VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE December 2006 KØBENHAVNS KOMMUNE Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kalvebod Brygge København V Telefon Telefax miljoe@ tmf.kk.dk

2 VANDFORSYNINGSPLAN 2006 FOR KØBENHAVNS KOMMUNE December 2006

3 Titel: Udgiver: Konsulent: Vandforsyningsplan 2006 for Københavns Kommune Miljøkontrollen 2006 Vedtaget af Borgerrepræsentationen 14. december 2006 Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 DK 1502 København K Postbox 259 E-post: miljoe@tmf.kk.dk KE Vand A/S Udgivelse: December 2006 Kortgrundlag: Copyright, Stadskonduktørembedet i København og KE Vand

4 FORORD København vil fortsat være i front på vandforsyningsområdet. Det er sikret gennem den nye Vandforsyningsplan 2006, som er en revision af vandforsyningsplanen fra De fleste kommuner i Danmark er selvforsynende med drikkevand fra egne områder. Det er imidlertid ikke tilfældet for København. Københavns Energi leverer drikkevand til københavnerne og henter vandet fra boringer på store dele af Sjælland. Det betyder, at vi som københavnere har en stor forpligtelse til at spare på vandet. Det betyder også, at vi skal prøve at tænke nyt. Er det fx altid nødvendigt at anvende vand af drikkevandskvalitet? Kan vand, der ikke er underlagt lovgivningens krav om drikkevandskvalitet (regnvand, oppumpet grundvand o.s.v.), i visse situationer bruges i stedet? Vandforsyningsplan 2006 handler om, hvordan vi sikrer høj vandkvalitet, forsyningssikkerhed og undgår vandspild i København. Endvidere handler planen om, hvad vi trods alt gør, for at anvende den begrænsede vandressource, vi har i byen.vandforsyningsplan 2006 sætter derfor initiativer i gang på flere fronter. Indsatsen for at spare på vandet i de københavnske husholdninger fortsættes og udbygges. Det gør vi, fordi husholdningsforbruget i 2004 lå på 123 liter pr. person pr. døgn, hvilket stadig er for højt. Vi arbejder derfor videre med de gode erfaringer, vi har med installation af individuelle vandmålere. Som noget nyt satser vi også på installation af flere vandbesparende toiletter. Vi gennemsøger vandledningerne for huller og lægkager og vi renoverer vandledningerne i byen, så vi undgår vandspild. Målet er, at der indenfor 20 år skal ske en reduktion af vandtabet og dermed en forbedring af forsyningssikkerheden på 25%. Vi ønsker at etablere en supplerende drikkevandsindvinding indenfor kommunen. Målet ligger i direkte forlængelse af, at København skal være en bæredygtig storby. Derfor er det også et mål i Vandforsyningsplan 2006, at anvendelsen af vand, der ikke er underlagt lovgivningens krav om drikkevandskvalitet skal udgøre h.h.v. 2% af det samlede vandforbrug i 2011 og 4% i Endelig har vi med Vandforsyningsplan 2006 sat som et mål, at borgere, institutioner og erhverv til enhver tid på en let tilgængelig måde skal kunne får opdateret viden om drikkevandskvaliteten. Og desværre men også selvfølgelig har vi med Vandforsyningsplan 2006 sikret, at det gode samarbejde med Københavns Energi omkring sikring af vandforsyningen mod hærværk og terror fortsætter og udbygges, bl.a. ved løbende opdatering af beredskabsplaner. Klaus Bondam Teknik- og Miljøborgmester VANDFORSYNINGSPLAN

5 2 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 1 0. INDLEDNING 5 1. SAMMENFATNING AF PLANMÅL GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN FORSYNINGSFORHOLD GENERELT LEDNINGSNETTET VANDFORBRUG VANDTAB/LÆKAGE VANDBESPARENDE TILTAG SEKUNDAVAND/REGNVAND VANDKVALITET KUNDESERVICE FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB BAGGRUND HISTORISK BAGGRUND INDVINDINGS- OG FORSYNINGSSTRUKTUR VANDFORBRUG OG LEVERANCER RAMMER OG FORUDSÆTNINGER LOVGRUNDLAG DE OVERORDNEDE RAMMER MÅLSÆTNINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE SERVICEMÅL OG KUNDEFOKUS STATUS GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN FORSYNINGSFORHOLD GENERELT LEDNINGSNETTET VANDFORBRUG VANDTAB/LÆKAGE VANDBESPARENDE TILTAG SEKUNDAVAND/REGNVAND VANDKVALITET KUNDESERVICE FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB PLAN GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN FORSYNINGSFORHOLD GENERELT LEDNINGSNETTET VANDFORBRUG VANDTAB/LÆKAGE VANDBESPARENDE TILBAG SEKUNDAVAND/REGNVAND VANDKVALITET KUNDESERVICE FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB 62 VANDFORSYNINGSPLAN

7 5.11 MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB ØKONOMI PRISEN PÅ VAND ØKONOMISK EFFEKT AF REDUCERET VANDFORBRUG ØKONOMIPLAN 67 4 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

8 0. INDLEDNING Vandforsyningsplan 2006 udgør tredje generation af Københavns Kommunes vandforsyningsplaner. Planen fastlægger rammerne for vandindvindingen og vandforsyningen indenfor kommunegrænsen. Planperioden er 4-årig ( ), mens planens samlede tidshorisont er 12 år fra 2006 til Ifølge vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning m.v.) skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg vandforsyningen skal bygges på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. De nærmere retningslinier er fastsat i bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 1980 om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning. Al drikkevandsforsyning i Københavns Kommune leveres af Københavns Energi, Vand (herefter KE Vand). Med virkning fra 1. januar 2005 blev Københavns Energi omdannet til et 100 % kommunalt ejet aktieselskab. De tidligere vandforsyningsplaner er således udarbejdet af Københavns Energi, men efter omdannelsen til aktieselskab er opgaven flyttet til Miljøkontrollen i Københavns Kommune, som er myndighed på området. Vandforsyningsplanen udarbejdes i overensstemmelse med gældende planer i Københavns Kommune. Det drejer sig specielt om den gældende regionplan, kommuneplan, grundvandsplan og Agenda 21-plan. De eksterne og interne rammer for planen er beskrevet i afsnit 3. Med baggrund i de gældende rammer fastsatte det daværende Miljø- og Forsyningsudvalg i på grundlag af et ideoplæg - en række overordnede mål for vandforsyningsplanlægningen. Disse mål udgør sammen med gældende servicemål for vandforsyningen udgangspunktet for nærværende plan. I planens statusdel (afsnit 4) beskrives indsatsen på vandforsyningsområdet fra vedtagelsen af Vandforsyningsplan 2001 til og med Heri gøres der rede for, i hvilket omfang de i denne plan opstillede mål er blevet opfyldt. I plandelen (afsnit 5) beskrives, hvorledes de opstillede planmål vil blive søgt realiseret, og hvorledes de enkelte aktiviteter vil blive finansieret. Økonomien i planen er beskrevet i afsnit 6. VANDFORSYNINGSPLAN

