Politik for lån og for investering i aktier og obligationer

Transkript

1 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sag nr dokument Politik for lån og for investering i aktier og obligationer Godkendt i Byrådet 17. februar og 24. juni 2010 Der er foretaget redaktionelle ændringer som konsekvens af udbud vedr. formuepleje (orienteringssag til Økonomiudvalget )

2 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORMÅL 2. AFGRÆNSNING 3. UDFØRELSE OG KOMPETENCEFORHOLD 4. AKTIVSIDEN 5. PASSIVSIDEN 6. RAPPORTERING Bilag 1 - Renterisikoen ved forskellige typer af lån Bilag 2 - Eksempler på Finansielle instrumenter

3 Side 3 1. Formål Formålet er at optimere kommunens aktiv- og passivportefølje, således at der for en given risiko opnås størst mulig renteindtægt og mindst mulig renteudgift. Anvendelsen af instrumenter bygger på en forventning til en fremtidig udvikling. Denne politik definerer en risikoprofil samt beskriver rammerne og retningslinierne for håndtering af denne risiko i forhold til: Formuepleje - herunder anbringelse af overskudslikviditet Gældspleje - herunder låneomlægning 2. Afgrænsning Kommunens finansiering af ældreboliger, indekslån og lån til selvejende institutioner er holdt uden for politikken, idet de styres i henhold til særskilt lovgivning og regler. Endvidere er kommunens låneoptagelse ikke omfattet af denne politik, idet der er indgået rammeaftale om optagelse af lån efter gennemførelse af EU udbud. 3. Udførelse og kompetenceforhold Byrådet har på grundlag af udbud valgt Nordea til at varetage formueplejen (pr. 1. januar 2012) og gældsplejen (pr. 1. januar 2007). Beslutninger om optimering af finansielle aktiver og passiver skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på markedet kan ændre sig markant over kort tid. For at sikre en hensigtsmæssig aktiv finansiel styring bemyndiges administrationen af byrådet til at varetage den finansielle styring. Konkret gives bemyndigelsen til vicekommunaldirektøren sammen med økonomichefen eller souschefen i økonomiafdelingen. Omlægning af låneporteføljen besluttes efter samråd med den finansielle rådgiver og når de fastlagte rammer i den finansielle politik gør det nødvendigt. 4. Aktivsiden (formuepleje) Investeringsmuligheder Indenrigs- og Sundhedsministeriet har svaret bekræftende på, om kommuner kan investere i højrenteobligationer og aktier under forudsætning af, at det sker gennem udbyttegivende investeringsforeninger. Der kan ageres inden for følgende investeringsramme/risikoprofil, uden at dette skal forelægges for økonomiudvalg og byråd.

4 Side 4 Aktivtype Danske obligationer - varighed 0 4 år Højrenteobligationer - Nye obligationsmarkeder - Virksomhedsobligationer Globale Aktier - Favorit aktier Investeringsramme Benchmark 0 100% 90% 0 10% 5% 0 10% 5% Etiske normer Roskilde Kommune ønsker ikke at investere i værdipapirer udstedt af selskaber, der kan sættes i forbindelse med: - Krænkelse af bredt anerkendte internationale normer og konventioner, dvs. krænkelse af basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, - Uansvarlig omgang med naturens ressourcer og miljøet, herunder ulovlig fældning af regnskov - Korruption - Børnearbejde - Produktion af våben (ikke blot klyngebomber og atomvåben) - Produktion af alkohol, spil, tobak og pornografi (dog tillades det at investere i virksomheder, der har en omsætning på højst 5 pct. i de pågældende varer og ydelser begrundet i, at det ellers ikke ville være muligt at investere i f.eks. dagligvarekæder, teleselskaber mv.) Roskilde Kommune forventer, at kommunes finansielle rådgivere anlægger en etisk vurdering i forhold til de selskaber, der investeres i, således at investeringerne foretages i henhold til kommunens etiske retningslinjer for området. Idet omfang kommunes finansielle rådgivere får kendskab til, at sådanne etiske retningslinjer ikke måtte være opfyldt, vil den finansielle rådgiver tilrette investeringen i overensstemmelse med Roskilde Kommunes retningslinjer. 5. Passivsiden (gældspleje) Formål Formålet med kommunens gældspleje er at minimere finansieringsomkostningerne vedrørende kommunens gæld og sikre en forudsigelig udvikling i ydelserne og dermed budgetsikkerhed. Denne politik skal fastlægge rammerne for aktiv styring af Roskilde Kommunes samlede gældsportefølje.

