11 TVANGSDEFORMATIONER 1
|
|
- Rikke Emma Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER Tvangsdeformationer Luftfugtighedens betydning Temperaturens betydning Lastens betydning Eksempel Fuge i indervæg Eksempel Fuge mellem forplader i sandwichfacade Eksempel - Altanbrystning Eksempel Ribbeplade i flerskibsbygning
2 11.1 Tvangsdeformationer Især ved udformningen af samlingsdetaljer skal der tages hensyn til at betonelementerne med tiden undergår deformationer, der er en følge af de fysiske påvirkninger som elementerne udsættes for. De fysiske påvirkninger kan udløse betydelige længdebevægelser eller gensidige vinkeldrejninger i samlingerne, og der kan være risiko for alvorlige skader hvis der ikke tages hensyn til disse forhold under projekteringen, De vigtigste påvirkninger er i denne sammenhæng luftfugtighed, temperatur og last. Disse påvirkninger kan alle medføre en relativ længdeændring, ε, af betonen. Er påvirkningen ensartet på hele elementet bliver elementets længdeændring: Påvirkningerne kan også medføre en krumning af elementet, hvis de medfører forskelle i den relative længdeændring mellem to af elementtværsnittets overflader. Af den tilsvarende udbøjning, u, kan den hertil hørende vinkeldrejning af elementenderne for et element der er simpelt understøttet i hver ende, bestemmes ved hvor L fortsat er elementlængden. Ovennævnte længdeændringer og vinkeldrejninger betegnes ofte som tvangsdeformationer, fordi de i praksis ikke kan forhindres. Forsøg herpå vil i de fleste tilfælde medføre problemer med afskalninger eller revnedannelser omkring elementsamlingerne. De fysiske påvirkningers indflydelse på betonen er nøjere gennemgået i CTO's publikation:»betonbogen«. Den følgen de summariske gennemgang sigter alene på de praktiske forhold omkring betonelementer Luftfugtighedens betydning Niveauet for omgivelsernes relative fugtighed betinger størrelsen af betonens svind, idet betonen med tiden afgiver vand til den omgivende luft, hvilket medfører en formindskelse af betonvolumenet. Jo lavere relativ luftfugtighed, des større vandafgivelse og dermed større svind. Betonelementerne har normalt været lagret en vis periode før montagen. Herved er det forholdsvis store begyndelses svind overstået før elementets indbygning. Det er derfor normalt kun restsvindet efter indbygning der har interesse for den projekterende. 11.2
3 For indendørs konstruktioner kan der i middel sædvanligvis forudsættes en relativ luftfugtighed på 50%. Det tilsvarende restsvind efter indbygning kan med normale betontyper til ikke-forspændte betonelementer anslås at svare til en relativ længdeændring af størrelsen Med de betontyper der normalt anvendes til forspændte betonelementer, kan der regnes med ca. halvt så store relative længdeændringer. Fortegnet på ε s indikerer at der er tale om en forkortelse. Betonens svind er i nogen grad reversibelt, idet betonen kan optage vand fra omgivelserne når den relative fugtighed stiger. Dette har betydning for udendørs beton, hvor svindbevægelserne vil følge årstidsvariationerne i den relative luftfugtighed. I sommerhalvåret kan i middel regnes med en relativ luftfugtighed på ca. 60 %, medens middelværdien i vinterhalvåret kan komme op omkring 90%. Med normale betontyper til ikke-forspændte betonelementer kan der for udendørs elementer regnes med følgende relative længdeændringer svarende til restsvindet efter indbygning: For den udendørs beton regnes således med en årstidsvariation på Δε s = ± 0, omkring et årsgennemsnit på ε s = ca. -0, Temperaturens betydning For en temperaturændring ΔT kan den tilsvarende relative længdeændring af betonen findes af hvor ΔT indsættes i C. For indendørs konstruktioner kan temperaturen normalt antages at være konstant året rundt. For udendørs konstruktioner er det sædvanligt at bedømme temperaturbevægelserne for følgende yderpunkter: 11.3
