Odenses Posthistorie Ved Carsten Bjerg. Djurslands Filatelistiske Højskole 5. April 2014.

Transkript

1 Odenses Posthistorie Ved Djurslands Filatelistiske Højskole 5. April

2 Disposition Historie Postmestre Privat befordring før 1851 Kongelig Tjeneste Post Stempler før 1851 April breve 1851 Post til landbefolkningen BRS underlag Odense Postkontor Offentlig landpost 2

3 Historie Kong Christian IV s Forordning Om Post Budde1624. Forordningen dannede grundlag for oprettelse af Postruter i Danmark. Hovedruten mellem København og Hamburg var med kørende bude én gang om ugen hver vej, medens de øvrige ruter blev betjent af gående bude. Posten til Jylland blev fordelt fra Kolding. 3

4 Historie Forordning Om Post-Budde II. I 4

5 Historie I postmæssig henseende blev Odense ikke fra starten regnet som et vigtig knudepunkt. Som sådan regnede man kun København og Kolding, hvor der blev ansat postmestre. Uden for Odense var det Landstingsskriveren som stod for videreforsendelse af posten til og fra de byer på Fyn, som lå uden for hovedruten. Første gang, der nævnes betjening af fynske byer udenfor hovedruten, er i , hvor det i almanakken fra disse år oplyses om Bogense, at her har posten sin gang. 5

6 Historie Postomdelingen i Odense blev udført af budet fra Hovedruten. NORD 6

7 Historie Fra bliver Postvæsnet drevet af Poul Klingenberg. I denne periode effektiviseres der meget. Vejene er ofte kun et hjulspor, der er slidt ned i terrænet, hvilket giver den agende post store problemer med at komme hurtig frem. Postvogn fra tallet I 1653 suppleres den agende post på Hamburgruten med to ridende postilloner om ugen. De ridende poster kan gøre turen på ca. 50 timer. 7

8 Historie Tal vedr. Odense År Indbyggere i Odense I 1800 havde København ca indbyggere. I 1734 var en dagløn for en ufaglært i Odense 16 Lsk. Porto for et brev til København var 8 Lsk. 8

9 Historie Historie Ved Fordeling af af selvejer / Fæstelandbrug 9

10 Postmestre. Otto van Oesede, Postmester fra Generaldirektør Poul Klingenberg ansatte Odenses første Postmester Otto van Oesede, der afløste Landstingsskriveren. Otto van Oesede fik ved sin indsættelse besked om: Med særlig flid besørge de Breve han blev betroet, og overfor alle opføre som det sig en ærekær Postmester hør og bør. Som en del af lønnen blev Otto van Oesede fritaget for borgerlig Skat og Tyngde, herunder også fritagelse for indkvartering af soldater. 10

11 Postmestre. Ulrik Christian Melby, Postmester fra Klage med stor virkning. I 1776 klager en kunde over at have betalt 16 Sk. i stedet for 8 Sk. i porto for et brev. Klagen undersøges og behandles ved Odense Byting. I 1777 falder dommen. En bøde på 300 rigsdaler, og Melby mister embedet. 2 måneder efter blev Melby benådet af Kongen og genindsat som postmester. 11

12 Postmestre. Familien Lausen, postmestre i tre generationer. Martin Christopfer Lausen Peter Christopfer Lausen Niels Martin Lausen

13 Postmestre Martin Christopfer Lausen Lausen overtager forpagtningen af Postgården med gæstgiverriet Lausen køber Postgården Lausen køber nabohuset til Postgården, hvor han indretter Postkontor Lausen får lovning på at efterfølge Postmester Kurrelbaum Lausen overtager Postmester embedet. 13

14 Postmestre Martin Christopfer Lausen Ved købet af Postgården sikrede Lausen sig, at privilegiet på Postgården skulle følge med gården - også for gårdens efterkommere, og da Lausen fik lovning på postmesterembedet i 1791, havde han sikret sig, at postmesterembedet skulle følge med Postgården. 14

