MARIENLUND. - Et idekatalog baseret på brugerinddragelse

Transkript

1 MARIENLUND - Et idekatalog baseret på brugerinddragelse Sundhed og Omsorg Silkeborg Kommune Januar 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD METODE OG DATAINDSAMLING IDEMØDER OG INTERVIEWS ARBEJDSGRUPPER OG FOKUSOMRÅDER IDEKATALOGET FREMTIDENS MARIENLUND ET LEVENDE HUS MED PLADS TIL FORSKELLIGHED ET STÆRKT SAMSPIL MED NÆROMRÅDET OG PRIVATE VIRKSOMHEDER FLEKSIBILITET OG INNOVATIVE LØSNINGER HJEMLIGE OG HYGGELIGE RAMMER SAMARBEJDE PÅ TVÆRS FORSØGSBOLIGEN LOFTLIFTE PÅ EN NY MÅDE FLEKSIBLE VÆGGE ET BADEVÆRELSE PÅ SKINNER MULTIKØKKENET LYSFORHOLD OG SMARTHOME TEKNOLOGI FORSØGSBOLIGEN I BYGGEPERIODEN DE TI FOKUSOMRÅDER UDEAREALER NEM ADGANG TIL UDELIV FOR ALLE UDEAREALER, DER SKABER TRYGHED I HVERDAGEN UDEAREALER MED FORSKELLIGE OPHOLDS- OG AKTIVITETSRUM INSPIRERENDE BEPLANTNING, DER ER NEM AT VEDLIGEHOLDE UDEAREALER, DER TILTRÆKKER NÆROMRÅDET GANGAREALER RUNDT OM HUSET OPBEVARING OG PRAKTISKE INSTALLATIONER ANBEFALINGER TIL UDEAREALER FÆLLESAREALER CENTRAL PLACERING AF KØKKEN OG FÆLLESAREALER FLEKSIBLE FÆLLESAREALER MED PLADS TIL FORSKELLIGHED HJEMLIGE OG OVERSKUELIGE FÆLLESAREALER AKTIVITETSRUM PÅ ALLE ETAGER FLEKSIBLE ARBEJDSRUM UDGANGSDØRE, ELEVATORER OG DEPOTRUM ANBEFALINGER TIL FÆLLESAREALER DAGHJEM OG CAFÉ FLEKSIBEL OG HJEMLIG INDRETNING AKTIVITETS- OG TRÆNINGSFACILITETER DEPOTPLADS OG FLEKSIBLE ARBEJDSRUM HVILESTUER, TOILETTER OG GARDEROBEPLADS DAGHJEMSKØRSEL

3 CAFÉEN ANBEFALINGER TIL DAGHJEM OG CAFÉ HANDICAP OG PSYKIATRI STANDARDER FOR BOLIGEN UDEAREALER FÆLLESAREALER KØKKENFUNKTIONEN LEVE-BOMILJØ KØKKEN INDRETNING OG BORDPLADS OPBEVARINGSPLADS KØLESKAB, FRYSER OG BLÆSTKØLER OPVASKEMASKINE OG VASKE OVNE, UDSUG OG EMHÆTTE ARBEJDSVENLIGE KØKKENER CAFÉEN INDRETNING ANBEFALINGER TIL KØKKENFUNKTIONEN ET DEMENSVENLIGT BYGGERI INDRETNING OG UDFORMNING AF FÆLLESAREALER KONTRASTER, FARVEVALG OG LYS KONTRASTER FARVEVALG LYS KENDETEGN VED EGEN BOLIG UDGANGSDØRE UDEAREALER DEMENSSIKRING PIKTOGRAMMER OG OVERSKUELIGE LEDETRÅDE ANBEFALINGER TIL ET DEMENSVENLIGT BYGGERI ARBEJDSMILJØ ARBEJDSRUM LEDERRUM PERSONALEFACILITETER FLEKSIBILITET MATERIALEVALG NEM ADGANG TIL UDEAREALER DEPOTRUM, OPBEVARINGSPLADS OG RENGØRINGSRUM AFFALDSHÅNDTERING VELFÆRDSTEKNOLOGI ANBEFALINGER TIL ARBEJDSMLJØ HYGIEJNE FACILITETER TIL HÅNDHYGIEJNE HÅNDVASKE OG VANDHANER BEHOLDERE OG DISPENSERE MATERIALER OG OVERFLADER UDENDØRS OVERFLADER

4 AFFALDSHÅNDTERING OPBEVARING OG ENGANGSMATERIALE ANBEFALINGER I ET HYGIEJNEPERSPEKTIV VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER AKTIVERENDE INDRETNING AF FÆLLESAREALERNE GODE LYSFORHOLD LOFTLIFTE ÅBNE-LUKKE FUNKTION TIL DØRE INTELLIGENTE VINDUER KALDEANLÆG OG DEMENSSIKRING TOILETTER I DAGHJEM OG CAFÉ GARDEROBEPLADS OG CENTRALSTØVSUGER NØGLESYSTEM OG INFOSYSTEMER WELLNESSRUM ANBEFALINGER TIL VELFÆRDSTEKNOLOGI LOGISTIK TRANSPORT I HUSET VAREINDLEVERING VÆRKSTED OG INDMØDESTED TEKNIKRUM PARKERING ELEVATOR DEPOTRUM AFFALD ANBEFALINGER TIL LOGISTIK HUSKELISTE TIL BYGGERIET BILAG A

5 1. FORORD Dette idekatalog er baseret på brugerinddragelse og er tænkt som inspiration til byggeriet af Marienlund. Formålet med idekataloget er, at videreformidle brugernes ønsker til Fremtidens Marienlund og samtidig give inspiration og praksisnære input til den forestående byggeproces. Brugerinddragelsen har bestået af en række møder og workshops i efteråret og vinteren 2013, hvor beboere, brugere, medarbejdere, pårørende, frivillige samt Ældrerådet har arbejdet med at tydeliggøre brugernes ønsker og behov samt den virkelighed som Marienlund skal danne rammen om. Målet med idekataloget er at give rådgiver, beslutningstagere og andre interesserede en praksisnær viden om og indsigt i, hvad brugerne oplever som væsentlig, når det gode liv på Marienlund skal leves. Idekataloget er ikke en kravspecifikation til byggeriet, men skal læses som kvalificerede input baseret på brugernes praksisnære viden og erfaring. Idekataloget er derfor tænkt som et dynamisk arbejdsredskab, der løbende vil blive videreudviklet i takt med byggeprocessen af Marienlund. God fornøjelse! Channie Thusgaard Nielsen Projektleder Sundhed og Omsorg 4

6 2. METODE OG DATAINDSAMLING I efteråret og vinteren 2013 har Silkeborg Kommune afholdt idemøder med en bred skare af interessenter. Herunder kan nævnes: Ældrerådet, frivillige, medarbejdere fra Handicap og Psykiatri, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter i Område Syd samt medarbejdere fra Remstruplund herunder rengøring, daghjem, café, boligerne og brugere af daghjemmet. Møderne er blevet suppleret med interviews med beboere på plejecentre i Silkeborg Kommune og interviews med pårørende til begge målgrupper. Endelig er der indhentet erfaringer fra andre plejecentre både i og uden for Silkeborg Kommune IDEMØDER OG INTERVIEWS Gennem idemøder og interviews har Silkeborg Kommune indsamlet viden om deltagernes behov og ønsker til byggeriet af Marienlund. For at åbne op for en kreativ proces og nuancerede inputs til udviklingen af Marienlund tog idemøderne udgangspunkt i en brainstorming om deltagernes drømme- og skrækscenarie. Hvert møde blev afsluttet med en åben dialog om, hvordan vi skaber det gode ældreliv på Marienlund. Denne vidensindsamling gjorde det muligt at etablere en fælles referenceramme for hvilke fokusområder, der skal bringes i spil i udviklingen af det gode liv på Marienlund ARBEJDSGRUPPER OG FOKUSOMRÅDER På baggrund af den indsamlede viden nedsatte Silkeborg Kommune arbejdsgrupper, der ved flere workshops arbejdede i dybden med de udvalgte fokusområder For at sikre den praksisnære erfaring fra hverdagen blev arbejdsgrupperne sammensat af fagrelevante medarbejdere. Arbejdsgrupperne har med afsæt i deres faglige viden og praksiserfaring samt brugernes ønsker og behov været med til at generere og udvikle ideer til udformningen af Marienlund. Arbejdsgrupperne har arbejdet med følgende 10 fokusområder: 1. Udearealer 2. Fællesarealer 3. Daghjem og Café 4. Handicap og Psykiatri 5. Køkkenfunktionen 6. Demens 7. Arbejdsmiljø 8. Hygiejne 9. Velfærdsteknologi 10. Logistik 2.3. IDEKATALOGET Resultatet af arbejdsgruppernes proces er sammenfattet i dette idekatalog. Idekataloget er tænkt, som et arbejdsredskab med kvalificerede input, der skal inspirere rådgiver, arkitekt samt Ide- og Programudvalget i den videre byggeproces. Idekataloget skal sikre at brugernes behov så vidt muligt inddrages i byggeprocessen af Marienlund. 5

7 3. FREMTIDENS MARIENLUND I ideindsamlingen fremstod nogle fokusområder som særligt væsentlige i forhold til, hvad beboere, brugere, medarbejdere, borgere og pårørende ønsker skal kendetegne fremtidens Marienlund. Ønsket er, at Marienlund skal være et moderne og nytænkende plejecenter, der bryder med det nuværende syn på plejecentre i Danmark. På Marienlund skal der derfor være plads til at lege og tænke nye ideer, så Marienlund kan skabe nye perspektiver på, hvad et plejecenter kan indeholde i fremtiden. Marienlund skal indeholde hjemlige og aktive rammer, der både giver Fru Pedersen og Hr. Nielsen lyst og mod til at flytte i en plejebolig, når kroppen kræver det ET LEVENDE HUS MED PLADS TIL FORSKELLIGHED Marienlund skal være et levende hus, hvor du både som beboer, bruger, medarbejder eller besøgende føler dig velkommen. Det skal være et aktivt hus, der samtidig kan skabe ro for den enkelte, når behovet opstår. Marienlund skal kunne rumme en stor forskellighed, der spænder fra den demente beboer til den udviklingshæmmede og til de forskellige besøgende i form af både børn og voksne. De bygningsmæssige rammer skal derfor understøtte muligheden for, at de forskellige målgrupper kan have et velfungerende hverdagsliv under samme tag. Marienlund skal kunne rumme de aktive brugere, beboere og besøgende samtidig med, at der skal være rum til de beboere, der kigger tilbage på livet og nærmer sig livets afslutning ET STÆRKT SAMSPIL MED NÆROMRÅDET OG PRIVATE VIRKSOMHEDER Marienlund skal være et hus fuld af liv og aktiviteter, der tiltrækker nærområdet. Tiltrækningen kan både ske gennem udformningen af bygningen og udearealerne. For at gøre Marienlund attraktiv for nærområdets borgere og skabe liv og aktiviteter fordelt over hele dagen, vil det være oplagt at samarbejde med både frivillige og private virksomheder. Jeg drømmer om en markedsplads i forlængelse af daghjemmet, hvor beboerne kan komme ned og købe, hvad de lige har lyst til. Det vil skabe liv og aktivitet på Marienlund. - Frivillig Andre mulige aktiviteter kunne være en fodterapeut, en frisør, en tandlæge en kiosk, et fitnesscenter, aftenskolekurser, foredrag, musik, en biograf, et wellnessrum eller et varmtvandsbassin. Nogle af aktiviteterne skal være åbne for beboerne i et bestemt tidsrum, hvorefter der åbnes op for udefra kommende borgere. Det væsentlige er, at Marienlund kan tiltrække nærområdet med forskellige aktivitetsmuligheder, så der er liv og aktiviteter både dag og aften. 6

