableret, og vil aktivt gå ind i nye samarbejder, herunder de tiltag som implementeringen af EU s Vandrammedirektiv medfører. 8 vandforsyningsforhold sammenfatning

13 1.0 Indledning Ballerup Kommune fik i 1993 af Københavns Amt godkendt den vandforsyningsplan, der hidtil har været et værktøj for politikere og forvaltning til, at Ballerup Kommune helt overordnet har kunnet og vil kunne forsyne forbrugerne med rent og godt drikkevand. 1.1 Nærværende Vandforsyningsplan er en revision af planen fra Der er ligesom i den foregående plan tale om et værktøj for politikere og forvaltning, men samtidigt også en plan der henvender sig til borgere, myndigheder og øvrige interesserede. Revisionen er nødvendig, dels for at kommunen kan fortsætte planlægningen med de nuværende forudsætninger, og dels fordi Københavns Amt efter Vandforsyningslovens 14, stk. 3 kan pålægge kommunen, at der ændres eller udarbejdes delplaner, hvis den eksisterende plan strider mod Vandforsyningslovens kap Vandforsyningsplanen skal lovgivningsmæssigt overholde 10 i bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Bekendtgørelsen angiver, hvad en vandforsyningsplan skal indeholde. Gennem Vandforsyningsplanen synliggøres de kommunale vandforsyningsaktiviteter; borgere og virksomheder informeres om kommunes vandforsyningsstruktur og de tiltag, som Kommunalbestyrelsen vil foretage for at optimere vandforsyningen. Endvidere er Vandforsyningsplanen til stor praktisk hjælp såvel i Kommunalbestyrelse og udvalg som i det daglige forvaltningsarbejde. Vandforsyningsplanen består af denne hovedrapport samt en omfattende serie bilag, der indeholder relevant billed- og datamateriale. I registreringsbilagene er de grundlæggende oplysninger, som den efterfølgende planlægning er bygget på, indsamlet og bearbejdet. De eksisterende vandforsyningsforhold er således beskrevet og vurderet på baggrund af opdaterede data. Ud fra prognoser beskrives de tiltag, der er nødvendige for at sikre den fremtidige vandforsyning i Ballerup Kommune. 10 i ndledning

14 1.1 Gennemførelse af den tidligere plan Kommunen har i den forgangne planperiode gennemført langt de fleste planlagte aktiviteter. I kommunen leveres godt og rent drikkevand uden forsyningssvigt. Kommunens vandindvindingsret er blevet justeret, og vi har nu en endelig indvindingstilladelse på i alt 1,9 mio. m 3 pr. år, som gælder frem til år Bygningsmæssigt er der opført et nyt vandværk i Måløv, og Stangkær Vandværk samt vandtårnet er blevet renoveret. Mulighederne for etablering af en ny indvinding i kommunen er blevet undersøgt grundigt. Resultaterne har været positive, og et nyt vandværk i Lautrup med en indvinding på m 3 pr. år er taget i brug i sommeren På Ballerup Vandværk er filtrene blevet ombygget, og i forbindelse med renovering af skyllevandsbassinet blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet. De oprindelige pumpeinstallationer fra værkets opførelse i 1965 er blevet udskiftet til tidssvarende pumpeinstallationer. På Pilegård Vandværk er der etableret automatisk filterskylning, og sydfacaden er blevet renoveret. SRO-anlægget (styring, regulering og overvågning) er blevet udbygget, så vandforsyningen hele tiden er tilpasset den aktuelle driftssituation. Styringen er et såkaldt stjernesystem, hvor de enkelt forsyningsanlæg har selvstændig forbindelse til styreenheden på Materielgården, denne opbygning giver en høj sikkerhed mod driftsforstyrrelser. Vandstanden i vandtårnet fungerer som styrende parameter for pumperne på vandværkerne og pumpestationerne. Der er i 1999 blevet etableret mulighed for at overgå til ren trykstyring, dvs. at vandtårnet nu kan tages ud af drift, hvis det skulle blive nødvendigt. Med hensyn til ledningsrenovering er der hvert år udskiftet ca. 4-5 km af de ældste og mest nedbrudte ledninger. Der var i den tidligere plan påregnet, at Ballerup Kommune skulle forsyne Langagergårdområdet i Stenløse Kommune med m 3 /år. Udbygningen af Langagergårdområdet er ikke sket som forventet, og der er endnu ikke indgået en forsyningsaftale mellem Ballerup og Stenløse Kommuner. Alt i alt er de tiltag, der blev planlagt i 1993, blevet gennemført gennem de seneste 8 år. indledning 11

15 1.2 Vandforsyningsplanlægningens relationer Vandforsyningsplanlægningen er komplekst sammenhængende med en lang række andre plangrundlag og love, såvel nationalt som internationalt. Vandrammedirektivet og Drikkevandsdirektivet er på EU-plan de to direktiver, der er særligt aktuelle for vandforsyningsplanlægningen. 1.4, 1.5 Vandrammedirektivet blev i september 2000 vedtaget af Europarådet. Direktivets formål er overordnet at fastlægge en ramme for beskyttelsen af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand og bliver således en del af grundlaget for den danske forvaltning af vand som drikkevandsressource. I dag er det amterne, der er grundvandsressourcemyndighed, men Vandrammedirektivet gør, at forvaltningen af grundvandsressourcen fremover (inden 2003) skal administreres udfra vandområdedistrikter som f.eks. grundvandsoplande, og det forventes dermed at medføre en ændring af myndighedsstrukturen. Der er i første omgang nedsat et nationalt udvalg, der skal undersøge hvilke myndigheder, der skal være kompetente, og hvordan landet skal inddeles i vandområder. Udvalget forventer en udmelding i efteråret I november 1998 blev Drikkevandsdirektivet vedtaget af Europarådet. Det er en revision af EF-direktivet fra Direktivets formål er at sikre, at drikkevandet er sundt og rent. Folketinget har 21. september 2001 vedtaget Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, der indeholder bestemmelser, som gennemfører dele af Drikkevandsdirektivet i dansk lovgivning. 1.6 Love, bekendtgørelser, forordninger osv. er mangfoldige, men for den daglige planlægning og drift af vandforsyningen i Ballerup Kommune kan relationerne simpelt illustreres som på figur v andforsyningsforhold

16 Miljøministeriets lovgivning - Miljøbeskyttelseslov, Vandforsyningslov, Jordforureningslov m.v. Vandplan Sjælland HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) Regionplan 2001 Københavns Amts sektorplaner Københavns Amt Vandressourceplan Københavns Amt Indsatsplaner Københavns Amt Sektorplan for forurenet jord Ballerup Kommune Kommuneplan Ballerup Kommune Vandforsyningsplan Ballerup Kommune Miljøhandlingsplan Ballerup Kommune Agenda 21 plan Ballerup Kommune Beredskabsplan Ballerup Kommune Spildevandsplan Ballerup Kommune Lokalplaner Figur 1: Vandforsyningsplanens relationer vandforsyningsforhold 13

17 2.0 Målsætninger for vandforsyningen i Ballerup Kommune Ballerup Kommune er som Grøn Kommune siden 1989 bevidst om, at vores brug af ressourcerne er i miljømæssig balance og at naturens eget kredsløb respekteres. Grøn Kommune er siden blevet intensiveret med Lokal Agenda 21-arbejdet, hvor den vigtigste opgave er at feje for egen dør og få alle andre brugere af ressourcerne til at tage ansvaret for en bæredygtig adfærd. 2.1 Da vandforsyningen i Ballerup Kommune er meget centraliseret, og strukturen er entydig, kan denne vandforsyningsplan betragtes som en virksomhedsplan for den kommunale vandforsyning. Opstillet kronologisk efter vandkredsløbet er det Kommunens erklærede mål for vandforsyningen: 1. at beskytte grundvandet mod miljøfremmede stoffer og sikre ressourcen til vore efterkommere 2. at medvirke til en bæredygtig vandindvinding og -forsyning i hovedstadsregionen ved blandt andet, 3. at opretholde en lokal indvinding under hensyntagen til den naturlige grundvandskvalitet samt tilstanden i vandløb og søer og 4. at undgå for kraftig vandindvinding og dermed forringe den naturlige grundvandskvalitet 5. at levere godt og rent drikkevand 6. at forbrugerne får den bedst mulige forsyningssikkerhed 7. at reducere unødvendigt vandforbrug og spild 8. at minimere vandforsyningens energi- og ressourceforbrug 9. at fremme et bæredygtigt forbrugsmønster såvel i private husholdninger som i virksomheder og institutioner bl.a. ved udarbejdelse af grønne regnskaber, der følges op af rådgivning og hjælp til at ændre uhensigtsmæssige forbrugsvaner 10. at bevare den decentrale private vandforsyning som er tilbage i Kommunen 14 m ålsætninger

18 Uddrag af handlinger i henhold til målsætningerne: 1. Nye forureninger at jord og grundvand skal så vidt muligt undgås. Kommunen vil bl.a. via miljøtilsyn på specielt listevirksomheder forebygge forureninger som følge af uhensigtsmæssig håndtering af miljøfremmede stoffer. Kommunens lokalplaner har de seneste år og vil også fremover skærpe hensynet til vandindvindinger og områder med særlige drikkevandsinteresser. Hensynet udmøntes specielt i restriktioner på arealanvendelsen i de pågældende områder. Kommunen vil forsætte en systematisk historisk gennemgang af alle nuværende og tidligere erhvervs- og industrigrunde med henblik på en vurdering af den potentielle risiko for jord- og grundvandsforureninger. De kendte forureninger skal oprenses eller afværges, så det sikres, at forureningen ikke spredes. Indsatsen bliver prioriteret efter princippet mest mulig miljø for pengene i områder, hvor der kan indvindes drikkevand og/eller på særligt følsomme arealer. Indsatsen koordineres i tæt samarbejde med Københavns Amt. Kommunen har stoppet brugen af kemiske ukrudtsmidler (pesticider) på de offentlige arealer og vil fortsat gennem kampagner opfordre private grundejere til at følge eksemplet. Kommunens vandforsyning vil fortsat støtte økologisk landbrug på arealer i indvindingsoplande. Kommunen har etableret et af landets største økologiske landbrug, som gennem vandafgiften får støtte til at forpagte og drive arealer uden brug af miljøfremmede stoffer. Indvindingsteknisk har vi de sidste år fået undersøgt og udbedret selve indvindingsanlæggene i vandforsyningen. Specielt er boringerne nu blevet optimeret således, at overfladenært forurenet vand ikke kan trænge gennem utætheder og derved forurene boringerne. Ubenyttede ( døde ) boringer og brønde rundt om i kommunen udgør en væsentlig risiko for at transportere forurenende stoffer til grundvandet. Boringerne skal lokaliseres og forsegles forsvarligt. Kommunen vil gennemføre en frit lejde-aktion således, at grundejere med en død boring eller brønd på ejendommen kan henvende sig til kommunen, som vil forsegle anlægget uden omkostninger for grundejeren. 2. Vores egen nuværende vandindvinding er udfra ressourcebetragtninger bæredygtig, men ikke tilstrækkelig. Bæredygtig vandindvinding er ikke tilfældet overalt i regionen, og kommunen vil deltage aktivt i de fora, der er nedsat for at afklare, koordinere og afhjælpe de overordnede problemstillinger vedrørende vandindvinding/-forsyning og grundvandsbeskyttelse i regionen. målsætninger 15

19 3. Indvindingen på de 4 (5 fra 2002) vandværker i kommunens vandforsyning skal fortsætte på det niveau, der er givet tilladelse til fra Københavns Amt. Den relative lille lokale indvinding er trods alt med til at aflaste de store regionale kildepladser, som mange steder langt fra er bæredygtige med hensyn til naturlig grundvandskvalitet og tilstanden i vandløb og søer. 4. Vores egen vandindvinding skal fortsat løbende overvåges og eventuel ændres/optimeres, hvis der opstår forringelse af den naturlige grundvandskvalitet. Overvågningen og indvindingsstrategien skal så vidt muligt leve op til den nyeste teknologi og viden på området 5. Når råvaren i form af grundvand er rent og beskyttet, gælder det om, at vandets vej fra boringerne til forbrugerne sker uden kvalitetsforringelse. Vandforsyningen i Ballerup Kommune har gennem 50 år leveret godt drikkevand, og kommunen vil gøre alt for, at det fortsætter. Hver dag sørger et kompetent driftspersonale for, at forsyningen sker uden uhensigtsmæssige forhold, der går ud over kvaliteten. Ballerup Kommune skal fremover i højere grad informere forbrugerne om vandkvaliteten og andre relevante emner omkring vand. Forbrugerne har ikke mulighed for at skifte leverandør, og det er derfor specielt vigtigt, at de fortsat har tillid til deres vand. 6. Vandforsyningen er baseret på høj forsyningssikkerhed, hovedsageligt fordi forsyningsnettet er tilsluttet 2 forskellige regionale hovedvandledninger. Hver af disse tilslutninger kan teoretisk alene dække hele vandbehovet. Vandforsyningen er helt afhængig af, at elforsyningen ikke svigter. I dag er der kun nød-elforsyning på Ballerup Vandværk, som ikke kan dække vandbehovet i hele forsyningsområdet. Københavns Energis vandværk i Lejre har nød-elforsyning og er ved svigt i elforsyningen i stand til at pumpe vand frem til Hanevad Pumpestation. Derfor vil Ballerup Kommune undersøge, om der skal etableres en nødgenerator på Hanevad Pumpestation (cost-benefit). Der har i de seneste år været fokus på akutte drikkevandsforureninger, og kommunen har i det lys udarbejdet en indsatsplan, som skal være en rettesnor for organisationen, hvis uheldet er ude. I dag er der reelt ingen, der reelt ved, hvordan vandet strømmer i ledningsnettet ved forskellige driftssituationer. Kommunen vil få opstillet en opdateret/tidssvarende ledningsnetmodel (simuleringsværktøj), som sammen med en hensigtsmæssig sektionering af ledningsnettet udover andre fordele kan hjælpe driftspersonalet til at håndtere en eventuel akut forurening, så den skader mindst muligt. 16 målsætninger

20 7. Vandforsyningens driftspersonales fornemmeste opgave er udover selve vandkvaliteten og -leverancen at minimere vandtabet som følge af utætte ledninger, ventiler m.m. Vores mål er, at ledningstabet i år uden væsentlige driftsforstyrrelser, provokerede brud o.s.v. maksimalt er 4 % af den samlede mængde vand, der udpumpes i en aflæsningsperiode. Kommunen vil fortsætte (i samme takt) den intensive udskiftning af de ældste og mest skrøbelige ledninger, som er den væsentligste årsag til ledningstab. Der er en klar tendens til, at det årlige antal af registrerede ledningsbrud på de offentlige ledninger er faldet gennem de sidste 15 år. Til gengæld er det tilsvarende antal af registrerede brud på private vandledninger steget markant. Vi vil gennemføre en kampagne, der henvender sig til ejerne af private stikledninger, om deres forpligtigelse til at vedligeholde deres ledninger. Vandspild efter stophane og før vandmåler bliver målt som kommunens vandtab og påvirker dermed vandprisen. Udover at det er et unødvendigt ressourcespild, er det økonomisk i alles interesse, at der gøres en insats for at minimere det private vandspild som følge af utætte ledninger. Til at optimere vandforsyningens kontinuerlige søgning efter utætheder i ledningssystemet skal der etableres et system af målerbrønde, så vandstrømmene ud og ind af sektioner kan overvåges og afsløre eventuelle brud i de pågældende sektioner. 8. Kommunen som virksomhed bevæger sig mod en stadig mere og mere miljøbevidst drift på alle områder. Dette kommer bl.a. til udtryk i en grøn indkøbspolitik og udarbejdelse af grønne årsregnskaber. På vandforsyningsområdet har Kommunen siden 1997 udarbejdet grønne regnskaber. I 2000 har vi besluttet at deltage i Dogme 2000 for kommuner og miljø. Dogme 2000 er et forpligtende samarbejde mellem København, Albertslund, Herning, Fredericia og Ballerup kommuner, som vil gøre en ekstraordinær indsats for at fastholde og udbygge arbejdet for en miljømæssig bæredygtig udvikling. 2.2 Som første led i samarbejdet har kommunen påbegyndt de indledende øvelser til implementering af et miljøledelsessystem i kommunens vandforsyning. Det er vedtaget, at Norsk Veritas skal forstå den eksterne miljørevision. Vi forventer os meget af miljøledelsens redskaber til at kontrollere og begrænse de påvirkninger, kommunen som virksomhed påfører det ydre miljø. målsætninger 17

21 Miljøledelse er bl.a. opstilling af en række konkrete mål for virksomheden. For eksempel kan målet være, at elforbruget pr. en mængde udpumpet vand skal være under y kwh/m 3. Miljøledelse er en løbende proces, og kommunen vil hele tiden skulle arbejde mod nye og højere krav. Da miljøledelsesprojektet kun er sin vorden, vil der ikke blive opstillet konkrete mål til energi- og ressourceforbruget i denne vandforsyningsplan, men målene vil i høj grad blive stillet op, når miljøledelsen bliver en realitet. 9. Vi skal forsat spille en aktiv rolle i bestræbelserne på, at der spares mest muligt på vandet. På trods af at forbrugere i etageboliger gennem de sidste mange år har haft et jævnt faldende vandforbrug, bruges der nogle steder stadigt for meget vand i etageejendommene (ingen individuel vandmåling). Ballerup Kommune vil bl.a. gennem generel oplysning og egentlige kampagner f.eks. via den boligsociale koordinationsgruppe arbejde hen imod, at forbruget i alle almene boligafdelinger kommer under 50 m 3 /år/person. I kommunens eget regi skal de grønne regnskaber på institutionsområdet bruges mere målrettet i de enkelte institutioner. 10. Med hensyn til vandforsyningen udenfor kommunens forsyningsområde er det kommunens hensigt at bevare den decentrale private vandforsyning i Måløvhøj og på de 19 ejendomme med egen vandindvinding. Kommunen vil fortsætte med at samarbejde og vejlede hvor der måtte være behov. Kommunen har tilsynspligten med, at vandkvaliteten fra de enkelte vandforsyningsanlæg overholdes. Bliver der i planperioden problemer (som f.eks. grundvandsforurening) med at opretholde den decentrale vandforsyning, er der generelt ikke tekniske/økonomiske vanskeligheder forbundet med en tilslutning til den kommunale vandforsyning. 18 målsætninger

22

23 3.0 Vandforsyningsforhold i Ballerup Kommune 3.1 Forsyningsstruktur Måløvhøj Vandværk, der forsyner 56 husstande i parcelhusområdet ved Måløvhøjvej, er den eneste private, almene vandforsyning i Ballerup Kommune. Derudover er der 19 ejendomme med egen brønd eller boring forskellige steder i kommunen, og 8 husstande i Bjørnekær får vand fra Smørumvang Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune. Ellers dækkes vandforbruget af den kommunale, almene vandforsyning. Måløvgårdsvej Nørrevej Knastebakken Mellemvej Søndervej Kort 1: Forsyningsområde for Måløvhøj Vandværk Da vandforsyningen i Ballerup Kommune i helt overvejende grad er baseret på kommunal vandforsyning, vil også dette afsnit hovedsageligt omhandle denne. vandforsyningsforhold 19

24 3.2 Historie Udbygningen af vandforsyningen fra 1950, hvor Ballerup Kommune etablerede den kommunale vandforsyning, er ganske godt beskrevet i den tidligere vandforsyningsplan, der kort ridses op her. Ved årsskiftet 1950 overtog Kommunen hovedparten af de daværende mindre private vandforsyninger. I 1953 blev der etableret forbindelse til Københavns Vands (nu Københavns Energi) regionale forsyningsledning fra vandværket ved Søndersø. I 1958 blev vandtårnet opført på Linde Alle som erstatning for et mindre vandtårn på samme sted. I 1963 blev det tidligere private vandværk i Præstevænget revet ned og erstattet med et nyt og større vandværk. I 1960erne steg vandbehovet kraftigt som følge af byudviklingen, og i 1967 blev der etableret en forbindelse til Københavns Energis transportledning fra vandværket i Lejre. I 1969 indgik Ballerup og Ledøje-Smørum kommuner en aftale om, at Ballerup Kommune skulle levere vand til Smørumnedre. Ballerup Kommune overtog samtidigt driften af det kommunale Stangkær Vandværk. 3.1 I 1976 blev der anlagt et underjordisk beholderanlæg på m 3 ved Marbækvej. Beholderen skulle supplere vandtårnet ved spidsbelastninger, men det drastiske fald i vandforbruget fra midten af 1980erne gjorde beholderen overflødig, hvorfor den blev taget ud af drift i Diagram 1: Vandudpumpninger og tab i Ballerup Kommunes vandforsyning siden 1950 vandudsendelse i mio. m 3 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0, vandtab i % af vandudsendelse v andforsyningsforhold

25 Byudviklingen i den vestlige del af forsyningsområdet krævede større importkapacitet, og i 1992 blev der opført en ny pumpestation ved Skovvej, som fordoblede kapaciteten i forhold til den oprindelige station fra Siden det i midten af 1980erne blev klart, at det samlede vandforbrug i kommunens vandforsyningsområde havde nået et maksimum, og byudviklingen med hensyn til befolkning og erhverv ikke krævede yderligere forsyningskapacitet, har de primære opgaver været at vedligeholde, renovere og optimere vandforsyningen. Det gamle vandværk i Måløv var efterhånden nedslidt og filterkonstruktionen uhensigtsmæssig, og som erstatning blev der i 1996 anlagt et nyt vandværk ved Engtoften. I sommeren 2002 blev Lautrup Vandværk som nævnt taget i brug. 3.3 Ballerup Kommunes vandforsyning Kommunens vandforsyning er Danmarks tiende største vandforsyning med hensyn til antallet af private forbrugere. Ballerup Kommune forsyner godt borgere med drikkevand, hvoraf de ca bor i Ledøje-Smørum Kommune. Vandforbruget i forsyningsområdet var i afregningsperioden 1999/00 3,5 mio. m Den kommunale vandforsyning omfatter 5 vandværker, 2 pumpestationer, et vandtårn samt ca. 250 km forsyningsledninger m 3 import Hanevad Skovvej Stangkær Måløv Pilegård Ballerup Diagram 2: Vandproduktion og - import i Ballerup Kommunes vandforsyning gennem 1990 erne / / / / / / / / / / /00 vandforsyningsforhold 21

26 Ballerup Kommune er lige som de fleste kommuner i Københavns Amt helt afhængig af vandimport fra Københavns Energi. Kommunen har de sidste mange år selv produceret ca. 30 % af vandforbruget i forsyningsområdet. Resten er blevet importeret fra Københavns Energis transportledninger fra vandværket i Lejre og vandværket ved Søndersø. Som det fremgår af diagram 2, udpumper kommunens vandforsyning overvejende vand fra Skovvej Pumpestation. Det vil sige vand, der kommer fra Københavns Energis vandværker i henholdsvis Slangerup og ved Søndersø Vandforsyningsanlæg Selve registreringen og fremstillingen af de tekniske data er vedlagt som bilag til denne rapport og danner grundlaget for hvilke tiltag, der er nødvendige for sikre den fremtidige vandforsyning i Kommunen Pumpestationer Kommunens to pumpestationer aftapper og trykforøger færdigbehandlet vand fra Københavns Energis transportledninger fra vandværkerne i henholdsvis Lejre, Slangerup og ved Søndersø. Københavns Energis vandværk i Lejre (Roskilde Amt) indvinder vand fra 152 boringer og producerede i ,4 mio. m 3 drikkevand v andforsyningsforhold

27 Udtag fra Søndersøledningen samt Skovvej Pumpestation Måløv Vandværk Søndersøledningen Lautrup Vandværk Pilegård Vandværk Ballerup Vandværk Stangkær Vandværk Vandtårn Hanevad Pumpestation Hvissingeledningen 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km Kort 2: Ballerup Kommunes vandforsyning Hovedledninger og bygværker Vandet pumpes via Lejreledningen, ved forholdsvis lavt tryk, til ledningsnettet i Københavns Kommune. I Hvissinge har Ballerup Kommune sammen med Glostrup Kommune et bygværk, hvor der fra Lejreledningen udtages vand til kommunernes ledningsnet. For Ballerup Kommunes vedkommende pumpes vandet fra bygværket i Hvissinge (nær Hvissingestenen) via en 600 mm ledning til pumpestationen ved Hanevad. Her øges trykkoten fra ca. 40 m.o.h (meter over havet) til driftstrykskoten på ca m.o.h i Ballerup Kommunes ledningsnet. Ligeledes aftappes vand fra Søndersøledningen, der transporterer vand fra vandværkerne henholdsvis ved Søndersø og i Slangerup til Københavns Energis højdebeholder i Tinghøj, ved en trykkote på ca. 49 m.o.h. Søndersøledningen passerer Ballerup Kommune ved Jonstrup Vang, og trykforøgerstationen ved Skovvej trykforøger ligeledes vandet, så det pumpes ud i ledningsnettet henholdsvis mod vandtårnet og trykzonen i Ledøje-Smørum Kommune med det rette tryk. Vandværkerne i Slangerup (Frederiksborg Amt) og ved Søndersø (Københavns Amt) producerede i 1998 henholdsvis 10,6 og 10,8 mio. m3 drikkevand.3.3 v a n d f o r s y n i n g s f o r h o l d 23

28 3.3.3 Vandværkerne Ballerup Kommune har hidtil produceret ca. 1,1 mio. m 3 drikkevand årligt fra i alt 8 boringer på de 4 vandværker. Måløv, Pilegård og Ballerup vandværker ligger indenfor kommunen, og Stangkær Vandværk ligger i Ledøje-Smørum Kommune. Alle værkerne behandler grundvandet med traditionelle åbne filtre, der primært fjerner jern og mangan til et niveau, så det udpumpede vand overholder drikkevandskvalitetskravene. Før filtreringen skal det iltfrie grundvand mættes med ilt, så jern og mangan partiklerne kan bindes til filtermediet. Desuden skal drikkevand mindst indeholde 5mg ilt/ml, når det forlader vandværket - iltfrit vand smager ikke frisk. Pilegård og Ballerup vandværker har de karakteristiske iltningstårne, hvor vandet risler ned af en iltningsbakke/trappe. Måløv Vandværk blev bygget i 1996, og Stangkær Vandværk blev ombygget og totalt renoveret i Grundvandet her bliver iltet med indblæsning af renset atmosfærisk luft i en lukket beholder. Samtidig er filtrene afskærmet, og det gør, at bygningerne holdes tørre. Kommunen har etableret endnu et vandværk i Lautrup, som lige er taget i brug i sommeren Værket ligner i det væsentligste Måløv Vandværk Vandtårnet Kommunens vandtårn er placeret på det højeste sted omkring Ballerup bycentrum. Tårnet er 26,5 meter højt og kan rumme 1000 m 3 vand. Vandstanden i tårnet sikrer et ensartet tryk i ledningerne. Vandspejlet kan variere mellem kote 60 og kote 66, og udpumpningerne fra vandværker og pumpestationer styres efter vandspejlsniveauet. Ved driftsforstyrrelser vil vandtårnet fungere som en reserve, som rækker til ca. 1,5-8 timers forbrug alt efter, hvornår på døgnet et eventuelt svigt forekommer. I forbindelse med renovering af vandtårnet blev der i 1999 etableret mulighed for at trykstyre vandforsyningen udenom vandstanden i tårnet, således kunne beholderen tømmes helt for vand. Der blev ved den lejlighed skiftet rør og pakninger nede i beholderen, og den indvendige beholdervæg blev renset grundigt. 24 v andforsyningsforhold

29 3.3.5 Ledningsnettet Ledningsnettet i Kommunens vandforsyning er udbygget siden 1950 til et sammenhængende net af 250 km hoved- og forsyningsledninger baseret på primære ringforbindelser. Yderligere består ledningsnettet af ikke mindre end ca. 250 km stikledninger ført frem til den enkelte ejendom. Det primære ledningsnet i Kommunens forsyningsområde er i dag fuldt udbygget, hvad angår omfang og kapacitet. I løbet af den periode, ledningsnettet er blevet anlagt, er ledningsmaterialerne udviklet løbende PEL PEM PEH Støbejern Eternit PVC Bonna Galvaniseret Bonna: Jernbetonrør med indstøbt kappe af stålplade PVC: Polyvinylchlorid PE: Polyethylen L: Lavdentitet M: Mellemdentitet H: Højdentitet Diagram 3: Fordeling af ledningsmaterialer angivet i meter ledning Rørtype længde (m) længde (m) ændring % af samlede pr. 31. dec pr. 31. dec i 2000 længde (%) pr. 31. dec PEL ,1 26,0 PEM ,0 21,6 PEH ,0 3,7 Støbejern ,9 19,1 Eternit ,0 15,4 PVC ,2 12,1 Bonna ,0 2,0 Galvaniseret ,0 0,1 i alt ,1 Tabel 1: Ledningsnettet (forsyningsledninger) Kommunen vandforsyningsforhold 25

30 Ledningsnettet består således af forskellige materialer alt efter, hvornår de enkelte ledninger er anlagt. Før 1960, hvor ledninger af PVC blev introduceret, blev der anlagt støbejernsledninger samt eternitrør ved større ledningsdimensioner. Op gennem 1960erne blev støbejernsledninger gradvist erstattet af plastrør af forskellig karakter, og den sidste støbejernsledning blev anlagt i Siden 1980 er alle anlagte vandledninger af polyethylen (PE). Ledninger af PE har den egenskab, at ledningsstrækninger kan svejses sammen. På diagram 3 og tabel 1 ses materialesammensætningen af de 250 km hoved- og forsyningsledninger under veje og fortorve i kommunes forsyningsområde Lækager Et vandledningsnet skal konstant kontrolleres for utætheder for at minimere vandtabet. Ballerup Kommune gennemfører systematiske lækagesøgninger og renoverer/udskifter løbende de mest sårbare ledningsstrækninger antal brud brud på ventiler/brandhaner og andet brud i forbindelse med andet materiale brud i forbindelse med plast brud i forbindelse med støbejern Diagram 4: Udvikling og fordeling af ledningsbrud på offentlige ledninger i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 26 v andforsyningsforhold

31 En ledningsstræknings restlevetid kan ikke alene vurderes udfra alderen. Levetiden for de enkelte ledningsstrækninger afhænger af en lang række faktorer som f.eks., hvilke materialer er der brugt, hvordan er ledningen lagt, hvordan er jordbundsforholdene, vil der opstå perioder med lang tids frost osv. Kommunen renoverer/udskifter hvert år 4-5 km af de mest sårbare ledninger. Knækkede, revnede eller tærede stik- og forsyningsledninger af støbejernsrør er den helt overvejende årsag til uprovokerede brud på ledningsnettet. Med hensyn til ledninger af plastik bliver der meget sjældent fundet brud på selve ledningerne, de brud, der konstateres, er hovedsageligt i forbindelse med utætte samlinger. Hovedvægten med hensyn til ledningsrenoveringen af kommunens ledningsnet er derfor lagt an på at udskifte støbejernsledningerne fordi de trods alt er de mest skrøbelige ledninger over for mekaniske påvirkninger som sætninger i jorden. Som det ses i tabel 1, er der i ledningsnettet stadig næsten 20% af forsyningsledningerne, der er af støbejern. Støbejernsledningerne er hovedsageligt lagt i Ballerup og Skovlunde i modsætning til forsyningsområdet i Ledøje-Smørum, hvor der udelukkende ligger forsyningsledninger af plastik. Med de sidste års renoveringstakt vil det tage år, før alle forsyningsledninger af støbejern er udskiftet. Kommunen har gennem de sidste 15 år registreret, at tendensen for antallet af brud på privat grund (det vil sige fra og med stophanen på den enkelte ejendom) er stigende, mens tendensen af brud på den offentlige del af ledningsnettet er faldende. antal brud Ledningsbrud i alt i forsyningsområdet Ledningsbrud på privat ejendom (provokerede- og ikke-provokerede Ledningsbrud på Vandforsyningens ledningsnet tendensen for ledningsbrud på offentlige ledninger tendensen for ledningsbrud på private ledninger Diagram 5: Alle registrerede ledningsbrud fordelt på henholdsvis private og offentlige ledninger i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde vandforsyningsforhold 27

32 Den enkelte grundejer har pligt til at vedligeholde ledningsnettet på ejendommen jf. Vandforsyningsloven og regulativet for den kommunale vandforsyning. Ejendommens vandmåler er med meget få undtagelser altid placeret i en bygning som f.eks. i bryggerset i et parcelhus. Hvis der er brud mellem stophanen og vandmåleren, er det juridisk grundejerens vandtab, men det bliver registreret som tab i det offentlige ledningsnet. Antallet af registrerede ledningsbrud gennem de sidste 12 år varierer ikke meget, og ledningstabet beregnet på baggrund af de målte udpumpninger og det målte forbrug afspejler ikke direkte antallet af ledningsbrud. For at landets vandforsyninger skal gøre en indsats til at minimere vandtabet, er der i loven om afgift af ledningsført vand en regel om, at der skal betales afgift af vandtabet, der overstiger 10%. Ballerup Kommunes vandforsyning har to år i løbet af 1990'erne måtte konstatere, at vandtabet var mere end 10% af den udpumpede mængde vand. Der blev i den periode ved den kontinuerlige overvågning af nattimeforbrugene ikke registreret nogle voldsomme afvigelser, og der blev ikke registreret ekstraordinære voldsomme ledningsbrud. Den eneste fornuftige forklaring på, hvorfor at vandtabet i aflæsningsperioderne 1996/97 og 1997/98 var så høje, er, at der har været stor fejlmåling på vandmålingen/aflæsningen i forsyningsområdet. De sidste 3 år har vandtabet været på et acceptabelt lavt niveau, det vil sige under 8% af den udpumpede mængde vand Vandmålere Alle forbrugere, der forsynes fra Kommunens vandforsyning, har installeret mindst en vandmåler, der ejes og vedligeholdes af Kommunens vandforsyning. Der er installeret vandmålere i Kommunens forsyningsområde. Vandmålere bliver upræcise med alderen, og kommunen har tidligere udskiftet dem hver 8. år. Siden 1997 har kommunen valgt at opdele forsyningsområdet i 8 geografiske områder, hver med 1400 vandmålere af samme årgang. Hvert 8. år udtages 10% af målerne i et område, og der foretages en kontrol af målernes pålidelighed. Viser stikprøvekotrollen at målerne måler korrekt, kan samtlige målere eventuelt forblive i drift i f.eks. yderligere 4 år. Viser kontrollen derimod at målerne er upålidelige, vil samtlige målere i området blive udskiftet. I 2004 vil hvert af de 8 områder være med vandmålere af samme årgang. 28 v andforsyningsforhold

