Indsigelse mod Vordingborg Kommunes plan vedr. opstilling af vindmøller ved Kostervig

Transkript

1 Vordingborg Kommune Plansekretariatet Valdemarsgade Vordingborg Indsigelse mod Vordingborg Kommunes plan vedr. opstilling af vindmøller ved Kostervig Stege, d. 26/ Min indsigelse mod planen drejer sig mest om det visuelle beslutningsgrundlag for projektet. Jeg mener ikke at visualiseringerne i VVM rapporten giver et retvisende billede af møllernes fremtræden i landskabet, og jeg mener møllerne vil være alt for dominerende i landskabet. Panoramabilleder og aftand til møllerne Ud af de 5 billeder der viser møllerne nærmere end 1500 meter, er 3 af dem lavet som panoramabilleder, svarende til 24 mm objektiv, der giver et meget fejlagtigt indtryk af møllernes størrelse i landskabet. De ser præcist halvt så store ud som de ville have gjort hvis billederne var lavet som andre billeder i rapporten. VVM redegørelsens forfatteres forklaringen om at det er for at man kan se alle 5 møller i et billede er ikke god nok. Man kunne med samme argumentation lave visualiseringer med 100 mm objektiv, for at vise 2 møller alene. De ville så se dobbelt så store ud. Hvis man (som man bør) ser bort fra panorama visualiseringerne, efterlader det en billedfordeling som ser sådan ud: Mindre end 1500 m fra møllerne: 2 billeder km: 4 billeder Over 3 km fra møllerne: 6 billeder Over 5 km fra møllerne: 9 billeder Der er altså en klar overvægt af billeder taget fra lang afstand. Det giver et fejlagtigt helhedsindtryk af møllernes størrelse. Objekter i forgrunden Gennemgående er visualiseringerne lavet med objekter i forgrunden, som fylder meget i billederne, ser højere ud end møllerne, og helt eller delvist skjuler dem. Det giver et fejlagtigt indtryk af møllernes højde, da de ser mindre ud end træer og vejskilte i forgrunden. Som det ses af mine visualiseringer, vil en bevægelse på få meter bevirke at møllerne er meget mere synlige. Visualiseringerne i VVM rapporten er bevidst lavet på steder hvor der findes træer eller bygninger som møllerne kan gemmes bagved, selv når hovedparten af samme område er åbent landskab uden træer eller bygninger. På billede 1 fra Vigenvej kan det ikke ses at møllerne er meget længere væk end den lille mast, og billedet giver såindtryk af at møllerne kun er lidt større end masten, selv om de i realiteten er ca. 7 gange så høje som masten. Jeg mener derfor at beslutningen om møllernes placering er truffet på et forkert grundlag, og jeg mener også at sådanne møller placeret ved Kostervig vil være alt for dominerende for landskabet.

