Uddannelsesplan Resen Skole

Transkript

1 Læreruddannelsen Skive Dalgas Allé Skive Tlf Uddannelsesplan Resen Skole Kvalitetskrav til praktikskolen Læreruddannelsen er ifølge 13.1 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr. 231 af 08/03/2013 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne med henblik på godkendelse af praktikskolerne. Kvalitetskravene tager udgangspunkt i 4 perspektiver: 1. Grundoplysninger 2. Kultur og særkende som uddannelsessted 3. Praktikkens organisering 4. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Uddannelsesplan I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen BEK nr. 231 af 08/03/2013. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen tager udgangspunkt følgende dokumenter: 1. Praktikkens kompetenceområder og herunder de videns- og færdighedsmål på 1. årgang 2. Studieaktivitetsmodellen. Opfyldelse af kvalitetskrav Resen Skole Grundoplysninger: Resen Skole Furvej 9, 7800 Skive Telefonnr.: Web: Skoleleder: Dorte Jalk Praktikleder: Viceskoleleder Peter Kjærsgaard Rasmussen Kontaktoplysninger: Tlf Mail: petr@skivekommune.dk

2 Kultur og særkende som uddannelsessted Skolens værdigrundlag: For Resen Skole er det værdifuldt at: opfylde fagmålene med udgangspunkt i elevens potentialer. eleven tager medansvar for sin skolegang i forhold til sin alder og udviklingstrin. der er et konstruktivt forældrene. eleven kan indgå i forskellige fællesskaber. eleven udviser respekt for forskellighed. eleven er alderssvarende livsduelig. eleven udviser naturlig nysgerrighed og undren. eleven har lyst til at lære og selv turde prøve. eleven har viljen og evnen til at tænke selvstændigt og se nye muligheder. I fællesskabet på Resen Skole: Er der plads til alle men ikke til alt Ved vi, at alle vil, hvis de kan Vil alle hinanden det bedste Taler alle ordentligt sammen og om hinanden Hjælper vi hinanden til at have det godt og til at lære noget Gør alle sig umage Resen Skole har en historie, der starter tilbage i 1700-tallet, og de første mursten på matriklen blev sat i Skolen har en stolt tradition for at gøre, hvad vi finder rigtigt i forhold til elevens udvikling og trivsel hvilket tidligere skoleledere har fået et antal næser for af systemet. Denne arv forpligter. Vi har eleven i sin gruppe i centrum i vores afdelingsopdelte skole, som har fra trin. Siden 1998 har vi haft samordning mellem Indskolingen og vores store velfungerende skolefritidsordning, hvilket betyder, at pædagoger kan følge eleven begge steder. Desuden har vi en specialklasserække oprindelig for elever med opmærksomheds- og koncentrationsforstyrrelser, men i dag omfattende et bredt spektrum af diagnoser. Når det er hensigtsmæssigt for elevens læring, punktintegreres elever herfra i fag, timer, dage for at støtte elevens udvikling. Også her er der et fritidstilbud. Vi har til stadighed særlig fokus på læseprocessen og at udvikle normalområdet, for at kunne inkludere flest mulig. Desuden arbejder vi naturligvis på at understøtte og udvikle de indsatsområder, der udmeldes af politikerne. I disse år har vi særlig fokus på at udvikle udeundervisning, som en vigtig del af variationen af undervisningen. Herved ønsker vi at kunne fremme trivsel og faglig udvikling hos flest muligt, da vi herigennem i praksis søger at udnytte viden og erfaring med De mange Intelligenser og læringsstile. Oprettelse og indretning af et område på skolens udeareal understøtter disse bestræbelser. Dette område giver sammen med vores unikke beliggenhed nær Skive Fjord, Krabbesholm Skov og Salling fantastiske muligheder for at variere undervisningen, og at eleverne kan opleve og lære med hands-on. For yderligere information om skolen herunder principper og værdigrundlag henvises til hjemmesiden. 2

