RAPPORT. Undersøgelse om lokaldemokrati. Projektnummer: Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø

Transkript

1 RAPPORT Undersøgelse om lokaldemokrati Projektnummer: Rapporteringsmåned: Maj 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson TNS Gallup

2 METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for Dansk Ungdoms Fællesråd gennemført dataindsamlingen til en analyse vedrørende forholdet mellem tillidsposter i det voksne liv og tillidsposter i danske børne- og ungdomsorganisationer samt om det politiske liv i kommunen. DATAGRUNDLAG Dataindsamlingen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse via Internettet med respondenter i alderen fra 25 år og opefter. Respondenterne blev kontaktet via GallupForum, TNS Gallups internetbaserede befolkningspanel. Respondenterne fordeler sig således på alder: år: 27,6 % år: 21,1 % år: 18,6 % 60+ år: 32,5 % Respondenterne fordeler sig således på uddannelse: Grundskole: 25,5 % Gymnasial/erhvervsgymnasial 5,8 % Erhvervseksamen: 38,2 % Kort videregående uddannelse: 22,6 % Lang videregående uddannelse: 7,7 % INDSAMLINGSPERIODE Dataindsamlingen har fundet sted i perioden SVARPROCENT Gennemførelsesstatistikken for undersøgelsen kan sammenfattes som følger: Antal udsendte skemaer Uden for målgruppen...13 Nægter deltagelse Antal afbrudte interviews...59 Gennemførte interviews DUF Lokalt demokrati 2009 Side 2 af 23

3 Den samlede svarprocent udgør altså 1.504/3.537 eller 42,5 pct. Dette er en tilfredsstillende svarprocent. REPRÆSENTATIVITET & VEJNING Undersøgelser gennemført på internetpanelet er erfaringsmæssigt sammenlignelige i repræsentativitet med traditionelle telefoninterviewundersøgelser. Den vurdering er baseret på sammenlignende undersøgelser, som TNS Gallup har foretaget, samt på erfaringer fra folketingsvalget og kommunalvalgene i Årsagen er, at rekrutteringen til panelet netop sker ved tilfældig udvælgelse blandt de repræsentative befolkningsundersøgelser som Gallup foretager over telefonen. Der finder ingen selvudvælgelse sted. I undersøgelsen er der enkelte afvigelser i forhold til den fordeling befolkningen i gruppen har (ifølge Danmarks Statistik). Der er en overrepræsentation af kvinder. Endvidere er der en underrepræsentation af folk, som kun har afsluttet folkeskolen og en overrepræsentation af folk, som har afsluttet en gymnasial uddannelse. Undersøgelsen er repræsentativ og efterfølgende for dataindsamlingen er data vejet på parametrene køn*alder, uddannelse og region for at korrigere for eventuelle ujævnheder i datamaterialet. Data er vejet op imod opgørelser fra Danmarks Statistik. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 3 af 23

4 RESULTATER I det følgende gennemgås hovedresultaterne for undersøgelsen samt de relevante signifikante sammenhænge. TILKNYTNING TIL FORENINGER, BESTYRELSER/ RÅD OG TILLIDSPOSTER. Nedenfor vises nøgletallene for, hvor store andele af respondenterne, der er medlem af hhv. foreninger, bestyrelser/råd og tillidsposter. Respondenterne fordelt på hvorvidt de er medlem af en frivillig forening: Er medlem: 36 % Er ikke medlem: 64 % Respondenterne fordelt på hvorvidt de er eller har været medlem af en bestyrelse/råd: Er eller har været medlem: 52 % Er ikke og har ikke været medlem: 48 % Respondenterne fordelt på hvorvidt de har eller har haft en tillidspost: Har eller har haft: 52 % Har ikke eller har ikke haft: 48 % Når man ser på sammenhængen mellem medlemskab af en forening og medlemskab de øvrige steder, kan man se, at der er langt flere med foreningsmedlemskab, der også er medlem af en bestyrelse/råd eller har en tillidspost, end blandt personer uden foreningsmedlemskab. Blandt foreningsmedlemmer er 44 % også medlem af en bestyrelse eller et råd, hvor der blandt ikkeforeningsmedlemmer kun er 27 % der er medlem af en bestyrelse eller et råd. Samme tendens gør sig gældende når man ser på sammenhængen mellem foreningsmedlemskab og tillidsposter, hvor der blandt foreningsmedlemmer er 48 %, der også har en tillidspost. Blandt ikkeforeningsmedlemmer er der kun 22 % der har en tillidspost. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 4 af 23