33 3.3.6 Styring Kommunens vandforsyningsanlæg styres og reguleres af et SRO-anlæg. SROanlægget (styring, overvågning og regulering) styrer og regulerer vandforsyningen, så den altid er optimeret efter den aktuelle driftssituation. Diagram 6: Oversigtsbillede på den centrale computer i forbindelse med SRO-hovedstationen på kommunens materielgård Styringen af vandforsyningsanlægget blev i 1998 ændret på flere væsentlige områder. Computere og programmer blev udskiftet til tidssvarende versioner, og der blev installeret alarmfunktion, rapportsystem samt backup. Alarmfunktionen er blevet styrket, og ved driftsforstyrelser/fejl bliver den vagthavende automatisk ringet op fra SRO-anlægget. Hovedstationen, som samler trådene i SRO-anlægget, er placeret på Materielgården. Hovedstationen modtager og databehandler de opsamlede data, og herfra videresendes også eventuelle alarmer. De indsamlede data kan historisk give et godt overblik over driften, f.eks. kan maksimale- og minimumsudpumpninger hele tiden vurderes. På diagram 7 ses tydeligt de dage og nætter, der har været alvorlige brud. Et brud på grund af en overgravet ledning i februar 2000 betød, at den samlede udpump- vandforsyningsforhold 29

34 ning i en kort periode var helt oppe på omkring 1400 m 3 /h altså omtrent dobbelt så meget, som der under normale omstændigheder udpumpes i den mest belastede time omkring middag på en hverdag. Kraftige ledningsbrud Diagram 7: Maksimale og minimale udpumpninger over 1 time i Vandkvalitet i vandforsyningen Det er Kommunen, der fører tilsyn med vandforsyningerne, og Vandforsyningsloven foreskriver i "Tilsynsbekendtgørelsen", hvordan vandkvaliteten i en vandforsyning løbende skal kontrolleres. 3.4 En ny tilsynsbekendtgørelse er vedtaget i oktober Bekendtgørelsen skal bl.a. implementere EU s Drikkevandsdirektiv fra 1998 i den danske vandforsyningslov. Bekendtgørelsen indebærer bl.a., at kommunerne fremover skal stille den nødvendige information om vandforsyningen og drikkevandets kvalitet til rådighed for forbrugerne. De oplysninger, informationen som minimum skal indeholde, kan ses i bilag om parameterbeskrivelser side 109. Indtil Lautrup Vandværk blev taget i brug, er ca. 70% af det vand, der pumpes ud i Ballerup Kommunes vandforsyning, som nævnt blevet produceret og leveret af Københavns Energi. 30 v andforsyningsforhold

35 Københavns Energi er landets største vandforsyning og leverede næsten 64 mio. m 3 i Københavns Energi foretager hver dag en omfattende overvågning af vandkvaliteten fra indvinding til forbruger og er på mange områder den førende med hensyn til kvalitetskontrol. På figur 2 illustreres hvor og hvem, der kontrollerer vandkvaliteten løbende. For eksempel er der fra Lejre Vandværk til forbrugerne i København en kontrol ved bygværket i Ejby, der vil afsløre uregelmæssigheder i den lange transportledning fra Lejre. Figur 2: Principskitse for Københavns Energis kvalitetskontrol 3.6 Ballerup Kommune har altid stillet nødvendig information til rådighed, men fremover skal kommunen på vandforsyningsområdet være mere synlig, og kommunen vil inden udgangen af 2002 have et fyldigt afsnit om vandforsyning på kommunens hjemmeside. Denne Vandforsyningsplan er et godt afsæt til at øge informationsniveauet til forbrugerne: Kommunen leverer drikkevand af meget høj kvalitet, og det bliver løbende kontrolleret (egenkontrol) i afgangen fra vandværker, pumpestationer og ude på ledningsnettet i henhold til den gældende bekendtgørelse. De helt grundlæggende krav til vores drikkevand er at: vandet skal være klart vandet skal være frisk vandet skal være rent vandforsyningsforhold 31

36 At vandet er frisk kræver, at det er tilstrækkeligt koldt, og der som hovedregel er mere end 5 mg ilt pr. liter. 3.7 Det vand, der leveres til forbrugerne i Ballerup Kommune, er klart og friskt, det vil sige, at der er tilstrækkeligt ilt i vandet, temperaturen er tilstrækkelig lav, og der er ingen uklarhed. På grund af det reducerede vandforbrug i større boligkomplekser og virksomheder kan det interne ledningsnet være overdimensioneret, og derfor kan det på grund af for lang opholdstid i ledningerne være vanskeligt, at holde vandets temperatur under de krævede 12ºC. Udover de fysiske egenskaber skal vandet kontrolleres for bakterier og analyseres for en lang række kemiske stoffer. I bilaget om parametre er de lovmæssige parametre og deres betydning for vandkvaliteten listet op sammen med de analyser, der kræves foretaget. De mest interessante parametre vil i det følgende blive gennemgået i relation til vandet i Ballerup Kommunes vandforsyning. Parametrene er listet op i vilkårlig rækkefølge. Bakterier Bakteriel forurening er den hyppigste årsag til drikkevandsforureninger. 3.8 Derfor er det utrolig vigtigt, at vandforsyningen forebygger og kontrollerer for bakterier i hele forsyningssystemet. Grundvand er på indvindingstidspunktet praktisk taget fri for bakterier, men fra boringen over vandværket og frem til forbrugerne er der risiko for tilførsel og opvækst af bakterier i vandet. Kommunen kontrollerer i henhold til tilsynsbekendtgørelsen fra Miljøstyrelsen regelmæssigt vandforsyningssystemet for bakterier i boringerne, i afgangen fra vandværkerne, i udpumpningen fra pumpestationerne og ude hos forbrugerne. Af praktiske grunde er de udvalgte forbrugere ved den regelmæssige kontrol forskellige kommunale daginstitutioner. De bakterier, laboratoriet undersøger for i henhold til tilsynsbekendtgørelsen, er såkaldte indikatorbakterier, det vil sige bakterier, der er lette at påvise i laboratoriet, og som indikerer en forurening fra f.eks. overfladevand eller spildevand. 3.9 Siden 1998 har Kommunen foretaget en yderligere bakteriologisk kontrol af vandet i ledningsnettet. Ballerup Kommune huser mange medicinalvirksomheder, som er meget afhængige af rent vand i hanerne, og som afkræves dokumentation for vandkvaliteten. I lighed med tilsynet i andre levnedsmiddelvirksomheder og ved medicinalvirksomheder, har Kommunen fået foretaget målinger for endotoxin. Niveauet af endotoxin afspejler direkte bakterieaktiviteten i vandet (se ordliste). 32 v andforsyningsforhold

37 Målingerne viser, at Ballerup Kommune med hensyn til mikrobiologisk kvalitet leverer meget fint vand til forbrugerne. Niveauet af endotoxin i ledningsvandet ligger mere 3 gange lavere, end det gængse niveau i det vand, der kan købes på flasker Citeres Forbrugerrådet fra tidskriftet Tænk 8/1998 kan det udtrykkes således: Heldigvis er det stadig sådan, at det billigste og bedste vand kommer fra vandhanen. Og det er forbrugerrådets holdning, at danske forbrugere forsat skal være trygge ved, at drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand. Citatet er i forbindelse med en test af vandfiltre, og testen viser i øvrigt, at diverse filtre på vandhanerne blot øger antallet af bakterier i vandet Det skal pointeres, at kvalitetskravene er relateret til drikkevand, det vil sige det kolde (ubehandlede) vand hos forbrugeren. Der er aktuel fokus på Legionellabakterier i varmt brugsvand. Det varme vand er ikke omfattet Vandforsyningsloven. Kommunen skal som bygningsmyndighed (ikke som tilsynsmyndighed for vandforsyningen) foretage nødvendige tiltag for, at eksempelvis temperaturforholdene i varmtvandsanlæg overholder Byggelovens krav. Hårdhed Et af de spørgsmål, der ofte stilles fra forbrugere, er hvor hårdt vandet er i Ballerup Kommune. Hårdheden er et udtryk for mængden af opløst calcium og magnesium, som er bestanddele i naturligt forekommende salte Hårdheden gør, at der aflejres kalk i diverse installationer som f.eks. vaskemaskiner, opvaskemaskiner og kogekander. De enkelte fabrikater af op/vaskemaskiner skal indstilles efter hårdheden. Vandet i Kommunen er hårdt, det vil sige ca ºdH (tyske hårdhedsgrader). Hårdheden er uundgåelig fordi drikkevandet i vores del af landet stammer fra kalkmagasinerne i undergrunden, som beskrevet i afsnit Grundvand fra kalken indeholder høje koncentrationer af netop opløst calcium og magnesium. Kalkaflejringer forskellige steder i husholdningen kan være besværlig. Ifølge før omtalte nummer af Tænk er der beviser for, at jo hårdere vand, der bruges i husholdningen, desto lavere risiko er der for at dø af hjertekarsygdomme. Dette faktum kan måske bøde lidt på besværlighederne. Jern Jern er den primære årsag til, at grundvandet skal filtreres på vandværkerne inden, det sendes ud i ledningsnettet. Jern i drikkevand er ikke sundhedsskadeligt, men kan give problemer med bakterievækst (jernbakterier), udfældning i ledningsnet, misfarvninger af tøj og kummer, dårlig smag og uklarheder vandforsyningsforhold 33

38 Også med hensyn til jern leverer Ballerup Kommune drikkevand, der til fulde overholder kravet i tilsynsbekendtgørelsen. Vandværkerne fjerner dog ikke alt jern, og der udfældes hele tiden en vis mængde jern i ledningsnettet. Ved driftsforstyrrelser, der ændrer den normale strømningsretning i ledningssystemet, kan den belægning af kalk og jern, der er i ledningerne, rives løs. Det er et forbigående fænomen, og for at få vandet rent gennemskylles ledningerne. Er der rødbrunt vand i hanen, skal man lade alle vandhaner løbe, indtil vandet igen bliver klart. Nitrat Drikkevand med et indhold på over 25 mg nitrat pr. liter kan være sundhedsfarligt for spædbørn, fordi nitrat omdannes til det giftige nitrit Nitratproblemer ses specielt i sandområder med landbrugsdrift. I Ballerup Kommunes vandforsyning er der ingen problemer med nitrat/nitrit indholdet i vandet. Vandindvindingen til almen vandforsyning i vores del af landet foregår i reglen fra kalkmagasinet, der er beskyttet af lerlag i varierende tykkelser. Disse lerlag har en beskyttende effekt med hensyn til nedsivende nitrat. Klor Indtil 1980 blev der indvundet vand fra Søndersø, og overfladevandet fik en særlig behandling, inden det sammen med filtreret grundvand blev distribueret til bl.a. Ballerup Kommune. Når grundvand og overfladevand blandes, er det nødvendigt at tilsætte monochloramin for at undgå uønsket vækst af bakterier. Det er en myte, som her skal aflives, at der tilsættes f.eks. chlor-(aminer) til vandet i Ballerup Kommune. Siden 1980 har drikkevandet i kommunen alene været baseret på grundvand. Klor (klorid) findes kun i ledningsnettet i forbindelser som naturlige salte eller opløsninger. 34 v andforsyningsforhold

39 Nikkel Nikkel er allergifremkaldende og kan give eksem. Vandet i kommunen er så godt som fri for nikkel (< 2 μg Ni/l), når det sendes ud på ledningsnettet fra vandværker og pumpestationer Diverse armaturer (vandhaner) kan afgive nikkel til vandet, men da nikkelkoncentrationen i vandet inden brug er så lav, vurderes det, at nikkelafgivelsen ikke giver problemer. Kvalitetskriteriet til vandet i hanen hos forbrugeren er 20 μg Ni/l. Kobber Ved vandinstallationer bestående af kobberrør vil der kunne opløses kobber i vandet. Med hensyn til det kolde vand (drikkevand) er der kvalitetskrav til kobberkoncentrationen. Det kolde vand må efter 12 timers henstand i ledningerne maksimalt indeholde 2 mg Cu/l. Ny forskning har vist, at den beskyttende kalkbelægning der dannes i kobberrørene, ikke forhindrer yderligere opløsning af kobber, som det blev antaget tidligere. Det vil sige, at selvom Kommunen leverer vand med et højt kalkindhold, er der ingen garanti for, at der ikke afgives kobber til vandet fra rør og installationer I WHO's guidelines for drinkingwater quality 3.8 er det anført, at misfarvning af vasketøj og vandinstallationer kan opstå, når kobberindholdet i vandet overstiger 1,0 mg Cu/l. Naturligt organisk stof I Ballerup Kommune er der et forholdsvist højt, naturligt indhold af organisk stof i grundvandet. Det organiske stof fjernes ikke i vandværksfiltrene, hvilket gør, at permanganattallet i vandet, der pumpes fra Pilegården- og Måløv vandværker, ligger omkring Vandforsyningslovens højest tilladelige værdi. Permanganattallet er et udtryk for vandets indhold af organisk stof, der kan iltes Det organiske stof er ikke skadeligt på nogen måde og stammer fra humusstoffer og nedbrydningsprodukter fra dyre- og planterester, som er aflejret i istiden. Permanganattallet er udgået i den nye tilsynsbekendtgørelse, fordi analysemetoden er uhensigtsmæssig. vandforsyningsforhold 35

40 3.3.8 Forsyningssikkerhed Vandforsyningen fra to forskellige regionale hovedforsyningsledninger til København gør sammen med kommunens egen vandproduktion, at der i kommunens forsyningsområde er relativ stor forsyningssikkerhed. Pumpestationerne kan alene opretholde den nødvendige forsyning. Der har i den kommunale vandforsynings 50 års historie ikke været et generelt forsyningssvigt (7-9-13). Pumpestationerne samt Ballerup og Pilegård vandværker har egen transformerstation med strømforsyning fra to sider. Det er klart, at hvis der sker strømudfald på begge pumpestationer på samme tid, er der ikke ubegrænset kapacitet til at opretholde forsyningen. Bliver vandværkerne yderligere koblet ud som følge af strømsvigt, er det kritisk. Kun på Ballerup Vandværk er der en dieselgenerator, der kan opretholde produktionen, og forsyningen afhænger ved omfattende strømsvigt således af den mængde vand, der på det pågældende tidspunkt er i vandtårnet og den udpumpning, der kan ske fra Ballerup Vandværk Beredskab ved akutte drikkevandsforureninger Der har i hele landet siden de første pesticidforureninger været øget fokus på beredskabet ved en akut forurening af drikkevandet. Landets 5 største vandforsyninger har alle været ude for drikkevandsforureninger af forskellig karakter Drikkevandsforureninger er ikke dagligdag i danske kommuner, men når forureningen af uransagelige årsager opstår, kræver situationen, at der handles hurtigt, målrettet og koordineret. Ballerup Kommune forebygger i videst mulig omfang, at en forurening overhovedet vil opstå, men en vandforsyning er ikke 100 % risikofri, og som supplement til den kommunale beredskabsplan har kommunen udarbejdet en indsatsplan 3.19, der skal sikre, at hvis skaden sker, vil der blive handlet kompetent med hensyn til afklaring, information, nødforsyning, efterforskning og afhjælpning. 36 v andforsyningsforhold

41 Organisation og økonomi I 1992 indførte Ballerup Kommune mål- og rammestyring på driftsvirksomhed. De overordnede mål for bevillingerne på vandforsyningsområdet er, at vandforsyningen drives og udbygges i overensstemmelse med den af Kommunalbestyrelsen vedtagne vandforsyningsplan På baggrund af vandprisen og forventede driftsudgifter bliver den økonomiske ramme på vandforsyningsområdet hvert år indarbejdet i Teknik- og Miljøudvalgets budget. Vandprisen skal sikre, at der udfra en langsigtet planlægning afsættes midler til f.eks. nyanlæg, ledningsrenovering, ledningsregistrering, plan for sikring af grundvandet o.s.v. Almene vandforsyninger skal hvile i sig selv. Det vil sige, at de ikke må give overskud (eller underskud), set over længere sigt. Udgifterne til vandforsyningen omfatter overordnet administration og planlægning, drift og vedligeholdelse af vandværker og pumpestationer, ledningsnet og vandmålere. Endvidere udgifter til den fælles administration på rådhuset, husleje til Materielgården og renter af kommunens udlæg til vandforsyningen. Udgifterne (og eventuel henlæggelse) skal modsvares af vandprisen, som forbrugerne hvert år opkræves a conto via ejendomsskattebilletten. Nye forbrugere skal betale et anlægsbidrag for at blive tilsluttet den kommunale vandforsyning, og anlægsbidraget bliver hvert år reguleret således, at udgiften dækker de faktiske tilslutningsomkostninger, og at byrdefordelingen mellem nye og gamle forbrugere er rimelig. (se takstblad i bilag) I Kommunens vandforsyningsområde er den forbrugeroplevede pris på 1 m 3 vand 23,30 kr. incl. moms i Prisen indeholder en afledningsafgift på 9,35 kr. incl. moms. og en vandafgift på 13,45 kr. incl. moms. Vandprisen er udelukkende baseret på pris pr. m 3, det vil sige, at der ikke opkræves faste årlige afgifter udover den statslige grønne afgift på 6,25 kr. incl. moms pr. m 3. Ballerup Kommune er på vej mod nye former for målstyring, og i 1999 overgik Materielgården herunder Kommunens vandforsyning til en ny organisations- og styringsmodel efter principperne i den såkaldte BUM-model (Bestiller- og udførermodel). Udgangspunktet for modellen er, at Teknik- og Miljøudvalget bedre kan styre de ydelser, som Materielgården leverer i holdhold til de opstillede mål og rammer. BUM-modellens hovedprincipper er først og fremmest: En skarp adskillelse mellem den der køber/bestiller en ydelse, det vil sige Teknik- og Miljøudvalget på vegne af vandforbrugerne, og den der leverer/udfører ydelsen, det vil sige kommunens Materielgård. vandforsyningsforhold 37

42 Tydelig sammenhæng mellem ydelse, pris og kvalitet. Synliggørelse af serviceniveau og prioritering. Forholdet mellem bestiller og udfører reguleres gennem en skriftlig kontrakt BUM-modellen er endnu ikke helt gennemført, men på længere sigt er det meningen, at vandforsyningens driftspersonale kort sagt skal fungere som en enhver anden entreprenør, som kommunen entrerer med Regulativ Seneste regulativ for Ballerup Kommunes vandforsyning trådte i kraft 1. april I overensstemmelse med Vandforsyningslovens 55 er regulativet grundlag for vandforbrugernes ret og pligt i relation til den kommunale vandforsyning. Ballerup Kommunes takstregulativ er fra 1. maj Måløvhøj Vandværk Måløvhøj Vandværk blev i forbindelse med oprettelsen af en havelodskoloni for fattige og arbejdsløse københavnerfamilier opført i 1933 og er som nævnt det eneste tilbageværende private almene vandværk i Ballerup Kommune Selve vandværket blev omkring 1960 ombygget, og installationerne blev udskiftet. Ballerup Kommune godkendte i henhold til Vandforsyningsloven i 1995 et regulativ for grundejerforeningens vandforsyning. I 1997 blev hovedparten af forsyningsledninger, stikledninger, stopventiler og hovedventiler udskiftet, og der blev etableret en nødledningsforbindelse til Kommunens vandforsyning. Siden ledningsrenoveringen er der ikke registreret ledningstab i ledningsnettet. Tabet registreres ved at sammenholde forbrugsmålingerne og målingen på udpumpningen fra værket. 38 v andforsyningsforhold

43 Måløvhøj Vandværk ejes af Grundejerforeningen Måløvhøj, og i henhold til Vandforsyningsloven gælder det, at Kommunalbestyrelsen hvert år skal godkende vandværkets vandtakst. Måløvhøj Vandværks vandtakst har de seneste år været 12 kr/m 3 ekskl. moms, og det er sikret, at vandværkets likviditet er blevet øget de seneste år, så uforudsete udgifter kan dækkes af opsparingen. 3.5 Enkeltindvindinger Der er i dag 19 ejendomme, der får dækket vandforbruget til husholdningen fra egen boring. 5 af ejendommene indvinder desuden vand til gartneri, dyrehold m.m. Ejerne har en indvindingstilladelse til Derudover er der registreret 6 ejendomme, der udelukkende indvinder vand til gartneri, dyrehold eller andet, hvor der ikke kræves drikkevandskvalitet. Indvindingsanlæggene er typisk oprindelig en brønd, der er forlænget med en boring i bunden. Vandbehandlingen er hovedsageligt et sand(tryk)filter, og en hydrofor skaber det nødvendige vandtryk i ledningerne. Kommunen er jf. Vandforsyningsloven tilsynsmyndighed med hensyn til, at drikkevandet på ejendomme med egen indvindingsanlæg opfylder kvalitetskriterierne. Ballerup Kommune gennemførte i 1992 forundersøgelse af enkeltindvindinger i kommunen og vedtog på den baggrund administrative bestemmelser i forbindelse med tilsynet. Kommunen fører tilsyn med enkeltindvindingerne hvert 5. år. I 1993 blev det konstateret, at drikkevandskvaliteten på adskillige ejendomme ikke opfyldte kvalitetskriterierne, og de pågældende ejerne fik (i samråd med Embedslægen) en frist til at udbedre indvindings- og/eller forsyningsanlæggene. Flere indvindingsanlæg blev i den forbindelse lukket efter forskrifterne, og ejendommene blev tilsluttet den offentlige vandforsyning. De 15 ejendomme, som i dag får drikkevandet fra egen indvinding, er hovedsageligt beliggende ved Ågerupvej og Fuglehavevej. Rammes disse indvindingsanlæg af forurening eller tekniske problemer, vil det være forholdsvis enkelt, at tilslutte ejendommene til den offentlige vandforsyning. vandforsyningsforhold 39

44 Til gengæld ligger ejendommene Kildedalsvej 37 (Friheden) og 2 ejendomme på Jungshøjvej meget langt væk fra det offentlige ledningsnet, og en eventuel forurening i boringerne på disse ejendomme vil kræve forholdsvis store anlægsinvesteringer, hvis de skal tilsluttes den offentlige vandforsyning. Jungshøjvej Fuglehavevej Friheden Baltorpvej Ågerupvej 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km Kort 3: Enkeltvandforsyninger i Ballerup Kommune Iflg. Tilsynsbekendtgørelsen skal Kommunens vandkvalitetsmæssige tilsyn på ikke almene anlæg omfatte de relativt få parametre, ledningsevne, ph, nitrat, total fosfor, mikrobiologiske faktorer samt en subjektiv kvalitetsbedømmelse udfra vandet udseende og lugt (forenklet kontrol). I tilsynet 1997/98 kunne det konstateres, at enkeltindvindingerne overholder vandkvalitetskravene, og at anlæggene generelt er i god teknisk stand. En enkelt ejendom havde problemer med coliforme bakterier (kan indikere sygdomsfremkaldende bakterier), og ejeren fik påbud om at koge vandet. Denne boring blev umiddelbart efter renoveret. I forbindelse med Vandfonden udsendte Miljøstyrelsen i 1998 en vejledning og ansøgningsskemaer til brug for støtte til forureningstruede vandindvindinger, og Ballerup Kommune distribuerede materialet videre til samtlige ejere af ejendomme med egen indvinding.3.22 Vandfonden er i mellemtiden blevet nedlagt efter regeringsskiftet i november v a n d f o r s y n i n g s f o r h o l d

45 4.0 Vandindvindingsforhold regionalt og lokalt Vandforsyningen i Danmark er næsten udelukkende baseret på grundvand. 4.1 Et grundvandsmagasin/reservoir kan betegnes som vandmættede jordlag, hvorfra det er muligt at oppumpe vand. For at pumpe en vis mængde vand op forudsættes det, at vandet kan strømme gennem jordlagenes mange sprækker og porer med en vis hastighed. 4.2 Vandindvindingen i vores del af landet foregår, med få undtagelser, fra kalkreservoiret. På Sjælland er der i kalkformationerne mange brudlinier og dalsystemer. Derudover har isbevægelser i kvartærtiden haft den virkning, at de øverste meter af kalken mange steder er stærkt opsprækket. Sprækkerne gør, at reservoirerne er højtydende, det vil sige, at vandet let strømmer til boringerne. Det er landets amter, som er de regionale grundvandsressourcemyndigheder. Via vandressourceplaner skal amterne i regionplanerne angive de overordnede retningslinier for administrationen af grundvandsressourcerne Topografi i Ballerup Kommune Ballerup Kommunes geologiske landskabskarakter er opdelt i to forskellige landskabstyper, idet israndlinien fra den sidste istid gennemskærer kommunen fra øst til vest langs en linie, der i store træk følger Frederikssundsvej. Nord for randlinien er landskabet dødislanskab med bakket moræne og moræneflader med dødishuller og tunneldale. Syd for randlinien er landskabet præget af svagt kuperet moræneflade, der strækker sig ud i trekantsområdet København, Køge og Roskilde Hydrogeologi Kalkens overflade ligger forholdsvis jævnt og svinger mellem kote 0 og kote 10 i forhold til dansk normalnul (DNN). Kalken er overalt dækket af vekslende lag af moræneler og smeltevandssand og grus. Hvor kalken er dækket af tykke sand/gruslag, hersker der et frit vandspejl, det vil sige vandet skal pumpes op. Er kalken derimod dækket af tykke lerlag, er der artetiske forhold. I et artesisk grundvandsmagasin er trykniveauet højere end terrænoverfladen, og bliver et artesisk magasin anboret, vil grundvandet stå som et springvand op af boringen. 4.5 indvindingsforhold 41

46 Frie og artesiske vandspejlsforhold ses i mindre områder i kommunen. Mest udbredt er spændte magasiner, det vil sige at magasinerne er under tryk, men ikke mere end at vandet skal pumpes op. 4.3 Vandbalance/grundvandsdannelse Al grundvand er i princippet startet som nedbør, der er sivet ned i jorden. Herfra vil det af forskellige veje løbe ud i havet, hvor det fordamper, inden det igen falder ned som sne eller regn. Hvor meget grundvand, der dannes, afhænger af en lang række faktorer. Noget nedbør fordamper direkte fra jordoverfladen og fra planter, og noget strømmer gennem dræn, kloakker og vandløb. Kun en lille del af nedbøren når til de grundvandsmagasiner, hvorfra vi henter vores drikkevand. Ændres en af faktorerne i vandbalanceligningen, vil det automatisk påvirke en eller flere af de andre. Figur 3: Vandets Kredsløb (udarbejdet af Københavns Energi) Vandbalanceligningen ser således ud: N=E+A0+Au+Q+ R hvor faktorerne N E A0 Au Q R er nedbøren i området. er aktuel fordampning. er den vandmængde, der strømmer bort fra et område via vandløb og dræn. er den mængde grundvand, der nede i jorden netto strømmer ud ud eller ind i område. er den mængde vand, der pumpes op er den ændring, der sker i områdets magasiner inden for det betragtede tidsrum 42 indvindingsforhold

47 Der er således snævre grænser for hvor meget grundvand, der i et given område kan pumpes op uden, det får skadelige konsekvenser for f.eks. vandløb og vådområder. I Ballerup Kommune er der både byområder og åbne arealer. I byområderne er der en mindre fordampning end på det åbne land, men i byområderne er der langt større overfladisk afstrømning på grund af, at vandet fra befæstede arealer (veje, tagflader m.v.) ledes til kloaksystemet. Hvor meget vand, der i et given område kan indvindes på bæredygtig vis, er meget svært at fastsætte og vil være behæftet med stor usikkerhed. De sidste årtier er der blevet brugt grundvandsmodeller til at forudsige f.eks. vandindvindingers indflydelse på grundvandsstanden, vandføringen i vandløb, og hvorledes en forurening vil spredes, hvis der ikke gribes ind. Grundvandsmodeller er simplificerede beskrivelser af de hydrogeologiske forhold, der er i et givet område. GEUS har opstillet en National vandressource model for Nordøstsjælland (GEUS rapport 1998/109). Denne model er benyttet til at beregne grundvandsdannelsen til kalkmagasinet i de 8 delområder af Københavns Amt km 2 km 3 km 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km Kort 4: Områder med særlige begrænsninger på vandindvinding jf. Københavns Amts Regionplan 2001 i n d v i n d i n g s f o r h o l d 43

48 Københavns Amt er udfra en vejledning fra Miljøstyrelsen også kommet frem til grundvandsdannelsen i de 8 områder. Københavns Amt har desuden fået Hedeselskabet til at beregne en værdi for grundvandsdannelsen. Uden at gå i detaljer i beregningerne og deres forudsætninger og forudsætte, at der dannes forholdsmæssig lige så meget vand i Ballerup Kommune som i alle delområderne under et, er resultaterne som vist i tabel 2. Resultaterne viser, at der hvert år dannes mellem 3,6 og 5,5 mio. m3 grundvand i Kommunen.4.7 Usikkerheden ved beregninger på grundvandsdannelser med DK-modellen kendes endnu ikke, og Københavns Amt har derfor i Vandressourceplan 2000 (se afsnit 4.4) valgt fortsat at basere den overordnede vandressourceplanlægning på Miljøstyrelsen metode. Årligt bliver der pumpet ca. 4,2 mio. m3 vand op fra det primære grundvandsmagasin under Ballerup Kommune. Sammenholdes oppumpningen med grundvandsdannelsen, vurderes det, at den nuværende vandindvinding i Kommunen overordnet balancerer med grundvandsdannelsen. 1 km 2 km 3 km Områder med drikkevandsinteresser 4 km 5 km 6 km 7 km 8 km 9 km 10 km Områder med særlige drikkevandsinteresser Kort 5: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser jf. Københavns Amts Regionplan i n d v i n d i n g s f o r h o l d

49 Beregninger på grundvandsdannelse Delområde Betegnelse Samlet areal km 2 Km 2 i Ballerup Kommune 1 Søndersødalen Ballerup-Herlev Albertslund-Hvidovre 96 2 I alt Delområde Hele delområder (mio. m 3 /år) Ballerup Kommunes andel i delområderne (mio. m 3 /år) Dk-model Kbh. Amt DDH 1 20,5 28,3 23,1 4 2,5 4,1 3,6 6 5,9 13,9 14,7 I alt 28,9 46,3 41,4 Dk-model Kbh. Amt DDH 2,1 2,9 2,4 1,4 2,3 2,0 0,1 0,3 0,3 3,6 5,5 4,7 DDH: Det Danske Hedeselskab Tabel 2: Sammenligning af forskellige beregninger på grundvandsdannelsen i Ballerup Kommune og omegn 4.4 Regional vandindvinding I juni 2000 forelå Københavns Amts vandressourceplan, der er grundlaget for amtets Regionplan 2001 (delplan i Hovedstadens Udviklingsråds regionsplanlægning). Vandindvindingen i Københavns Amt er ikke bæredygtig. Det vil sige, at der i nogle områder indvindes så meget vand, at den naturlige grundvandskvalitet forringes. F.eks. har grundvandssænkningen i den sydlige del af amtet medført, at ilt har fået adgang til jordlagenes naturlige indhold af mineraler. Iltning af specielt pyrit (svovlkis) kan medføre opløsning af nikkel og arsen til grundvandet og gøre det uanvendeligt til fremstilling af drikkevand. I Regionplan 1997 blev Københavns Amt som angivet på kort nr. 6 inddelt i 8 delområder, og i område 1, 7 og 8 er vandindvindingen kvalitetmæssigt bæredygtig, hvorimod grundvandskvaliteten i delområderne 2, 3 og 6 forringes som følge af vandindvinding. Samtidigt har den intensive vandindvinding i store dele af amtet helt fjernet eller kraftigt reduceret vandføringen i mange vandløb. Delområde Prioritering af indsatsplanlægning Kort 6. Opdeling af Københavns Amt jf. Københavns Amts Regionplan 1997 og 2001 indvindingsforhold 45

50 Københavns Amt har således udpeget områder, hvor naturtilstanden er forringet som følge af vandindvinding, og udnyttelsen af grundvandsressourcen skal enten reduceres, omlægges eller i alle tilfælde ikke øges (kort 4). Københavns Amt har som nævnt udfra grundvandsmodeller og vejledninger fra Miljøstyrelsen beregnet en kvalitetsmæssig bæredygtig gundvandsressource (KBR) på ca. 34 mio. m 3 /år inden for amtets grænser. I 1997 var den totale vandindvinding i Københavns Amt ca. 50 mio. m 3 inklusiv den mængde vand, der oppumpes for, at afværge yderligere forurening fra en lang række affaldsdepoter. Det nuværende indvindingsniveau er således klart større end den skønnede grundvandsressource kan bære. Kommunerne i Københavns Amt vil fremover som helhed forsat være afhængig af en nettoimport af vand. Skal vandindvindingen i amtet være bæredygtig, kræves det, at nettoimporten øges fra ca. 5 mio. m 3 /år til 11 mio. m 3 /år, idet det fremtidige vandbehov forventes at udgøre 45 mio. m 3 /år. En øget import fra naboamter skal afklares i samarbejdet mellem de syv amtslige enheder i Vandplan Sjælland, der fastlægger rammerne i samarbejdet om vandressourcerne på Sjælland. Det er ikke en selvfølge, at Københavns Amt kan importere mere vand fra de andre amter. Bl.a. blev det ved den politiske drøftelse af udkastet til Vandplan Sjælland tilkendegivet fra Frederiksborg og Vestsjællands Amter, at man gerne ville bidrage med mere vand til hovedstadsregionen til erstatning for forurenede grundvandsressourcer, men at man ikke ønskede at levere yderligere vand for at tilgodese natur og vandløb i hovedstadsregionen Regional vandindvinding i Ballerup Kommune Københavns Energi etablerede tilbage i 1920 erne en lang række vandindvindingsboringer fordelt på 5 kildepladser i Ballerup Kommune. I dag indvinder Københavns Energi grundvand fra kildeplads III og XI til fremstilling af drikkevand på Islevbro Vandværk. De øvrige kildepladser er ramt af forurening (se afsnit 4.7), og det forventes, at der vil gå lang tid, hvis der overhovedet igen vil blive indvundet grundvand til drikkevandsfremstilling fra disse kildepladser (se kort over kildepladser side 49). Københavns Energi har de seneste år øget vandindvindingen, og i 2000 blev næsten 1,9 mio. m 3 grundvand sendt til traditionel vandbehandling på Islevbro Vandværk for derefter at blive sendt ud på ledningsnettet i Københavns Kommune indvindingsforhold

