Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 08/2017. Branchevejledning om UDSTØBNINGSARBEJDE ved in situ støbning af beton
|
|
- Georg Jessen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 08/2017 Branchevejledning om UDSTØBNINGSARBEJDE ved in situ støbning af beton
2
3 Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 ARBEJDSPROCESSER Levering af beton...6 Pumpe...7 Båndbil...8 Arbejde i højden og på formen...9 Lodrette udstøbninger...10 Plane/vandrette udstøbninger...10 Færdsel ved vandret udstøbning Vibration og overfladebehandling af beton Støj Vibrationer Overfladebehandling Kemi Rengøring Personlige værnemidler ANSVAR OG PLIGTER FOR ARBEJDSMILJØET Branchevejledning om udstøbningsarbejde 3
4
5 Indledning INDLEDNING Denne branchevejledning samler de vigtigste sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med in situ betonstøbningsarbejde (plads-udstøbt beton). Det er specielt følgende emner, som behandles i vejledningen: Levering og udstøbning af beton Arbejde I højden Vibrationer og støj Overfladebehandling BFA Bygge & Anlæg har ydermere en selvstændig vejledning om systemforskalling samt en om armering, der uddyber netop disse områder. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Branchevejledning om udstøbningsarbejde 5
6 Arbejdsprocesser ARBEJDSPROCESSER Levering af beton Beton kan leveres på brugsstedet på flere måder, fx: Betonbil med påsat slidske. Betonbil med påmonteret bånd. Betonpumpe. Kran med betonspand. Områder omkring udstøbning skal planlægges således, at færdsel og arbejde kan foregå på plane og afrettede overflader, så der ikke er risiko for, at betonbil eller pumpe kan skride ud eller vælte. Sørg for at adgangsveje og underlag, er opbygget og dimensioneret til at kunne bære beton- leverancerne, da der er tale om tung transport. Køre- og gangarealer skal være adskilt af hensyn til ulykkesrisikoen. Vær desuden opmærksom på adgangsforholdene til formen: skal der bruges trappetårn eller lignende? (Se branchevejledningen om systemforskalling) Uanset hvilken leveringsform, der anvendes er det vigtig, at der god kontakt og kommunikation mellem chauffør og kranfører eller mellem kranfører og den medarbejder, der fylder betonspanden eller styrer udstøbningen af beton. Den medarbejder der fylder betonspanden eller styrer udstøbningen af beton, bør som minimum kende de håndsignaler, hvor kranarbejde indgår. Anvendes kranspand, skal man ved fyldning være ekstra opmærksom på vindforholdene i forhold til, hvilke krantype der anvendes. Dette vil normalt fremgå af kranens løftetabeller, som kan findes i leverandørens brugsvejledning. Brug gerne kranspand med sideudløb. Kranspanden skal under fyldning være korrekt placeret på et plant underlag ved bilen og skal frit kunne hejses bort fra betonbilen. Husk at der ikke hverken må arbejdes, forekomme færdsel eller ophold under kranen, når den er i brug. Det er vigtigt, at både chauffør og modtager er opmærksomme og har fokus på opgaven, mens den foregår. 6 Branchevejledning om udstøbningsarbejde
7 Arbejdsprocesser Pumpe Anvendes pumpe, styres pumpeslangen ved hjælp af fjernbetjening af pumpefører, som står placeret således, at han har overblik over slangens udløb. Styr om nødvendigt slangen ved hjælp af tov eller reb. Vær opmærksom på, at der her er tale om materialer under højt tryk, hvilket kan medføre risiko for at slangen kan slå eller svinge og vær opmærksom på slangekoblinger af metal, herunder håndtag. Sørg for afspærring i forbindelse med udpumpningsarbejdet. Ingen personer må passere eller opholde sig i umiddelbart nærhed af arbejdsområdet og aldrig under pumpen. Se evt. pjecen In-situ beton Sikkert arbejdsmiljø på stedet fra Fabriksbetonforeningen i Dansk Byggeri. Trykafprøvning af pumpeslanger: Trykprøvning skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og af kompetente personer. Inden trykprøvningen skal slangerne visuel kontrolleres for skader, revner og tilsvarende, som vil kunne bevirke svækket styrke. Trykprøvning