Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling

Transkript

1 Studieordning for Professionsbachelor i Softwareudvikling September 2012 side 1 af 27

2 Indhold Fællesdel Tilblivelse og rammer Uddannelsens formål Uddannelsens omfang Titulatur Adgang til uddannelsen Uddannelsens overordnede læringsmål Uddannelsens opbygning, kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer Læringsmål for uddannelsens elementer Uddannelsens praktikdel (15 ECTS) Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) Tidsmæssig placering af modulerne Uddannelsens prøver Regler for prøver Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive Merit Henvisning til gældende retsregler Institutionsdel Obligatoriske og valgfrie moduler Øvrige prøver Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet Undervisnings- og arbejdsformer Deltagelsespligt Fremmedsprog Ikrafttrædelse og overgangsordning side 2 af 27

3 Fællesdel 1. Tilblivelse og rammer. Denne fællesdel af studieordningen for overbygningsuddannelsen PBA Softwareudvikling er udarbejdet af udbyderne af uddannelsen i fællesskab og har virkning for alle godkendte udbud af uddannelsen. Studieordningen er udarbejdet indenfor de rammer der fremgår af eksisterende lovgivning. 2. Uddannelsens formål Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i it-virksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger. Endelig skal uddannelsen kvalificere dimittenderne til at kunne fortsætte relevant uddannelse på kandidatniveau. 3. Uddannelsens omfang Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 1½ studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Uddannelsen er således normeret til i alt 90 ECTS. 4. Titulatur Den der har gennemført og bestået uddannelsen har ret til at anvende titlen Professionsbachelor i softwareudvikling (PBA Softwareudvikling). Den engelske titel er Bachelor of Software Development (BSc Software Development) 5. Adgang til uddannelsen Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling er en overbygningsuddannelse til datamatikeruddannelsen, der således giver direkte adgang. 6. Uddannelsens overordnede læringsmål side 3 af 27

4 Viden Målet er at den uddannede viden om den strategiske rolle af test i systemudvikling, globalisering af softwareproduktion, systemarkitektur og forståelse af dens strategiske betydning for virksomhedens forretning, viden om anvendt teori og metode samt udbredte teknologier inden for domænet og sammenhænge mellem anvendt teori, metode og teknologi og kan reflektere over disses egnethed i forskellige situationer. Færdigheder Målet er at den uddannede kan integrere it-systemer og udvikle systemer, som understøtter fremtidig integration, anvende kontrakter som en styrings- og koordineringsmekanisme i udviklingsprocessen, vurdere og vælge databasesystemer, samt designe, redesigne og driftsoptimere databaser, planlægge og styre udviklingsforløb med mange geografisk adskilte projektdeltagere og fastlægge og anvende en relevant grad af formalisme i forbindelse med kommunikation og koordinering internt i udviklingsprojekter. Kompetencer Målet er at den studerende kan håndtere planlægning og gennemførelse af test af større it-systemer, indgå professionelt i samarbejde omkring udvikling af store systemer ved anvendelse af udbredte metoder og teknologier, sætte sig ind i nye teknologier og standarder til håndtering af integration mellem systemer, gennem praksis udvikle egen kompetenceprofil fra primært at være en backendudviklerprofil til at varetage opgaver som systemarkitekt og håndtere fastlæggelse og realisering af en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig arkitektur for store systemer. Disse overordnede mål udmønter sig i en række delmål for viden, færdigheder og kompetencer, som er nærmere beskrevet under uddannelsens enkelte moduler. side 4 af 27