9 6 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

10 1. SAMMENFATNING AF PLANMÅL De overordnede mål i Vandforsyningsplan 2006 blev fastsat af det daværende Miljø- og Forsyningsudvalg i 2005 på baggrund af et ideoplæg. Nedenfor er de enkelte mål i planen oplistet fordelt på de områder, som planen behandler. 1.1 GRUNDVANDSRESSOURCER OG VANDINDVINDING I KØBENHAVN Mål: Der skal i planperioden etableres en supplerende drikkevandsindvinding i Københavns Kommune. Med udgangspunkt i Københavns Kommunes Grundvandsplan 2005 vil aktiviteterne med henblik på at etablere drikkevandsindvinding indenfor kommunegrænsen blive fortsat. Det betyder, at kortlægningen af grundvandsressourcerne i kommunen videreføres med henblik på at vurdere mulighederne for at etablere en kvalitets- og naturmæssigt bæredygtig vandindvinding. Endvidere vil de mulige nødvendige investeringer til behandlings- og distributionsanlæg ved etablering af en drikkevandsindvinding i København blive undersøgt. Anlægsmæssige forundersøgelser udføres af KE Vand, mens kortlægningen af forureningstrusler varetages af Miljøkontrollen. Retningslinierne for udnyttelsen af vandressourcerne i Københavns Kommune er fastsat i Grundvandsplan 2005, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i efteråret FORSYNINGSFORHOLD GENERELT Der er ikke opstillet specifikke nye mål omkring forsyningsforhold generelt. Der er således lagt op til en fastholdelse af den eksisterende forsyningsstruktur, hvor alt drikkevand leveres af KE Vand. Principperne i det eksisterende forsyningssystem fastholdes med transportledninger fra de 7 vandværker til byens højdebeholdere og forsyningsledninger. En oversigt over KE Vands anlæg og aftagerkommuner findes på figur LEDNINGSNETTET Mål: Der skal indenfor 20 år ske en reduktion i vandtabet og hermed en forbedring i forsyningssikkerheden på 25 % gennem fastholdelse af det nuværende investeringsniveau for ledningsrenovering. Mål: Der skal i første halvdel af planperioden gennemføres en undersøgelse til belysning af effekten på KE Vands ledningsnet af en fortsat reduktion i vandforbruget. Ifølge Vandforsyningsplan 2001 skal der opretholdes en renoveringstakt svarende til, at hele ledningsnettet er renoveret over en 100-årig periode. Renoveringstakten har været fastlagt ud fra, hvad man skønnede nødvendigt for at sikre en høj forsyningssikkerhed VANDFORSYNINGSPLAN

11 gennem en fortsat fornyelse af ledningsnettet. Ligeledes var udgangspunktet at fastholde det lave vandtab i ledningsnettet i København sammenlignet med andre vandforsyninger. Den nuværende renoveringstakt indebærer en fortsat foryngelse af ledningsnettet, hvorfor antallet af lækager alt andet lige vil falde yderligere i de kommende år. Hvis vandforbruget falder væsentligt, vil ledningsnettet være overdimensioneret med heraf følgende længere opholdstider og langsommere vandstrømme. Det skal derfor undersøges, om dette vil kunne få en indflydelse på opretholdelsen af forsyningstryk eller på vandkvaliteten. 1.4 VANDFORBRUG Mål: Der er i Vandforsyningsplan 2006 følgende mål for enhedsforbrug: Måltal for 2010 jf. VFP 2001 og Kommuneplan 2005 Uændret måltal for 2010 jf. VFP 2006 Fremskrivning af måltal for 2018 Kategori Enhedsforbrug (Liter pr. indbyg. pr. døgn) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug I alt Mål: I planperioden skal der gennemføres beregninger på, hvad der skal til, for at målet om et husholdningsforbrug på 110 liter/indbygger/døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning. Målsætningen for vandforbruget i 2010 blev opstillet allerede i 1992 efter en periode, hvor en målrettet indsats havde medført mærkbare og fortsatte reduktioner i vandforbruget. Indenfor de seneste år har det imidlertid vist sig stadig vanskeligere at fastholde den positive udvikling. Dette skyldes først og fremmest, at de største potentialer for vandbesparelser allerede er udnyttet. En tendens på landsplan til et stigende husholdningsforbrug, som blandt andet kan henføres til anskaffelse af vandforbrugende indbo og installationer, kan muligvis også påvirke udviklingen i København og dæmpe effekten af de vandbesparende gevinster. Københavns Kommune ønsker imidlertid at fastholde ambitionen fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan Derfor fastholdes enhedsforbrug fra Vandforsyningsplan 2001 og Kommuneplan 2005 også som mål for 2010 i VFP 2006, men målene forlænges til også at være mål i Samtidig skal der i planperioden gennemføres beregninger på, hvad der skal til (økonomisk, fysisk, andet) for at målet på 110 liter pr. indbygger pr. døgn bliver realistisk at nå. Beregningerne skal danne udgangspunkt for en politisk beslutning. 8 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