5 Et flertal af respondenterne, 64 %, er ikke medlem af en frivillig forening. Halvdelen, af dem som er medlem, er medlem af en idrætsorganisation. Det er lidt mere end halvdelen af respondenterne som er eller har været medlem af lokale bestyrelser eller råd. I top 3 er medlemskab af forældrebestyrelse/skolebestyrelse, boligforening samt partiforeninger. Blandt de, som ikke er medlem, er der 35 %, som kunne forestille sig at blive medlem af en bestyrelse eller et råd. 52 % af de adspurgte har haft en tillidspost, størstedelen i en idrætsforening eller idrætsklub. Når man ser på kønsfordelingen, er der en signifikant større andel kvinder end mænd, der ikke er med i en frivillig forening eller har en tillidspost. Derudover er en signifikant større andel af kvinderne medlem af skolebestyrelser, mens mændene er mere repræsenteret i partiforeninger. Når man ser på aldersfordelingen, er der signifikant flere af de unge mellem år, der ikke er medlem af en frivillig forening. Det samme gør sig gældende i forhold til bestyrelser/råd, hvor en signifikant større andel af de unge svarer at de ikke er eller har været medlem. Dog er der signifikant flere årige, som godt kunne forestille sig at blive medlem af en bestyrelse eller et råd i fremtiden. Der er signifikant sammenhæng mellem uddannelse og hvorvidt man er medlem af frivillige foreninger eller bestyrelser/råd, da respondenter med grundskole i signifikant højere grad svarer, at de ikke er medlem af frivillige foreninger. Det samme gør sig gældende i forhold til medlemskab af bestyrelser/råd og tillidsposter. OPFATTELSEN AF DEMOKRATI OG ARBEJDET I BESTYRELSER Nedenfor følger en oversigt over, i hvor høj grad forskellige udsagn beskriver respondenternes opfattelse af demokrati. Skalaen går fra, hvor 1 er i meget lav grad og 5 er i meget høj grad. Som det fremgår, er samtale og dialog det udsagn, som flest kan tilslutte sig. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 5 af 23

6 I hvor høj grad vurderer du at følgende udsagn beskriver din opfattelse af demokrati? Demokrati er samtale og dialog 2% 2% 8% 23% 63% 1% Demokrati er flertallets vilje 4% 7% 17% 30% 3 2% Demokrati er den måde, vi afholder valg på. 3% 4% 16% 28% 48% 2% Demokrati er en indstilling til livet. 4% 5% 15% 27% 45% 4% 1 - I meget lav grad I meget høj grad Ved ikke Blandt de respondenter, som har en foreningsbaggrund, er der en større andel, som er enig eller helt enige i, at dette har haft en betydning for deres syn på demokrati. Dog er der en meget stor andel, som mener neutrale herfor. Dette kan ses af følgende graf. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Min foreningsbaggrund har givet mig et mere demokratisk sindelag. 5% 27% 27% 23% Min foreningsbaggrund har formet mit syn på, hvad der er et godt demokrati. 6% 10% 2 27% Helt uenig Helt enig Ved ikke DUF Lokalt demokrati 2009 Side 6 af 23

