SOGNET Kirkeblad for Rødding - Løvel - Pederstrup

Transkript

1 SOGNET Kirkeblad for Rødding - Løvel - Pederstrup Nr. 1, 2013 marts - april - maj Sidste weekend i januar var konfirmanderne på lejr på Vesterbølle Efterskole. Lørdag aften bød på Den store klassefest, hvor Rødding-børnene bl.a. gennem deres evner til at hamre søm i kvalificerede sig til førstepladsen i den samlede konkurrence.

2 Kirkelige handlinger Døbte 28. oktober i Pederstrup kirke: Freja Hovgaard Thomsen, Korsbakken 39, Rødding. 28. oktober i Pederstrup kirke: Jørgen Dybtved-Ntarampa Andersen, Borups Allé 234, 2.th Kbh. NV. 25. november i Arken: Sigurd Markussen, Meldgårdsvej 123, Rødding. 25. november i Pederstrup kirke: Malte Skovbo Thorup, Kirkegade 39E, Rødding. 20. januar i Løvel kirke: Sia Irene Johnsen, Hovedgaden 22, st.th. Skals. 2. februar i Arken: Mathilde Ehrenreich Petersen, Meldgårdsvej 63, Rødding. 10. februar i Løvel kirke: Caroline Møller Hansen, Kløvermarken 8, Løvel. Begravede 14. november i Løvel kirke: Peder Winther Møller, Kærvangen 3, Løvel. 17. november i Løvel kirke: Palle Højbjerg Jensen, N.F.S.Grundtvigs Vej 13, Viborg. 27. december i Løvel kirke: Ejvind Gade Nielsen, Mosevænget 6, Løvel. 28. december i Vammen/Rødding: Gudmund Richart Pedersen, Tjele Møllevej 12C, Vammen. 8. januar i Løvel kirke: Hans Frank Møller Nielsen, Tjele Møllevej 10 K, Vammen. 6. februar i Løvel kirke: Birthe Mølgaard Jacobsen, Sandstræde 36C, Klejtrup. 16. februar i Vammen kirke: Hans Jørgen Lynge, Søbakken 3, Rødding. Trods snevejr og håndboldfinale blev Pederstrup kirke igen i år fyldt med børn og voksne og sang og levende lys ved kyndelmissegudstjenesten søndag den 26.januar. 2 Foto: Erik Overgaard

3 Tillykke til forårets konfirmander Søndag den 28. april konfirmeres det mindste hold konfirmander i mands minde. Der er i alt 19 drenge og piger, som alle skal konfirmeres i Rødding kirke. Der bliver altså ingen konfirmation i Løvel og Pederstrup i år. Situationen skiller sig helt ud fra normalbilledet. Der er tilsyneladende ikke en tendens til lavere børnetal fremover. Så næste år vil der efter al sandsynlighed igen være konfirmation i alle tre kirker i pastoratet. Her er navnene på dem alle, så I kan huske at gratulere dem på deres store dag. Bjarke Meyer Pedersen, Norupvej 9, Vammen Camilla Hovgaard Frimor, Kirkelund 18, Løvel Christian Bust Bak, Åkandevej 16, Rødding Daniel Riishøj Nyrup, Åkandevej 13, Rødding Esther Rubæk Rüegg, Bjerringholmvej 18, Batum Frederik Haugaard, Batum Hedevej 8, Batum Ida Nørskov, Iversvej 1, Rødding Jonas Kjærgaard Pedersen, Ingstrup Møllevej 19, Ingstrup Laura Lindgaard Kristensen, Kærmysevej 3, Rødding Mathias Ingeman Nielsen, Klubvænget 5, Rødding Mathias Pallesen Munch, Kokholmvej 43, Kokholm Milia Frank, Åkandevej 8, Rødding Nichlas Levring Stigsen, Klarisgårdvej 2, Rødding Nikolaj Kravchenko Ellersgaard Nielsen, Hobro Landevej 84, Formyre Patrick Dahl Aagaard Karlsen, Korsbakken 16, Rødding Philip Hedegaard, Meldgårdsvej 97, Rødding Sara Dyrberg, Vansøgårdsvej 11, Rødding Signe Louise Jørgensen, Solbakken 3B, Rødding Toke Norup Kjær, Fædalhøjvej 1, Ingstrup. 3