8 3.3. FLEKSIBILITET OG INNOVATIVE LØSNINGER Fleksibilitet er et væsentligt nøgleord for Marienlund. De bygningsmæssige rammer skal skabe rum og mulighed for, at huset hurtigt og effektivt kan tilpasses de varierende behov, der vil opstå i et hus med 120 boliger og mange brugere og besøgende. Der skal være fokus på innovative løsninger, der kan skabe værdi i hverdagen for beboere, brugere og medarbejdere, både når det drejer sig om indretning og teknologiske hjælpemidler. Velfærdsteknologi bør så vidt muligt integreres i tæt samarbejde med brugere og beboere HJEMLIGE OG HYGGELIGE RAMMER Fremtidens Marienlund skal undgå institutionstræk som lange hvide gange og i stedet skabe hyggelige og hjemlige rammer for beboere og brugere. Marienlund skal afspejle det levede liv og indeholde farver, møbler og blomster, der afspejler at livet leves på Marienlund. De bygningsmæssige rammer skal understøtte beboernes forskellige behov med hensyn til privathed og fællesskab. Der skal derfor både være rum til de store fællesskaber og den enkeltes privatliv SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Marienlund skal rumme et stærkt fællesskab, hvor samarbejde på tværs er i fokus. Det er derfor vigtigt, at de bygningsmæssige rammer også indbyder til et tværgående samarbejde i huset, hvor det er nemt at komme fra en afdeling til en anden. De bygningsmæssige rammer skal sikre en god og effektiv arbejdsplads, der letter arbejdsgangene for medarbejderne og gør det nemt for beboere, brugere og besøgende at finde rundt. 7

9 4. FORSØGSBOLIGEN Silkeborg Kommune har, i samarbejde med flere virksomheder, bygget en forsøgsbolig, hvor nye løsninger inden for byggeteknik og velfærdsteknologi vil blive afprøvet. Formålet med Forsøgsboligen er at være på forkant med udfordringer i byggeprocessen samtidig med, at der skabes løsninger, der matcher den kommende ældregenerations krav til både fleksibilitet, teknologi og hjemlighed. Forsøgsboligen er skabt på baggrund af tidligere erfaringer og brugernes behov. I foråret 2013 forestod Silkeborg Kommune en brugerinddragelse i form af workshops med repræsentanter fra de tre områder og Ældrerådet. Herudover blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for både borgere, alle ledelseslag og de respektive faggrupper, der arbejdede i dybden med behov og ønsker til Forsøgsboligen. Målsætningen er, at Marienlund skal rumme hjemlige og fleksible boliger, der skaber de bedste rammer for rehabilitering og et godt liv for både ældre og handicappede beboere. Nedenfor beskrives de løsninger, som er blevet udviklet i processen med Forsøgsboligen: Forsøgsboligen skal sikre, at de kommende plejeboliger opføres så: De er fleksible og let kan tilpasses individuelle og forskelligartede behov, uanset om beboeren er selvhjulpen, plejekrævende, dement eller svært overvægtig. De kan understøtte beboerens ønske om hjemlighed. De i størst mulig grad understøtter rehabilitering. De først udstyres med teknologi, når den enkelte beboer har behov for det både i forhold til styring af de fysiske rammer og understøttelse af de sociale aktiviteter. De giver det bedst mulige arbejdsmiljø for Silkeborg Kommunes medarbejdere LOFTLIFTE PÅ EN NY MÅDE Loftliften er monteret, så den kan køre mellem soveværelse og badeværelse. Skinnerne til liften er indbygget i loftet, så du kun ser selve rillen af skinnen. Da der samtidig er monteret lysskinner langs liftskinnerne, er det lyskilden, du ser i stedet for loftskinnerne. Traversen går gennem muren og bliver en integreret del af muren mellem badværelse og soveværelse, når liften ikke er i brug. På samme måde bliver selve løfteenheden af liften gemt i et skab i væggen mellem soveværelse og badeværelse. Denne løsning fremmer hjemlighed fremfor sygelighed, da loftliften ikke er en synlig del af hjemmet, når liften ikke er i brug FLEKSIBLE VÆGGE I boligen er det muligt at montere fleksible vægelementer i størrelsen 60 cm i bredden. Med de fleksible vægelementer bliver det muligt for beboeren selv at vælge størrelse på soveværelset alt afhængig af, hvor selvhjulpen beboeren er og hvor meget plads, der skal være til pleje i soveværelset. Da beboeren selv kan vælge antallet af vægelementer, kan han eller hun få et mere eller mindre integreret rum med stuen alt efter ønske og behov. Elementerne kan også sammenbygges med skydedøre, så beboeren kan få et soveværelse, der er adskilt fra stuen. På de fleksible vægge kan der monteres højskabe, lave skabe, bogkasser og hylder, og derudover er der ophæng til tv og billeder. Skabselementer, hylder mv. er standardelementer fra køkkenfirmaet. Foruden de to lågetyper, som Silkeborg Kommune vil tilbyde giver dette beboeren mulighed for at kunne tilkøbe andre valg fra køkkenfirmaets sortiment. Derudover vil beboeren også have mulighed for at tilkøbe ekstra skabe, hvis der er behov for dette. 8

10 4.3. ET BADEVÆRELSE PÅ SKINNER Fleksibilitet og individuel tilpasning er nøgleordene for badeværelset. Både toilet og håndvask er højde- og sideværtsforskydeligt. Alt kan dermed tilpasses og flyttes, så det kan benyttes af selvhjulpne, plejekrævende eller svært overvægtige beboere. Det sideværtsforskydelige toilet er helt unikt. Typisk er toiletter i plejeboliger placeret, så de tager højde for en plejekrævende beboers behov (Det vil sige med plads til en hjælper på begge sider af toilettet). En sådan løsning kan gøre selvhjulpne afhængige af hjælp, men i Forsøgsboligen er dette problem løst med det sideværtsforskydelige toilet og håndvask, der indstilles efter den enkelte beboers behov. I badeværelset er der også monteret en kombineret vaskemaskine/tørretumbler på en højdeindstillelig, fleksibel konsol. Dette sikrer, at begge funktioner kan anvendes af den enkelte beboer. Samtidig er det nemt at skabe de rigtige arbejdsforhold for medarbejderne, og tunge løft af vasketøjet kan undgås MULTIKØKKENET Silkeborg Kommune har foretaget en undersøgelse af 66 plejeboliger i det seneste plejeboligbyggeri, hvor anvendelsen af køkkenerne i boligen blev vurderet. Undersøgelsen viste, at kun tre beboere brugte det fuldt udstyrede køkken. I Forsøgsboligen har dette givet anledning til udviklingen af et nyt standardelement: Et multiskab med en lille vask og et lille køleskab samt plads til kaffemaskine og opbevaring. Afhængigt af beboerens funktionsniveau er det muligt at tilvælge andre elementer, som eksempelvis kogeplade og ovn, hvis beboeren har et ønske og behov for dette. Som udgangspunkt vil der kun blive installeret de køkkenelementer, som beboeren reelt har behov for. Hvis beboerens behov ændrer sig undervejs, vil det være muligt at ændre på køkkenets udformning. Beboeren vil have mulighed for at tilkøbe andre lågetyper fra køkkenfirmaet, hvis beboeren har andre ønsker end de lågetyper, der vil blive tilbudt LYSFORHOLD OG SMARTHOME TEKNOLOGI Forsøgsboligen har arbejdet med lysforholdet i boligen og skaber mulighed for at lyset i boligen kan styres, så det følger døgnets lysforhold. Et forsøg i Albertslund Kommune har dokumenteret, at denne lysstyring giver personer med en demenssygdom en roligere døgnrytme. Det nye tiltag i Forsøgsboligen er, at lyset i boligen også kan justeres i forbindelse med kald eller fald. Dette gør, at lyset bliver tilpasset den pågældende situation og det relevante område i boligen. Styringen af lyset er samtidig integreret med boligens andre elementer, som eksempelvis styringen af dør og faldalarmer, styring af vinduer samt gardiner, hvilket sikrer en nem betjening af lyset FORSØGSBOLIGEN I BYGGEPERIODEN Forsøgsboligen er opført i størrelsesforholdet 1:1, hvilket gør det muligt at henvise til løsninger i Forsøgsboligen, når der skal udarbejdes udbudsmateriale. Forsøgsboligen vil bestå i hele byggeperioden, så byggeteknikere og håndværker løbende kan besigtige løsningerne i Forsøgsboligen. Forsøgsboligen vil være en kvalitetssikring af såvel udbudsmaterialet som det efterfølgende byggeri, da løsningerne allerede er afprøvet i Forsøgsboligen. 9

11 5. DE TI FOKUSOMRÅDER De 10 fokusområder er et resultat af den ideindsamling, som Silkeborg Kommune har forestået. Som beskrevet i kapitel 2 deltog en bred skare af interessenter i ideindsamlingen i form af idemøder og interviews. Indholdet i fokusområderne er baseret på de inputs, der kom frem under ideindsamlingen. De nedsatte arbejdsgrupper med fagspecifikke medarbejdere arbejdede derefter i dybden med disse input ved forskellige workshops. De anbefalinger, der angives under hvert fokusområde er derfor udarbejdet af arbejdsgrupperne og skal læses som kvalificerede input til byggeriet af Marienlund baseret på viden og erfaringer fra praksis UDEAREALER På grund af den centrale beliggenhed i Sydbyen i Silkeborg er der ikke store udearealer til rådighed på den grund, som Marienlund skal bygges. Arbejdsgrupperne bestående af fagrelevante medarbejdere anbefaler, at udearealerne bliver indrettet, så grunden udnyttes på den mest optimale måde. Fokus bør være på oplevelsesrige udearealer, der kan danne ramme om et trygt og aktivt liv for både beboere, pårørende, besøgende samt borgere i nærområdet NEM ADGANG TIL UDELIV FOR ALLE Da byggeriet vil være i flere etager, er det vigtigt, at der i byggeriet indtænkes flere udearealer i højden, så alle beboere har nem adgang til udeliv, uanset hvilken etage de bor på. Det vil være optimalt med en altan til alle boliger samt en stor fælles altan på hver etage med plads til alle beboere og diverse former for beplantning. Hvis en prioritering er nødvendig vil en fælles altan være at foretrække, da denne kan skabe grobund for fælleskab blandt beboerne. På øverste etage vil det være fordelagtigt at etablere en tagterrasse, hvilket vil rykke aktiviteter op i huset og gøre de øverste etager mere attraktive både for beboere, besøgende og medarbejdere UDEAREALER, DER SKABER TRYGHED I HVERDAGEN Udearealerne skal kunne rumme de mange forskellige beboere og besøgende på Marienlund samt brugere af daghjemmet. Der skal derfor tages højde for, at der både er demente, gangbesværede, kørestolsbrugere, rollatorbrugere, svagtseende samt udviklingshæmmede beboere. Det anbefales, at udearealerne indrettes med flere rum, så der kan være flere beboergrupper i udearealerne på en gang uden, at de nødvendigvis skal indgå i det samme fællesskab. Vi vil kunne undgå mange konflikter, hvis beboerne frit kan bevæge sig rundt udenfor, uden at de føler sig overvåget af medarbejderne. - Medarbejder 10

