Vejledning om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v.

Transkript

1 Dato jevb Sagsnr / UDKAST Vejledning om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder samt offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde og definitioner 1.1. Anvendelsesområde 1.2. Sundhedspersoner m.v Behandlingssteder 1.4. Definitioner Offentlige og private behandlingssteder Behandling 2. Registrering af behandlingssted 2.1. Hvilke oplysninger skal registreres? Fremgangsmåden ved registrering Private behandlingssteder Kommunale behandlingssteder Regionale behandlingssteder Statslige behandlingssteder 3. Registrering af ændringer og afregistrering 4. Registreringskategorier og gebyr 4.1. Registreringskategorier 4.2. Gebyrer 5. Tilsyn 6. Offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. 7. Straffebestemmelser Anvendelsesområde og definitioner 1.1. Anvendelsesområde Vejledningen uddyber reglerne om registrering og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder og offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. i bekendtgørelse om registrering af og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder og 213 b, stk. 2, 213 c, stk. 2, 213 d, stk. 2, og 272, stk. 2 i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. september Vejledningen omhandler registreringspligt, registreringskategorier og registreringsgebyr. Vejledningen omhandler også offentliggørelse af registrerede behandlingssteder, tilsynsrapporter og sammenfatninger m.v. Alle behandlingssteder, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds registreringsordning, og er nærmere afgrænset i Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge København S Tlf stps@stps.dk

2 afsnit 1.2. De skal registrere sig i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister. Registreringen er nærmere beskrevet i afsnit Sundhedspersoner m.v. Ved sundhedspersoner forstås efter disse regler personer, der er autoriserede af Styrelsen for Patientsikkerhed til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar samt andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet. Efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed omfatter autoriserede sundhedspersoner læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister, fodterapeuter og social- og sundhedsassistenter. Udførelsen af behandling, som er forbeholdt f.eks. læger, kan delegeres til en person, som ikke nødvendigvis behøver at have en sundhedsfaglig baggrund. Udførelsen af behandlingen sker da på lægens ansvar. Der kan eksempelvis være behandlingssteder som laboratorier, klinikker og bosteder for misbrugsbehandling og plejecentre, hvor personalet foretager undersøgelser af patienterne ved blodprøvetagning, udfører tarmskylninger eller håndterer beboernes medicin efter delegation fra en læge. Med andre personer, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet, menes personer, der ikke er autoriserede sundhedspersoner og ikke er autoriserede sundhedspersoners medhjælp, men deres sundhedsfaglige virksomhed er helt eller delvist finansieret af det offentlige. Det kan f.eks. være social- og sundhedshjælpere, som en kommune har aftale med om pleje af borgere i hjemmet. Omvendt falder f.eks. fodplejere uden for begrebet sundhedspersoner, idet de ikke er autoriserede og ikke virker som en sundhedspersons medhjælp. De udfører fodpleje, som der ikke er offentligt tilskud til, på eget ansvar. Heller ikke alternative behandlere, der udfører f.eks. manipulationsbehandling, zoneterapi eller akupunktur, anses som sundhedspersoner, med mindre disse er autoriserede sundhedspersoner. Autoriserede psykologer, der ikke udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sundhedsvæsenet, anses ikke som sundhedspersoner, og de er derfor ikke omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. Autoriserede psykologer er omfattet af psykolognævnets kompetence efter bekendtgørelse af lov om psykologer m.v Behandlingssteder Alle behandlingssteder, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling, har pligt til at lade sig registrere i Behandlingsstedsregisteret. Ved et behandlingssted forstås efter disse regler en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra sundhedspersoner udfører behandling. Behandlingssteder, hvor der udføres behandling, kan eksempelvis være sygehusenheder, sygehusafdelinger, plejecentre, plejehjem, bosteder, centre for misbrugsbehandling, sundhedscentre, genoptræningscentre, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almen lægepraksis, speciallægepraksis, internetbaserede lægetjenester, lægevagtordninger, præhospitale enheder, vaccinationsklinikker, herunder på apoteker, tandlægepraksis, kiropraktorklinikker, fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, ergoterapeutklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknik klinikker, klinisk diætistklinikker og optikervirksomheder. Behandling på flere adresser Hvis virksomheden udfører behandling på flere adresser, betragtes hver lokalitet som et behandlingssted. Når eksempelvis en kommunal tandpleje har klinikker på forskellige lokaliteter i kommunen, er hver af disse klinikker at anse som et behandlingssted.

