Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering ved Aalborg Universitet Kun gældende for 2. og 3. årgang (optaget september 2007 og 2008) De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet

2 Forord I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering er (inkl. basisåret) en treårig uddannelse, der giver adgang til kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering ved Studienævn for Sundhed og Teknologi og til kandidatuddannelsen i Medicinsk Bioteknologi ved Studienævn for Kemi, Miljø og Bioteknologi. Uddannelsen er udarbejdet i samråd med et til formålet nedsat Advisory Board med repræsentanter fra medicinske fakulteter på danske universiteter og dansk erhvervsliv (aftagere) Uddannelsen er udviklet som en medicinsk bacheloruddannelse med henblik på, at de studerende opnår læringsmål og kompetencer, som er gældende for en lægelig bacheloruddannelse. Disse er afstemt med Tuning projektet, som har opstillet godkendte europæiske mål for medicinske uddannelser i Europa med henblik på harmonisering og en øget mobilitet, som led i Bolognaprocessen. Udover det centrale fælles europæiske curriculum for lægeuddannelserne har uddannelsen sit særkende ved også at fokusere på forskning og teknologi. Den industrielle specialisering er primært forankret i projektarbejderne på bacheloruddannelsen. 2

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold...4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Uddannelsens kompetenceprofil...5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold Beskrivelse af 3. semester Beskrivelse af projektenhed på 3. semester Beskrivelse af caseblokke på 3. semester Beskrivelser af 4. semester Beskrivelser af projektenheden på 4. semester Beskrivelser af caseblokke på 4. semester Beskrivelse af 5. semester Beskrivelser af caseblokke på 5. semester Beskrivelse af 6. semester Beskrivelse af projektenhed på 6. semester (bachelorprojekt) Beskrivelser af caseblokke på 6. semester...23 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision...25 Kapitel 5: Andre regler

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og Rammestudieordningen ved De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsens 1. og 2. semester hører under studienævnet for Basisåret - G-sn. Bacheloruddannelsens semester hører under Studienævnet for Sundhed og Teknologi (Sstudienævn). 4

5 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsens 3. semester i Medicin med industriel specialisering forudsætter gennemførelse af 1. og 2. semester af Medicin med industriel specialisering. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BSc i Medicin med industriel specialisering. Den engelsksprogede betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medicine with an Industrial Specialisation. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Uddannelsens kompetenceprofil Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset: Kompetence profil En Bachelor i Medicin med industriel specialisering har akademiske kompetencer og viden, der er erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i forskningsmiljøer. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Der er opnået viden i basale videnskaber indenfor normale funktioner (fysiologi), normale strukturer (anatomi), normal metabolisme og hormonel funktion (biokemi), normal farmakologi, normal immunfunktion (immunologi), normal molekylær biologi, normal human udvikling (embryologi). Der er opnået begyndende viden indenfor kliniske videnskaber, og der er opnået kompetencer indenfor professionalisme og kliniske færdigheder svarende til en lægelig bacheloruddannelse. Disse kompetencer kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. Al undervisning på uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere og i størst muligt omfang og på alle niveauer varetaget af aktive forskere. Endvidere er alt projektarbejde knyttet til aktuelle forskningsmiljøer på Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi. De kliniske færdigheder og professionelle kompetencer sikres dels gennem øvelsesforløb i laboratorier på universitetet dels ved praktikophold på kliniske afdelinger. 5

