Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv. Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

Transkript

1 Kommunal planlægning og forvaltning af friluftsliv Når planlægning og oplevelser går hånd i hånd

2 Disposition 1. Hvad er friluftsliv? 2. Samarbejde på tværs af forvaltninger 3. Kombinationen af friluftsliv og klimatilpasninger 4. Gode eksempler på friluftsprojekter fra andre kommuner 5. Friluftsstrategierne - hvad er det? 6. Hvordan kommer man i gang? 2

3 Hvad er friluftsliv? Friluftsliv er noget, vi gør udenfor, frivilligt og i fritiden, og som ikke foregår i hjemmet, på arbejdspladsen eller på sportspladsen. Friluftsliv medfører ofte fysisk aktivitet og naturoplevelser, og er lystbetonet det er noget, man gør fordi man har lyst til det. Eksempler Stille naturoplevelser (fx se på fugle, gå vandreture) Fysiske aktiviteter (fx løbe o-løb, køre mountainbike) Støjende aktiviteter (fx jagt, motocross, vandski) Til vands, til lands og i luften (fx windsurfing, svæveflyvning) 3

4 Eksempler på friluftsorganisationer Danmarks civile Hundeførerforening Danmarks Cykle Union Danmarks Fritidssejler Union Danmarks Idræts-Forbund Danmarks Jægerforbund Danmarks Skiforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Amatørfiskerforening Dansk Autocamper Forening Dansk Automobil Sports Union Dansk Camping Union Dansk Cyklist Forbund Dansk Faldskærms Union Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Forening for Rosport Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Golf Union Dansk Islandshesteforening Dansk Kano og Kajak Forbund Dansk Kennel Klub Dansk Land-Rover Klub Dansk Naturist Union Dansk Orienterings-Forbund Dansk Ornitologisk Forening Dansk Ride Forbund Dansk Sejlunion Dansk Svæveflyver Union Dansk Vandrelaug Dansk Vandski Forbund Danske Baptisters Spejderkorps DGI Danske Naturister Danske Tursejlere De grønne pigespejdere De Gule Spejdere Det Danske Spejderkorps DK-CAMP Havkajakroerne KFUM-Spejderne i Danmark Kongelig Dansk Aeroklub Modelflyvning Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark 4

5 Samarbejde på tværs af forvaltninger Friluftsliv kan med fordel indgå i mange af kommunens udvalg og fagcentre. Ved at fokusere på tværgående indsatser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, trafik mv. kan der opnås flere synergieffekter. Fx kan et klimatilpasningsprojekt beskytte grundejere mod oversvømmelse og samtidig skabe et rekreativt område. Gennem tværsektorielt samarbejde kan der skabes relationer mellem natur, miljø, friluftsliv og sundhed. Borgerne kan få bedre mulighed for at dyrke friluftsliv, hvilket giver livskvalitet, sundhed og velvære. Fx har skolerne behov for grønne omgivelser, for at eleverne kan lære om naturen og studere planter og dyr i det fri. Her kan naturforbedring kombineres med formidling. 5

6 Friluftsliv og klimatilpasninger 6

7 Gode eksempler på friluftsprojekter Hedebostien (Greve, Solrød og Roskilde Kommuner) Naturrum i gammel mølle (Faaborg Midtfyn Kommune) Find vej i. Fra råstofgrav til friluftsområde (Bornholms regionskommune) Dykkerlokaliteter (Bl.a. Faaborg Midtfyn Kommune) 7

8 Kommunal friluftsstrategi 8

9 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Ved at fokusere på tværgående indsat ser mellem kommunale opgaveområder som sundhed, børn og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, kan der opnås flere synergieffekter. 9

10 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Friluftsliv og ophold i natur og grønne områder kan forebygge en række livsstilsrelaterede sygdomme så som stress, depressioner, overvægt, type 2diabetes og hjertekarsygdomme. Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Opholdet har i sig selv en stressreducerende virkning ved påvirkning af puls, blodtryk og muskelspændinger samt positiv indflydelse på humør og helbred. (Skov & Landskab, 2005) Ældre mennesker, der tilbringer tid udendørs, har bedre helbred, sover bedre, har færre tegn på depressioner, bedre koncentrationsevne, mere stabilt blodtryk og mindre knogleskørhed end ældre, der ikke er så meget ude. Raske mennesker med god kondition giver færre udgifter for kommunen og er derfor værd at investere i. 10

11 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Gode vilkår for friluftslivet har indflydelse på kommunens image og tiltrækningskraft på nye borgere og erhverv. Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Bosætning Grønne områder og smuk natur er en vigtig faktor for valg af bosted for mange danskere adgangen til rekreative områder er (efter jobmuligheder) den næst vigtigste faktor i danskernes valg af bosætningskommune. Gennem et stort udbud af friluftsarealer og en stor andel grønne områder, god natur og sundt miljø kan kommunen tiltrække økonomisk stærke borgere og skabe økonomisk vækst og arbejdspladser på baggrund af nye erhvervsmuligheder. 11

