Finansrapport. pr. 1. april 2015

Transkript

1 Finansrapport pr. 1. april 215

2 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler. Slutteligt redegøres for passivsiden, der vedrører kommunens låneportefølje. Renteudviklingen Resultatet af kommunens investeringer afhænger blandt andet af renteudviklingen. Der tales om udviklingen indenfor de korte og lange renter, og for Assens Kommune er de korte renter interessante i forhold til Sale- og leaseback ordningerne. Kommunens leasingafgift er afhængig af den variable 3 måneders rente omtalt CIBOR. Herudover forrentes kommunens likvide aktiver efter Nationalbankens Indskudsbevisrente omtalt NIBS. Udviklingen i renterne skitseres i nedenstående tabel Procent Dag til dag 3 mdr. 12 mdr. 5 år 1 år NIBS 7. august 214,7,38,77,94 1,68,5 1.april 215 -,33 -,16,25,97 2,18 -,75 Data: Udtræk fra database fra Finansrådet samt Nationalbanken Aktivsiden Aktivsiden henviser til de likvide midler som kommunen har stående, men som ikke umiddelbart anvendes i den daglige drift. Der er således tale om overskudslikviditet. Nedenfor beskrives udviklingen i kommunens kassebeholdning og dernæst afkast samt Sale- og leaseback. Udviklingen i kassebeholdningen Udviklingen i likviditeten er vist i nedenstående graf, som viser den gennemsnitlige kassebeholdning målt over 365 dage for perioden I henhold til måltallet i den økonomiske politik skal den gennemsnitlige kassebeholdning i forhold til kassekreditreglen være på minimum 1 mio. kr. Dette måltal er opfyldt med undtagelse af regnskabsårene 27, 29 samt 21. Den aktuelle værdi for regnskabsåret 214 er på 419 mio. kr.

3 2 Gennemsnitlig kassebeholdning Millioner kr Såfremt den gennemsnitlige kassebeholdning deles ud på antal indbyggere viser nedenstående opgørelse, at landsgennemsnittet er 6.45 kr. pr. indbygger mod kr. i Assens Kommune for 214. Gennemsnitlig kassebeholdning pr indbygger Hele landet Assens Der er 4 kommuner som har en større gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger end Assens, og disse kommuner er Tårnby, Brøndby, København og Stevns. Tårnby er den kommune, der har det højeste beløb pr. indbygger, og dette er på kr. i 214. Til sammenligning er Fredensborg den kommune der har den laveste likviditet på 553 kr. pr. indbygger i 214. Den høje likviditet pr. indbygger i Assens Kommune har haft en medvirkende årsag til afslaget på puljeansøgningen for tilskud til vanskeligt stillede kommune for budgetårene 214 og 215.

4 3 Afkast Kassebeholdningens størrelse bevirker, at kommunen har placeret likvide aktiver i obligationer og aktier. Der var ultimo 214 placeret 371 mio. kr. Renten på den løbende konto er afhængig af Nationalbankens rente på indskudsbeviser, og denne er på nuværende tidspunkt -,75 %. Hertil kommer et tillæg på,45 % i henhold til aftalen med Sydbank. Dette medfører, at kontantindestående forrentes med -,3 %. Ovenstående betyder, at kommunen på nuværende tidspunkt betaler renteudgifter for indestående saldi på hovedkontoen. Tendensen vil formentlig forsætte i resten af 215 i henhold til udmeldingerne fra de finansielle markeder, idet disse forventer et renteniveau på,75 % for resten af året. Renteudgiften kan til dels modsvares ved at placere flere likvide midler i obligationer, men inden dette gøres skal der foretages en nærmere analyse af den daglige beholdning samt forfald af regninger på igangværende anlægsarbejde. Analysen skal sikre, at likviditeten ikke kommer under trækningsretten på 15 mio. kr. som er aftalt med kommunens bankforbindelser. Gennemsnitlig beholdning 214 efter kassekreditreglen Millions Gennemsnitlig kassebeholdning Ekstra deponering Likviditet i alt Ovenstående figur viser, at den gennemsnitlige beholdning er stabil og over 4 mio. kr., men det er ikke et udtryk for et muligt forbrug. Den reale købekraft er mindre, da der blandt andet skal fratrækkes kortfristet gæld, deponering og risikofond samt overførsler. Den daglige beholdning består af en obligationsbeholdning, aktier samt en kontantbeholdning. Kontantbeholdningen er variabel og har i regnskabsåret 214 svinget mellem 15 mio. kr. og minus 88 mio. kr. Se nedenstående