6 Kompetencemål Intellektuelle kompetencer En bachelor i Medicin med industriel specialisering skal kunne: Beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng Foretage analyser ved brug af videnskabelig metode Strukturere egen læring. Den studerendes kompetence til at beskrive, formulere og formidle problemstillinger og resultater i en videnskabelig sammenhæng læres væsentligst på Basisåret og i projektarbejderne på semester. At udarbejde analyser ved brug af videnskabelig metode læres især på Basisåret og i projektarbejderne på 3., 4. og 6. semester. Kompetencen til at strukturere egen læring er i fokus på Basisåret og videreudbygges i samspillet mellem caseblok-undervisningen og projektarbejderne på semester. Videnselementer læres primært i caseblokundervisningen og de tilhørende forelæsninger i relation til caseblokkene. Faglige kompetencer En bachelor i Medicin med industriel specialisering skal kunne: Vurdere og anvende metoder inden for fagområdet Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber indenfor området. Faglig viden og indsigt i centrale discipliner og teorier er bygget op omkring følgende emner. a. Grundlæggende sundhedsvidenskabelige discipliner: genetik, cellelære, anatomi, biokemi, fysiologi, immunologi, psykologi, introduktion til diagnostik og behandling samt kommunikation. b. Grundlæggende videnskabelig praksis: farmakologi, epidemiologi, statistik og forsøgsplanlægning, informationsteknologi og laboratoriekendskab med henblik på anvendelse inden for sundhedsvidenskabelige discipliner. Vurdering og anvendelse af metoder inden for Medicin med Industriel Specialisering baseres på analyse med fokus på integration af den grundlæggende sundhedsvidenskab. Her indgår kompetencer til at vurdere potentielle samfundsmæssige og etiske implikationer af sundhedsvidenskabelig forskning. Praksiskompetencer En bachelor i Medicin med industriel specialisering skal kunne: Analysere praktiske problemstillinger i en erhvervsmæssig/professionel sammenhæng Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Projekt- og casearbejdet tager generelt udgangspunkt i praktiske problemstillinger og styrker kompetencer, som skriftlig og mundtlig kommunikation, projektplanlægning og projektledelse. Erhvervskompetencer: Efter endt bacheloruddannelse har den studerende erhvervet sig kompetencer som muliggør ansættelse i bl.a. farmaceutisk, bioteknologisk og medicoteknisk industri, idet bacheloruddannelsen er designet som et afrundet forløb indeholdende alle basale medicinske fagligheder i relation til de mest almindelige kliniske problemstillinger. Gennem projektarbejderne har de studerende desuden erhvervet sig grundlæggende bioteknologiske og medicotekniske færdigheder. 6

7 Kapitel 3: Uddannelsens indhold Hvert semester baseres på et tema. Temaerne for de enkelte semestre er: 3. semester: Krop og sind 4. semester: Celler og vækst 5. semester: Infektionssygdomme, fordøjelsessystemet, muskler og nerver 6. semester: Medicin med industriel specialisering Indlæringen understøttes af følgende elementer - Emneorienterede caseblokke bestående af et antal sygehistorier (cases) - Problemorienterede projektarbejde i forskningsmiljøer Caseblokkene er baseret på sygehistorier (cases) og for hver caseblok er der defineret konkrete mål for de studerendes læring. Caseblokkene omfatter case-arbejde, forelæsninger, kliniske øvelser og klinikophold. Caseblokkene eksamineres særskilt ved skriftlige eksamener, der integrerer alle aspekter af de definerede læringsmål, dvs. såvel teori som praktik. Al ekstern censur i caseblokke og projektarbejder varetages af Censorkorpset for Lægeuddannelserne i Danmark. Projektarbejdet er berammet af projektenhedens tema og tager udgangspunkt i en forskningsmæssigt relevant problemstilling, som gør det muligt for de studerende at integrere den viden de opnår i caseblokkene. Temaerne for projektarbejderne udmøntes i projektforslag af aktive forskere, som gør det muligt for de studerende at vælge imellem Undervisningen på de enkelte semestre er fordelt som vist i skemaet nedenfor med deres ECTS-point fordeling. Et studieforløb består af 30 ECTS pr. semester. Derudover kan de studerende vælge at øge den studiemæssige belastning ved at følge andre kurser udbudt på Aalborg Universitet som frie studieaktiviteter. Semester Projektarbejde (ECTS-point) Caseblokke (ECTS-point)

