sæt fokus på rilutsliv

Transkript

1 sæt fokus på rilutsliv

2 sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye muligheder for at opbygge en dansk naturforvaltning, der kan skabe sammenhæng mellem by og land, prioritere naturbeskyttelse højt og give borgerne mulighed for at komme ud i naturen og få gode friluftsoplevelser. Kommunerne bør derfor sætte fokus på naturens værdier og friluftslivets glæder. En lang række livstilsrelaterede sygdomme så som stress, depressioner, overvægt, type 2-diabetes og flere hjerte-kar-sygdomme kan forebygges ved ophold i grønne områder. Ifølge Skov- og Landskab (2005) har ophold i natur og grønne områder i sig selv en stressreducerende virkning ved påvirkning af puls, blodtryk og muskelspændinger. Den gode indflydelse kan også ses ved positiv indflydelse på motoriske evner, modstandsdygtighed mod sygdomme, knogleskørhed, justering af det indre ur og forbedring af søvnkvaliteten.

3 Natur og grønne områder har i sig selv en positiv indflydelse på vores helbred og humør og dermed den enkeltes livskvalitet. Derfor bør borgernes muligheder for et aktivt friluftsliv indarbejdes i den kommunale sundhedspolitik, fritidspolitik, kulturpolitik og børne- og ungepolitik.

4 lav en rilutspolitik En friluftspolitik er et godt redskab til at udforme rammerne for fælles målsætninger, strategier og handleplaner for, hvordan kommunen vil løse de nye opgaver. En friluftspolitik skal sikre synlighed og fælles fokus. Den skal bl.a. definere, hvad kommunen aktivt vil arbejde med, og hvilke opgaver der skal prioriteres. For at få et bredt medejerskab bør aktørerne på området inddrages i arbejdet med at formulere friluftspolitikken. En fælles indsats vil efterfølgende give grundlag for et godt samarbejde mellem for eksempel friluftsorganisationer, naturorganisationer, private aktører, lodsejere, kommunens forskellige forvaltninger, andre kommuner, regionen og Skovog Naturstyrelsens skovdistrikter. Det fremgår af bemærkningerne til planlovens 11 a, nr. 9, om arealer til friluftsformål i kommuneplanen, at: Bestemmelsen har udgjort grundlaget for, at den hidtidige regionplanlægning i vid udstrækning har indeholdt strategier for friluftslivet, herunder strategier og planlægning for områder til rekreativ udfoldelse og færdselsmuligheder ad vandre-, cykel- og rideruter og reduktion af især større trafikanlægs barrierevirkning for den rekreative adgang til og i landskabet. Denne praksis forudsættes videreført i kommuneplanlægningen.

5 spørgsmål til inspiration Hvilke mål og visioner har vi for friluftsliv og natur i kommunen? Hvor kan frilufts- og idrætsorganisationer udøve deres aktiviteter? Har alle borgere mindre end 5 minutters gang til nærmeste grønne område? Hvordan kan naturvejledning udvikles som en del af tilbuddet til kommunens borgere? Hvordan skaber vi adgang til skove, søer, åer, moser og andre naturområder? Hvordan sikrer vi en god dialog og et godt samarbejde med ejerne af naturen? Hvilke foldere kan vi lave over naturområderne i kommunen? Hvilke muligheder har vi for at have en naturskole eller en friluftsgård? Hvordan kan et samlet kort over stier, aktivitets- og oplevelsesmuligheder se ud? med svar på disse spørgsmål er indholdet til en friluftspolitik godt på vej...