12 Udearealerne skal derfor både indeholde et lukket og et åbent område for at kunne imødegå de forskellige målgruppers behov. Et lukket område vil være med til at skabe tryghed i hverdagen for både beboere, medarbejdere og pårørende. En del beboere og brugere fravælger at bruge udearealer, da det ikke er muligt at anvende tilkaldesystem udenfor. Et tilkaldesystem, der også fungerer på udearealerne vil derfor give flere mod på og lyst til at anvende udearealerne UDEAREALER MED FORSKELLIGE OPHOLDS- OG AKTIVITETSRUM Der er et ønske om flere terrasser rundt om huset, hvoraf én minimum bør være overdækket, så beboerne har mulighed for at sidde i læ og skygge. Når terrasserene skal placeres, er det vigtigt både at overveje læ og solforhold, da disse forhold er afgørende for, hvor meget terrasserne vil blive brugt. Flere terrasser rundt om huset samt bænke strategisk placeret i haven vil indbyde beboerne til at udnytte udearealerne rundt om hele huset. Desuden anbefales en gårdhave i forbindelse med daghjemmet og caféen, hvor der er plads til at husets brugere og beboere kan mødes til grill og hyggeligt samvær. Herudover foreslår arbejdsgrupperne, at udearealet indrettes med en pavillon, en vinterhave, områder til diverse aktiviteter, som eksempelvis petanque og kongespil, samt indbydende siddepladser ved hovedindgangen. Der skal endvidere tænkes i opholdsrum til rygere, der bor eller kommer på Marienlund INSPIRERENDE BEPLANTNING, DER ER NEM AT VEDLIGEHOLDE Vi fortjener noget godt og grønt at kigge på. Der er ikke meget ved at kigge ud på en parkeringsplads. - Beboer Udearealerne bør være et inspirerende miljø for beboere og brugere, hvilket stiller krav til en varierende beplantning med forskellige farver og dufte. Beplantningen skal tiltrække dyr, som eksempelvis egern, sommerfugle og fugle, sådan at beplantningen også er med til at skabe et rigt dyreliv, der kan berige beboernes liv. Sansehaver er vigtige for at kunne stimulere den enkelte beboers sanser. Det bør være muligt for beboerne at dufte, smage og plukke fra blandt andet frugtbuske, frugttræer, krydderurter og diverse blomster året rundt. Det er vigtigt at beplantningen både kan nås og er let tilgængelige for beboere, der bruger rollatorer og kørestole, så disse beboergrupper ikke begrænses i deres oplevelser. Det foreslås at beplantningen primært er i krukker og højbede, da dette både sikrer en lettere adgang for beboeren samt en nemmere vedligeholdelse. Beplantningen kan suppleres med vandkunst, springvand og andre kunstværker. Det vil være fordelagtigt med en hurtigt voksende beplantning, så udearealerne hurtigt bliver attraktive at opholde sig i. En grøn indhegning af området med træer og buske anbefales. 11

13 UDEAREALER, DER TILTRÆKKER NÆROMRÅDET For at sikre et aktivt liv på og omkring Marienlund er der et bredt ønske om en åben have, der byder nærområdet indenfor. En åben have skal sikre, at udearealerne også bliver brugt af blandt andet dagplejemødre, institutioner og nærområdets beboere. Med det for øje vil det være fordelagtigt at indtænke aktiviteter, som kan anvendes af alle. Her foreslås en legeplads, der kan bruges af både børn og voksne, parkour, plads til dyr eksempelvis høns eller får, der passes i samarbejde med områdets institutioner eller frivillige samt en træningsbane evt. i form af naturfitness GANGAREALER RUNDT OM HUSET Det skal være muligt at bevæge sig rundt om huset i kørestol eller med rollator og gangarealerne skal være så brede, at to kørestole kan passere hinanden. Gangarealerne skal samtidig være så brede og holdbare at servicemedarbejdernes maskiner kan køre på dem. Samtidig skal en god belægning gøre det muligt for alle beboergrupper at bevæge sig hen til blomsterbede, flagstang og andre aktiviteter. I forhold til vedligeholdelse er det ligeledes vigtigt, at der rundt om huset er en flisekant ud fra huset, så græs eller anden beplantning ikke vokser ind til bygningen OPBEVARING OG PRAKTISKE INSTALLATIONER Til udearealerne medfølger også havemøbler, hynder, parasoller og grill, hvorfor det er vigtigt at indtænke let tilgængelige opbevaringsmuligheder. Derudover er der et ønske om udvendige vandhaner rundt i haven, markiser rundt ved huset samt stikkontakter placeret strategiske steder i haven, så der er el til julebelysning og opladning af cykler. Indtænk cykelparkering til både almindelige cykler, elcykler, sofacykler, crossere samt enkelte p-pladser til biler uden for p-kælderen ANBEFALINGER TIL UDEAREALER Skab nem adgang til udearealer indtænk derfor udearealer på alle etager Skab trygge udearealer indtænk kaldeanlæg, et indhegnet område og gør udearealerne kørestolsvenlige både i forhold til plads, beplantning og belægning Skab udearealer med opholdsrum til forskellige målgrupper og aktiviteter Skab inspirerende udearealer med mange aktivitetsmuligheder for voksne og børn Skab åbne udearealer, der tiltrækker nærområdet 12

14 5.2. FÆLLESAREALER På baggrund af arbejdsgruppernes arbejde skitserer dette afsnit ønsker til fællesarealernes funktion og udformning på Marienlund. Den nedsatte arbejdsgruppe påpeger, at fællesarealer inklusiv leve-bomiljø-køkkener skal ses som centrale i forhold til at give beboerne mulighed for at deltage i aktiviteter og indgå i sociale fællesskaber med andre beboere på Marienlund CENTRAL PLACERING AF KØKKEN OG FÆLLESAREALER Når beboerne går ud af deres lejligheder skal de ikke bevæge sige ud på endeløse lange gange, men i stedet træde ud i fællesskabet. - Medarbejder Fællesarealerne og herunder også leve-bomiljø-køkkenet skal derfor være centralt placeret i bygningen, så alle beboere har let adgang til dem. En lang gang kan gøre, at beboerne ikke opsøger det fællesskab og de aktiviteter, der er til stede i fællesarealerne. Fællesarealerne kan med fordel deles op i en dagligstue og en tv-stue, så de to aktiviteter foregår adskilt. TV- stuen skal dog stadig være i tæt sammenhæng med de øvrige fællesarealer, så beboerne oplever en tryghed i, at medarbejderne stadig er tæt på. Balancegangen mellem ro og liv skal nøje overvejes i udformningen af Marienlund. Fællesarealerne og udgangsdøre bør placeres strategisk i forhold til hinanden, for at skabe mindst mulig uro for beboerne i fællesarealerne. Indretningen skal derfor så vidt muligt begrænse medarbejdernes og de besøgendes gennemgang i fællesarealerne FLEKSIBLE FÆLLESAREALER MED PLADS TIL FORSKELLIGHED Fællesarealerne bør være fleksible i den forstand, at de nemt og hurtigt kan indrettes med små nicher til små fællesskaber samtidig med at fællesarealerne på andre tidspunkter kan være samlingssted for større fællesarrangementer. Fællesarealernes fleksibilitet kan sikres ved at bruge flytbare vægge i form af skillevægge, skydedøre og rumdelere. Fællesarealerne skal kunne rumme mange kørestolsbrugere, da der opleves en stigning i kørestolsbrugere samtidig med at kørestolene bliver større. Vi skal kunne rumme beboernes forskellige behov og skabe plads til at alle beboere måske ikke fungerer lige godt sammen. - Medarbejder 13

15 Det skal være muligt at skærme beboerne efter behov. I forhold til demente beboere skal fællesarealerne indbyde til, at beboerne kan bevæge sig rundt uden at føle sig overvåget, hvorfor fællesarealerne med fordel kan indrettes med oplevelsesmuligheder. Fællesarealerne bør samtidig være overskuelige både for beboere og medarbejdere, så det er nemt at blive set og finde rundt. Der er et ønske om gennemgående skjulte loftlifte i fællesarealerne, som i Forsøgsboligen. Loftliftene vil både skabe bedre arbejdsgange for medarbejderne og udvide beboernes muligheder, da de nemt vil kunne liftes over i en god stol i fællesarealerne. For at understøtte beboernes værdighed i liftsituation kan afskærmningsmuligheder anvendes HJEMLIGE OG OVERSKUELIGE FÆLLESAREALER Fællesarealerne bør indrettes med farver, der bringer liv og varme til rummene. De lange hvide gange skal undgås og erstattes med hyggelige og indbydende rammer. Det er vigtigt, at der i fællesarealerne tænkes på den gode rumklang, også når der er mange mennesker. Hjemligheden kan understøttes ved at gangene er så brede, at gangarealerne kan indrettes med møbler og andre hjemlige artefakter. Det skal være et familiehus med plads til samvær og hygge. Det skal være et hjemligt hus med billeder og planter og uden institutionsmøbler. - Ældrerådsmedlem AKTIVITETSRUM PÅ ALLE ETAGER På hver etage bør der være mulighed for at danne aktivitetsrum og gerne et aflukket rum med mulighed for at låse ting inde, så beboerne kan arbejde videre med aktiviteten ugen efter. Aktivitetsrummene kan med fordel variere fra etage til etage, så beboerne har mulighed for at opsøge andre aktiviteter på de andre etager. Det kunne eksempelvis være et bibliotek, en slyngelstue, en biograf eller en systue alt efter, hvilke interesser beboerne har. De gangarealer, der eventuelt må være i byggeriet, kan med fordel indrettes med diverse træningsmuligheder FLEKSIBLE ARBEJDSRUM For at sikre fagligheden i medarbejdernes arbejde anbefaler arbejdsgrupperne, at der i byggeriet indtænkes arbejdsrum. Arbejdsrummet skal være fleksibelt i dets udformning, så rummet får mange anvendelsesmuligheder. Et arbejdsrum kan ved hjælp af fleksible vægge, derfor både være mødelokale for alle medarbejdere på afdelingen, dokumentationsrum, grupperum samt samtalerum med elever og pårørende. Det er vigtigt, at rummet kan opdeles, så rummet kan have flere funktioner på en gang uden for mange støjgener. Arbejdsrummet bør placeres tæt på beboerne, så medarbejderne er tæt på beboerne. 1 Personaletoiletter bør ligeledes placeres i nærheden af fællesarealerne. 1 For uddybning af arbejdsrummets funktion se afsnit 5.7.: Arbejdsmiljø. 14