8 3.1 Beskrivelse af 3. semester Oversigt: ECTSpoint Projektarbejde Krop og sind 14 Caseblok Det musculoskeletale system og 10 nervesystemet I Caseblok Psykologi Beskrivelse af projektenhed på 3. semester Titel: Krop og sind/body and mind 14 ECTS Gennemført basisår Tema: Fysisk og psykisk sundhed Formål: Projektet skal hjælpe de studerende til at opnå en dybere forståelse af delområder inden for bevægeapparatet, nervesystemet, og mental sundhed, samt forberede de studerende til videnskabeligt arbejde. Mål: Efter projektenheden skal den studerende demonstrere forståelse for sammenspillet mellem relevante dele af nervesystemet, bevægeapparatet og/eller psyken samt: dokumentere kendskab til relevant original videnskabelig litteratur anvende korrekt medicinsk terminologi til at beskrive fysiologiske processer og i det omfang det er relevant i forhold til det gennemførte projekt kunne opstille en videnskabelig hypotese anvende videnskabelig metode til afprøvning af hypotesen Arbejdet er problemorienteret med udgangspunkt i en konkret medicinsk eller klinisk problemstilling. Problemstillingen er indeholdt i en eller flere af følgende emner: bevægeapparatet, nervesystemet og mental sundhed. Der skal redegøres for baggrunden for problemet og et eller flere mulige løsningsforslag skal skitseres. Hvis muligt skal mindst et af løsningsforslagene efterprøves i laboratorieforsøg. Placering: Projektenheden er placeret på 3. semester Prøveform: Individuel mundtlig prøve med intern censur Bedømmelse: Bestået/ikke bestået 8

9 3.1.3 Beskrivelse af caseblokke på 3. semester Titel: Det musculoskeletale system og nervesystemet II Musculoskeletal and Nervous Systems I 10 ECTS Tema: Fysisk og psykisk sundhed Formål: Caseblokkens formål er at gøre den studerende i stand til at tilegne sig grundlæggende viden om og forståelse af bevægeapparatets og nervesystemets struktur og funktion. Caseblokken vil støtte den studerende i at kunne forstå, hvorledes sygdomme i henholdsvis bevægeapparatet og nervesystemet medfører handicap, samt hvilken effekt disse handicap har på det berørte individ, familien og samfundet. Caseblokken er den første af to dele og skal bidrage til, at den studerende opnår en grundlæggende forståelse for, hvorledes bevægeapparatet og nervesystemet er opbygget og fungerer. Caseblokken er forudsættende for caseblokken Mental sundhed og caseblokkens del 2 på 5. semester Mål: Efter projektenheden skal den studerende kunne: Dokumentere viden om det musculoskeletale system og nervesystemet Beskrive de grundlæggende principper i knogle- og muskelregeneration Beskrive patofysiologien af smerte, rygmarvsskader og almindelige sygdomme i bevægeapparatet Kende centrale elementer i en journal over patienter med sygdomme i bevægeapparatet og centralnervesystemet Beskrive hvorledes en undersøgelse af bevægeapparatet og nervesystemet foretages Anvende apparatur til optagelse af EMG og ENG signaler Forstå hvordan muskelstyrke og reflekser måles Forstå de individuelle og samfundsmæssige implikationer af fysiske handicaps Anvende statistiske metoder til fortolkning af videnskabelige forsøg Caseblokken omfatter Udvikling af bevægeapparatet, struktur og funktion af rygsøjlen, muskler, knogler og led Nervesystemets celler Neurale aktionspotentialer og synaptisk transmission Struktur og funktion af rygmarven, hjernestammen, cerebrum, cerebellum og membraner Reflekser og følesans Det autonome nervesystems anatomi, fysiologi og farmakologi Knoglernes og musklernes gendannelses mekanismer Patofysiologi: smerte, rygmarvsskade, almindelige bevægelses handicaps Undersøgelse af muskelstyrke, reflekser, følelse samt rygmarven Rationale og design af randomiserede, kontrollerede forsøg Statistiske styrkeberegninger i fortolkningen af videnskabelige forsøg Sygdommes og handicaps konsekvens for individet og for samfundet Sociale og medicinske modeller af handicaps 9

10 Placering: Caseblokken er placeret på 3. semester Prøveform: Individuel skriftlig prøve med intern censur Bedømmelse: Individuel karakter efter 7-trins skalaen 10