2 Ejerstruktur Ud over min kritik af VVM rapporten og grundlaget for beslutningen om at opstille møllerne i Kostervig, vil jeg også gerne foreslå en anden model for bygning af vindmøller i Vordingborg kommune, nemlig kommunalt ejerskab af vindmøller. Samsø Kommune har med stor success etableret et kommunalt energiselskab Samsø Vedvarende Energi Aps som købte 5 af de 10 havvindmøller syd for Samsø. Her et uddrag af en rapport udarbejdet af Samsø Energiakademi: Hele forarbejdet til mølleprojektet blev udført af Samsø Energiselskab. Et repræsentantskab der består af Samsø Kommune, Samsø Landboforening, Samsø Erhvervsforum og Samsø Energi- og Miljøkontor. Organisationen havde til formål at gennemføre VE-Ø planen og arbejde for de involverede parters interesser. Havvindmølleprojektet er derfor et resultat af en fælles Samsø indsats og den forholdsvis lette sagsbehandling viser med al tydelighed at der har været enighed om at projektet var en god og brugbar ide for Samsø. Der var ingen protester mod møller. Den endelige placering var der konsensus om og formålet med møllerne var forståeligt for folk. Ejerskabet endte med at blive delt mellem alle interesserede parter. Der er 3 ejerskabs former i projektet, 2 andelsmøller med 1500 andelshavere, 3 erhvervsmøller ejet i 3 individuelle selskaber med 2 9 ejere i hver, og endelig det kommunale energiselskab der på borgernes vegne ejer 5 møller. Beslutningen om kommunalt engagement har siden vist sig at være en god ide. Møllerne fungerer tilfredsstillende og produktionen er højere end budgetteret. Den politiske skepsis er blevet afløst af en positiv opbakning og det er politisk besluttet at overskud fra møllerne, ud over det budgetterede, kan bruges til kommunale investeringer i nye energiprojekter. Der er altså skabt en kommunal virksomhed som positivt kan bruges til at medfinansiere EU projekter, starte nye projekter og udføre energibesparelser i kommunale bygninger. Rapporten kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside: Den er også vedlagt som bilag til min indsigelse. I stedet for at tilgodese lodsejernes private interesser ved placeringen af vindmøller, kunne Vordingborg Kommune investere i havvindmøller på f.eks. Kriegers Flak, og dermed selv få del i overskuddet fra driften. Borgernes skattepenge kunne på den måde bruges i kommunens interesse, og ikke bruges til at betale private lodsejeres tilskud. Stege, d. 26/ Morten Pihl Fotograf Rådhusgade Stege

3 Billede 7, Damsholte Det er slående at afstanden mellem træerne passer præcist til afstanden mellem møllerne, og at møllerne er placeret så de står bag træerne. Men det spektakulære sammenfald passer kun når man står præcist hvor billedet er taget fra. Her en visualisering fra et punkt ca. 3 m. i retning mod Grønsundvej. I indledningen til rapporten skrives det, at der bør laves visualiseringer fra offentlige veje. Hvis man havde gjort det, og taget billedet fra Marienborg Allé, havde der slet ikke været nogen træer i vejen for det frie udsyn til møllerne.

4 Billede 3, Kostervej meter fra møllerne ser de stadig meget store ud, derfor er billedet lavet som panoramabillede, svarende til 24 mm optik, så de kun ser halvt så store ud som de ville hvis billedet var lavet som de andre i rapporten. På strækningen af Kostervej mellem broen og Koster er udsynet mod møllerne kun blokeret på meget korte strækninger. Visualiseringen af møllerne set fra Kostervej er dog lavet fra en kort strækning hvor udsynet delvist blokeres af 5 træer. Træerne i forgrunden får, sammen med brugen af panoramabillede, møllerne til at se endnu mindre ud end de i virkeligheden vil være. Her er en mere realistisk visualisering af møllerne, lavet med 50 mm optik. Billedet er taget fra et punkt ca. 20 meter tættere på Koster, lige efter skiltet for ophør af fartbegrænsningen.

5 Billede 2, Æbelnæsgade Æbelnæsgade skiltet på billede 2 ser for det utrænede øje ud som om det er højere end møllerne, hvor sandheden er at møllerne er ca gange højere end skiltet.

6 Billede 1, Vigenvej Et panoramabillede, og derunder billedet taget med 50 mm objektiv. Hvis panoramabilledet skal med i rapporten, burde enkeltbilleder set med 50 mm objektiv også tages med, for fuldstændighedens skyld. Masten i forgrunden ser her næsten lige så stor ud som møllen, men sandheden er at møllen er ca. 7 gange højere end masten. Jeg vil tro at billedet bevidst er lavet fra et sted hvor masten er med i billedet, for at få beslutningstagere til at tro at forskellen i størrelse ikke er større end det ser ud på billedet. Det mener jeg er meget manipulerende. Der er rigelige muligheder for at se møllerne uden forstyrrende elementer i forgrunden.

7 Her ses en visualisering af højbroen ved Farø, sat ind på samme måde som møllerne visualiseres i St. Lind. Jeg mener ikke at det giver et retvisende indtryk af Farø broerne hvis de visualiseres på samme måde som møllerne visualiseres i dette billede fra VVM rapporten. Pylonerne på Farøbroerne er 95 m. høje.