5 7. Uddannelsens opbygning, kerneområder og obligatoriske uddannelseselementer. PBA-uddannelsen er modulopbygget, og består af: Obligatoriske moduler (40 ECTS) Valgmoduler (20 ECTS) Praktik (15 ECTS) Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) Obligatoriske moduler De obligatoriske moduler udspænder til sammen fagområdet og bibringer den studerende de relevante kompetencer. Disse moduler er tæt sammenknyttede, hvorfor de enkelte moduler gives mening gennem den helhed de indgår i den samlede mængde af moduler. Der vil være mulighed for at den studerende tegner sin uddannelse i forskellige retninger afhængig af valg af moduler. Modulerne er som følger: Systemintegration (10 ECTS) Udvikling af store systemer (10 ECTS) Test (10 ECTS) Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Databaser for udviklere (10 ECTS) Det fremgår af institutionsdelen hvilke moduler der udbydes som obligatoriske og hvilket der udbydes som valgmodul. Desuden udbyder institutionen valgmoduler med et omfang på 10 ECTS. 8. Læringsmål for uddannelsens elementer Obligatoriske moduler Test (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med planlægning og gennemførelse af test. Endvidere skal den studerende kunne se testens side 5 af 27

6 strategiske rolle i den samlede udviklingsproces og være ansvarlig for den interne kvalitetskontrol i et projekt. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om væsentlige teststrategier og -modeller samt deres rolle i systemudviklingen test som en integreret del af et udviklingsprojekt forskellige testformer og deres anvendelse Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til at planlægge et testforløb med udgangspunkt i en testmodel anvende såvel blackbox- som whiteboxtestformer kan anvende teknikker til såvel verifikation som validering sikre sporbarheden mellem systemkrav og test på alle niveauer anvende test som en del af kvalitetssikringen i projektarbejdet udarbejde test der kan anvendes til verifikation af kontrakters overholdelse, herunder interne kontrakter mellem delsystemer anvende teknikker og værktøjer til automatisering af forskellige testformer opbygge systemer til styring af test og fejlretningsprocessen i udviklingsprojekter Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til at udvælge og anvende en teststrategi, en testmodel og testteknikker som passer til den anvendte udviklingsmodel planlægge og styre gennemførelsen af såvel intern som ekstern test af et system designe en test med en relevant testdækningsgrad fastlægge principper for systemdesign, som medvirker til at gøre systemet testbart side 6 af 27

7 Systemintegration (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med teknisk integration af systemer. Den studerende skal efter modulet kunne (1) integrere eksisterende systemer, (2) integrere eksisterende systemer i forbindelse med udvikling af nye systemer, samt kunne (3) udvikle nye systemer som understøtter fremtidig integration. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om de forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration standarder og standardiseringsorganisationer teknikker som bruges i forbindelse med datakonvertering og migrering service begrebet og forstå dets sammenhæng med serviceorienteret arkitektur teknologier som kan bruges til at implementere en serviceorienteret arkitektur ligheder og forskelle mellem objektorienteret og serviceorienteret arkitektur værktøjer til integration Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til anvende et objektorienteret system i en serviceorienteret arkitektur designe et system, så det er let at integrere med andre systemer, og så det anvender eksisterende services transformere eller udvide et system således at det kan fungere i en serviceorienteret arkitektur anvende mønstre der understøtter systemintegration udvikle tillægsmoduler til generiske systemer kan integrere generiske og andre systemer Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til vælge mellem forskellige metoder til integration omsætte elementer i en forretningsstrategi til konkrete krav til integration af systemer tilpasse en systemudviklingsudviklingsmetode, så den understøtter systemintegration tilegne sig viden om udviklingen i standarder for integration side 7 af 27

8 Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne anvende kontrakter på forskellige abstraktionsniveauer og med forskellige grader af formalisme i forbindelse med udvikling af store systemer Mål Viden Målet er at den studerende har viden om betydningen af adskillelse af specifikation og implementation sammenhængen mellem kontrakter og verifikation af kontrakters overholdelse praktisk programmering med kontrakter værktøjer, som understøtter kontraktbaseret programmering og design fundamentale matematiske strukturer (mængder, multimængder, funktioner og relationer) matematiske bevisteknikker programudsagn, gyldighed og korrekthed af programmer Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til udarbejde funktionelle specifikationer specificere dele af et system, såvel delsystemer og programmoduler anvende kontrakter på modelniveau realisere dele af et system baseret på kontrakter anvende kontrakter på forskellige abstraktions- og formaliseringsniveauer og håndtere sammenhæng og transformation udarbejde kontrakter udtrykt i prædikatslogik anvende kontrakter til verifikation af programelementer anvende kontrakter som en integreret del af udviklingsprocessen anvende kontrakter ved opdeling, koordinering og samling af større systemer vurdere, hvilken grad af formalisme der er hensigtsmæssig i forskellige sammenhænge Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til anvende kontrakter i tværkulturelle globale udviklingsprojekter deltage i indførelse af brug af kontrakter i udviklingsprojekter, at tilegne sig viden og færdigheder inden for softwareudvikling, som kræver viden om matematiske begreber og strukturer side 8 af 27