11 Titel: Psykologi/Psychological health 6 ECTS Tema: Fysisk og psykisk sundhed Formål: Caseblokkens formål er at gøre den studerende i stand til at tilegne sig grundlæggende viden om og forståelse af mental sundhed og hvorledes denne relateres til fysisk sundhed. Denne blok fokuserer på, hvad der er normalt, dvs. hvorledes tankeprocesser opstår og hvorledes mennesker reagerer i stressfyldte situationer. Derudover vil blokken også omhandle hvordan en diagnose på en psykisk sygdom kan påvirke hverdagen. I moderne medicin er det ofte umuligt at adskille fysisk og psykisk sundhed. Det er derfor nødvendigt at forstå sammenhængen mellem psyke og sygdom, for at kunne udvikle nye behandlingsformer og forske i enten fysiske eller psykiske sygdomme Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne Beskrive centralnervesystemet anatomi, fysiologi og biokemi Redegøre for sammenhængen mellem adfærd, kognitiv funktion, somatiske symptomer og følelser Dokumentere kendskab til reaktioner på stress, tab og fysisk sygdom Forstå baggrunden for kvalitativ forskning Redegøre for epidemiologien af angst, depression og læringsproblemer Caseblokken omfatter Introduktion til centralnervesystemets biokemi Lokalisering af hjernebarkens funktion Læringsteorier (operant og klassisk konditionering) Teorier om hukommelse og hukommelsessvigt Bevidstheden Fysiologiske og psykologiske reaktioner på stressfulde oplevelser Mekanismer for misbrugsadfærd Forbindelse mellem fysiologiske og psykologiske processer Mekanismer bag psykotropisk medicin Generelle principper af affektive lidelsers ætiologi og karakteristika Generelle behandlinger af affektive lidelser Kommunikation Det normale EEG Evidensbaseret medicin Kvalitativ forskning Epidemiologi for mentale sygdomme Psykiatriens organisation Placering: Caseblokken er placeret på 3. semester. Prøveform: Individuel skriftlig prøve med ekstern censur Bedømmelse: Karakter efter 7-trins skalaen 11

12 3.2 Beskrivelser af 4. semester Oversigt: ECTSpoint Projektarbejde Celler og vækst 12 Caseblok Reproduktiv endokrinologi 4 Caseblok Barnets vækst 8 Caseblok Kræft Beskrivelser af projektenheden på 4. semester Titel: Celler og vækst/developmental Biology and Cancer 12 ECTS Tema: Celler og vækst Formål: Projektet gør det muligt for de studerende at opnå en forståelse af, hvorledes det omgivende mikromiljø (microenvironment) påvirker celler og deres vækst. Mål: Efter projektenheden skal den studerende kunne redegøre for de teknologiske muligheder og medicinske begrænsninger i forbindelse med celler og vækst. De studerende skal dokumentere kendskab til hvilke faktorer der påvirker celledeling og cellevækst, samt kunne redegøre for betydningen af immunforsvaret. Med udgangspunkt i en konkret forekommende klinisk eller medicinsk problemstilling skitseres hvorledes celle- eller vævsteknologi vil kunne bidrage til problemløsning. Der skal redegøres for baggrunden for problemet samt for ulemper og fordele ved de forskellige løsningsmuligheder. Mindst et af løsningsforslagene efterprøves i laboratorieforsøg, som dokumenteres. Der skal redegøres for løsningsmodellens medicinske, etiske og økonomiske konsekvenser. Placering: Projektenheden er placeret på 4. semester. Prøveform: Individuel mundtlig eksamen med ekstern censur. Bedømmelse: Individuel karakter efter 7-trins skalaen 12

13 3.2.2 Beskrivelser af caseblokke på 4. semester Titel: Reproduktiv endokrinologi/reproductive Processes 4 ECTS Deltagelse i kurset forudsætter gennemført Basisår Tema: Celler og vækst Formål: Caseblokkens formål er at den studerende tilegner sig grundlæggende viden om udviklingen af kønsceller, tidlig embryologi samt anatomi og fysiologi af mandlige og kvindelige kønsorganer. Ligeledes vil denne blok hjælpe de studerende til at repetere hvorledes det kardiovaskulære system, respirationssystemet samt abdomen undersøges. Caseblokken introducerer reproduktiv biologi, som er nødvendig for forståelsen af de følgende blokke i semestret. Mål: Efter caseblokken skal den studerende have: Viden om anatomien og histologien af mandlige og kvindelige kønsorganer Viden om hvorledes menopausen og andropausen påvirker kroppen Forstå forskellige strategier for kontraception Forstå årsag-virknings sammenhænge i populationsundersøgelser Caseblokken omfatter: Anatomi, fysiologi og udvikling af forplantnings- og kønsorganer Spermatogenese, menstruationscyklus Tidlig embryogenese og kønsdifferentiering af perifere væv og hjernevæv Seksualitetens biologi Strukturelle og fysiologiske ændringer i menopausen og andropausen Kønshormonernes basale farmakologi Strategier for systemisk og nonsystemisk kontraception Almindelige gynækologiske symptomer og menopausen Seksuel dysfunktion og behandling Repetition af undersøgelser af det kardiovaskulære system, respirationssystemet, abdomen og CNS Placering: Caseblokken er placeret på 4. semester. Prøveform: Individuel skriftlig eksamen med intern censur Bedømmelse: Bestået /ikke bestået 13