3 Vi har altid haft et frugtbart LU i Skive og er glade for at modtage lærerstuderende i praktik, til inspirerende forstyrrelse i praktik, ligesom vi gerne søger at opfylde ønsker, når studerende har behov for at komme i dialog med lærere eller komme ud at se undervisning m.m. i forbindelse med studiet og opgaver. Praktikkens organisering Størstedelen af vore lærere har erfaring med at være praktiklærere, og når det er muligt, er det lærere med praktiklæreruddannelse, der varetager praktikopgaverne. Ud fra kravene i studieordningen om alderstrin og fag, samt de aktuelle muligheder i forhold til løsning af den samlede praktikopgaver, findes klassen/årgangen/holdet og dermed læreren. Praktikleder er bevidst om at søge at finde den bedste praktiklærer til løftning af den aktuelle opgave herunder altid at vælge lærer med stærkest mulig faglig kompetence. I øjeblikket har omtrent 1/7 af vore lærere praktiklæreruddannelsen, de øvrige er generelt gode til at løfte opgaven. Når papirerne vedrørende den pågældende praktikperiode er modtaget fra LU i Skive, går praktikleder i dialog med de lærerstuderende for eventuelle afklaringer, og så snart skemaudkast er udarbejdet, udsendes dette til kommentering og eventuel forbedring ift. ønsker hos de lærerstuderende. Praktikleder har ansvaret for planlægning og afvikling af praktikken herunder kontakten til LU i Skive, kommunikationen med de lærerstuderende før under og efter praktikken, udarbejdelse af skemaer i de lærerstuderende og praktiklærere, at følge de studerende i praktikken samt at afholde den afsluttende evaluering. Praktikleder udsender indbydelse til lærerstuderende på 1. årgang, holder velkomstmøde, introducerer til praktikken og fortæller om skolens særkende og aktuelle indsatsområder. Desuden vises de fysiske rammer. På de øvrige årgange knytter praktikleder kontakt mellem studerende og praktiklærer/-e, sikrer at der afholdes samarbejdsmøde, samt byder de studerende velkommen til skolen til dette møde. Praktikleder oplyser og praktiserer nærvær og tilgængelighed i alle spørgsmål før, under og efter praktikken. Ved praktikkens start sikres kendskab til praktikkens fokusområde, ved udsendelse af papirer og personligt af praktikleder, herunder en forventning om, at den studerende inddrages i flest muligt af de aktiviteter, der hører med til lærergerningen og her er studieaktvitetsmodellen et centralt redskab. Ved samtale før og under praktikken med praktiklærer og studerende sikres, at fokus holdes, og praktikleder går ind i processen, hvis der identificeres samarbejdsproblemer. Undervejs i forløbet sikrer praktikleder ved samtaler med praktiklærere og studerende, at fokus holdes på kompetencemålene, og sikrer, at eventuelle problemer med manglende opfyldelse af kompetencemålene tages op, så snart der opstår usikkerhed herom. Det er praksis, at de studerende introduceres til skolens samling af lærerbøger og klassesæt, samt til IKT-midlerne, og de studerende sikres adgang til skolens netværk. De studerendes ikt-kompetencer matcher oftest fint det aktuelle behov og muligheder på skolen, og praktiklærer introducerer til skolens netværk, SmartBoards og aktuelle programmer i fagene. Medarbejderne har deres hovetilknytning i et årgangsteam, og det er naturligt, at de studerende deltager i de møder, der har relevans for dem. Skolens faste medarbejdere og de studerende har fælles pauserum på lærerværelset, hvor der desuden er 4 arbejdspladser og borde, hvor grupper og team arbejder og holder møde. Her holdes desuden det ugentlige Orienteringsmøde til gensidig orientering, så dette sidder de studerende midt i, hvis de er på skolen. Medarbejderne har ikke faste pladser i pauserummet, og skolens medarbejdere er altid imøde-kommende for dialog, så de lærerstuderende inddrages på en naturlig måde i fællesskabet. Hvis der i praktikperioden afholdes skole-hjem-samtaler, møder med forældregrupper, møde i pæ-dagogisk råd, er det naturligt, at de studerende deltager heri. Hvis der i praktikperioden ikke er sådanne arrangementer, tilbydes de studerende at deltage efter praktikken. 3

