Haveforeningen OF Lyngen Sikring mod oversvømmelse. Rekvirent. Rådgiver

Transkript

1 Rekvirent Haveforeningen OF Lyngen Tornerosekæret Hundested arkitekt Sara Asmussen Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej Roskilde Telefon [email protected] Sag Projektleder TSB Kvalitetssikring IKJ Revisionsnr. 03 Godkendt af LAK Udgivet Haveforeningen OF Lyngen Sikring mod oversvømmelse 1/15

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Baggrund Formål Foreliggende oplysninger Hedeselskabets drænarkiv Ullerup Å Forsinkelsesbassin ved Højbjerg Terrænforhold Opmålinger og jordbundsundersøgelser Kontrolopmåling af Ullerup Å Opmåling af brinkkoter i haveforeningen Opmåling af terrænpunkter i haver og på veje i haveforeningen Opmåling af dræn- og pumpebrønde i haveforeningen Jordbundsundersøgelse Vurdering Vurdering af vandføringsevne i Ullerup Å Vurdering af forsinkelsesbassinets betydning for oversvømmelser Vurdering af det interne drænsystems betydning for oversvømmelser Tekniske løsningsforslag Retablering af forsinkelsesbassinets vandbremse Etablering af dige Forøgelse af Ullerup Å s vandføringsevne Retablering af detaildrænsystemet Anbefaling Referencer Bilag Bilag 1 Oversigtskort 1: Tegningsnr. FAG af Bilag 2 Dræningsplan 1:2.000 for del af Højbjerggård, Torup sogn, Frederiksborg Amt af Bilag 3 Udsnit af vandløbskort for Ullerup Å. Bilag 4 Bilag 5 Terrænkort Kort over opmålte terrænpunkter i haveforeningen. 2/15

3 1 Indledning Haveforeningen OF Lynæs har anmodet Orbicon om rådgivningsbistand til vurdering af behov for foranstaltninger til sikring af haveforeningen mod fremtidige oversvømmelser. 1.1 Baggrund 1.2 Formål Haveforeningen har i de senere år oplevet flere oversvømmelser. Problemerne er størst på ejendommene Dværgbakken 31, 33, 40 og 44; Dovrehøjen 31 samt Elvervænget 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 11 /1/. Placering af de ejendomme, der indgår i redegørelsen fremgår af oversigtskortet, bilag 1. Formålet med rådgivningsopgaven er: Redegøre for eksisterende afvandingsforhold. Vurdere årsag(er) til oversvømmelser. Opstille tekniske løsningsforslag. 3/15

4 2 Foreliggende oplysninger 2.1 Hedeselskabets drænarkiv Orbicon har foretaget en søgning i Hedeselskabets drænarkiv. Resultatet er, at der i 1954 er udført en detaildræning med drænrør i størstedelen af haveforeningens område (sag nr. K2469). Dræningsplanen for området er vedlagt som bilag 2. Af dræningsplanen fremgår, at den nordlige del af haveforeningen omfattende området øst for Dværgbakken 32/35; Dovrehøjen 22/25; Nøkkevangen og nord for Elvervænget 14/19 er omfattet af et drænsystem med Ø8 cm sideledninger med indbyrdes afstand på ca. 20 m, der leder til en Ø15 cm hovedledning, der ligger med 2 fald, og udmunder i den åbne del af Ullerup Å. Ifølge drænplanen skulle der i krydset mellem Dovrehøjen og Nøkkevangen befinde sig en gammel brønd. Oplandet til brønden er ca. 6 ha. I brønden samles 2 stk. Ø10 cm hovedledninger fra hhv. vest og nordvest. Fra brønden går en Ø15 cm hovedledning mod øst til udløbet i Ullerup Å. Den sydlige del af haveforeningen, dvs. området syd for Torneroseskæret samt den sydlige del af Elvervænget og Bloksbjerget, er omfattet af et tilsvarende detaildræningssystem med Ø8 cm sideledninger. Denne detaildrænings hovedledning har et opland på ca. 14 ha, hvor Tornerosekæret drejer ind i haveforeningen. På den første del af strækningen til ud for Tornerosekæret 5 er hovedledningen Ø12,5 cm. Frem til et punkt vest for Elvervænget 16 er hovedledningen Ø15 cm med 3 fald. På næste stræk frem til et punkt, omtrent beliggende i skellet mellem Elvervænget 19 og 21, og frem til udløbet i Ullerup Å er dimensionen Ø17,5 cm med 2 fald. Bemærk at de to drænsystemer har samme udløbspunkt i Ullerup Å. Endelig er der på drænplanen markeret tilstedeværelse af et mindre detaildræningssystem i den nordvestligste del af haveforeningen, der omfatter området vest for Dværgbakken 32/35. Dette drænsystem er i dimensionen Ø10 cm, ligger med 10 fald og udmunder i den rørlagte del af Ullerup Å. Af drænprojektet fremgår desuden, at arealet hvorpå haveforeningen er beliggende før 1954 var så stærkt vandlidende, at det ikke kan dyrkes, men ligger hen i naturtilstand, overvejende bevokset med tagrør, star og andre værdiløse græsser. Afløbsforholdene er gode, idet den nyregulerede Ullerup Å løber langs nord- og en del af østsiden af arealet. Jordbunden består af tørveblandet sandmuld på sandunderlag. Der findes flere steder trykvands- og kildepartier ved foden af bakkerne. Der tilstræbes en drændybde på 1,1 m, hvilket vil kunne opnås næsten overalt /2/. 4/15

