1 Resume Planprocessen Råstofforsyning og produktion Ler som råstofforekomst Indvinding af ler på Fyn...

Transkript

1 Redegørelse for lerindvinding på Fyn Indhold 1 Resume Planprocessen Råstofforsyning og produktion Ler som råstofforekomst Indvinding af ler på Fyn Gravning og transport Import og eksport Fremtidig forsyning Fremtidig råstofmængde Lerindvinding i forhold til andre interesser Forslag til råstofplantillæg... 6 Bilag 1: Kort over interesseområder

2 1 Resume Forsyning med ler til byggeri er grundlæggende for den fortsatte produktion på de 2 fynske teglværker. Disse teglværker indvinder rød- og gulbrændende svarende til 18 % af den samlede danske indvinding. Petersminde Teglværk (Wienerberger A/S) indvinder i området ved Stenstrup i Svendborg Kommune, hvor også teglværket ligger. Vedstaarup Teglværk (Strøjer Tegl) indvinder på Østfyn i området Glamsbjerg- Aarup-Vissenbjerg der ligger i Assens, Nordfyns og Odense kommuner. Teglværket ligger ved Turup øst for Assens. Begge teglværker forsyner det danske marked og eksporterer til store dele af Nordeuropa. Indvindingen foregår med gravemaskine og transporten til teglværket med lastbiler eller traktorer. Indvinding og transport foregår koncentreret 2-3 uger om året, så støj- og transportgener minimeres og svarer til almindelig landbrugsdrift. I forbindelse med udarbejdelse af tillæg for ler til råstofplanen er der mulighed for at justere retningslinjerne og for udlæg af graveområder. Assens Kommune, Svendborg Kommune og Odense Kommune, samt Strøjer Tegl og Wienerberger, har således udtrykt ønske om at udvalgte interesseområder for ler udlægges som råstofgraveområder af hensyn til smidiggørelse af gravetilladelserne samt den kommunale planlægning. Teglværkerne på Fyn har en del anmeldte lerindvindingsrettigheder, der ikke er udlagt som graveområder. Det foreslås derfor at der udarbejdes et tillæg til Råstofplan 2012 hvor udlæg af graveområder for både rødbrændende og gulbrændende ler behandles. Herved sker der en afklaring af råstofinteresser i forhold til andre interesser og den fremtidige lerindvinding får bedre plan- og produktionsmæssige kår. Og kommunerne får et bedre planlægningsgrundlag. 2 Planprocessen Regionsrådet vedtog Råstofplan 2012 for Region Syddanmark den 17. december Den regionale råstofplan er en sektorplan, som kommunalbestyrelsen er bundet af i den kommunale planlægning. Råstofplanen er en plan for den fremtidige indvinding og forsyning, der fortrinsvis omfatter råstofferne ler, klæg, bentonit, sand, grus og sten. Ifølge råstoflovens 6a, stk. 8 skal proceduren for udarbejdelse af et tillæg til råstofplanen udarbejdes efter samme bestemmelser som selve råstofplanen, dvs. efter råstoflovens 6a stk Derfor skal Regionsrådet indhente ideer og forslag til planarbejdet. Regionsrådet fremlægger en redegørelse samtidig med, at der indkaldes idéer og forslag i en høringsperiode på 8 uger. Herefter udarbejder regionsrådet et forslag til revideret råstofplan der igen udsendes i en 8 ugers høring. På dette grundlag vedtager regionsrådet det endelige råstofplantillæg. 2

3 m3 3 Råstofforsyning og produktion 3.1 Ler som råstofforekomst Rødbrændende ler indvindes i de øverste 1-2 meter under terræn, hvor kalken er udvasket. Derunder findes ofte det kalkholdige gulbrændende ler, der kan indvindes ned til lerforekomstens bund, typisk 6-8 m under terræn. Der vil dog ikke være rødbrændende ler egnet til råstof i hele det 1-2 m øvre lag, da der skal afrømmes muldjord og afrømmes en overgangszone mellem rød- og gulbrændende ler, hvor der er et indhold af store kalkkorn som kan sprænge den færdige teglsten. På Fyn indvindes smeltevandsler, der er aflejret i slutningen af den sidste istid. Kun ganske få steder indvindes fed moræneler, der indeholder større sten som så nedknuses før tørring og brænding. 3.2 Indvinding af ler på Fyn På Fyn findes 2 teglværker, der indvinder rød- og gulbrændende ler. Der indvindes ikke ler til andre formål end til brænding på teglværker. Petersminde Teglværk (Wienerberger A/S) indvinder i området ved Stenstrup på Sydfyn, hvor også teglværket ligger. Vedstaarup Teglværk (Strøjer Tegl) indvinder på Østfyn i området Glamsbjerg-Aarup-Vissenbjerg. Teglværket ligger ved Turup øst for Assens. Omtrent halvdelen af det ler der indvindes, er rødbrændende og halvdelen gulbrændende. I 2012 blev der samlet indvundet m 3 rød- og gulbrændende ler, hvilket udgør ca. 18 % af den danske indvinding, hvilket gør Fyn til et af de vigtige indvindingssteder i Danmark Figur 3-1 viser udviklingen i de indvundne mængder ler på Fyn gennem det seneste konjunkturudsving fra 1994 til Der ses et fald i indvindingen siden 1990 erne som i det øvrige Danmark, hvilket skyldes konjunkturerne i byggebranchen Figur 3-1. Indvinding af ler på Fyn i perioden

