VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE December 2006 KØBENHAVNS KOMMUNE Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kalvebod Brygge København V Telefon Telefax miljoe@ tmf.kk.dk

2 VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE December 2006

3 Titel: Udgiver: Konsulent: Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006 Vedtaget af Borgerrepræsentationen 14. december 2006 Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 DK 1502 København K Postbox 259 E-post: [email protected] KE Vand A/S Udgivelse: December 2006 Kortgrundlag: Copyright, Stadskonduktørembedet i København og KE Vand

4 FORORD København vil fortsat være i front på vandforsyningsområdet. Det er sikret gennem den nye Vandforsyningsplan 2006, som er en revision af vandforsyningsplanen fra De fleste kommuner i Danmark er selvforsynende med drikkevand fra egne områder. Det er imidlertid ikke tilfældet for København. Københavns Energi leverer drikkevand til københavnerne og henter vandet fra boringer på store dele af Sjælland. Det betyder, at vi som københavnere har en stor forpligtelse til at spare på vandet. Det betyder også, at vi skal prøve at tænke nyt. Er det fx altid nødvendigt at anvende vand af drikkevandskvalitet? Kan vand, der ikke er underlagt lovgivningens krav om drikkevandskvalitet (regnvand, oppumpet grundvand o.s.v.), i visse situationer bruges i stedet? Vandforsyningsplan 2006 handler om, hvordan vi sikrer høj vandkvalitet, forsyningssikkerhed og undgår vandspild i København. Endvidere handler planen om, hvad vi trods alt gør, for at anvende den begrænsede vandressource, vi har i byen.vandforsyningsplan 2006 sætter derfor initiativer i gang på flere fronter. Indsatsen for at spare på vandet i de københavnske husholdninger fortsættes og udbygges. Det gør vi, fordi husholdningsforbruget i 2004 lå på 123 liter pr. person pr. døgn, hvilket stadig er for højt. Vi arbejder derfor videre med de gode erfaringer, vi har med installation af individuelle vandmålere. Som noget nyt satser vi også på installation af flere vandbesparende toiletter. Vi gennemsøger vandledningerne for huller og lægkager og vi renoverer vandledningerne i byen, så vi undgår vandspild. Målet er, at der indenfor 20 år skal ske en reduktion af vandtabet og dermed en forbedring af forsyningssikkerheden på 25%. Vi ønsker at etablere en supplerende drikkevandsindvinding indenfor kommunen. Målet ligger i direkte forlængelse af, at København skal være en bæredygtig storby. Derfor er det også et mål i Vandforsyningsplan 2006, at anvendelsen af vand, der ikke er underlagt lovgivningens krav om drikkevandskvalitet skal udgøre h.h.v. 2% af det samlede vandforbrug i 2011 og 4% i Endelig har vi med Vandforsyningsplan 2006 sat som et mål, at borgere, institutioner og erhverv til enhver tid på en let tilgængelig måde skal kunne får opdateret viden om drikkevandskvaliteten. Og desværre men også selvfølgelig har vi med Vandforsyningsplan 2006 sikret, at det gode samarbejde med Københavns Energi omkring sikring af vandforsyningen mod hærværk og terror fortsætter og udbygges, bl.a. ved løbende opdatering af beredskabsplaner. Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester VANDFORSYNINGSPLAN

5 2 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 0. INDLEDNING 5 1. SAMMENFATNING AF PLANMÅL GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN FORSYNINGSFORHOLD GENERELT LEDNINGSNETTET VANDFORBRUG VANDTAB/LÆKAGE VANDBESPARENDE TILTAG SEKUNDAVAND/REGNVAND VANDKVALITET KUNDESERVICE FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB BAGGRUND HISTORISK BAGGRUND INDVINDINGS- OG FORSYNINGSSTRUKTUR VANDFORBRUG OG LEVERANCER RAMMER OG FORUDSÆTNINGER LOVGRUNDLAG DE OVERORDNEDE RAMMER MÅLSÆTNINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE SERVICEMÅL OG KUNDEFOKUS STATUS GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN FORSYNINGSFORHOLD GENERELT LEDNINGSNETTET VANDFORBRUG VANDTAB/LÆKAGE VANDBESPARENDE TILTAG SEKUNDAVAND/REGNVAND VANDKVALITET KUNDESERVICE FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB PLAN GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN FORSYNINGSFORHOLD GENERELT LEDNINGSNETTET VANDFORBRUG VANDTAB/LÆKAGE VANDBESPARENDE TILBAG SEKUNDAVAND/REGNVAND VANDKVALITET KUNDESERVICE FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB 62 VANDFORSYNINGSPLAN

7 5.11 MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB ØKONOMI PRISEN PÅ VAND ØKONOMISK EFFEKT AF REDUCERET VANDFORBRUG ØKONOMIPLAN 67 4 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

8 0. INDLEDNING Vandforsyningsplan 2006 udgør tredje generation af Københavns Kommunes vandforsyningsplaner. Planen fastlægger rammerne for vandindvindingen og vandforsyningen indenfor kommunegrænsen. Planperioden er 4-årig ( ), mens planens samlede tidshorisont er 12 år fra 2006 til Ifølge vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning m.v.) skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg vandforsyningen skal bygges på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. De nærmere retningslinier er fastsat i bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Al drikkevandsforsyning i Københavns Kommune leveres af Københavns Energi, Vand (herefter KE Vand). Med virkning fra 1. januar 2005 blev Københavns Energi omdannet til et 100 % kommunalt ejet aktieselskab. De tidligere vandforsyningsplaner er således udarbejdet af Københavns Energi, men efter omdannelsen til aktieselskab er opgaven flyttet til Miljøkontrollen i Københavns Kommune, som er myndighed på området. Vandforsyningsplanen udarbejdes i overensstemmelse med gældende planer i Københavns Kommune. Det drejer sig specielt om den gældende regionplan, kommuneplan, grundvandsplan og Agenda 21-plan. De eksterne og interne rammer for planen er beskrevet i afsnit 3. Med baggrund i de gældende rammer fastsatte det daværende Miljø- og Forsyningsudvalg i på grundlag af et ideoplæg - en række overordnede mål for vandforsyningsplanlægningen. Disse mål udgør sammen med gældende servicemål for vandforsyningen udgangspunktet for nærværende plan. I planens statusdel (afsnit 4) beskrives indsatsen på vandforsyningsområdet fra vedtagelsen af Vandforsyningsplan 2001 til og med Heri gøres der rede for, i hvilket omfang de i denne plan opstillede mål er blevet opfyldt. I plandelen (afsnit 5) beskrives, hvorledes de opstillede planmål vil blive søgt realiseret, og hvorledes de enkelte aktiviteter vil blive finansieret. Økonomien i planen er beskrevet i afsnit 6. VANDFORSYNINGSPLAN

9 6 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

10 1. SAMMENFATNING AF PLANMÅL De overordnede mål i Vandforsyningsplan 2006 blev fastsat af det daværende Miljø- og Forsyningsudvalg i 2005 på baggrund af et ideoplæg. Nedenfor er de enkelte mål i planen oplistet fordelt på de områder, som planen behandler. 1.1 GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN Mål: Der skal i planperioden etableres en supplerende drikkevandsindvinding i Københavns Kommune. Med udgangspunkt i Københavns Kommunes Grundvandsplan 2005 vil aktiviteterne med henblik på at etablere drikkevandsindvinding indenfor kommunegrænsen blive fortsat. Det betyder, at kortlægningen af grundvandsressourcerne i kommunen videreføres med henblik på at vurdere mulighederne for at etablere en kvalitets- og naturmæssigt bæredygtig vandindvinding. Endvidere vil de mulige nødvendige investeringer til behandlings- og distributionsanlæg ved etablering af en drikkevandsindvinding i København blive undersøgt. Anlægsmæssige forundersøgelser udføres af KE Vand, mens kortlægningen af forureningstrusler varetages af Miljøkontrollen. Retningslinierne for udnyttelsen af vandressourcerne i Københavns Kommune er fastsat i Grundvandsplan 2005, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i efteråret FORSYNINGSFORHOLD GENERELT Der er ikke opstillet specifikke nye mål omkring forsyningsforhold generelt. Der er således lagt op til en fastholdelse af den eksisterende forsyningsstruktur, hvor alt drikkevand leveres af KE Vand. Principperne i det eksisterende forsyningssystem fastholdes med transportledninger fra de 7 vandværker til byens højdebeholdere og forsyningsledninger. En oversigt over KE Vands anlæg og aftagerkommuner findes på figur LEDNINGSNETTET Mål: Der skal indenfor 20 år ske en reduktion i vandtabet og hermed en forbedring i forsyningssikkerheden på 25 % gennem fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for ledningsrenovering. Mål: Der skal i første halvdel af planperioden gennemføres en undersøgelse til belysning af effekten på KE Vands ledningsnet af en fortsat reduktion i vandforbruget. Ifølge Vandforsyningsplan 2001 skal der opretholdes en renoveringstakt svarende til, at hele ledningsnettet er renoveret over en 100-årig periode. Renoveringstakten har været fastlagt ud fra, hvad man skønnede nødvendigt for at sikre en høj forsyningssikkerhed VANDFORSYNINGSPLAN

11 gennem en fortsat fornyelse af ledningsnettet. Ligeledes var udgangspunktet at fastholde det lave vandtab i ledningsnettet i København sammenlignet med andre vandforsyninger. Den nuværende renoveringstakt indebærer en fortsat foryngelse af ledningsnettet, hvorfor antallet af lækager alt andet lige vil falde yderligere i de kommende år. Hvis vandforbruget falder væsentligt, vil ledningsnettet være overdimensioneret med heraf følgende længere opholdstider og langsommere vandstrømme. Det skal derfor undersøges, om dette vil kunne få en indflydelse på opretholdelsen af forsyningstryk eller på vandkvaliteten. 1.4 VANDFORBRUG Mål: Der er i Vandforsyningsplan 2006 følgende mål for enhedsforbrug: Måltal for 2010 jf. VFP 2001 og Kommuneplan 2005 Uændret måltal for 2010 jf. VFP 2006 Fremskrivning af måltal for 2018 Kategori Enhedsforbrug (Liter pr. indbyg. pr. døgn) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug I alt Mål: I planperioden skal der gennemføres beregninger på, hvad der skal til, for at målet om et husholdningsforbrug på 110 liter/indbygger/døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning. Målsætningen for vandforbruget i 2010 blev opstillet allerede i 1992 efter en periode, hvor en målrettet indsats havde medført mærkbare og fortsatte reduktioner i vandforbruget. Indenfor de seneste år har det imidlertid vist sig stadig vanskeligere at fastholde den positive udvikling. Dette skyldes først og fremmest, at de største potentialer for vandbesparelser allerede er udnyttet. En tendens på landsplan til et stigende husholdningsforbrug, som blandt andet kan henføres til anskaffelse af vandforbrugende indbo og installationer, kan muligvis også påvirke udviklingen i København og dæmpe effekten af de vandbesparende gevinster. Københavns Kommune ønsker imidlertid at fastholde ambitionen fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan Derfor fastholdes enhedsforbrug fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan 2005 også som mål for 2010 i VFP 2006, men målene forlænges til også at være mål i Samtidig skal der i planperioden gennemføres beregninger på, hvad der skal til (økonomisk, fysisk, andet) for at målet på 110 liter pr. indbygger pr. døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning. 8 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

12 1.5 VANDTAB/LÆKAGE Mål: Den nuværende frekvens af lækagesøgning, hvor hele ledningsnettet gennemgås over en 4-årig periode, vil blive videreført. På baggrund af erfaringerne herfra vil den fremtidige lækagesøgningsfrekvens blive fastlagt under hensyntagen til på den ene side at fastholde et lavt vandtab, på den anden side at sikre en optimal økonomisk drift. For at reducere vandtabet fra byledningsnettet har KE Vand siden maj 2000 over en fireårig periode udført en systematisk gennemgang af ledningsnettet for påvisning af skjulte lækager. Lækagesøgningen foregår ved områdeundersøgelser, hvor vandtabet i et område registreres, hvorefter eventuelle lækager bliver fundet ved hjælp af elektronisk lytteudstyr. I områdeundersøgelserne indgår endvidere tilstandsvurdering af ledningsnettet og kapacitetsmålinger på brandhaner. 1.6 VANDBESPARENDE TILTAG Mål: Der skal gennem vandbesparende tiltag opnås en årlig reduktion i vandforbruget på m 3 eller 1 af det samlede vandforbrug i Københavns Kommune. Til opnåelse af det opstillede mål for reduktion i vandforbruget afsættes en pulje på 2 mio. krone årligt. Det afsatte beløb skal anvendes til vandbesparende tiltag i form af støtte til installation af individuelle vandmålere i etageejendomme samt vandbesparende toiletter. De pædagogiske aktiviteter på Vand- og Energiværkstedet vil blive videreført og vil blandt andet bidrage til bevidstgørelse omkring vandforbrug hos skolebørn. Også oplysningskampagner rettet mod forskellige målgrupper vil blive videreført. 1.7 SEKUNDAVAND/REGNVAND Mål: Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 2 % af det samlede vandforbrug i 2011 og 4 % i Til opnåelse af det opstillede mål for anvendelsen af sekundavand afsættes en pulje på 2 mio. kr. årligt til støtte til etableringen af anlæg for sekundavand. Ordningen evalueres efter 2 år, hvorefter puljebeløbet kan justeres. Ved sekundavand forstås vand, der ikke er underlagt lovgivningens krav om drikkevandskvalitet, herunder oppumpet grundvand, regnvand, genanvendelse af procesvand, overfladevand mv. Grundvandsplan 2005 indeholder en retningslinie om, at anvendelsen af sekundavand skal øges. KE Vand administrerer den afsatte pulje. Erfaringerne med anvendelsen af sekundavand og genanvendelsen af regnvand samt den konkrete viden om potentialet og interessen for etableringen af sådanne anlæg er begrænset. Derfor skal der i de første år i planperioden gennemføres en behovsanalyse og fastsættes kriterier for tildeling af støttemidlerne. Disse VANDFORSYNINGSPLAN

13 fastsættes i et samarbejde mellem KE Vand og Miljøkontrollen. Herefter vil der blive gennemført en informationskampagne om ordningen, så de første erfaringer med ordningen kan evalueres af KE Vand og Miljøkontrollen efter 2 år. Erfaringerne kan eventuelt medføre en justering af det afsatte beløb. 1.8 VANDKVALITET Mål: Vandforsyningen til København skal være baseret på indvinding af grundvand, som ved en simpel vandbehandling med iltning og dobbelt filtrering overholder kvalitetskravene til drikkevand. Mål: 95% af drikkevandet skal være fremstillet ved simpel vandbehandling af rent grundvand. Mål: Antallet af overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året. Målsætningen om at basere drikkevandsfremstillingen på rent grundvand er i overensstemmelse med den nationale politik på området. Opretholdelsen af en vandforsyning baseret på rent grundvand forudsætter, at der til stadighed gennemføres en langsigtet og målrettet indsats for at beskytte de grundvandsressourcer, som drikkevandsforsyningen er baseret på. For at opretholde kravene til forsyningssikkerhed som beskrevet ovenfor opretholder KE Vand et forsyningsberedskab baseret på et anlæg for behandling af overfladevand på Værket ved Regnemark. Det betyder, at en mindre del af drikkevandsforsyningen (under 5 %) stammer fra behandlet overfladevand, hvorfor det er nødvendigt at anvende klor i vandbehandlingen på værket for at forhindre bakterievækst. Overfladevandet opfylder de lovfastsatte kvalitetskrav, og blandes i øvrigt med grundvand. Der gennemføres dagligt analyser af drikkevandets kvalitet i overensstemmelse med drikkevandsbekendtgørelsen. Drikkevandskvaliteten undersøges ved hovedledningernes tilgang til byledningsnettet samt udvalgte taphaner på byledningsnettet. 1.9 KUNDESERVICE Mål: Borgere, institutioner og erhverv skal til enhver tid på en let tilgængelig måde kunne få opdateret viden om drikkevandskvaliteten. Mål: Følgende maksimumtider for genopretning ved brudhændelser skal overholdes: 24 timer for hovedledninger 4-6 timer for forsyningsledninger 2-4 timer for stikledninger KE Vand informerer om vandkvaliteten i henhold til de lovfastlagte bestemmelser herom. KE Vands hjemmeside bliver løbende opdateret om væsentlige vandkvalitetsparametre. Ligeledes orienteres de kommuner, som modtager vand fra KE Vand, om vandkvaliteten gennem udsendelse af et halvårligt nyhedsbrev. 10 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