14 Titel: Barnets vækst/reproduction and child health 8 ECTS Deltagelse i kurset forudsætter gennemført Basisår Tema: Celler og vækst Formål: Den studerende tilegner sig viden om hvorledes udviklingen af individer forløber fra dannelsen af et embryon til pubertet. Den studerende opnår viden om genetik, arvegange og deres betydning for arvelige lidelser. Derudover skal de studerende igennem forelæsninger og laboratorieøvelser opnå viden om molekylærbiologiske teknikker. Langt de fleste medicinske forsøg foregår på voksne forsøgspersoner uanset, at medicinen senere skal anvendes på børn. Blandt andet derfor er det vigtigt, at kommende bachelorer i medicin med industriel specialisering vil kunne forstå de særlige problematikker med at overføre resultater fra kliniske forsøg med voksne til konsekvenser for børn. De studerende skal derfor opnå en overordnet forståelse af barnets udvikling fra fostertilstanden til pubertet. Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne: Redegøre for hvorledes en graviditet forløber for barn og mor Beskrive hvorledes en fødsel forløber Beskrive fysiologiske og hormonelle ændringer i det nyfødte barn og moderen efter fødslen Redegøre for vigtige milepæle i børns udvikling fra fødsel til pubertet Caseblokken omfatter: Befrugtning og den tidlige embryonale udvikling Normale fertilitetsmønstre og metoder til kunstig befrugtning Graviditetens anatomi og fysiologi Føtal vækst og udvikling Antenatal pleje og dets rolle for identifikation af risiko-graviditeter Årsager til og konsekvenser af intrauterine vækstproblemer Fødselsfaserne og mulighederne for farmakologisk intervention Fysiologiske ændringer i moderen og barnet ved fødslen og i den neonatale periode Almindelige arvelige sygdomme Konsekvenser af præmatur fødsel Konsekvenser af brug af medicin i graviditeten Mammaes anatomi og fysiologi Mastitis Fordele og ulemper ved amning og kommercielle mælkeprodukter Normal udvikling af barnet i det første og i senere år De vigtigste børnesygdomme Fysiologien af vækst og pubertetens rolle Den videnskabelige basis for vigtige biokemiske screeningsteknologier Jordmoderens rolle Kommunikation med børn 14

15 Mønstre i børnesygdomme og mortalitet Børnevelfærd, inkl. juridiske vinkler Underlivsundersøgelse Undersøgelse af gravide Placering: Caseblokken er placeret på 4. semester. Prøveform: Individuel skriftlig eksamen med intern censur Bedømmelse: Bestået /ikke bestået 15