16 UDGANGSDØRE, ELEVATORER OG DEPOTRUM Antallet af udgangsdøre bør minimeres samtidig med at dørenes synlighed mindskes af hensyn til dørsøgende demente beboere. 2 Udgangsdørene og elevatorer bør ikke placeres midt i fællesarealerne, da dette skaber stor uro for de beboere, der benytter fællesarealerne. Elevatorerne bør dog være centralt placeret i forhold til både depotplads og ankomst på afdelingen, så det er nemt at finde rundt for beboere, besøgende og medarbejdere Antallet af elevatorer afhænger af bygningens udformning og bør svare til arbejdsgangene i huset, så medarbejdere ikke bruger unødig tid på at vente på elevatorer. Depotrum kan med fordel placeres ved siden af elevatoren, da disse både vil skærme eventuelle støjgener fra elevator, samt transporttiden til depotrummene vil blive mindsket ANBEFALINGER TIL FÆLLESAREALER Placer fællesarealerne centralt i huset, så beboerne har nem adgang til faciliteterne Skab fleksible fællesarealer, der giver plads til beboernes forskellige behov indtænk mulighed for små nicher Skab fleksible arbejdsrum med mange anvendelsesmuligheder tæt på beboerne Skab aktivitetsmuligheder på alle afdelinger Skab hjemlige og overskuelige fællesarealer, der skaber rum for et socialt fællesskab mellem beboerne 2 Mulighederne på dette område uddybes i afsnittet 5.6: Et demensvenligt byggeri. 15

17 5.3. DAGHJEM OG CAFÉ Ideindsamlingen synliggør et udpræget ønske om, at daghjemmet og caféen skal være kernen i byggeriet, der skal gøre Marienlund attraktiv for brugere, frivillige, pårørende og nærområdets beboere. Arbejdsgruppen anbefaler, at placeringen af daghjemmet og cafeen derfor indtænkes i forhold til, hvordan man bedst muligt tiltrækker folk fra nærområdet og samtidig understøtter brugernes ønsker og behov. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde skitserer dette afsnit de ønskede funktioner for daghjemmet og caféen FLEKSIBEL OG HJEMLIG INDRETNING Fleksibilitet og hjemlighed er to nøgleord for ønskerne til daghjemmet og caféen. Derfor skal udformningen af disse arealer understøtte muligheden for hjemlighed og fleksibilitet i indretningen. I Daghjemmet bør der være et multirum, der kan anvendes til flere formål. Multirummet skal kunne opdeles i større og mindre rum, hvor det er muligt at lave forskellige aktiviteter med brugerne. Uderover multirummet skal der være mange små rum/nicher, hvor brugerne kan deltage i forskellige aktiviteter. I indretningen skal der tages højde for, at det er muligt at komme rundt med kørestole. Der bør endvidere være mulighed for at lave et stort fællesrum, der kan rumme 150 mennesker, så det er muligt at afholde større arrangementer i huset, som eksempelvis undervisning, fester, foredrag, og koncerter. Der skal derfor være adgang til en projektor, stort lærred, højtaleranlæg samt teleslynge. Det store fællesrum vil med fordel kunne placeres enten i forbindelse med multirummet eller caféen, hvor skydedøre vil give rummet flere anvendelsesmuligheder. Rummene bør være indbydende og lyse, så de giver brugerne lyst til at opholde sig der. Det er vigtigt, at vinduerne går så langt ned, så kørestolsbrugere også kan nyde udsigten ud af vinduet. Der kan med fordel installeres drikkevandsautomater i daghjemmet, hvilket vil understøtte brugerne i at være selvhjulpne AKTIVITETS- OG TRÆNINGSFACILITETER Arbejdsgruppen anbefaler, at der indtænkes et træningslokale med plads til minimum 20 personer inklusiv kørestole. Træningslokalet skal både give mulighed for selvtræning, aktivitetsgrupper og lignende. Træningslokalet bør indeholde de mest almindelige træningsredskaber som eksempelvis cykler, manopædcykler, ribber, ben- og armpres, trisser og lignende. Udover et træningslokale anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres et træningskøkken. Træningskøkkenet skal fungere som et aktivitetstilbud for brugerne, hvor de sammen med medarbejdere kan lave mad. Udover funktionen som et træningskøkken vil det være fordelagtigt, hvis køkkenet også kan benyttes af frivillige eller organisationer ved diverse arrangementer uden for daghjemmets åbningstider DEPOTPLADS OG FLEKSIBLE ARBEJDSRUM For at muliggøre variation i aktiviteterne er det nødvendigt at indtænke depotplads til daghjemmet. Dette giver opbevaringsplads til diverse redskaber, der anvendes til aktiviteterne. For at understøtte mestringstankegangen bør en del af opbevaringspladsen placeres, så den er let tilgængelig for brugerne. Der bør samtidig indtænkes opbevaring af ekstra borde og stole, der anvendes ved større arrangementer. I hverdagen er det nødvendigt med et fleksibelt arbejdsrum for medarbejderne, da dokumentation og 16

18 fortrolige og følsomme samtaler ikke kan foregå i fællesarealerne. Det kan med fordel være fleksible arbejdsrum, der kan opdeles i større og mindre kontorer alt efter behov HVILESTUER, TOILETTER OG GARDEROBEPLADS Der skal være loftlifte på alle hvilestuer samt håndvaske med berøringsfri armaturer Hvilestuerne bør kunne rumme to senge, hvor begge brugere anvender lift. Toiletterne skal være fleksible, så de kan tilpasses brugernes forskellige størrelser og højder. Det er nødvendigt med et kaldeanlæg, der kan betjenes med armbånd eller snore overalt i huset. Flere brugere medbringer rollatorer, hvorfor det er vigtigt at indtænke let tilgængelig opbevaringsplads til disse, så brugerne nemt kan gå til og fra rollatorerne. Der bør minimum være plads til 15 rollatorer tæt ved indgangen. Derudover er der brug for garderobeplads til brugernes overtøj, skiftetøj, bleer og tæpper DAGHJEMSKØRSEL Hvis der etableres p-kælder bør der være plads til daghjemmets busser i p-kælderen. I p- kælderen kan der med fordel indtænkes pusleplads til busserne, hvor busserne kan rengøres indvendig og udvendig. På bussernes holdepladser bør der være strømstik og mulighed for at tilkoble vand, samt tilsvarende afløb. Dette vil gøre det muligt at støvsuge busserne, samt nødvask i tilfælde af opkast eller andre uheld. Der bør samtidig være opbevaringsplads til chaufførens beklædning CAFÉEN Caféen skal være hjertet i byggeriet det er det, der skal gøre stedet levende. Det er herfra varmen strømmer og gør stedet indbydende. - Medarbejder Caféen skal være et mødested, hvor brugere og beboere føler sig godt tilpas og er i centrum. Derfor anbefales det, at køkkenet indrettes som et åbnet køkken eventuelt med halvmure, så brugerne kan følge med i livet i køkkenet og medarbejderne bliver synlige. Der skal være plads omkring kassen til betjening, hvor brugerne bør have mulighed for at sidde ned, hvis køen bliver for lang. Der bør være plads til, at en del af brugerne medbringer rollator eller kørestol, hvilket kræver ekstra plads omkring kassen ANBEFALINGER TIL DAGHJEM OG CAFÉ Skab fleksible rum, der muliggør forskellige aktiviteter Skab hjemlige og hyggelige rammer for brugerne Skab attraktive træningsfaciliteter, der både kan rumme selvtræning og gruppetræning Indtænk hensigtsmæssige arbejdsgange for medarbejdere 3 For uddybning af Caféens funktion se afsnit 5.5.: Køkkenfunktionen 17

19 5.4. HANDICAP OG PSYKIATRI I ideindsamlingen har der været nedsat en arbejdsgruppe, der specifikt har fokuseret på de ønsker og behov som beboere og medarbejdere fra Handicap og Psykiatri har til byggeriet af Marienlund. Under ideindsamlingen er det blevet tydeligt, at der er stor overensstemmelse mellem Handicap og Psykiatris ønsker og Sundhed og Omsorgs ønsker, hvorfor Handicap og Psykiatris ønsker indgår som en integreret del i idekataloget STANDARDER FOR BOLIGEN Handicap og Psykiatris ønsker og behov til boligen matcher de behov, som Forsøgsboligen dækker. Se derfor kapitel 4 om Forsøgsboligen. Arbejdsgruppen anbefaler en lydisolering af boligen, da det kan være et problem, at beboerne forstyrres af hinanden UDEAREALER Handicap og Psykiatris ønsker og behov er integreret i de overordnede ønsker til udearealerne. Se derfor afsnit 5.1. om Udearealer. Fra Handicap og Psykiatris side anbefales det særligt, at udearealerne etableres med skærmede enheder, hvor udviklingshæmmede beboere kan opholde sig. Arbejdsgruppen anbefaler derudover, at udearealerne indrettes med kunst, springvand, lys, legeplads, oplæsningshjørne og andre elementer, der kan være med til at stimulere beboernes sanser. Naturen giver en form for ro, så det er vigtig med nem udgang og udsigt til udearealer, så de ikke sidder låst fast indenfor. - Medarbejder FÆLLESAREALER Handicap og Psykiatris ønsker og behov er integreret i de overordnede ønsker til fællesarealerne. Se derfor afsnittet 5.2. om Fællesarealer for uddybning. Generelt opleves fællesarealerne som særligt vigtige for Handicap og Psykiatris beboere, da beboerne bruger en stor del af deres vågne timer i fællesarealerne. Et nøgleord for fællesarealerne er derfor muligheden for fællesskab mellem beboerne både i større og mindre skala. Udformningen af Marienlund bør derfor understøtte, at beboerne oplever at være en del af et større fælleskab, hvor de blandt andet har mulighed for at spise sammen og deltage i aktiviteter både samlet og i mindre grupper. Der skal være plads til det sociale. De er jo hinandens familie. Mange af de andre, de har jo ikke nogen familie mere. Derfor er det vigtigt med fællesskabet! - Pårørende 18

