Udskolingsundersøgelse for skoleåret 2016/17

Transkript

1 Udskolingsundersøgelse for skoleåret 2016/17 1

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Børne- og Ungelægen Peter Bangs Vej Frederiksberg P Forsidefoto: Colourbox # Juni

3 Indholdsfortegnelse BAGGRUND - metode og materiale...4 SAMMENFATNING...6 FIGURER 10 Trivsel Figur 1a Hvordan har du det for tiden i skolen..10 Figur 1b Hvordan har du det for tiden derhjemme...10 Figur 1c Hvordan har du det med vennerne/fritiden. 11 Figur 2 Har du nogen venner eller veninder at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det?...11 Figur 3 Har du nogen voksne at tale med, hvis noget går dig på eller gør dig ked af det?...12 Figur 4 Føler du dig ensom...12 Figur 5 Er du glad for at gå i skole...13 Figur 6 Hvordan synes du selv, du klarer dig i skolen rent fagligt...13 Figur 7 Synes du, at du har for meget at se til...14 Figur 8 Er der sket noget alvorligt i dit liv inden for det sidste år...14 Helbred Figur 9 Hvordan synes du din krop er...15 Figur 10 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du haft hovedpine...15 Figur 11 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du haft andre smerter fx i nakken eller ryggen...16 Figur 12 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du været irritable/været i dårligt humør...16 Figur 13 Har du inden for de sidste 2 uger taget nogen former for smertestillende medicin, fx Hovedpinepiller Figur 14 Har du et handicap eller langvarig/kronisk sygdom...17 Figur 15 Har du fået vaccination for livmoderhalskræft (HPV)...18 Figur 16 Har du fået din 12-års-vaccine (MFR Fysisk form og fritidsaktiviteter Figur 17 Hvordan er din fysiske form Figur 18 Hvor tit bevæger du dig, så du bliver svedig eller forpustet...19 Figur 19 Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst på dine aktiviteter i din fritid

4 Figur 20 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Dyrker fitness/styrketræning eller går til en aktivitet i en forening, fx fodbold, spejder, teater, musik Figur 21 Hvor tit gør du følgende i din fritid: Er sammen med venner Morgenmad og frokost Figur 22 Hvor tit spiser du morgenmad Figur 23 Hvor plejer du at få din frokost på en skoledag Rygning Figur 24 Ryger du cigaretter Figur 25 Rygning i Frederiksberg Kommune og på landsplan Figur 26 Ryger du e-cigaretter Figur 27 Ryger du vandpibe Alkohol Figur 28 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol (øl, vin, breezer eller lign.)...25 Figur 29 Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol. Frederiksberg Kommune og på landsplan. 25 Figur 30 Hvor mange gange har du drukket 5 genstande eller flere ved samme lejlighed..26 Hash Figur 31 Har du nogensinde prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk.. 26 Vægt Se tekst side 8 Bilag A. Invitationen til børnene...27 B. Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedr. registrering af overvægt..28 C. Oversigt over links vedr. yderligere informationer og hjælp til at løse rusmiddelproblemer mv.28 D. Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol 29 4

5 BAGGRUND - metode og materiale Som børne-og ungelæge har jeg hvert år samtaler om sundhed, helbred og trivsel ( udskolingsundersøgelsen ) med alle børn i 9. klasse. Rapporten giver en kort oversigt over resultaterne af udskolingsundersøgelsen i skoleåret Den er lidt anderledes end de foregående år, idet den består af et tekstafsnit og et figurafsnit. Af figurerne fremgår det, hvad hhv. drengene, pigerne og alle børn har svaret. I tekstafsnittet er der kommentarer til figurerne (landstal, ændringer i forhold til sidste år mv.) Rapporten omfatter de 9 kommunale skoler, hvor der er niendeklasser, og som noget nyt indgår i år også privatskolerne Johannesskolen, Kaptajn Johnsens Skole, Frederik Barfods Skole og Jakobskolen. Der var 715 børn på klasselisterne, da jeg undersøgte børnene, og heraf har 690 udfyldt spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 96. Jeg talt med 677 børn, svarende til 95% af alle børnene. Kun et par børn har ikke ønsket udskolingsundersøgelsen, mens resten har været fraværende/syge, i praktik, i projektarbejde mv. Der er 51% drenge og 49% piger. Udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale, hvor børnene kommer enkeltvis eller evt. 2 sammen, efter at være blevet inviteret ca. en uge inden samtalen via skolens intranet (se invitation i bilag A). Jeg lægger vægt på at tale med eleverne hurtigst muligt efter, at de har udfyldt spørgeskemaet, så man ikke risikerer at børn, der f.eks. har svaret, at de ikke har det så godt, skal vente for længe på den opfølgende samtale. Inden undersøgelserne møder jeg op i klassen og orienterer om undersøgelsen, svarer på spørgsmål mv. Det primære formål er at gøre status sammen med det enkelte barn vedr. dets sundhed, trivsel, livsstil mv., at informere og rådgive efter behov, og at opfange de børn, der evt. har behov for en yderligere indsats. I skoleåret har børnene for første gang udfyldt spørgeskemaet fra elektronisk (på deres mobiltelefon). Det tager 4½ minut at udfylde spørgeskemaet (jeg har taget tid), idet jeg har udeladt mange af de spørgsmål, der oprindelig indgår i spørgeskemaet, og som forventes udfyldt i løbet af en skoletime på 45 minutter. Hvis børnene ikke har udfyldt spørgeskemaet hjemmefra, kan de gøre det i forbindelse med samtalen på mit kontor. Efterfølgende gennemgår vi spørgeskemaet, og børnene får målt syn, hørelse, højde og vægt. Vi taler også om erhvervsvalg i relation til sundhed, kontakt til sundhedsvæsenet fremover osv. Til sidst opsummerer og konkluderer jeg sammen med børnene, og de får evt. informationssedler med hjem, henvisninger til egen læge, øjenlæge osv. samt en oversigt over relevante hjemmesider mv., hvor de kan hente yderligere oplysninger. Jeg ringer (efter aftale med barnet) til forældrene, hvis der er særlige problemstillinger, eller hvis jeg er bekymret for barnets helbred og trivsel, (f.eks. ved mistanke om anoreksi eller andre sygdomme). Jeg har givet samtlige skoler en tilbagemelding efter at have talt med eleverne, hvor jeg fortæller om hovedresultaterne, uden at enkeltpersoner eller små grupper af elever kan identificeres. Hvis der er skoler/klasser, der skiller sig ud ved f.eks. at have en højere andel af børn, der har dårlig trivsel, drikker alkohol, ryger cigaretter eller hash mv., så gør jeg rede for det i tilbagemeldingen og henviser samtidig til, hvor skolen kan få yderlig information og evt. støtte til at løse problemerne (se bilag C). Det varierer meget fra år til år, hvilke skoler eller enkeltklasser på en skole, der kan være belastet. Man må også være opmærksom på, at der er tale om små tal, og man skal derfor være varsom med at drage for håndfaste konklusioner, da der kan være tale om tilfældige udsving fra år til år. 5

