Råstofindvindingen helt overvejende koncentreres i udpegede regionale graveområder. Beskytte værdifulde råstofforekomster mod anden arealanvendelse.

Transkript

1 5.3 R stoffer.qxd :09 Side 1 Foto: Fyns Amt 5.3 Råstoffer Amtsrådets mål På råstofområdet er det amtsrådets mål at: Råstofindvindingen helt overvejende koncentreres i udpegede regionale graveområder. Beskytte værdifulde råstofforekomster mod anden arealanvendelse. Råstofgrave efterbehandles til naturformål og rekreative formål efter endt indvinding. Hensynet til grundvandsbeskyttelsen skal prioriteres højt i råstofplanlægningen 177

2 5.3 R stoffer.qxd :09 Side 2 Råstoffer Centrale problemstillinger Det fynske område bidrager med ca. 7 % af den samlede danske indvinding af sand, grus og sten. Disse ca. 2 mio. kubikmeter indvindes af 32 virksomheder, der både er landsdækkende og lokale. 70 % af råstofferne blev indvundet af 2 landsdækkende firmaer. Sand, grus og sten indvindes primært i de 14 regionale graveområder, der er udlagt i regionplanen. Ca. 90 % af indvindingen sker inden for disse områder, resten sker i enkeltgrave udenfor. Halvdelen af råstofferne indvindes i Tarup- Davinde graveområdet, og en fjerdedel i de to områder Kølle Banker og Skallebjerg. Den sidste fjerdedel indvindes overvejende i Svindinge, Gelsted og Krogsbølle. Indvindingen er siden 1998 faldet i Tarup- Davinde, men er i samme periode øget i Kølle Banker og Skallebjerg. I enkelte regionale graveområder indvindes der meget lidt eller slet ikke. Det kan f.eks. skyldes, at jordejeren ikke ønsker indvinding, at materialerne er relativt dårlige, eller at vejforholdene er for dårlige. De fleste af råstofferne, der produceres i regionen, bruges også i selve regionen. En mindre del eksporteres til Jylland, ligesom der også sker en import af råstoffer fra Jylland til Fyns Amt. Havmaterialer og genbrugsmaterialer udgør kun en lille del af den samlede regionale indvinding, skønsmæssigt 10%. Råstoftyper Sand, grus og sten: Både amtets hidtidige planlægning og råstoferhvervets udmeldinger viser, at der i visse dele af regionen på kort sigt mangler bestemte typer sand, grus og sten. På længere sigt vil der også være problemer med at skaffe gode råstoffer i hele regionen. Der er derfor et objektivt behov for på relativt kort sigt at udlægge nye graveområder med de pågældende råstofkvaliteter i det fynske område, såfremt man ønsker fortsat at have en høj selvforsyningsgrad. Udlæg af nye graveområder skal også ses i relation til hvor decentral en indvindingsstruktur, der er ønskelig. De nuværende graveområder er placeret på steder, hvor der alt andet lige ikke er så store konflikter til andre arealinteresser, som f.eks. natur og landskab. Råstofkortlægningen har imidlertid vist, at potentielle nye graveområder i vidt omfang må søges på steder, hvor der er betydeligt større konflikter til andre interesser end hidtil. Med disse arealkonflikter er det hensigtsmæssigt at sikre, at ressourcerne i de i dag udpegede graveområder beskyttes mod anden arealanvendelse. Rød- og gulbrændende ler indvindes i et større område omkring Vissenbjerg og ved Stenstrup af 2 teglværker. Der er ikke udlagt særlige regionale graveområder, som for sand, grus og sten. I lerområder udgør det rødbrændende ler de øverste 1-2 meter. Derunder findes det gulbrændende ler, der typisk bliver indvundet ned til 6-8 meters dybde. Amtets kortlægning og erhvervets udmeldinger viser, at de tynde lag rødler på kort sigt vil blive opbrugt. Derimod skønnes der at være gulbrændende ler til flere hundrede års forbrug hvis den nuværende produktion bibeholdes. Der er pres på lerressourcerne, da lerområderne tit ønskes brugt til skovrejsning, byudvikling og andet, der fjerner ressourcen eller båndlægger den til andet formål i en årrække. Det betyder, at hvis der skal fastholdes en indvinding af især rødbrændende ler også i fremtiden, så er der behov for at beskytte ressourcen mod anden arealanvendelse. Muld- og råjord er et biprodukt til indvindingen af sand, grus og sten, og følger derfor planlægningen for dette råstof. Bentonit indvindes i et regionalt graveområde ved Bjerreby på Tåsinge. Området er fundet ved Fyns Amts kortlægning. Indvindingen er den eneste af sin art i Danmark. Indvindingen 178

