Brugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan

Transkript

1 Brugerundersøgelse Ikast-Brande Kommunes affaldsplan Rekvireret af: Ikast-Brande Kommune Udfærdiget af: JHN Processor v. Jacob Høg Nyborg og Bjarke Bøgeskov Jespersen Efteråret 2013 Spinderigade 11E I 7100 Vejle I Tlf.: I [email protected] I

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Formål Konklusion Metode og gennemførelse Projektfaser Gennemførelsen Bearbejdning af data Usikkerhed og fejlkilder Spørgeskema Resultater Antal respondenter Emballageaffald Miljø-øer Elektronikaffald Dagrenovation Sortering Information om sortering af affald Storskrald Tilfredshed med ordningerne Kommentarer og forbedringsforslag Bilag Side 2 af 20

3 1 Baggrund Ikast-Brande Kommune og JHN Processor har sammen gennemført en Brugerundersøgelse blandt borgerne i Ikast-Brande Kommune. Brugerundersøgelsen skal øge borgernes kendskab til og indflydelse på den nye affaldsplan. 931 borgere har besvaret det webbaserede spørgeskema på affaldsplan2018.dk. Rapporten præsenterer resultaterne fra undersøgelsen. Detaljerede data er vedlagt i bilag. 2 Formål Brugerundersøgelsen skal bidrage med: 1. At øge borgernes kendskab til den kommende affaldsplan. 2. At øge borgernes kendskab til, og brug af, affaldsplan2018.dk. 3. Input til affaldsplanens indhold, således at borgerne får en større indflydelse på affaldsplanens virkemidler. 4. At øge borgernes kendskab til de services og ordninger på affaldsområdet, som Ikast-Brande Kommune tilbyder. 5. At opgøre borgernes øvrige forslag og idéer. 3 Konklusion 931 borgere i Ikast-Brande Kommune har været inde på affaldsplan2018.dk og besvaret en række spørgsmål om affald og den kommende affaldsplan. De fleste borgere har desuden afgivet uddybende kommenterer. Aktiviteten på affaldsplan2018.dk er steget betragteligt siden brugerundersøgelsens start. Dette tyder på, at brugerundersøgelsen har været med til at øge kendskabet til og brugen af affaldsplan2018.dk. Det kan konkluderes, at de fleste borgere i Ikast-Brande Kommune er positivt indstillede over for at have mere end en affaldsbeholder i husstanden % af respondenterne ønsker mere end 1 affaldsbeholder, mens 36 % ikke vil have mere end 1 beholder % erklærer sig enige eller delvist enige i, at det ville være en god idé med en ekstra beholder til emballageaffald. Side 3 af 20

4 Det kan konkluderes, at borgerne i Ikast-Brande Kommune i høj grad benytter miljø-øerne % af respondenterne angiver, at de benytter miljø-øerne mere end 12 gange om året. Blot 18 % af respondenterne benytter ikke miljø-øerne % erklærer sig enige i udsagnet om, at det ville være en god idé, at der opstilles flere containere ved miljø-øerne, hvor der også kan afleveres pap, plast og metalemballage. Elektronikaffald kan blandt andet bortskaffes via den røde miljøboks % af respondenterne vidste i forvejen, at man kan putte småt elektronik i den røde miljøboks. - Mange af respondenterne foreslår, at Ikast-Brande Kommune kan få mere elektronikaffald til genanvendelse ved, at det enten kunne være en del af en storskraldsordning, eller at der kunne være beholdere ved miljø-øerne til elektronikaffaldet. I dagrenovationsordningen i Ikast-Brande Kommune skelnes der mellem grønt og gråt affald. Det gør husstandene også i høj grad % af respondenterne angiver, at de altid sorterer køkkenaffaldet i grønt og gråt % angiver, at de altid benytter en kompostbeholder til det grønne køkkenaffald. Ikast-Brande Kommune vil i fremtiden bringe det grønne affald til et biogasanlæg, der kan omdanne det grønne affald til biogas. Dette kræver, at borgerne sorterer bedre. Respondenterne blev derfor spurgt om, hvad der kunne få folk til at sortere mere, og hvad der kunne gøre sorteringen nemmere og bedre. - Mange borgere mener, at flere affaldsbeholdere og miljø-øer med mulighed for aflevering af flere affaldsfraktioner vil kunne få dem til at sortere mere. - Mange borgere savner information og oplysning omkring de miljømæssige og økonomiske fordele ved mere sortering. Ikast-Brande Kommune informerer blandt andet i dag om affald og sortering gennem forskellige medier % af respondenterne synes, at de får nok information om sortering. Blot 14 % tilkendegiver, at de ikke synes de modtager nok information Side 4 af 20