6 I år var der f.eks. 3 skoler med en ret høj andel, der havde prøvet at ryge hash, men på den ene skole var der tale om en éngangsforeteelse i en klasse ved en særlig lejlighed for et godt stykke tid siden, og ingen havde lyst til at ryge hash igen. I er lige som sidste år anvendt et spørgeskema fra Skolesundhed.dk (se som er et spørgeskema, der vinder mere og mere udbredelse i landets kommuner. Jeg har anvendt det siden , men enkelte spørgsmål er blevet ændret siden da. Ved anvendelse af spørgeskemaet fra Skolesundhed.dk er det muligt at sammenligne vores data med data på landsplan, hvor der i er data på 6132 børn i 9. klasse. Da privatskolerne ikke har været medtaget tidligere, så kan det påvirke billedet, da der kan være en anderledes sundhedsadfærd/risikoadfærd på visse privatskoler, f.eks. færre der ryger mv. Jeg har påpeget, hvis der er udsving i forhold til sidste år. Teksten i rapporten skal ses sammen med figurafsnittet, der starter på side 10. I enkelte tilfælde er der refereret tekst, som ikke fremgår af figurerne (men som fremgår af andre spørgsmål, der ikke er præsenteret her). Spørgsmålenes ordlyd fremgår af overskrifterne på figurerne. 6

7 SAMMENFATNING Trivsel Generelt er børnene i 9. klasserne i glade og trives hjemme, i skolen og med vennerne/i fritiden (figur 1a, 1b, 1c). Spørgsmålet om trivsel er ændret siden sidste år. I år har 95% svaret at de har det rigtig godt eller rimelig godt i skolen (94% på landsplan), i alt 96% har svaret det samme mht. hvordan de har det derhjemme,- og 97% har svaret det samme mht. hvordan de har det med vennerne/fritiden. Stort set alle har kammerater eller voksne at snakke med (figur 2 og 3), hvis de har behov for det (hhv. ca. 98% og 96%). Kun ca. 3% føler sig ensomme tit eller meget tit (figur 4). I alt 78% er altid eller for det meste glade for at gå i skole (figur 5), og de fleste af dem, der svarer ja, nogle gange, siger, at der ikke er noget galt med skolen, men de glæder sig bare til, at der skal ske noget andet efter 9. klasse. Kun ca. 5 % er sjældent eller aldrig glade for at gå i skole. Kun et par procent føler, at de ikke klarer sig så godt i de fleste fag (figur 6), mens 73% klarer sig rigtig godt eller nogenlunde godt i de fleste fag (og 24% svarer, at de klarer sig forskelligt fra fag til fag ) Ca. 29% har tit eller altid for meget at se til (figur 7), og det er dels pga. lange skoledage og lektier, og dels fordi de gerne vil være sammen med venner og dyrke fritidsinteresser. I alt 25% siger, at der er sket noget alvorligt i deres liv inden for det sidste år (figur 8). Vi taler om, hvorvidt det er et problem nu, og om der evt. er behov for nogen at snakke med el. lign. Helbred I alt 27% svarer, at de har haft hovedpine, 34% har haft ondt i nakken eller ryggen og 46% har været irritable/i dårligt humør næsten hver uge eller hyppigere (figur 10-12) i løbet af de sidste 6 måneder. I alt 39% har taget smertestillende medicin indenfor de sidste 14 dage (figur 13). Tallene er stort set uændret fra sidste år. I alt 79% har fået vaccination mod livmoderhalskræft (HPV-vaccination), mens 13% svarer nej og ca. 8% svarer ved ikke (figur 15). I alt 81% er sikre på, at de har fået MFR-vaccination, men drengene har tilsyneladende sværere ved at huske, om de har fået vaccinationen, idet 26% svarer ved ikke (figur 16), mens det kun gælder 7% af pigerne. En del børn er altså usikre på, om de er blevet vaccineret eller har ikke fået taget sig sammen til at blive vaccineret, og nogle børn er bekymrede for bivirkninger (eller forældrene er bekymrede). Jeg opfordrer alle til at blive vaccineret, informerer om fordelene, og foreslår børnene, at de selv tager kontakt til egen læge og diskuterer vaccinationer. 7

