Læringsforløb DEN FØRSTE VERDENSKRIG

Transkript

1 Læringsforløb DEN FØRSTE VERDENSKRIG

2 Den digitale Historiebog - Læringsforløb - Den første Verdenskrig 2013 Meloni Forfatter: Rene Bank Larsen Redaktør: Henning Brinckmann DTP: Tore Lübeck Fotos: Imperial War Museum, Wikimedia Commons & Scanpix. Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C [email protected] Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Den første Verdenskrig Overordnede tanker om læringsforløbet De overordnede tanker med forløbet er at give eleverne en indsigt i og forståelse for, hvilken betydning Den første Verdenskrig havde på Europas historie. Samtidig lægger forløbet op til at arbejde med, hvilken type krig Den første Verdenskrig var. Og endeligt er det forløbets hensigt at arbejde med hvilke midler, der blev anvendt i krigen for at skabe opbakning til krigen på hjemmefronten, hverve soldater osv. Der er mange dele af Den første Verdenskrig, som forløbet ikke tilgodeser, men formålet er overordnet set at give eleverne et billede af nogle af de væsentligste aspekter, der kendetegnede Den første Verdenskrig og dens betydning for Europas historie. Faglig baggrundsviden Den første Verdenskrig varede fra Det var en krig, som blev udkæmpet af Centralmagterne, hvilket omfattede Tyskland, Østrig-Ungarn, Italien (indtil 1915) samt Det osmanniske Rige på den ene side mod Ententen/De Allierede på den anden side. De Allierede bestod af Frankrig, Storbritannien, USA (fra 1917) samt Rusland (indtil vinteren 1917). I den klassiske historieskrivning siger man, at Den første Verdenskrig startede med skuddene i Sarajevo i juni 1914, hvor det østrig-ungarske tronfølgerpar blev skudt af den serbiske nationalist Gavrillo Princip. Og det er da også sandt, at skuddene udløste en dominoeffekt, der rev hele Europa ud i krig. Blot en måned efter mordet var de fleste lande i hele Europa i krig med hinanden, og Den første Verdenskrig en realitet, da de europæiske magters kolonier også kom med i krigen. Dog spillede nationalismen en endnu større rolle for udbruddet af krigen, end skuddene i Sarajevo gjorde. Det var den underliggende strøm, den enorme bunke af tørt krudt, der kun manglede en enkelt gnist for at blive antændt. Nationalismen i Europa i 1914 havde et meget aggressivt udtryk, hvor landene ønskede at indlemme befolkningsgrupper i deres rige, hvis disse grupper delte samme sprog, kultur, religion osv. Dette gav en masse spændinger. Og dette kulminerede i juni 1914, da Princip skød tronfølgerparret for at forhindre Serbien i at blive en del af Det østrig-ungarske Rige. Serberne ønskede selvstændighed i et Storserbien eller Jugoslavien, der skulle omfatte alle slaviske folkeslag. Da krigen var brudt ud, oplevede man flere steder i Europa jubel over krigens udbrud. Endelig kunne man få gjort nogle af de gamle regnskaber op. Storbritannien ønskede at knuse Tysklands drømme om at blive verdensmagt, Frankrig ønskede hævn for nederlaget til Tyskland i Rusland ønskede at drage nytte af Det osmanniske Riges krise. Men krigen blev langt fra så let og hurtig, som folk havde håbet. Krigen kørte mange steder, især i Europa, fast i skyttegravene, hvor fronterne, i de fire år krigen rasede, ikke rykkede sig synderligt, men alligevel kostede millioner og atter millioner af menneskeliv. Mange steder i verden blev der kæmpet. Ved Gallipoli ved Istanbul slog den senere leder af Tyrkiet, Mustafa Kemal, sit navn fast, da han knuste briterne under ledelse af marineminister Winston Churchill. I Egypten gjorde den engelske hærfører T.E. Lawrence, kendt som Lawrence of Arabia, livet surt for osmannerne i Nordafrika og Mellemøsten. Krigens vendepunkt kom i 1917, da USA trådte ind i krigen på Ententens side