51 Københavns Energi's vandindvinding i Ballerup Kommune til fremstilling af drikkevand på Islevbro Vandværk m 3 kildeplads III kildeplads VI kildeplads XI indvinding til drikkevandsproduktion ialt Diagram 8: Københavns Energis indvinding i Ballerup Kommune. Tallene er baseret på Københavns Energis årlige indberetninger Ballerup Kommunes vandindvinding Ballerup Kommune indvinder pt. vand fra 6 boringer inden for kommunegrænsen og fra 2 boringer i Ledøje-Smørum Kommune. Som det fremgår af diagram 9, har den samlede indvinding inden for kommunegrænsen gennem 1990erne konstant ligget omkring 1 mio. m 3. Kommunen har yderligere på Stangkær Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune indvundet ca m 3 / år i samme periode Ballerup Kommunes vandindvinding til fremstilling af drikkevand på Ballerup, Pilegård og Måløv vandværker m Pilegård Vandværk Måløv Vandværk Diagram 9: Ballerup Kommunes vandindvinding indenfor kommunegrænsen nyt vandværk i Måløv Ballerup Vandværk Ballerup Kommunes indvinding i alt indvindingsforhold 47

52 4.6.1 Indvindingstilladelser Ballerup kommune har gennem sidste planperiode fået afklaret rettighederne til vandindvinding og frem til 2010 kan der indvindes i alt 1,9 mio. m 3 om året fordelt således: Ballerup Vandværk Måløv Vandværk Pilegård Vandværk Stangkær Vandværk Lautrup Vandværk i alt m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år 1,9 mio. m 3 svarer til lidt over 50% af det aktuelle vandbehov i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde. Det forventes, at Ballerup kommune fra 2002, hvor Lautrup Vandværk er taget i brug, kan udnytte indvindingstilladelserne fuldt ud. Den samlede drikkevandsindvinding indenfor Ballerup Kommune udgjorde i 2000 godt 2,9 mio. m 3, hvilket svarer til knap 90% af det samlede aktuelle vandbehov i Kommunen. Københavns Energis tilladelse til at indvinde vand i Ballerup Kommune stammer helt tilbage fra 1930, hvor en landvæsenkommission gav Københavns Kommune ret til årligt at indvinde i alt 7 mio. m 3 vand (ramme) i oplandet. Kilderne omfatter bl.a. kildepladserne III, VI, VII, VIII, XI i Ballerup Kommune april 1980 trådte ændringer i Vandforsyningsloven i kraft, og daværende indvindingstilladelser blev tidsbegrænsede til at gælde 30 år. Københavns Energis indvindingstilladelse i Ballerup Kommune gælder således til indvindingsforhold

53 Måløv Vandværk KV-Kildedal Pilegård Vandværk Lautrup Vandværk projekteret + Stangkær Vandværk Ballerup Vandværk KV-Kildeplads XI KV-Kildeplads VIII KV-Kildeplads VI KV-Kildeplads III km + 2 km + 3 km + 4 km 5 km 6 km + 7 km 8 km 9 km 10 km Indvindingsopland Kort 7: Indvindingsoplande og grundvandspotientiale i Ballerup Kommune Grundvandspotientiale i det primære magasin Indvindingsoplande På kort 7 ses vandindvindingsoplandene til de enkelte kildepladser i Kommunen Af grundvandspotentiallinierne +ses det, at der går en regional højderyg (grund++ + vandsskel) fra Gladsaxe sydvest til Nybølle tværs +igennem Ballerup Kommune Indvindes der ikke vand i området, vil grundvandet syd for grundvandsskellet strømme mod syd i oplandet kaldet Kilderne (trekantområde mellem Ledøje, Gladsaxe og Rødovre), og nord for grundvandsskellet strømme mod Søndersødalen Indvindingerne til Ballerup, Pilegård, Stangkær og Lautrup vandværker og+ +Køben+ ++ havns Energis Kildeplads XI er placeret omkring højderyggen Indvindingen på Måløv Vandværk og Kildedal foregår i Søndersødalens opland, og Københavns Energis kildepladser langs Harrestrup Å ligger i Kildernes opland. Specielt omkring Københavns Energis Kildeplads XI er der en betydelig sænkningstragt, som følge af indvindingen på ca. 1,4 mio. m3/år. i n d v i n d i n g s f o r h o l d 49

54 4.6.3 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et resultat af de kemiske og biologiske processer, som det har været udsat for på dets vej fra vanddamp i atmosfæren til grundvandsmagasinet og under dets ophold her. Når nedbøren siver ned gennem jordlagene opløses en række af de stoffer og mineraler, der naturligt findes i de forskellige geologiske aflejringer. Hvilke og hvor meget af de stoffer, som det nedsivende vand kan optage/opløse, afhænger af områdets geologi, jordens surhedsgrad, tilstedeværelse af ilt osv. I de øverste jordlag nedbrydes planterester m.m., og de levende planters rødder ånder. Herved dannes der kuldioxid, som sammen med vandet bliver til kulsyre. Denne proces kaldes naturlig forsuring. Forsuringen forstærkes, hvis nedbøren i sig selv er sur på grund af luftforening. I vores del af landet er der som tidligere omtalt meget kalk i jorden, og det sure vand opløser kalken. Det nedsivende vand får derved et højt indhold af calcium, som gør vandet hårdt. Det aggressive vand opløser også andre mineraler. Herved får vandet bl.a. tilført kalium, natrium, magnesium, jern og mangan Der er ingen lovmæssige kvalitetskriterier for grundvand til drikkevandsproduktion. Kvalitetskriterierne i lovgivningen er alene baseret på princippet om, at det færdige drikkevand bliver fremstillet via en simpel vandbehandling. Generelt må den naturlige grundvandskvalitet indenfor kommunen betegnes som god. I det følgende gennemgås en række af de parametre, der iflg. Tilsynsbekendtgørelsen regelmæssigt skal undersøges for, og som specielt vurderes, når grundvandskvaliteten kontrolleres. Organisk stof Der er i vand fra toppen af kalken overalt i kommunen et forholdsvis højt naturligt indhold af organisk stof. Det organiske stof stammer højst sandsynligt fra aflejringer af humusholdigt materiale i det kvartære lag over kalken eller i hulrum i selve kalken. Humusstofferne indeholder forholdsvis meget fulvussyre, men i modsætning til humussyre afgiver fulvussyre ikke farve til vandet, som er et problem i områder med brunt vand. 50 i ndvindingsforhold

55 Det høje indhold af organisk stof kan gøre manganfjernelse på vandværkerne vanskelig, idet mangan binder sig til det organiske materiale Sulfat og nikkel Sulfat forekommer en del steder i Københavns Amt i koncentrationer, der overskrider den højst tilladelige værdi for drikkevand på 250 mg SO 4 /l. De høje koncentrationer ses især i områderne omkring de store regionale kildepladser, hvor der gennem en lang årrække er foregået en intensiv vandindvinding og dermed stor sænkning af grundvandsspejlet. Når grundvandsspejlet sænkes kraftigt, kan ilt få adgang til de jordlag, som inden indvindingen var iltfrie. Er der pyrit i jordlagene, og der samtidig er ilt tilstede, kan der udover nikkel og arsen frigives betydelige mængder sulfat. Iltning af sulfidmineraler behøver dog ikke nødvendigvis at medføre frigivelse af nikkel, da ikke alle sulfider indeholder nikkel. De store nikkelproblemer i nikkelbæltet i den sydlige del af Københavns Amt skyldes forekomsten af mineralerne millerit og bravoit, som indeholder specielt meget nikkel I Ballerup Kommune ses som følge af grundvandssænkningen forhøjede indhold af sulfat ( 100 mg SO 4 /l) i nogle boringer på Købehavns Energis kildepladser og på Ballerup Vandværk. Til gengæld er der ingen problemer med for meget nikkel i grundvandet. I kommunens nordlige del omkring Jonstrup er der i prøveboringer (primært magasin) et sulfatindhold på mg SO 4 /l. De høje sulfatkoncentrationer kan stamme fra et gammelt moseområde kombineret med den kraftige grundvandssænkning af grundvandsspejlet fra Københavns Energis kildepladser omkring Søndersø. Jern og Mangan Som nævnt i afsnit er fjernelsen af jern og mangan fra grundvandet den væsentligste funktion på alle vandværker, også i Ballerup Kommune. Et relativt højt indhold af jern og mangan er typisk for vandindvindingen fra de øvre grundvandsmagasiner i Ballerup Kommune. Jern- og mangankoncentrationerne er dog ikke højere, end at det er muligt, at fjerne stofferne på vandværkerne således, at drikkevandskvalitetskriterierne overholdes. Ved projekteringen af den nye kildeplads i Lautrup er det lykkedes med hensyn til jern, mangan, sulfat og organisk stof at forbedre kvaliteten af det vand, som skal indvindes. Ved at lade forerørene i boringerne stikke langt dybere end normalt, så indvindingen foregår fra den dybere del af boringerne, er koncentrationerne faldet markant indvindingsforhold 51

56 Nitrat Som beskrevet i afs er der ikke problemer med forhøjede indhold af nitrat i grundvandsmagasinerne under Ballerup Kommune. Miljøfremmede stoffer Miljøfremmede stoffer eller organiske mikroforureninger bør ikke kunne spores i grundvand, og slet ikke i grundvand som er grundlaget for drikkevandsfremstilling. Ligesom alle andre egne af landet er Ballerup Kommune ikke gået fri af fortidens synder og der konstateret en lang række jordforureninger, som enten har eller vil forurene grundvandet i det pågældende område med mindre, der gribes ind. I de næste afsnit vil de konkrete forureninger og tiltag blive gennemgået Boringskontrol I 1997 udsendte Miljøstyrelsen en vejledning om boringskontrol på vandværker. Boringskontrol er regelmæssige analyser af grundvand, der skal vise om grundvandets naturlige sammensætning ændrer sig, og om boringerne tilføres forureninger Ballerup Kommune intensiverede i 1998 boringskontrollen på alle 4 vandværker. Boringskontrollen blev udvidet til at omfatte 21 pesticider samt kontrol for klorerede opløsningsmidler og olie- og benzinkomponenter. Boringskontrollen har siden 1998 vist, at der ikke forekommer ovennævnte pesticider i grundvandet i kommunens boringer udover de spor af mechlorprop i boring 2 på Pilegård Vandværk, som har kunnet spores siden Koncentrationen af mechlorprop i boring 2 på Pilegård Vandværk var omkring 0,02 mg/l dvs. 5 gange lavere end den højest tilladelige koncentration af et stof (pesticid). I 2000 besluttede kommunen at lukke boring 2 på Pilegård Vandværk. 52 indvindingsforhold

57 Aktivstof Eks. på handelsnavn Dichlorporp Toxan Dnoc Trifocid Simazin Dlg simazin Mechlorprop Resolut ekstra Dinoseb Grassat 2,4-d Herbatox- D500 Mcpa Kresone 75 Atrazin Agro atrazin Bentazon Basagran 480 Hydroxyatrazin Ethylenthiourea Isoproturon Dublet Terbuthylazin Vegoran 500 FW Cyanazin Holtox F Desisopropylatrazin Dimethoat Rentokil-demethoat Metamitron Goltix 2,6-dichlorbenzamid (BAM) Prefix Desethylatrazin Hexazinon Velpar Pendimethalin Stomp Med i boringskontrollen siden 1995 Miljøstyrelsen har i boringskontrolvejledningen anbefalet, at der også analyseres for disse aktivstoffer i forbindelse med boringskontrol. 4.7 Grundvandsforureninger og afværgepumpning i Ballerup Kommune Forskellige forureninger af grundvandet i Ballerup Kommune har medført, at der er blevet etableret en række afværgeforanstaltninger for dels at forhindre den enkelte forurening i at sprede sig, og dels for at fjerne og rense det forurenede grundvand. I kommunen er der i dag kortlagt/registreret en række forurenede arealer på vidensniveau 2 (tidl. affaldsdepoter), og flere ejendomme er under kortlægning. På 5 af ejendommene foretages der en vedvarende oppumpning af forurenet grundvand fra det primære grundvandsmagasin Nedenfor vil disse afværgepumpninger i Ballerup Kommune kort blive beskrevet. indvindingsforhold 53

58 Depot nr Cheminova (Kildedal) Grundvandsforureningen fra den tidligere produktion af pesticider på Cheminovas fabrik ved Kildedal var tilbage i starten af 1980erne den første store forureningssag af sin art i Danmark. Forureningen medførte, at Københavns Energi måtte lukke Kildedal kildeplads, hvor der blev indvundet grundvand til behandling på Vandværket ved Søndersø. I 1987 etablerede Københavns Amt et renseanlæg til rensning af oppumpet pesticidforurenet grundvand fra det øvre sekundære grundvandsmagasin, som siden har kørt uafbrudt. Det rensede vand ledes ud i Sørup. Udover Amtets afværgepumpning har Københavns Energi ligeledes oppumpet grundvand fra det primære grundvandsmagasin. Dette vand er kun svagt forurenet og renses i et sandfilter og iltes inden, det udledes til Sørup Rende. København Energi vurderer kildepladsen som uegnet til genåbning for drikkevandsfremstilling. Depot nr Ballerup Gasværk I 1988 blev der konstateret forurening af jorden med tjære og cyanid på den tidligere gasværksgrund i Præstevænget. I 1994 foretog Ballerup Kommune en større oprensning, der bl.a. omfattede bortgravning af tjærebassiner og forureninger ved disse, men der er efterladt forurenet jord under gasværksbygningen og ud mod Præstevænget. Der forekommer cyanid i Ballerup Vandværks boring 2 og Ballerup Kommune foretog indtil 1997 en afværgepumpning i boring 2 således, at forurenet grundvand fra toppen af boringen blev ledt til kloak, mens der fra bunden af boringen blev indvundet grundvand til traditionel drikkevandsfremstilling på Ballerup Vandværk. Københavns Amt overtog 1. oktober 1997 afværgeforanstaltningerne med hensyn cyanidforureningen i det primære magasin Københavns Amt fik i perioden udført en række supplerende miljøundersøgelser, der bl.a. resulterede i Forureningsundersøgelse hvor det vurderedes, at cyanidforureningen udgør en risiko for drikkevandsressourcen. 2. Etablering af afværgeboring til optimering af afværgeforanstaltningen 3. Drift- og moniteringsinstruks til beskrivelse af anlæggets udformning og drift. Moniteringen omfattede i første omgang vandprøver og analyser fra AFV A & B samt boring 2 to gange med 6 måneders interval december 1999 og juni Herefter er Københavns Amts monitering én vandprøve og analyse for total cyanid fra boring 2 én gang årligt, første gang juni i ndvindingsforhold

59 Kommunens eget kontrolprogram er minimum én årlig vandprøve fra boring 2, hvor der skal analyseres for farve, lugt, ph, ledningsevne, permanganattal, ammonium, sulfat og total cyanid. Den seneste undersøgelse for cyanid viser, at der i boring 2 og 3 forekommer meget små koncentrationer af cyanid, henholdsvis 2,66 og 1,30 mg cyanid (total)/l, det vil sige mere end 17 gange lavere end kriteriet for drikkevand. I boring 1 og, hvad der er vigtigst, i det rene vand fra vandværket, er der ikke detekteret cyanid. Afværgepumpninger på Københavns Energis kildepladser VI, VII VIII og XI Udover Kildedal er yderligere 3 af Københavns Energis kildepladser i Ballerup Kommune helt eller delvist ramt af grundvandsforureninger. Kildeplads VI og XI er begge ramt af forurening med nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzamid (BAM) fra ukrudtsmidler som Casoron og Prefix. Som følge af forureningen indstillede Københavns Energi i 1996 indvindingen på Kildeplads VI, som udover BAM også indeholder spor af chlorerede opløsningsmidler. Der blev etableret afværgepumpninger fra kildepladsens to mest forurenede boringer. På Kildeplads XI er den sydligste boring forurenet med BAM, og der blev i 1997 iværksat en afværgepumpning fra boringen for at forhindre forureningen i at sprede sig, og vandindvindingen fra kildepladsens øvrige boringer kunne/kan fortsætte. Kildeplads VIII har siden 1986 været lukket pga. kraftig forurening med trichlorethylen(opløsningsmiddel) fra Knapholmområdet i Herlev Kommune. Siden lukningen af kildepladsen har Københavns Amt afværgepumpet fra 3 boringer på selve kildepladsen og fra én boring ved en af forureningskilderne. Det oppumpede vand bliver anvendt til røggasrensning/slaggekøling på I/S Vestforbrænding og til tøjvask på Institutionsvask A/S (se afsnit 5.4). Københavns Energis Kildeplads VII ligger reelt i Glostrup Kommune, men én indvinding vil også foregå i Ballerup Kommune. For ikke at tiltrække forureningen fra Knapholmområdet blev kildepladsen lukket i Københavns Energi vurderer, at kildeplads VI, VII, XI måske er egnet til at basere en fremtidig vandindvinding til behandling på Islevbro Vandværk. Til gengæld vurderes kildeplads VIII som uegnet for fremtidig vandindvinding indvindingsforhold 55

60 4.8 Københavns Amts fortsatte indsats for grundvandsbeskyttelse Registrering og oprydning Københavns Amt skal fortsat foretage grundvandsbeskyttelse gennem løbende registrering, kortlægning, oprydning og afværgeforanstaltninger i henhold til Jordforureningsloven (tidl. Affaldsdepotloven, Værditabsloven og dele af Miljøbeskyttelsesloven). Kortlægningen af forurenede ejendomme foregår i tæt samarbejde med kommunerne Københavns Amts målsætning og handlinger er senest blevet beskrevet i Sektorplan 2000 Forurenet Jord Siden 1998 har Københavns Amt udarbejdet en prioriteret liste over oprydning af grundvandstruende forurenede grunde med forventede tidspunkter for oprydningerne. Pr. 1. januar 2000 var der 228 registrerede forurenede grunde i Københavns Amt, og 90 af disse forureninger var på prioriteringslisten Afværgeforanstaltninger overfor grundvandstruende forurening er ofte meget dyre, og de enkelte sager må prioriteres indenfor de økonomiske rammer. Senest har prioriteringen i Ballerup Kommune bla. medført, at Københavns Amt i 2000/01 har fjernet jordforureningen med trichlorethylen fra et tidligere renseri på Sct. Jacobsvej Indsatsplanlægning Amterne blev i Vandforsyningsloven i 1998 pålagt, som en del af vandressourceplanlægningen og udfra en prioritering, at gennemføre en detailkortlægning, der dels afdækker potentielle forureningskilder, dels angiver forureningssårbare områder. På baggrund af kortlægningerne skal amterne inden 2010 udarbejde indsatsplaner, der fremtidssikrer grundvandsressourcerne Til at dække amtets udgifter i forbindelse med kortlægningsarbejdet opkræver amtet gebyr på de vandindvindingstilladelser, der er meddelt i amtet. For 2001 har Ballerup Kommune betalt kr. i gebyr, svarende til 0,21 kr. for hver af de 1,9 mio. m 3 grundvand, Kommunen har tilladelse til at pumpe op. Københavns Amt har i Vandressourceplan 2000 foretaget en prioritering således, at amtet er inddelt i 5 generelle indsatsområder (kort 6). Højest prioriteret er området i den sydlige del af amtet, hvor Københavns Amt har 56 indvindingsforhold

61 gennemført pilotprojekt til udarbejdelse af en såbarhedsmodel på grundlag af flere kriterier med hovedvægten lagt på den eksisterende viden om geologi og geofysik. Udover sårbarhedsbetragtninger skal de enkelte kildepladser beskrives på baggrund af f.eks. historie, indretning og drift på boringer samt indvindinger og indvindingsoplande. Processen for en indsatsplan i de enkelte områder kan illustreres således: Arealanvendelsen Kortlagte flade-, punktog liniekilder Den nødvendige indsats Prioritering af indsatsen Sårbare områder Øvrige indsatsmuligheder Indsatsplan 4.27 Indsatsplanlægningen foregår i tæt samarbejde mellem Københavns Amt og kommuner, vandværker, Naturfredningsforeningen og andre interessenter. Ballerup Kommune har deltaget i en række møder med kommunerne i den nordlige del af Københavns Amt, hvor det er blevet diskuteret, hvad kommunerne og andre kan bidrage med til indsatsplanen. 4.9 Ballerup Kommunes indsats for grundvandsbeskyttelse Kildevandsbeskyttelsesplan I fraværet af overordnede retningslinier besluttede Kommunen allerede i 1994 at få udarbejdet en kildepladsbeskyttelsesplan, så kommunen udfra en kortlægning af indvindingsoplande, mulige forureningskilder og en vurdering af oplandenes sårbarhed kunne tage hensyn til grundvandsinteresserne i arealanvendelsesplanlægningen indvindingsforhold 57

62 I Københavns Amts Regionplan 1997 udpegedes områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser samt kildepladsbeskyttelseszoner (500 m). På baggrund af Miljøbeskyttelseslovens 22 og 24 blev der således fastsat arealrestriktioner over hele amtet (kort 5). Siden Regionplan 1997 har Kommunen fastlagt anvendelsesbestemmelserne i kommune- og lokalplanlægningen således, at der ikke etableres nye grundvandstruende virksomheder og anlæg medmindre det sker på særlige skærpede vilkår. Indtil Københavns Amts detailkortlægning i forbindelse med indsatsplanlægningen i indsatsområde 3 bliver udarbejdet, vil Kildepladsbeskyttelsesplan 1996 være et grundlag for vurdering af forureningsrisiko m.v., selvom planen langt fra er så detaljeret og avanceret, som den detailkortlægning Københavns Amt planlægger skal være grundlaget for indsatsplanerne Miljøsagsbehandling Ballerup Kommune har ikke udført en fuldstændig historisk gennemgang af alle nuværende og tidligere erhvervs- og industrigrunde, og hvert år anmeldes der nye jordforureninger konstateret i forbindelse med f.eks. bygge- og anlægsopgaver. Før 1. januar 2000, hvor Jordforureningsloven trådte i kraft, var det meget kompliceret for kommunen, at påbyde den ansvarlige for en jordforurening at fjerne forureningen. Gennem de sidste mange år har kommunen gjort en målrettet indsats med tilsyn, vejledning, forhandlinger m.m. for, at der frivilligt er blevet iværksat foranstaltninger ved konstaterede jordforureninger. I det daglige arbejde i forbindelse med vejledning, tilsyn, miljøgodkendelser m.m. på virksomheder prioriterer Kommunen indsatsen mod jord- og grundvandsforureninger højt Ballerup Kommune har indledt et samarbejde med Herlev, Værløse og Ledøje- Smørum Kommuner, som gør, at tilsynsindsatsen sker på et højt fagligt niveau med optimal udnyttelse af personaleressourcerne, således at Kommunen til fulde efterlever den tilsynsaftale, der er indgået mellem KL og Miljøstyrelsen Ballerup Kommune har endvidere en målsætning om, at der skal føres langt hyppigere tilsyn med stor vægt på at undgå grundvandstruende aktiviteter. I forbindelse med virksomhedsbesøg tilskynder Kommunen endvidere virksomhederne til at reducere vandforbruget gennem procesoptimeringer m.v. 58 indvindingsforhold

63 4.9.3 Økologisk landbrug og pesticidfri drift af offentlige arealer Pesticider (ukrudtsbekæmpelsesmidler) er som nævnt årsag til, at boringer på Københavns kildeplads VI og XI og på Pilegård Vandværk er blevet forurenet, ligesom det er tilfældet med utallige andre boringer landet over. I erkendelse af, at brugen af pesticider medfører stor risiko for grundvandsforureninger, standsede Ballerup Kommune i 1997 al brug af pesticider. Kommunen etablerede i 1991 landets største økologiske landbrug på Grantoftegård, som skulle løse opgaver indenfor beskæftigelse og uddannelse ved dyrehold og ved at drive de kommunale landbrugsjorder med økologisk status. I 2000 blev projektet omdannet til Fonden Grantoftegård. Fonden Grantoftegård s naturpleje og økologiske landbrug omfatter et dyrehold på 100 dyreenheder, 130 ha landbrugsarealer og 164 ha naturplejearealer I landbrugsarealet indgår et areal på 25 ha, som er forpagtet i samarbejde med kommunens vandforsyning for, at sikre grundvandsindvindingen på Pilegård Vandværk mod forurening med pesticider. Ballerup Kommune har de seneste år gennemført hakkejerns-kampagner, hvor haveejere udover at få generel information kunne aflevere deres ukrudtsmidler til gengæld for et hakkejern. Senest har kommunen desuden været med i en fælles annoncekampagne mod brugen af kemikalier i haven. Medlemskommunerne i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde indrykkede lige inden sprøjtesæsonen 2001 annoncer i de respektive lokalaviser. Der er i dag ikke hjemmel til at regulere privates brug af pesticider, selvom det eventuelt forgår i et sårbart indvindingsopland. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og vandværkerne gør en stor indsats for at grundejerne bliver opmærksomme på problemerne. indvindingsforhold 59

64 4.9.4 Tankstationer Kortlægningsarbejdet med at finde nedlagte tank- og servicestationer indenfor kommunen er sket løbende. I 1992 blev der indgået en aftale mellem oliebranchen og det offentlige om at rense grunde, hvor der er sket forurening med mineralolieprodukter som følge af anvendelsen af ejendommen til detailsalg af autobenzin og autodiesel. Ordningen kaldes Oliebranchens Miljøpulje (OM), og finanseringen af oprydninger sker ved, at der indbetales et fast ørebeløb for hver liter benzin, der sælges. Alle detailsalgssteder, der er nedlagt før eller umiddelbart efter aftalens indgåelse, kan tilmeldes ordningen I Ballerup Kommune er der i samarbejde med Københavns Amt p.t. kortlagt og indberettet i alt 10 ejendomme til OM. På 4 af ejendommene er der igangsat undersøgelser og oprensning. Der er i dag 13 tankstationer i drift. På 6 af dem er der - eller har der været - konstateret forurening, og påviste hotspots (koncentreret forurening) er fjernet eller er ved at blive fjernet. I dag er der fastsat krav om betydelig større miljøsikring af nye og eksisterende tankanlæg Olietanke Olietanke på parcelhusejendomme er nu omfattet af en forsikringsordning Ballerup Kommune har udarbejdet fortegnelser over alle kendte nedgravede olietanke større end 6000 l, med henblik på skærpelse af det kommunale tilsyn og ejerenes/brugernes kontrolforanstaltninger. Eksempler på øvrige forureningskilder, som Ballerup Kommune fører tilsyn med: Nedgravede tankanlæg med organiske opløsningsmidler Jordflytninger Recipienter - åer, søer m.v. I efteråret 2000 fik Ballerup Kommune udarbejdet en miljøteknisk undersøgelse af 13 kommunale olietanke over 6000 l Undersøgelsen omfattede bla. 41 miljøtekniske boringer, og afslørede forureninger ved olietanke på 6 skoler. Langt de fleste undersøgte olietanke anvendes ikke i dag og er blevet tømt og renset for olierester. Kommunen har ryddet op efter forureningen ved 1 olietank, og de resterende forureninger er planlagt fjernet i i ndvindingsforhold

65 4.9.6 Utætte kloakker I 1992 vedtog Kommunalbestyrelsen en handlingsplan til miljøforbedring af det offentlige afløbssystem. Handlingsplanen beskriver i grove træk, hvorledes kommunens afløbssystemer via kloakrenoveringer, bassinudbygninger og separering m.v. kan opfylde målsætningen for et miljøvenligt afløbssystem. Handlingsplanen er blevet indarbejdet i Spildevandsplan Utætte kloakledninger er en potentiel kilde til forurening af grundvandet med spildevand. De fleste kloakledninger er utætte, enten fordi de fra starten er blevet anlagt forkert, eller fordi de senere er blevet utætte i samlinger ved almindelig ældning af samlingsmaterialet. Ballerup Kommune har siden 1995 renoveret kommunens kloakledninger for ca. 4 millioner kroner årligt. Indsatsen er dels rettet mod indtrængende uvedkommende regnvand i spildevandsledningerne i de seperatkloakerede oplande og dels mod tætning af ledningerne, så der dæmmes op for udsivende spildevand i jorden. Det er ikke kun de offentlige kloakledninger, der er utætte, og Kommunen har i foråret 2001 i samarbejde med grundejere undersøgt de private stikledninger i et større parcelhusområde Undersøgelsen omfattede tv-inspektion af ca. 200 spildevandsstikledninger og private anlæg. Tv-inspektionen var frivillig og gratis for grundejerne, som dog forpligtigede sig til at udbedre eventuelle skader inden for en given frist. Undersøgelsen viste, at mindst 150 spildevandsstik har behov for at blive renoveret. Ballerup Kommune vil, hvor det er nødvendigt, hurtigst muligt renovere den offentlige del af stikledningerne, det vil generelt sige fra hovedledningen i vejen til og med skelbrønden. Samtidigt vil vi henstille til de grundejere, hvor der er konstateret skader på ejendommens spildevandsstik, at få udbedret skaderne. indvindingsforhold 61

66 5.0 Vandforbrug Vandforbruget i Ballerup Kommune er faldet jævnt gennem de sidste år, ligesom det har været tendensen i forsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune. I aflæsningsperioden 1989/90 var det samlede vandforbrug i Kommunen 3,871 mio. m 3 mod 3,121 mio. m 3 i 1999/00, hvilket svarer til et fald i vandforbruget på næsten 20 %. Som tidligere nævnt, er vandforbruget udenfor det kommunale forsyningsområde forsvindende lille i Ballerup Kommune. Ingen af ejendommene med egen vandforsyning måler forbruget. Disse ejendomme bliver opkrævet afgift af ledningsført vand efter et årligt standardforbrug på 170 m 3. Måløvhøj Vandværk leverer ca m 3 vand om året og afregner afledningsafgift efter målt forbrug. I alt bruges der årligt ca m 3 udenfor den kommunale vandforsyning. Det svarer kun til godt 3 promille af det samlede forbrug, derfor handler også dette kapitel i overvejende grad om vandforbruget i det kommunale vandforsyningsområde. 5.1 Fordeling af vandforbruget i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Ballerup Kommune opkræver vandafgiften over ejendomskattebilletten, og derfor bliver forbruget i forsyningsområdet opgjort (aflæst) for perioden 1. juni til 31. maj. Ballerup Kommune registrerer vandforbruget i kommunens forsyningsområde i følgende kategorier for Ballerup Kommune: husholdningforbrug - etageboliger/rækkehuse med kollektiv forbrugsmåling - parcelhusboliger med individuel forbrugsmåling forbrug til erhverv 62 v andforbrug

67 forbrug på institutioner - undervisning - plejehjem - børneinstitutioner - diverse forbrug i haveforeninger og følgende kategorier for forsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune: husholdningforbrug - etageboliger - parcelhusboliger - forbug til erhverv forbrug på institutioner (incl. undervisning) diverse blandet bolig/erhverv Institutioner 5% Haveforeninger 3% Erhverv 23% Husholdning 69% Institutioner 4% Erhverv 4% Husholdning 92% Diagram 10: Fordeling af forbrug i Ballerup Kommune (øverst) og Fordeling af forbrug i Ledøje-Smørum Kommune (nederst) vandforbrug 63

68 5.2 Udvikling af enhedsforbrug i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Ved enhedsforbrug forstås middeldøgnforbruget indenfor de enkelte kategorier. Københavns Amt har i Vandressourceplanen, juni 2000 samt i Regionplanforslag 2001 angivet hvilke enhedsforbrug, der ressourcemæssigt kan accepteres og vil ligge til grund for fremtidige indvindingstilladelser. Boliger Kolonihaver Institutioner Byerhverv 50 m 3 /år/person (137 l/døgn/person) 30 m 3 /år/stk. 55 m 3 /år/ansat 20 m 3 /år/ansat Desuden er der angivet enhedsforbrug for sommerhuse og landbrug, hvilket ikke er aktuelt i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde. Med hensyn til vandtabet har amtet målsætningen, at tabet i vandforsyningerne maksimalt må være 8% af det samlede forbrug målt som et gennemsnit over 5 år Enhedsforbrug i boliger i Ballerup Kommune Mens denne vedtagne plan var i høring, blev det klart, at de enhedsforbrug der i forslaget blev forudsat i forbrugskategorierne parcelhusboliger og etageboliger var ukorrekte, fordi enhedsforbrugene var blevet beregnet på et forkert antal personer i de to kategorier. En metode til at få et bedre skøn på enhedsforbrugene er, at bruge det gennemsnitlige antal personer pr. hustand i Danmarks Statistik s boligtabeller og udfra de enkelte anvendelseskoder (boligtyper) udregne et samlet antal personer i Ejendomsbeskatningens kategorier parcelhusboliger og etageboliger inkl. almene rækkehusboliger. Det gennemsnitlige vandforbrug til husholdning i Ballerup Kommune (uden forbrug i kolonihaver) var i perioden 1. juni 1999 til 31. maj ,3 m 3 /person/år og forbruget varierede fra godt 44 m 3 /person/år i parcelhusboliger til godt 50 m 3 /person/år i etage- og rækkehusboliger med fælles vandmåling. Variationen i forbruget i husholdningerne skyldes helt klart, at ved kollektiv forbrugsmåling er motivationen for at spare på vandet væsentlig lavere, end når den enkelte boligenhed afregnes direkte. Kommunen har siden 1995 udarbejdet Grønt Regnskab for Boliger. Regnskaberne omhandler forbruget af vand, el og varme samt affaldsmængder for alle almene boliger. De grønne regnskaber for boliger viser, at vandforbruget varierer meget i de enkelte boligselskaber(afdelinger). 64 v andforbrug