5 - Mange af de borgere, der ikke synes de får nok information, synes, at de mangler information, når de smider affaldet ud, eksempelvis via information klistret på affaldsbeholderne. Ikast-Brande Kommune overvejer at etablere en storskraldsordning, hvor borgerne for et mindre beløb kan få afhentet deres storskrald ved deres husstand. - Blot 23 % af respondenterne vil være villige til at betale for en storskraldsordning, mens 45 % ikke vil betale. Dog angiver 32 % af respondenterne, at de måske gerne vil betale for en sådan ordning. - Af kommentarerne fremgår det blandt andet, at en storskraldsordning vil være en god idé for de borgere, der ikke selv er mobile. Mange borgere vil dog ikke bruge en storskraldsordning eller betale for en sådan, når de selv har mulighed for at køre på genbrugspladsen. For nogle afhænger det dog af den specifikke pris. Der er forskellige ordninger for indsamling af affald i Ikast-Brande Kommune. Respondenterne udtrykker i høj grad tilfredshed med de forskellige affaldsordninger % af respondenterne angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse med tømningen af dagrenovation ved deres husstand % er meget tilfredse eller tilfredse med genbrugspladserne % er meget tilfredse eller tilfredse med miljø-øerne % er meget tilfredse eller tilfredse med miljøboksene til farligt affald. 4 Metode og gennemførelse 4.1 Projektfaser Brugerundersøgelsen er gennemført over en periode på fem uger fra den 26/8 til den 30/ Brugerundersøgelsen bestod af nedenstående projektfaser: - Bestemmelse af parametre og sammenhænge der ønskes undersøgt. - Fastlæggelse af mål og rammer for gennemførelse. - Information om undersøgelsen. - Borgernes udfyldelse af spørgeskemaet på nettet. - Scanning af spørgeskemaer og analyse af data. - Rapportering af resultater. Side 5 af 20

6 4.2 Gennemførelsen Målgruppen for brugerundersøgelsen var borgerne i Ikast-Brande Kommune, som kunne besvare spørgeskemaet på Ikast-Brande Kommunes kampagnehjemmeside: For at gøre opmærksom på brugerundersøgelsen blev der hængt en flyver på alle husstandes skraldespande, se flyveren til højre. Flyveren gjorde opmærksom på, at der trækkes lod om to købmandskurve. Husstande med fælles affaldsbeholder, typisk etageboliger, fik ikke en flyver på skraldespanden. Ikast-Brande afholdt desuden en informationsdag på genbrugspladserne om affald og affaldsplanen. Disse to tiltag formodes at have øget svarprocenten betragteligt. 4.3 Bearbejdning af data Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gennemført via Ikast-Brande Kommunes survey-værktøj: defgo.net og er efterfølgende bearbejdet i et statistikprogram og herefter i Excel regneark, hvori resultaterne også er blevet opstillet. Regnearket medfølger som bilag. 4.4 Usikkerhed og fejlkilder Brugerundersøgelsen udgør en stikprøve på 931 borgere fra Ikast-Brande Kommune. Der er i undersøgelsens design og gennemførelse forsøgt at tage højde for og minimere de fejlkilder, der er i forbindelse med gennemførelse af brugerundersøgelser: - Et webbaseret spørgeskema kan medføre et bias i udvælgelsen af respondenter til undersøgelsen, eftersom målgruppen for brugerundersøgelsen alle skal have computer- og internetadgang samt de nødvendige kompetencer. - Stikprøven i denne brugerundersøgelse kan derfor ikke anses for at være repræsentativ for alle borgere i Ikast-Brande Kommune. - Der er dog forsøgt at tage højde for dette ved at øge kendskabet til undersøgelsen blandt borgere, der ikke anvender internettet ofte blandt andet via den husstandsomdelte flyer. Side 6 af 20