12 1.5 VANDTAB/LÆKAGE Mål: Den nuværende frekvens af lækagesøgning, hvor hele ledningsnettet gennemgås over en 4-årig periode, vil blive videreført. På baggrund af erfaringerne herfra vil den fremtidige lækagesøgningsfrekvens blive fastlagt under hensyntagen til på den ene side at fastholde et lavt vandtab, på den anden side at sikre en optimal økonomisk drift. For at reducere vandtabet fra byledningsnettet har KE Vand siden maj 2000 over en fireårig periode udført en systematisk gennemgang af ledningsnettet for påvisning af skjulte lækager. Lækagesøgningen foregår ved områdeundersøgelser, hvor vandtabet i et område registreres, hvorefter eventuelle lækager bliver fundet ved hjælp af elektronisk lytteudstyr. I områdeundersøgelserne indgår endvidere tilstandsvurdering af ledningsnettet og kapacitetsmålinger på brandhaner. 1.6 VANDBESPARENDE TILTAG Mål: Der skal gennem vandbesparende tiltag opnås en årlig reduktion i vandforbruget på m 3 eller 1 af det samlede vandforbrug i Københavns Kommune. Til opnåelse af det opstillede mål for reduktion i vandforbruget afsættes en pulje på 2 mio. krone årligt. Det afsatte beløb skal anvendes til vandbesparende tiltag i form af støtte til installation af individuelle vandmålere i etageejendomme samt vandbesparende toiletter. De pædagogiske aktiviteter på Vand- og Energiværkstedet vil blive videreført og vil blandt andet bidrage til bevidstgørelse omkring vandforbrug hos skolebørn. Også oplysningskampagner rettet mod forskellige målgrupper vil blive videreført. 1.7 SEKUNDAVAND/REGNVAND Mål: Anvendelsen af sekundavand skal udgøre 2 % af det samlede vandforbrug i 2011 og 4 % i Til opnåelse af det opstillede mål for anvendelsen af sekundavand afsættes en pulje på 2 mio. kr. årligt til støtte til etableringen af anlæg for sekundavand. Ordningen evalueres efter 2 år, hvorefter puljebeløbet kan justeres. Ved sekundavand forstås vand, der ikke er underlagt lovgivningens krav om drikkevandskvalitet, herunder oppumpet grundvand, regnvand, genanvendelse af procesvand, overfladevand mv. Grundvandsplan 2005 indeholder en retningslinie om, at anvendelsen af sekundavand skal øges. KE Vand administrerer den afsatte pulje. Erfaringerne med anvendelsen af sekundavand og genanvendelsen af regnvand samt den konkrete viden om potentialet og interessen for etableringen af sådanne anlæg er begrænset. Derfor skal der i de første år i planperioden gennemføres en behovsanalyse og fastsættes kriterier for tildeling af støttemidlerne. Disse VANDFORSYNINGSPLAN

13 fastsættes i et samarbejde mellem KE Vand og Miljøkontrollen. Herefter vil der blive gennemført en informationskampagne om ordningen, så de første erfaringer med ordningen kan evalueres af KE Vand og Miljøkontrollen efter 2 år. Erfaringerne kan eventuelt medføre en justering af det afsatte beløb. 1.8 VANDKVALITET Mål: Vandforsyningen til København skal være baseret på indvinding af grundvand, som ved en simpel vandbehandling med iltning og dobbelt filtrering overholder kvalitetskravene til drikkevand. Mål: 95% af drikkevandet skal være fremstillet ved simpel vandbehandling af rent grundvand. Mål: Antallet af overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året. Målsætningen om at basere drikkevandsfremstillingen på rent grundvand er i overensstemmelse med den nationale politik på området. Opretholdelsen af en vandforsyning baseret på rent grundvand forudsætter, at der til stadighed gennemføres en langsigtet og målrettet indsats for at beskytte de grundvandsressourcer, som drikkevandsforsyningen er baseret på. For at opretholde kravene til forsyningssikkerhed som beskrevet ovenfor opretholder KE Vand et forsyningsberedskab baseret på et anlæg for behandling af overfladevand på Værket ved Regnemark. Det betyder, at en mindre del af drikkevandsforsyningen (under 5 %) stammer fra behandlet overfladevand, hvorfor det er nødvendigt at anvende klor i vandbehandlingen på værket for at forhindre bakterievækst. Overfladevandet opfylder de lovfastsatte kvalitetskrav, og blandes i øvrigt med grundvand. Der gennemføres dagligt analyser af drikkevandets kvalitet i overensstemmelse med drikkevandsbekendtgørelsen. Drikkevandskvaliteten undersøges ved hovedledningernes tilgang til byledningsnettet samt udvalgte taphaner på byledningsnettet. 1.9 KUNDESERVICE Mål: Borgere, institutioner og erhverv skal til enhver tid på en let tilgængelig måde kunne få opdateret viden om drikkevandskvaliteten. Mål: Følgende maksimumtider for genopretning ved brudhændelser skal overholdes: 24 timer for hovedledninger 4-6 timer for forsyningsledninger 2-4 timer for stikledninger KE Vand informerer om vandkvaliteten i henhold til de lovfastlagte bestemmelser herom. KE Vands hjemmeside bliver løbende opdateret om væsentlige vandkvalitetsparametre. Ligeledes orienteres de kommuner, som modtager vand fra KE Vand, om vandkvaliteten gennem udsendelse af et halvårligt nyhedsbrev. 10 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

14 1.10 FORSYNINGSSIKKERHED/BEREDSKAB Mål: Af hensyn til opretholdelsen af forsyningssikkerheden skal KE Vand råde over en indvindingsret og -kapacitet på 125 % af vandforbruget. Mål: Vandindvindingen og vandbehandlingen skal på sigt omlægges, så det ikke længere er nødvendigt at anvende klor i drikkevandsproduktionen i forbindelse med anvendelse af overfladevand. Mål: Vandforsyningen sikres mod forsyningssvigt eller forurening som følge af hærværk eller terrorhandlinger. Forsyningen af København med drikkevand er meget højt prioriteret. Københavns Kommune opdaterer således løbende i samarbejde med KE Vand de gældende beredskabsplaner for området. Forsyningssikkerheden i København sikres primært ved, at byledningsnettet forsynes med vand fra flere forskellige vandværker og transportledninger. Forsyningsnettets opbygning med ringledning og beholderanlæg er ligeledes med til at sikre en stabil vandforsyning. Det betyder, at forsyningen normalt vil kunne opretholdes, selv om der sker nedbrud eller forurening på et værk eller en transportledning. Ligeledes giver højdebeholderanlægget på Tinghøj en vis bufferkapacitet ved pludseligt opståede nedbrud på minimum et halvt døgn. Indenfor kommunegrænsen er placeret 5 nødforsyningsboringer, som løbende vedligeholdes og analyseres for relevante parametre. Endvidere eksisterer der reserveboringer ved det nedlagte Valby Vandværk, som i dag fungerer som vandværksted. I en nødforsyningssituation vil boringerne kunne tages i drift og medvirke som supplement til forsyningen med vand til københavnerne. KE Vand arbejder ud fra en målsætning om til enhver tid at være på forkant indenfor sikkerhed i relation til vandforsyningen i København. KE Vand følger derfor løbende udviklingen omkring sikkerheden og sikkerhedsudstyr i relation til potentiel sabotage og terror mod vandforsyningsanlæg. Der er i den forbindelse udarbejdet beredskabsplaner, som opdateres løbende, og som er underlagt et myndighedstilsyn MILJØ/BÆREDYGTIGT VANDKREDSLØB Mål: Der skal gennemføres en afdækning af mulighederne for at etablere et bæredygtigt vandkredsløb i Københavns Kommune, som omfatter grund- og overfladevand, drikkevand og spildevand. Københavns Energi (Vand og Afløb) har i 2004 igangsat et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med henblik på indenfor de kommende år at foretage en faglig afdækning af de mange tekniske aspekter, som knytter sig til et bæredygtigt vandkredsløb i København, herunder en afdækning af mulighederne indenfor vandrensning/spildevandsrensning, genbrug af vand samt øget anvendelse af egne grundvandsressourcer. Det forventes, at samarbejdet kan give anledning til afprøvning af teknologier i forsøgsområder med det formål på sigt at fremme etableringen af et bæredygtigt vandkredsløb i kommu- VANDFORSYNINGSPLAN

