Videovejledning til Lære og Pagter og Kirkens historie

Transkript

1 Videovejledning til Lære og Pagter og Kirkens historie

2 Videovejledning til Lære og Pagter og Kirkens historie Udarbejdet af Kirkens Uddannelsessystem Udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Salt Lake City, Utah

3 Send kommentarer og rettelser, heriblandt trykfejl, til CES Editing, 50 E North Temple Street, Floor 8, Salt Lake City, Utah, USA. <[email protected]> 1998, 2001 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes Printed in Germany Engelsk original godkendt: 7/05 Godkendt til oversættelse: 7/05 Oversættelse af Doctrine and Covenants and Church History Video Guide Danish

4 Indhold VIDEO LEKTION SKRIFTSTEDSBLOK TITEL SIDE Indledning v 1 Lære og Pagter Frelsesplanen Joseph Smith-Historie Det store frafald Lære og Pagter Oversigt over Kirkens historie Lære og Pagter 1 Søg Herren Lære og Pagter 3; 10 Guds værk Lære og Pagter 6; 8-9»Dette er åbenbarelsens ånd« Lære og Pagter 45:16-39»Vær ikke foruroligede« Lære og Pagter 45:56-57»De, der er kloge« Lære og Pagter 59:9-20»På min hellige dag« Lære og Pagter 64:2-13 Tilgiv alle mennesker Lære og Pagter 64:34»Hjertet og et villigt sind« Lære og Pagter 82:19»Alene med Guds ære for øje« Lære og Pagter 88:1-50 Lys og sandhed, del Lære og Pagter 93 Lys og sandhed, del Lære og Pagter Zions hær Lære og Pagter 109»Begavet med kraft« Lære og Pagter 112»Hvis de ikke forhærder deres hjerte« Lære og Pagter 121»Himlens kræfter« Lære og Pagter 135 Joseph Smith Genoprettelsens profet Lære og Pagter 136»Prøves i alt« Familieproklamationen Familiens betydning, del Familieproklamationen Familiens betydning, del »Familien: En proklamation til verden« iii

5

6 Indledning Videomaterialet til Lære og Pagter og Kirkens historie består af en dvd eller to videobånd og en vejledning. De er blevet udarbejdet af Kirkens Uddannelsessystem til brug i forbindelse med seminarkurset i Lære og Pagter/Kirkens historie. Dvd en eller de to videobånd indeholder præsentationer, der er beregnet til at hjælpe dig med at undervise i Lære og Pagter og Kirkens historie. Denne vejledning indeholder forslag til effektiv brug af præsentationerne. SPØRGSMÅL, SOM MAN KAN STILLE HVILKET FORHOLD ER DER MELLEM DENNE VEJ- LEDNING OG LÆRERHÆFTET? Da videopræsentationer ajourføres oftere end det trykte materiale, pakkes videovejledningen særskilt fra lærervejledningen. Undervisningsforslagene i videovejledningen kan benyttes i stedet for eller som tilføjelse til forslagene i lærervejledningen. Læs både videovejledningen og lærerhæftet omhyggeligt for at sikre dig, at du dækker hele skriftstedsblokken. Lærerhæftet indeholder påmindelser om, hvornår en videopræsentation er til rådighed for en given skriftstedsblok. Når du forbereder dig, finder du måske yderligere måder at benytte videopræsentationerne på. Føl dig fri til at medtage dine egne undervisningsforslag, men bibehold sammenhæng og flow af de principper, der undervises i. HVORDAN FORBEREDER JEG MIG PÅ AT BRUGE DISSE MATERIALER? Det er vigtigt, at du søger Herrens Ånd ved bøn, studium af skrifterne og meditation. At undervise i skriften med succes begynder med, at du selv gør dig bekendt med skriftstedsblokken og med de ressourcer, som findes på tryk og på video. Udvælg og organiser derefter under Åndens vejledning passende undervisningsaktiviteter, som vil imødekomme dine elevers behov. Videopræsentationerne indeholder materialer og undervisningsmetoder, som kræver forudgående forberedelse. Gennemlæs alle forslagene i videovejledningen, og foretag de nødvendige forberedelser, før du viser videoen. Gennemgå videopræsentionen mere end én gang, hvis det er muligt. Videovejledningen foreslår, hvad man kan gøre inden, under og efter visningen af videoafsnittet. Husk, at hver videopræsentation kun udgør en del af undervisningsaktiviteterne, som er udvalgt til brug ved undervisningen af en skriftstedsblok. Vær meget opmærksom på, hvordan og hvornår man skal bruge videoafsnittet i dagens lektion. Effektiviteten af videoen afhænger i sidste instans af, hvordan du bruger den. En videopræsentation giver måske ikke mening for eleverne, eller dens virkning formindskes, hvis du ikke benytter den efter hensigten. v

7

8 1 Lære og Pagter FRELSESPLANEN FORMÅL At lære eleverne hvordan en viden og et vidnesbyrd om frelsesplanen kan hjælpe dem til at forstå formålet med livet og beskytte dem mod bedrag. FØR VIDEOEN INDLEDNING Denne lektion er beregnet til at give eleverne et overblik over frelsesplanen og hjælpe dem til at bruge denne viden til at besvare spørgsmål og løse problemer. Sørg for at afsætte tilstrækkelig tid til de tilhørende aktiviteter. Disse er beregnet til at hjælpe eleverne til at anvende frelsesplanens sandheder i forbindelse med det virkelige livs spørgsmål og problemer. Det kan være nødvendigt at vejlede dem gennem aktiviteterne. Du kan eventuelt selv prøve aktiviteterne, før du prøver dem sammen med eleverne. Bemærk: Du vil sandsynligvis bruge flere dage på materialet i denne lektion. Det er vigtigt under aktiviteterne at få eleverne til at fokusere på frelsesplanen. Sørg for at give et overblik over frelsesplanen som en del af denne lektion. Mens du forbereder dig, kan du bruge den oversigt over frelsesplanen, som findes nedenfor. ILLUSTRATION Tag et billede af en let genkendelig aktivitet, så som nogle børn, der spiller fodbold, eller en mand, der vasker bil, med til klassen. Dæk billedet til med et stykke karton eller et stykke pap med et»vindue«i, så man kun kan se en lille del af billedet nedenunder. Bed eleverne om at fortælle, hvad der sker på billedet. Påpeg, at de med deres begrænsede oplysninger, kan de kun gætte. Spørg eleverne om, hvad der skal til, for at de kan se, hvad billedet forestiller. (De skal se noget mere af det; de skal se helheden). BRUG AF VIDEOEN Frelsesplanen 10:58 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at lægge mærke til det problem eller spørgsmål, som fremstilles i hver af de tre historier, de nu skal se. VIS DEL 1 Del 1 (1:38) viser tre korte scener, der fremstiller problemer eller spørgsmål fra det virkelige liv, som frelsesplanen kan være med til at løse eller besvare. SAMTALE Hvilke problemer eller spørgsmål så I skildret på videofilmen? Hvad kunne hjælpe menneskene i videofilmen med at besvare de spørgsmål, de blev stillet? Hvad lærer vi af oplevelsen med fotografen, som kunne hjælpe dem? (De har brug for flere oplysninger; de er nødt til at betragte helheden). SAMTALE OM SKRIFTEN Få eleverne til at læse første del af Alma 12:32:»... derfor gav Gud dem befalinger, efter at have kundgjort forløsningsplanen for dem...«hvorfor tror I, at vor himmelske Fader underviste dem i forløsningsplanen, før han gav dem befalinger? Hvordan kan det at kende forløsningsplanen hjælpe os til at holde befalingerne? VIS DEL 2 Del 2 (4:35) er en analogi, der sammenligner frelsesplanen med et skuespil i tre akter. SAMTALE Spørgsmål som disse kan være til hjælp, når I taler om videofilmen: Hvordan ligner vores tid her på jorden skuespillerens situation? (Vi husker intet om det førjordiske liv og har ingen erfaring med livet efter døden, så til tider kan det være svært at finde mening i det jordiske livs begivenheder). Hvordan kan den åbenbarede viden om første akt (livet før vores jordiske fødsel) hjælpe os i anden akt (jordelivet)? (Hvis vi forstår formålet med livet, kan vi træffe beslutninger, som vil hjælpe os til at opfylde dette formål). Hvordan kan en viden om tredje akt (livet efter døden) hjælpe i anden akt (jordelivet)? (Den lærer os, at dette livs prøvelser og tragedier kun er midlertidige. Den minder os om, at døden ikke er afslutningen. Den hjælper os til at forstå, at formålene med nogle af begivenhederne ikke vil gå op for os førend i det næste liv. At kende de løfter, som Herren har givet de trofaste, kan være med til at motivere os til at efterleve evangeliet). Hvilke problemer kan opstå, hvis vi ikke ved, hvem der er det virkelige livs slyngler eller helte? (Så kan vi blive bedraget). Hvad brugte skuespilleren for at få den viden, han havde brug for? (Manuskriptet). Hvad er det virkelige livs manuskript? (Skrifterne). Hvor kan vi ellers lære om planen foruden i skrifterne? (Vore dages profeter, forældre, inspirerede ledere og lærere, personlig åbenbaring). 1

9 1 Lære og Pagter FRELSESPLANEN OVERSIGT OVER FRELSESPLANEN Brug følgende hovedtræk og skriftstedshenvisninger eller andre hjælpekilder til at give en oversigt over frelsesplanen. Bemærk: Du bør bruge lige så megen tid på denne del af lektionen, som du bruger på videofilmen og aktiviteterne tilsammen. FØRSTE AKT Livet før vores jordiske fødsel Vor himmelske Fader Hvad: Joh 10:30; 5:30; 2 Mos 34:6; 5 Mos 4:31; Sl 90:2; Es 55:8-9; ApG 10:34-35; Hebr 6:18; 1 Joh 4:8; 1 Ne 9:6; 2 Ne 9:20; L&P 1:31; 3:1-3; 130:22. Åndelig skabelse Hvad: L&P 29:31-32; 93:23; Moses 3:5; 6:51;»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s Hvorfor: Moses 1:39. Rådet i himlen og handlefrihed Hvad: L&P 29:36; 93:29-31; Moses 4:1-4; Abr 3:22-27; Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. Joseph Fielding Smith, 1954, s Hvorfor: Moses 1:39; Profeten Joseph Smiths lærdomme, s Krig i himlen Hvem: L&P 76: Hvad: Åb 12:7-9; L&P 76:28-29; Abr 3:27-28; Guide til skrifterne,»krigen i himlen«, s Hvorfor: Moses 4:3-4; 2 Ne 2:14-16; L&P 29: Fysisk skabelse Hvem: Joh 1:1-3, 10; Moses 1:33; Abr 4:1. Hvad: Moses 2-3. Hvorfor: Abr 3: Adams og Evas fald Hvad: 1 Kor 15:21-22; 2 Ne 2:19; Alma 42:7; Moses 2:28; 3:16-17; 4:5-12; L&P 29:41; Guide til skrifterne,»fald, Adams og Evas«, s. 43. Hvorfor: 2 Ne 2:17-19, 22-23; Moses 5:11. ANDEN AKT Det jordiske liv En prøvestand Hvad: Alma 12:22-24; 24: Hvorfor: 2 Ne 2:21; Alma 12:26; 42:1-6, Vores fald Hvad: Rom 3:23; 1 Ne 10:6; Mosi 3:19; 16:5; Alma 42:6, 9; L&P 20:20. Jesu Kristi forsoning Hvad: L&P 19:16-19; TA 1:3. Hvorfor: Es 53:6; 2 Ne 2; 9; Mosi 16:6-7; Alma 7:11-13; 12:32-34; 34:9-17; 42; Guide til skrifterne,»forsoning«, s. 52. Evangeliets pagt Principper og ordinancer Hvad: 2 Ne 31:10-13, 17-20; 3 Ne 27:13-22; TA 1:3-5. Hvorfor: Hebr 13:20-21; Alma 12:28-34; L&P 66:2. Jesu Kristi Kirke Hvad: L&P 1:30; 20; 115:4; TA 1:6; Guide til skrifterne,»jesu Kristi Kirke«, s. 90. Hvorfor: Rom 10:13-15; Ef 4:11-15; Moro 6:4-9; TA 1:5. TREDJE AKT Livet efter den fysiske død Åndeverdenen Hvad: Alma 40: Hvorfor: L&P 138:29-37, Opstandelse Hvad: 2 Ne 9:10-15, 20-22; L&P 130:18. Hvorfor: 1 Kor 15:21-22; 2 Ne 9:6; Guide til skrifterne,»opstandelse«, s Dom Hvem: Joh 5:22; Alma 11:44; Morm 3:20. Hvad: 2 Ne 9:15-16, 20-22; Guide til skrifterne,»dom, den endelige«, s. 24. Hvorfor: Matt 16:27; 1 Ne 10:21; 2 Ne 9:46; L&P 101:78 2

10 1 Lære og Pagter FRELSESPLANEN OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til måder, hvorpå personerne i videofilmen bruger deres viden om frelsesplanen, når de takler problemer og spørgsmål. VIS DEL 3 I Del 3 (4:45) fortsætter to af historierne fra del 1. Scenen fra kirkegården fra del 1 vises også igen. De første to historier er beregnet til at illustrere, hvordan man kan bruge sin viden om frelsesplanen til at takle problemer og spørgsmål. I den sidste del stilles et spørgsmål, men der vises ikke, hvordan man kan takle det. Brug dette som en mulighed til sammen med dine elever at øve, hvordan man anvender sin viden om frelsesplanen, når man skal løse et vanskeligt spørgsmål. EFTER VIDEOEN SAMTALE Tegn tre kolonner på tavlen. Få eleverne til at finde frem til problemet eller spørgsmålet fra det første eksempel i videofilmen. (Pigen har ikke lyst til at indlede et fast forhold med en, som ikke kan blive viet til hende i templet). Skriv elevernes svar på tavlen som overskrift på den første kolonne. (Afhængig af hvordan eleverne svarer, kan du skrive Dating-standarder). Gør det samme for de to andre eksempler, og skriv overskriften på de to andre spalter. (Igen afhængig af dine elevers svar kan disse være Abort og Død). Tag én overskrift ad gangen, og spørg, hvilke evangeliske sandheder personerne i filmen kom i tanke om kunne hjælpe dem med deres spørgsmål. Skriv dine elevers svar i de relevante kolonner. Bemærk: Undgå langvarige samtaler om de specifikke lærdomme, der drøftes i videofilmen. Formålet med denne del er at illustrere, hvordan man anvender sandhederne i frelsesplanen i situationer i det virkelige liv. Når du når til tredje kolonne, tag da tid til at drøfte problemet i klassen. Hjælp eleverne med at tænke tilbage på de evangeliske lærdomme om liv og død. Når de laver en liste over evangeliske sandheder, der bidrager til dette spørgsmål, vær da sikker på, at de nævner forslag som fx vor himmelske Faders fuldkomne kærlighed og kundskab, formålene med dette jordiske liv og realiteten af livet efter døden. Skriv disse forslag sammen med elevernes andre svar i den tredje kolonne. Lad disse oplysninger stå på tavlen for at hjælpe eleverne, mens de laver gruppeaktiviteten. GRUPPEAKTIVITET Del klassen op i grupper på tre eller fire elever. Giv hver gruppe et af følgende problemer eller spørgsmål eller lav dine egne eksempler. Bed grupperne om at finde så mange sandheder fra frelsesplanen, som de kan, som har med deres problem at gøre. Motivér dem til at bruge skrifterne, heriblandt fodnoter, alfabetisk emneliste og Guide til skrifterne. Lad herefter grupperne fortælle de andre, hvad de har lært. Hvorfor udsættes gode mennesker, som efterlever evangeliet, også for modgang og prøvelser i deres tilværelse? Jeg føler mig presset af mine venner til at overtræde visdomsordet. Hvordan ville det hindre os i at følge Guds plan, hvis vi lod os tiltrække af personer af samme køn? Når vi kender Guds plan, hvorfor ville det så være tåbeligt at have et seksuelt forhold til nogen uden for ægteskabspagten? Denne opdeling i grupper kan bruges til at få et overblik over andre evangeliske principper. Få grupperne til at gennemgå følgende spørgsmål ved at bruge den samme fremgangsmåde med at anvende frelsesplanens sandheder: Hvorfor er det vigtigt at bede? Hvorfor er det en befaling at studere skrifterne? Hvordan hører frelsesplanen og tiendeloven sammen? SAMMENFATNING Herren har åbenbaret frelsesplanen til os i skrifterne og gennem sine profeter. Den udgør manuskriptet til livets store drama. En viden om planen kan beskytte os mod fejltagelser og bedrag og lede os ad den sti, der fører til ophøjelse. Læs følgende citat af præsident Boyd K. Packer:»Livet på jorden, fra fødsel til død, sker i overensstemmelse med den evige lov og følger en plan, som er beskrevet i åbenbaringerne som den store plan for lykke. Den ene tanke, den ene sandhed, som jeg gerne vil indprente i jeres sind: Der findes tre dele i planen. I befinder jer i den anden eller midterste del, hvor I vil blive prøvet gennem fristelse, prøvelser og måske endda ved tragedie. Hvis I forstår det, vil I blive bedre i stand til at forstå livet og modstå tvivlens, fortvivlelsens og nedtrykthedens sygdom«(the Play and the Plan, CESforedrag, 7. maj 1995, s. 1-2). Bed klassen om at fortælle om deres tanker om, hvordan en viden om frelsesplanen kan hjælpe os til at»modstå tvivlens, fortvivlelsen og nedtrykthedens sygdom«. Bær dit vidnesbyrd om, hvordan din viden om frelsesplanen har styrket og hjulpet dig i dit eget liv. 3

11 2 Joseph Smith Historie DET STORE FRAFALD FORMÅL At lære eleverne, at tabet af profeter og apostle, præstedømmets myndighed, sande lærdomme og frelsende ordinancer førte til det store frafald. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Denne lektion handler om det altomfattende frafald, der fulgte efter Jesu Kristi jordiske tjeneste. Den omtaler årsagerne til og resultaterne af denne tragiske tilstand. Videofilmen dramatiserer nogle personlige oplevelser, som Wilford Woodruff havde. Den er ikke beregnet til at undervise i genoprettelsens begivenheder eller om Wilford Woodruffs omvendelse, men den er beregnet til at belyse kristendommens og verdens tilstand på profetens Joseph Smiths tid. Ældste James E. Talmages bog Det store frafald fra 1953, især kapitlerne 1, 8-9, kan være nyttige, når du forbereder denne lektion. ILLUSTRATION Tegn et billede på tavlen af en bygning eller et byggeprojekt eller brug børneklodser til at bygge en model af en bygning. Hvad er den vigtigste bygningsdel? (Fundamentet). Hvad sker der, hvis fundamentet svækkes eller fjernes? (Bygningen falder sammen og kan ikke længere bruges). På hvilken måde gælder dette også for andre ting end bygninger? (Organisationer, som fx kirker, klubber og regeringer understøttes af grundlæggende regler, skikke og trossætninger). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Læs Efeserbrevet 2:19-20 sammen med eleverne. Hvad var ifølge Paulus Kristi kirke og riges grundvold? Hvad ville der ske, hvis grundvolden blev fjernet? Hvorfor? Få eleverne til at slå op på Joseph Smith Historie, og gør dem bekendt med kristendommens tilstand næsten 1800 år efter Kristi korsfæstelse. Vers 5-6: Hvilket bevis finder vi i disse vers på, at der havde fundet et frafald sted? (Der fandtes mange kirker med forskellige trossætninger, der alle påstod, at de var Kristi kirke). Vers 18-19: Da Joseph Smith spurgte, hvilken kirke der var sand, hvad fortalte Herren ham da? (Kirkerne var alle usande, hans lærdomme var blevet forandret og Joseph skulle ikke slutte sig til nogen af dem. Bemærk: Vær sikker på, at dine elever forstår, at skønt præstedømmets myndighed og mange enkle og dyrebare sandheder var gået tabt, så underviste de kirker, der fandtes dengang, i mange sandheder og havde mange ydmyge Kristi disciple blandt deres medlemmer). Det, at sandheden og myndigheden gik tabt nogen tid efter Kristi jordiske tjeneste kaldes det store frafald. Dette varede, indtil evangeliet blev gengivet ved hjælp af profeten Joseph Smith. DEFINITION At falde fra betyder at forkaste eller falde fra ens tro. I dette tilfælde er det at forkaste sandheden, sådan som Jesus Kristus og hans apostle underviste i den. BRUG AF VIDEOFILMEN Det store frafald 16:28 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at lægge mærke til fire principper eller lærdomme, som gik tabt i Kristi kirke, og som førte til frafaldet. VIS VIDEOFILMEN I videofilmen skildres den sande beretning om Wilford Woodruffs erkendelse som ung af, at Jesu Kristi kirke måtte have (1) apostle, profeter og den samme organisation som Kirken på Kristi tid; (2) de rette lærdomme; (3) frelsende ordinancer og (4) præstedømmemyndighed. Videofilmen skildrer Wilford Woodruff, mens han søger og finder Jesu Kristi sande kirke. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Bed eleverne om at nævne de fire bestanddele, som gik tabt fra Kristi kirke, og som Wilford Woodruff skrev ned. Hjælp dem med at lave en liste over sandheder, der var gået tabt, mens de tænker over videofilmen, skriftstedsaktiviteten og deres personlige iagttagelser og erfaringer. Sådanne eksempler omfatter dåbsmåden, nadveren, præstedømmet, profeter og apostle, halvfjerdserne, tilgivelse, at være kaldet som Aron blev ved håndspålæggelse, Helligåndens gaver og arbejde for afdøde. Mange af disse behandles indgående af ældste Talmage i Det store frafald. Bemærk, at skønt verdens kirker har mange sandheder og mange ydmyge Kristi disciple blandt deres medlemmer, mangler de myndigheden og mange af de tydelige og vigtige sandheder, som fandtes i Kristi kirke i oldtiden. Gengivelsen af disse sandheder og denne myndighed ved Joseph Smith lagde den grundvold, hvorpå Kristi kirke kunne bygges på jorden igen. CITAT Læs følgende citat:»frafaldet spredte sig hastigt som følge af et samspil mellem opløsende kræfter uden for og inden for Kirken. Den frygtelige forfølgelse, som de første kristne blev udsat for, tvang et stort antal kristne til at fornægte deres tilhørsforhold til kristendommen og forårsagede således et udbredt frafald fra Kirken. Men ugudelighedens smitte, som bredte sig inden for gruppen, var langt mere ødelæggende«(james E. Talmage, The Vitality of Mormonism, 1919, s ). Tal med eleverne om de to vigtigste årsager til frafaldet (forfølgelse udefra og fordærvelse blandt medlemmerne). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Få eleverne til at finde og tale om flere af følgende skriftsteder, som viser, at Jesus Kristus og hans apostle vidste og profeterede om, at der ville ske et frafald fra sandheden: Matt 24:4-5, 9-12; Gal 1:6-8; 2 Thess 2:2-3; 2 Tim 4:3-4. 4