3 5.3 R stoffer.qxd :09 Side 3 REGIONPLAN 2005 er forholdsvis ny, så indtil videre er der råstoffer nok til at forsyne markedet. Kvartssand indvindes i et regionalt graveområde i Lundeborg-området. Det udpegede graveområde skønnes at være stort nok til at opretholde den hidtidige årlige produktion i en længere periode. Kalk indvindes i en lille grav på Østfyn. Der er ikke udpeget regionale graveområder for kalk i regionplanen. Indvindingen er meget lille, så der skønnes ikke at være grund til at ændre på områdets nuværende status. Efterbehandling Råstofindvinding medfører store ændringer i naturen og landskabet, da landskaber og geologiske lag bortgraves. Råstofgravene skal efter endt indvinding efterbehandles. Det sker til natur, rekreative og jordbrugsmæssige formål. Jordbrugsmæssige formål har traditionelt været langt den mest hyppige efterbehandling ved afvikling af grusgrave. Statslige interesser i regionplanlægningen: Planlægningen af råstofforsyningen skal i højere grad inddrage andre forsyningsmuligheder, herunder indvinding på havet, samt mulighederne for at genbruge og nyttiggøre affaldsprodukter. Råstofindvindingen i kystnære områder skal indgå ved fastlæggelsen af mål for vandkvaliteten i de berørte kystnære områder, og der skal skabes et bedre overblik over den samlede miljøbelastning i disse farvande. Råstoftyper i Fyns Amt: Sand, grus og sten (Bygge- og anlægsmaterialer) Rød- og gulbrændende ler (Tegl) Muld og råjord (Anlægsmaterialer) Bentonit (Vandstandsende membraner mm.) Kvartssand (Tegl- og betontilslag) Kalk (Jordbrugsforbedring) Der er imidlertid et betydeligt potentiale for efterbehandling til natur/rekreative formål. Dette kan give mulighed for at få skabt nye naturområder som renvandede søer, vådområder, geologiske profiler, overdrev etc. En øget efterbehandling til natur og rekreative formål kan således bidrage til en positiv udvikling af naturgrundlaget. Desuden vil efterbehandling til natur- og fritidsformål skabe en mere rationel udnyttelse af råstofferne, da der kan graves under grundvandsspejlet, og skrænter kan efterlades stejlere. Endelig vil efterbehandling til jordbrugsmæssige formål ofte være væsentligt mere omkostningskrævende end efterbehandling til natur og rekreative formål. Tilførsel af jord til råstofgrave Efterbehandling af råstofgrave med jord, der tilføres udefra, er ifølge jordforureningsloven ikke tilladt, da formodet rent jord i mange tilfælde har vist sig at være forurenet. Det betyder, at de store mængder jord, som tidligere blev tilført råstofgrave i forbindelse med efterbehandling, som hovedregel ikke længere kan anvendes til dette formål. Amtsrådet kan dog meddele dispensation i særlige tilfælde. Grundvandsbeskyttelse Indvinding under grundvandsspejlet kan give anledning til forurening af grundvandsressourcerne og dermed i værste fald true drikkevandsforsyningen. Indvinding under grundvandsspejlet kan også skade vandføringen i vandløb. Amtsrådets holdninger Det er Amtsrådets holdning, at sand- grus- og stenindvindingen skal koncentreres i udpegede regionale graveområder, for at minimere de samlede gener. Dog skal indvinding i det øvrige åbne land ikke helt udelukkes, hvis særlige forhold gør sig gældende. Inden for de regionale graveområder skal betingelserne for råstoferhvervets indvinding fremmes. Amtsrådet finder endvidere, at der også 179