9 Udvikling af store systemer (10 ECTS) Formål Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne arbejde med udvikling af store systemer, dvs. den studerende skal efter modulet dels kunne planlægge og styre udviklingsforløb med mange projektdeltagere og dels kunne designe og implementere store systemer, der opdeles i mindre dele og udvikles af selvstændige udviklingsgrupper. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om problemstillinger knyttet til styring af store projekter teknikker til styring af store projekter de roller der indgår i store udviklingsprojekter de udfordringer der knytter sig til distribueret udvikling af systemer på tværs af organisationer eller landegrænser kvalitetssystemer som bliver brugt til at måle og sikre kvalitet de forskellige teknikker som kan bruges i forbindelse med udrulning af store systemer idriftsætte et system i et teknisk distribueret miljø (flytning fra udviklings- til driftsmiljø) Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til formulere krav mellem delsystemer kvalitetssikre implementeringen af kravændringer på tværs af delsystemer gennem dokumentation, herunder sporbarhed anvende mønstre og frameworks i design og implementering af store systemer på arkitekturniveau opdele et software system i mindre dele anvende og udvikle komponenter med henblik på genbrug specificere samarbejdet mellem delene på et abstrakt niveau anvende teknikker til konfigurationsstyring (versionsstyring, dokumentstyring og releasestyring) anvende et professionelt flerbrugerudviklingsmiljø anvende teknikker til intern kvalitetssikring mellem udviklingsgrupperne anvende teknikker til styring af ændringer af krav mellem delsystemer Kompetencer side 9 af 27

10 Målet er at den studerende har kompetence til indgå i og udfylde en specifik rolle tilpasse en udviklingsmetode til udvikling af store systemer deltage i tværkulturelle globale udviklingsprojekter Databaser for udviklere (10 ECTS) Formål: Formålet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne vælge og anvende forskellige databasetyper hensigtsmæssigt i forhold til forskellige anvendelsesdomæner. Den studerende skal endvidere være i stand til at analysere og arbejde med store databaser, herunder redesign og driftsoptimering. Mål Viden Målet er at den studerende har viden om forskellige databasetyper og de bagvedliggende modeller et konkret databasesystems lagerorganisering og forespørgselsafvikling et konkret databasesystems optimeringsmuligheder herunder fordele og ulemper og evt. trade off s databasespecifikke sikkerhedsproblemer og deres løsninger et administrationsværktøj, der bruges til monitorering og optimering af en konkret database de særlige problemstillinger, som mange samtidige transaktioner rejser, herunder i forbindelse med web og distribuerede databaser relationel algebra Færdigheder Målet er, at den studerende har opnået færdigheder til transformere logiske datamodeller til fysiske i forskellige databasetyper gennemføre optimeringen af databaser anvende et konkrete databasesystems sikkerhedssystem anvende dele af administrationsværktøjet til optimering og tuning af eksisterende databaser anvende et konkret databasesystems værktøjer til håndtering af samtidige transaktioner anvende de faciliteter og programmeringsmuligheder, der stilles til rådighed af et moderne DBMS anvende et objektrelationelt mapningsværktøj anvende relationel algebra til at forstå optimeringsmuligheder side 10 af 27

