FORORD REJSESKRIBENTEN

Transkript

1 FORORD Der er skrevet rigtigt mange bøger om Berlin, og jeg indrømmer da gerne, at jeg har en del af dem stående på mine boghylder. Men de fleste af de bøger uden at fornærme forfatterne til disse bøger handler om shopping, restaurantbesøg og kun en anelse omkring det jeg gerne vil vide om Berlin, som er historie og seværdigheder ikke nødvendigvis turistmagneterne. Når jeg tager til Berlin er det ikke for at sidde på restaurant hele dagen eller smide Euro over disken i byens mange shoppingcentre. Jo, jeg nyder da gerne en kold øl og en god middag efter en lang dag med gode oplevelser. Men jeg vil mærke Berlin, opleve noget og ikke mindst fotografere. Så efter at have læst endnu en bog om Berlin, og igen havde siddet med følelsen af, hvorfor står der nu ikke lige noget om det eller det, en bog der i øvrigt var skrevet af en der bor i Berlin, tænkte jeg det må kunne gøres bedre. Så en morgen, hvor jeg var vågnet alt for tidligt, fik jeg ideen du må skrive din egen bog om Berlin, bogen om MIT BERLIN. Så hvis det er en bog fyldt med anbefalinger til gode restauranter, shopping eller hoteller, så må jeg skuffe jer, kære læsere, for dette er bogen om netop det Berlin som jeg elsker og holder meget af, og havde jeg råd til det, så var jeg i Berlin mindst et par gange om året. Første gang jeg var i Berlin var i 1991 på lejrskole i 9. klasse. Det var dengang et meget anderledes Berlin end det jeg oplever på mine rejser i dag. Da jeg besøgte Berlin i april 1991 var det knapt halvandet år efter Muren var faldet og kun et halvt år efter de to Tysklande var blevet genforenet. Det var tydeligt at se hvor grænsen var gået og det var lidt besværligt at bevæge sig rundt i Berlin med U- og S-Bahn. På trods af, at møntfoden var blevet til D-Mark, så skulle man alligevel passe på ikke at få tilbage i den ubrugelige Ost-Mark. Jeg fik da også lidt af den ubrugelige Ost-Mark, men nu mest af uvidenhed over, at man skulle tjekke hvilke mønter man fik retur, men i dag er de mønter nu meget sjovt at have. Her i 2017 er det så 26 år siden jeg blev ramt af Berliner-feberen, og selvom jeg ikke helt har styr på hvor mange gange jeg har besøgt Berlin efterhånden, så oplever jeg alligevel noget nyt hver gang, sådan er det med Berlin. Man kan ikke forvente at den gode café man finder, også eksisterer når man kommer tilbage året eller blot nogle måneder senere. Min kærlighed til Berlin bliver bare større og større, og man skal ikke spørge mig om Berlin uden at jeg kan bruge timer på at fortælle om byen. Det er vel også værd at nævne, at det rent faktisk var på en såkaldt føltur til Berlin, at jeg blev uddannet til dansk rejseleder tilbage i Mange tager bilen med til Berlin, det gør jeg ikke. Oftest har jeg taget turen i bus med et af de mange danske rejseselskaber der arrangerer ture til Berlin, eller selv har siddet på rejseledersædet og guidet mine gæster gennem byen. Men når turen i dag går til Berlin derned, sker det med tog. Årsagen er at det er nemt, billigt og afstressende. Rundt regnet fire timer fra Flensburg så lander jeg på Hauptbahnhof i Berlin, derfra går turen med en taxa til hotellet, hvilket er nemmest for mig, for jeg pakker altid for meget og gider ikke slæbe kufferten gennem byen. Sidste gang, oktober 2016, tog jeg dog ekspressbussen fra Hauptbahnhof til Potsdamer Platz, en hurtig tur på under ti minutter, og ja... noget billigere end end taxa. Ja, Berlin er en by med gode busog er togforbindelser (S- og U-Bahn) og ikke mindst sporvogne. Når jeg vælger toget som rejseform, så skyldes det, at jeg ikke vil betale for en dyr parkeringsplads ved hotellet, da jeg under mit ophold alligevel ikke har brug for bilen, samtidig med at det er nemmest at komme rundt i bus, sporvogn eller med S- og U-Bahn, det er ikke så dyrt og så kører de nærmest hele tiden, og så slipper jeg for at bruge tid på at lede efter en parkeringplads, for dem er der ikke mange af i Berlin. Flere steder i bogen her er et navn eller sted markeret med en fed rød skrift, som denne, det betyder, at man ved at klikke på ordet 'guides' til et andet sted i bog, hvor der står mere om denne person eller dette sted. 6