12 3 Lære og Pagter OVERSIGT OVER KIRKENS HISTORIE KONKLUSION Skønt fordums apostle og profeter kendte til det forestående frafald fra Jesu Kristi kirke, vidste de også, at der i fremtiden ville finde en genoprettelse sted af de samme ting, som ville gå tabt. Følgende henvisninger taler om den genoprettelse, de profeterede om: Matt 17:11; Rom 11:25; Guide til skrifterne, JSO, 2 Thess 2:2-3, 7-9; Åb 12; 14 (bemærk ændringerne i Guide til skrifterne, JSO, Åb 12:1-17). I Lære og Pagter beskrives Kirkens organisation, dens lære, pagter, frelsende ordinancer og præstedømmets myndighed og nøgler ting, der alle er nødvendige for vores frelse. Alle disse er byggesten, som Kirken atter er blevet bygget op på. Bær vidnesbyrd om virkeligheden af genoprettelsen og dens betydning i vores liv. 3 Lære og Pagter OVERSIGT OVER KIRKENS HISTORIE FORMÅL At give eleverne en oversigt over Kirkens historie, som vil gøre dem i stand til bedre at forstå baggrunden for åbenbaringerne i Lære og Pagter. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Kirkens historie med dens mange datoer, steder og navne kan være forvirrende for eleverne. Denne lektion giver et enkelt og struktureret overblik for at hjælpe eleverne til at se, hvordan begivenhederne hænger sammen. Eleverne bør også få en forståelse for den historiske periode, hvori de forskellige afsnit af Lære og Pagter blev modtaget. FORBEREDENDE AKTIVITET Vælg en af følgende aktiviteter som en hjælp til at forberede eleverne til videofilmen. AKTIVITET 1 Skriv inden undervisningen begynder en række kort, der er store nok til, at eleverne bagerst i lokalet kan læse dem, og hvor der er skrevet følgende begivenheder fra Kirkens historie på. Den første åbenbaring Mormons Bogs fremkomst Præstedømmets gengivelse Templet i Kirtland Forfølgelserne i Missouri De Tolvs mission til England Templet i Nauvoo Bosættelser i Vesten Pionerernes rejse Templet i Salt Lake City Præsident McKays verdensrundrejse Velfærdsprogrammet Åbenbaring der giver alle værdige mænd mulighed for at modtage præstedømmet Organisering af De Halvfjerds kvorummer Stadig flere templer bygges En million medlemmer af Kirken Åbenbaring om tempeltjeneste Visdomsordet Tiende Skriv også følgende overskrifter på nogle andre kort, og stil dem op foran i lokalet: Begyndelsen, To hovedsæder, Nauvoo, Kirken vestpå, Udvidelse og Den verdensomspændende kirke. Bland kortene med begivenheder fra Kirkens historie, og del dem ud til nogle af eleverne. Lad dem komme op og sætte eller klistre deres kort fast under den overskrift, hvor de mener, de hører til. Denne aktivitet vil sandsynligvis kun lykkes i begrænset omfang for dine elever. Lad kortene blive, hvor eleverne har sat dem, også selv om de ikke er under en rigtig overskrift, og fortæl dem, at hvis de får lyst, får de mulighed for at ændre på dem efter at have set videofilmen. AKTIVITET 2 Bed eleverne om at forestille sig, at de skal være guider for en gruppe personer på en bustur. Hvis I havde mulighed for at overflyve hele ruten, inden I skulle lede turen, ville I så gøre det? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvilke fordele er der ved at overflyve området først? Læs følgende citat af ældste Boyd K. Packer:»Forestil jer, at I skal lede en gruppe personer på en bustur over et kontinent. En del af din forberedelse går ud på at foretage en hurtig flyvetur over ruten for at få en fornemmelse af eller et indblik i rejsen. Mens I flyver hurtigt hen over landskabet, har I panoramaudsigt ud over kontinentet og kan se vidderne på hver side. Skønt I ikke kan se mange detaljer, får I et overblik over jeres rute, som I ikke kunne få på nogen anden måde. I vender tilbage med en fornemmelse af, hvad der ligger forude, når I følger ruten på jorden. Nu har I et perspektiv«(our Father s Plan, 1984, s. 4). Fortæl dine elever, at de nu skal se en oversigt over Kirkens historie, som kan give dem det samme overblik over årets studium, som flyveturen ville give dem over busturen. BRUG AF VIDEOFILMEN Oversigt over Kirkens historie 10:30 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at lægge mærke til navnene og kendetegnene på de seks perioder af Kirkens historie. Hvis du har brugt aktivitet 1, så bed eleverne om at lægge mærke til de begivenheder, som de havde svært ved at anbringe rigtigt. 5

13 4 Lære og Pagter 1 SØG HERREN VIS VIDEOFILMEN»Oversigt over Kirkens historie«skitserer de seks perioder i Kirkens historie. Den hjælper eleverne til at forstå hovedbegivenhederne i og kendetegnene ved hver periode. I den vises også mange af Kirkens autentiske historiske steder. EFTER VIDEOFILMEN OPFØLGNINGSAKTIVITET Hvis du brugte aktivitet 1 ved lektionens begyndelse, så giv eleverne mulighed for nu at flytte rundt på de kort, de mener ikke sidder det rigtige sted. Gennemgå begivenhederne under hver overskrift. Hjælp dem til at se, hvordan hver periode er kendetegnet af dens hovedbegivenheder. For eksempel fandt der i begyndelsesperioden mange begivenheder sted, der fungerer som fundamentet for Kirken i dag, så som præstedømmets gengivelse, fremkomsten af Mormons Bog og Kirkens organisering. AFMÆRKNING AF SKRIFTERNE Få eleverne til at finde indholdsfortegnelsen foran i Lære og Pagter. Dette er en liste over åbenbaringer, der er trykt i Lære og Pagter, ordnet efter den dato hver af dem blev modtaget. Få dine elever til at inddele listen i seks afsnit, der svarer til de seks perioder af Kirkens historie, ved at tegne linier mellem den sidst modtagne åbenbaring fra en periode og den første fra den næste periode. Få dem til at afmærke disse seks afsnit med navnet på perioden og dens datoer. Brug skemaet herunder som vejledning. SAMTALE Få eleverne til at henvise til det, som de har lært i videofilmen og til de afmærkninger, de har lavet i deres egne eksemplarer af Lære og Pagter, mens I taler om følgende spørgsmål: Hvad lægger I mærke til ved antallet af afsnit under de første tre perioder i modsætning til de sidste tre perioder? (Der er 136 afsnit i de første tre perioder og to afsnit og to officielle erklæringer i de sidste tre perioder). Hvilket bevis er der i Kirkens historie på, at skønt der er blevet føjet færre afsnit til Lære og Pagter, så fortsætter Herren med at give åbenbaringer til sine profeter? (Inspirerede programmer som fx velfærd og familieaften; Kirkens udgivelser af skrifterne på engelsk;»familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101; organiseringen af De Halvfjerds kvorummer; den mirakuløse udvidelse af missioneringen og tempelbyggeriet rundt om i verden; de inspirerede budskaber fra generalautoriteterne ved generalkonferencer og andre lejligheder. Disse og mange andre ting vidner om, at profeterne vejleder Kirken lige så meget i vore dage som i andre perioder). Ved videofilmens slutning siger fortælleren:»nogle af de største begivenheder i Kirkens historie har endnu ikke fundet sted.«hvad tror I, at dette henviser til? (Kirkens fortsatte vækst og Jesu Kristi andet komme). Hvordan kan en forståelse af Kirkens historie bedre forberede jer til fremtiden på jorden og i evigheden? 1. Begyndelsen 2. Kirkens to 3. Nauvoo 4. Kirken vestpå 5. Udvidelse 6. Den verdensomhovedsæder spændende kirke New York og Ohio og Missouri Nauvoo, Illinois Det vestlige Amerika Hele verden Hele verden Pennsylvania 1820 januar marts i dag 39 afsnit 87 afsnit 10 afsnit 1 afsnit, 1 afsnit 1 officiel erklæring 1 officiel erklæring 4 Lære og Pagter 1 SØG HERREN FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at på grund af de ulykker, som vil ramme jordens indbyggere, kaldte Herren en profet til at hjælpe menneskeheden med at forberede sig til det andet komme. En del af denne forberedelse indebærer, at man omvender sig og søger Herren for at indføre hans retfærdighed i stedet for at vandre på sin egen vej. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING I november 1831 mødtes Kirken ved en særlig konference for at drøfte udgivelsen af de åbenbaringer, som profeten Joseph Smith havde modtaget. På det tidspunkt åbenbarede Herren sit»forord«, som findes i Lære og Pagter som afsnit 1 (se afsnit 1, vers 6). I dette afsnit giver Herren»en advarselsrøst«(v. 4) til jordens indbyggere, så de kan berede sig til dommens dag. Han beskriver de forhold eller problemer, der findes på 6

14 4 Lære og Pagter 1 SØG HERREN jorden og hans løsning på disse problemer. Han erklærer også sin villighed til at tilgive dem, der omvender sig og følger ham ved at forsage Babylon,»der skal falde«(v. 16). En forståelse af afsnit 1 vil være et grundlag for jeres studium af Lære og Pagter. FORBEREDENDE AKTIVITET Skriv to skilte inden undervisningen begynder: På det ene skal der stå»advarsel!«og på det andet»forsøm disse på egen risiko«. Sæt det skilt, hvorpå der står»advarsel!«, på et sæt skrifter foran klassen. Spørg eleverne:»hvad farligt kan der være ved disse skrifter?«efter at de har givet et par svar, sæt da det skilt, hvorpå der står»forsøm disse på egen risiko«på skrifterne. Bed eleverne give nogle grunde til, hvorfor det ville være risikabelt ikke at studere Lære og Pagter. (En årsag er, at Herren ønsker, at vi skal være beredte til hans andet komme, og han har givet os Lære og Pagter for at hjælpe os med at forberede os). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Hvad er det første ord i Lære og Pagter? (»Lyt«). Det er så vigtigt at hæfte sig ved Herrens ord, at tyve afsnit af Lære og Pagter på engelsk begynder med»hearken«(engelsk for»lyt«). Hvem beder Herren om at lytte? (se L&P 1:1-6). (Alle). Hvilket budskab ønsker Herren, at alle skal høre? (se L&P 1:12). (Bered jer til det andet komme). Hvor vidtrækkende vil Herrens advarselsrøst være? (se L&P 1:2). (Ethvert øje skal se, ethvert øje skal høre, og ethvert hjerte skal gennembores). Hvorfor tror du, at Herren har givet en advarsel til alle mennesker og ikke kun til medlemmerne af sin kirke? (Se L&P 1:34-36). (Hos ham er der ikke personsanseelse han elsker alle sine børn lige meget. Vi har alle adgang til hans velsignelser). BRUG AF VIDEOFILMEN Søg Herren 10:05 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er en af måderne, hvorpå»herrens røst«vil nå ud til verden? Hvilke eksempler er der på virkningen af denne stemme? VIS DEL 1 I del 1 (4:25) illustreres en analogi med en vægter på et tårn, hvordan Herren beskytter sit folk ved at tale til dem ved apostle og profeter. SAMTALE Find og tal om analogiens forskellige dele. Hvem er vægteren? Hvem er arbejderne i vingården? Hvem er fjenden? Hvem er manden, der sov? Tal om, hvordan Herren velsigner os ved sine apostle og profeter. Spørgsmål som disse kan være nyttige: På hvilke måder har du hørt»herren røst«gennem hans profeter og apostle? (Generalkonferencer, Kirkens tidsskrifter, hæftet Til styrke for de unge osv.). Hvordan er du blevet velsignet som følge af at have lyttet til Herrens røst ved hans profeter og apostle? Hvorfor er vi i fare, hvis vi ikke følger apostlenes og profeternes råd? (Se L&P 1:8-11, 14). (De, der ikke vil lytte til apostlenes og profeternes råd, vil ikke have nogen undskyldning på dommens dag og vil blive»forstødt fra folket«). Få eleverne til at gennemgå vore dages onder, som nævnes i versene Tal om nogle af de forsømte forordninger og brudte pagter. SAMTALE Spørg:»Hvad vil det sige at søge Herren for at indføre hans retfærdighed?«præsident Ezra Taft Benson har sagt:»livets store befaling er at elske Herren... Denne kærlighed til Gud udstrækker sig i bredden, dybden og højden i alle livets afskygninger. Vore ønsker åndelige som timelige bør være rodfæstet i en kærlighed til Herren. Vore tanker og følelser bør koncentreres om Herren«(Stjernen, juli 1988, s. 3). Spørg:»Hvad siger Frelseren, at nogle mennesker gør i stedet for at søge ham?«(se L&P 1:16). (De vandrer på deres egen vej og følger verden). Del 2 lægger op til en samtale om, hvad det vil sige at søge Herren for at indføre hans retfærdighed i stedet for at vandre på vores egen vej. OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at lægge mærke til den beslutning, som hver enkelt person står over for, og tænke over, hvordan de ville reagere i samme situation. VIS DEL 2 Del 2 (2:00) indeholder en række korte klip om de beslutninger, som eleverne står over, med hensyn til om de skal søge Herren eller vandre på deres egen vej. SAMTALE Drøft ved hjælp af de situationer, som videofilmen viser, og andre som eleverne kan komme ud for, hvordan det at stræbe efter at følge Herren i stedet for at vandre på sin egen vej kan påvirke vore beslutninger. Følgende udtalelser kan være nyttige i jeres samtale. (Mind eleverne om, at disse udtalelser fra Herrens tjenere er»herrens røst«). Underholdning»Vi har alle mange vanskelige valg at træffe hver dag. Der er mange tillokkelser, som hvis de bliver fulgt, vil lede os væk fra Kristus. De film og de videoer, som vi vælger at se, den underholdning vi søger, den musik vi lytter til, det tøj vi går i, og det sprog vi taler, er alt sammen påvirket af styrken af vort ønske om at følge Kristus. Når vi træffer disse beslutninger, kan vi føle, at det er vanskeligt at skulle være foruden eller gå glip af noget, som verden synes er i orden. Ja, 7

15 4 Lære og Pagter 1 SØG HERREN [som præsident Gordon B. Hinckley fra Det Første Præsidentskab har sagt] det er vanskeligt at være kristen og følge Kristus i ord og gerning. Men når vi følger ham, vil vi føle den fred og forsikring, som kommer ved at træffe rette valg. Han vil tilvejebringe det nødvendige mod på de tidspunkter, hvor vi må stå alene«(se Rex D. Pinegar, Stjernen, jan. 1992, s ). Vise velvilje over for de ensomme»hjertets hunger forekommer, når man er ensom, har et mindreværdskompleks, bliver misforstået, trænger til selskab, medfølelse og anerkendelse. Men når vi forsøger at tilfredsstille hjertets hunger hos vores næste, vil vi opdage, at vort eget hjertes hunger bliver mindre... Når vi giver af os selv til andre, lad os da huske på, at det ikke er så vigtigt at give en hel masse, som det er at give på det rigtige tidspunkt«(j. Richard Clarke, Stjernen, apr. 1982, s. 143). Sømmelighed»Guds tjenere har altid rådet hans børn til at klæde sig sømmeligt og vise respekt for ham og for sig selv«(til styrke for de unge, s. 7). At have en kæreste»når I når en alder, hvor I begynder at tænke på ægteskab, så er det tid at blive involveret i det. Men I unge mænd, som går i skole, behøver ikke dette, og det gør de unge piger heller ikke«(gordon B. Hinckley, Stjernen, jan s. 56). Hjemmeundervisning»Efterhånden som tiden kommer og går, og livets udfordringer bliver sværere, kan hjemmelærernes besøg hos dem, der afholder sig fra aktivitet i Kirken, være nøglen, som med tiden vil åbne dørene til deres tilbagekomst. Kan vi brødre så ikke med dette i tankerne række ud til dem, som vi har ansvar for, bringe dem til Herrens bord for at mætte sig med hans ord og nyde hans Ånds ledsagelse?«(thomas S. Monson, Stjernen, jan. 1998, s. 49). Verdslige ting»moderne afguder eller falske guder kan antage former som tøj, hjem, forretning, maskiner, biler, lystbåde og talrige andre materielle afledere fra stien mod guddommelighed... Uhåndgribelige ting bliver lige så let til guder. Eksaminer, lærdom og titler kan blive afguder. Mange unge mænd bestemmer sig til at gå på universitetet, når de først burde rejse på mission... Unge ægtepar, som udsætter at få børn, indtil de har fået deres uddannelse, bliver måske chokeret, hvis deres derved udtrykte forkærlighed betegnes som afgudsdyrkelse... Mange tilbeder jagt, fisketure, ferie, weekendudflugter og skovture. Andre har som deres afguder sportskampe, baseball, fodbold, tyrefægtning eller golf. Disse interesser hindrer oftere end de fremmer tilbedelse af Herren og opbygning af Guds rige... Et andet billede, som mennesker tilbeder, er magt og prestige«(se Spencer W. Kimball, Tilgivelsens mirakel, 1969, s ). Hvad skal vi gøre for at søge Herren? Præsident Ezra Taft Benson har sagt:»når vi sætter Gud først i livet, så vil alt andet falde på rette plads eller forsvinde ud af vort liv. Vor kærlighed til Herren vil danne grundlag for vore følelser, hvordan vi anvender vor tid, hvilke interesser vi får samt vor prioritering«(stjernen, juli 1988, s. 3). VIS DEL 3 Del 3 (3:40) er beregnet til at inspirere eleverne til at lade Herren komme i første række i deres liv. Den viser de unge mennesker fra del 2 såvel som andre mennesker, der søger Herren, træffe det rette valg. EFTER VIDEOFILMEN SKRIFTSTEDSAKTIVITET Få eleverne til at læse Lære og Pagter 1:17-18, og spørg:»hvad har Herren gjort for at imødegå ulykkerne i de sidste dage?«(han har kaldet en profet, Joseph Smith, og andre, har givet dem befalinger og sendt dem ud for at forkynde dem for verden). SAMTALE Det, som vi kender som Lære og Pagter, blev oprindeligt trykt som Befalingernes Bog. Betegnelsen»disse befalinger«(v. 24, 30, 37) henviser til det, der står i Lære og Pagter. Få eleverne til at læse vers og finde frem til, hvorfor Herren har givet os»disse befalinger«. Fremhæv følgende fem grunde: Således at vi måtte kunne forstå dem (se v. 24). Således at vi måtte kunne få tilkendegivet vores fejl (v. 25). Således at vi, når vi søger visdom, da måtte blive undervist (v. 26). Således at vi måtte blive revset for vore synder og omvende os (v. 27). Således at vi, når vi er ydmyge, måtte blive styrket og få vejledning (v. 28). Tal om, hvordan skrifterne hjælper os til at gøre disse fem ting. Du kan bruge dine egne oplevelser eller trække på dine elevers oplevelser. SAMMENFATNING Giv eleverne til udfordring at granske»disse befalinger«og bære vidnesbyrd om, at de alle skal»gå i opfyldelse«(l&p 1:37-38). 8

16 5 Lære og Pagter 3; 10 GUDS VÆRK FORMÅL At hjælpe eleverne til at indse, at Gud har magten, og at hans værk, planer og formål ikke kan forstyrres (se L&P 3:3). FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Samtidig med at Gud søger at frembringe sit værk, kæmper Satan konstant imod det. Mens Mormons Bog blev oversat, forsøgte Satan at forhindre den i at komme frem (se L&P 10:33). Hjælp eleverne med at forstå, at Guds værk ikke forstyrres, eftersom Guds visdom er større end djævlens list. SAMTALE Stil følgende spørgsmål for at få eleverne til at tænke over, hvordan Satan kæmper mod Guds plan (giv dem ikke yderligere oplysninger eller svar på dette tidspunkt i lektionen): Hvor stor en trussel er Satan i verden i vore dage? Lader det somme tider til, at Satan vinder terræn i verden? Er der mulighed for, at Satan vil vinde krigen mellem det gode og det onde og sejre over Herren og hans frelsesplan? BRUG AF VIDEOFILMEN Guds værk 13:26 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at finde beviser på, at Gud har magten, og at hans planer ikke kan forstyrres, mens de ser videofilmen. VIS VIDEOFILMEN I denne videofilm fortæller Martin Harris en ung mand om dengang, han mistede de 116 sider af det oversatte manuskript fra Mormons Bog. Skønt ugudelige mænd, der blev tilskyndet af Satan, sammensværgede sig for at ændre manuskriptets ordlyd, understreger Martin, at Gud har magten, og at hans formål ikke kan forstyrres Gud vil sejre, og Satan vil tabe. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Spørg eleverne: Lykkedes det for Satan i hans forsøg på at bringe Joseph Smith og Mormons Bog i miskredit? Hvorfor ikke? (Herren, der på forhånd vidste, hvad Satan ville gøre, beredte en vej, hvorved han kunne fortsætte sit værk). Hvad gør Satan i stand til at påvirke de jordiske tjenere, som understøtter hans værk? (De vælger at bruge deres handlefrihed til at begå synd; se også L&P 10:5, 19, 21). SAMTALE Henvis igen til spørgsmålene i begyndelsen af lektionen, og spørg eleverne, om de har fået yderligere indsigt i disse spørgsmål. Få dem til at læse Lære og Pagter 3:1-3, og tal om, hvad Herren erklærer i disse vers. SKRIFTSTEDSAKTIVITET Læs Lære og Pagter 10 sammen med eleverne for i højere grad at kunne forstå Satans bestræbelser på at modarbejde Herren og genoprettelsen såvel som Herrens plan for at kæmpe mod Satans forsøg. Brug følgende spørgsmål og kommentarer for at hjælpe dem med at forstå: Vers 1: Hvem er den ugudelige mand, der nævnes i dette vers? (Martin Harris; se også v. 7; L&P 3:12-13). Hvorfor sagde Frelseren, at han var ugudelig? (»Inderst inde var Martin ikke ugudelig og ønskede at gøre det, der var ret... Hans ugudelighed bestod i hans selviske ønske om at tilfredsstille sit eget ønske i modsætning til Herrens vilje, efter at han var blevet nægtet sin anmodning, inden den blev ham bevilliget. Endvidere var han ugudelig på den måde, at han overtrådte en yderst hellig og højtidelig pagt og tillidsforhold, som han havde indgået med Herren ved profeten Joseph Smith«[Joseph Fielding Smith, Church History and Modern Revelation, 2 bind, 1953, 1:28]). Joseph Smith var ikke uden skyld eller synd på dette tidspunkt. Hvordan syndede Joseph? (Joseph ringeagtede Guds råd [L&P 3:4], fulgte menneskers overtalelser [L&P 3:6] og frygtede mennesker mere end Gud [L&P 3:7]. Det lader til, at Joseph gav efter for pres i et forsøg på at tilfredsstille Martins ønske om at vise de 116 sider til nogle af sine kære. Joseph havde allerede bedt Herren to gange om at lade Martin tage siderne, og begge gange havde Herren afslået det). Vers 5: Hvordan kan bøn hjælpe os med at overvinde Satan og de tjenere, der understøtter hans værk? Hvordan er det muligt at bede altid? (»Bøn er ikke blot ord. Sand tro og oprigtig bøn består mere af følelse, som udgår fra hjertet og af sjælens indre ønske om at påkalde Herren i ydmyghed og tro, så vi kan modtage hans velsignelser«[joseph F. Smith, Evangeliske lærdomme, 1980, s. 185]). Bed eleverne om at tænke over, hvor ofte de søger svar i bøn. Bed dem tænke over, hvor ofte de stiller specifikke spørgsmål i bøn. Vers 10-33: Hvad gik Satans onde plan ud på? (At friste ugudelige mænd til at ændre ordene i teksten på de 116 sider [v ], at friste Joseph til at bede Herren om tilladelse til oversætte de 116 sider en gang til [v. 15] og overvælde Josephs vidnesbyrd og forhindre værket i at få fremgang i denne slægt [v. 12, 23, 33]). Vers 19: Hvad motiverede de ugudelige mænd til at stjæle og ændre manuskriptet? (Verdens herlighed). Hvilken slags motivation bruger nogle mennesker til at retfærdiggøre deres synder? (Mulige svar kan være selviskhed, ros og ønsket om at blive accepteret af sine venner). 9