5 2.2 Ullerup Å Ullerup Å starter omtrent ud for haveforeningens nordvestligste hjørne. Opstrøms startpunktet findes en åben og en mindre rørlagt strækning, der er klassificeret som kommunalt spildevandsanlæg, og som afleder vand fra et kommunalt forsinkelsesbassin til Ullerup Å. Drænsystemerne i haveforeningen udmunder i Ullerup Å, der på strækningen langs haveforeningen og nedstrøms er et kommunalt vandløb i Halsnæs Kommune. Denne stræknings dimensioner er beskrevet i et regulativ fra 2002 /3/. Udsnit af vandløbskortet fra regulativet er vedlagt som bilag 3. Ullerup Å s regulativmæssige dimensioner for de rørlagte strækninger ved haveforeningen fremgår af tabel 1. Den regulativmæssige bundkote i m DNN er omregnet til m DVR90 ved at subtrahere 6,4 cm fra DNN-koten /7/. Station (m) Bundkote M DNN (m DVR90) Fald ( ) Rørdimension (cm) Ullerup Å 0 1,57 (1,51) Brønd 2,1 ø ,98 (0,92) Rørudløb Bemærkninger 620 0,87 (0,81) Rørindløb 0,4 ø ,84 (0,78) Rørudløb v/ Brøndalsstien Fra brønden i st. 0 til st. 277 er vandløbet ifølge regulativet rørlagt i dimensionen Ø35 cm med 2,1 fald. Herfra og ned til rørindløbet i st. 620 er Ullerup Å åbent med bundbredde 70 cm, fald 0,3 og anlæg 1,25. Fra st. 620 til st. 700 er Ullerup Å igen rørlagt i dimension Ø50 cm med 0,4 fald. Nedstrøms denne rørlægning er vandløbet åbent med bundbredde 90 cm, fald 0,1 og anlæg 1,25 /3/. På den resterende del af det kommunale vandløb frem til ca. 500 m opstrøms udløbet i Kulhuserenden er Ullerup Å åben med enkelte rørlagte overkørseler. De sidste ca. 500 m er åen rørlagt med Ø70 cm og ca. 1 fald /3/. Der er i januar 2001 udarbejdet et projekt til genåbning af den rørlagte strækning mellem st. 0 og st. 277, hvilket ville øge denne stræknings vandføringsevne fra 60 til 400 l/sek., svarende til vandføringsevnen i den åbne strækning ned til station 620 /4/. 2.3 Forsinkelsesbassin ved Højbjerg Den daværende Hundested Kommune etablerede i 2000 et regnvandsbassin, der afleder til Ullerup Å opstrøms den regulativbeskrevne strækning. 5/15