3 Udkørende virksomhed Med behandlingssteder, hvorfra sundhedspersoner udfører behandling, menes eksempelvis et behandlingssted, der tilbyder udkørende virksomhed. Mange behandlingssteder tilbyder både behandling på en lokalitet og udkørende virksomhed. Det kan f.eks. være i almen praksis samt på jordemoderklinikker og fodterapeutklinikker. Uanset dette er der tale om ét behandlingssted. Nogle virksomheder tilbyder dog kun behandling i form af udkørende virksomhed. De er også at anse som et behandlingssted. Det gælder f.eks. en ambulancevirksomhed, herunder ambulancehelikopter- og ambulanceflyvirksomhed. Det gælder f.eks. også hjemmesygepleje eller sundhedspleje, hvorfra sundhedspersoner tager på ude- eller hjemmebesøg. Når en selvstændig virksomhed engageres til at stå for sundhedsfaglig behandling ved forskellige begivenheder, f.eks.et fodbold-, ishockey- eller boksestævne, racerløb, trav- og galopløb, et tivoli, et teater, en musikfestival og lignende, anses det almindeligvis også som udkørende virksomhed fra behandlingsstedet. Det samme gælder, hvor en selvstændig lægelig virksomhed udfører vaccinationer på apoteker. Der kan også være tale om tale om sundhedspersoner, eksempelvis læger på en lægeklinik, der med mellemrum har konsultationer på en anden lokalitet, hvor de medbringer alt behandlingsudstyr. Her er som udgangspunkt tale om udkørende virksomhed fra det registrerede behandlingssted. E-sundhed En virksomhed, der tilbyder lægekonsultationer over internettet eller via en app er at anse som et behandlingssted. Dette gælder uanset, at virksomheden ikke har en besøgsadresse, hvor den modtager patienter i behandling eller kører ud og behandler patienter, og uanset at kontakten mellem læge og patient kun sker på baggrund af telefonisk eller skriftligt kontakt pr mail. Selvstændig virksomhed Ved en selvstændig virksomhed menes i denne vejledning en virksomhed, der drives af en fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende, eller drives af en juridisk person. En selvstændig virksomhed er kendetegnet ved at have sin egen selvstændige ledelse og i mange tilfælde et eget CVR-nummer. I nogle tilfælde samarbejder eksempelvis flere læger under samme kliniknavn i samme lejemål på samme adresse, men i hver deres virksomhed med hver deres CVR-nummer. Disse virksomheder vil være at anse som selvstændige virksomheder, uagtet de f.eks. deler lejemål, klinikpersonale, sekretær, udstyr eller journalsystem. De skal derfor hver især registreres som et behandlingssted. Kosmetisk behandling Klinikker, som udfører behandling i henhold til bekendtgørelse om kosmetisk behandling anses også som behandlingssteder. Dette gælder uanset, at læger og deres eventuelle medhjælp på behandlingsstedet, som udfører kosmetisk behandling også skal være registreret hertil af Styrelsen for Patientsikkerhed efter bekendtgørelse om kosmetisk behandling. Autoriserede psykologer Klinikker, som udfører behandling udelukkende ved autoriserede psykologer anses ikke som behandlingssteder. Psykologer er ikke omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. Hvis derimod et behandlingssted tilbyder både psykologisk behandling ved psykologer og psykiatrisk behandling ved speciallæger i psykiatri, er der imidlertid tale om et registreringspligtigt behandlingssted, fordi det også tilbyder behandling ved sundhedspersoner, som er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn.