17 6 Lære og Pagter 6; 8-9»DETTE ER ÅBENBARELSENS ÅND«Vers 22-29, 63: Hvilke redskaber bruger Satan bl.a. for at få sine tjenere til at gøre sin vilje? (Vrede, bedrag, løgne, smiger, strid). I hvor høj grad har Satans tjenere heldet med sig? (De vil blive fanget i deres egne snarer [v. 26], de vil blive stillet ansigt til ansigt med Guds retfærdighed [v. 28], de vil blive beskæmmet [v. 42], de vil ikke blive tilladt at tilintetgøre Guds værk [v. 43]). Vers 38-45: Hvordan beredte Herren sig på at modsætte sig Satans bestræbelser over to tusind år, før de 116 sider af manuskriptet gik tabt? (Herren befalede Nefi at lave to optegnelser, der omhandlede samme tidsperiode Nefis store plader og Nefis små plader. Moroni medtog begge beretninger på de plader, som Joseph Smith modtog. Efter at de 116 sider fra de store plader var gået tabt, befalede Herren Joseph at oversætte fra de små plader. De små plader omhandlede den samme tidsperiode og indeholdt større åndelige anskuelser). Vers 55-70: Vi ved, at Satan ikke kan forstyrre Guds værk (L&P 3:1), men han kan overmande os? Hvilken garanti giver Frelseren i vers 69 til den, der følger ham? (»helvedes porte skal ikke få magt over dem«). Hvilke betingelser skal man acceptere for at modtage garantien? (Tilhøre Kristi kirke [v. 55], frygte Herren og holde hans bud [v. 56], ikke fordreje skriften eller forhærde sit hjerte [v. 63, 65], komme til Kristus [v. 66, 67], omvende sig [v. 67], holde ud til enden [v. 69]). KONKLUSION Læs følgende citat af profeten Joseph Smith for eleverne:»sandhedens banner er blevet rejst. Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Forfølgelser kan rase, pøbelhobe kan forene sig, hære kan samles, og bagvaskelse kan smæde, men Guds sandhed vil gå fremad frimodigt, ædelt og uafhængigt, indtil den har gennemtrængt hvert kontinent, besøgt hvert himmelstrøg, fejet hen over hvert land og lydt i hvert eneste øre indtil Guds hensigter er udført, og den store Jahve skal sige, at værket er fuldbragt«(history of the Church, 4:540). Bær vidnesbyrd for eleverne om, at Gud har magten, og at hans værk, planer og formål ikke kan forstyrres. 6 Lære og Pagter 6; 8-9»DETTE ER ÅBENBARELSENS ÅND«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, hvad personlig åbenbaring er, og vigtigheden af at modtage den i vores eget liv. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Mange af Kirkens unge har modtaget vidnesbyrd fra Helligånden. Alligevel forstår mange ikke vigtigheden af at modtage personlig åbenbaring, eller de ved ikke, hvad de skal gøre for at øge deres evne til at modtage den. Denne lektion og den tilhørende videofilm er beregnet til at hjælpe eleverne til bedre at forstå personlig åbenbaring. FORSIGTIG Du skal ikke opfordre dine elever til at fortælle om oplevelser, der er for personlige eller hellige. Du bør også være varsom med at fortælle om de åndelige oplevelser, du måtte have haft. Ældste Boyd K. Packer har undervist i dette:»jeg har også opdaget, at det ikke er klogt hele tiden at tale om usædvanlige, åndelige oplevelser. Dem skal man værne om og kun omtale, når Ånden selv tilskynder os til at gøre det til velsignelse for andre. Jeg glemmer aldrig Almas ord: Det er givet mange at forstå Guds hemmeligheder; dog er de blevet underlagt en streng befaling om, at de ikke må fortælle om den, undtagen i forhold til den del af hans ord, som han skænker menneskenes børn i forhold til den agtpågivenhed og flid, som de viser ham (Alma 12:9). Jeg hørte engang præsident Marion B. Romney give råd til missionspræsidenter og deres hustruer: Jeg fortæller ikke alt, hvad jeg ved. Jeg har aldrig fortalt min hustru alt, hvad jeg ved, for jeg har fundet ud af, at hvis jeg taler tilfældigt om hellige ting, vil Herren ikke stole på mig bagefter. Jeg tror, at vi skal gemme disse ting i vores hjerte og grunde over dem, således som Lukas sagde at Maria gjorde, da hun havde de guddommelige oplevelser i forbindelse med Jesu fødsel (se Luk 2:19)«(»Herrens lys«, Stjernen, dec. 1988, s. 35). CITAT Alle vor himmelske Faders børn har ret til at modtage personlig åbenbaring. Ældste Bruce R. McConkie har undervist i dette:»enhver hengiven, lydig og retskaffen person på jorden har modtaget og modtager åbenbaring fra Gud. Åbenbaring er alle de trofastes naturlige arv. Intet menneske kan modtage den Helligånd, sagde profeten [Joseph Smith], uden at modtage åbenbaringer. Helligånden er en åbenbarer [Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 395]«(Mormon Doctrine, 2. udg., 1996, s. 644). SAMTALE Spørg:»Hvorfor er det vigtigt med personlig åbenbaring?«(det er umuligt at opnå et vidnesbyrd og modtage et åndeligt vidnesbyrd om evangeliet, uden at modtage personlig åbenbaring ved Helligånden). CITATER»Et vidnesbyrd er en personlig åbenbaring en af de vigtige gaver og kan nydes af hver eneste sjæl, som vil betale prisen«(spencer W. Kimball, The 10

18 6 Lære og Pagter 6; 8-9»DETTE ER ÅBENBARELSENS ÅND«Teachings of Spencer W. Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 56).»Frelse kan ikke komme uden åbenbaring«(joseph Smith, Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 189).»Intet menneske kan blive frelst, medmindre eller før det modtager åbenbaring. Åbenbaring er den klippegrund, hvorpå sand religion og personlig frelse hviler«(bruce R. McConkie, i Conference Report, okt. 1969, s. 80). BRUG AF VIDEOFILMEN»Dette er åbenbaringens Ånd«9:32 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til de forskellige måder, hvorpå Oliver Cowdery enten modtog åbenbaring eller blev undervist i, hvordan man får åbenbaring. VIS VIDEOFILMEN I denne videofilm bruges Oliver Cowdery som et eksempel for at undervise i forskellige aspekter af personlig åbenbaring. De principper om personlig åbenbaring, som Oliver Cowdery blev undervist i eller oplevede, gælder for os i dag. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Bed eleverne om at nævne de forskellige måder, hvorpå Oliver Cowdery enten modtog åbenbaring eller blev undervist i, hvordan man får åbenbaring. Svarene kan omfatte følgende fra afsnit 6, 8 og 9: Lære og Pagter 6:14 Han modtog belæring fra Ånden. (Dette kunne være som en tilskyndelse, der vidner eller vejleder). Lære og Pagter 6:15 Hans forstand blev oplyst. (Dette kunne blandt andet være at modtage tanker eller kundskab fra Herren). Lære og Pagter 6:23 Herren gød fred i hans sjæl. (Fred kan føles som en bekræftelse på, at det, som vi beder om, er ret eller Herrens vilje). Lære og Pagter 8:2 Herren kan tale eller kommunikere gennem hjertet og sindet. (Som det blev undervist i i videofilmen, har oplysning med sindet at gøre og fred med hjertet at gøre. Fred og oplysning fornemmes ofte samtidig). Lære og Pagter 8:3-4 Oliver fik åbenbaringens ånd som en gave og fik at vide, at han skulle benytte den. (Vi bør hver især mere aktivt søge personlig åbenbaring). Lære og Pagter 9:8 Han fik at vide, at han skulle være opmærksom på en brænden i hjertet. (Dette er en af måderne, hvorpå Helligånden kan kommunikere. En brænden i hjertet kan være tegn på en rigtig beslutning, der er forelagt for Herren). Lære og Pagter 9:8-9 Ofte får Helligånden modtageren til at»føle«, at noget er rigtigt eller forkert. Lære og Pagter 9:9 Oliver fik at vide, at hans tanker kunne blive uklare. (Dette kan også være en slags personlig åbenbaring og kan være tegn på en forkert beslutning, der er forelagt for Herren). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Bed eleverne om at se i afsnit 6 i Lære og Pagter og finde frem til nøgleord eller -vendinger, som Herren bruger til at undervise os i at forberede os til at modtage åbenbaring. Mulige svar kan være: Bed (L&P 6:5)»Derfor, hvis I vil bede mig, skal I få.«præsident Boyd K. Packer har sagt:»bøn er en så væsentlig del af åbenbaring, at uden den kan sløret forblive lukket for jer. Lær at bede, Bed ofte. Bed i jeres sind, i jeres hjerte. Bed på jeres knæ«(stjernen, jan. 1995, s. 58; se også L&P 8:1, 9-11; 9:7-8). Bank på (L&P 6:5) Hvad vil det sige at banke på, før Herren lukker op for os? Søg (L&P 6:6-7) Hvad bør vi ifølge Herren søge i disse vers? Hvad lover han, hvis vi gør dette? Hold befalingerne (L&P 6:6, 9, 20); hold trofast ud (L&P 6:13, 18, 20); gør godt (6:8, 33) Hvorfor er det vigtigt at være lydig før og efter, at man har modtaget åbenbaring? (Af og til må vi bevise vores værdighed over for Herren, før han vil betro os personlig åbenbaring. Hvis vi ikke er lydige mod en tidligere åbenbaring, er den åbenbaring ikke af nogen værdi i vores liv og vil faktisk blive til vores fordømmelse; se L&P 82:3). Søg vejledning (L&P 6:11, 14-15)»Og hvis du vil adspørge, skal du lære at kende hemmeligheder«(v. 11). I vers 15 lærer vi, at fordi Oliver søgte vejledning, fik han oplyst sin forstand, eller med andre ord, han modtog åbenbaring. Ønsk (L&P 6:20, 22, 25, 27) Retfærdige ønsker fører ofte til personlig åbenbaring. Gem disse ord i dit hjerte (L&P 6:20) Hvilke ord kunne dette omfatte? (Skrifterne, taler fra generalkonferencerne, patriarkalske velsignelser osv.). SPØRGSMÅL Hvad forsøger Herren at fortælle os, når han siger:»guds hemmeligheder skal blive udfoldet for jer«(l&p 6:7)? (En betydning af»hemmeligheder«er tydelige evangeliske sandheder, som tidligere har været skjult, men som nu er blevet åbenbaret [se Guide til skrifterne,»guds hemmeligheder«, s. 68]. Synd gør os ude af stand til åndeligt at forstå evangeliets principper [se 1 Kor 2:14], mens de, der har modtaget et vidnesbyrd om evangeliet ved personlig åbenbaring, kan sige, at de kender»hemmelighederne«eller Guds tydelige sandheder. Bemærk, at»mystery«[det ord, der på dansk er oversat med»hemmelighed«] kommer fra det græske ord myein, der betyder»at lukke«, som at lukke munden eller øjnene. Personlig åbenbaring er almindeligvis kun til den enkelte. Skønt det altid er vigtigt at bære sit vidnesbyrd, ville det være upassende at fortælle noget af personlig eller privat beskaffenhed, som man har erfaret gennem personlig åbenbaring). 11

19 7 Lære og Pagter 45:16-39»VÆR IKKE FORUROLIGEDE«FORSIGTIG En kærlig himmelsk Fader giver os åbenbaringer, og han afgør, hvornår og hvordan han vil give os dem. Ældste Boyd K. Packer har advaret os således:»selv om vi kan indbyde denne kommunikation, kan den aldrig fremtvinges! Hvis vi forsøger at fremtvinge den, kan vi blive bedraget«(stjernen, jan. 1992, s. 24). Satan er opsat på at bedrage og kan endog sende falske åbenbaringer. Dette var et problem for de første medlemmer af Kirken, ligesom det er i dag (se overskrifterne til afsnit 28, 43 og 50). Læs følgende råd om, hvordan man erkender sande åbenbaringer:»hvis I nogen sinde modtager en tilskyndelse til at gøre noget, som får jer til at føle jer usikre, noget som I i jeres sind ved er forkert og i modstrid med retfærdighedens principper, så reagér ikke på den!«(boyd K. Packer, Stjernen, jan. 1995, s. 60).»Åbenbaring kommer på en ordentlig måde i Kirken. Vi har ret til personlig åbenbaring. Medmindre vi imidlertid er indsat i et præsiderende embede, modtager vi ikke åbenbaring om, hvad andre bør gøre... En biskop vil fx ikke modtage nogen åbenbaringer vedrørende nabomenigheden, fordi det er uden for hans jurisdiktion«(boyd K. Packer, Stjernen, jan. 1990, s. 13).»Der vil være tidspunkter, hvor I vil være nødt til at vælge mellem Guds åbenbaringer og menneskers fornuftsbeslutninger mellem profeten og politikeren eller professoren. Profeten Joseph Smith sagde: Hvad end Gud forlanger, er det rigtigt, ligegyldigt hvad det er, endskønt vi måske ikke kan se grunden dertil, førend længe efter at begivenhederne har fundet sted (Scrapbook of Mormon Literature, bind 2, s. 173)«(Ezra Taft Benson,»Fourteen Fundamentals in Following the Prophet«, i 1980 Devotional Speeches of the Year, 1981, s. 28). KONKLUSION Bær vidnesbyrd om, at personlig åbenbaring kan antage mange former, og at den mindst dramatiske kan være den mest almindelige, men ikke desto mindre komme fra Gud. Læs følgende udtalelse af ældste Dallin H. Oaks fra De Tolvs Kvorum for eleverne:»syner finder sted. Der høres stemmer fra den anden side af sløret. Det ved jeg. Men disse oplevelser er enestående. Og de, der modtager disse store og enestående manifestationer, taler sjældent offentligt om dem, fordi vi har fået besked på ikke at gøre det (se L&P 63:64), og fordi vi ved, at åbenbaringskanalerne vil blive lukket, hvis vi viser det til verden. De fleste åbenbaringer, som kommer til Kirkens ledere og medlemmer, kommer ved den stille sagte røst eller ved følelser, snarere end ved syner og stemmer, der udtaler ord, som vi kan høre. Jeg bærer vidnesbyrd om den form for åbenbaring«(liahona, maj 1999, s. 24). 7 Lære og Pagter 45:16-39»VÆR IKKE FORUROLIGEDE«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå formålet med»tegnene på Menneskesønnens komme«, så de ikke vil blive bekymrede over dem. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Mange elever er bekymrede eller bange, når de taler om begivenhederne i forbindelse med Kristi andet komme. Denne og næste lektion,»de, der er kloge«(l&p 45:56-57), er beregnet til at hjælpe eleverne til at overvinde disse følelser. Disse præsentationer omhandler det andet komme som en begivenhed, der vil være»stor«for de retskafne og»frygtelig«for de ugudelige. SAMTALEAKTIVITET Anbring før undervisningen begynder nogle skilte rundt omkring i klasseværelset med budskaber som fx Blind vej, Fare isen er tynd eller Kommer straks. Spørg eleverne, hvad formålet med et skilt er. (At advare eller fortælle eller gøre opmærksom på noget). Vis de forskellige skilte, som du har anbragt rundt omkring i klasseværelset, og stil spørgsmål som disse: Hvor kan man se et skilt som dette? Hvad bruges det til? Hvad ville der ske, hvis nogen fjernede det? 12 BRUG AF VIDEOFILMEN»Vær ikke bedrøvede«4:55 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at tænke over følgende spørgsmål, mens de ser videofilmen:»hvorfor sender Herren tegn før og ved sit andet komme?«vis VIDEOFILMEN Videofilmen gennemgår»tegnene på Menneskesønnens komme«. En ung mand forklarer, at tegnene er budskaber til Herrens disciple om, at Herren vil opfylde de løfter, som han har givet sine hellige, og at hans andet komme er nært forestående. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Få eleverne til at tale om det spørgsmål, du bad dem tænke over, før de så videofilmen:»hvorfor sender Herren tegn før og ved sit andet komme?«(for at advare, åbenbare og gøre opmærksom på, at han er virkelig, og at han vil komme for anden gang til jorden). SAMTALE OM SKRIFTERNE Få eleverne til at læse Lære og Pagter 45: Spørg: Hvorfor blev Herrens disciple bekymrede, da han fortalte dem om nogle af»tegnene på Menneskesønnens komme«? (Fordi mange af tegnene ville vise sig som strenge domme over de ugudelige). Læs vers 32:»Men mine disciple skal stå på hellige steder og skal ikke lade sig flytte.«læs 3 Nefi

20 8 Lære og Pagter 45: :13, og påpeg, at Kristi komme til den nye verden kan ses som et forbillede på hans andet komme. På samme måde som Herren beskyttede de retskafne mod de ødelæggelser, der fandt sted på det amerikanske kontinent ved hans død, så vil han beskytte sit folk i de sidste dage (se også 2 Ne 30:10). SKRIFTSTEDSAKTIVITET OG SAMTALE OM SKRIFTERNE Få eleverne til at læse Lære og Pagter 45:35. Forklar, at Herren selv siger, at hans disciple ikke skal blive bedrøvede over tegnene på hans komme. Spørg eleverne om, hvilke forjættelser Herren taler om i vers 35. Få dem til at skimme hen over Lære og Pagter 45 og lede efter de positive ting, som han lovede ville ske som del af det andet komme. SAMTALE OM SKRIFTERNE Få eleverne til at læse Lære og Pagter 45: Hvad lærer lignelsen om»de, DER ER KLOGE«figentræerne os om»tegnene på Menneskesønnens komme«? (Den giver os en overordnet tidsplan for det andet komme). Hvorfor er det vigtigt for os at holde øje med tegnene på det andet komme selv om de er ubehagelige? (Så vi kan sikre os, at vi er beredte). Påpeg, at ordet»frygter«i vers 39 betyder at respektere og adlyde Herren. SAMMENFATNING Forklar eleverne, at hvis de er retskafne, har de ingen grund til at frygte det andet komme eller dets tegn. Tegnene på det andet komme er bevis på, at Herren vil komme, og at han vil opfylde sine forjættelser til de hellige. Det er vigtigt at kende og være på udkig efter tegnene, sådan at vi kan være beredte til»herrens store og frygtelige dag«. 8 Lære og Pagter 45:56-57»DE, DER ER KLOGE«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå vigtigheden af at tage»den hellige Ånd til deres vejleder«for at berede sig til Brudgommens (Jesu Kristi) komme og for at»udholde den dag«(l&p 45:57). FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Gennemgå instruktionen til den foregående lektion,» Vær ikke foruroligede (L&P 45:16-39)«. INDSIGT I SKRIFTERNE Læs lignelsen om de ti brudepiger i Matthæusevangeliet 25:1-13 sammen med eleverne, og læs dernæst følgende uddybning af ældste Harold B. Lee, der dengang var medlem af De Tolvs Kvorum:»Brudgommen i lignelsen var Mesteren, menneskehedens Frelser. Bryllupsfesten symboliserede Frelserens andet komme for at tage sin kirke til sig. Brudepigerne var dem, der erklærede sig som Kristi disciple, fordi de ventede på brudgommens komme til bryllupsfesten«(i Conference Report, okt. 1951, s. 26). BRUG AF VIDEOFILMEN»De, der er kloge«8:38 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til, hvad olien repræsenterer i vores liv, mens de ser denne del. Lad dem også lægge mærke til, hvordan vi får fat i denne olie. VIS VIDEOFILMEN Videofilmen begynder med en skildring af lignelsen om de ti brudepiger. Dette efterfølges af eksempler på sidste dages hellige unge, som fylder deres åndelige lamper med olie. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Stil eleverne følgende spørgsmål: Hvad repræsenterer brudgommen? (Frelseren). Hvad repræsenterer hans ankomst? (Frelserens andet komme). Hvem repræsenterer de ti brudepiger? (Kloge og ukloge medlemmer af Kirken). Hvad er forskellen mellem de fem, der var kloge, og de fem, som var tåbelige? (»Fem af dem er nidkære og hengivne, mens fem af dem er inaktive og lunkne, alle ti har et vidnesbyrd om Jesus, men kun fem af dem er tapre deri«[bruce R. McConkie, Doctrinal New Testament Commentary, 3 bind, , 1:685]). Hvad repræsenterer olien? (Helligånden.»Fem af brudepigerne er kloge og har taget Helligånden til vejleder. Deres lamper er tændte, og de afventer hans komme, hvis fest det er. Men fem af dem er tåbelige. De lader ikke det, der hører deres Herre til, komme i første række i deres liv; de er opslugt af andre interesser. Deres lamper er uden olie, for de har ikke ladet Helligånden være deres stadige ledsager«[bruce R. McConkie, The Millennial Messiah, 1982, s. 343]). Hvilken rolle spiller beredskab i lignelsen? (De fem tåbelige brudepiger var ikke beredte med tilstrækkelig olie til at møde bryllupsoptoget. De, der ikke forbereder sig åndeligt, vil ikke være parate til at møde Frelseren, når han kommer). Hvorfor delte de fem kloge brudepiger ikke deres olie med dem, der ikke havde noget? (»De tåbelige bad de andre om at dele deres olie med dem, men åndeligt beredskab kan ikke deles med andre på et øjeblik... 13

21 9 Lære og Pagter 59:9-20 Dette var ikke selviskhed eller uvenlighed. Den slags olie, der skal til for oplyse vejen og mørket, kan ikke deles med andre. Hvordan kan man dele lydighed mod tiendeprincippet, fred i sindet ved retfærdig levevis eller ens samlede viden med andre? Hvordan kan man dele tro eller vidnesbyrd med andre? Hvordan kan man dele holdninger eller kyskhed eller oplevelsen ved en mission med andre? Hvordan kan man dele tempelprivilegier med andre? Enhver må selv anskaffe sig den slags olie«[spencer W. Kimball, Faith Precedes the Miracle, 1972, s ]). Hvad er betydningen af, at brudgommen kommer ved midnat? (Kristus kommer, når vi ikke venter det.»de tåbelige brudepiger havde ikke noget imod at købe olie. De vidste, at de skulle have olie. De udsatte det bare, for de vidste ikke, hvornår brudgommen ville komme... Midnat er så sent for dem, der har udsat det«[kimball, Faith Precedes the Miracle, s. 256]). Hvordan kan vi bruge Helligånden til at opbygge et lager af olie og berede os til Frelserens andet komme? (»I lignelsen kan olien købes på markedet. I vores liv opbygges lagret af beredskabets olie dråbe for dråbe ved retskaffen levevis. Vores deltagelse i nadvermøderne fylder olie på vore lamper, dråbe for dråbe gennem årene. Faste, familiebøn, hjemmeundervisning, beherskelse af fysiske lyster, forkyndelse af evangeliet, studium af skrifterne hver eneste hengiven og lydig gerning er en dråbe, der føjes til vores lager. Gode»PÅ MIN HELLIGE DAG«gerninger, betaling af offerydelser og tiende, kyske tanker og gerninger, vielse i pagten for al evighed dette bidrager også i høj grad til den olie, som vi kan bruge til at fylde vore tomme lamper op med ved midnatstid«[kimball, Faith Precedes the Miracle, s. 256]). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Læs Lære og Pagter 45:56-57, og gennemgå følgende vendinger med eleverne: den dag Dette henviser til de sidste dage inden Frelserens andet komme. de, der er kloge Ifølge vers 57 gjorde de kloge to ting: de modtog sandheden, og de tog Helligånden til vejleder. Som følge deraf blev de ikke bedraget. udholde den dag Det vil sige, at de ikke skal udryddes ved hans komme.»vi bereder os hver især på at møde vores Gud ved at holde hans befalinger og efterleve hans love. Han vil kun modtage dem i sin favn, som vil udholde den dag, han kommer«(bruce R. McConkie, The Millennial Messiah, s. 572). KONKLUSION Overvej at gennemgå sammen med eleverne, hvordan Helligånden kommunikerer med os. Det meste af den forberedelse, som vi har brug for for at»udholde den dag«, Frelseren kommer, vil være af åndelig beskaffenhed. Det vil være nødvendigt at have et vidnesbyrd for at kunne bestå på den dag. Det vil være nødvendigt for os at være lydige og trofaste mod Herren og at omvende os og ære vore pagter. Helligånden vil hjælpe os, hvis vi er villige til dette. 9 Lære og Pagter 59:9-20»PÅ MIN HELLIGE DAG«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at Gud har befalet os at holde sabbatsdagen hellig. Når vi gør dette, holder vi os»uplettet af verden«(l&p 59:9) ved at hvile fra vores arbejde, forny os åndeligt og lære Gud at kende og tilbede ham. Lydighed mod denne befaling styrker os i dette jordiske liv og er med til at berede os til evigt liv. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING I sommeren 1831 foretog Joseph Smith sin første tur til Zion i Jackson County i Missouri. Kort efter sin ankomst modtog han afsnit 59 i Lære og Pagter, som indledes således:»se, velsignede, siger Herren, er de, som er kommet op til dette land alene med min ære for øje i overensstemmelse med mine befalinger«(v. 1). Hvis vi skal opbygge Zion alene for hans æres skyld, er vi nødt til at holde de befalinger, der fremhæves i dette afsnit, heriblandt sabbatsloven. Præsident N. Eldon Tanner har forklaret, hvordan denne lov kan hjælpe os til at få åndelig fremgang:»at overholde sabbatsdagen giver os mulighed for at lære og forstå evangeliets lærdomme gennem tilbedelse og studium og at lære Gud at kende, hvilket er afgørende for vores evige skæbne«(i Conference Report, apr. 1970, s. 64). Denne videofilm er beregnet til at give eleverne et doktrinært grundlag for at forbedre deres overholdelse af sabbatten. Vores overholdelse af sabbatten hjælper os til at leve alene for Guds ære (se L&P 59:1; se også Moses 1:39). BRUG AF VIDEOFILMEN»På min hellige dag«17:47 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til tre store begivenheder, der er knyttet til sabbatten. VIS DEL 1 I del 1 (8:55) underviser ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolvs Kvorum eleverne i de grundlæggende lærdomme om, hvorfor sabbatten blev indført. SAMTALE Gennemgå del 1 for at hjælpe eleverne med at forstå formålet med sabbatten. Hvad har skabelsen med sabbatten at gøre? Hvad vil det sige, at Gud har»velsignet sabbatsdagen og helliget den«(2 Mos 20:11)? Hvad er en»eviggyldig pagt«(2 Mos 31:16)? Hvilken 14