20 5.5. KØKKENFUNKTIONEN På baggrund af Ældre- Og Sundhedspolitikken opføres Marienlund efter leve-bomiljø tankegangen med 12 boliger i hver bo-enhed med tilknyttet køkkenfunktion. Herudover etableres Daghjem og Café. En arbejdsgruppe bestående af kostfaglige medarbejdere har fokuseret på ønsker og behov til køkkenfunktionen på Marienlund LEVE-BOMILJØ KØKKEN Leve-bomiljøkøkkenet skal indrettes, så det giver beboerne en oplevelse af madlavningen både i form af syns- og dufteindtryk. Samtidig skal køkkenet leve op til de hygiejnemæssige hensyn samt sikre gode arbejdsgange for medarbejderne. En central placering af køkkenet på den enkelte afdeling vil derfor være at foretrække. Nedenfor beskrives ønsker til leve- bomiljø køkkenets udformning på Marienlund, der tager afsæt i de kostfaglige medarbejderes og beboernes hverdag INDRETNING OG BORDPLADS For at understøtte hjemligheden anbefales det at tænke indretningen som et samtalekøkken, hvor de kostfaglige medarbejdere ikke står med ryggen til beboerne. Med fordel kan køkkenet indrettes med halve vægge. Indretningen bør udformes, så en del af køkkenets bordplads er fleksibelt eventuelt i form af et rullebord med hæve- sænke funktion. Gulvarealet skal gøre det muligt at anvende bordet i forskellige positioner. Et fleksibelt køkkenbord vil gøre det muligt at inddrage flere beboere, da arbejdsstillingen ikke er fastlåst. Udover arbejdsrum bør bordpladsen også kunne rumme røremaskine, kaffemaskine, elkedel og evt. filmrulle, hvorfor det også er vigtigt med stationær bordplads OPBEVARINGSPLADS Depotrum kan med fordel placeres i forlængelse af køkkenet, hvilket vil lette de kostfaglige medarbejderes arbejdsgange. Det er vigtigt, at depotrummene er kølige, så kolonialvarer og andet kan opbevares forsvarligt. Behovet for skabsplads i køkkenet afhænger af, hvor depotrummet placeres i forhold til køkkenet. Hvis der er stor afstand mellem køkken og depotrum vil det være nødvendigt med mere opbevaringsplads i køkkenet til eksempelvis kolonialvarer. En kombination af skabe og dybe skuffer anbefales. Opbevaringsplads til porcelæn og service bør indtænkes i dagligstuen, hvor beboerne spiser, så beboerne har let adgang til servicet KØLESKAB, FRYSER OG BLÆSTKØLER Det vil være optimalt at placere køleskab, fryser og blæstkøler i køkkenet. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor meget støj de afgiver, da det kan være generende for beboerne. Maskinerne afgiver meget varme, hvorfor de ikke kan placeres i depotrum sammen med kolonialvarer. Et stort fælles fryserum i kælderen vil muliggøre indkøb af tilbud, som de kostfaglige medarbejdere ikke kan benytte i dag på grund af manglende plads. 4 Se bilag A for to mulige køkkenscenarier, der er opstillet på baggrund af Ældre- og Sundhedspolitikken og Udog Ombygningsplanen inklusiv fordele og ulemper set i et medarbejderperspektiv. 19

21 OPVASKEMASKINE OG VASKE For at sikre en god arbejdsgang anbefales en gennemgående opvaskemaskine med bordplads på hver side, hvor kurven kan skubbes igennem. Det vil mindske unødige og uhensigtsmæssige løft. Opvaskemaskinen bør placeres ved siden af vasken, så den ikke hindrer adgang til køleskab eller andet. Vaskene bør være så dybe, at man undgår vandsprøjt på gulvet ved brug OVNE, UDSUG OG EMHÆTTE For at sikre et godt indeklima og undgå kulde- træk problematikken anbefales det at anvende udsug eller emhætte ved kogeplade, ovn og opvaskemaskine. Det kan fordelagtigt indrettes som en kogeø med to ovne og et induktionskomfur med plads til flere store gryder/pander. Der bør tages højde for, at mikrobølgeovnen ikke placeres for højt i forhold til arbejdsgange ARBEJDSVENLIGE KØKKENER Køkkenet bør være så arbejdsvenligt som muligt og derfor installeres med hæve- sænkebord, hvor det er muligt også ved vask og kogeplade. Hygiejne og rengøringsmæssigt anbefales det, at der etableres små gulvriste i køkkenet. Muligheden for dagslys i køkkenet bør indtænkes i udformningen af bygningen CAFÉEN Arbejdsgruppen anbefaler, at caféen skal være hjertet på Marienlund og udgøre samlingspunktet for både brugere, beboere og pårørende. En synlig placering af cafékøkkenet vil medvirke til at skabe liv i huset, hvorfor et stort og synligt køkken, hvor brugerne kan følge med i køkkenlivet anbefales. Duften og synet af mad skærper brugernes appetit. Køkkenet kan fordelagtigt indrettes med halve vægge i stedet for hele, så køkkenet bliver åbent og medarbejderne synlige for brugerne. Ønsket er, at caféen vil kunne bruges af Marienlunds beboere og brugere at gå i byen og til at invitere gæster med ud at spise. Som den nuværende café bør køkkenet have en størrelse og fleksible indretning, der gør det muligt at dække de skiftende behov i madproduktionen. Det være sig både en udvidelse samt en reduktion. Caféens nuværende størrelse gør det muligt at tilpasse menuen og levere portioner fra dag til dag samt justere i antallet af leverede portioner, hvilket er med til at reducere madspil. Caféens størrelse bør gøre det muligt, at producere alternativer, så brugerne kan vælge mellem flere retter og brugere med særlige behov kan få specialkost. Det anbefales, at caféens størrelse understøtter muligheden for at lave mad til diverse arrangementer som møder, fester og foredrag, der afholdes i huset INDRETNING Cafédisken skal placeres, så der er god plads ved kassen, hvor brugerne kan stå i kø og samtidig have mulighed for at sætte sig ned, hvis køen bliver for lang. Da der er mange kørestols- og rollatorbrugere bør der indtænkes ekstra plads, så det bliver muligt at komme rundt. Køkkenet bør være åbent og lyst med vinduer. Indretningen skal understøtte en god akustik, hvorfor støj fra udsugning og andre maskiner skal reduceres mest muligt. Affaldsområdet bør være overdækket. 20

22 Det bør være muligt at benytte arbejdsrum tæt på køkkenet til møder, samtaler, varebestilling og planlægning af menuer. Medarbejderne bør samtidig have adgang til toilet tæt ved køkkenet. Det anbefales at køkkenet og leverandører har nem adgang til depotrum, så en praktisk vareindlevering sikres. Der kan med fordel tænkes i en vareelevator tæt på køkkenet, så varerne kan leveres gennem parkeringskælderen ANBEFALINGER TIL KØKKENFUNKTIONEN Placer leve-bomiljøkøkkenet centralt på afdelingen, så beboerne oplever madlavningen Gør køkkenet så fleksibelt som muligt, så der er flere anvendelsesmuligheder Placer depot og opbevaringsplads centralt, så det letter arbejdsgange Skab en synlig café, der kan være samlingspunktet i huset 21

23 5.6. ET DEMENSVENLIGT BYGGERI Marienlund vil ikke indeholde specialiserede demensboliger, men visionen er, at plejecentret skal kunne rumme alle typer af beboere. Da andelen af beboere med demens forventes at udgøre omkring procent af de fremtidige beboere på landets plejecentre er det derfor vigtigt, at Marienlund bliver et demensvenligt byggeri. En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere med særlig kendskab til demens har fokuseret på ønsker, der understøtter et demensvenligt byggeri. Da hukommelse og orienteringsevne blandt andet svækkes ved demenssygdom, anbefaler arbejdsgruppen, at der tages højde for dette i udformningen af Marienlund. Nedenfor skitseres de områder, som arbejdsgruppen ser som særligt afgørende for, at skabe nogle rammer, der fremmer trivsel og velbefindende hos demente beboerne INDRETNING OG UDFORMNING AF FÆLLESAREALER Mange beboere med demens har behov for megen tryghed for at trives. Trygheden kan mange gange bedst opnås ved at være tæt på andre mennesker, og derfor er det vigtigt, at der er gode og rummelige fællesarealer. Samtidig skal det være muligt for beboerne at finde ro i fællesarealerne, hvorfor det vil være fordelagtigt med små nicher i fællesarealerne, hvor beboerne kan blive skærmet. Eventuelle gangarealer og fællesrum kan med fordel opdeles i små nicher med illustrationer på væggen. Det anbefales, at køkkenet er centralt placeret på afdelingen, så alle beboere er tæt på fællesarealer og medarbejdere. Unødige forstyrrelser skal mindskes, hvorfor gennemgangen af medarbejdere og besøgende i fællesarealerne skal holdes på et minimum. Det vil være fordelagtigt at indtænke muligheden for sanserum, musikrum eller snoezelrum 5, hvor beboerne kan få stimuleret deres sanser på forskellige måder. Stimulering af sanser i form af både lyd, lys og dufte kan bevirke at blandt andet demente beboere bedre kan kapere forskellige sanseindtryk i hverdagen KONTRASTER, FARVEVALG OG LYS Kontraster, farvevalg og lys kan bruges til at understrege rummets funktion, hvorfor disse nøje bør overvejes i byggeriet KONTRASTER En god rumopfattelse afhænger af, at beboerne kan skelne rummets flader, hvilket kontraster kan hjælpe med. Det gælder både kontrasten mellem de enkelte farver samt kontrasten mellem farvernes lyshed. Kontraster kan samtidig bruges til bevidst at fremhæve eller skjule særlige elementer, som eksempelvis døre. Undgå for store kontraster i gulvbelægningen, da nogle demente vil opleve det som mørke huller, og derfor ikke vil træde på det. Kontakter bør være i kontrast til væggen, så deres funktions bliver tydelig for beboerne. Trapper skal ligeledes forsynes med en trappekant, så trinene træder tydeligt frem. 5 Et snoezelrum er et særligt sanserum, der bruges til pædagogiske og terapeutiske formål. 22