6 gør naturen til en god oplevelse Friluftsliv forudsætter, at vi har en varieret natur og et rent miljø at udfolde os i. Den lille grønne plet i byen, der giver os mulighed for at stoppe op og dvæle et øjeblik. Det åbne land med sine skove, marker og søer. Det bølgende hav med de lange kyststrækninger, der byder på de store naturoplevelser... I det danske kulturlandskab, hvor stort set al natur gennem århundreder er blevet opdyrket og præget af menneskehånd, er det vigtigt at skabe forståelse for, at naturbenyttelse og naturbeskyttelse hænger sammen. Kommunen får en række nye opgaver: - Samlet planlægning af by og land i kommuneplanen - Helhedsorienteret varetagelse af det åbne land - Sammenhæng i naturforvaltnin - gen også på tværs af kommune - grænser - Beskyttede naturtyper( 3) og Natura 2000-områder - Offentlighedens adgang - Formidling af naturen - Handleplaner for vand og natur - Bygge- og beskyttelseslinjer - Myndighedsopgaver på alle vandløb

7

8 invester i natur og rilutsliv Friluftsliv er ikke kun sundt for borgerne. Det er også sundt for kommunens økonomi, når udgifter til helbredelse, indlæggelse og genoptræning reduceres. Raske mennesker med god kondition giver færre udgifter og er derfor værd at investere i. Udsigt til kyst, skov, grønne områder og anden natur gør boligområder attraktive og eksklusive. Ved planlægning af nye boligområder bør det sikres, at eksisterende naturværdier ikke ødelægges, og at der skabes adgang til naturen og det omkringliggende skab via stisystemer. land- Naturoplevelser er et af turismeerhvervets vigtigste produkter. Erhvervet er derfor afhængigt af en let tilgængelig natur og af, at der findes oplevelsestilbud, formidling og faciliteter for kommunens gæster.

9

10 grønne og blå områder giver livskvalitet Grønne og blå områder bruges aktivt af mange mennesker. De danner rammerne om borgernes aktive friluftsliv, giver øget livskvalitet og velvære og er afgørende parametre ved valg af bolig for mange mennesker. Afstanden til grønne og blå områder er afgørende for, om folk benytter dem. Undersøgelser viser, at overstiger afstanden 5 minutters gang - eller 300 meter - benytter borgerne ikke områderne. Alligevel er grønne og blå områder ofte tabere i konkurrencen med byudvikling, hvor økonomiske gevinster er mere synlige. Grønne og blå områder bør i fremtiden gøres endnu mere attraktive, og deres mange forskellige potentialer bør udnyttes og indgå som en væsentlig del af alle byomdannelser og byudviklingsområder. Min erfaring fra borgermøder er, at det er vigtigt, at borgerne har mulighed for et aktivt friluftsliv og god adgang til natur i nærheden af deres bolig. Derfor skal friluftsmulighederne vægtes højt, Nick Hækkerup Borgmester i Hillerød Kommune.

11

12 Haderslev Kommune

13 sæt fokus på friluftsliv i planstrategien Formålet med planstrategien er at give kommunen større mulighed for at tilrettelægge en fremadrettet planlægning på baggrund af aktuelle udfordringer og muligheder i kommunen. For at få sat fokus på friluftsliv er det vigtigt, at der allerede i planstrategien tages stilling til, hvordan kommunen ønsker at arbejde med friluftsliv. Det kan for eksempel være overvejelser om offentlighedens adgang til naturområder, sikring af grønne og blå områder i byerne, udbygning af det rekreative stinet, rekreativ udnyttelse af råstofgrave, oprettelse af naturcentre eller friluftsgårde, etablering af isætnings- og ophalingspladser ved vandløb, etablering af sheltere og fugle tårne eller rejsning af skov. Planstrategien kan også indeholde en målsætning om at lave en mere detaljeret friluftsstrategi, der kan følge op på en friluftspolitik.

14 opret et grønt råd Gennem dialog med foreninger, interesseorganisationer, lodsejere, borgere og erhvervsinteresser, som landbrug og skovbrug, kan kommunen få værdifulde informationer og forankre et medejerskab, der kan lette implementeringen af politik, planer og strategier. En god forvaltning er betinget af en god dialog og inddragelse af borgerne, og et grønt råd giver en god ramme herfor. Det er vigtigt, at alle interesser er repræsenteret, så det bliver en reel dialog, der kan modvirke konflikter. Mange kommuner har gode erfaringer med grønne råd, Agenda 21-grupper, netværk og andre dialogfora. Friluftsrådet bidrager gerne, når kommunerne skal drøfte en politik for, hvordan borgerne skal inddrages. Friluftsrådet opfordrer til, at kommuner, der ikke har et grønt råd, opretter et.