16 Titel: Kræft/Cancer 6 ECTS Deltagelse i kurset forudsætter gennemført Basisår Tema: Celler og vækst Formål: Caseblokkens formål er at de studerende lærer at forstå hvorledes kræft opstår og at kunne redegøre for behandlingsstrategier Kræft er en af de største sygdomme i det danske samfund. Selvom der i dag findes effektive behandlingsformer for flere typer kræft, er der kræftformer, som ikke reagerer på de eksisterende typer af behandling. En viden om hvorledes kræft opstår og om hvilken påvirkning en kræftdiagnose har på patienter, pårørende og behandlere er nødvendig for at kunne opfylde kompetencebeskrivelsens krav om at en Bachelor i Medicin med Industriel specialisering skal kunne Demonstrere indsigt i centrale discipliner, teorier og begreber indenfor området. Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne: Redegøre for hvorledes kræft udvikles Dokumentere forståelse for kræftsygdommens påvirkning af patienten og patientens familie Beskrive hudens struktur og funktion Caseblokken omfatter: Cellulære og molekylære processer bag kræft og deres relation til den patologiske udvikling af sygdommen Identifikation af tidlige kræftstadier og screeningsstrategier Principperne bag kræftterapi Brystkræft Lungekræft Patienternes og familiens respons på kræftdiagnosen Kræftpatienternes forløb gennem sundhedsvæsenet Hudens anatomi, fysiologi og anatomi Almindelige hudproblemer Evidensbaseret medicin Vigtige faktorer i forbindelse med incidensen af kræft og deres relation til forebyggelse Kræftplanen Placering: Caseblokken er placeret på 4. semester Prøveform: Individuel skriftlig eksamen med intern censur Bedømmelse: Individuel karakter efter 7-trinsskalaen 16

17 3.3 Beskrivelse af 5. semester Oversigt: ECTSpoint Caseblok Infektionssygdomme 8 Caseblok Det musculoskeletale system og 14 nervesystemet II Caseblok Det gastrointestinale system II Beskrivelser af caseblokke på 5. semester Titel: Infektionssygdomme/ Infectious Diseases 8 ECTS Tema: Infektioner, fordøjelsessystemet, muskler og nerver Formål: At den studerende opnår: at forstå hvorledes forskellige typer infektiøse agenser påvirker kroppen generelt, viden om smitte kontrol og hospitalsinfektioner at forstå kroppens forsvar mod infektioner (herunder også hudens rolle) og hvorledes immunsystemet responderer viden om forebyggelse af infektioner gennem vaccinationer Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne: redegøre for hvorledes cellulær skade kan påvirke væv og organer dokumentere kendskab til bakterielle infektioner og deres forebyggelse samt behandlingsmuligheder dokumentere kendskab til virale infektioner og deres behandlingsmuligheder og forebyggelse (herunder vaccination) beskrive hudens struktur og funktion Caseblokken omfatter: Basal mikrobiologi, herunder bakteriel struktur og funktion Basale sygdomsprocesser med fokus på betændelse, infektion, traume og reparation, inkl. sammenhængen mellem patologiske ændringer og kliniske manifestationer af sygdommene Vaskulære problemer, nekrose, vaskulær insufficiens Dannelse af atheromatøse plaques og deres konsekvenser Almindelige patogene mikroorganismer Infektionsproblemet, både i samfundet og i sygehusvæsenet Vaccinationsbiologi Klinisk manifestation af infektion, inflammation og traume Rationalerne bag vaccinationsprogrammer Farmakologien af generelle klasser af antibiotika Nationale og internationale faktorer i HIV behandlingen 17

18 Evidensbaseret medicin Placering: Caseblokken er placeret på 5. semester. Prøveform: Individuel skriftlig prøve med intern censur Bedømmelse: Bestået/ikke bestået 18

19 Titel: Det musculoskeletale system og nervesystemet II/Musculoskeletal and Nervous systems II 14 ECTS Tema: Sygdomsprocesser Formål: Caseblokkens formål er, at de studerende opnår en dybere og mere detaljeret forståelse af bevægeapparatet og nervesystemet med fokus på sygdomsprocesser i de berørte organsystemer. Ligeledes skal de studerende kunne vurdere de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af skader på bevægeapparatet og nervesystemet samt vurdere prioritering af resurser. Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne: Redegøre for anatomien og fysiologien af lemmerne Dokumentere kendskab til kranienerverne og sanserne Redegøre for konsekvenserne af vaskulær og traumatisk hjerneskade Dokumentere kendskab til demens Redegøre for fordeling af resurser Vurdere kvaliteten af forskelle forsøgsdesign Caseblokken omfatter: Overekstremiteternes anatomi Underekstremiteternes anatomi Hjernens anatomi, inkl. dens hinder, blodtilførsel og cerebrospinal væskens kredsløb Anatomi og fysiologi af kranienerverne og deres relaterede organer Struktur og funktion af de specielle sanser Patofysiologi og farmakologisk behandling af inflammation af led Patofysiologi af cerebrovaskulære sygdomme Patofysiologi og farmakologisk behandling af epilepsi Patofysiologi af demens Patofysiologi af kranietrauma Farmakologi af anæstesimidler Basal vurdering af sygdomme og skader af bevægeapparatet Basal vurdering af sygdomme i central-nervesystemet Basal vurdering af det perifere nervesystem og kranienerverne Vurdering af øjet og øret vha. simple instrumenter Smertens indvirkning på patienten Sensoriske og motoriske handicap Rationale og design af et randomiseret kontrolleret forsøg Etik Socioøkonomiske konsekvenser af skader på bevægeapparatet og nervesystemet Administration af venteliste Placering: Caseblokken er placeret på 5. semester 19

