ADR Lastsikring

Transkript

1 Lastsikring Kravene om lastsikring af farligt gods, er angivet i henholdsvis: Bekendtgørelse 788 af , stk 2, og ADR-konventionen afsnit I ADR-konventionen angives det, at kravene anses for at være opfyldt, såfremt anvisningerne i standarden EN12195:2010 er fulgt. Cantell 1

2 Den korrekte lastsikring modvirker at godset kan bevæge sig Under normale transportforhold, kan godset maksimalt påvirkes af kræfter svarende til 0,8 g i fremadgående retning, og 0,5 g i sideretning og bagud. Hvis lastsikringen kan modstå disse påvirkninger, vil godset ikke bevæge sig. Lastsikring Tilstrækkelig lastsikring kan opnås med en af følgende lastsikringsmetoder: Blokering (opklodsning) Direkte surring (låsesurring) Friktionssuring Cantell 2

3 Lastsikring - Blokering Ved blokering forstås at køretøjets vægge benyttes som blokering for at godset flytter sig. Det kan også være andet gods eller fyldmateriale, der blokerer godset. Ved blokering skal der naturligvis tages højde for den styrke der kan forventes at køretøjets vægge kan modstå. Lastsikring - Blokering For en gardintrailer er de tilsvarende tal 0%, med mindre der er tale om en trailer opbygget efter den særlige standard EN12642-XL, så vil tallet være angivet på mærkning på presenningen Cantell 3

4 Lastsikring Blokering Code XL Lastsikring - Blokering De anførte værdier, er dog kun anvendelige såfremt lasten fordeler sig mod den samlede flade. Opklodsning, kan også foretages ved særlige beslag eller påsømmede bjælker m.m. Mellemrum i mellem de enkelte enheder af lasten kan udfyldes med udfyldningsmateriale, paller, airbags m.m. Cantell 4

5 Lastsikring Direkte surring Ved direkte surring, forstås det, at godset er fastholdt i position ved hjælp af lastsikringsudstyr, oftest kæder eller bånd, der holder godset på plads. Direkte surringer kan anlægges på flere forskellige måder, f.eks. Lastsikring Direkte surring Der findes mange yderligere varianter af begrebet direkte surring, f.eks. rundtørnssurring, krydssurring, springsurring o.s.v. Fælles for den direkte surring er, at styrken i surringen i princippet er identisk med surringsmaterialets brudstyrke. Med andre ord; godset holdes i position og er ubevægeligt, så længe brudstyrken i surringsmaterialet ikke overskrides. Den nødvendige surring af f.eks. et spring kan beregnes således: Cantell 5

6 Lastsikring Direkte surring Til os uden de store matematiske kundskaber, er der udarbejdet vejledende tabeller, f.eks. Eksemplerne i tabellen er beregnet på baggrund af 4- tons bånd. Symbolet i første kolonne dækker over begrebet friktionskoefficient. Lastsikring Friktion Friktionen mellem køretøjets bund og godset, eller godset og lastbæren (pallen), er en meget afgørende faktor for beregning af antal surringer. Friktionen bør måles, for at fastslå den nøjagtige friktionskoeifficient. Alternativt har EN12195:2010 opstillet en vejledende friktionstabel. Cantell 6

7 Vejledende friktionstabel Kontaktfladernes materialer Friktionskoefficient Savet træ/træpaller mod Bund af plyfa, krydsfiner, træ 0.45 Bund af riflet aluminium 0.40 Bund af stålplade 0.30 Plastpaller mod Bund af plyfa, krydsfiner, træ 0.20 Bund af riflet aluminium 0.15 Bund af stålplade 0.15 BIG BAG Big bag mod træpalle 0.4 Stål og stålplade mod Bund af plyfa, krydsfiner, træ 0.45 Bund af riflet aluminium 0.30 Bund af stålplade 0.20 Ukendt friktion 0,20 Friktionsmåtter 0,60 Lastsikring Friktionssurring Den mest anvendte surringsmetode er friktionssurringen. Formålet med surringen er, at øge friktionen mellem gods og lasteflade ved at spænde godset ned mod lastefladen. Vi benævner også denne surringsmetode overfaldssurring Cantell 7

8 Lastsikring Friktionssurring Der er også udarbejdet vejledende tabeller til beregning af nødvendige antal surringer ved overfaldssurring, f.eks. Eksemplerne i tabellen er beregnet på baggrund af 4- tons bånd. Lastsikring Friktionssurring For at øge friktionen kan der benyttes forskellige hjælpemidler, så som friktionsbrikker eller friktionsmåtter. Cantell 8

9 Lastsikring - Væltesikring Formålet med at lastsikre er dels, at sikre godset mod at glide på ladet, og mod at vælte. De foregående eksempler er alle metoder til at sikre godset mod at glide, de har samtidig en delvis virkning mod at godset vælter. En tommelfingerregel er, at hvis godset ikke er højere end det er langt er der ingen risiko for at vælte fremad. Hvis godset ikke er mere end dobbelt så højt som det er langt eller bredt, er der ingen risiko for at vælte bagud eller i sideretningen. Lastsikring - på paller Det at anbringe gods på paller, svarer til at anbringe gods på et lad uden sider altså uden mulighed for blokering. Det vil sige, at godset skal sikres på pallen på samme måde, og med samme styrker, som vist i det foregående. Cantell 9

10 Lastsikring - på paller Den der anbringer godset på en palle skal altså sikre at godset bliver stående på pallen, på samme måde, som hvis godset stod på et køretøj. Der kan benyttes forskellige metoder, så som foliering, at bånde godset til pallen, lave opklodsning, med lister m.m. Først når godset er korrekt anbragt og sikret på pallen, har læsseren og chaufføren, mulighed for at sikre læsset. En kombinering af de forskellige lastsikringsmetoder vil oftest give den bedste lastsikring. Cantell 10

11 Cantell 11