4 Husk, at vi har en besøgstjeneste Af Birthe Klovborg Therkildsen Har du nogle timer i overskud, som du har lyst til at bruge sammen med et andet menneske, så vil vi meget gerne høre fra dig. Lige nu mangler vi nemlig besøgsvenner. Hvad kræves der af en besøgsven? Besøgsvennen må have tid og overskud til at tage på besøg. Hyppigheden og længden af besøgene aftales nærmere. F.eks. kan det være et par timer en gang om ugen eller hver fjortende dag. Af besøgsvennen kræves også trofasthed og evne til at lytte og skabe tillidsfuld kontakt. Der er tale om ulønnet arbejde. Hvad laver en besøgsven? At være besøgsven er at være til stede som medmenneske. Besøgsven og -vært finder i fællesskab ud af, hvad besøget skal indeholde, hvor lang tid det skal vare, og hvor tit det skal være. Baggrund for besøgstjenesten Sygdom, handicap eller manglende kræfter kan gøre det svært at skaffe sig nye kontakter eller holde de gamle vedlige. Besøgstjenesten formidler besøg til mennesker, der har brug for eller lyst til at lære et andet menneske at kende. Alle i Rødding, Løvel og Pederstrup sogne, der er interesseret i at få en besøgsven eller som ønsker at blive besøgsven, kan henvende sig til sognepræst Niels-Peter Jacobsen eller kontaktperson Rigmor Rasmussen Demens - en sygdom de fleste familier oplever Af Jette Giversen Under et møde i menighedsplejen i efteråret fremkom et forslag om at afholde et møde omhandlende samvær med demente. Distriktssygeplejerske Eva Levring fra Løvel blev kontaktet. Mødet blev holdt den 24. januar, og med stor succes. Omkring 70 mennesker hørte Eva Levring fortælle om demens på en måde, så alle blev klogere på, hvor omfattende og komplekse demenslidelser er, og vi fik nogle gode redskaber til at omgås demente. 4

5 Til kamp mod sult og fattigdom Søndag den 10. marts sender Rødding, Løvel og Pederstrup sogne igen frivillige indsamlere i kamp mod sult og fattigdom ved Folkekirkens Nødhjælps årlige Sogneindsamling. Mad er en menneskeret og der er mad nok på Jorden til at brødføde os alle. Alligevel lever millioner af familier i så stor fattigdom og sult, at det truer deres liv og helbred. Folkekirkens Nødhjælp bekæmper sult gennem akut katastrofehjælp, langsigtet udviklingsarbejde og arbejde for de fattigstes rettigheder. De mest sårbare er kvinder og børn, ikke mindst under krige og katastrofer. Annett Nyirabazairwa og hendes 2-årige datter Leya er blandt dem, der har fået hjælp. Min datter må ikke dø Annett Nyirabazairwa fra DR Congo måtte flygte over hals og hoved med sine syv børn, da regeringsstyrker og oprørssoldater stødte sammen i hendes landsby. Hun og tusinder af andre søgte tilflugt i en lejr i det sydvestlige Uganda, hvor de måtte hente vand fra et vandhul, hvor køerne også drikker. Da Folkekirkens Nødhjælp og andre nødhjælpsorganisationer kom til stedet for at hjælpe, blev første prioritet at bore brønde og bygge latriner. Flygtningene fik udleveret nødhjælpsrationer, men Annett fik ikke nok til at brødføde familien. Især den yngste datter, Leya på to år, blev stadig svagere. Til sidst var hun lige ved at dø og måtte indlægges på lejrens klinik for underernærede børn for at overleve. Leya kom sig og har det efter omstændighederne godt. For at bekæmpe sult og underernæring har Folkekirkens Nødhjælp nu fokus på at hjælpe flygtningene til at dyrke egne afgrøder. Og Annett er i gang. Hun har fået såsæd og undervisning i gode dyrkningsmetoder og har til en start plantet majs på det lille stykke jord, der ligger omkring hendes hytte. Meld dig som indsamler hos Rødding: Niels-Peter Jacobsen, tlf Løvel: Lars Østergaard Nielsen, tlf Pederstrup: Sonja Tougaard, tlf I flygtningelejren måtte Annet Nyirabazairwa se afmægtig til, mens Leya på to år blev svagere og svagere. Leya blev reddet, og med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp arbejder Annett nu på at blive selvforsynende og uafhængig af fødevarehjælp. Foto: Edward Echwalu 5