7 Der er signifikant flere ældre, 60 år og derover, der er helt enige i, at foreningsbaggrunden både har givet dem et mere demokratisk sindelag og formet deres syn på, hvad der er et godt demokrati end blandt de øvrige aldersgrupper. Nedenfor følger en oversigt over, hvor enige eller uenige, respondenterne er i udsagnene omkring bestyrelser. Skalaen går ligeledes fra, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Bestyrelser i foreninger og institutioner er en 1% 5% væsentlig del af det danske demokrati 20% 36% 34% 4% Bestyrelsesposter giver 1% 4% reel indflydelse 23% 44% 25% 3% Der bør være brugerbestyrelser i alle 3% 8% institutioner 27% 28% 22% 12% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke Som det ses af figuren, er halvdelen eller over halvdelen enige eller helt enige i udsagnene omkring bestyrelser. Der er således stor opbakning til bestyrelsernes arbejde. Kønsmæssigt er der en signifikant større andel af kvinder der mener, at der burde være brugerbestyrelser i alle institutioner. Aldersmæssigt er der signifikant flere på 50 år og derover, der er helt enige i, at bestyrelser i foreninger og institutioner er en væsentlig del af det danske demokrati. Ligeledes er respondenter på over 60 år i signifikant højere grad helt enige i, at bestyrelsesposter giver reel indflydelse, mens de yngre på år i signifikant lavere grad er helt enige i dette. Ligeledes er der signifikant flere af de årige, der er uenige eller helt uenige i, at der bør være brugerbestyrelser i alle institutioner. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 7 af 23

8 Nedenfor vises besvarelserne for respondenter med foreningsbaggrund og medlemskab af en bestyrelse på de to specifikke spørgsmål, som kun er stillet til dem. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Min foreningsbaggrund har haft betydning for, at jeg gik ind i bestyrelsesarbejdet 6% 14% 21% 28% 24% 7% Min foreningsbaggrund har givet mig de centrale kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet 6% 12% 25% 30% 20% 8% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke Der er en signifikant større andel af respondenterne på 60 år eller derover, der er helt enige i de to ovennævnte spørgsmål som vedrører deres foreningsbaggrund. De årige er ligeledes i signifikant højere grad helt enige i, at foreningsbaggrunden har haft betydning for, at de gik ind i bestyrelsesarbejdet. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 8 af 23

9 KOMMUNALREFORMEN OG DET LOKALE DEMOKRATI Der er en polarisering i forhold til respondenternes holdning til kommunalreformen, hvor andelene der er for og imod er nogenlunde lige store. Der er meget få andele, som har ændret holdning til reformen efter den er gennemført, og disse andele er lige store. Dog er der også en stor andel, der har svaret ved ikke. Hvilket af følgende udsagn passer bedst på din nuværende holdning til kommunalreformen 27% 6% 6% 31% 30% Jeg er imod kommunalreformen, både før og nu, hvor den er blevet gennemført Jeg var imod kommunalreformen, inden den blev gennemført, men nu synes jeg, at det var det rigtige at gøre Jeg var tilhænger af kommunalreformen inden den blev gennemført, men nu er jeg imod den Jeg er tilhænger af kommunalreformen, både før og nu, hvor den er blevet gennemført Ved ikke Der er en signifikant større andel af mænd, der er tilhængere af kommunalreformen, både før og nu, hvor den er blevet gennemført. Rent aldersmæssigt er der signifikant flere ældre på over 60 år, der er tilhængere af kommunalreformen, hvor der derimod er en signifikant mindre andel af de unge på 25-39, der svarer dette. Uddannelsesmæssigt er respondenterne med grundskole i signifikant højere grad imod kommunalreformen. Region Syddanmark har en signifikant større modstand mod kommunalreformen, mens der er færre fra hovedstaden, der deler den samme holdning. Nedenfor vises svarfordelingerne på, hvorvidt kommunalreformen har styrket det lokale demokrati. I figuren ses det, at der overordnet er en tendens til at respondenterne svarer, at nærdemokratiet og brugerbestyrelsernes indflydelse er blevet svækket, efter kommunalreformen. Dette fremgår af nedenstående, hvor flertallet er overvejende enige i de forskellige udsagn. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 9 af 23