22 9 Lære og Pagter 59:9-20 betydning har den for os i vore dage? Ældste Holland beskrev sabbatten som en påmindelse om to former for frihed. Hvilke? (Frihed fra fysisk arbejde og frihed fra den død og synd, som forsoningen giver). Hvordan kan vi vise taknemmelighed for disse former for frihed? VIS DEL 2 I del 2 (8:52) underviser ældste Holland i, hvordan sabbatten hjælper os til at leve åndeligt i vores jordiske liv og udvikle os frem mod evigt liv. Han bærer også vidnesbyrd om sabbattens guddommelighed og udfordrer unge til at overholde sabbatten. EFTER VIDEOFILMEN SKRIFTSTEDSAKTIVITET OG SAMTALE OM SKRIFTERNE Gennemgå videofilmen og Lære og Pagter 59:9-20. Brug dernæst følgende punkter fra ældste Hollands tale for at hjælpe eleverne med at forstå, hvordan overholdelse af sabbatten vil styrke dem åndeligt og hjælpe dem udvikle sig frem mod evigt liv. På sabbatten skal vi hvile os fysisk og få nye kræfter. Få en elev til at forklare, hvad det vil sige at hvile sig og få nye kræfter på sabbatten. Som ældste Holland sagde:»vi skal indgå til Herrens hvile på sabbatten, men det betyder ikke, at vi skal ligge på sofaen døgnet rundt.«herrens hvile betyder»at hvile fra hverdagens gøremål«, men omfatter også åndelig hvile. På sabbatten skal vi forny og styrke os åndeligt. Læs Lære og Pagter 59:12, og tal om betydningen af gaver. (En gave er en offergave, hvad enten det drejer sig om tid, talenter eller midler, i Guds og vore medmenneskers tjeneste). Hvordan kan det at deltage i Kirkens møder hjælpe os til at give offergaver? (Et muligt svar er, at når vi tager nadveren, giver vi et sønderknust hjerte og en angergiven ånd og fornyr vore pagter med Herren). Hvordan kan vi give offergaver resten af sabbatten? Følgende belæring fra Det Første Præsidentskab kan være nyttig i jeres samtale:»vi opfordrer alle sidste dages hellige til at friholde denne hellige dag fra verdslige aktiviteter og hellige sig gennem taksigelse, tjeneste og familie-centrerede aktiviteter, som passer til sabbatten«(brev fra Det Første Præsidentskab af 28. sep. 1992). Tal med eleverne om ældste Hollands tale om nadveren fra videofilmen:»ved at tage nadveren hver uge, mindes vi Frelserens sonoffer og indser vores afhængighed af hans barmhjertighed og tilgivelse... Nadveren er en ugentlig påmindelse om Frelseren, Ophavsmanden til vores frelse og vores behov for omvendelse, så vi kan modtage forsoningens og opstandelsens velsignelser. Selv om vi bør omvende os hele tiden, giver sabbatten og nadveren os mulighed for at aflægge vore verdslige bekymringer og tænke på vores åndelige udvikling...»på MIN HELLIGE DAG«Tænk blot på, hvor anderledes vores liv kunne være, hvis vi ved omvendelse blev rene hver eneste sabbat og kunne begynde hver uge helt rene og fornyede bevidste om vores forhold til Gud.«Sabbatten giver os lejlighed til at lære Gud at kende og give udtryk for vores kærlighed til ham. Læs og tal om Lære og Pagter 59:10, hvor vi får befaling om at»vise den Højeste [vores] hengivenhed«. Som ældste Holland sagde i videofilmen:»ved at tilbede ham, lærer vi at kende og elske ham, og vi får et større ønske om at følge ham.«samtale Præsident Spencer W. Kimball giver nogle forslag til aktiviteter, som er passende at foretage sig på sabbatten:»når I tilrettelægger søndagens aktiviteter, føler I måske trang til at afsætte nogen tid til, at familien kan være sammen, samt til personligt studium og meditation og til tjenesteydelser for andre. Vi har måske lyst til at læse i skrifterne, i konferencerapporterne og kirkens blade og bøger, til at studere profeternes liv og lærdomme, til at forberede kirkelektier og andre kirkeopgaver, til at skrive i vore mindebøger, bede og meditere, skrive til eller besøge slægtninge og venner, skrive til missionærerne, lytte til opløftende musik, belære familien om evangeliet, holde familieråd... læse sammen med et barn, foretage genealogiske undersøgelser... gøre sig til venner med ikke-medlemmer, drage naboer ind i fællesskabet, besøge de syge, de ældre og de ensomme«(»budskab fra Det Første Præsidentskab: Jeg blev derfor undervist «, Stjernen, aug. 1982, s. 2; se også Vor familie: En praktisk vejledning i opbyggelsen af et evangelie- centreret hjem, brochure, 1980, s. 1-2). Hvordan kan de forslag, som præsident Kimball giver, styrke os åndeligt? SKRIFTSTEDSJAGT Få eleverne til at læse Lære og Pagter 59:13-15 og finde ord og vendinger, der beskriver, hvad vi bør føle, når vi overholder sabbatten. (»Glæde«,»taksigelse«,»muntert hjerte og ansigtsudtryk«). BÆR VIDNESBYRD Føj dit vidnesbyrd til ældste Hollands om, at Herren velsigner dem, der holder sabbatsdagen hellig, og motivér eleverne til at overholde sabbatten med den nye forståelse, som de har opnået. Du kan bede dine elever om at fortælle om deres positive oplevelser efter flere ugers rigtig overholdelse af sabbatten. KONKLUSION Fortæl eleverne, at en måde, hvorpå vi kan lære i højere grad at elske Frelseren eller at udtrykke den kærlighed, som vi allerede har, er at holde sabbatten, sådan som han har belært os om det.»den måde, hvorpå vi tilbringer sabbatten, er et tegn på vores indre indstilling over for Herren. Den er en målestok for oprigtigheden af vores tro«(mark E. Petersen, i Conference Report, apr. 1975, s. 71). 15

23 10 Lære og Pagter 64:2-13 TILGIV ALLE MENNESKER FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at Jesus Kristus, hvis forsoning gør det muligt for os at få tilgivelse for vore synder, forlanger, at vi skal tilgive alle mennesker. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Mange elever forstår ikke helt Frelserens krav om, at vi skal tilgive andre. Eleverne føler, at de kan vælge, om de vil tilgive afhængig af omstændighederne eller deres følelser over for personen. Denne lektion hjælper eleverne til at forstå, hvorfor vi altid skal tilgive andre ved at vise eleverne, hvor meget Frelseren har gjort og er villig til at gøre for hver enkelt af os. FORBEREDENDE AKTIVITET Få eleverne til at skrive følgende overskrifter på et stykke papir: Dette ved jeg om at tilgive andre og Dette lærer Herren os om at tilgive andre. Bed dem om at skrive, hvad de ved om at tilgive andre, heriblandt deres personlige følelser. (Lad dem ikke bruge deres skrifter på dette tidspunkt). BRUG AF VIDEOFILMEN Tilgiv alle mennesker 7:24 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Fortæl eleverne, at de skal se en lignelse. Bed dem om at lægge mærke til den person i lignelsen, som forestiller dem. VIS VIDEOFILMEN Videofilmen er en skildring af lignelsen om den gældbundne tjener. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Følgende spørgsmål kan være nyttige at stille, mens I taler om videofilmen. Hvilken person i lignelsen er mest som Frelseren? Hvorfor? (Kongen; han eftergav en gæld, som tjeneren umuligt kunne tilbagebetale selv, ligesom Frelseren tilbyder os tilgivelse, som vi ikke kunne få uden ham). På hvilken måde er vi ligesom den gældbundne tjener? (Vi nyder hver især godt af Jesu Kristi nåde og forsoningens velsignelser, og dog er vi somme tider smålige og utilgivende over for andre). På hvilken måde ligner den gæld, som den gældbundne tjener skyldte kongen, den gæld, som vi skylder Frelseren? (Vi formår ikke selv at betale vores gæld; vi må forlade os fuldstændig på, at Frelseren vil forløse os). CITAT Sammenfat denne del af lektionen med følgende kommentar fra ældste Bruce R. McConkie:»Efter at Jesus havde lært sine disciple de evangeliske standarder, der påbyder mennesker at tilgive hinanden deres overtrædelser, og efter at have fortalt Peter at i modsætning til de rabbinske standarder var der ikke nogen grænse for, hvor mange gange brødre skulle tilgive hinanden, fortalte han lignelsen om den gældbundne tjener. Den skildrer den herlige sandhed, at ligesom Gud tilgiver mennesker den umådelige gæld, som de skylder ham, sådan bør mennesker også tilgive deres medmennesker den relativt lille gæld, der stiftes, når brødre synder mod hinanden (Doctrinal New Testament Commentary, 1:428)«(The Mortal Messiah: From Bethlehem to Calvary, 4 bind, , 3:94-95). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Få eleverne til at studere Lære og Pagter 64:2-13. Få dem til at skrive alle de principper, de kan finde i disse vers om at tilgive andre på deres papir under overskriften Dette lærer Herren os om at tilgive andre. SAMTALE Tal om, hvad I fik ud af skriftstedsaktiviteten. Hvad har I lært af Lære og Pagter 64:2-13, som I ikke allerede havde skrevet under overskriften Dette ved jeg om at tilgive andre? Hvordan ville det påvirke dig, hvis du efterlevede disse principper i den kommende uge, det kommende år eller resten af dit liv? Læs følgende citat af ældste Jeffrey R. Holland:»Når vi er blevet såret, ser Gud uden tvivl på, hvilke uretfærdigheder der er blevet begået imod os, og hvilke grunde vi har til at føle os krænkede, men jo mere grund, vi har til det og jo flere undskyldninger, vi kan finde for vores sårede følelser, desto mere grund er der til at tilgive og blive befriet fra den giftige vredes nedbrydende helvede«(stjernen, jan. 1997, s. 80). Spørg:»Hvad står der i disse vers om at tilgive dem, der ikke omvender sig?«(det forlanges af os, at vi tilgiver»alle mennesker«. Uanset om andre omvender sig eller ej, bør det ikke være afgørende for, om vi tilgiver dem eller ej). CITATER Følgende er yderligere citater, der kan være til hjælp, mens I taler om Lære og Pagter 64:2-13: Lære og Pagter 64:9»Vi kan ikke omvende os for en anden. Men vi kan tilgive dem og nægte at holde dem som gidsler, som Herren søger at sætte fri!«(neal A. Maxwell, Stjernen, jan. 1992, s. 37). Lære og Pagter 64:10»Du kan ikke slette det, som er sket, men du kan tilgive (se L&P 64:10). Tilgivelse helbreder frygtelige, tragiske sår, fordi den tillader Guds kærlighed at rense dit hjerte og sind for hadets gift. Tilgivelse renser din samvittighed for ønsket om hævn. Den gør plads for den rensende, helbredende, genoprettende kærlighed fra Herren«(Richard G. Scott, Stjernen, juli 1992, s. 33). Lære og Pagter 64:11»Nært forbundet med vores personlige forpligtelse til at omvende os er vores villighed til at lade andre gøre det samme vi skal tilgive, ligesom vi selv bliver tilgivet. På den måde deltager vi i selve Jesu Kristi forsonings inderste væsen... Noget af det ironiske ved vores stræben efter at blive guder er, at både den krænkede og synderen må følge 16

24 11 Lære og Pagter 64:34»HJERTET OG ET VILLIGT SIND«tilgivelsens principper«(jeffrey R. Holland, Stjernen, jan. 1997, s. 80). SAMMENFATNING Bed eleverne tænke over, om der er nogen, som de ikke har tilgivet (tal ikke om specifikke krænkelser). Motivér eleverne til at tilgive alle, som måtte have krænket dem. Del dit vidnesbyrd om vigtigheden af at tilgive alle mennesker og lade Herren være dommer. Afslut lektionen ved at læse følgende citat af præsident Gordon B. Hinckley:»Vi har i høj grad behov for at anvende dette gudgivne princip samt det princip, som ledsager det: omvendelse. Vi ser behovet for det i menneskers hjem, hvor misforståelsens små tuer blæses op, så de blive bjerge af skænderier. Vi ser det blandt naboer, hvor ubetydelige forskelle fører til evig bitterhed. Vi ser det mellem forretningskolleger, som skændes og nægter at slutte forlig og tilgive. I de fleste tilfælde ville sagen, hvis man var villige til at sætte sig ned og tale roligt med hinanden, blive løst til velsignelse for alle. I stedet vil man hellere bruge sin tid til at bære nag og planlægge, hvorledes man kan gøre gengæld«(stjernen, nov. 1991, s. 3-4). FORESLÅEDE HJÆLPEKILDER Kimball, Spencer W., Stjernen, apr. 1978, s Hinckley, Gordon B., Stjernen, nov. 1991, s Packer, Boyd K., Stjernen, apr. 1978, s Packer, Boyd K., Stjernen, jan. 1988, s Lære og Pagter 64:34»HJERTET OG ET VILLIGT SIND«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at Herren fordrer hjertet og et villigt sindelag hos dem, der stræber efter at følge ham. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Begrebet Zion er svært at forstå for mange elever. Denne og næste lektion,» Alene med Guds ære for øje (L&P 82:19)«, er beregnet til at tydeliggøre begrebet Zion i deres tanker. SAMTALE OM SKRIFTERNE Få eleverne til at læse og tænke over Lære og Pagter 64:34. Tal om følgende spørgsmål: Hvad symboliserer hjertet? (Den»følelsesmæssige eller moralske«side af en person,»ens inderste personlighed, følelser eller tilbøjeligheder«[merriam- Webster Collegiate Dictionary,»heart«]). Hvad symboliserer sindelaget? (Den erkendelsesmæssige og rationelle side af en person. Sindet»opfatter, tænker, beslutter og... ræsonnerer«[merriam-webster Collegiate Dictionary,»mind«]). Hvad mener Herren, når han fordrer hjertet og et villigt sindelag? (Han ønsker vores hengivenhed og opofrelse. Han ønsker, at vi altid skal erindre ham og lade ham komme i første række i vores liv). BRUG AF VIDEOFILMEN»Hjertet og et villigt sindelag«7:38 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at lægge mærke til de udfordringer og kampe, som Heber C. Kimball stod over for, hver gang han blev kaldet til at tage på mission til England. Få dem også til at lægge mærke til beviserne på, at Heber C. Kimball villigt gav sit hjerte og sindelag til Herren. VIS VIDEOFILMEN Videofilmen viser Heber C. Kimball efterlade sin familie ved to lejligheder for at tage til England på mission. Ældste Kimball fremsætter nogle interessante bemærkninger om det at lade Herren komme i første række i sit liv. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Spørg eleverne: Hvilke udfordringer og kampe stod Heber C. Kimball over for, hver gang han blev bedt om at tage på mission til England? Hvorfor var ældste Kimball i stand til at overvinde sine udfordringer og fuldende sine missioner? Hvilke beviser er der på, at ældste Kimball villigt gav sit hjerte og sindelag til Herren? Kan I tænke på andre eksempler på, at Herren styrker dem, der giver ham deres hjerte og sindelag, således at de kan gøre det, han beder dem om? Hvordan kan vi give vores hjerte og sindelag til Herren? Få eleverne til at tænke over følgende spørgsmål uden at svare højt:»har I nogen sinde stået over for besværligheder og udfordringer, når I er blevet bedt om at gøre noget for Herren?«Bemærk: Videofilmen citerer ældste Kimball for at have sagt:»selv om jeg elskede min familie og ville efterlade dem i fattigdom, følte jeg, at sandhedens sag, Kristi 17

25 12 Lære og Pagter 82:19»ALENE MED GUDS ÆRE FOR ØJE«evangelium, var vigtigere end alt andet«(se President Heber C. Kimball s Journal, 1882, s. 11). Vær sikker på, at eleverne forstår, at missionærernes hustruer og familier havde ret til at bede Kirken om støtte, hvis det blev nødvendigt, og at der blev sørget for ældste Kimballs familie, mens han var bortrejst. KONKLUSION Herren fordrer, at vi giver vores hjerte og sindelag til ham. Ved at lade Gud komme i første række i vores liv og være fuldstændig hengiven over for ham, forsøger vi»at fremme og grundfæste Zions sag«(l&p 6:6). 12 Lære og Pagter 82:19»ALENE MED GUDS ÆRE FOR ØJE«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå en vigtig side af begrebet Zion: At Herren kræver, at hans disciple søger sine næstes fordel og gør alting med øjet alene fæstet på Guds ære. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Gennemgå indledningen til den foregående lektion,» Hjertet og et villigt sind (L&P 64:34)«. SAMTALE Stil følgende spørgsmål: Hvor mange af jer har for nylig deltaget i et tjenesteprojekt sammen med grupper fra Det Aronske Præstedømme eller Unge Piger i jeres menighed? Hvad tænkte I, da I første gang fik at vide, at I skulle involveres i dette tjenesteprojekt? Hvorfor var I villige til at deltage? Få en elev til at læse Lære og Pagter 82:19 højt for klassen. Forklar eleverne, at Herren i dette vers taler om forholdene i Zion (se v ). Spørg: Hvad betyder vendingen:»... enhver stræber efter at tilgodese sin næste«? Hvad betyder vendingen:»... gøre alt alene med Guds ære for øje «? BRUG AF VIDEOFILMEN»Alene med Guds ære for øje«2:42 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at tænke over mulige motiver, som den unge mand kan have haft til at gøre tjenesten. VIS DEL 1 I del 1 (1:06) ses en ældre mand, der får øje på en ung mand, som skovler sne i hans indkørsel. Den ældre mand spørger den unge mand:»hvorfor gør du det?«definér ORDET Spørg eleverne om, hvad ordet motiv betyder. (Et motiv er»noget [som fx et behov eller et ønske], der får en person til at handle«, se Merriam- Webster Collegiate Dictionary). SAMTALE Spørg:»Hvilke mulige motiver kan den unge mand have haft til at skovle sne i den gamle mands indkørsel?«(eleverne bør finde ud af, at en enkelt handling kan være motiveret af mange forskellige ting, lige fra personlig vinding eller forpligtelse til at tjene ens medmennesker af kærlighed til Gud). Bed eleverne om at tænke over deres motiver til at udføre de tjenesteprojekter, I talte om, før du viste del 1. SAMTALE Tal med eleverne om følgende spørgsmål:»hvad er det reneste motiv, som en af Jesu Kristi disciple kan have?«(at gøre alt alene med Guds ære for øje). ILLUSTRATION Tag to paprør fra en køkkenrulle med hjemmefra, eller lav et par selv ud af pap. Hæft rørene sammen, så de danner en kikkert med rørene pegende i hver sin retning, som det er vist på tegningen. Med andre ord skal man ikke kunne se samme genstand med begge øjne, når man ser gennem rørene. Bed en elev om at kigge på en bestemt genstand i klasseværelset gennem rørene og fortælle, hvad han ser. Bed eleven give et bud på, hvad en kikkert, der ikke kan indstilles til at fokusere på den samme ting, kan være værd. OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne lægge mærke til, hvad hver linse i kikkerten repræsenterer. VIS DEL 2 Del 2 (1:36) er en analogi, der handler om en kikkert. Den venstre linse i kikkerten repræsenterer det jordiske syn på en opgave, mens den højre linse repræsenterer Herrens syn på samme opgave. Denne del understreger vigtigheden af at indstille vores syn, så det er i overensstemmelse med Herrens syn. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Spørg eleverne: Hvad har vendingen»gøre alt alene med Guds ære for øje«at gøre med det, som vi lige har set? (Hvis vi kan lære at se opgaver, situationer og os selv, sådan som Herren ser dem, vil vi øve os i at have øjet alene fæstet på Guds ære. Som ældste Russell M. Nelson har sagt: 18

26 13 Lære og Pagter 88:1-50 LYS OG SANDHED, DEL 1»[Lad] kikkertens venstre synsfelt repræsentere dit syn på opgaven, og [lad] højre synsfelt repræsentere Herrens syn på din opgave den del af hans plan, som han har betroet dig. Nu sammenføjer du de to synsfelter dvs. i tankerne sammenføjes synsfelterne til ét synsfelt. Så sker der pludseligt noget vidunderligt. Dit synsfelt og hans synsfelt danner nu tilsammen ét skarpt synsfelt. Du har udviklet evnen til at have øjet alene fæstet på Guds ære «[se Stjernen, juli 1988, s. 31]). Hvordan opfattes den unge kvinde i videofilmen af den pige, som taler med biskoppen? Skønt vi så den unge mand arbejde med at skovle sne, så er hans motiver svære at gennemskue. Hvilken afgørende betydning har motivet i dette tilfælde? (Hvis den unge mand gjorde alting med øjet alene fæstet på Guds ære, ville han søge sin næstes fordel). Hvis I havde Herrens perspektiv vedrørende betaling af tiende, hvordan ville det så påvirke jeres motiver? Hvad med deltagelse i Kirkens møder? Studium af skrifterne? At bede bønner? Læs og tal om Moroni 7:8-9 sammen med eleverne. KONKLUSION I afsnit 1, Forordet til Lære og Pagter, siger Frelseren, at verdens indbyggere ikke søger Herren»for at grundfæste hans retfærdighed, men enhver vandrer på sin egen vej og efter billedet af sin egen gud, hvis billede er i verdens lighed«(l&p 1:16). Vi ville gøre klogt i at ransage vore egne motiver til at tjene Herren og vore medmennesker. For at kunne have øjet alene fæstet på Guds ære må vi søge vores næstes fordel og tjene vore medmennesker på grund af vores kærlighed til Herren. Som ældste Dallin H. Oaks underviste i sin første konferencetale som apostel:»selv den største tjenestegerning som fx at give alt, hvad vi ejer, for at de fattige kan få mad gavner os ikke, medmindre vore tjenestegerninger er motiveret af Kristi rene kærlighed. For at vore tjenestegerninger skal virke bedst, skal de udføres i kærlighed til Gud og hans børn«(stjernen, oktoberkonferencen 1984, 1985, s. 11). FORESLÅEDE HJÆLPEKILDER Oaks, Dallin H., Stjernen, oktoberkonferencen 1984, 1985, s Lære og Pagter 88:1-50 LYS OG SANDHED, DEL 1 FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå lysets og sandhedens egenskaber, der gør Gud i stand til at give liv, oplyse sine børn og forstå og styre alle ting. Vi kan have tillid til ham i alt, fordi han har disse egenskaber. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Den 27. december 1832 samledes ti af Kirkens ledende brødre, heriblandt profeten, for at lære Herrens vilje at kende angående Zions opbygning og Kirkens ældsters pligt. Deres spørgsmål kan være opstået på grund af bekymringer over profetien om krig i afsnit 87, som blev modtaget to dage forinden. Som svar på deres bøn åbenbarede Frelseren afsnit 88, et budskab om fred til sit folk. Den tid, som vi lever i, er også fyldt med uro og forvirring om sandheden. En forståelse af Guds beskaffenhed og hans magt, kundskab og plan kan give os tillid og fred i en ellers plaget verden. Afsnit 88 forklarer læren om lys, sandhed og lov. Denne lektion og videofilm bør hjælpe eleverne til at få en bedre forståelse af, hvordan disse lærdomme er knyttet til Guds beskaffenhed og egenskaber. Den lektion og videofilm, der hører til afsnit 93, vil hjælpe eleverne til at forstå, hvordan disse lærdomme berører deres evige udvikling. SAMTALE Læs og tal med eleverne om Lære og Pagter 88:1-5. Spørg: Hvad er forjættelsens hellige Ånd? Læs følgende udtalelse af apostlen ældste James E. Faust:»Jeg vil gerne sige lidt om forjættelsens Helligånd, som er Helligåndens beseglende magt. At få en pagt eller ordinance beseglet ved forjættelsens Helligånd er en pagt, hvorigennem de tilhørende velsignelser vil blive opnået, forudsat at de, der søger velsignelsen, er sanddru og trofaste (se L&P 76:50-54)«(Stjernen, juli 1989, s. 28). Hvorfor er det vigtigt for jer at få jeres pagter og ordinancer beseglet af forjættelsens hellige Ånd? BRUG AF VIDEOFILMEN Lys og sandhed, del 1 6:32 SAMTALE Hvad er det kraftigste lys i verden? Hvad er det kraftigste lys i universet? Få eleverne til at kigge i vers 6-7 efter svaret (Kristi lys). Mens eleverne ser denne videofilm, få dem da til at lægge mærke til, hvor kraftigt dette lys er, og hvor vigtigt det er at vide, at Gud er sandhedens lys og omfatter alt. VIS VIDEOFILMEN Denne videofilm undersøger Guds egenskaber i form af lys og sandhed. Ved at forstå disse egenskaber kan vi finde ud af, hvor stor en indflydelse Guds magt har i vores liv, og hvorfor vi bør stole på ham. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Brug videofilmen som en katalysator til at ransage og tale om skrifterne. For at kunne forstå 19