6 På besøg i Kasheshe Af Bertil Christensen, Else Bjerg og Sune Frederiksen Vi er 3, der i vores ferie har været på besøg i Kasheshe. Det var interessant og spændende at se, hvad der er sket på 3 år, siden vi sidst var en gruppe på besøg i Kasheshe. Der er sket, og sker, rigtig meget positivt i Kasheshe og i hele området. Der er meget at fortælle. Her kommer blot et lille eksempel. Vi vil på hjemmesiden under Venskabsmenighed lægge flere billeder og beretninger fra turen. Nede i dalen, allerlængst mod syd, besøgte vi Rubitembe-menigheden. Det er nu den 8. menighed i Kasheshe sogn. Den er helt ny og er etableret som resultat af tilflytning til området og vækst i kirken. Vi blev modtaget i en nybygget kirke, lerklinede vægge og lavt bliktag. Så der var temmelig varmt også fordi der var helt fyldt. Pastor Karoro holdt en lille høstgudstjeneste uden altergang, men med prædiken, korsang, indsamling og til sidst auktion. Koret, der sang, var børn og unge, som jo egentlig skulle være i skole. Så var det heldigt, at skoleinspektøren var med i kirken. Han havde givet koret lov at gå med i kirke. Så de skulkede skam ikke, blev det understreget. Efter gudstjenesten fik vi lov at bringe en hilsen hjemme fra Rødding pastorat, og vi hørte menighedens historie. Den måtte blive kort for det er altså en meget ung menighed. Men alligevel en imponerende historie, som vi her refererer kort: Gudstjeneste i den nye menighed i Rubitembe. 6

7 Menigheden blev etableret ved en gudtjeneste 29. juli 2012, en gudstjeneste, som blev ledet af en mand fra menigheden og altså uden præst eller evangelist. En uge efter indviede de et lille stykke jord ved en gudstjeneste med 65 deltagere og pastor Karoro. Jordstykket blev skænket af en mand i menigheden. Samtidig begyndte indsamlingen til bygning af en midlertidig kirke. Der blev den dag indsamlet, hvad der svarer til 10 store blik-tagplader. Hver familie i menigheden gav derefter Tshs (ca. 60 kr), i alt ca 2700 kr. Det kunne betale for yderligere 25 tagplader, søm, tømmer og en byggehåndværker. 23. august 2012 holdt Karoro igen gudstjeneste i den nye menighed. 12 blev døbt, 14 blev konfirmeret og 8 blev genoptaget i kirken efter kirketugt. De rundede historien af med at fortælle, at de lige nu arbejdede med at færdiggøre et lille evangelistkontor, og at de på sigt gerne vil bygge en større murstenskirke. Og så beklagede de, at deres energiske evangelist, som kommer fra en anden af Kasheshes menigheder, skal bruge 4 timer på at gå til Rubitembe og 4 timer hjem igen. Det går stærkt. Vi var imponerede over energien og den vitalitet, der sprudlede i den lille nye menighed, etableret i et nybyggerområde, hvor ressourcerne er få. Menigheden var glade for besøget, og følte det som en støtte og anerkendelse af, at de nu var en af Kasheshes De tre danske gæster i Rubitembe får her overrakt en flot stråmåtte som gave til kirkerne i Rødding, Løvel og Pederstrup. menigheder, og dermed også en af vores venskabsmenigheder. Vi havde nogle flotte ensfarvede t-shirts med, som vi gav til børne-ungdomskoret, så de nu til gudstjenesterne kan fremstå som et kor med uniform. Og så fik vi en flot stråmåtte med hjem som gave, foruden nødder, bønner og andet lækkert spiseligt. Måtten kunne vi lægge foran alteret i kirken, så Niels Peter kan bruge den, når han skal knæle. Til sidst, ja vi har mange, mange hilsner med hjem fra menigheden i Rubitembe, fra de 7, som nu har besøgt os her i Danmark og fra mange flere. Vi var imponerede over energien og den vitalitet, der sprudlede i den lille nye menighed. 7