7 4.5 Spørgeskema Her er vist et udsnit af spørgeskemaet som borgerne skulle besvare på Side 7 af 20

8 5 Resultater Dette afsnit viser en detaljeret opgørelse over resultaterne af borgernes besvarelser ved brug af tabeller og figurer. Brugere, der har svaret ved ikke eller er registreret under ubesvaret i et spørgsmål, er ikke medtaget i analysen af det pågældende spørgsmål eller i den procentuelle opgørelse. Generelt har brugerne været i stand til at besvare de fleste spørgsmål i spørgeskemaet. Se bilaget for detaljerede oplysninger om de ikke-medtagne svar. Det kan bemærkes, at borgernes aktivitet på affaldsplan2018.dk er steget betragteligt siden brugerundersøgelsens start. Dette tyder på, at brugerundersøgelsen har været med til at øge kendskabet til og brugen af affaldsplan2018.dk. 5.1 Antal respondenter 931 borgere har besvaret spørgeskemaet. Tabel 1 nedenfor viser antallet af respondenter opdelt efter boligtype. Tabellen viser eksempelvis, at 812 borgere, svarende til 92 %, kommer fra et hus med have. Opdelingen mellem borgere i hus med have og borgere i lejligheder i etagebolig er vigtigt, eftersom visse affaldsordninger og dermed nogle af spørgsmålene ikke er relevante for borgere i lejligheder. Der er dog meget få borgere fra lejligheder, som har besvaret spørgeskemaet. Tabel 1: Antal respondenter opgjort efter boligtype. Antal Procent Hus med have % Lejlighed i etagebolig 12 1% Andet 57 6% Total % Ikke angivet 50 Side 8 af 20

9 Figur 1 viser en relativ fordeling af respondenter efter deres postnumre. Figuren viser eksempelvis, at 47 % af respondenterne er fra 7430 Ikast. For de absolutte fordelinger, se bilaget. Figur 1: Antal respondenter opdelt efter postnumre (i %). 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% 6% 1% 47% 11% 8% 2% 8% 0% 5.2 Emballageaffald Emballageaffald er emballager i pap, papir, plast og metal, for eksempel småt pap fra cornflakes-pakker, skyllede plastdunke fra vaske- og skyllemiddel, shampoo, tomme øl- og sodavandsdåser m.v. For at øge genanvendelsen af emballageaffald overvejer Ikast- Brande Kommune, at der skal stå en ekstra beholder til emballageaffald ved hver husstand. Respondenterne fra haveboliger blev derfor spurgt om, hvor mange affaldsbeholdere de maksimalt vil have stående ved deres husstand. Respondenternes svar fremgår af figur 2. Figuren viser, at størstedelen af respondenterne, svarende til 42 %, maksimalt ønsker to beholdere ved deres husstand til affald. 64 % af respondenterne ønsker mere end en affaldsbeholder, mens 36 % ikke vil have mere end en beholder. Side 9 af 20