15 nen indenfor rammerne af vandforsyningsplanen. Projektet løber indtil videre frem til Københavns Kommune fremmer et bæredygtigt vandkredsløb via arbejdet med den fysiske planlægning i kommunen. Det sker bl.a., når de overordnede rammer for kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen og Agenda-21-planen og når disse rammer konkretiseres i kommunens vandforsyningsplan, grundvandsplan og spildevandsplan. Aktuelt vil emner som lokal afledning af regnvand og undersøgelse af separering af rent overfladevand indgå i arbejdet med et forslag til den kommende Spildevandsplan Københavns Kommune har siden 1996 arbejdet på at stoppe brugen af kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler (herbicider) på kommunens egne arealer. Forbruget er faldet meget, men der bruges stadig herbicider til bekæmpelse af bjørneklo. Københavns Kommune arbejder på at få stoppet forbruget på egne arealer. Parallelt hermed arbejder kommunen på at fastlægge en langsigtet strategi for nedbringelse af belastningen af grundvandet fra pesticider som anvendes af virksomheder og private. Strategien skal godkendes politisk. 12 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

16 2. BAGGRUND 2.1 HISTORISK BAGGRUND Det første egentlige vandværk til forsyning med drikkevand til København blev taget i brug den 9. august Vandværket afløste det primitive system af springvandsledninger og pumpeledninger af udborede træstammer, der førte overfladevand fra omkringliggende søer til byen uden nogen form for behandling. Vandværket lå umiddelbart udenfor den indre bys volde, og vandet, der kom fra Harrestrup å og kilder langs denne, blev filtreret gennem sandfiltre og pumpet ind til byen gennem ledninger af støbejern. Dette oprindelige vandværksanlæg er i årenes løb afløst af en række anlæg i form af vandværker, kildepladser og søer udenfor byen, der strækker sig fra Slangerup i Nordøstsjælland over Lejre vest for Roskilde til Regnemark i syd beliggende mellem Køge og Ringsted. Foruden at forsyne Københavns Kommune indgår indvindingen på disse anlæg tillige i drikkevandsforsyningen til 18 andre kommuner. På figur 2.1 er vist, hvordan KE Vands evne til at producere drikkevand har udviklet sig i takt med efterspørgslen på vand fra Københavns Kommune og fra aftagerkommunerne. Vand (mio m3/år) Produktion (behov) Kapacitet, Værker Figur 2.1 Udviklingen i produktionsevne og vandbehov i perioden VANDFORSYNINGSPLAN

17 Figur 2.2 Oversigt over KE Vands anlæg og aftagerkommuner 14 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

18 2.2 INDVINDINGS- OG FORSYNINGSSTRUKTUR KE Vand indvinder grundvand fra ca. 700 boringer spredt på over 50 kildepladser. Hertil kommer periodevis indvinding af overfladevand fra Haraldsted og Gyrstinge søer på Midtsjælland. Råvandet fra kildepladser og søer behandles på syv vandværker, der alle ligger uden for Københavns Kommune. Fra vandværkerne ledes det færdigbehandlede vand til byen. På vejen aftager en række kommuner vand til hel eller delvis dækning af drikkevandsforsyningen til deres borgere og erhverv. Vandværkernes placering og den overordnede forsyningsstruktur er vist på figur 2.2. Indvinding og produktion Hovedparten af KE Vands indvindingstilladelser er de oprindelige fra 1960 erne eller tidligere, som blev meddelt af de daværende landvæsenskommissioner. En lovændring med virkning fra 1980 indebar en maksimal tidsbegrænsning af vandindvindingstilladelser på 30 år, hvilket bevirker, at KE Vands og andre almene vandværkers tilladelser udløber i De oprindelige tilladelser blev meddelt for større indvindingsområder typisk samtlige kildepladser under et vandværk. For en række nyrenoverede kildepladser er der meddelt fornyede 30-årige tilladelser, som rækker ud over 2010, mens der for de resterende kildepladser skal indhentes nye indvindingstilladelser inden udløbet af de oprindelige tilladelser. I den forbindelse skal der blandt andet som konsekvens af miljømålsloven ske en justering og omfordeling af indvindingen for at sikre størst mulig kvalitets- og naturmæssig bæredygtighed. KE Vand har indgået rammeaftaler med Frederiksborg, Københavns og Roskilde amter om den fremtidige indvinding, mens der er søgt om nye indvindingstilladelser til kildepladserne i Vestsjællands Amt. Udgangspunktet for rammeaftalerne er gennemsnittet af indvindingen i perioden korrigeret for anormale indvindingsår. Rammeaftalerne er grundlaget for de nye indvindingstilladelser til de enkelte kildepladser. Rammeaftalerne og indvindingen af grundvand i de 4 amter i 2004 fremgår af tabel 2.1. VANDFORSYNINGSPLAN

19 Amt Rammeaftale mio. m 3 /år Indvinding 2004 mio. m 3 Frederiksborg Amt 16,5 12,7 Københavns Amt 27,3 18,5 Roskilde Amt 26,9 20,8 Vestsjællands Amt 6,7* 5,8 I alt 77,4 57,8 * Der er ikke indgået rammeaftale med Vestsjællands Amt, men der er søgt om en indvinding på 6,7 mio. m 3 /år fra kildepladserne i amtet Tabel 2.1 Rammeaftaler om indvindingsmængder for grundvand i amterne Indvindingen er hovedsageligt baseret på grundvand, men værkerne ved Søndersø og Regnemark har desuden tilladelse til at indvinde overfladevand fra søer (Søndersø, Haraldsted og Gyrstinge søer). Anlægget for behandling af søvand ved Søndersø har dog været lukket siden 1980 og forventes ikke taget i drift igen. I tabel 2.2 er de indgåede rammeaftaler fordelt på vandværkerne og vist sammen med indvindingen i Overfladevandsanlægget ved Regnemark er kun i drift i en begrænset periode af året og fungerer således som reserve i spidsbelastningsperioder, eller hvis andre kildepladser, vandværker eller transportledninger er ude af drift i forbindelse med renovering, havari eller pludselig opstået forurening. Indvindingstilladelse* m 3 /år Indvinding m 3 Vandværk Grundvand Overfladevand Grundvand Overfladevand Slangerup Søndersø Islevbro Regnemark Lejre Marbjerg Thorsbro Valby I alt * Baseret på rammeaftaler med amterne og nye indvindingstilladelser meddelt siden 1997 Tabel 2.2 Indvinding og indvindingstilladelser Vandindvindingsreserven på grund- og overfladevandsanlæggene bidrager til at opretholde forsyningssikkerheden i København og i aftagerkommunerne. Udnyttelsen af den overskydende indvindingskapacitet over kortere eller længere perioder kan blive aktuel som følge af forureningsbetingede lukninger, nedbrud eller renoveringer på indvindingsanlæg hos KE Vand eller aftagerkommunerne. Desuden er det nødvendigt med en overskydende kapacitet, så større dele af anlæggene (kildepladser, vandværker eller ledningsanlæg) i perioder kan tages ud af drift på grund af ombygning eller renovering. På vandværkerne gennemgår grundvandet en simpel behandling med iltning og dobbelt filtrering. Overfladevandet på Værket ved Regnemark gennemgår dog en mere kompliceret behandling, som gør det nødvendigt at benytte klor i drikkevandsproduktionen. Transportanlæg Fra værkerne ledes det færdigbehandlede vand ind mod Københavns Kommune via transportledningerne. Vandet fra værkerne ved Søndersø og Slangerup ledes til Tinghøjbeholderen i Gladsaxe. Vandet fra de øvrige værker ledes direkte til byledningsnettet i Københavns Kommune. 16 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