27 13 Lære og Pagter 88:1-50 LYS OG SANDHED, DEL 1 hvordan lys, sandhed og lov hænger sammen, kan det være nyttigt at se på dem enkeltvis. Lys Spørg: Hvor vidtrækkende er den kraft og indflydelse, som Kristi lys har? Få eleverne til at gennemgå videofilmen og læse Lære og Pagter 88:7-13 og lægge mærke til alt det, som lyset gør. Skriv dem på tavlen. Jeres liste kan omfatte: Det er i solen, månen, stjernerne og jorden og er den kraft, hvorved de blev skabt. Det er solens, månens og stjernernes lys. Det giver os lys og oplyser vores forstand. Det opfylder det umådelige rum. Det er i alting. Det giver liv til alting. Det er den lov, hvorved alting styres. Få eleverne til at forklare betydningen af vers 12:»... hvilket lys udstråler fra Guds nærhed for at fylde det uendelige rum.«(det betyder, at Kristi evne til at give liv, styre og oplyse er overalt). Hvad ville der ske, hvis Kristus trak sit lys tilbage? (Alt liv ville ophøre med at eksistere; se v. 7-17). Få eleverne til at se på hvert punkt på tavlen og fortælle, hvad der ville ske med dem, hvis Kristi lys ikke fandtes. Skriv deres svar på en ny liste ved siden af den første. Sandhed Få eleverne til at tænke tilbage på bilulykken i videofilmen, og spørg: Hvad ved Gud? (Han ved alt; se L&P 88:41). Hvad er definitionen på sandhed? (Se L&P 93:24). Hvorfor er mennesket begrænset i sin egen forståelse? (Mennesket bedømmer sandheden ud fra sin egen begrænsede erfaring og perspektiv). Ved forsoningen fik Frelseren en fylde af al sandhed og blev sandhedens lys. Få eleverne til at læse L&P 88:6. Spørg: Hvad menes der med, at»han steg ned under alt«? Læs følgende udtalelse af præsident John Taylor:»Som Gud steg han ned under alle ting og lod mennesket i dets faldne tilstand have magt over ham; som menneske kæmpede ham med alle de omstændigheder, der fulgte med hans lidelser i verden. Salvet med glædens olie frem for sine lige kæmpede han med og overvandt menneskers og djævles magt, fra al jord og helvede tilsammen, og i kraft af Guddommens overlegne magt besejrede han døden, helvede og graven og steg triumferende op som Guds søn, selve den evige Fader, Messias, fredsfyrsten, Forløseren, verdens Frelser og fuldbragte og fuldendte det værk, der hidrørte forsoningen, som hans Fader havde påbudt ham at udføre som Guds søn og Menneskesønnen«(Mediation and Atonement, 1882, s. 151). Hvad var resultatet af, at Frelseren steg op til det høje og steg ned under alt? (Han omfatter alt; han er i og gennem alt; han er sandhedens lys). Gud har fuldkommen kundskab. Han forudsiger ikke fremtiden eller spekulerer om fortiden. Han kender alt, som om alt var»nu«. Følgende udtalelse af ældste Neal A. Maxwell, der dengang var medlem af De Halvfjerds, kan være nyttig:»guds alvidenhed er derfor ikke kun afhængig af hans forhold til os men af den overvældende realitet, at fortiden og nutiden og fremtiden er en del af et evigt nu sammen med Gud! (Joseph Smith, History of the Church 4:597)«(All These Things Shall Give Thee Experience, 1979, s. 8). Den kendsgerning, at Gud kender fremtiden, før vi oplever den, berører ikke vores handlefrihed. Han bruger denne viden til at udføre sin plan, således at hans gerninger ikke forpurres. Ældste Maxwell har sagt:»i modsætning til os, som er omgivet af et slør, så er alting et evigt nu for Gud. Alligevel må vi huske, at skønt Gud kan forudse, betyder det ikke, at han er årsag til eller ønsker en bestemt hændelse men det vil sige, at han tager højde for denne hændelse på forhånd, således at den tages i betragtning i Guds hensigter. Således kan det, som Paulus sagde, siges om de troende: Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet (Rom 8:28)«(All These Things, s. 12). Vi må acceptere ved tro, at Guds kundskab velsigner os i vore handlinger, og ikke styrer dem. Hvorfor kan vi stole på Gud? (Han kender al sandhed; han elsker os og er villig til at velsigne os i samme omfang, som vi lader ham gøre det; se L&P 88:33). Lov Hvorfor kan vi have tillid til de love, som Gud har givet os? (Han omfatter alt; se L&P 88:41). Hvorfor har Gud givet os love? (Han ønsker, at vi skal nyde ophøjelsens velsignelser. De, der regeres ved lov, bevares, fuldkommengøres, helliggøres og retfærdiggøres ved den lov, der kvalificerer dem til deres sjæls forløsning; se v , 39). Tal om, hvad loven gør for os. Loven bevarer os Tag noget mad med, der er blevet konserveret. Tal om, hvordan konserveringsmidlet eller konserveringsprocessen beskytter og holder maden god. Få eleverne til at sammenligne dette med, hvordan loven beskytter og bevarer os. Læs følgende udtalelse af præsident Wilford Woodruff:»Uanset hvilken lov man holder, så bevares man af denne lov, og man modtager den belønning, som den lov garanterer. Det er Guds vilje, at alle hans børn skal adlyde den højeste lov, således at de kan modtage den højeste herlighed, der er fastsat for alle udødelige skabninger. Men Gud har givet alle sine børn handlefrihed til at vælge, hvilken lov de vil holde«(discourses of Wilford Woodruff, red. G. Homer Durham, 1969, s. 10). 20

28 14 Lære og Pagter 93 LYS OG SANDHED, DEL 2 Loven fuldkommengør os Læs Moroni 10:32 sammen med eleverne. Hvem er det, der fuldkommengør os? (Jesus Kristus). Hvad har det at nægte sig alt, hvad der er ugudeligt og elske Gud af hele sin magt, sind og styrke, med det at adlyde loven at gøre? (Jesus har sagt:»elsker I mig, så hold mine bud«[joh 14:15]). Loven helliggør os Læs Moroni 10:33. Når vi har fornægtet os al ugudelighed og elsket Gud ved at adlyde hans lov, så er hans nåde tilstrækkelig til at rense os. Begrebet helliggørelse kan måske være nyt for dine elever. Du kan eventuelt bruge noget tid på at undervise om og gennemgå dette princip. Læs følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie:»At blive helliggjort er at blive ren og uplettet, at blive fri for verdens blod og synder, at blive en ny skabning ved Helligånden, en skabning, hvis legeme er blevet fornyet ved Åndens genfødsel. Helliggørelse er en tilstand af hellighed, en tilstand, der kun nås ved tilpasning til evangeliets love og ordinancer. Frelsesplanen er det system og middel, hvorved mennesket kan helliggøre sin sjæl og derved blive værdig til en celestial arv«(mormon Doctrine s. 675). SAMTALE OM SKRIFTERNE Få eleverne til at læse Lære og Pagter 88: Hvad er velsignelserne ved at være lydig mod Guds love? (Vi nyder herligheden af den lov, som vi er villige til at efterleve). Få eleverne til at læse vers 27-32, og gør opmærksom på årsags- og virkningsforholdet mellem herlighed og lydighed mod loven, som det er beskrevet i disse vers. Hvordan bliver en person en lov i sig selv? Få eleverne til at læse vers 35. Forklar, at når vi beslutter, hvilke love vi vil efterleve, og hvilke vi ikke vil efterleve, indtager vi en holdning, hvor vi mener at vide mere end Gud. Påpeg, at vi kan bestemme, hvilke love vi vil efterleve, men vi kan ikke styre konsekvenserne. Ældste Marion D. Hanks, et medlem af De Halvfjerds, har sagt:»nogle af os er måske mindre lykkelige, end vi burde være eller kunne være på grund af hovmod eller stolthed. Vi mener, at vi er os selv nok. Vi mener, at vi ikke har brug for Gud eller hans Kristus. Vi er måske, som præsident Joseph F. Smith engang skrev, lade eller blandt de stolte og pralende, som læser ved deres eget selvbedrags lampe, tolker efter deres selvudtænkte regler... bliver i sig selv en lov, og således stiller sig an som de eneste dommere over deres egne gerninger «(i Conference Report, apr. 1972, s. 127). Få eleverne til at læse Lære og Pagter 88:17-19, Få dem til at forklare, hvad lov har med jorden at gøre. Få dem til at forklare, hvad resultatet af jordens lydighed mod loven er. Spørg: Hvorfor er afsnit 88 med dets fokus på lys og sandhed et budskab om fred for os? Bær vidnesbyrd om disse sandheder. 14 Lære og Pagter 93 LYS OG SANDHED, DEL 2 FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at når vi adlyder befalingerne, modtager vi lys og kan bedre genkende og acceptere sandhed. Når vi ikke adlyder befalingerne, mister vi lys og erkender sandhed i mindre grad, indtil vi kun forstår en lille smule eller ingenting af det, der hører Gud til. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Vor himmelske Faders plan giver os en mulighed for, at vi kan blive som ham og vende tilbage og leve sammen med ham. Lære og Pagter afsnit 93 giver et indblik i, hvordan Frelseren udviklede sig gennem jordelivet og modtog alle Guds velsignelser. Den forklarer også, hvordan vi kan gå fra nåde til nåde og modtage lys og sandhed, indtil vi modtager alt, hvad Gud har lovet, og forstår alt. Bemærk: Det kan være nyttigt at gennemgå følgende udtryk med dine elever, før du fortsætter med denne lektion: sandhed»og sandhed er kundskab om alt, som det er, og som det var, og som det skal blive«(l&p 93:24). Gud kender al sandhed. Den eneste måde, hvorpå vi kan kende nogle sandheder, er at få Gud til at åbenbare dem til os. lys Den kraft, der»oplyser jeres øjne«og»levendegør jeres forstand«(l&p 88:11), som»udstråler fra Guds nærhed«(v. 12). Dette lys er Kristi lys. Jo mere lys man har, desto mere sandhed forstår man. fylde At modtage Faderens fylde er at modtage alt, hvad han har, heriblandt herlighed (L&P 93:16), magt (v. 17), sandhed (v. 26) og glæde (v. 33). Læg mærke til, at vi kun kan modtage en fylde af glæde, når vi er opstået. nåde Hjælp eller styrke som Gud giver ved sin gavmilde kærlighed og barmhjertighed. Frelseren modtog nåde fra Faderen, mens han gik frem fra et niveau af lydighed og forståelse til det næste. SAMTALE OM SKRIFTERNE Jesus Kristus modtog ikke fylden fra begyndelse (se L&P 93:12). Hvordan 21

29 14 Lære og Pagter 93 LYS OG SANDHED, DEL 2 modtog Sønnen alle Guds velsignelser? Følgende punkter kan være nyttige i jeres samtale: Frelseren var lydig. Han modtog vejledning og befalinger fra sin Fader, og hans Faders gerninger kom til udtryk ved ham (se L&P 93:5). Frelseren opfyldte sin rolle ved at holde alle befalinger og fuldbringe forsoningen. Frelseren»fortsatte fra nåde til nåde«(v. 13). Mens han gjorde Faderens vilje, blev Frelseren besøgt af Helligånden og Faderens røst og modtog al herlighed, magt, sandhed og glæde (se v , 26-27, 34). SAMTALE Vi kan også modtage en fylde eller alt, hvad Gud har lovet. Få eleverne til at læse Lære og Pagter 93:19-20 for at forstå, hvad der kræves af os for at kunne modtage en fylde. De vigtigste punkter er: Vi må forstå og vide, hvordan vi skal tilbede. Vi må vide, hvem vi tilbeder. Vi skal holde befalingerne og pagterne. Hvem vi tilbeder For at give eleverne en delvis forståelse af, hvem vi tilbeder, få da eleverne til at gennemlæse vers 1-17 og nævne de begreber, der hjælper os til at kende Gud. Vers 1: Kristus forventer, at vi aflægger vore synder, kommer til ham, påkalder hans navn, adlyder hans røst og holder hans befalinger. Vers 2: Kristus er det sande Lys, som oplyser ethvert menneske. Vers 3: Faderen og Sønnen er ét (i hensigt). Vers 4: Sønnen modtog magt og myndighed til at opfylde Faderens formål med ham i hans jordiske liv. Vers 5: Vor himmelske Fader åbenbarer tydeligt sine gerninger. Vers 7: Frelseren var til i begyndelsen og havde herlighed, før verden blev til. Vers 8: Frelseren er frelsens Budbringer. Vers 9: Frelseren er Lyset, Forløseren, Sandhedens Ånd, Skaberen og menneskets Liv. Vers 17: Faderen og Sønnen har al magt i himlen og på jorden. Hvordan vi tilbeder Vi må vide, hvordan vi skal tilbede, hvis vi skal modtage alt, hvad Faderen har lovet. En form for tilbedelse er at holde budene (se v. 20). Læs følgende udtalelse af ældste Bruce R. McConkie:»Fuldkommen tilbedelse er efterlignelse. Vi ærer dem, vi efterligner. Den mest fuldkomne måde at tilbede på er at være hellig, ligesom Jahve er hellig. Det er at være ren, som Kristus er ren. Det er at gøre det, der gør os i stand til at blive som Faderen. Vejen er at være lydig, at leve af hvert ord, der udgår af Guds mund, at holde befalingerne«(the Promised Messiah: The First Coming of Christ, 1978, s. 586). BRUG AF VIDEOFILMEN Lys og sandhed, del 2 6:44 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Når vi stræber efter at blive mere som Gud, er det vigtigt, at vi bruger det lys, som vi har fået til at erkende og adlyde sandheden. Dette er nødvendigt, hvis vi skal modtage alt, hvad Gud har lovet. Denne videofilm handler om forholdet mellem lys og sandhed. Få eleverne til at lægge mærke til, hvordan man opnår lys og sandhed, og hvad det vil gøre for dem. VIS VIDEOFILMEN Videofilmen forklarer, at vi hver især modtager lys og sandhed, når vi kommer til verden. Når vi modtager befalingerne, modtager vi mere lys og forstår mere sandhed. Når vi ikke adlyder befalingerne, mister vi lys og forstår mindre sandhed. Kun ved at holde befalingerne kan vi kende og forstå det, der hører Gud til. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Tal om, hvordan vi går fra nåde til nåde, ved at gennemgå videofilmen, stille spørgsmål som de følgende og tale om de skriftsteder, der hører til spørgsmålene: Hvilken guddommelig hjælp får hver eneste person, som nogen sinde har levet? (Kristi lys eller Ånd gives til hver eneste person, som kommer til verden, således at vi kan kende godt fra ondt; se Moroni 7:16; L&P 93:2, 8-9, 31). Hvordan modtog Crystal mere lys og sandhed? (Hun bad, omvendte sig, lyttede og adlød befalingerne. Når vi holder befalingerne, modtager vi lys og sandhed og kan til sidst kende og forstå alt; se L&P 93:28). Hvad forstod Crystal, da hun fik lys og sandhed? (Vigtigheden af ærlighed). Hvordan mistede hun lys og sandhed? (Hun sov over sig og tog sig ikke tid til at bede). Hvad mistede Crystal sammen med noget af lyset og sandheden? (Sin evne til at forstå det vigtige i at holde befalingerne). Hvordan tager Satan lys og sandhed bort? (Ved menneskers ulydighed og deres forfædres traditioner; se L&P 93:39). Hvad er resultatet af ikke at følge det lys og den sandhed, som vi har modtaget? (Fordømmelse; se L&P 93:31). Hvad har vi alle fået, så at vi kan vælge vores evige skæbne? (Handlefrihed; se L&P 93:30-31). Hvilken proces gennemgår vi for at modtage lys og sandhed? (Når vi fortsætter med at holde befalingerne, fortsætter vi med at modtage lys og sandhed, 22

30 15 Lære og Pagter ZIONS HÆR indtil vi modtager en fylde af sandhed og kender og forstår alt; se L&P 93:27-28). Hvordan beskytter lys og sandhed os fra synd? (Lys og sandhed skyr den onde; se L&P 93:37. En større forståelse af sandhed vil hjælpe os til at modstå fristelse). SKRIFTSTEDSJAGT Få eleverne til at gennemlæse Lære og Pagter 93:41-53 og nævne de ting, som Herren forventede af sine ledere i deres rolle som forældre. I vers 32 erklærede Herren, at de, der ikke modtager lys, er under fordømmelse. Lederne havde haft travlt på dette tidspunkt og havde ikke levet fuldstændig efter det lys, som de havde modtaget. De havde heller ikke undervist deres børn i lys og sandhed (se v ). Herren revsede dem for deres forsømmelse (se v ). Tal om, hvordan eleverne som børn kan hjælpe deres forældre i dette ansvar. 15 Lære og Pagter ZIONS HÆR FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, hvordan vor himmelske Fader brugte oplevelserne fra Zions hær til at opnå sine hensigter og oplære fremtidige ledere, og hvordan de erfaringer, Zions hær fik, stadig kan bruges i vore dage. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Forud for denne lektion og videofilm bør eleverne have studeret Lære og Pagter 101 og være blevet bekendt med de helliges problemer i Zion på det tidspunkt. Zions hær bestod af en gruppe mænd (og nogle få kvinder og børn), som gav agt på en befaling fra Frelseren»med hensyn til at frelse og genrejse jeres brødre, som er blevet spredt i Zions land«(l&p 103:1; se v ). Profeten organiserede officielt hæren den 6. maj 1834, skønt nogle af mændene tog af sted allerede den 1. maj. Profeten opløste hæren den 25. juni 1834, og hærens medlemmer blev officielt hjemsendt den 3. juli, hvorefter de skulle rejse over km for at nå tilbage til deres hjem i Kirtland i Ohio. Da Zions hær blev organiseret, mente mange, at hærens formål var at give de hellige deres hjem, jord og borgerrettigheder tilbage i Jackson County i Missouri (Zion). Da dette mislykkedes, blev nogle af hærens medlemmer utilfredse. Nogle af dem faldt senere fra. Alligevel fik mange, som havde»øjne af se med«, en forståelse af, at Zions hær i mange henseender var guddommelig undervisning, der blev brugt til at sigte og lutre de fremtidige ledere i Guds rige. BRUG AF VIDEOFILMEN Zions hær 21:56 SAMTALE Få eleverne til at læse Lære og Pagter 101:1-3, 6-8 og nævne nogle årsager til, at de hellige i Jackson County ikke var i stand til at grundlægge Zion på det tidspunkt. Disse kan omfatte: Herren lod lidelser komme over dem for deres overtrædelsers skyld (se v. 2). Der fandtes kiv, misundelse, uenighed og begærlighed blandt dem (se v. 6). De hellige var sendrægtige til at høre Herrens røst (se v. 7). De hellige ringeagtede Herrens råd (se v. 8). 23 SKRIFTSTEDSAKTIVITET Giv eleverne nogle få minutter til at læse afsnit 103 af Lære og Pagter for at finde ud af, hvad formålene med Zions hær var. Bemærk: Eleverne vil sandsynligvis fokusere på den fysiske hjælp, som medlemmerne af Zions hær var besluttet på at yde. Tal ikke på dette tidspunkt om de andre formål med Zions hær, som det fremgår af videofilmen og lektionen. Medbring et landkort til klassen, som viser det sted, hvor I befinder jer, og vis eleverne jeres by og et sted, der er km væk. Afstanden fra Kirtland til Jackson County er omtrent km, omkring samme afstand, som de hellige rejste fra Winter Quarters til Salt Lakedalen. De fleste af medlemmerne af Zions hær klarede også rejsen tilbage til Kirtland. VIS DEL 1 Del 1 (0:40) skildrer Brigham Young, der efter at være vendt tilbage til Kirtland giver udtryk for sine følelser i forbindelse med sin oplevelse med Zions hær. Brigham Youngs kommentarer var svar til en person, der havde hånet ham for hans deltagelse i Zions hær. SAMTALE Stil følgende spørgsmål: Hvordan ville I have det, hvis profeten bad jer om at smide alt, hvad I havde i hænderne og rejse omkring km til fods for at hjælpe nogle medlemmer af Kirken? Hvordan ville I reagere, hvis der ingen opgave var at løse, når I ankom, og I simpelthen blev bedt om at gå hjem igen? Hvordan ville I have det, hvis I tjente som fuldtidsmissionærer, men var ude af stand til at bringe nogen ind i Kirken ved dåb? (Forklar eleverne, at skønt dette ikke tyder på, at missionen var en fiasko, hvis missionæren havde tjent med flid, kan det være svært for missionæren at se Herrens formål med den mission). OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Forklar eleverne, at nogle af deltagerne i Zions hær efter at være vendt tilbage til Kirtland var utilfredse med det, der var sket i Missouri. Andre, som fx Brigham Young, syntes at forstå de virkelige formål med Zions hær. Få eleverne til i løbet af del 2 at lægge mærke til årsager bag de

31 15 Lære og Pagter ZIONS HÆR forskellige holdninger blandt hærens medlemmer. Få dem også til at lægge mærke til måder, hvorpå Frelseren brugte Zions hær til at bringe sit værk frem. VIS DEL 2 Del 2 (21:16) viser eksempler på problemer, som medlemmerne af Zions hær kom ud for. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Stil følgende spørgsmål: Hvad kan nogle af årsagerne til de forskellige indstillinger blandt medlemmerne af Zions hær have været? (De, der stolede mere på deres egen fornuft og forståelse, var mere tilbøjelige til at blive utilfredse end dem, der stolede på deres tro på Jesus Kristus og hans profet). Ud fra det, som I har set på videofilmen, hvilke andre formål kan der så have været med Zions hær? (Resten af denne lektion er beregnet til at hjælpe eleverne til at besvare dette spørgsmål). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Læs Lære og Pagter 103:36 sammen med eleverne for at finde ud af, hvad Frelseren havde at sige om dem, som frivilligt valgte at slutte sig til Zions hær. Spørg: Hvad havde brødrene brug for for at få en vellykket mission? Læs Lære og Pagter 105:1-11 og nævn nogle af de årsager, som ifølge Frelseren var grunden til, at Zion ikke kunne blive forløst på det tidspunkt. Nogle af disse årsager kan være: Overtrædelser (se v. 2). Ulydighed, ondskab, ikke at give de fattige og lidende af sine midler (se v. 3). Mangel på enighed (se v. 4). Mislykket forsøg på at efterleve det celestiale riges lov (se v. 5). Skønt de helliges fysiske hjem og jord i Jackson County ikke blev givet tilbage på dette tidspunkt, brugte Frelseren mændene i Zions hær til at opnå sine hensigter. Spørg eleverne om, hvordan Frelseren gjorde dette. Gå tilbage til afsnit 103, og læs vers sammen med eleverne. Frelseren havde et ønske om at velsigne sit folk, men lovede, at de kun ville få velsignelserne»efter jeres modgang«. De, der er villige til at gøre Frelserens vilje, selv under store personlige ofre, modtager velsignelser og vil ofte blive de midler, hvorved andre velsignes. Mange af dem, der udholdt trængslerne ved Zions hær, blev ledere i Kirken. Ældste Dallin H. Oaks har udtalt:»i henhold til det umiddelbare formål, var [Zions hær] en fiasko. Men de fleste af de mænd, som blev ledere i Kirken i de næste halvtreds år, bl.a. dem, som førte de hellige over sletterne og kolonisere dalene i Vest, lærte profeten Joseph at kende og blev trænede ledere på Zions hærs march«(se Stjernen, jan. 1986, s. 47). Læs Lære og Pagter 103: Den mand, der omtales i vers 16, nævnes ikke ved navn, men nogle har draget den slutning, at det kunne være Brigham Young, som førte de hellige til Salt Lake City. Generelt set er den mand, der er som Moses, Kirkens nuværende præsident, som har ansvaret for at lede medlemmerne. Ældste B.H. Roberts, som var medlem af De Halvfjerds, har erklæret:»der fandtes mænd i den ekspedition, som senere vil blive kaldet til at lede større ekspeditioner som denne tusindvis af menneskers udvandring fra Missouri; titusindvis af menneskers udvandring fra De Forenede Staters grænser, km ind i Rocky Mountains ødemarker. Kunne det ikke tænkes, at Herren har udtænkt denne ekspedition, Zions hær, til deres belæring, til deres uddannelse?«(history of the Church, 2:xxiii). Læs Lære og Pagter 103:27. Nogle af medlemmerne af Zions hær fandt ud af, at de var villige til at sætte deres liv til for Frelseren. En sådan hengivenhed ville blive et afgørende karaktertræk for Kirkens fremtidige ledere. Læs følgende udtalelser af ældste Neal A. Maxwell:»De, der marcherede i Zions hær, udforskede ikke landskabet i Missouri, men deres egne muligheder«(i Conference Report, okt. 1976, s. 16).»Episoder [som fx Zions hær] havde dog intet med fast ejendom at gøre, men alt med vores anden prøvestand at gøre!«(se Stjernen, juli 1984, s. 41). Zions hær blev en forberedelsestid for mange sidste dages hellige ledere. Gennem deres liv var de i stand til at bruge deres kaldelse til at velsigne mange flere hellige end blot dem, der boede i Jackson County. I den henseende brugte Herren måske Zions hær til at hjælpe med at forløse Zion. Det kan være værd at lægge mærke til, hvad der skete med Sylvester Smith efter Zions hær. Skønt Herren gav ham endnu en chance ved at kalde ham til præsident for De Halvfjerds, fortsatte han med at finde fejl med profeten Joseph Smith og faldt senere fra Kirken. Hvad angår de retskafne mænd, som døde i Zions hær, sagde profeten Joseph Smith:»Jeg har set de mænd, som døde af kolera i vores lejr, og Herren ved, at hvis jeg får en bolig så strålende som deres, forlanger jeg ikke mere«(history of the Church, 2:181 n). ANVENDELSE Det vigtigste, som dine elever kan lære af denne lektion, er, hvordan de kan anvende erfaringerne fra Zions hær i deres liv. Læs Lære og Pagter 101:2-5. Ligesom de, der marcherede med Zions hær, forventes de unge i dag at have tro på vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Det er ikke altid tydeligt for os, hvad vor himmelske Faders hensigter er. 24