69 For eksempel bruger de ca beboere i Eskebjerggård ca. 65 m 3 /person/år, hvorimod de ca. 600 beboere i AAB afd. 47 kun bruger ca. 44 m 3 /person/år. 5.2 Gennemsnitsforbruget på 48 m 3 /år/person eller 132 l/døgn/person til husholdning i Ballerup Kommune svarer præcist til gennemsnitsforbruget for de 3,28 mio. forbrugere der indgår i Vandforsyningsstatistik 1999, der udarbejdes af Danske Vandværkers Forening, Miljøstyrelsen og GEUS. 5.3 Vi har ingen konkrete undersøgelser af forbrugsvaner, men ifølge Vandforsyningsstatistik 1999 fordeles de 132 l/døgn/person som vist på diagram Tøjvask (17l) 13% Opvask/rengøring (13l) 10% Øvrigt (9l) 7% Mad/drikke (9l) 7% Toiletskyl (36l) 27% Personlig hygiejne (48l) 36% Diagram 11: Fordeling af et gennemsnitligt vandforbrug til husholdning i Danmark Enhedsforbrug i institutioner i Ballerup Kommune Ligesom for boliger udarbejdes der også Grønt Regnskab for Kommunale ejendomme. 5.4 Selvom om vi ikke har børneinstitutioner over 1500 m 2, er de grønne regnskaber både baseret på vandforbrug pr. institutionsareal og vandforbrug pr. person. Vandforbrugene bliver sammenlignet med nøgletal fra ELO Nøgletalsrapport (Energiledelsesordningen) for ejendomme over 1500 m og ikke, som Københavns Amt angiver i Regionplanforlag 2001, vandforbrug pr. ansat. Enhedsforbrug, med antallet af arbejdspladser som forklarende variabel, blev valgt i forbindelse med Hovedstadsrådets vandressourceplanlægning i 1985 som den bedste statistiske enhed til at analysere vandbehovet i institutioner. 5.6 Vi har ikke umiddelbart historiske opgørelser over antallet af ansatte i de enkelte institutioner (kommunale og amtslige). Udfra en opgørelse af arbejdspladser i forbindelse med de vandmålere, der er registreret i kategorien institutioner, er vandforbruget i sidste aflæsningsperiode opgjort til ca. 44 m 3 / ansat/år, altså væsentligt under Københavns Amts normforbrug på 55 m 3 /ansat/år. vandforbrug 65

70 Enhedsforbrug i institutioner er en bred størrelse i og med, der er mange forskellige typer institutioner. Eksempelvis er døgninstitutioner ikke overraskende mest vandforbrugende opgjort pr. ansat. Vurderes de kommunale institutioners vandforbrug udfra ELO-nøgletal ses i tabel 4, at kommunens skoler og plejehjem ligger tæt på middelværdien for de indrapporterede data i perioden november Til gengæld ligger nøgletallet for vandforbruget i kommunens daginstitutioner over 90%-fraktilen for de 75 institutioner, der indrapporterede data i 1998/ Institutionstype Forbrug 1999/00 Forbrug pr. ansat m 3 m 3 /år Plejehjem/sygehuse Børneinstitutioner Skoler/undervisning incl. fritidshjem på skoler og voksenundervisning I alt Tabel 3: Enhedsforbrug i forskellige typer institutioner i Ballerup Kommune Vandforbrug Xm Xm Xm Xm Xm m 3 /m 2 Elo for kommunale for kommunale for kommunale for kommunale nøgletal institutioner institutioner institutioner institutioner 1998/ / / / /00 Daginstitutioner 0,57-0,94 0,96 0,92 Skoler 0,31 0,27 0,25 0,25 0,30 Døgninstitutioner 1,00 0,91 0,96 0,94 1,0 Tabel 4: Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes institutioner Xm: Middelværdi (gennemsnit for alle observationer) 66 v andforbrug

71 5.2.3 Enhedsforbrug i erhverv i Ballerup Kommune Kommunens institutioner/erhvervsliv har samlet set haft et faldende forbrug gennem 1990erne. Vandforbruget fordelt på samtlige arbejdspladser var i den seneste afregningsperiode ca. 28 m 3 /ansat/år incl. forbruget på ca m 3 af lettere forurenet grundvand (sekundavand) på Institutionsvask A/S. samlet forbrug i institutioner og erhverv m 3 antal ansatte samlet forbrug i institutioner/ erhverv arbejdspladser i Ballerup Kommune / / / / / / / / / Diagram 12: Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Ballerup Kommune og udviklingen i vandforbruget i institutioner og erhverv i Ballerup Kommune m 3 /år/ansat 36,0 34,0 vandforbrug pr. arbejdsplads i Ballerup Kommune 32,0 30,0 28,0 26,0 24,0 22,0 20,0 1991/ / / / / / / / /00 Diagram 13: Udviklingen i vandforbruget pr. arbejdsplads i Ballerup Kommune vandforbrug 67

72 11 virksomheder bruger årligt mere end m 3 drikkevand, tilsammen bruger de ca. halvdelen af det samlede forbrug til byerhverv i Kommunen. I aflæsningsperioden 1999/00 var forbrugene: Løvens Kemiske Fabrik m 3 Toms m 3 NOVO Nordisk m 3 Institutionsvask*) m 3 East Kilbride Badet m 3 Tryg-Baltica m 3 Top Danmark m 3 Egmont Magasiner m 3 Ballerup Centret m 3 SDC m 3 BASF m 3 i alt m 3 *)eksklusiv teknisk vand Vandforbruget i forhold til antal ansatte i de enkelte virksomheder er ligesom i institutioner en meget variabel størrelse. Forbruget pr. ansat afhænger i høj grad af, om virksomheden for eksempel er vareproducerende eller er en kontor/administrationsvirksomhed. På vareproducerende virksomheder som Løvens Kemiske Fabrik og Toms Fabrikker er forbruget hhv. ca. 86 m 3 /ansat/år og ca. 100 m 3 /ansat/år. Meget lavere er enhedsforbruget i en administrationsvirksomhed som Tryg-Baltica Forsikring, hvor tallet er 8-9 m 3 /ansat/år (ikke nøjagtig opgørelse på antal ansatte). Den brancheopdeling, Ballerup Kommune foretager af vandforbruget, er ikke sammenfaldende med den erhvervsgruppeopdeling, som Danmarks Statistik fører, og derfor må det samlede vandforbrug for kategorien byerhverv fordeles på alle arbejdspladser i Ballerup Kommune minus det antal arbejdspladser, der skønnes, at være i kategorien institutioner. I sidste afregningsperiode var vandforbruget i byerhvervet (incl. et ukendt antal ansatte, som reelt hører til andre erhvervsgrupper) således 19,1 m 3 /ansat/år, hvilket svarer til Københavns Amts normforbrug på 20 m 3 /ansat/år. 68 v andforbrug

73 Kolonihaver i Ballerup Kommune Der er godt 3300 kolonihaver og knap 900 nyttehaver i Ballerup Kommune, som står for 3-4% af kommunens samlede vandforbrug. Vandforbruget i kommunens haveforeninger afhænger i høj grad af, hvor meget der vandes, hvilket også ses på det meget varierende vandforbrug gennem 1990erne. For eksempel steg vandforbruget i haveforeningerne over 20% fra 1998/99 til 1999/00, hvilket vurderes, at skyldes den usædvanlige solrige sommer i I sidste aflæsningsperiode 1999/00 brugte hver havelod i gennemsnit 32 m 3, og taget den varme sommer i betragtning, er det tæt på et acceptabelt enhedsforbrug. m vandforbrug i haveforeninger Ballerup Kommune / / / / / / / / /00 Diagram 14: Udviklingen af vandforbruget i haveforeninger i Ballerup Kommune Enhedsforbrug i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune Husholdningsforbruget i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune er samlet i den seneste afregningsperiode ca. 44 m 3 /person/år incl. forbrug til erhverv på ejendomme med blandet bolig og erhverv. Der er ca. 550 byerhvervsansatte i Smørumnedre, og hver ansat bruger ca. 19 m 3 / ansat/år. I områdets institutioner er vandforbruget fordelt på antallet af ansatte ca. 55 m 3 / ansat/år. 5.7 vandforbrug 69

74 5.2.5 Udvikling af ledningstabet i Ballerup Kommunes forsyningsområde Af afsnit fremgår det, at vandtabet i Ballerup Kommunes vandforsyning har varieret meget gennem 1990erne. De seneste to aflæsningsperioder har tabet været acceptabelt lavt, det vil sige omkring ca m 3 eller ca. 3,5% af den samlede udpumpning. Tabel 5: Nøgletal for Ballerup Kommune vandforsyningsområde Nøgletal for Ballerup Kommunes vandforsyningsområde m / / / / / / / / /00 Vand udsendt på ledningsnettet i forsyningsområdet Vandforbrug i forsyningsområdet (måleraflæsninger+ registreret umålt forbrug) m / / / / / / / / /00 Husholdningsforbrug i forsyningsområdet Forbrug i haveforeninger i forsyningsområdet Forbrug til erhverv i forsyningsområde Forbrug i institutioner i forsyningsområdet Forbrug i blandet erhverv/husholdning i forsyningsområdet Byggevand,fejlagtige aflæs.perioder mm tab mm tab mm. i % 5,2 7,7 4,8 7,9 12,7 12,3 6,1 3,5 3,5 70 v andforbrug

75 Nøgletal for Ballerup Kommune i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 1991/ / / / / / / / /00 Indbyggere i Ballerup (statistisk 10 år) Indbyggere i Ballerup Kommune i kommunens vandforsyningsområde Antal ansatte i kategorien erhverv Antal ansatte i kategorien institutioner Samlet antal arbejdspladser i kommunen Vandforbrug i Ballerup Kommune (måleraflæsninger) m Parcelhusboliger m Etageboliger m Erhverv m Institutionsvask m Institutioner m undervisning plejehjem børneinstitutioner diverse Institutioner/erhverv m Haveforeninger m Husholdningsforbrug (liter pr. indbygger pr. døgn) i Ballerup Kommune Husholdningsforbrug (m 3 pr. indbygger pr. år) i Ballerup Kommune 57,1 57,6 54,4 52,5 51,9 50,0 49,7 48,4 48,3 Forbrug (m 3 pr. kolonihave pr. år) i Ballerup Kommune *) 40,8 43,3 25,4 34,5 34,3 31,4 28,3 26,3 31,9 Forbrug (m 3 pr. ansat pr. år) i Ballerup Kommune med teknisk vand på Inst. Vask 33,8 33,2 32,4 29,7 29,7 27,6 27,5 Forbrug (m 3 pr. ansat pr. år) i Ballerup Kommune uden teknisk vand på Inst. Vask 33,2 31,7 30,2 27,8 27,9 25,7 25,9 * 10 nyttehaver sættes til 1 kolonihave. vandforbrug 71

76 Nøgletal for Ledøje-Smørum Kommune i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde 1991/ / / / / / / / /00 Vandforbrug i Ledøje-Smørum Kommune (måleraflæsninger) m Parcelhusboliger Etageboliger Institutioner Blandet bolig/erhverv Erhverv Vandforbrug udenfor Ballerup Kommunes vandforsyning Måløvhøj Vandværk leverer udelukkende vand til husholdningsforbrug, og forbruget i forsyningsområdet er ca. 40 m 3 /person/ år svarende til ca. 110 l/person/døgn. Der er i Ballerup Kommune 15 ejendomme, der får dækket vandforbruget til husholdningen fra ejendommens egen indvindingsanlæg. 5 gartnerier/planteskoler dækker forbruget til vanding m.v. fra et indvindingsanlæg på ejendommen Som nævnt, er der ikke forbrugsmåling på ejendomme med egen indvinding. 72 v andforbrug

77 5.4 Forbrug af sekundavand Institutionsvask A/S er kommunens eneste virksomhed, der anvender sekundavand, det vil sige vand, som ikke har drikkevandskvalitet. I 1993 etablerede vaskeriet et renseanlæg således, at trichlorforurenet grundvand fra Københavns Energis kildeplads VIII (se afs. 4.5) kunne indgå som procesvand i vaskeprocessen. Der er ca. 500 meter til indvindingsboringen, og Københavns Amt står for indvindingen. Institutionsvask A/S betaler Københavns Amt 60 øre/m 3 til dækning af driftsudgifterne til indvindingsanlægget, som udover sekundavand til vaskeriet også leverer sekundavand til røggasrensning/slaggekøling på I/S Vestforbrænding. Renseanlægget er siden etableringen blevet ombygget, og i dag filtreres afværgevandet i sand- og kulfiltre for at fjerne jern og trichlorethylen. Der bliver hvert år brugt ca m 3 sekundavand på Institutionsvask A/S. Anlægsudgifterne udgjorde i 1993 ca kr. og var med den meget lave pris for sekundavandet tilbagebetalt på under 1 år. Udover, at vaskeriet bruger forurenet grundvand i vaskeprocessen, genanvendes ca. 40 % af vaskevandet. Det brugte vaskevand renses og har herefter en temperatur på C. Vandtemperaturen i selve vaskeenheden er 67 C, så udover en vandbesparelse opnår vaskeriet ved genanvendelse også en væsentlig energibesparelse. 5.8 vandforbrug 73

78 6.0 Prognoser Prognoser for det fremtidige vandforbrug udarbejdes på grundlag af to delprognoser, dels en prognose for befolknings- og erhvervsudviklingen, dels en prognose for enhedsforbruget i de enkelte forbrugerkategorier, herunder vandtabet. Prognoserne omfatter tre delområder: Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ballerup Kommune, Ballerup Kommune udenfor den kommunale vandforsyning samt den del af Ledøje-Smørum Kommune, som bliver forsynet fra Ballerup Kommunes vandforsyning. 6.1 Befolknings-, bolig- og erhvervsudvikling i Ballerup Kommune Befolkningsprognose for Ballerup Kommune siger, at der frem til 2006 forventes en stigning på ca indbyggere, hvorefter indbyggertallet forventes at falde frem til 2014, hvor der forventes at være indbyggere altså godt 400 indbyggere færre end ved udgangen af Det er bl.a. Kommunalbestyrelsens mål at stabilisere befolkningsantallet og fremme udbudet af boliger til unge og ældre. 6.2 Tabel 6: Prognoser for Ballerup Kommune og Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune Befolkningsprognose i Ballerup Kommune Hele Kommunen - personer Etageboliger (beregnet) Parcelhusboliger (beregnet) Prognose for vandforbrug til husholdning i Ballerup Kommune Forbrug i etageboliger m 3 /person/år 50,29 49,11 48,52 47,91 47,0 46,3 45,5 45,0 45,0 45,0 45,0 liter/person/døgn i 1000m Forbrug i parcelhusboliger m 3 /person/år 44,18 42,09 41,93 41,13 41,0 40,5 40,0 40,0 40,0 40,0 40,0 liter/person/døgn i m Husholdningforbrug i alt i 1000 m p rognoser

79 Arbejdspladsprognose og prognose for vandforbrug til erhverv og institutioner i henhold til Ejendomsbeskatningens kategorier for vandforbrug Arbejdspladser i alt - personer Arbejdspladser i byerhverv - personer Arbejdspladser i institutioner - personer Forbrug i byerhverv m 3 /ansat/år m Forbrug i institutioner m 3 /ansat/år m diverse m Prognose for vandforbrug i kolonihaver i Ballerup Kommune Antal ækvivalente kolonihaver stk Forbrug i kolonihaver m 3 /have m Befolkningsprognose og prognose for vandforbrug i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune Husholdning incl. blandet erhverv personer Forbrug til husholdning m 3 /person/år liter/person/døgn husholdningsforbrug i alt Erhverv Arbejdspladser Forbrug til erhverv m 3 /ansat/år m Institutioner Arbejdspladser Forbrug m 3 /ansat/år m diverse m Ledøje-Smørum Kommune i alt m Samlet forbrug i forsyningsområdet i 1000 m prognoser 75

80 Den seneste boligudbygningsplan opererer med opførelse af 1218 nye boliger af forskellig art frem til De nye boliger skal primært opføres i eksisterende byområder, dog forventes der i det nye bolig- og erhvervsområde Søndergård ca. 400 nye boliger. Flere boliger og færre borgere betyder, at det forventes, at den gennemsnitlige husstandsstørrelse falder fra 2,195 i 2001 til 2,054 personer pr. hustand i I den seneste regionale arbejdspladsprognose fra 1991 forventes det, at antallet af arbejdspladser i Ballerup Kommune vil være godt i Prognosen fra 1991 forudså godt arbejdspladser i 1999, hvilket stemmer godt overens med de , der reelt var Fremtidigt vandforbrug i Ballerup Kommune Udfra en teknisk/økonomisk betragtning vurderes det, at det er mindre sandsynligt, at de eksisterende boligafdelinger i nærmere fremtid vil få etableret vandmåling på lejlighedsniveau, og derfor vil der fortsat være variation i enhedsforbrugene i henholdsvis almene og private boliger. Det er kommunens målsætning, at vandforbruget i alle almene boligafdelinger med fælles vandmåling bringes under 50 m 3 /person/døgn senest i aflæsningsperioden 2003/04. Herefter er det målet, at forbrug i boliger med fælles vandmåling skal falde til 45 m 3 /person/år i 2007/08. I enfamiliehuse vurderes det, at forbruget kan falde fra de nuværende 44 m 3 / person/år eller 121 liter/person/døgn til et minimum på 40 m 3 /person/år svarende til ca. 110 liter/person/døgn. Fordelingen af antallet af personer i henholdsvis enfamiliehuse og etageboliger ændres ikke nævneværdigt gennem planperioden. Prognosen er derfor baseret på, at ca. 57% af kommunens samlede antal indbyggere bor i kommunens vandforsyningsområde i boliger med fælles vandmåling og tilsvarende 42,6% bor i parcelhusboliger med individuel vandmåling. Af tabel 6 ses det, at hvis kommunens målsætninger for enhedsforbrugene og befolkningsprognosen holder, vil det samlede forbrug til husholdning i 2010 være godt m 3 lavere end i dag, svarende til et fald på ca. 6%. Forbruget i Kommunens kolonihaver forudsættes at komme til at ligge omkring normforbruget på 30 m 3 /have/år. Der kan være udsving på enhedsforbruget fra år til år afhængig af, hvor meget vanding der behøves. Det er vanskeligt at fastsætte det fremtidige vandbehov til erhverv, institutioner m.m. alene udfra det samlede antal arbejdspladser. Prognosen bygger på udviklingen af enhedsforbrug og antallet af ansatte i Ejendomsbeskatningens registerkategorier: erhverv og institutioner. 76 prognoser

81 Ballerup Kommunes mål er, at der fortsat spares på vandet i Kommunens institutioner, herunder specielt daginstitutionerne. Enhedsforbruget på såvel kommunale som amtslige skoler, plejehjem m.m forudsættes at være uændret. Enhedsforbruget i byerhvervet vil også falde gennem planperioden. For det første vil der fortsat kunne spares på vandet i de enkelte virksomheder, og for det andet forventes administrations- og servicevirksomheder m.v., med relativt lavt vandforbrug, at udgøre 50% af tilvæksten af det samlede antal arbejdspladser i kommunen. 6.3 Fremtidigt vandforbrug i vandforsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune Ballerup Kommunes vandforsyning forsyner, som anført, godt borgere i Smørumnedreområdet i Ledøje-Smørum Kommune. For at vurdere det fremtidige vandforbrug i hele Ballerup Kommunes vandforsyningsområde må udviklingen af vandforbruget i Smørumnedre tages med i betragtningerne. Antallet af indbyggere i Smørumnedre forventes at have toppet i 2000 med ca personer. Antallet forventes at falde til ca personer i 2005 og falde yderligere til ca personer i Antallet af arbejdspladser i Smørumnedreområdet (primært Kong Svens Park) indenfor Ballerup Kommunes forsyningsområde forventes at stige fra 549 i 2000 til godt 1500 i På institutionsområdet forventes hverken fald eller stigning i antallet af ansatte. Ifølge Ledøje-Smørum Kommunes Vandforsyningsplan , juni 2000, forventes det, at enhedsforbruget for ansatte i institutioner i 2010 vil være 50 m 3 /ansat/ år. Til husholdning og erhverv forventes et enhedsforbrug på henholdsvis 43 m 3 /person/år og 20 m 3 /ansat/år i De faktiske enhedsforbrug i husholdning og erhverv er imidlertid væsentlig lavere i den del af Ledøje-Smørum Kommune, som vandforsynes fra Ballerup Kommune. I dag er enhedsforbrugene i Ballerup Kommunes forsyningsområde i Ledøje-Smørum Kommune: husholdning: ca. 41 m 3 /person/år erhverv: ca. 19 m 3 /ansat/år institution: ca. 55 m 3 /ansat/år Det forudsættes, at vandforbruget til husholdning i Ledøje-Smørum Kommune har nået et minimum på liter/person/døgn. I erhvervene vil enhedsforbruget falde yderligere til ca. 16 m 3 /ansat/år idet, der kommer væsentlig flere arbejdspladser indenfor administrationsvirksomheder. prognoser 77

82 6.4 Samlet fremtidigt vandbehov i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde Vandforsyningssystemet skal ved normale driftssituationer kunne levere vand til alle forbrugere på et vilkårligt tidspunkt, og systemet skal derfor med en rimelig sikkerhedsmargin være dimensioneret efter det størst tænkelige vandforbrug Historisk dimensioneringsgrundlag Ballerup Kommunes vandforsyningsstruktur blev etableret i perioden , hvor de til grund liggende forudsætninger var meget anderledes end i dag. En skitse til udbygning af De kommunale Værker blev i 1965 behandlet af Kommunalbestyrelsen. Grundlaget for skitsen var bl.a. en prognose B for vandforbruget, hvor der regnedes med et fremtidigt indbyggertal på i Ballerup Kommune, et årligt vandforbrug på 11,5 mio. m 3 og en maksimal udpumpning på m 3 /døgn i år For at dække det fremtidige vandbehov var planerne bl.a., at vandforsyningen blev sluttet til Lejreledningen, at der blev gennemført en udbygning af Skovvej Pumpestation, og at der blev opført et beholderanlæg over 3 etaper. I 1967 blev Hanevad Pumpestation, og dermed en forbindelse til Lejreledningen, etableret. I 1972 blev prognosen fra 1965 revideret, og befolkningsantallet i 2000 blev vurderet til at udgøre indbyggere, nu inklusiv indbyggerne i forsyningsområdet i Ledøje-Smørum Kommune. Befolkningsprognosen forudså, at indbyggertallet ville stabiliseres fra sidst i 1970erne og frem til 1995 på ca , hvorefter indbyggertallet i Ballerup Kommune ville stige til med samme tilvækst som i første halvdel af 1970erne. 6.6 I prognosen blev der fortsat regnet med et årligt vandforbrug på 11,5 mio. m 3 i 2000, idet husholdningsforbruget forventedes at stige til 300 l/person/døgn. Strategien for vandforsyningssystemet var, at vandværker og pumpestationer skulle levere en konstant ydelse, og der skulle etableres beholdere (magasiner) til at dække vandforbruget ved spidsbelastninger, samtidigt ville magasinerne være en sikkerhed ved eventuelle strømsvigt eller ledningsbrud. I 1975 blev Marbækbeholderen med et volumen på m 3 og en udpumpningskapacitet på 600 m 3 /t etableret under terræn ved Marbækvej. 78 prognoser

83 6.4.2 Historisk byudvikling Den faktiske befolkningsudvikling viser, at kommunens indbyggertal topper i 1972 med knap Siden falder det langsomt frem til 1990, hvorefter det har ligget nogenlunde konstant på godt indbyggere. Årsagen til at befolkningstilvæksten ophører, og at prognoserne må revideres, er at Kommunalbestyrelsen, i erkendelse af de sociale og økonomiske omkostninger ved den voldsomme boligudbygning, omkring 1970 skifter holdning hvad angår byudviklingens indhold og hastighed. På Lautrupgård prioriterer man en anvendelse til kontorerhverv og offentlige formål på bekostning af de tidligere planer om intensivt boligbyggeri. Det tidligere flyvepladsareal i Harrestrup Ådal udtages af boligudbygningsplanerne, og man bliver generelt mere tilbageholdende med at inddrage landzonejord til byvækst. Sammenholdt med årtiets tilbageslag i de økonomiske konjunkturer betød det en markant afdæmpning af bolig- og erhvervsudbygningen Ændring af vandbehov i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Som det beskrives i afs. 3.2, blev Marbækbeholderen i 1995 taget ud af drift, fordi den energimæssig var dyr i drift, og fordi der ikke var eller vil blive behov for ekstrakapacitet ved spidsbelastninger. Den største årlige udpumpning i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde var ca. 5,2 mio. i Herefter var vandforbruget konstant dog med en svag faldende tendens frem til midten af 1980erne. I begyndelsen af 1980erne blev der sat fokus på at spare på vandet, og fra 1985 har vandforbruget pr. person været markant faldende. For at kunne imødekomme det øgede fremtidige vandforbrug som følge af arealudbygningen i området ved Måløv Knudepunkt, Østerhøj og Søndergård, blev der på baggrund af ledningsnetberegninger i 1992 etableret en ny pumpestation ved Skovvej og anlagt en ny vandmotorvej fra pumpestationen mod Måløv og Smørumnedre. prognoser 79

84 6.4.4 Kapacitetsbetragtninger i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde Kapaciteten i forsyningssystemet er siden sidste planperiode øget dels med et nyt vandværk i Måløv og dels med et fuldstændigt renoveret vandværk i Ledøje-Smørum Kommune. Og i 2002 er der sat et nyt vandværk på Lautrupgård i drift. Der er ikke foretaget dybtgående analyser af kapacitetsforhold i vandforsyningssystemet, men alene udfra historiske- og sandsynlige fremtidige forbrug vurderes det, at Ballerup Kommunes vandforsyningssystem har en tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme de nuværende og forventede fremtidige krav til vandforsyningen i forsyningsområdet. Forbrug over året Udover enhedsforbrugene er ledningstabet den mest usikre faktor i prognosen for det samlede vandbehov i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde. Det årlige ledningstab har varieret mellem 3,5% og 12,7% af den udpumpede mængde vand gennem sidste planperiode. Det vurderes at med de muligheder, der er og vil blive etableret for kontinuerligt at overvåge udpumpningerne i vandforsyningssystemet samtidigt med, at ledningsnettet bliver renoveret, vil ledningstabet, over året stabiliseres på et acceptabelt lavt niveau gennem planperioden. 3 m /år prognose for vandforbrug med enhedsforbrug i henhold til målsætninger prognose for udpumpninger med 6% tab udpumpninger ved 12% tab udpumpninger ved 4% tab prognose for samlet forbrug med enhedsforbrug som i 2002/ Diagram 15: Prognose A for vandforbrug og vandbehov (korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen) 80 prognoser

85 Det er en trossag at fastsætte udviklingen af enhedsforbrugene, men det står klart, at enhedsforbrugene er faldet markant gennem de sidste 15 år og i alle tilfælde ikke forventes at stige til de tidligere niveauer. Som det fremgår af diagram 15 er ledningstabet afgørende for niveauet for vandbehovet, men med målsætningen på maksimalt 4% ledningstab vil vandbehovet (samlet udpumpning) stabiliseres omkring ca. 3,4 mio. m 3 om året sidst i planperioden (prognose A). Det årlige vandforbrug vil med enhedsforbrugene i 2002 stabiliseres omkring 3,4 mio. m 3 svarende til et vandbehov på 3,54 mio. m 3 med 4% ledningstab. Døgnforbrug og timeforbrug For at vurdere om et vandledningssystem har tilstrækkelig kapacitet er det nødvendigt at kende maksimalforbrugene. Ved etablering af et nyt ledningsnet baseres dimensioneringen på en række erfaringstal og faktorer således, at det sandsynlige maksimale vandforbrug kan beregnes. Ballerup Kommunes vandforsyningssystem er fuldt udbygget, og der er ikke kapacitetsproblemer, så en tilbundsgående analyse af kapaciteten i forbindelse med forsyningssikkerhed er overflødig. Til gengæld bør det nærmere undersøges, om der er en overkapacitet i ledningssystemet og dermed bl.a. for lange opholdstider. Det største døgnforbrug ved normale driftssituationer ligger med få undtagelser om sommeren, når der i tørre perioder bliver vandet haver. På tabel 7 ses det f.eks., at det maksimale timeforbrug ved normale driftssituationer udenfor ferieperioder i 2000 lå i intervallet m 3 /t og oversteg ikke 800 m 3 /t. I februar måned opstod en brudsituation og timeforbruget steg til næsten 1400 m 3. dato for største døgnforbrug største døgnforbrug i m 3 mindste nattimeforbrug i m 3 /t 1992/93 4. juni /94 9. juni /95 1. juli / /97 6. januar / maj /99 2. august / april Tabel 7: Maksimale døgnforbrug og mindste nattimeforbrug i perioden prognoser 81

86 6.5 Fremtidige vandforbrugere udenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde Ledøje-Smørum Kommune har af driftsmæssige og organisatoriske årsager i 2000 forespurgt om mulighederne for Ballerup Kommunes overtagelse af deres vandværk på Søagerskolen. Vandværket udpumper årligt ca m3 vand til forbrugere i Lille Smørum, og der har tidligere været kvalitetsproblemer på vandværket.6.7 Spørgsmålet om Ballerup Kommunes eventuelle overtagelse af vandværket på Søagerskolen, skal afklares i planperioden. For at øge forsyningsssikkerheden i de private vandforsyninger i Ledøje-Smørum Kommune, har kommunen i Vandforsyningsplan vurderet, at der bør etableres (nød)ledningsforbindelse fra Ballerup Kommunes vandforsyning til forsyningsområdet for Hirsebakkens-, Smørumvang-, Smørumovre- og Ledøje vandværker.6.4 Herlev Kommune har ligeledes forespurgt om en (nød)ledningsforbindelse fra Ballerup Kommunes vandforsyning i Klausdalsbrovej. I første omgang er sagen blevet henlagt, indtil andre muligheder er blevet undersøgt nærmere.6.8 I 1988 modtog Ballerup Kommune en forespørgsel fra Stenløse Kommune om vandforsyning af et fremtidigt erhvervsareal ved Langagergård, som forventedes at blive udbygget i sidste planperiode ( ).6.9 Langagergårdområdet Måløv knudepunkt Hirsebakkens Vandværk Hyldhøj Måløvhøj Vandværk Søndergård Kong Svends Park Smørumvang Vandværk Smørumovre Vandværk Lille Smørum Pederstrup Ledøje Vandværk Kort 8: Forventede (mulige) nye erhvervs- og byområder som eventuelt skal tilsluttes Ballerup Kommunes vandforsyning 82 p r o g n o s e r

87 Udbygningen er endnu ikke gennemført, men i Forslag til kommuneplan for Stenløse Kommune, juni 2001 forventes det i forlængelse af udbygning af Måløv Knudepunkt, at der nu er større mulighed for en udvikling af Langagergårdområdet Ballerup Kommune opstillede i 1992 en række betingelser for at overtage vandforsyningen af Langagergårdområdet. Én betingelse var, at der blev søgt indgået en aftale mellem Frederiksborg og Københavns amter om, at Ballerup Kommune blev tildelt én yderligere vandindvindingsret på ca m 3 /år svarende til det forventede forbrug i Langagergårdområdet Ballerup Kommune ansøgte i december 1994 Københavns Amt om en endelig indvindingstilladelse på m 3 til det nye vandværk i Måløv, det vil sige m 3 mere end den foreløbige indvindingstilladelse. Københavns Amt kunne ikke imødekomme Kommunens ønske om en forøgelse af indvindingstilladelse bl.a. med den begrundelse, at en øget indvinding på (det nye) Måløv Vandværk ikke er den eneste mulige løsning på forsyningssituationen i Langagergårdområdet, og at Københavns Amts Regionplan 1993 prioriterer vand til erhvervsformål lavere end opretholdelsen af fastsatte kvalitetskrav til vandløb og søer m.v., hvorfor en evt. øgning af indvindingen på Måløv Vandværk bør modsvares af en samtidig sænkning af vandindvinding på et af de andre værker i kommunen jf. den foreløbige tilladelse Ballerup Kommune ankede Københavns Amts afgørelse til Miljøstyrelsen, der stadfæstede afgørelsen i oktober Stenløse Kommune fremsendte i december 1998 Forslag til Vandforsyningsplan 99, hvor det forventedes, at Langagergårdområdet blev vandforsynet fra Ballerup Kommunes vandforsyning Ballerup Kommune kommenterede forslaget med, at kommunen, som betinget, ikke fik tildelt en yderligere indvindingsret til Måløv Vandværk, og der måtte påregnes en fornyet politisk behandling i Ballerup Kommune, inden en aftale kan realiseres Stenløse Kommune har gennem 1990erne undersøgt alternative muligheder for vandforsyning i Langagergård-området, men i Stenløse Kommunes Vandforsyningsplan 99, januar 1999, forventes det fortsat, at erhvervsområdet skal forsynes fra Ballerup Kommunes vandforsyning prognoser 83

88 6.5.1 Kapacitetsbetragtninger omkring mulige nye vandforbrugere Som det fremgår, er det ikke usandsynligt, at Ballerup Kommunes vandforsyningsområde i de kommende år skal udvides. Hvorvidt, planerne om udbygning af erhvervsområder og nødforbindelser i det hele taget bliver til noget, er ikke endeligt afklaret, og derfor er følgende kapacitetsbetragtninger ganske simple. En eventuel vandforsyning af de private almene vandværker i Ledøje-Smørum Kommune via nødforbindelser vil desuden først blive aktuel, hvis forsyningerne rammes af uoprettelige skader. Der er i Stenløse Kommunes kommuneplanforslag, juni 2001 ingen vurdering af hvor mange arbejdspladser, det er muligt at etablere i Langagergård-området. Stenløse Kommune fik i 1994 udarbejdet en rapport om vurdering af vandforsyning til Langagergård-området Det er i vurderingen skønnet, at arealerne kan rumme arbejdspladser og et vandforbrug på 25 m 3 /arbejdsplads. Det vil sige, at med et fuldt udbygget erhvervsområde forventes et vandbehov på m 3 /år med et vandtab på 10-15%. Det vurderes, at det maksimale døgn- og timeforbrug for det fuldt udbyggede område vil være henholdsvis 1000 m 3 /døgn og 65 m 3 /time. For de private almene vandforsyninger i Ledøje-Smørum Kommune er der i Ledøje- Smørum Kommunes Vandforsyningsplan opstillet et række beregnede forsyningskrav til hvert enkelt forsyning. Sammenlagt giver det følgende oversigt Forventede årsforbrug Søagerskolens Vandværk Langagergård Hirsebakkens Vandværk Smørumvang Vandværk Smørumovre Vandværk Ledøje Vandværk Måløvhøj Vandværk max. time- forbrug max. døgnforbrug Tabel 8: Forbrug hos mulige nye vandforbrugere/nødforbindelser til Ballerup Kommunes Vandforsyning (korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen) 84 p rognoser