4 efter, at tyske ubåde havde sænket amerikanske skibe. Også udbruddet af den russiske revolution i 1917, der betød, at det russiske tsarrige gik i opløsning, og russerne efterfølgende indgik en separat fred med Tyskland, ændrede ikke krigens resultat. Men det lagde grundstenen til et problematisk forhold mellem Rusland og Vesten, der fik store konsekvenser både før og efter Den anden Verdenskrig. I november 1918 måtte Tyskland overgive sig. I spejlsalen på Versailles-slottet måtte Tyskland i 1919 underskrive en ydmygende fred, der gav dem hele skylden for krigsudbruddet, ligesom tyskerne skulle betale enorme krigsskadeerstatninger til franskmændene. Versailles-freden i 1919 kom til at danne en del af fundamentet for Hitlers vej til magten i Mange tyskere mente ikke, at krigen var tabt, men at befolkningen var blevet forrådt af de militære ledere og regeringen. Meget rammende sagde den franske general Ferdinand Foch efter, at Versailles-freden var underskrevet i 1919: Dette er ikke en fred, det er 20 års våbenhvile. Han fik mere ret, end han kunne ønske sig. Hensigten med de enkelte elevopgaver Opgave 1: Her er det vigtigt, at eleven arbejder med sin historiebevidsthed evnen til at kvalificere sin fortolkning af fortiden ud fra sin nutidsforståelse. Formålet er, at eleven skal opnå en erkendelse af og forståelse for, at kvinders rolle i samfundet har ændret sig siden 1915, samt komme med nogle bud på, hvorfor og hvordan synet på kvindens rolle har ændret sig. At eleverne også skal relatere til deres egen mors betydning i forhold til familiens økonomi samt, hvem der tjener mest, skal være med til at synliggøre kvindens betydning i elevens livsverden. Opgave 2: Her vil der være fokus på alternative læringsstile, idet eleven selv skal lave sin egen propagandaplakat. Samtidig skal eleven forholde sig til hvilke udtryk, der påvirker eleven mest ved en propagandaplakat. Det skal give eleven en indsigt i, hvordan man kan dreje et budskab i den retning, man ønsker for at opnå et mål samt hvilke midler, man kan bruge. Eleverne kan endvidere fremlægge deres propagandaplakat for klassen, hvorefter de kan hænges op og pryde klasseværelset. Nøglebegrebet for eleverne i denne opgave er propaganda. Samtidig giver emnet læreren mulighed for at aktualisere debatten om propaganda ved eks. at arbejde tværfagligt med dansk i forhold til reklamer for at analysere på hvilke budskaber, som fanger eleven. Opgave 3: Her sættes der fokus på elevens scenariekompetence og evne til at sætte sig ind i et historisk scenarie, en historisk tid, og skrive et brev, der kan beskrive de følelser og tanker, der gik gennem en soldat ved en skyttegravsfront i Den første Verdenskrig. Her vil det være at foretrække, at klassen har arbejdet visuelt med, hvad en skyttegravskrig er, så eleverne har nogle billeder at bruge som inspiration for deres egen historie. Når brevene er færdigskrevet, kan eleverne fremlægge dem for klassen, hvorefter brevene kan skrives over i hånden på brunt papir (noget, der ser gammelt ud), så brevene virker autentiske og ægte. Herefter sættes brevene op på klassens opslagstavle. Opgave 4: Fokuspunktet er her at give eleverne en indsigt i en helt central fred, der blev afgørende for udbruddet af Den anden Verdenskrig blot tyve år senere. Opgaven forsøger samtidig at knytte freden til mellemkrigstiden i Tyskland for at give eleverne en forståelse for de frustrationer,

5 som freden medførte i Tyskland, og som banede vejen for Hitlers vej til magten. Samtidig vil eleverne forhåbentligt ved hjælp af sammenligningseksemplet, der knytter sig til en elevs straf for en overtrædelse på skolen, kunne give bud på, hvad Tyskland egentlig gjorde, da straffen kom.

6 Opgave 1: Kvinders stemmeret Her ses nogle af de danske kvinder, som i juni 1915 marcherede mod Amalienborg for at takke Christian 10. for grundlovsændringen, der gav kvinderne stemmeret. I begyndelsen af 1900-tallet og før var de langt de fleste kvinder hjemme, hvor de passede børn, lavede mad og gjorde rent. Mange mente, at det var kvindes plads i samfundet. Da Den første Verdenskrig brød ud, drog mange af mændene i krig. Det skabte et hul på arbejdsmarkedet, som kun kvinderne kunne lukke. Det medførte, at kvinderne begyndte at forlange rettigheder både på arbejdspladsen, men også som samfundsborgere, når de også bidrog til landets økonomi. Mange regeringer gav efter for kvindernes krav, da man havde brug for kvindernes arbejdskraft for at holde samfundet kørende, mens krigen rasede. Spørgsmål: 1. Hvorfor fik kvinderne i mange lande først stemmeret under Den første Verdenskrig? 2. Hvordan var opfattelsen af kvindens rolle i Danmark tidligere? 3. Kunne det tænkes, at der var nogle, der var imod kvindernes rettigheder i Danmark, og hvorfor? 4. Hvilken betydning har det for din familie, at din mor arbejder? 5. Nogle mænd synes i dag, at det kan være ydmygende, at kvinden tjener mere end manden. Hvorfor tror du det, og kan dette have en sammenhæng med det gamle syn på kvindens rolle? 6. Synes du, at der i dagens Danmark er ligestilling mellem kvinder og mænd i forhold til job, løn osv.? Hvorfor/hvorfor ikke? 7. Der findes mange lande i dag, hvor kvinder ikke har ret mange rettigheder. Hvorfor tror du, at nogen lande stadig ikke har stemmeret til kvinder?