5 4 Millioner kr Daglig beholdning Beholdning i alt Obligationer Kontant Trækningsret Afkastudviklingen for 214 indenfor samtlige porteføljer har været omkring de 5 %. Der er investeret i henhold til den finansielle strategi. I strategien er besluttet, at investeringerne foretages ud fra en moderat konservativ profil, og fordeles med 7 % i obligationer og 3 % i investeringsbeviser. Det største afkast kom fra aktier og kreditobligationer. Afkastrapporterne for 1. kvartal 215 viser samme tendens, som de der afsluttede 214. Det er især aktierne som har forsat den positive udvikling, mens afkastet på obligationerne er lavt. Der forekommer lige nu store udtræk på obligationsserierne via den generelle låneomlægning i privatøkonomien, og disse midler genplaceres i henhold til den finansielle strategi. Sale- og leaseback De bevægelser, der har været i første kvartal viser at regnskabsresultat forventeligt vil stemme overens med det afsatte budget. De mekanismer som påvirker regnskabet er den korte rente samt swapaftalerne. Den korte rente er lav, og dette medfører en lav leasingafgift, men også et mindre afkast på investeringerne. Modposten hertil er betalingerne på de swaps, som er tilknyttet en del af kontrakterne for at sikre, at renten ikke overstiger 3,25 %. Det betyder, at jo lavere rente des mere skal kommunen betale på de indgåede swaps. Der er 3 swaps tilknyttet Sale- og leaseback ordningen, og 2 af disse er tilknyttet den variable 3 måneders rente, mens den sidste er tilknyttet dag til dag renten.

6 5 Kroner Forbrug ult. marts 215 Forventet Regnskab 215 Korr. budget 215 Samlet resultat Swap/optioner vedrørende Sale leaseback 727 Sydbank Leje/leasing af grunde og bygninger, tj Passivsiden Passivsiden viser til kommunens låneportefølje eksklusiv ældreboliger. Der redegøres for sammensætningen af gælden i forhold til den finansielle strategi samt den nuværende afdragsprofil. Låneportefølje Assens Kommunes låneportefølje, eksklusiv ældreboliger, udgør pr. 1. april 488,2 mio. kr. med følgende fordeling: Strategi Aktuel andel Lån med fast rente 6-1 pct. 87 pct. Lån med variabel rente -4 pct. 13 pct. Det skal bemærkes, at fordelingen er et her og nu niveau, idet der er iværksat 3 låneomlægninger frem til december 215. Disse omlægger fastforrentede lån til variable lån. Den første omlægning sker i september mens de to sidste sker ultimo december. Efter endt omlægning er fordelingen mellem fastforrentede og variable lån henholdsvis 55 % og 45 %. Kommunen kan låne i DKK og EUR. Den aktuelle renteforskel angives nedenstående: Valuta Aktuel KK 3 mdr. rente Forskel DKK -,16 pct. EUR,51 pct. -,67 pct. Data: Værdier fra afrapporteringsrapport pr 19 marts 215 fra Kommune Kredit Ovenstående viser, at renten i DKK i øjeblikket er lavere end i EUR, og dette betyder, at en omlægning til lånoptagning i EUR ikke er gunstig.

7 6 Afdrag på den langfristede gæld Afdrag på lån er budgetteret til 29,1 mio. kr. i indeværende år, og der er ikke budgetlagt med lånoptagelse i 215. Nedenstående grafer viser fremtidig ydelses - samt afdragsprofil. Graferne angiver, at de nuværende lån har en tilnærmelsesvis ens udgift pr. år indtil 22. Herefter falder ydelserne, og de eksisterende lån vil stort set være indfriet i 235. Ydelsesprofil Afdrag AFDRAG Samlede Afdragsprofil AFDRAG RENTE RESTGÆLD Restgæld Det lave afdrag I 215 for ovenstående figur skyldes, at denne kun viser de kommende afdrag, og ikke de afdrag som er forfaldet i indeværende år.

8 7 Forventninger til 215 Markedets udmelding er på nuværende tidspunkt, at der forventes en rentestigning i USA på grund af udviklingen i ledighedstallene og inflationen. Rentestigningen forventes at komme i 2. halvår 215. I Danmark er den korte rente steget gradvist efter presset på kronen er aftaget, men markedet forventer ikke, at Nationalbanken ændrer indskudsbevisrenten fra de nuværende,75 %. Aktiemarkedet har forsat dets optur, og afkastet for 1. kvartal 215 er det største kvartalsafkast siden 1999, hvor IT feberen rasede. Forventningerne til resten af året er positive. Derimod udfordrer de negative renter afkastmulighederne på obligationer med kort og mellemlang varighed. Aktuelle ændringer i porteføljen Det lave renteniveau medfører, at der er mulighed for at optage fastforrentede lån til en lav ydelse. Såfremt kommunen omlægger de variable lån til fastforrentede lån kan dette gøres til en fast rent på,8 procent i hele lånets løbetid. Der er tale om en omlægning af 21 mio. kr. med udløb i februar 232. Såfremt omlægningen foretages udnytter kommunen de aktuelle lave renter, og den gennemsnitlige restgældsvægtede rente på alle af kommunens lån, vil herefter være på cirka 1,56 %.