15 Postmestre Martin Christopfer Lausen Lausen ansøger om at overdrage embedet til sønnen Peter Christopfer Lausen Peter Christopfer Lausen overtager Postmesterembedet. Generalpostamtet benytter lejligheden til at fjerne privilegiet på Postgården, således at Postmesterembedet fremover kun kan overdrages til Peter Christopfer Lausen s søn, hvorefter arvefølgen stopper. 15

16 Postmestre Peter Christopher Lausen Lausen provinsens bedst lønnede postmester Fast løn 240 Rdl. Kontorhold 10 Rdl. Skrive- og vejepenge 202 Rdl. Avispenge 272 Rdl. I alt 724 Rdl. Den næststørste indtægt havde Ålborgs Postmester med 575 Rdl. Frederiksværks Postmester fik 30 Rdl. Løn til en ufaglært arbejder var ca. 50 Rdl. 16

17 Postmestre Niels Martin Lausen Niels Martin Lausen bliver fungerende Postmester Niels Martin Lausen overtager Postgården Postgården istandsættes, hvortil han fik et lån fra Postvæsnet Efter Peter Christopfer Lausens død blev Niels Martin Lausen konstitueret som Postmester, og han blev i denne stilling til sin død i

18 Postmestre Niels Martin Lausen I Niels M. Lausens postmestertid blev mange væsentlige reformer gennemført: 1845 Brevomdeling i Odense by 1845 Postmestrene kom på fast løn, N. M. Lausen 2000 Rdl. + det løse 1851 Indførelse af frimærker 1851 Ophængning af brevkasser 1852 og 1860 Ændringer i karteringssystemet 18

19 Postmestre Generaldirektionens kontraktforslag til Postmester Lausen i Odense 19

20 Postmestre Postmester i Odense ????? Hvem var det?? Oplysninger udbedes. 20

21 Privat befordring I tiden før 1. april 1851var der tre lovlige befordringsmåder for postforsendelser. Med Postvæsnet Med eget bud Med Postvæsnet og eget bud Var der ikke oprettet offentlige postruter i et område, var det ikke ualmindeligt, at de større gårde og godser havde private bude til postbefordring. Ofte benyttede den øvrige landbefolkning også disse bude mod betaling. Der var også ældre mænd og kvinder, der ernærede sig som Sognebude og for en lille betaling hentede og bragte post samt besørgede mindre ærinder i byen. 21

22 Privat befordring Ved Betalt bud Privat befordret brev, indvendig dateret Østrupgaard den , hvorfra brevet med bud er bragt til Det Kongelige Rentekammer i Odense. I samme brev har Det kongelige Rentekammer afgivet svar og foranstaltet, at det ved betalt bud er sendt tilbage til Østrupgaard. På forsiden i n. v. hj. er påført Ved betalt bud. 22

23 Privat befordring Karte 33 Betalt Brev sendt fra Odense den til Pastor Wegner, Gudbjerg Præstegaard. I Nyborg er brevet afhentet af eget bud, eller mere sandsynligt afhentet af budet fra Mullerup Gods, som 3 gange om ugen havde bud til Nyborg. 23

24 Privat befordring Fæste protokol fra Mullerup Gods af 4. september 1777 I lige maade forpligter fæsteren at betale ekstraskatter for hans fader Peder Hansen saa længe han lever, samt at føre posttasken her til gaarden tre gange om ugen ved postens hen og tilbagerejse fra Nyborg. 24

25 Privat befordring Plakat af 14de August 1802 beskriver flg.: Med hensyn til de Tider Pakkeposterne kan ankomme til Odense, fastsættes herved Indleveringstiden for hvad der henhører til Forsendelse med Pakkeposten paa Odense Postscontoir saaledes: Til den fra Hamburg ankommende og til Kiøbenhavn indgaaende Pakkepost kan indleveres hver Løverdag fra Kl. 10 om Formiddagen til Kl. 4 om Eftermiddagen Annonce i Iversens fynske avis. 25

26 Privat befordring Hermed pakke 1 lispund rullegryn og 2 lispund ost. C. F. W. På bagsiden er af skipperen påført, Ligger i Nyhavn for no. 17 J. Anderskov. Ledsagebrev og pakke sendt fra Odense mandag den med skib til København. 26