udføres som minimum hver 12. måned. Ved intensiv brug eller såfremt slangerne udsættes for en ekstraordinære stor belastning, skal slangerne trykprøves hyppigere. Under hele trykprøvningen skal slangen være sikret, for at undgå risikoen for personskader påført af en løbsk slange, eller som følge af vandtrykket. Der skal være en behørig sikkerhedsafstand til trykprøvningsområdet. Trykprøvningen skal gennemføres som hydrostatisk trykprøvning, med vand. Slangen tilkobles en flange i den ene ende. Flangen tilkobles en højtryksspuler som kan levere 200 bar (slangen er typisk dimensioneret med en sikkerhedsfaktor 2, i forhold til det sædvanligvis maksimale pumpetryk på 100 bar. Den anden ende af slangen tilkobles en flange med en kugleventil til udluftning, når der påfyldes vand. Det er vigtigt at der ikke er luft i slangen dette kan sikres ved at kugleventilen udgør det øverste punkt. Når slangen er tømt for luft lukkes ventilen og højtryksspuleren som er indstillet på det ønskede tryk, startes. Trykket påføres slangen etapevis op til det arbejdstryk, slangen er godkendt til. Det skal fremgå af mærkningen på slangen, hvilket arbejdstryk slangen er godkendt til. Holdetiden for arbejdstrykket opretholdes i mindst 2 minutter. Slangen skal trykaflastes, hvorefter udstyret kan frakobles. Efter trykprøvning anbefales det at farvemarkere slangerne, således at det tydeligt fremgår, hvilke slanger, der er trykprøvet, og hvornår denne trykprøvning er foretaget. Hvis fabrikanten af pumpeslangen har lavet en anvisning for trykafprøvning, skal denne følges. Branchevejledning om udstøbningsarbejde 7
8 Båndbil Foretages der aflæsning i forbindelse med båndbil, vil chaufføren først folde båndet ud og derefter styre båndet ved hjælp af en fjernbetjening. På båndets led kan eventuelt påmonteres en slange, som om nødvendigt kan styres ved hjælp af reb eller tov (se illustrationen ovenfor). Det er vigtigt, at der er ordentligt plads til at folde båndet ud og pakke det sammen igen, og at der f.eks. ikke er højspændingsledninger i umiddelbar nærhed. Ingen personer må opholde sig under læssebåndet i forbindelse med aflæsningen (Se evt. pjecen Insitu beton sikkert arbejdsmiljø på stedet fra Fabriksbetonforeningen i Dansk Byggeri). Undgå manuel transport samt lempning/skovling af beton - fx ved at udlægge beton i den rette mængde og konsistens (sættemål) på brugsstedet. Endelig skal der tages højde for armeringens placering og tæthed i forskallingen. Dette har stor indflydelse på den stenstørrelse, der skal bestilles i betonen. Er armeringen tætliggende og sten/korn størrelsen for stor, kan den medføre problemer med at få betonen ordentligt i formen. Dette kan medføre separation af materialer, som medfører en dårlig udstøbning. 8 Branchevejledning om udstøbningsarbejde
9 Arbejde i højden og på formen Hvis der er risiko for nedstyrtning, skal der som udgangspunkt etableres kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af rækværk, net eller lignende dog altid fra ca. 2 meters højde, eller hvis der er fare for tilskadekomst ved fald. Det er vigtigt at der etableres sikre adgangsveje (bruges der stige, skal disse være fastgjorte og rage mindst 1 meter over stilladsdækket). Under arbejde i højden er det vigtigt, at der på formen er monteret rækværk eller konsoller på begge sider af formen for at sikre mod nedstyrtning, når der f.eks. skal modtages beton til udstøbning. Det er vigtigt at etablere stillads eller konsoller i den rigtige højde, så at sundhedsskadelige belastninger undgås. Ofte er der meget lidt plads på stilladset og formen, hvilket øger risikoen for ulykker. Undgå derfor rod på stilladset ved at hænge ledninger fra vibratorer, slanger og lign. op på fx rækværksholdere. Branchevejledning om udstøbningsarbejde 9