4 1.4. Definitioner Offentlige og private behandlingssteder Kravet om registrering i Behandlingsstedsregistret gælder for alle offentlige og private behandlingssteder. Ved offentlige behandlingssteder forstås kommunale, regionale og statslige behandlingssteder. Som eksempler på kommunale behandlingssteder kan nævnes hjemmesygepleje, sundhedspleje, sundhedscentre, plejecentre, genoptræningscentre, bosteder og centre for misbrugsbehandling. Regionale behandlingssteder kan eksempelvis være sygehusenheder, psykiatriske bosteder og centre for misbrugsbehandling. Statslige behandlingssteder, er f.eks. steder under Kriminalforsorgens Institutioner, herunder fængsler og arrester og Forsvarets Sundhedstjeneste, herunder kaserner m.v., hvor der foregår sundhedsfaglig behandling. Private behandlingssteder er behandlingssteder, der ikke er offentligt ejet, men privat ejet, uanset om det private behandlingssted udfører opgaver efter aftale med eller overenskomst med det offentlige. Private behandlingssteder kan være personejet eller ejet af et selskab, f.eks. et ApS, IS eller A/S, og de kan være selvejende organisationer, fonde og foreninger mv Behandling Ved behandling forstås efter disse regler undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. sundhedsloven 5. Bosteder med læger, der er ansvarlige for beboeres psykiatriske behandling eller misbrugsbehandling eller med sygeplejersker, der håndterer beboernes medicin, anses som behandlingssteder, idet de tilbyder behandling. Andre bosteder har personale uden sundhedsfaglig uddannelse, men med en socialpædagogisk baggrund. Når dette personale håndterer beboernes medicin, er der også tale om behandling, og disse steder er derfor også behandlingssteder. For opholdssteder og lignende gælder det samme, som for bosteder, hvis de som en integreret del af tilbuddet tilbyder behandling, herunder medicinhåndtering til deres brugere (patienter). Andre steder, som dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger og lignende, der efter konkret aftale med forældrene påtager sig at håndtere børns og unges medicin, anses efter denne vejledning ikke som behandlingssteder, idet de ikke udfører behandling, herunder medicinhåndtering efter delegation fra den behandlingsansvarlige læge, Udarbejdelse af speciallægeerklæringer er at anse som behandling, hvis det sker med et behandlingsmæssigt formål eller på baggrund af lægens egen undersøgelse af patienten. Klinikker, hvor læger udarbejder speciallægeerklæringer med disse formål anses således som registreringspligtige behandlingssteder. 2. Registrering af behandlingssted Private, kommunale, regionale og statslige behandlingssteder skal være registreret som behandlingssted i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister. Alle behandlingssteder, der eksisterer den 1. juli 2017, eller som bliver etableret inden den 31. december 2017, skal være registreret i Behandlingsstedsregistret senest den 31. december Nyoprettede behandlingssteder efter 31. december 2017, skal være registreret i Behandlingsstedsregistret, inden behandlingsstedet påbegynder behandling.

5 2.1. Hvilke oplysninger skal registreres? Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet et behandlingsstedsregister, som skal indeholde følgende oplysninger om de registrerede behandlingssteder (behandlingsstedsregisteroplysninger): 1. Behandlingsstedets navn. 2. Behandlingsstedets adresse (postadresse, besøgsadresse samt aktivitetsadresse, hvis der også foregår behandling på aktivitetsadressen, og denne adresse adskiller sig fra postadresse eller besøgsadresse). 3. Behandlingsstedets telefonnummer. 4. Behandlingsstedets hjemmesideadresse, når behandlingsstedet har en hjemmeside. 5. Behandlingsstedets CVR-nummer, når behandlingsstedet har et (kan findes på virk.dk). 6. Behandlingsstedets P-nummer, når behandlingsstedet har et (kan findes på virk.dk). 7. Behandlingsstedets enhedstype (f.eks. sygehusenhed, plejecenter, plejehjem, bosted, center for misbrugsbehandling, sundhedscenter, genoptræningscenter, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almen lægepraksis, speciallægepraksis, internetbaseret lægetjeneste, lægevagtordning, præhospital enhed, vaccinationsklinik, tandlægepraksis, kiropraktorklinik, fysioterapiklinik, jordemoderklinik, ergoterapeutklinik, fodterapeutklinik, bandagistklinik, tandplejeklinik, klinisk tandteknikklinik, klinisk diætistklinik, optikervirksomhed). 8. Behandlingsstedets hovedspeciale og bispecialer, når der er tale om et lægeligt behandlingssted eller en tandklinik. 9. Behandlingsstedets organisatoriske tilhørsforhold (f.eks. hvilken kommune, region, myndighed, moderselskab behandlingsstedet tilhører). 10. Behandlingsstedets registreringskategori (se afsnit 4.1.). 11. Autorisations-id og navn på behandlingsstedets virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge, når behandlingsstedet skal have en sådan efter lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger (se afsnit ). 12. Behandlingsstedets reference-id, når behandlingsstedet ønsker at faktura for gebyr, skal henvise dertil. 13. Behandlingsstedets adresse til modtagelse af faktura for gebyr. 14. Behandlingsstedets EAN-nummer, når der er tale om et offentligt behandlingssted. 15. Behandlingsstedets SOR-id. Behandlingsstedet får automatisk et SOR-id ved oprettelse i SOR. Registrering i Styrelsen for Patientsikkerheds selvregistreringsløsning sker på dette SOR-id for behandlingssteder oprettet i SOR(Sundhedsvæsenets Organisationsregister). Oplysninger om et behandlingssted, som er registreret i SOR, vil løbende blive overført elektronisk til selvregistreringsløsningen. Oplysninger om registreringskategori mv., som behandlingsstederne registrerer i selvregistreringsløsningen, vil også blive overført løbende til Behandlingsstedsregistret Fremgangsmåden ved registrering Behandlingsstederne skal selv registrere sig. Dog skal private sygehuse og statslige institutioner registrere deres sygehusafdelinger, og regionerne skal registrere deres sygehusenheder. Det er en betingelse for registrering i Behandlingsstedsregistret, at behandlingsstedet forud bliver oprettet i SOR, hvis det ikke er det i forvejen.