11 Kompetencer Målet er at den studerende har kompetence til analysere anvendelsesdomænet med henblik på valg af databasetype 9. Uddannelsens praktikdel (15 ECTS) Praktikforløb Praktikforløbet gennemføres i en eller flere virksomheder, hvor den studerende skal deltage i og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Praktikforløbet kan tilrettelægges fleksibelt og differentieret og skal kunne danne grundlaget for den studerendes bachelorprojekt. Formålet med virksomhedspraktikken er at give den studerende mulighed for at afprøve de første to semestres læringsudbytte i praksis ved at agere på joblignende vilkår i en for professionen relevant virksomhed og jobfunktion. Læringsmål for praktik. At få indsigt i de krav og forventninger virksomhederne har til software udvikleres viden, færdigheder og holdninger til arbejdet At opleve en dagligdag og arbejdsopgaver gennem en længere periode indenfor professionen. Arbejde med udviklingsopgaver i praksis i overensstemmelse med egne læringsmål At få afprøvet den viden og de færdigheder i praksis, der er opnået på PBA uddannelsen. At få erfaring med andre arbejdsmetoder og arbejdsredskaber til løsning af konkrete arbejdsopgaver Herudover evt.: At få ideer til et bachelorprojekt og et muligt grundlag for bachelorprojektet 10. Afsluttende bachelorprojekt (15 ECTS) I bachelorprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it området. Bachelorprojektet skal omfatter centrale emner i uddannelsen. side 11 af 27

12 Forudsætninger Den studerende skal have bestået alle tidligere prøver for at kunne indstilles til afsluttende bachelorprojekt. Indhold Problemformuleringen til afsluttende bachelorprojekt udarbejdes af den studerende i samarbejde med en virksomhed. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Ved løsningen af den opstillede problemstilling er det vigtigt, at den studerende kan anvende centrale teorier og metoder. Uddannelsesinstitutionen udarbejder nærmere retningslinjer med de formelle krav til projektet. 11. Tidsmæssig placering af modulerne Da der ikke findes en faglig progression mellem uddannelsens moduler er der heller ikke defineret en tidsmæssig placering af disse. 12. Uddannelsens prøver Prøve i de enkelte moduler For at dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål der er fastsat for hvert modul uddannelsen er sammensat af, afholdes én prøve efter afslutning af hvert modul. På første studieår har den studerende seks moduler. Mindst 3 af modulerne skal udprøves eksternt. Institutionen meddeler hvilke moduler, der skal prøves eksternt. De øvrige moduler prøves internt. Prøvegrundlag og form for de interne prøver fremgår af institutionsdelen. For at gå til prøve i afsluttende eksamensprojekt skal alle øvrige prøver været bestået. Deltagelses- herunder mødepligten kan være et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Deltagelsespligt hhv. mødepligt fremgår af studieordningen for den enkelte prøve. Ligesom det vil fremgå, om det er forudsætningskrav til prøven. side 12 af 27

13 For den enkelte eksterne prøve gælder: Prøvegrundlaget: Form: Omfang: Bedømmelse: Det konkrete modul Mundtlig individuel prøve 30 minutters eksamination inkl. votering. Den enkelte institution fastlægger de nærmere omstændigheder omkring prøvens afholdelse, herunder om der skal trækkes spørgsmål, være forberedelse m.v. 7-trins-skalaen. Praktikprøve Intern individuel prøve. Prøvegrundlag: Fremgår af institutionsdelen af studieordningen. Prøveform: Bestået/ikke bestået. Afsluttende bachelorprojekt prøve Emnet for det afsluttende bachelorprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering. Prøven i det afsluttende bachelorprojekt er ekstern, og består i en vurdering af projektets dokumenterede leverancer og et mundtligt forsvar af dette. Såfremt det afsluttende bachelorprojekt ikke bestås, kan der til reeksamen afleveres et supplement til den oprindelige projektrapport. Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at læringsmål og uddannelsens afgangsniveau er opnået. Bachelorprojektet kan løses i grupper af normalt op til 3 studerende. Institutionen træffer nærmere bestemmelse herom i samråd med den enkelte studerende. side 13 af 27