10 Figur 2: Ønsket antal affaldsbeholdere (i %). 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 42% 35% 13% 1% 9% 0 beholdere 1 beholder 2 beholdere 3 beholdere 4 eller flere Respondenterne havde desuden mulighed for at uddybe deres svar. Kommentarerne fremgår af tabel 1 i bilag 2. Overordnet kommer det til udtryk i kommentarerne, at: - borgere, der gerne vil have flere beholdere, anfører, at de gerne vil have så mange beholdere, som der er behov for. Borgerne vil især gerne have containere til pap, papir, plast og metal. - borgere, der ikke vil have flere spande, enten ikke vil have dem pga. pladsmangel, eller fordi de alligevel selv sorterer og kører på genbrugspladsen med affaldet. Respondenterne blev derefter bedt om at tage stilling til, hvorvidt det ville være en god idé med en ekstra beholder til emballageaffald. Figur 3 viser den procentuelle fordeling af respondenternes holdning til udsagnet. Figuren viser eksempelvis, at 56 % erklærer sig enige i, at det ville være en god idé med en ekstra beholder til emballageaffald. Hele 70 % af respondenterne er enige eller delvist enige i udsagnet. Dette er bemærkelsesværdigt, eftersom det er flere end de 64 %, der ønskede mere end en affaldsbeholder i husstanden. Side 10 af 20

11 Figur 3: Det ville være en god idé at få en ekstra beholder til emballageaffald (i %). 60% 50% 56% 40% 30% 20% 10% 0% 18% 15% 4% 8% Enig Delvist enig Hverken eller Delvist uenig Uenig Brugerne havde igen mulighed for at uddybe deres svar. Kommentarerne fremgår af tabel 2 i bilag 2. Overordnet kommer det til udtryk i kommentarerne, at: - Mange borgere bemærker, at det er vigtigt at sortere emballageaffald fra i en separat beholder og at dette affald fylder meget. - nogle borgere argumenterer som tidligere for, at de lige så godt selv kan køre på genbrugspladsen med deres sorterede affald. Andre pointerer, at det ikke er alle, der har mulighed for at tage på genbrugspladsen. - nogle borgere foreslår, at der i stedet skal oprettes flere miljø-øer, hvor man kan aflevere emballageaffaldet. - nogle borgere foreslår, at der i stedet for en ekstra beholder oprettes et skillerum i den eksisterende beholder, så det ikke optager mere plads. Side 11 af 20

12 5.3 Miljø-øer Der findes cirka 130 miljø-øer i Ikast-Brande Kommune, hvor borgerne kan aflevere papir og glas. Respondenterne blev derfor spurgt om, hvor mange gange deres husstand har brugt miljø-øerne inden for det seneste år. Respondenternes svar fremgår af figur 4. Figuren viser, at miljø-øerne benyttes forholdsvist hyppigt af borgerne i Ikast-Brande Kommune. Således angiver hele 25 % af respondenterne, at de benytter miljø-øerne mere en 12 gange om året. Blot 18 % af respondenterne benytter ikke miljø-øerne. Figur 4: Borgernes brugshyppighed af miljø-øer (i %). 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 18% 11% 18% 0 gange 1-2 gange 3-5 gange 6-12 gange Mere end 12 gange om året 28% 25% Ikast-Brande Kommune overvejer at opstille flere miljø-øer, hvor der kan afleveres papir, pap, plast og metalemballage. Respondenterne blev derfor bedt om at tage stilling til, hvorvidt det ville være en god ide, at der opstilles flere containere ved miljøøerne, hvor der også kan afleveres pap, plast og metalemballage. Figur 5 viser respondenternes enighed i udsagnet. Figuren viser ikke overraskende, at langt de fleste mener, det er en god idé. Således erklærer 64 % sig enige i udsagnet om, at det ville være en god ide, at der opstilles flere containere ved miljø-øerne, hvor der også kan afleveres pap, plast og metalemballage. Figur 5: Containere til pap, plast og metalemballage ved miljø-øerne (i %). 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 64% 15% 9% 2% 9% Enig Delvist enig Hverken eller Delvist uenig Uenig Side 12 af 20

