Lastsikring af Farligt Gods

Transkript

1 Lastsikring af Farligt Gods Min Baggrund Tidligere Vognmand Uddannet Transport- og logistikoperatør Tidligere leder af transport- og logistikafdeling Undervist flere år på transportområdet Faglig- og pædagogisk leder på transportuddannelserne på Technical Education Copenhagen, TEC. 1

2 Hvorfor skal der lastsikres? Færdselsloven 82, stk. 3: Gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelser eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj. Hvorfor skal der lastsikres? ADR Regler for Håndtering og stuvning af farligt gods 2

3 ADR Hvis relevant skal køretøjet eller containeren forsynes med anordninger, der gør det lettere at fastgøre og håndtere det farlige gods. Kolli, der indeholder farlige stoffer eller uemballerede farlige genstande, skal fastgøres i køretøjet eller containeren med egnede midler (f.eks. fastgørelsesremme, glidelamelplader og regulerbare beslag), så de ikke kan forskubbe sig under kørslen på en måde, så kolliene vælter eller bliver beskadiget.. ADR Når farligt gods transporteres sammen med andet gods, skal alt gods fastgøres sikkert eller emballeres i køretøjerne eller containerne for at forhindre udslip af farligt gods. Man kan også forhindre, at kolliene kan forskubbe sig, ved at fylde eventuel overskydende plads med udfyldningsmateriale eller ved blokering og afstivning 3

4 ADR Hvis kolliene fastgøres ved sammenbinding eller med remme, må disse ikke strammes så meget, at kolliene beskadiges eller deformeres. Kravene i dette punkt anses for at være opfyldt, hvis lasten er fastgjort i overensstemmelse med standarden EN :2010. Hvorfor skal der lastsikres? For at transporten kan gennemføres på en måde, så den ikke udgør en fare for miljø, mennesker og dyr. 4

5 Hvilke fysiske kræfter bliver transporten påvirket af? Fysiske kræfter Acceleration : Krav til surring: Modstå en kraft mindst halv så stor som godsets vægt. Surringen skal kunne hold en kraft på mindst 0,5 G (0,6 ved tiprisiko) 5

6 Fysiske kræfter Bremsning : Krav til surring : Skal kunne modstå en kraft på en 0,8 G Fysiske kræfter Centrifugalkraft : Krav til surring : Skal kunne modstå en kraft på 0,5 G (0,6 ved tiprisiko) 6

7 Godkendelse af køretøjers opbygning Er Køretøjet konstrueret og godkendt i henhold til EN standarden, er der helt specifikke krav til styrken af for- og bagsmækken samt siderne.. Køretøjets opbygning Er køretøjet ikke godkendt efter EN standarden, er det producenten der angiver hvilke påvirkninger bagsmækken, forsmækken og siderne kan modstå. Har producenten ikke angivet henholdsvis forsmækkens, bagsmækkens, og sidernes styrke, anses de ikke at kunne modstå nogen form for kræfter og surringerne alene skal optage alle de kræfter som påvirker godset. 7

8 EN code L Et køretøj, der opfylder standarden EN Code L skal kunne klare følgende belastninger: Fremad: 40% af nyttelasten dog maksimum 5 tons Sideretningen: 30% af nyttelasten Bagud: 25% af lasteevne og højst 3,1 tons. TURs FARLIGT GODS KONFERENCE 2013 Hotel Fåborg Fjord december 2013 EN Code XL EN Code XL Fremad: 50% af nyttelasten Sideretningen: 40% af nyttelasten Bagud: 30% af nyttelasten 8

9 Eksempler på XL mærkning Fabrikanterne skal teste og certificere forsmækkens, bagsmækkens og sidernes styrke på alle nye trailere. Afprøvning skal gennemføres i overensstemmelse EN Hvis bedre end XL skal der mærkes 9

10 Der skal være udstedt certifikat på EN

11 Surringsbånd EN Surringsbånd er det mest anvendte. Det skyldes lav vægt og stor styrke samt smidighed. De påvirkes ikke af fugt og kulde og er nemme at anvende. Surringsgrej SKAL være mærket LC = Surring styrke SHF = træk i håndtag STF = tilspændingskraft Polyester: resistent over for mineralske syrer. Angribes af alkalier. Polyamid: Stort set immune over for påvirkninger af alkalier. Angribes af mineralske syrer. Polypropylen: Lidt påvirket af mineralske syrer og baser. Lav surring kapacitet. 11

12 12

13 EN :2010 Surringsmetoder 13

14 TUR Forlag Friktion Friktion mellem gods og underlag, er chaufførens bedste ven Det er med til at holde på godset, jo højere friktionskoefficient (my), jo mere kan man spare på surringsbånd Hvis man ikke kender friktionen mellem gods og underlag, skal man gå ud fra at friktions koefficienten er = 0,2 14

15 Friktion Beregningstabel 15

16 Surringsgrej specifikationer Alternativ til miniguiden IRU (International Road Transport Union) i samarbejde med H & SA (Health and Safety Authority) Partner med Mariterm AB og TYA. International Guidelines on Safe Load Securing for Road Transport. 16

17 Airbags Kan bruges hvor lasten har mulighed for at bevæge sig. For at undgå skader på godset. Men hvorfor skal der surres/sikres foroven? 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 Standard containerstyrke Sidevægge 0.6 gange maximum last Front og døre 0.4 gange maximum last 23

24 24

25 25