6 NIRAS har som konsulent for Hundested Kommune i 2006 udarbejdet et teknisk notat, der beskriver forhold omkring regnvandsbassinet og konsekvenser for haveforeningen /5/. Af det tekniske notat fremgår, at haveforeningen inden for de sidste 10 år har oplevet oversvømmelser af især de vestligt og lavest beliggende havelodder. Disse havelodder modtager tillige meget overfladevand fra de syd og sydvestlige højere beliggende arealer. Efter sidste oversvømmelseshændelse blev der iværksat men aldrig gennemført et projekt til frilægning af den rørlagte strækning mellem st. 0 og st Haveforeningen har på eget initiativ gravet en kanal ovenpå rørlægningen for at forbedre afvandingen af haveforeningen. Kanalen er ført til udløb i det åbne vandløb /5/. Af notatet fremgår, at det nuværende regnvandsbassin har et areal på 2822 m 2, en middeldybde på 0,2 m og et volumen på 557 m 3 ved en udløbskote på 3,34 m DVR90. Fra bassinudløbet forbinder en åben kanal regnvandsbassinet med Ullerup Å /5/. Til brug for en udvidelse af bassinet til ca m 3 blev der projekteret et dige vinkelret på udløbet med en ny afløbskote på 4,1 m DVR90. Afløbet fra det projekterede bassin blev dimensioneret til via en vandbremse at levere 24 l/sek, som skulle kunne rummes i den rørlagte strækning af Ullerup Å fra st. 0 til st. 277 /5/. Ved ekstreme nedbørshændelser blev bassinet dimensioneret til at gå i overløb 1 gang hvert 5. år. Overløbshændelserne, der ville være i størrelsesordenen 900 l/sek. i 10 minutter, vil ikke kunne rummes i den rørlagte strækning mellem st. 0 og st. 277, og vil heller ikke kunne rummes i den nedstrøms åbne strækning ned til st Ved sådanne overløbshændelser, der statistisk vil optræde 1 gang hvert 5. år, vil der ske oversvømmelser af haveforeningens lavtliggende arealer. Denne oversvømmelsesrisiko blev vurderet som acceptabel, idet områderne ligger meget lavt og lige ned mod vandløbet. Det er normal praksis, at lodsejere langs vandløb må tåle oversvømmelser ca. hvert 10. år /5/. Ved henvendelse til Halsnæs Kommune i juni 2008 blev det oplyst, at bassinvolumenet er øget i henhold til projektforslaget, men vandbremsen i afløbet (diget) er ikke etableret. Denne vil blive etableret snarest /6/. 2.4 Terrænforhold Halsnæs Kommune har udleveret et terrænkort med højdekurveækvidistance på 25 cm over området, jf. bilag 4. Af kortet fremgår at terrænforholdene varierer betydeligt indenfor haveforeningen. Fra det højestliggende punkt i kote ca. 10 m DVR90 på Dovrehøjen 14/17 falder terrænet mod nord og øst. Området øst for Nøkkevangen samt ejendommene Dovrehøjen 31 og Dværgbakken 40 ligger lavere end kote 2,5 m DVR90, og ejendommene Elvervænget 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 13 og 15 ligger alle lavere end kote 2 m DVR90. 6/15