8 Krypt under gulvet i Rødding kirke? Af Hardy Møller, tidl. kirkeværge. Det gamle parketgulv under kirkebænkene bliver i forbindelse med renoveringen udskiftet med et plankegulv. For at få det bedste undergulv har det været nødvendig at fjerne det gamle betongulv, grave centimeter af jorden, for derefter at støbe med lecabeton. Oven på betonen bliver der lagt strøer, isoleret, og herpå det nye gulv. For at få lov til at lave sådan en konstruktion har vi søgt Nationalmuseet og i samarbejde med arkæolog Hans Mikkelsen udgravet og undersøgt jordlagene. Al jorden har inden bortkørsel været igennem en sold for at sikre, hvad der måtte være af historisk værdi. Udover nogle få skeletdele var der 17 mønter. Da vi startede med renoveringen, kom Evald Bach forbi kirken og fortalte en spændende historie fra Evalds far, Anders Bach, var murermester i Rødding og forestod murerarbejdet i kirken. Da Evald gik ledig fra august til novem- ber dette år, blev han sat til at gå til hånde i kirken. Der skulle arbejdes for føden. Under dette arbejde stødte man pludselig på et hulrum under gangen. Gennem det hul, der opstod, kunne man se to voksenkister og ovenpå hver af dem en barnekiste. Kisterne var udført af hele planker. Evald husker rummet som længden af kisterne og højden som højden på kisterne. Det er dog lidt svært at huske så lang tid efter, og der var også løbet en del sand ind i rummet. Sikkert for at undgå den store udgravning, blev hullet lukket og arbejdet færdiggjort. Hvem der er stedt til hvile på dette sted i kirken, ved jeg ikke, men et gæt kunne være tidligere ejere af Sødal. Hans Mikkelsen har fået historien og vil tage den med i sin rapport om udgravningen og fundene, som er nævnt tidligere.han lavede også en lille prøvegravning for at få bekræftet historien. Hvem ved, måske vælger man at lave en større udgravning næste gang, der skal renoveres om mange år. Denne 1 skilling fra 1771 var en af de mønter, som var lettest at genkende. 8

9 Renoveringen nærmer sig sin afslutning Af Jette Giversen, kirkeværge. Den omfattende renovering af Rødding kirke nærmer sig sin afslutning. Kalkning udvendig og indvendig samt maling af loftet i skibet er udført. Det har vist sig, at træværket i kirken er svært medtaget af borebilleangreb. Således er ca. 80% af vægpanelerne og stolestadernes låger angrebet. Menighedsrådet foreslog en ændring, således at vægpanelerne og eventuelt også lågerne blev fjernet, og det med den begrundelse, at det kunne lette kirkerummets udtryk. Nationalmuseet har dog ikke kunnet godkende den løsning. Sammen med murer og arkæolog ser Jette Giversen nærmere på den krypt, som dukkede frem under kirkegulvet. Koret er stabiliseret med en tværsammenspænding over triumfbuen. Maling af bænke og paneler sker på tømrerens værksted. I sidste halvdel af februar inviterer vi igen til åben kirke arrangement. Søndag den 24. marts genindvies kirken ved en festgudstjeneste med deltagelse af biskop Karsten Nissen og med efterfølgende frokost i forsamlingshuset. Arkæolog Hans Mikkelsen tager billeder af det lille, afdækkede stykke af den murede krypt under kirkegulvet. 9