4 5.3 R stoffer.qxd :09 Side 4 Råstoffer fremover skal indvindes rød- og gulbrændende ler i regionen. Dels for at bevare og fremme regionens traditionsrige teglproduktion, og dels for at afsætte råstoffet til mere utraditionelle anvendelser. Generelt ønsker Amtsrådet, at kortlægningen af traditionelle og alternative råstoffer skal fortsættes for at fremme erhvervsudviklingen og for at minimere konflikter med andre sektorinteresser, som f.eks. problemer for naboer, og negativ påvirkning af natur, landskab, vandforsyning og kulturhistoriske interesser. Amtsrådet ønsker også at beskytte råstofressourcen i de regionale graveområder og i andre områder med værdifulde råstoffer. Amtsrådet ønsker at fremme efterbehandling til natur- og rekreative formål. Ved råstofindvinding kan der skabes nye naturlokaliteter, som der er få af i det fynske landskab, og som delvis erstatning for tidligere tabte naturværdier. Efterbehandling til naturmæssige og rekreative formål vil være i overensstemmelse med Amtsrådets målsætninger på såvel naturområdet som friluftsområdet. Område Tarup-Davinde S Fjelsted S Gelsted S Skallebjerg S Kølle Banker S Højes Dong S Langeskov S Turup S Melby S Krogsbølle S Espe S Svindinge S Volderslev S Lundeborg S,K Bjerreby B Total S: Sand, grus og sten, B: Bentonit, K: Kvartssand Fig Udpegede graveområder Arealudlæg i Regionplan 2005 ha En efterbehandling til natur- og fritidsformål kan også skabe en mere rationel udnyttelse af råstofferne, da skrænterne kan efterlades stejlere. Amtsrådet ønsker i den forbindelse også, at der bevares rå skrænter i de udgravede områder; de såkaldte geologiske profiler. Bevaringen af sådanne profiler har - udover deres værdi som levesteder for dyr og planter - også en videnskabelig, undervisningsmæssig og turistmæssig betydning ved at bidrage til forståelsen af landskabets dannelse og opbygning. Amtsrådet finder endeligt, at hensynet til grundvandsbeskyttelse skal prioriteres højt i råstofplanlægningen, og at områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker ikke må udsættes for risikoen for forurening fra tilført jord. Uden for disse områder kan det tillades, at der tilføres ren jord til råstofgravene, hvis risikoen for forurening minimeres ved kontrol, og hvis der ikke er risiko for forurening af drikkevand. Strategi og handlinger Indvindings- og beskyttelsesområder Der er i regionplanen udpeget 14 regionale graveområder for sand, grus og sten og et område for bentonit. Områderne fremgår af Hovedkort 2 til regionplanen. Af hovedkort 2 ses endvidere lerbeskyttelsesområder. Der er kun udlagt lerbeskyttelsesområder hvor der er fundet smeltevandsler. Fyns Amts kortlægning har også påvist områder med rødbrændende moræneler; en ressource der ikke bliver udnyttet i regionen i dag. Det er dog valgt at udskyde en eventuel udpegning af disse områder, indtil det er afklaret om ressourcen har interesse for erhvervet. Ressourcen kan muligvis hjælpe med at strække mængden af det sparsomme rødbrændende ler. De udpegede områder danner rygraden i den fynske råstofforsyning og udgør samtidigt de råstofressourcer, som beskyttes mod arealanvendelse til andet formål. Det bemærkes, at graveområdet ved Langeskov er blevet reduceret, idet dele af 180

5 5.3 R stoffer.qxd :10 Side 5 REGIONPLAN 2005 området er udpeget som lokaliseringsområde for blomsterpark, jf. afs. 4.3 om placering af ferie- og fritidsanlæg. For bentonitområdet på Tåsinge bemærkes, at det tidligere udarbejdede regionplantillæg med VVM redegørelse fortsat udgør det regionplanmæssige grundlag for indvindingen i området. Amtsrådet kan give dispensation i særlige tilfælde. Amtet har besluttet, at der ikke må deponeres jord i: Efterbehandling af råstofgrave Efterbehandling til natur- og rekreative formål vil blive fremmet gennem de efterbehandlingsplaner, som indvindere skal udarbejde inden indvindingen. Planerne skal ifølge råstofloven indtil videre godkendes af Amtsrådet. Vilkårene for efterbehandling skal også fremgå af den tilladelse, som amtet giver. Samtidig skal Fyns Amt hermed opfordre de berørte kommuner til at overveje, om graveområderne skal lokalplanlægges til natur- og fritidsformål, som det er sket i TarupDavinde området. Områder med særlige drikkevandsinteresser Indvindingsoplande for vandværker En 300 m zone omkring indvindingsboringer, herunder enkeltvandforsyningsanlæg, idet der dog i nogle situationer er muligt at fravige kravet om en sådan beskyttelseszone. F.eks. hvis der kan etableres en anden form for vandforsyning til erstatning. Der er i regionplanen endvidere medtaget retningslinier med henblik på at sikre hensynet til grundvandsressourcerne i forbindelse med gravning under grundvandsspejlet. Grundvandsbeskyttelse Efterbehandling med jord, der tilføres udefra, er som tidligere nævnt ikke tilladt ifølge jordforureningsloven, da formodet rent jord i mange tilfælde har vist sig at være forurenet. Foto: Fyns Amt 181