20 Prøveform: Individuel skriftlig prøve med ekstern censur Bedømmelse: Individuel karakter efter 7-trinsskalaen 20

21 Titel: Det gastrointestinale system II/Gastrointestinal system II 8 ECTS Deltagelse i kurset forudsætter gennemført 3. semester Tema: Infektion, fordøjelsessystemet, muskler og nerver Formål: Den studerende opnår et dybere kendskab til sygdomme med relation til fordøjelsessystemet. Derudover introduceres binyrernes anatomi, fysiologi og biokemi. Fordøjelsessystemets anatomi og fysiologi blev introduceret på første år af uddannelsen. I denne blok udvides kendskabet til sygdomme i fordøjelsessystemet, således, at de studerende kan opnå en mere komplet forståelse. Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne: redegøre for patofysiologien af fordøjelsessystemet undersøge patienter med sygdomme i fordøjelsessystemet samt fortolke symptomer beskrive anatomi, fysiologi og biokemi af binyrerne redegøre for hvilken rolle diagnostisk støtte har i den kliniske beslutningsproces Caseblokken omfatter: Portalkredsløbets anatomi Medicins påvirkning af leveren Fysiologien af tarmenes peristaltik Farmakologien af medicin med virkning på tyktarmen Binyrens anatomi og fysiologi Kortikosteroidernes farmakologi Patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet Patologi og patofysiologi af malabsorption De vigtigste konsekvenser af fejlernæring Mikrobiologien for almindelige infektioner i mave-tarm systemet Viral og alkoholisk hepatitis Pankreatitis og peritonitis Sundhedsskadelige effekter af alkohol Patologi og patogenese af tarmkræft De vigtigste årsager til mave-tarm blødninger Metoder til visualisering af mave-tarm systemet Patofysiologi af binyrerne Patofysiologi af hæmodynamisk shock De vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Placering: Caseblokken er placeret på 5. semester. Prøveform: Individuel skriftlig prøve med ekstern censur Bedømmelse: Karakter efter 7-trins skalaen 21

22 3.4 Beskrivelse af 6. semester Oversigt: ECTSpoint Projektarbejde Bachelorprojekt - 18 Medicin med industriel specialisering Caseblok Nyrerne og urinvejene 4 Caseblok Det kardiovaskulære system og respirationssystemet II Beskrivelse af projektenhed på 6. semester (bachelorprojekt) Titel: Medicin med industriel specialisering/medicine with Industrial Specialisation 18 ECTS Tema: Industriel medicin Formål: Indenfor et bredt udbud af projektforslag at gennemføre en mere dybdegående udforskning af en industrielt relateret og forskningsrettet problemstilling. Indholdet kan være et eksperimentelt projekt og/eller en litteratur gennemgang af en specifik sundhedsvidenskabelig problemstilling. Et dybdegående litteraturstudium vil gøre de studerende i stand til kritisk at vurdere graden af evidens for en given hypotese og de tilgrundliggende videnskabelige originalartikler. Et eksperimentelt baseret projekt vil gøre de studerende i stand til at koble teoretisk viden med praktisk forsøgsplanlægning og give bedre forståelse for hypotesedannelse og hypotese afprøvning. Mål: Placering: Projektenheden er placeret på 6. semester Prøveform: Individuel mundtlig prøve med ekstern censur Bedømmelse: Individuel karakter efter 7-trinsskalaen 22

