Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit. Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune
|
|
|
- Carl Nøhr
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Møde mellem Ringsted Kommune og KommuneKredit Evaluering af låneportefølje for Ringsted Kommune 20. februar 2006
2 Sammenfatning Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som medium risikovillig. KommuneKredit anbefaler en mindre justering af kommunens lånepolitik, som muliggør en bedre udnyttelse af det finansielle marked. DKK renterne er historisk lave, hvorfor KommuneKredit finder det attraktivt, at optage nye lån med fast rente. Nærværende notat angiver følgende muligheder for optimering af kommunens låneportefølje: 1. Tilføjelse af valutaoptioner i Kommunens lånepolitik 2. Nye lån under låneramme 2005 på basis af konverterbare obligationer i DKK 3. Lån under låneramme 2006 som fast forrentet lån nu eller om 6 måneder 2
3 Indledning Nærværende notat har til formål dels at præsentere en aktuel status på Ringsted Kommunes låneportefølje, dels at drøfte muligheder for omlægninger af denne portefølje. KommuneKredit har udarbejdet notatet som et oplæg til drøftelse med Ringsted Kommune, idet listen af muligheder ikke er udtømmende, men repræsenterer de muligheder som synes mest relevante med udgangspunkt i KommuneKredits kendskab til Ringsted Kommune. Notatet omhandler alene den del af kommunens låneportefølje, der ikke er relateret til finansiering af ældreboliger. Status på låneportefølje pr. 20. februar 2006 Ringsted Kommunes eksisterende låneportefølje, eksklusiv finansiering af ældreboliger, udgør pr. 20. februar 2006 DKK Porteføljens sammensætning p.t. fremg af vedlagte bilag. Ringsted Kommunes nuværende låneportefølje må risikomæssigt betragtes som medium risikovillig, da porteføljen er opdelt på en del variabel forrentede lån i CHF og DKK, samt en voksende andel fastforrentede lån i DKK. Kommunens lånepolitik åbner mulighed for at låne i DKK, EUR og CHF. Det er KommuneKredits opfattelse, at kommunens lånepolitik giver mulighed for en fornuftig risikospredning samtidig med, at der er opnået rentebesparelse i forhold til låntagning alene i DKK. I forbindelse med overvejelser om at optage lån i anden valuta end danske kroner er det væsentligt at være opmærksom på, at man påtager sig en anden risiko end hvis man alene optog lån i DKK. Ved variabelt forrentede lån i fremmed valuta påtager man sig herudover en renterisiko (som i danske kroner) også en valutakursrisiko. Muligheder for at hjemtage lån i fremmed valuta: Ringsteds krav til renteforskel i forhold til DKK Rente p.t. i valuta Rente p.t. i DKK Aktuel renteforskel Aktuel Valutaandel i alt Max. Valutaandel i alt 3 mdr. CHF 1,11 % 2,78 % 1,67 % Over 1,50 % 6 mdr. CHF 1,25 % 2,92 % 1,67 % 3 mdr. EUR 2,60 % 2,78 % 0,18 % Over 0,10 % 6 mdr. EUR 2,72 % 2,92 % 0,20 % 37 % 50 % 37 % 50 % 3
4 Strategier for omlægning af låneporteføljen Balanceret omlægning af låneporteføljen i ene I forhold til kommunens nuværende lånepolitik ser KommuneKredit begrænsede muligheder for at ændre i den nuværende sammensætning af låneporteføljen ved omlægninger. Der kan i henhold til lånepolitikken optages yderligere lån i CHF. Kommunen har mulighed for eksponering i valuta på 50 % (pt. 37 %). Ifølge lånepolitikken kan kommunens variabelt forrentede lån udgøre maksimum 50 % af kommunens låneporteføljen. P.t. udgør denne andel ca. 37 % - målt på denne parameter kan kommunen øge eksponeringen i variabelt forrentede lån under sin nuværende lånepolitik. Da forskellen på den korte rente og den lange rente i det danske marked er relativ lav, samtidig med at der er udsigter til renteforhøjelser fra centralbankerne på ca. 1 % i både DKK, EUR og CHF anbefaler vi at nye lån optages som lån med fast rente. Dette er også med til at øge sikkerheden i porteføljen, dog til en præmie den højere rente. Vi anbefaler p.t. en afventende holdning overfor forøgelse af låneporteføljen i CHF, da kommunen allerede har ca. 37 % i CHF. Dette skyldes, at der er risiko for flere renteforhøjelser i Schweiz i forhold til EU og Danmark det kommende, hvilket vil indsnævre det nuværende rentespænd fra 