6 Ved registrering i Behandlingsstedsdatabasens selvbetjeningsløsning skal behandlingssteder og regioner anvende deres Nem ID virksomhedssignatur. Et behandlingssted, der er blevet oprettet i SOR, skal via Styrelsen for Patientsikkerheds selvregistreringsløsning - på styrelsens hjemmeside stps.dk - kontrollere, om oplysningerne om behandlingsstedet er registreret korrekt og tilføje relevante oplysninger om registreringskategori m.v. Når denne kontrol og registrering er gennemført, er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregisteret. Dette gælder uanset, at registreringsoplysningerne først bliver gjort offentligt tilgængelige nogle dage efter registreringen. På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside er der nærmere information om, hvordan behandlingsstederne praktisk registrerer sig i selvregistreringsløsningen Private behandlingssteder Nogle private behandlingssteder er allerede oprettet i SOR, mens andre skal oprettes som led i deres registrering i behandlingsstedsregistret. Oprettelsen i SOR skal ske på forskellig måde afhængig af, om der er tale om et privat behandlingssted med CVR-nummer, et privat sygehus med sygehusafdelinger eller et privat behandlingssted uden CVR-nummer. Private behandlingssteder (med et CVR-nummer) Private behandlingssteder (med et CVR-nummer), der ikke er oprettet i SOR, skal oprette behandlingsstedet i SOR med de i nr. 1-9 nævnte oplysninger via selvregistreringsløsningen eller direkte i SOR. Behandlingssteder, der er oprettet i SOR, skal i selvregistreringsløsningen kontrollere, at de i nr. 1-9 nævnte oplysninger er registreret korrekt i SOR, og rette dem, hvis de ikke er det. Dernæst skal behandlingsstedet elektronisk registrere de i nr nævnte relevante oplysninger i selvregistreringsløsningen. Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret. Private sygehuse Det er de private sygehuses sygehusafdelinger, der skal registreres som et behandlingssted. Private sygehuse, der ikke er oprettet i SOR, skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette sygehuset med deres sygehusafdelinger i SOR og med de i nr. 1-9 nævnte oplysninger (for hver sygehusafdeling). Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter modtagelse af anmodning herom oprette det private sygehus i SOR. De i SOR oprettede private sygehuse skal i selvregistreringsløsningen kontrollere, at behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1-9 er registreret korrekt i SOR for hver af deres sygehusafdelinger og foranledige, at oplysningerne bliver rettet, hvis de ikke er det. Dernæst skal det private sygehus elektronisk registrere de i behandlingsstedsregister-oplysningerne nr nævnte relevante oplysninger i selvregistreringsløsningen for hver sygehusafdeling. Herefter er hver sygehusafdeling registreret som behandlingssted i Behandlingsstedsregistret. Private behandlingssteder uden CVR-nummer Private behandlingssteder, der ikke har et CVR-nummer, skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette behandlingsstedet i SOR med behandlingsstedsregister-oplysningerne nr Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efteranmodningen oprette behandlingsstedet i SOR. Når behandlingsstedet er oprettet i SOR, skal behandlingsstedet anmode Styrelsen for Patientsikkerhed om at registrere behandlingsstedet i behandlingsstedsregistret med behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1-9 fra SOR samt oplysningerne i nr Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret. Midlertidig elektronisk blanketløsning 1 Gælder fra 1. juli 2017