4 Den meget høje temperatur i sommerperioden gælder for elementer, der kan blive udsat for direkte sollys. Den maximale temperaturforskel fra vinter til sommer bliver således 70 C, svarende til en relativ længdeændring af størrelsen Der regnes således med en årstidsvariation på Δε T = ± 0, omkring en neutral stilling ved temperaturen T = + 15 C. Bemærk at disse temperaturbevægelser virker modsat af de reversible svindbevægelser. Den samlede årstidsvariation i temperaturbevægelser og svindbevægelser kan dermed regnes at blive af størrelsen: omkring en neutral stilling mellem sommer og vinter. For udendørs elementer der kan blive udsat for direkte sollys, regnes normalt med at der kan opstå en temperatur differens på 20 C mellem sol- og skyggeside. Elementet vil svarende hertil få en udbøjning mod den varme side af størrelsen hvor L er elementets længde, og h er tykkelsen målt mellem den kolde og varme side. Der kan i visse tilfælde opstå en ca. halvt så stor modsat rettet udbøjning på grund af overfladeafkøling ved afgivelse af strålevarme en frostklar vinternat Lastens betydning Når en betonkonstruktion påføres en belastning deformeres betonen straks. Denne deformation kaldes elastisk, idet den forsvinder når lasten fjernes igen. Hvis belastningen opretholdes gennem længere tid vil deformationerne langsomt øges. Dette fænomen kaldes for krybning. Krybningen kan med årene betyde at slutdeformationerne bliver 2 à 3 gange større end de elastiske deformationer. Hvis lasten atter fjernes vil det kun være de elastiske deformationer der forsvinder. I forspændte elementer er betonen udsat for en konstant aksial trykkraft hidrørende fra forspændingen, hvilket med fører at elementet forkortes. Den elastiske del af denne deformation er udløst ved forspændingens etablering på fabrikken. Efter indbygning af elementet vil krybningseffekten betyde at 11.4
5 elementet yderligere forkortes med tiden. Denne mekanisme virker sammen med betonens svind. Under præsentationen af de forskellige forspændte elementtyper i bind 2, kapitel 6, er det anført hvor stor en samlet relativ længdeændring fra svind og krybning der må forventes efter montagetidspunktet. Endvidere er det i kapitel 6 for de sædvanlige huldæk, plader og bjælker anført hvorledes udbøjningen kan bestemmes i form af en pilhøjdeændring svarende til de aktuelle kort- eller langtidslaster. Jævnfør det tidligere anførte kan de tilsvarende vinkeldrejninger over vederlagene herefter bestemmes Eksempel Fuge i indervæg Figur 11-1: Opstalt af indervæg Fugen i modullinje B forudsættes udstøbt ved montagen. Hvis elementernes svindbevægelser kunne foregå frit måtte der med tiden ventes en revne i fugen af størrelsen I praksis viser revnerne sig dog at være langt mindre. Hvis der stilles betydende krav til væggens lydisolering, bør det overvejes at forsegle samlingen med en elastisk fuge der dækkes med væv, før væggen overfladebehandles eller tapetseres. Herved kan det også undgås at tapetet revner ud for samlingen. Alternativt kan det vælges at placere samlingen hvor der støder en let væg op til betonvæggen. 11.5
6 Eksempel Fuge mellem forplader i sandwichfacade Figur 11-2: Vandret snit i facade Den samlede bevægelse i fugen fra vinter til sommer kan forventes at blive: En elastisk fuge kan normalt optage en deformation af størrelsen hvor x MIN er den mindste værdi af fugebredden i løbet af året. Hvis elementerne monteres med fugebredden x i den neutrale stilling ved omkring 15 C bliver: Ved montagen bør fugebredden derfor ikke være mindre end svarende til at Jævnfør eksemplet i afsnit 12.1 kan man specificere en tolerance på T x = 16 mm svarende til en afvigelse på ± 8 mm på fugebredden. Med en teoretisk fugebredde på x 0 = 16 mm vil man således forvente at der kun i ganske få tilfælde realiseres en fugebredde mindre end ved montagen. Denne fugebredde er således tilstrækkelig for 11.6
7 For større elementlængder må der følgelig sikres en større mindstebredde af fugen. Med eksempelvis L = 4,8 m bør fugen mindst være En tilsvarende teoretisk fugebredde på x + 1/2T x mm vil normalt blive betragtet som uhensigtsmæssig stor. Derfor vælges det ofte at fastholde en teoretisk fugebredde på 16 mm, idet det så kræves at fuger der falder under minimums værdien, skæres op til denne minimumsværdi, dvs. eksempel vis x = 13 mm for L = 4,8 m. Når denne løsning benyttes skal man ved udformningen af forpladens kantudformning være opmærksom på at der kan blive skåret nogle millimeter af betonen, Bl.a. bør armeringens dæklag ud mod kanten øges tilsvarende. Specifikationen af den omtalte tolerance på fugebredden ved montagen begrænser størrelsen af eventuelt nødvendige opskæringer. Kravet om opskæring af for små fuger giver desuden montageentreprenøren et incitament til øget præcision i montagen, men et beskedent antal opskæringer må dog forventes ved elementbredder over L = 3,0 m. Problemet kan normalt ikke undgås ved blot at skærpe tolerancekravene overfor montageentreprenøren Eksempel - Altanbrystning Figur 11-3: Vandret snit 11.7