1,50 % til 1,25 %. Desuden er CHF for tiden meget svag mod DKK for tiden (478,30). Det forventes, at der ved en renteindsnævring mod Danmark, vil komme en stigning i CHF, hvilket på sigt kan gøre CHF attraktiv igen at låne i. Vi kan foreslå følgende for at optimere kommunens låneportefølje: 1. Tilføjelser til den nuværende lånepolitik For at opnå en mere fleksibel mulighed for at afdække evt. valutakursrisici kan vi foreslå at ændre på kommunens nuværende lånepolitik. For at afdække valutakursrisikoen på en eller flere terminsbetalinger, foresl vi, at kommunen f mulighed for at købe valutaoptioner. Det har efter vores oplysninger været på dagsordenen på økonomiudvalgets møde nr. 3 den 1. marts Såfremt kommunen forventer stigende kurs i CHF mod DKK, kan risikoen elimineres ved at anvende valutaoptioner. Forslag til tilføjelse i Kommunens lånepolitik under afsnittet Finansielle Instrumenter kan eksempelvis se ud som følger: De instrumenter, der kan anvendes i Ringsted Kommune, er: 1. FRA (Fremtidig Rente Aftale) 2. Caps og Floors 3. Rente- og valutaswaps 4. Valutaterminsforretninger 5. Valutaoptioner Som tilføjelse i bilag 1 til Ringsted Kommunes lånepolitik kan følgende forklaring tilføjes: 4
5 Valutaoptioner En option er en ret men ikke en pligt til at købe valuta på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. For denne ret betales en præmie. Optioner kan f.eks. anvendes, hvis en kommune har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende ydelsesbetalinger. 2. Nye lån under låneramme 2005 optages på basis af konverterbare obligationer Formål: Udnytte lave finansieringsomkostninger til at fastlåse lang finansiering, Formateret: Punktopstilling Låntagning under låneramme 2005 (DKK ca. 43,3 mio.) hjemtages i konverterbare obligationer med 20 eller 25 ig løbetid (20 ig p.t. 4,05 % effektiv rente og 25 ig p.t. 4,14 % effektiv rente) alternativt et fastforrentet aftalelån i 25 med rentefastsættelse i 5 eller 10 (p.t. hhv. 3,42 % og 3,69 %). Med den nuværende meget flade rentekurve, anbefales det at øge den faste del af låneporteføljen p.t. Markedet forventer en stigning i den korte såvel som den lange rente de kommende måneder. Den primære sag til forventning om stigende lange renter er den voksende inflation i højvækst markeder som specielt USA og Danmark. Inflation reducerer det afkast som de lange obligationer giver, og investorer vil betinge sig en højere rente som kompensation. Desuden er der for tiden og i ene fremover forventning om et stort udbud af europæiske statsobligationer, idet hovedparten af EU landene kører med budgetunderskud på op til 4 % af BNP, hvilket er med til at presse renterne højere. Herudover er der den ofte tilbagevendte argumentation om den rigelige likviditet specielt i Østen. Den likviditet finansierer for tiden det amerikanske budgetunderskud, men det ventes at en del af likviditeten kommer til at anvendes til investeringer i hjemlandet og dermed vil finansieringen af underskuddene øjensynlig mindskes, hvilket gør at renten må stige for at få finansieret hele det amerikanske budgetunderskud. 3. Nyt/nye lån under låneramme 2006 optages på basis af fast forrentet lån i DKK i dag eller om 6 måneder Formål: Udnytte den fortsat lave rente i den lange ende af markedet i DKK til optagelse af lån allerede nu. Dispenseret låntagning under låneramme 2006 ca. DKK 22 mio. hjemtages i fast forrentede lån som følgende alternativer, enten som 1 lån eller opdelt på 2 lån (10 mio. til svømmehal og 12 mio. til vækstrelaterede projekter ). Optagelse af et fast forrentet aftalelån med 25 s løbetid og en fast rente i 5 optaget i dag koster 3,45 % p.a. i rente de første 5. Dette giver en lig ydelse i 2007 på DKK ,77 og en nutidsværdi på DKK ,96. Optagelse af et fast forrentet aftalelån med 25 s løbetid og en fast rente i 5 optaget i dag men med forward start om 6 måneder koster 3,57 % p.a. i rente de første 5. Dette giver en lig ydelse i 2007 på DKK ,10 og en nutidsværdi på DKK ,48. Grunden til at nutidsværdien her er lavere end på lånet der starter i dag, er at der er tale om en forskydning på 6 måneder på de 2 alternativer, idet begge lån har en løbetid på 25, og fast rente i 5. 5