23 3.4.2 Beskrivelser af caseblokke på 6. semester Titel: Nyrerne og urinvejene/secretion and homeostasis 4 ECTS Tema: Fordøjelse og udskillelse Formål: Den studerende opnår viden om urinsystemets struktur og funktion. Urinsystemet sørger ikke bare for udskillelse af affaldsstoffer, men har også en vigtig rolle i opretholdelsen af homeostase, i kontrollen af væske- og elektrolytbalancen og sammen med lungerne syre-base balancen. En forståelse for nyrerne og urinvejene er derfor en vigtig del af forståelsen af menneskekroppens funktioner. Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne: Beskrive nyrernes og urinvejenes anatomi Redegøre for nyrernes fysiologi og biokemi Dokumentere kendskab til sygdomsprocesser herunder infektioner - relateret til nyrerne og urinvejene Beskrive kendskab til begreberne sensitivitet og specificitet i relation til kliniske tests, samt kunne beskrive de prædiktive værdier af henholdsvis positive og negative testresultater Caseblokken omfatter: anatomi og fysiologi af nyrerne og urinvejene nyrerne rolle i reguleringen af væske, elektrolytbalance, ph og blodtryk forskellige sygdomme i nyrerne og urinvejene nyrernes rolle i udskillelsen af farmaka undersøgelse af og fortolkning af kliniske data fra patienter med sygdomme i nyrer og blærer fortolkning af diagnostiske tests screening og folkesundhed resursemanagement Placering: Caseblokken er placeret på 6. semester Prøveform: Individuel skriftlig prøve med intern censur Bedømmelse: Bestået/ikke bestået 23

24 Titel: Det kardiovaskulære system og respirationssystemet II/Cardiovascular and respiratory system II 8 ECTS Tema: Industriel medicin Formål: Caseblokkens formål er, at de studerende opnår en dybere og mere detaljeret forståelse af sygdomsprocesser i det kardiovaskulære system og respirationssystemet. Caseblokken skal hjælpe de studerende til at kunne vurdere hvorledes ændringer i normal struktur og funktion af de berørte organer manifesterer sig klinisk. Mål: Efter caseblokken skal den studerende kunne: Redegøre for de fysiologiske konsekvenser af lungeinfektioner, lungekræft og luftvejsobstruktioner Redegøre for de fysiologiske konsekvenser af iskæmisk hjertesygdom, arytmi og hjertesvigt Dokumentere kendskab til de psykiske effekter af at få stillet en terminal diagnose Caseblokken omfatter: Thorax anatomi i relation til lunge- og hjertesygdomme Mikrobiologiens principper i relation til luftvejsinfektioner og tuberkulose Mikrobiologi, patologi og patogenese af tuberkulose Mikrobiologiske principper for behandling af tuberkulose Patologi og patogenese af luftvejsinfektioner Patologi og patogenese af luftvejsobstruktion Farmakologien af broncho-dilaterende medicin og medicin til behandling af luftvejsinfektioner Ventilation og udvekslingen af ilt og kuldioxid I relation til respirationssvigt Hjertets ledningssystem relateret til rytmeforstyrrelser Ventrikel dysfunktion og hjertesvigt Myokardieinfarkt, thrombolyse og ballonudvidelse Mekanismer og konsekvenser af koronarsclerose Almindelige rytmeforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Fysiologiske problemer ved hjertesvigt og behandlingsmulighederne Årsager og konsekvenser af højt blodtryk og den farmakologiske behandling Konsekvenserne af hjerteklap sygdomme Epidemiologi af koronararterie stenoser, lungekræft og tuberkulose Principper for terminal omsorg Livets ende og forståelse af rollen som patient og som behandler Palliativ behandling Hjerte- og lungesygdomme og sorg Placering: Caseblokken er placeret på 6. semester Prøveform: Individuel skriftlig prøve med ekstern censur Bedømmelse: bestået/ikke bestået 24

25 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af S-studienævnet, godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Gældende version af studieordningen er offentliggjort på Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre andet er anført i forbindelse med den enkelte prøve. Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. 5.2 Merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studerende fra andre fagområder og uddannelsesinstitutioner kan få adgang efter studienævnets vurdering af den enkelte ansøgning (meritering). 5.3 Regler for hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest 6 år ekskl. orlov efter den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af fakultetets eksamensordning, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside. 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 25