7 Ejendommene Dværgbakken 29 og 31 har terrænkoter lavere end kote 3 m DVR90.. 7/15

8 3 Opmålinger og jordbundsundersøgelser 3.1 Kontrolopmåling af Ullerup Å Orbicon har foretaget kontrolopmåling af Ullerup Å fra og med afløbet fra forsinkelsesbassinet og til rørudløbet i regulativets st Opmålingen blev foretaget d med DGPS. Udløbskoten fra forsinkelsesbassinet blev opmålt til 3,171 m DVR90 og vandspejlet var 3,571 m DVR90. Udløbskoten var således ca. 1 m lavere end projekteret og ca. 17 cm lavere end udløbskoten før bassinudvidelsen. I startpunktet af den kommunale vandløbsstrækning (brønden i st. 0) havde Ø35 cm røret en bundkote på 1,289 m DVR90, altså ca. 22 cm lavere end opgivet i regulativet. I st. 277 (starten af den åbne vandløbsstrækning) blev bund af Ø35 cm rørudløbet opmålt til kote 0,916, hvilket svarer til den regulativbeskrevne udløbskote. Ovenpå Ø35 cm strækningen er der udgravet en rende. Renden er i den øvre ende ved st. 0 ca. 0,5 m dyb og ca. 1,5 m dyb ved st Fra st. 277 til tilløbet af det åbne, private vandløb fra syd i st. 449 (ud for Elvervænget 11, jf. bilag 1) er bundbredden af Ullerup Å opmålt til 1,8-2,0 m og med en bundkote på 0,887 m DVR90 til 0,831 m DVR90. Der blev konstateret en slamtykkelse på cm i bunden af vandløbet på strækningen. Ifølge regulativet skulle bundbredden på denne strækning være 0,7 m og bundkoten være mellem 0,97 og 0,91 m DVR90. Det kan altså konstateres, at den aktuelle vandløbsbredde er mere end dobbelt så stor og at den aktuelle vandløbsbund ligger ca. 8 cm dybere end regulativmæssig bund. I st. 620 er bundkoten af Ø50 cm rørindløbet opmålt til 0,790 m DVR90 og Ø50 cm rørudløbet i regulativets st. 700 havde en bundkote på 0,753 m DVR90, hvilket svarer nogenlunde til den regulativmæssige bundkote. Umiddelbart op- og nedstrøms denne rørlægning har Ullerup Å i dag en bundbredde på hhv. ca. 0,7 og 0,9 m og en bundkote på hhv. 0,434 m DVR90 og 0,577 m DVR90, hvilket er ca cm dybere end regulativmæssig bund. 3.2 Opmåling af brinkkoter i haveforeningen Orbicon har foretaget en opmåling af koten på vandløbsbrinken, der vender ind mod haveforeningen, jf. bilag 5. Opmålingen blev foretaget d med DGPS. Brinken er lavest (kote 1,488) ud for ejendommen Elvervænget 11. I såvel nordlig som i sydlig retning stiger brinkkoten, men er generelt under 2 m DVR90 på den nord-syd gående del af Ullerup Å og det private, åbne tilløb fra syd. 8/15

9 Brinken på den øst-vestgående strækning af Ullerup Å langs nordsiden af haveforeningen har koter mellem 2 og 3,6 m DVR Opmåling af terrænpunkter i haver og på veje i haveforeningen Orbicon har foretaget en opmåling af terrænkoten på udvalgte, lavtliggende ejendomme i haveforeningen samt terrænkoter på de lavestliggende veje, jf. bilag 5. Opmålingen blev foretaget d med DGPS. Terrænet i haveforeningen er lavest, ca. kote 1,26 m DVR90 i haven på Elvervænget 11. Terrænopmålingen stemmer udmærket overens med det udleverede terrænkort, jf. afsnit 2.4. Vejkoterne stemmer desuden godt overens med terrænkoterne i haverne ved siden af vejen. Formodningen om, at vejene er hævet i forhold til de omkringliggende haver, og derfor virker som en slags dæmninger /1/, kan derfor afkræftes. 3.4 Opmåling af dræn- og pumpebrønde i haveforeningen Orbicon har foretaget en opmåling af koter på udpegede dræn- og pumpebrønde i haveforeningen, jf. bilag 5. Opmålingen blev foretaget d med DGPS. Alle brøndkoter er opgivet i m DVR90. På hjørnet mellem Nøkkevangen og Dovrehøjen er opmålt en Ø100 cm betonbrønd med ukendt bundkote (brønden havde et fast slamlag i bunden), hvis placering svarer ret nøjagtigt til den brønd, der fremgår af drænplanen fra Brønden var tør på opmålingsdagen. Betonbrønden har tilløb af 2 stk. Ø10 cm lerrør fra hhv. vest (bundkote 1,317) og nordvest (bundkote 1,373), og fra brønden leder et Ø10 cm lerrør mod øst mod Ullerup Å (bundkote 1,292). I brønden er der desuden tilløb af 2 plastrør et Ø10 cm fra syd (bundkote 1,808) og et Ø8 cm fra nord (bundkote 1,472). I det sydøstlige hjørne af ejendommen Elvervænget 4 er opmålt en Ø100 cm betonpumpebrønd med bundkote 1,008. I brønden er monteret en dykpumpe forbundet med en plastslange, der er ført ud umiddelbart under brønddækslet i østlig retning mod Ullerup Å. Pumpebrønden var tør på opmålingsdagen. Pumpebrønden har tilløb af et Ø30 cm lerrør fra vest (bundkote 1,688), et Ø7 cm plastrør fra sydvest (bundkote 1,674), et Ø7cm plastrør fra sydøst (bundkote 1,716), et Ø5cm (bundkote 1,561) og et Ø12,5 cm plastrør (bundkote 1,017), begge fra øst. I den vestlige vandløbsbrink ud for Elvervænget 11 er opmålt 2 stk. Ø10 cm rørudløb i kote hhv. 0,937 og kote 1,260. Endvidere er opmålt 2 stk. Ø35 cm plastbrønde hhv. beliggende i det sydøstlige hjørne af Nøkkevangen 1 og ca. 25 m sydøst herfor på kanten af mosen. 9/15