89 Hvis Ballerup Kommune fremover eventuelt skal vandforsyne de almene private vandforsyninger i Ledøje-Smørum Kommune som følge af f.eks. forureninger samtidigt med, at Langagergård bliver udbygget, som forventet, vil vandbehovet øges med i alt ca m 3. Samlet giver det en prognose B for vandbehovet, som er vandbehovet i prognose A plus vandbehovet for de mulige nye forbrugere. 3 m /år prognose 'A' med 4% tab prognose for samlet forbrug med enhedsforbrug som i 2002/ prognose 'B' Diagram 16: Prognose B - samlet vandbehov hvis alle nye mulige erhvervsområder og nødforbindelser bliver en realitet (korrigeret i forb. med vedtagelsen af planen) Ballerup Kommune har fået udført ledningsnetberegninger udfra simuleringer, hvor der er taget højde for de i prognose B forventede forbrug. Ledningsnetmodellen er under ajourføring med de nutidige forbrug, men det vurderes forløbigt, at der kan blive problemer med at opretholde de krævede forsyningstryk, hvis alle nødforbindelser og forventede erhvervsområder skal forsynes samtidigt Manglende forsyningstryk i yderpunkter kan afhjælpes med trykforøgerstationer, men en egentlig projektering afventer udviklingen af behovene for tilslutning til Ballerup Kommunes vandforsyning. prognoser 85

90 7.0 Handlinger fortsat Som det fremgår af Ballerup Kommunes målsætninger i kapitel 2, er en vandforsyningsvirksomhed en dynamisk organisation (både med hensyn til drift og administration), der hele tiden skal tilpasses ny lovgivning, teknik og viden m.v. Vandforsyningsstrukturen i Kommunen er fastlagt ud fra, at kommunen står for 99 % af vandforsyningen i kommunen, derudover vil 56 hustande blive forsynet fra Måløvhøj Vandværk, 15 ejendomme får husholdningsforbruget dækket ved egen vandindvinding og 8 husstande forsynes fra Smørumvang Vandværk. Kommunen vil fortsat forsyne ca personer, virksomheder og institutioner i Smørumnedre. Det kommunale forsyningssystem er i dag generelt fuldt udbygget og har tilstrækkelig kapacitet til, at imødekomme de fremtidige krav til vandforsyningen indenfor vandforsyningsområdet. Nøgleordene for den kommunale vandforsyning de næste 8 år er vedligeholdelse, optimering og modernisering/renovering af det eksisterende system. 7.1 Import af drikkevand Efter ibrugtagningen af Lautrup Vandværk er Kommunen i stand til at producere ca. 1,9 mio. m 3 drikkevand svarende til den mængde vand, kommunen må indvinde. Slangerup + Søndersø + Islevbro Valby Marbjerg + Thorsbro Lejre + Af prognosen ses det, at vandbehovet i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde, med et acceptabelt tab på 4% af den udpumpede mængde vand, vil falde fra ca. 3,54 mio. m 3 til 3,41 mio. m 3 årligt eller knap 4% gennem planperioden. Ballerup Kommune vil stadigvæk være afhængig af vandleverancen fra Københavns Energi. Når Lautrup Vandværk er færdigt vil importbehovet være ca. 1,6 mio. m 3 /år (afhængig af vandtabet) eller lidt under halvdelen af det forventede vandbehov i vandforsyningsområdet Regnemark Kort 9: Københavns Energis kildepladser 86 h andlinger

91 7.2 Forsyningsenheder De forventede 1,9 mio. m 3 drikkevand, som Ballerup Kommune selv skal fremstille, bliver fordelt på kommunens 5 vandværker efter størrelsen af de enkeltes værkers indvindingstilladelser: Ballerup Vandværk Måløv Vandværk Pilegård Vandværk Stangkær Vandværk Lautrup Vandværk i alt m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år m 3 /år I det følgende beskrives de tiltag, der bør gennemføres på de enkelte forsyningsenheder for, at Kommunen også i næste planperiode vil leve op til målsætningerne omkring vandforsyningen. Generelt gælder det, at det miljøledelsessystem, der vil blive implementeret i kommunens vandforsyning i løbet af de næste par år, vil medføre en granskning af specielt energiforbrugene på de enkelte forsyningsenheder, og at eventuelle uhensigtsmæssigheder vil blive fulgt op med optimeringer Ballerup Vandværk Med hensyn til kapacitet er værket i planperioden i stand til at producere de forventede m 3 årligt. Filtermaterialerne blev udskiftet i 1996, og det må forventes, at det ikke bliver nødvendigt at udskifte materialerne før efter ca. 20 år. Rentvandspumper, skyllevandspumpe og kompressor blev udskiftet i og kan fungere optimalt i planperioden. Bygningsmæssigt er værkets tagbelægning og vinduer efterhånden moden til en renovering/udskiftning. Der er ved at blive udarbejdet en lokalplan for området, og området skal fremover have en mere beboelsesmæssig karakter. Derfor er det planen, at der gennemføres et renoveringsprojekt, så selve vandværksbygningen får et arkitektonisk løft bla. ved at etablere tagrejsning på alle tagflader, og ved at panoramavinduerne i sydfacaden udskiftes. Med hensyn til jord- og grundvandsforureningen fra det tidligere gasværk på nabogrunden er nøgleordene intensiv overvågning af vandkvaliteten fra indvindingspumperne til rentvandsafgangen på værket. handlinger 87

92 Københavns Amt overtog 1. oktober 1997 afværgeforanstaltningen, der skal forhindre cyanidholdigt grundvand i at trænge ned til den zone, hvorfra (drikkevands)indvindingen foregår. Værket har en enkelt dobbeltfiltrering, hvilket vil sige, at det er nødvendigt at stoppe grundvandspumperne, når filterne skal skylles. Derfor er det ikke muligt at holde et konstant vandspejl, men det er strategien, at indvindingen over året bliver så homogen som mulig Måløv Vandværk Værket er fra 1996 og vil med hensyn til teknik og kapacitet mere end rigeligt kunne producere de planlagte og tilladte m 3 /år. Forerørene i boringerne (boring 1 fungerede også ved det gamle Måløv Vandværk) er i 2000/01 blevet renoveret og er nu tætte og lever op til dagens standard. Gennem planperioden er opgaverne optimering af driften og almindelig vedligeholdelse. Mens renoveringen af Stangkær Vandværk foregik, havde Ballerup Kommune en midlertidig tilladelse til at indvinde m 3 /år på Måløv Vandværk. Kommunen vil inden udgangen af 2002 ansøge Københavns Amt om, at den endelige indvindingstilladelse på m 3 /år bliver forøget til en endelig indvindingstilladelse på m 3 /år. Ansøgningen vil blive bilagt en vurdering af konsekvenserne for en permanent øget indvinding fra 3 boringer. Uanset, hvordan Københavns Amt stiller sig til en øget indvinding, skal det for at få en jævn vandindvinding tilstræbes, at værket producerer vand jævnt over året fra begge boringer, det vil sige i alt ca. 690 m 3 /døgn med den nuværende indvindingstilladelse. Værket blev projekteret således, at det meste skyllevand kunne udnyttes i drikkevandsproduktionen fremfor at sende det i kloakken. Ved indkøringen af værket blev det besluttet, at genanvendelsesanlægget ikke blev sat i drift pga. frygt for en bakteriel forurening af filterne. De gode erfaringer med genanvendelseanlægget på Ballerup Vandværk gør, at der er grundlag for at gennemføre etableringen af et lignende anlæg på Måløv Vandværk. 88 h andlinger

93 7.2.3 Pilegård Vandværk Værkets kapacitet er fuldt udnyttet ved en drikkevandsproduktion på m 3 /år. Værket er fra 1952, og der er stadig nogle oprindelige installationer, der skal udskiftes, for at værket kan fungere efter tidens standard. Den åbne beluftning og kontaktfiltret er nedslidt og samtidig utrolig hård ved bygningen. Derfor skal der gennemføres en renovering/ændring af arrangementet indenfor de næste år. Behandlingen af skyllevandet på værket er utidssvarende og som det eneste vandværk i kommunen, ledes skyllevandet efter bundfældning direkte til recipient. Også på Pilegård Vandværk skal der etableres et genanvendelsesanlæg. De eksisterende skyllevandsbeholderne (gamle olietanke) skal udskiftes med nedgravede plasttanke (incl. pumpeinstallationer). Rørinstallationen fra beholdere til skyllevandsrenderne skal udskiftes og omlægges. Skyllevandsslam skal fremover ledes til kloak via en nyligt anlagt trykledning til kloakpumpestationen på Brandemosegård. Der skal desuden etableres automatisk styring fra værkets SRO-anlæg. Boring 2 ved Pilegården er blevet forseglet pga. spor af pesticider, og i dag er der kun en boring på Østerhøj til at forsyne værket med grundvand. Kalkreservoiret ved vandværket er overlejret af et ca. 18 m tykt lerlag, hvilket giver en god beskyttelse imod forureninger fra terrænet. Pesticidforureningen af den nu forseglede boring 2 skyldes højst sandsynligt utætheder i forerøret og dårlig aflukning mellem forerør og borevæg (brøndborerskorsten). Ballerup Kommune vurderer på baggrund af GEUS undersøgelser af mulighederne for en ny boring, at den bedste placering af en ny boring er nord for boring 1 på Østerhøj. Med 2 boringer placeret på Østerhøj, skulle der ikke opstå problemer med vandkvalitet og mængde Stangkær Vandværk Stangkær Vandværk blev officielt indviet i maj 2001 efter en gennemgribende renovering og ombygning. Værkets kapacitet er dimensioneret efter den endelige indvindingstilladelse på m 3 /år, og værket fungerer som et grundlastværk med en jævn udpumpning på m 3 /time. Med helt nyt filtermateriale, pumpeinstallationer m.v. forventes det, at der i planperioden kun vil blive tale om almindelig vedligeholdelse og driftsjustering af værket. handlinger 89

94 7.2.5 Lautrup Vandværk Kommunen er lige begyndt at sende vand på ledningsnettet i sommeren Med et helt nyt vandværk vil der ikke være behov for anlægsinvesteringer i planperioden, og ligesom på Stangkær Vandværk vil opgaverne på værket være tilpasning, almindelig vedligeholdelse og driftsoptimeringer. Indvindingen fra værket skal overvåges på skærpede vilkår, og specielt skal der holdes et vågent øje med, at der ikke trækkes forurening til boringerne fra de nærliggende forurenede arealer ved Skovlunde Byvej Hanevad Pumpestation Udskiftning af pumperne på Hanevad Pumpestation er den eneste aktivitet på investeringsoversigten i den foregående plan, som endnu ikke er gennemført. Pumperne er fra 1967 og er fuldt funktionsdygtige, men ikke dimensioneret efter nutidens vandbehov. For eksempel er energiforbruget pr. m 3 udpumpet vand markant stigende ved lavere udpumpning. Pumperne skal udskiftes, men først når den i afs nævnte undersøgelse om trykforholdene i Skovlunde Syd er gennemført, og det er klarlagt, hvordan pumpestationen fremover skal indgå i vandforsyningssystemet. Efter at nødstrømsanlægget i forbindelse med Marbækbeholderen er taget endelig ud af drift, er nødgeneratoren på Ballerup Vandværk den eneste mulighed for udpumpning ved et totalt strømsvigt. Københavns Energi har nødstrømsanlæg på Lejre Vandværk og vil ved et omfattende strømsvigt kunne transportere vand til Hanevad Pumpestation. For at imødegå et totalt strømsvigt er det umiddelbart hensigtsmæssigt, at etablere et nødstrømsanlæg på Hanevad Pumpestation. Ballerup Kommune vil indenfor de kommende år undersøge, om det udfra en costbenefit betragtning er nødvendigt med en nødgenerator på Hanevad Pumpestation. I 2000 blev der etableret omfangsdræn pga. vandindtrængninger i rørkælderen. I løbet af 2003 vil tagdækningen blive udskiftet og herefter er bygningen i rimelig god stand. Vinduespartierne må dog forventes at skulle udskiftes i løbet af planperioden. 90 h andlinger

95 7.2.7 Skovvej Pumpestation Pumpestationen er fra 1992, og det forventes, at pumpeinstallationerne ikke kræver udskiftning i denne planperiode. Dog skal det påregnes, at der skal gennemføres et gennemgribende eftersyn midt i planperioden, hvor pumpehjul m.v. efterses for slidtage Vandtårnet De yderste betonelementer og de bærende søjler blev betonrenoveret i 1999/00, samtidigt blev tagdækningen udskiftet, og selve beholderen blev tømt og renset. Ved tømningen blev det konstateret, at der var mindre indvendige revnedannelser i spændbetonen specielt omkring de udsparede huller efter forskalling. Det forventes, at beholderen midt i planperioden vil blive tømt igen, og at betonen skal efterses og tætnes Ledningsnettet Søndergårdsarealet er netop ved at blive byggemodnet, og, som det fremgår af prognoserne, forventes der ikke behov for større udbygninger eller omlægninger af ledningsnettet i Ballerup Kommunes nuværende vandforsyningsområde Ledningsrenoveringsplan En god oversigt over ledningsnettet er væsentlig for en effektiv drift og vedligeholdelse af ledningssystemet. Ballerup Kommune har gennem sidste planperiode fået digitaliseret planerne over ledningsnettet således, at oplysninger om placering, dimensioner og materiale for hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger til og med stophane er tilgængelig i kommunens GIS-system. Gennem 2001 er der udarbejdet en database over samtlige brud, der er registreret siden Brudene digitaliseres med vejnavn, ledningsdimension, materiale og hvilken metode, der er anvendt til at udbedre bruddet. handlinger 91

96 Der er i organisationen opsamlet mange andre driftserfaringer om ledningssystemets lunefulde og svage sider, som ikke registreret i en egentlig database. Al tilgængelig viden i organisationen skal derfor snarest muligt samles i en egentlig ledningsrenoveringsplan, der bl.a. udfra prioriteringer angiver, hvor og hvornår den systematiske renovering kommer til de enkelte områder. For at minimere ledningstabet vil Ballerup Kommune fortsætte den relative intensive ledningsrenovering Lækagesøgning og distriktmålerbrønde Ledningstabet på max. 4% i år uden alvorlige driftsforstyrrelser og provokerede brud er en målsætning, som skal indarbejdes i ledningsrenoveringsplanen. For at opnå målet, skal der fortsat udføres systematiske lækagesøgninger, som kan afsløre usynlige lækager. Resultater og erfaringer med målingerne skal løbende medføre en justering af ledningsrenoveringsplanen. Unormalt højt nattimeforbrug vil fortsat være en god indikator for endnu ikke synlige brud, og nattimeforbruget vil fortsat blive nøje fulgt af driftspersonalet. Blandt andet for at vandforsyningen hurtigere kan dæmme op for ledningsbrud registreret ved unormalt samlet nattimeforbrug, skal ledningsnettet gennem planperioden deles op i et passende antal distrikter med vandmålere. Systemet af distriktvandmålere skal kunne måle vandstrømningerne ind og ud af distrikterne og ved behandling af de automatisk overførte målinger, skal det være hurtigt at indkredse bruddets nærmere placering Ledningsnetmodel Der er i dag ikke et opdateret overblik over, hvordan vandet egentligt strømmer i ledningsnettet ved forskellige drifts- og forbrugssituationer. Der skal opstilles en datamodel af ledningsnettet, der udfra aktuelle drifts- og forbrugssituationer kan simulere strømningen i ledningssystemet og på baggrund af den løbende kvalitetskontrol beregne en rimelig tilnærmet vandkvalitet et vilkårligt sted i ledningsnettet. Modellen skal blandt andet kunne beregne opholdstiden for en vandpartikel på en givet sted i ledningsnettet således, at eventuelle uacceptable lange opholdstider (dårligere vandkvalitet) kan afhjælpes ved omlægning af driften eller ledninger. De kontinuerlige vandføringsmålinger i distriktsmålerbrøndene skal sammen med måling af udpumpningerne fra vandværker og pumpestationer være et solidt grundlag for kalibreringer af ledningsnetmodellen. 92 h andlinger

97 I første omgang vurderes det, at modelkørsler skal foretages af rådgivere, men det forventes muligt, at beregningsmodellen med tiden bliver så brugervenlig, at den kan indgå som on-line værktøj i styringen af vandforsyningssystemet Trykzoner Ballerup Kommunes vandforsyning er i dag delt op i 2 trykzoner. I Ballerup og Skovlunde styres trykniveauet (udpumpninger fra pumpestationer og vandværker) i ledningsnettet efter vandspejlsniveauet i vandtårnet. I den østlige del af forsyningsområdet (Smørumnedre og Måløv) styres vandtrykket i ledningerne efter en trykmåler på det højeste sted i Smørumnedre ved Rytterkær. For at holde de 2 trykzoner adskilt er der et ventilarrangement i Jonstrupvej, som fordeler udpumpningen fra Skovvej Pumpestation mod Måløv til henholdsvis tårnzone og trykzone. Yderligere er der en kontraventil på hovedledningen i Skebjergvej, der sørger for, at vandet kun kan strømme mod vandtårnszonen. Det er kendt, at når driftssituationer kræver maksimale udpumpninger fra Hanevad Pumpestation, opstår der et forholdsvis højt tryk i den lavt liggende del af Skovlunde. Derfor skal det i forbindelse med udskiftningen af pumperne på Hanevad Pumpestation undersøges, om det vil være en fordel, specielt med hensyn til energioptimering, at lave en selvstændig trykzone i Skovlunde. 7.3 Service for forbrugerne Ballerup Kommune gennemfører med jævne mellemrum tilfredshedsundersøgelser for at få et overblik over borgernes tilfredshed med serviceniveauet på udvalgte områder. Det er intentionen, at vandforbrugerne i en kommende tilfredshedsundersøgelse får mulighed for direkte at bedømme serviceniveauet på vandforsyningsområdet herunder bl.a. vandkvaliteten. Ballerup Kommune er generelt på vej mod nye styreformer, og kommende tilfredshedsundersøgelser skal være led i målsætninger og målstyringen på vandforsyningsområdet. Den enkelte vandforbrugers mulighed for at få informationer om den aktuelle vandkvalitet skal udbygges således, at vandforbrugerne via kommunens hjemmeside kan få de nyeste oplysninger om kvaliteten af det vand, der kommer ud af hanen. Hjemmesiden skal indeholde alle relevante oplysninger, så selv den meget informa- handlinger 93

98 tionssøgende forbruger kan få et fyldestgørende overblik over forsyningsstruktur, vandkvalitet m.v. i Ballerup Kommune. Hjemmesiden skal sættes i drift senest i forbindelse med offentliggørelsen af en godkendt vandforsyningsplan. Mængden af oplysninger, som er tilgængelig for vandforbrugeren, vil vokse i takt med muligheden for on-line målinger af vandkvaliteten i ledningsnettet. Ballerup Kommune påregner i samarbejde med private firmaer og andre kommunale vandforsyninger at gå aktivt ind i et udviklingsarbejde omkring on-line-sensorer. 7.4 Vandsparekampagner De store almennyttige boligselskaber har de senest år udskiftet de oprindelige vandinstallationer til vandbesparende installationer, og skal kommunens mål nås, vurderes det, at der er behov for mere fokus på vandforbrugernes adfærd. Derfor vil Ballerup Kommune via generelle kampagner synliggøre målet for vandforbruget og i forbindelse med Agendaplaner i boligområderne aktivt deltage i, at omsætte de grønne regnskaber til forbrugsregulerende handlinger. En egentlig styring af ressourceforbrug sker også i en stor virksomhed som Ballerup Kommune udfra en grundig registrering af ressourceforbrugene og regulerende handlinger ved uhensigtsmæssigheder. Vandspareråd Gem vandet fra børnesoppebassinet til havevanding. Tag brusebad i stedet for karbad, det halverer vandforbruget. Spring forvasken over, hvis tøjet ikke er så snavset. Fyld vaskemaskinen helt op. Ballerup Kommune fejer for egen dør og har sat fokus på vandforbruget i kommunens børneinstitutioner og skoler. For at systematisere og hele tiden revidere målsætningerne omkring kommunens ressourceforbrug og miljøbelastninger er kommunens Agenda 21- og Dogme 2000-arbejde i første omgang en miljøcertificering af kommunens vandforsyning, men miljøcertificeringen (med årlig revision) skal løbende udvides til at gælde alle forvaltninger og institutioner. 7.5 Øget brug af sekundavand i Ballerup Kommune Som beskrevet i afs. 5.4 er Institutionsvask A/S et godt eksempel på, hvordan det er hensigtsmæssigt, at bruge afværgepumpet, lettere forurenet grundvand i produktionen. 94 h andlinger

99 I Københavns Amts Vandressourceplan 2000 konkluderes det, at der formentlig ikke vil være de store vandbesparelser at hente ved anvendelse af sekundavand i industrien. Ballerup Kommune vil dog fortsat være opmærksom på, at der er store, vedvarende afværgepumpninger, som vil kunne dække erhvervsområder med sekundavand. Kommunen er begyndt i de erhvervsområder, hvor det er relevant, at indføre bestemmelser i lokalplanlægningen, så det for virksomhederne er muligt at anvende sekundavand i produktionen. I erhvervsområdet Måløv Knudepunkt, ved Kildedal Station, som skal udbygges gennem planperioden, er det oplagt, at der etableres virksomheder, som eventuelt kan udnytte Københavns Amts og Københavns Energis afværgepumpninger ved Kildedal. Tilsvarende vil der i området omkring Mileparken være mulighed for yderligere at udnytte afværgepumpningen ved kildeplads VIII. Ved køling af fremstillingsprocesser er det oplagt at bruge lettere forurenet grundvand. Konkret har en af kommunens store medicinalvirksomheder i varme perioder problemer med tilstrækkelig køling og har for nyligt forespurgt Ballerup Kommune om mulighederne for, at kommunens vandforsyning, når det er nødvendigt, kan levere 1200 m 3 drikkevand/døgn til køling. Der er på ejendommen registreret jordforureninger, der har medført en lettere forurening af det primære grundvandsmagasin, og Kommunens umiddelbare reaktion på henvendelsen er, at det er en god løsning af køleproblemet, hvis medicinalvirksomheden kunne bruge det lettere forurenede grundvand under ejendommen som kølemiddel. Kommunen leverer årligt ca m 3 drikkevand til slamsugere m.v. Vandet bruges til at spule kloakker og andre formål, som ikke kræver drikkevandskvalitet. Kommunen ansøgte i 2000 Københavns Amt om en indvindingstilladelse til en prøveboring ved Marbækvej. Boringen er lettere forurenet med trichlorethylen, og det var kommunens intention, at etablere en sekundavandstation til slamsugere m.v. ved boringen. Københavns Amt har i første omgang afvist ansøgningen og anmodet kommunen om at overveje en sekundavandstation ved de eksisterende afværgepumpninger. Ballerup Kommune har endnu ikke opgivet tanken om en sekundavandstation og vil i nær fremtid følge op på Københavns Amts afgørelse ved at udpege en egnet lokalitet til formålet. 7.6 Vandindvinding Det forventes, at vandindvindingernes størrelsesorden og placering i Ballerup Kommune vil fortsætte gennem planperioden, som den er foregået de seneste år, dog er kildepladsen i Lautrup taget i brug i 2002 med en vandindvinding på m 3 /år. handlinger 95

100 Der i dag ingen, der præcist ved, hvordan vandressourcen fremover skal administreres og hvilken myndighedsstruktur, der vil opstå som følge af Vandrammedirektivets implementering i Er der sidst i planperioden ikke allerede foregået en væsentlig omstrukturering med hensyn til vandforsyning og -indvinding i hovedstadsområdet, er det fortsat oplagt, at Ballerup Kommune sidst i planperioden vil revurdere mulighederne for eventuelle omfordelinger af vandindvindingsrettighederne i Kommunen, når alle vandindvindingstilladelser udløber i Kildepladsbeskyttelse I Ballerup Kommunes Miljøhandlingsplan er det anført, at kommunen vil udarbejde en egentlig handlingsplan for jord- og grundvandsbeskyttelse inden udgangen af Miljøhandlingsplanen er fra tiden umiddelbart før amterne blev pålagt at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen, og der var på det tidspunkt ingen konkrete udmeldinger fra Københavns Amt om, hvornår og hvordan indsatsplanlægningen skulle foregå i Ballerup Kommune. Seneste udmelding fra Københavns Amt er, at kortlægningsarbejde i Ballerup Kommune (område 3) påbegyndes senest i Kommunen agter fortsat på baggrund af detailkortlægninger at udarbejde en handlingsplan for jord- og grundvandsbeskyttelse, men nu, hvor Københavns Amt er pålagt at gøre det samme, skal kommunens arbejde være nøje afstemt med det arbejde, amtet vil gennemføre Vandsamarbejder For at sikre borgerne rent drikkevand fremover er det vigtigt, at amter, kommuner og vandværker samarbejder om de fremtidige vandindvinding- og vandforsyningsforhold i hovedstadsregionen, så man opnår en fornuftig fordeling af de tilgængelige vandressourcer i området. Københavns Amt oprettede i 1999 det såkaldte TKU (Teknisk Koordinations Udvalg) samarbejde, og Ballerup Kommune har siden starten deltaget aktivt i arbejdet både i styregruppen og i teknisk underudvalg. Ballerup Kommune er medlem af Hovedstadsområdets Vandsamarbejde, som er en forening af kommuner i hovedstadsområdet, der blandt andet har til formål, at støtte oprettelsen og udviklingen af lokale vandsamarbejder. 96 h andlinger

101 Ballerup Kommune har i det regi deltaget i indledende møder, der kan munde ud i et formelt samarbejde mellem kommuner i Søndersødalens opland. I første omgang er der kun tale om kommuner i Københavns Amt, men samarbejdet bør også omfatte kommuner nord for Søndersø i Frederiksborg Amt. Af fremtidige muligheder for lokale vandsamarbejder kan tænkes et samarbejde mellem Ballerup, Ledøje-Smørum og Stenløse kommuner om sikring af vandforsyning til erhvervsudviklingen ved Måløv Knudepunkt. 7.7 Private vandstikledninger Det er et faktum, at antallet af registrerede brud på private stikledninger er steget markant gennem de sidste 10 år. Vandspild som følge af utætte private stikledninger før ejendommens vandmåler vil blive registreret som et ledningstab i det offentlige ledningsnet, og det er kommunens målsætning, at også de private ledningsejere deltager mest muligt i at minimere vandspildet. Ligesom Kommunen har gennemført undersøgelser omkring tilstanden af private kloakstikledninger, er det hensigten, at der på kommunens foranledning sættes fokus på den fysiske tilstand af de private vandstikledninger. Det er fortsat den enkelte grundejers ansvar at vedligeholde vandstikledninger fra og med stophanen ved skel. Når Ballerup Kommune renoverer den offentlige del af stikledninger, vil grundejere fortsat få tilbudt at få skiftet stophanen ved skel gratis. 7.8 Overtagelse af Søagerskolens Vandværk i Ledøje-Smørum Kommune Som beskrevet i afs. 6.5 har Ledøje-Smørum Kommune forespurgt Ballerup Kommune om mulighederne for, at Kommunen overtager vandforsyningen i Lille Smørum, som i dag forsynes fra Ledøje-Smørum Kommunes vandværk på Søagerskolen. Lille Smørum ligger reelt indenfor Ballerup Kommunes vandforsyningsområde og vil derfor ikke kræve en revision af overenskomsten mellem kommunerne. Ballerup Kommune har tilkendegivet, at en overtagelse, når en række betingelser er opfyldt, hurtigt kan finde sted. handlinger 97

102 7.9 Andre nye vandforbrugere Som nævnt i forrige kapitel er der måske i fremtiden behov for, at Ballerup Kommunes vandforsyningsområde udvides. Udvidelser kræver nye overenskomster, hvad enten der er tale om Ledøje-Smørum og/eller Stenløse Kommune. Hvordan, en eventuel fremtidig vandforsyning af Langagergård-området fra Ballerup Kommunes vandforsyning skal administreres, er ikke fastlagt. For eksempel kan Langagergård blive en del af forsyningsområdet, som forbrugerne i Ledøje-Smørum Kommune er det, eller der kan blive tale om en portleverance således, at ledningsnettet i Langagergård administreres af en anden organisation end Ballerup Kommune. Hvis en vandforsyning af Langagergård-området fra Ballerup Kommune kommer på tale, kræves det umiddelbart, at Stenløse Kommune får en endelig indvindingstilladelse til Ballerup Kommune svarende til vandbehovet for området. Derudover skal Stenløse Kommune udarbejde et forslag til overenskomst herunder, hvordan etableringen af vandforsyningen skal finansieres. Kommunen mener, at Ledøje-Smørum Kommunes ønsker om nødforbindelser til de private almene vandværker er med til at sikre større forsyningssikkerhed i kommunen og regionen som helhed. Hvis der kan indgås frivillige aftaler/overenskomster om nødforbindelser til de almene vandværker, vil Ballerup Kommune med forudsætningen om, at der ingen steder vil blive kapacitetsproblemer, til enhver tid være parat til at etablere nødledningsforbindelserne. Som ansvarlig for forsyningssikkerheden er Kommunen særligt interesseret i, at Smørumvang Vandværk får en (nød)ledningsforbindelse til Ballerup Kommunes vandforsyning, idet værket forsyner 8 hustande i Ballerup Kommune. Ledøje-Smørum Kommune anfører i Vandforsyningsplan , at området omkring Margrethelund/ Hede Enge er udlagt til vandforsyning fra enkeltanlæg, men kan eventuel inddrages i Ballerup Kommunes vandforsyningsområde. Der vil i planperioden, i samarbejde med Ledøje-Smørum Kommune, ske en afklaring af, om Ballerup Kommune kan forsyne dette område. Ledøje-Smørum Kommune planlægger at søge Københavns Amt (HUR) om tilladelse til at udvide Kong Svens Park mod syd-vest. Ballerup Kommune har i kommentarer til kommuneplanforslaget pointeret, at udvidelsen af det betydende erhvervsknudepunkt skal ske i respekt for det oprindelige aftalegrundlag og i samarbejde med nabokommunerne. 98 h andlinger

103 7.10 Måløvhøj Vandværk Måløvhøj Vandværk er fra 1933, og installationerne fra ombygningen i 1960 er selvfølgelig slidte, men værket fungerer tilfredsstillende. Grundejerforeningen har budgetteret en udskiftning af rentvandspumpen, der i forbindelse med hydroforen holder trykket i ledningsnettet. Vandforsyningen skal fremover alene trykstyres ved trinløs pumperegulering, og hydroforen skal fjernes. På indvindingssiden anbefaler Ballerup Kommune, at indvindingspumpen tilpasses ydelsesbehovet eventuel med frekvensstyring. Kommunen vil i tilsynet for 2002 henstille til, at boringskontrollen udvides til også at omfatte relevante miljøfremmede stoffer. Det er tilsynets opfattelse, at grundejerforeningen er stolte af deres egen vandforsyning, og Ballerup Kommune vil samarbejde om, at den sidste private vandforsyning bibeholdes i kommunen. Ballerup Kommunes vandforsyning og Måløvhøj Vandværk har et godt uformelt samarbejde, og det er for nærværende ikke nødvendigt, at dette samarbejde formaliseres Enkeltindvindinger Kommunen vil fortsætte med at føre tilsyn med de forholdsvis få enkeltindvindinger hvert 5. år, og næste tilsynsbesøg bliver i En af tilsynets vurderinger er, hvordan den enkelte boring/brønd er afsluttet ved terræn, og hvor der risiko for indtrængning af overfladevand, vil tilsynet kræve foranstaltninger mod dette. Enkeltindvindinger forekommer udelukkende på ældre ejendomme, og anlæggene er fra en tid, hvor der ikke blev taget højde for forureninger med miljøfremmede stoffer. Tilsynet kan ikke umiddelbart vurdere tætheden af boringerne/brøndene og derfor skal der foretages boringskontrol for relevante miljøfremmede stoffer. Tilsynsbekendtgørelsen giver Ballerup Kommune mulighed for, at pålægge ejerne af enkeltanlæg at skulle afholde udgifterne til en udvidet boringskontrol. F.eks. er pesticidanalyser temmelig dyre at få udført, og hvordan, den udvidede boringskontrol på enkeltanlæggene skal finansieres, er endnu ikke endeligt afklaret. For at få endeligt styr på døde boringer/brønde, som er en potentiel transportvej for grundvandsforurenende stoffer, vil Kommunen de næste par år gennemføre en frit-lejde -aktion, hvor ejere af ejendomme med en inaktiv boring eller brønd frit kan melde sig, og kommunen vil gratis forsegle boringen/brønden efter forskrifterne. Aktionen vil tidsmæssigt blive tilpasset budgettet. handlinger 99

