Håndbog for lokalbestyrelserne

Transkript

1 Håndbog for lokalbestyrelserne 1

2 Lokalbestyrelsens opgaver og ansvar Indledning Denne håndbog er skrevet til medlemmer af ADHD-foreningens lokalbestyrelser for at give et overblik over, hvad det vil sige at arbejde i en lokalbestyrelse. Håndbogen indeholder en kort indføring i følgende emner: 1. Ansvar og opgaver for lokalbestyrelsen 2. Ledelsen af lokalafdelingen mellem generalforsamlingerne 3. Økonomi 4. Planlægning af årets arbejde 5. Samarbejdet i lokalbestyrelsen 6. ADHD-foreningens organisation Håndbogen er bygget op omkring pjecen: Bestyrelsens opgaver og ansvar udgivet af Center for Frivilligt socialt arbejde. Der er lavet ændringer i pjecen, så den henvender sig konkret til ADHDforeningens lokalbestyrelser. 2

3 1.1 Lokalbestyrelsens funktion Som lokalbestyrelse er I valgt af generalforsamlingen til at lede lokalafdelingen året igennem, og I skal derfor være loyale mod de beslutninger, generalforsamlingen traf. Disse beslutninger kan være mere eller mindre klare, men I må loyalt forvalte generalforsamlingens intentioner. Ud over at forvalte generalforsamlingens intentioner er det naturligvis jeres opgave at beskrive de fremadrettede mål for lokalafdelingen, så de kan blive behandlet på kommende generalforsamlinger. Derudover skal I planlægge de kommende aktiviteter og arrangementer. Det betyder ikke, at I skal påtage jer alt arbejdet med at føre det ud i livet, her kan I trække på andre frivillige og evt. nedsætte udvalg. 1.2 Vedtægter for lokalafdelingen og foreningens udvikling I vedtægterne opridses de spilleregler, som gælder i ADHD-foreningen. ADHD- foreningen har formuleret nogle overordnede formål i standard vedtægter for ADHDforeningens lokalafdelinger, som afdelingernes aktiviteter let kan rummes inden for. Det er altid jeres opgave som lokalbestyrelse at sikre, at de aktiviteter, afdelingen kaster sig over, ikke er i strid med vedtægterne. Omvendt kan udviklingen i enten foreningen eller det omgivende samfund gøre bestemmelser i vedtægterne uaktuelle eller forhindre en sund udvikling. Hvis det er tilfældet, må I tage initiativ til at udarbejde ændringsforslag til vedtægterne. Lokalafdelingerne har lov til at lave tillæg til disse vedtægter. Det vil sige, at I ikke kan ændre i det skrevne, men at I kan tilføje ekstra tekst til den nuværende tekst. Hvis I ønsker at lave tillæg til vedtægterne, skal det vedtages på jeres generalforsamling og herefter skal ADHD-foreningens hovedbestyrelse godkende tillæggene. Hvis I ønsker, at standard vedtægterne for lokalafdelingerne eller ADHD-foreningens vedtægter skal ændres, skal I stille forslag om dette gennem jeres repræsentant i hovedbestyrelsen. Jeres repræsentant er formanden for jeres regionsråd med mindre regionsrådet har udpeget en anden. Læs mere om dette i afsnittet: ADHD-foreningens opbygning. 1.3 Jeres ansvar som lokalbestyrelse Vi har alle et personligt ansvar for de ting, vi gør. Dette forhold kan umiddelbart overføres til foreninger. En forening er en selvstændig juridisk person. Det vil sige, at foreningen kan handle, indgå aftaler, påtage sig forpligtelser, leje lokale m.m. på samme måde som mennesker af kød og blod. Dette gælder også for ADHD-foreningens lokalafdelinger. At det er lokalafdelingen, der påtager sig ansvaret for afdelingens handlinger, betyder ikke, at du som medlem af lokalbestyrelse kan fralægge dig ethvert ansvar. 3