14 1.10 FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB Mål: Af hensyn til opretholdelsen af forsyningssikkerheden skal KE Vand råde over en indvindingsret og -kapacitet på 125 % af vandforbruget. Mål: Vandindvindingen og vandbehandlingen skal på sigt omlægges, så det ikke længere er nødvendigt at anvende klor i drikkevandsproduktionen i forbindelse med anvendelse af overfladevand. Mål: Vandforsyningen sikres mod forsyningssvigt eller forurening som følge af hærværk eller terrorhandlinger. Forsyningen af København med drikkevand er meget højt prioriteret. Københavns Kommune opdaterer således løbende i samarbejde med KE Vand de gældende beredskabsplaner for området. Forsyningssikkerheden i København sikres primært ved, at byledningsnettet forsynes med vand fra flere forskellige vandværker og transportledninger. Forsyningsnettets opbygning med ringledning og beholderanlæg er ligeledes med til at sikre en stabil vandforsyning. Det betyder, at forsyningen normalt vil kunne opretholdes, selv om der sker nedbrud eller forurening på et værk eller en transportledning. Ligeledes giver højdebeholderanlægget på Tinghøj en vis bufferkapacitet ved pludseligt opståede nedbrud på minimum et halvt døgn. Indenfor kommunegrænsen er placeret 5 nødforsyningsboringer, som løbende vedligeholdes og analyseres for relevante parametre. Endvidere eksisterer der reserveboringer ved det nedlagte Valby Vandværk, som i dag fungerer som vandværksted. I en nødforsyningssituation vil boringerne kunne tages i drift og medvirke som supplement til forsyningen med vand til københavnerne. KE Vand arbejder ud fra en målsætning om til enhver tid at være på forkant indenfor sikkerhed i relation til vandforsyningen i København. KE Vand følger derfor løbende udviklingen omkring sikkerheden og sikkerhedsudstyr i relation til potentiel sabotage og terror mod vandforsyningsanlæg. Der er i den forbindelse udarbejdet beredskabsplaner, som opdateres løbende, og som er underlagt et myndighedstilsyn MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB Mål: Der skal gennemføres en afdækning af mulighederne for at etablere et bæredygtigt vandkredsløb i Københavns Kommune, som omfatter grund- og overfladevand, drikkevand og spildevand. Københavns Energi (Vand og Afløb) har i 2004 igangsat et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med henblik på indenfor de kommende år at foretage en faglig afdækning af de mange tekniske aspekter, som knytter sig til et bæredygtigt vandkredsløb i København, herunder en afdækning af mulighederne indenfor vandrensning/spildevandsrensning, genbrug af vand samt øget anvendelse af egne grundvandsressourcer. Det forventes, at samarbejdet kan give anledning til afprøvning af teknologier i forsøgsområder med det formål på sigt at fremme etableringen af et bæredygtigt vandkredsløb i kommu- VANDFORSYNINGSPLAN

15 nen indenfor rammerne af vandforsyningsplanen. Projektet løber indtil videre frem til Københavns Kommune fremmer et bæredygtigt vandkredsløb via arbejdet med den fysiske planlægning i kommunen. Det sker bl.a., når de overordnede rammer for kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen og Agenda-21-planen og når disse rammer konkretiseres i kommunens vandforsyningsplan, grundvandsplan og spildevandsplan. Aktuelt vil emner som lokal afledning af regnvand og undersøgelse af separering af rent overfladevand indgå i arbejdet med et forslag til den kommende Spildevandsplan Københavns Kommune har siden 1996 arbejdet på at stoppe brugen af kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler (herbicider) på kommunens egne arealer. Forbruget er faldet meget, men der bruges stadig herbicider til bekæmpelse af bjørneklo. Københavns Kommune arbejder på at få stoppet forbruget på egne arealer. Parallelt hermed arbejder kommunen på at fastlægge en langsigtet strategi for nedbringelse af belastningen af grundvandet fra pesticider som anvendes af virksomheder og private. Strategien skal godkendes politisk. 12 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

16 2. BAGGRUND 2.1 HISTORISK BAGGRUND Det første egentlige vandværk til forsyning med drikkevand til København blev taget i brug den 9. august Vandværket afløste det primitive system af springvandsledninger og pumpeledninger af udborede træstammer, der førte overfladevand fra omkringliggende søer til byen uden nogen form for behandling. Vandværket lå umiddelbart udenfor den indre bys volde, og vandet, der kom fra Harrestrup å og kilder langs denne, blev filtreret gennem sandfiltre og pumpet ind til byen gennem ledninger af støbejern. Dette oprindelige vandværksanlæg er i årenes løb afløst af en række anlæg i form af vandværker, kildepladser og søer udenfor byen, der strækker sig fra Slangerup i Nordøstsjælland over Lejre vest for Roskilde til Regnemark i syd beliggende mellem Køge og Ringsted. Foruden at forsyne Københavns Kommune indgår indvindingen på disse anlæg tillige i drikkevandsforsyningen til 18 andre kommuner. På figur 2.1 er vist, hvordan KE Vands evne til at producere drikkevand har udviklet sig i takt med efterspørgslen på vand fra Københavns Kommune og fra aftagerkommunerne. Vand (mio m3/år) Produktion (behov) Kapacitet, Værker Figur 2.1 Udviklingen i produktionsevne og vandbehov i perioden VANDFORSYNINGSPLAN

17 Figur 2.2 Oversigt over KE Vands anlæg og aftagerkommuner 14 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

18 2.2 INDVINDINGS- OG FORSYNINGSSTRUKTUR KE Vand indvinder grundvand fra ca. 700 boringer spredt på over 50 kildepladser. Hertil kommer periodevis indvinding af overfladevand fra Haraldsted og Gyrstinge søer på Midtsjælland. Råvandet fra kildepladser og søer behandles på syv vandværker, der alle ligger uden for Københavns Kommune. Fra vandværkerne ledes det færdigbehandlede vand til byen. På vejen aftager en række kommuner vand til hel eller delvis dækning af drikkevandsforsyningen til deres borgere og erhverv. Vandværkernes placering og den overordnede forsyningsstruktur er vist på figur 2.2. Indvinding og produktion Hovedparten af KE Vands indvindingstilladelser er de oprindelige fra 1960 erne eller tidligere, som blev meddelt af de daværende landvæsenskommissioner. En lovændring med virkning fra 1980 indebar en maksimal tidsbegrænsning af vandindvindingstilladelser på 30 år, hvilket bevirker, at KE Vands og andre almene vandværkers tilladelser udløber i De oprindelige tilladelser blev meddelt for større indvindingsområder typisk samtlige kildepladser under et vandværk. For en række nyrenoverede kildepladser er der meddelt fornyede 30-årige tilladelser, som rækker ud over 2010, mens der for de resterende kildepladser skal indhentes nye indvindingstilladelser inden udløbet af de oprindelige tilladelser. I den forbindelse skal der blandt andet som konsekvens af miljømålsloven ske en justering og omfordeling af indvindingen for at sikre størst mulig kvalitets- og naturmæssig bæredygtighed. KE Vand har indgået rammeaftaler med Frederiksborg, Københavns og Roskilde amter om den fremtidige indvinding, mens der er søgt om nye indvindingstilladelser til kildepladserne i Vestsjællands Amt. Udgangspunktet for rammeaftalerne er gennemsnittet af indvindingen i perioden korrigeret for anormale indvindingsår. Rammeaftalerne er grundlaget for de nye indvindingstilladelser til de enkelte kildepladser. Rammeaftalerne og indvindingen af grundvand i de 4 amter i 2004 fremgår af tabel 2.1. VANDFORSYNINGSPLAN

19 Amt Rammeaftale mio. m 3 /år Indvinding 2004 mio. m 3 Frederiksborg Amt 16,5 12,7 Københavns Amt 27,3 18,5 Roskilde Amt 26,9 20,8 Vestsjællands Amt 6,7* 5,8 I alt 77,4 57,8 * Der er ikke indgået rammeaftale med Vestsjællands Amt, men der er søgt om en indvinding på 6,7 mio. m 3 /år fra kildepladserne i amtet Tabel 2.1 Rammeaftaler om indvindingsmængder for grundvand i amterne Indvindingen er hovedsageligt baseret på grundvand, men værkerne ved Søndersø og Regnemark har desuden tilladelse til at indvinde overfladevand fra søer (Søndersø, Haraldsted og Gyrstinge søer). Anlægget for behandling af søvand ved Søndersø har dog været lukket siden 1980 og forventes ikke taget i drift igen. I tabel 2.2 er de indgåede rammeaftaler fordelt på vandværkerne og vist sammen med indvindingen i Overfladevandsanlægget ved Regnemark er kun i drift i en begrænset periode af året og fungerer således som reserve i spidsbelastningsperioder, eller hvis andre kildepladser, vandværker eller transportledninger er ude af drift i forbindelse med renovering, havari eller pludselig opstået forurening. Indvindingstilladelse* m 3 /år Indvinding m 3 Vandværk Grundvand Overfladevand Grundvand Overfladevand Slangerup Søndersø Islevbro Regnemark Lejre Marbjerg Thorsbro Valby I alt * Baseret på rammeaftaler med amterne og nye indvindingstilladelser meddelt siden 1997 Tabel 2.2 Indvinding og indvindingstilladelser Vandindvindingsreserven på grund- og overfladevandsanlæggene bidrager til at opretholde forsyningssikkerheden i København og i aftagerkommunerne. Udnyttelsen af den overskydende indvindingskapacitet over kortere eller længere perioder kan blive aktuel som følge af forureningsbetingede lukninger, nedbrud eller renoveringer på indvindingsanlæg hos KE Vand eller aftagerkommunerne. Desuden er det nødvendigt med en overskydende kapacitet, så større dele af anlæggene (kildepladser, vandværker eller ledningsanlæg) i perioder kan tages ud af drift på grund af ombygning eller renovering. På vandværkerne gennemgår grundvandet en simpel behandling med iltning og dobbelt filtrering. Overfladevandet på Værket ved Regnemark gennemgår dog en mere kompliceret behandling, som gør det nødvendigt at benytte klor i drikkevandsproduktionen. Transportanlæg Fra værkerne ledes det færdigbehandlede vand ind mod Københavns Kommune via transportledningerne. Vandet fra værkerne ved Søndersø og Slangerup ledes til Tinghøjbeholderen i Gladsaxe. Vandet fra de øvrige værker ledes direkte til byledningsnettet i Københavns Kommune. 16 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

20 Placeringen af vandværkerne betyder, at vandet transporteres over lange strækninger, før det når ud til forbrugerne. I alt råder KE Vand over 126 km transportledninger fra værkerne ind til ringledningen omkring København. På transportledningerne findes en række aftapningssteder, hvor aftagerkommunerne aftager vand til distribution i deres eget forsyningsområde. Frederiksberg og Tårnby kommuner og i mindre omfang Rødovre Kommune aftager vand direkte fra byledningsnettet. Gladsaxe Kommune aftager tillige vand fra Tinghøjbeholderen. Bortset fra Herlev Kommune har alle aftagerkommunerne desuden en egenproduktion på værker placeret lokalt i kommunen. Denne egenproduktion er dog for de fleste af kommunerne langt fra tilstrækkelig til at dække vandforbruget. For disse kommuner er leverancerne fra KE Vand helt afgørende for, at kommunerne kan forsyne borgerne med drikkevand. Godt halvdelen af det drikkevand, der produceres på de syv værker, ledes ind til distribution i Københavns Kommune. Den resterende del af vandet leveres til aftagerkommunerne. En begrænset del af vandet fra Thorsbro Vandværk (ca. 40 %) når kommunegrænsen til København. Fra transportledningerne fra Slangerup/Søndersø, Marbjerg/Lejre og Regnemark udgør aftag til aftagerkommuner ca. 20 % af produktionen, mens alt vandet fra Islevbro Vandværk ledes direkte til byledningsnettet. Byledningsnettet På grund af de varierende højdeforhold er Københavns Kommune opdelt i tre trykzoner. Zoneinddelingen fremgår af figur 2.3. En lavzone, der omfatter hovedparten af byen, herunder Amager. Forsyningstrykket er ca. 40 m over havets niveau (kote 40). Lavzonen forsynes dels fra Tinghøjbeholderen, der rummer m 3 vand, dels fra de 5 lavzoneværker: Islevbro, Thorsbro, Marbjerg, Lejre og Regnemark. Brønshøj/Husum zonen i den nordvestlige del af kommunen. Forsyningstrykket er kote 60 m og styres af vandtårnet i Brønshøj, der igen forsynes fra beholderen ved Bellahøj. Vandtårnet ved Brønshøj kan rumme m 3 vand, mens vandtårnet ved Bellahøj kan rumme m 3 vand. Valby højdezonen omkring Valby Bakke. Forsyningstrykket er ca. kote 50 m og styres af en lokal pumpestation. Bytrykket reguleres automatisk af et anlæg på værket ved Islevbro. Anlægget består dels af en pumpestation, der i aften- og nattetimerne regulerer trykket fra lavzoneværkerne til Tinghøjbeholderen, dels af et styringsanlæg til regulering af udløbsventilerne ved Tinghøjbeholderen. Ved at styre bytrykket mindskes vandtabet i ledningsnettet. Ledningsnettet består af et system af hoved-, forsynings- og stikledninger. Hovedledningerne transporterer vand fra transportledningerne til forsyningsledningerne, og forsyningsledningerne transporterer vandet videre til forbrugerne. Forbrugerne er koblet på forsyningsledningerne via stikledninger. VANDFORSYNINGSPLAN

21 Figur 2.3 Hoved- og forsyningsledninger i Københavns Kommune 18 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

22 Hovedledningerne omfatter ledninger i dimensionerne mm. I hovedledningsnettet indgår tre forbindelser til Amager. Den samlede længde af hovedledningsnettet er ca. 157 km. Forsyningsledningerne omfatter ledninger i dimensionerne mm. Forsyningsledningerne har en udstrækning på ca. 778 km. Den samlede længde af hoved- og forsyningsledninger er således ca. 935 km. Til forsyning af forbrugerne er der indlagt ca stikledninger med en samlet længde på ca. 185 km. Ledningsnettet i Københavns Kommune er udbygget over en lang årrække. De ældste ledninger er fra 1855, og der er siden sket årlige udbygninger og renoveringer. Ca. 14 % af ledningsnettet er lagt før 1905 og er dermed mere end 100 år gammelt. Ledningsnettets aldersfordeling fremgår af figur 2.4. Figur 2.4 Ledningsnettets aldersfordeling opdelt i hoved- og forsyningsledninger VANDFORSYNINGSPLAN

23 Gennem tiden er der anvendt forskellige materialetyper, rørdimensioner, godstykkelser og leverandører. På figur 2.5 er vist en opdeling af ledningsnettet på forskellige materialetyper. Hovedparten af hovedledningerne er af støbejern, plast eller beton, mens de fleste forsyningsledninger er af støbejern, plast eller duktilt støbejern. De ældre stikledninger er af støbejern, mens de nyere er af plastmaterialer. Hovedledninger Forsyningsledninger Støbejern 55% Støbejern 78% Andet 1% Sentab 2% Stål 4% PE100 2% Bonna 21% PEH 15% Andet 1% PE100 1% PEM 1% Duktil 7% PEH 12% Figur 2.5 Materialevalg for hoved- og forsyningsledninger Oplysninger om ledningsbrud har været registreret siden For hvert ledningsbrud er registreret dato, placering af bruddet samt hvis muligt, årsag til bruddets opståen. Brud på ledningsnettet skyldes hovedsagelig udefrakommende påvirkninger af ledningerne. Følgende faktorer er medvirkende til brud: Korrosion Vejrforhold Funderingsforhold Fejl ved samlinger Materialefejl Trafikale forhold Jordbundsforhold Graveskader m.m. Der forekommer ca lækager om året på hoved- og forsyningsledninger og ca lækager om året på stikledninger. Kvalitetskontrol Fastlæggelsen af kontrolprogrammet for kvaliteten ad drikkevandet leveret fra KE Vand sker i et samarbejde mellem KE Vand og Miljøkontrollen. Herudover udfører KE Vand kvalitetskontrol forskellige steder på vandets vej fra indvindingsboring til byledningsnet. Vandkvaliteten kontrolleres både af KE Vands driftslaboratorium og af I/S Storkøbenhavns Miljølaboratorium. Gennem hele produktionen og på ledningsnettet kontrolleres drikkevandet løbende ved at udtage vandprøver følgende steder: Det ubehandlede vand fra boringer og søer Det behandlede vand fra værkerne 20 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

24 Ved transportledningernes tilgang til byledningsnettet samt i højdebeholderne Udvalgte taphaner på byledningsnettet Analyserne af vandet udføres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Antallet af prøver er væsentligt udvidet i forhold til kravene i bekendtgørelsen. Det gælder især de mikrobiologiske analyser. På byledningsnettet og i højdebeholderne udtages der ca prøver pr. år for at kontrollere, at drikkevandet ikke er forurenet med bakterier. Kravet er 250 analyser. På vandværkerne udføres ca. 700 mikrobiologiske kontroller pr. år, og her er kravet 42. Tilsyn med vandforsyningen til København Københavns Kommune fører tilsyn med vandforsyningen til København i henhold til lovens rammer. Opgaven er med omdannelsen af Københavns Energi til et 100 % kommunalt ejet aktieselskab pr. 1. januar 2005 flyttet fra KE Vand til Miljøkontrollen. Da KE Vand er landets største vandforsyning, er det en omfattende opgave, som er under stadig udvikling. Der føres således både tilsyn med vandets kvalitet som med de fysiske anlæg. Tilsynet sker i henhold til bestemmelserne i vandforsyningsloven og drikkevandsbekendtgørelsen. Tilsynet sker i godt og udbytterigt samarbejde med KE Vand. 2.3 VANDFORBRUG OG LEVERANCER Al forsyning med drikkevand i Københavns Kommune leveres som nævnt af KE Vand. Foruden leverance til Københavns Kommune leverer KE Vand drikkevand til 13 kommuner i Københavns Amt, 4 kommuner i Roskilde Amt samt Frederiksberg Kommune. Aftagerkommunerne er vist på figur 2.2. Den samlede leverance til Københavns Kommune og aftagerkommunerne er gennem de sidste 10 år faldet fra 66,2 mio. m 3 i 1994 til 57,5 mio. m 3 i 2004 svarende til et fald på 13 VANDFORSYNINGSPLAN