15 Samtidig er engagerede borgere og ildsjæle et uvurderligt aktiv for en kommune i udvikling. De kommer med ideer og forslag, som kommunalpolitikere og kommunens embedsmænd ikke selv ville kunne f inde på. Lars Løkke Rasmussen, Indenrigsminister

16 Kort & Matrikelstyrelsen og Skjern Kommune

17 lav et friluftskort Hvilke skove er offentlige? Hvilke stier kan man benytte til cykling, ridning eller stavgang? Hvor kan man se på fugle? Hvor kan man tænde bål og spise frokost? Hvor kan man få en stille naturoplevelse eller fræse af sted på sin mountainbike? Hvor må man køre motocross? Hvor kan man fiske? Hvor kan man sætte sin kajak i vandet? Hvor kan man overnatte i telt? Hvor kan man melde sig ind i en forening? For at borgerne kan lære lokalområdet bedre at kende, kan kommunen udarbejde et friluftskort, hvor borgerne kan hente inspiration til at besøge naturområder, kulturhistoriske steder, naturlegepladser, fugletårne og andre friluftsfaciliteter. På bagsiden kan der oplyses om lokale arrangementer og foreninger. Hvorfor lave et friluftskort? - Det giver et godt overblik over kommunen - Det skaber identitet for borgerne - Det viser forskellige kultur- og naturattraktioner samt muligheder for friluftsaktiviteter - Det er nemt at have med i lommen, når man skal på tur - Det afslører, om der mangler faciliteter i kommunen

18 friluftsliv for alle Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. Der kan dog være særligt behov for at støtte udvalgte grupper i kommunen. Børn, der i deres institutionstid leger på naturlegepladser og i skoven, er mindre syge, bedre til at koncentrere sig og har bedre motorik. Skolerne har behov for grønne omgivelser, for at eleverne kan lære om naturen og studere planter og dyr i det fri. De travle voksne har behov for, at friluftslivet kan være en del af hverdagen, for eksempel ved at transporten til arbejdet helt eller delvis kan foregå som gå- eller cykeltur, og at arbejdspladsens omgivelser er grønne. Ældre, der tilbringer meget tid udendørs, har bedre helbred, sover bedre og har færre tegn på depression. Handicappede har brug for lettilgængelige grønne områder. Visionen er at fastholde og udvide den folkelige forståelse af værdien af en righoldig og bæredygtig dansk natur, der er tilgængelig for borgerne. Visionen er ikke blot at skabe mere natur, men ligeledes at sætte fokus på at skabe større mangfoldighed i naturen, hvor der tages særlige hensyn overfor de sjældne og sårbare naturtyper. KL i Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område 2005

19 En klar politik giver den nødvendige opbakning til, at skoler, institutioner og forskellige forvaltninger kan inddrage friluftslivet som element i det daglige arbejde.

20 Friluftsrådet en aktiv medspiller Friluftsrådet varetager mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Friluftsrådet ønsker at bidrage aktivt til at udvikle det lokale demokrati. Som konsekvens af kommunalreformen har Friluftsrådet ændret sin organisering. 23 nye kredsbestyrelser vil gå konstruktivt ind i dialogen for at bidrage til kommunens interesse i at skabe gode betingelser for friluftsliv for borgerne. Det er Friluftsrådets ambition at være den friluftsorganisation, der har overblikket og kan give kommunerne med- og modspil i alt, hvad der rør sig om friluftsliv og natur. Oplag: Design: Kliborg Design - Tryk: Salo gruppen - Fotos: S. 3: Lisbeth Samsøe Schmidt, S. 7: Preben Schmidt, Dansk Orienterings-Forbund, S. 12: Brian Nilsson, Dansk Ornitologisk Forening, S. 19: Per Boysen, Dansk Kano og Kajak Forbund, S. 16: Lars Nygaard, Naturvejlederforeningen i Danmark Udgivet af Friluftsrådet med støtte fra Tips- og Lottomidlerne til friluftsliv - Februar 2006 Læs mere om Friluftsrådet på