STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI FOR BIODIVERSITET"

Transkript

1 STRATEGI FOR BIODIVERSITET

2 Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen Vejen [email protected] Telefon: Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring og samarbejdspartnere 5 5. Sammenhæng med anden planlægning 6 6. Handlinger og økonomi 7 7. Ordliste 7

3 1. FORMÅL Strategiens formål er at sætte større fokus på biodiversitet i Vejen Kommune. Målet er at øge borgernes viden om biodiversitet, herunder nødvendigheden af den, og om hvordan man kan standse tabet af den. Strategien skal være med til at skabe et godt samarbejde mellem kommunen, naturvejleder, skoler, daginstitutioner, grønne organisationer, landbruget, markvildtslav m.fl. så der kan igangsættes flere fælles projekter til gavn for biodiversiteten. Formidlingen af biodiversitet skal foregå, så den rammer alle aldersgrupper og ansporer borgere til aktivt at deltage i arbejdet med at standse tabet af biodiversitet. Strategien skal med andre ord gøre biodiversitet til en fælles sag. Stor vandsalamander findes i rene vandhuller. Foto: NatureEyes / Simon R. Waagner 2. BAGGRUND På verdensplan udryddes planter og dyr gange hurtigere end naturligt og over en 1/3 af de undersøgte arter er truede. FN har i 1992 og 2002 opstillet mål for at tabet af biodiversitet skal bremses. Den oprindelige målsætning om, at tabet skulle bremses inden 2010 blev ikke nået. Derfor er der opstillet et nyt mål om at standse tabet inden Det kræver en aktiv indsats for at nå dette mål, både på globalt, nationalt og lokalt niveau. Det er vigtigt at bevare biodiversiteten, da naturens mangfoldighed er en grundlæggende betingelse for menneskehedens egen overlevelse. En væsentlig del af indholdet i CountDown 2010-erklæringen, er at øge befolkningens opmærksomhed omkring bevarelse af biodiversitet, herunder fremme af foregangsaktiviteter til opfyldelse af målene. Det vil Vejen Kommune gerne gøre en aktiv indsats for at løfte. En EU-undersøgelse fra 2013 viste, at kun 20 procent af danskerne ved, hvad biodiversitet er, mens det i hele EU er 44 procent. Til sammenligning er det i Tyskland 80 procent. Der ligger således en opgave hos myndighederne i at øge borgernes kendskab til biodiversitet. Vejen Kommune vil gerne tage et medansvar for at bremse tabet af biodiversitet. Kommunen underskrev i 2008 Countdown 2010-erklæringen om at stoppe eller væsentligt reducere tabet af biodiversitet. Nogle af de konkrete projekter, der udsprang af denne erklæring, er indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo og flere naturplejeprojekter. Isfuglen findes ved de større vandløb i kommunen. Foto: Jan Skriver Side 3

4 3. INDHOLD Indsatsen for at øge biodiversiteten skal i det åbne land hovedsageligt ske i de naturområder, som allerede er beskyttede. Det drejer sig om ha 3 områder, fire Natura 2000 områder og ca. 540 km 3 beskyttede vandløb. 3.1 ARTER Et centralt punkt i strategien er at vælge en række arter, som er sjældne eller truede og som repræsenterer den natur, der findes i Vejen Kommune. Det drejer sig både om planter, fugle, padder, pattedyr, insekter og fisk. Arterne er valgt ud fra, at de er opført på gul- eller rødlisten; opført på habitat- og fugledirektivernes lister (EU direktiver), er fredede eller på anden måde er udpeget som fokusart på nationalt plan. Ud fra denne liste vælges 20 arter, som vil være fokusarter i både naturplejen og formidlingen. Flere af arterne kan karakteriseres som indikatorarter for bestemte naturtyper. Hvis der bliver skabt gode forhold for f.eks. engblomme, vil det betyde at forholdene også er gode for en lang række andre engplanter. Det er vigtigt, at kommunen formidler emnet, så det bliver interessant og vedkommende. Ved at fokusere på arter kan begrebet biodiversitet nemmere formidles. Det er mere konkret end at tale om naturtyper og økosystemer. 3.2 FORMIDLINGSTILTAG For at gøre biodiversitet til en fælles sag i Vejen Kommune, er det vigtigt at emnet er synligt kontinuerligt. Det er vigtigt, at der er en sammenhæng og genkendelighed i de indsatser kommunen fortager på området, alene og med forskellige samarbejdspartnere. Dette sikres ved at samle indsatserne under navnet Rig Natur, Vejen Kommune og anvende et logo, der er designet til formålet. Til formidling af strategien benyttes forskelligt materiale som f.eks. en plakat med de 20 arter, folder, hjemmeside, go-cards, naturklummer i ugeavisen, naturfilm m.v. I samarbejde med andre aktører afholdes f.eks biodiversitetsarrangementer i kommunens naturperler. Her kan indgå undervisning for skoleklasser, guidede ture, konkurrencer for børnene, workshops m.v. Formålet med arrangementerne kan være flere: at få folk ud at opleve naturen at folk får idéer til, hvordan man kan øge biodiversiteten i sin egen have at måle biodiversiteten i naturområdet i form af antal arter, som bliver registreret ved arrangementet at få engageret flere frivillige naturinteresserede, som kan være med til at kortlægge naturværdierne i kommunen. 3.3 KORTLÆGNING AF BIODIVERSITET Vejen Kommune har allerede i dag en opgave med at kortlægge naturværdier, da det indgår som en del af myndighedsopgaven på naturområdet. Denne kortlægning danner basis for biodiversitetskortlægningen. Kortlægning af biodiversiteten skal danne grundlag for en fokuseret og målrettet naturforvaltning, så midlerne bliver brugt, hvor de gør mest gavn for biodiversiteten. Der tages udgangspunkt i de 20 udvalgte arter. Samtidig benyttes de data, der bliver indsamlet via den folkelige naturdatabase LISTE OVER 20 UDVALGTE SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER I VEJEN KOMMUNE PLANTER Otteradet ulvefod Engblomme Tvepibet lobelie Plettet gøgeurt PADDER Løgfrø Løvfrø Stor vandsalamander FUGLE Trane Isfugl Kirkeugle Agerhøne INSEKTER Fjerbenet vandnymfe Mose-randøje Sump-græshoppe Trehornet skarnbasse PATTEDYR Birkemus Odder Troldflagermus FISK Bæklampret Laks Side 4