25 %. Udviklingen i den samlede leverance er vist på figur 2.6, mens fordelingen for 2004 er vist i tabel 2.3. Produktion (mio m 3 /år) Aftagerkommuner København Figur 2.6 KE Vands produktion fordelt på leverance til Københavns Kommune og aftagerkommuner Leverancested Leverance i mio. m 3 %-vis fordeling Leverance til Københavns Kommune 32,6 59 Leverance til aftagerkommuner 22,6 41 Samlet leverance 57,5 100 Tabel 2.3 Fordeling af den samlede leverance af vand fra KE Vand i 2005 I første del af 1990 erne skete der et kraftigt fald i vandforbruget i Københavns Kommune. Dette skyldtes dels en stor fokus på vandbesparende tiltag, dels at priserne for vand steg blandt andet som følge af afgifter til Staten. Leverancen til Københavns Kommune var i 1990 på 43,8 mio. m 3. Siden midten af 1990 erne er faldet i vandforbruget blevet svagere. Forbruget i 2004 var på 33,1 mio. m 3. I tabel 2.4 er vist forbruget i Københavns Kommune i 2004 fordelt på forbrugstyper. Fordelingen er illustreret på figur 2.7. %-vis fordeling Enhedsforbrug Kategori Forbrug mio. m 3 liter pr. indb. pr. dag Husholdning 22, Institutioner 2, Erhverv 6, Fritidsformål 0,5 2 3 Umålt 1,3 4 7 Samlet forbrug 33, Tabel 2.4 Forbrug i Københavns Kommune fordelt på forbrugstyper, VANDFORSYNINGSPLAN 2006

26 Husholdning 67% Umålt forbrug 4% Fritid 2% Erhverv 21% Institution 6% Figur 2.7 Vandforbrug i Københavns Kommune fordelt på forbrugstyper i %, 2004 Det ses af tabel 2.4 og figur 2.7, at husholdningsforbruget udgør 67 % af vandforbruget, mens erhvervsforbruget udgør 21 %. De resterende 12 % er fordelt mellem institutioner, fritidsformål og umålt forbrug. Det umålte forbrug er forskellen mellem den vandmængde, der leveres til ledningsnettet og forbruget målt hos forbrugerne. Det umålte forbrug omfatter vandtab i ledningsnettet, forbrug til brandslukning og renskylning af ledninger samt tab forårsaget af målerfejl. På figur 2.8 er vist udviklingen i enhedsforbruget i Københavns Kommune fordelt på de forskellige forbrugstyper. I de sidste 10 år er der sket et fald i enhedsforbruget for alle forbrugstyper. Det samlede enhedsforbrug er faldet fra 210 l/indbygger/døgn i 1994 til 181 l/indbygger/døgn i KE Vands samlede leverance til aftagerkommunerne er faldet fra 31,8 mio. m 3 i 1996 til 24,4 mio. m 3 i 2004, jf. figur 2.6. I 2004 udgjorde leverancen til aftagerkommunerne 42 % af KE Vands samlede vandleverance. På figur 2.9 er vist aftagerkommunernes vandforbrug i 2004 fordelt på egenproduktion og leverance fra KE Vand. Der er store variationer i KE Vands leverancer til de enkelte kommuner fra normalt 0% i Roskilde til 100% i Herlev Kommune. Gennemsnitligt leverer KE Vand 55 % af vandforbruget i aftagerkommunerne. VANDFORSYNINGSPLAN

27 Forbrug (liter/døgn) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug I alt Figur 2.8 Udvikling i enhedsforbrug i Københavns Kommune i liter pr. indbygger pr. døgn Millioner mio m 3 /år 6 Ialt_Komm Kommunal egenindvinding Leverance fra KE KE Vand Ballerup Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Tåstrup Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Værløse Greve Lejre Roskilde Køge Fr.berg Figur 2.9 Vandforbrug i aftagerkommunerne, VANDFORSYNINGSPLAN 2006

28 3. RAMMER OG FORUDSÆTNINGER Rammerne for udarbejdelsen af vandforsyningsplanen udgøres af de lovmæssige krav til planens udformning og udarbejdelse samt de gældende planer, som berører vandforsyningsområdet direkte og indirekte. Inden for disse rammer kan kommunen opstille konkrete politiske mål for de områder, som vandforsyningsplanen omfatter herunder en prioritering og finansiering af indsatsen. Rammerne og forudsætningerne for udarbejdelsen af planens mål og konkrete indhold er beskrevet i nærværende afsnit, idet de overordnede rammer beskrives først efterfulgt af kommunens egne planer. Endelig indgår der i planforudsætningerne en prognose for vandforbruget bl.a. baseret på en befolkningsprognose. Rammerne og forudsætningerne udgør sammen med erfaringerne fra den hidtidige indsats grundlaget for opstilling af de konkrete målsætninger, som er fastsat i nærværende plan. Ved fastsættelsen af målene i Vandforsyningsplan 2006 er udgangspunktet fortsat tilvejebringelse af en høj forsyningssikkerhed, opretholdelse af god drikkevandskvalitet samt reduktion i vandforbruget. En økonomisk optimal tilrettelæggelse af investeringer og drift samt hensynet til de begrænsede grundvandsressourcer og andre miljøhensyn spiller ligeledes en betydelig rolle. Nye målsætninger for indvinding af drikkevand indenfor kommunegrænsen samt for øget anvendelse af sekundavand og regnvand er således tiltag, der på sigt kan medvirke til at sikre en mere bæredygtig vandindvinding i byen. 3.1 LOVGRUNDLAG Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning mv.) har til formål at sikre, at udnyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en helhedsvurdering. Endvidere skal loven sikre en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne samt en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning. Vandforsyningslovens 14 er det lovmæssige grundlag for vandforsyningsplanen. Heraf fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. De nærmere retningslinier for vandforsyningsplanens udformning og indhold er beskrevet i bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning og det tilhørende cirkulære. I Københavns Kommune er vandforsyningsstrukturen væsentligt anderledes end i næsten alle andre kommuner. De fleste kommuner rummer typisk flere offentlige eller private vandværker, som forsyner afgrænsede dele af kommunen - f.eks. mindre byområder - samtidig VANDFORSYNINGSPLAN

29 med, at mere tyndt befolkede dele af kommunen ofte forsynes fra indvindingsboringer på den enkelte ejendom. De særlige forhold omkring vandforsyningsstrukturen i Københavns Kommune kan sammenfattes i følgende punkter: Al drikkevandsforsyning leveres fra en enkelt vandforsyning KE Vand A/S, som er 100 % ejet af Københavns Kommune. Indvindingen til drikkevandsforsyningen sker fra kildepladser og vandværker beliggende udenfor kommunegrænsen. En del af grundvandsressourcen under Københavns Kommune udnyttes af omegnskommuner/frederiksberg og i begrænset omfang af KE Vand, idet oplande for indvindingsboringer udenfor kommunen strækker sig ind under byen. Disse særlige forhold betyder, at flere af punkterne i planlægningsbekendtgørelsen ikke er relevante eller kan behandles meget kortfattet i nærværende plan. Således udgør hele Kommunen et samlet forsyningsområde, ligesom der ikke findes idriftværende almene vandværker indenfor kommunegrænsen. Med udgangspunkt i bekendtgørelsens retningslinier sammenholdt med de særlige forhold i Københavns Kommune bliver vandforsyningsplanens hovedtemaer herefter: Udbygning, vedligeholdelse og renovering af ledningsnettet i København. Regulering af vandforbruget gennem foranstaltninger, der reducerer forbruget af drikkevand. Opretholdelse af et forsyningsberedskab. Ifølge bekendtgørelsen og det tilhørende cirkulære skal vandforsyningsplanen udarbejdes efter forhandling med de private almene vandforsyninger (ikke aktuelt for Københavns Kommune), embedslægeinstitutionen og i fornødent omfang med andre interesserede myndigheder og institutioner i Kommunen. 3.2 DE OVERORDNEDE RAMMER De overordnede rammer for vandforsyningsplanlægningen er primært fastlagt i regionplanen. Miljømålsloven fra 2003 har imidlertid også en indirekte, men væsentlig betydning for vandforsyningsplanlægningen. Miljømålsloven Miljømålsloven implementerer EU s vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder. Ifølge loven skal der for de 13 vanddistrikter i Danmark udarbejdes planer, som skal sikre et godt vandmiljø. 26 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

30 Miljømålsloven indebærer skærpede dokumentationskrav i forbindelse med vandindvinding herunder omkring påvirkningen af overfladevand og grundvandskvalitet. Hertil kommer, at forureningslukning af flere indvindingsboringer har indsnævret mulighederne for at omfordele vandindvindingen på de eksisterende kildepladser. Det betyder, at der fremover vil blive stillet større krav til dokumentation, herunder vurdering og afvejning af alternativer for vandindvinding og -behandling i forbindelse med fornyelse af gældende indvindingstilladelser. Da hovedparten af Københavns Energis gældende indvindingstilladelser udløber i 2010, er det i de nærmeste år en væsentlig opgave at sikre en fornyelse af disse tilladelser, så Københavns Kommune fortsat kan sikres drikkevand af god kvalitet og mængde. Selv om miljømålsloven i første omgang berører indvindingssiden, er der også en vigtig kobling til byledningsnettet og vandforbruget, idet en reduktion i vandforbruget og vandtabet i ledningsnettet bidrager til at mindske presset på vandressourcerne i indvindingsområderne. Det er således væsentligt, at såvel vandforsyningerne som de relevante myndigheder kan dokumentere, at der gøres en effektiv indsats for at reducere vandforbrug og tab i ledningsnettet. Regionplan Ifølge vandforsyningsloven må vandforsyningsplanen ikke stride mod regionplanen. Den gældende regionplan for Hovedstadsregionen blev endeligt vedtaget den 25. oktober Regionplanen indeholder retningslinier for indvinding af grundvand i hele Hovedstadsområdet. Mål: Anvendelsen af grundvandsressourcen skal ske efter følgende prioritering: a. Vand til befolkningens almindelige forsyning med drikkevand. b. Vand til opretholdelse af vandstand og vandføring i vådområder med henblik på at opretholde vandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger. c. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding mv. 3.3 MÅLSÆTNINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE Kommuneplan Den gældende Kommuneplan 2005 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 15. december Denne plan indeholder prognoser for befolkningsudviklingen i Københavns Kommune samt planer for byudvikling - herunder etablering af nye bydele. Disse dele af planen har betydning for planlægningen af ledningsnettets udbygning og dimensionering. Også planlægningen i Tårnby/Dragør og Frederiksberg kan have betydning, da disse kommuner forsynes direkte eller indirekte fra byledningsnettet i København. I kommuneplanen er endvidere indarbejdet en række sektorplaner, som har betydning for vandforsyningsplanlægningen. Af retningslinierne i kommuneplanen fremgår, at København skal være en bæredygtig storby. VANDFORSYNINGSPLAN

31 Mål: Københavns Kommune arbejder for, at: reducere vandforbruget samt sikre drikkevandskvaliteten og forsyningen under hensyntagen til naturen i de områder, hvor vandet indvindes. fastholde grundvandet under byen til drikkevandsformål og til søer og vandløb. Det fremgår således, at Kommunen vil arbejde for at reducere vandforbruget samt sikre vandkvaliteten og forsyningen under hensyntagen til naturen i de områder, hvor vandet indvindes. I kommuneplanen er der desuden nævnt en række mere specifikke mål, som ligeledes fremgår af Vandforsyningsplan Målene kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Videreførelse af vandsparerådgivning. Lækagesøgning samtlige strækninger gennemgås med 5-10 års interval. Renoveringstakt for byledningsnettet svarende til udskiftning af hele nettet over 100 år. I Kommuneplan 2005 er der opstillet følgende mål fordelt på forbrugskategorier (liter/indbygger/døgn): Kategori 2005 l/indb./døgn 2006 l/indb./døgn Husholdning Institutioner 9 8 Erhverv Fritid 2 2 Umålt 9 9 Samlet forbrug Tabel 3.1 Mål for vandforbrug fordelt på forbrugskategorier I 2004 var det gennemsnitlige husholdningsvandforbrug på 123 liter/person/dag i København. Ifølge Københavns Kommunes retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri 2005 må vandforbruget i husholdningerne ikke overstige 100 l/person/dag, og der anbefales et vandforbrug i husholdninger på maksimalt 90 l/person/dag. Retningslinierne gælder for kommunens eget byggeri og for støttet byggeri. Virkemidler til at nå disse mål er bl.a. genanvendelse af regnvand og sekundavand. Kommuneplanen rummer endvidere planer for udbygning med etablering af nye områder for boliger og erhverv. Det drejer sig såvel om rømmede tidligere erhvervsarealer som arealer, som ikke tidligere har rummet vandforbrugende aktiviteter i større omfang f.eks. Ørestaden. Agenda 21-plan Mål: Det skal på langt sigt være muligt at indvinde drikkevand i København. Agenda 21-plan blev vedtaget den 13. januar Ud over målsætningen om vandindvinding i København nævner Agenda 21 planen Kommunes vision om, at vandforbruget på langt sigt kan holde sig indenfor det økologiske råderum. 28 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

32 Grundvandsplan Mål: Grundvandsressourcen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser fastholdes til drikkevandsformål og skal inden 2015 have opnået god tilstand med hensyn til kvalitet og mængde. Mål: Grundvandsressourcen skal med hensyn til kvalitet og mængde understøtte et samlet nødforsyningsberedskab jf. kommunens vandforsyningsplanlægning Mål: Grundvandsressourcen søges øget f.eks. via nedsivning for at bevare og udvide udnyttelsesmuligheder og for at opnå en positiv effekt på overfladevand i kommunen. Forringelse af grundvandets kvalitet forebygges. Mål: Udnyttelse af grundvandsressourcen i København sker under hensyntagen til det samlede vandkredsløb. Mål: Grundvandsressourcen kan udnyttes til drikkevand og sekundavand samt til andre formål f.eks. grundvandskøling. Anvendelser, der kan reducere behovet for import af drikkevand, søges fremmet af hensyn til naturen i de omegnskommuner, hvor størstedelen af vandet til København indvindes. Mål: Indsatsen for bevarelse af grundvandsressourcen forankres hos borgere og virksomheder i kommunen. Grundvandsplan 2005 for Københavns Kommune blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 24. november Grundvandsplanen indeholder mål og retningslinier for grundvandsressourcen i Københavns Kommune. Planen er gældende indtil staten som følge af vandrammedirektivet vedtager nye vandplaner i Planen indeholder bl.a. en beskrivelse af grundvandsressourcens størrelse, fordeling og kvalitet i kommunen. 3.4 SERVICEMÅL OG KUNDEFOKUS Københavns Kommune har som ejer af KE Vand opstillet en række servicemål, som fastlægger serviceniveauet for vandforsyningen på en række punkter. Opfyldelsen af servicemålene fremgår af kvartalsvise rapporter til kommunen. Drikkevand fra rent grundvand Mål: Målet er, at 95 % af drikkevandet fremstilles ved simpel vandbehandling af rent grundvand. Stabil levering Mål: Følgende maksimumtider gælder for genopretning ved brudhændelser: 24 timer for hovedledninger 4-6 timer for forsyningsledninger 2-4 timer for stikledninger VANDFORSYNINGSPLAN

33 Drikkevandskvalitet Mål: Antallet af overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året. De øvrige servicemål har i vid udstrækning om end indirekte indflydelse på opfyldelsen af målene overfor forbrugerne. Sikringen af vandindvindingsrettigheder samt beskyttelsen af grundvandet og indvindingsanlæggene er bl.a. betinget af, at der gøres en indsats for at undgå vandtab i ledningsnettet og vandspild hos forbrugerne. Fornyelsestakten og prioriteringen af ledningsrenoveringen, indsatsen omkring lækagesøgning samt de konkrete mål for etablering af en supplerende drikkevandsindvinding i København, øget anvendelse af sekundavand og regnvand samt etablering af vandbesparende foranstaltninger er eksempler herpå. 30 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

34 VANDFORSYNINGSPLAN

35 Figur 4.1 Tilgængelig grundvandsressource 32 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

36 4. STATUS 4.1 GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN Grundvandsressourcen Grundvandsressourcen under Københavns Kommune er kortlagt og beskrevet i Københavns Kommunes Grundvandsplan Af denne fremgår det, jf. figur 4.1, at ressourcen på Amager og i de kystnære områder er saltpåvirket i større eller mindre grad. Af den resterende del af grundvandsressourcen, som har en god kvalitet og således kan opnå drikkevandskvalitet efter en simpel vandbehandling, er en stor del allerede udnyttet til drikkevandsproduktion fortrinsvis til nabokommuner. Det drejer sig om indvindinger til Frederiksberg, Gladsaxe, Rødovre, Hvidovre og Tårnby kommuner samt en enkelt af Københavns Energis regionale kildepladser Kilde XIII, som ligger på grænsen mellem Gladsaxe, Herlev og Københavns kommuner. En del grundvand oppumpes i forbindelse med grundvandssænkninger i forbindelse med Øresundsforbindelsens nedgravede og underjordiske baneanlæg eller afværgepumpninger på forurenede grunde. Ligeledes påvirkes grundvandsressourcen midlertidigt af flere af de store byggeprojekter, der foregår i byen. Endelig udnyttes en ubetydelig vandmængde til andre formål end drikkevandsforsyning. Ledige grundvandsressourcer, som potentielt kan udnyttes til drikkevandsproduktion findes i den nordvestlige og nordøstlige del af Kommunen. Vandindvinding Al drikkevandsforsyning i Københavns Kommune leveres af KE Vand. For husholdningsforbruget betyder det en forsyningsgrad på 100 %. Nedenfor præsenteres en oversigt over den samlede vandindvinding i Københavns og Frederiksberg kommuner i 2004 fordelt på 10 indvindingskategorier: 1. Offentlige almene vandværker 2. Private almene vandværker 3. Små ikke almene anlæg (1-9 husstande) 4. Institutioner med egen indvinding 5. Erhverv/industri med egen indvinding 6. Indvinding af vand til markvanding 7. Indvinding af vand til dambrug 8. Oppumpning ved grundvandssænkning 9. Oppumpning fra afværgeboringer 10. Eventuel anden indvinding. Der eksisterer 5 nødforsyningsanlæg, som i tabellen er medregnet under institutioner med egen indvinding, da anlæggene er placeret på hospitaler og skoler i Københavns Kommune. Endvidere eksisterer der nødforsyningsboringer ved det nedlagte Valby Vandværk, som i dag fungerer som vandværksted (jf. afsnit 4.6). VANDFORSYNINGSPLAN