14 Bachelorprojektets dokumenterende leverancer afleveres i form af en rapport samt evt. et produkt til institutionen i 3 eksemplarer. Rapporten ekskl. bilag må have et omfang på max. 40 normal sider samt 20 sider pr. studerende. Produktet kan f.eks. være et program. Rapporten bedømmes individuelt, hvilket betyder at det tydelig skal fremgå af rapporten hvem der er ansvarlig for de enkelte dele. Ved den individuelle mundtlige del af prøven er det hele rapporten der tages afsæt i. Den udarbejdede bachelorprojekt eksamineres ved et individuelt, mundtligt forsvar af en varighed på 30 minutter. Eksamenen indledes med at de(n) studerende laver en fælles præsentation af projektet af en varighed på ca. max 10 minutter pr. studerende. Dernæst gennemføres en eksaminationsdialog med hver studerende i ca minutter. Der gives én samlet individuel karakter for bedømmelsen af rapporten og den mundtlige del af prøven. 13. Regler for prøver Afmelding til prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. side 14 af 27

15 Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold. Hjælpemidler Eventuelle regler for hjælpemidler, vil fremgå af beskrivelsen af den enkelte prøve. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk/engelsk. Studerende med andet modersmål end dansk/engelsk kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet eller afgangsprojekt, samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, søge om tilladelse til at anvende PC ved skriftlige (sted)prøver. Ansøgningen skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra fx tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. [Hvis eksamenssproget er dansk:] Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver. side 15 af 27

16 [Hvis eksamenssproget er engelsk:] Studerende med et andet modersmål end engelsk kan søge om at medbringe ordbøger. Ansøgning om tilladelse til at medbringe andre hjælpemidler skal indgives til uddannelsen senest 4 uger før prøvens afvikling. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3. Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og En eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. side 16 af 27

17 Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til uddannelsen. Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. side 17 af 27

18 Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens 50. Stave og formuleringsevne Stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, afgangsprojekt samt de prøver, hvor det af denne studieordning fremgår, at de nævnte evner indgår i bedømmelsen. Bedømmelsen er udtryk for en helhedsvurdering af det faglige indhold samt stave- og formuleringsevnen. Studerende, der kan dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til uddannelsen og stiles til lederen for uddannelse senest 4 uger før prøvens afvikling. side 18 af 27

19 Klager over prøver og anke af afgørelser Klager over prøver Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt. Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen side 19 af 27

20 Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. side 20 af 27

21 Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. Klage over retlige forhold Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse eller omprøve eller ankenævnets afgørelse kan indbringes for University College Nordjylland inden for en frist af 2 uger fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen (fx inhabilitet, høring, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt mv.) kan indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. side 21 af 27