8 Brystningselementets deformationer fra svind og temperatur vil i hver af samlingerne ved modullinje A og B give længdebevægelser af størrelsen: idet elementet ved modullinje A og B forudsættes fastgjort til den stabile råhuskonstruktion. Samtidig kan brystningselementet ved direkte sollys forventes at få en krumning svarende til en udadrettet udbøjning ved midte på Dette svarer til en vinkeldrejning af elementenderne af størrelsen For at undgå skader skal fastgørelsen af brystningselementet udformes således at de fundne længdebevægelser og vinkeldrejninger frit kan foregå Eksempel Ribbeplade i flerskibsbygning Figur 11-4: Længdesnit Ribbepladens belastning forudsættes sammensat således: egenvægt, element + overbeton: 4,09 kn/m2 afretningslag mv.: 1,00 kn/m2 nyttelast, ψ = 1,0: 5,00 kn/m2 11.8
9 De anførte belastninger er de karakteristiske værdier. Der regnes med at 1/3 af nyttelasten har permanent karakter. Til indsættelse i formeludtrykket for pilhøjderne fra afsnit i bind 2 anvendes momenterne: Leveringspilhøjden kan forventes at være med en usikkerhed på 50%. Egenvægt og anden permanent last vil med tiden reducere pilhøjden til ca. Virkningen af forspænding og permanent last udbalancerer således hinanden i det aktuelle tilfælde. Den egentlige korttidslast kan give anledning til følgende ændring af pilhøjden: Denne pilhøjdeændring svarer til en vinkeldrejning over vederlaget på: I en fuge i oversiden af overbetonen vil dette svare til en bevægelse på Denne fuge vil med tiden yderligere åbne sig på grund af ribbepladens svind og krybning, der vil give elementet en længdeændring på Denne længdeændring kan udløses ved den ene elementende alene, med mindre ribberne oplægges på neoprenelejer. 11.9
10 Ovennævnte tvangsdeformationer, α og ΔL, kan sædvanlig vis accepteres for den normale vederlagsudformning med stål mod stål, hvis vederlagstrykket holdes under 10 MPa. For vederlagstryk i størrelsen MPa kan det anbefales at anvende mellemlæg med 2 mm tykke glidelag af bly. Anderledes stiller det sig hvis der kan blive tale om gentagne bevægelser frem og tilbage. Hvis ribbepladerne eksempelvis også udsættes for temperaturvariationer på 20 C, bliver de tilsvarende længdebevægelser Vederlaget bør i så fald udformes med neoprenelejer eller glidelag af teflon. I alle tilfælde gælder det at man ikke må hindre tvangsdeformationerne ved at føre den armerede overbeton ubrudt hen over vederlagene i flerskibsbygninger med mere end to fag ribbeplader i forlængelse af hinanden. Noget sådant giver alvorlig risiko for grove revnedannelser i overbetonen eller revneskader i ribbeenderne
Styring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereBetonelement a s leverer og monterer efter aftale på byggepladsen. Angående montage se Betonelement a s' leverandørbrugsanvisning.
Bærende rammer i levende byggeri Generelt Huldæk anvendes som etageadskillelse og tagdæk i bolig-, erhvervs- og industribyggeri. Huldæk kan også anvendes som vægelementer. Betonelement a s producerer forspændte
Læs mere12 TOLERANCER 1 12 TOLERANCER
12 TOLERANCER 12 TOLERANCER 1 12.1 Tolerancer 2 12.1.1 Betonelementers mål 2 12.1.2 Byggepladsmål 2 12.1.3 Grundlæggende tolerancebegreber 3 12.1.4 Vejledende beregning til valg af toleranceangivelser
Læs mere4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger
Side 1 af 16 4.1.3 NY!!! Huldæk, detaljer og samlinger Vederlag Huldæk produceres med lodret afskårne ender. Krævet mindste vederlagsdybde på beton er 55 mm. Den projektmæssige vederlagsdybde skal fastlægges
Læs mereEt vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.
Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke
Læs mereProjekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mereGSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI
GSY KOMPOSITBJÆLKE PRODUKTBLAD KONSTRUKTIONSFRIHED TIL KOMPLEKST BYGGERI GIVE STÅLSPÆR A/S GSY BJÆLKEN 1 GSY BJÆLKEN 3 2 TEKNISK DATA 4 2.1 BÆREEVNE 4 2.2 KOMFORTFORHOLD 9 2.3 BRAND......................................
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereNærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning
Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:
Læs mereTT TTD. Projektering: Dækelementer. GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjde 2 Vederlag 3
Projektering: TT TTD Dækelementer * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længder 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjde 2 Vederlag 3 Indstøbningsdele
Læs mereRIBBEDÆK (TT) CT13224O2 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 CT13224O2 DATABLAD 1 GENERELT Ribbedæk (TT) elementer anvendes i stor udstrækning som etageadskillelse i P-huse, industri og i et begrænset omfang også i kontorbyggeri. Elementerne kan leveres
Læs mereRIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 DATABLAD 1 GENERELT Ribbetagplade (RTP) elementer anvendes udelukkende til tagdæk, hovedsageligt i hal- og industribyggeri. Elementerne kan indgå i en tagkonstruktion med ståltrapez plader,
Læs mereBella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet
Læs mereVaffelplader. Projektering: Tagelement. GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Tilpasningsplader 2 Isolering 2 Lydregulering 3
Projektering: Vaffelplader Tagelement * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 Elementgeometri 2 Geometri 2 Tilpasningsplader 2 Isolering 2 Lydregulering 3 BÆREEVNE 5 Lodret
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereEntreprise 6. Kælderkonstruktion
Entreprise Kælderkonstruktion Denne entreprise dækker over etableringen kælderen. I afsnittet er de indledende overvejelser for udformningen af kælderkonstruktionen beskrevet. Hermed er bundkoter for kælderkonstruktionen
Læs mereSag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15
STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs mereKollaps af Rødovre Skøjtehal
Notat Kollaps af Rødovre Skøjtehal Indledning Den 14. januar 2009 kollapser gitterspær, betondæk og vægge under montagen på ny skøjtehal i Rødovre, Rødovre Parkvej 425. Nedenstående betragtninger er et
Læs mereKRAV TIL BÆRENDE UNDERLAG
Dato: 27-05-2019. Udgave: 2. Erstatter: 14-05-2018. KRAV TIL BÆRENDE UNDERLAG 1. Bærende underlag 2. Generelle krav til underlaget 2.1 Underlag for tagisolering 2.1.1 Betonelementer 2.1.2 Beton støbt på
Læs mereSchöck Isokorb type KS
Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:
Læs mere10 DETAILSTATIK 1. 10 Detailstatik
10 Detailstatik 10 DETAILSTATIK 1 10.1 Detailberegning ved gitteranalogien 3 10.1.1 Gitterløsninger med lukkede bøjler 7 10.1.2 Gitterløsninger med U-bøjler 11 10.1.3 Gitterløsninger med sædvanlig forankring
Læs mereBilag A: Elementmontering
Bilag : Elementmontering.1 Elementinddeling lle erne inddeles som vist på tegning #.1, #., #.3 Det er ved inddelingen taget hensyn til at få flest mulige af hver størrelse. Dog er der pga. husets specielle
Læs mereBEF Bulletin No 2 August 2013
Betonelement- Foreningen BEF Bulletin No 2 August 2013 Wirebokse i elementsamlinger Rev. B, 2013-08-22 Udarbejdet af Civilingeniør Ph.D. Lars Z. Hansen ALECTIA A/S i samarbejde med Betonelement- Foreningen
Læs mereBETONVÆGGE Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark
2018-11-07 DATABLAD 1 GENERELT Generelt Contiga A/S (CT) fremstiller bærende- og ikke bærende vægelementer i beton og let konstruktionsbeton. Herudover fremstilles også helvægselementer af letbeton. C
Læs mereSL-DÆK D A T A B L A D
SLDÆK DATABLAD OM SLDÆKKET SLdækket er et forspændt betondæk som normalt kan anvendes til enkeltspændte etageadskillelser i boliger, erhversbyggeri, industribyggeri, Phuse mv. Dækket består af en kombination
Læs mereEr den indvendige bærende del. Tykkelse er variabel og afhænger blandt andet af belastningssituationen.