37 Indvindingskategori Grundvand m 3 % af samlet grundvandsindvinding 1. Offentlige almene vandværker 2.500,2 44,6 2. Private almene vandværker 3. Små ikke almene vandværker 4. Institutioner med egen indvinding 74,7 1,3 5. Erhverv/industri med egen indvinding 112,5 2,0 6. Indvinding af vand til markvanding 7. Indvinding af vand til dambrug 8. Oppumpning af vand til grundvandssænkning * 1.549,3 27,6 9. Oppumpning fra afværgeboringer 180,1 3,2 10. Eventuel anden indvinding 1.189,0 21,2 I alt 4.246,5 100,0 * Ved de byggeprojekter, hvor der er bortledt og infiltreret grundvand, er det netto bortledt grundvand, der er angivet i tabellen Tabel 4.1 Oppumpning af grundvand i Københavns og Frederiksberg kommuner fordelt på kategorier i 2004 (1.000 m 3 /år) Grundvand Oppumpningssted m 3 1. Offentlige almene vandværker Frederiksberg Forsyning Kilde XIII, KE Anden indvinding Erhverv (RGS90) Institutioner Afværgeanlæg Oppumpning af vand til grundvandssænkning Byggeprojekter i København 2004 Netto bortledt grundvand i m 3 Metro Etape 3 Bortledning DR Ørestad Bortledning DR Ørestad Infiltration Tietgenkollegiet Ørestad Bortledning Tietgenkollegiet Ørestad Infiltration Copenhagen Atrium, Ny Tøjhusgrunden/Amager Boulevard Bortledning Øvrige Infiltration Dræning Godsbanen Valbyparken Se note* Passagerbanen Teglværkshavnen Se note* Øresundsforbindelsen Ørestaden Se note* Kilde: Grundvand Status og udvikling for Københavns- og Frederiksberg Kommuner Vandmiljøovervågning NOVANA, maj * Det har ikke været muligt at få skaffet data fra 2004, derfor er tallene fra 2003 genbrugt, da det vil være vores bedste bud. Tabel 4.2 Oppumpninger i Københavns Kommune i VANDFORSYNINGSPLAN 2006

38 Der oppumpes ikke vand i København og Frederiksberg kommuner på private almene vandværker, små ikke almene anlæg eller til brug for markvanding og dampbrug. Imidlertid foregår der mange andre oppumpninger i Københavns Kommune. Her tænkes på afværgeoppumpninger og oppumpninger som følge af store anlægsprojekter i kommunerne. Indvinding til drikkevandsformål Københavns Kommunes intention om udnyttelse af vandressourcerne (grund- og overfladevand) indenfor kommunegrænsen er blandt andet beskrevet i Grundvandsplan I denne plan peges på, at mulighederne for at etablere en grundvandsindvinding til drikkevandsproduktion indenfor kommunegrænsen skal undersøges. Undersøgelserne blev indledt i 2000 med modelbaserede beregninger af vandbalancen baseret på eksisterende viden om geologi, vandbalance og strømningsforhold. Beregningerne sandsynliggjorde, at der i området findes en grundvandsressource, som vil kunne udnyttes uden mærkbare negative konsekvenser for andre vandindvindinger eller vandområder. Med henblik på at få et mere sikkert billede af indvindingsmulighederne blev der efterfølgende i 2002 igangsat en prøvepumpning i Bellahøjskoven, som skulle belyse indvindingspotentialet og indvindingens påvirkning af vandkredsløbet. Undersøgelsen viste, at en indvinding her ville have en negativ påvirkning af vandindvindingen til Frederiksberg og Utterslev Mose. Endvidere var indholdet af nikkel forhøjet. På denne baggrund kunne det ikke anbefales at etablere en vandindvinding i Bellahøjskoven. På baggrund af en overordnet screening af hele kommunen efterfulgt af en nøjere geologisk vurdering af potentielt egnede områder udført i 2004 blev det konkluderet, at videre undersøgelser skulle koncentreres om Husum og Emdrup. Efterfølgende har Miljøkontrollen igangsat undersøgelser af punktkilder i de to områder. Disse undersøgelser er tilendebragt for så vidt angår arealer med følsom arealanvendelse, mens øvrige arealer end- VANDFORSYNINGSPLAN

39 nu ikke er kortlagt. Hvis der kan udpeges egnede lokaliteter uden nærliggende forureningskilder, vil der kunne iværksættes egentlige boringsundersøgelser i områderne. 4.2 FORSYNINGSFORHOLD GENERELT Ledningsnettet KE Vand har etableret et system for ledningsnetberegninger (Mikenet), som dækker hele byens vandledningsnet, herunder transportledninger fra vandværkerne til byledningsnettet. Systemet er baseret på modelværktøjet Mikenet. Der er opbygget en strategisk model bestående af hoved- og transportledninger. Modellen bliver koblet til måleværdier i SRO-systemet og med faste intervaller vil der blive gennemført beregninger på data (online-beregninger). Endvidere er opbygget en forsyningsnetmodel med væsentlig højere detaljeringsgrad end den strategiske model. Denne model anvendes til analyse-, planlægnings- og projekteringsformål. Etableringen af online-overvågning og beregning sker ved en udvidelse af antallet af målepunkter, hvor tryk og flow i vandledningerne løbende registreres. Arbejdet hermed vil fortsætte i de næste år. Leverancer KE Vand leverer vand til både Københavns Kommune og en række aftagerkommuner. I planperioden er den samlede leverance fra KE Vand faldet fra 63,4 mio. m 3 i 2001 til 57,5 mio. m 3 i Det største fald er sket i leverancen til aftagerkommunerne fra en andel på 44 % i 2001 til en andel på 42 % i Der har været leveret vand til de samme aftagerkommuner gennem hele perioden. Udviklingen i vandleverancerne fremgår af tabel Leverancested mio. m 3 % mio. m 3 % Leverance til Københavns Kommune 35, ,1 58 Leverance til aftagerkommuner 27, ,4 42 Samlet leverance 63, ,5 100 Tabel 4.3 Udvikling i vandleverancer i perioden LEDNINGSNETTET Mål: Målsætningen for vandledningsnettet i Københavns Kommune har været at opretholde en fornyelsestakt på 1 %. Dette svarer til, at der årligt skal renoveres ca. 9 km vandledninger fordelt på hoved- og forsyningsledninger. I Vandforsyningsplan 2001 var der opstillet en målsætning om, at fornyelsestakten for ledningsnettet skulle være 1%. Målt i ledningslængde svarer dette til, at der skal renoveres 9km vandledninger fordelt på hoved- og forsyningsledninger. Gennem de sidste 10 år har KE Vand årligt renoveret ca. 1 % af ledningsnettet, svarende til at hele ledningsnettet renoveres på ca. 100 år. Fornyelse af ledninger sker efter renoveringsplaner, der løbende justeres. Udvælgelsen af ledninger var baseret på følgende faktorer: 36 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

40 Ledningens alder Økonomiske forhold Vurderet eller registreret vandtab fra ledningen Beliggenhed Gener for forbrugere og trafik ved lækager Koordinering med andre ledningsejeres renoveringsplaner Ved en systematisk indsats med lækagesøgning, renovering og drift af ledningsnettet har KE Vand søgt at holde lækagetabet på et lavt niveau. Lækagetabet indgår som en del af det umålte forbrug, som desuden omfatter målerfejl og vand til brandslukning. Det umålte forbrug i København har gennem hele planperioden ligget i den helt lave ende sammenlignet med andre større vandforsyninger. I perioden er der nyanlagt ca. 19 km hoved- og forsyningsledning. Udbygningen er fortrinsvis sket i Ørestaden og på Islands Brygge. Der har ligeledes været fokus på renovering af forsyningsledninger i Indre By og på renovering af hovedledninger af støbejern beliggende i stærkt trafikerede vejanlæg. Renoveringen af forsyningsledninger er foregået som kvarterrenoveringer, hvor både forsyningsledninger, stikledninger og ventiler er fornyet i udvalgte områder. I planperioden blev der renoveret ca.16 km hoved- og forsyningsledning svarende til ca. 4 km årligt. Dette er lidt mindre end de planlagte 5,5 km i Indre by. Renoveringsarbejdet har fortrinsvist fundet sted i Valby og Indre By. Årsagen til den lavere renoveringsfrekvens målt i kilometer skyldes, at der var tale om investeringstunge ledningsstrækninger. 4.4 VANDFORBRUG Status for vandbrug i Københavns Kommune I Vandforsyningsplan 2001 var der opstillet mål for enhedsforbruget for hver af forbrugskategorierne husholdning, institutioner, erhverv, fritidsformål og umålt forbrug. Enhedsforbruget er vandforbruget for hver forbrugstype delt ud på antallet af indbyggere i kommunen (vandforbrug pr. indbygger pr. døgn). Tabel 4.4 viser udviklingen i vandforbruget i planperioden sammen med de opstillede mål for enhedsforbrugene. I planperioden er der sket et fald i det samlede enhedsforbrug som følge af et fald i forbruget for husholdninger. På trods af faldet har udviklingen imidlertid vist, at det er vanskeligt at nå de opstillede mål for enhedsforbrugene i Vandforsyningsplan I 2005 var det kun målet for det umålte forbrug, der var opfyldt. Det samlede enhedsforbrug i 2005 på 179 liter pr. indbygger pr. døgn er fortsat 3 liter over måltallet. Målet for det samlede vandforbrug opgjort som mio. m 3 /år er imidlertid nået for Det skyldes, at udviklingen i antallet af indbyggere i København har været mindre end den forventede udvikling i vandforsyningsplan VANDFORSYNINGSPLAN

41 Måltal jf. Vandforsyningsplan Status Plandata: Befolkning/kunder Enhedsforbrug (liter pr. indb. i døgnet) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug I alt Vandforbrug (mio. m 3 ) Husholdning 23,5 22,1 22,3 20,8 Institution 2 2,0 1,7 1,5 Erhverv 6,9 6,8 6,7 6,4 Fritidsformål 0,5 0,5 0,4 0,4 Umålt forbrug 1,1 1,2 1,7 1,7 I alt 34,1 32,5 32,8 30,8 Tabel 4.4 Vandforbrug i planperioden samt fremskrivning af vandforbruget til 2018 I de senere år har det vist sig vanskeligere end antaget at fastholde et fortsat fald i enhedsforbrugene. Dette skyldes først og fremmest, at de mest oplagte og hurtigtvirkende områder for vandbesparelser allerede er udnyttet og at det kræver en målrettet og ressourcekrævende indsats at sikre en fortsættelse af faldet. På trods af de mange vandbesparende foranstaltninger og initiativer, som har været sat i værk i planperioden i København, har de ikke kunnet reducere enhedsforbruget svarende til måltallet. På landsplan er der gennemført undersøgelser af husholdningsforbrugets fordeling på forskellige forbrugstyper. Undersøgelserne viser, at to tredjedele af forbruget går til personlig hygiejne og toiletskyl. På landsplan har der de seneste år kunnet konstateres en stagnation i vandforbruget, og de nyeste tal fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA viser, at husholdningsforbruget i 2003 for første gang siden 1989 er steget. Selv om vandforbruget fortsat falder i København, må det forventes, at denne tendens i større eller mindre grad også vil påvirke vandforbruget her. Konkret kan det betyde, at effekten af de vandbesparende tiltag ikke vil kunne ses som en tilsvarende reduktion i vandforbruget. Fremskrivning af vandforbruget Københavns Kommune ønsker at fastholde ambitionen om et vandforbrug på 110 liter/indbygger/døgn i 2010, trods de senere års tendens til stagnation i faldet i vandforbruget. Nedenfor er i tabel 4.5 vist en langsigtet fremskrivning af vandbehovet i Fremskrivningen af vandbehovet er udarbejdet ud fra følgende: Prognose for befolkningsudvikling mv. Mål for enhedsforbrug indenfor hver forbrugstype 38 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

42 I fremskrivningen forudsættes det, at der ikke sker væsentlige ændringer i erhvervssammensætningen med til- eller fraflytning af industrier med et stort forbrug af drikkevand. Københavns Kommune forventer en fortsat stigning i befolkningstallet fra et indbyggerantal på ca i 2004 til ca i Befolkningstallene fremgår af tabel 4.3. Befolkningsprognosen er oplyst af Københavns Kommune, Statistisk kontor. Prognosetallet er baseret på folketallet pr. 1. januar Måltal for 2010 jf. Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan 2005 Uændret måltal for 2010 jf. Vandforsyningsplan 2006 Plandata: Befolkning Enhedsforbrug (liter/indb./døgn) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug I alt Vandbehov (mio. m 3 ) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug 20,8 1,5 6,4 0,4 1,7 20,8 1,5 6,4 0,4 1,7 Fremskrivning af måltal for 2018 I alt 30,8 30,8 31,5 Tabel 4.5 Fremskrivning af mål og vandbehov På trods af stigningen i befolkningstallet med forventes der fortsat et mindre fald i det samlede vandforbrug til 31,5 mio. m 3 /år i 2018 i forhold til forbruget i I kapitel 2 er vist de sidste 10 års udvikling i enhedsforbrugene. I perioden har der kunnet registreres et fald på 13 % i det samlede enhedsforbrug. Dette har i gennemsnit svaret til et årligt fald på 2,5 liter pr. indbygger pr. døgn. For at kunne nå de opstillede mål for husholdningsforbruget i 2010 på 110 liter pr. indbygger pr. døgn skal det årlige fald i gennemsnit være ca. 2,1 liter pr. indbygger pr. døgn i de næste 6 år ( ). Udviklingen de seneste år har vist, at det kræver stadig flere ressourcer og en større indsats at reducere vandforbruget yderligere. Målet for vandforbrug i 2010 i nærværende vandforsyningsplan fastholdes imidlertid som det fremstår i såvel vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan 2005, men målet fremskrives til også at gælde som enhedsforbrug i Samtidig skal der i planperioden gennemføres beregninger på, hvad der skal til (økonomisk, fysisk, andet) for at målet på 110 liter pr. indbygger pr. døgn bliver realistisk at nå. Der skal i beregningerne blandt andet ses på effekten af stadig større lejligheder i København o.l.. De udførte beregninger (scenarier) skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning ,3 1,6 6,6 0,4 1,7 VANDFORSYNINGSPLAN

43 Prognose for leverancer til aftagerkommuner Aftagerkommunernes enhedsforbrug og samlede vandforbrug har været faldende de sidste mange år. Dette har betydet et fald i leverancen fra KE Vand. Hovedparten af aftagerkommunernes indvindinger ligger imidlertid i områder, hvor der er risiko for grundvandsforurening. Mange af de lokale vandforsyninger har de seneste år måtte lukke boringer på grund af forringet grundvandskvalitet og har i den sammenhæng investeret mange ressourcer i at opretholde den lokale indvinding. Tre af vandforsyningerne har fået midlertidig tilladelse til etablering af forskellige former for avanceret vandbehandling. Der er intet, der tyder på, at problemet med forringet grundvandskvalitet er eller vil blive mindre med årene. I takt med at der analyseres for nye stoffer, vil presset på kildepladserne blive større. KE Vand er ofte det eneste realistiske alternativ i de situationer, hvor kommunerne må opgive de lokale indvindinger. Der er således ingen planlagte aktiviteter, der vil betyde, at aftagerkommunerne vil importere væsentligt mindre vand fra KE Vand. En nylig rundspørge i aftagerkommuner viser, at kommunerne forventer et uændret aftag fra KE Vand i de næste 10 år. En vurdering af aftagerkommunernes fremtidige behov for vandleverancer fra KE Vand er helt afhængig af kommunernes mulighed for at opretholde en tilfredsstillende egenindvinding. Dette er umuligt at forudsige og afhænger foruden af grundvandskvaliteten også blandt andet af de politiske holdninger til anvendelse af avanceret vandbehandling. I tabel 4.6 er angivet størrelsesordenen af konsekvenserne ved en reduceret egenindvinding i kommunerne i Københavns Amt og Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune Vandforbrug mio. m 3 /år Merleverance mio. m 3 /år Aftagerkommuner i Københavns Amt Vandforbrug mio. m 3 /år Merleverance mio. m 3 /år Forbrug ,95 28,1 Leveret i 2004 fra KE Vand 3,45 (svarende til 58%) 20,5 80%-leverance fra KE Vand 4,76 1,31 22,5 1,98 90%-leverance fra KE Vand 5,35 1,91 25,3 4,79 100%-leverance fra KE Vand 5,95 2,50 28,1 7,60 Tabel 4.6 Prognose for merleverancer fra KE Vand Den øvre grænse for en nødvendig reservekapacitet til forsyning af de eksisterende aftagerkommuner i Københavns Amt og Frederiksberg Kommune er ca. 10 mio. m³ om året. Andelen af KE Vands leverancer til kommunerne i Roskilde Amt er i dag meget lav. En forøget eller eventuelt ny leverance af vand kan først og fremmest vise sig aktuel i områder med eksisterende eller potentielle vandkvalitetsproblemer. Det gælder eksempelvis områder tæt på Storkøbenhavn eller andre byområder med gamle industriområder samt området omkring Køge Bugt, hvor der flere steder er problemer med forhøjet indhold af nikkel som følge af for kraftig lokal sænkning af grundvandet i forbindelse med vandindvinding. Det kan heller ikke udelukkes, at en vandleverance fra KE Vand kan vise 40 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