13 Brugerne havde igen mulighed for at uddybe deres svar. Kommentarerne fremgår af tabel 3 i bilag 2. Overordnet kommer det til udtryk i kommentarerne, at: - nærheden til miljø-øerne betyder meget. De borgere, der bor tæt på miljø-øerne, er meget positive over for dem, mens de borgere, der ikke lige har en i nærheden, hellere vil samle sammen over en længere periode og køre på genbrugspladsen med det hele. - nogle borgere påpeger, at miljø-øerne kan forbedres ved bedre renhold, hyppigere tømning og ændring af indkastet m.v. - nogle borgere vil hellere bare have egne beholdere stående ved husstanden, så de er lettere tilgængelige. Respondenterne havde ligeledes mulighed for at angive eventuelle løsningsforslag til, hvordan Ikast-Brande Kommune kan få mere emballageaffald til genanvendelse. Respondenternes forslag fremgår af tabel 4 i bilag 2. Følgende kommer overordnet til udtryk i forslagene: - Mange borgere mener, at problemet kan løses ved hjælp af beholdere ved husstanden eller via flere miljø-øer. - Nogle borgere savner bedre information og vejledning om sortering, både i hjemmet og på genbrugspladsen. - Nogle borgere mener, at husstande, der er gode til at sortere, skal belønnes via lavere afhentningsafgifter. - Nogle borgere foreslår, at kommunen/genbrugspladserne forestår formidling og salg af stativer/beholdere, der gør det nemmere for husstandene at sortere i dagligdagen. Side 13 af 20

14 5.4 Elektronikaffald Elektronikaffald er batterier, radioer, tv, hårtørrere, legetøj med lys og lyd osv. Alt for meget elektronikaffald bliver ikke indsamlet eller genanvendt. Elektronikaffald indeholder mange sjældne og dyre metaller. Hvis elektronikaffaldet havner i skraldespanden, vil det kunne skade forbrændingen, og sjældne metaller i affaldet går tabt. Respondenterne fra haveboliger blev spurgt om, hvorvidt de vidste, at de kan putte småt elektronik i den røde miljøboks. Figur 6 viser, at hele 86 % var klar over, at man kan benytte den røde miljøboks til formålet. 14 % var på daværende tidspunkt ikke klar over det. Spørgsmålet har dermed også været med til at informere borgerne om mulighederne i ordningen. Figur 6: Vidste du at, du kan putte småt elektronik i den røde miljøboks? (i %). 14% Ja Nej 86% Respondenterne havde ligeledes mulighed for at angive eventuelle løsningsforslag til, hvordan Ikast-Brande Kommune kan få mere elektronikaffald til genanvendelse. Respondenternes forslag fremgår af tabel 5 i bilag 2. Følgende kommer overordnet til udtryk i forslagene: - Mange borgere foreslår, at det enten kunne være en del af en storskraldsordning, eller at der kunne være beholdere ved miljø-øerne til elektronikaffaldet. - Nogle borgere savner information om, hvad man egentligt må komme i den røde miljøboks. - En del borgere savner mere information om de miljømæssige og økonomiske fordele ved mere sortering og genanvendelse. - Nogle borgere foreslår, at elektronik skal kunne afleveres flere steder f.eks. ved miljø-øer, forretninger, der sælger det og lign. - Nogle borgere har ikke kendskab til eller modtaget en rød miljøboks. Side 14 af 20