104 8.0 Investeringsog tidsfølgeplan Investeringsoversigt for vandforsyning - anlægskonti efterfgl. Vandforsyningsanlæg år Bygningsrenovering på Ballerup Vandværk Udskiftning af tagbelægning på Pilegård Vandværk Udskiftning af pumper på Hanevad Pumpestation Betonrenovering af spændbeton i vandtårnet Nødstrømsanlæg på Hanevad Pumpestation Flowmålerarrangement ved vandtårnet betales med nuværende bevilling Skyllevandsprojekt på Pilegård Vandværk Skyllevandsprojekt på Måløv Vandværk Energioptimeringer mv. iht. miljøledelsessystem Nye pumper Tæthedsundersøgelser rentvandsbeholdere Vandindvinding Etablering af boring 2 på Pilegård Vandværk Etablering af boring 3 på Måløv Vandværk Frit-lejde aktion - døde boringer Renovering af observationsboringer Ledningsnet Div. hovedledningsarbejder Ledningsrenoveringsplan Sektionsmålerbrønde Ledningsnetmodel incl. kalibrering Vandledning Gershøj/Hyldhøj Evt. ny trykzone i Skovlunde iht. nye pumper på Hanevad Styring, regulering og overvågning Systemvedligeholdelse investerings- og tidsfølgeplan

105 Uddrag af investeringsoversigt for vandforsyning - driftskonti - planlægningsmæssige tiltag og fælles formål Aktiviteter efterfgl. år Kildepladsbeskyttelse Vandanalyser Planlægning incl. vandsparekampagner m.v Grønne regnskaber Dogme Bygningsvedligeholdelse Systematisk udskiftning af vandmålere Ledningsrenovering Lækagesøgning investerings- og tidsfølgeplan 101

106 Referencer 1.1 Ballerup Kommune - Vandforsyningsplan , Teknisk Forvaltning, maj Bekendtgørelse om lov om vandforsyning m.v. Miljø- og Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar København Amts brev af 1. marts Endelig indvindingstilladelse til Lautrup Vandværk, Ballerup Kommune 1.4 Europarådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand. EF-Tidende NR. L 229 Af 30/08/1980 S Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. EF-Tidende nr. L 327 af 22/12/2000 s Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 871 af 21. september Ballerup Grøn Kommune, Lokal Agenda 21. Teknisk Forvaltning, august Dogme 2000 for kommuner og miljø. Sekr. Albertslund Kommune, Miljøforvaltningen, 5. januar Overenskomst mellem Ballerup-Måløv Kommune og Ledøje-Smørum Kommune, vedrørende levering af vand fra Ballerup-Måløv Kommunes vandforsyning til dele af Ledøje-Smørum Kommune, 15. september Vandforsyningsstatistik Danske Vandværkers Forening Årsberetning Københavns Vand, se februar Principskitse udarbejdet af Københavns Energi - bragt med tilladelse fra Vagn Basse, KE. 3.7 Vandforsyning s. 91. Bo Elberling, Teknisk Forlag A/S Guidelines for drinkingwater, vol. 2, Health Criteria and Other Supporting Information. WHO, 1984." 3.9 Vandforsyning s Inga Sørensen, Teknisk Forlag A/S Udtalelse af Tom Mikkelsen, Scandia Laboratory Services A/S Artikel i Tænk nr. 8/1998. Forbrugerrådet oktober Vandforsyning s. 91. Bo Elberling, Teknisk Forlag A/S Drikkevands Parametre s. 9, Dyrlæge Bent Skovdal, DDDkursus Vejledning fra miljøstyrelsen, Kvalitetskrav til visse stoffer i drikkevandet, s.37. Vejledning nr. 2/1984, maj Drikkevands Parametre s. 9, Dyrlæge Bent Skovdal, DDDkursus februar Drikkevands Parametre s. 5, Dyrlæge Bent Skovdal, DDDkursus Akutte drikkevandsforureninger, - en praktisk guide. Beredskabsstyrelsen Indsatsplan ved akut drikkevandsforurening, Ballerup Kommune, Indførelse af mål- og rammestyring, Ballerup Kommune, juni Måløv en by på landet. Bente Dahl Hansen, Ballerup Stadsarkiv Vandfonden, Økonomisk støtte til mindre vandforsyninger i Danmark, Miljøstyrelsen, august Redegørelse fra Miljøstyrelsen, nr Danmarks grundvand og drikkevand. 4.2 Vandforsyning s. 73. Inga Sørensen, Teknisk Forlag A/S Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 570 af 3. november Forslag til Sektorplan for park og landskab Ballerup Kommune,Teknisk Forvaltning, Vandforsyning s. 77. Inga Sørensen, Teknisk Forlag A/S National Vandressource model, Sjælland, Lolland, Falster og Møn. GEUS-rapport 1998/ Vandressourceplan for Københavns Amt. Københavns Amt, Teknisk Forvaltning, Grundvandsafdelingen, juni Vandplan Sjælland, Statusredegørelse for Vandplan Sjælland-samarbejde Købehavns Kommune, Københavns Amt m.fl., april " 4.9 Regneark modtaget fra Michael Landt, Københavns Energi 4.10 Vandindvinding i Kildernes opland, Landvæsenskommissionkendelse af 24. juni Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 3 af 4. januar Rambøll opdatering af indvindingsoplande 4.13 Grundvand, vandforsyning og vådområder. Danmarks Naturfredningsforening, september Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning. Vandbehandling Måløv Vandværk - HOH Vand & Miljø A/S, september Oplysninger fra Lars Bennedsen, Københavns Vand i e- mail af 31. december Ballerup Kommune, Vandforsyningen, Ny kildeplads ved Lautrupgård III. GEUS Rapport 2001/14." 4.17 Boringskontrol, Vejledning fra Miljøstyrelsen nr Affaldsdepoter , bilag I & II. Købehavns Amt, Teknisk Forvaltning, september Aftale af 1. oktober mellem Københavns Amt og Ballerup Kommune om overdragelse af afværgeboring på Ballerup Gasværk. 102 r eferencer

107 4.20 Ballerup, Præstevænget 20 - Rapport 1-5, Geoteknisk Institut for Københavns Amt Brev af 5. marts 2000 Vedrørende Vandplan Sjælland. Fremtidige indvindingsplaner på de regionale kildepladser. Købehavns Vand, Miljøafdelingen,Vandressourcesektionen Lov om forurenet jord. Miljø- og Energiministeriet lov nr.370 af 2. juni Københavns Amt, Sektorplan 2000, Forurenet Jord. Teknisk Forvaltning, juli Forurenede grunde i Københavns Amt Prioriteret oprydning af (grundvandstruende) forurening. Københavns Amt, maj Notat af 3. juli Sct. Jacobsvej 5, Ballerup, Affaldsdepot Afværge af hotspot ved afgravning. Afrapportering. Hedeselskabet A/S for Københavns Amt Bekendtgørelse om indsatsplaner. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 494 af 28. maj Indlæg af Ole Frimodt Pedersen, Københavns Amt på møde torsdag den 23. august 2001 omkring lokalt vandsamarbejde i den nordlige del af Københavns Amt Ballerup Kommune, Kildepladsbeskyttelsesplan. Rambøll, juni Miljøhandlingsplan , Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning, august Tilsynsaftale KL/MST Grantoftegaard, Øko-Social Virksomhed. Grantoftegaard, 1. maj Lov om forurenet jord 48 og 49. Miljø- og Energiministeriet lov nr.370 af 2. juni Miljøteknisk undersøgelse af fyringstanke over l på 13 kommunale ejendomme, beliggende i Ballerup Kommune. Falkenberg A/S, november Ballerup Kommune - Spildevandsplan , Teknisk Forvaltning, Drifts- og Anlægsafdelingen, februar Ballerup Kommune, Undersøgelse for uvedkommende vand i Tåregårdskvarteret, Teknisk Forvaltning 3. december se Grønt Regnskab for Boliger, Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning, maj se Grønt Regnskab for Kommunale ejendomme, Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning, maj ELO Nøgletalsrapport, november Teknologisk Institut, ELO-sekretariatet Teknisk baggrundsnotat, 9. Vandforbrugsprognose - HR journal nr Hovedstadsrådet 8. oktober Ledøje-Smørum Kommune, Vandforsyningsplan Ledøje-Smørum Kommune, juni 2000, samt Ledøje-Smørum Kommunes bemærkninger til Ballerup Kommunes forslag til Vandforsyningsplan i brev af 14. november Grøn beretning, 2. udgave. I/S Institutionsvask, juni Samt besøg på virksomheden 6.1 Befolkningsprognose for Ballerup Kommune. Økonomi- og Skatteforvaltningen, Konsulent- og Planlægningsfunktionen, marts Kommuneplan , Hovedstruktur og Forudsætninger. Ballerup Kommune, april Arbejdspladsprognose for kommuner og amter i Hovedstadsregionen. Hovedstadsregionens Statistikkontor, maj se Skitse til udbygningen af vandforsyning. Ballerup-Måløv Kommune, De Kommunale Værker, august Skitse til udbygningen af vandforsyning. Ballerup-Måløv Kommune, De Kommunale Værker, revideret prognose Møde mellem Ledøje-Smørum og Ballerup kommuner den 18. oktober 2000 på Ledøje-Smørum Kommunes rådhus. 6.8 Brev af 13. december, Ledningsberegninger vedr. evt. nødvandforsyning til Herlev. Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning. 6.9 Ballerup Kommune - Vandforsyningsplan s. 3-17, Teknisk Forvaltning, maj 1993" 6.10 Stenløse Kommune, Forslag til kommuneplan. Stenløse Kommune, juni Brev af 26. februar, Vedr. vandforsyning af erhvervsområde Langagergård i Stenløse Kommune. Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning Brev af 17. oktober 1995 Vedr. ansøgning om endelig tilladelse til det nye Måløv Vandværk. Købehavns Amt, Teknisk Forvaltning Forslag til Vandforsyningsplan 99. Stenløse Kommune, Teknisk Forvaltning, december Brev af 13. januar Ballerup Kommune, Teknisk Forvaltning Vandforsyningsplan 99. Stenløse Kommune, Teknisk Forvaltning, januar Stenløse Kommune. Vurdering af vandforsyning til nyt erhvervsområde - Langagergård. COWIconsult, oktober 1994." 6.17 Ballerup Kommune, Netmodel Carl Bro, Ekspertisecenter Vand,oktober Overenskomst mellem Københavns Kommune og Ballerup Kommune om levering af vand, 17. december referencer 103

108 Ordliste 90%-fraktil Mindst 90 % af observationerne ligger indenfor en given værdi. Affaldsdepot Forurenet areal registreret af Københavns Amt i henhold til Lov om affaldsdepoter fra Afgift af ledningsført vand Afledningsafgift Afværgepumpning Afværgevand Agenda 21 Agendaplan Aktivstof Almen vandforsyning Anlægsbidrag BAM Boringskontrol Brunt vand Brøndborerskorsten BUM Bæredygtig vandindvinding Detailkortlægning DK-model Dogme 2000 Drikkevand Blev indført i 1994 som en grøn afgift. Afgiften dækker udgifterne til spildevandsafledning (herunder regnvand), spildevandsrensning og udledning. Indvinding af forurenet grundvand, der hindrer forureningen i at spredes yderligere. Indvundet forurenet grundvand, som evt. renses og som oftest ledes til kloak. En overordnet betegnelse for de miljø- og livskvalitetsaktiviteter der blev igangsat ved FN's miljøkonference i Rio de Jainero i Plan for et lokalområde, som bl.a. skal indeholde mål for ressourceforbrug og miljøbelastning. I den gængse Roundup til havebrug er der 360 g aktivt stof pr. liter, det vil sige, at sprøjtemidler klar til brug hovedsageligt består af tilsætningsstoffer. Den politisk fastsatte grænseværdi for rester af sprøjtemidler (det aktive stof) i drikkevandet er 0,1 μg/l, hvilket svarer til, at 1 gram aktivt stof kan gøre 10 mio. liter grundvand uanvendeligt til drikkevand, hvis stoffet løber direkte gennem jordlagene. Vandforsyningsanlæg der forsyner mere end 10 ejendomme. Når en ejendom skal tilsluttes en almen vandforsyning opkræves et tilslutningsbidrag. Anlægsbidraget er en del af tilslutningsbidraget og dækker udgifter til det overordnede forsyningsanlæg, det vil sige vandværker, pumpestationer og hovedvandledninger m.v. Forkortelse for 2,6-dichlorbenzamid, der er et nedbrydningsprodukt fra pesticidet diclorbenil. Stoffet findes blandt andet i sprøjtemidlerne Prefix og Casoron, som blev forbudt i Kontrol med, om grundvandets naturlige kvalitet ændrer sig, og om der tilføres forureninger fra nærliggende eller fjernere forureningskilder. Bruntfarvet vand med forhøjet indhold af organisk stof. Brunt grundvand findes overvejende i Vest- og Sydjylland. Indvindingsboringer kan have en ufuldstændig tætning mellem forerøret og de jordlag boringen går gennem. Manglende tætning kan føre f.eks. vand fra terrænet (urent) direkte ned til magasinet hvorfra grundvandet indvindes. Forkortelse for Bestiller og Udfører Model. Udnyttelse af grundvandsressourcen således, at den naturlige grundvandskvalitet samt naturtilstanden i søer og åer m.v. ikke forringes ved længere tids vandindvinding. Detaljeret kortlægning med udgangspunkt i indsatsområderne, som skal identificere de områder som er særligt følsomme over for forurening. Kortlægningen omhandler bl.a. hydrogeologi, geo- og grundvandskemi samt stofspecifikke forhold. National Vandressource model. EDB-værktøj til vurdering af Danmarks tilgængelige grundvandsressource, herunder tidsmæssig variation og regional fordeling. " Dogme 2000 for kommuner og miljø er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre mijøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Medlemmer pt. er Albertslund, København, Herning, Fredericia og Ballerup kommuner. Vand der overholder lovgivningens kvalitetskriterier for drikkevand. 104 o rd

109 Drikkevandsparameter Dødishuller Dødislandskab ELO Endotoxin Enhedsforbrug Enkeltvandforsyning (-indvinding) Filtermedie/materialer Fladekilde (forurening) Forbrugeroplevede pris Forerør Forsyningsledning Fulvussyre Geofysik Geologi Grundvandsdannelse Grundvandsmagasin Grundvandsopland Grundvandspotentiale (-linie) Grundvandsressource Grundvandsskel Grundvandsspejl Grøn afgift (statslig) Hovedledning Hovedstadsområdets Vandsamarbejde Kemiske stoffer som indgår i drikkevand. Lavning skabt efter tung ismasse. Landskab dannet efter ismasser med varierende tykkelse. EnergiLedelsesOrdningen. Endotoxiner er stoffer som bakterier danner under deres vækst. Endotoxiner er utrolig stabile og indholdet stiger i takt med bakterievæksten. En endotoxintest på et givet sted i vandforsyningssytemet er således et udtryk for den samlede bakterievækst det pågældende prøvetagningssted. Vandforbrug i m 3 pr. år pr. enhed. Enheden kan være person, hustand, ansat m.v. Ikke alment vandforsyningsanlæg. Det vil sige vandforsyningsanlæg, der forsyner mindre end 10 ejendomme. Filtrene i Ballerup Kommunes vandværker består af to medier, det vil sige filtrene består af to lag af forskelligt materiale. Det ene materiale er kvartssand (sand der er aflejret i undergrunden for mere end 2 mio. år siden) det andet materiale er antracit, der er knust sigtet stenkul. Forurening fra større områder som landbrug, gartnerier og skovbrug. Den pris en husstand betaler for vandet alle afgifter incl. Forerør i vandindvindingsboringer tjener til at afstive de omkringliggende jordlag, så boringen ikke styrter sammen. Ledninger som fordeler vandet fra hovedledningerne ud i forsyningsområdet. Organisk stof som indgår i humus, der ikke afsætter farve til vandet i modsætning til det organiske stof der er i brunt vand. Læren om jordens fysiske forhold. Læren om jordens sammensætning, tilblivelse og forandringer. Kun en lille del af nedbøren når helt ned til grundvandsmagasinet. Noget nedbør fordamper på jordfladen andet løber direkte i havet via vandløb. Noget nedbør som når ned i jorden drænes væk til kloakke og vandløb. Geologisk lag, hvorfra det er muligt at indvinde vand. Et vandløbs opland bestemmes som det areal/terræn, hvorfra overfldevand finder vej hen til vandløbet. Grundvandsoplandet bestemmes tilsvarende men afhænger af de jordlag, som grundvandet strømmer i. Grundvandsoplandet afgrænses af grundvandsskel. Grundvandets trykniveau. Trykniveauet måles i praksis ved at bestemme grundvandsstanden i forhold til terræn eller til en fast punkt, f.eks. havoverfladen. En potentiallinie er en linie, hvor grundvandsstanden er den samme langs hele linien. Udnyttelig råstofkilde - mængden af grundvand med passende kvalitet som kan indvindes. Grundvandet er altid i bevægelse, og bevæger sig altid fra et højere trykniveau mod et lavere trykniveau. Grundvandsskel er grænselinier, hvor grundvandsstrømmene deler sig til hver sin side. Grundvandsskellet er således en højderyg i grundvands-potentialet. Grundvandets overflade, reflekterer som et spejl når der f.eks. lyses ned i en boring. Grøn afgift (prisstigning) på foreksempel drikkevand benyttes som et politisk værktøj til at begrænse forbruget. Større ledninger fra vandværker og pumpestationer ud til forsyningsledninger. Forening af kommunale vandforsyninger i FKKA (Foreningen af kommuner i Københavns Amt) samt Københavns Energi. ord 105

110 Humus HUR Hydrofor Hydrogeologi Hydrologi Hårdhed Individuel vandmåling Indvindingsopland Installationsledning Kalibrering Kalkmagasin KBR Kildeplads Kildepladsbeskyttelseszone Klorerede opløsningsmidler Kollektiv vandmåling Kvartærtiden Københavns Energi Ledningsnetmodel Ledningstab Legionellabakterier Liniekilde (forurening) Listevirksomhed Lækage Lækagesøgning m.o.h. Nedbrudt (mørkt) organisk materiale i de øverste plantebærende jordlag. Hovedstadens Udviklings Råd - består af Frederiksborg, København-, Roskilde amter samt Københavns- og Frederiksberg Kommune. Trykbeholder, hvor der fastholdes et tryk ved hjælp af en luftpude over væskeoverfladen. Den del af hydrologien som beskæftiger sig med grundvand, dets forekomst og udvinding til drikkevand. Læren om vandet, dets egenskaber og forekomst Ved en vandanalyse angives hårdheden normalt i tyske hårdhedsgrader (ºdH), hvor 1 hårdhedsgrad svarer til 2,8 gange summen af calcium- og magnesium ioner angivet i meq/l. Én vandmåler pr. boligenhed. Det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til boringen, når der pumpes. Intern ledning hos forbruger. Justering af f.eks. vandledningsnetmodel udfra egentlige målinger af tryk og vandføring i ledninger. Kalken under Danmark er aflejeret for omkring 65 mio. år siden, hvor der på den daværende havbund hovedsagligt aflejredes tomme kalkskaller fra alger. Kvalitets Bæredygtig Ressource betegner grundvandsressourcens størrelse når der tages hensyn til at indvindingen ikke må medføre væsentlige ændringer af grundvandskvaliteten. Grundvandindvindingen foregår fra en række boringer, der tilsammen udgør en kildeplads. Udpeget areal der har til formål at beskytte indvindinger mod forurening fra de nærmeste omgivelser. Beskyttelseszonens ideelle udstrækning svarer til det areal på terrænet der danner grundvand til indvindingsoplandet. Opløsningsmidler, der indeholder klor. Stofferne anvendes bl.a. i metalindustrien og på renserier. Én vandmåler dækker flere boligenheder. Indtil 2 mio. år før nu. Kvartærtiden er karakteriseret af hurtige klimasvingninger. Skiftende istider har således dækket Danmark af is i flere omgange. De jordlag, der aflejredes som følge af skridende gletschere og strømmende smeltevand, kan groft inddeles i moræneaflejringer, smeltevandsaflejringer, marine aflejringer og ferskvandsaflejringer. Københavns Kommunes forsyningsvirksomhed der omfatter el-, varme-, gas-,kloak- og vandforsyning EDB-værktøj til beregning af tryk- og vandføringsforhold samt eventuel opholdstid og vandkvalitet i et vandledningsnet. Den mængde vand der siver ud af vandledninger som følge af utætheder. Bakterier, der lever i vand med temperaturer mellem 20 og 50 ºC. Legionellabakterien kan forårsage voldsom lungebetændelse (Legionærsyge). Jernbaner, veje, spildevandsledninger, vandløb m.v. Virksomhed og anlæg som anses for at udgøre en særlig miljømæssig belastning. Utæthed. For eksempel et knækket støbejernsrør, hvor vandet siver ud. Afsløring af utætheder ved systematisk gennemgang af et vandledningsnet. Lækagesøgning kan forgå ved målinger af tryk og vandføring og/eller med lytteudstyr. meter over havet 106 o rd

111 Det dybest beliggende grundvandmagasin med stor udstrækning og en stabil tilstrøm- ning af vand. Mechlorprop Middeldøgnforbrug Mikrobiologisk kvalitet Miljøcertificering Miljøledelse Moræne Nattimeforbrug (minimal) Naturlig grundvandskvalitet Nedbrydningsprodukt Okker On-line Organisk mikroforurening Organisk stof PE Pesticid PLC Primær grundvandsmagasin/ reservoir Punktkilde (forurening) PVC Pyrit Regional kildeplads Ringforbindelse Råvand Sekundavand Aktivstof i ukrudtsmidler som Herbamix-MPD 400 og Resolut extra, har været brugt til korn og frøgræs. Årligt vandforbrug delt med 365 (dage). Vands kvalitet med hensyn til indhold af kim og bakterier. Når en virksomhed har opbygget et miljøledelsessystem, som lever op til kravene i standarden ISO eller EMAS, kan virksomhedn vælge at få et særligt godkendt firma til at gå det samlede miljøledelsessystem igennem og kontrollere, at systemet er i overensstemmelse med kravene i den pågældende standard. Sammensat ord af miljø og ledelse. Det vil sige ledelse/styring af en virksomheds forhold, der har direkte eller indirekte påvirkninger på det interne/eksterne miljø. Består af usorteret materiale af ler, sten, sand og grus aflejret direkte efter en gletscher. Det mindste (samlede) vandforbrug over en time, som i Ballerup Kommune altid forekommer om natten. Grundvand, der ikke fysisk eller kemisk er ændret som følge af vandindvinding eller andre påvirkninger. Når et stof, transporteres ned gennem jordlag kan det som følge af de specielle forhold der er i jorden nedbrydes/omdannes til et nyt stof. For pesticider er BAM et eksempel på et nedbrydningsprodukt. Jernforbindelse/jernhydroxid(er) (Fe(OH) 3 ). Okker er rødbrunt og udfældes i vandværksfiltre. Målere der hele tiden kan vise de pågældende måleværdier. Organiske mikroforureninger dækker over alle de forskellige forurenende organiske stoffer, som kan tænkes tilført vandet. Organisk stof er her betegnelse for menneskeskabte kemiske produkter, der indeholder organisk kulstof. Stof som indeholder kulstofforbindelser. I grundvandssammenhæng er natuligt organisk stof rester fra planter, dyr og mikroorganismer." Forkortelse for PolyEthylen. Plastmateriale som bruges til bla. vandledninger og udmærker sig ved at være relativt let og flexibelt. Til gengæld er ledninger af PE ikke tætte overfor f.eks. benzin eller olie. Middel til bekæmpelse af skadedyr og ukrudt. Programable Logic Controller - Procesdatamat, der på bagrund af indgangssignaler (informationer) kan køre et program Forureningskilde, som er knyttet til et begrænset område, hvorfra forureningen med årene kan brede sig. Eksempler på typiske punktkilder er benzinstationer, nedsivningsanlæg, lossepladser og golfbaner. PolyVinylChlorid. Plastmateriale der bl.a. anvendes til vandledninger. Kemisk forbindelse (FeS2), som findes jordlagene. Ved iltning omdannes forbindelsen til sulfat og jern, og eventuel bundet nikkel frigives. Kildeplads hvorfra der indvindes vand til flere vandforsyninger i (hovedstads)regionen. I et ringforbundet ledningsnet vil et hvert punkt kunne forsynes fra mindst to retninger. Oppumpet grundvand. Vand, som ikke har drikkevandskvalitet, men kan bruges til andre formål end som levnedsmiddel. ord 107

112 Sekundær grundvandsmagasin /reservoir Simpel vandbehandling Skyllevand Skyllevandsslam Smeltevandssand SRO-anlæg Stikledning Stophane/-ventil Sænkningstragt Sårbarhedsmodel Kan forekomme i f.eks. (øvre) sandlommer i en relativ tæt moræneler, hvorfra der kan oppumpes en begrænset mængde vand. Kan i perioder helt tørlægges. Ikke-industriel rensning af grundvand. Det vil sige vandbehandling uden avancerede tekniske- og energikrævende processer. Et vandværksfilter skal jævnligt skylles for ikke at stoppe til med primært okker. Skylningen foregår ved at pumpe først luft og derefter rent vand tilbage (modsat) gennem sandlagene. Resultatet bliver skyllevand, som enten genanvendes eller ledes til kloak. Afvandet skyllevand primært bestående af de okkerpartikler som fjernes fra vandværksfiltre ved skylning. Sand aflejret ved rolige smeltevandsstrømninger (kvartærtiden) Styring, Overvågning og Regulering - SRO-anlægget består af en hovedcomputer, hvorfra man kan regulere en lang række regulatorer. Regulatorerne kan være PLC''er (se ord) Ledninger som forbinder forsyningsledningerne med forbrugernes installationsledninger. Afspærringsmulighed f.eks. mellem forsyningsledning og den private del af en stikledning. Når der pumpes fra en boring, vil der ske en afsænkning af grundvandsspejlet omkring boringen. Sænkningen er udformet som en tragt. EDB-værktøj til kortlægning af forskellige stofspecifikke forureningstrusler udfra beskrivelser af stoffets egenskaber, geologien, hydrogeologien m.v. Tilsynsbekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 Trichlorethylen Trykforøgerstation Trykkote Trykzone Tunneldale Vandbehov Vandindvinding Vandindvindingsopland Vandplan Sjælland Kloreret opløsningsmiddel, kemisk stof der bl.a bruges til affedtning i metalindustrien. Pumpestation der forøger vandtrykket. Trykniveauet i forhold til fast punkt, foreksempel m.o.h. Et forsyningsområde med store terrænforskelle kan med fordel opdeles i flere trykzoner, det vil sige delområder der har hver sin trykstyring. Dale skabt som følge af smeltevandsafstrømning. Vandforbrug plus evt. tab. Oppumpning af grundvand. Det område, hvorfra grundvandet strømmer hen til den boring (pumpe) hvor indvindingen sker. Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt fastlægger i Vandplan Sjælland-regi rammer for det fremtidige samarbejde om vandressourcerne på Sjælland. 108 o rd

113 Bilag Parameterbeskrivelser Kvalitetskrav til drikkevand jvf. bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg indeholder mindstekrav til, hvilke oplysninger ejeren af et alment vandværk skal stille til rådighed for forbrugerne. Bekendtgørelsens kvalitetskrav, som er angivet i tabellen på næste side, skal være overholdt senest den 25. december Ballerup Kommune har for den kommunale vandforsyning administreret efter de skærpede kvalitetskrav siden 1. januar Offentliggørelsen af drikkevandskvaliteten (varedeklaration) for den kommunale vandforsyning vil ske på kommunens hjemmeside. Teknisk Forvaltning vil yderligere offentliggøre de årlige vandkvalitetsresultater i Ballerup Bladet. Informationen skal i henhold til loven mindst indeholde oplysninger om 1) vandforsyningens navn, adresse, telefonnummer, faxnummer, e-post, hjemmeside og eventuelle kontaktperson(er), 2) distributionsområder/forsyningsområder, 3) indvindingsmængder og områder, hvor vandet indvindes fra, 4) vandbehandling på vandforsyningsanlægget, 5) drikkevandets kvalitet i relation til kvalitetskriterierne 6) en generel beskrivelse af drikkevandets kvalitet, herunder værdier for almindelige parametre såsom hårdhed, jern, mangan og mikrobiologisk kvalitet, værdier for parametre af særlig lokal betydning, såsom nitrat, nikkel og fluorid, samt oplysninger om overskridelser af kvalitetskriterierne Måløvhøj Vandværk har tilkendegivet, at offentliggørelse af vandkvaliteten hvert år vil ske i forbindelse med indkaldelse til grundejerforeningens generalforsamling. Derudover tilbydes Måløvhøj Vandværk at få plads på kommunens hjemmeside vedrørende vandforsyning. bilag blad 1 Parameterbeskrivelser 109

114 Parameter Måleenhed Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk Tilladelig værdi ved indgang til ejendom Tilladelig værdi ved forbrugers taphane Bemærkninger Beskrivelse/kommentar Drikkevandets hovedbestanddele Farve mg Pt/l Turbiditet FTU 0,3 1 1 Hvis farven er forårsaget af vandets humusindhold, kan der tillades op til 10 i farvetal ved afgang fra vandværk Vandets farve måles efter filtrering. Brunfarvning af vand skyldes typisk indhold af opløst organisk stof (humus). Rødfarvning og sortfarvning i forbindelse med uklarhed kan skyldes indhold af jern og mangan. Turbiditet er et udtryk for vandets uklarhed. Denne skyldes indhold af opslemmede stoffer, f.eks. udfældninger af jern og mangan. Lugt og smag Subjektiv bedømmelse Vandet må ikke have en afvigende smag og lugt. Vand skal normalt være frisk og uden særlig smag. Vandets temperatur er afgørende for smagen. Temperatur ºC ph 7,5-8,5 Ledningsevne ms/m >30 >30 >30 NVOC mg C/l Inddamp- mg/l ningsrest Det bør sikres, at vandet er højst 12ºC. Ved taphanen. Vandet må ikke være kalkagressivt. Minimumskrav Forhøjet temperatur skyldes som oftest opvarmning fra fjernvarmeledninger eller varmtvandsinstallationer. Høj temperatur påvirker smagsoplevelsen og kan give øget risiko for bakterievækst. ph er et udtryk for vandets surhedsgrad. Ved ph-værdier under 7 er vandet surt, ved ph-værdier over 7 er vandet basisk. Ledningsevnen er et samlet udtryk for vandets indhold af salte (ioner). Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende. NVOC er oftest et udtryk for vandets indhold af naturlige organiske stoffer, men kan også være et tegn på forurening. Udtryk for vandets indhold af opløste stoffer. Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende. Calcium mg Ca/l Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l Calcium udgør den dominerende del af vandets hårdhed. 7,14 mg Calcium/l svarer til én hårdhedsgrad (ºdH). Der er ingen øvre sundhedsmæssig grænseværdi for Calcium. Se også Hårdhed, total. Magnesium mg Mg/l Magnesium bidrager til vandets hårdhed. 4,34 mg Magnesium/l svarer til én hårdhedsgrad (ºdH). Højt Magnesium-indhold kan give vandet en bitter smag og kan virke svagt afførende. Hårdhed, total ºdH Vandets hårdhed bør ligge mellem 5 og 30ºdH. Udtryk for det samlede indhold af Calcium og Magnesium. Hårdheden bør ligge mellem 5 og 30ºdH. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer. Høj hårdhed medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. 110 b ilag blad 2 Parameterbeskrivelser

115 Parameter Måleenhed Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk Tilladelig værdi ved indgang til ejendom Tilladelig værdi ved forbrugers taphane Bemærkninger Beskrivelse/kommentar Drikkevandets hovedbestanddele Natrium mg Na/l Kalium mg K/l Ammonium mg NH 4 /l 0,05 0,05 0,05 Jern mg Fe/l 0,1 0,2 0,2 Mangan mg Mn/l 0,02 0,05 0,05 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 g/l Nitrit mg NO 2 g/l <0,01 0,1 0,1 Totalt fos- mg P/l 0,15 0,15 0,15 forindhold Fluorid mg F/l 1,5 1,5 1,5 Ilt mg O2/l 5 Indholdet bør være over 100 mg/l. Indholdet bør være mindre end 0,5 mg/l ved anvendelse af kloramin. Iltindholdet i afgangen fra vandværk skal være så højt, at minimumsværdien ved indgang til til ejendom på 5 mg/l overholdes. Natriumindhold over grænseværdien giver saltsmag og mulig indvirkning på blodtryksygdomme. Natriumindholdet kan være forhøjet i kystnære områder. Kaliumindhold over grænseværdien kan være tegn på forurening. Ammoniumindhold over grænseværdien kan fremme bakterievækst og øge korrosion. Ammonium fjernes normalt ved almindelig vandbehandling. Jernindhold over grænseværdien kan give bismag. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m, misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj. Mangan forekommer sammen med jern og giver stort set samme ulemper. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj. Et vist indhold af bikarbonat er af betydning for at forhindre, at vandets ph ændres i vandet. Kloridindhold over grænseværdien erkendes som en salt smag. Sulfatindhold over grænseværdien giver sammen med indhold af natrium og magnesium anledning til bitter smag. Nitratindhold over grænseværdien kan især for spædbørn være sundhedsskadeligt, idet nitrat i fordøjelsessystemet omsættes til nitrit, der kan hæmme blodets iltoptagelse. Nitritindhold væsentligt over grænseværdien kan hæmme blodets iltoptagelse. Fosforindhold over grænseværdien kan være tegn på forurening fra spildevand. Flouridindhold over grænseværdien kan give skader på tænderne, mens koncentrationer under grænseværdien er gavnlige. Ilt sikrer vandets velsmag. Lavt iltindhold giver risiko for opvækst af bakterier, der lever bedst under iltfattige forhold. Hertil hører bakterier,der kan omdanne sulfat til svovlbrinte, der kan give vandet en rådden lugt og smag. bilag blad 3 Parameterbeskrivelser 111