10 Plastbrønden på Nøkkevangen 1 har tilløb af et Ø7cm plastrør fra vest (bundkote 2,589) og et Ø7cm plastrør fra nord (bundkote 2,400). Fra brønden leder et Ø10 cm plastrør mod sydøst (bundkote 2,433) i retning mod den anden plastbrønd. I den anden plastbrønd ses et Ø10 cm tilløbsrør fra vest (bundkote 2,561) og et Ø10 cm afgangsrør (bundkote 2.511) mod øst. 3.5 Jordbundsundersøgelse Med henblik på at kunne vurdere, om sætninger af terrænet i haveforeningen kan være en medvirkende årsag til oversvømmelser, har Orbicon udført 3 håndboringer med skebor til ca. 2 meters dybde. Boringerne blev udført i haverne på Dværgbakken 31, Elvervænget 1 og Elvervænget 9. Resultater af jordbundsundersøgelsen fremgår af tabel 1. Dværgbakken 31 Elvervænget 1 Elvervænget cm muldblandet sand cm tørt marint sand 75 cm grundvandsspejl cm vådt marint sand cm gytje, sandblandet 0-35 cm muldblandet sand cm tørt marint sand 70 cm grundvandsspejl cm vådt marint sand cm gytje, sandblandet cm gytje, tørveblandet 0-30 cm muldblandet sand cm tørt marint sand 50 cm grundvandsspejl cm vådt marint sand cm sand, tørveblandet Jordbundsforholdene er relativt ensartede, og består af marint, postglacialt sand, der overlejrer senglaciale gytje-aflejringer, stedvis med indslag af tørv. Grundvandsstanden varierede mellem 50 og 75 cm under terræn. Gytje- og tørveaflejringerne lå alle under normal drændybde, dvs. dybere end 100 cm under terræn. 10/15

11 4 Vurdering 4.1 Vurdering af vandføringsevne i Ullerup Å Orbicon vurderer, at den aktuelle vandføringsene af Ullerup Å langs haveforeningen er begrænset af de 2 rørlagte strækninger i st og st Den rørlagte strækning i st er Ø35 cm og ligger med et fald på 1,6 (2,1 iflg. regulativet). Dette giver en teoretisk vandføringsevne ved fuldtløbende rør på 58 l/sek. Imidlertid er der gravet en rende ovenpå rørlægningen, som forøger strækningens vandføringsevne. Den rørlagte strækning i st er Ø50 cm og ligger med et fald på 0,5 (0,4 iflg. regulativet). Dette giver en teoretisk vandføringsevne ved fuldtløbende rør på 85 l/sek. Den mellemliggende åbne strækning er kraftigt overuddybet og væsentligt bredere end forudsat i regulativet, og har derfor en bedre vandføringsevne end forudsat i regulativet. 4.2 Vurdering af forsinkelsesbassinets betydning for oversvømmelser Betydningen af, at udløbskoten fra forsinkelsesbassinet er lavere end forudsat i projektet er, at forsinkelseseffekten er formindsket i bassinet. Dette betyder, at overløb fra forsinkelsesbassinet vil forekomme hyppigere end 1 gang hvert 5. år. Af denne årsag vurderer Orbicon, at det er overvejende sandsynligt, at forsinkelsesbassinet har en stor andel i de oversvømmelsesproblemer, som er konstateret i haveforeningen. Selv med korrekt dimensioneret forsinkelsesbassin og vandbremse har Halsnæs Kommune lagt sig fat på et serviceniveau, som svarer til, at bassinet går i overløb 1 gang hvert 5. år. I betragtning af haveforeningens beliggenhed tæt ved vandløbet, og i betragtning af, at de fremtidige klimaændringers vil medføre hyppigere og mere intensive nedbørshændelser, vurderer Orbicon, at serviceniveauet bør tages op til revision. Dette vil antagelig betyde, at forsinkelsesbassinet skal bygges større. 4.3 Vurdering af de interne drænsystemers betydning for oversvømmelser Tilstedeværelsen af betonbrønden i hjørnet mellem Nøkkevangen og Dovrehøjen tyder på, at detaildrænsystemet fra 1954 fortsat er tilknyttet denne brønd, dog er afgangsrøret i dimension Ø10 cm og ikke Ø15 cm som beskrevet på drænplanen. Brønden har desuden tilløb af 2 plastrør, hvis placering/funktion er ukendt. 11/15