4 Det er de almindelige regler om fuldmagt, ansvar og erstatningspligt, der gælder for lokalbestyrelsen. At der gælder det almindelige erstatningsansvar for lokalbestyrelser vil sige, at I risikerer at påtage jer et personligt ansvar, hvis I handler i strid med aftalte retningslinier (uden fuldmagt) eller uforsvarligt og i strid med det, man kunne forvente af et almindeligt fornuftigt lokalbestyrelsesmedlem. I lokalbestyrelsen skal I være opmærksomme på, at I selv er ansvarlige for at blive informeret om alle relevante forhold. Det er for eksempel ikke en undskyldning, at kassereren ikke vil fortælle, hvordan økonomien er, I må fastholde jeres ret til at kende lokalafdelingens økonomiske situation. Ansvar bør imidlertid ikke afskrække nogen fra at gå ind i lokalbestyrelsesarbejdet. Det er vigtigt at være sit ansvar bevidst. Og så er det vigtigt at være åben og ærlig og bruge sin sunde fornuft. 4

5 2. Mellem generalforsamlingerne I de følgende afsnit vil vi tage udgangspunkt i lokalbestyrelsens opgaver fra valget på generalforsamlingen og frem til næste generalforsamling. 2.1 Lokalbestyrelsens konstituering Det er vedtægterne for lokalafdelingerne, der fastlægger, hvordan lokalbestyrelsen vælges og hvilke poster, der som minimum skal være i lokalbestyrelsen. I ADHD-foreningen skal formanden vælges på generalforsamlingen, mens de øvrige medlemmer blot vælges for derefter at konstituere sig som næstformand og kasserer på det første lokalbestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Når lokalbestyrelsen konstituerer sig af egen midte (blandt lokalbestyrelsesmedlemmerne), får lokalbestyrelsen mulighed for selv at træffe beslutning om, hvordan den bedst arbejder sammen. 2.2 Forretningsorden Forretningsordenen beskriver, hvordan lokalafdelingens møder afholdes, og hvem der har ansvar for hvad. Forretningsordenen for lokalafdelingens bestyrelse bør udarbejdes på det første møde efter generalforsamlingen. Forretningsordenen træder først i kraft, når alle bestyrelsesmedlemmer har underskrevet den. Det er vigtigt, at bestyrelsesmedlemmerne allerede fra begyndelsen er enige om, hvordan det fremtidige arbejde i bestyrelsen skal foregå. I forretningsordenen bør angives, hvor mange møder der afholdes årligt, samt evt. dato eller aftale om, at mødedato aftales på foregående møde e. lign. Forretningsordenen bør desuden indeholde principper for, hvordan dagsorden for de enkelte møder udformes, herunder eventuelle faste dagsordenspunkter, samt hvornår dagsordenen og bilag hertil skal udsendes til bestyrelsen. Det er vigtigt, at forretningsordenen indeholder regler om, hvem der leder mødet (typisk formanden eller næstformanden), hvem der er stemmeberettiget, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, og regler om afstemning fx i tilfælde af stemmelighed. Endelig bør forretningsordenen omfatte regler for udarbejdelse af referat af bestyrelsesmøderne. Dvs. om man vil skrive et beslutningsreferat eller et fyldestgørende referat. Hvordan godkendelsesproceduren er og frister for udsendelse af referat m.m. Håndtering af lokalafdelingens økonomi er selvsagt et vigtigt område. I forretningsordenen bør beskrives, hvordan kassereren holder bestyrelsen orienteret om økonomien. 5