27 K. T. Post I Forordningen om Post-Budde 24. december 1624 omtales K. T. breve som Vore breve. Forordningen om Brevportofriheden af 17. juni April 1871 indføres tjenestefrimærker 27

28 K. T. Post Sort laksegl Sørgesegl Karte 115 C. 7 mus K. T. brev sendt fra Odense den til Forvalter ved det Anordnede Opfostdringshuus a/kiøbenhavn. 28

29 Karte 25 porto 160 Odenses Posthistorie K. T. Post Klasselotteriet havde portofrihed fra dets etablering i K segl F VI segl 51 Bies nummerering af brevet Herudi 1000 Rigsdaler N: 40 fra Krigsraad Riishingers Collection. Udateret Bancobrev sendt fra Odense 18(13-16) til Kongelig Lotteri Inspektør Bie i Kiøbenhavn ( ). 29

30 K. T. Post Ifølge cirkulære af 15. August 1818 fremgår det, at taksterne for værdiforsendelser skulle takseres efter den højeste takst, udregnet som værditakst eller som vægttakst, hvor den højeste takst opkræves. Kongelig Tjeneste værdiforsendelser var ikke omfattet af posttaksterne fra 1838, men derimod taksterne fra 1818 Vægttaksten: mil /vægt 5 6 pund = 40 RBS. Opkræves ikke Værditaksten for sølvmønt: mil/ indtil 200 RBD = 88 RBS. Taksten som opkræves 5 pund 28 lod 192 Rbd 76 srs (Sk rede sølv). K. T. m. att. sendt den fra Den Kongelige Generalpostkasse København til Odense Postkontor. 30

31 K. T. Post 1. April 1871 indføres tjenestefrimærker. K. T. forsendelser skulle frankeres efter samme takster som almindelig forsendelser. Otterup Lokaltjenestebrev sendt fra Hjadstrup via Otterup brevudvekslingssted den til Odense Fra blev der oprettet en offentlig landpostrute mellem Odense og Otterup. Otterup BRS oprettes den

32 Odense Postkontor som Feltpostkontor. Feltpostkontor i Odense underlagt Odense Postkontor Feltpostkontor i Odense i krigen var ikke underlagt Odense Postkontor. I og blev feltpostkontorene betjent af et specielt feltpostvæsen, der efter stafetprincippet bragte breve til og fra Hærens afdelinger. Feltpostkontor i Odense underlagt Odense Postkontor Feltposten blev befordret med de ordinære poster 32

33 Odense Postkontor som Feltpostkontor. I Cirkulære fra General Postamtet i Rendsburg den 13. Februar 1808, skrives bl. a.: Ligeledes skulle, ifølge Høijeste Befaling, Breve med Penge fra Underoffiscierer, Spillemænd, og Gemeene ved de kantonerede Regimenter til deres Koner, Børn eller trængende Familie modtages uden Erlæggelse af Porto og Contoir Rettigheder mod Attester af de Højstekommanderende pr. Feltpost Feltpostbrev fra Odense den til Schleswig 33

34 Odense Postkontor som Feltpostkontor. Privat brev med Feltpostestafette Hvis private havde vigtige breve, kunne disse sendes med Feltpostestafette til normal porto + 50 %. Takst: Odense København RBS + 50% = 18 RBS. Med F. P. E. Paa Nørregade no laksegl = 1 mil/time 2 laksegl = 1 mil/3/4 time 3 laksegl så hurtig som muligt Privatbrev sendt d med Feltpostestafette fra Odense til Kiøbenhavn 34

35 Odense Postkontor som Feltpostkontor. I cirkulære af 18. august 1864 meddeles det, at samtlige feltpostkontorer er blevet hævet. FELTPOST No. 1 Den 20. august foranstalter Postmester Schultz, Odense, at der etableres et feltpostkontor i Odense fra den 22. august til 30. november. Årsagen er de mange soldater, som stadig opholder sig i byen og omkring Odense. K. T. brev fra Det slesvigske Grensdarmericorps i Odense sendt den til Kjøbenhavn 35