10 Hvor enig er du i følgende udsagn? Kommunalreformen har givet brugerbestyrelser mindre indflydelse 4% 21% 16% 13% 36% Kommunalreformen har skabt mere bureaukrati for brugerbestyrelser 4% % 32% Kommunen er blevet mere distanceret efter kommunalreformen 7% 15% 1 21% 21% 16% Efter kommunalreformen er nærdemokratiet i min kommune blevet svækket 8% 13% 20% 20% 21% 18% 0% 50% 100% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke Kønsmæssigt er der signifikant flere mænd, der er uenige i alle fire spørgsmål. I aldersgruppen år er der signifikant flere, der er enige i alle fire spørgsmål, som vedrører kommunalreformen. De respondenter som ligger i aldersgruppen, år, er derimod i højere grad uenige i spørgsmålene omkring, at nærdemokratiet i deres kommune er blevet svækket efter reformen, og kommunen ligeledes er blevet mere distanceret. Der er en signifikant større andel, som har en grundskoleuddannelse, der er uenige i udsagnene om at nærdemokratiet er blevet svækket og at kommunen er blevet mere distanceret. Geografisk er respondenterne fra region Hovedstaden i signifikant lavere grad enige i alle fire udsagn. Omvendt er respondenter fra region Syddanmark og Sjælland i signifikant højere grad enige i de to udsagn, at nærdemokratiet er blevet svækket og at kommunen er blevet mere distanceret. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 10 af 23

11 KOMMUNENS SERVICE, FACILITETER OG RAMMER Der er en større andel af respondenterne, som er enige i, at børneinstitutionerne, folkeskolerne og ungdomsuddannelserne generelt er gode. Det er under 10 % af de adspurgte, der erklærer sig uenige eller helt uenig heri. Til gengæld er der en del respondenter, 45 %, som medgiver, at folkeskolens faciliteter er for dårlige. For børneinstitutionerne er der en lidt større andel, af de adspurgte, som finder faciliteterne dårlige i forhold til de, der ikke gør, mens der ikke er nogen overordnet forskel for ungdomsuddannelsernes faciliteter. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Børneinstitutionerne i min kommune (fx børnehaver og vuggestuer) har for dårlige bygninger og faciliteter. 5% 16% 25% 17% 10% 27% Børneinstitutionerne i min kommune (fx børnehaver og vuggestuer) er generelt gode 1% 3% 21% 3 13% 23% Ungdomsuddannelserne i min kommune (gymnasier og handelsskoler) har for dårlige bygninger og faciliteter. 5% 17% 22% 14% 8% 34% Ungdomsuddannelserne i min kommune (gymnasier og handelsskoler) er generelt gode. 1%3% 17% 3 13% 27% Folkeskolerne i min kommune har for dårlige bygninger og faciliteter. 3% 10% 22% 24% 21% 1 Folkeskolerne i min kommune er generelt gode. 2% 8% 25% 33% 10% 21% 0% 50% 100% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke Når man ser på aldersfordelingen, er de årige i signifikant højere grad uenige i, at folkeskolerne er gode. Derimod er de over 60 årige i signifikant højere grad enige i samme udsagn. Uddannelsesmæssigt er respondenter med grundskole i signifikant højere grad helt enige i, at børneinstitutionerne i kommunen er gode, hvorimod respondenter med lange videregående uddannelser i signifikant mindre enige i dette. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 11 af 23