6 Som bestyrelsesmedlem kan det ikke undgås, at man kommer i besiddelse af følsom viden om personlige oplysninger af forskellig art. Bestyrelsesmedlemmer tegner også foreningen med sine udtalelser og adfærd. Derfor bør forretningsordenen for god ordens skyld præcisere, at medlemmerne er underlagt tavshedspligt og et loyalitetshensyn overfor ADHD-foreningen. ADHD-foreningen har udarbejdet et udkast til forretningsorden, som I med fordel kan lade jer inspirere af. I kan finde denne forretningsorden på under Frivillig-værktøjskassevedtægter og forretningsorden. 2.3 Fordeling af ansvar og opgaver På det første møde efter generalforsamlingen, hvor I konstituerer jer som lokalbestyrelse, er det godt, hvis I samtidig drøfter hvilke opgaver og hvilke kompetencer, der hører til de forskellige poster. Som udgangspunkt har en lokalbestyrelse et fælles ansvar for opgaverne. Derfor må I for hvert ansvarsområde, I uddelegerer, diskutere følgende: Hvem har ansvar for hvad? Hvilke beføjelser har den ansvarlige? Hvordan skal der rapporteres til lokalbestyrelsen? I kan samtidig drøfte, om der er opgaver, I kan uddelegere til folk uden for lokalbestyrelsen. Uddelegering kan ske til enkeltpersoner, arbejdsgrupper, stående udvalg eller ad hoc udvalg. På samme måde som ved uddelegering inden for lokalbestyrelsen skal der ved uddelegering til udvalg, m.m. træffes beslutning om hvilke rammer udvalgene har at arbejde indenfor; hvad må de beslutte, hvilke ressourcer har de til rådighed og hvad er deres mål og hvordan der skal rapporteres til lokalbestyrelsen. I bør udforme disse beslutninger som konkrete aftaler. Deltagerne i udvalgene behøver ikke at være medlemmer i ADHD-foreningen, mens det er et krav for medlemmer af lokalbestyrelsen. I kan vælge at lade et lokalbestyrelsesmedlem være "født medlem" af hvert udvalg, således at I sikrer forbindelsen mellem udvalgene og lokalbestyrelsen. I kan også vælge at en repræsentant for de enkelte udvalg kan møde til bestyrelsesmøderne og orientere om, hvad udvalget laver. Eller I kan vælge en anden model, det kommer helt an på, hvordan I arbejder bedst. 2.4 Lokalbestyrelsesprotokol I bør udfærdige en lokalbestyrelsesprotokol, hvor lokalbestyrelsesreferatet indsættes. Dette kan enten være et beslutningsreferat eller et mere fyldestgørende referat. Lokalbestyrelsesmedlemmerne skal underskrive referaterne. Lokalbestyrelsesprotokollen kan være en ringmappe, hvor I indsætter referaterne i plastiklommer. 2.5 Vigtige datoer 6

7 I løbet af året er der flere datoer, som er vigtige for lokalafdelingerne. Her er en oversigt over disse: Inden 1. marts afholdes generalforsamling Referat indsendes senest 4 uger efter generalforsamlingen til sekretariatet ([email protected]) 1. marts seneste dato for indsendelse af godkendt og revideret årsregnskab. 1. marts og 1. sep. udbetaling af kontingentrate til lokalafdelingerne. Lørdag den 13. april 2013 bestyrelsesdag for alle medlemmer og suppleanter i lokalafdelinger Søndag den 14. april 2013 formandsdag for lokalafdelingernes formænd ADHD-uge i uge 38 ( september 2013) 6. nov deadline for indsendelse af dato for kommende generalforsamling til bladet 7

8 3. 1 Økonomi Som lokalbestyrelse er I naturligvis ansvarlige for lokalafdelingens økonomi. Det er kassereren, der løbende overvåger økonomien, udfærdiger regnskab og kommer med forslag til budget. Både regnskab og budget er den samlede lokalbestyrelses ansvar, selv om kassereren udarbejder det. Bed løbende om oversigter fra kassereren. I forbindelse med økonomien må I påse, at lokalafdelingens indtægter og udgifter er i balance, herunder om afdelingen er likvid, det vil sige, at I til hver tid har mulighed for at betale jeres gæld. De penge, der hvert år bliver tildelt lokalafdelingerne, bliver tildelt med det formål at lave aktiviteter, foredrag etc. for medlemmerne i lokalområdet. Derfor er det vigtigt, at pengene kommer ud at arbejde, altså bliver brugt på aktiviteter, arrangementer og lign. frem for blot at blive sparet op på lokalafdelingens konto. Hvis der i lokalafdelingens område findes udvalg, som arrangerer netværksgrupper, café, sommerudflugt eller andet, bør disse gruppers aktiviteter finansieres af lokalafdelingen. I kan i lokalbestyrelsen vedtage, hvordan i håndterer dette. I bør i lokalafdelingerne også beslutte, hvordan og hvornår kørsel bliver godtgjort. Godtgøres det efter statens takster og i så fald er det den høje eller den almindelige takst? Som et eksempel kan siges at ADHD-foreningen godtgør sine frivillige efter den almindelige takst, når der køres til uddannelse, men efter den høje takst, når der køres for at udføre frivilligt arbejde. 3.2 Tegningsret Lokalafdelingen tegnes af to af følgende personer formand, næstformand og kasserer i forening. Det vil sige, at to af nævnte personer skal godkende økonomiske transaktioner. I kan i jeres forretningsorden lægge loft over den dispositionsret, formand og kasserer har. I kan også lægge en bagatelgrænse på, hvornår det er nok, at det blot er kassereren, der underskriver. 3.3 Aflægning af regnskab Det godkendte og reviderede regnskab skal indsendes til sekretariatets økonomichef senest den 1. marts for det forgangne år. 3.4 Fundraising En måde at skaffe midler på er at søge 18-midler i de kommuner, hvor I har aktiviteter. I kan læse mere om søgning af 18 midler på ADHD-foreningens hjemmeside under Frivilligeværktøjskasse-fonde og puljer. I kan også vælge at fundraise ved at tage kontakt til de lokale virksomheder, og høre om de vil støtte jer enten med lokaler, penge eller noget konkret til jeres aktiviteter. 8