6 Optagelse af et fast forrentet obligationslån med 25 s løbetid optaget i dag koster 4,14 % p.a. i effektiv rente. Dette giver en lig ydelse i 2007 på DKK ,57. Optagelse af et fast forrentet obligationslån med 25 s løbetid optaget i dag men med forwardstart om 6 måneder koster 4,18 % p.a. i effektiv rente. Dette giver en lig ydelse i 2007 på DKK ,07. Der er i beregningerne på obligationslånet ikke udregnet nutidsværdi, da lånet har fast rente i hele løbetiden. I beregningen er anvendt en diskonteringsrente på 3,5 %. De angivne rentesatser er indikationer pr. 15. februar Kommunen skal vurdere en evt. tidlig hjemtagelse i relation til hvorn pengene skal anvendes, set i relation til de ekstra omkostninger i form af den rentebetaling, der skal erlægges fra optagelsestidspunktet til tidspunktet for anvendelse af låneprovenuet. Kommunen har mulighed for at placere låneprovenuet i den mellemliggende periode, hvilket kan modvirke renteudgifterne i 1. rentetermin ved tidlig lånoptagelse. Herudover har kommunen anmodet om beregninger på at optage et variabelt forrentet aftalelån i DKK som swappes til et fastrente lån eksempelvis om 10 måneder. Ved optagelse af et sådant lån i dag vil rentetillægget til CIBOR være 82 bp. svarende til ca. 3,60 % for den første 3 måneders periode. Dette skal ses overfor en rente på et 25 igt obligationslån med en rente som anført ovenfor på 4,14 % ved optagelse i dag. Med forventning om rentestigninger i Danmark på op til 1 % i den korte ende det kommende, er vores anbefaling at optage et obligationslån for beløbene under låneramme Status på lån i CHF Status på lån nr i CHF. Lånet er etableret i december 2003 til valutakurs 481,32. Der skal betales CHF i rente i første renteperiode i Omregnet svarer det til ca. DKK Sammenlignet med et variabelt forrentet lån i DKK ville rentebeløbet have været ca. DKK Kommunen har dermed opnået en besparelse på ca. DKK på renteudgifterne. Valutakurs er pr. 14. februar ,20 hvilket betyder at Kommunen har tjent ca. 0,5 % på valutakursen i forhold til optagelsestidspunktet. Dette er kun relevant såfremt kommunen skulle vælge at omveksle lånets restgæld fra CHF til DKK i dag, hvilket vi ikke anbefaler. Status på lån nr i CHF. Lånet er etableret i marts 2004 til valutakurs 475,32. Der er betalt CHF i rente frem til ultimo marts Omregnet svarer det til ca. DKK Sammenlignet med et variabelt forrentet lån i DKK ville rentebeløbet have været ca. DKK Kommunen har dermed opnået en besparelse på ca. DKK på renteudgifterne. 6
7 Valutakurs er pr. 14. februar ,20 hvilket betyder at Kommunen har et urealiseret tab på hovedstolen på 0,8 % i forhold til optagelsestidspunktet. Dette er kun relevant såfremt kommunen skulle vælge at omveksle lånets restgæld fra CHF til DKK i dag, hvilket vi ikke anbefaler. Status på lån nr i CHF. Lånet er etableret i marts 2005 til valutakurs 479,86. Der er betalt CHF i rente i første renteperiode i Omregnet svarer det til ca. DKK Sammenlignet med et variabelt forrentet lån i DKK ville rentebeløbet have været ca. DKK Kommunen har dermed opnået en besparelse på ca. DKK på renteudgifterne. Valutakurs er pr. 14. februar ,20 hvilket betyder at Kommunen har et urealiseret tab på hovedstolen på 0,1 % i forhold til optagelsestidspunktet. Dette er kun relevant såfremt kommunen skulle vælge at omveksle lånets restgæld fra CHF til DKK i dag, hvilket vi ikke anbefaler. Samlet besparelse på renteudgifterne er altså ca. DKK Forventninger til rente- og valutaudviklingen Rentekurve 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 1 md. 3 md. 6 md EUR CHF DKK JPY USD Ovenstående diagram beskriver de markedsrenter, der gælder i dagens marked for DKK, EUR, CHF og USD på løbetider fra 1 måned til 30. Variabelt forrentede lån i CHF med 3-6 måneders renteperiode er attraktive, idet rentespændet i forhold til DKK - for tiden en besparelse på ca. 1,4 % p.a. ikke ventes at ændres markant selv i det nuværende rentestigningsscenarium. Samme udvikling ventes at gøre sig gældende for renterne i den lange ende af markedet jfr. forventningerne til korte- og lange renter nedenfor. 7