4 Alle forældre bliver ved skolestart bedt om at give tilladelse til optagelse af billeder m.m., og ønsker de studerende at lave optagelser af egen undervisning, er det normalt ikke noget problem blot forældrene orienteres om, at det sker samt formålet hermed. Praktiklærer er konsulent. Ved tvivlsspørgsmål inddrages praktikleder. Forventninger og krav til lærerstuderende: Vi forventer, at de studerende er engagerede i deres studium, møder veloplagte til aftalt tid, er afbalancerede og positivt forventende i deres elever, medstuderende og praktiklærere, holder aftaler og stiller spørgsmål til vores praksis, så vi også bringes videre i udviklingen Evaluering af praktikken: Evalueringen foregår løbende med praktiklærer i aftalte vejledningstimer, samt spontant før og efter praktiktimerne. Ved afslutningen af praktikperioden afholder praktikleder afsluttende evaluering med udgangspunkt i fokuspunkter for perioden, Studieaktivitetsmodellen og et evalueringsskema, der udsendes til deltagerne inden mødet. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Praktikleder sikrer som ovenfor beskrevet at der er dialog før under og efter praktikperioden, og er åben over for forslag til ændring af praksis. For at sikre et dynamisk samarbejde er det vigtigt, at der er åbenhed, nærhed og dialog mellem praktiklærer, studerende og praktikleder i praktikperioden, for at have føling med forløbet, stemningen og for at kunne være katalysator og rette til, hvis det viser sig nødvendigt. I løbet af praktikperioden sikrer praktiklæreren den løbende evaluering i planlagte vejlednings-timer samt ofte spontant på vej fra en afviklet time. Den planlagte og forberedte vejledning giver det bedste udbytte og den umiddelbare efter undervisningen er også værdifuld. Som tidligere beskrevet sørger praktikleder for at tage temperaturen løbende gennem forløbet, og inviterer til den afsluttende, planlagte evaluering, hvortil der forud udsendes forberedelsesmateriale, som er et evalueringsskema udarbejdet på baggrund af evalueringsskabelonen fra LU i Skive. Denne evaluering opbevares på skolen og tilsendes LU i Skive ved behov. Praktikleder holder forud for praktikken møde med praktiklærerne for at præcisere opgaven, herunder fokusering på mål samt opfyldelse af disse. Vi har god tradition for løbende at have dialog med LU i Skive, når særlige opgaver ønskes løst, og der tages omgående kontakt til praktiklederne på LU i Skive, hvis der er behov. Desuden deltager praktikleder i alle møder og arrangementer på LU i Skive i forbindelse med praktik. Hvordan håndterer praktikskolen modulevalueringerne i praktik? Som beskrevet ovenfor afvikles praktikken ud fra følgende forudsætninger, at Fokus / kompetencemål er kendt af lærerstuderende og praktiklærer/-e Praktiklærer og studerende løbende evaluerer på baggrund af disse Praktikleder løbende følger praktikken ved samtaler med praktiklærer og studerende Praktiklærer i den løbende evaluering med den studerende tilkendegiver, hvis dennes praksis ikke udvikler sig således, at det ligger inden for kravene til at kunne bestå praktikken, så den lærerstuderende har mulighed for at ændre sin praksis Praktiklærer i så fald straks inddrager praktikleder Praktikleder konsulterer praktiklederne på LU i Skive ved behov 4