2 FAKTA OM BERLIN Berlin er Tysklands hovedstad, og er en selvstændig bydelsstat blandt Tysklands 16 delstater. Berlins areal er cirka 892 km² og indbyggertallet er omkring 3,5 millioner, heraf omkring med udenlandske pas fordelt på 158 nationer, størst repræsenteret er den polske befolkning med omkring indbyggere samt den tyrkiske befolkning med omkring indbyggere. Berlin består af 12 bydele, hvor bydelen Treptow-Köpenick er den største med sine cirka 170 km². Berlins bygrænse er i alt 234 km lang. Fra øst til vest strækker Berlin sig over 45 km og fra nord til syd er der 38 km. Berlin er beliggende i en tempereret klimazone med fastlandsklima, dette betyder at der er stor temperaturforskel på sommer og vinter. Dem der har været i Berlin ved, at byen er meget grøn, rent faktisk består omkring 32 procent af byen af grønne områder. Der findes omkring parker og grønne anlæg og omkring træer (og nej jeg har ikke talt dem selv). Den mest kendte park er Tiergarten. Det vidste du nok ikke om Berlin! Berlin er Tysklands mest besøgte storby, og på listen over mest besøgte storbyer i Europa lander Berlin på en tredje plads efter London og Paris. I 2014 besøgte mere end 11 millioner Berlin og der var registreret mere end 28,7 millioner overnatninger. Berlin er cirka ni gange større end Paris, en by fyldt med alternative butikker, gallerier, historie og et livligt natteliv. Men oprindelig var Berlin begrænset til området omkring Brandenburger Tor og gaderne Wallstraße, Mauerstraße, Linienstraße og Palisadenstraße, og for at komme ind i byen skulle man benytte en af de fem byporte Brandenburger Tor, Schlesisches Tor, Kottbusser Tor, Hallesches Tor og Oranienburger Tor. Brandenburger Tor er den eneste eksisterende byport. I 1942 boede der i Berlin, i dag er tallet oppe på omkring 3,5 millioner. Befolkningstætheden gennemsnitlig i Berlin er berlinere pr. km², i bydelen Friedrichshain-Kreuzberg bor de endnu tættere, her bor der indbyggere pr. km², mens der i Treptow-Köpenick kun bor pr. km². Til sammenligning bor der i delstaten Mecklenburg-Vorpommern kun 74 pr. km², så jo man bor tæt i Berlin. Berlin har flere broer end Venedig. Jo, det er ganske rigtigt for Berlin er ikke kun fyldt med grønne områder. Der er omkring 180 km vandveje i Berlin, kanaler og floder, og for at forbinde byens mange bydele og kvarterer er der omkring større eller mindre broer. Spree, der er Berlins længste flod, er 45 km, og Teltow-kanalen er 29 km lang, hvilket gør den til den længste kanal i Berlin. Den største sø er Große Müggelsee på cirka 7,5 km², den mindste sø er Pechsee på m². Berlin er en af de eneste byer der har hele tre områder/bygninger på UNESCOs liste over Verdensarv. Derudover er Berlin udnævnt til UNESCOs City of Design, der er et netværk af kreative byer. At Berlin er en kreativ by, kan man opleve på nogle af byens mange gallerier. Der findes omkring 440 gallerier for både klassisk, moderne og tidløst kunst. Der bor cirka uddannede kunstnere i Berlin, som er med til at gøre byen til en kunstmetropol. Byens mest kendte og største galleri må være East Side Gallery, der består af 106 kunstværker malet på det længste originale eksisterende stykke af Berlinmuren. Berlin har omkring 106,3 regnvejrsdage om året. Berlins 175 museer registrerede, i 2012, 17,2 millioner besøgende, så der skulle være nok at give sig til selv på en regnvejrsdag. Blandt de mest kuriøse museer er museet for tyskernes uofficielle nationalret Currywursten, gaslantemuseet, vandværksmuseet og Trabimuseet. Berlin er ikke blot malerkunstens by, det er også nok også den eneste by i verdenen der 7