22 Dispensation Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 14. Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive. Indskrivningen kan bringes til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Studieaktivitet er defineres således, at den studerende inden for de sidste 12 kalendermåneder 1. har deltaget i mindst 2 forskellige prøver 2. har bestået mindst 1 prøve 3. har opfyldt sin pligt til at deltage i enhver form for aktivitet, som indgår som en del af uddannelsen, herunder i gruppearbejder, fællesprojekter, fjernundervisning, mv. som det fremgår af studieordningen 4. har afleveret, som det fremgår af studieordningen, de opgaver, rapporter, (lærings)portfolier mv., som er forudsætningskrav for deltagelse i prøverne med et redeligt indhold, herunder ikke har afleveret materiale, som andre har ophavsret til 5. er mødt til aktiviteter med mødepligt, som det fremgår af studieordningen Ikke opfyldelse ét eller flere kriterier i definitionen af studieaktivitet kan begrunde ophør af indskrivning. Perioder, hvor den studerende ikke har været studieaktiv på grund af orlov, barsel, adoption, dokumenteret sygdom eller værnepligt, medtælles ikke. Den studerende skal på forlangende fremskaffe dokumentation for disse forhold. Uddannelsen kan dispensere fra disse bestemmelser, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Dispensationsansøgningen sendes til lederen af uddannelsen. Forinden indskrivning bringes til ophør, adviseres den enkelte studerende skriftligt herom. Den studerende gøres i den forbindelse opmærksom på reglerne ovenfor. I brevet til den studerende skal det fremgå, at vedkommende har 14 dage til at indsende dokumentation for, at perioder med manglende studieaktivitet ved uddannelsen ikke skal medtælle samt en frist for ansøgning om dispensation. Hvis den studerende ikke har reageret indenfor den fastsatte frist, udskrives vedkommende. Hvis den studerende anmoder om, at indskrivningen ikke bringes til ophør, har anmodningen opsættende virkning, indtil sagen er afgjort af lederen af uddannelsen. Den studerende kan klage til lederen over lederen af uddannelsen over den trufne afgørelse senest 2 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Klagen har opsættende virkning. Hvis lederen fastholder afgørelsen, kan den studerende klage til Ministeriet for inden for 2 uger efter modtagelse af afgørelsen for så vidt angår retlige spørgsmål. Regler om de prøver, som den studerende i henhold til eksamensbekendtgørelsen skal have deltaget i inden udgangen af 2. semester og bestået inden udgangen af 4. semester, og hvor der i bekendtgørelsen for denne uddannelse er fastsat tidsfrister for gennemførelse af uddannelsen, gælder uafhængigt af reglerne ovenfor. side 22 af 27

23 15. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at der gives merit for gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Ved godkendelse anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. 16. Henvisning til gældende retsregler Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. 636 af 29. juni 2009 om uddannelsen til professionsbachelor i Softwareudvikling. Bekendtgørelse nr. 975 af 19. oktober 2009 om uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling. Bekendtgørelse nr af 01/10/2010 om kvalitetssikring af erhvervsrettet videregående uddannelse. Bekendtgørelse nr. 214 af 21/02/2012 om adgang erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse nr. nr. 714 af 27/06/2012 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007 om karakterskala og anden bedømmelse Bekendtgørelse nr. 952 af 02/10/2009 af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. side 23 af 27

24 Institutionsdel 11. Obligatoriske og valgfrie moduler. Følgende moduler udbydes som obligatoriske Systemintegration (10 ECTS) Udvikling af store systemer (10 ECTS) Test (10 ECTS) Kontraktbaseret udvikling (10 ECTS) Følgende moduler udbydes som valgmodul Databaser for udviklere (10 ECTS) Specialiseringsmodul (10 ECTS) Specialiseringsmodul (10 ECTS) Formål: Specialemodulet har til formål at give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse fagligt og at udvikle den studerendes læringskompetence og formidlingsfærdighed. Specialemodulet består af tre elementer: To seminarer, som introducerer henholdsvis grundlæggende videnskabsteori ( Philosophy of Science ) og skriftlig faglig formidling ( Academic Writing ). Et antal (normalt tre) faglige seminarer, som introducerer IT-faglige emner, som ikke er dækket af uddannelsens andre moduler. Et individuelt forløb, hvor den studerende under vejledning fordyber sig i et selvvalgt emne. Det selvvalgte emne skal være relevant i forhold til softwareudvikling og behandlingen skal nå ud over det, som behandles af uddannelsens øvrige moduler. Seminarerne udgør ca. en tredjedel af modulet og det individuelle forløb ca. to tredjedele. Dokumentation: Det individuelle forløb dokumenteres i form af en faglig artikel om det valgte emne. Artiklen skal have et omfang på max Retningslinjer for praktik side 24 af 27