24 FARVEVALG Undgå at male lofter, vægge og gulve i samme farve, da fladerne så ikke kan skelnes fra hinanden. For en beboer med demens bliver det svært at orienteres sig i et sådant rum, hvorfor det anbefales at bruge forskellige farver til at markere rummets farver. De rene elementær farver, som rød, gul, grøn, blå, sort og hvid opfattes bedst. Nuancer i det røde og gule farvefelt er særligt gode. Lyse pasteller og meget mørke farves opfattes til gengæld ikke så godt LYS Både naturligt lysindfald samt kunstig belysning hjælper med at øge rumopfattelsen. Et godt lysindfald er derfor vigtigt, da det også er med til at skabe ro for de demente beboere. Dog bør store glaspartier undgås, da det kan gøre demente beboere utrygge. Undgå brug af tonede ruder, da det påvirker beboernes humør, da de tonede ruder forhindrer beboeren i at opleve dagslyset KENDETEGN VED EGEN BOLIG Det bør være muligt med individuelle og personlige kendetegn ved den enkelte beboers indgangsdør til boligen. Dette kan løses med en plade på den ene side af døren, hvor det er muligt at ophænge et personligt navneskilt eller andet. Disse effekter gør det nemmere for blandt andet beboere med demens at finde hjem til egen bolig. Arbejdsgruppen anbefaler, at døren til egen bolig markers som en almindelig yderdør med lampe, navneskilt og ringklokke, så det udefra ligner et almindeligt hjem, man træder ind i UDGANGSDØRE De udgangsdøre, som beboerne skal benytte, bør være tydelige, og de døre eller udgange, som beboerne ikke skal benytte, bør gøres så diskrete som mulige. Udgangsdørene kan camoufleres med billeder eller malerier, så dørene ikke signalerer udgang for den dørsøgende beboer. Overvej derfor antallet af udgangsdøre og begræns så vidt muligt antallet af dem. Hvis der er gangarealer, vil det være fordelagtigt at placere udgangsdøren på midten af gangen i stedet for i enden, da dørsøgende demente beboere ofte søger mod enden af gangen UDEAREALER Selvbestemmelsen har en stor betydning for alle mennesker, og det kan være af afgørende betydning for en beboer med demens selv at kunne bestemme, hvornår vedkommende har lyst til at komme ud. Udearealer udgør et vigtigt element i forhold til beboernes trivsel - både fysisk og psykisk. Derfor bør der være let adgang til udearealer, der er trygge at færdes i for beboere med en demenssygdom. Udearealerne bør indeholde træningsarealer eventuelt i form af en legeplads for demente. Andre aktivitetsmuligheder kunne være tørresnore, sansehaver, fuglebræt, fuglebad, og højbede, der på hver sin måde kan aktivere beboerne. Det anbefales at indrette udearealerne med sløjfehaver, der på en hensigtsmæssig måde guider beboerne rundt uden risiko for at de farer vild undervejs eller føler sig overvåget. 23

25 DEMENSSIKRING For at sikre tryghed i hverdagen kan der med fordel nedgraves et demenssikringssystem rundt om Marienlund, der vil registrere, når beboerne forlader området. En anden mulighed vil være alarmsystemer ved udgangsdørene eller andre former for demenssikringsløsninger, som GPS eller chip løsninger PIKTOGRAMMER OG OVERSKUELIGE LEDETRÅDE Rummenes funktion på Marienlund skal være tydelig for beboerne. Det anbefales at etagernes farveinddeles eller på anden vis bliver markeret med overskuelige ledetråde, så etagerne adskiller sig fra hinanden. Der kan med fordel anvendes piktogrammer, som beboerne kan bruge som ledetråde ANBEFALINGER TIL ET DEMENSVENLIGT BYGGERI Skab overskuelige fællesarealer med små nicher Brug farver, lys og kontraster til at understrege rummenes funktion brug derfor farver aktivt i byggeriet Placer udgangsdørene strategisk i bygningen og camoufler de døre, der ikke ønskes brugt af beboerne Indret Marienlund med piktogrammer og overskuelige ledetråde Skab nem udgang til trygge og skærmede udearealer 24

26 5.7. ARBEJDSMILJØ I ideindsamlingen har der været fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, hvorfor arbejdsmiljørepræsentanter fra Sundhed og Omsorg og Handicap og Psykiatri har deltaget i en arbejdsgruppe for at sikre, at Marienlund bliver en velfungerende arbejdsplads, der lever op til de arbejdsmiljømæssige krav og ønsker. Nedenfor beskrives de tematikker, som den nedsatte arbejdsgruppe fandt særlig betydningsfulde for at skabe et velfungerende arbejdsmiljø ARBEJDSRUM For at kunne yde den bedste indsats i forhold til svage beboere og deres pårørende er det vigtigt at medtænke arbejdsrum til medarbejderne. Arbejdsrum giver mulighed for samtaler med elever og studerende, kollegial sparring, dokumentation, samarbejde/undervisning/supervision med terapeuter, demenskonsulent, supervisor, pårørende og andre. Samtidig er arbejdsrum med til at understøtte tavshedspligt og arbejdsro til komplicerede opgaver. Medarbejderne vil kunne foretage en del dokumentation hos de enkelte beboere, men der vil også være situationer, hvor opgaver vil kræve ro og faglig fordybelse. Arbejdsrum vil gøre det muligt for medarbejderen at yde den bedste indsats i forhold til både beboere og pårørende. Arbejdsrummene kan med fordel være fleksible, så de kan opdeles i større og mindre rum alt efter behov. Arbejdsrummet vil på denne måde både kunne fungere som mødelokale, dokumentationsrum, grupperum, undervisningsrum og samtalerum LEDERRUM Nærhedsledelse er en vigtig værdi i Sundhed og Omsorg. Placering af lederrum har betydning for, i hvilken udstrækning lederen kan være til stede og synlig. Synlighed, samt kendskab til og forståelse for interaktionen mellem medarbejdere, beboere samt beboernes individuelle situationer er vigtig for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. Lederens synlighed og kendskab til beboerne har desuden stor betydning for pårørende og beboeres oplevelse af såvel plejens som plejeboligens kvalitet PERSONALEFACILITETER Det bør være muligt at opbevare medarbejdernes personlige ejendele på afdelingen i et aflåst skab til eksempelvis pung og mobiltelefon. Dette vil understøtte målsætningen om, at medarbejderne skal blive på afdelingen FLEKSIBILITET For at sikre et godt arbejdsmiljø er det vigtigt, at det er nemt at skabe små nicher til eksempelvis aktiviteter og grupper i fællesarealerne. Dette vil gøre det muligt at opdele og skærme beboerne, hvilket kan være med til at forhindre og nedtone eventuelle konflikter. Belysningen bør ligeledes være fleksibel for at sikre, at rummene også har gode lysforhold, når afskærmningen anvendes. Borde og stole bør være nemme at flytte rundt. Bordenes størrelse skal gøre det muligt at anvende dem i forskellige sammensætninger. Stolene skal balancere kravene om stabilitet og samtidig være flytbare, når de skubbes ud fra bordene. 25

27 MATERIALEVALG Materialevalget har stor indflydelse på indeklimaet, arbejdsmiljø og stimulering af beboernes sanseapparat, hvorfor dette nøje bør overvejes i byggeriet. Materialevalglet bør blandt sikre en god akustik, godt lysindfald og gode udluftningskanaler i både fællesarealer og boligerne NEM ADGANG TIL UDEAREALER Det bør være nem udgang til udearealer fra alle etager, da særligt dørsøgende beboere kan finde ro ved at kunne gå udenfor. Hvis beboerne finder ro, skaber det mere forudsigelighed i beboernes adfærd og et bedre arbejdsmiljø for medarbejdere. Antallet af elevatorer og hastigheden på disse er afgørende for, hvordan medarbejderne udnytter deres arbejdstid. Få og langsomme elevatorer kan være en stressfaktor, når medarbejderne ønsker at tage beboerne med ud i grundniveau DEPOTRUM, OPBEVARINGSPLADS OG RENGØRINGSRUM Depot og opbevaringsplads kan med fordel placeres ved siden af elevatorerne for at mindske støjgener fra elevatoren. Samtidig vil det sikre en bedre arbejdsgang for medarbejderne. Rengøringsrum skal være adskilte fra depotrum og have en størrelse, der giver mulighed for optimal placering og betjening af rengøringsvogn og gulvvaskere m.m AFFALDSHÅNDTERING Affaldshåndteringen bør overvejes så hensigtsmæssig som muligt for både medarbejdere og beboere. Indtænk velplacererede affaldsskakte, der er nemme at betjene, så medarbejderne undgår at løfte både tungt affald samt risikoaffald. For uddybning af affaldssystem se afsnit 5.8. om hygiejne VELFÆRDSTEKNOLOGI Arbejdsmiljømæssigt anbefales det, at indtænke så meget velfærdsteknologi som muligt, der hvor det giver mening for beboere, brugere og medarbejdere. Se afsnit 5.9. om velfærdsteknologi for en uddybning af mulige velfærdsteknologiske løsninger, der med fordel kan indtænkes i byggeriet af Marienlund ANBEFALINGER TIL ARBEJDSMLJØ Skab fleksible fællesarealer, der gør det muligt at skærme beboerne Skab gode arbejdsrum for medarbejderne, så den faglige kvalitet understøttes Indtænk velfærdsteknologi, der kan skabe gode arbejdsforhold Indret Marienlund så de gode arbejdsgange for medarbejdere understøttes 26

28 5.8. HYGIEJNE En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere med særlig indsigt i hygiejneproblematikker har fokuseret på det hensigtsmæssige design, indretning og materialevalg, der kan medvirke til at bryde smitteveje og derved forebygge infektioner på Marienlund FACILITETER TIL HÅNDHYGIEJNE Håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltfaktor til forebyggelse af infektioner, hvorfor der i byggeriet af Marienlund bør fokuseres på muligheden for at udføre en korrekt håndhygiejne. Håndhygiejnefaciliteterne bør placeres, så hensigtsmæssig adfærd fremmes både for medarbejdere, beboere, brugere, besøgende og kørestolsbrugere. Følgende er gældende for håndhygiejnefaciliteterne: HÅNDVASKE OG VANDHANER Arbejdsgruppen anbefaler en hensigtsmæssig placering af håndvaske i de forskellige rum gerne i højden 0,8 meter fra gulv og ikke bag døren. I forhold til væggen bør håndvasken placeres, så der ikke er risiko for ophobning af snavs, og så der nemt kan rengøres omkring og under vasken. Håndvasken bør være uden overløbshul og uden afsætningsmulighed. Kummen skal være af en størrelse, så håndvask kan foregå uden stænk og sprøjt til omgivelser. Håndvasken bør derfor placeres, så der er 1 meter fri sprøjteafstand til omgivelserne. Vandhaner anbefales at være håndfrie og perlatorer bør kunne afmonteres og rengøres. Væggen bag håndvasken herunder også fuger anbefales at være vandbestandige og må ikke begunstige mikrobiel vækst BEHOLDERE OG DISPENSERE Udstyr til håndhygiejne anbefales at være ophængt. Dette gælder for både flydende håndsæbe, hånddesinfektion, engangshåndklæder og engangshandsker. Dispensere bør så vidt mulig være håndfrie. Det anbefales at placeringen af beholdere og dispensere er adfærdsregulerende, så beboere og medarbejdere tilskyndes til at anvende dem MATERIALER OG OVERFLADER Overflader bør generelt have et design, udformning og holdbarhed, så de som minimum dagligt både kan rengøres, tåle desinfektion med egnede midler samt tørrer hurtigt efter rengøring og desinfektion. Ved valg af materiale og overfladetype bør der tages højde for om materialet fastholder støv, og om det tåler stort slid på grund af hyppig rengøring. Endeligt er det nødvendigt at være opmærksom på overfalder og materialer i vådrum samt vandrør og armaturer, idet såvel design som materialevalg kan begunstige vækst af mikroorganismer. Fokus bør rettes mod de overflader, der berøres af beboers og medarbejders hænder og dermed indebærer en særlig risiko for indirekte kontaktsmitte. Følgende er gældende for overflader, herunder både fodlister, skabe, toiletter, vindueskarme, døre, håndgreb, badefaciliteter, kontakter, lamper, gangbarer, gelændere, gulve, lofte og vægge: De bør have et design, udformning og holdbarhed, så de kan rengøres minimum dagligt med vand/sæbe, sprit og klor samt desinficeres med egnede desinfektionsmidler. 27