12 Orbicon vurderer, at denne brønd har afløb til det ene af de 2 udløbsrør i vandløbsbrinken ud for Elvervænget 11. Der er desuden etableret en nyere pumpebrønd øst herfor med afgangsrør i plast, der er ført ud ovenpå brinken af Ullerup Å ud for Elvervænget 11. Placering og funktion af de plastrør, der leder til pumpebrønden er ukendt. Orbicon kan ikke på det foreliggende grundlag afgøre om og på hvilken måde de 2 stk. Ø35 cm plastbrønde, som er beliggende ud for Nøkkevangen 1, er forbundet med de 2 store betonbrønde. Begge brøndes placering stemmer dårligt overens med dræningsplanen fra 1954, hvorfor Orbicon vurderer, at disse 2 brønde ikke har sammenhæng med den sydlige del af drænsystemet angivet på 1954-dræningsplanen.. Det kan derimod tænkes, at det andet Ø10 cm udløbsrør i brinken ved Elvervænget 11 er det oprindelige udløbsrør fra dette sydlige 1954-drænsystem, jf. bilag 2, men det kan ikke afgøres med sikkerhed på det foreliggende grundlag. Det er tankevækkende, at grundvandsstanden i juni måned er så høj (ca. 0,5-0,75 m under terrænoverfladen, jf. afsnit 3.5) i betragtning af, at haveforeningen er detaildrænet på en måde, som sikrer, at drændybden næsten overalt er 1,1 m, og at det må formodes, at pumpebrønden yderligere medvirker til en sænkning af grundvandsstanden. Da der ikke er konstateret tilstedeværelse af gytje- eller tørvelag over normal drændybde, vurderer Orbicon, at terrænsætninger ikke kan være årsag til den høje grundvandsstand. Der er ikke konstateret opstuvninger i samlebrønden på den gamle hovedledning. Der er heller ikke konstateret opstuvning i pumpebrønden. Orbicon vurderer derfor, at det er overvejende sandsynligt, at det gamle detaildrænsystem og rørsystemet tilknyttet pumpebrønden har nedsat funktion, muligvis forårsaget af indtrængende rødder fra træer og buske, der er plantet over drænledningerne. Orbicon vurderer, at nedsat funktion af de interne detaildrænsystemer kan være en medvirkende årsag til de konstaterede oversvømmelser især i vinterperioden, hvor grundvandsstanden naturligt er højere end om sommeren. 12/15

13 5 Tekniske løsningsforslag 5.1 Retablering af forsinkelsesbassinets vandbremse Det forudsættes i det følgende, at forsinkelsesbassinet forsynes med den vandbremse, som er forudsat i projektmaterialet fra Selv når forsinkelsesbassinets vandbremse er (r)etableret, vil overløbshændelser være årsag til oversvømmelser, der vil forekomme med en hyppighed på ca. 1 gang hvert 5. år. En effektiv teknisk løsning vil være, at forøge kapaciteten i forsinkelsesbassinet, så oversvømmelseshyppigheden formindskes. 5.2 Etablering af dige Til sikring mod oversvømmelser, forårsaget af overløbshændelser fra forsinkelsesbassinet, kan der etableres et dige langs Ullerup Å på den side, der vender ind mod haveforeningen. Det er også nødvendigt at etablere et dige på indersiden af den private grøft fra syd, idet overløbshændelser vil blive bremset af rørstrækningen st og stuve tilbage i den private grøft. Terrænkoten på digekronenen skal som udgangspunkt være ca. 2,5 m DVR90, men digehøjden afhænger af den sikkerhed, haveforeningen vil have mod oversvømmelser forårsaget af overløbshændelser fra forsinkelsesbassinet. 5.3 Forøgelse af Ullerup Å s vandføringsevne En anden mulighed er at forøge Ullerup Å s vandføringsevne ved at etablere større rør i de to rørlagte strækninger eller bedre: Genåbne de rørlagte strækninger. Den nødvendige dimensionsforøgelse afhænger af den sikkerhed, haveforeningen vil have mod oversvømmelser forårsaget af overløbshændelser fra forsinkelsesbassinet. Det er muligt, at den gravede rende ovenpå rørstrækningen st har forøget denne stræknings vandføringsevne tilstrækkeligt, hvilket nærmere hydrauliske beregninger vil kunne vise. Desuden er engområdet nord for haveforeningens nordgrænse beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, hvorfor en genåbning kræver en dispensation for denne beskyttelse. 5.4 Retablering af detaildrænsystemet Et vedligeholdt (spulet og rodskåret) detaildrænsystem, der ikke er nedlagt i tørvejord, har en gennemsnitlig levetid på 100 år. 13/15

