Finansrapport. September 2015

Transkript

1 Finansrapport September

2 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkast på de likvide midler. Slutteligt redegøres for passivsiden, som omhandler kommunens låneportefølje. Renteudviklingen Afkastet af kommunens investeringer afhænger blandt andet af renteudviklingen. Der tales om udviklingen indenfor de korte og lange renter, og især de korte rente er interessante, da disse er tilknyttet Sale- og Leaseback ordningerne. Kommunens leasingafgift er afhængig af den variable 3 måneders rente omtalt CIBOR. Derudover forrentes kommunens likvide aktiver efter Nationalbankens indskudsbevisrente omtalt NIBS. Udviklingen i renterne er skitseret i nedenstående tabel. Procent Dag til dag 3 mdr. 12 mdr. 5 år 10 år NIBS 1. april -0,33-0,16 0,25 0,97 2,18-0,75 1. Sept -0,36-0,07 0,41 0,74 2,17-0,75 Data: Udtræk fra database Finansrådet samt Nationalbanken De korte renter er i øjeblikket negative, og det betyder, at kommunen har en lav leasingafgift. Ligeledes er NIBS negativ, og det medfører, at indestående kontantbeholdning på bankkonti bliver forrentet som en udgift for kommunen. Aktivsiden Aktivsiden henviser til de likvide midler, som kommunen har stående, men som ikke umiddelbart anvendes i den daglige drift. Der er tale om overskudslikviditet, som enten er placeret på en bankkonto eller i et depot via aktie- og obligationsopkøb. Udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning Nedenstående graf viser den gennemsnitlige kassebeholdning pr. år for perioden 2009 til. Det er politisk vedtaget, via den økonomiske politik, at den gennemsnitlige kassebeholdning skal være på minimum 100 mio. kr. Data fra 1. halvår viser en aktuel værdi på 416 mio. kr., men dette tal vil formentlig ændre sig når året gøres endeligt op.

3 2 Gennemsnitlig kassebeholdning Millions Når den gennemsnitlige kassebeholdning deles ud på antal indbyggere viser nedenstående graf, at landsgennemsnittet er kr. pr. indbygger mod kr. pr. indbygger i Assens Kommune. Gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger Hele landet Assens Der er 6 kommuner som har en større gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger end Assens kommune, og Tårnby er den kommune, som har det højeste beløb pr. indbygger, og dette udgør kr. Til sammenligning er Fredensborg den kommune, som har den laveste likviditet pr. indbygger, og dette udgør 316 kr.

4 3 Afkast Kassebeholdningens størrelse bevirker, at kommunen har placeret likvide aktiver i obligationer og aktier. Der var ultimo september placeret 338 mio. kr. Dette er en reduktion på 33 mio. kr. i forhold til udgangen af 2014, og skyldes primært nødvendigheden af at hæve 30 mio. kr. i juli måned for at dække vore betalinger til leverandører, idet Assens Kommune var tæt på at udnytte den maksimale trækningsret, som udgør 150 mio. kr. De resterende 3 mio. kr. skyldes obligationsudtrækninger, som ikke er reinvesteret. Renten på den løbende konto er afhængig af Nationalbankens rente på indskudsbeviser, og denne er på nuværende tidspunkt -0,75 %. Hertil kommer et tillæg på 0,45 % i henhold til aftalen med Sydbank. Dette medfører, at kontantindestående i den daglige beholdning forrentes med -0,30 %. Det betyder, at det koster kommunen penge at have overskudslikviditet stående på kontoen. Afkastet i 1. kvartal for obligations- og aktieporteføljen var højt, og forsatte de gode takter som afsluttede Det var især aktierne som havde en positiv udvikling, mens afkastet på obligationerne var lavt på grund af renteudviklingen. Den lave rente medfører, at der kommer et senere afkast på en obligation end tidligere, og ydermere har konverteringen af afdragsfrie lån presset obligationsmarkedet. I 2. kvartal ændrede markederne sig markant, da der var usikkerhed om økonomien i Grækenland og Italien. Dertil skal lægges, at den kinesiske økonomi viste svaghedstegn, og dette påvirkede handelsbetingelserne med Kina. Al denne uro gav negative afkast henover sommeren. De modsatrettede tendenser i indeværende år tyder på et årsafkast på mellem 2 3 %, mens afkastet for 2014 var på 5 % Assens Kommunes investeringer er foretaget i overensstemmelse med den finansielle strategi, og heri er det besluttet, at investeringerne foretages ud fra en moderat konservativ profil, som fordeler sig med 70 % i obligationer og 30 % i investeringsbeviser. Den konservative profil medfører, at kommunens tab ikke bliver så stort ved markante udsving, modsat bliver gevinsten heller ikke væsentlig i opgangstider. Den daglige beholdning Den daglige beholdning består af tre parametre, som er obligations- og aktiebeholdning samt en kontantbeholdning. Kontantbeholdningen er variabel og har indenfor det sidste år varieret mellem 150 mio. kr. og minus 132 mio. kr. Administrationen arbejder på at have en kontantbeholdning, der er så tæt på nul som muligt, idet renten på overskudslikviditeten er negativ, men dette arbejde kræver en større analyse af pengestrømmene indenfor det sidste halve år. Arbejdet er endnu ikke færdiggjort.