10 Arbejdsprocesser Lodrette udstøbninger. For at undgå at få beton i øjne og på huden, skal der anvendes rør eller slanger, når der udstøbes så eventuelle stænk m.v. fra betonen bliver i formen. Udstøbning med slanger eller rør har også den fordel, at der ikke forekommer separation af materialerne og derved en dårligere støbning. Hvis der anvendes SCC/flydebeton, er det muligt at fylde formen fra bunden gennem et spjæld, så betonen trykkes ind i forskallingen. Hvis man bruger denne metode skal der tages højde for det ændrede formtryk og at den stiller højere krav til tætheden af forskallingen. Brugen af SCC i lodrette forme giver mulighed for at sænke gangbroerne til en mere ergonomisk arbejdsstilling, og det belastende arbejde med vibrering undgås. Plane/vandrette udstøbninger. Til udstøbning af gulve anvendes så vidt muligt SCC beton. Herved undgås unødig brug af bjælkevibratorer. Overfladen afrettes i stedet med rør eller plade monteret på et skaft, hvilket kan ske fra opretstående arbejdsstilling. Er det ikke muligt at anvende SCC-beton, skal det i stedet overvejes at anvende beton med et højere sætmål og derved øge betonens flydeegenskaber. Ved udstøbning af gulve, hvor beton pumpes ind gennem slanger, skal der anvendes tekniske hjælpemidler til flytning af slanger. 10 Branchevejledning om udstøbningsarbejde
11 Arbejdsprocesser Færdsel ved vandret udstøbning. Ved udstøbning af dæk og plane overflader kan der forekomme situationer, hvor det er nødvendigt at færdes oven på den udlagte armering og i den udlagte beton, fx ved overfladebehandling, efterfyldning mm. Det kan medføre snublerisiko, og det anbefales at udlægge plader som adgangsvej. Vibration og overfladebehandling af beton De vibratorer, der typisk anvendes er: Stavvibratorer med lange skafter (til store vægstøbninger). Håndholdte stavvibratorer. Bjælkevibratorer. Pladevibratorer (Motoriserede pladevibrator på skaft). Formmonterede vibratorer. Anvendes stavvibratorer er der risiko for, at vibratorerne i armerede konstruktioner sætter sig fast i armeringen. Jo mere armering, des mere øges risikoen for, at stavvibratoren sætter sig fast i armeringens mellemrum, hvilket både resulterer i akavede arbejdsstillinger ind over formen samt risiko for belastende ryk og øget ulykkesrisici. Anvend om muligt et teknisk hjælpemiddel til at trække vibratorer op og ned i formen, fx galger. Bjælkevibratorer er ofte store og tunge. Løft derfor aldrig på en bjælkevibrator, men anvend tekniske hjælpemidler til at flytte og anvende vibratoren. I forbindelse med brug af bjælkevibratorer skal der lægges ledere, engangs- eller flergangsledere (skinner). Dette indebærer transport, opstilling og fjernelse skinnerne, som betyder, at arbejdet med bjælkevibratorer er mere nedslidende. Brug derfor tekniske hjælpemidler til transport, fx elvogn til transport af vibratorer ud på pladsen. Støj Brugen af vibratorerne er meget støjende. Ved vibration i forskalling opstår der i formen resonans der forstærker det høje lydniveau. Der skal derfor altid anvendes egnet CE-mærket høreværn, også for personer der arbejder i umiddelbar nærhed. Hørerværnene kan med fordel være af typen, der også muliggør kommunikation mellem medarbejdere, kran mm. så processerne kan afvikles sikkert også hvis kommunikationen mellem kran eller betonpumpe og de personer, der udstøber, forstyrres eller glipper. Grænseværdi Grænsen for, hvor høj den daglige maksimale støjbelastning må være, er 85 db (A). Grænseværdien er absolut og må ikke overskrides. Støjbelastninger over dette niveau skal øjeblikkelig reduceres. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet under arbejdet skal holdes så lavt, som det er teknisk rimeligt. Med en støjbelastning over 80 db(a) skal høreværn stilles til rådighed. Se mere i BFAs vejledning om støj og hånd- og armvibrationer. Branchevejledning om udstøbningsarbejde 11