Facader Med Spæncom facader får du rige muligheder for at skabe unikke løsninger - både når det gælder industri-, kontor- og boligbyggeri. Facadeelementerne har forskellige udtryk og overflader, der kan
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereI dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles
2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Læs mereYderligere oplysninger om DSK samt tilsluttede leverandører, kan fås ved henvendelse til:
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Udgivet Dec. 1990 Revideret 19.06.2009 Side 1 af 5 Dette
Læs mereTI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient
TI-B 101 Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Beton. Temperaturudvidelseskoefficient Deskriptorer: Beton, temperaturudvidelseskoefficient
Læs mereArbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage
Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/12 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereRevner i betonkonstruktioner. I henhold til EC2
Revner i betonkonstruktioner I henhold til EC2 EC2-dokumenter DS/EN 1992-1-1, Betonkonstruktioner Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN 1992-1-2, Betonkonstruktioner Generelle regler
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereBetonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Læs mereMaterialer beton og stål. Per Goltermann
Materialer beton og stål Per Goltermann Lektionens indhold 1. Betonen og styrkerne 2. Betonens arbejdskurve 3. Fleraksede spændingstilstande 4. Betonens svind 5. Betonens krybning 6. Armeringens arbejdskurve
Læs mereTTS. Projektering: Tagelement. GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længde 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjder 2 Vederlag 2
Projektering: TTS Tagelement * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING 2 elementgeometri 2 Geometri 2 Længde 2 Varianter 2 Armering 2 Pilhøjder 2 Vederlag 2 Generelt 3 Indstøbningsdele
Læs mereArkivnr Bærende konstruktioner Udgivet Dec Revideret Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5
Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-21 Bærende konstruktioner Udgivet Dec. 1990 Revideret 13.11.2002 Produktkrav for spaltegulvselementer af beton Side 1 af 5 Dette
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereVejledning. Anvendelse af korrugerede rør i vægge. Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato: 20.01.
Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland Vejledning T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk i vægge Dato: 21.08.2013 Udarbejdet af: TMA Kontrolleret af: Revision: LRE 2 Revisionsdato:
Læs mereProduktbeskrivelse -&Montagevejledning
Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i
Læs mereForskrifter fur last på konstruktioner
Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet
Læs mereImplementering af Eurocode 2 i Danmark
Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
Læs mereGyproc Brandsektionsvægge
Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen
Læs mere1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *
Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret
Læs mereVejledning i korrugerede rør og vægtykkelse
Vejledning i korrugerede rør og vægtykkelse Denne vejledning er udarbejdet med det formål at anskueliggøre min. krav til vægtykkelsen ud fra en given dimension på korrugerede rør. Baggrunden for udarbejdelsen
Læs mereBetonelement-Foreningen
Betonelement-Foreningen 2015-12-02 Vedr.: Memo fra Abeo A/S og DTU af 10. april 2015, Memorandum: Hollow-core slabs & compliance with fire safety regulations I ovennævnte memo [1] fremsættes som en påstand,
Læs mereUdførelse af betonkonstruktioner
Emne: Udførelse af betonkonstruktioner 31 01 107 DS 482/Ret. 1-1. udgave. Godkendt: 2002-02-19. Udgivet: 2002-03-08 Juni 2005 Tilbage til menu Gengivet med tilladelse fra Dansk Standard. Eftertryk forbudt
Læs mere3.4.1. y 2. 274 Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering
Projektering / Etagedæk og Lofter / Dimensionering Dimensioneringstabeller De efterfølgende tabeller 1 og 2 indeholder maksimale spændvidder for Gyproc TCA etagedæk udført med C-profiler. Spændvidder er
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mereAMROC VENTILERET FACADE
DK / OKTOBER 2018 MONTAGEVEJLEDNING AMROC VENTILERET FACADE 2 MOLAND AMROC VENTILERET FACADE MONTAGEVEJLEDNING JUNI 2018 3 Indhold Produkter...4 Montage på metal og træ...5 Montage af facadeplader...6
Læs mereHøjisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på
Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere
Læs mereFremgangsmåde i brug af mursko
Fremgangsmåde i brug af mursko Revision 25.06.2014 Udarbejdet af Claus Jessen FBJ Rådg. Ingeniører A/S Merkurvej 5 6000 Kolding Tlf.: +45 75 26 46 11 Fax: +45 75 26 46 12 CVR nr. 32 76 34 05 www.fbj.dk
Læs merel L Figur 1. Forskellen mellem øjeblikkelig deformation og tidsafhængig deformation.