10 Ny mand i Løvel menighedsråd Af Lars Østergaard Nielsen Mit navn er Lars Østergaard Nielsen, jeg er den nye mand i Løvel menighedsråd. Det var min gode nabo Kirsten Nielsen, der netop er gået ud af rådet, der spurgte, om en af os, min kone eller jeg, måske kunne være interesseret i menighedsrådsarbejdet. Efter lidt intern snak, mellem min kone og jeg, fandt vi frem til, at det var mig der skulle være med, så jeg svarede ja til Kirsten og til det konstituerende møde blev jeg valgt til formand. Lidt om mig selv: Jeg er 58 år, gift og har 2 børn, der begge er flyttet hjemmefra, herudover har jeg en svigerdatter og 2 børnebørn. Jeg har siden 1990 boet i Åstrup, hvor jeg sammen med min kone har et fritidslandbrug med ammekøer. Inden vi flyttede til Åstrup, boede vi 7 år i Skals. Jeg er uddannet som akademiingeniør og har siden 1987 været ansat i Viborg hos HMN Naturgas, hvor jeg arbejder i IT-Afdelingen som forretningskonsulent. Tidligere var jeg ansat i forsvaret i 16 år. Ud over fritidslandbruget holder jeg af at svømme og også løbe og cykle en lille smule. Jeg betragter mig selv som en gennemsnitsdansker hvad angår kirke og tro, men er samtidig også bevidst omkring, den store kulturelle betydning, kirken og vores religion har i vores samfund. Jeg respekterer mennesker med anden trosretning, så længe de respekter vores religion. Jeg synes, at vi alle skal bruge vores kirke noget mere, også gerne til andet end egentlige kirkelige handlinger, og jeg vil gerne arbejde for at få flere til at benytte kirken. Ligeledes vil jeg arbejde for, at der er et godt arbejdsmiljø for sognets ansatte. Skulle der blandt læserne være nogle, der har gode ideer eller blot har lyst til en snak, er de meget velkomne til at kontakte mig enten på mail: larsoenielsen@hotmail.com eller tlf (bedst efter 17.30). En menighedsrådsformand kan få mange opgaver. Her er Lars - sammen med Eva - ved at sikre, at der er klapborde til minikonfirmanderne i Løvel kirke. 10