12 Arbejdsprocesser Vibrationer Anvend vibratorer med så lav vibrationsfrekvens som muligt. Brug vibrationsdæmpende foranstaltninger, fx galger til løft og ophængning af vibratorer, så direkte påvirkning undgås. Den vibrationsreducerende effect ved brug af vibrationsdæmpende handsker er stadig usikker. Handskerne kan dog have nogen beskyttende effect ved frekvenser over 120 Hz (ca omdrejninger/min.) Ved beton udstøbning skal der under planlægning af arbejdet tages hensyn til, om der kan anvendes andre former for beton. Fx vil valg af SCC/selvkompakterende beton fjerne behovet for den belastende vibrering, der opstår ved udstøbning af almindelig beton. Endvidere vil brug af beton med stålfibre eller andre former for fibre reducerer behovet for armering. Et andet alternativ er anvendelsen af formvibrator på totalforskallinger. Grænseværdi Grænsen for hvor stor den daglige vibrationsbelastning må være er 5 m/s². Grænseværdien er absolut og må ikke overskrides. Som tommelfingerregel kan skader undgås, hvis din daglige vibrationsbelastning ikke overstiger 2,5 m/s². Se mere i BFAs vejledning om støj og hånd- og armvibrationer. Overfladebehandling Betonoverflader kan efterbehandles med flere metoder, manuelle som maskinelle. Metoder kan være: Overfladebehandling med pudse eller glittemaskine (håndstyret). Overfladebehandling med pudse eller glittemaskine (med chauffør/siddende på maskinen). Manuel overfladebehandling med pudsebræt eller stålbræt. Overfladebehandling skal så vidt muligt foregå maskinelt. Overfladebehandling kan også forekomme, mens formen stadig er monteret. I det tilfælde skal der være tilstrækkelig plads til afretning og pudsning. Forskallingen afpasses i højden, således at betonoverfladen står så højt i formen, at den kan nås med en passende arbejdsstilling. Brug så vidt muligt selvstyrende maskiner ved overfladebehandlingen. På den måde minimeres skadelige påvirkninger som vrid, skub og træk. Pudse- og glittemaskiner håndteres med teknisk løftegrej. Dette gælder ved anvendelse, men også ved den efterfølgende rengøring. Kemi Der er risiko for at få den færdigblandede beton på huden eller i øjnene, og afhængigt af den kemiske sammensætning, kan dette medføre ætsningsskader, da frisk beton har høj ph-værdi (ca. 13 = ætsningsfare). Vær desuden opmærksom på risici i forbindelse med kemiske tilsætningsstoffer samt partikel størrelser (nano). 12 Branchevejledning om udstøbningsarbejde
13 Arbejdsprocesser Endvidere skal man beskytte sig mod de sprøjtetåger som opstår, når man sprøjter curing udover betonfladen, for at forhindre for hurtig udtørring. Følg anvisningerne på leverandørens sikkerhedsdatablade på kemiske produkter og vær opmærksom på behovet for afdækning i forhold til omgivelserne. Endvidere skal der anvendes personlige værnemidler som handsker, øjn- og åndedrætsværn og stænktæt arbejdstøj. Støv fra beton, tegl og andre stenprodukter er sundhedsskadeligt - det indeholder respirabelt kvarts, som lungerne ikke kan udskille og samtidigt er kræftfremkaldende. Hvis det ikke er muligt at undgå støvudvikling, skal støvet fjernes ved kilden. Kan støvudviklingen ikke fjernes ved kilden, skal der anvendes maske (min. med P2-filter). Filtrende åndedrætsværn må benyttes i 3 timer dagligt, forudsat der afholdes et passende antal pauser. Anvendes turbomaske er hovedreglen en almindelig arbejdsdag, forudsat der holdes pauser, hvis længde og antal afhænger af arbejdsbelastningen. Rengøring Rengøring af værktøjer maskiner og vibratorer mm, som er anvendt til støbearbejde, foretages ofte med højtryksrenser. Her skal der anvendes beskyttelsesudstyr, herunder egnet arbejdstøj, høre- og øjenværn samt åndedrætsværn. Der skal altid anvendes egnet åndedrætsværn ved arbejde over 2,5 MPa (25 bar). Ved arbejde under 2,5 MPa (25 bar) skal der anvendes egnet åndedrætsværn, hvis der er forværrende faktorer fx kemikalier, der er sundhedsskadelige ved indånding, eller hvis der fx er mikroorganismer eller rester af organisk oprindelse til stede. Åndedrætsværnet skal mindst være med P2-filter. Afgræns/afskærm det område, hvor højtryksrensningen foregår, ligesom spild og betonrester skal kune samles op og fjernes. Personlige værnemidler Personlige værnemidler skal være CE-mærkede. Der skal som udgangspunkt altid benyttes sikkerhedsfodtøj og hjelm samt arbejdstøj, øjenværn og handsker, der beskytter mod betonstænk. Samt filtermasker, hvis der er støvudvikling. Er du i tvivl om, hvilken maske der giver den bedste beskyttelse ved opgaven så spørg din leverandør af personlige værnemidler. Branchevejledning om udstøbningsarbejde 13