12 Nedenstående figur viser svarfordelingerne på udsagnene omkring hvad kommunen bør gøre i fremtiden. Som det ses af figuren er respondenterne generelt overvejende enige i, at kommunen skaber gode for børn og unge. Men der er også en større andel, som finder at kommunen skal støtte disse i højere grad end nu, samt stille bedre faciliteter til rådighed. Der er altså både en tilfredshed, men også et ønske om, at forholdene kan blive forbedret. Det samme mønster, som for børn og unge, gør sig også gældende for fritids og foreningslivet, hvor flertallet, 43 %, er enige i, at kommunen skaber gode rammer. Dog er der et større flertal, som mener, at kommunen skal støtte det lokale fritids- og foreningsliv mere økonomisk, 56 %, samt stille bedre faciliteter til rådighed, 50 %. Ydermere er der en stor andel, 62 %, som er enige i, at kommunen med fordel kan inddrage det lokale fritids- og kulturliv i arbejdet med at løse samfundsopgaver som integration og socialt arbejde. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Kommunen... skaber generelt gode rammer for børn og unge. 2% 35% 32% 13% skal støtte det lokale børne- og ungdomsliv mere økonomisk. 2% 7% 22% 33% 24% 12% skal stille bedre bygninger og faciliteter til rådighed for det lokale børne- og ungdomsliv. 2% 7% 25% 30% 23% 13% skaber generelt gode rammer for fritids- og foreningsliv. 3% 34% 33% 10% 11% skal støtte det lokale kultur- og fritidsliv mere økonomisk. 2% 8% 23% 33% 23% 10% skal stille bedre bygninger og faciliteter til rådighed for det lokale fritids- og foreningsliv. 2% 8% 28% 28% 22% 12% kan med fordel inddrage det lokale foreningsliv.... 1% 4% 18% 37% 2 10% 0% 50% 100% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke DUF Lokalt demokrati 2009 Side 12 af 23

13 Aldersmæssigt er respondenter på over 60 år i signifikant højere grad enige i, at kommunen skaber gode rammer for børn og unge. Respondenter med grundskole er i signifikant højere grad enige i, at kommunen skal støtte det lokale børne- og ungdomsliv mere økonomisk. Ligeledes mener respondenter med grundskole i signifikant højere grad, at kommunen bør stille bedre bygninger og faciliteter til rådighed for det lokale fritids- og foreningsliv. Ligeledes er respondenter fra region Sjælland i signifikant højere grad enige i, at kommunen skal støtte det lokale børne- og ungdomsliv mere økonomisk. DET LOKALE DEMOKRATI OG EU En størstedel af de adspurgte er positivt stemt overfor, at man inddrager unge under 18 år mere i det lokale demokrati, dog er andelen, der er neutrale heroverfor, på samme niveau. Selvom størstedelen også er overvejende enig i, at prøvevalg blandt de årige er et godt initiativ med henblik på at engagere denne gruppe, er langt den overvejende andel imod at sænke valgretten både til kommune, 68 %, og folketingsvalg, 73 %. Således er der altså et lille paradoks, idet at de adspurgte på den ene side, gerne ser en større medinddragelse af de unge, men samtidig fortsat vil holde denne gruppe udenfor praktisk indflydelse. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Kommunen skal i højere grad inddrage de unge under 18 år i det lokale demokrati. 1 31% 22% 11% Mange kommuner gennemfører prøvevalg for 16- og 17-årige for at engagere dem i lokaldemokratiet, det synes jeg er et godt initiativ. 13% 14% 1 26% 22% 6% Danmark kan med fordel følge den internationale udvikling og give flere unge valgret. 22% 24% 22% 15% 8% Valgretten til kommunalvalg bør sættes ned til 16 år. 46% 22% 12% 7% 7% 6% Valgretten til Folketingsvalg bør sættes ned til 16 år. 52% 21% 10% 5% 6% 6% Valgretten til alle valg bør sættes ned til 16 år. 52% 21% 10% 5% 5% 6% 0% 50% 100% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke DUF Lokalt demokrati 2009 Side 13 af 23