8 Fysisk form og fritidsaktiviteter Det er svært at sige noget entydigt om udviklingen. På spørgsmålet om Hvordan er din fysiske form svarer 58%, at de er i rigtig god eller god form (figur 17), hvor tallet sidste år var 55%. Andelen, der bliver svedig eller forpustet et par gange ugentlig eller mere (figur 18) ligger på 80% (tallet var 84% sidste år og 79% i ). Figur 19 viser, at 10% ikke bevæger sig så meget, men foretrækker stillesiddende aktiviteter, lige mange piger og drenge, men en langt større andel af drenge end piger dyrker meget motion flere gange om ugen. Figur 20 viser, at pigerne i mindre grad end drengene er involveret i fritidsaktiviteter. I alt 26% af pigerne går kun til fitness/styrketræning eller går til en aktivitet (incl. teater, musik mv.) 1-3 gange månedligt eller mindre, mens det gælder for 17% af drengene. Figur 21 viser, at 92% er sammen med venner en gang om ugen eller oftere. Morgenmad og frokost Spørgsmålet om morgenmad er ændret siden sidste år. I alt 70% får morgenmad hver dag (75% af drengene og 65% af pigerne), og 14 % får det 3-4 dage om ugen (figur 22). Kun ca. 3 % spiser ikke frokost (figur 23). I alt 63% har madpakke med, og resten køber mad (28%) eller går hjem og spiser, evt. med en kammerat (6%). Hvorvidt børnene har madpakke med eller køber mad, er meget forskelligt fra skole til skole. Rygning I alt 87% ryger ikke cigaretter (figur 24). Andelen af dagligrygere er lavere end tidligere år (2% i år mod 6% sidste år), formentlig bl.a. fordi privatskolerne er medtaget i år, og der ryges stort set ikke på visse privatskoler. På landsplan ryger 3% dagligt cigaretter (figur 25). Der er umiddelbart flere festrygere i år,- nemlig 11% mod 4% sidste år (mens det var 7% i og 10% i ). På landsplan er der kun ca. 5% festrygere. Der er ikke kønsforskelle i år mht. cigaretrygning. Andelen, der har prøvet e-cigaretter og vandpibe, ligger på nogenlunde samme niveau som sidste år, og det er typisk noget, der kun afprøves en enkelt gang eller ganske få gange (figur 26 og 27). Alkoholvaner I alt 67% har prøvet at drikke noget, der indeholder alkohol (figur 28), mens tallet på landsplan er 68%. Sidste år var tallet 70%. Blandt dem, der har prøvet at drikke, har ca. 70% prøvet at være fulde (der mangler svar fra 20 af dem, der har prøvet at drikke). Der er ikke kønsforskelle. På 8

9 landsplan er tallet 69%. Blandt samtlige 690 børn på årgangen har 45% prøvet at være fulde (tallet var 53% sidste år og 45% i ). Af figur 29 fremgår det, at 42% af dem, der har prøvet at drikke, har inden for den sidste måned overholdt Sundhedsstyrelsens vejledning om at stoppe før den 5. genstand på en aften, men 24% har drukket mere end dette ca. 1 gang, og ca. 34 % har gjort det 2 gange eller mere inden for den sidste måned. Der er et par skoler, der skiller sig ud mht. alkoholvaner, der overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg har dels informeret skolerne, og dels samarbejdet med alkoholkonsulenten i kommunen, der tager ud i klasserne og laver oplæg om festkultur mv. Landstallene fremgår af figur 30. Vi adskiller os ikke fra landstallene mht. alkohol (der er i øvrigt nogle usikkerheder, idet ikke alle har besvaret spørgsmålene). Hash I alt 12% svarer, at de har prøvet hash i (figur 31), mod 10% sidste år (i var det 12% og i var det 21%), men vi ligger stadig lidt højere end på landsplan (hvor tallet i år er 8%). Dog er det sådan, at der er 3 skoler, med en stor andel af børn, der har prøvet hash, men på den ene skole var der tale om en enkelt episode, hvor mange elever var samlet ved en særlig begivenhed, og de vil ikke ryge hash igen. Det er heldigvis sådan, at de fleste blot prøver hash en enkelt eller få gange. I alt 62% af dem, der har prøvet at ryge hash, har kun gjort det 1-2 gange inden for det sidste år. Overvægt I alt 12,8% er overvægtige (10,3% er overvægtige og 2,5% er svært overvægtige ) mod 16,5% sidste år (tallet var 14% i og 15% i ), men man skal tage højde for, at overvægtsdefinitionen ikke tager hensyn til, om børnene er meget muskuløse. Andelen af overvægtige blandt hhv. piger og drenge er den samme (af drengene er 3,4% meget overvægtige og 9,5% er overvægtige, af pigerne er de tilsvarende tal 1,6% og 11,6%). Der er kun vægtdata på 669 børn (nogle børn ønsker ikke at blive vejet, og af og til fraråder jeg vejning, hvis barnet f.eks. har/har haft spiseforstyrrelse el. lign). Registrering af overvægt følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer (se bilag B) Kønsforskelle Der er på visse områder kønsforskelle, som er velkendte fra tidligere og fra andre undersøgelser. En større andel af drenge end af piger vurderer, at de har det rigtig godt for tiden i skolen og derhjemme (fig.1a, 1b og 1c), flere drenge end piger svarer, at de er i rigtig god form ((fig.17), hhv. 26% og 12%), at de dagligt/næsten dagligt bliver svedige/forpustet ((fig.18), hhv. ca. 51% og 34%,- mens tallene sidste år var 55% og 28%), og at de klarer sig rigtig godt fagligt i skolen ((fig. 6), hhv. 41% og 36%,- men sidste år var tallet for pigerne 31%.). 9