14 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet ANSVAR OG PLIGTER FOR ARBEJDSMILJØET Ifølge Arbejdsmiljøloven har både bygherren, den projekterende, leverandøren, arbejdsgiver (udførende) og ansatte en række pligter, der er med til at sikre, at projektet kan gennemføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Disse generelle pligt- og ansvarsområder kan ses på I forhold til de generelle pligt- og ansvarsområder skal bygherren dog være særligt opmærksom på nedenstående. Hvis det forventes, at der i byggeprocessen er mere end én arbejdsgiver til stede samtidigt på byggepladsen skal bygherren bl.a. sørge for: at udpege en koordinator af arbejdsmiljøet under projekteringen og under udførelsen, at udarbejde en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) for byggepladsens indretning og drift, hvis der er mere end 10 ansatte samtidigt på pladsen. Denne skal være tilgængelig for de ansatte på byggepladsen. at afgrænse sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne (fx adgangsveje og orienteringslys på byggepladsen), inden aktiviteterne på byggepladsen går i gang, at anmelde byggepladsen (af en vis størrelse) til Arbejdstilsynet, at medvirke til at der kan arbejdes forsvarligt. 14 Branchevejledning om udstøbningsarbejde
15 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet I forbindelse med udstøbningsarbejdet skal arbejdsgiveren være særligt opmærksom på, at: virksomhedens APV for udstøbningsarbejdet, kan danne grundlag for instruktion, at der etableres det fornødne arbejdsareal i forbindelse med udstøbningsarbejdet, herunder mulighed for at bruge kran i fornødent omfang, aftale afgrænsning af sikkerhedsforanstaltninger med de øvrige entreprenører på pladsen, bortskaffe affald, sørge for vask og vedligeholdelse af personlige værnemidler, de ansatte har gennemført de lovpligtige uddannelser, som arbejdet kræver. Det drejer sig fx om arbejde med teleskoplæsser, kran eller andre maskiner samt stilladser. I forbindelse med udstøbningsarbejdet skal de ansatte være særligt opmærksomme på, at: der skal anvendes personlige værnemidler, som fx åndedrætsværn, høreværn, øjenværn og handsker, der er pligt til at gennemgå de uddannelser, der kræves; fx teleskoplæsser, kran og stillads. I forbindelse med udstøbningsarbejdet skal den projekterende i projektmaterialet bl.a. sikre, at: arbejdsmiljøloven kan overholdes - også ved den efterfølgende vedligeholdelse, der er mulighed for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, entreprenøren er informeret om særlige risici, fx nedstyrtningsfare mv, bestemmelserne i byggepladsbekendtgørelsen og den øvrige arbejdsmiljølovgivning kan overholdes. Branchevejledning om udstøbningsarbejde 15
16 Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg VIL DU VIDE MERE? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. BFA Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: - om gode tekniske hjælpemidler - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer - love og bekendgørelser om arbejdsmiljø Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Bymestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: kontakt@bar-ba.dk ISBN: Varenr:
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 07/2017. Branchevejledning om ARMERINGSARBEJDE ved in situ støbning af beton
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 07/2017 Branchevejledning om ARMERINGSARBEJDE ved in situ støbning af beton Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 NÅR ARBEJDET SKAL UDFØRES Bygbarhed...6
Læs mereBranchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER
Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar
Læs mereBrug de personlige værnemidler, der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter.