32 15 Lære og Pagter ZIONS HÆR Spørg eleverne:»hvad har I lært af begivenhederne fra Zions hær, som kan anvendes i jeres liv i dag?«tal om deres svar, og vær sikker på, at I omtaler de fire punkter, der findes med kursiv nedenfor. Efterhånden som de fire punkter bliver nævnt i samtalen, stil da spørgsmålene, og brug de citater og andre materialer, som hører til det punkt. 1. Vi skal opretholde profeten og Kirkens ledere, selv om det kan være svært, eller selv om vi ikke forstår årsagen til de råd, som de giver os. Adam og Eva blev undervist i dette princip, efter at de var drevet ud af Edens have (se Moses 5:5-9). Adam var lydig mod Guds befaling i»mange dage«(v. 6), skønt han ikke forstod årsagen til befalingen. Kun efter at have vist sin lydighed lærte Adam, hvorfor han havde fået befaling om at gøre, som han gjorde. Velsignelsen (Helligånden) kom bagefter. Læs Ether 12:6, og forklar, hvordan Moronis råd gælder for dette princip. Stil følgende spørgsmål: Kan I komme i tanke om eksempler fra skrifterne eller Kirkens historie, hvor råd fra Kirkens ledere ikke blev adlydt? (Svarene kan omfatte folket i Noas dage, nefitter, som ikke ville omvende sig forud for Kristi komme og Jacob Haun, som ikke fulgte Joseph Smiths råd, hvilket førte til massakren ved Haun s Mill i Missouri). Kan I komme i tanke om et tidspunkt i jeres liv, hvor I fulgte et råd fra Kirkens ledere, som var svært at adlyde? Under vejledning fra Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum rådgiver Kirken de unge:»i de lande, hvor det er almindeligt at date, bør du ikke gøre dette, før du er mindst 16 år gammel«(til styrke for de unge, s. 6). Nogle unge og endog forældre har tænkt, at dating kan retfærdiggøres tidligere, hvis personen er moden. Har Herren åbenbaret alle sine årsager til dette råd? (Nej). Kan det være, at dette råd ikke kun bygger på den enkeltes modenhed? Hvorfor er det somme tider svært for os at følge det råd, vi får fra Herrens profet? (Vi ser ikke Frelserens hensigt; vore vidnesbyrd er ikke altid stærke; vi vil hellere tilfredsstille vore egne ønsker end at behage vor himmelske Fader). Ældste Boyd K. Packer har erklæret:»brødre og søstre, jeg bærer vidnesbyrd om, at Kirkens ledere er blevet kaldet af Gud... Hvis vi følger dem, vil vi blive frelst. Hvis vi kommer bort fra dem, vil vi sandelig være fortabte. Dette er sandheden om rækken af Kirkens ledere, kvorums- og grenspræsidenter samt biskopper, stavs- og missionspræsidenter, og profeten, som er Kirkens øverste leder«(stjernen, juli 1985, s. 34). 2. Herren Jesus Kristus bruger prøvelser til at berede tjenere, som han kan stole på. Disse prøvelser giver os erfaring og vil være til vores eget og Kirkens bedste, hvis vi udholder dem med tro og med øjet alene fæstet på Guds ære (Eter 12:6; L&P 98:3; 100:15). Spørg: Har I nogen sinde været ud for en prøvelse, der styrkede jeres vidnesbyrd, ydmygede jer eller bragte jer nærmere Frelseren? På hvilke andre måder tror I, at prøvelser kan være til jeres eget og Kirkens bedste? Ældste Loren C. Dunn, der er medlem af De Halvfjerds, har sagt:»jeg kender ikke alle årsagerne til, at Herren prøver os i dette liv, men jeg kan komme i tanke om to eller tre. For det første tror jeg, at han gerne vil vide, hvem han kan stole på... Mange mente, at Zions hær var et tragisk tidsspilde, indtil det senere blev vist, at Herren brugte denne prøvelse til at finde frem til dem, han kunne stole på. Han ville vide, hvem der havde rødder af tro og vidnesbyrd, som var fæstet dybt i jorden, og hvem der havde så overfladiske rødder, at den første modgangs vind ville blæse dem omkuld. For det andet fortæller Herren os i Lære og Pagter afsnit 122, at Joseph Smith fik modgang for at give ham erfaring«(i Conference Report, apr. 1974, s ). 3. Frelseren forlanger, at hans folk adlyder og ofrer. Profeten Joseph Smith blev befalet at bede om fem hundrede frivillige, der skulle marchere i Zions hær. Kun to hundrede var villige til at adlyde og yde det offer, det var at tage til Missouri. Spørg: Hvad er resultatet af at adlyde befalinger som fx ikke at date før man er 16, at betale en fuld tiende eller at unge mænd bør tage på en fuldtidsmission? (Lydighed mod befalingerne forbereder os til at modtage velsignelser og kundskab fra Herren). Kan I komme i tanke om et offer, som I eller en anden, som I kender, har ydet, der har ført til velsignelser? Præsident Brigham Young har sagt:»det eneste offer, som Herren kræver af sit folk, er fuldstændig lydighed mod livet love«(kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s. 73). 4. Hvis vi er retskafne, så vil Frelseren bruge os til at være med til at udføre hans hensigter. Dette kan ske på måder, som vi ikke forventer. Spørg: Kan I komme i tanke om nogle nutidige eksempler på retskafne mennesker, som er blevet brugt til at frembringe Herrens værk på måder, de ikke forventede? 25

33 16 Lære og Pagter 109»BEGAVET MED KRAFT«(Disse eksempler kan omfatte missionæroplevelser, oplevelser med patriarkalske velsignelser eller oplevelser med at hjælpe venner). KONKLUSION Hjælp eleverne med at forstå, at vi på en måde alle er hvervet til en sidste dages Zions hær. Hvis vi vælger at følge Frelseren, må vi også være villige til at følge hans profet. 16 Lære og Pagter 109»BEGAVET MED KRAFT«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå vigtigheden af at modtage deres tempelbegavelse og den kraft, der bliver dem, som indgår og holder pagter i templet, til del. Bemærk: Det er ikke passende at tale med eleverne om detaljer ved tempelordinancerne, tempelpagterne eller andre anliggender, der kun bør tales om i templet. Hvis der opstår sådanne spørgsmål, forklar da, at disse ting er hellige, og at eleverne selv kan modtage tempelvelsignelserne en dag, hvis de er værdige. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING I Lære og Pagter 38:32, der blev åbenbaret den 2. januar 1831, befalede Herren sine hellige»at I skal drage til Ohio, og der vil jeg give jer min lov, og dér skal I blive begavet med kraft fra det høje«. Det første tempel i den genoprettede kirke skulle bygges i Ohio. Afsnit 109 indeholder den bøn, der blev holdt ved indvielsen af templet i Kirtland. Begavelsen i sin fylde blev ikke forrettet til de hellige, før templet i Nauvoo blev bygget. Alligevel blev de hellige, som Herren havde lovet, udrustet med kraft i templet i Kirtland. Denne begavelse blev modtaget i form af syner og åbenbaringer, der lod de hellige vide, at Gud var ophavsmanden til dette værk. Profeten Joseph Smith har nedskrevet, at under indvielsen af templet i Kirtland,»viste Herren sig for nogle, mens engle betjente andre, og det var virkelig som på pinsedagen og en begavelse, der længe vil huskes«history of the Church, 2: ). De, som værdigt forbereder sig på at komme i templet, og som deltager i ordinancerne, og som ærer deres pagter, udrustes også med kraft. SAMTALE Forklar, at fremtidige missionærer udvælges blandt dem, der er værdige til at blive begavet i templet. Før de tager ud i missionsmarken, modtager de deres begavelse, medmindre de bor i områder, hvor det ikke er muligt at komme i templet. Tempelvielsen er ligeledes kun for dem, som er værdige til at modtage deres begavelse. Spørg eleverne, om nogen af dem ved, hvad begavelse betyder. (Det betyder»gave«). Hvilken slags gave tror I er blevet lovet dem, der er værdige til at modtage deres begavelse? (De hellige udrustes med en gave af kraft fra det høje; se L&P 38:32, 38; 43:16; 95:8; 105:11. Ordinancerne i sig selv er sammen med de velsignelser, som de, der ærer deres pagter, modtager, også gaver. Ophøjelsens gave er inden for rækkevidde for dem, som modtager de nødvendige ordinancer og ærer deres pagter). Præsident Brigham Young har engang sagt:»jeres begavelse er at modtage alle de ordinancer i Herrens hus, som er nødvendige for jer, når I har forladt dette liv, for at I kan gå tilbage til Faderens nærhed og gå forbi engle, som står vagt... og opnå jeres ophøjelse trods jord og helvede«(se Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s. 302). Hvem er giveren af denne ophøjelsens gave? (Vor himmelske Fader). BRUG AF VIDEOFILMEN»Udrustet med kraft«12:24 VIS DEL 1 Del 1 (7:20) skildrer præsident Brigham Young og Howard W. Hunter, der taler om vigtigheden af at modtage en begavelse. SAMTALE Vor himmelske Fader tilbyder sine værdige børn en tempelbegavelse, der gør det muligt for dem komme tilbage til hans nærhed. Begavelsen indeholder bestemte pagter. Spørg eleverne: Hvad er en pagt? Læs følgende udtalelse af ældste Boyd K. Packer:»En pagt er et helligt løfte, som der står i skrifterne, et højtideligt, uophørligt løfte mellem Gud og mennesker. Evangeliet i sin fylde defineres i sig selv som den nye og evige pagt (se L&P 22:1; 66:2)«(Stjernen, juli 1987, s. 19). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Husk eleverne på, at afsnit 109 er den bøn, der blev bedt ved indvielsen af templet i Kirtland, og påpeg, at Joseph Smith modtog den ved åbenbaring (se indledningen til afsnit 109). Undervis i følgende lærdomme og principper fra afsnit 109. Herren holder pagterne Vers 1 i dette afsnit slår fast, at Herren holder pagterne. Vor Fader i himlen både holder og indgår pagter. Han fastsætter betingelserne for de pagter, som vi indgår. I en guddommelig pagt er det vigtigt at lægge mærke til, at Gud og mennesker ikke handler som ligemænd. Gud opstiller aftalens betingelser og mennesket går ind på at gøre, som han befaler (se Guide til skrifterne,»pagt«, s. 149). Pagter er til vores eget bedste. Når vi binder os til vor Fader i himlen ved at indgå en pagt, modtager vi yderligere kraft til at kunne leve efter pagtens betingelser. Ældste Henry B. Eyring, som er apostel, har sagt: 26

34 16 Lære og Pagter 109»Vi kan trøste os med, at vores ihærdige indsats for at holde vore pagter, gør det muligt for Gud at øge vores evne til at gøre det«(stjernen, jan. 1997, s. 31). Gennemgå sammen med eleverne den pagt, som vi indgår gennem ordinancerne dåb og nadver (se Mosi 18:8-10; L&P 20:77, 79) for at hjælpe dem med at forstå processen med at indgå pagter med vor Fader i himlen. Der er altid knyttet velsignelser til de pagter, som vi indgår med Gud. Nogle af de velsignelser, som vi modtager, når vi holder vore tempelpagter, omfatter at - føle Guds kraft og at vide, at templet er et helligt sted (se L&P 109:13). modtage Helligåndens fylde (se v. 15). indordne sig efter Guds love og blive beredt til at modtage alt det, der er nødvendigt (se v. 15). hvis vi synder, at vi da modtager de lovede velsignelser ved omvendelse (se v. 21). være udrustet med Guds kraft og have hans navn på os og hans engle til at våge over os (se v. 22). have et vidnesbyrd om, at dette er Guds værk (se v. 23). have templets velsignelser til gavn for vore efterkommere (se v. 24). modtage beskyttelse mod vore fjender (se v ). være iklædt frelse (se v. 80). Vi er blevet befalet at bygge templer Spørg: Hvorfor er de hellige blevet befalet at bygge templer? (Se L&P 109:2-4). Præsident Howard W. Hunter har udtalt:»tempelordinancerne er absolut afgørende; vi kan ikke vende tilbage til Guds nærhed uden dem. Jeg opfordrer enhver til værdigt at besøge templet eller at arbejde hen imod den dag, hvor I kan træde ind i det hellige hus for at modtage jeres ordinancer og pagter«(stjernen, jan. 1995, s. 88). Vi må forberede os for at kunne komme i templet Processen med at forberede sig til at tage i templet begynder ved dåben. Den bedste måde, hvorpå vi kan forberede os til tempelordinancerne og -pagterne er at ære de pagter, vi indgik, da vi blev døbt. Vers 7-8 og i afsnit 109 giver flere indblik i den rette forberedelse til at komme i templet. Du kan også bruge følgende citater til at hjælpe eleverne med at forstå vigtigheden af at forberede sig til at komme værdigt i templet. Ældste J. Ballard Washburn fra De Halvfjerds har sagt:»hvis vore unge mænd eller unge piger på vej til missionsmarken tager uværdigt til templet, er det en stor fejltagelse. Vi må først forberede dem til templet og så vil de være forberedt til en mission«(stjernen, juli 1995, s. 10).»BEGAVET MED KRAFT«Præsident Howard W. Hunter har sagt:»lad os forberede alle missionærer til at tage værdigt til templet og gøre den oplevelse til et endnu større højdepunkt end at modtage missionskaldelsen«(stjernen, jan. 1995, s. 87) Præsident George Q. Cannon, der var medlem af Det Første Præsidentskab, har sagt:»unge mennesker [tager til templet] kun med det i hovedet at blive viet uden at fatte arten af de forpligtelser, de påtager sig, eller de pagter, som de indgår, og de løfter, der er forbundet med at indgå disse pagter. Resultatet er, at hundredvis af unge blandt os tager til Herrens hus og modtager disse velsignelser og tager derfra, uden at det har gjort det store indtryk på dem«(gospel Truth: Discourses and Writings of President George Q. Cannon, red. Jerreld L. Newquist, 2 bind, 1957, 1:228). Templet er et helligt sted Læs vers i afsnit 109. Spørg dine elever, om nogen af dem har været inde i et tempel (fx i forbindelse med et åbenthus eller en indvielse, for at blive beseglet eller være vidne til en besegling eller for at udføre dåb for de døde). Hvis det er tilfældet, så spørg dem, om de har lyst til at fortælle om, hvad de følte, mens de var i templet. Eller spørg dem om, hvordan de har det med at skulle til templet en dag. Læs følgende udtalelse af præsident Gordon B. Hinckley:»Der er behov for med mellemrum at forlade verdens støj og tumult og træde inden for murene i Guds hellige hus og der mærke hans Ånd i omgivelser af hellighed og fred«(stjernen, jan. 1996, s. 56). Intet urent kan komme ind i hans hus Vers i afsnit 109 vil egne sig godt til en samtale om værdighed. For at deltage i tempelordinancer skal medlemmerne opfylde visse krav, herunder at have et vidnesbyrd, opretholde profeten, apostlene og Kirkens andre generalautoriteter og lokale ledere, betale fuld tiende, være ærlige, adlyde visdomsordet, være aktive i Kirken og være moralsk (seksuelt) rene. Det bedste tidspunkt til at omvende og forberede sig er nu. Hans navn vil findes på os Spørg eleverne: Hvorfor tager kvinderne i nogle kulturer mandens efternavn, når de bliver viet? (Så alle ved, at manden og hustruen nu er i samme familie). I Mormons Bog navngav profeten Helaman sine to sønner Lehi og Nefi. Hvorfor gav han sine sønner disse navne? (Se Hel 5:6). Få eleverne til at læse Lære og Pagter 20:77, 79, og spørg: Hvad vil det sige at påtage sig hans Søns navn? Mind eleverne om, at kong Benjamin før sin død samlede sit folk og sagde til dem:»og endvidere vil jeg give dette folk et navn, så de derved kan skelnes fra alle de folk, som Gud Herren har bragt ud af Jerusalems land... 27

35 16 Lære og Pagter 109 Og jeg giver dem et navn, som aldrig skal blive slettet, undtagen ved overtrædelse«(mosi 1:11-12). Efter at kong Benjamin havde undervist sit folk, omvendte de sig og erklærede:»og vi er villige til at indgå en pagt med vor Gud om at gøre hans vilje og at være lydige mod hans befalinger i alt, hvad han vil befale os alle resten af vore dage«(mosi 5:5). Kong Benjamin svarede med følgende erklæring:»og se, på grund af den pagt, I har sluttet, skal I kaldes Kristi børn, hans sønner og døtre; for se, i dag har han født jer åndeligt... derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn, alle I, der har indgået pagten med Gud om, at I vil være lydige til jeres liv ende«(mosi 5:7-8). At påtage sig Kristi navn indebærer, at man indgår og holder pagter. Hvornår begynder denne proces i vores liv? Ældste Dallin H. Oaks har sagt:»det er vigtigt at huske på, at vi, når vi nyder nadveren, ikke vidner om, at vi påtager os Kristi navn. Vi vidner om, at vi er villige til at gøre det... Villighed til at påtage sig Jesu Kristi navn kan derfor forstås som villighed til at påtage sig Jesu Kristi myndighed. I den betydning vil vi ved at nyde nadveren vidne om, at vi er villige til at deltage i templets hellige ordinancer«(stjernen, juli 1985, s ). Processen med at påtage sig Jesu Kristi navn begynder ved dåben og fornys, når vi tager nadveren (se L&P 20:77, 79). Denne proces fortsætter hele vejen til templet (L&P 109:22, 26, 79) og er ikke fuldendt, før vi opnår ophøjelse. Ældste Oaks fortsætter:»og endelig bekræfter vi, ved vor villighed til at påtage os Jesu Kristi navn, vor forpligtelse til at gøre alt, hvad vi kan for at blive talt som dem, som han vil udvælge til at stå ved sin højre side og kalde ved sit navn på den yderste dag. I denne hellige betydning vil vi, når vi vidner om, at vi er villige til at påtage os Jesu Kristi navn, erklære os som kandidater til ophøjelse i det celestiale rige«(stjernen, juli 1985, s. 77). Vi bliver hans tjenere og hans folk Udtrykkene»dine tjenere«og»dit folk«bruges i alt 35 gange i dette afsnit. Inddel eleverne i grupper, og fordel følgende vers fra afsnit 109 mellem dem: 1-4, 10-12, 17, 21-22, 26, 28, 30-32, 33-34, 36, 38-39, 41 42, 44, 46, 50-52, Få hver gruppe til at læse deres tildelte vers og lægge mærke til de ting, vi bør gøre, hvis vi vil være vor himmelske Faders tjenere eller hans folk. Tal om svarene. SAMTALE Stil eleverne følgende spørgsmål: Hvilke eksempler på kraft bruger eller ser I regelmæssigt? (Svarene kan omfatte bilmotorer, elektricitet). Hvilke eksempler findes der på kraft, som kan hjælpe jer til at vende tilbage til vor himmelske Fader og modtage ophøjelse? OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til eksempler på kraft, som vi får ved at deltage i templets hellige ordinancer og pagter. VIS DEL 2 Del 2 (5:04) er en samling interview med personer, der vidner om at være blevet velsignet med kraft som resultat af at komme i templet (se L&P 109:22). EFTER VIDEOFILMEN»BEGAVET MED KRAFT«SAMTALE Bed eleverne om at finde frem til eksempler på kraft, vi får ved at komme i templet, og skriv dem på tavlen. Sørg for, at I i samtalen kommer ind på de syv punkter, der er nævnt nedenfor. Giv eleverne en kopi af de syv punkter efter samtalen. 1.»Oplysningens, vidnesbyrdets og forståelsens kraft«(david B. Haight, Stjernen, jan. 1991, s. 57). 2.»Kraft til at modarbejde det ondes styrker«(ezra Taft Benson, Teachings of Ezra Taft Benson, 1988, s. 256). 3.»Kraft, der gør os i stand til at bruge vore gaver og evner med større intelligens og større effektivitet«(david B. Haight, Stjernen, juli 1992, s. 16). 4.»Kræfter til at overvinde verdens synder og stå på hellige steder (L&P 45:32)«(Glenn L. Pace, Stjernen, jan. 1993, s. 11). 5.»Større kraft, så [vi] kunne blive bedre kvalificeret til at undervise«(se Joseph Fielding Smith, Lærdomme om Frelse, saml. Bruce R. McConkie, 3 bind, , 2: ). 6.»Kraft til at styrke [vores] jordiske familie«(se Theodore M. Burton, i Conference Report, apr. 1975, s. 105). 7.»Den lovede personlige åbenbaring, der kan velsigne jeres liv med kraft, viden, lys, skønhed og sandhed fra det høje«(david B. Haight, Stjernen, juli 1992, s. 17). Stil følgende spørgsmål: Hvordan kan de eksempler på kraft, der er skrevet på tavlen, hjælpe fuldtidsmissionærerne? Hvordan kan de hjælpe jer i jeres tilværelse? Hvordan kan de gavne jer, når I bliver gift og gennem jeres liv sammen med jeres mand eller hustru? Hvordan kan de hjælpe jer som forældre? KONKLUSION Læs Lære og Pagter 109: Bær vidnesbyrd om vigtigheden og nødvendigheden af at ære vores dåbspagt og forberede os til at indgå og holde tempelpagter. Bær vidnesbyrd om den kraft, som man modtager ved at komme værdigt i templet. 28