12 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Natur, naturoplevelser og friluftsmuligheder er en væsentlig faktor, når turister vælger destination. Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Lystfiskeri i Danmark generere en omsætning på 2,9 milliarder kroner. Sundhed Bosætning Turisme 12

13 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Friluftsliv indebærer i varierende grad en forstyrrelse af netop den natur, der er en afgørende forudsætning for værdien af naturoplevelsen. Derfor er balancen mellem friluftsliv og beskyttelse af naturen. Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Balance kan opnås ved at sikre udvikling af friluftslivet i de robuste områder og formidling af naturbeskyttelse og fokus på stille naturoplevelser i sårbare områder. Bosætning Turisme Balance mellem benyttelse og beskyttelse Fornuftig planlægning og fleksibel naturforvaltning er et værktøj til at opnå balancen. En differentiering i intensiteten af faciliteter er et eksempel på dette. Faciliteter styrer benyttelsen. Børn der lærer om naturen og bruger naturen er sunde, glade, kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. 13

14 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Klimatilpasningsplaner og klimatilpasningsprojekter kan samtænkes med idéer, der kan forbedre de rekreative forhold både i byer og på landet. Integration i forskellige planer og koordinering mellem forskellige forvaltninger Sundhed Stier på diger Bosætning Turisme Sejlads og vandleg i vandreservoir Balance mellem benyttelse og beskyttelse Skovrejsning Klimatilpasning Grønne tage 14

15 Hvorfor lave en friluftsstrategi? Fordi kommunerne ikke planlægger strategisk for friluftsliv. Det bliver ad hoc projekter lidt ad gangen. Fordi det hjælper embedsmændene med at få friluftsprojekter accepteret. Fordi det giver større mulighed for økonomisk tilskud fra fonde. Kun 18% af kommuneplanerne rummer afsnit om friluftsliv (set i forhold til ønsket om det på 66%). Kun 70% af kommuneplanerne rummer retningslinjer for rekreative stier. 15

16 Hvad kan friluftsstrategien rumme? Mål, visioner og handlingsplaner for: Lav bruttoliste over emner / muligt indhold i en friluftsstrategi (hold det på overskriftniveau). 16

17 Ideer til emner: Stille oplevelser, støjende friluftsaktiviteter Foreninger / uorganiserede Unge, ældre (herunder institutioner) Faciliteter Aktiviteter Stier og støttepunkter Adgangsforhold (også til private skove) Desuden kan strategien rumme visioner og mål for: Frivillighed Integration Sundhed Grønt nærhedsprincip Friluftsliv, natur og formidling i: -By, åben land, skov, kyst 17

18 Indledende overvejelser om strategien Helsingørmotorvejen deler kommunen op i to: en østlig del præget af by og kyst. en vestlige del præget af åbent land og skov. Hvordan er adgangsforholdene til det åbne land, skov og kysten? Hvad er målet for friluftsliv på Sjælsø, det åbne land, skovene, kysten, byen? Er skovfordelingen optimal? Er naturformidlingen god nok? Hvor skal der udvikles for særlige aktiviteter? Drøft muligheder og begrænsninger ud fra kortmaterialet på bordet. 18

19 Hvad kan friluftsstrategien rumme? Eksempler på målsætninger: Kommunen vil have øje for nye friluftsformer, der appellerer til fremtidens borgere, turister og virksomheder. Indsatsen skal gavne både det uorganiserede og organiserede friluftsliv. Kommunen vil bidrage til at udbygge et nyt friluftstema omkring heste og turridning. Søsporten skal have et løft med faciliteter og adgang til kyst og strand. Vi vil være Danmarks førende havkajakområde. 19

20 Hvad får man? Et dokument der kan koordinere og integrere eksisterende aktiviteter og politikker. Et dokument der giver en udviklingsretning. Et dokument der kan koordinere og integrere friluftsliv i nye aktiviteter og politikker. Det handler om at formulere en strategi, gennem en dialogbaseret og inkluderende proces, der kan guide og koordinere fremtidige handlinger og beslutninger. 20

21 Ressourcer Kommunale friluftsstrategier skal ikke nødvendigvis ledsages af penge. Strategien skal ikke gennemføres straks. Det er langsigtede mål og visioner. Strategien tages frem, når mulighederne for at implementere den melder sig. Strategien skal ligge i baghovedet og huskes, når andre projekter iværksættes. 21

22 Få hjælp i Friluftsrådets nye publikation Friluftsrådet har udgivet en publikation, der giver gode råd og ideer til processen frem mod en kommunal friluftsstrategi. Kommunale friluftsstrategier gode råd og ideer til processen Friluftsrådet har også udgivet to publikationer med gode råd om indholdet i friluftsplanlægningen. Friluftsliv, Inspiration til politik, plan og praksis Friluftsplanlægning 22

23 23 Tak for opmærksomheden