36 Odense Postkontor som Feltpostkontor. Den 8. februar 1864 rømmede den danske 4. Division Kolding, og byen blev besat af de Preussiske styrker. Post til besat område Det må formodes, at brevet er sendt fra Odense til Middelfart, med den ordinære post. Herfra i privat båd over Lillebælt og videre i det besatte område med en privat forbindelse til Kolding. Brev sendt fra Odense den 22. februar 1864 til Den Köenigl. Polizeimeister, Kolding. 36

37 Stempler Odense Rammestempel Fra 1820 skulle breve, som sendes via Hamburg Postkontor, på bagsiden være anmærket med stedet, hvorfra brevet er afsendt. ODENSE 24 Marts Findes Stemplet? ODENSE 7 Maj 1834 Efterlyses

38 Stempler Breve og pakker til Hertugdømmet Lauenburg, skulle iflg. Generalpostdirektionens cirkulære fra den 21. Januar 1817 karteres til Lübeck, hvor disse med rødkridt blev påført afsender-byens navn med et de foran bynavnet (i dette tilfælde de Odense)samt eventuel porto. I Büchen påført bærepenge ½ Schilling Courant Brev fra Godset Gyldensten sendt den til Wortersen pr. Lübeck Büchen Sendt Franco = 36 RBS I Lübeck påført de Odense 38

39 Stempler Den seneste registrering af rammestempels anvendelse Delvis franko brev sendt fra Odense den til Beaune i Frankrig. På bagsiden er påført Rammestempel ODENSE 11. MARTS. 39

40 Stempler I foråret 1845 trådte Stempelreformen i kraft, hvor dagstemplet blev indført i Danmark. Årsagen hertil var en overenskomst med det Thurn og Taxiske postvæsen, som ønskede dagstempling af forsendelser, som blev sendt over Hamburg, således at det var muligt at returnere uanbringelige forsendelser. ODENSE Ant. II b. Bestilt: Leveret:?? Tidligste anv.: Seneste anv.: IND:

41 Stempler Odense Postkontor havde bestilt et dagstempel Odense 22/12 49 Leveringsdatoen er ukendt. Den påføres brevet med håndskrift Odense 22/ Hvis stemplet havde været leveret, burde det have været anvendt. Håndskrevet Odense kendt i perioden Brev fra Odense til C. F. Tietgen i Manchester 41

42 Stempler ODENSE Ant. II b tidligste anvendelse og eneste anv. på prefil forsendelse Porto: Odense Hamburg 22 RBS Porto: Hamburg Rheims 39 RBS = 9 Lübske skil. Porto i alt = 61 RBS Franco brev fra Odense den til Rheims i Frankrig. Med korrekt dagstempel ODENSE Fra kunne breve til Frankrig via Hamburg kun sendes som Franco eller Portoforsendelser 42

43 April brev Cirkulære No afsnit 3. Da der er indberettet, at den af flere Postcontoirer til Tilintetgjørelse af frimærkerne afbenyttede Sværte ikke er hensigtsvarende, paalægges det herved det Kgl. Postcontoir indtil videre med Omhyggelighed at gjennemstryge Frimærkerne med Blæk og Pen, saaledes at blækstregen er synlig paa Brevet udenfor Mærket Aprilbrev sendt fra Odense til København. Annulleret på sidstedagen, hvor den aftagelige sværte anvendes. Kjøbenhavn, den 8de April 1851 S. Danneskjold - Samsøe Blækannulleringsperioden

44 April brev Øverste brev i 3. brevbundt No. 3 Aprilbrev sendt den fra Odense til København. 44

45 Kassebrev Fra 1851 ophænges der postkasser i Odense Hvis et 2 Sk. brev fra byen blev nedlagt i en postkasse, blev det betragtet som et distriktsbrev, hvor portoen var 4 S. i frimærker. Hvis brevet blev afleveret på postkontoret, var taksten 2 S. i frimærker eller 3 S. kontant. 2 S. distriktsbrev sendt fra Odense d til Tverskov Mølle 1 mil vest for Odense. Brevet er sat i porto med 4 S. 45