14 Der er en signifikant mindre del af respondenterne mellem år, der er helt uenige i, at valgretten til kommunalvalg bør sættes ned til 16 år. Derudover er de årige også i signifikant lavere grad helt uenige i, at valgretten til alle valg bør sættes ned til 16 år. Respondenter fra region Nordjylland er i signifikant højere grad helt uenig i, at Danmark bør følge den internationale udvikling og give flere unge valgret. Respondenter fra region Hovedstaden er i signifikant højere grad enige i, at Danske årige bør have samme indflydelse som i andre lande, og at de bør have mulighed for at stemme til Europaparlaments-valget. En mere konkret indspørgen afslører dog, at der uenighed omkring valgretten blandt de adspurgte, samt forholdet til, hvorvidt de unge, skal have større indflydelse. Dette når der spørges ind i et EUperspektiv. Selvom andelen, der er uenig i, at valgretten skal sænkes, stadig er den største, er modstanden dog noget mindre. Således er kun 54 % imod, at årige burde kunne stemme til Europaparlamentsvalg, hvilket svarer til den andel, der ikke mener, at det er en fordel at følge den internationale udvikling og give flere unge valgret. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Danske 16- og 17-årige bør have samme indflydelse i EU som årige i andre EU-lande. 27% 18% 18% 13% 16% 8% Danske årige bør have samme mulighed for at stemme til Europaparlaments-valget som deres jævnaldrende i Østrig. 34% 20% 17% 11% 0% 50% 100% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke Blandt de over 60 årige er der signifikant flere, der er uenige i, at danske årige bør have samme mulighed fir at stemme som deres jævnaldrende i Østrig. Derimod er der signifikant færre blandt de årige, der er uenige i samme udsagn. Blandt respondenter med grundskole er der signifikant flere, der er uenige i, at danske årige bør have samme indflydelse i EU som i andre lande. I region Hovedstaden er der derimod signifikant flere, der er helt enige i samme udsagn. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 14 af 23

15 KOMMUNEN POLITISK Der er overvejende stor enighed i de fire udsagn omkring kommunen rent politisk. Især er der en meget stor andel, der er enige i, at kommunen skal opprioritere arbejdet med miljø, energi og klima, hvor 69 % er enige eller helt enige. Nedenstående figur viser svarfordelingerne på de fire udsagn. Hvordan enig er du i følgende udsagn? Kommunen skal opprioritere arbejdet med 2% 5% miljø, energi og klima. 21% 34% 35% 3% Integrationen fungerer ikke, mange nydanskere lever og bor isoleret fra det danske samfund. 4% 24% 30% 26% 6% Kommunen skal være bedre til at integrere nydanskere. 4% 8% 22% 31% 30% 6% Foreningslivet kan bidrage til integrationen 2% 5% af kommunes nydanskere 16% 37% 35% 4% 0% 50% 100% 1 - Helt uenig Helt enig Ved ikke De årige er i signifikant højere grad helt enige i udsagnet om, at foreningslivet kan bidrage til integrationen af nydanskere. Dette udsagn er de årige derimod i signifikant mindre grad helt enige i. Respondenter med grundskole er i signifikant højere grad helt uenige i de to udsagn, at integrationen ikke fungerer og at kommunen skal være bedre til at integrere nydanskere. Til sidst vises nedenstående figur, der illustrerer hvad respondenterne vil stemme på hvis der var kommunalvalg i morgen DUF Lokalt demokrati 2009 Side 15 af 23

16 Hvis der var kommunalvalg i morgen, hvilket parti ville du da stemme på? NB: ved ikke er kodet fra Socialdemokraterne 26% Radikale Venstre 3% Det Konservative Folkeparti 13% Socialistisk Folkeparti 17% Liberal Alliance 1% Dansk Folkeparti 10% Kristendemokraterne 1% Venstre 25% Enhedslisten 2% Andet landspolitisk parti En lokal liste 1% DUF Lokalt demokrati 2009 Side 16 af 23

17 SPØRGESKEMA Spørgeguide til Gallup-undersøgelse om lokaldemokrati Undersøgelsen handler om forholdet mellem tillidsposter i det voksne liv og tillidsposter i danske børne- og ungdomsorganisationer samt om det politiske liv i kommunerne. A. Er du? Mand Kvinde B: Hvad er din alder? Angiv alder 0. Hvilken kommune bor du i? 0. Er du medlem af en eller flere af følgende frivillige foreninger? Sæt gerne flere kryds Humanitær ungdomsorganisation Politisk ungdomsorganisation Spejderforening Elev eller studenterorganisation Kirkelig ungdomsorganisation Natur, miljø eller landbrugsungdomsorganisation Udvekslingsorganisation En kulturel ungdomsorganisation En idrætsorganisation Andre. Anfør hvilke: Nej, ingen af ovenstående (Eksklusiv) 1. Er du eller har du været: Sæt gerne flere kryds - Medlem af en forældrebestyrelse/skolebestyrelse - Medlem af en kommunal- eller regionsbestyrelse - Medlem af en boligforeningsbestyrelse (andel, grundejerforening el. lign.) - Medlem af en brugerbestyrelse/brugerråd - Medlem af et menighedsråd - Medlem af et ældreråd - Medlem af en partiforening - Andre: hvis ja: anfør hvilke DUF Lokalt demokrati 2009 Side 17 af 23