11 Hollandske erfaringer i menighedsrådet Af Randi Præstegaard Theunissen Som nyt medlem af menighedsrådet i Rødding vil jeg gerne fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Randi Præstegaard Theunissen. Er født i Ringkøbing. Da jeg var 8 år, flyttede vi til Struer. Som 13-årig fik jeg en penneven i Holland og det resulterede i, at jeg flyttede til Holland, da jeg var næsten 20 år. Min ven ville ellers gerne bosætte sig i Danmark, men kunne ikke få arbejde her. Jeg fik min uddannnelse som sygeplejerske i Haag. Samtidig skulle jeg også lære det hollandske sprog. Ikke altid lige let! Efter endt uddannelse blev vi gift i Struer kirke i Vi har 2 børn. En søn, som er gift med en tysk pige og bosat i München. En datter, som er gift med en hollænder. De har en søn på nu 4 år. Da min mand altid har haft ønsket om at bosætte sig i Danmark, og vores datter og svigersøn gerne ville med, besluttede vi os alle for at flytte hertil. Vi valgte Viborg området, og for os blev det til Rødding. Vor datter og svigersøn flyttede til Skringstrup. Efter 41 år i Holland bor jeg så i Danmark igen. Vi har nu boet i Rødding i mere end 3 år og er meget glade for det. I Holland har jeg arbejdet på et sygehus på medicinsk afdeling i næsten 20 år. Derefter på et plejehjem de næste 20 år. Her var jeg leder af dagbehandlingsafdelingen, hvor folk kom til genoptræning efter sygdom eller operationer. Et dejligt arbejde! Jeg har også arbejdet som frivillig i den danske sømandskirke i Rotterdam. Vi havde et dejligt fællesskab her. Næsten alle frivillige var danske, fastboende kvinder, gift med hollændere. Mændene hjalp også gerne med til arbejdet, især hvis de blev lovet en sild og en snaps bagefter! Kirken skal for en stor del klare sig selv økonomisk, så især overskuddet fra julemarkedet er en vigtig indtægtskilde. Den største opgave for de frivillige er da også at organisere dette marked. Hver måned er der møde i damekredsen. Her bliver opgaverne fordelt, især hvad der skal laves af håndarbejde. Lige før julemarkedet skal der bages mange kager og småkager. Og så bliver der smurt en masse smørrebrød. Alt bliver solgt i boderne. Julemarkedet er den helt store sammenkomst for danskere i Holland, men der kommer også rigtig mange hollændere, som gerne køber danske varer. Den danske ambassadør i Holland åbner altid officielt julemarkedet og derefter er der stor travlhed de kommende 3 dage. Her i Rødding vil jeg også gerne yde mit bidrag og være en del af fællesskabet omkring kirken. Derfor glæder jeg mig til at arbejde i menighedsrådet. 11

12 Kirken blev vor nabo Af Sisse Falkencrone og John Harild Nielsen Sisse og John foran huset i Pederstrup Det har været en meget enkelt sag at være medlem af Folkekirken i de 60 + år, vi efterhånden har været det. Uden store refleksioner over situationen og hvad der skal til for at få sådan en organisation til at fungere, har vi kunnet deltage i de handlinger, vi har fundet interessante og ellers leve med den sikkerhed, at kirken har stået der og været parat til at modtage os, når vi skulle få lyst. For et par år siden flyttede vi fra landet til byen: Pederstrup og fik dermed et ganske andet forhold til vor kirke. Der bor ikke så skrækkeligt mange mennesker i den by, så kirken blev vor nabo. Man har som regel et lidt tættere forhold til sine naboer, så for os blev det naturligt at skænke den mere opmærksomhed. Desuden har den fysiske bygning med sin alder og lidenhed en charme, som appellerer til os, og gør den mere relevant at beskæftige sig med end for eksempel Hellerup Kirke, som har været en mangeårig nabo for en af os. Vi blev derfor hurtigt overtalt til at stille op til menighedsrådet, der var flere søde mennesker, som mente, at det var en god idé og fortalte os, at det er en meget enkelt sag at deltage i og ikke særligt arbejdskrævende!! Da der ikke var stor konkurrence om at blive opstillet og ikke noget kampvalg, endte vi begge i Pederstrup Menighedsråd ved kirkeårets begyndelse og fik noget af en aha-oplevelse. Vi havde ikke forestillet os det store professionelle apparat back-stage, de mange ansatte, råd og udvalg, provstier og andre autoriteter. Jeg tror, vi havde forestillet os noget mere som en kaffeklub, den lokale præst kunne bede om at hjælpe med praktiske gøremål. I stedet er vi blevet kastet hovedkulds ind i undervisningsprogrammer for nybegyndere, stillingtagen til organisering af vort lokale råd, samarbejde med andre råd og introduktion til løbende opgaver som vicevært, arbejdsgiver, sekretær etc. Det kan selvfølgelig godt være, at det bliver mindre arbejdskrævende, når vi engang har lært systemet at kende, sådan lidt som matematiklærere må have det efter nogle år, men vi har lidt sved på panden i øjeblikket. Men det er ikke nogen klage, det har været en fornøjelse at møde systemet på en anden måde, at lære en masse engagerede mennesker at kende i arbejdssituationer og være med til at tage ansvar for kirkens liv og fremtid. Og så har reaktionerne fra vore nærmeste også været morsomme. 12