36 17 Lære og Pagter 112»HVIS DE IKKE FORHÆRDER DERES HJERTE«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at de udfordringer, som de hellige i Kirtland i Ohio i 1836 og 1837 stod over for, også er til stede i vore dage. Når vi er ydmyge, omvender os og accepterer råd fra vore ledere, kan vi forblive trofaste i vanskelige tider. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Gennem hele 1837 plagede en ond ånd nogle medlemmer af Kirken i Kirtland.»Efterhånden som frugterne af denne ånd, mistænkeliggørelser, uvenlig kritik, splittelse, uenighed og frafald rask fulgte hinanden, og det syntes, som om alle jordens og helvedes magter forenede deres indflydelse på en særlig måde for at omstyrte Kirken... Intet kvorum i Kirken var fuldstændig fri for påvirkningen fra disse falske ånder«(history of the Church, 2: ). En forståelse af denne historiske baggrund er afgørende for at kunne fatte nogle af de åbenbaringer, der findes i Lære og Pagter og årsagen til, at så mange af de første ledere forlod Kirken. En forståelse af denne periode kan også hjælpe os til at erkende, at trofasthed i evangeliet gør os i stand til at bevare vores vidnesbyrd og kan bidrage til at forebygge lignende vanskeligheder i Kirken i vore dage. BRUG AF VIDEOFILMEN»Hvis de ikke forhærder deres hjerte«11:40 FORBEREDELSE Stil spørgsmål som de disse: Hvilke forhold kan føre til, at Kirkens medlemmer mister deres vidnesbyrd og falder fra? (Svarene kan omfatte ikke at holde befalingerne; at finde fejl hos eller ikke følge Kirkens ledere; ikke at bede eller studere skrifterne og ikke gå i kirke). Hvorfor tror I, at store mænd som de tre vidner til Mormons Bog og nogle af medlemmerne af De Tolvs Kvorum, forlod Kirken? OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til, hvilke forhold der var til stede i Kirtland, og hvorfor frafaldets ånd var ved at udvikle sig. VIS DEL 1 Del 1 (7:10) skildrer forholdene i Kirtland i foråret og sommeren 1837, da Lære og Pagter 112 blev åbenbaret. Den skildrer tre apostle: Brigham Young, som forbliver vedholdende og trofast; Lyman Johnson, som forfalder til materialisme, og Thomas B. Marsh, som kæmper med stolthed. Både Lyman Johnson og Thomas B. Marsh blev senere udelukket af Kirken. GENNEMGANG Det er vigtigt for eleverne at være opmærksomme på forholdene i Kirtland i denne periode. Disse kan bringes frem i en samtale om afsnit 112 eller i en gennemgang. 1. På grund af umoralitet mistede nogle medlemmer ånden og kritiserede profeten Joseph Smith. 2. Nogle af medlemmerne af De Tolvs Kvorum var uenige med Det Første Præsidentskab om ansvar, myndighed og andre emner. 3. Nogle medlemmer af Kirken forsømte deres kirkepligter, fordi de var optaget af verdslige bekymringer og fx spekulerede i jord og samlede sig rigdomme. 4. Nogle medlemmer beskyldte profeten Joseph for de økonomiske vanskeligheder, som man havde i Kirtland. Disse økonomiske vanskeligheder kan sammenfattes således: Eftersom der var mangel på guld- og sølvpenge, fortsatte Kirkens ledere med at være interesseret i tanken om at organisere en bank (Kirtland Safety Society). Dette ville medføre, at personer med formue kunne investere deres kapital, og dem uden formue kunne at optage lån og derved skabe et pengekredsløb. Staten Ohios lovgivende forsamling afslog at skænke dem en bevilling til stiftelse af banken, ligesom de afslog de fleste af ansøgningerne om banker dengang. Kirkens ledere stiftede et aktieselskab, ligesom det var blevet gjort i andre dele af landet. Investorerne blev opmuntret til at købe aktier i selskabet, hvilket blev dets finansielle grundlag. Selskabet udstedte dernæst sedler som valuta. Nogle mennesker ville ikke anerkende selskabets sedler. Selskabet diskonterede sedlerne, sådan at de nu var mindre værd, end deres pålydende værdi. Da selskabet ikke ville veksle sedlerne til guld eller sølv, mistede folk tilliden til dem. Dette forløb var almindeligt i hele landet og førte til en alvorlig økonomisk nedgangsperiode og til mange bankers konkurs, hvilket er kendt som panikken i De, der havde investeret i Kirtland Safety Society, mistede de fleste af deres investeringer og bebrejdede stort set profeten for deres tab, skønt han havde investeret mere end nogen anden og derved led de største tab. Satan prøver at drage fordel af enhver situation for at lede folk på afveje. Mange hellige kæmpede med deres tro i lyset af disse økonomiske udfordringer og deres ufuldstændige forståelse af kirkeledernes roller, og mange forlod Kirken. (Se Kirkens historie i tidernes fylde, 2. udg., Religion elevhæfte, 2000, s , vedrørende yderligere oplysninger om denne periode af Kirkens historie). SAMTALE Tal med eleverne om følgende spørgsmål: Hvordan ved vi, at Thomas B. Marsh var bekymret for De Tolvs Kvorum? (Han rejste fra Missouri til Kirtland i Ohio. Påpeg for eleverne, at han også bad for dem; se L&P 112:1, 11). 29

37 17 Lære og Pagter 112»HVIS DE IKKE FORHÆRDER DERES HJERTE«Hvordan var Herrens syn på Thomas? (Eftersom han havde ydmyget sig, tilgav Herren ham; se v. 2-3). Thomas havde gjort»nogle få ting«, som Frelseren»ikke har været helt tilfreds med «(v. 2). Ud fra det, som I husker fra videofilmen, hvad var så en af disse synder? (Han fandt fejl hos profeten Joseph). Hvad var stridspunktet mellem profeten og Thomas Marsh? (Thomas mente, at han i modsætning til profeten havde myndigheden og nøglerne til at bringe evangeliet til hele verden). SAMTALE OM SKRIFTERNE Hvem besad nøglerne til at bringe evangeliet til hele verden? Forklar, at man ikke forstod disse roller så godt dengang, som nu. Afsnit 112 var med til at gøre disse roller mere tydelige. Brug vers 16-21, 28 og 30 til at forklare Kirkens orden. Vers 16: Hvad angår De Tolv, så besidder Thomas B. Marsh nøglerne til at bringe evangeliet ud blandt alle nationer. Vers 17: Thomas B. Marsh skal åbne rigets dør i områder, hvor Det Første Præsidentskab ikke kan komme. Vers 18: Det Første Præsidentskab har byrden af alle menighederne. Dette placerer dem som den første eller øverste myndighed, som det er forklaret i næste vers. Vers 19: Thomas B. Marsh skal tage derhen, hvor Det Første Præsidentskab sender ham, og Herren vil bane vejen. Vers 20: De Tolv bør henvende sig til Det Første Præsidentskab for at få rådgivning. Vers 21: De Tolv kan også bemyndige og kalde missionærer. Vers 28: De Tolvs opgave er at drage ud i hele verden og forkynde evangeliet. Vers 30: Det Første Præsidentskab har magt til at lede og rådgive De Tolv. Udover at have fået klarhed over sin stilling hos Herren fik Thomas B. Marsh råd om, hvordan han skulle fungere i sin kaldelse. Få eleverne til at læse vers 10 og forklare, hvordan dette råd ville hjælpe præsident Marsh til at kunne gribe sine uoverensstemmelser med profeten Joseph an. I vers 12 bliver Thomas B. Marsh befalet at bede for De Tolv og»forman[e] dem skarpt«for deres synder. Hvordan kunne rådet i vers 10 hjælpe præsident Marsh i dette ansvar? Få eleverne til at nævne de synder, de lagde mærke til i videofilmen. Denne liste bør indeholde egoisme, spekulation i jord, ikke at have gjort sin pligt, begærlighed, udnytte andre, stolthed, uvenlig kritik og ikke at opretholde Joseph Smith som Guds profet, men at ville have David Whitmer som deres leder. Herren gav også De Tolvs Kvorum nogle råd. Disse råd findes i vers 14-15, 21-22, 27-28, 33. Få eleverne til at tale om, hvordan disse råd kunne hjælpe nogle af medlemmerne af De Tolv til at overvinde deres synder. Vers 14: Rejs jer, bind op om jeres lænder, tag jeres kors op, følg mig og vogt mine får. Vers 15: Ophøj ikke jer selv, vær ikke ulydige mod min tjener Joseph, for han besidder rigets nøgler. Vers 21-22: Ydmyg jer, forbliv i mit ord, lyt til min røst. Vers 27: Vær ikke bekymret for min kirke i Kirtland. Vers 28: Rens jeres hjerte, og gå da ud i al verden og forkynd mit evangelium. Nogle af de ledende brødre havde på dette tidspunkt ikke hjertet på rette sted for Herren. Herren gav et dybsindigt løfte i vers 13, som ville afgøre Kirkens fremtidige lederskab. Efter fristelserne og trængslerne ville han»se dem an«(de Tolv). Hvis de ikke havde forhærdet deres hjerte og ikke vist nogen stivnakkethed, ville han helbrede dem, og de ville blive omvendt. Dette blev et afgørende tidspunkt for disse brødre, da de skulle beslutte, om de ville følge deres egen kurs eller forblive trofaste mod evangeliet. Ud af de oprindelige tolv apostle forblev kun to af dem bestandigt trofaste mod Kirken og mod profeten Joseph Smith. Ud af dem, der blev udelukket på forskellige tidspunkter, vendte de alle tilbage på nær fire. Andre medlemmer af Kirken blev ikke fritaget for at blive prøvet på deres nyfundne tro. På dette tidspunkt faldt måske 10 til 15 procent af medlemmerne i Kirtland fra og forlod Kirken. SAMTALE Frafald eller apostasi finder også sted i vore dage. Hvad er apostasi? Forklar, at apostasi er en»frasigelse af religiøs tro«eller»opgivelse af tidligere tilknytning«(merriam-webster Collegiate Dictionary, s. 55). En apostat er en, som følger en sådan kurs.»sidste dages hellige tror på, at apostasi finder sted, når som helst en person eller et samfund forkaster Guds åbenbaringer og ordinancer, ændrer Jesu Kristi evangelium eller sætter sig op imod Guds befalinger«eller Herrens salvede»hvorved de mister velsignelserne ved Helligånden og guddommelig myndighed«(i Daniel H. Ludlow, red. Encyclopedia of Mormonism, 5. bind, 1992, 1:56). Spørg: Hvordan finder frafald sted? Brug følgende citater til at hjælpe eleverne med at forstå, at frafald ikke finder sted på én gang. Ældste Mark E. Petersen, som var en tidligere apostel, har sagt:»jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor nogle mennesker falder fra sandheden. Jeg har aldrig troet på, at en person pludselig falder fra på én gang, ikke mere end at en person, der har været retskaffen og ærlig hele sit liv, ville tage af sted og pludselig røve en bank. Der udføres noget forberedende arbejde på forhånd. Der finder en blødgørende proces sted, som fører til den frafaldne tilstand. Store synder efterfølger gerne små synder, og jeg tror på, at dette er sandt med hensyn til de mennesker, 30

38 17 Lære og Pagter 112»HVIS DE IKKE FORHÆRDER DERES HJERTE«som falder fra sandheden«(i Conference Report, apr. 1953, s. 82). Præsident Brigham Young har sagt:»folk begynder at falde fra ved at mene, at de har styrke, ved at lytte til fjendens hvisken, som lidt efter lidt leder dem på afveje, indtil de samler sig det, de kalder menneskets visdom; da begynder de at bevæge sig væk fra Gud, og deres sind bliver forvirret«(kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s ). Spørg: Hvorfor falder nogle medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige fra? OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Atten år efter at Thomas B. Marsh var blevet udelukket, tog han til Salt Lake City i Utah og vendte tilbage til Kirken. Han talte til de hellige og talte om sin kamp mod frafald. Få eleverne til at lægge mærke til årsager til Thomas B. Marshs frafald. VIS DEL 2 Del 2 (2:40) genfortæller Thomas B. Marshs tale til de hellige i en åben bygning i Salt Lake City, da han vendte tilbage til Kirken i Thomas forklarer, hvorfor han faldt fra, og hvad folk kan forvente, hvis de følger den kurs. SAMTALE Hvad havde ifølge Thomas B. Marsh selv ført ham til frafald? (Jalousi, vrede). Tal med eleverne om årsagerne til personligt frafald: Stolthed Ezra Taft Benson har sagt:»mormons Bog er et faldent folks historie (se L&P 20:9). Men hvorfor faldt de?... Se, denne nation eller det nefittiske folks stolthed vil blive deres undergang (Moroni 8:27). Og for at vi ikke skal overse dette vigtige budskab til et faldent folk i Mormons Bog, giver Herren os denne advarsel i Lære og Pagter: Vogt jer for stolthed, at I ikke skal blive som nefitterne fordum (L&P 38:39)«(Stjernen, juli 1989, s. 3). Oprør Ældste Mark E. Petersen har sagt:»enhver handling i ulydighed og oprørskhed mod Herrens forskrifter er bevis på frafald i samme grad. At modstå Frelseren i enhver grad er frafald hvad det angår«(the Way to Peace, 1969, s. 302). Synd og overtrædelse Præsident Brigham Young har undervist således:»ingen [er] nogen sinde faldet fra uden faktisk at have begået overtrædelse. Når man ikke udfører sine pligter, fører det til synd. Vi ønsker at leve, så vi kan have Ånden hos os hver dag, hver time på dagen, hvert minut hver dag, og enhver sidste dages hellig er berettiget til Guds ånd, til Helligåndens kraft, til at lede ham i hans egne pligter«(kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s. 80, 83). Uvenlig kritik Profeten Joseph Smith har undervist således:»jeg vil give en af nøglerne til Guds riges hemmeligheder. Det er et evigt princip, som har eksisteret hos Gud i al evighed: Det menneske, som står op for at fordømme andre, finder fejl ved kirken og siger, at den er helt ved siden af, mens han selv er retfærdig, vid da for sikkert, at et sådant menneske er på vej til apostasi; og dersom vedkommende ikke omvender sig, vil han apostere, så sikkert som Gud lever«(profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 185). Spørg eleverne: Hvilke tegn kan der være på, at en person eller en gruppe er på vej til frafald? Tal om deres svar. Spørg: Hvad er frugterne af frafald? OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Lyman Johnson blev udelukket af Kirken i april Han talte senere til De Tolv under et besøg i Nauvoo. Få eleverne til at lægge mærke til og lytte til følelserne hos en, der falder fra sandheden. VIS DEL 3 Del 3 (1:50) skildrer en udtalelse, der blev fremsat af Lyman Johnson til De Tolvs Kvorum i Nauvoo i Illinois. Han forklarer, at han ikke har følt sig lykkelig, siden han forlod Kirken. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Hvorfor har nogle mennesker det så skidt, når de forlader sandheden? Tab af Ånden Brigham Young har sagt:»når folk mister ånden i det værk, som de er engageret i, bliver de vantro i deres følelser. De siger, at de ikke ved, om Bibelen er sand, om Mormons Bog er sand, eller om nye åbenbaringer er sande, ej heller om der er en gud eller ej. Når de mister dette værks ånd, mister de deres viden om Gud for tid og evighed; alt er tabt for dem«(kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, s. 81). Spørg: Hvordan hindrer man frafald i sit liv? Omvendelse Ældste Bruce R. McConkie har skrevet:»i det omfang, at verdslighed, falsk lære og misgerninger findes blandt de hellige, er de også en del af det store frafald... Heraf følger, at hvis Kirkens medlemmer tror på falsk lære, hvis de antager falske uddannelsesteorier, hvis de tillægger sig sekternes skikke og vederstyggeligheder, hvis de indtager te, kaffe, tobak eller spiritus, hvis de ikke betaler en ærlig tiende, hvis de finder fejl ved Herrens salvede... hvis de foretager sig noget som helst, som er i modstrid med standarderne for personlig retskaffenhed, som evangeliet kræver så er de i det omfang i personligt frafald og har brug for at omvende sig«(mormon Doctrine, s. 45). Frafald viser sig på mange forskellige måder. Uanset om vi afviser en lærdom i det skjulte, overtræder befalingerne, eller gør åbent oprør, så fjerner vi os fra Gud. Eftersom ingen er uimodtagelige, er det vigtigt, at vi hver især ransager os selv for denne synd. Afslut med en samtale om, hvad enkeltpersoner og grupper kan gøre for at undgå frafald. 31

39 18 Lære og Pagter 121»HIMLENS KRÆFTER«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at himlens kræfter kun kan kontrolleres ved retfærdighedens principper. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Den 31. oktober 1838 blev profeten Joseph Smith og flere andre af Kirkens ledere forrådt og ledt i deres fjenders hænder. De blev anholdt og udsat for en skinproces. Til sidst blev de kastet i fængsel i Liberty i Missouri. Fængslet i Liberty var en to-etages bygning af sten på 6 x 6,7 m. I fire måneder måtte profeten og hans ledsagere udholde kulde, beskidte forhold, indånding af røg, ensomhed og fordærvet mad. Alligevel modtog Joseph Smith uvurderlige åndelige belæringer fra Herren under disse forhold. Mens profeten var fængslet dikterede han adskillige breve, hvoraf nogle af dem senere blev en del af Lære og Pagter som afsnit FORBEREDENDE AKTIVITET Tag en lampe med til klassen. Tag lampeskærmen af, så eleverne let kan se pæren og afbryderen. Tag også en forlængerledning med. Begynd med at lade pæren være skruet løst i fatningen (så den ikke kan lyse), lampen slukket, ledningen ikke sat i forlængerledningen, og forlængerledningen ikke stikkontakten. Tegn følgende tegning på tavlen. Elektrisk Kraft Fortæl eleverne, at lampen ikke virker, og bed to frivillige om at hjælpe dig. Få den ene til at finde»fejlen«ved lampen og rette den. (Eleven skal forbinde lampen til forlængerledningen, stikke forlængerledningen i stikkontakten, skrue pæren fast i fatningen og tænde for lampen). Få den anden elev til at skrive de fejl ned på tavlen, som skulle rettes (se den færdige tegning). Elektrisk Kraft Forlængerledning ikke forbundet Spørg klassen om, hvilke fejl, som de to elever fandt ved lampen, der var årsag til, at der ikke kom strøm til pæren. Påpeg, at hvis man tilsidesætter nogen af dem, kan lampen ikke lyse. Lad tegningen være på tavlen. Forklar, at præstedømmets kraft står til rådighed for os som medlemmer af Kirken, men at hvis vi ikke gør, hvad der er nødvendigt for at»tilslutte«os den, vil vi ikke få gavn af den. Fortæl eleverne, at de nu skal lære om præstedømmets kraft og det, som enten bidrager til eller hindrer, at den strømmer til vor himmelske Faders børn. BRUG AF VIDEOFILMEN»Himlens kræfter«9:08 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til holdninger og adfærd, som adskiller eller afskærer os fra præstedømmets kraft. VIS VIDEOFILMEN Denne videofilm viser en analogi, der kan danne baggrund for en samtale om kraft. De mange enkeltfaktorer og processer, der er med til at frembringe elektricitet til et hjem sammenlignes med de principper, som Herren skitserer i afsnit 121 for dem, som vil udøve hans præstedømme med kraft. EFTER VIDEOFILMEN Slukket på afbryder Løs pære Lampe ikke tilsluttet AKTIVITET OG SAMTALE Henvis igen til tegningen på tavlen. Streg ordet Elektrisk over, og skriv Præstedømmet oven over det. Fortæl eleverne, at på samme måde som den elev, der fandt»fejlen«ved lampen, vil de nu forsøge at finde ud af, hvad der forhindrer præstedømmets kraft i at flyde til præstedømmebærere. Mind dem om videofilmen, og få dem til at læse Lære og Pagter 121:35-37 og lægge mærke til holdninger og adfærd, som afskærer præstedømmebærere fra himlens kræfter. Skriv dem på tavlen under de fejl, som gjorde, at lampen ikke kunne lyse, efterhånden som de finder dem (se tegning). 32

40 18 Lære og Pagter 121 Præstedømmets Elektrisk Kraft Forlængerledning ikke forbundet Tilfredsstiller vort hovmod og vor forfængelige ærgerrighed Slukket på afbryder Forsøger at skjule vore synder Løs pære Hjerter der er verdslige ting hengivne Tragter efter menneskelig ære Lampe ikke tilsluttet Udøver kontrol eller herredømme Dine elever kan måske have brug for, at du hjælper dem med at forstå sproget i vers Hjerter, der er verdslige ting hengivne Dette udtryk betyder, at man elsker jordiske ting højere end himmelske ting. Tragter efter menneskelig ære»at tragte efter«vil sige at hige eller stræbe efter.»menneskelig ære«vil sige anerkendelser eller titler, som andre mennesker overdrager os. Dette udtryk betyder, at vi lader vores ønske om menneskers anerkendelse gå forud for vores ønske om at behage vor himmelske Fader. Tilfredsstiller vort hovmod og vor forfængelige ærgerrighed»at tilfredsstille«vil sige at give efter for sit ønske. Præsident Ezra Taft Benson har lært os, at hovmod eller stolthed delvist er fjendskab over for Gud og vore medmennesker. Han har sagt:»vort fjendskab mod Gud antager mange forskellige former, såsom oprør, hårdhjertethed, stivnakkethed, mangel på omvendelse, opblæsthed, sarte følelser og søgen efter tegn. De stolte ønsker, at Gud skal være enig med dem. De er ikke interesseret i at ændre opfattelse for at blive enige med Gud... En anden væsentlig ting ved denne fremherskende synd er fjendskabet til andre. Vi fristes dagligt til at fremhæve os selv og ringeagte andre«(stjernen, juli 1989, s. 3). Hvis vi tilfredsstiller vores hovmod, giver vi efter for vores fjendskab over for Gud eller vore medmennesker.»forfængelig«betyder i urimeligt grad fokuseret på sig selv.»ærgerrighed«er et ønske om at opnå noget. Når vi tilfredsstiller vores hovmod og forfængelige ærgerrighed, giver vi efter for et ønske om at opnå nogle egoistiske formål. Udøver kontrol eller herredømme uretfærdigt»herredømme«er myndigheden til at regere. Vi udøver uretfærdigt herredømme, når vi bruger vores myndighed eller stilling til uretfærdige eller egoistiske formål. SAMTALE OM SKRIFTERNE Bed eleverne om at læse vers 36. Spørg: Hvilken advarsel gives der til dem, som forsøger at bruge himlens kræfter? (Disse kræfter kan ikke»beherskes eller anvendes uden at det sker efter retfærdighedens principper«). Skriv overskriften Kraft i præstedømmet på tavlen ved siden af tegningen af lampen. Få eleverne til at læse vers 41-42, 45 igennem og lægge mærke til retfærdighedens principper, som Herren henviser til i dette afsnit, og skriv dem på tavlen. For at hjælpe eleverne med at forstå, hvordan retskaffen levevis»forbinder«os til himlens kræfter, tegn da en pil rundt om din liste over retfærdige principper, og skriv Præstedømmebærer under pilen (se tegningen). Kraft i Præstedømmet Overbevisning Langmodighed Mildhed Sagtmodighed Uskrømtet kærlighed Venlighed Sand kundskab Uden hykleri Uden svig Kærlighed til alle mennesker Tankerne prydet med dyd Præstedømmebærer»HIMLENS KRÆFTER«Få dine elever til at læse vers for at finde de velsignelser, som de, der følger retfærdighedens grundsætninger, modtager. Disse omfatter: Større frimodighed for Guds åsyn. Præstedømmets lære vil falde på os som dug. Helligånden vil være vores stadige ledsager. Vores scepter vil være retfærdighedens og sandhedens scepter Vores herredømme vil uden tvang tilflyde os til evighed. Få dine elever til at tænke tilbage på de definitioner, der blev forklaret i videofilmen, hvis de skal have hjælp med udtryk, som de ikke forstår. KONKLUSION Vor himmelske Fader deler sin magt med dem, der bærer præstedømmet, hvis de lever i overensstemmelse med retfærdighedens principper. 33

41 19 Lære og Pagter 135 JOSEPH SMITH GENOPRETTELSENS PROFET Bemærk: Denne lektion hører sammen med materialet fra lærerens hæfte, som omhandler afsnit 135 og profeten Joseph Smiths martyrium. FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå og påskønne den rolle, som profeten Joseph Smith spillede i evangeliets gengivelse og betydningen af profetens værk i vores liv. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Nu da eleverne har studeret det meste af Lære og Pagter, er det vigtigt, at de betragter det, de har lært, og forstår den afgørende betydning, som profeten Joseph Smith og genoprettelsen har i deres liv. Sørg for at sætte tilstrækkelig tid af i slutningen af denne lektion til at lade eleverne give udtryk for deres følelser for genoprettelsen og profeten Joseph. PARATHED Bed eleverne om at nævne de to mest betydningsfulde mennesker, der er blevet født på denne jord. Få dernæst eleverne til at slå op på Lære og Pagter 135:3 og læse den første sætning. Spørg: Hvilke beviser kan I finde i vers 3, som kan understøtte ældste John Taylors erklæring om profeten Joseph Smith? BRUG AF VIDEOFILMEN OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at lægge mærke til den rolle, som profeten Joseph Smith spillede i evangeliets gengivelse og betydningen af profeten Josephs værk i de helliges tilværelse. VIS VIDEOFILMEN Videofilmen skildrer præstedømmets, ordinancernes og lærdommenes gengivelse samt Jesu Kristi kirkes organisering ved profeten Joseph Smith. Disse historiske klip er blandet med vidnesbyrd fra sidste dages hellige, som er blevet velsignet af Joseph Smith og genoprettelsen. EFTER VIDEOFILMEN Joseph Smith Genoprettelsens profet 21:30 SAMTALE Det vigtigste i denne del af lektionen er at give eleverne mulighed for at bære vidnesbyrd om betydningen af profeten Joseph Smith i deres liv og at tilføje dit eget personlige vidnesbyrd. Du kan måske blive nødt til at tilpasse følgende samtale for at give tid til elevernes vidnesbyrd. Bed eleverne om at nævne, hvad der blev gengivet og genoprettet ved profeten Joseph Smith, og skriv hvert punkt på tavlen. Denne liste kan omfatte: Viden om Guddommen. Mormons Bog og andre skrifter. Det Aronske og Det Melkisedekske Præstedømme. Præstedømmets nøgler og organisering. Ordinancer for levende og afdøde, heriblandt dåb, Helligåndens gave og beseglingsordinancer. Jesu Kristi sande kirke. Lærdomme. For at hjælpe eleverne med at forstå profeten Joseph Smiths betydning i deres liv, så spørg: På hvilken måde ville dit liv være anderledes, hvis Jesu Kristi evangelium ikke var blevet gengivet ved profeten Joseph Smith? Hvad har profeten Joseph Smith gjort for jeres frelse i højere grad end nogen anden med undtagelse af Jesus Kristus? Bed eleverne om at bære vidnesbyrd om profeten Joseph Smiths betydning i deres liv. Hvis dine elever har brug for mere hjælp til at forstå, hvilken betydning profeten Joseph har i deres liv, kan du stille spørgsmål som disse: Hvordan kan gengivelsen af beseglingsnøglerne få betydning for jeres ægteskab? På hvilken måde har Kirkens organisation velsignet jer? På hvilken måde er jeres liv anderledes end andres takket være Mormons Bog? På hvilken måde påvirker jeres kendskab til frelsesplanen jeres handlinger? På hvilken måde har præstedømmet været til velsignelse for jer? På hvilken måde har andre af evangeliets lærdomme været til velsignelse for jer? Afslut med at synge»priser profeten«(salmer og sange, nr. 17). 34