20 Placeringen af vandværkerne betyder, at vandet transporteres over lange strækninger, før det når ud til forbrugerne. I alt råder KE Vand over 126 km transportledninger fra værkerne ind til ringledningen omkring København. På transportledningerne findes en række aftapningssteder, hvor aftagerkommunerne aftager vand til distribution i deres eget forsyningsområde. Frederiksberg og Tårnby kommuner og i mindre omfang Rødovre Kommune aftager vand direkte fra byledningsnettet. Gladsaxe Kommune aftager tillige vand fra Tinghøjbeholderen. Bortset fra Herlev Kommune har alle aftagerkommunerne desuden en egenproduktion på værker placeret lokalt i kommunen. Denne egenproduktion er dog for de fleste af kommunerne langt fra tilstrækkelig til at dække vandforbruget. For disse kommuner er leverancerne fra KE Vand helt afgørende for, at kommunerne kan forsyne borgerne med drikkevand. Godt halvdelen af det drikkevand, der produceres på de syv værker, ledes ind til distribution i Københavns Kommune. Den resterende del af vandet leveres til aftagerkommunerne. En begrænset del af vandet fra Thorsbro Vandværk (ca. 40 %) når kommunegrænsen til København. Fra transportledningerne fra Slangerup/Søndersø, Marbjerg/Lejre og Regnemark udgør aftag til aftagerkommuner ca. 20 % af produktionen, mens alt vandet fra Islevbro Vandværk ledes direkte til byledningsnettet. Byledningsnettet På grund af de varierende højdeforhold er Københavns Kommune opdelt i tre trykzoner. Zoneinddelingen fremgår af figur 2.3. En lavzone, der omfatter hovedparten af byen, herunder Amager. Forsyningstrykket er ca. 40 m over havets niveau (kote 40). Lavzonen forsynes dels fra Tinghøjbeholderen, der rummer m 3 vand, dels fra de 5 lavzoneværker: Islevbro, Thorsbro, Marbjerg, Lejre og Regnemark. Brønshøj/Husum zonen i den nordvestlige del af kommunen. Forsyningstrykket er kote 60 m og styres af vandtårnet i Brønshøj, der igen forsynes fra beholderen ved Bellahøj. Vandtårnet ved Brønshøj kan rumme m 3 vand, mens vandtårnet ved Bellahøj kan rumme m 3 vand. Valby højdezonen omkring Valby Bakke. Forsyningstrykket er ca. kote 50 m og styres af en lokal pumpestation. Bytrykket reguleres automatisk af et anlæg på værket ved Islevbro. Anlægget består dels af en pumpestation, der i aften- og nattetimerne regulerer trykket fra lavzoneværkerne til Tinghøjbeholderen, dels af et styringsanlæg til regulering af udløbsventilerne ved Tinghøjbeholderen. Ved at styre bytrykket mindskes vandtabet i ledningsnettet. Ledningsnettet består af et system af hoved-, forsynings- og stikledninger. Hovedledningerne transporterer vand fra transportledningerne til forsyningsledningerne, og forsyningsledningerne transporterer vandet videre til forbrugerne. Forbrugerne er koblet på forsyningsledningerne via stikledninger. VANDFORSYNINGSPLAN

21 Figur 2.3 Hoved- og forsyningsledninger i Københavns Kommune 18 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

22 Hovedledningerne omfatter ledninger i dimensionerne mm. I hovedledningsnettet indgår tre forbindelser til Amager. Den samlede længde af hovedledningsnettet er ca. 157 km. Forsyningsledningerne omfatter ledninger i dimensionerne mm. Forsyningsledningerne har en udstrækning på ca. 778 km. Den samlede længde af hoved- og forsyningsledninger er således ca. 935 km. Til forsyning af forbrugerne er der indlagt ca stikledninger med en samlet længde på ca. 185 km. Ledningsnettet i Københavns Kommune er udbygget over en lang årrække. De ældste ledninger er fra 1855, og der er siden sket årlige udbygninger og renoveringer. Ca. 14 % af ledningsnettet er lagt før 1905 og er dermed mere end 100 år gammelt. Ledningsnettets aldersfordeling fremgår af figur 2.4. Figur 2.4 Ledningsnettets aldersfordeling opdelt i hoved- og forsyningsledninger VANDFORSYNINGSPLAN