10 En større andel af piger end af drenge føler sig ensomme af og til eller oftere ((fig. 4), hhv. 37% og 23%,- uændret fra sidste år), og pigerne føler i højere grad, at de tit eller altid har for meget at se til ((fig. 7), 34% af pigerne og 23% af drengene). Pigerne har i højere grad hovedpine næsten hver uge eller hyppigere ((fig. 10), hhv. 39% og 15%), har taget smertestillende medicin i de sidste 14 dage ((fig.13), hhv. 52% og 26%) og har været irritable/i dårligt humør ugentlig eller oftere inden for de sidste 6 mdr. ((fig. 12), hhv.ca. 53% og 28%). Der er også flere piger end drenge, der synes, de er for tykke ((fig. 9), hhv. 33% og 14%). Mht. cigaretrygning er der ikke kønsforskelle, hverken mht. dagligrygning eller festrygning (fig. 24), mens det især er drengene, der afprøver vandpibe og e-cigaretter (fig. 26 og 27) Mht. hash især er drengene, der har afprøvet det ((fig. 31), 14% mod 10% af pigerne). Sammenligning med landstal Ved sammenligning med landstal er der f.eks. en meget større andel af børn i Frederiksberg Kommune, der tilbringer fritid sammen med vennerne 2-5 gange ugentlig eller mere (80% mod 60% på landsplan). Der er også en større andel festrygere i Frederiksberg Kommune end på landsplan ((fig. 25), 11% mod 5%), mens der som nævnt er kun er 2% dagligrygere (mod 3% på landsplan). Andelen, der har prøvet at ryge hash ligger lidt højere (12%) end på landsplan (8%). Mht. alkoholindtag adskiller børnene sig tilsyneladende ikke fra landstallene (bl.a. fig. 30). Konklusion I år omfatter udskolingsundersøgelsen for første gang også privatskolerne (167 børn), så man kan ikke umiddelbart sammenligne tallene med de foregående år! Jeg har talt med 95% af børnene, og jeg ved, at nogle af de børn jeg ikke har talt med, er fraværende fordi de har problemer. Blandt de børn jeg har set, er det mit generelle indtryk, at trivselsniveauet i 9. klasse er uændret fra tidligere år, og at der er mere fokus på børn, der ikke trives, så de allerfleste får allerede hjælp, når jeg taler med dem. Mht. rygning er det positivt, at der er så få dagligrygere som aldrig før (se dog min bemærkning om rygning og privatskoler), men måske er der tendens til flere festrygere, hvilket man må være opmærksom på. Rygning er som bekendt uden sammenligning den faktor, som har størst betydning for den sociale ulighed i sundhed. Mht. hash er der desværre stadig for mange, der prøver hash. Heldigvis er det mest almindelige, at det afprøves en gang eller to, men der er også børn, der fortsætter med at ryge hash. Mht. alkohol ligger vi på niveau med landstallene, og jeg fornemmer, at det ikke er nær så moderne at drikke sig rigtig fuld, som det har været. Som nævnt i tidligere udskolingsrapporter har børnene forbløffende lidt viden om alkoholgrænser og alkohols skadevirkninger (se bilag D, som jeg sender til skoleledelsen). 10