3 ikke blot har et, men hele tre operahuse die Deutsche Oper, die Staatsoper Unter den Linden samt die Komische Oper (den komiske opera). Dertil kommer der 50 teatre og 300 biografsale. Tysklands højeste bygning er Berlins vartegn Fernsehturm, Fjernsynstårnet, på 368 meter. Berlins højeste punkt er det 120 meter høje Teufelsberg, der består af 26 millioner kubikmeter murbrokker fra Anden Verdenskrig. Berlin har ikke blot en zoologisk have, de har to. En i det tidligere Østberlin, Tierpark Berlin, og en i det tidligere Vestberlin, Zoologischer Garten eller bare Zoo Berlin. Zoo Berlin er den ældste zoologiske have i Tyskland, grundlagt i 1844, og Tierpark Berlin er blandt de største i Europa, 160 hektar. De to zoologiske haver til sammen omkring dyr, det er det største antal i Europa. Unter den Linden er beplantet af intet mindre end fem forskellige typer lindetræer. Sovjetunionens leder Nikita Khrusjtjov udtalte i 1961, at Berlin var det farligste sted på jorden!. Han har desuden også kaldt Berlin for 'Vestens testikler et blødt sted han kunne klemme om, når han ville have amerikanerne til at krympe sig'. Berlins ældste træ står i bydelen Tegel, det er en 900 år gammel eg, det er 26 meter højt og stammen har en omfang på 6,65 meter, derfor kaldes træet også for Dicke Marie (Tykke Marie). Berlins højeste træ er en europæisk lærk, det er 43 meter højt og er 216 år gammelt og står i en skov i bydelen Tegel. Berlins Filmfestival, Berlinalen, der er Europas mest populære filmfestival, blev grundlagt i 1950, og kunne i 2015 fejre sin 65 års fødselsdag. Europas første lysregulering blev opsat på Potsdamer Platz i Den samlede længde på de berlinske veje er km, og den samlede længde på U-, S- og sporvognsnettet er km. Den længste gade er Adlergestell på 13 km og den korteste gade er Eiergasse i Nikolaiviertel på kun 16 meter. Byens bredeste gade er Unter den Linden med 85,2 meter. Motorvejen der går rundt om Berlin, A10, kaldes også for Berlinerring, den er 196 km lang og er blandt verdens længste ringveje. Mange tror at Döner-Kebab en er tyrkisk, det er den sådan set også, men den blev rent faktisk opfundet i Berlin i 1972 af tyrkeren Kadir Nurman. Læs mere i kapitlet Mad & Drikke. Berlins kirkegårde er nærmest store parkanlæg, hvor mange går en tur. På den jødiske kirkegård i bydelen Weißensee er der gravpladser, hvilket gør kirkegården til den største eksisterende jødiske kirkegård i Europa. På kirkegårdene Dorotheenstädtische Friedhof og Friedrichwerdersche Friedhof kan man finde gravsten med kendte navne såsom Brecht, Fichte, Hegel og Schinkel. På kirkegården ved Hallesches Tor finder man gravsten med navne såsom Felix Mendelssohn Bartholdy, Heinrich von Stephan og Kurt Mühlenhaupt. Berlin har mere end barer, værtshuse og klubber, dertil kommer omkring restauranter, caféer og isboder. Byens ældste restaurant/beværtning er Zur Letzten Instanz i Waisenstraße. Efter Anden Verdenskrig har seks amerikanske præsidenter besøgt Berlin. Mest kendt er John F. Kennedys besøg i 1963, hvor han sagde de berømte ord Ich bin ein Berliner. Desuden besøgte Ronald Reagan Berlin i 1987, hvor han foran Brandenburger Tor sagde ordene Mr. Gorbatjov, open this gate! Tear down this wall!'. Hvis der er noget Berlin er kendt for, så er det deres mange julemarkeder. Der er 80 julemarkeder fordel over hele byen, hvilket er 8