14 Det eksisterende drænsystem er ca. 55 år gammelt, og har altså en gennemsnitlig restlevetid på 45 år. Hvis detaildrænsystemet ikke har været vedligeholdt, og der er rødder og andre skader, kan restlevetiden blive formindsket betydeligt. Haveforeningen skal derfor overveje, om det er umagen værd at retablere det nuværende drænsystem, eller om der i stedet skal investeres i et nyt detaildrænsystem, der f.eks. kan etableres i haveforeningens vejarealer. 5.5 Anbefaling Orbicon anbefaler, at haveforeningen retter en henvendelse til Halsnæs Kommune og beder om at få fremsendt dokumentation for, at forsinkelsesbassinet er udført som projekteret, og med hvilken hyppighed der kan forventes at forekomme overløbshændelser fra bassinet. Vi anbefaler desuden, at der rettes en henvendelse til Halsnæs Kommune med ønske om, at kapaciteten i forsinkelsesbassinet forøges, så den svarer til at bassinet kun går i overløb med en hyppighed, som haveforeningens medlemmer kan acceptere. Vi anbefaler desuden, at der bliver foretaget en spuling og evt. en rodskæring af det gamle detaildrænsystem i haveforeningen. Pga. rørenes beliggenhed vil det være nødvendigt at grave rørene fri en række steder. Det kan samtidig overvejes at få foretaget spuling og rodskæring af rørsystemet tilknyttet pumpebrønden. Hvis dette ikke løser oversvømmelsesproblemerne, anbefaler vi, at haveforeningen tager beslutning om, hvor ofte man vil acceptere oversvømmelser. På denne baggrund kan vi vurdere, om en forøgelse af Ullerup Å s vandføringsevne vil være tilstrækkelig, eller om det skal kombineres med en digeløsning, eller med en anlæggelse af et nyt detaildrænsystem. Hvis et eller flere af det sidste 3 tekniske løsningsforslag bliver nødvendige, skal der som udgangspunkt kalkuleres med betydelige udgifter til projektering og anlæg. Udgifter, som skal afholdes af de grundejere, der har nytte af projektet, med mindre man i haveforeningen træffer beslutning om en solidarisk udgiftsfordeling. 14/15

15 6 Referencer /1/ Oplyst af arkitekt Sara Asmussen d /2/ Det Danske Hedeselskabs Grundforbedringsvirksomhed, Mose og Engafdelingen. Projektbeskrivelse af Sag nr. K /3/ Hundested Kommune. Ullerup å med sideløb. Regulativ og redegørelse for Kommunevandløb nr. 1. Vedtaget 30. september /4/ Hundested Kommune. Restaurering af Ullerup Å. Water Consult, januar /5/ Hundested Kommune. Regnvandsbassin til nybygning ved Højbjerg. Teknisk beskrivelse af etablering af forsinkelsesbassin ved Højbjerg. Niras, oktober /6/ Telefonisk oplyst af teknisk chef Henning Torrendrup, Halsnæs Kommune d /7/ Miljøministeriet, Kort og Matrikelstyrelsen. Vejledning nr. 2 af 10. januar 2005 om højdesystemet, bilag 1. 15/15