5 på Det er en del af strategien at få inddraget flere frivillige naturinteresserede til at foretage kortlægning af dyr og planter i naturområderne i kommunen. 3.4 NATURPLEJEPROJEKTER Plejeprojekter forsøges igangsat, hvor der findes sjældne og truede dyre- og plantearter i samarbejde med private lodsejere. Midlerne til projekterne søges i de statslige støtteordninger, EU-Life+ og hos private fonde. 3.5 DRIFT AF EGNE OMRÅDER Det skal tilstræbes, at driften af de kommunalt ejede arealer foregår så den hjemmehørende flora og fauna tilgodeses bedst muligt. Det betyder bl.a., at skovene bliver drevet naturnært, så stormfældede træer får lov til at ligge til glæde for svampe, insekter og fugle. Det betyder også, at grønne arealer bliver klippet sjældnere, så der bliver mere plads til, at vilde urter kan nå at blomstre, hvorved der bliver mere føde til de vilde bier og andre insekter. Det indtænkes i planlægningen af nye grønne områder, at der plantes/sås hjemmehørende planter, som har en god værdi som foderplanter for insekter og fugle. Sumpgræshoppen findes i enkelte ådale i Kommunen Foto: Hans Henrik Larsen 4. FORANKRING OG SAMARBEJDSPARTNERE Strategien er forankret i Teknik og Miljø, Team Natur og Landskab. Der søges i vid udstrækning samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Interne samarbejdspartnere er f.eks. Team Vej & Park, Vej, Park & Genbrug, Udvikling & Erhverv. Eksterne samarbejdspartnere er Natur- og Kulturvejlederen ved Sønderskov, landbrugets organisationer, Naturstyrelsen, grønne organisationer, markvildtlaug, lokalråd, grundejerforeninger m.fl. Engblommen er gået meget tilbage og findes nu kun enkelte steder i Kommunen. Foto: Inge Nagstrup Side 5

6 5. SAMMENHÆNG MED ANDEN PLANLÆGNING Formålet med biodiversitetsstrategien at øge offentlighedens opmærksomhed og fremme foregangsaktiviteter - hænger sammen med anden planlægning, som allerede er udarbejdet eller er på vej i Vejen Kommune. Biodiversitetsstrategien vil løfte formidlingen af de indsatser, der sker som følge af nedenstående planer. Strategien er en paraply for alle de aktiviteter, som foregår på natur- og vandområdet, f.eks. skovrejsning, bekæmpelse af invasive arter, håndtering af regnvand i byområder, pleje af vandløb og natur. 5.1 KOMMUNEPLANEN I Kommuneplanen er der udpegninger, som sætter fokus på natur, økologiske forbindelser, lavbundsområder eller skovrejsning. Formidlingsdelen af biodiversitetsstrategien kan være med til at øge kendskabet til disse udpegninger og deres indhold, og holde fokus på at målrette indsatserne inden for de udpegede områder. 5.2 KLIMASTRATEGI I Klimastrategien arbejdes der med at forebygge blandt andet CO2-udledning. Det gøres ved hjælp af flere virkemidler. Både lagring af CO2 i tørvelaget i en aktiv højmose og skovrejsning nævnes som mulige virkemidler. Her kan biodiversitetsstrategien formidle, at der er flere gode grunde til for eksempel at rejse skov. 5.3 KLIMATILPASNINGSPLANEN I Klimatilpasningsplanen arbejdes der med at afhjælpe påvirkninger som følge af et ændret klima, som for eksempel øget vandstand og øgede nedbørsmængder. Der er også her forskellige virkemidler. Det kan være vådområder langs med vandløb, som skal tilbageholde vand, for at undgå oversvømmelser i byområder. Det kan også være regnvand i byområder, der holdes på overfladen og efterfølgende nedsives, så det ikke belaster kloaksystemerne. 5.5 VANDPLANLÆGNING Vandet i Vejen Kommune er omfattet af de statslige vandplaner og vandområdeplaner. I de forskellige typer af planer arbejdes der med beskyttelse og benyttelse af vand. Det er vandløb, søer, grundvand og overfladevand. De indsatser, der skal ske ifølge de statslige planer, er blandt andet fjernelse af spærringer i vandløb, indsats mod okkerforurening, rensning af spildevand m.m. 5.6 INDSATSPLAN FOR BEKÆMPELSE AF KÆMPEBJØRNEKLO Arbejdet med at bekæmpe Kæmpebjørneklo blev sat i gang som følge af, at Vejen Kommune tiltrådte Countdown 2010-erklæringen. Kæmpebjørneklo er en trussel mod biodiversiteten, hvorfor den skal bekæmpes. 5.4 NATURA 2000-PLANERNE I Vejen Kommune er der fire Natura 2000-områder: Kongeåen, Sneum-Holsted Å, Nørrebæk ved Tvilho og Vejen Mose. I alle fire områder er Vejen Kommune forpligtet til at arbejde for at forbedre naturens tilstand. Naturtilstanden skal løftes op eller bevares i gunstig bevaringsstatus. Dette gælder både for en lang række arter og for forskellige naturtyper. Plettetgøgeurt er en fredet orkide og tegn på en god naturtilstand. Foto: Sam Bøgesgaard Sørensen Side 6