18 - Nej, ingen af ovenstående (Eksklusiv) Filter: Hvis ingen af ovenstående stilles spm. 2A 2A. Kunne du forestille dig en gang i fremtiden at blive medlem af en af de nævnte bestyrelser eller råd? - Ja - Nej 3. Har du eller har du haft en tillidspost (bestyrelsesmedlem, kasserer, leder, patruljefører, udvalgsansvarlig eller træner) i: Sæt gerne flere kryds - Et elev- eller studenterråd (fx i folkeskolen, gymnasium eller handelsskole) - En spejdergruppe (fx DDS, FDF, KFUM-spejderne eller pigespejderne) - En politisk ungdomsorganisation (fx VU, DSU eller SFU) - En udvekslingsorganisation (fx AFS Interkultur eller Youth for Understanding) - En kristen ungdomsorganisation (fx KFUM&KFUK, IMU eller frikirke) - En handicapungdomsorganisation (fx Dansk Handicap Forbund) - En faglig ungdomsorganisation (fx HK Ungdom eller Metal Ungdom) - En natur eller miljøorganisation (fx 4H, LandboUngdom eller Natur og Ungdom) - En social/humanitær organisation (fx Ungdommens Røde Kors eller Operation Dagsværk) - En kulturel ungdomsorganisation (musik, teater, film eller rollespil) - En idrætsforening/klub - Nej, ingen af ovenstående (Eksklusiv) 4. I det følgende formulerer vi nogle udsagn om, hvad demokrati er. Vi vil bede dig om at vurdere, i hvor høj grad hvert af disse udsagn beskriver din opfattelse af demokrati. Skala 1=I meget lav grad 5= i meget høj grad Ved ikke a. Demokrati er samtale og dialog. b. Demokrati er flertallets vilje. c. Demokrati er den måde, vi afholder valg på. d. Demokrati er en indstilling til livet. Filter: Hvis foreningsbaggrund jf. spm. 0 DUF Lokalt demokrati 2009 Side 18 af 23

19 4. 1 Vi vil nu bede dig vurdere følgende to udsagn på en skala fra, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke a. Min foreningsbaggrund har givet mig et mere demokratisk sindelag. b.min foreningsbaggrund har formet mit syn på, hvad der er et godt demokrati. 5. I det følgende formulerer vi nogle udsagn om arbejdet i bestyrelser. Vi vil bede dig vurdere forskellige udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke e. Bestyrelser i foreninger og institutioner er en væsentlig del af det danske demokrati. 1-5 f. Bestyrelsesposter giver reel indflydelse. g. Der bør være brugerbestyrelser i alle institutioner. Filter:Hvis foreningsbaggrund og bestyrelse både ja i 0+3 b. Min foreningsbaggrund har haft betydning for, at jeg gik ind i bestyrelsesarbejdet. c. Min foreningsbaggrund har givet mig de centrale kompetencer til at indgå i bestyrelsesarbejdet. 5.1 Hvilke af nedenstående udsagn passer bedst på din holdning til kommunalreformen? Jeg er imod kommunalreformen, både før og nu, hvor den er blevet gennemført Jeg var imod kommunalreformen, inden den blev gennemført, men nu synes jeg, at det var det rigtige at gøre Jeg var tilhænger af kommunalreformen inden den blev gennemført, men nu er jeg imod den DUF Lokalt demokrati 2009 Side 19 af 23