5 Ved praktikperiodens afslutning afholder praktikleder afsluttende evaluering. Der udsendes forud refleksionspapir, som sammen med kompetencemålene danner basis for samtalen. Praktikleder fortæller indstillingen til bedømmelse. Som beskrevet ovenfor vil en indstilling til bedømmelsen Ikke-bestået kun komme på tale efter en forudgående samtalerække, og vil derfor ikke kunne komme som en overraskelse for den studerende. Hvilke muligheder og rammer vil skolen stille til rådighed så de studerende kan opfylde kompetencemålene på de forskellige niveauer i praktik jf. uddannelsesplanerne? Studieaktivitetsmodellen er udgangspunktet for rammesætningen Observation, planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter Vejledning og rådgivning Fællesskab og interesse Arbejdsplads Hvordan rammesættes vejledningstimerne? Praktiklærer og studerende aftaler tidspunkter i god tid Praktiklærer og studerende laver i fællesskab dagsorden for vejledningen Den studerende laver referat af vejledningen, som sendes til deltagerne Studieaktivitet og mål i praktik på Resen Skole (se også kompetencemål og studieaktivitetsmodel nederst i dokumentet) Ifm. praktikken skal du tilegne dig et nærmere forhold til dit fremtidige arbejde som lærer ved: - deltagelse i forberedelse, afvikling og evaluering af undervisning / læringsaktiviteter i lektioner/uge - observation af læreres og medstuderendes undervisning / læringsaktiviteter i 6-8 lektioner/uge - vejledning i 1 time/uge/studerende (ved flere studerende forøges vejledningstiden forholdsmæssigt) - drøftelser, evaluering, sparring med medstuderende i praktikgruppen - deltagelse i teammøder - deltagelse i de forældremøder og samtaler, hvor det er relevant og muligt - deltagelse i de aktiviteter, der måtte være i perioden stormøder, sociale arrangementer omkring en gruppe elever osv. - samtale med skoleledelsen - og hvad der ellers falder for, som kan udvikle og afklare dig som lærerstuderende! Med en praktisk vinkel, er målet med praktikken er, at den studerende skal kunne: Forberedelse af undervisning: - planlægge målstyrede læringsforløb med baggrund i varierede pædagogiske og faglige metoder, i praktikgruppen - forberede i praktikgruppen og forberede sig selvstændigt 5

6 - klargøre, producere materialer samt klargøre lokaler, digitale læringsmidler mm. - udvise begyndende færdigheder i at medtænke elevernes forudsætninger i planlægningen (elevdifferentiering) - medtænke understøttende undervisning - medtænke bevægelse i undervisningen Undervisning i klassen: - varetage undervisningen i hele klassen - varetage undervisningen på hold / små grupper - observere praktiklærerens undervisning - observere medstuderendes undervisning - gennemføre undervisning med baggrund i varierede pædagogiske og faglige metoder - observere undervisning hos andre klasser / undervisere Evaluering af undervisningen: - evaluere læringsforløb under anvendelse af forskellige evalueringsmetoder og redskaber - evaluere graden af målopfyldelsen (er opstillede mål nået og hvilke nye tiltag giver det anledning til?) - reflektere over eget forløb med praktiklæren og gruppen - bidrage med nye tiltag til elevplaner (ud fra SMTTE-modellen) Samarbejde: - opstille læringsmål for eleverne - opstille forskellige læringsmål i eleverne (via elevsamtaler) - deltage aktivt i møder (teammøder, afdelings-, personale-, fagudvalgs-, forældre- samt andre relevante møder) - deltage aktivt i elev-, forældre- og lærerarrangementer / -aktiviteter (samt andre relevante arrangementer / aktiviteter) - udarbejde skrivelser til forældrene og går i dialog (hvor det er relevant) Ud over ovenstående mål, forventes det, at de studerende deltager i andre opgaver i forbindelse med dagligdagen / undervisningen (se ufuldstændig liste nedenfor) or): - Udflugter, ekskursioner, idrætsdage, museumsbesøg, skoleteater, skolekoncerter - Samtaler eller aktiviteter med enkelte elever - Lektiehjælp og faglig fordybelse - Rette / vejlede i forbindelse med elevproduktioner / -opgaver - Undersøge og præsentere undervisningsmaterialer for medstuderende og praktiklæreren - Indsamle empiri til egen uddannelse - Læse relevante faglig- og pædagogisk litteratur for skolens aktuelle indsatsområder / kursusforløb 6

7 Kort bestemmelse af faget praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Praktik består af tre kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde OBS: Bemærk højre kolonne i skemaerne herunder: Skolen skriver her, hvordan der arbejdes med kompetencemålene på praktikniveau 1, 2 og 3. 7