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg MALERARBEJDE Ved spartling og maling af diverse overflader kan man især udsættes for kemi, belastende arbejdsstillinger, ensidigt gentaget belastende
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 3 Indledning 4 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 5 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...5
Læs mere08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE
08/2016 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 5 Indledning 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 8 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...8 Opstartsmøde...8 Planlægning og
Læs mereBranchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader
Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Branchevejledning om ANHUGNING OG AFHUGNING AF CONTAINERE, PAVILLONER OG MANDSKABSSKURE
i Bygge & Anlæg Branchevejledning om ANHUGNING OG AFHUGNING AF CONTAINERE, PAVILLONER OG MANDSKABSSKURE Indhold INDHOLD 4 Indledning Bygherrens ansvar...4 5 Planlægning 6 Eksempler på metoder til anhugning
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER
i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET
BRANCHEVEJLEDNING OM TEKNISKE HJÆLPEMIDLER I BROLÆGGERFAGET Tekniske hjælpemidler i brolæggerfaget Brolæggerhåndværket er et herligt fag med en stor grad af frihed for den enkelte til at forme sin egen
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER
BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering
Læs mereAPV-skema - Fysisk arbejdsmiljø
0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.
Læs mereIndeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,
1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,
Læs mereKLARGØRING TIL MALERARBEJDE
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg KLARGØRING TIL MALERARBEJDE Ved klargøring til malerarbejde kan man især udsættes for støv og kemi, belastende arbejdsstillinger og ensidigt gentaget
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE
BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.
Læs mereSTILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Checkliste til STILLADSARBEJDE Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV
Læs mereFokus på byggeprocessen => kortlægning af arbejdsmiljørisici Vejledning Særlige risici & forebyggelsesprincipper Særlige risici og andre særlige forhold, bilag 1 til BEK 110 Forebyggelsesprincipper, bilag
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereBygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter
Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereArbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter
DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning
Læs mereBranchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT
12/2015 Branchevejledning om UDLÆGNING AF VEJASFALT Indhold INDHOLD 5 INDLEDNING 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter...6 Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter...7
Læs mereRANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN
RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.
Læs mereUniversiteter og forskning
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs merePSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1
PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereNye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013
Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017.
Nyhedsbrev nr. 1/2017 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Afgørelserne vil kunne læses i deres
Læs mereMONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten
MONIERS LEVERANDØRBRUGSANVISNING For håndtering af tagsten Generelt Arbejdet med oplægning af tagsten kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig
Læs mereTjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget
Tjekliste Automatiske maskiner i kvægbruget Denne tjekliste er et praktisk værktøj til landmænd, der planlægger at indkøbe nye maskiner. Tjeklisten er fortrinsvist rettet mod lanmænd inden for kvægbruget,
Læs mereAUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET
AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet
Læs mereRengøring og vedligeholdelse
Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereTænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen
Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Alex Tran 2 Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud
Læs mereDette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:
Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45
Læs mereReligiøse institutioner og begravelsesvæsen
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE. 2. udgave
BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE 2. udgave Indhold 3 Indledning 4 Projektering og planlægning Bygherren Projekterende Entreprenøren De ansatte Projektgennemgangsmøde Opstartsfasen 7 Indretning af
Læs mereJord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mere2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter
Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.
Læs mereFald fra højden på byggepladser
De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde i højden. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge-
Læs mereLEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN
LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning
Læs mereMURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER
Tjekliste til MURER- OG STUKKATØR VIRKSOMHEDER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs merePLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS)
PSS 10.maj 2011 Bygherre: Sted: Grønlands Banken Sisimiut PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) for udførelse af Renovering af Grønlandsbanken i Sisimiut - Bygningsarbejder Grønlandsbanken Postbox 1033 3900
Læs mereAPV for HoptrupBrandstation
Navn:Fælles Hoptrup PSYKISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Har du konstant en stor arbejdsmængde, eller udsættes du for stort tidspres? Bringer arbejdet brandmændene i følelsesmæssigt belastende
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler
God start godt arbejdsmiljø - til tekniske skoler Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige forhold for unge Fokus på oplæring, feedback og fællesskab Kemi Inkl. øvelser Materialet er
Læs mereRENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er
Læs mereLEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN
LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle
Læs mereØSB A/S. Leverandørbrugsanvisning. Betonelementer
Leverandørbrugsanvisning for Betonelementer Indholdsfortegnelse Generelt... 3 Lovgrundlaget... 3 Brugsanvisningen... 3 Ansvarsfordeling... 4 Rådgiveren... 4 Leverandøren... 4 Montageentreprenøren... 4
Læs mere4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko
4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig
Læs mereFysiske forhold - Mine arbejdsredskaber kan indstilles til mine behov(it-udstyr, bord, stol, værktøjer, maskiner, tekniske hjælpemidler mv.