23 Gennem tiden er der anvendt forskellige materialetyper, rørdimensioner, godstykkelser og leverandører. På figur 2.5 er vist en opdeling af ledningsnettet på forskellige materialetyper. Hovedparten af hovedledningerne er af støbejern, plast eller beton, mens de fleste forsyningsledninger er af støbejern, plast eller duktilt støbejern. De ældre stikledninger er af støbejern, mens de nyere er af plastmaterialer. Hovedledninger Forsyningsledninger Støbejern 55% Støbejern 78% Andet 1% Sentab 2% Stål 4% PE100 2% Bonna 21% PEH 15% Andet 1% PE100 1% PEM 1% Duktil 7% PEH 12% Figur 2.5 Materialevalg for hoved- og forsyningsledninger Oplysninger om ledningsbrud har været registreret siden For hvert ledningsbrud er registreret dato, placering af bruddet samt hvis muligt, årsag til bruddets opståen. Brud på ledningsnettet skyldes hovedsagelig udefrakommende påvirkninger af ledningerne. Følgende faktorer er medvirkende til brud: Korrosion Vejrforhold Funderingsforhold Fejl ved samlinger Materialefejl Trafikale forhold Jordbundsforhold Graveskader m.m. Der forekommer ca lækager om året på hoved- og forsyningsledninger og ca lækager om året på stikledninger. Kvalitetskontrol Fastlæggelsen af kontrolprogrammet for kvaliteten ad drikkevandet leveret fra KE Vand sker i et samarbejde mellem KE Vand og Miljøkontrollen. Herudover udfører KE Vand kvalitetskontrol forskellige steder på vandets vej fra indvindingsboring til byledningsnet. Vandkvaliteten kontrolleres både af KE Vands driftslaboratorium og af I/S Storkøbenhavns Miljølaboratorium. Gennem hele produktionen og på ledningsnettet kontrolleres drikkevandet løbende ved at udtage vandprøver følgende steder: Det ubehandlede vand fra boringer og søer Det behandlede vand fra værkerne 20 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

24 Ved transportledningernes tilgang til byledningsnettet samt i højdebeholderne Udvalgte taphaner på byledningsnettet Analyserne af vandet udføres i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 871 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Antallet af prøver er væsentligt udvidet i forhold til kravene i bekendtgørelsen. Det gælder især de mikrobiologiske analyser. På byledningsnettet og i højdebeholderne udtages der ca prøver pr. år for at kontrollere, at drikkevandet ikke er forurenet med bakterier. Kravet er 250 analyser. På vandværkerne udføres ca. 700 mikrobiologiske kontroller pr. år, og her er kravet 42. Tilsyn med vandforsyningen til København Københavns Kommune fører tilsyn med vandforsyningen til København i henhold til lovens rammer. Opgaven er med omdannelsen af Københavns Energi til et 100 % kommunalt ejet aktieselskab pr. 1. januar 2005 flyttet fra KE Vand til Miljøkontrollen. Da KE Vand er landets største vandforsyning, er det en omfattende opgave, som er under stadig udvikling. Der føres således både tilsyn med vandets kvalitet som med de fysiske anlæg. Tilsynet sker i henhold til bestemmelserne i vandforsyningsloven og drikkevandsbekendtgørelsen. Tilsynet sker i godt og udbytterigt samarbejde med KE Vand. 2.3 VANDFORBRUG OG LEVERANCER Al forsyning med drikkevand i Københavns Kommune leveres som nævnt af KE Vand. Foruden leverance til Københavns Kommune leverer KE Vand drikkevand til 13 kommuner i Københavns Amt, 4 kommuner i Roskilde Amt samt Frederiksberg Kommune. Aftagerkommunerne er vist på figur 2.2. Den samlede leverance til Københavns Kommune og aftagerkommunerne er gennem de sidste 10 år faldet fra 66,2 mio. m 3 i 1994 til 57,5 mio. m 3 i 2004 svarende til et fald på 13 VANDFORSYNINGSPLAN

25 %. Udviklingen i den samlede leverance er vist på figur 2.6, mens fordelingen for 2004 er vist i tabel 2.3. Produktion (mio m 3 /år) Aftagerkommuner København Figur 2.6 KE Vands produktion fordelt på leverance til Københavns Kommune og aftagerkommuner Leverancested Leverance i mio. m 3 %-vis fordeling Leverance til Københavns Kommune 32,6 59 Leverance til aftagerkommuner 22,6 41 Samlet leverance 57,5 100 Tabel 2.3 Fordeling af den samlede leverance af vand fra KE Vand i 2005 I første del af 1990 erne skete der et kraftigt fald i vandforbruget i Københavns Kommune. Dette skyldtes dels en stor fokus på vandbesparende tiltag, dels at priserne for vand steg blandt andet som følge af afgifter til Staten. Leverancen til Københavns Kommune var i 1990 på 43,8 mio. m 3. Siden midten af 1990 erne er faldet i vandforbruget blevet svagere. Forbruget i 2004 var på 33,1 mio. m 3. I tabel 2.4 er vist forbruget i Københavns Kommune i 2004 fordelt på forbrugstyper. Fordelingen er illustreret på figur 2.7. %-vis fordeling Enhedsforbrug Kategori Forbrug mio. m 3 liter pr. indb. pr. dag Husholdning 22, Institutioner 2, Erhverv 6, Fritidsformål 0,5 2 3 Umålt 1,3 4 7 Samlet forbrug 33, Tabel 2.4 Forbrug i Københavns Kommune fordelt på forbrugstyper, VANDFORSYNINGSPLAN 2006

26 Husholdning 67% Umålt forbrug 4% Fritid 2% Erhverv 21% Institution 6% Figur 2.7 Vandforbrug i Københavns Kommune fordelt på forbrugstyper i %, 2004 Det ses af tabel 2.4 og figur 2.7, at husholdningsforbruget udgør 67 % af vandforbruget, mens erhvervsforbruget udgør 21 %. De resterende 12 % er fordelt mellem institutioner, fritidsformål og umålt forbrug. Det umålte forbrug er forskellen mellem den vandmængde, der leveres til ledningsnettet og forbruget målt hos forbrugerne. Det umålte forbrug omfatter vandtab i ledningsnettet, forbrug til brandslukning og renskylning af ledninger samt tab forårsaget af målerfejl. På figur 2.8 er vist udviklingen i enhedsforbruget i Københavns Kommune fordelt på de forskellige forbrugstyper. I de sidste 10 år er der sket et fald i enhedsforbruget for alle forbrugstyper. Det samlede enhedsforbrug er faldet fra 210 l/indbygger/døgn i 1994 til 181 l/indbygger/døgn i KE Vands samlede leverance til aftagerkommunerne er faldet fra 31,8 mio. m 3 i 1996 til 24,4 mio. m 3 i 2004, jf. figur 2.6. I 2004 udgjorde leverancen til aftagerkommunerne 42 % af KE Vands samlede vandleverance. På figur 2.9 er vist aftagerkommunernes vandforbrug i 2004 fordelt på egenproduktion og leverance fra KE Vand. Der er store variationer i KE Vands leverancer til de enkelte kommuner fra normalt 0% i Roskilde til 100% i Herlev Kommune. Gennemsnitligt leverer KE Vand 55 % af vandforbruget i aftagerkommunerne. VANDFORSYNINGSPLAN