46 Kassebrev Brev med penge sendt fra Odense den til Tømmersvend H. J. Mads i Egebæk pr. Ribe. Brevet er frankeret som landsportobrev: 1. vægtkl. = 8 øre. Odense Postkontor havde mistanke om, at brevet indeholdt uangivne penge og på førte brevet: Formodes at indeholde uangivne penge Odense Postkt. c 18/2 87 Thomsen Kassetømmer 46

47 Kassebrev Efterporto for andre brevforsendelser end alm. breve beregnes som flg: Dobbelt takst (som for ufrankerede forsendelser) med fradrag af anvendte frimærker. Takst: Grundtakst = 16 øre, værditakst pr. påbegyndt 200 Kr. = 8 ø. Efterporto: 8 x x 2 = 48 øre, med fradrag af de påsatte 8 øre = 40 øre, opkræves ved modtageren 47

48 Post til Landbefolkningen Fra 1845 var der brevomdeling i Odense by, som var afgrænset af Vester, Nørre og Østerport, samt i nord af Rosenbækken, og i syd af Odense Å Fra 1. april 1845 indførtes brevomdeling I Odense by, men landbefolkningen måtte fortsat selv sørge for befordringen. Hvis ikke landbefolkningen havde givet Odense Postkontor tilladelse til at udlevere deres post til et sognebud, benyttede man ofte i stedet, af at få posten adresseret til f. eks. en købmand eller andre handlende, hvor sognebudet ofte havde et ærinde og så samtidig kunne afhente posten. Vesterport 48

49 Post til Landbefolkningen Svar udbedes straks og sendt til Høker Brandt i Vestergade Privatbefordret brev fra Rudme til Lærer Eskildsen, Den danske skole, Odense. 49

50 Post til Landbefolkningen Brev fra Wandsbeck til Jørgen Møllegård. Afleveres hos Kjøbmand R. Jørgensen i Sct. Jørgensgade, Odense. 50

51 Post til Landbefolkningen Bedes snarest sendt med Avis-posten. Brev sendt fra Svendborg den x til Pastor Schjørring Søllested, adresse Den Miloske Boghandel i Odense Milos bog- og papirhandel, Vestergade 43. I 1840 overtager Milo Fyns Avis. 51

52 Post til Landbefolkningen Hvordan kendes et privatbefordret brev til landbefolkningen? Hermed en sæk med 4 skp. Malt Mærket CS Bedes sendt med Fragtmanden fra Saltofte Pakkeledsagebrev fra Davinde sendt 1. maj 1859 til Ebberup. Af indholdet fremgår det: Befordret til Odense af gårdmand Hans Jensen, som på den tid var den samme som Hellerup Posten. 52

53 Post til Landbefolkningen Betaling for privat befordring af breve. 2 Skilling 2 rødkridt streger = 2 Sk. 53

54 Post til Landbefolkningen Brev fra Urup til Valdemar Slot Brev fra Valdemar Slot til Urup, Rynkeby Besørges saa hurtig som muligt Bedes afgaae med Skovsbo Posten 54

55 Post til Landbefolkningen Private Landposter i Lunde Skan Herred (Nordfyn) 1849 Kørende bud fra Odense til: Einsidelborg Korup Hovedgaard Sognepræsten i Agernæs, Norup Nørre Næraa og Lundby Kørende bud til Odense fra: Østrupgaard Nislevgaard Hofmansgave Hovedgaard Sognepræsterne i Østrup, Skeby samt flere beboer Gående bud til Odense fra: Uggerslevgaard Sognepræsten i Uggerslev, Skamby, Lunde samt flere beboer. Gående bud kaldet Haarslev Post fra Nargaard og præsten i Vigerslev samt flere beboer. 55