13 Filmklubben Af Edith Mark. Måske du gerne vil genopfriske de svenske forviklinger i et lille landsogn med en stemningsfuld natur, eller du fik måske aldrig set de to første film - nu har du chancen for at få hele historien i sammenhæng. Fredag den 5. april vækker vi filmklubben til live med en hyggelig engangsforestilling: En filmmaraton i Arken med hele tre film i forlængelse af hinanden. Vi er nemlig blevet snydt for den sidste film i en svensk filmtrilogi, hvor filmklubben allerede har vist de to første film. Program Kl : første film Kl : anden film Kl : spisning (til en overkommelig pris) Kl : tredje film Nye medlemmer af filmklubben er velkommen til at deltage, et medlemskab koster 25 kr. Glæd dig! Ti bud på Gud - foredrag ved Per Bucholdt Andreasen 24. april kl i Arken. Mange mennesker afviser i dag Guds eksistens med henvising til, at man jo heller ikke tror på nisser og alfer i baghaven. De sætter dermed Gud i samme kategori. Måske fordi vi, når det kommer til de store spørgsmål i livet, er blevet til religiøse analfabeter. Det betyder, at vi har vanskeligt ved at forholde os til de værdisæt, der findes i kristendommen. Vi afviser dem derfor på et alt for spinkelt gundlag. I kristendommen er Gud ikke en karikeret gammel nisse, på en sky i himlen, men kom og hør Per Bucholdt Andreasens Ti bud på Gud. Pinsen bliver også børnenes fest i år Der bliver oplevelser for både små og større børn ved pinsegudstjenesterne i Rødding og Løvel kirker. Forårets minikonfirmander afslutter deres forløb i pinsen. Så på en eller anden måde vil de medvirke ved pinsegudstjenesterne. De 3-4 årige får en særlig indbydelse med posten. Det er nemlig børnene fra årgang 2009, der i år skal have deres dåbsbibler udleveret. Alle andre børn er selvfølgelig også meget velkomne til børnegudstjenesterne pinsedag i Løvel og 2. pinsedag i Rødding henholdsvis 19. og 20. maj kl

14 Kalender Dato Kl. Arrangement Side 21/ Torsdagsmøde, sang og musik ved Søren Lind 21/ Møde i Løvel menighedsråd 22/ Fællesspisning i Arken, Jakob Bitsch Jensen fortæller 7/ Torsdagsmøde, pakkespil og sang 12/ Møde i Rødding menighedsråd 19/ Fælles menighedsrådsmøde 19/ Møde i Pederstrup menighedsråd 20/ Årsmøde i menighedsplejen 22/ Fællesspisning i Arken, Kirsten Felter fortæller 24/ Genindvielse af Rødding kirke, biskop Karsten Nissen 9 5/ Filmklubben BioArken 13 18/ Møde i Løvel menighedsråd 19/ Fællesspisning i Arken 24/ bud på Gud, foredrag ved Per Bucholdt Andreasen 13 7/ Møde i Rødding menighedsråd 14/ Møde i Pederstrup menighedsråd, Løvelbrovej 8 5/ Grundlovsfest. Årets taler er Stig Glent-Madsen Årsmøde i besøgstjenesten 20. marts kl er der årsmøde i besøgstjenesten (se også side 4). Bestyrelsen byder på aftensmad, hvorefter der afholdes årsmøde i henhold til vedtægterne - se Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, indgives skriftligt til formand, Jette Giversen, senest 14 dage før årsmødet. Fællesspisning i Arken Der er normalt fællesspisning i Arken sidste fredag i hver måned. I marts og april bliver det dog uregelmæssigt på grund af Langfredag og St. Bededag. Spiseaftnerne kommer derfor til at ligge en uge tidligere i marts og april. Men som sædvanlig møder man bare op kl Tilmelding er ikke nødvendig. Efter maden er der et eller andet interessant og oplysende indslag. 22. februar: Jakob Bitsch Jensen fortæller om sine tre måneder i Tanzania. 22. marts: Kirsten Felter fortæller om sine ophold på Færøerne og i Grønland. 19. april: Programmet er endnu ikke fastlagt. Hvem vil du gerne høre? 14