44 sig hensigtsmæssig i nye forsyningsområder tæt på transportledningerne fra vandværkerne til København. 4.5 VANDTAB/LÆKAGE For at reducere vandtabet fra byledningsnettet har KE Vand siden maj 2000 over en fireårig periode udført en systematisk gennemgang af ledningsnettet for påvisning af skjulte lækager. Lækagesøgningen foregår ved områdeundersøgelser, hvor vandtabet i et område registreres, hvorefter evt. lækager bliver fundet ved hjælp af elektronisk lytteudstyr. I områdeundersøgelserne indgår endvidere tilstandsvurdering og kapacitetsmålinger på brandhaner. Planen i 2000 var, at det samlede ledningsnet skulle være undersøgt over en periode på 4 år. Siden 2001 har KE Vand systematisk gennemsøgt ledningsnettet for lækager og hele ledningsnettet er gennemgået på ca. 4 år. Ved lækagesøgningen er der i gennemsnit fundet 35 lækager om året svarende til et vandtab på ca m 3 om året. Et udtryk for ledningsnettets tilstand er vandtabet. Tabet fra det københavnske ledningsnet er generelt lavt og har ligget under 4 % i de sidste 4 år, efter at ledningsnettet er blevet systematisk gennemsøgt for lækager. Udviklingen i vandtabet er vist på figur 4.3. Umålt forbrug 8% 6% 4% 2% 0% Figur 4.3 Umålt vandforbrug i Københavns Kommune Fra juli 2002 til august 2004 blev der fundet og udbedret 88 lækager svarende til et samlet vandtab i størrelsesordenen 1,4 mio. m 3. Lækagesøgningen har således tjent sig hjem såvel økonomisk som miljømæssigt. 4.6 VANDBESPARENDE TILTAG Individuelle vandmålere Der har siden 2002 været afsat en pulje på 1.2 mio. kr. årligt over 10 år til støtte til opsætning af individuelle vandmålere i etageboliger i København. Puljen blev oprettet ud fra en vurdering af, at der her forelå et stort potentiale for opnåelse af vandbesparelser. Da der ikke forelå erfaringstal på området, blev der ikke opstillet et konkret mål for den vandbesparelse, som skulle opnås over puljen. VANDFORSYNINGSPLAN

45 Der er blevet orienteret om puljen på infomøder med diverse beboelsesejendomme/afdelinger, på generalforsamlinger mv. Der har været pæn interesse for at søge midler over puljen, og der har ikke været problemer med at få pengene brugt. De foreløbige erfaringer viser, at der som følge af puljen årligt bliver sparet i størrelsesordenen m 3 vand. Dette giver en besparelse pr. husstand i størrelsesordenen 30 m 3 /år men med en større variation fra ejendom til ejendom. Vandsparerådgivning Københavns Kommune og KE Vand har deltaget i en række forskellige vandspareaktiviteter alene eller i samarbejde med eksterne parter i og udenfor kommunen. KE Vand arbejder løbende på at sætte ind overfor unormalt højt vandforbrug i ejendomme, institutioner eller virksomheder. Den nuværende procedure går ud på, at sådanne forbrugere i forbindelse med afregning for leveret vand får besked om, at vandforbruget er for højt, og hvor meget det forhøjede vandforbrug skønnes at koste. Vandværkstedet blev indrettet i det nu nedlagte Valby Vandværk syd for Damhussøen i Vandværkstedet rummer oplevelsesaktiviteter til brug for undervisning af skolebørn i Københavns Kommune, som kan bidrage til at skabe større bevidsthed omkring vandressourcerne og vandets kredsløb. Værkstedsaktiviteterne er siden samlingen af forsyningsarterne i Københavns Energi blevet udvidet med aktiviteter indenfor de øvrige forsyningsarter: Afløb, varme, el og gas. Målet for besøg er blevet udvidet, og i 2005 var der besøg af ca børn.. Hovedstadsområdets Vandsamarbejde, som foruden Københavns Kommune omfatter yderligere 17 kommuner beliggende i Københavns Amt, har gennemført vandsparekampagner omfattende: Fælles generelle medier: busreklamer, annoncer, pressemeddelelser, Go-cards etc. Kommunepakke: pjecer, muleposer, T shirts, vandsparehjul, plakater og streamers. Tema Valby (vandsparehjul m. skrivelse til villa- og rækkehusejere i Valby. Vestegnens Vandsamarbejde, som ud over Københavns Kommune omfatter kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk, har gennemført fælles vandsparekampagner omfattende: Vandets Dag tema, sundhed-vand-velvære, postevand kontra flaskevand. Vandbizzerne - hen til hanen var en kampagne rettet mod skolebørn i 5-6. klasse omfattende uddeling af vandcoolere, en vandkaravane med rap sang på 24 skoler. 500 stk lærervejledning samt omfattende pressedækning. Vandets vej - national del omfatter et webbaseret undervisningsprogram udarbejdet i samarbejde mellem KE Vand og Afløb, Undervisningsministeriet, Århus Kommunale Værker, Lynettefællesskabet, Odense Vandselskab, Spildevandscenter Avedøre og Dansk Vand- og Spildevandsforening. Programmet omfatter undervisning om vand og afløb for elever i grundskolen og gymnasiet i forbindelse med undervisning i natur og teknik, biologi, fysik og samfundsfag. 42 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

46 Vandets vej lokal del: Med udgangspunkt i den nationale del har KE Vand og Afløb udarbejdet en lokal KE-del. Vandspareguide til boligforeninger: Guiden omfatter et webbaseret program vedrørende vandbesparelsesmuligheder i etageejendomme rettet mod varmemestre og vedligeholdelsesmedarbejdere samt skilte og plakater i forbindelse med møder om individuelle målere og andet. Vandforbrugsregister: Registeret indeholder en oversigt over de enkelte ejendommens vandforbrug og kan således bruges til at lokalisere de ejendomme, hvor forbruget er højere end normalt, og hvor potentialet for vandbesparelser derfor er stort. Vandforbrugsregistret planlægges tilsluttet Vandspareguiden. Energishoppen: I Københavns Energis Energishoppen udføres vandsparerådgivning ved skranke og telefon, oplysning vedrørende individuelle målere, salg af vandspareudstyr og udlevering af pjecer. Københavns Kommune informerer om de regler og retningslinier, der gælder, når byggeprojektet kommer i berøring med grundvandsressourcen i byen. Dette sker bl.a. på Miljøkontrollens hjemmeside samt ved udgivelse af pjecer som Håndtering af vand ved byggeri og anlæg og Hjælp til dig, som skal lave borearbejde i København.. Af øvrige aktiviteter kan nævnes: Deltagelse i Miljøfestivalen, etablering af vandtilførsel til diverse boder, vandsmagningsbod. Vandspareråd og beregn dit vandforbrug på KE hjemmesiden. Mødedeltagelse i Agenda 21 centrene og Borgerservice, samt diverse udstillinger Samarbejde med Københavns Miljø- og Energikontor og forskellige græsrodsorganisationer. Teknisk rådgivning i Vand (Bynet og Teknik). Repræsentation i arbejdsgruppen Miljøorienteret Byfornyelse og Nybyggeri i Københavns Kommune. 4.7 SEKUNDAVAND/REGNVAND Der har i mange år været et politisk ønske om at erstatte brugen af drikkevand med vand af ikke-drikkevandskvalitet (såkaldt sekundavand) til f.eks. industriforbrug. Der er forskellige former for sekundavand: vand fra afværgeboringer vand fra permanente grundvandssænkninger havvand renset spildevand (genanvendelse af spildevand) regnvand VANDFORSYNINGSPLAN

47 Der kan være store omkostninger forbundet med at anvende sekundavand. Det kan for eksempel være tilfældet, hvis der skal etableres separat ledningsnet. Omvendt vil anvendelsen af regnvand opsamlet via en regnvandsopsamlingsbeholder fra terrassetaget til brug for vanding i egen have ikke medføre de store udgifter. Afstanden mellem anlægget og forbrugeren er derfor af stor betydning for omkostningerne i forbindelse med anlægget. Anlæg, der har berøring med levnedsmiddelindustrien, kan ikke anvende sekundavand, da kravene til selv sekundære produktioner betyder, at der kun må anvendes vand, der overholder drikkevandskravene. Regnvandsanlæg, der opsamler vand, som ellers ville havne i kloakken, kan bidrage til at reducere indvindingen af grundvand til drikkevand. Anvendelsen af regnvand i boliger kan indebære en risiko for forurening af drikkevandsledningerne ved fejlkobling og dårlig vedligeholdelse af regnvandsanlæggene. Vedligeholdelse af regnvandsanlæg er stærkt afhængig af den enkelte ejendoms beboeres holdning til vandbesparelser generelt. Brugen af regnvand er underlagt visse begrænsninger. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg er regnvand, der opsamles fra tage til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine, ikke omfattet af de samme kvalitetskrav, som gælder for vand, der forsyner mennesker til husholdningsbrug. Det fremgår også af bekendtgørelsen, at det ikke er tilladt at genbruge regnvand i institutioner med særligt udsatte personer som skoler, dag- og døgninstitutioner samt hoteller og bygninger med offentlig adgang. For at sikre beskyttelsen af byens ledningsnet mod forurening fra fejlbehæftede regnvandsanlæg og gråtvandsanlæg har KE Vand udført systematisk tilsynskontrol på samtlige ca. 40 kendte anlæg i Københavns Kommune. Erfaringerne registreres med henblik på at vurdere, om der er behov for at skærpe tilsynsfrekvensen. For at synliggøre ønsket om at beskytte drikkevandskvaliteten i Kommunen vil ejere og brugere af regnvandsanlæg og evt. gråtvandsanlæg blive gjort opmærksom på resultaterne af det udførte tilsyn, eventuelt suppleret med teknisk vejledning. Erfaringerne ultimo 2005 siger at forholdene er i orden på langt de fleste anlæg. I Københavns Kommune udnyttes sekundavand flere steder. Bl.a. kraftværkerne anvender meget store mængder havvand til køleformål. I forbindelse med Øresundsforbindelsens landanlæg er der etableret et sekundavandssystem, der udnytter vand fra den permanente grundvandssænkning. Herfra modtager Amagerværket vand til fjernvarmevand og til brug for afsvovlingsanlægget. Amagerværket er dimensioneret til årligt at kunne udnytte over 1 mio. m 3 sekundavand fra Øresundsforbindelsens landanlæg. Københavns Kommune har igangsat et projekt, hvis formål er at motivere kommunens erhvervsliv til øget anvendelse af sekundavand. Projektet foregår i samarbejde med Københavns Miljønetværk. Relevante virksomheder er udpeget og der forventes afholdt møde med dem i Forud for mødet skal en række scenarier for konkret anvendelse af sekundavand beskrives med tilhørende økonomi. Bispebjerg Hospital indvinder omkring m 3 /år fra en nødboring, som anvendes til vask. Rigshospitalet indvinder en mindre vandmængde fra en nødboring, som anvendes til filterskyl. 44 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

48 Sekundavand anvendes også til naturgenopretning ved f.eks. at udlede vandet til vandløb og søer for at mindske påvirkningen af vådområderne fra grundvandsindvinding. Aktuelt tilføres søen i Valbyparken m 3 /år fra Godsbaneforbindelsen. Der indvindes små vandmængder til bekæmpelse af støv i forbindelse med håndtering af jord på Vestamager. Ud over de nævnte aktiviteter kan nævnes genbrug af vand til eksempelvis bilvaskeanlæg og vask af togvogne hos DSB. 4.8 VANDKVALITET Grundvandsbeskyttelse Opretholdelsen af en vandforsyning baseret på rent grundvand forudsætter, at der til stadighed gennemføres en langsigtet og målrettet indsats for at beskytte de grundvandsressourcer, som drikkevandsforsyningen er baseret på. Da indvindingen af vand til Københavns Kommune primært foregår udenfor kommunens myndighedsområde, er tiltagene omkring grundvandsbeskyttelsen blevet varetaget gennem kontakt til og samarbejde med de amter og kommuner, som har myndighedsansvaret i indvindingsområderne. Med en revision af vandforsyningsloven blev der i 1998 åbnet mulighed for, at vandværker kunne gå mere aktivt ind i grundvandsbeskyttende aktiviteter bl.a. gennem en finansiering over vandprisen. Samtidig blev det pålagt de amtslige myndigheder at gennemføre kortlægning og udarbejde indsatsplaner til beskyttelse af grundvandsressourcerne. Med lovændringen blev der endvidere skabt hjemmel til, at vandforsyninger kan indgå i samarbejder, der på fælles basis kan afholde udgifter til grundvandsbeskyttelse i de af samarbejdet omfattede vandværkers samlede nuværende og planlagte indvindingsoplande. Siden lovændringen er der etableret vandsamarbejder med kommuner og/eller lokale vandværker dækkende ca. en tredjedel af KE Vands indvindingsopland. Aktiviteterne i vandsamarbejderne har bl.a. omfattet: sløjfning af ubenyttede boringer og brønde, pesticidtjek på landbrug, information til borgere med henblik på at reducere brugen af pesticider, fælles vandkvalitetsdatabase m.m. I 2002 blev der mellem Miljøministeriet og Københavns Kommune indgået en aftale om statslig skovrejsning i 8 områder indenfor indvindingsområderne til Københavns Energis kildepladser. KE Vand finansierer statslig opkøb af arealer mod, at disse sikres en varig grundvandsvenlig drift uden brug af pesticider. Efterfølgende har KE Vand sammen med Skov- og Naturstyrelsen indgået konkrete samarbejdsaftaler med i alt 7 kommuner med henblik på skovrejsning i de kommende år indenfor skovrejsningsområder med et samlet areal på i alt ca hektar tæt på kildepladser for vandindvinding. VANDFORSYNINGSPLAN

49 KE Vand har deltaget aktivt i udarbejdelsen af de amtslige indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, som berører KE Vands indvindingsområder. Der er indtil nu vedtaget fire indsatsplaner. For områder, som er lavt prioriteret i den amtslige indsatsplanlægning, har kommuner og vandværker mulighed for på eget initiativ at udarbejde indsatsplaner. Et samarbejde om en sådan plan er igangsat for oplandet til Kilde XIII og XIV, som dækker arealer i Herlev, Gladsaxe og Københavns kommuner. Indsatsplanen udarbejdes således i samarbejde med Herlev og Gladsaxe kommuner. Med kommunalreformen får kommunerne opgaven med at videreføre arbejdet med udarbejdelse og gennemførelse af indsatsplaner, og det forventes, at KE Vand i de kommende år i samarbejde med kommuner og lokale vandværker vil skulle udarbejde og gennemføre indsatsplaner i de berørte indvindingsområder. Overfladevandsanlægget For at opretholde kravene til forsyningssikkerhed opretholder KE Vand et forsyningsberedskab baseret på et anlæg for behandling af overfladevand på Værket ved Regnemark. Behandlingen sikrer, at kvalitetskravene på det leverede vand er opfyldte. Det betyder, at en mindre del af drikkevandsforsyningen (under 5 %) består af behandlet overfladevand. I perioden har behandlet overfladevand i gennemsnit udgjort 2,7 % af den samlede vandforsyning. Målsætningen om, at mindst 95 % af vandforsyningen skal baseres på rent grundvand er således opfyldt. Drikkevandskvalitet Drikkevandet i København og omegnskommunerne har gennem de seneste fire år overholdt de lovfastsatte kvalitetskrav. På Værket ved Regnemark foretages til stadighed efterdesinfektion med forfremstillet monochloramin (MCA). Efterdesinfektionen skyldes behovet for til stadighed at kunne blande behandlet grundvand med behandlet overfladevand. Når overfladevandsanlægget er i brug, kan der normalt ikke konstateres afvigende smag hos forbrugere, som modtager 46 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