29 De bør være glatte og uden sprækker, kanter, furer, samlinger, unødige riller og svært tilgængelige hjørner. Smudsafvisende overflader foretrækkes De bør kunne tåle slid fra mange brugere Vægtbærende overflader som gulve bør kunne tåle belastning fra møbler uden dannelse af fordybninger Materialevalget må ikke begunstige tilhæftning og vækst af mikroorganismer For vægge og gulvbelægning anbefales fuger at være tætte og glatte og være behandlet, så de skyer snavs. Gulvbelægning bør lægges væg til væg med vaskekant op af væggen for at reducere antallet af svejsninger. Undgå så vidt muligt sammensatte overflader, da sammenføjningerne skaber risiko for revoirdannelse og vanskeliggør rengøring. Møbelbetræk bør kunne rengøres med vand og sæbe samt pletdesinficeres, eller være aftageligt og tåle regelmæssig vask ved min. 80 grader eller metode med tilsvarende effekt Indhold af særlige antimikrobielle stoffer til inventar, udstyr og tekstiler anbefales på nuværende tidspunkt ikke, da der mangler viden om effekt og risiko UDENDØRS OVERFLADER Generelt vil risikoen for indirekte kontaktsmitte være mindre udendørs end indendørs. Udendørs er det dog vigtigt, at håndtag og andre kontaktpunkter har overflader, der tåler rengøring og eventuel desinfektion samt at overfladerne er vejrbestandige AFFALDSHÅNDTERING For at sikre en høj hygiejne, medarbejdernes arbejdsmiljø og arbejdstidsreducerende arbejdsgange skal der indtænkes et automatisk affaldsindsamlingssystem, der integreres i hele bygningen. Dette kan gøres ved at affaldet transporteres i et særskilt, lukket rørsystem fra hver afdeling til en affaldsterminal. Skaktindkast skal placeres på en optimal måde på afdelingen for at minimere manuel håndtering og smitterisiko. Hvis muligt kan systemet med fordel etableres som et 2-strenget system - dels til håndtering af hygiejneaffald og dels til håndtering af almindelig husholdningsaffald OPBEVARING OG ENGANGSMATERIALE Alt materiale bør opbevares i lukkede skabe, så materialet ikke samler støv. Undgå luft under og over skabe, for at undgå opsamling af støv. Arbejdsgruppen anbefaler, at undersøge muligheden for at anvende engangsbækkener fremadrettet, hvorved arealet til eventuelle skyllerum vil kunne anvendes til andre formål ANBEFALINGER I ET HYGIEJNEPERSPEKTIV Vælg materiale, der tåler rengøring i sprit, almindelig sæbe og klor. Reducer antallet af overflader, der samler støv Reducer antallet af revner, sprækker og hjørner, der kan ophobe snavs Indtænk bæredygtig affaldshåndtering, der giver bedre arbejdsmiljø og reducerer arbejdsgange. Gør det nemt at vælge den adfærd, der mindsker risiko for kontaktsmitte tænk i håndfri betjening 28

30 5.9. VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER I ideindsamlingen har der været et stort ønske om at inddrage og anvende velfærdsteknologiske løsninger i det omfang, det giver mening og skaber værdi for den enkelte beboer, bruger eller medarbejder. Dette afsnit er baseret på input fra ideindsamlingen og arbejdsgrupperne suppleret med viden fra medarbejdere med særlig viden om velfærdsteknologi. Det fremhæves at velfærdsteknologiske løsninger kan medvirke til at øge beboernes følelse af selvstændighed og kontrol over eget livet. Samtidig vil løsningerne kunne frigøre tid og lette arbejdsbyrden for medarbejdere, hvilket på sigt vil minimere nedslidning af medarbejdere. Det er vigtigt, at de velfærdsteknologiske løsninger både understøtter beboernes og brugernes behov samt deres oplevelse af Marienlund som hjemlig og hyggelig. Velfærdsteknologiske løsninger på Marienlund må derfor ikke ske på bekostning af beboerens og brugerens oplevelse af omsorg og hjemlighed AKTIVERENDE INDRETNING AF FÆLLESAREALERNE Tænk i aktiverende indretning af fællesarealerne, der ikke er afhængig af medarbejdernes deltagelse. Med fordel kan der skabes forskellige rum i fælles- og gangarealerne ved hjælp af teknologi. Det kan eksempelvis være rum med fuglesang, havets eller vindens susen. Lyden kan suppleres med skiftende billeder på væggen, hvor det alt efter behov vil være muligt at skabe oplevelsen af et bibliotek, udsigten til strand og lignende. Teknologien kan på denne måde være med til at understøtte de forskellige aktiviteter på afdelingen. Computerteknologi rummer også mulighed for at skabe relationer mellem generationer. Hvis fællesarealerne indrettes med digital underholdning, kommunikation og computerspil kan det virke tillokkende på de yngre generationer, der besøger Marienlund GODE LYSFORHOLD Afhængig af fællesarealernes placering i huset kan det være nødvendigt at indtænke muligheden for anvendelse af kunstigt lyst i fællesarealerne for at sikre gode lysforhold. Som i Forsøgsboligen vil det være fordelagtigt at arbejde videre med lysløsninger, der følger døgnrytmen LOFTLIFTE Indtænk muligheden for loftlifte i de forskellige aktivitetsrum, så det er muligt at lifte beboere og brugere til en god stol. Loftlifte bør integreres så de indgår som en helhed i fællesarealernes indretning, så hjemligheden understøttes. Loftliften kan med fordel integreres som i Forsøgsboligen, så loftliftens synlighed mindskes ÅBNE-LUKKE FUNKTION TIL DØRE Indtænk åbne- lukke funktion til døre, så beboere og brugere i kørestol og med rollator selv kan åbne dørene. Disse døre kan være selvoplukkelige dog skal der være stor opmærksomhed på indstillingstiden, så beboere og brugere ikke risikerer at blive klemt i dørene, hvis de går langsomt eller stopper op midt i døren. 29

31 INTELLIGENTE VINDUER Muligheden for at anvende intelligente vinduer, der automatisk blænder af for solen bør undersøges. Alternativt kan huset installeres med automatiske rullegardiner. Ved begge løsninger er det vigtigt at være opmærksom på, at rummene ikke bliver for mørke og solindtaget begrænses for meget, da sollys har stor betydning for beboernes velbefindende. Det vil være fordelagtigt med automatisk vinduesåbning KALDEANLÆG OG DEMENSSIKRING Det anbefales at indtænke et kaldeanlæg med en så kraftig sender, at beboerne og daghjemmets brugere kan anvende kaldesystemet på udearealerne. Sikring af beboere med en demenssygdom bør indtænkes, så beboerne undgår at fare vild, men samtidig har oplevelsen af at kunne bevæge sig frit rundt uden at føle sig overvåget af medarbejderne. En mulig løsning kunne være nedgravning af et demenssikringssystem ved udgange på Marienlund eller sikring af ind- og udgangsdøre samt vinduer, der koordineres med sikring ved beboerens egen bolig TOILETTER I DAGHJEM OG CAFÉ Det anbefales at anvende fleksible toiletter, der kan tilpasses brugernes størrelse og højde. Med fordel kan nogle af toiletterne indstilles, så de er tilpasset svært overvægtige brugere og den svært plejekrævende bruger. Her vil det være relevant at tænke i sædeløft og sædekip. Det bør være muligt at anvende skyl- tørre toiletter. I arbejdsgrupperne har der været et ønske om svingbare vaske, men det anbefales ikke på grund af ustabilitet ved anvendelse GARDEROBEPLADS OG CENTRALSTØVSUGER Skab garderobeplads, der understøtter mestringstanken, så brugerne er i stand til at klare mest muligt selv. En elektrisk garderobestang med plads til flere kørestolsbrugere anbefales. Muligheden for en centralstøvsuger kan med fordel indtænkes som supplement til robotstøvsugere NØGLESYSTEM OG INFOSYSTEMER Nøgle/låsesystemer til boligerne bør være nemme at anvende både for beboere og medarbejdere. Hvis muligt ønskes muligheden for både at have en fysisk nøgle til boligen samtidig med, at døren styres elektronisk. Den fysiske nøgle er med til at understøtte beboernes oplevelse af hjemlighed. Trådløst internet bør være tilgængeligt over alt i huset sammen med et let tilgængeligt infosystem for medarbejdere, beboere og besøgende WELLNESSRUM Det anbefales, at der arbejdes videre med ideen om wellnessrum for beboere og brugere. Et wellnessrum kan indeholde følgende: et rum til stimulering af sanser, spabad, massagestol og lignende. 30

32 ANBEFALINGER TIL VELFÆRDSTEKNOLOGI Indtænk velfærdsteknologiske løsninger, så de understøtter hjemligheden Indtænk velfærdsteknologiske løsninger, der skaber værdi for den enkelte beboer eller bruger Indtænk velfærdsteknologiske løsninger, der letter arbejdsbyrden for medarbejdere Forbered byggeriet, så fremtidige velfærdsteknologiske løsninger nemt kan integreres. 31