5 Side 5 Samtidig skal politikken sikre, at kommunen til stadighed har fuldt overblik over eksisterende renteog valutarisici. Rente Rammerne for valg af fast eller variabel rente er følgende: Andel Fast % Variabel 0-65% Af hensyn til ønsket om forudsigelig udvikling i ydelserne skal andelen af fastforrentet lån udgøre minimum 35%. Lån adskilles i en likviditetsdel og en rentedel. Likviditeten hjemtages altid, hvor den er billigst. Likviditeten hjemtages som udgangspunkt til variabel rente. Finansielle instrumenter anvendes til at styre rentebindingen. Valuta Rammerne for valg af valuta er følgende: Finansieringsvaluta Renteforskel Andel DKK 0-100% EUR 0-50% CHF 0-25% Øvrige 0-10% For så vidt angår valg af DKK og EUR er administrationen bemyndiget, hvorimod et valg i CHF og øvrige altid skal forelægges Økonomiudvalget. Løbetid Lån optages med løbetid og afdragsprofil, som opfylder kravene i Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning om meddelelse af garantier m.v., 8, stk. 1 og Rapportering Økonomiudvalget orienteres om omlægninger. Derudover modtager økonomiudvalget i forbindelse med behandling af regnskabet en redegørelse for udviklingen i gældsporteføljen i det foregående år. Roskilde Kommunes finansielle politik fremlægges til politisk godkendelse hvert andet år, i forbindelse med det nye byråds start. Hvis forholdene betinger det, kan politikken tages op til revurdering i Økonomiudvalget på andre tidspunkter i løbet af perioden.

6 Side 6 Bilag 1: Renterisikoen ved forskellige typer af lån Den løbende styring har udgangspunkt i følgende syn på renterisiko: Renterisikoen på et lån afhænger af, om lånet er fast eller variabelt forrentet, men uafhængigt af dette vil der altid eksistere en renterisiko jf. nedenstående. Endvidere afhænger renterisikoen af om lånet indeholder en mulighed for at konvertere. Dette medfører, at lån risikomæssigt kan inddeles i tre kategorier, hvilke følger nedenstående: 1) Variabelt forrentet lån Renterisikoen på et variabelt forrentet lån benævnes fixingrisikoen og er risikoen for, at renten er steget næste gang renten fixes/fastsættes for en 3, 6, 9 måneders- eller anden kort periode. Risikoen vedrører således størrelsen af den konkrete fremtidige rentebetaling. 2) Fast forrentet lån uden konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån benævnes kursrisikoen/nutidsværdirisikoen og er risikoen for, at værdien af lånets restgæld ændres ved en renteændring. Et fastforrentet ikke konverterbart lån vil således have en højere restgæld/indfrielseskurs ved et rentefald og en lavere restgæld/indfrielseskurs ved en rentestigning. Risikoen vedrører således ikke en konkret betaling, men en ændring i værdien af restgælden. 3) Fast forrentet lån med konverteringsmulighed Renterisikoen på et fast forrentet lån med konverteringsmulighed er i dens form analog til risikoen beskrevet under 2) dog med den forskel at lånet kan indfries til kurs 100. Når lånet indeholder konverteringsmuligheden er låntager dermed sikret, at restgælden kun kan stige i begrænset omfang. For at have denne sikkerhed betaler låntager en præmie i form af en betragtelig merrente.

7 Side 7 Bilag 2: Eksempler på Finansielle instrumenter Renteswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. Valutaswap: En aftale om på bestemte tidspunkter at betale fast eller variabel rente i en valuta og modtage fast eller variabel rente i en anden valuta. En valutaswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra en valuta til en anden valuta. Cap: En cap er en forsikring mod at renten stiger over et aftalt niveau. En cap benyttes derfor til at sikre sig at finansieringsrenten kun kan stige til et aftalt niveau, mens potentialet for en lavere finansieringsrente opretholdes. En cap kan således betragtes som en forsikring mod rentestigninger.