50 vand fra værket. Det gælder forbrugere hos en række omegnskommuner samt dele af Københavns Kommune. Overfladevandsanlægget er normalt i brug i perioder, hvor vandleverancen fra et eller flere værker er reduceret på grund af renoveringsarbejder eller havari. I 2004 og 2005 har overfladevandsanlægget været i brug i efterårsmånederne, hvilket visse steder har givet anledning til en periodevis lettere anderledes smag. Det skal understreges, at drikkevandet, også i de tilfælde, hvor overfladevandsanlægget er i brug, til fulde overholder de lovfastsatte kvalitetskrav til drikkevand. 4.9 KUNDESERVICE Information KE Vand informerer om vandkvaliteten i henhold til de lovfastlagte bestemmelser herom. KE Vands hjemmeside bliver løbende opdateret om væsentlige vandkvalitetsparametre. Ligeledes orienteres de kommuner, som modtager vand fra KE Vand, om vandkvaliteten gennem udsendelse af et halvårligt nyhedsbrev. Når overfladevandsanlægget sættes i drift bliver der sendt orienteringsbrev ud til de kommuner, som modtager vand fra Værket ved Regnemark. Hvis henvendelser om afvigende smag falder sammen med driften af overfladevandsanlægget, bliver kommunerne således i stand til at forklare smagsafvigelser, som kan henføres hertil. KE Vand har udviklet en undervisningspakke til besøgende på vandværkerne og skolerne i København. Undervisningspakken består af et sæt plakater med tilhørende lærervejledning for undervisning i klasse, en internetbaseret vandquiz volmervandhund.dk, en pjece om grundvandsbeskyttelse Hvad er vand i grunden og et særligt undervisningstilbud til idrætslærere Vand dine elever. I undervisningspakken indgår desuden undervisningsaviserne Vand og Drikkevand, der er produceret i samarbejde med Gyldendal og Politiken. Undervisningsaviserne blev præmieret med en international pris i Københavns Kommune har siden 2001 gennemført kampagner overfor private haveejere om pesticidfrie haver, de første par år i samarbejde med Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. Kampagnerne har været eksponeret gennem husstandsomdeling af pjecer og annoncer i de landsdækkende aviser, lokale radiostationer samt på busser og i tog. Genopretning af vandforsyning Målsætningen i den gældende vandforsyningsplan er at opretholde følgende maksimumtider for genopretning ved brudhændelser har været gældende i Vandforsyningsplan 2001: 24 timer for hovedledninger 4-6 timer for forsyningsledninger 2-4 timer for stikledninger De seneste indberetninger viser, at målsætningerne har været overholdt. For hovedledningerne har genopretningstiden været væsentligt kortere (under 4 timer), mens genopretningstiden for forsyningsledninger har ligget omkring 1-3 timer. VANDFORSYNINGSPLAN

51 Ved konkrete hændelser med afbrydelse af vandforsyningen registreres tidspunkt for afbrydelse og genåbning af vandforsyningen blandt andet gennem telefonisk kontakt fra graveentreprenører. Oplysningerne indlægges i et register fordelt på de tre ledningskategorier. Der foretages herudfra månedlige indmeldinger til dokumentation for overholdelsen af de opstillede servicemål. Ved længerevarende reparation af brud etableres nødvand typisk fra brandhaner. Ved reparation på stærkt trafikerede veje omtales hændelsen i radio og på hjemmeside, og der kan gives information via opslag. Ved planlagt reparation af ledningsanlæg vil der i fornødent omfang blive taget kontakt til grundejere (brev) og beboere (opslag) FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB Indvindingskapacitet og forsyningssikkerhed I den gældende vandforsyningsplan er der opstillet følgende mål: Opretholdelse af en indvindingskapacitet på grundvandssiden, som ligger minimum 10 % over vandforbruget Opretholdelse af et anlæg for produktion af drikkevand baseret på overfladevand fra Haraldsted og Gyrstinge søer, som kan tages i drift indenfor få dage. Begge mål har været opfyldt det meste af planperioden. Indvindingskapaciteten på grundvandssiden har dog været reduceret i kortere perioder som følge af sammenfald af planlagte og uforudsete reduktioner i indvindings- eller behandlingskapaciteten. På en række kildepladser har det været nødvendigt at lukke boringer eller reducere indvindingen som følge af forurening med miljøfremmede stoffer eller (risiko for) forhøjet indhold af naturligt forekommende stoffer f.eks. nikkel. Endvidere har der været et ønske fra amter og kommuner om en reduktion af indvindingen i områder med følsom natur. Endelig har der som tidligere beskrevet været et ønske om på længere sigt at kunne afvikle overfladevandsanlægget ved Regnemark. På denne baggrund er der i planperioden foretaget eller videreført undersøgelser og anlægsaktiviteter med henblik på at øge indvindingskapaciteten på grundvandssiden. Her skal først og fremmest nævnes forsøgsanlægget for kunstig infiltration på Arrenæs, hvor et permanent anlæg vil kunne øge indvindingskapaciteten i størrelsesordenen 4 mio. m 3 /år. Der er også ved at blive etableret en ny kildeplads Lyksager nord for Karlslunde, ligesom der arbejdes for genåbning af flere lukkede kildepladser. Mulighederne for at etablere vandindvinding i Københavns Kommune indgår også i denne sammenhæng. Forsyningssikkerheden i København sikres primært ved, at byledningsnettet forsynes med vand fra flere forskellige vandværker og transportledninger. Et forsyningsnet bestående af ringledning og beholderanlæg er også med til at sikre en stabil vandforsyning. Det betyder, at forsyningen normalt vil kunne opretholdes, selv om der sker nedbrud eller forurening på et værk eller en transportledning. Ligeledes giver højdebeholderanlægget på Tinghøj en bufferkapacitet på et halvt til et helt døgns forbrug ved pludseligt opståede brud. 48 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

52 Beredskab KE Vand følger dog løbende udviklingen omkring sikkerheden og sikkerhedsudstyr i relation til potentiel sabotage og terror mod vandforsyningsanlæg og har i den forbindelse beredskabsplaner, som opdateres løbende bl.a. på baggrund af konkrete driftshændelser eller eksterne forhold, herunder det skærpede terrorberedskab efter 11. september KE Vand har i 2005 fået gennemført en risikovurdering af hele vandforsyningssystemet. Udarbejdelsen og opdateringen af beredskabsplanerne sker i et tæt samarbejde med det civile beredskab i København og embedslægeinstitutionen. Vandforsyningens døgnbemandede adgangskontrol- og videoovervågningsanlæg sikrer at kun personer med legitimt ærinde får adgang til vandforsyningens nøglelokaliteter, herunder råvandspumpestationer, vandværker inklusiv rentvandsbeholdere samt højdebeholderanlæg. Adgangskontrollen er implementeret på basis af Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8, Planlægning af beredskab for vandforsyningen MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB Bæredygtig vandindvinding Indvindingen til drikkevand til Københavns Kommune på KE Vands kildepladser er overordnet reguleret via de gældende indvindingstilladelser. Inden for rammerne af disse tilladelser tilrettelægges indvindingen således, at en god naturlig grundvandskvalitet opretholdes. For kraftig lokal sænkning af grundvandsspejlet kan i visse områder medføre frigivelse af nikkel eller optrængning af saltholdigt grundvand. Hovedstadsområdets Vandsamarbejde har udarbejdet en overordnet politik for bæredygtig vandforsyning i Hovedstadsområdet. Kommunernes målsætninger for bæredygtig vandindvinding er, at: Drikkevandet så vidt muligt skal indvindes spredt og lokalt i Hovedstadsområdet. Fremtidige generationer sikres samme muligheder for godt drikkevand. Indvinding af vand til drikkevandsformål så vidt muligt tager hensyn til andre sektorinteresser, for eksempel hensynet til retablering af vådområder. Minimere forbruget af drikkevand. Opnå en stor grad af forsyningssikkerhed. Flere kildepladser er ramt eller truet af forurening. På de forureningsramte kildepladser bliver der iværksat afværgepumpning på forurenede boringer for at imødegå en spredning af forureningen til uforurenede boringer. Andre steder gennemføres skærpet overvågning af vandkvaliteten på kildepladsen eller moniteringsboringer i oplandet således, at en forurening vil blive opdaget så hurtigt som muligt, hvis den rammer eller bevæger sig mod kildepladsen. Også naturhensyn indgår ved tilrettelæggelsen af indvindingen. Således er der indgået aftale med Roskilde Amt om at reducere indvindingen fra to kildepladser under Værket ved Lejre. Ved større renoveringer af kildepladser gennemføres der omfattende forundersøgelser til belysning af de hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold. Grundvandsmodeller VANDFORSYNINGSPLAN

53 kan benyttes til at belyse vandindvindingens påvirkning af grundvandskvalitet og vandløb/vådområder eller risikoen for spredning af forurening fra kendte forureningskilder i området. Tilsvarende kan geofysiske boringsundersøgelser (logs) bruges til at fastlægge antallet og dybden af boringerne samt indvindingens størrelse og fordeling på disse. Miljømålsloven og habitatdirektivet har medført skærpede dokumentationskrav ved meddelelse af tilladelser til vandindvinding. Modelbaserede beregninger samt kortlægning af natur på og omkring kildepladsarealer indgår således i stigende grad som grundlag for behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser. Kommunerne skal således fremover sikre, at indvindingen af drikkevand sker under hensyntagen til naturen og evt. vådområder i området. Det kan betyde, at visse kildepladser beliggende i særligt naturfølsomme områder skal reduceres betydeligt eller flyttes til mindre naturfølsomme områder. Miljøledelse i Københavns Energi I 2005 blev Københavns Energi certificeret efter den europæiske miljøstandard EMAS. Dette indebærer, at virksomheden til stadighed skal arbejde på miljøforbedringer, ligesom der stilles en række krav til dokumentation og systematisering af miljøindsatsen. Der er opstillet en række generelle såvel som områderelaterede miljømål, som søges realiseret gennem handlingsplaner. På vandforsyningsområdet er der blandt andet opstillet handlingsplaner omkring bæredygtig vandindvinding, vandsamarbejder og skovrejsning. Bæredygtigt vandkredsløb Københavns Kommune har som medlem af DOGME-samarbejdet forpligtet sig til at arbejde på, at al planlægning har bæredygtighed som overordnet mål. Derfor har Kommuneplan 2005 og Agenda 21-planen fokus på bæredygtighed ved fastsættelsen af de overordnede rammer for kommunens udvikling og derfor er bæredygtighed et vigtigt tema, når disse rammer konkretiseres i kommunens vandforsyningsplan, grundvandsplan og spildevandsplan. Det er målsætningen, at der gennemføres en afdækning af mulighederne for at etablere et bæredygtigt vandkredsløb i Københavns Kommune, som omfatter grund- og overfladevand, drikkevand og spildevand. KE Vand og Afløb har i den forbindelse i 2004 igangsat et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med henblik på indenfor de kommende år at foretage en faglig afdækning af de mange tekniske aspekter, som knytter sig til et bæredygtigt vandkredsløb i København, herunder en afdækning af mulighederne indenfor vandrensning/spildevandsrensning, genbrug af vand samt øget anvendelse af egne grundvandsressourcer. Det forventes, at samarbejdet kan give anledning til afprøvning af teknologier i forsøgsområder med det formål på sigt at fremme etableringen af et bæredygtigt vandkredsløb i kommunen indenfor rammerne af vandforsyningsplanen. Projektet løber indtil videre frem til Københavns Kommune har siden 1996 arbejdet på at stoppe brugen af kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler (herbicider) på kommunens egne arealer. Forbruget er faldet meget, men der bruges stadig herbicider til bekæmpelse af bjørneklo. Københavns Kommune arbejder på at få stoppet forbruget på egne arealer. Parallelt hermed arbejder kommunen på at fastlægge en langsigtet strategi for nedbringelse af belastningen af grundvandet fra pesticider som anvendes af virksomheder og private. Strategien skal godkendes politisk. 50 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

54 VANDFORSYNINGSPLAN

55 Figur Indvindingsoplande VANDFORSYNINGSPLAN 2006

56 5. PLAN 5.1 GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN Grundvandsressourcen Målene på gurndvandsområdet, som er oplistet i afsnit 3.3, er indeholdt i Københavns Kommunes Grundvandsplan 2005, og det er denne plan, som regulerer indsatsen området. Mål omkring udnyttelse af grundvandsressourcer til drikkevandsformål samt nødberedskab er dog indeholdt i nærværende plan. Indvinding til drikkevandsformål Mål: Det er målet, at der i planperioden etableres en supplerende drikkevandsindvinding i Københavns Kommune. Med udgangspunkt i Grundvandsplan 2005 vil aktiviteterne med henblik på at etablere drikkevandsindvinding indenfor kommunegrænsen blive fortsat. De igangværende initiativer med det formål at udføre en samlet kortlægning af grundvandsressourcerne med henblik på at vurdere mulighederne for at etablere en kvalitets- og naturmæssigt bæredygtig vandindvinding skal således videreføres. Endvidere vil de nødvendige investeringer til behandlings- og distributionsanlæg ved etablering af en drikkevandsindvinding i København blive undersøgt. I 2006 forventer KE Vand at etablere en undersøgelsesboring i Krogebjergparken i Københavns Kommune tæt på arealet for Værket ved Islevbro i Rødovre. Der planlægges iværksat en prøvepumpning med pejling og vandprøvetagning i nærliggende boringer. Hvis undersøgelserne her falder heldigt ud, vil der blive etableret en kildeplads her, som vil kunne erstatte den nærliggende Kilde X, som blev lukket i 1996 på grund af vandkvalitetsproblemer. Når kortlægningen af forureningskilder i Emdrup og Husum er afsluttet, vil der blive taget stilling til, om der er grundlag for at gå videre med egentlige feltundersøgelser i form af dybe undersøgelsesboringer med efterfølgende prøvepumpning. Der skal ligeledes foretages en investeringsanalyse baseret på forskellige indvindingsscenarier. 5.2 FORSYNINGSFORHOLD GENERELT Hydraulisk vurdering af Tinghøj beholderne Anlægget på Tinghøj er bygget på et tidspunkt, hvor vandforbrug og hermed beholderbehov var væsentligt større, end det er i dag. Samtidig bestræber KE Vand sig på at effektivisere driften af alle anlæg, hvilket også omfatter Tinghøj beholderne. Der vil derfor blive gennemført en hydraulisk vurdering af Tinghøj beholderne med det formål, at eftervise vandets bevægelse og opholdstider i anlægget. skabe overblik over, hvordan en evt. ændret brug af beholderen kan gennemføres under iagttagelse af, at vandkvaliteten ikke påvirkes i negativ retning. VANDFORSYNINGSPLAN

57 Sidstnævnte aktivitet vil indgå i overvejelser vedr. det nutidige behov for beholdere, idet antallet af anvendte beholdere formentlig kan reduceres med tilhørende besparelsespotentialer til drift og vedligehold. Bytryksmålinger I forbindelse med KE Vands etablering af hydrauliske modeller i modelværktøjet Mikenet er det forudsat, at der også etableres et antal målepunkter fordelt over byledningsnettet. Målepunkterne skal etableres til brug for en online beregningsmodel og vil samtidig være til gavn for personalet, som varetager den daglige styring af nettet, idet alle målinger vil blive vist på SRO. Vurdering af højdezonen og muligheder for anden forsyning Tidligere undersøgelser har indikeret, at det udfra hensyn til forsyningssikkerhed og økonomi vil være fordelagtigt at ændre forsyningsstrukturen for Brønshøj Højdezone. KE Vand har i efteråret 2005 gennemført en række modelberegninger på en ændret forsyningsstruktur for højdezonen, hvor højdebeholderne Bellahøj og Brønshøj nedlægges og erstattes af to pumpestationer, som anlægges i henholdsvis den østlige og i den vestlige ende af zonen. KE Vand har vurderet, at det vil være nødvendigt at opdimensionere en del af ledningsnettet i højdezonen for at få en tilfredsstillende forsyning og god forsyningssikkerhed for området. De årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter vil reduceres væsentligt ved en ændret forsyningsstruktur som den foreslåede. Leverancer De nuværende aftagerkommuner har meldt ud, at de ikke forventer væsentligt ændrede leverancer af vand fra KE Vand. Der har været rettet forespørgsler fra mindre private vandværker om muligheden for at etablere nødforbindelse fra en af KE Vands transportledninger fra vandværkerne til byen. Også for nye byområder i det åbne land vil det kunne vise sig hensigtsmæssigt at etablere vandforsyning fra en af KE Vands ledninger. Det skal undersøges, om der er mindre vandværker der har behov for en nødforsyning ved opståede forureningsproblemer eller andre tekniske problemer. Der kunne måske også være mulighed for at lave fælles indvindingsanlæg med større kommuner i nye indvindingsområder. 5.3 LEDNINGSNETTET Mål: Der skal indenfor 20 år ske en reduktion i vandtabet og hermed en forbedring i forsyningssikkerheden på 25% gennem fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for ledningsrenovering. Fornyelse af byledningsnettet I den kommende planperiode skal der ved hjælp af en såkaldt livscyklusmodel gennemføres en kortlægning af de tekniske og økonomiske konsekvenser af den nuværende og alternative renoveringsstrategier på et højere detaljeringsniveau. De udførte beregninger vil danne grundlag for en endelig anbefaling omkring fremtidige renoveringsstrategier, der kan tage hånd om krav til økonomisk effektiv administration af ledningsnettet og krav til en sikker, pålidelig og bæredygtig leverance til forbrugerne. 54 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