33 5.10. LOGISTIK Afsnittet er baseret på input fra teknisk service medarbejdere samt de nedsatte arbejdsgrupper bestående af medarbejdere, der har praksiserfaring med arbejdsgange på plejecentre. Logistikken udgør en hjørnesten i udformningen af Marienlund og så vidt muligt bør logistikken blive forsøgt løst på nye måder, der forbedrer arbejdsgange TRANSPORT I HUSET Logistikken på Marienlund bør understøtte at transport- og arbejdsgange bliver så tids- og resourcebesparende som muligt VAREINDLEVERING Det anbefales at placere mindre depotrum på etagerne og større depotrum i kælderen, hvortil den centrale vareindlevering kan foregå. Gør om muligt vareindleveringen håndter frit for Silkeborg Kommune, så leverandører kan leverer varer direkte i depotrummet uden, at der skal stå en medarbejder klar, når leverandøren kommer. Hent eventuelt inspiration fra vareindlevering i supermarkeder. Det anbefales at indtænke en vareelevator tæt på depotrum, der vil gøre det nemt at transportere varerne op i huset VÆRKSTED OG INDMØDESTED Da Marienlund skal rumme 120 boliger anbefales det, at der i byggeriet indtænkes et værksted, der muliggør løbende vedligeholdelse. Værkstedet kan placeres i kælderen. Marienlund kan med fordel fungere som indmødested for et team af teknisk service medarbejdere. Et team vil typisk bestå af ti medarbejdere, som der med fordel kan indtænkes omklædningsrum og lokale til TEKNIKRUM Placering af teknikrum på de forskellige etager bør være ens. Et større teknikrum kan med fordel placeres i kælderen, så teknisk service medarbejder har let adgang til disse rum PARKERING Det anbefales, at en lille andel af parkeringspladserne placeres over jorden. I p-kælderen kan der med fordel indtænkes plads til maskinparkering, som eksempelvis maskiner til vinterberedskabet samt parkeringsområde til teknisk service biler. Der bør også være cykelparkering med opladningsmulighed til el- og sofacykler samt crossere ELEVATOR Antallet af elevatorer afhænger af bygningens udformning. I forhold til placering af elevator er det vigtigt at være opmærksom på de støjgener, der eventuelt vil være fra elevatorerne. Med fordel kan elevatorer placeres ved siden af depotrum frem for beboernes stuer. Der bør både være en elevator til vareindlevering samt flere elevatorer til beboere, brugere, besøgende og medarbejdere, så ventetid begrænses. Elevatorerne skal kunne rumme seng og kiste. 32

34 DEPOTRUM For at sikre nærhed og sammenhæng i arbejdsgange må afstanden mellem boligerne og hjælpemidler ikke være for stor. Der bør indtænkes depotplads til hjælpemidler, så hjælpemidlerne ikke placeres på gangene og i fællesrum både af hensyn til hjemligheden, brandmyndighederne og arbejdsmiljøet. På hver etage bør der være et mindre nærdepot til rengøring, hvor der med fordel kan indtænkes et større fjerndepot i kælderen. På grund af Marienlunds størrelse og mængden af hjælpemidler kan der med fordel indtænkes depotplads til hjælpemidler og sengevask i kælderen, hvilket vil reducere medarbejdernes arbejdsgange AFFALD Muligheden for kildesortering skal indtænkes så meget som muligt i byggeriet, da dette vil mindske mængden af restaffald. Restfald er en dyr affaldsform, hvorfor mindre restaffald vil være fordelagtigt. Med fordel kan man tænke i opdeling af papir, glas og pap, der bør opbevares samme sted. For mere information om affaldshåndteringssystem se afsnit 5.8. om hygiejne ANBEFALINGER TIL LOGISTIK Gør logistikken på Marienlund så enkel og ligetil som muligt Det skal være let at orientere sig og finde rundt i huset Logistikken omkring vareindlevering skal indrettes så fleksibel og resourcebesparende som muligt. Organiser rum og funktioner med korte afstande, så der skabes sammenhæng og nærhed i huset og medarbejdernes arbejdsgange minimeres. 33

35 6. HUSKELISTE TIL BYGGERIET Adgangsforhold skal gøre det muligt at transportere en kiste på en værdig måde til og fra plejecenteret Altaner og udearealer skal have gode læ-forhold Antennestik og tilslutningsmuligheder for TV og radio flere steder i fællesarealerne, så indretningen ikke er fastlåst Depotrum til diverse tilvalgsmoduler og skillevægssektioner til boligen Døre skal være brede nok til at kørestole, senge og hjælpemidler kan passere Efterklangstiden i fællesarealerne skal være lav, så der er god taleforståelse Elevatorer skal placeres centralt, men diskret, så fællesskabet mellem etagene understøttes Elevatorer skal kunne rumme en seng, en båre eller en kiste plus medarbejdere Elevatorers betjeningspanel skal nemt kunne betjenes af kørestolsbrugere og svagtseende Elevatorer skal matche bygningens udformning og antallet af beboere og brugere Elkontakter og kontrolknappers synlighed markeres ved at give dem en kontrastfarve til væggen Eltavlen skal placeres centralt, så det er nemt at skifte sikringer Flisekant rundt om kanten ved bygningen sikrer nem vedligeholdelse af ukrudt og græsslåning Gangstier skal have en bredde, så to kørestole kan passere hinanden inklusiv vendeplads Gulvarealer må ikke være sorte, meget mørke eller med forskellige farvetoner Inventar til køkkener kan med fordel være industri-inventar, da slitagen er høj i leve-bomiljø-køkkener, hvorfor almindelig køkkeninventar har en høj udskiftningsrate Køleskabe og fryser med pedaler sikre bedre arbejdsgange for medarbejderne Overdækning og lys ved cykelparkering Overnatningsmulighed for medarbejdere og pårørende (Daghjemspladser kan muligvis anvendes til dette om natten) 34

36 Riste i køleskab og fryser, skal så vidt mulig undgås, så maden ikke drypper i resten af skabet. Runde hjørner fungerer bedre end 90 graders hjørner Sikring af altanerne og vinduer Steamer med kogende vand i køkkenet kan lette arbejdsgange i forhold til skoldning af grøntsager, the og kaffe Stikkontakter i rigelig antal i køkkenet og fællesarealer. Der skal være strøm nok, så sikringen ikke slår fra, hvis flere maskiner kører samtidigt. Stikkontakter, der er trådløse kan med fordel indtænkes i fællesarealerne Teleslyngeanlæg i fællesarealerne tager hensyn til beboere med høreapparat Trapper med et repos med siddemulighed mellem etagerne, så beboere og brugere kan hvile sig Udendørs stikkontakter til eksempelvis julebelysning. Det kan evt. være udtag i lampestandere Udendørsbelysning ved bygningen og udearealer Udgangsdøre må ikke skabe træk Undgå niveauforskelle både i boligen, fællesarealer, udearealer og ankomstarealer Vendeplads for kørestole ved elevatoren Vindueskarme skal være brede, så der er plads til planter og pynteting, der understøtter hjemligheden 35

37 BILAG A 6. december 2013 Køkkenener i leve-bo-miljøer Byrådet har besluttet at opføre 120 plejeboliger, inklusive daghjem og centerfunktion. Som vedtaget i Ældre- og sundhedsudvalget opføres plejeboligerne efter levebomiljøtankegangen med 12 boliger i hver bo-enhed med tilknyttet køkkenfunktion. Med udgangspunkt i Ældre- og Sundhedspolitikken og ud- og ombygningsplanen vil der kunne opstilles følgende 2 scenarier for etablering af køkkenfunktionen i et tænkt højhus. Formålet er at beskrive fordele og ulemper ved de 2 scenarier: Scenarie boliger svarer til 10 bo-enheder: Hver bo-enhed med eget køkken, samt et modtagekøkken til servicering af åbent center og daghjem. Leverancer til center og daghjem forventes at ske via en ekstern leverandør. Hver af bo-enhedernes køkkener producerer hvad der svarer til 12 fuldkostportioner samt nødvendige pædagogiske måltider pr. døgn. Scenarie boliger svarer til 10 bo-enheder: Hver bo-enhed har eget tilberedningskøkken, hvor sluttilberedningen af middagsmaden foregår med forberedte råvarer leveret af centrets produktionskøkken. Produktionskøkkenet leverer til centeret og daghjem. Herudover tilbereder hvert tilberedningskøkken morgenmad og aftensmad (kold) til 12 beboere. Tilsvarende gælder for de pædagogiske måltider. En medarbejdergruppe bestående af kostfagligt personale har bistået med at vurdere fordele og ulemper ved de 2 scenarier Scenarie Fordele set i et medarbejderperspektiv: Dette scenarie lever op til kravene i ældrepolitikken Beboerne oplever en grad af valgfrihed, da køkkenet er tæt på beboerne og derfor er de kostansvarlige opmærksomme på de ønsker, som beboerne måtte give til kende. Det er nemmere at tilpasse maden til den enkelte, hvis behov ændres. Beboerne bliver stimuleret af duften af mad. Jens Skovgaard (00583) Silkeborg Kommune Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

38 De kostfaglige er tæt på beboerne og kan derfor se, når beboerne taber sig. (I Gødvad er de kostfaglige eksempelvis med til at screene beboerne hver 3. måned.) Beboerne kan deltage i madproduktionen, hvis de har lyst. Der opleves ikke så meget spild af mad, da man har en bedre føling med madforbruget. Det vil være en fordel at være to, der kan hjælpe hinanden. De kostfaglige medarbejdere hører til i leve-bo- personalegruppen. Scenarie Ulemper set i et medarbejderperspektiv: Begrænsede muligheder for specialkost i forhold til tygge- og synkebesvær osv. Man skal selv levere hele sortimentet, så det er ikke muligt med så stor variation. Det kunne være mere optimalt, hvis man lavede det hele samtidigt. (Tidsbesparende, hvis man eksempelvis bager det samme den samme dag) Personalet er meget sårbart i forhold til ferie og sygdom. Der skal bruges mange små delelementer, som eksempelvis ovne, køleskabe osv. Man vil gerne være centralt placeret i bo-enheden, men samtidig skaber køkkenmaskinerne støj, eksempelvis blæstkøler. Det kan være svært at få gode holdbare køkkenmaskiner til de små køkkener Scenarie Fordele set i et medarbejderperspektiv: Flyvende personale (medarbejdere ansat i centralkøkkenet, som udlånes til bolevemiljøerne og fast personale (medarbejdere ansat i bo-levemiljøerne): Under fravær er kostfaglige medarbejdere ikke helt så sårbar, da centralkøkkenet kan fungere som backup. Større faglig sparring, da de kostfaglige medarbejdere er ansat i en fælles en enhed centralkøkkenet. En økonomisk fordel ved, at man er fælles om maskiner og øvrigt inventar. Scenarie Ulemper set i et medarbejderperspektiv: Flyvende personale: De kostfaglige medarbejdere vil mangle kendskab til de enkelte beboere i bo-levemiljøerne. Større madspil, fordi mængden af mad ikke kan tilpasses de enkelte beboere. Det er ikke muligt at genbruge rester. (I dag behøver man ikke at sende al maden ud på en gang, da den kostfaglige kan vurderer mængden ift. beboerne.) Det vil give en standard menu og masseproduktion. Den nuværende fleksibilitet i madlavningen vil derfor forsvinde. (Både ift. borgere og kost-faglige) Det er nødvendigt med logistik omkring forberedelse af måltider, så de enkelte arbejdsopgaver uddeles mellem forskellige kostfaglige. Der kommer flere forskellige kostfaglige i gruppen som eksempelvis plejepersonalet skal samarbejde med og beboerne skal forholde sig til. Side 2 37

39 Beboerne har mindre indflydelse på menuplanlægningen. Al maden bliver ikke lavet fra bunden i leve-bo miljøet Beboerne får ikke den samme mad oplevelse Fast personale: Alt maden bliver ikke lavet fra bunden i leve-bo miljøet Reaktionstiden bliver længere det er ikke muligt at være så fleksibel i menusammensætningen, da flere medarbejdere skal inddrages i beslutningsprocessen. Side 3 38