7 Ovennævnte selvregistreringsprocedure gælder fra1. oktober 2017 for alle private behandlingssteder, dvs. private behandlingssteder med og uden CVR-nummer og private sygehuse. Hvis behandlingssteder vil registrere deres behandlingssteder i Behandlingsstedsregistret inden ovennævnte selvregistreringsprocedure er til rådighed, kan de gøre det via en midlertidig elektronisk blanketløsning på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Blanketten skal udfyldes med de relevante behandlingsstedsregister-oplysninger nr Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret. Blanketten kan anvendes fra den 1. juli Styrelsen vil i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen overføre de angivne behandlingsstedsregister-oplysninger nr. 1-9 til SOR. Registrering af virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge Private lægeklinikker og tandklinikker med mere end en læge eller tandlæge skal oplyse navn og autorisationsid på den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge (behandlingsstedsregister-oplysning nr. 11), hvis klinikken skal have en sådan efter lov om virksomhedsansvarlige læger. For lægeklinikker kræves dette dog ikke, hvis alle læger på klinikken arbejder efter overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Undtaget fra kravet om virksomhedsansvarlig læge er de i sundhedsloven 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse, jf. vejledning nr af 19. november 2013 om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger Kommunale behandlingssteder Alle kommunale behandlingssteder skal oprettes i SOR. Det forventes at ske inden udgangen af 2018 via en system til system-løsning. De kommunale behandlingssteder skal på dette tidspunkt via selvbetjeningsløsningen kontrollere, at behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1-9 er registreret korrekt og tilføje de i nr nævnte relevante oplysninger om gebyrkategori m.v. Midlertidig blanketløsning I en overgangsperiode indtil til 31. december 2018 skal kommunale behandlingssteder dog ikke oprette sig i SOR. De skal imidlertid senest 31. december 2017 registrere deres behandlingssteder i Behandlingsstedsregistret med de relevante behandlingsstedsregisteroplysninger nr via en af Styrelsen for Patientsikkerhed fastlagt blanketløsning. Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret. Blanketten kan anvendes fra den 1. juli Regionale behandlingssteder Regionale behandlingssteder omfatter regionale sygehusenheder og andre regionale behandlingssteder i registreringskategori 2-5. Regionale sygehusenheder De regionale sygehusenheder er allerede oprettet i SOR, men på forskellige måder, der ikke er entydige eller direkte sammenlignelige. Derfor skal regionerne selv via selvregistreringsløsningen angive de i SOR oprettede sygehusenheder, hvor eller hvorfra der bliver udført behandling, men f.eks. ikke enheder, der kun varetager administrative opgaver. Efter angivelse af sygehusenheden i selvregistreringsløsningen bliver den registreret i Behandlingsstedsregistret. Andre regionale behandlingssteder De andre regionale behandlingssteder i registreringskategori 2-5 skal oprette sig i SOR med behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1-9, hvis de ikke allerede er det. Efterfølgende skal de registrere behandlingsstedsregister-oplysningerne nr i selvregistreringsløsningen. Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret.