25 I virksomhedspraktikken har den studerende en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Med udgangspunkt i læringsmål for praktikken, fastlægger den studerende og vejledere/kontaktperson i fællesskab mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Virksomhedspraktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede datamatiker må forventes at møde i sit første job. 13. Øvrige prøver For interne prøve med undtagelse af Specialiseringsmodulet, gælder samme beskrivelse som for de eksterne prøver, se fællesdel. Institutionen meddeler senest 14 dage før første prøve, hvilke prøver der er eksterne. Prøve i specialiseringsmodul (intern) Prøvegrundlaget: Form: afleverede dokumentation. Omfang: Bedømmelse: Skriftlig dokumentation Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i den 20 minutters eksamination Bestået/ikke bestået. Praktikprøve (intern) Form: Prøvegrundlag: udtalelse fra virksomheden. Bedømmelse: Skriftlig individuel Rapport fra praktikportal (elektronisk), herunder Bestået/ikke bestået side 25 af 27

26 14. Dele af uddannelsen, der kan gennemføres i udlandet. Praktikforløbet, specialiseringsforløbet samt afsluttende projektet kan gennemføres i udlandet. En betingelse er dog at uddannelsesinstitutionen har godkendt virksomheden/uddannelsesinstitutionen og indhold. Andre uddannelseselementer kan efter aftale også gennemføres på udenlandske institutioner. 15. Undervisnings- og arbejdsformer På IT-uddannelserne anvendes en bred vifte af undervisningsformer, som til sammen skal understøtte ovenstående og fremme opnåelsen af de læringsmål, som er beskrevet i denne studieordning. Undervisningsformerne er baseret på UCN, Teknologis fælles læringstilgang. Læringstilgangen er baseret på PULS tænkningen om Det Hele Menneske, hvor læringsudbyttet beskrives i tre dimensioner, nemlig: Hoved: Viden, refleksion og evne til at få idéer. Hjerte: Personlig indsigt og udvikling, relationer og samarbejde. Ben: Handlekraft og ansvarlighed. De gennemgående undervisningsformer er dialogbaseret holdundervisning, løsning af opgave og projektarbejde i grupper. Men arbejde i studiegrupper, selvstudie, individuelle opgaver og projekter, fremlæggelser i grupper og for hele holdet, tværfaglige temaforløb og meget andet anvendes også i høj grad. Fælles for alle disse aktiviteter er, at der altid opstilles (eller hjælpes med at opstille) klare mål for læringsaktiviteterne. Endvidere tilbydes forskellige aktiviteter som kan medvirke til at fremme den enkeltes læring: ekstra programmering, lektieværksted og individuel vejledning og coaching. I undervisningen er der fokus på softwareudviklingens arbejdsprocesser for herigennem at understøtte udviklingen af professionens færdigheder og kompetencer. 17. Deltagelsespligt For at studiets undervisningsformer kan fungere, er der deltagelsespligt, herunder aflevering/fremlæggelse af opgaver/projekter. Deltagelsespligten kan også indgå som betingelse for deltagelse i uddannelsens prøver. Desuden kan der være mødepligt til visse studieelementer. Deltagelsespligt og eventuel mødepligt fremgår af semesterplaner. side 26 af 27

27 Institutionen vil i visse tilfælde registrere graden af deltagelse. Formålet er bl.a. at kunne gribe ind med hjælp og vejledning så tidligt som muligt, hvis en studerende ikke overholder sin deltagelsespligt. Formkrav Der henvises til formkrav i beskrivelse af prøver i studieordningen samt generel beskrivelse af rapportstruktur for området ( Vejledning i rapportskrivning ). 18. Fremmedsprog. Hovedparten af uddannelsens undervisningsmateriale er på engelsk og dele af undervisningen kan foregå på engelsk. Der kræves ikke yderlige kendskab til fremmedsprog, udover hvad adgangsbekendtgørelsen angiver. 19. Ikrafttrædelse og overgangsordning. Denne studieordning træder i kraft den og har virkning for studerende som påbegynder uddannelsen den Studerende som påbegyndte uddannelsen inden , (meritoverføres til denne studieordning). Studerende, som er påbegyndt prøver før efter den forrige studieordning, kan dog færdiggøre prøverne efter denne. Hidtil gældende studieordning ( PBA SW studieordning TB ) ophæves side 27 af 27