15 5.5 Dagrenovation Ikast-Brande Kommune har en ordning, hvor køkkenaffald skal sorteres i grønt og gråt. Det grønne affald, som indsamles i dobbeltbeholderne, er rester af mad, kartoffelskræller og afklip fra blomster mv. Det grønne affald omdannes i dag til kompost, som udbringes på marker. På denne måde genanvendes næringsstoffer i det grønne affald. Alt for meget køkkenaffald er i dag ikke sorteret godt nok, og det gør behandlingen af affaldet dyrere. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt de sorterer deres køkkenaffald i grønt og gråt. Figur 7 viser, at langt de flest borgere sorterer deres affald i grønt og gråt. Således svarer hele 62 %, at de i husstanden altid sorterer køkkenaffaldet i grønt og gråt. Figur 7: Sorterer din husstand køkkenaffaldet i grønt og gråt? (i %). 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% 18% 5% 15% Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, sjældent eller aldrig Respondenterne blev ligeledes spurgt om, hvorvidt de i husstanden hjemmekomposterer det grønne køkkenaffald ved brug af en kompostbeholder. Figur 8 viser, at de fleste respondenter, svarende til 55 %, angiver, at de sjældent eller aldrig benytter en kompostbeholder til at hjemmekompostere køkkenaffaldet. 28 % angiver, at de altid benytter en kompostbeholder. Figur 8: Hjemmekomposterer din husstand det grønne køkkenaffald ved brug af en kompostbeholder? (i %). 60% 50% 55% 40% 30% 20% 10% 28% 10% 7% 0% Ja, altid Ja, for det meste Ja, nogen gange Nej, sjældent eller aldrig Side 15 af 20

16 5.6 Sortering Ikast-Brande Kommune vil i fremtiden bringe det grønne affald til et biogasanlæg, der kan omdanne det grønne affald til biogas. Ud af biogassen kan der laves varme og strøm, og næringsstofferne genanvendes. Respondenterne blev derfor spurgt om, hvordan man får folk til at sortere affaldet bedre. Kommentarerne fremgår af tabel 6 i bilag 2. Overordnet kommer det til udtryk i kommentarerne, at: - mange borgere foreslå bøder eller mere kontrol af borgere, som ikke sorterer og evt. belønning til de borgere som sorterer korrekt. - information og sanktioner kan få folk til at sortere mere. - flere eller større beholdere i husstanden vil gøre det nemmere at sortere. - der er brug for en generel holdningsændring blandt folk. - mange borgere er af den overbevisning, at det alligevel bare bliver blandet sammen, når det kommer op i skraldebilen. - flere borgere efterspørger både grønne og grå poser. Respondenterne blev desuden spurgt om, hvad der ifølge dem kunne gøre deres egen husstands sortering nemmere og bedre. Kommentarerne fremgår af tabel 7 i bilag 2. Overordnet kommer det til udtryk i kommentarerne, at: - mange borgere mener, at en eller flere rumopdelte beholdere tæt ved husstanden vil kunne få dem til at sortere mere. - mere oplysning og information, som for eksempel info direkte på skraldespanden, apps og udbrede det gode eksempel, vil kunne hjælpe. - flere miljø-øer med mulighed for at aflevere flere forskellige affaldsfraktioner vil kunne få husstandene til at sortere mere. - Mange efterlyser en god løsning inde i køkkenet/bryggers som ikke fylder for meget f.eks. kasser, posesystem eller lignende. Side 16 af 20

17 5.7 Information om sortering af affald Ikast-Brande Kommune informerer blandt andet i dag om affald og sortering ved annoncer i avisen, skilte og plakater på genbrugspladsen, infofoldere, information direkte på skraldespanden samt hjemmeside med opdatering og nyheder. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt de får nok information om sortering af affald. Figur 9 viser, at en klar overvægt af borgerne, hele 86 %, synes, at de får nok information om sortering. Blot 14 % tilkendegiver, at de ikke synes, de modtager nok information. Det kan på denne baggrund konkluderes, at Ikast-Brande Kommunes informationsarbejde har været effektivt og nyttigt i forhold til at informere borgerne om vigtigheden i at sortere affald. Figur 9: Får du nok information om sortering af affald? 14% Ja Nej 86% De borgere, der ikke mente, de får nok information om affaldssortering, blev bedt om at tilkendegive hvorfor. Kommentarerne fremgår af tabel 8 i bilag 2. Eksempelvis foreslår borgerne, at: - der laves information tæt på husstanden, f.eks. en indholdsliste over, hvad beholderen må indeholde. Denne kan monteres på selve beholderen, eksempelvis under låget. - at informationen skal være præcis lettilgængelig, lige når affaldet afleveres/smides ud. - der skal leveres flere annoncer og informationsfoldere direkte til husstandene, også gerne pr. mail og sms. - informationen kan blive for teksttung, så man "misser" budskabet i dem ved f.eks. infofoldere, skilte og plakater. - der informeres i andre medier end i den lokale ugeavis. Side 17 af 20