11 TRIVSEL Figur 1a Hvordan har du det for tiden: Figur 1b 11

12 Figur 1c Figur 2 12

13 Figur 3 Figur 4 13

14 Figur 5 Figur 6 14

15 Figur 7 Figur 8 15

16 HELBRED Figur 9 Figur 10 Tænk på de sidste 6 måneder. Hvor tit har du 16

17 Figur 11 Figur 12 17

18 Figur 13 Figur 14 18

19 Figur 15 Figur 16 19

20 FYSISK FORM OG FRITIDSAKTIVITETER Figur 17 Figur 18 20

21 Figur 19 Figur 20 21

22 Figur 21 22

23 MORGENMAD OG FROKOST Figur 22 Figur 23 23

24 RYGNING Figur 24 Figur 25 Rygning Frederiksberg sammenlignet med på landsplan 24

25 Figur 26 Figur 27 25

26 ALKOHOL Figur 28 Figur 29 26

27 Figur 30 Frederiksberg kommune sammenlignet med landstal: HASH Figur 31 27

28 BILAG A: Invitation til eleverne via skoleintra Til elever i 9. klasse og deres forældre Du inviteres hermed til "udskolingsundersøgelse" hos mig (børne- og ungelægen) på skolen. Det foregår i uge 8. Formålet er at gøre status over din sundhed i bred forstand, nu da det ikke varer så længe, før skoletiden er slut. Vi tager udgangspunkt i nogle spørgsmål om sundhed og livsstil. De drejer sig f.eks. om symptomer og sygdom og sundhedsvaner/livsstil (motion, kost, alkohol, rygning), humør, kammerater osv. Du får også undersøgt syn, hørelse, højde og vægt (husk at holde oplysninger om din højde og vægt for dig selv,- de fleste har ikke lyst til, at det skal være samtaleemne i klassen). Jeg kommer ned og henter jer i klassen. I kan komme enkeltvis eller 2 sammen, og der er afsat ca. 20 minutter til hver elev. Overvej selv, hvad du gerne vil tale om! Det er frivilligt, om du ønsker at komme. Inden samtalen, vil jeg bede dig om at gå ind og besvare nogle spørgsmål om sundhed og livsstil elektronisk! Spørgeskemaet besvares ved at gå ind på (enten via din computer, tablet/ipad eller smartphone). Klik på BESVAR SPØRGESKEMA, og LOG IND med dit UNI-login og BESVAR SPØRGESKEMAET OM UDSKOLING. Når du er færdig, trykker du GEM. Du logges automatisk ud, når du er færdig med sidste spørgsmål). Det tager få minutter at besvare, og hvis der er spørgsmål, som du ikke har lyst til at svare på, så kan du springe dem over. Husk at svare på spørgeskemaet inden samtalen hos mig (men ellers finder vi ud af det alligevel ) Fordelen ved det elektroniske spørgeskema er, at vi kan bruge din besvarelse som udgangspunkt for vores samtale. Desuden kan de elektroniske besvarelser bruges til at lave en sundhedsprofil for børn i 9. klasse på skolen og i kommunen, så vi kan følge udviklingen vedr. f.eks. motionsvaner, og så vi kan sammenligne Frederiksberg Kommune med andre kommuner. Det betyder, at svarene bliver registreret i nogle grafer og tabeller, som viser i procent, hvor mange elever, der er glade for at gå i skole, hvor mange, der spiser morgenmad osv. Hvem kan se dine svar? Børne- og ungelæge (og sundhedsplejersken) er den eneste, der kan læse, hvad du har svaret på spørgsmålene. Lærere, forældre eller skoleledelse har således ikke adgang til oplysninger fra dit spørgeskema. Tavshedspligt Børne- og ungelægen (og sundhedsplejersken) har tavshedspligt, hvilket betyder, jeg ikke må fortælle noget videre til andre, medmindre du giver mig lov til det. Dog er det altid sådan, at hvis jeg får kendskab til, at en elev har det rigtig dårligt eller er udsat for noget, der truer sundheden alvorligt (fysisk og/eller psykisk), så gælder tavshedspligten ikke, da vi har pligt til at sørge for at eleven får hjælp. Det gælder f.eks. vold, jævnlig hashrygning mv. Men jeg vil altid fortælle eleven om det, hvis jeg bliver nødt til at fortælle noget videre. Hvis I kommer 2 elever sammen, så husk at I ikke bagefter fortæller andre om noget, som jeres kammerat har fortalt ved samtalen! OBS Hvis du ikke er fyldt 15 år, skal dine forældre give tilladelse til, at du må komme til udskolingsundersøgelsen. På næste side er der en samtykkeerklæring, som kan printes ud og underskrives (eller teksten kan skrives ned på et stykke papir) og medbringes ved udskolingsundersøgelsen. Ved evt. spørgsmål mv. er det bedst at sende mig en mail på brinck@frederiksberg.dk Venlig hilsen Birgitte Brinck Børne- og ungelæge Sundhedstjenesten, Peter Bangs Vej 26, 5., 2000 Frederiksberg bibr01@frederikbserg.dk, Mobiltlf..:

29 BILAG B: Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedr. registrering af overvægt Opsporing af overvægt og tidlig indsats for børn og unge i skolealderen, Sundhedsstyrelsen, 2014: ( BILAG C: Informationsskrivelse, der vedhæftes tilbagemeldingerne til skoleledelsen INFORMATION OG RÅDGIVNING VEDR. FESTKULUR, ALKOHOL, RYGNING, HASH MV. I Frederiksberg Kommune 1. Generel information og forebyggende besøg i f.eks. skoleklasser vedr. alkohol, rygning og andre rusmidler (fx hash). Der er f.eks. tilbud om forældremøder eller forældre-elev-aftener på folkeskolerne: Kontakt Forebyggelsesteamet i Sundhedscentret: sundhedscentret@frederiksberg.dk (tlf ) 2. Konkret og personlig hjælp til en elev på 15 år og opefter, der har problemer med hash eller andre stoffer: Frederiksberg Kommunes Rådgivningscenter (FKRC, fkrc@frederiksberg.dk, tlf , eller tag evt. direkte kontakt til afdelingsleder Ulla Andersen tlf ulan03@frederiksberg.dk for yderligere oplysninger om behandling mv. 3. Tilbud om hjælp ved alkoholproblemer i familien,- se oversigt over div. muligheder i Frederiksberg kommune her: df 4. Konflikter, vold, trusler, kriminalitet: Kontakt SSP-konsulent Kenneth Skamby Axelsen: SSP@frederiksberg.dk (tlf ) eller politiet 5. Div. hjemmesider: (indeholder en lærerside med inspiration og materiale til at tage emnet alkohol op i klassen),- og der tilsvarende omhandler rygning. Vedr. hash mv. henvises til 6. Oversigt over gratis tilbud til skolerne i kommunen: og nederst på hjemmesiden er der bl.a. et link til pjecen om Gratis forebyggelsestilbud til skoler og klubber ubber_paa_frederiksberg_ pdf 29