9 En anden måde, I kan gøre det på, er, at oplyse deltagere til jeres arrangementer om, at de kan støtte lokalafdelingens arbejde og samtidig kan de trække beløbet fra på selvangivelsen. Dette har de gode erfaringer med i Lokalafdeling Midt-Østjylland, hvor de bruger nedenstående skema, når de modtager en gave til deres lokalafdeling. 8-gave ADHD-foreningen Midt-Østjylland Indbetaler: Navn: Adresse: By: Beløb: Cpr.nr. (hvis beløbet opgives på selvangivelsen) Dato: 9

10 4. Planlægning af årets arbejde Når I har fastlagt de praktiske strukturer omkring jeres arbejde, skal I danne jer et overblik over de opgaver, I forventer at skulle løse i årets løb. Dette afsnit vil i kort form give ideer til, hvordan I kan gribe denne proces an. 4.1 Lokalafdelingens visioner Det kan lyde lidt abstrakt at tale om visioner for lokalafdelingen, men i virkeligheden handler det blot om, at I gør jer klart, i hvilken retning lokalafdelingen skal udvikle sig de kommende år. Hvis I ikke træffer bevidste beslutninger om de mål I har for lokalafdelingen, vil det blive tilfældigheder, som kommer til at bestemme, hvilken retning lokalafdelingen udvikler sig i. En drøftelse af lokalafdelingens visioner kan for eksempel handle om: Hvilke visioner har I for lokalafdelingen? hvad vil I gerne opnå? Hvad er det bedste, der kan ske for mennesker med ADHD og deres pårørende? og hvad kan I gøre for at opnå dette? Hvilke aktiviteter skal I sætte i værk i år for at nå disse visioner? 4.2 Konkrete arrangementer og aktiviteter Når I har gjort jer klart, hvad jeres visioner er, kan I sætte fokus på den nærmeste fremtid. Og hvilke aktiviteter eller arrangementer I ønsker at lave i det kommende år. Når I drøfter de konkrete arrangementer og aktiviteter, kan I for eksempel fokusere på: Klarlægning af hvad der skal til for, at hver enkelt aktivitet kan lykkes. Konkret planlægning af aktiviteterne, herunder afklaring af, hvilke behov der er for at inddrage ressourcepersoner uden for lokalbestyrelsen, for eksempel fra medlemskredsen, til at gennemføre de planlagte aktiviteter. Budget for aktiviteterne. Hvis I kunne tænke jer at én fra ADHD-foreningens sekretariat deltager på jeres møde og er med til at hjælpe jer igennem de forskellige punkter, så skriv til Tina Vaarning på [email protected]. Det er også muligt at få en fra sekretariatet ud til et almindeligt bestyrelsesmøde, hvis I ønsker dette. 4.3 Information om aktiviteterne Når I har planlagt årets aktiviteter, arrangementer, udflugter, café eller hvad der ellers måtte være, er det vigtigt, at I får information ud til medlemmerne i jeres lokalområde. Der er flere måder I kan gøre dette på: ADHD som er ADHD-foreningens medlemsblad, der udkommer 6 gange om året. 10