FEBRUAR APRIL JUNI August Fysiske forhold - Jeg har generelt et godt fysisk arbejdsmiljø Enig 45 88,2% 55 96,5% 47 85,5% 48 90,6% Uenig 3 5,9% 2 3,5% 7 12,7% 5 9,4% Ikke relevant 3 5,9% 0 0,0% 1 1,8% 0
Læs mereMurer- og stukkatørvirksomheder
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Murer- og stukkatørvirksomheder Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereDyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereEL-INSTALLATØRER. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Checkliste til EL-INSTALLATØRER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV
Læs mereArbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1)
BEK nr 1390 af 04/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 30. april 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20165000572 Senere ændringer til forskriften
Læs merePligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar
Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar Pligtsubjekter Fokus på den enkeltes ansvar Lever bygherrer og projekterende op til deres ansvar? Kim Borch Konsulent i Dansk Byggeri Arbejdsgiverens ansvar
Læs mereAPV-checkliste for dyrepassere
APV-checkliste for dyrepassere ULYKKER 1 Er der ulykker, der ikke undersøges, så man kan forhindre, at samme ulykke sker igen? 2 Er der medarbejdere, der ikke er instrueret og oplært i arbejdet? 3 Er der
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereGod start godt arbejdsmiljø
God start godt arbejdsmiljø EU s arbejdsmiljø-uge i Uge 43 Forberedelse til fællesmødet Arbejdsmiljøsystemet Arbejdsmiljøet i jeres branche Særlige regler for unge Undervisningen kan indledes med en af
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 09/2019. Branchevejledning om EPOXY OG PU-SKUM FRA LUKKEDE EMBALLAGER
i Bygge & Anlæg 09/2019 Branchevejledning om EPOXY OG PU-SKUM FRA LUKKEDE EMBALLAGER Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Planlægning af arbejdet Valg af produkt...5 Sikkerhedsdatablade...6 APV ved arbejde
Læs mereOpførelse af Bella Hotel
Opførelse af Bella Hotel I Bella Center har godt arbejdsmiljø en høj prioritet Det skal også gælde på vores byggeplads Projektchef Kjeld Schrøder Bella Centrets administrerende direktør Arne Bang Mikkelsen
Læs mereOpførelse og nedrivning af byggeri
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Opførelse og nedrivning af byggeri Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereIntrodag om arbejdsmiljø
Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.21 Arbejde med flyveaske Februar 2007 - Erstatter At-meddelelse nr. 4.04.17 af oktober 1990 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Malervirksomhed Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereInformationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan?
Informationsdag 29. August 2007 SCC Hvornår og hvordan? Informationsdag 29. August 2007 Hvorfor SCC frem for traditionel beton? Arbejdsmiljø, pris og produktivitet Lars Gredsted, MT Højgaard a/s 1 Formålet
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande
Læs mereJord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Jord-, beton-, kloakog brolæggerarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2 Høreværn Vejledning om brug af høreværn Juni 2009 Erstatter marts 2001 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen
Læs mereOPLÆGNING ASBEST TAGSTEN N ÅBRANCHEVEJLEDNING BETON- OG TEGL-
BRANCHEVEJLEDNING OM N ÅBRANCHEVEJLEDNING R D U S T Ø D E OM R P Å OPLÆGNING ASBEST AF AF BETON- OG B R A N C H E - TAGSTEN BETON- OG TEGL- TEGL- TAGSTEN V E J L E D N I N G BRANCHEVEJLEDNING OM OPLÆGNING
Læs mere1. Tage med hældning på under 15 grader
1. Tage med hældning på under 15 grader 1.1. Arbejde ved tagkant på tage med en hældning på under 15 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på under 15 grader, skal sikres mod nedstyrtning
Læs mereYTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE
YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs mereAnhugning. Inden man går i gang med en transportopgave, er vægten en yderst vigtig faktor.