8 Midlertidig elektronisk blanketløsning Ovennævnte selvregistreringsprocedure gælder fra 1. oktober 2017 for alle de regionale behandlingssteder. Hvis regionale behandlingssteder i kategori 2-5 inden selvregistreringsproceduren er til rådighed, vil registrere deres behandlingssteder i Behandlingsstedsregistret, kan de gøre det via en elektronisk blanketløsning på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Blanketten skal udfyldes med de relevante behandlingsstedsregister-oplysninger nr Herefter er behandlingsstedet registreret i Behandlingsstedsregistret. Blanketten kan anvendes fra den 1. juli Styrelsen for Patientsikkerhed vil i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen overføre behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1-9 til SOR for de regionale behandlingssteder i kategori 2-5, der ikke allerede er oprettet i SOR Statslige behandlingssteder Statslige behandlingssteder skal anmode Sundhedsdatastyrelsen om at oprette behandlingsstedet i SOR med de i nr. 1-9 nævnte oplysninger. Sundhedsdatastyrelsen skal senest 2 uger efter modtagelse af anmodning herom oprette behandlingsstedet i SOR. Herefter skal det statslige behandlingssted i selvregistreringsløsningen kontrollere, at behandlingsstedsregister-oplysningerne nr. 1-9 er registreret korrekt i SOR, og foranledige, at de bliver rettet, hvis de ikke er det. Dernæst skal behandlingsstedet registrere de relevante behandlingsstedsregister-oplysninger nr om gebyrkategori m.v. i selvregistreringsløsningen. Ovennævnte registreringsprocedure gælder fra 1. oktober 2017 for de statslige behandlingssteder. Midlertidig elektronisk blanketløsning Hvis de statslige behandlingssteder inden selvregistreringsproceduren er til rådighed, vil registrere sig i Behandlingsstedsregistret, kan de gøre det via en elektronisk blanketløsning på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Blanketten skal udfyldes med de relevante behandlingsstedsregister-oplysninger nr Herefter er det statslige behandlingssted registreret i Behandlingsstedsregistret. Blanketten kan anvendes fra den 1. juli Styrelsen vil i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen overføre de angivne behandlingsstedsregister-oplysninger nr. 1-9 til SOR. 3. Registrering af ændringer og afregistrering Behandlingsstederne, de private sygehuse og regionerne er ansvarlige for de oplysninger, de har registreret i Behandlingsstedsregistret. Viser det sig, at nogle af de registrerede oplysninger, f.eks. om hoved eller bi-specialer, registreringskategori m.v. ikke længere er korrekte, f.eks. fordi en enkeltmandspraksis udvides til en flermandspraksis eller en flermandspraksis får flere specialer, skal den registreringsansvarlige snarest rette oplysningerne. Hvis den registreringsansvarlige ikke retter dem, kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter høring af den registreringsansvarlige foranledige, at de bliver rettet. Se også afsnit 7 om straffebestemmelserne for manglende eller ukorrekte registreringer. Et behandlingssted, der er ophørt, må ikke længere være registreret i Behandlingsstedsregistret, og den registreringsansvarlige skal derfor foretage afregistrering senest 2 uger efter, at behandling på behandlingsstedet er ophørt. Sker det ikke, kan Styrelsen for Patientsikkerhed efter høring af den registreringsansvarlige foranledige afregistrering af behandlingsstedet. Hvis der ikke sker afregistrering ved ophør af et behandlingssted, vil Styrelsen for Patientsikkerhed automatisk fremsende faktura for gebyr til behandlingsstedet.

9 4. Registreringskategorier og gebyr 4.1. Registreringskategorier Behandlingssteder, der er omfattet af registreringspligten, er i forhold til registrering og fastsættelse af gebyrer inddelt i følgende kategorier: 1. Private og statslige sygehusafdelinger med og uden sengepladser. 2. Andre behandlingssteder end de i nr. 1 nævnte med flere læger eller tandlæger. 3. Andre behandlingssteder end de i nr. 1-2 nævnte med én læge eller én tandlæge eller flere læger eller tandlæger, som sammenlagt udfører lægelig behandling eller tandbehandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling, samt kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtordninger og præhospitale enheder. 4. Andre behandlingssteder end de i nr. 1-3 nævnte, hvor flere sundhedspersoner udøver behandling (flermandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker, optikervirksomheder samt endvidere plejehjem, plejecentre, hjemmesygepleje, bosteder, genoptræningscentre, sundhedscentre, og centre for misbrugsbehandling. 