58 De første udførte gennemregninger vil blive udbygget og få implementeret en højere detaljeringsgrad. De detaljerede beregninger og analyser vil munde ud i en veldokumenteret og underbygget konsekvensanalyse for både den nuværende og alternative renoveringsstrategier. Analyserne vil indeholde beskrivelser af det teknisk/økonomiske samspil mellem niveauet for reinvesteringer og de deraf følgende konsekvenser for de årlige driftsomkostninger og for forventninger til det årlige vandtab i ledningsnettet i byen. Renovering af hoved- og forsyningsledninger har en meget stor økonomisk tyngde i vandforsyningen. Med hvilken intensitet, denne renovering skal foregå, er altid en afvejning mellem ønsket om høj forsyningssikkerhed og hermed behovet for et lavt vandtab i ledningsnettet og hensynet til en økonomisk rationelt drevet vandforsyning og kravet om lave vandpriser. Ved gennemførelse af større besparelser på budgettet for ledningsrenovering vil der alt andet lige ske en forøgelse af driftsomkostningerne til at udbedre opståede lækager på ledningerne, ligesom der vil opstå et øget vandtab og hermed flere timer, hvor forbrugerne risikerer at stå uden vandforsyning. Afvejningen af behovet for ledningsrenoveringer vil altså i større eller mindre udstrækning have indflydelse på forbrugernes samlede oplevelse af deres vandforsyning. Endelig foretages der i stigende omfang en sammenligning mellem vandforsyninger herhjemme og i udlandet ( benchmarking ) ud fra bl.a. økonomiske nøgleparametre, hvorved kravet til en økonomisk rationel drift af vandforsyningerne i disse år er sat yderligere i fokus. Med det formål at skabe et grundlag for et valg mellem disse forskellige hensyn er der med brug af en såkaldt økonomisk livscyklusmodel gennemregnet forskellige scenarier. Disse scenarier illustrerer og beskriver konsekvenserne af forskellige renoveringsstrategier for hoved- og forsyningsnettet i København. De første beregningsresultater viser, at såfremt det nuværende renoveringsniveau fastholdes (basisscenariet), så vil dette på sigt betyde en stadig forbedret forsyningssikkerhed i og med, at ledningsnettets gennemsnitsalder falder. Imidlertid vil den nuværende høje forsyningssikkerhed også kunne fastholdes, selv om renoveringstakten dæmpes, hvorved der kan spares betydelige beløb. Endelig vil en forøgelse af renoveringstakten i forhold til det nuværende niveau medføre en yderligere forbedring af forsyningssikkerheden, men dette vil samtidig medføre betydelige ekstraomkostninger. Påvirkningen for forbrugerne i form af driftsforstyrrelser og mistede forbrugertimer vil ligeledes indgå i beskrivelserne af de enkelte scenarier. KE Vand har præsenteret forudsætninger og baggrund for den brugte beregningsmodel for Miljøkontrollen. Den tætte dialog omkring modellen og dens virkemåde påtænkes bibeholdt igennem den kommende planperiode. Nyinvesteringer Indenfor den nærmeste årrække skal KE Vand gennemføre en række nødvendige større investeringer, herunder udbygning af byledningsnettet i nye bydele samt fornyelse/omlægning af trykreguleringen i højdebeholderanlæggene. Hertil kommer den løbende VANDFORSYNINGSPLAN

59 renovering af ledningsnettet. Forestående udbygninger af byledningsnettet vil blandt andet ske i Ørestaden og Sydhavnen. Dimensionering af ledningsnet ved reduceret vandforbrug Mål: Der skal i første halvdel af planperioden gennemføres en undersøgelse til belysning af effekten på KE Vands ledningsnet af en fortsat reduktion i vandforbruget. Hvis der sker en yderligere markant reduktion i vandforbruget, vil det nuværende ledningsnet være overdimensioneret, hvilket vil betyde en forlængelse af drikkevandets opholdstid i ledningsnettet og hermed større risiko for kvalitetsproblemer. Der skal derfor i første del af den kommende vandforsyningsplans planperiode gennemføres et udredningsprojekt til belysning af problemstillingen også set i lyset af den fortsatte ledningsrenovering og opretholdelse af forsyningstrykket. Projektet kan få betydning for detailplanlægningen af ledningsrenoveringen. Afsmitning fra plastrør Der pågår undersøgelser og udredningsarbejder omkring afsmitning fra plastrør. Undersøgelserne gennemføres i regi af det såkaldte Vandpanel under Miljøstyrelsen, hvor en række større vandforsyninger herunder KE Vand er repræsenteret. Hvis det skulle vise sig, at afsmitning fra eksisterende plastrør i KE Vands ledningsnet udgør et problem, kan det blive nødvendigt at opprioritere renoveringen af ledningsstrækninger udført af sådanne materialer. I forbindelse med fremtidige udbud af ledningsentrepriser stiller KE Vand krav til leverandørerne vedrørende afsmitning fra plastrør. 5.4 VANDFORBRUG Mål: Der er i Vandforsyningsplan 2006 følgende mål for enhedsforbrug: Måltal for 2010 jf. VFP 2001 og Kommuneplan Uændret måltal for 2010 jf. VFP 2006 Fremskrivning af måltal for 2018 Kategori 2005 Enhedsforbrug (Liter pr. indb. pr. døgn) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug I alt Mål: I planperioden skal der gennemføres beregninger på, hvad der skal til, for at målet om et husholdningsforbrug på 110 liter/indbygger/døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning. Målsætningen for vandforbruget i 2010 blev opstillet allerede i 1992 efter en periode, hvor en målrettet indsats havde medført mærkbare og fortsatte reduktioner i vandforbruget. 56 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

60 Indenfor de seneste år har det imidlertid vist sig stadig vanskeligere at fastholde den positive udvikling. Dette skyldes først og fremmest, at de største potentialer for vandbesparelser allerede er udnyttet. En tendens på landsplan til et stigende husholdningsforbrug, som blandt andet kan henføres til anskaffelse af vandforbrugende indbo og installationer, kan muligvis også påvirke udviklingen i København og dæmpe effekten af de vandbesparende gevinster. Københavns Kommune ønsker imidlertid at fastholde ambitionen fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan Derfor fastholdes enhedsforbrug fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan 2005 også som mål for 2010 i VFP 2006, men målene forlænges til også at være mål i Samtidig skal der i planperioden gennemføres beregninger på, hvad der skal til (økonomisk, fysisk, andet) for at målet på 110 liter pr. indbygger pr. døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning. I planperioden vil der blive gennemført en screening af et udvalgt antal vandmålere (kontrolaflæsning af vandmålere, sikring af validitet i Københavns Energis stamdata). Samtidig vil der blive foretaget en registrering af antal forbrugere efter kategorier (erhvervstyper, husholdninger mv.) pr. hovedmåler i de mange ejendomme, hvor forbruget er sammensat af forskellige forbrugerkategorier f.eks. vandforbrugende erhverv og beboelse. Herigennem opnås et mere præcist billede af, hvor stort husholdningsforbruget pr. borger i København er i dag. I tilknytning til screeningen gennemføres også en registrering af, hvor mange individuelle målere, der aktuelt er installeret i beboelsesejendommene. 5.5 VANDTAB/LÆKAGE Mål: Den nuværende frekvens af lækagesøgning, hvor hele ledningsnettet gennemgås over en 4-årig periode, vil blive videreført. På baggrund af erfaringerne herfra vil den fremtidige lækagesøgningsfrekvens blive fastlagt under hensyntagen til på den ene side at fastholde et lavt vandtab, på den anden side at sikre en optimal økonomisk drift. I forhold til den første fireårige gennemgang af ledningsnettet må der alt andet lige forventes et fald i antallet af lækager, når de samme ledningsstrækninger gennemgås på ny. Med den begrænsede erfaring på området er det dog ikke muligt at give noget sikkert bud på den vandbesparende effekt ved en fornyet søgning. Det er derfor heller ikke muligt på nuværende tidspunkt at levere en præcis anbefaling omkring den økonomisk optimale søgningsfrekvens. Et sådant grundlag forventes tilvejebragt indenfor en kort tidshorisont. Søgningsfrekvensen vil herefter blive fastlagt under hensyntagen til på den ene side at fastholde et lavt vandtab og på den anden side at sikre en optimal økonomisk drift. Uanset niveauet for den endelige fastsættelse af søgningsfrekvensen vil der blive udarbejdet et moniteringsprogram med henblik på løbende at justere indsatsen ud fra de førnævnte kriterier. Den systematiske lækagesøgning blev introduceret på Amager i 2000, hvorefter resten af bynettet blevet gennemsøgt tilsvarende. Lækagesøgningen blev i 2005 igangsat for anden gang på Amager. De foreløbige erfaringer indikerer som ventet, at der findes færre lækager end ved den første søgning. VANDFORSYNINGSPLAN

61 Når hele ledningsnettet er blevet gennemgået for anden gang, vil der kunne foretages en sammenligning af de to gennemsøgningsrunder, som kan danne grundlag for en stillingtagen til, hvorvidt lækagesøgningskadencen skal fastholdes på det nuværende niveau eller eventuelt justeres op eller ned. Kadencen vil herefter blive vurderet ud fra økonomiske betragtninger. En ændring af søgningsfrekvensen skal vurderes på baggrund af omkostningerne til lækagesøgningen, de fundne vandtab samt gener og kvalitetssvigt mv. i forbindelse med svigtende vandforsyning. Til beregningerne anvendes blandt andet de nøgletal vedrørende omkostninger i forbindelse med forsyningssvigt (både interne og eksterne), som anvendes ved livscyklusanalyser af renoveringsarbejder på ledningsnettet. 5.6 VANDBESPARENDE TILBAG Mål: Der skal gennem vandbesparende tiltag opnås en årlig reduktion i vandforbruget på m 3 eller 1 af det samlede vandforbrug i Københavns Kommune. Til opnåelse af det opstillede mål for reduktion i vandforbruget afsættes en pulje på 2 mio. kroner årligt. Det afsatte beløb skal anvendes til vandbesparende tiltag i form af støtte til installation af individuelle vandmålere i etageejendomme samt vandbesparende toiletter. Hele indsatsen omkring vandbesparelser bør hen ad vejen evalueres samlet ud fra en vurdering af, hvordan vi opnår den største ressourcemæssige og miljømæssige gevinst. Rådgivningsindsatsen vil også fremover i en vis udstrækning ske i samarbejde med eksterne parter f.eks. vandsamarbejder eller mellem forskellige enheder i Københavns Kommune. For Vandværkstedet er målet for besøg fra 2006 blevet udvidet fra 215 til 300 skole- og institutionsbesøg svarende til 5400 børn og unge. På vandsiden sker der i 2006 en udvidelse af aktiviteterne således, at grundvandsforurening og grundvandsbeskyttelse vil kunne visualiseres. Således vil eleverne kunne udtage vandprøver fra en mark, en skov eller en industrigrund for at afgøre, om vandet er godt nok til drikkevand. Københavns Energis øvrige aktiviteter vil ikke blive udvidet i planperioden, men der vil løbende ske en justering og målretning på baggrund af de erfaringer, der bliver indhøstet i det konkrete arbejde. Indsatsen overfor unormalt høje vandforbrug påtænkes i planperioden suppleret med særlige vandsparekampagner i udvalgte områder af byen, hvor der kan konstateres et for højt vandforbrug, eksempelvis i større ejendomskomplekser eller i udvalgte erhvervsområder. Ligeledes arbejdes der på at få udviklet et system ("Vandspareguiden"), hvorefter det vil være muligt for de enkelte ejendomme nemt at få overblik over deres aktuelle og historiske vandforbrug. Dette system er baseret på oplysninger fra folkeregisteret, hvorfor det altså vil afspejle det faktiske antal personer i relation til det målte forbrug. 58 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

62 5.7 SEKUNDAVAND/REGNVAND Mål: Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 2% af det samlede vandforbrug i 2011 og 4% i Til opnåelse af det opstillede mål for anvendelsen af sekundavand afsættes en pulje på 2 mio. kr. årligt til støtte til etableringen af anlæg for sekundavand. Kommunens reviderede grundvandsplan vil udgøre en del af grundlaget for lokalisering af grundvandsressourcer til sekundaformål. KE Vand vil fortsætte tilsynet med regnvandsanlæg. Hvis større driftserfaring eller skærpede regler på området medfører en mere forsvarlig drift af anlæggene, vil tilsynsfrekvensen kunne reduceres. KE Vand og Miljøkontrollen vil i planperioden bl.a. i forbindelse med afværgepumpninger og større grundvandssænkninger undersøge og opsøge mulighederne for at anvende det oppumpede vand som sekundavand. Ved sekundavandsanlæg forstås anlæg til indvinding og transport af sekundavand samt installationer i forbindelse hermed f.eks. installationer til forebyggelse af tilbageløb til drikkevandssystemer. Regnvandsanlæg omfatter sekundavandsanlæg, hvor sekundavandskilden er regnvand, som opsamles fra tagflader og erstatter en del af drikkevandsforbruget f.eks. i toiletter. I tilknytning til ovenstående har Københavns Kommune igangsat et projekt, hvis formål er at motivere kommunens erhvervsliv til øget anvendelse af sekundavand. Projektet foregår i samarbejde med Københavns Miljønetværk. Relevante virksomheder er udpeget, og der forventes afholdt møde med dem i Forud for mødet skal en lang række scenarier for konkret anvendelse af sekundavand beskrives med tilhørende økonomi. Erfaringerne med anvendelse af sekundavand og genanvendelse af regnvand samt den konkrete viden om potentialet og interessen for etableringen af sådanne anlæg er begrænset. En støtteordning må derfor tilpasses den aktuelle viden på området og eventuelt justeres, hvis der ikke opnås den ønskede effekt. Der skal i de første år af planperioden gennemføres en behovsanalyse og fastsættes kriterier for tildeling af støttemidler. Disse fastsættes i et samarbejde mellem KE Vand og Miljøkontrollen. Herefter vil der blive gennemført en informationskampagne om ordningen, så de første erfaringer med ordningen kan evalueres af KE og MJK efter 2 år. Erfaringerne kan eventuelt medføre en justering af det afsatte beløb. Der foreligger ikke i dag et samlet overblik over udnyttelsen af sekundavand i København. Det vil heller ikke være muligt at tilvejebringe et totalt overblik, da der ikke findes generelle krav om registrering af sådanne anlæg. Et udredningsprojekt kunne gennemføres på grundlag af et litteraturstudium kombineret med kontakt til potentielle større udnyttere af sekundavand f.eks. DSB, benzinselskaber m.fl. Resultaterne vil kunne bruges til at lokalisere, hvor der vil være de største potentialer for vandbesparelser set i forhold til de midler, som skal investeres. En væsentlig forudsætning for en varig vandbesparende gevinst ved støtte til sekundavands-/regnvandsanlæg er, at anlægget også over længere sigt er funktionsdygtigt og VANDFORSYNINGSPLAN

63 økonomisk attraktivt. Hvis omkostningerne ved et anlæg overstiger de tidligere omkostninger før anlæggets etablering, vil der være risiko for, at anlægget fjernes og den miljømæssige gevinst forsvinder. Rådgivningsbistanden skal bidrage til, at boligforeninger og andre, som overvejer at etablere sekundavandsanlæg, kan få et tilstrækkeligt overblik over, hvad investeringer i sekundavandsanlæg vil indebære teknisk og økonomisk. For at sikre en sundhedsmæssigt forsvarlig drift af regnvandsanlæg bør det være en betingelse for tildeling af støtte, at anlægsejeren forpligter sig til forsvarlig drift af anlægget i fremtiden. Et naturligt støtteobjekt vil derfor kunne rettes mod udarbejdelsen af driftsinstrukser og tilsyn. Når der er skabt et bedre overblik over potentialet og interessen for etablering af sekunvands- og regnvandsanlæg, kan der opstilles en række forskellige modeller for støttekriterier. Vandkiosker er aftapningssteder, hvor tankvogne kan aftage sekundavand til brug for bl.a. spuling af kloakker. Vandet kan stamme fra en boring på stedet, hvor vandet oppumpes. Det kan være i forbindelse med en eksisterende afværgeboring eller Vand- og Energiværkstedet ved det tidligere Valby Vandværk syd for Damhussøen. Også vand fra større afværgepumpninger vil kunne anvendes. 5.8 VANDKVALITET Mål: Vandforsyningen til København skal være baseret på indvinding af grundvand, som ved en simpel vandbehandling med iltning og dobbelt filtrering overholder kvalitetskravene til drikkevand. Mål: 95 % af drikkevandet skal være fremstillet ved simpel vandbehandling af rent grundvand. Mål: Antallet af overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året. Grundvandsbeskyttelse Som følge af kommunalreformen overgår myndighedsansvaret for grundvandsbeskyttelsen med virkning fra 2007 i det væsentligste til kommunerne. Det betyder, at kommunerne bliver ansvarlige for realiseringen af de indsatsplaner, som allerede er vedtaget samt for udarbejdelsen af indsatsplanerne for de områder, hvor den amtslige kortlægning og indsatsplanlægning endnu ikke er afsluttet. KE Vand er en væsentlig medspiller i dette arbejde, og KE Vand vil fortsat deltage aktivt i indsatsplanarbejdet og arbejde for, at indsatsplanerne resulterer i en effektiv og målrettet beskyttelsesindsats gennem forpligtende aftaler mellem de deltagende parter. I det omfang den kommunale beskyttelsesindsats bliver tidsmæssigt nedprioriteret i vigtige indvindingsområder, vil Københavns Energi om nødvendigt benytte den lovfastsatte 60 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

