Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet. Mvh Redaktionen

2 HVAD NU HVIS... Churchill mistede magten AF ELSE CHRISTENSEN Datoen er den 9. maj Den britiske premierminister Neville Chamberlain må gå af og skal som sin sidste gerning udpege sin efterfølger. Valget står mellem den erfarne lord Halifax og den kontroversielle Winston Churchill. Beslutningen er altafgørende den næste britiske premierminister skal lede Storbritannien gennem 2. verdenskrig og vil stå med Europas skæbne i sine hænder. Det skete... POLFOTO/TOPFOTO SERIE: I hvert nummer af HISTORIE stiller vi spørgsmålet Hvad nu, hvis...? til skelsættende begivenheder, hvor historien meget let kunne have taget en helt anden drejning. I serien kan du læse, hvordan små marginaler har afgjort verdenshistoriens gang. Artiklen om Winston Churchill og lord Halifax er nummer otte i serien. 40 Historie ikke

3 Churchill leder England til sejr Winston Churchill bliver premierminister på et afbud og viser snart sine evner som statsmand. Med kampiver og beslutsomhed leder han briterne gennem 2. verdenskrig og ødelægger Hitlers drøm om et nazistisk storrige. Triumferende kan Winston Churchill i maj 1940 sætte sig på posten som premierminister. Stilheden og spændingen hænger i luften. Datoen er 9. maj 1940, og mændene, der er forsamlet i Downing Street 10 i London, kender situationens alvor. Tyskerne har indtaget Danmark og Norge, og premierminister Neville Chamberlains konfliktsky udenrigspolitik ligger i ruiner. Ministeren må gå af. Alvorligt spørger Chamberlain, hvem han skal udpege som sin efterfølger. De to eneste kandidater udenrigsminister lord Halifax og flådeminister Winston Churchill venter anspændt. Efter hvad der føles som flere minutter, tager Halifax ordet. Han vil ikke have posten. Da han har sæde i Overhuset, har han ikke adgang til Underhuset, og det ville derfor være svært for ham at lede landet, undskylder han sig. Winston Churchill ånder lettet op. Posten er hans briter blev dræbt Churchill er en kontroversiel premierminister-kandidat. Ganske vist har han høstet anerkendelse for tidligt at have gennemskuet Hitler i modsætning til Chamber lain, der så sent som i 1938 besøgte føreren og underskrev München-aftalen om fred i vor tid men til andre tider har hans dømmekraft fungeret knap så godt. Under generalstrejken i 1926 ville han bruge tanks og maskingeværer mod de strejkende, og mens briterne søgte forsoning i Indien, refererede han hånligt til Mahatma Gandhi som en fakir, der løb halvnøgen rundt. Den hårdeste kritik indkasserede Churchill for Gallipoli-kampagnen i 1. verdenskrig. Her kostede fejlskøn af fjenden og dårlig ledelse briterne over mand, og som kampagnens vigtigste fortaler bar Churchill en stor del af ansvaret for tragedien. Churchill opildner til kamp Samme dag som Churchill bliver udnævnt til premierminister den 10. maj 1940 invaderer de tyske styrker Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg. Den nye pre- mierminister fortsætter ufortrødent sin kompromisløse modstand mod nazisterne. For briterne er endemålet klart: Sejr for enhver pris, slår Churchill fast. Siden krigsudbruddet året forinden har britiske tropper været udstationeret i Frankrig. Da tropperne bliver trængt tilbage af tyskerne, iværksætter Churchill en evakuering, som redder mere end briter og franskmænd ud af Dunkerque og giver briternes forsvarsvilje et tiltrængt løft. I en flammende tale til Underhuset den 18. juni 1940 beder Churchill briterne om at vise mandsmod i krigens stund og kæmpe, så det vil blive husket som deres største øjeblik. Halifax gav Europa til Stalin Lord Halifax indgår en fredsaftale med Italien og holder Storbritannien ude af 2. verdenskrig. Uden en vestfront får Hitler frit spil, men Stalins tropper sender tyskerne på retræte. Og snart tromler Den Røde Hær gennem Europa. Efter en lang pause tager lord Halifax ordet. Jeg anser mig selv som den bedste kandidat til posten som premierminister efter Chamberlain, forklarer han selvsikkert. For Winston Churchill, der blot har ventet på, at Halifax skal frasige sig posten og overlade scenen til ham, falder ordene Som den eneste oplagte kandidat sætter lord Halifax sig på posten som premierminister. som slag i ansigtet. Churchill kan blive en glimrende forsvarsminister, tilføjer Halifax i