4 3.3 Gravning og transport Indvindingen foregår med gravemaskine, der læsser på lastbiler eller traktorer, hvorefter leret bliver kørt til teglværket. Der vil som regel ikke være lager af ler ved selve graveområdet, da lagrene findes på teglværket. I nødsituationer, når lageret ved teglværket er fyldt, kan der dog være lagre ved graveområdet. Der er heller ikke oplag af benzintanke, skurvogne og lignende. Indvinding og transport foregår koncentreret 2-3 uger om året, så støj- og transportgener minimeres. Støj- og transportgener svarer til almindelig landbrugsdrift. Der er ikke støvgener fra indvinding og transport, da rød- og gulbrændende ler har jordens naturlige fugtighed. 3.4 Import og eksport Til Fyn transportere det ene teglværk på nuværende tidspunkt ler fra Syd- og Sønderjylland, samt sand til magring af ler (sandtilslag) fra Esbjerg. Det andet teglværk har ikke import fra Jylland og henter sit sandtilslag ved Lundeborg på Fyn. Ingen af teglværkerne henter ler fra Sjælland eller de øvrige danske øer. Region Sjælland har ingen indvinding af rød- og gulbrændende ler, men Region Hovedstaden har indvinding. De to teglværker importerer på nuværende tidspunkt ikke ler fra udlandet, ligesom der helle ikke sker eksport af ler til andre egne af Danmark og til udlandet. 4 Fremtidig forsyning 4.1 Fremtidig råstofmængde Mængden af og behovet for den fremtidige lerressource ændres over tid afhængig af: Aktiviteten i byggebranchen Båndlæggelse af ressourcen til andre formål end råstofindvinding Kvaliteten af ler i nye graveområder Efterspørgsel på konkrete produkter (rosésten, gråhvide sten mm.) Prisen på råstoffet Indvindingsteknologi Krav til genanvendelse Størrelsen af graveområder Ejerforhold og landbrugets behov for jord Afstanden fra graveområde til teglværk Prisen på importerede råstoffer og produkter Prisen for transport Offentlige reguleringer og restriktioner Der er derfor en række parametre, som på kort og lang sigt kan regulere, hvornår den samlede lerressource på Fyn reelt er opbrugt. En af de vigtigste parametre er de økonomiske konjunkturer i Danmark og det øvrige Nordeuropa, der regulerer aktiviteterne i byggebranchen og dermed efterspørgslen på tegl. Et andet vigtigt forhold er lodsejeres interesse i at få indvundet ler på deres ejendom. Da råstoffet tilhører lodsejeren, vil indvindingsrækkefølgen være afhængig af, hvor teglværkerne kan indgå aftaler. Et forhold der kan mindske den nuværende og fremtidige ressource er, hvad arealerne bliver brugt til. Hvis der er eller plantes skov, vil det rødbrændende ler blive ødelagt, mens den dybereliggende gulbrændende 4

5 ler godt kan bruges når skoven er fældet. Derimod vil byudvidelse over et lerområde betyde, at lerressourcen ikke kan udnyttes. Det er derfor ønskeligt, at lerressourcer udnyttes inden arealerne tages i brug til permanente formål. Kommunerne har som råstof- og planmyndighed også mulighed for at stille krav om flytning af infrastrukturanlæg og bygninger og dermed sikre en bedre udnyttelse af råstofforekomsterne gennem lokalplaner og vilkår i indvindingstilladelser. Andre arealreservationer som geologiske og landskabelige beskyttelsesområder, fortidsminder og beskyttede naturtyper mm. kan forhindre, at en råstofforekomst ikke kan udnyttes. Flytning af synlige fortidsminder, diger, naturarealer og skovplantninger forudsætter dispensationer efter museumsloven, naturbeskyttelsesloven og skovloven. Det er således ikke muligt at stille vilkår om disse forhold i henhold til råstofloven. Regionsrådet kan dog give til kende, at man mener at råstofinteresserne bør gå forud for andre interesser i bestemte områder. Flytning af en arealtype kan dog være for omkostningstung for råstofindvinderen i forhold til indtægten ved råstofindvinding. En beregning af den nuværende råstofforekomsts volumen skal derfor først korrigeres for arealanvendelse, der betyder at forekomstens samlede volumen indskrænkes. Dernæst skal fremskrivningen af, hvornår forekomsten er udtømt korrigeres for ovenstående produktionsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige forhold. I forbindelse med tillæg for ler til Råstofplan 2012, vil der blive udarbejdet en prognose for lerindvindingen på Fyn. 4.2 Lerindvinding i forhold til andre interesser Der er en række generelle samfundsmæssige interesser, som kan forhindre udnyttelse af råstoffer og båndlægge eller ødelægge fremtidige råstofressourcer: Byudvikling og fritidsområder Beskyttede naturtyper, vådområder og naturområder i kommuneplan Bygge- og beskyttelseslinjer Geologiske og landskabelige interesser Kulturarv og fortidsminder Fredninger Skov Grundvandsbeskyttelse Byudvikling og fritidsområder båndlægger arealer permanent. Derfor bør lerforekomsterne udnyttes, inden arealerne båndlægges. Det bør indgå i grave- og efterbehandlingsplaner, hvordan området vil blive efter indvindingens afslutning. På beskyttede naturtyper må tilstanden ikke ændres uden dispensation. Ved dispensation vil der som regel stilles krav om et erstatningsareal af minimum samme størrelse. I forbindelse med Vandmiljøplanerne og Vandplanerne anlægges vådområder til reduktion af kvælstof og fosfor. Råstofforekomster bør indvindes inden anlæggelse af vådområder, da de er en permanent båndlæggelse af arealet. Indenfor strandbeskyttelseslinjen og beskyttelseslinjen ved søer og åer må der ikke foretages ændringer i terrænet, herunder råstofgravning, med mindre der gives dispensation. Ifølge de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 viser de værdifulde landskaber landets geologiske udvikling, processer og det danske landskabs dannelse. Disse Nationale Geologiske Interesseområder må ikke forringes ved at sløres eller ødelægges af f.eks. gravning. 5