56 Post til Landbefolkningen Trolleborg Posten Annonce i Fyens Stiftstidende 30. april 1855 Godset Brahetrolleborg ved Korinth havde egen velfungerende landpost kaldet Trolleborg Posten. Gårdmand Rasmus Johansen kørte 2 gange om ugen til Odense. I 1848 retter Postvæsnet henvendelse til landets sogneforstanderskaber, for at høre deres syn på oprettelse af offentlige landpostruter. I svarene fra Hillerslev, Øster Hæsinge og Krarup sogneforstanderskaber, er svaret næsten enslydende, at de er meget tilfredse med den postbesørgelse m. m., som udføres af Trolleborg Posten. 56

57 Post til Landbefolkningen K. T. brev til Haagerup Afl. i Corint Kroen Ved Trolleborg Med Trolleborg- Posten til Corint Kroen 57

58 Post til Landbefolkningen Sandholt Gods lå ikke lige på Trolleborg Postens rute, men har sandsynligvis benyttet udvekslingsstedet ved skolelæreren i Hillerslev. Betalt Porto 10 Sk. Porto 6 Sk. 58

59 Post til Landbefolkningen Stenstrup Posten / Trolleborg Posten Franco 6 K. T. Brev fra Espe til Øster Hæsinge via Odense. Med Stenstrup-Posten til Odense. I Odense postbehandlet og overgivet til Trolleborg Posten. Brevet er vendt og besvaret i Øster Hæsinge. Sendt til Espe via Odense med Trolleborg Posten I Odense postbehandlet i n. v. hj. med blæk påskrevet 6. Overgivet til Stenstrup - Posten som bringer brevet til Espe. I Circulaire No fremgår det i 7 at: Paa ufrankerede Brevpostsager skal Portobeløbet inden Kartering anføres med store Rødkridtstal over adressesiden. Paa contant frankerede Breve skrives, saavidt muligt i Indleverens Nærværelse, Francobeløbet med Blæk og småt, men tydelige Tal paa Brevets Adresseside i det nederste venstre Hjørne 59

60 Hellerup Posten. Post til Landbefolkningen Hellerup Gods Som mange andre godser havde Hellerup Gods ved Ferritslev sydøst for Odense deres egen landpost, som bragte post til og fra Odense Postkontor. På sin rute fra Hellerup via Ferritslev, Rolfsted, Davinde, Fraugde, Over Holluf og Killerup til Odense, havde landposten udvekslingssteder i landsbyerne på ruten. Det fremgår normalt ikke på brevene, at de er befordret med landpost. Ravnholt Gods Frimærke 60

61 BRS BRS underlagt Odense Postkontor. BRS Start Slut Brobyværk Gjels Kro Gribsvad Ringe Søndersø Vissenbjerg Brevsamleren kunne modtage: Løse breve Pakker indtil vægt af 1 pund. Penge indtil et beløb af 50 Rb. Sedler eller 25 Rbdr. S. M. (Sølvmønt) 61

62 BRS Søndersø BRS oprettet Søndersø Kro Søndersø Kro / BRS udvekslede Posttaske med Odense Bogense posten 2 gange om ugen. Brev til præsten i Vigerslev Sendt i lukket taske til Søndersø BRS Beboerne i Vigerslev havde dagligt bud til Søndersø BRS 62

63 BRS Odense Postmesters besvarelse til Herredskontoret i Odense Privat postbud mellem Søndersø og Vigerslev 63

64 BRS Søndersø BRS ODENSE Ant. IV -1. Dato er erstattet af: fra Søndersø Brvsml. ¼ Frimærke frankeret K. T.- distriktsbrev sendt fra Søndersø BRS til Odense. K. T. distriktsforsendelser udgjorde 0,5 % af den samlede brevmængde. Før 1871 er kun en meget lille del heraf frimærkefrankeret. Dette beviser, at det er modtagerstedet, der angiver, hvorfra brevet kommer Distriktsbreve er i sjældne tilfælde påført afsenderstedet med blæk. 64

65 BRS Brev til Odense Postkontor. Næsbyhoved Broby oprettet Fra den 1. næstkommende oprettes et Odense Postkontor i Næsnyhovedbroby underlagt brevsamlingssted, hvis bestyrelse er overdraget til Sadelmager og Høker A. C. Rasmussen. 65