30 BILAG D: Informationsskrivelse om alkohol til skoleledelsen Alkohol, - citater fra Sundhedsstyrelsen BØRN OG UNGE Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed Alkohol er klassificeret som et kræftfremkaldende stof. Alkoholforbrug øger risikoen for en række kræftformer. Jo mere man drikker, jo større er risikoen. Der er således ingen tærskelværdi under hvilken alkohol ikke er en risiko for kræft. Det betyder, at enhver reduktion af alkoholforbruget hos den enkelte vil være positivt for helbredet, da det vil reducere kræftrisikoen. På baggrund af forskningsresultater om sammenhængen mellem alkoholindtagelse og sygdom/død giver Sundhedsstyrelsen udmeldinger til befolkningen om grænser for alkoholforbrug. Hvad er en genstand? 1 genstand = 12 gram ren alkohol. Som tommelfingerregel kan du regne med, at der er 1 genstand i: - 1 almindelig øl (33 cl) - 1 glas vin (12 cl) - 1 glas hedvin (8 cl) - 1 glas spiritus (4 cl) Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol Hensigten med de nye udmeldinger om alkohol er at give borgerne en mere præcis vejledning om, hvordan de undgår alkoholrelaterede sygdomme, således at den enkelte kan vælge den livsstil og tage den risiko, som man ønsker. 1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred - Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer. - Alkohol kan medvirke til udviklingen af ca. 60 forskellige sygdomme. - Selv et lille alkoholforbrug kan give kræft. 2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld - Et lille alkoholforbrug kan have en hjertebeskyttende effekt for midaldrende og ældre. - Sund kost og motion anbefales til at forebygge hjertesygdom 3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd - Det defineres som en lav risiko, når én person ud af 100 med et forbrugsniveau på 20 gram alkohol dagligt (knap to genstande) dør af en alkoholrelateret sygdom. 30

31 - Dokumentationen peger ikke på et helt præcist antal genstande, der er tale om en afvejning af forskellige risici. - Det anbefales, at man fordeler forbruget af alkohol hen over ugen. 4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol, hvis du drikker mere end 14/21 om ugen. - Hvis man drikker mere end 14/21, er der behov for, at justere alkoholforbruget, fordi risikoen for at skade helbredet er stor. - Sundhedspersonale opfordres til ved et forbrug der overstiger 14/21 at vurdere, om der er behov for en kort intervention hos den praktiserende læge eller henvisning til alkoholbehandling. 5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed - Jo mere man drikker på en gang jo mere skader man sit helbred. - Især unge skal være forsigtige, da deres hjerner er under udvikling og derfor særligt følsomme over for alkohol. - Især unge, der drikker meget alkohol på en gang, har en stor risiko for uheld, ulykker og forgiftninger. 6. Er du gravid - undgå alkohol Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld - Der findes ikke en nedre grænse for moderens alkoholforbrug, under hvilken man med sikkerhed kan sige, at alkoholforbruget vil være uskadeligt for fostret. - Da alkohol ikke er sundt for moderen og kan give barnet en lang række skader, vælger Sundhedsstyrelsen en anbefaling, der sikrer de bedste betingelser for udviklingen af et sundt barn. 7. Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol - Ældre har mindre væske i kroppen, derfor bliver promillen højere. - Med alderen har kroppen sværere ved at klare alkohol. - Alkohol kan forringe medicinens effekt og øge bivirkningerne. 31

32 4. Børn og unges handlinger som en del af deres læring Børn og unges handlinger bidrager i den sundhedspædagogiske tilgang til to ting: For det første vil handlinger igangsat af børn og unge have mulighed for at skabe reel sundhedsfremme i klassen, på skolen eller i lokalsamfundet og dermed også i deres eget liv. For det andet vil handlingerne bidrage til, at børnene og de unge generelt udvikler engagement og handlekompetence. Sundhedspersonalet bør motivere til handlinger, der fører til sundhedsmæssig forandring med udspring i de ønsker og behov, der udvikles af børn, unge og deres familier. Handlingerne bør have både et deltagelses- og et forandringsperspektiv, som kan etableres gennem forskellige aktiviteter. Udfordringerne ligger primært i at kunne motivere til handling, når kontakten gennem skoletiden ikke er af kontinuerlig karakter samt i at få etableret samarbejde med skolens ledelse, lærere og forældrene, således at dette element i skolesundhedspersonalets arbejde styrkes Ind- og udskolingsundersøgelser Sundhedslovens 121, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010 bestemmer, at ind- og udskolingsundersøgelser kan ske ved en læge eller sundhedsplejerske. Bemærkningerne til loven angiver, at den enkelte kommunalbestyrelse skal beslutte, hvorvidt de to forebyggende helbredsundersøgelser af børn i den undervisningspligtige alder skal udføres af en læge eller en sundhedsplejerske. For at kunne varetage ind- og udskolingsundersøgelsen efter kommunalbestyrelsens beslutning skal sundhedsplejersker, som er uddannet før , have gennemgået et obligatorisk efteruddannelseskursus jf. Vejledning nr af 14/07/2008 om efteruddannelse af sundhedsplejersker, der skal varetage ind- og udskolingsundersøgelser. Såfremt sundhedsplejersken er uddannet efter , er kompetencerne til selvstændigt at kunne gennemføre indskolingsundersøgelse erhvervet på sundhedsplejerskeuddannelsen. Det anbefales, at den kommunale sundhedstjeneste udarbejder retningslinjer for de lovbestemte undersøgelser med henblik på kvalitetssikring af ydelsen. I retningslinjerne bør indgå beskrivelse af følgende: Hvem, der varetager undersøgelsen Hvad undersøgelsen indeholder Hvilke emner forældrene kan forvente bliver drøftet 114 vejledning om forebyggende sundhedsydelser TIL børn og unge