8 3 mdrs rente 5 5,00 Procent ,15 3,10 2, jan 03 jul 03 jan 04 jul 04 jan 05 jul 05 jan 06 jul 06 jan 07 DKK EUR CHF USD Procent 10 s obligationsrente ,65 4,35 3,10 2,00 jan.03 jul.03 jan.04 jul.04 jan.05 jul.05 jan.06 jul.06 jan.07 0 DKK EUR CHF USD JPY Valutakursrisiko Ved at have lån i fremmed valuta påtager Ringsted Kommune sig en valutakursrisiko dvs. den risiko at valutakursen ændrer sig i lånets løbetid. Det betyder, at såfremt der omlægges til lån i EUR vil en styrkelse af EUR mod DKK betyde en fordyrelse af lånets tilbagebetaling, hvorimod et fald i EUR mod DKK vil medføre en lavere omregnet ydelse. I det følgende vil vi fokusere på valutarisiko i relation til CHF og EUR de to valutaer, som kommunens lånepolitik åbner mulighed for at låne i til sammenligning er USD taget med. Af nedenstående diagram ses udviklingen i de 3 valutaer over en række. 8
9 Valutakurs EUR USD , Kurs 600 CHF 450 jan.03 jul.03 jan.04 jul.04 jan.05 jul.05 jan.06 jul.06 jan Det er oplagt, at de enkelte valutaer har forskellige udsving i forhold til DKK. Forholdet mellem DKK og EUR forventes fortsat at forblive relativt stabilt på grund af fastkurspolitikken og valutakurssamarbejdet ERM2 hvor DKK holdes indenfor +/- 2,25 % fra centralkursen på EUR. Dette er ikke tilfældet for CHF, som derfor kan bevæge sig betydeligt mere. Det er markedets forventning, at CHF vil fastholde det nuværende handelsniveau mellem 479 og 485 mod DKK den kommende tid. På den schweiziske centralbanks næste møde medio marts forventer markedet at renten med stor sandsynlighed igen vil blive forhøjet med 0,25 % point til 1,25 %. Centralbanken ventes dog at se på udviklingen i de schweiziske nøgletal de kommende måneder inden de endelig beslutter sig. CHF anses fortsat at være den bedste alternative lånevaluta til DKK på måneders sigt for låntagere med bestående lån i CHF. Der manes dog til forsigtighed og eksponering i CHF bør være mellem 30 % og 40 % af låneporteføljen. Muligheden for fast forrentede lån i op til 3 i CHF bør overvejes for dele af CHF-porteføljen over de nævnte rammer, for at imødegå den stigende rente i Schweiz den kommende tid. Af risikofaktorerne er her forventningerne til den fremtidige udvikling i CHF overfor DKK på 3 s sigt. 9
Svendborg Kommunes finansielle strategi
Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier
At væsentlige aftaler, som forpligter kommunen udover det enkelte budgetår godkendes
Bilag 11 Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for kommunens forvaltning til brug
Vordingborg Kommune. Finansiel Politik. Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1
Vordingborg Kommune Finansiel Politik Finansiel politik, bilag til Økonomisk Politik 1 Finansiel Politik Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Formål...3 Vordingborg Kommunes likviditet (aktivsiden)...3
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering pr. 17. august 2015 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 18. august 2015 Side 1 af 7 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at sammenholde
Finansiel politik Stevns Kommune
Finansiel politik Stevns Kommune 1 Finansiel politik Stevns Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE.... 3 RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF STEVNS
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at
Politik for lån og for investering i aktier og obligationer
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr. 1393 dokument 1411401 Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle
Finansiel politik - Glostrup Kommune
Finansiel politik - Glostrup Kommune 24. april 2008 1 Finansiel politik Glostrup Kommune Indholdsfortegnelse RESUMÉ...3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF KOMMUNENS GÆLDSPORTEFØLJE...5 1.0 FORMÅL...5 2.0 FINANSIERINGSSTRATEGI...5
Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen
Den 28. januar 2010 Notat vedr. af schweizerfranc i låneporteføljen Norddjurs Kommune har i øjeblikket et lån 1 i schweizerfranc 2 på ca. 87,9 mio. kr. (ekskl. evt. kurstab) ud af en samlet låneportefølje
Svendborg Kommunes finansielle strategi
Svendborg Kommunes finansielle strategi Indholdsfortegnelse 1. Formål med finansiel strategi 2. Likviditetsstrategi likvide aktiver 2.1 Værdipapirer 2.2 Beslutningskompetancer 2.3 Etiske retningslinier
Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4. Finansiel politik. for. Trafikselskabet Movia
Bestyrelsen 13.12.2007 Bilag 07.4 Finansiel politik for Trafikselskabet Movia Sagsnummer Sagsbehandler BL Direkte 36 13 15 30 Fax 36 13 16 97 [email protected] CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Nærværende
Bornholms Regionskommune
6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn
Finansiel politik. 1. Resumé... 2. 2. Politik for aktiv styring af Trafikselskabet Movias gældsportefølje... 4
Bilag 9.06 til Kasse- og Regnskabsregulativ for Trafikselskabet Movia Trafikselskabet Movia CVR nr.: 29 89 65 69 EAN nr.: 5798000016798 Ressourcecenter Valby august 2012 Finansiel politik Indholdsfortegnelse:
Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012
Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,
Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport juli 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en høj andel af fast finansiering og varighed.
Finansieringspolitik for Varde Kommune
Finansieringspolitik for Varde Kommune 1. Formål I finansieringspolitikken fastlægges rammer og retningslinier for styringen af kommunens finansielle porteføljer, herunder Placering af likviditet og pleje
Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem
FINANSIEL STRATEGI. Økonomisk Forvaltning
FINANSIEL STRATEGI Økonomisk Forvaltning FORMÅL I et finansielt marked med mange forskellige finansielle instrumenter og mange måder at sammensætte kommunens låne- og leasingportefølje på, er det vigtigt
Kvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune
Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En
Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016
Lejre Kommune - Finansielle aktiver & passiver pr. 30. Sep 2016 Indhold Lejre Kommunes finansielle situation i hovedtal 3 Låntagning 2016 4 Fordeling af aktiver og afkast 5 Markedsudvikling 6 Ændringer
Overordnede regler for kommunens finansielle styring
Bilag 11 til "Principper for økonomistyring" Overordnede regler for kommunens finansielle styring Formål Kommunens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab
Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken
Økonomidirektøren 29. august 2011 Løsningsforslag til Schweizerfranc-problematikken Norddjurs Kommune har pr. 26. august 2011 lån i schweizerfranc (CHF) på ca. 14 mio. CHF, hvilket med en kurs på 6,50
Direktionscenter Økonomi
Direktionscenter Økonomi Den 22. august 2012 Notatark Notat vedr. lån i schweizerfranc mv. KommuneKredit udsendte medio 2011 en anbefaling til sine rådgivningskunder om, at etablere handlingsplaner for
Finansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Principper for økonomistyring bilag 9.1. Finansiel politik Faxe Kommune
Finansiel politik Faxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse RESUMÉ: POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDS- OG AKTIVPORTEFØLJE.... 3 POLITIK FOR AKTIV STYRING AF FAXE KOMMUNES GÆLDSPORTEFØLJE... 5 1.0
Bolig: Låneanbefaling, september 2016
Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og
Finansiel politik. Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje
Finansiel politik Beskrivelse af rammerne for Nyborg Kommunes aktiv- og gældsportefølje Økonomiafdelingen, den 21. november 2012 2 Finansiel politik for Nyborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé... 3 Politik
Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro
Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer
Primo oktober 2013 indgået aftale med Sydbank om aktiv formuepleje - (PM-aftale).
Viborg Kommunes finansielle politik - årlig afrapportering af sammensætningen og udviklingen i investerings- og gældsporteføljerne, samt investeringsporteføljens afkast og gældsporteføljernes finansieringsudgifter.
ØDF-ÅRSMØDE 2010. Workshop Handel med finansielle instrumenter
ØDF-ÅRSMØDE 2010 Workshop Handel med finansielle instrumenter Dagsorden 1. Styrelsesloven og Lånebekendtgørelsen 2. Hvad er risici ved finansielle instrumenter? 3. Dekomponering af renteswaps og valutaswaps