6 5.3 R stoffer.qxd :10 Side 6 Råstoffer Oversigt over retningslinier: Indvinding af sand/grus/sten i regionale graveområder Regionplantillæg for indvinding af bentonit på Tåsinge Indvinding af råstoffer ud over rød- og gulbrændende ler uden for regionale graveområder Dokumentation for råstofforekomster Indvinding af rød- og gulbrændende ler Tilførsel af fyldjord til råstofgrave Efterbehandling af råstofgrave Beskyttelse af råstofressourcer Råstofindvinding og grundvandsbeskyttelse. Retningslinier Det skal bemærkes, at tilladelse til indvinding af råstoffer kan fordre udarbejdelse af VVM-redegørelse i visse situationer, uanset der er tale om indvinding i allerede udpegede graveområder. Indvinding af alle typer råstoffer udover rød- og gulbrændende ler I de udpegede regionale graveområder på Hovedkort 2 vil der kun undtagelsesvis blive givet afslag på ansøgninger om råstofindvinding, og kun når meget tungtvejende forhold taler imod ansøgningen Fyns Amts regionplantillæg med VVM redegørelse for det udpegede graveområde for bentonit på Tåsinge, jf. Hovedkort 2, udgør fortsat det regionplanmæssige grundlag for råstofindvindingen i dette område I det øvrige åbne land kan der kun gives tilladelse til råstofindvinding hvis: 1. væsentlige samfundsinteresser 1) eller særlige forhold taler for det, og hvis 2. det samtidig kan dokumenteres, at andre sektorinteresser ikke, eller kun i meget beskedent omfang, tilsidesættes 2). 1) Væsentlige Samfundsinteresser kan være, at råstoffet har en særlig god kvalitet. Fyns Amt vil derfor kræve dokumentation for råstoffernes værdi, jf. retningslinierne og ) Ved andre sektorinteresser forstås de interesser, der berøres af en indvinding. F.eks. forhold, der beskyttes gennem love, og de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. Endelig er der også de mere generelle samfundsmæssige forhold, som råstofloven kræver, at der tages hensyn til. 182

7 5.3 R stoffer.qxd :10 Side 7 REGIONPLAN Som dokumentation for, at et råstof er særligt værdifuldt, jf. retningslinie 5.3.3, skal ansøger dokumentere råstoffernes art, mængde, beliggenhed og kvalitet overfor tilladelsesmyndigheden. For at tilladelsesmyndigheden (indtil videre Fyns Amt) kan vurdere, om et råstof er bedre end andre, skal undersøgelsen laves efter de minimumskrav, som amtet stiller til egne undersøgel-ser. For at ansøger kan lave et dokumentationsmateriale, der kan accepteres af amtet, kan ansøger rekvirere en standard for arbejdets udførelse. Derved undgår ansøger, at amtet ikke kan godtage dokumentationsmaterialet, fordi det er mangelfuldt eller forkert udført. Indvinding af rød- og gulbrændende ler Indvinding af rød- og gulbrændende ler i regionplanens særlige landskabeligt/geologiske beskyttelsesområder eller i de større uforstyrrede landskaber, jf. Hovedkort 3, kan ikke tillades, med mindre det kan ske uden væsentlig tilsidesættelse af de landskabelige og/eller geologiske interesser, og uden at andre sektorinteresser herved tilsidesættes 1). Indvinding af rødbrændende ler i regionplanens større sammenhængende landskaber, jf. Hovedkort 3, kan normalt tillades 2). Tilladelse til indvinding af gulbrændende ler kan gives her, hvis det kan ske uden væsentlig tilsidesættelse af landskabelige og/eller geologiske interesser, og uden at andre sektorinteresser herved tilsidesættes 1). Indvinding af rød- og gulbrændende ler uden for de nævnte områder kan normalt tillades, hvis ikke andre sektorinteresser tilsidesættes 1). 1) Ved andre sektorinteresser forstås de interesser, der berøres af en indvinding. F.eks. forhold, der beskyttes gennem love, og de interesser, der er udtrykt i regionplanens retningslinier for miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, landskabsbeskyttelse, kulturmiljøbeskyttelse, regionplanens arealreservationer til andre formål etc. Endelig er der også de mere generelle samfundsmæssige forhold, som råstofloven kræver, at der tages hensyn til. 2) Baggrunden er, at rødbrændende ler normalt kun forekommer helt overfladenært i lag på max. 2 m, og at indvindingen derfor normalt ikke påvirker landskabet i videre omfang. Efterbehandling og efterbehandlingsvilkår Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. Amtet kan efter jordforureningslovens 52 dispensere fra forbudet med udgangspunkt i 1) ejerens kontraktmæssige forpligtelser, 2) væsentlige økonomiske tab for ejeren i forhold til berettigede forventninger og 3) ingen risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning. 183