8 Kompetenceområder 1. Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencemål kolleger begrundet Vidensmål: Den studerende har viden om: folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisnings-planlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, 1. praktikniveau Færdighedsmål: : planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, Hvordan arbejdes der med kompetencemålene i praktik på praktikniveau 1? Krav til studerende: Med udgangspunkt i planlægningsmodel udarbejder den studerende skriftlig plan for undervisningsforløb. Vurderingskriterier: Den studerende skal i praktiklærer og medstuderende kunne forberede og gennemføre et undervisningsforløb. Praktiklærer: Med udgangspunkt i egen lærerpraksis støttes studerende i udformning af undervisningsplaner. Det betyder, at læreren kan modellere/vise skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser. Krav til studerende: Den studerende skal evaluere udvalgte dele af undervisningen. Vurderingskriterier: Den studerende skal kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål 2. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. 3. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet observations-, dataindsamlings- og dokumentations-metoder. klasseledelse, kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, Skole/hjem-samarbejde, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. lede elevernes deltagelse i undervisningen kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, Praktiklærer: viser eksempler på iagttagelser af elever og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring som udgangspunkt for og justering af undervisningen. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser. Vurderingskriterier: Den studerende skal kunne observere og analysere udvalgte undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisning. Praktiklærer: Skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger med henblik på vejledning. Krav til studerende: Skal skrive dagsorden for hver time på tavlen. Vurderingskriterier: Den studerende skal vise tegn på begyndende færdighed i at lede elevernes deltagelse i undervisningen gennem klare og positive rammer. Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro. Krav til studerende: skal kunne formidle klare budskaber om forventninger og krav. Vurderingskriterier: Den studerende skal kunne formidle klare budskaber om forventninger og krav. Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt med elever i undervisningen og støtte den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: at studerende skriver et informationsbrev til forælderen i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre. Vurderingskriterier: Den studerende skal kunne kommunikere med forældre om undervisningens formål og skolens opgave. Praktiklærer: giver den studerende mulighed for at etablere en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, de studerende har planlagt og vil gennemføre. 8

9 Kompetenceområder 1. Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencemål kolleger begrundet Vidensmål: Den studerende har viden om: undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. 2. praktikniveau Færdighedsmål: : planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i samarbejde med medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. Hvordan arbejdes der med kompetencemålene i praktik på praktikniveau 2? Krav til studerende: Med udgangspunkt i planlægningsmodel udarbejder den studerende skriftlig plan for undervisningsforløb med varieret anvendelse af metoder og læremidler. Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis støttes studerende i udformning af undervisningsplaner med begrundet anvendelse af forskellige metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og IT. Det betyder at læreren kan modellere/ vise konkrete skriftlige års-, forløbs- og lektionsplaner med målsætning og evalueringsovervejelser under anvendelse af varierede metoder og læremidler. Krav til studerende: skal evaluere undervisningsforløb og kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i relation til formulerede mål. Praktiklærer: viser eksempler på evaluering af et undervisningsforløb og hjælper i indkredsningen af tegn på elevernes læring. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af egen praksis med henblik på udvikling af undervisning Praktiklærer: praktiklæreren skal gennem systematisk observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for og justering af undervisningen med henblik på vejledning. 2. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. 3. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, Kommunikation, udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i eleverne og samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, Krav til studerende: Skal lave lektionsplaner for hver time med henblik på tydelig mål- og rammesætning. Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis demonstrere, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i en klasse. Studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning som sikrer elevernes læringsudbytte og arbejdsro. Krav til studerende: Skal kommunikere dialogisk med kolleger, medstuderende og elever med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man som lærer kommunikerer dialogisk i undervisningen med henblik på elevernes aktive deltagelse. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kommunikative kompetencer. Krav til studerende: at studerende informerer forældrene i relation til den undervisning, den studerende har planlagt og vil gennemføre. Praktiklærer: giver den studerende mulighed for at deltage i en kontakt til forældrene - primært i relation til den undervisning, de studerende har planlagt og vil gennemføre. 9