6 De synlige fortidsminder som gravhøje er fredet efter museumsloven. Fortidsminder i jorden som f.eks. bopladser og veje kan fredes ved, at Kulturstyrelsen har meddelt det til ejeren. Et flertal af fortidsminderne er omgivet af en 100 meter beskyttelseslinje, hvor der ikke må indvindes råstoffer indenfor. For at konstatere fortidsminder anbefaler museerne, at der udføres arkæologiske forundersøgelser før råstofindvinding. Udgiften pålægges entreprenørerne, med visse muligheder for statslige tilskud. En fredning indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over ejendommen. En fredning er derfor en permanent arealreservation, men fredningens indhold kan dog i visse tilfælde ændres og fredningen kan i sjældne tilfælde ophæves. Fredninger beskytter landskab, dyr og planter samt adgang til naturen. Man skal derfor se i den konkrete fredningskendelse om det er muligt at indvinde råstoffer. De fleste private skove og alle offentlige skove er fredskov, hvor træerne ikke må fældes, før de er hugstmodne. Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten, med krav om plantning af skov på et andet og større areal. På den måde sikres det, at det samlede skovareal bevares og forøges. Ved indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet sker der en tilstrømning af samme volumen grundvand som det volumen råstof der fjernes. Der sker derfor ikke en langsigtet hydrologisk og kvantitativ påvirkning af de primære grundvandsressourcer, der har betydning for den almene vandforsyning nu og i fremtiden. Da lerindvinding foregår med gravemaskine og uden oplag af benzintanke og lignende, er der heller ikke større risiko for kemisk påvirkning af grundvandet end ved almindelig transport. 5 Forslag til råstofplantillæg Råstofplanens retningslinjer og udlæg af råstofgraveområder og interesseområder er bindende for kommunernes planlægning og administration af råstofloven. I forbindelse med tillæg for ler til råstofplanen er der mulighed for at justere retningslinjerne og for udlæg af graveområder. Assens Kommune, Svendborg Kommune og Odense Kommune, samt Strøjer Tegl og Wienerberger, har således udtrykt ønske om at udvalgte interesseområder for ler udlægges som råstofgraveområder af hensyn til smidiggørelse af gravetilladelserne samt den kommunale planlægning. Teglværkerne har en del anmeldte lerindvindingsrettigheder, der er gældende frem til 2028 i henhold til råstofloven. Det betyder at anmelder kan stille krav om erstatning i tilfælde af at en kommune meddeler et afslag på en indvindingstilladelse med hjemmel i råstofloven. De anmeldte rettigheder gælder ikke i forhold til anden lovgivning, der kan være til hinder for råstofgravning, herunder naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven. På Fyn er de anmeldte rettigheder udlagt som interesseområder. Der er ikke udlagt graveområder. Behovet for teglværksler knytter sig til de eksisterende teglværker. Investeringerne i et teglværk er store, og interessen for at indvinde ler er derfor stærkt afhængig af afstanden til disse teglværker. Det foreslås derfor at der udarbejdes et tillæg til Råstofplan 2012 hvor udlæg af graveområder for både rødbrændende og gulbrændende ler behandles. Herved sker der en afklaring af råstofinteresser i forhold til andre interesser og den fremtidige lerindvinding får bedre plan- og produktionsmæssige kår. Det foreslås at teglværksindustrien indenfor de kommende graveområder skal have muligheder for indvinding til fortsat produktion i mindst 24 år. 6