66 BRS Forsendelser til Allesø blev indtil befordret via landpostruten på Nordfyn, som var en lang rute, der blev betjent af kørende landpost Peder Andersen, Talleruphuus. Den 1. juni 1874 blev Baardesø og Tørresø optaget på ruten og Allesø, som lå sidst på ruten, overflyttedes til en ny landpostrute, med udgang fra Næsbyhoved Broby BRS Brev til Allesø den via Næsbyhoved Broby BRS. Postomdelt af landpost Erik Frederiksen Brev til Allesø via den nordfynske rute. 66

67 BRS Vissenbjerg BRS oprettet , flyttet til Skalbjerg Skalbjerg Ln. Angaar en affordret Indberetning Skovby 14/2 71 f Thorsen sfgd. Landpostbrev fra Skovby til Odense I perioden har Peder Andersen,Talleruphuus kontrakt på landpostbudgang med udgang fra Skalbjerg Station til Vissenbjerg, Kolbjerg, Andebølle, Væde, Skovby, Kirhuse, Kjelstrup og Skallebølle 67

68 BRS Ringe BRS oprettet Landsportobrev fra Ringe den Sendt i lukket taske fra Ringe BRS med Odense - Svendborg posten til Odense 68

69 BRS Af Circulaire Nr fremgår det at: for pakker over 1 Pd. til og fra Brevsamlingssteder, hvad enten det er Distriktsforsendelser eller videregaaende og videre = fra = kommende, skal beregnes Vægtporto af ½ S. pr. Pd. For befordringen mellem Brevsamlingsstedet og den eller de Stationer, som det staar i forbindelse med. Pakke til Ringe pr. Odense. Pakkeledsagebrev for pakke på 2 Pd. 12 kvint sendt fra Veilby via Odense til Ringe. Vægttakst for transport Odense Ringe 3 x ½ = 1½ Sk. oprundet til 2 Sk. Takst: Grundtakst = 6 Sk., Vægttarif over 1 Pd. = 2 Sk., Afstand tarif Middelfart Odense 6 Mil. = 1 Sk. Værditarif 0 5 Rbd = 4 Sk. I alt = 13 Sk 69

70 BRS Marslev BRS oprettet Marslev BRS blev placeret på stationen MARSLEV J. F. J. OVA Lokal tjeneste tryksag sendt lokalt i Marslev den til sognepræsten i Marslev, fra Bjerge Aasum Herreders Provsti Brevsamlingssteder lokaliseret på jernbanestationer anvendte ofte jernbanens stempler til annullering, hvad enten de havde poststempler eller ej. Dette forhold blev legaliseret fra

71 Offentlig landpost Contract om en Landpostbudgang 71

72 Offentlig landpost 72

73 Offentlig landpost Det er Høker C. F. Nielsen, som fra 11. juli 1867 får kontrakt på den første landpostbudgang mellem Odense og Havrehed- Skole. Brevudveksler i Havrehed er skolelærer Rasmus Boje. Turen udføres 6 gange pr. uge. Havrehed Lokalbrev fra udvekslingsstedet Havrehed, sendt den til Odense. 73

74 Offentlig landpost I finansåret 1868/69 oprettedes en offentlig landpostrute mellem Ringe BRS og Nørre Søby. Ruten blev betjent 6 gange om ugen. Ruten blev betjent af Husmand H. Nielsen fra Heden Ringe Landpost Brev til Nordskov afleveret på landpostruten Ringe BRS Nørre Søby. Frimærket er blæk annulleret Ringe Landpost. 74

75 Offentlig landpost Fra 1871 kendes Landpostbudgang med udgang fra HOLMSTRUP BRS over Ravnebjerg, Veirup, Ubberud, Eilstrup, Højbjerg, Troelse, Spedsberg, Husemose og Radby Senere kom en ny landpostrute til, hvor landpostbud Rasmus Christensen i perioden til har gået ruten 6 gange om ugen mellem Holmstrup og Hesbjerg Adressebrev fra Hesbjerg afleveret til landposten på ruten Hesbjerg Holmstrup X over frimærker indikerer, at landposten har modtaget penge til frimærker 75

76 Slut Tak for at I lyttede 76