Investeringsmodeller. Status og principper. Budget og Planlægning Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune

Transkript

1 Investeringsmodeller Status og principper

2 Status Følgende byrådsvedtagne investeringsmodeller er aktive: Investeringsmodel vedrørende mellemkommunal refusion Etablering af midlertidige fleksjob for personer på langvarig ledighedsydelse Virksomhedsrettet indsats for AC ere og professionsbachelorer Jobrotation Nye virksomhedskonsulenter Ungeindsats Integration (Job først Job i fokus) Forebyggelige indlæggelser Vederlagsfri fysioterapi Kontrolgruppen

3 Status Der er afgivet en separat status på hver enkelt investeringsmodel i halvårsregnskabet Af status for det enkelte projekt fremgår: Målopfølgning Business case Eventuel anbefaling

4 Status Derudover har revisionen i forbindelse med regnskabet for 2015 gennemført en såkaldt forvaltningsrevision, der gennemgår investeringsmodellerne Revisionen har vurderet: om investeringsmodeller er velbegrundede og om business casen/forandringsteorien er solid om de faglige måltal realiseres, og om dokumentation herfor er solid om investeringsmodellerne efter en samlet vurdering lever op til forventningerne til arbejdet om investeringsmodeller i Aarhus Kommune

5 Status BDO s konklusion: Den samlede vurdering af investeringsmodellerne afspejler, at arbejdet overordnet set er veludført. Alle modellerne vurderes af både Aarhus Kommune og BDO som værende en succes i større eller mindre grad. Ingen af de iværksatte investeringsmodeller har efterfølgende vist sig at være en fejlinvestering, hvilket hænger sammen med det grundige arbejde i forbindelse med etableringen af investeringsmodellerne.

6 Principper Byrådet vedtog sammen med besparelserne afledt af Budget 2016 et sæt af Principper for brug af investeringsmodeller i Principperne har derfor ikke været gældende for de aktive investeringsmodeller gennemgået før De gælder dog for nye investeringsmodeller, herunder dem der er blevet drøftet ifbm. budgetforliget for 2017: Fra ufaglært til faglært Investering i sundhed for børn og ældre

7 Principper Principperne kan ses som en udfoldelse af det der fremgår af Økonomisk Politik vedr. investeringsmodeller: Det skal sikres, at den udgift, der foreslås finansieret ved en investeringsmodel, ligger udover det, som rettelig kan finansieres indenfor det almindelige budget. Der skal foreligge en faglig velbegrundet vurdering af, at investeringsmodellen fører til økonomiske gevinster, der som minimum kan finansiere udgifterne ved investeringsmodellen Der gennemføres en systematisk (årlig) opfølgning på, om de forventede effekter opnås. Effekterne af investeringsmodeller budgetteres forsigtigt. Udgangspunktet er, at der kun budgetteres med en gevinst, der svarer til investeringen, selvom den forventede gevinst er større.

8 Principper Den sidste pind indebærer, at der ikke på forhånd tilvejebringes et råderum udover selve finansieringen af indsatsen, når en investeringsmodel igangsættes Hvis investeringen viser sig virksom, og der dermed er en reel økonomisk gevinst, vil denne vise sig i efterfølgende regnskabsresultater og derefter blive en del af det generelle råderum Råderum tilvejebragt via investeringsmodeller er ikke bundet til de områder eller sektorer, hvor investeringen er foretaget (de opstår på et ikke-decentraliseret område), og vil derfor kunne fordeles efter almindelig politisk prioritering

9 Principper - beslutningsproces Det er en politisk prioritering af risikovillig kapital kræver solidt beslutningsgrundlag koblet med gode muligheder for opfølgning Forslag til investeringsmodeller, herunder forlængelser, udvidelser mv. kan fremgå af halvårsregnskabet. Selve beslutningen tages dog ifbm. budgetforliget Sker der en politisk prioritering af en investeringsmodel i budgetforlig uden at grundlaget lever op til kravene i principperne, vil det være BA s tilgang, at udmøntning først sker, når der er tilvejebragt et solidt grundlag

10 Principper - krav Der er i principperne opstillet fire hovedkategorier af krav, der skal være opfyldt inden en ny investeringsmodel igangsættes: 1. Problemidentifikation og et kig på de nuværende ressourcer Begrundelse for forbedringspotentialer via nøgletal, benchmark eller udgiftsudvikling Mulighed for selvfinansiering via omprioriteringer, innovation og/eller eksisterende puljer Begrundelse for behov for hel eller delvis overførsel af midler fra det ikke-decentraliserede område Sammenhæng med nuværende indsatser og ressourcer

11 Principper - krav 2. Forandringsteori og business case Klarlæggelse af sammenhængen mellem de enkelte indsatser og den forventede effekt samt alle mellemkommende forhold, der kan påvirke effekten i større eller mindre grad Dimensionering af ønsket indsats med tilhørende økonomi og effekt usikkerhed skal tages i betragtning Beskrivelse af usikkerheder 3. Kontrolgrupper og fagligt måltal Ambition om at kunne skille det kolde og det varme vand fra hinanden kræver indsats- og kontrolgrupper Begrundelse hvis det ikke er muligt erstattes med fagligt måltal

12 Principper - krav 4. Investeringsmodeller og almindelig drift Investeringsmodeller er noget andet Større politisk fokus end almindelige indsatser og større beslag på administrative ressourcer ift. udformning, dokumentation og opfølgning Derfor skal der ske overvejelser ift. decentralisering eller permanentgørelse

13 Principper - opfølgning Opfølgning én gang årligt ifbm. regnskabet samt aktuel status ifbm. halvårsregnskabet Der er indarbejdet en tidsdimension i hver investeringsmodel. Opfølgningen skal forholde sig til denne i form af anbefalinger vedr.: Permanentgørelse (kræver særskilt byrådsindstilling) Midlertidig videreførelse Nedlæggelse En form for permanentgørelse kan være decentralisering af et (del)område