42 20 Lære og Pagter 136»PRØVES I ALT«FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at de pagter, som vi indgår, kan kræve personlige ofre, når vi stræber efter at følge Herrens befalinger og tjener andre. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING En omhyggelig gennemlæsning af afsnit 136 viser, at en kærlig Fader i himlen gjorde alt, hvad der var nødvendigt for, at hans børn kunne forberede sig til at rejse over sletterne. Mange af de hellige havde allerede været igennem megen fysisk forfølgelse, inden de begyndte at rejse mod vest. Og skønt vor himmelske Fader er bekymret for sine børns timelige velfærd, så tilvejebringer instruktionerne i afsnit 136 også midlerne til deres åndelige velfærd. Alle ville være nødt til indgå hellige pagter, inden de rejste over sletterne (se v. 2, 4). Alle var nødt til at ofre og»prøves i alt, så de kan blive beredt til at modtage den herlighed, som jeg har til dem«(v. 31). I det vestlige USA blomstrede Kirken, medlemmerne blev prøvet og ydmyget gennem prøvelser, der blev bygget templer og udført ordinancer og Guds værk rullede frem. SAMTALE Få eleverne til at læse vers 1-4, og stil dem dernæst følgende spørgsmål: Hvem organiserede Israels hær? (Herren; se v. 1). Hvilke pagter indgår de, der tilslutter sig Israels hær? (At holde»guds befalinger og lovbud«[v. 2] og»vandre i overensstemmelse med alle Herrens ordinancer«[v. 4]). Hvorfor er det vigtigt for de hellige at deltage i de pagter, som vor himmelske Fader tilbyder os? Ældste Henry B. Eyring har sagt:»de sidste dages hellige er et pagtsfolk. Lige fra vores dåbsdag og gennem alle vore livs åndelige milepæle aflægger vi løfter til Gud, og han aflægger løfter til os... men vores afgørende prøve består i, om vi vil indgå og holde vores pagter med ham«(stjernen, jan. 1997, s. 29). Hvilken hjælp er til rådighed for dem, der indgår og trofast holder deres pagter med vor himmelske Fader? Ældste Eyring forklarede, at vor Fader i himlen vil være med til at berede vejen for os, så vi kan holde de hellige pagter, som vi indgår med ham:»enhver af os, der har indgået pagter med Gud, står over for udfordringer, som er enestående for netop os. Men vi har nogle fælles løfter. Vor himmelske Fader kender os og vores situation, og han ved, hvad der venter os i fremtiden. Hans elskede Søn Jesus Kristus, vor Frelser, har lidt og betalt for vore synder og de menneskers synder, som vi endnu ikke har truffet. Han har en fuldkommen forståelse af ethvert menneskes følelser og behov. Og derfor vil han berede en udvej for os, så vi kan holde vore pagter, uanset hvor vanskeligt det synes i øjeblikket, hvis vi blot vil gå fremad i tro«stjernen, jan. 1997, s. 32). Ældste M. Russell Ballard har sagt:»jeres himmelske Fader [har] lovet, at han giver vidunderlige velsignelser til dem, der ærer deres pagter, holder hans bud og trofast holder ud til enden. De vil blive beseglet af Forjættelsens Helligånd og vil blive givet alt (L&P 76:55; fremhævelse tilføjet)«(stjernen, juli 1993, s. 5). De første hellige, som rejste over sletterne, ville i hvert fald få brug for disse velsignelser fra vor Fader i himlen, mens de ofrede deres hjem, ejendele, bekvemmeligheder, venner, familie og i nogle tilfælde endog deres eget liv i deres anstrengelser for at rejse vestpå. Skriv følgende citat fra Forelæsninger om Troen, som blev samlet under ledelse af profeten Joseph Smith, på tavlen.»en religion, som ikke kræver opofrelse af alt, har aldrig haft tilstrækkelig kraft til at frembringe den til liv og saliggørelse fornødne tro«(1900, 6:7). Spørg eleverne om, hvorfor de må være villige til at ofre alt, hvad vor Fader i himlen kræver. Pagter er tæt knyttet til offerprincippet. Få eleverne til at læse Lære og Pagter 97:8, og spørg: Hvordan knytter Herren offerprincippet til det at holde pagter? (Herren sagde, at de hellige skulle holde»deres pagter ved opofrelse ja, ved ethvert offer, som jeg, Herren, vil befale«. Ifølge dette vers kræves der også et retskaffent, sønderknust hjerte og en angergiven ånd af dem, som indgår pagter med vor himmelske Fader). CITATER Læs og tal om følgende citater: Ældste M. Russell Ballard har sagt:»at ofre er at udvise sand kærlighed. Graden af vor kærlighed til Herren, evangeliet og vore medmennesker kan måles ved, hvor villige vi er til at ofre for dem«(stjernen, juli 1992, s. 72). Ældste Bruce R. McConkie har sagt:»der står skrevet: For den, der ikke er i stand til at efterleve et celestialt riges lov, kan ikke udholde en celestial herlighed (L&P 88:22). Offerloven er en celestial lov. Det er indvielsesloven også... Offerloven går ud på, at vi er villige til at ofre alt, hvad vi har, for sandhedens sag vores personlighed og omdømme, vores ære og ros, vores gode navn blandt mennesker, vores hus, jord og familie, alt, selv vores eget liv, om det skulle være... Hvordan kan vi vise vores villighed til at ofre alt, om det skulle være, hvis vi ikke yder de små ofre af tid og besvær, eller af penge og midler, som vi bliver bedt om at yde nu?«(i Conference Report, apr. 1975, s ). 35

43 21 Familieproklamationen FAMILIENS BETYDNING, DEL 1 BRUG AF VIDEOFILMEN»Prøves i alt«4:10 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Foreslå eleverne at lægge mærke til eksempler på ofre og de velsignelser, der er resultaterne af ofrene. VIS VIDEOFILMEN I denne videofilm taler præsident Gordon B. Hinckley om de ofre, som Kirkens pionerer ydede. Han fortæller også en beretning om tre attenårige drenge, C. Allen Huntington, George W. Grant og David P. Kimball, som var villige til at ofre deres bekvemmelighed, helbred og liv for at hjælpe andre. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Stil følgende spørgsmål for at vurdere elevernes forståelse af videofilmen: Hvilke eksempler på ofre skildres i denne videofilm? (De ofre, som de hellige, der kom til Salt Lake City, ydede, og det offer, som de redningsgrupper, der tog af sted for at redde de forulykkede pionerer, ydede). Hvilke velsignelser var et resultat af redningsfolkenes indsats? (Mange reddede livet, og Brigham Young lovede de tre unge mænd»en evig frelse i Guds celestiale rige, verdener uden ende«[i Solomon F. Kimball,»Belated Emigrants of 1856«, Improvement Era, feb. 1914, 288]). Hvilken forbindelse er der mellem dåbspagterne, som de findes i Mosija 18:8-10, og de ofre, som redningsfolkene ydede? (Redningsfolkene var»villige til at bære hinandens byrder«[v. 8] og»trøste dem, der står i behov for trøst... ja, indtil døden«[v. 9]). SKRIFTSTEDSAKTIVITET Inddel eleverne i tre grupper. Giv den første gruppe til opgave at læse L&P 136:1-14, den anden gruppe vers og den tredje gruppe vers Giv eleverne ti minutter til at læse de tildelte vers, og få dem til at nævne hvert råd, som Herren giver de hellige for at berede dem til deres rejse vestpå. Skriv de råd, de har fundet, på tavlen, og tal om dem sammen i klassen. Spørg eleverne: Hvilken slags råd gav Herren? (Svarene kan omfatte råd om åndelige, timelige og organisatoriske anliggender). Få eleverne til at læse Lære og Pagter 29:34. I dette vers lægger Herren vægt på,»at for mig er alle ting åndelige, og ikke på noget tidspunkt har jeg givet en lov, som var timelig«. Selv de timelige forberedelser blev givet for at bringe åndelige velsignelser. Spørg eleverne om, hvilke råd i afsnit 136, der stadig kan anvendes af os i dag. (Et af svarene er, at organiseringen af»anførere for hundrede, anførere for halvtreds og anførere for ti «[v. 3] ligner organiseringen af biskopper, kvorumspræsidenter og gruppeledere samt hjemmelærere). KONKLUSION Bær vidnesbyrd om, at vor Fader i himlen er ophavsmand til alle pagter, som vi kan indgå med ham, og at han fastsætter betingelserne for disse pagter (se Guide til skrifterne,»pagt«, s. 149). Bær vidnesbyrd om, at alle pagter er udtænkt til vores gavn, og at ethvert offer, som vi bringer for at ære dem, vil føre til fred i dette liv og hjælpe os til at opnå evigt liv i den kommende verden. 21 Familieproklamationen FAMILIENS BETYDNING, DEL 1 FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at»familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne«(»familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101) og at styrke dem i deres beslutning om at opfylde deres roller i den plan. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING I september 1995 udsendte Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum en proklamation til verden om familien. Denne proklamation giver vejledning, der kan hjælpe hver enkelt af os til at finde glæde i dette jordiske liv og forberede os til evigt liv. Ældste Richard G. Scott har sagt:»hvordan kan du modtage den største lykke og velsignelser gennem denne oplevelse på jorden? Lær det doktrinære grundlag for den store plan for lykke at kende ved at studere skrifterne, overveje deres indhold og bede om at forstå dem. Studér omhyggeligt og brug proklamationen fra Det Første Præsidentskab og De Tolv om familien. Den var inspireret af Herren«(Stjernen, jan. 1997, s. 72). Denne todelte lektion bør øge elevernes forståelse af proklamationen og motivere dem til at opfylde deres guddommelige skæbne i planen. Del 1 af lektionen omhandler nogle grundlæggende lærdomme om frelsesplanen, som hjælper os til at forstå familiens betydning. PARATHED Stil og tal om spørgsmål som disse: Hvis I for vild i en ukendt ødemark uden instrumenter til at navigere med, hvordan ville I da orientere jer? (Solen og stjernerne kunne måske hjælpe jer til at finde ud af, i hvilken retning I skulle gå). Hvis I måtte tage instrumenter med, hvilke instrumenter eller redskaber ville I gerne have med, som kunne hjælpe jer til at finde ud af, hvor I var, og hvor I skulle gå hen? (Svarene kan omfatte et kompas, et kort eller elektroniske hjælpemidler). 36

44 21 Familieproklamationen FAMILIENS BETYDNING, DEL 1 Hvor mange af jer ville stadig ikke vide, hvor I var, fordi I ikke ved, hvordan man bruger udstyret? Hvordan hjælper Herren os med at orientere os i livet? (Få eleverne til at studere Lære og Pagter 1:37-38 for at finde svarene: skrifterne, befalingerne, hans tjenere). Læs det citat af ældste Richard G. Scott, som findes i indledningen ovenfor, og bær vidnesbyrd om proklamationens inspirerede beskaffenhed. Giv om muligt hver elev et eksemplar af proklamationen. (Der findes et eksemplar bag i denne vejledning). BRUG AF VIDEOFILMEN Familiens betydning, del 1 11:46 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til, hvordan de åndelige love og naturlove, der styrer livet, afgøres. VIS DEL 1 Del 1 (1:48) er en kort skildring af en historie af ældste Boyd K. Packer om en klasse med små børn, der tror, at de kan afgøre, hvilket køn en killing er, ved at stemme om det. Ældste Packer følger op ved at forklare:»naturens love og de åndelige love, som regulerer livet, blev fastlagt, før jordens grundvold blev lagt... Det kan ikke forandres«(stjernen, jan. 1994, s. 21). SAMTALE Hjælp eleverne med at se, at Gud har fastsat naturlove og åndelige love, som ikke ændres. En viden om, hvad der er sandhed, og det at handle i overensstemmelse med den, gør, at vi kan orientere os. Hvorfor er det vigtigt at vide, at der findes love, som ikke ændres? (Så vi kan kende sandheden og lære, hvordan vi skal handle). Hvordan berører disse love vore beslutninger? Hvorfor er det vigtigt at vide, at disse love ikke kan ændres ved afstemning? Hvorfor er det vigtigt, at vi ved, at disse love er en del af planen for os? Få eleverne til at læse de to første afsnit af proklamationen og lave en liste over de åndelige love og naturlove, der findes i dem. Disse vil blive omtalt gennem hele lektionen. Ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud (del 4). Familien er af afgørende betydning i Skaberens plan (del 3). Vi er skabt i Guds billede (del 2). Vi er elsket af himmelske forældre og er deres afkom (del 2). Vi besidder hver især guddommelige egenskaber og har en guddommelig skæbne (del 2). Køn er en evig og vigtig del af vores identitet og hensigt (del 1, 4). OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at afgøre, hvilken betydning det har, at vi kender vores skæbne og ikke ledes bort fra dette mål. VIS DEL 2 Del 2 (4:30) er en kort dramatisering af en historie, som biskop Vaughn J. Featherstone har fortalt, hvori en prins bliver kidnappet og udsættes for mange nedbrydende påvirkninger. Den unge mand modstår alle de bestræbelser, der er udtænkt til at fordærve ham og siger:»jeg er født til at være konge«(»the King s Son«, New Era, nov. 1975, s. 35). Vi hører også et citat af ældste Packer, hvori han minder de unge om, at de er»efterkommere af Himlens Konge«(Stjernen, juli 1989, s. 51). SAMTALE Få eleverne til at forklare, hvorfor prinsen var i stand til at forblive tro mod sin skæbne. (Han kendte sin skæbne og troede på den med så stor en overbevisning, at intet kunne friste ham til at vige fra sit mål). Få eleverne til at finde de steder i proklamationen, hvor der står, på hvilken måde de er beslægtet med en Konge. (Alle er skabt i Guds billede. Hver enkelt af os er et elsket barn af himmelske forældre). Få eleverne til at tegne deres families anetavle på tavlen og dernæst deres ånds anetavle. Tal om de guddommelige egenskaber, som vi hver især har. INDBLIK Få eleverne til at læse det første afsnit af proklamationen og tale om familiens rolle i planen. Tal om, hvorfor brødrene beskriver familien som»af afgørende betydning«for planen. OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til, hvad der udgør den ideelle familie, som Herren har bestemt som planens centrale enhed. VIS DEL 3 I del 3 (2:06) taler en journalist om vore dages foranderlige familiestruktur. Dette stilles i modsætning til præsident Hinckley, som læser et afsnit af proklamationen, der tydeligt beskriver Herrens befalinger vedrørende ægteskab og formering. OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Få eleverne til at lægge mærke til, hvorfor familien er så vigtig for os. VIS DEL 4 I del 4 (3:22) vises en række korte, dokumentariske interview i en lufthavn, hvor folk bliver spurgt, hvorfor de tager på ferie. Dette følges op med en udtalelse af ældste Henry B. Eyring. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Tal om, hvorfor vi føler kærlighed til familien ved særlige lejligheder. Hvorfor har Herren anbragt familien i samfundets midtpunkt? SØGNING OG SAMTALE Få eleverne til igen at læse første halvdel af proklamationen og lægge mærke til, hvad Herren lærer os om opbyggelsen af den ideelle familie. Dette bør omfatte: Ægteskabet mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud. Familiebånd kan fortsætte på den anden side af graven. Formering er en befaling. 37

45 22 Familieproklamationen FAMILIENS BETYDNING, DEL 2 Formering er kun godkendt inden for ægteskabet. Formeringens kraft er guddommeligt bestemt. Livet er helligt. Ægtemand og hustru har et højtideligt ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og deres børn. Skriv disse lærdomme på tavlen, og tal om dem i klassen. 22 Familieproklamationen FAMILIENS BETYDNING, DEL 2 FORMÅL At hjælpe eleverne med at forstå, at»familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne«og er til for at styrke dem i deres beslutning om at opfylde deres roller i planen. FØR VIDEOFILMEN INDLEDNING Dette er anden del af en todelt lektion, der er beregnet til øge elevernes forståelse af familieproklamationen og motivere dem til at opfylde deres guddommelige skæbne i planen. Del 2 ser på proklamationens lærdomme om, hvad vi skal gøre for at få vellykkede familier. AKTIVITET Skriv følgende citat på tavlen, men lav tomme felter i stedet for ordene i kursiv:»når antallet af forældre falder, stiger behovet for mere politi. Der vil altid være for lidt politi, hvis der er for få gode forældre. Tilsvarende vil der ikke være fængsler nok, hvis der ikke er tilstrækkeligt mange gode hjem«(ældste Neal A. Maxwell, Stjernen, juli. 1994, s. 86). Spørg: Hvilke ord tror I kan stå i de tomme felter? Lad eleverne komme med forslag, og skriv så de manglende ord. Spørg: Hvad mener I, at ældste Maxwell siger om behovet for gode forældre? BRUG AF VIDEOFILMEN Familiens betydning, del 2 9:25 OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at lægge mærke til hvad, de bør gøre for at opbygge en vellykket familie. VIS DEL 1 I del 1 (3:35) udpeges ni ting, der nævnes i det syvende afsnit af proklamationen, som er afgørende for vellykkede familier. Der gives eksempler på de første to for at hjælpe eleverne til at se, hvordan disse gælder for familier. SAMTALE Få eleverne til at se på det syvende afsnit af proklamationen. Få dem til at udpege de ni principper, som vellykkede familier bygges på. De første to, tro og bøn, blev omtalt i videofilmen. Du kan evt. inddele klassen i mindre grupper og tildele hver gruppe et eller to af de øvrige principper. Få dem til at forberede sig og derpå undervise resten af klassen i, hvordan deres tildelte principper vil opbygge vellykkede familier. Bed eleverne om at fortsætte med at læse i det syvende afsnit. Få dem til at finde tre ansvar, som fædre har. (At lede, forsørge og beskytte). Bed dem dernæst om at finde frem til, hvad proklamationen angiver som mødrenes hovedansvar. (At opdrage deres børn). Få dem til sidst til at finde frem til, hvilke forpligtelser fædre og mødre deler. (At hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere). OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Bed eleverne om at tegne tre kolonner på et stykke papir. Giv den første kolonne overskriften lede, den anden forsørge og den tredje beskytte. Når de ser den næste del, så få dem til at skrive de eksempler, som de ser, under den overskrift, hvor de synes det passe bedst. (Nogle eksempler passer måske under flere overskrifter). VIS DEL 2 Del 2 (2:15) viser måder, hvorpå en far leder, forsørger og beskytter sin familie. SAMTALE Stil klassen disse spørgsmål vedrørende fædres ansvar: Hvilke eksempler fandt I til hver af de tre overskrifter? Fandt I nogen eksempler, som I syntes passede under alle tre overskrifter? Hvilke? Hvorfor? OPMÆRKSOMHEDSAKTIVITET Før du viser den næste del om mødre, så spørg: Hvad vil det sige at opdrage? (Mulige svar kan omfatte at uddanne eller være med til at udvikle). Bed eleverne om at lægge mærke til ting i videofilmen, som de ikke tidligere anså for at være eksempler på opdragelse. VIS DEL 3 Del 3 (1:50) viser måder, hvorpå en mor opdrager sin familie. SAMTALE Spørg eleverne: Hvilke eksempler så I, som I ikke tidligere har anset for at være opdragelse? VIS DEL 4 I del 4 (1:45) undervises der i det princip, at ægtemand og hustru er jævnbyrdige partnere i udviklingen af deres familie. EFTER VIDEOFILMEN SAMTALE Spørg: Hvorfor er det vigtigt for forældre at deles om deres ansvar? Hvilke omstændigheder kan I komme i tanke om, hvor det kunne være nødvendigt for en mor at beskytte hendes familie og en far at opdrage sine børn? Læs det sjette afsnit af proklamationen sammen med dine elever. Bed dem om at nævne forældrenes ansvar. 38

46 22 Familieproklamationen FAMILIENS BETYDNING, DEL 2 (De skal elske og vise omsorg for hinanden og deres børn, opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed og sørge for deres børns fysiske og åndelige behov. De skal lære deres børn at elske og tjene hinanden, at overholde Guds befalinger samt at være lovlydige samfundsborgere). Bed eleverne om at fortælle om deres tanker om de forældre, der ærer disse ansvar, og hvordan sådanne forældre er en velsignelse for deres familie, nabolag, lokalsamfund, land og verden. Læs de sidste to afsnit af proklamationen sammen med klassen. Bed eleverne om at finde frem til tre ting, der krænker familiens hellighed eller sammenhold. At overtræde kyskhedsloven. At mishandle sine børn eller ægtefælle. Ikke at leve op til sine ansvar i familien. Spørg: Hvad vil der ske, hvis vi ikke giver agt på dette råd fra profeterne? Bær vidnesbyrd om sandheden af disse principper, og motiver dine elever til at forberede sig til at opfylde deres ansvar som ægtefæller og forældre. 39

47 FAMILIEN EN PROKLAMATION TIL VERDEN DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB OG DE TOLVAPOSTLES RÅD I JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE VI, DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB og De Tolv Apostles Råd i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, erklærer højtideligt, at ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne. ALLE MENNESKER mænd og kvinder er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder. En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt. I DEN FØRJORDISKE VERDEN kendte og tilbad åndelige sønner og døtre Gud som deres evige Fader og accepterede hans plan, hvorved hans børn kunne opnå et fysisk legeme og opnå jordiske erfaringer for at udvikle sig frem mod fuldkommenhed og til sidst realisere deres guddommelige skæbne som arving til evigt liv. Den guddommelige plan for lykke gør det muligt for familiebånd at fortsætte på den anden side af graven. Hellige ordinanser og pagter, der er tilgængelige i hellige templer, gør det muligt for enkeltpersoner at vende tilbage til Guds nærhed og for familier at være forenet for evigt. DEN FØRSTE BEFALING, som Gud gav til Adam og Eva, vedrørte deres mulighed for, som ægtemand og hustru, at blive forældre. Vi erklærer, at Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende. Vi erklærer endvidere, at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovligt viet som ægtemand og hustru. VI ERKLÆRER, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt. Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed i Guds evige plan. ÆGTEMAND OG HUSTRU har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn. Sønner (børn) er en gave fra Herren (Sl 127:3) Forældre har en hellig pligt til at opdrage deres børn i kærlighed og retskaffenhed, til at sørge for deres fysiske og åndelige behov, til at lære dem at elske og tjene hinanden, til at overholde Guds befalinger samt til at være lovlydige samfundsborgere, uanset hvor de bor. Ægtemænd og hustruer mødre og fædre vil over for Gud blive holdt ansvarlige for udførelsen af disse forpligtelser. FAMILIEN er indstiftet af Gud. Ægteskabet mellem mand og kvinde er grundlæggende i hans evige plan. Børn har ret til at blive født inden for ægteskabets rammer og blive opdraget af en far og en mor, som ærer deres ægteskabsløfter med fuldstændig troskab. Lykke i familielivet vil med størst sandsynlighed opnås, når det er baseret på Herren Jesu Kristi lærdomme. Vellykkede ægteskaber og familier bygges på og fastholdes ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser. I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere. Uarbejdsdygtighed, dødsfald eller andre omstændigheder kan nødvendiggøre individuelle tilpasninger. Den øvrige familie bør hjælpe til, når der er behov herfor. VI ADVARER OM, at personer, som bryder deres løfte om troskab, som misbruger deres ægtefælle eller deres børn, eller som ikke opfylder ansvarene i familien, en dag skal stå til ansvar over for Gud. Vi advarer endvidere om, at familiens opløsning vil påføre enkeltpersoner, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter. VI OPFORDRER ansvarlige borgere og offentligt ansatte overalt til at fremme de skridt, der har til hensigt at bevare og styrke familien som samfundets grundlæggende bestanddel. Denne proklamation blev oplæst af præsident Gordon B. Hinckley ved Hjælpeforeningens møde den 23. september 1995 i Salt Lake City, Utah.

48 DANISH