11 Her har I som lokalafdeling mulighed for at få publiceret en tekst på maks anslag i hvert nr. læs mere på om deadlines etc. : Adhd.dk som er ADHD-foreningens hjemmeside. Her har alle lokalafdelinger, deres egen side, hvor de frit kan lægge tekster op. I kan skrive breve eller mails til medlemmerne i jeres lokalområde I kan også udgive jeres eget lokale medlemsblad Eller I kan vælge at bruge informationskanaler udenfor ADHD-foreningens regi. Eksempelvis lokalavisen, kultunaut, facebook eller andet. 4.4 Handicaprådene ADHD-foreningen vil gerne være politisk aktiv og være med til at påvirke de politiske beslutninger på handicapområdet. Derfor ønsker foreningen at være repræsenteret i kommunernes handicapråd. Det er DH som udpeger medlemmer til handicaprådene. De sidder i en 4-årig periode. I kan i lokalbestyrelsen drøfte, om der er nogen, som gerne vil være medlem i et handicapråd, herefter kan I kontakte DH op til udpegelsen af nye medlemmer for at tilkendegive jeres interesse. Husk at I kan være repræsenteret i alle de kommuner, som lokalafdelingen dækker. I kan læse mere om de kommunale handicapråd på: Værktøj til bestyrelsesarbejdet ADHD-foreningen støtter op om det frivillige arbejde, som sker i lokalbestyrelserne. Derfor har vi også lavet en række værktøj, der skal hjælpe jer med arbejdet. I kan finde disse på under frivillige-værktøjskasse. I den frivillige værktøjskasse finder du blandt andet: Vedtægter Udkast til forretningsorden Denne håndbog Oversigt over udvalgte fonde og puljer Ideer til rekruttering Vejledning til hjemmeside og mailchimp Rejseafregning regnskabsark 11

12 4.6 Generalforsamling Jeres sidste opgave sammen som lokalbestyrelse er at forberede generalforsamlingen. I vedtægterne kan I se, hvilke regler der er for afholdelse af generalforsamling. I skal indkalde til jeres generalforsamling via ADHD-foreningens medlemsblad. Deadline for dette blad er 6. november I kan se deadlines for bladet på hjemmesiden adhd.dk I god tid før generalforsamlingen bør I udarbejde bestyrelsens beretning. Beretningen bør godkendes af hele bestyrelsen og ikke alene være formandens beretning. Husk at denne beretning ikke blot behøver at være formanden der står og læser op. I kunne jo lave det som en sang, eller måske som et diasshow. Der er mange muligheder, det er blot kreativiteten, som sætter grænser. Før generalforsamlingen skal I have styr på, hvem der er på valg og hvem der opstiller/genopstiller. Det kan være en god ide at tage fat i folk uden for bestyrelsen før generalforsamlingen og spørge dem om de kunne tænke sig at blive en del af bestyrelsen. I bør også vide, hvem I ønsker at foreslå som referent og som dirigent. Dirigenten skal være en person, som alle accepterer og som kan sørge for at styre mødet godt. Formandskabet, direktør og organisationskonsulent vil meget gerne ud til jeres generalforsamlinger, både for at møde jer og deltagerne, men også for at give en hånd med. F.eks. hvis I vil have et oplæg en dirigent eller andre opgaver, I kunne tænke jer de påtager sig. Skriv eller ring til sekretariatet, hvis I kunne tænke jer denne deltagelse på jeres generalforsamling. 12