5 4 Millioner kr Daglige beholdning til Daglige likvide beholdning Obligationer Kontant Trækningsret Sale og leaseback De korte renter samt swapaftalerne påvirker regnskabsresultatet indenfor sale- og leaseback. Den korte rente er lav, og dette giver en lav leasingafgift, men også et lavere afkast på de foretagne investeringer. Modposten hertil er betalinerne på de swaps, som er tilknyttet en del af kontrakterne. Disse swaps blev aftalt for at sikre, at renten ikke oversteg 3,25 %. Det betyder, at jo lavere rente desto mere skal Assens Kommune betale på de indgåede swaps. Der er tre swaps tilknyttet sale- og leaseback ordningen, og de udløber i Dette er samme år hvor kommunen har den første forkøbsret indenfor sine Sale- og leaseback forpligtigelser. Kroner Forbrug ult. sep Forventet Regnskab Korr. budget Samlet resultat Swap/optioner vedrørende Sale og leaseback 0727 Sydbank Leje/leasing af grunde og bygninger, tj Ovenstående opgørelse viser, at der forventes en merindtægt på ca. 3,2 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Merindtægten skyldes primært et stort aktieudbytte i indeværende år.

6 5 Passivsiden Passivsiden henviser til kommunens låneportefølje eksklusiv ældreboliger. Der redegøres for sammensætningen af gælden i forhold til den finansielle strategi samt den nuværende afdragsprofil. Låneportefølje Assens Kommunes låneportefølje, eksklusiv ældreboliger, udgør pr. 1. september 477,6 mio. kr. med følgende fordeling. Strategi Aktuel andel Lån med fast rente pct. 87 pct. Lån med variabel rente 0-40 pct. 13 pct. Det skal bemærkes, at fordelingen er et her og nu billede, idet der er iværksat låneomlægninger ultimo, som bevirker, at 210 mio. kr. omlægges til fastforrentede lån. Økonomiudvalget blev orienteret om låneomlægningen den 20 april, og kommunen sikrede hermed, at den lave rente blev udnyttet i forbindelse med omlægningen. Kommunen kan optage lån i DKK eller EUR. Afdrag på den langfristede gæld Afdrag på lån er i indeværende år budgetlagt til 29,1 mio. kr., og der er ikke budgetlagt med lånoptagelse. Nedenstående grafer viser fremtidig ydelses- samt afdragsprofil. Graferne indikerer, at de nuværende lån har en tilnærmelsesvis ens udgift pr. år indtil Herefter falder ydelserne, og de eksisterende lån vil stort set være indfriet i 2035.

7 6 Ydelsesprofil AFDRAG RENTE Afdrag Samlede Afdragsprofil AFDRAG RESTGÆLD Restgæld Det lave afdrag i grafen for skyldes opgørelsesmetoden. Denne medtager kun de kommende afdrag, og ikke de afdrag der er forfaldet i indeværende år.

8 7 Forventninger til Markedets bevægelser har været modsatrettede, idet året startede med gode afkast, men blev afløst af negative afkast i 2. kvartal. Det var især uroen i Sydeuropa samt den kinesiske økonomi, som gav usikkerheden. Alt andet lige tyder bevægelserne på et forventet årsafkast på mellem 2 3 %.