4 det største antal i Europa, da Madrid kun har 39, København har 38, Amsterdam har 26, og længere nede på listen finder man London der kun har 22. Når man skulle til Berlin før 1989, skulle man benytte en af de få transitruter, en af disse transitruter gik over grænseovergangen Gudow på Autobahn A24. På turen til Berlin fx måtte man kun gøre korte ophold på rastepladser/benzinstationer, og man måtte ikke mødes med østtyske borgere. STASI overvågede konstant motorvejene med civile køretøjer, men uofficielle medarbejdere i STASI, fx servicestationsansatte holdt også øje med vesterlændinge. Hvem skulle tro, at der er et usynligt bånd mellem Berlin og Rusland? Det er ganske rigtigt, i det tidlige 20. århundrede blev flere hundrede tusinde russere tvunget på flugt, væk fra revolution og borgerkrig. Mange af russerne flygtede til Tyskland og ikke mindst Berlin, hvor de bosatte sig og blev. Da Hitler senere i historien forsøgte at tvinge Sovjetunionen i knæ, gav det bagslag, og sovjetiske soldater kom og indtog Berlin, og holdt efterfølgende Østtyskland og Østberlin i et stramt jerngreb i 44 år. Østberlin blev en forstad til Moskva. Efter Murens fald og Sovjetunionens kollaps, valgte mange russere igen at søge mod vesten og Berlin. Da mange af dem havde tyske aner, så de en chance for at kunne starte et nyt liv i vesten. Det er dem og deres efterkommere der i dag præger det russiske mindretal i dagens Berlin. Hvem er berlinerne egentlig? Når man kommer til Berlin for første gang kan man nærmest tro, at Berlin kun er beton, stål, glas, mursten og asfalt, men Berlin er en levende by med mange grønne åndehuller og tiltræknings kraft for mange kunstnere, ikke blot musikere, men også forfattere og filmfolk. Der bor mange forskellige befolkningsgrupper, tyrkere, russere, tyskere, danskere, amerikanere, franskmænd og side om side. Det er ikke til at sætte det præcise tal på, hvor mange nationaliteter der bor i Berlin, da mange efterhånden har fået tysk statsborgerskab, dette gælder især de tysk-russere der indvandrede efter Murens fald. Så man kan ikke præcis udpege en ægte berliner, med mindre man hører efter dialekt, den indfødte berliner taler tysk nemlig med en dialekt der kaldes for Berlinerisch. Ifølge Meyers Konversationsleksikon fra slutningen af 1800-tallet, så beskrives en berliner som en person, hvor karakteren er vanskelig at bestemme. Den statistiske beregning siger, at 37 procent af borgerne er af germansk afstemning, 39 procent er af romansk afstamning og 24 procent er af slavisk afstemning. Hvis man så blander egenskaberne fra forskellige nationaliteter, racer og stammer med en håndfuld af tyskernes udholdenhed, sejhed, selvretfærdighed og generthed med mod, forfængelighed, lidt fransk ånd, gallisk varmblod, praleri, slavernes skødesløshed, lunefuldhed og selvforkælelse, skulle man til sidst stå med en berliner der er godmodig, forsigtig, en anelse opofrene, som også er kort for hovedet, brydsom og ikke mindst påståelig. Kort sagt en berliner er en blanding af lidt af det hele og mange tyskere kalder berlinerne for Berliner Schnauze (Berlinersnude), hvilket er et meget nedsættende udtryk for indbyggerne i hovedstaden trods deres respektløse og støjende adfærd. Danskere i Berlin Det er ikke kun i nutidens Berlin, at mange danskere er vilde med Berlin, tilbage i tiden har danskere ukendte såvel som kendte valfartet til Berlin. En af disse var Hans Christian Andersen, men også filmdivaen Asta Nielsen var tiltrukket af Berlin. Hans Christian Andersen Vores kære Hans Christian Andersen var flere gange i Berlin, og i hans rejsedagbøger skrev han om Berlin og de personer som han mødte der. Hans første rejse til Berlin var i 1831, hvor han mødtes med Adelbert von Chamisso. Louis Charles Adélaïde de Chamisso de Boncourt, der var tysk botaniker og digter, født i Frankrig i 1781, død i Berlin i I 1844 var H. C. Andersen i Berlin igen, i mellem tiden var 9