5. Andre behandlingssteder end de i nr. 1-4 nævnte, hvor én sundhedsperson udøver behandling (enkelmandspraksisser), herunder fysioterapiklinikker, jordemoderklinikker, tandplejeklinikker, klinisk tandteknikklinikker, ergoterapiklinikker, fodterapeutklinikker, bandagistklinikker, klinisk diætistklinikker og optikervirksomheder. Hvis et plejecenter, bosted, misbrugsbehandlingssted, sundhedscenter, optikervirksomhed eller andet behandlingssted har tilknyttet flere læger, der er ansvarlige for patientbehandling på stedet, og som sammenlagt udfører arbejde svarende til mere end en fuldtidsstilling, er behandlingsstedet omfattet af kategori nr. 2. Hvis der derimod kun er tilknyttet én læge eller flere læger, som sammenlagt udfører arbejde maksimalt svarende til en fuldtidsstilling er behandlingsstedet omfattet af kategori nr. 3. Hvis kiropraktorklinikker, vaccinationsklinikker, lægevagtordninger og præhospitale enheder har mere end en læge eller tandlæge, er de omfattet af kategori 2. Et behandlingssted i kategori 5 (enkeltmandsparksis) med 2 eller flere sundhedspersoner, der sammenlagt udfører behandling maksimalt svarende til en fuldtidsstilling, er stadig omfattet af kategori Gebyrer Et behandlingssted, der registrerer sig i Styrelsen for Patientsikkerhed, skal betale et årligt gebyr til styrelsen til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen efter sundhedsloven 213 c, stk. 1, og tilsynet efter sundhedsloven 213, stk. 1 og 2. Gebyret udgør årligt i grundbeløb pr. 1. januar 2017 for behandlingssteder i kategori: kr kr kr kr kr. Gebyrerne reguleres årligt den 1. januar på grundlag af det almindelige pris- og lønniveau og offentliggøres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen udsender i registreringsåret en faktura til behandlingssteder på gebyret efter behandlingsstedets registrering med 30 dages betalingsfrist. De efterfølgende år udsender styrelsen faktura på gebyret i årets første kvartal med 30 dages betalingsfrist. I overgangsperioden december 2017 til februar 2018 udsender Styrelsen for Patientsikkerhed faktura på gebyret med 30 dages betalingsfrist til behandlingssteder registreret i 2017, og styrelsen udsender i første kvartal 2018 faktura til disse

10 behandlingssteder på gebyret for 2018 med 30 dages betalingsfrist. Faktura sendes til det private sygehus for dets sygehusafdelinger. Behandlingssteder, som kun er registreret en del af året, kan ikke få en reduktion af gebyret. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i helt særlige tilfælde helt eller delvist undtage et behandlingssted fra betaling af gebyr. Hvis behandlingsstedet ikke betaler et forfaldent gebyr, kan beløbet inddrives af restancemyndigheden efter reglerne herom i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. 5. Tilsyn Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og et reaktivt tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet, herunder på behandlingssteder, jf. sundhedsloven 213, stk. 1, og styrelsen gennemfører løbende et risikobaseret tilsyn med udvalgte behandlingssteder ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden, jf. sundhedsloven 213, stk. 2. Formålet med det risikobaserede tilsynsbesøg er at vurdere og sikre patientsikkerheden på behandlingsstederne. Dette gælder uanset om de er registreret eller endnu ikke er blevet det. Styrelsen for Patientsikkerhed udvælger de behandlingssteder, der skal have tilsynsbesøg, dels på baggrund af udvalgte temaer og dels på baggrund af stikprøver. De udvalgte temaer kan ses på styrelsens hjemmeside 6. Offentliggørelse af tilsynsrapporter m.v. Styrelsen for Patientsikkerheds offentliggørelse af tilsynsrapporter Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør efter tilsyn på et behandlingssted den seneste tilsynsrapport på sin hjemmeside i 3 år. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør herudover på sin hjemmeside en årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af det risikobaserede tilsyn efter sundhedslovens 213, stk. 2. Behandlingsstedets pligt til at offentliggøre tilsyn Behandlingsstedet skal også offentliggøre den seneste tilsynsrapport let tilgængeligt på behandlingsstedets hjemmeside, hvis behandlingsstedet har en hjemmeside - og i en skriftlig version umiddelbart tilgængeligt på behandlingsstedet. Offentliggørelse af tilsynsrapporten skal ske i samme 3 årige periode, som rapporten er offentliggjort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Offentliggørelsen kan ske ved et link til rapporten på styrelsens hjemmeside. Reglerne om offentliggørelse af tilsynsrapporter gælder også tilsynsrapporter om tilsyn udført efter 1. januar 2017 til 1. juli Straffebestemmelser Den, der undlader at efterkomme en forpligtelse til at registrere et behandlingssted eller offentliggøre en tilsynsrapport vedrørende det seneste tilsyn, straffes med bøde, medmindre højere straf er fastsat i lovgivningen. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ved overtrædelse af ovennævnte regler vil Sundhedsstyrelsen bede politiet om at rejse tiltale mod behandlingsstedet med henblik på bødestraf.

11 Styrelsen for Patientsikkerhed, den