20 Jeg er tilhænger af kommunalreformen, både før og nu, hvor den er blevet gennemført Ved ikke 6. I det følgende formulerer vi nogle udsagn om kommunalreformen og det lokale demokrati i kommunen. Vi vil bede dig vurdere forskellige udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uenig, og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke a. Efter kommunalreformen er nærdemokratiet i min kommune blevet svækket b. Kommunen er blevet mere distanceret efter kommunalreformen c. Kommunalreformen har skabt mere bureaukrati for brugerbestyrelser d. Kommunalreformen har givet brugerbestyrelser mindre indflydelse 7. I det følgende formulerer vi nogle udsagn om kvaliteten af din kommunes service, arbejde og tilbud. Vi vil bede dig vurdere forskellige udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke a. Folkeskolerne i min kommune er generelt gode. b. Folkeskolerne i min kommune har for dårlige bygninger og faciliteter. c. Ungdomsuddannelserne i min kommune (gymnasier og handelsskoler) er generelt gode. d. Ungdomsuddannelserne i min kommune (gymnasier og handelsskoler) har for dårlige bygninger og faciliteter. e. Børneinstitutionerne i min kommune (fx børnehaver og vuggestuer) er generelt gode DUF Lokalt demokrati 2009 Side 20 af 23

21 f. Børneinstitutionerne i min kommune (fx børnehaver og vuggestuer) har for dårlige bygninger og faciliteter. 8. I det følgende formulerer vi nogle udsagn om kommunens vilkår for fritids-, ungdoms- og foreningsliv. Vi vil bede dig vurdere forskellige udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke a. Kommunen skaber generelt gode rammer for fritids- og foreningsliv. b. Kommunen skal støtte det lokale kultur- og fritidsliv mere økonomisk. c. Kommunen skal stille bedre bygninger og faciliteter til rådighed for det lokale fritidsog foreningsliv. d. Kommunen kan med fordel inddrage det lokale foreningsliv i arbejdet med at løse samfundsopgaver som integration og socialt arbejde. e. Kommunen skaber generelt gode rammer for børn og unge. f. Kommunen skal støtte det lokale børne- og ungdomsliv mere økonomisk. g. Kommunen skal stille bedre bygninger og faciliteter til rådighed for det lokale børneog ungdomsliv. 9. I det følgende formulerer vi nogle udsagn om adgangen til det politiske system i kommunen. Vi vil bede dig vurdere forskellige udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke a. Kommunen skal i højere grad inddrage de unge under 18 år i det lokale demokrati. b. Mange kommuner gennemfører prøvevalg for 16- og 17-årige for at engagere dem i lokaldemokratiet, det synes jeg er et godt initiativ. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 21 af 23

22 c. Danmark kan med fordel følge den internationale udvikling og give flere unge valgret. d. Valgretten til kommunalvalg bør sættes ned til 16 år. e. Valgretten til Folketingsvalg bør sættes ned til 16 år. f. Valgretten til alle valg bør sættes ned til 16 år. 10. Siden 2007 har 16- og 17-årige i Østrig haft stemmeret til alle valg, herunder Europa-Parlamentsvalget. Vi vil bede dig vurdere forskellige udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke a. Danske 16- og 17-årige bør have samme indflydelse i EU som årige i andre EUlande. b. Danske årige bør have samme mulighed for at stemme til Europaparlamentsvalget som deres jævnaldrende i Østrig. 11. I det følgende formulerer vi nogle udsagn om kommunens politiske arbejde og prioritering. Vi vil bede dig vurdere forskellige udsagn på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er helt uenig og 5 er helt enig. Sættes op i grid, 1= helt uenig, 3=neutral, 5=helt enig, og ved ikke a. Kommunen skal opprioritere arbejdet med miljø, energi og klima. b. Integrationen fungerer ikke, mange nydanskere lever og bor isoleret fra det danske samfund. DUF Lokalt demokrati 2009 Side 22 af 23

23 c. Kommunen skal være bedre til at integrere nydanskere. d. Foreningslivet kan bidrage til integrationen af kommunes nydanskere 12. Hvis der var kommunalvalg i morgen, hvilket parti ville du da stemme på? Indsæt standard partiliste til kommunalvalg DUF Lokalt demokrati 2009 Side 23 af 23