et nedladende tonefald. Blot skal han have en stabskomite, der kan forhindre katastrofale flankemanøvrer. Churchill fanger henvisningen til den katastrofale Gallipoli-kampagne, som kostede britiske soldater livet, og krymper sig han ved, at mange briter deler Halifax' opfattelse. Nu er han som politiker for alvor ude i kulden, mens lord Halifax holder posten som premierminister i sin hule hånd. Med sine mange års erfaring er lord Halifax en oplagt kandidat. Han er født ind i det højere aristokrati og har trods sit handicap en vissen arm gjort en eksemplarisk karriere; uddannelse fra Eton og Oxford, sæde i parlamentet, en pletfri om end begrænset på grund af handicappet tjeneste i 1. verdenskrig og en ærefuld position som vicekonge i 1920'ernes Indien. Senest har han været udenrigsminister i Chamberlains regering en opgave, som han ifølge de fleste briter har klaret godt. Lord Halifax er det sikre kort i en usikker tid. Aftale redder briterne Hurtigt får den nye premierminister et presserende problem; næste dag den 10. maj 1940 går tyske tropper ind i Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg, og snart er den britiske ekspeditionsstyrke trængt tilbage til Dunkerque ved den franske vestkyst. Styrken bliver reddet i sidste øjeblik, da Historie

4 I juli 1940 begynder de tyske bombetogter over Den Engelske Kanal. Angrebene tager til og rykker i september mod London og de engelske industribyer. Tyskernes mål er at knuse briternes luftforsvar og Europa bliver delt i to Efter Tysklands nederlag i 2. verdenskrig skal de europæiske landes skæbne afgøres. Det skete... Under Jaltakonferencen i 1945 lægger de allierede grænserne for det nye Europa fast. BERLIN MOSKVA dermed bane vejen for en invasion. Storbritannien sætter produktionen af jagerfly i vejret, og det nye Spitfire-fly viser så stor kampduelighed, at Luftwaffe allerede i oktober er på tilbagetog. Trods de tyske terrorbomber holder briterne kampgejsten oppe. Ikke mindst takket være Churchills taler, som rører og opmuntrer befolkningen. Hans hyldest til RAF's piloter aldrig har så mange skyldt så få så meget vinder genklang landet over. Hitlers plan blev udskudt Briternes indædte modstand forrykker Hitlers planer. Invasionen af Sovjetunionen kommer for sent i gang, og vinteren sætter ind. Det får fatale følger. Efter indledende succes oplever tyskerne, der både mangler forsyninger og ordentlig vinterbeklædning, tilbageslag. Mens tyske soldater bukker under, råder Sovjetunionen over tilsyneladende uendelige mandskabsressourcer, og ved Stalingrad i den hårde vinter vender krigslykken for alvor. De tyske tropper bliver sendt på en lang retræte. Tre år tidligere i 1940 har Tyskland, Italien og Japan indgået en pagt, hvori de forpligter sig til at hjælpe hinanden i tilfælde af angreb fra de allierede. Japan har dog sin egen dagsorden og angriber den 7. december 1941 britiske besiddelser i Sydøstasien og den amerikanske flådebase Pearl Harbor. USA svarer igen ved at erklære Japan krig og mobiliserer sine store økonomiske og industrielle ressourcer til krig. Churchill byder amerikanernes indtræden i 2. verdenskrig velkommen. Nu er krigen vundet, tænker han, da han hører om bomberne mod Pearl Harbor. USA går i krig Med amerikanernes indsats får de allierede en enorm slagkraft, og efter landgangen i Normandiet den 6. juni 1944 stormer de mod øst. Samtidig rykker Den Røde Hær mod vest. Hitler, der omsider indser, at Det Tredje Riges dage er talte, begår selvmord den 30. april 1945,... ikke Briterne holder sig ude af krigen Sovjetunionen slår tyskerne og sætter sig på næsten hele Europa. BERLIN MOSKVA viceudenrigsminister R.A. Butler den 25. maj underskriver en pagt med den italienske ambassadør Giuseppe Bastianini. Italienerne har udformet teksten i tæt samarbejde med den tyske udenrigsminister Joachim von Ribbentrop. Til gengæld for en underskrift på en tiårig ikke-angrebspagt får England beskyttelse mod angreb fra tredjepart og frit lejde ud af Dunkerque. Samtidig lover tyskerne at indgå en fredsaftale med det besatte Frankrig. Pagten er populær Da Churchill hører om pagten, træder han rasende tilbage som flådeminister. Aftalen er imidlertid særdeles populær både i pressen og i parlamentet. Hvis Hitler havde knust de britiske tropper ved Dunkerque, havde han fortsat og