13 5. Samarbejdet i lokalbestyrelsen Hvis samarbejdet i lokalbestyrelsen skal lykkes, er det afgørende, at I som lokalbestyrelse kan samarbejde. Egentlig en indlysende konstatering, men i virkelighedens verden er samarbejde en svær kunst. 5.1 Afklar gensidige forventninger Det er en god ide, hvis I bruger et møde på dels at afklare jeres gensidige forventninger og udveksler information. For eksempel kan lokalbestyrelsesmedlemmernes forventninger til, hvordan man afvikler et bestyrelsesmøde, være meget forskellige. En åben drøftelse af, hvordan I forestiller jer afviklingen af bestyrelsesmøderne, forebygger problemer. Skal I have kaffe og brød til møderne, skal I på forhånd vide, hvornår mødet slutter, og skal I bruge en Timetimer for at overholde tidsplanen? Det kan være nogle af de spørgsmål, I skal afklare. Denne snak lægger godt op til udarbejdelsen af forretningsordenen, som nævnt tidligere på side Afklar ressourcer Dernæst er det vigtigt, at I afklarer, hvilke ressourcer og evner de enkelte lokalbestyrelsesmedlemmer har. Nogle er gode til at få ideer, andre er gode til at sætte konkrete handlinger i gang, og andre igen sørger for at opgaverne bliver gjort færdige. Anerkend hinandens forskelligheder og brug jeres forskellige styrker bevidst i lokalbestyrelsesarbejdet. Den enkeltes ressourcer kan også få betydning for hvor mange opgaver, han eller hun påtager sig mellem lokalbestyrelsesmøderne. Erkend, at I også på dette punkt er forskellige, og forsøg at indarbejde en kultur, hvor det at være ansvarlig for at de opgaver, man har påtaget sig, indebærer at de bliver udført, i stedet for at nogle af lutter velvilje påtager sig mere, end de kan magte. Det er vigtigt, at I er inkluderende overfor alle. Der er mange aktive frivillige i ADHD-foreningen, som har ADHD. Derfor er det vigtigt, at møderne bliver struktureret på en sådan måde, at det letter deltagelsen for personer med ADHD. I kan tage en åben dialog om dette ved jeres første møde efter generalforsamlingen. Der er forskellige værktøjer I kan gøre brug af eksempelvis timetimer, en klar struktur på dagsordenen, korte pauser etc. Det er en god idé, hvis I allerede fra starten af jeres samarbejdsperiode arbejder bevidst på at indføre en god samarbejdskultur. Hvis I skulle være så uheldige, at der kommer en dårlig stemning i bestyrelsen, eller at I har nogle svære emner, I gerne vil diskutere indbyrdes, er I altid velkommen til at kontakte ADHDforeningens organisationskonsulent, som meget gerne vil deltage i jeres møde og hjælpe til med at afvikle mødet. 13

14 5.3 Formandens rolle Det er vigtigt, at formanden er bevidst om sin egen rolle som formand. Formanden leder lokalbestyrelsens arbejde. Med det følger ikke alene retten til at lede, men også pligten til at gøre sit yderste for at bidrage til et godt samarbejdsklima. Det er formandens opgave at sørge for, at den dagsorden, der sendes ud, er så godt forberedt, og har de relevante bilag med, at det er muligt at få en god debat og et godt beslutningsgrundlag på lokalbestyrelsesmøderne. På møderne må formanden for eksempel sørge for, at alle kommer til orde, og at det ikke er en enkelt, der dominerer. Det er formandens (eller en anden mødeleders) opgave kort at ridse den trufne beslutning op for hvert punkt på dagsordenen, for at sikre, at alle kender den endelige beslutning og er enige i den. 5.4 Beslutninger Den samlede lokalbestyrelse har som tidligere nævnt til opgave at lede lokalafdelingen mellem hver generalforsamling. Det er vigtigt, at I, når I træffer beslutninger i lokalbestyrelsen, både er bevidste om, at I repræsenterer medlemmerne, og at I er bevidste om, at I er blevet valgt og dermed har mulighed for at præge lokalbestyrelsens arbejde personligt. Samtidig må bestyrelsen ikke glemme, at foreningen ikke alene er jeres forening, men alle medlemmernes. Når I træffer afgørelser bør I derfor tilstræbe, at de ikke er i uoverensstemmelse med medlemmernes ønsker. 14

15 6. ADHD-foreningens organisation Her er et organisationsdiagram for ADHD-foreningen: Landsmøde Hovedbestyrelsen Formandskabet Sekretariat Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Hovedstaden Sønderborg Sønderjyllan d Sydjylland Fyn Midt- Vestjylland Midt- Østjylland Nordjylland LGV Næstved, Fakse Stevns Vestsjælland Østsjælland Bornholm StorKbh Nordsjællan d 6.1 Lokalafdelingerne I ADHD-foreningen er der 14 lokalafdelinger. Hver lokalafdeling skal vælge en repræsentant til regionsrådene. 6.2 Regionsråd Regionsrådene består af en repræsentant fra hver af de tilknyttede lokalafdelinger. I skal altså efter en generalforsamling vælge en repræsentant til regionsrådet. I hvert regionsråd vælges en regionsrådsformand. Regionsrådformanden er repræsentant i hovedbestyrelsen med mindre regionsrådet vælger en anden. Der udpeges også en suppleant til repræsentanten i hovedbestyrelsen. Både repræsentant og suppleant deltager på hovedbestyrelsesmøderne. Repræsentanten fra regionsrådet har stemmeret til hovedbestyrelsesmøderne og suppleanten overtager denne stemmeret, hvis repræsentanten udebliver fra mødet. Det er regionsrådets opgave at sikre kommunikationen mellem hovedbestyrelsen og lokalafdelingerne. Det gøres ved at sikre, at alle lokalafdelinger tilknyttet regionen får tilsendt dagsorden og bilag til hovedbestyrelsesmøderne samt viderebringe lokalafdelingernes kommentarer til punkterne til hovedbestyrelsesmødet. 15