33 Hvordan skolesundhedstjenesten sikrer opfølgning og registrering af børn og unge henvist til andre faggrupper på baggrund af undersøgelsen Indskolingsundersøgelsen Indskolingsundersøgelsen har til formål at vurdere barnets helbred, trivsel og sundhedsmæssige skoleparathed, samt at vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestart. Det anbefales, at undersøgelsen foretages sammen med barnets forældre. Forud for undersøgelsen skal barnet have et helbredsskema med hjem til udfyldelse. Helbredsskemaet danner sammen med informationer fra den praktiserende læge i forbindelse med 5-års-undersøgelsen baggrund for undersøgelsen og samtalen med forældrene og barnet. Resultatet af undersøgelsen og samtalen er udgangspunkt for konkret rådgivning og vejledning til barnet og forældrene. Følgende elementer skal indgå i undersøgelsen og vurderingen: Helbredsmæssige forhold, herunder barnets udvikling til skolestart og afdækning af eventuelle kroniske sygdomme hos barnet eller i den nærmeste familie samt hvordan disse håndteres Undersøgelse af syn og hørelse, vægt og højde som beskrevet i bilag 7, 9 og 10 Barnets sociale relationer i hjemmet og i skolen, herunder opmærksomhed på eventuel psykisk udviklingsforstyrrelse Søvn- og spisevaner Sproglige kompetencer, såvel impressivt som ekspressivt Barnets generelle udvikling, herunder vurdering af barnets kognitive udvikling (opmærksomhed, koncentration) og motorik. Sundhedspersonalet noterer, i hvilket omfang barnet har fulgt de forebyggende helbredsundersøgelser i almen praksis, samt hvilke vaccinationer barnet har fået. Såfremt barnet ikke har været til de forebyggende helbredsundersøgelse i almen praksis og/eller fået de anbefalede vaccinationer, drøftes baggrunden for dette med forældrene. Helbredsmæssige forhold og udvikling I den samlede vurdering af barnets helbred ved skolestart indgår følgende: Vækst Astma/allergi Motoriske problemer Udviklingsforstyrrelser den kommunale sundhedstjeneste 6-18 år 115

34 Synsprøve. 116 vejledning om forebyggende sundhedsydelser TIL børn og unge

35 Adfærds- og emotionelle problemer Psykosomatiske problemer (fx mavesmerter, hovedpine, ufrivillig vandladning (enuresis) og afføring (enkoprese)) Genitale lidelser Skeletdeformiteter. Såfremt sundhedsplejersken foretager indskolingsundersøgelsen, sker den somatiske vurdering alene på baggrund af forældrenes oplysninger samt et eventuelt notat fra 5-års-undersøgelsen i almen praksis, se afsnit Desuden bidrager information om eventuelle kroniske sygdomme, medfødte eller erhvervede handicaps, tidligere kontakter med speciallæger og eventuelle hospitalsindlæggelser til den samlede vurdering af barnets helbred. Barnets udvikling til skolestart drøftes med forældrene. Alle børn vurderes motorisk ved indskoling, eventuelt i samarbejde med andre faggrupper ansat i sundhedstjenesten og/eller børnehaveklasselæreren. Syn, hørelse, højde og vægt Barnet undersøges, og der sker henvisning i henhold til retningslinjerne i bilag 7, 9 og 10. Sociale relationer Barnets sociale relationer og kompetencer drøftes med forældrene og vurderes på baggrund heraf. Efter aftale med forældrene kan barnets sociale relationer i skolen eventuelt drøftes med børnehaveklasselæreren og/eller pædagogen i SFO (skolefritidsordningen). Ved mistanke om psykiske udviklingsforstyrrelser, inddrages den praktiserende læge og eventuelt PPR i vurderingen. Søvn- og spisevaner Barnets søvn- og spisevaner drøftes med forældrene henblik på at vurdere om der er særlige forhold, der har betydning for, om barnet kan mestre skolegangen tilfredsstillende. Sprog Barnets sproglige udvikling og kompetencer vurderes i relation til skoleparathed. Det sker under hensyntagen til eventuel audiologisk anamnese samt den aktuelle audiometri. Ved problemer skal barnet henvises til audiologopæd ved PPR. Efter aftale med forældrene kan børnehaveklasselæreren inddrages i vurderingen, såfremt det vurderes relevant. den kommunale sundhedstjeneste 6-18 år 117

36 Henvisning Såfremt barnet frembyder symptomer på sygdom, eller hvis der er mistanke om sygdom, henvises barnet til sin praktiserende læge, der herefter undersøger og udreder barnet. Såvel lægen som sundhedsplejersken er forpligtet til at følge op på henvisningen, hvilket må fremgå af journalen, som beskrevet i afsnit 2.5. Såfremt indskolingsundersøgelsen viser, der er behov for en tværfaglig indsats/udredning, sker dette i henhold til bekendtgørelsens samt kapitel 4 i denne vejledning Udskolingsundersøgelsen Udskolingsundersøgelsen har til formål at give en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen. Desuden har udskolingsundersøgelsen til formål at drøfte risikoadfærd med den unge under hensyntagen til de sundhedspædagogiske overvejelser, der er beskrevet i afsnit Udskolingsundersøgelsen er en individuel samtale med og undersøgelse af den unge på baggrund af den unges egne ønsker og behov og med udgangspunkt i sundhedspersonalets viden om den unges sundhed og helbred siden skolestart og frem til udskolingsundersøgelsen, herunder også risiko for udvikling af livsstilssygdomme fx på baggrund af arvelighed. Indhold Samtalen med den unge samt de undersøgelser, der tilbydes, er udgangspunkt for rådgivning til den unge og eventuelt forældrene på baggrund af en samlet vurdering. Såfremt kommunalbestyrelsen har bestemt, at lægen tilbyder udskolingsundersøgelse, kan sundhedsplejersken med fordel tilbyde sundhedspædagogiske aktiviteter i 8. eller 9. klasse som supplement. Den samlede indsats i forbindelse med udskolingen bør bære præg af flerfaglighed. Det anbefales, at udskolingsundersøgelsen omfatter følgende elementer: Helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for studie- og/eller erhvervsvalg. Den unge vejes og måles, se bilag 7. Der foretages høreprøve, sebilag 9 og eventuelt farvesynstest ved behov, se bilag 10. Sundhedsadfærd i relation til tobak, alkohol og andre rusmidler Seksuel sundhed, herunder forebyggelse af seksuelt overførbare infektionssygdomme Status på HPV-vaccination for pigerne Vurdering af den unges sociale kompetencer, relationer og netværk bl.a. i relation til risikoadfærd og selvskadende adfærd. 118 vejledning om forebyggende sundhedsydelser TIL børn og unge