27 Forbrug (liter/døgn) Husholdning Institution Erhverv Fritidsformål Umålt forbrug I alt Figur 2.8 Udvikling i enhedsforbrug i Københavns Kommune i liter pr. indbygger pr. døgn Millioner mio m 3 /år 6 Ialt_Komm Kommunal egenindvinding Leverance fra KE KE Vand Ballerup Brøndby Gladsaxe Glostrup Herlev Albertslund Hvidovre Høje-Tåstrup Rødovre Ishøj Tårnby Vallensbæk Værløse Greve Lejre Roskilde Køge Fr.berg Figur 2.9 Vandforbrug i aftagerkommunerne, VANDFORSYNINGSPLAN 2006

28 3. RAMMER OG FORUDSÆTNINGER Rammerne for udarbejdelsen af vandforsyningsplanen udgøres af de lovmæssige krav til planens udformning og udarbejdelse samt de gældende planer, som berører vandforsyningsområdet direkte og indirekte. Inden for disse rammer kan kommunen opstille konkrete politiske mål for de områder, som vandforsyningsplanen omfatter herunder en prioritering og finansiering af indsatsen. Rammerne og forudsætningerne for udarbejdelsen af planens mål og konkrete indhold er beskrevet i nærværende afsnit, idet de overordnede rammer beskrives først efterfulgt af kommunens egne planer. Endelig indgår der i planforudsætningerne en prognose for vandforbruget bl.a. baseret på en befolkningsprognose. Rammerne og forudsætningerne udgør sammen med erfaringerne fra den hidtidige indsats grundlaget for opstilling af de konkrete målsætninger, som er fastsat i nærværende plan. Ved fastsættelsen af målene i Vandforsyningsplan 2006 er udgangspunktet fortsat tilvejebringelse af en høj forsyningssikkerhed, opretholdelse af god drikkevandskvalitet samt reduktion i vandforbruget. En økonomisk optimal tilrettelæggelse af investeringer og drift samt hensynet til de begrænsede grundvandsressourcer og andre miljøhensyn spiller ligeledes en betydelig rolle. Nye målsætninger for indvinding af drikkevand indenfor kommunegrænsen samt for øget anvendelse af sekundavand og regnvand er således tiltag, der på sigt kan medvirke til at sikre en mere bæredygtig vandindvinding i byen. 3.1 LOVGRUNDLAG Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning mv.) har til formål at sikre, at udnyttelsen af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en helhedsvurdering. Endvidere skal loven sikre en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne samt en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning. Vandforsyningslovens 14 er det lovmæssige grundlag for vandforsyningsplanen. Heraf fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde planer for, hvorledes vandforsyningen skal tilrettelægges, herunder hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have. De nærmere retningslinier for vandforsyningsplanens udformning og indhold er beskrevet i bekendtgørelse om vandindvindings- og vandforsyningsplanlægning og det tilhørende cirkulære. I Københavns Kommune er vandforsyningsstrukturen væsentligt anderledes end i næsten alle andre kommuner. De fleste kommuner rummer typisk flere offentlige eller private vandværker, som forsyner afgrænsede dele af kommunen - f.eks. mindre byområder - samtidig VANDFORSYNINGSPLAN

29 med, at mere tyndt befolkede dele af kommunen ofte forsynes fra indvindingsboringer på den enkelte ejendom. De særlige forhold omkring vandforsyningsstrukturen i Københavns Kommune kan sammenfattes i følgende punkter: Al drikkevandsforsyning leveres fra en enkelt vandforsyning KE Vand A/S, som er 100 % ejet af Københavns Kommune. Indvindingen til drikkevandsforsyningen sker fra kildepladser og vandværker beliggende udenfor kommunegrænsen. En del af grundvandsressourcen under Københavns Kommune udnyttes af omegnskommuner/frederiksberg og i begrænset omfang af KE Vand, idet oplande for indvindingsboringer udenfor kommunen strækker sig ind under byen. Disse særlige forhold betyder, at flere af punkterne i planlægningsbekendtgørelsen ikke er relevante eller kan behandles meget kortfattet i nærværende plan. Således udgør hele Kommunen et samlet forsyningsområde, ligesom der ikke findes idriftværende almene vandværker indenfor kommunegrænsen. Med udgangspunkt i bekendtgørelsens retningslinier sammenholdt med de særlige forhold i Københavns Kommune bliver vandforsyningsplanens hovedtemaer herefter: Udbygning, vedligeholdelse og renovering af ledningsnettet i København. Regulering af vandforbruget gennem foranstaltninger, der reducerer forbruget af drikkevand. Opretholdelse af et forsyningsberedskab. Ifølge bekendtgørelsen og det tilhørende cirkulære skal vandforsyningsplanen udarbejdes efter forhandling med de private almene vandforsyninger (ikke aktuelt for Københavns Kommune), embedslægeinstitutionen og i fornødent omfang med andre interesserede myndigheder og institutioner i Kommunen. 3.2 DE OVERORDNEDE RAMMER De overordnede rammer for vandforsyningsplanlægningen er primært fastlagt i regionplanen. Miljømålsloven fra 2003 har imidlertid også en indirekte, men væsentlig betydning for vandforsyningsplanlægningen. Miljømålsloven Miljømålsloven implementerer EU s vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Loven har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder. Ifølge loven skal der for de 13 vanddistrikter i Danmark udarbejdes planer, som skal sikre et godt vandmiljø. 26 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

30 Miljømålsloven indebærer skærpede dokumentationskrav i forbindelse med vandindvinding herunder omkring påvirkningen af overfladevand og grundvandskvalitet. Hertil kommer, at forureningslukning af flere indvindingsboringer har indsnævret mulighederne for at omfordele vandindvindingen på de eksisterende kildepladser. Det betyder, at der fremover vil blive stillet større krav til dokumentation, herunder vurdering og afvejning af alternativer for vandindvinding og -behandling i forbindelse med fornyelse af gældende indvindingstilladelser. Da hovedparten af Københavns Energis gældende indvindingstilladelser udløber i 2010, er det i de nærmeste år en væsentlig opgave at sikre en fornyelse af disse tilladelser, så Københavns Kommune fortsat kan sikres drikkevand af god kvalitet og mængde. Selv om miljømålsloven i første omgang berører indvindingssiden, er der også en vigtig kobling til byledningsnettet og vandforbruget, idet en reduktion i vandforbruget og vandtabet i ledningsnettet bidrager til at mindske presset på vandressourcerne i indvindingsområderne. Det er således væsentligt, at såvel vandforsyningerne som de relevante myndigheder kan dokumentere, at der gøres en effektiv indsats for at reducere vandforbrug og tab i ledningsnettet. Regionplan Ifølge vandforsyningsloven må vandforsyningsplanen ikke stride mod regionplanen. Den gældende regionplan for Hovedstadsregionen blev endeligt vedtaget den 25. oktober Regionplanen indeholder retningslinier for indvinding af grundvand i hele Hovedstadsområdet. Mål: Anvendelsen af grundvandsressourcen skal ske efter følgende prioritering: a. Vand til befolkningens almindelige forsyning med drikkevand. b. Vand til opretholdelse af vandstand og vandføring i vådområder med henblik på at opretholde vandkvalitets- og naturbeskyttelsesmålsætninger. c. Vand til øvrige formål, herunder erhvervsformål, markvanding mv. 3.3 MÅLSÆTNINGER I KØBENHAVNS KOMMUNE Kommuneplan Den gældende Kommuneplan 2005 blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 15. december Denne plan indeholder prognoser for befolkningsudviklingen i Københavns Kommune samt planer for byudvikling - herunder etablering af nye bydele. Disse dele af planen har betydning for planlægningen af ledningsnettets udbygning og dimensionering. Også planlægningen i Tårnby/Dragør og Frederiksberg kan have betydning, da disse kommuner forsynes direkte eller indirekte fra byledningsnettet i København. I kommuneplanen er endvidere indarbejdet en række sektorplaner, som har betydning for vandforsyningsplanlægningen. Af retningslinierne i kommuneplanen fremgår, at København skal være en bæredygtig storby. VANDFORSYNINGSPLAN