der- med gjort en ende på Englands eksistens, lyder det fra ansete medier som BBC og The Times. Parlamentet vedtager aftalen med stort flertal. En bedrøvet Churchill holder én af sine bedste taler, som især huskes for ordene det kunne have været vores største time. Med England ude af spillet og vestfronten lukket kan Hitlers tropper frit kaste sig ud i invasionen af Sovjetunionen. Angrebet begynder den 22. april 1941 med sommeren forude og den barske russiske vinter langt væk. Efter indledende succeser går det imidlertid galt for tyskerne. Den hårde vinter, de lange forsyningslinjer og Sovjets imponerende mandskabsressourcer afgør udfaldet. Krigslykken vender for alvor i 1945, og i 1946 er tyskerne slået på retræte. Stalins tropper begynder en kraftfuld march mod vest gennem ruinerne af Berlin, hvor Hitler i april 1946 begår selvmord, og ud i de tyskbesatte områder. I Norge, Danmark, Italien, Holland og Frankrig byder de kommunistiske modstandsbevægelser Den Røde Hær velkommen. Modstandere af kommunismen bliver henrettet. Japan går til angreb I december 1941 angriber Japan den amerikanske flådebase Pearl Harbor og britiske besiddelser i Sydøstasien. For at leve op til sin forpligtelse til at forsvare Storbritannien mod tredjepart erklærer Nazi- 42 Historie

5 og en uge senere må Tyskland kapitulere. Sideløbende med krigen arbejder USA på at udnytte spaltning af atomkerner militært. Tyskerne har siden 1938 arbejdet på et lignende projekt, men samarbejde med forskere fra det britiske atomprojekt Tube Alloys giver amerikanernes Manhattan Project et forspring. Briternes viden om stoffet uran-235 danner grundlag for udviklingen af den a- bombe, som amerikanerne i august 1945 kaster over Japan. Bomben fremskynder Japans kapitulation, der kommer 2. september Jerntæppet deler Europa Ved krigens slutning er Europa delt i en østlig del, der er befriet af Sovjetunionen, og en vestlig del befriet af de vestlige allierede. Opdelingen udvikler sig til en magtkamp mellem de nye stormagter. Den stærkt anti-kommunistiske Churchill advarer Den 6. juni 1944 går allierede soldater i land i Normandiet. Invasionen bliver vendepunktet i 2. verdenskrig og driver tyskerne tilbage. En af aktionens ivrigste fortalere er Winston Churchill. mod sovjetisk dominans og opfordrer til transatlantisk samarbejde som modvægt. I marts 1946 holder han i den amerikanske by Fulton en tale, som ridser den kolde krigs fronter op: Fra Stettin i Østersøen til Trieste i Adriaterhavet sænker et jerntæppe sig gennem kontinentet. Lord Halifax, der nu er ambassadør i USA, finder talen alt for skrap. Han foreslår, at Churchill besøger Stalin og reder trådene ud. Churchill undslår sig. Det ville, siger han, være det samme som at besøge Hitler lige før krigen. LÆS MERE: Geoffrey Best: Churchill: A Study in Greatness, Penguin Books, 2002 Andrew Roberts, The Holy Fox, Weidenfeld & Nicolson, tyskland proforma krig mod Japan. Herefter kæmper briterne og amerikanerne hver for sig i Stillehavet. Langsomt slår de japanerne tilbage, men den endelige sejr, der først kommer i 1949, bliver dyr i både materiel og menneskeliv. Stalin bliver enehersker I England er han blot en falleret politiker, men i USA har Churchill en trofast skare af beundrere. I 1946 samles de i den lille by Fulton i Missouri, hvor den tidligere flådeminister skal holde tale. Churchill beskriver situationen i det kommunistisk besatte Europa: Fra Narvik i Nordsøen til Toulon ved Middelhavet, fra Calais ved Den Engelske Kanal til Pyrenæernes højdedrag sænker et jerntæppe sig gennem Europa, siger Churchill. Talen går upåagtet hen også hos Stalin. Til gengæld lander en spændende efterretning samme dag på diktatorens skrivebord; ved afhøring af tyske videnskabsfolk har hans agenter fået nys om projektet Tube Alloys, som har til formål at bruge atomspaltning til militære formål. Stalin, der nu er Europas ubestridte hersker, ser med stor interesse på projektet. Efter at have slået tyskerne marcherer de russiske tropper ind i Berlin i april Derfra indtager de næsten samtlige europæiske lande, som ét for ét overgiver sig til kommunismen. Tankeeksperimentet om, hvad der ville være sket, hvis lord Halifax var blevet premierminister i 1940, bygger på Andrew Roberts' kapitel Prime Minister Halifax i bogen More What If?. Historie