18 5.8 Storskrald Storskrald er de lidt større affaldstyper som f.eks. mindre møbler og indbo, papkasser og plast. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt de ville være interesserede i at benytte en sådan ordning, hvis Ikast-Brande Kommune for et mindre beløb kunne tilbyde afhentning af storskrald på deres hjemadresse. Figur 10 viser, at blot 23 % af respondenterne vil være villige til at betale for en storskraldsordning, mens 45 % ikke vil betale. Dog angiver 32 % af respondenterne, at de måske gerne vil betale for en sådan ordning. Figur 10: Vil du betale et mindre beløb for en storskraldsordning? 32% 45% 23% Ja Nej Måske Respondenterne havde ligeledes mulighed for at afgive en kommentar til spørgsmålet om betaling for en storskraldsordning. Kommentarerne fremgår af tabel 9 i bilag 2. Overordnet kommer det til udtryk i kommentarerne, at: - en storskraldsordning vil være en god idé for de borgere, der ikke selv er mobile. - mange borgere ikke vil bruge en storskraldsordning eller betale for en sådan, når de selv har mulighed for at køre på genbrugspladsen og at de gerne vil af med affaldet med det samme. - det for nogle af borgerne afhænger af, hvor meget de skal betale for ordningen. Side 18 af 20

19 5.9 Tilfredshed med ordningerne Der er forskellige ordninger for indsamling af affald i Ikast-Brande Kommune. Figur 11 viser respondenternes tilfredshed med tømningen af dagrenovation ved husstanden, genbrugspladserne, miljø-øerne og miljøboksene til farligt affald. Figuren viser eksempelvis, at 71 % af respondenterne er meget tilfredse med genbrugspladserne i Ikas- Brande Kommune. Generelt er der en stor tilfredshed med alle Ikast-Brande Kommunes affaldsordninger. Størst utilfredshed er der at finde i forhold til miljø-øerne, hvor 10 % erklærer sig mindre tilfreds eller utilfreds med ordningen. Figur 11: Tilfredshed med Ikast-Brande Kommunes affaldsordninger. 0% 25% 50% 75% 100% Tømningen af dagrenovation Genbrugspladserne Miljø-øer Miljøbokse til farligt affald Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Utilfreds 6 Kommentarer og forbedringsforslag I slutningen af spørgeskemaet havde brugerne mulighed for at angive en kommentar eller komme med et forslag til forbedringer. Kommentarerne fremgår af tabel 10 i bilag 2. Følgende kommentarer og forslag kan fremhæves: - Mange borgere ønsker udbygning af miljøøer og at de tømmes oftere. Alternativt en affaldsspand til emballage. - Åbningstiderne på genbrugspladsen må gerne være længere, så der er bedre mulighed for at komme af med affald til genbrug. - Nogle borgere påpeger, at containeren til dagrenovation ikke altid bliver stillet ordentligt tilbage på plads efter afhentning. - Nogle borgere oplever, at containeren til dagrenovation ikke bliver tømt ordentligt. - Nogle borgere synes ikke, at affaldet bliver afhentet ofte nok specielt ikke i sommerperioden, hvor det er varmt, og der er lugtgener. - Nogle borgere mener der mangler information om miljøboksordningen, bl.a. omkring tømning og nogle bemærker at de ofte er beskidte. Side 19 af 20

20 7 Bilag Bilag 1: Opgørelser af resultater i regneark. Bilag 2: Opgørelser af kommentarer i tabeller. Side 20 af 20