16 Efter et hovedbestyrelsesmøde skal regionsrådets repræsentant i hovedbestyrelsen eller dennes suppleant sikre, at de tilknyttede lokalafdelinger bliver informeret om de beslutninger, som er truffet. Hvis I som lokalafdeling vil have et forslag til hovedbestyrelsen, kan I vende disse forslag med de andre i regionsrådet, og få regionsrådsrepræsentanten til at fremlægge det i hovedbestyrelsen. De enkelte lokalafdelinger i regionen kan beslutte, at regionsrådene skal varetage fælles opgaver for lokalafdelingerne. Det kan eksempelvis være administrative opgaver (visse regnskabsmæssige opgaver, administration af hjemmeside m.m.) eller afholdelse af kurser, temadage, konferencer m.m. Regionsrådenes kompetence- og opgaveprofil besluttes suverænt af de enkelte lokalafdelinger, ligesom de enkelte lokalafdelinger til enhver tid og øjeblikkelig kan ophæve sådanne aftaler. 6.3 Hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen består af: Formandskabet 3 valgt på kongressen Èn repræsentant fra hvert af regionsrådene Op til 3 eksterne medlemmer, som hovedbestyrelsen kan udpege 1 medarbejder repræsentant fra sekretariatet Hovedbestyrelsens arbejdsopgaver er at: Drøfte og godkende faglige, politiske og administrative handleplaner, der fremmer opfyldelsen af ADHD-foreningens formål (jf. 2). Koncentrere sig om politiske visioner med væsentlig interesse for ADHD-foreningen. Godkendelse af revideret og udsendt regnskab for det senest afsluttede regnskabsår. Godkendelse af budget for det kommende år. Fastsættelse af kontingent for det kommende år. Fastsættelse af tilskud til lokalafdelinger for det kommende år. 6.4 Landsmøde I organisationsdiagrammet kan vi se, at landsmødet er ADHD-foreningens højeste myndighed. Det afholdes hvert 2. år i lige år. På landsmødet kan alle medlemmer af ADHD-foreningen deltage. De stemmeberettiget er ADHDforeningens formand og næstformand, hovedbestyrelsen, 10 repræsentanter fra hver lokalafdeling plus én repræsentant for hvert 50. medlem, derudover deltager 10 repræsentanter for medlemmer nationalt og 3 repræsentanter for frivillige grupper forankret i sekretariatet. 16

17 På kongressen vælges formand og næstformand samt 3 medlemmer til hovedbestyrelsen. Derudover drøftes ADHD-foreningens målsætningsprogram og vedtægter og evt. ændringer hertil kan vedtages via afstemning. 6.5 Formandskabet Består af formanden og næstformanden, som begge er valgt på kongressen. Det er formandskabet der i samarbejde med direktøren leder ADHD-foreningen efter de beslutninger, som træffes på hovedbestyrelsesmøderne. 6.6 Sekretariatet På sekretariatet sidder ADHD-foreningens ansatte. De arbejder med projekter, kurser, fundraising, frivillige etc. Deres vigtigste opgave er at skabe forståelse for og forbedring af forholdene for mennesker med ADHD og deres pårørende. Du kan se sekretariatets organisationsplan på 17

18 7. Vil du vide mere Har du spørgsmål til denne håndbog, eller ønsker du råd og vejledning om håndbogens emner, er du velkommen til at tage konktakt til ADHD-foreningens organisationskonsulent enten ved at ringe på eller maile til Du kan også søge om hjælp og støtte på ADHD-foreningens hjemmeside eller hos de lokale frivillig og selvhjælpscentre eller søge information på Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside: Red tva 18