64 mulighed for af egen drift at udarbejde indsatsplaner så vidt muligt i samarbejde med kommuner og lokale vandværker. Med henblik på at sikre den fælles vandressource vil Københavns Kommune fortsat arbejde for oprettelsen af vandsamarbejder i de indvindingsområder, hvor sådanne samarbejder ikke allerede er etableret. Skovrejsning vil blive fortsat indenfor rammerne af den mellem Miljøministeriet og Københavns Kommune indgåede aftale. Det vil blive vurderet, om andre varige sikringer af grundvandsvenlig arealanvendelse vil kunne sikres på tilsvarende måde, herunder arealopkøb tæt på vandboringer for at sikre en permanent beskyttelse af grundvandet. Overfladevandsanlægget En afvikling af overfladevandsanlægget vil først kunne ske, når der er skabt sikkerhed for en tilstrækkelig stor kapacitet på nye indvindingsanlæg og/eller etablering af alternative behandlingsformer. Etablering af anlæg for kunstig infiltration af overfladevand på Arrenæs og ved Regnemark, eventuelt etablering af en drikkevandsledning fra Næstved til Regnemark samt nye kildepladser for grundvandsindvinding kan være midler til en sådan forøgelse af indvindingskapaciteten. KE Vands omfattende kontrolprogram må forventes at sikre mod overskridelser af kvalitetskravene på drikkevand i det leverede vand. For at undgå smagsproblemerne ved drift af overfladevandsanlægget vil planlagte anlægsarbejder, som indebærer større reduktioner af leverancen fra et eller flere værker, blive tilrettelagt således, at overfladevandsanlægget ikke bliver taget i brug i perioder, hvor søvandet kan give anledning til smagsproblemer. On-line målinger af vandkvaliteten på bynettet KE Vand vil i planperioden igangsætte et projekt til belysning af mulighederne for en kortlægning af flowmønstre i byledningsnettet. On-line måleudstyr forventes installeret og afprøvet på et velegnet prøvested. På baggrund af dette projekt vil on-line måling af vandkvalitetsparametre i KE Vand blive helhedsvurderet med henblik på kortlægning af eventuelle yderligere målestationer/prøvesteder, investeringsbehov og effektiviseringspotentiale. 5.9 KUNDESERVICE Mål: Borgere, institutioner og erhverv skal til enhver tid på en let tilgængelig måde kunne få opdateret viden om drikkevandskvaliteten. Mål: Følgende maksimumtider for genopretning ved brudhændelser opretholdes: 24 timer for hovedledninger 4-6 timer for forsyningsledninger 2-4 timer for stikledninger VANDFORSYNINGSPLAN

65 Information I forbindelse med udskillelsen af KE El til DONG gennemgår Københavns Energis hjemmeside en omfattende gennemarbejdning, der sætter kunden i centrum, hvorved KE Vand nemmere og hurtigere kan servicere kunderne. Privat- og erhvervskunder, der søger oplysninger om vand, vil i fremtiden nemt og enkelt kunne søge oplysninger om bl.a. vandkvalitet, vandtryk, vandbesparelser og gravearbejde. Indtastning af vandforbrug og udskrivning af blanketter til ansøgninger og anmeldelser vil desuden kunne udskrives direkte fra hjemmesiden. KE Vands undervisningsmateriale vil i samme forbindelse blive tilgængeligt elektronisk på hjemmesiden. Herunder et power point show, der indeholder en bred introduktion til KE Vand med oplysninger om vandindvinding, vandforsyning og vandforbrug. KE Vands undervisningsmateriale vil desuden blive udvidet med et internetbaseret undervisningstilbud om vandets kredsløb, der udvikles som et samarbejde mellem KE Vand og Afløb, to øvrige regionale vandforsyninger, to spildevandscentre, Dansk Vand og Spildevandsforening (DANVA), Context Consulting og Undervisningsministeriet. I forbindelse med et skærpet fokus på borgernes behov, vil KE Vand gennemføre en undersøgelse af, hvilke særlige ønsker kunderne måtte have til data vedr. vandkvalitet. Baggrunden er, at visse kunder over en årrække har modtaget ad hoc data, mens andre muligvis har benyttet selvbetjening via brug af data fra hjemmesiden. En mere systematisk kortlægning af kundernes behov og ønsker er en forudsætning for, at evt. udækkede behov (både art og omfang) blotlægges. Herefter besluttes detl, hvordan KE vil imødekomme kundernes behov. Selve den praktiske håndtering af data skal også fastlægges, så arbejdet med servicering af kunderne gøres så smidig, kundevenlig og billig som muligt. Genopretning af vandforsyning De eksisterende servicemål for genopretning vil blive opretholdt, og der vil fortsat blive foretaget månedlige opfølgninger på opfyldelsen af servicemålene FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB Mål: Af hensyn til opretholdelsen af forsyningssikkerheden skal KE Vand råde over en indvindingsret og -kapacitet på 125 % af vandforbruget. Mål: Vandindvindingen og vandbehandlingen skal på sigt omlægges, så det ikke længere er nødvendigt at anvende klor i drikkevandsproduktionen i forbindelse med anvendelse af overfladevand. Mål: Vandforsyningen sikres mod forsyningssvigt eller forurening som følge af hærværk eller terrorhandlinger. 62 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

66 Indvindingskapacitet Indvindingskapaciteten på KE Vands kildepladser forventes at blive reduceret som følge af forurening eller vandkvalitetsproblemer i øvrigt. Samtidig har der dog på flere forureningslukkede kildepladser kunnet spores en forbedring af vandkvaliteten. Det gælder primært kildepladser, som er blevet ramt af forurening med nedbrydningsproduktet BAM. Aktivstoffet dichlobenil blev taget ud af handelen i 1997, hvor stoffet blev forbudt. Det kan desuden vise sig ønskeligt at reducere indvindingen yderligere på udvalgte kildepladser for at undgå forringelse af den naturlige grundvandskvalitet eller uønsket påvirkning af følsom natur. En sådan reduktion må dog være betinget af, at indvindingen kan øges tilsvarende andre steder uden tilsvarende eller værre konsekvenser for naturen. Uudnyttede grundvandsressourcer findes blandt andet i Esrumområdet i Nordøstsjælland, Odsherred og ved Hjelmsølille nord for Næstved. De naturmæssige konsekvenser ved forøget indvinding i disse områder er dog ikke nærmere vurderet. De mest lovende muligheder for at øge indvindingskapaciteten uden mærkbare konsekvenser for naturressourcerne omfatter vandindvinding baseret på kunstig infiltration af søvand ved Arrenæs og i Regnemarkområdet. Arrenæsanlægget vil umiddelbart kunne forøge indvindingskapaciteten uden negative konsekvenser for vandløb og vådområder, og et anlæg i Regnemarkområdet vil kunne bidrage til at erstatte behandling af søvand med naturligt renset infiltreret grundvand. Beredskab Indenfor kommunegrænsener placeret 5 nødforsyningsboringer, som løbende vedligeholdes og analyseres for relevante parametre. Endvidere eksisterer der reserveboringer på det nedlagte Valby Vandværk, som i dag fungerer som vandværksted. I en nødsituation vil boringerne kunne tage i brug og medvirke som supplement til forsyningen med vands til kbenhavnerne. KE Vand har i 2005 gennemført en analyse af hvilke fysiske punkter i vandforsyningsnettet, der er sårbare. På baggrund heraf er der peget på en række punkter i forsyningsnettet, hvor et teknisk nedbrud har en vis sandsynlighed og kan få konsekvenser for forsyningssikkerheden. På baggrund af denne analyse gennemføres tiltag, der enten mindsker risikoen for nedbrud eller der tager forholdsregler, således at et eventuelt nedbrud kun vil få begrænsede konsekvenser. På baggrund af erfaringer i forbindelse med strømafbrydelse i september 2003 er det under overvejelse, om KE Vands net af nødgeneratorer skal udbygges. Med de nuværende nødgeneratorer kan værkerne levere ca. 50 % af normal ydelse i 3 timer, men kun godt 20 % af normal ydelse over en længere periode. Levering fra Gentofte Vandforsyning udgør en potentiel men begrænset buffer på forsyningssiden. Der er tre beredskabsforbindelser mellem distributionsnettene for vand i Gentofte og Københavns kommuner ved henholdsvis Strandvejen, Lyngbyvej og Frederiksborgvej. Beredskabsforbindelserne er ført frem til brønde. VANDFORSYNINGSPLAN

67 5.11 MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB Mål: Der skal gennemføres en afdækning af mulighederne for at etablere et bæredygtigt vandkredsløb i Københavns Kommune, som omfatter grund- og overfladevand, drikkevand og spildevand. Bæredygtig vandindvinding Indenfor planperioden skal en stor del af KE Vands kildepladser totalrenoveres. I den forbindelse skal der gennemføres undersøgelser af mulighederne for en omfordeling af indvindingen med henblik på større kvalitets- og naturmæssig bæredygtighed. Etablering af anlæg for kunstig infiltration af overfladevand indgår i dette arbejde. I forbindelse med fremtidige indvindingstilladelser ved renovering af kildepladser vil der blive stillet krav til indvindingens lokalisering og drift herunder VVM-procedure. Miljøledelse i Københavns Energi Der vil fortsat blive fulgt op på fremdriften i de igangværende handlingsplaner. Det gælder blandt andet de langsigtede flerårige planer om vandsamarbejder og skovrejsning. Herudover vil KE Vands miljørelaterede aktiviteter i stigende grad blive registreret i miljøstyringsystemet som handlingsplaner, miljøhenvendelser og miljøhændelser. Registreringen gør det muligt på en systematisk måde at følge op på fremdriften i miljøindsatsen gennem løbende forbedringer. Bæredygtigt vandkredsløb Københavns Kommune har som medlem af DOGME-samarbejdet forpligtet sig til at arbejde på, at al planlægning har bæredygtighed som overordnet mål. Derfor har Kommuneplan 2005 og Agenda 21-planen fokus på bæredygtighed ved fastsættelsen af de overordnede rammer for kommunens udvikling, g derfor er bæredygtighed et vigtigt tema, når disse rammer konkretiseres i kommunens vandforsyningsplan, grundvandsplan og spildevandsplan. Københavns Kommune arbejder således på at etablere et mere bæredygtigt vandkredsløb, ikke alene af hensyn til kommunens forsyning med drikkevand, men også fordi byens vådområder og vandet i havnen har en stor rekreativ værdi, som skal sikres i fremtiden. Aktuelt vil emner som lokal afledning af regnvand og undersøgelser af separering afrent overfladevand indgå i arbejdet med et forslag til den kommende Spildevandsplan KE Vand og Afløbs samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, som skal afdække de tekniske aspekter knyttet til et bæredygtigt vandkredsløb i København, vil blive fortsat frem til Københavns Kommune har siden 1996 arbejdet på at stoppe brugen af kemiske bekæmpelsesmidler (herbicider) på byens arealer. Forbruget er faldet meget, men der bruges stadig herbicider til bekæmpelse af bjørneklo. Københavns Kommune arbejder på at stoppe brugen på egne arealer. Parallelt hermed arbejder kommunen på at fastlægge en langsigtet strategi for nedbringelsen af belastningen af grundvandet med pesticider, som anvendes af virksomheder og private. Strategien skal godkendes politisk. 64 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

68 6. ØKONOMI 6.1 PRISEN PÅ VAND Udgiften til produktion og distribution af vand udgør kun en del af den samlede pris på vandet. Den samlede pris pr. kubikmeter vand omfatter nedenstående elementer, idet tallene refererer til vandprisen i Samlet Vandpris (34,41 kr/m3) Vandtakst kr 0,40 kr 4,23 kr 6,88 kr 8,09 kr 0,50 kr 5,00 Grundvandsbeskyttelse samt gebyr til amterne Statsafgift på forbrugsvand Vandafledningsbidrag Vandafledningsbidrag rensning Statsafgift på spildevand kr 9,31 Moms Figur 6.1 Vandprisens sammensætning Vandtaksten indeholder udgifterne til produktion og distribution af vand. Samtlige aktiviteter omfattet af vandforsyningsplanen finansieres over vandtaksten. Grundsvandsbeskyttelse samt gebyr til amterne udgør en særlig pulje - grundvandspuljen, som er øremærket til sikring af vandindvindingsanlæg gennem grundvandsbeskyttende aktiviteter i oplandet hertil. KE Vands udgifter til amtslige gebyrer (fra 2007 gebyrer til kommuner og stat) til bl.a. kortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse afholdes over samme pulje. Gebyrerne fastsættes af de enkelte amter som et årligt beløb pr. kubikmeter på den mængde vand, det pågældende vandværk har tilladelse til at indvinde. Statsafgift omfatter en statsligt fastsat afgift på vandforbruget. Vandafledningsbidrag indeholder udgifterne til bortskaffelse og behandling af spildevand. Statsafgift på spildevand omfatter en statsligt fastsat afgift på vandforbruget. Med udgangspunkt i den nuværende renoveringstakt af ledningsnettet og et vandforbrug i Københavns Kommune svarende til 2005 (31 mio. m 3 ) bliver vandtaksten 8,09 kr. pr. kubikmeter. For en husstand i lejlighed på 2 voksne og 2 børn, med et årligt vandforbrug på ca. 100 m 3 giver det en årlig vandudgift til drikkevand på kr. (inkl. vandtakst, VANDFORSYNINGSPLAN

69 statsafgift, grundvandsbeskyttelsesgebyr, betaling af måler samt moms men uden udgifter til spildevandsbehandling). 6.2 ØKONOMISK EFFEKT AF REDUCERET VANDFORBRUG Vandprisen og vandudgiften hos den enkelte forbruger afhænger af mange flere dispositioner og prioriteringer end dem, som denne plan omfatter. De økonomiske konsekvenser af planen vil således ikke nødvendigvis kunne genfindes på udviklingen i vandudgiften hos den enkelte forbruger. I forhold til Vandforsyningsplan 2001 indebærer denne plan en årlig udgiftsforøgelse på KE Vands aktiviteter på 2,8 mio. kr. (heraf sættes puljen til individuelle vandmålere og vandbesparende toiletter op med 0,8 mio. kr. fra de nuværende 1,2 mio. kr. til 2 mio. kr. og den nyoprettede pulje til sekundavand på 2,0 mio. kr.). Den samlede påvirkning af disse to tiltag på en familie med et forbrug på 100 m 3 /år vil således opleves som en samlet meromkostning på under 10 kr. om året. I 2006 udgør KE Vands samlede indtægt på vandtaksten i størrelsesordenen 450 mio. kr. heraf ca. 250 mio. kr. fra salg til københavnerne. Den resterende del af indtægten stammer fra salg af vand til andre kommuner. Langt størstedelen af KE Vands udgifter går til opretholdelse af produktionsanlæggene og til hele driften af vandforsyningen. Det er f.eks. udgifter til vedligeholdelse af indvindingsboringerne, vandværkerne og ledningerne ind mod byen. Det er også udgifter til energiforbrug til pumper og anlæg og til sikring af anlæggene mod terror. Endvidere kan udgifter til drift af laboratorium, løn til personale og til administration også nævnes. Det er således kun ca. 57 mio. kr./år, der går til opfyldelse af målene i Vandforsyningsplan 2006 og heraf går langt den overvejende del (nemlig 52,5 mio. kr. i 2006) til renovering af ledningsanlæg og beholdere/tårne, som det er beskrevet i afsnit 5.3 om ledningsrenovering. Langt størstedelen af KE Vands omkostninger til produktion og distribution af vand ændrer sig ikke, selv om vandforbruget falder. Således er KE Vands udgifter til ledningsrenovering ikke påvirket, ligesom udgifter til vedligeholdelse og drift af indvindingsanlæg kun vil kunne reduceres mærkbart, hvis der sker en betydelig reduktion i vandforbruget. Kun marginale omkostninger til energiforbrug mv. ændres umiddelbart ved reduktion i vandforbruget. Udviklingen i de statslige afgifter og førnævnte gebyrer falder udenfor vandforsyningsplanens reguleringsområde. En reduktion i vandforbruget vil dog umiddelbart medføre en tilsvarende reduktion i KE Vands udgifter til de statslige afgifter og også til gebyrer (hvis indvindingstilladelser til grundvand reduceres tilsvarende). Samlet set må der som følge af reduktion af vandforbruget derfor forventes en stigning i vandprisen opgjort pr. kubikmeter. For en husstand, som reducerer vandforbruget mere end gennemsnittet vil der dog alt andet lige blive tale om en reduktion i den samlede vandudgift. Målt i faste priser forventes en vandbesparelse dog balanceret af en svag befolkningstilvækst, samt en svagt stigende vandpris, hvilket for en gennemsnitlig vandforbruger giver en stort set uændret samlet vandudgift i planperioden. 66 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

70 6.3 ØKONOMIPLAN KE Vands udgifter til ledningsrenovering og andre aktiviteter omfattet af vandforsyningsplanen er i ,5 mio. kr. Den resterende del af KE Vands udgifter dækker investeringer på indvindings-, behandlings- og ledningsanlæg mv. udenfor byen samt drifts- og administrationsomkostninger. I tabel 6.1 er angivet fordelingen af KE Vands udgifter over planperioden for de aktiviteter, som er omfattet af vandforsyningsplanen. Økonomiplan (alle beløb i mio. kr.) Aktiviteter Vandbesparende aktiviteter Tilskud til vandmålere 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Sekundavand 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Øvrige aktiviteter Vandbesparelser i alt 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 INVESTERINGER Ledningsanlæg Reinvesteringer Vej og andre ledningsejere 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0 Ventiler mv. 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Hovedledninger 6,0 6,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Forsyningsledninger 32,5 35,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 Nyinvesteringer Hovedledning Ørestad 8,5 1,5 0,0 5,0 0,0 0,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Beholdere/tårne Reinvesteringer 1,5 0,0 0,0 0,0 15,0 25,0 25,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Investeringer i alt 52,5 46,5 40,0 45,0 55,0 65,0 75,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 65,0 Tabel 6.1 Økonomiplan VANDFORSYNINGSPLAN