116 Parameter Måleenhed Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk Tilladelig værdi ved indgang til ejendom Tilladelig værdi ved forbrugers taphane Bemærkninger Beskrivelse/kommentar Drikkevandets hovedbestanddele Agressiv mg CO 2 /l kuldioxid Svovlbrinte mg H 2 S/l 0,05 0,05 0,05 Metan mg CH 4 /l 0,01 0,01 0,01 De angivne værdier svarer til detektionsgrænsen for de anvendte analysemetoder. De angivne værdier svarer til detektionsgrænsen for de anvendte analysemetoder. Aggressiv kuldioxid virker tærende på beton og jern. Svovlbrinte, der findes i en del grundvandstyper, kan give vandet en rådden lugt og smag. Svovlbrinte fjernes ved luftning (iltning) af vandet. Metan, der findes i en del grundvandstyper, fjernes ved luftning af vandet. Klor, fri og total mg Cl/l Indholdet bør være mindst muligt under samtidig overholdelse af de mikrobiologiske krav. Klor anvendes til desinfektion ved anvendelse af overfladevand til fremstilling af drikkevand og ved grundvand forurenet med bakterier. Klor anvendes ikke til desinfektion af vandet i Ballerup Kommune. Mikrobiologiske parametre Coliforme pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig bakterier E.coli pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig Kimtal 37ºC pr. ml 5 20 Kimtal 22ºC pr. ml Entero- pr. 100 ml ikke målelig ikke målelig kokker Clostridium pr. 50 ml ikke målelig ikke målelig perfringens, herunder sporer Ved anviste metode ved anviste metode Ny målemetode fra 2001 Ny målemetode fra 2001 ved anviste metode ved anviste metode Bakterier, der kan findes i andre miljøer end menneskers og dyrs tarmkanal. De kan være til stede i jord og vand. Forekomsten af coliforme bakterier i vand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord, men ikke altid på forurening. E.coli findes udelukkende i mennesker og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevand er normalt tegn på frisk fækal forurening og dermed en risko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier. Høje kimtal kan være tegn på sygdomsfremkaldende bakterier i vandet, men ses også ved forurening af drikkevand på vandværket og i ledningsnettet. Ved indhold over grænseværdien tyder det på tilførsel af bakterier fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord ) eller opformering i vandet i form af mikrobiel vækst i på vandværket eller i ledningsnet. Enterokokker findes i menneskers og dyrs tarmkanal. Ved påvisning kan det være tegn på fækal forurening. Clostridium perfringens er, da den er sporedannende, en indikator på en ældre fækal forurening. 112 b ilag blad 4 Parameterbeskrivelser

117 Parameter Måleenhed Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk Tilladelig værdi ved indgang til ejendom Tilladelig værdi ved forbrugers taphane Bemærkninger Beskrivelse/kommentar Drikkevandets hovedbestanddele Aluminium μg Al/l Nikkel μg Ni/l Kobber μg Cu/l Bly μg Pb/l 5 10 Cadmium μg Cd/l 2 5 Zink μg Zn/l Arsen μg As/l 5 10 Bor μg B/l Der er tale om en midlertidig grænseværdi, som vil være gældende, mens Miljøstyrelsen undersøger, hvorledes den præcise fordeling skal være mellem værdi ved indgang til ejendom og værdi ved forbrugers taphane Beregnet som gennemsnitsværdi. Efter henstand 12 timer I forbrugerens installation Beregnet som gennemsnitsværdi. Efter henstand 12 timer I forbrugerens installation Beregnet som gennemsnitsværdi. Efter henstand 12 timer I forbrugerens installation Beregnet som gennemsnitsværdi. Efter henstand 12 timer I forbrugerens installation Aluminium findes naturligt i undergrunden og vil kunne opløses i surt grundvand. Det bruges endvidere enkelte steder som fældningskemikalie under vandbehandling. For nikkelallergikere kan drikkevandets indhold af nikkel fremkalde allergi. Nikkel kan forekomme fra udvaskning af visse jordmineraler og som afsmitning fra armaturer. Forekommer naturligt fra jordlagenes sammensætning, men kan også være et tegn på forurening fra f.eks. Flyveaske. Arsen kan fjernes sammen med jern og mangan i vandværkets filtre. Indholdet af bor er betinget af jordlagenes sammensætning og kan være et resultat af forurening med boratholdigt spildevand. bilag blad 5 Parameterbeskrivelser 113

118 Bilag Pilegård Vandværk Pilegård Vandværk blev opført i 1952 og er det ældste vandværk i Ballerup Kommunes vandforsyning. Grundvandet blev i de første driftsår indvundet fra to boringer, én på selve vandværksgrunden og én på naboejendommen (Pilegården). I 1954 blev der etableret en boring på Østerhøj og de to oprindelige boringer blev taget ud af drift. Pilegård Vandværk Boringen ved Pilegården blev i starten af 1990erne sat i drift igen. I forbindelse med boringskontrollen, som Ballerup Kommune indførte i 1995, blev der konstateret spor af pesticider. I 2000 blev boringen videofilmet og borehulslogget (registrering af geologiske og fysiske forhold i og omkring boringen) og undersøgelserne viste, at boringen for det første var faldet sammen på de nederste meter, og for det andet var i meget dårlig stand. Det blev vurderet, at det var formålsløst at renovere boringen, og den blev forseglet efter forskrifterne. Boringen på Østerhøj er derimod i god teknisk stand, den er relativt højtydende, og grundvandskvaliteten er god. Matrikel nr. 20e Måløv By, Måløv Lindbjergvej 87 Standatkode: ,00 Måløv vv Råvandet ledes ind på en bakke med huller (rislebakke), som er placeret i toppen af iltningstårnet. Herfra spredes vandet i fine stråler udover et såkaldt kontaktfilter bestående af relativt store sten. Vandet ledes ved gravitation videre til filteranlægget, som består af et 5 m 2 forfilter og 2 parallelle efterfiltre på hver 6,5 m 2. Efter filtrering ledes det behandlede vand til en 200 m 3 rentvandstank under bygningen. Skyllevandet ledes til 2 halvt nedgravede ståltanke, hvor okkerpartiklerne bundfældes. Det klarede skyllevand ledes ud i Måløvrenden, og okkerslammet sendes til deponering. 114 b ilag blad 1 Pilegård Vandværk

119 Antal boringer 1 Indvindingstilladelse m 3 /år gældende til 2010 Værkets terrænkote 27,40 Beluftningsmetode Rislebakke Reaktionsbassin 20 m 3 Filtrering Kontaktfilter (5m 2 ), 1 forfilter samt 2 parallelle efterfiltre Forfilter-opbygning 55 cm bærelag (5-35 mm) - 70 cm kvarts (3-5 mm) 40 cm antracit (3,5-7 mm) h=165 cm Efterfilter-opbygning 30 cm bærelag (5-14 mm) - 80 cm kvarts (0, cm antrasit (0,8-1,6 mm) h=150 cm Forfilterareal 5,0 m 2 Efterfilterareal 13,0 m 2 Filterhastighed 4,8 m/h på forfilter og 1,8 m/h efterfilter Filterkapacitet m 3 /h ved normal drift Skyllemetode Forfilter: 5 minutter luft - 0,5 minut luft + vand - 4 minutter vand efterfilter: 5 minutter luft - 1 minut luft + vand - 4 minutter vand Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM/220 m 3 /n 6 mvs - Busch WN 80AP Skyllefrekvens Forfilter pr. 800 m 3 - efterfilter pr m 3 Skyllevandsafledning Recipient Rentvandsbeholder 135 m 3 Rentvandspumper 2 stk. Trium HT m 3 /h 42,5 m (ABB MBT 160L motor) Rentvandskapacitet 150 m 3 /h Vandtryk i afgang 64,5 m.o.h. (37 mvs) Nødstrømsanlæg Nej Vandværket er i den foregående planperiode blevet fuldautomatisk og koblet til det centrale SRO-anlæg. På et tidspunkt er vandstanden i efterfilteret blevet forhøjet, og vandet løb derfor gennem indervæggen og ud i hulrummet mellem yder- og indervæg i sydfacaden. I 2000 blev sydfacaden renoveret/udskiftet og betonvæggene i efterfilteret blev forhøjet. Værket blev samtidigt malet med en cementbaseret facademaling, som i højere grad kan modstå den kraftige fugtpåvirkning på facaderne. Ballerup Kommune har tilladelse til at indvinde m 3 på Pilegård Vandværk. Grundvandet fra boringen indeholder jern, der er delvist bundet til det naturlige organiske stof (huminbinding), hvilket er noget vanskeligere at fjerne i filtrene i forhold til det ubundne jern. Filtrene er reelt ikke udformet optimalt, og for at udnytte indvindingsretten fuldt ud, kræves der stor omhu med hele tiden at trimme anlægget uden for mange stop. Teknisk vurdering Vandværket er, når alderen tages i betragtning, i generel god teknisk stand. Der er stor fugtbelastning på selve bygningen, og det kræves, at bygningsvedligeholdelsen intensiveres. bilag blad 2 Pilegård Vandværk 115

120 Dgu-nr C Vandværksbetegnelse boring 1 Anlægsår 1955 Terrænkote DNN 42,5 *) Boredybde (m.u.t.) 52,4 Niveau for kalk (m.u.t.) 38,4 Niveau for kalk DNN 4,1 Forerørsdimension 8 Forerørsmateriale støbejern Forerørsdybde (m.u.t.) 38 Ydelse pr. m afsænkning 12m 3 /h Rovandspejl (m.u.t.) 14,39 Pejledato oktober 2000 Grundvandspumpe SP27 Pumpeniveau (m.u.t.) 32 Pumpeydelse (m 3 /h) 24 Indstrømningsniveau (m.u.t.) (50%) - 38 (50 %) Intern strømning uden pumpning ingen * Boringen ført over terræn i (Forlængelse på 1,35 m) 116 b ilag blad 3 Pilegård Vandværk

121 Pilegård Vandværk - principdiagram for vandbehandling Sløjfet x Pilegård Vandværk - principdiagram for filterautomatik bilag blad 4 Pilegård Vandværk 117

122 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 2214/ / / / / / /98 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU 0,37 6 2,3 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 8,5 9,4 8,3 8,5 9,3 8,9 9,5 7,5-8,5 ph 7,7 7,7 7,9 7,8 7,8 7,8 7,9 >30 Ledningsevne ms/m Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 0,01 <0,01 0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,10 Jern mg Fe/l 0,01 0,03 <0,01 0,06 0,07 <0,01 0,03 0,02 Mangan mg Mn/l <0,002 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 0,8 1,4 1,1 1,4 1,4 1,2 0,9 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,002 <0,005 0,006 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,15 Total fosfor mg P/l 0,01 <0,01 <0,02 <0,01 0,02 <0,01 <0,01 1,5 Fluorid mg F/l 0,31 0,26 0,29 0,28 Ilt mg O 2 /l 10, Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l <1 <2 <2 <2 Organisk kulstof mg C/l 3,68 3,63 3,29 3,64 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml 1 ingen ingen ingen 1 ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml b ilag blad 5 Pilegård Vandværk

123 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 1531/ / / / / /01 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU - 0,27 0,67 0,13 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 8,5 9,4 8,6 9,0 8,0 10,0 7,5-8,5 ph 7,9 7,7 8,0 7,8 8,0 7,8 >30 Ledningsevne ms/m , Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 0,10 Jern mg Fe/l 0,01 0,03 0,029 0,066 0,008 <0,005 0,02 Mangan mg Mn/l <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l - 1,3 0,99 1,0 0,96 0,96 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,005 <0,005 <0,003 <0,003 <0,003 <0,003 0,15 Total fosfor mg P/l <0,01 <0,01 0,006 0,009 0,006*) 0,006 1,5 Fluorid mg F/l 0,32 0,35 0,31 Ilt mg O 2 /l Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l <2 0,30 0,36 Organisk kulstof mg C/l 3,67 3,6 3,4 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen 1 ingen ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen Kraft- og styretavle bilag blad 6 Pilegård Vandværk 119

124 Boringskontrol Pilegård Vandværk - boring 1 - dgu.nr C dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 5709/ / / / / / / / /00 ph 7,4 7,4 7,4 7,5 7,4 7,3 7,4 ledningsevne ms/m ,7 permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l natrium mg Na/l kalium mg K/l ammonium mg NH 4 /l 0,27 0,30 0,27 0,27 0,28 0,28 0,29 jern mg Fe/l 3 2,8 3 2,8 2,9 3,1 3,0 mangan mg Mn/l 0,13 0,15 0,16 0,14 0,15 0,15 0,12 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l <0,01 <0,01 <0,1 <0,1 <0,1 <0,1 <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,009 0,008 <0,005 0,006 0,028 <0,005 0,027 total fosfor mg P/l 0,11 0,09 0,09 0,09 0,11 0,10 0,10 fluorid mg F/l 0,33 0,29 0,26 0,24 0,28 0,34 0,36 Ilt mg O 2 /l 0,5 <0,2 0,4 0,5 0,4 0,5 0,5 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l svovlbrinte mg H 2 S/l <0,01 <0,1 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,011 methan mg CH 4 /l 0,03 0,04 0,05 0,04 0,04-0,02 nikkel mg Ni/l <1 6 <2 <2 <2 <0,05 0,62 NVOC mg C/l 3,72 3,77 3,71 3,61 3,68 3,88 4,20 pesticider* i.p. i.p i.p i.p. i.p i.p i.p. i.p. i.p. klorerede opløsningsmidler klorfenoler i.p. aromatiske kulbrinter i.p. i.p. = ikke påvist * Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol Rentvandspumper i forgrunden 120 b ilag blad 7 Pilegård Vandværk

125 Pilegård Vandværk - månedlig udpumpning og elforbrug m kwh jan/93 jul/93 jan/94 jul/94 jan/95 jul/95 jan/96 jul/96 jan/97 jul/97 jan/98 jul/98 jan/99 jul/99 jan/00 jul/00 udpumpning elforbrug Pilegård Vandværk - månedlig skyllevandsforbrug m Ændring af filterautomatik % af udpumpning 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 jan/93 jul/93 jan/94 jul/94 jan/95 jul/95 jan/96 jul/96 jan/97 jul/97 jan/98 jul/98 jan/99 jul/99 jan/00 jul/00 skyllevandsforbrug skyllevandsforbrug i % af udpumpning bilag blad 8 Pilegård Vandværk 121

126 Bilag Ballerup Vandværk Ballerup Vandværk er opført i 1963 i traditionel vandværkstil med et behandlingsanlæg bestående af iltningstrappe, reaktionsbassin samt åbne for- og efterfiltre. Råvandet ledes til øverste trin på iltningstrappen og løber over 5 trin til reaktionsbassinet, hvorfra det ved gravitation ledes til forfilteret og herfra videre til to parallelle efterfiltre. Efter filtreringen ledes vandet til den underliggende rentvandsbeholder. Udpumpningen på nettet sker fra 3 (nye) rentvandspumper placeret i værkets pumpehal. Ballerup Vandværk Matrikel nr. 1v Ballerup By, Ballerup Præstevænget 18 Standatkode: ,00 Ballerup vv Samtlige ventiler er med pneumatiske aktuaktorer for automatisk/manuel aktivering/styring via trykluft fra en kompressor. Vandet indvindes fra 3 boringer i umiddelbar nærhed af vandværksbygningen. Boringerne er ca. 42 meter dybe, åbne kalkboringer med forerør sat til 5-8 meter nede i kalken. Værket er opført på nabogrunden til det tidligere Ballerup Gasværk, hvor gasproduktionen ophørte i Det blev i 1988 konstateret, at jorden under de tidligere gasværksinstallationer var forurenet med tjære og cyanid. I 1994 foranstaltede Ballerup Kommune en delvis bortgravning af forurenet jord og installationer. Der blev dog efterladt slagger og forurenet jord, som blev forseglet. Siden forureningen fra gasværket blev konstateret, har der været iværksat forskellige afværgeforanstaltninger til at oppumpe og bortlede cyanidforurenet grundvand således, at drikkevandsproduktionen på værket har kunnet fortsætte. Københavns Amt overtog 1. okto- 122 b ilag blad 1 Ballerup Vandværk

127 Antal boringer 3 Indvindingstilladelse m 3 /år gældende til 2010 Værkets terrænkote 30,40 Beluftningsmetode Iltningstrappe Reaktionsbassin 70 m 3 Filtrering Åben filtrering med et forfilter og 2 parallelle efterfiltre Forfilter-opbygning 32 cm bærelag (3-35 mm) - 53 cm kvarts (2-3 mm) 30 cm antracit (3,5-7 mm) h=115 cm Efterfilter-opbygning 32 cm bærelag (2-35 mm) - 63 cm kvarts (0,7-2,0 mm) h=95 cm Forfilterareal 12 m 2 Efterfilterareal 24 m 2 Filterhastighed 6,9 m/h på forfilter - 3,5 m/h på efterfilter Filterkapacitet 90 m 3 /h Skyllemetode forfilter: 6 minuter luft -5 minuter vand efterfilter: 3 minutter luft - 5 minutter vand Skyllepumpe/-blæser 1 stk. Grundfos NK m 3 /h 11,5 m Skyllefrekvens forfilter pr m 3 - efterfilter pr m 3 Skyllevandsafledning genanvendelse/kloak Rentvandsbeholder 1000 m 3 Rentvandspumper 3 stk. Grundfos CR64-64 m 3 /h 60,4 m Rentvandskapacitet 270 m 3 /h ved et tryk på 65 m.o.h. Vandtryk i afgang normaldrift mod vandtårn 30 mvs Nødstrømsanlæg dieselgenerator - kapacitet svarende til en udpumpning på 300 m 3 /time ber 1997 afværgeforanstaltningen (se afs. 4.5), og de seneste undersøgelser for cyanid viser, at der i boring 2 og 3 forekommer meget små koncentrationer af cyanid, henholdsvis 2,66 og 1,30 mg cyanid (total)/l, det vil sige mere end 17 gange lavere end kvalitetskriteriet på 50 mg CN/l for drikkevand. I boring 1 og ikke mindst i det rene vand, der ledes ud på ledningsnettet, er der ikke målt cyanid. Skyllevandsforbruget i % af udpumpningen steg kraftigt i , og filtermaterialerne blev udskiftet i Skyllevandsforbruget er i dag på godt 2 % af den udpumpede mængde vand. I 1999 blev der etableret et anlæg til genanvendelse af skyllevandet, og af de ca m 3 rent vand, der årligt bruges til at skylle filtrene med, bliver de ca m 3 (85 %) sendt tilbage på værket. Skyllevandsforbruget er således reelt kun på ca. 0,3 % af den udpumpede mængde vand. Teknisk vurdering Vandværket vurderes at være i generel god teknisk stand. I 1999/00 blev de gamle rentvandspumper, skyllevandspumpen og skylleluftkompressoren udskiftet. bilag blad 2 Ballerup Vandværk 123

128 Dgu-nr Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 boring 3 Anlægsår Terrænkote DNN 30,7 30,0 29,5 Boredybde (m.u.t) 42,4 44,2 44,4 Niveau for kalk (m.u.t) 22 20,5 20,5 Niveau for kalk DNN 8,7 9,5 9,0 Forerørsdimension Forerørsmateriale støbejern støbejern støbejern Forerørsdybde (m.u.t) 27,4 26,8 26,4 Filtersætning nej nej nej Ydelse pr. m afsænkning 30 m 3 /h 10 m 3 /h 29 m 3 /h Rovandspejl (m.u.t.) 16,81 16,96 15,90 Pejledato oktober 2000 oktober 2000 oktober 2000 Grundvandspumpe SP-27 SP-27 SP-27 Pumpeydelse (m 3 /h) Indstrømningsniveau (m.u.t) Intern strømning uden ingen opadgående opadgående pumpning strømning strømning 790 l/h l/h fra m.u.t. fra m.u.t 124 b ilag blad 3 Ballerup Vandværk

129 Ballerup Vandværk - principdiagram for vandbehandling Ballerup Vandværk - principdiagram for filterautomatik bilag blad 4 Ballerup Vandværk 125

130 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 2212/ / / / / / /97 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU 0,82 0,3 - <0,05 Lugt ingen ingen ingen ingen sulfid ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 11,2 15,2 9,6 11,7 10,0 9,8 10,3 7,5-8,5 ph 7,6 7,8 7,8 7,7 8,0 7,7 7,8 >30 Ledningsevne ms/m Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,13 <0,01 0,10 Jern mg Fe/l 0,09 0,17 0,05 0,03 <0,01 <0,01 0,12 0,02 Mangan mg Mn/l <0,002 0,007 <0,005 <0,005 0,01 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1 1 1,1 1,1 1,8 0,7 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,002 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,005 <0,005 0,15 Total fosfor mg P/l 0,02 <0,01 <0,02 <0,01 0,03 <0,01 0,02 1,5 Fluorid mg F/l 0,27 0,19 0,27 Ilt mg O 2 /l 9,8 9, Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l <1 <2 2 Organisk kulstof mg C/l 3,1 3,51 2,84 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen ingen ingen 1 ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen ingen ingen ingen Ny skyllevandspumpe samt krafttavle 126 b ilag blad 5 Ballerup Vandværk

131 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 1951/ / / / / /00 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU - 0,21 0,17 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 9,8 10,3 9,7 10,3 9,8 10 7,5-8,5 ph 7,8 7,8 7,7 7,6 7,8 7,6 >30 Ledningsevne ms/m Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,004 <0,004 0,10 Jern mg Fe/l 0,01 0,02 0,02 0,02 0,037 <0,008 0,02 Mangan mg Mn/l <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1,1 0,9-1,1 1,3 1,4 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,015 <0,004 0,15 Total fosfor mg P/l <0,01 <0,01 <0,01 0,01 0,0025 0,007 1,5 Fluorid mg F/l 0,25 0,26 0,31 5 Ilt mg O 2 /l Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 0,01 20 Nikkel μg Ni/l <2 <2 0,92 Organisk kulstof mg C/l 2,64 3,02 3,1 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen - ingen ingen ingen 1 50 Kimtal, 21 C pr. ml 12 ingen ingen ingen 16 3 bilag blad 6 Ballerup Vandværk 127

132 Boringskontrol Ballerup Vandværk - boring 1 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer / / / /01 ph 7,23 7,5 7,8 7,1 7,5 7,3 7,5 7,4 7,4 7,4 7,2 ledningsevne ms/m permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l , total hårdhed ºdH natrium mg Na/l kalium mg K/l ammonium mg NH 4 /l 0,3 0,32 0,23 0,36 0,38 0,27 0,28 0,22 0,22 0,25 0,31 jern mg Fe/l 3,9 0,5 3,2 3,7 2,9 3,5 3,5 mangan mg Mn/l 0,17 0,3 0,06 0,1 0,07 0,094 0,079 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l 1,2 4,2 1 0,04 0,2 <0,1 <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,013 0,02 0,016 0,017 <0,005 <0,005 0,059 total fosfor mg P/l 0,08 0,06 0,05 0,07 0,04 0,07 0,063 fluorid mg F/l 0,2 0,24 0,2 0,28 0,22 0,39 0,27 Ilt mg O 2 /l 0,8 6,1 1 1,5 1,4 0,9 0,1 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l svovlbrinte mg H 2 S/l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 i.p. <0,005 totalcyanid μg CN/l * <3 16 <1 methan mg CH 4 /l 0,47 0,04 0,02 0,04 0,03 <0,01 nikkel mg Ni/l <1 1 1,4 4 2,58 <1 NVOC mg C/l 2,64 1,97 2,32 2,8 2,08 3,09 2,14 2,15 2,03 2,00 pesticider** i.p. i.p. klorerede opløsningsmidler i.p. i.p. i.p. klorfenoler i.p. i.p. i.p. i.p. aromatiske kulbrinter i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. = ikke påvist * Indtil 1999 er analyserne foretaget med en uegnet standardmetode ** Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol Nedgravede skyllevandsbeholdere 128 b ilag blad 7 Ballerup Vandværk

133 Boringskontrol Ballerup Vandværk - boring 2 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer / / / / / / /01 ph 7,3 7,2 7,4 7,3 7,5 7,3 7,5 7,3 7,4 7,2 7,3 7,2 ledningsevne ms/m ,4 85,5 permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l total hårdhed ºdH natrium mg Na/l kalium mg K/l ammonium mg NH 4 /l 0,39 0,4 0,4 0,35 0,4 0,39 0,46 0,35 0,48 0,39 0,34 0,48 0,29 0,50 jern mg Fe/l 4,2 4,1 3,8 3,4 3,4 4,4 mangan mg Mn/l 0,12 0,08 0,13 0,089 0,086 0,15 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l 1,4 0,02 <0,1 <0,1 <0,004 <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,014 0,01 <0,005 <0,005 0,032 0,058 total fosfor mg P/l 0,06 0,03 0,06 0,06 0,026 0,074 fluorid mg F/l 0,18 0,25 0,19 0,21 0,34 0,25 Ilt mg O 2 /l 1 0,6 0,3 0,4 0,5 0,6 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l svovlbrinte mg H 2 S/l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,005 <0,005 totalcyanid μg CN/l * < <3 23 <10 < ,8 methan mg CH 4 /l 0,03 <0,01 0,01 <0,01 0,03 0,02 nikkel mg Ni/l <1 <1 <2 3 3,2 <0,1 NVOC mg C/l 2,87 3,11 2,28 2,32 2,18 2,29 2,96 2,54 2,89 2,69 2,1 2,6 pesticider** i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. klorerede opløsningsmidler i.p. i.p. spor x klorfenoler i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. aromatiske kulbrinter i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. * Indtil 1999 er analyserne foretaget med en uegnet standardmetode ** Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol i.p. = ikke påvist x : boringen og rent vand har siden været under særlig overvågning bilag blad 8 Ballerup Vandværk 129

134 Boringskontrol Ballerup Vandværk - boring 3 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer / / / / /01 ph 7,3 7,7 7,5 7,4 7,2 7,3 7,2 7,2 ledningsevne ms/m permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l total hårdhed ºdH natrium mg Na/l kalium mg K/l ammonium mg NH 4 /l 0,26 0,18 0,29 0,37 0,37 0,34 0,37 0,37 jern mg Fe/l 7,6 4,1 4,2 4,4 4,8 mangan mg Mn/l 0,16 0,19 0,17 0,19 0,20 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l 3 0,01 <0,01 <0,1 <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,041 0,01 0,038 <0,005 0,11 total fosfor mg P/l 0,05 0,08 0,07 0,09 0,09 fluorid mg F/l 0,17 0,22 0,19 0,23 0,23 Ilt mg O 2 /l 5,1 <0,2 0,4 0,3 0,1 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l svovlbrinte mg H 2 S/l <0,01 0,01 <0,01 0,007 totalcyanid μg CN/l * < < ,2 methan mg CH 4 /l 0,03 0,02 <0,01 0,02 nikkel mg Ni/l <1 <1 <2 <0,05 NVOC mg C/l 3,78 4,45 4,64 4,68 5,45 4,59 5,02 pesticider** i.p. i.p. i.p. klorerede opløsningsmidler i.p. i.p. klorfenoler i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. aromatiske kulbrinter i.p. i.p. i.p. i.p. = ikke påvist * Indtil 1999 er analyserne foretaget med en uegnet standardmetode ** Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol Nye rentvandspumper 130 b ilag blad 9 Ballerup Vandværk

135 Ballerup Vandværk - månedlig udpumpning og elforbrug m 3 kwh jan/93 juli/93 jan/94 juli/94 jan/95 juli/95 jan/96 juli/96 jan/97 juli/97 jan/98 juli/98 jan/99 juli/99 jan/00 juli/00 udpumpning elforbrug Ballerup Vandværk - månedlig skyllevandsforbrug m Nye filtermaterialer % af udpumpning 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 jan/93 maj/93 sep/93 jan/94 maj/94 sep/94 jan/95 maj/95 sep/95 jan/96 maj/96 sep/96 jan/97 maj/97 sep/97 jan/98 maj/98 sep/98 jan/99 maj/99 sep/99 jan/00 maj/00 sep/00 skyllevandsforbrug skyllevandsforbrug i % af udpumpning bilag blad 10 Ballerup Vandværk 131

136 Bilag Stangkær Vandværk Stangkær Vandværk blev opført i 1965 og vandværket ejes af Ledøje-Smørum Kommune. Da Ballerup og Ledøje-Smørum kommuner indgik forsyningsoverenskomsten i 1969 (se afs. 3.2 og 3.3), overtog Ballerup Kommune driften, administrationen og vedligeholdelsen af vandværket. Stangkær Vandværk Matrikel nr. 8gp Smørumnedre Lyngkær 2 Standatkode: ,00 Stangkær vv Værket blev opført som et traditionelt vandbehandlingsanlæg med en enkeltfiltrering af råvandet. Gennem 1990erne blev der kun produceret omkring m 3 drikkevand årligt. Den forholdsvis lille produktion af drikkevand skyldes dels, at filteret ikke kunne fjerne tilstrækkeligt jern og mangan fra råvandet og dels, at vandværket efterhånden var nedslidt. Vandværket blev ombygget og renoveret totalt i Der er bl.a. blevet etableret dobbeltfiltrering og mekanisk beluftning, og alle maskin- og elinstallationer er blevet udskiftet. Styringsmæssigt er værket gjort fuldautomatisk og er blevet koblet til det centrale SRO-anlæg. Indvindingen foregår fra 2 boringer, én placeret på selve vandværksgrunden, og én på ejendommen Lyngkær 14. Boringerne blev etableret i henholdsvis 1963 og I forbindelse med renoveringen af værket blev boringernes tilstand undersøgt. Målinger viste, at forerøret var utæt i begge boringer. Begge boringer blev efterfølgende tætnet, og for at øge ydelsen er boring 2 desuden blevet renset op og tryksyret. Råvandet ledes ind i bunden af det oprindelige iltningstårn og iltes ved indblæsning af atmosfærisk luft. Herfra ledes vandet først over i det nye forfil- 132 bilag blad 1 Stangkær Vandværk

137 Antal boringer 2 Indvindingstilladelse m 3 /år gældende til 2010 Værkets terrænkote 26,3 Beluftningsmetode Lukket iltningskammer med indblæsning af atmosfærisk luft Reaktionsbassin Nej Filtrering 1 forfilter samt 2 parallelle efterfiltre Forfilter-opbygning 24 cm bærelag (8-35 mm) - 46 cm kvarts (2-8 mm) 30 cm antracit (3,5-7,0 mm) - h=100 cm Efterfilter-opbygning 24 cm bærelag (8-35 mm) - 76 cm kvarts (0,8-8,0 mm) h=100 cm Forfilterareal 6 m 2 Efterfilterareal 6 m 2 Filterhastighed 5 m/h ved normal drift Filterkapacitet 30 m 3 /h ved normal drift Skyllemetode 4 minutter luft - 4 minutter vand på for- og efterfilter Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 150/150 m 3 /h 9 mvs - Busch WN065AP Skyllefrekvens Forfilter pr m 3 - efterfilter pr m 3 Skyllevandsafledning Kloak Rentvandsbeholder 120 m 3 Rentvandspumper 2 stk. Grundfos CR m 3 /h 69 mvs Rentvandskapacitet 30 m 3 /h Vandtryk i afgang 66 m.o.h. (40 mvs) Nødstrømsanlæg Nej Styring (SRO) ter, derefter gennem efterfilteret, og vandet ender til sidst i rentvandstanken under bygningen. For at undgå skadelige fugtbelastninger er de enkelte behandlingstrin afskærmet fra den øvrige bygning. Skyllevandet ledes til det nyrenoverede skyllevandsbassin, hvor okkerpartiklerne bundfældes. Det klarede skyllevand ledes til kloak, og okkerslammet sendes til deponering. Teknisk vurdering Efter den nylige renovering/ombygning vurderes det, at vandværket er i en generel meget god teknisk stand. Værket er i stand til at producere m 3 drikkevand årligt, som svarer til den mængde grundvand, kommunen har ret til at indvinde. Værket fungerer som et grundlastværk, det vil sige, at indvindingen og udpumpningen er jævn og kontinuerlig. bilag blad 2 Stangkær Vandværk 133

138 Dgu-nr Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 Anlægsår 1968/ /2001 Terrænkote DNN Boredybde (m.u.t) 42 33,8 Niveau for kalk (m.u.t) Niveau for kalk DNN 3 2 Forerørsdimension 125 mm 165 mm Forerørsmateriale PVC PVC Filtersætning (m.u.t) ,8 Ydelse pr. m sænkning 12,5 m 3 /h 10,6 m 3 /h Rovandspejl (m.u.t) 10,4 9,8 Pejledato juli 1999 marts 2001 Grundvandspumpe SP 8-7 SP 14A-7 Pumpeniveau (m.u.t.) Pumpeydelse (m 3 /h) Indstrømningsniveau (m.u.t) 32 (80 %)* Intern strømning uden pumpning * inden udsyring marts 2001 Rentvandspumper til venstre og skyllevandspumpe til højre 134 bilag blad 3 Stangkær Vandværk

139 Stangkær Vandværk - principdiagram for vandbehandling Stangkær Vandværk - principdiagram for filterautomatik bilag blad 4 Stangkær Vandværk 135

140 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 2215/ / / / / / /98 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU 1 0,6 1,7 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 8,2 10,5 8,5 13, ,5 7,5-8,5 ph 7,7 7,78 7,9 7,9 7,8 7,9 7,9 >30 Ledningsevne ms/m Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,01 0,10 Jern mg Fe/l 0,12 0,11 0,03 0,14 0,18 0,14 0,13 0,02 Mangan mg Mn/l 0,003 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1,6 1,8 1,8 1,7 1,7 1,8 1,7 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,002 <0,005 <0,005 <0,005 0,006 <0,005 <0,005 0,15 Total fosfor mg P/l <0,01 <0,01 <0,02 0,01 0,01 0,03 0,01 1,5 Fluorid mg F/l 0,31 0,3 0,31 Ilt mg O 2 /l 10, Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l <1 <2 <2 Organisk kulstof mg C/l 2,81 3,08 2,64 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen ingen 7 ingen bilag blad 5 Stangkær Vandværk

141 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 6343/ / / / /01 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU 1,2 0,3 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 10,2 8,9 10, ,5-8,5 ph 7,9 7,9 7,8 8,0 7,5 >30 Ledningsevne ms/m Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,004 <0,045 0,10 Jern mg Fe/l 0,15 0,13 0,15 0,02 0,03 0,02 Mangan mg Mn/l <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,026 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1,5 1,7 1,7 1,5 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,005 <0,005 <0,005 <0,003 0,082 0,15 Total fosfor mg P/l <0,01 <0,01 0,02 0,008 0,009 1,5 Fluorid mg F/l 0,28 0,37 0,34 Ilt mg O 2 /l ,4 2 Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l <2 <2 0,12 Organisk kulstof mg C/l 3,33 3,08 2,6 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen ingen 3 ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml Værket totalrenoveret fra forår 2000 Skylleluftkompressor bilag blad 6 Stangkær Vandværk 137