8 5.3 R stoffer.qxd :10 Side 8 Råstoffer Efter endt indvinding bør råstofgrave som hovedregel efterbehandles til naturformål og rekreative formål ud fra en konkret afvejning i forhold til jordbrugsinteresser. Efterbehandling i Tarup-Davindeområdet sker som hovedregel til rekreative og naturmæssige formål, i overensstemmelse med områdets efterfølgende anvendelse som særligt rekreativt område. Efter endt indvinding kan der bevares geologiske profiler, ud fra en konkret afvejning af interesserne og færdselssikkerheden. Med en konkret afvejning af interesser og færdselssikkerhed ved bevaring af geologiske profiler menes der f.eks., at naboskel ikke er i fare for at skride ned, at offentlig færdsel kan foregå sikkert og lignende. Ressourcebeskyttelse Arealer der ligger i lerbeskyttelsesområder og i udpegede graveområder, jf. Hovedkort 2, skal i videst muligt omfang friholdes for båndlæggelse til andet formål, der på længere sigt forhindrer eventuelle råstofressourcers udnyttelse. Hvis disse arealer alligevel inddrages til andet formål end råstofindvinding, skal råstofressourcerne sikres indvundet i det omfang, dette ikke strider afgørende mod den planlagte arealanvendelse. En råstofressource kan ikke udnyttes helt eller midlertidigt, hvis den er dækket af skov, by, veje, industriområder mm. Derfor er disse anlæg uønskede, hvor der er råstoffer. Hvis anlæggene skønnes at have højere prioritet end at sikre råstofressourcen på længere sigt, skal råstofferne udnyttes til deres formål inden arealerne inddrages til det nye formål I de udpegede graveområder på Hovedkort 2 vil der kun undtagelsesvis blive givet afslag til gravning under grundvandsspejlet. Indenfor indvindingsoplandene til vandværker ved graveområderne Fjelsted, Espe, Svindinge og Volderslev vil der kun blive givet tilladelse til indvinding under grundvandsspejlet efter en konkret afvejning. I indvindingsområdet Tarup-Davinde fastsættes kvoter i hver gravetilladelse, for hvor meget der må indvindes under grundvandsspejlet pr. år. I lerbeskyttelsesområderne og ved ansøgning uden for de udpegede graveområder vil der også blive foretaget en konkret afvejning ved ansøgning om gravning under grundvandsspejlet. I de regionale graveområder for bentonit, samt sand, grus og sten er de overordnede grundvandsinteresser afklaret. Det betyder, at der generelt kan graves under grundvandsspejlet, undtagen i områderne Fjelsted, Espe, Svindinge og Volderslev, hvor det kan skade drikkevandsforsyningen. I Tarup-Davinde fastsættes kvoter for gravning under grundvandsspejlet, da gravningen kan skade vandføringen i åer og drikkkevandsforsyningen. Dog vil samtlige ansøgningers grundvandsforhold blive vurderet konkret.