10 Kompetenceområder 1. Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Kompetencemål kolleger begrundet Vidensmål: Den studerende har viden om: organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer 3. praktikniveau Færdighedsmål: : planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, Hvordan arbejdes der med kompetencemålene i praktik på praktikniveau 3? Krav til studerende: Med udgangspunkt i planlægningsmodel udarbejder den studerende skriftlig plan for undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, Praktiklærer: med udgangspunkt i egen lærerpraksis støttes studerende i udformning af undervisningsplaner under hensyntagen til elev- og årsplaner. Det betyder, at læreren kan modellere/vise konkrete skriftlige års-, forløbs- og elevplaner med målsætning og evalueringsovervejelser. metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. Krav til studerende: Skal evaluere elevernes læringsudbytte og undervisningens effekt. Praktiklærer: modellerer/ viser eksempler på formativ og summativ evaluering af læringsudbytte og undervisningens effekt. Krav til studerende: Skal lave systematiske iagttagelser af undervisning med henblik på udvikling af egen og andres praksis. Praktiklærer: skal gennem observation af de studerendes undervisning udpege centrale problemstillinger som udgangspunkt for vejledning og udvikling af praksis. 2. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. 3. Relationsarbejde Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og processer, der fremmer godt skolehjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. lede inklusions-processer i eleverne. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Krav til studerende: Skal i planlægning og tilrettelæggelse af undervisning være eksplicitte vedr. inklusionsperspektivet. Praktiklærer: skal med udgangspunkt i egen lærerpraksis dele erfaringer vedr. konflikthåndtering, mobning og inkluderende læringsmiljø. Studerende støttes i bestræbelserne på at tilrettelægge en undervisning, der inkluderer alle elever. Krav til studerende: Skal kunne indgå i et ligeværdigt elever, kolleger, forældre og andre. Skal kunne kommunikere anerkendende med henblik på at støtte og inkludere den enkelte elev i undervisning og klassens sociale liv. Praktiklærer: med udgangspunkt i egen praksis eksemplificerer praktiklæreren, hvordan man kommunikerer anerkendende med henblik på elevernes aktive deltagelse i undervisning og klassens sociale liv. Praktiklæreren støtter desuden den studerende i at forbedre sine kompetencer ift. kommunikation og samarbejde. Krav til studerende: skal kunne deltage aktivt og ligeværdigt i forældresamarbejde og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. Praktiklærer: deler erfaringer om skole-hjem- studerende og giver den studerende mulighed for at deltage i forældresamarbejde. 10

11 Studieaktivitetsmodellen Praktikskolen skal jf. bekendtgørelsen tilrettelægge en praktik svarende til 37 arbejdstimer pr uge. Studieaktivitetsmodellen nedenfor kan synliggøre de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, som er indeholdt i praktikperioden. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. 11

12 Kompetencemål for praktik - synoptisk opstillet 1. praktikniveau 2. praktikniveau 3. praktikniveau Kompetenceområder Kompetencemål Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning. Klasseledelse Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø. kolleger begrundet lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. folkeskolens formål og læreplaner, principper for undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder og organisering af elevaktiviteter under hensyntagen til elevernes forudsætninger, evalueringsformer og tegn på elevers målopnåelse på praktikskolen, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. klasseledelse, planlægge, gennemføre og evaluere undervisningssekvenser i medstuderende, redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til formulerede mål, analysere undervisningssekvenser med henblik på udvikling af undervisningen. lede elevernes deltagelse i undervisningen undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it, formative og summative evalueringsmetoder samt test, observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer og planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og it i medstuderende, evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte, observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen. udvikle tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i eleverne og organisations-, undervisnings-, og samarbejdsformer metoder til formativ og summativ evaluering og observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder. læringsmiljø, inklusion, konflikthåndtering og mobning. planlægge, gennemføre og evaluere længerevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner i samarbejde med medstuderende og skolens øvrige ressourcepersoner, evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt og udvikle egen og andres praksis på et empirisk grundlag. lede inklusions-processer i eleverne. Relationsarbejde Relations-arbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner. kolleger, ressourcepersoner og forældre begrundet kommunikation, elevtrivsel, motivation, læring og elevrelationer, skole-hjemsamarbejde, kommunikere lærings- og trivselsfremmende med elever, kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål og opgave, kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel, Kommunikation, samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb, anerkendende kommunikation, og ligeværdigt samarbejde, inklusionsprocesser og Processer, der fremmer godt skole-hjemsamarbejde og samarbejdsformer ved forældremøder og forældresamtaler og kontaktgrupper. støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv og kommunikere med forældre om elevernes skolegang. 12