5 Chamisso død og H. C. Andersen mødtes med Chamissos sønner samt med ministeren Savigny og hans familie. I julen 1845 gik H. C. Andersens sidste rejse til Berlin, hvor han blandt andet mødtes med den tyske konge i Potsdam, Jenny Lind samt Jacob Grimm, der ikke anede hvem H. C. Andersen var. Inden sin afrejse fra Berlin, i starten af januar 1846, modtog H. C. Andersen Ridderordenen af den røde ørn, tredje klasse, hans første orden. Asta Nielsen Asta Nielsen er måske ikke så kendt i dag, men hun var verdens første filmdiva. Asta Nielsen, eller bedre kendt som Die Asta, ( ), var dansk skuespiller, født på Vesterbro i København. Hun var med i 70 spillefilm, stumfilm, desværre kun fire danske, resten var tyske. Filmene var sjældent særlig gode, men bare at Asta Nielsens navn stod på filmplakaten var det nok til at trække folk i biograferne. Asta Nielsen blev uddannet på Det Kongelige Teater i 1902, men slog aldrig rigtigt i gennem i Danmark, dog mødte hun her sin mand Peter Urban Gad, som hun i 1912 blev gift med og sammen rejste de til Berlin. I 1918 blev hun og Urban skilt og Asta Nielsen rejste retur til Berlin, hvor hun blev en af datidens bedst betalte skuespillere. Asta Nielsen spillede ofte tragiske roller, myrdede sine elskere eller ofrede sig for andre. Dog spillede hun også af og til komiske roller, heriblandt er Engelein fra Hun var et sexsymbol og kendt for sin naturlighed foran kameraet og med tiden blev hun den største og første internationale filmdiva, som Danmark nogen sinde har fostret. Asta Nielsen boede i sin tid i Berlin flere steder, blandt andet i Friedrichstraße og til sidst, fra 1931 til 1937, i en kæmpe lejlighed på Fasanenstraße 69. Lejligheden er i dag indrettet hotel Pension Funk. Desuden har hun fået opkaldt en gade i Berlin efter sig, Asta-Nielsen-Straße. På adressen Chausseestraße 123 indspillede Asta Nielsen sine første film, senere blev hendes film optaget i Tempelhof og senere i filmbyen Babelsberg i Potsdam. Asta Nielsens karriere i Tyskland sluttede i 1937, da tonefilmen kom og nazisterne indtog Berlin. Asta Nielsen tog tilbage til Danmark, hvor hun stort set ikke længere arbejdede med film. Tyskerne husker stadig Die Asta, mens hun stort set aldrig blev påskønnet her i Danmark. Die Asta døde i 1972, og blev begravet anonymt på Vester Kirkegård i København. Søren Kierkegaard Den store danske filosof Søren Kierkegaard, (5. maj november 1855), tilbragte fra 1841 til 1842 længere perioder i Berlin. Kierkegaard flygtede til Berlin efter bruddet med sin forlovede Regine Olsen. Søren Kierkegaard boede på Hotel Saxen i Jägerstraße 57, på hjørnet af Charlottenstraße overfor Gendarmenmarkt, hvor han blandt andet skrev udkast til hans hovedværker Enten-Eller samt Frygt og Bæven. I dag kan man på adressen finde en lille mindeplade for Søren Kierkegaard. Fra hotellet var der kun en kort spadseretur til Humboldt Universitet og til Operaen. Georg Brandes Georg Morris Cohen Brandes (4. februar februar 1927), er nok bedst kendt som Georg Brandes. Brandes var dansk kritiker og litterat, der især havde stor indflydelse på skandinavisk litteratur fra 1870erne og frem til begyndelsen af mellemkrigsårene, og betegnes for at være teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud. Fra 1877 til 1883 boede Georg Brandes i Berlin, hvor han blandt andet skrev bogen Berlin som tysk Rigshovedstad samt sin selvbiografi Levned. Ost-Mark, DDRs møntfod 10