142 Boringskontrol Stangkær Vandværk - boring 1 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 765/ / / /01 ph 7,5 7,3 ledningsevne ms/m permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l 94 magnesium mg Mg/l 9 total hårdhed ºdH 15 natrium mg Na/l 12 kalium mg K/l 2 ammonium mg NH 4 /l 0,46 0,46 jern mg Fe/l 2,5 mangan mg Mn/l 0,088 bicarbonat mg HCO 3 /l 280 klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l <0.004 nitrit mg NO 2 /l 0,035 total fosfor mg P/l 0,077 fluorid mg F/l 0,32 Ilt mg O 2 /l 0,2 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l <2 4 svovlbrinte mg H 2 S/l 0,012 0,008 methan mg CH 4 /l 0,03 nikkel mg Ni/l <0,1 NVOC mg C/l 4,5 pesticider* i.p. klorerede opløsningsmidler i.p. klorfenoler i.p. i.p. i.p. i.p. aromatiske kulbrinter i.p. i.p. i.p. i.p. * Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol i.p = ikke påvist 138 bilag blad 7 Stangkær Vandværk

143 Boringskontrol Stangkær Vandværk - boring 2 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 4044/ / / / / / / / /98 766/ /01 ph 7,5 7,5 8,3 7,4 7,4 7,5 7,4 7,3 ledningsevne ms/m permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l total hårdhed ºdH 16 natrium mg Na/l kalium mg K/l ammonium mg NH 4 /l 0,42 0,43 0,31 0,54 0,53 0,53 0,54 0,50 jern mg Fe/l 3,0 2,5 8,7 2,6 2,6 2,5 2,5 2,8 mangan mg Mn/l 0,09 0,11 0,08 0,12 0,12 0,11 0,11 0,12 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l 0,08 <0,01 0,05 <0,01 <0,1 <0,1 <0,1 <0.04 nitrit mg NO 2 /l 0,015 0,019 0,010 0,007 <0,005 <0,005 <0,005 0,037 total fosfor mg P/l 0,07 0,09 0,07 0,17 0,09 0,1 0,1 0,1 fluorid mg F/l 0,38 0,30 0,27 0,32 0,28 0,27 0,30 0,32 Ilt mg O 2 /l 0,5 5,9 0,3 <0,2 0,7 0,5 1 0,2 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l svovlbrinte mg H 2 S/l 0,01 0,01 0,59 0,01 0,03 0,01 0,02 0,011 methan mg CH 4 /l 0,04 0,01 >5 0,03 0,03 0,02 <0,01 0,02 nikkel mg Ni/l <1 <1 <1 2 <2 <2 <2 <0,01 NVOC mg C/l 2,87 2,73 3,61 2,86 2,99 2,82 2,91 3,00 pesticider* i.p. i.p. klorerede opløsningsmidler i.p. i.p. klorfenoler i.p. aromatiske kulbrinter i.p. i.p. i.p = ikke påvist * Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol bilag blad 8 Stangkær Vandværk 139

144 Stangkær Vandværk - månedlig udpumpning og elforbrug m Renovering kwh jul/94 jan/95 jul/95 jan/96 jul/96 jan/97 jul/97 jan/98 jul/98 jan/99 jul/99 jan/00 jul/00 udpumpning elforbrug Stangkær Vandværk - månedlig skyllevandsforbrug Renovering m % af udpumpning 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 jul/94 jan/95 jul/95 jan/96 jul/96 jan/97 jul/97 jan/98 jul/98 jan/99 jul/99 jan/00 jul/00 skyllevandsforbrug skyllevandsforbrug i % af udpumpning 140 bilag blad 9 Stangkær Vandværk

145 Bilag Måløv Vandværk Måløv Vandværk er opført i 1996 som erstatning for det gamle vandværk på Bakkesvinget, der var nedslidt og utidssvarende. Værket indvinder vand fra 2 nærliggende boringer og behandler grundvandet traditionelt via 2 åbne filtre i serie. Måløv Vandværk For at sikre en tør og sund bygning foregår iltningen af råvandet i 2 lukkede kamre, hvor der indblæses filtreret atmosfærisk luft ind gennem 12 diffusorer. Den indblæste luft suges ud fra kammeret med en ventilator til det fri. Vandet løber ved gravitation fra iltningen gennem for- og efterfilter, og samtlige ventiler er med pneumatiske aktuaktorer for automatisk/manuel aktivering/styring via trykluft fra en kompressor. Filtrene skylles med rentvand fra rentvandstanken under dækket med et flow på 320 m 3 /h svarende til en hastighed på ca. 30 m/h. Forud for skylningen sendes ca. 630 m 3 /h filtreret atmosfærisk luft gennem filtrene for at løsne okker- og brunstenspartiklerne fra filtermediet. Skyllevandet ledes via slamrenden til skyllevandsbeholderen under dæk, hvorfra det ledes til kloak. Matrikel nr. 5kc Måløv By, Måløv Engtoften 44 Standatkode: ,00 Måløv vv Værket blev i sin tid projekteret med genanvendelse af skyllevandet som på Ballerup Vandværk, men da værket blev sat i drift, var der frygt for, at returskyllevandet ikke kunne desinficeres optimalt. bilag blad 1 Måløv Vandværk 141

146 Antal boringer 2 Indvindingstilladelse m 3 /år gældende til 2010 Værkets terrænkote 20,2 Beluftningsmetode Lukket iltningskammer med indblæsning af atmosfærisk luft Reaktionsbassin Nej Filtrering Åben filtrering med et forfilter og og et efterfilter Forfilter-opbygning 30 cm bærelag (8-35 mm) - 74 cm kvarts (1,5-8,0 mm) 30 cm antracit (4-8 mm) h=134 cm Efterfilter-opbygning 30 cm bærelag (8-35 mm) - 87 cm kvarts (0,8-8,0 mm) h=117 cm Forfilterareal 10,75 m 2 Efterfilterareal 10,75 m 2 Filterhastighed 4,0 m/h på for- og efterfilter Filterkapacitet 44 m 3 /h ved normal drift - max. Skyllemetode Forfilter: 8 minutter luft - 5 minutter vand efterfilter: 3 minutter luft - 7 minutter vand Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 150 / 320 m 3 /h 12mVS - BNM WN1025. Beluftning Busch SE0170 Skyllefrekvens Forfilter pr m 3 - efterfilter pr m 3 Skyllevandsafledning Kloak Rentvandsbeholder 200 m 3 Rentvandspumper 3 stk. Grundfos CR m 3 /h 51,9 mvs Rentvandskapacitet 150 m 3 /h Vandtryk i afgang 69,8 m.o.h. (50mVs) Nødstrømsanlæg Nej Styring (SRO) SC05-35 plc - Satt Comli kommunikationsprogram Teknisk vurdering Vandværket vurderes at være i en meget god teknisk stand. 142 b ilag blad 2 Måløv Vandværk

147 Dgu-nr B Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 Anlægsår 1949/ /2000 Terrænkote DNN Boredybde (m.u.t) 66,4 61,5 Niveau for kalk (m.u.t) Niveau for kalk DNN Forerørsdimension ø110 mm 8 Forerørsmateriale PVC PVC Filtersætning (m.u.t) 56-65,5 49,5-61,5 Ydelse pr. m afsænkning 6 8 Rovandspejl (m.u.t) 13,38 8,13 Pejledato oktober 2001 oktober 2001 Grundvandspumpe SP - 17 SP - 17 Pumpeydelse (m 3 /h) Indstrømningsniveau (m.u.t) 60,0-65,5-80% 51,0-58,0-90% Intern strømning uden pumpning ingen ingen Udsyring af boring 2 bilag blad 3 Måløv Vandværk 143

148 Måløv Vandværk - principdiagram for vandbehandling Måløv Vandværk - principdiagram for filterautomatik 144 b ilag blad 4 Måløv Vandværk

149 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 6072/ / / / / / /99 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU <0,05-0,25 Lugt sulfid ingen ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 10,0 9,5 9,8 9,4 10,7 9,5 9,8 7,5-8,5 ph 8,0 7,6 7,8 7,7 8,0 7,7 7,8 >30 Ledningsevne ms/m Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 0,05 <0,01 0,07 <0,01 <0,01 <0,01 0,10 Jern mg Fe/l <0,01 0,02 0,02 <0,01 0,02 0,01 0,03 0,02 Mangan mg Mn/l 0,01 0,04 <0,005 0,007 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1,8 1,7 2,1 1,7 1,8-1,9 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,005 0,006 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,15 Total fosfor mg P/l 0,03 0,03 0,08 0,03 0,06 0,03 0,06 1,5 Fluorid mg F/l 0,48 0,42 0,66 Ilt mg O 2 /l Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l <2 <2 <2 Organisk kulstof mg C/l 3,22 3,85 3,53 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml 1 ingen ingen ingen ingen ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen 4 3 ingen 7 2 ingen Skyllevandspumpe bilag blad 5 Måløv Vandværk 145

150 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 4109/ / / /01 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU 0,27 0,21 Lugt ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen Temperatur C 9,5 10,0 9,0 10,0 7,5-8,5 ph 7,9 7,7 8,0 7,7 >30 Ledningsevne ms/m Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l 3 2,9 0,05 Ammonium mg NH 4 /l 0,033 0,63 <0,004 0,008 0,10 Jern mg Fe/l 0,053 0,029 0,025 0,025 0,02 Mangan mg Mn/l 0,008 0,009 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1,9 1,8 2,0 2,0 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l 0,012 <0,003 <0,003 0,003 0,15 Total fosfor mg P/l 0,034 0,040 0,047*) 0,055 1,5 Fluorid mg F/l 0,62 0,48 Ilt mg O 2 /l Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l 0 0 0,01 Methan mg CH 4 /l 0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l 0,22 0,38 Organisk kulstof mg C/l 3,5 3,4 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen 1 ingen 1 50 Kimtal, 21 C pr. ml Kompressor til beluftning 146 b ilag blad 6 Måløv Vandværk

151 Boringskontrol Måløv Vandværk - boring 1 - dgu.nr B dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer / / / / / / /01 ph 7,2 7,4 7,4 7,3 7,4 7,3 ledningsevne ms/m permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l total hårdhed ºdH 15 natrium mg Na/l kalium mg K/l ammonium mg NH 4 /l 0,54 0,62 0,57 0,58 0,58 0,53 jern mg Fe/l 1,8 1,8 1,7 1,6 1,6 1,6 mangan mg Mn/l 0,080 0,080 0,100 0,088 0,087 0,088 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l 0,49 0,01 <0,1 <0,1 <0,004 <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,0050 0,0070 <0,005 <0,005 0,0040 0,018 total fosfor mg P/l 0,15 0,18 0,17 0,17 0,11 0,18 fluorid mg F/l 0,60 0,52 0,49 0,54 0,69 0,60 Ilt mg O 2 /l 0,8 0,6 1,2 1,0 0,5 0,2 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l svovlbrinte mg H 2 S/l 0,02 0,01 0,01 0,02 0,066 0,01 methan mg CH 4 /l 0,4 0,09 0,08 0,08 0,10 0,11 nikkel mg Ni/l <1 <1 <2 <2 0,17 <0,1 NVOC mg C/l 3,77 3,56 3,68 3,69 3,7 3,7 pesticider* i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. i.p. klorerede opløsningsmidler klorfenoler aromatiske kulbrinter i.p. * Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol i.p = ikke påvist bilag blad 7 Måløv Vandværk 147

152 Boringskontrol Måløv Vandværk - boring 2 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 5338/ / / / / / / /01 ph 7,4 7,3 7,3 7,3 7,5 7,3 7,3 ledningsevne ms/m permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l total hårdhed ºdH 15 natrium mg Na/l kalium mg K/l ammonium mg NH 4 /l 0,73 0,55 0,39 0,56 0,60 0,62 0,56 jern mg Fe/l 2,3 2,3 4,1 1,7 1,5 1,6 1,7 mangan mg Mn/l 0,140 0,140 0,080 0,110 0,100 0,130 0,100 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l nitrat mg NO 3 /l 0,14 <0,01 0,02 <0,1 <0,1 <0,1 <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,0070 0,0090 0,0100 0,0050 <0,005 <0,005 0,015 total fosfor mg P/l 0,35 0,35 0,03 0,29 0,28 0,35 0,31 fluorid mg F/l 0,37 0,30 0,25 0,39 0,36 0,38 0,49 Ilt mg O 2 /l 0,5 0,6 0,6 0,4 0,7 0,6 0,20 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l svovlbrinte mg H 2 S/l 0,02 0,03 <0,01 <0,01 <0,01 0,02 0,010 methan mg CH 4 /l 0,31 0,42 <0,01 0,2 0,18 0,01 0,35 nikkel mg Ni/l <1 <1 <1 <2 <2 <0,05 <0,1 NVOC mg C/l 4,11 3,71 2,32 3,91 3,78 1,74 3,6 pesticider* i.p i.p. i.p. klorerede opløsningsmidler i.p. i.p. klorfenoler aromatiske kulbrinter i.p. i.p. i.p = ikke påvist * Indtil 1998: 8 pesticider, herefter 25 pesticider i.h.t. Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol 148 b ilag blad 8 Måløv Vandværk

153 Måløv Vandværk - månedlig udpumpning og elforbrug m Nyt vandværk kwh jan/93 jul/93 jan/94 jul/94 jan/95 jul/95 jan/96 jul/96 jan/97 jul/97 jan/98 jul/98 jan/99 jul/99 jan/00 jul/00 udpumpning elforbrug Måløv Vandværk - månedlig skyllevandsforbrug m 3 Nyt vandværk % af udpumpning 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 jan/93 jul/93 jan/94 jul/94 jan/95 jul/95 jan/96 jul/96 jan/97 jul/97 jan/98 jul/98 jan/99 jul/99 jan/00 jul/00 skyllevandsforbrug skyllevandsforbrug i % af udpumpning bilag blad 9 Måløv Vandværk 149

154 Bilag Lautrup Vandværk Ballerup Kommune har siden sidst i 1980 erne forsøgt at finde en egnet kildeplads til et nyt vandværk. På baggrund af positive undersøgelsesresultater fra en prøveboring ved Sømosen fik Ballerup Kommune i foråret 2000 en endelig indvindingstilladelse på m 3 fra Københavns Amt. Lautrup Vandværk Matrikel nr. 25g Ballerup By, Ballerup Klausdalsbrovej 629 Standatkode: ,00 Lautrup vv Københavns Amt har i indvindingstilladelsen opstillet en række vilkår af indvindingsmæssig karakter. For at opfylde vilkårene har Ballerup Kommune bl.a. etableret en overvågningsboring ved Dyregårdsvej for at følge, om pumpningen trækker forurening ind mod indvindingsboringerne. Endvidere kræver Københavns Amt, at indvindingen ikke sænker vandspejlet under kote 8 m. Kommunen modificerede prøveboringen og fik etableret yderligere 2 boringer i området. Alle 3 indvindingsboringer er åbne kalkboringer og over 100 m dybe. Forerørene i boringerne stikker noget dybere end normalt, hvilket gør, at jernindholdet i råvandet er mere end halveret, og manganindholdet er reduceret ca. 70%. Samtidigt er indholdet af naturligt organiske stof også reduceret væsentligt. For at minimere risikoen for, at der i det nye vandværk ville opstå problemer med fjernelse af mangan og ammonium, etablerede kommunen et pilotanlæg, som bestod af en række filterforsøg. For at få de bedst mulige garantier indgik resultaterne af forsøgene som en del af udbudsmaterialet omkring totalentreprisen på opførelsen af vandværket. Det blev besluttet, at det nye vandværk skulle ligge ved Klausdalsbrovej, og i foråret 2001 begyndte anlægsarbejdet. 150 bilag blad 1 Lautrup Vandværk

155 Antal boringer 3 Indvindingstilladelse m 3 /år gældende til 2010 Værkets terrænkote 40 Beluftningsmetode Lukket iltningskammer med indblæsning af atmosfærisk luft Reaktionsbassin Nej Filtrering Åben filtrering med et forfilter og et efterfilter Forfilter-opbygning 50 cm bærelag (3-35 mm) - 65 cm kvarts (2-3 mm) 30 cm antracit (3,5-7,5 mm) - h=145 cm Efterfilter-opbygning 60 cm bærelag (2-35 mm) - 85 cm kvarts (1,4-2,2 mm) h=145 cm Forfilterareal 15,2 m 2 Efterfilterareal 15,2 m 2 Filterhastighed 4,6 m/h ved normal drift Filterkapacitet 70 m 3 /h ved normal drift Skyllemetode Forfilter: 8 minutter luft -6 minutter vand Efterfilter: 3 minutter luft - 4 minutter vand Skyllepumpe/-blæser Grundfos CLM 200/400 m 3 /h 12 mvs - Robusch L41/2P Beluftning Robusch S15/1c Skyllefrekvens Forfilter pr m 3 - efterfilter pr m 3 Skyllevandsafledning Genanvendelse/Kloak Rentvandsbeholder 500 m 3 Rentvandspumper 2 stk. Grundfos CR 90-90m 3 /h 30,3 mvs Rentvandskapacitet 180m 3 /h ved et vandtryk på m.o.h. Vandtryk i afgang 65 m.o.h. (22 mvs) Nødstrømsanlæg Nej Styring (SRO) Frekvensstyring på rå- og rentvandspumper samt beluftning Driftsafdelingen har etableret råvandsstationerne, anlagt råvandsledningerne frem til vandværket samt forbundet vandværket til den eksisterende forsyningsledning langs Datastien. Teknisk vurdering Værket er helt nyt, og teknisk set i meget god stand, med gode velafprøvede komponenter. Kommunen har fået et flot, velfungerende vandværk, der fuldt ud lever op til dagens standard. Efter en vellykket indkøring er kommunen netop begyndt at pumpe drikkevand ud i ledningsnettet. Der er endnu ikke foretaget rutinemæssige analyser af det udsendte vand, derfor indgår tabel over rentvandsanalyser ikke i bilaget om Lautrup Vandværk. bilag blad 2 Lautrup Vandværk 151

156 Dgu-nr Vandværksbetegnelse boring 1 boring 2 boring 3 Anlægsår 1996/ Terrænkote DNN ,7 Boredybde (m.u.t) Niveau for kalk (m.u.t) Niveau for kalk, DNN 3 4 2,7 Forerørsdimension 250 mm *) 250 mm 250 mm Forerørsmateriale PVC *) PVC PVC Forerørsdybde (m.u.t) Ydelse pr. m afsænkning 9 m 3 /h 6 m 3 /h 12 m 3 /h Rovandspejl (m.u.t) 13,2 21,0 20,8 Pejledato juni 2000 december 2000 marts 2002 Grundvandspumpe SP 30-5 SP 30-5 SP 30-5 Pumpeniveau (m.u.t.) Pumpeydelse (m3/time) Indstrømningsniveau (m.u.t) 41 25% % % % % % % >110 15% >55 10% * boringen udbygget med 200 mm stålrør fra m.u.t. Rentvandspumper og skyllevandspumpe 152 b ilag blad 3 Lautrup Vandværk

157 Lautrup Vandværk - principdiagram for vandbehandling Lautrup Vandværk - principdiagram for filterautomatik bilag blad 4 Lautrup Vandværk 153

158 Boringskontrol Lautrup Vandværk - boring 1 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer / / /00 ph 7,4 7,1 7,0 ledningsevne ms/m permanganattal mg KMnO 4 /l inddampningsrest mg/l calcium mg Ca/l magnesium mg Mg/l total hårdhed ºdH natrium mg Na/l kalium mg K/l 2,4 2,4 ammonium mg NH 4 /l 0,23 0,23 0,21 jern mg Fe/l 1,4 1,1 1,7 mangan mg Mn/l 0,031 0,036 bicarbonat mg HCO 3 /l klorid mg Cl/l sulfat mg SO 4 /l 11 9 nitrat mg NO 3 /l <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,011 total fosfor mg P/l 0,035 0,058 fluorid mg F/l 0,62 0,47 Ilt mg O 2 /l 1,8 2,3 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l 5 6 svovlbrinte mg H 2 S/l 0,023 0,007 0,009 methan mg CH 4 /l 0,047 0,069 0,130 nikkel mg Ni/l 0,16 NVOC mg C/l 3,47 3,50 pesticider klorerede opløsningsmidler klorfenoler aromatiske kulbrinter i.p.* *43 pesticider - DTI i.p = ikke påvist Oversigtstavle 154 b ilag blad 5 Lautrup Vandværk

159 Boringskontrol Lautrup Vandværk - boring 2 - dgu.nr Lautrup Vandværk - boring 3 - dgu.nr dato for udtagelse af vandprøve dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 13374/00 Analysenummer 14931/00 ph 7,4 ledningsevne ms/m 74 permanganattal mg KMnO 4 /l 10 inddampningsrest mg/l 470 calcium mg Ca/l 60 magnesium mg Mg/l 16 total hårdhed ºdH 12 natrium mg Na/l 67 kalium mg K/l 5 ammonium mg NH 4 /l 0,63 jern mg Fe/l 1,2 mangan mg Mn/l 0,012 bicarbonat mg HCO 3 /l 420 klorid mg Cl/l 35 sulfat mg SO 4 /l 18 nitrat mg NO 3 /l <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,028 total fosfor mg P/l 0,006 fluorid mg F/l 2,00 Ilt mg O 2 /l 0,7 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l 0 svovlbrinte mg H 2 S/l 0,01 methan mg CH 4 /l nikkel mg Ni/l 0,85 NVOC mg C/l 3,3 ph 7,2 ledningsevne ms/m 64 permanganattal mg KMnO 4 /l 14 inddampningsrest mg/l 406 calcium mg Ca/l 74 magnesium mg Mg/l 2 total hårdhed ºdH 13 natrium mg Na/l 24 kalium mg K/l 2 ammonium mg NH 4 /l 0,35 jern mg Fe/l 2,4 mangan mg Mn/l 0,051 bicarbonat mg HCO 3 /l 370 klorid mg Cl/l 26 sulfat mg SO 4 /l 18 nitrat mg NO 3 /l <0,004 nitrit mg NO 2 /l 0,02 total fosfor mg P/l 0,047 fluorid mg F/l 0,73 Ilt mg O 2 /l 0,2 aggr. kuldioxid mg CO 2 /l <2 svovlbrinte mg H 2 S/l 0,09 methan mg CH 4 /l 0,059 nikkel mg Ni/l 1,8 NVOC mg C/l 4,1 pesticider klorerede opløsningsmidler klorfenoler aromatiske kulbrinter pesticider klorerede opløsningsmidler klorfenoler aromatiske kulbrinter i.p. i.p. i.p. i.p. i.p = ikke påvist bilag blad 6 Lautrup Vandværk 155

160 Bilag Hanevad Pumpestation Hanevad Pumpestation blev i samarbejde med Herlev Kommune etableret i Ballerup Kommune havde ikke udsigt til at få tilladelse til at indvinde de nødvendige mængder vand, og det blev besluttet, at leverancer fra Københavns Vandforsyning skulle være basis for udbygningen af vandforsyningen. Desuden var der på det tidspunkt, som følge af den kraftige befolkningstilvækst, et nært forstående problem med at kunne dække det maksimale timeforbrug. Vandet fra Lejreledningen, som ved et relativt lavt tryk transporterer vandet fra Lejre Vandværk til kommunegrænsen via et bygværk i Hvissinge, skal pumpes ud i ledningsnettet med et væsentligt højere tryk. (se side 23). Hanevad Pumpestation Vandet ankommer til pumpestationen i en 600 mm Bonnaledning, og alt efter forbrug og styring løfter 1 eller 2 pumper vandet ca m og leder det via en 500 mm Bonnaledning ud i ledningsnettet. Matrikel nr. 14cp Skovlunde By, Skovlunde Tonsbakken 20 Pumpestationen er ved normal drift reelt overflødig, men af hensyn til forsyningssikkerheden skal den hele tiden være klar til brug. For hele tiden at skifte vandet i Hvissingeledningen ud, fungerer Hanevad Pumpestation fortsat hver dag i spidsbelastningstimerne. Der er etableret frekvensstyring på én af de 3 pumper, hvilket betyder, at der trinløst kan pumpes vand ud efter behov. Stiger behovet, sættes yderligere en pumpe i drift. Pumpestationen har den fornødne pumpekapacitet til, på et vilkårligt tidspunkt, at kunne dække vandforbruget i forsy- 156 b ilag blad 1 Hanevad Pumpestation

161 Pumper 3 stk. Trium centrifugalpumper a 445 m 3 /h 34 mvs Udpumpningskapacitet ca. 600 m 3 /h (ledningsnettet den begrænsende faktor) Stationens terrænkote 12 Vandtryk i tilgang 40 m.o.h (28 mvs) Vandtryk i afgang m.o.h (55-60 mvs) Nødstrømsanlæg Nej Styring (SRO) 1 pumpe frekvensstyret ningsområdet ved normal drift. Der vil dog opstå et kritisk tryk i ledningsnettet, hvis alle 3 pumper yder det maksimale, og pumpestationen kan derfor ikke alene dække vandbehovet i spidsbelastningstimerne. Teknisk vurdering Teknisk set er pumpeinstallationerne i god teknisk stand, men overdimensioneret. Selve bygningen er i relativ god stand. Det er planlagt, at vinduespartier og tag skal udskiftes inden for den nærmeste fremtid samt, at pumpeinstallationerne udskiftes så de svarer til nutidens vandbehov. 3 stk. centrifugalpumper bilag blad 2 Hanevad Pumpestation 157

162 Hanevad Pumpestation - principdiagram Herlev kommunes pumpeinstallation til højre 158 b ilag blad 3 Hanevad Pumpestation

163 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 911/ / / / / / /98 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU 0,25 0,4 <0,05 0,07 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 6,8 7,3 11,9 6,9 11,4 7,2 10,4 7,5-8,5 ph 7,6 7,7 7,6 7,8 7,8 7,9 7,7 >30 Ledningsevne ms/m Permangattal mg KMnO 4 /l Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,10 Jern mg Fe/l 0,02 0,03 0,09 <0,01 0,01 <0,01 0,01 0,02 Mangan mg Mn/l <0,002 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 3,4 4,2 3,6 3,3 3,8 4,1 3,2 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,002 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,15 Total fosfor mg P/l 0,01 <0,02 <0,01 <0,01 0,02 <0,01 0,02 1,5 Fluorid mg F/l 0,63 0,63 0,67 0,80 Ilt mg O 2 /l 9,3 7,4 10,0 7,2 2 Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l Nikkel μg Ni/l <1 <2 <2 1,72 Organisk kulstof mg C/l 2,29 1,76 1,77 <2 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen ingen ingen 2 ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen 11 3 ingen 1 ingen 3 bilag blad 4 Hanevad Pumpestation 159

164 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 1241/ / / /01 5 Farve mg Pt/l 4 2,5 5 0,3 Turbiditet FTU 0,83 0,16 0,21 Lugt - ingen Smag - ingen Temperatur C 6,8 11,9 7,0 7,0 7,5-8,5 ph 7,7 7,5 7,8 >30 Ledningsevne ms/m ,1 Permangattal mg KMnO 4 /l Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,004 0,10 Jern mg Fe/l <0,01 0,15 0,065 0,013 0,02 Mangan mg Mn/l <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 2,8 4,0 4,9 4,0 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,005 <0,005 <0,003 <0,003 0,15 Total fosfor mg P/l 0,05 <0,01 <0,005 <0,005 1,5 Fluorid mg F/l 0,64 0,81 0,67 Ilt mg O 2 /l 8,0-2 Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l Nikkel μg Ni/l <2 0,71 1,2 Organisk kulstof mg C/l <1 1,86 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen 760* 1 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen b ilag blad 5 Hanevad Pumpestation

165 Bilag Skovvej Pumpestation Allerede i 1952 blev Ballerup Kommune koblet til Københavns Vandforsynings transportledning, der leder drikkevand fra Vandværket ved Søndersø og Slangerup Vandværk ind til København. Den oprindelige pumpestation blev opført for at forsyne Egebjergområdet lokalt. I 1958 blev stationen udbygget, og der blev etableret forbindelse til hovedledningsnettet for hele forsyningsområdet. Skovvej Pumpestation Byudviklingen i den vestlige del af forsyningsområdet (Måløv Knudepunkt) krævede en øget kapacitet, og i 1992 blev den nuværende pumpestation etableret. Pumpestationen er opbygget således, at op til 6 pumper suger og løfter vandet samt leder det ud på ledningsnettet via 2 selvstændige afgangsledninger. Den ene afgangsledning leder vandet mod vandtårnet, mens den anden afgangsledning leder vandet mod Måløv, hvor der i forbindelse med den nye pumpestation blev etableret en vandmotorvej fra Skovvej gennem Hjortespringkilen til Ballerup Byvej. Matrikel nr. 121a Ballerup By, Ballerup Skovvej 142 Udpumpningen mod Måløv og Smørumnedre reguleres efter en trykmåler, der er placeret i Rytterkær. Måløvområdet er med kontraventiler afspærret fra vandtårnszonen, men i nødsituationer kan en motorventil ved Jonstrupvej åbnes, og vand fra tårnzonen med lavere tryk kan ledes mod Måløv. bilag blad 1 Skovvej Pumpestation 161

166 Pumper 6 stk. centrifugalpumper: 2 stk. Iron á 200 m3/h 16 mvs 4 stk. Trium á 150 m3/h 22 mvs Udpumpningskapacitet ca m 3 /h Stationens terrænkote 29 Vandtryk i tilgang 49 m.o.h (20 mvs) Vandtryk i afgang Mod Måløv: 63 m.o.h (34 mvs) Mod Ballerup: 66 m.o.h. (37 mvs) Nødstrømsanlæg Nej Styring (SRO) Frekvensstyring på 2 pumper Teknisk vurdering Pumpestationen er i meget god teknisk stand både med hensyn til bygning og pumpeinstallationer. Afgangsledning mod Måløv til højre og afgangsledning mod Ballerup til venstre. 162 b ilag blad 3 Skovvej Pumpestation

167 Skovvej Pumpestation - principdiagram 6 stk. centrifugalpumper bilag blad 3 Skovvej Pumpestation 163

168 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 2216/ / / / / / /98 5 Farve mg Pt/l 6 5 0,3 Turbiditet FTU 0,2 0,2 0,1 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 8,3 12,6 7,4 11 8,5 10,8 8,5 7,5-8,5 ph 7,5 7,5 7,8 7,6 7,7 7,7 7,7 >30 Ledningsevne ms/m Permangattal mg KMnO 4 /l Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 <0,01 0,10 Jern mg Fe/l 0,02 0,02 <0,01 0,13 <0,01 0,02 <0,01 0,02 Mangan mg Mn/l <0,002 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1,4 1,9 1,8 1,7 1,7 1,5 1,4 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,002 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 0,15 Total fosfor mg P/l <0,01 <0,01 <0,02 0,01 <0,01 0,02 <0,01 1,5 Fluorid mg F/l 0,39 0,37 0,43 Ilt mg O 2 /l 9,4 9,8 9,5 2 Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l 6 <2 <2 Organisk kulstof mg C/l 2,42 2,35 2,35 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen ingen ingen ingen 2 ingen ingen Manometer på afgangsledning 164 b ilag blad 4 Skovvej Pumpestation

169 Rentvandsanalyser - normal og udvidet kontrol Tilladelig værdi ved afgang fra vandværk dato for udtagelse af vandprøve Analysenummer 6348/ / / / / / /01 5 Farve mg Pt/l ,3 Turbiditet FTU 0,3 0,33 0,20 Lugt ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Smag ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen Temperatur C 9,5 8,5 9,6 8,7 9,0 8,0 10,0 7,5-8,5 ph 7,7 7,7 7,6 7,8 7,7 7,8 7,7 >30 Ledningsevne ms/m Permangattal mg KMnO 4 /l Inddampningsrest mg/l Calcium mg Ca/l Magnesium mg Mg/l Total hårdhed dh Natrium mg Na/l Kalium mg K/l ,05 Ammonium mg NH 4 /l <0,01 <0,01 <0,01 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 0,10 Jern mg Fe/l 0,02 0,01 <0,03 0,062 <0,008 0,031 <0,009 0,02 Mangan mg Mn/l <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 <0,005 Bicarbonat mg HCO 3 /l Klorid mg Cl/l Sulfat mg SO 4 /l Nitrat mg NO 3 /l 1,2 1,7 1,7 1,9 1,6 1,6 <0,01 Nitrit mg NO 2 /l <0,005 <0,005 <0,005 <0,003 <0,003 <0,003 <0,003 0,15 Total fosfor mg P/l <0,01 <0,01 0,02 <0,003 0,006 0,0045 0,005 1,5 Fluorid mg F/l 0,4 0,53 0,54 0,47 Ilt mg O 2 /l 9,4 9, Aggressivt kuldioxid mg CO 2 /l ,01 Methan mg CH 4 /l <0,01 <0,01 0,01 <0,01 20 Nikkel μg Ni/l 5 <2 0,25 0,44 Organisk kulstof mg C/l 2,54 2,31 2,20 1,90 ikke målelig Coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen ikke målelig Termotolerante coliforme bakterier pr. 100 ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 5 Kimtal, 37 C pr. ml ingen ingen ingen ingen ingen ingen ingen 50 Kimtal, 21 C pr. ml ingen ingen Manometer på tilgangsledning tilkoblet SRO-anlægget bilag blad 5 Skovvej Pumpestation 165

170 Bilag Fo rsy n i n g s o m r å d e r Hirsebakkens Vandværk Smørumvang Vandværk Måløvhøj Vandværk Smørumovre Vandværk Søagerskolens Vandværk Ledøje Vandværk Ballerup Kommunes vandforsyningsgrænse jvf. Ballerup Kommunes Vandforsyningsplan , maj Ballerup Kommunes vandforsyningsgrænse jvf. Overenskomst mellem Ballerup-Måløv kommune og Ledøje-Smørum kommune, vedrørende levering af vand fra Ballerup-Måløv kommunes vandforsyning til dele af Ledøje-Smørum kommune, september b i l a g F o r s y n i n g s o m r å d e r 171

171 Ballerup Kommune Teknisk Forvaltning Hold-an Vej Ballerup Tlf Fax [email protected]