7 Opgave 2: Propagandaens betydning Billede af den engelske krigsminister, Lord Kitchener, som opfordrer briterne til at lade sig hverve til krigen. Propaganda havde og har stadig en enorm betydning i krig. Propaganda handler blandt andet om at overbevise ens borgere om det retfærdige og rigtige i eks. en krig. Propaganda kan være med til at fordreje sandheden, så den tjener ens egne interesser. Mere konkret kan propagandaen bruges til at skabe et had til fjenden, hylde ens egne soldater, motivere folk til at melde sig osv. Under Den første Verdenskrig brugte landene meget propagandaplakater, der blev hængt op overalt. De skulle på den ene eller anden måde få borgere til at støtte krigen. Spørgsmål: 1. Hvilke formål kan propaganda have i en krig? 2. Hvorfor tror du, at det er vigtigt, at befolkningen i et land opfatter krigen som retfærdig og nødvendig? 3. Hvilken type propagandaplakat tror du vil påvirke dig mest, hvis du skulle melde dig til krig og hvorfor? 4. Lav din egen propagandaplakat fra et af de krigsførende lande under Den første Verdenskrig. 5. Hvorfor har du valgt, at den skulle se netop sådan ud? 6. Hvad er plakatens formål, og hvilke følelser skal den få frem i læseren? 7. Hvad synes du, en god propagandaplakat skal indeholde?

8 Opgave 3: Skyttegravskrigen skriv din egen historie Store dele af Den første Verdenskrig foregik i skyttegrave. Det var en meget brutal type krig, der kostede millioner af menneskeliv, ligesom millioner fik enten psykiske eller fysiske skader for livet. Oftest var forholdene i skyttegravene elendige uden ordentlige toiletforhold, rent vand osv. Det betød, at tusindvis af soldater bukkede under for sygdomme. Oftest måtte de forskellige lande ændre i soldaternes breve hjem fra fronten eller brænde dem, fordi man frygtede, at brevene vil betyde, at folkets støtte til krigen vil falde, når mødre og fædre læste, hvor meningsløs og brutal krigen i skyttegravene var. Nu skal du skrive et brev hjem til din mor fra fronten. Til inspiration kan du stille dig selv følgende spørgsmål for at komme i gang med skriveriet: Spørgsmål: 1. Skal brevet fortælle virkeligheden, som den er, eller skal din mor skånes for noget? 2. Hvordan skrider krigen fremad? 3. Hvilke tanker og følelser går igennem dit hoved, når du forsøger at storme fjendens skyttegrave? 4. Har du mistet troen på krigens retfærdighed og hvorfor? 5. Har du mistet troen på det gode i mennesket og hvorfor/hvorfor ikke? 6. Hvorhenne er du lige nu placeret på fronten? 7. Hvilke spørgsmål er du interesseret i at stille din mor om livet derhjemme?

9 DEN FØRSTE VERDENSKRIG Opgave 4: Versailles-freden 1919 Billede fra åbningen af fredskonferencen i Versailles i januar 1919 Freden i Versailles blev helt afgørende for udbruddet af Den anden Verdenskrig. Den ydmygelse, som Tyskland mente at fredsbetingelserne var, skabte et had mod de tyske politikere, der havde underskrevet freden. Det had og den frustration brugte Hitler effektivt for at komme til magten. I Versailles-freden stod der blandt andet, at Tyskland ikke måtte have et luftvåben, og at Tyskland kun måtte have en hær på mand. Tyskland skulle også betale enorme erstatninger til Frankrig for krigens ødelæggelser, og flere områder af Tyskland blev overtaget af naboerne. Tyskland fik hele ansvaret for krigsudbruddet i Tyskland forsøgte i skjul at modarbejde betingelserne i Versailles-freden ved eks. hemmeligt at have en større hær end de , som Tyskland havde lov til. Spørgsmål: 1. Hvad skrev Tyskland blandt andet under på ved Versailles-freden? 2. Hvilken betydning tror du, at freden fik for Tysklands økonomi? 3. Hvordan reagerede tyskerne på fredsbetingelserne? 4. Hvis du selv havde gjort noget i skolen, som læreren ikke syntes om (deltaget i den første Verdenskrig) og fik en i dine øjne uretfærdig straf (Versailles-freden), hvor du eks. skulle tømme samtlige skraldespande på skolen og rengøre alle toiletter (de konkrete fredsbetingelser), hvordan ville du så reagere og hvorfor? 5. Giv bud på hvorfor man blot skulle acceptere sin straf. 6. Giv bud på hvorfor og hvordan man kunne hævne sig og undgå at tage sin straf. 7. Hvordan tror du Tyskland forsøgte at undgå at tage hele sin straf?