37 Helbred Drøftelserne tager afsæt i den unges vurdering af sin aktuelle helbredsmæssige situation og kendskabet til den unge. Der er desuden et forebyggende sigte i forhold til skader og nedslidning under studier og i arbejdslivet, herunder betydningen af eventuelle kroniske sygdomme, medfødte eller erhvervede handicaps ol. Betydningen af fysisk aktivitet bør inddrages i samtalen, eventuelt med udgangspunkt i en konditionstest. Det anbefales at inddrage udannelses- og ungdomsvejlederne i vejledning om studie- og erhvervsvalg relateret til helbred i det omfang, det vurderes relevant. Det kan desuden være relevant at vejlede den unge i sundhedsvæsnets tilbud og ydelser. Såfremt den unge frembyder symptomer på sygdom, eller får lægen/sundhedsplejersken mistanke om sygdom, henvises den unge til den praktiserende læge, der herefter undersøger, udreder og diagnosticerer. Såvel lægen som sundhedsplejersken skal følge op på henvisningen til den praktiserende læge, hvilket må fremgå af journalen, som beskrevet i afsnit 2.5. Sundhedsadfærd i relation til brug af tobak, alkohol og andre rusmidler Ved udskolingsundersøgelsen drøftes et eventuelt forbrug af tobak, alkohol eller andre rusmidler med den unge. Hvis den unge er dagligryger, har et alkoholforbrug og/eller har et forbrug af hash, skal sundhedspersonalet søge at motivere den unge til at drøfte den uhensigtsmæssige adfærd og tilbyde støtte til at ændre adfærden. Støtten kan være individuelle samtaler om rusmiddelbrug efter principperne om motiverende samtale. Støtten kan også være henvisning til gruppetilbud for unge i kommunen eller inddragelse af forældrene i fx en begyndende misbrugsproblematik. Se desuden kapitel 7. Seksuel sundhed Oplysning om seksuel sundhed, herunder brug af kondom for at undgå sexsygdomme, gives primært i folkeskolen og indgår i læseplanen for de timeløse fag. Seksuelt overførbare sygdomme kan forebygges ved konsekvente, sunde seksualvaner, der grundlægges i ungdommen. Det bør derfor ved udskolingssamtalen sikres, at de unge har modtaget og forstået seksualundervisning på den enkeltes præmisser. Vurdering af sociale kompetencer, relationer og netværk Emner som social kompetence, relationer og netværk kan indgå i samtalen med den unge. Disse temaer kan inddrages afhængigt af en konkret vurdering, bl.a. betinget af det kendskab, sundhedspersonalet har til den unge gennem skoleforløbet og af den unges lyst til og interesse i at drøfte disse forhold. den kommunale sundhedstjeneste 6-18 år 119

38 Den unges relationer og netværk drøftes med henblik på forebyggelse af selvskadende adfærd, som fx spiseforstyrrelser, cutting, overdreven indtagelse af alkohol, andre rusmidler eller ikke-lægeordineret medicin. Denne drøftelse finder sted ud fra den forståelse, at manglende trivsel, familiære problemer og ensomhed kan medføre selvskadende adfærd. Børn og unge, der ofte oplever følelser af ensomhed, hjælpeløshed, at være udenfor eller som har svært ved at tale med deres forældre om noget, der virkelig plager dem, har en højere risiko for at opleve et eller flere fysiske eller psykiske symptomer, der påvirker deres sundhed Ind- og udskolingsundersøgelser til børn og unge, der modtager hjemmeundervisning Når det gælder børn, der modtager hjemmeundervisning skal ind- og udskolingsundersøgelser tilbydes på skolen, da det ikke er praktisk muligt at afvikle disse i et privat hjem. Det vurderes individuelt, hvorvidt samtaler i løbet af skoletiden tilbydes på skolen eller afvikles som hjemmebesøg. Børn, som får midlertidig hjemmeundervisning fx pga. sygdom, tilbydes sundhedssamtaler, når de genoptager deres skolegang Vejledning om skolesundhedstjenestens regelmæssige kontakter gennem skolealderen Det anbefales, at skolesundhedstjenesten tilbyder sundhedspædagogiske aktiviteter og/eller undersøgelser og samtaler på alle klassetrin samt åben konsultation. Dette følger bestemmelserne i bekendtgørelsens 8 om at tilrettelægge den kommunale sundhedstjenestes opgaver, så den forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for alle børn i videst muligt omfang fremmes og med henblik på at overholde tilsynspligten. I tilrettelæggelse af aktiviteterne må sundhedstjenesten tilstræbe, at der er en kontinuerlig sammenhængende indsats med variation af tilbuddene til børn og unge gennem hele skoletiden Undersøgelser og samtaler Ud over de lovbestemte ind- og udskolingsundersøgelser anbefales følgende undersøgelser: Synsprøve i 6. eller 7. klasse Højde og vægt i 1. klasse samt mindst en gang på mellemtrinnet (4., 5. eller 6. klasse). 120 vejledning om forebyggende sundhedsydelser TIL børn og unge