Formålet med dette afsnit er at få bevidsthed omkring vigtigheden af personlig sikkerhed, korrekt anvendelse af løftegrej samt sikker og effektiv godsbehandling. Vurdering og planlægning Der skelnes mellem
Læs mereBranchevejledning om Arbejde i krybekældre
Branchevejledning om Arbejde i krybekældre Indhold InDhold 4 Indledning 5 Særlige risici ved arbejdet i krybekældre 7 Generelle krav, når der skal udføres arbejde i krybekældre Nybyggeri... 7 Eksisterende
Læs mereC - Konstruktioner. Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen
Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen Sag: Navn: Sagsnavn: Dato: Fokusområder: Undgå alvorlige ulykker Undgå kræftfremkaldende og reproduktionsskadelige stoffer Undgå eller begrænse organiske opløsningsmidler
Læs mereBekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1
Bekendtgørelse om manuel håndtering af byrder på offshoreanlæg m.vi. forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. 1 Bek. nr. 395 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.
Læs mereAf 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED. for udførelsen af. Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2
PSS Af 24. februar 2016 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED for udførelsen af Nedrivning af Minngortuunnguup Atuarfia Etape 2 Nedrivning af bygningerne: B-115a, 115b, 115c, 115d, 115e og 115f undtaget fyrrum
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel
Nyhedsbrev nr. 10/ 2010 Arbejdsmiljøklagenævnet har i oktober måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil i deres helhed blive lagt i Retsinformation, og afgørelserne
Læs merePLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED
PSS PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Af 11. marts 2016 for udførelsen af Renovering af Nalunnguarfiup Atuarfia - Udvendig malerarbejde del 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 01. DE GRUNDLÆGGENDE REGLER... 2 02. BESKRIVELSE
Læs mereGODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED. Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen
GODE RÅD OM MASKIN- SIKKERHED Novellefilm og diskussionsoplæg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Indhold Ansvar for maskinsikkerhed 3 Tag ansvar for maskinsikkerheden Risikovurdering og APV 4
Læs meregode om arbejde med kemikalier
gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer
Læs mere2014 Vandforsyning. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Vandforsyning Virksomhed: Afdeling: Dato: 16-10-2014 12:39 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller
Læs mere2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1
Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling
Læs mereArbejde i højden fra reb
Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-
Læs mereReparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en
Læs mereVEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60
Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Spørgsmål vedr. sikkerhed, arbejdsmiljø, materialer og proces Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Hærdeplast 4 lektioner
Læs mereDE 7 STRØMME. Udfyld gerne sammen med dine medarbejdere. AKTIVITET
DE 7 STRØMME Udfyld gerne sammen med dine medarbejdere. Hvad ligger der af arbejdsmiljø/sikkerhed () i de 7 strømme i forhold til aktiviteten? Ydre forhold Maskiner og hjælpemidler DE 7 STRØMME EKSEMPEL
Læs mereARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder...
DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED A021725-101-300 Udarbejdet Kontrol Godkendelse TNJ ALAL AEN/HLJ Driftsområdet/Vedligeholdelsesområdet ETAPE Arbejdsmiljø i projekteringsfaserne Bropakke VIW-23 Bro 03-0-110.00
Læs mereTransport af gods - generelt
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - generelt Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereBekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø 1)
BEK nr 110 af 05/02/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20120218273 Senere ændringer til forskriften
Læs mere1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1
Side 1 APV-spørgeskema Vand, kloak og affald Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03. Luftkvalitet
Læs mereFrisører og anden personlig pleje
Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereBRUGSVEJLEDNING BLOKLØFTER
BRUGSVEJLEDNING BLOKLØFTER Blokløfteren er et hjælpeapparat til forebyggelse af rygskader m.m. ved montering af fundamentsblokke o. lign. i bygge- og anlægsbranchen. Blokløfteren består af flg. dele: 1.
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder
Løft og bæring af tunge byrder Film om tunge løft og bæring Vi har her samlet fem instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Filmene giver gode råd om løfteteknik og brug af
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereBly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013. Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05
Bly og Stenhuggerbranchen 14. november 2013 Morten Gudmundsson Arbejdsmiljøafdelingen Mail: mgu@danskbyggeri.dk Mobil: 25 66 63 05 Dagens program Hvad er bly Hvor sundt er bly Arbejdsmiljøloven Miljøbeskyttelsesloven
Læs mere