31 Mål: Københavns Kommune arbejder for, at: reducere vandforbruget samt sikre drikkevandskvaliteten og forsyningen under hensyntagen til naturen i de områder, hvor vandet indvindes. fastholde grundvandet under byen til drikkevandsformål og til søer og vandløb. Det fremgår således, at Kommunen vil arbejde for at reducere vandforbruget samt sikre vandkvaliteten og forsyningen under hensyntagen til naturen i de områder, hvor vandet indvindes. I kommuneplanen er der desuden nævnt en række mere specifikke mål, som ligeledes fremgår af Vandforsyningsplan Målene kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: Videreførelse af vandsparerådgivning. Lækagesøgning samtlige strækninger gennemgås med 5-10 års interval. Renoveringstakt for byledningsnettet svarende til udskiftning af hele nettet over 100 år. I Kommuneplan 2005 er der opstillet følgende mål fordelt på forbrugskategorier (liter/indbygger/døgn): Kategori 2005 l/indb./døgn 2006 l/indb./døgn Husholdning Institutioner 9 8 Erhverv Fritid 2 2 Umålt 9 9 Samlet forbrug Tabel 3.1 Mål for vandforbrug fordelt på forbrugskategorier I 2004 var det gennemsnitlige husholdningsvandforbrug på 123 liter/person/dag i København. Ifølge Københavns Kommunes retningslinier for miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri 2005 må vandforbruget i husholdningerne ikke overstige 100 l/person/dag, og der anbefales et vandforbrug i husholdninger på maksimalt 90 l/person/dag. Retningslinierne gælder for kommunens eget byggeri og for støttet byggeri. Virkemidler til at nå disse mål er bl.a. genanvendelse af regnvand og sekundavand. Kommuneplanen rummer endvidere planer for udbygning med etablering af nye områder for boliger og erhverv. Det drejer sig såvel om rømmede tidligere erhvervsarealer som arealer, som ikke tidligere har rummet vandforbrugende aktiviteter i større omfang f.eks. Ørestaden. Agenda 21-plan Mål: Det skal på langt sigt være muligt at indvinde drikkevand i København. Agenda 21-plan blev vedtaget den 13. januar Ud over målsætningen om vandindvinding i København nævner Agenda 21 planen Kommunes vision om, at vandforbruget på langt sigt kan holde sig indenfor det økologiske råderum. 28 VANDFORSYNINGSPLAN 2006

32 Grundvandsplan Mål: Grundvandsressourcen indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser fastholdes til drikkevandsformål og skal inden 2015 have opnået god tilstand med hensyn til kvalitet og mængde. Mål: Grundvandsressourcen skal med hensyn til kvalitet og mængde understøtte et samlet nødforsyningsberedskab jf. kommunens vandforsyningsplanlægning Mål: Grundvandsressourcen søges øget f.eks. via nedsivning for at bevare og udvide udnyttelsesmuligheder og for at opnå en positiv effekt på overfladevand i kommunen. Forringelse af grundvandets kvalitet forebygges. Mål: Udnyttelse af grundvandsressourcen i København sker under hensyntagen til det samlede vandkredsløb. Mål: Grundvandsressourcen kan udnyttes til drikkevand og sekundavand samt til andre formål f.eks. grundvandskøling. Anvendelser, der kan reducere behovet for import af drikkevand, søges fremmet af hensyn til naturen i de omegnskommuner, hvor størstedelen af vandet til København indvindes. Mål: Indsatsen for bevarelse af grundvandsressourcen forankres hos borgere og virksomheder i kommunen. Grundvandsplan 2005 for Københavns Kommune blev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 24. november Grundvandsplanen indeholder mål og retningslinier for grundvandsressourcen i Københavns Kommune. Planen er gældende indtil staten som følge af vandrammedirektivet vedtager nye vandplaner i Planen indeholder bl.a. en beskrivelse af grundvandsressourcens størrelse, fordeling og kvalitet i kommunen. 3.4 SERVICEMÅL OG KUNDEFOKUS Københavns Kommune har som ejer af KE Vand opstillet en række servicemål, som fastlægger serviceniveauet for vandforsyningen på en række punkter. Opfyldelsen af servicemålene fremgår af kvartalsvise rapporter til kommunen. Drikkevand fra rent grundvand Mål: Målet er, at 95 % af drikkevandet fremstilles ved simpel vandbehandling af rent grundvand. Stabil levering Mål: Følgende maksimumtider gælder for genopretning ved brudhændelser: 24 timer for hovedledninger 4-6 timer for forsyningsledninger 2-4 timer for stikledninger VANDFORSYNINGSPLAN

33 Drikkevandskvalitet Mål: Antallet af overskridelser af grænseværdier for vandkvalitet i ledningsnet og ved forbruger må maksimalt være 2 % om året. De øvrige servicemål har i vid udstrækning om end indirekte indflydelse på opfyldelsen af målene overfor forbrugerne. Sikringen af vandindvindingsrettigheder samt beskyttelsen af grundvandet og indvindingsanlæggene er bl.a. betinget af, at der gøres en indsats for at undgå vandtab i ledningsnettet og vandspild hos forbrugerne. Fornyelsestakten og prioriteringen af ledningsrenoveringen, indsatsen omkring lækagesøgning samt de konkrete mål for etablering af en supplerende drikkevandsindvinding i København, øget anvendelse af sekundavand og regnvand samt etablering af vandbesparende foranstaltninger er eksempler herpå. 30 VANDFORSYNINGSPLAN 2006