7 6. HANDLINGER OG ØKONOMI De handlinger, der kan iværksættes som følge af biodiversitetsstrategien, er mange forskellige formidlingstiltag. Heraf nogle Vejen Kommune selv står for og nogle der sker i samarbejde med eksterne aktører. Derudover vil der kunne iværksættes naturpleje- eller naturgenopretningsprojekter i fællesskab med lodsejere og andre eksterne samarbejdsparter. Denne type af projekter vil være baseret på frivillighed fra både lodsejere og interesseorganisationer. Hvis der skal iværksættes større projekter, vil de blive finansieret via eksterne midler. Løvfrøen er sjælden og findes kun enkelte steder ved Jels. Foto: Biopix / S. D. Lund 7. ORDLISTE Biodiversitet Mangfoldigheden af levende organismer. Både på genetisk-, arts- og økosystemniveau. Countdown 2010-erklæring En international erklæring om at standse nedgangen i biodiversitet inden Fredede arter Nogle dyr og planter er omfattet af en særlig fredning. Det gælder f.eks. alle danske orkidéer, padder og krybdyr. EU-naturbeskyttelsesdirektiver Lovgivning i EU, som medlemslandene forpligter sig til at overholde. EU - Fuglebeskyttelsesdirektivet Blev vedtaget i 1979 og har til formål at beskytte fugle og deres levesteder. EU - Habitatdirektivet Blev vedtaget i 1992 og skal beskytte arter og naturtyper, der er i fare for at forsvinde. Gunstig bevaringsstatus Naturtilstanden skal være stabil eller i bedring samt overholde visse minimumskrav, som sikrer en langsigtet bevarelse. Indikatorart Dyr eller plante, der ved sin forekomst fortæller om miljøforholdene. Kortlægning Indsamling af oplysninger om hvor dyr og planter findes. Natura 2000 Netværk af områder i EU med særlig værdifuld natur. Rødliste En liste over forsvundne, truede, sårbare og sjældne planteog dyrearter i Danmark. 3 beskyttede naturområder/vandløb Enge, moser, heder, moser, overdrev, strandenge, søer og vandløb, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Gulliste En liste over plante- og dyrearter, som er i tilbagegang i Danmark, men dog stadig er så hyppige, at de ikke er optaget på rødlisten. Derudover rummer listen arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. Side 7

8 Side 8

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Kap Biologiske Interesser

Kap Biologiske Interesser Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Biodiversitet i Gladsaxe

Biodiversitet i Gladsaxe gladsaxe.dk Biodiversitet i Gladsaxe Foto: Rikke Milbak 1 Hvad er biodiversitet? Biodiversitet er variationen i alt levende. Det gælder både selve arterne, men også deres gener og deres levesteder. En

Læs mere

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune

Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint

Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000 handleplan 2016-2021 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Natura 2000-område nr. 7 Habitatområde H7 April 2017 Kolofon Titel: Natura 2000 handleplan for Rubjerg Knude og Lønstrup Klint Udgiver:

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: [email protected] Telefon: 7996 5000 Udgivet med støtte fra 20 SJÆLDNE DYR OG PLANTER I VEJEN KOMMUNE

Læs mere

Forslag til Naturstrategi 2012-2021

Forslag til Naturstrategi 2012-2021 Forslag til Naturstrategi 2012-2021 1 2 Naturstrategi 2012 2021 1 Forord. Byrådet er ambitiøst på naturområdet. Det er vi fordi en rig og mangfoldig natur er med til at gøre Fredensborg Kommune til et

Læs mere

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Folket og forskerne i forening - Citizen science Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Naturpolitik Handleplan

Naturpolitik Handleplan Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær

Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion

Læs mere