15 Vejviser Sognepræst: Niels Peter Jacobsen, Kirkegade 14, tlf , Kasserer: Sonja Tougaard, Løvelbrovej 3, tlf , Koordinator for besøgstjenesten: Rigmor Rasmussen, Søskrænten 2, tlf Rødding sogn: Kirkesanger: Et kirkesangerlaug varetager funktionen. Kontakt evt. sognepræsten. Organist: Søren Lind, Gothersgade 32, 8800 Viborg, tlf Graver: Birgit Pluszek, Hobrovej 46, Fastrup, mobil: Formand: Jens Vestergaard, Fædalhøjvej 3, Ingstrup, tlf Kirkeværge: Jette Giversen, Kirkegade 9, Rødding, tlf Løvel sogn: Kirkesanger: Charlotte L. Steffensen, Ingstrupvej 39, Rødding. Tlf Organist: Jens E. Christensen, Vildsvinehøjen 4, Viborg, tlf Graver: Hans-Jørn Brøndum, tlf Formand: Lars Østergaard Nielsen,Åstrupvej 2, Åstrup, tlf Kirkeværge: Eva Thougaard Slot, Sødalvej 7, Løvel, tlf Pederstrup sogn: Kirkesanger: Charlotte L. Steffensen, Ingstrupvej 39, Rødding. Tlf Organist: Jens E. Christensen, Vildsvinehøjen 4, Viborg, tlf Graver: Britta Rind, Kølsenvej 66, Løgstrup, tlf Formand: Jørgen Dalager, Vråvej 24, Vrå, tlf Kirkeværge: Sisse Falkencrone, Løvelbrovej 8, Pederstrup, tlf Bibelkredsen Kontaktpersoner: Gerda og Ole Pedersen, tlf /3 Gitte Sørensen, Krogen 2B 9/4 Ragna og Bent Jørgensen, Ingstrup Møllevej 8. 7/5 Anna og Sten Vestergaard, Skovbakkevej 71. 4/6 Bodil og Jens Vestergaard, Fædalhøjvej 3. Nye er altid velkomne! SOGNET redigeres af Jette Giversen, Randi Theunissen, Birthe Klovborg Therkildsen, Rita Jakobsen, Lars Raahauge, Jørgen Dalager, Niels Peter Jacobsen. Bladet udkommer 4 gange årligt: 1. marts, 1. juni. 1. sept. og 1.dec. og postomdeles til alle husstande. Hvis du ikke får bladet, kan du henvende dig til bladudvalget, som også gerne tager imod ideer og indlæg. Se også sognenes hjemmeside:

16 Gudstjenester Rødding Løvel Pederstrup 24/2 2. s. i fasten /3 3. s. i fasten K 10/3 Midfaste K /3 Mariæ bebudelse 9.30 JH 24/3 Palmesøndag /3 Skærtorsdag /3 Langfredag K 31/3 Påskedag KF 1/4 2. påskedag /4 1.s.e. påske K /4 2.s.e. påske 9.30 JH 21/4 3.s.e. påske K 26/4 Bededag /4 4.s.e. påske /5 5.s.e. påske /5 Kristi himmelfart K /5 6.s.e. påske 9.30 JH 19/5 Pinsedag K 20/5 2. pinsedag K /5 Trinitatis JH = Jesper Hornstrup KF = Kirsten Felter K = Kirkekaffe = Rødding kirke genåbnes efter et ½ år renovering. Biskop Karsten Nissen medvirker. = Konfirmation. = Børnegudstjeneste. De 3-4 årige får dåbsbibel. Minikonfirmanderne medvirker.