1.5 Krybning Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen L = Længde, initial A = Areal F = Kraft L 1 = Længde efter påføring af kraften F L 1 = Længdeændring Tøjning: l L 1 L 2 = Længde efter
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Læs merePerlekædebroer. En idé bliver til virkelighed. v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo
Perlekædebroer En idé bliver til virkelighed v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo Et nyt elementbroskoncept er nu blevet til virkelighed i Danmark. Den første Perlekædebro står nu færdig over Vorgod Å. Faglige udfordringer
Læs mereBeregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann
Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler
Læs mereXtrumax. Projektering: Dækelement. GENEREL PROJEKTERING Elementgeometri 2 Tykkelser 2 Længder 2 Bredder 2 Armering 3 Pilhøjde 3 Vederlag 3
Projektering: Xtrumax Dækelement * Interaktiv indholdsfortegnelse - klik på emne GENEREL PROJEKTERING Elementgeometri 2 Tykkelser 2 Længder 2 Bredder 2 Armering 3 Pilhøjde 3 Vederlag 3 Andre geometriske
Læs mereGulvvarme Fordele og ulemper
Gulvvarme Fordele og ulemper 2019-03-05 Fordele Gulvvarme i badeværelse vil sikre en hurtigere tørring af overfladerne og især gulvet 2 Ulemper Besværlig og dyr at reparere 3 Beskriver en række forhold,
Læs mereDrift og vedligehold af betonoverflader
Drift og vedligehold af betonoverflader Version 4 Maj 2010 Mange betonoverflader forsynes inden aflevering til bygherren med en belægning eller overfladebehandling, som er bestemmende for, hvorledes de
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereArbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage
Arbejdsbeskrivelse 06. Betonelementmontage Hovedprojekt Side : 1/11 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 2 1.1 Generelt... 2 2. Omfang... 3 2.2 Bygningsdele... 3 2.4 Byggeplads... 3 2.5 Sikkerhed
Læs merePraktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere
Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system
Læs mere3D printere State of the art
3D printere State of the art Besøg hos Total Kustom Firma : Total Kustom Dato for besøg: 2016-12-09 Varighed af besøg: 09.00-15.30 Kontaktpersoner ved besøget: Andrey Rudenko Interviewet er udført af:
Læs mereBygningsdelsanalyse Altan
Bygningsdelsanalyse Altan Bygningsdel: Bygningsdelens funktioner: Krav: Opfyldelse: Altan Beton/ Fiberbeton/ Højstyrkebeton Varmetab Monteringen til bagvæggen vil danne en kuldebro. Linjetabet skal reduceres,
Læs merenoraplan - monteringsvejledning
noraplan - monteringsvejledning Iht. DIN EN 1817 "Elastiske gulvbelægninger Til limning af noraplan gummigulve skal der bruges en dispersionslim. Nogle limtyper suger mindre end andre. Dette skal der tages
Læs mereC12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1
C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række
Læs mereStålbjælker i U-skåle over vinduer
Stålbjælker i U-skåle over vinduer Søjle/drage-system Dato: 14-09-2017 Side 1 Stålbjælker i U-skåle over vinduer Profilerne er dimensioneret med meget lille nedbøjning for at minimere bevægelserne, og
Læs mereBRESPA - spændbetonhuldæk
BRESPA - spændbetonhuldæk Montagevejledning for BRESPA -spændbetonhuldæk Denne montagevejledning skal nøje overholdes. Vi hæfter ikke for følger opstået pga. manglende kendskab til vejledningen. Montagen
Læs mereSchöck Isokorb type KS. For tilslutning af udkragede stålbjælker. til armeret beton. Armeret beton-stål. Schöck Isokorb type QS
130 Schöck Isokorb type Side 132 For tilslutning af udkragede stålbjælker til armeret beton. Schöck Isokorb type QS Side 153 For tilslutning af understøttede stålbjælker til armeret beton. 131 Schöck Isokorb
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs mereA 04.09.2015 Revisioner påført revisionssky KFR/NKR Rev.: Dato: Revisionen omfatter: Konst./tegn.: Godkendt:
K(X)0.00A A 04.09.2015 Revisioner påført revisionssky /NKR Rev.: Revisionen omfatter: Konst./tegn.: Godkendt: K(X)0.00A Note Bygherre - Boligkontoret Fredericia, AFD.601 Vesterbrogade 4, DK-7000 Fredericia
Læs mereStatisk analyse. Projekt: Skolen i bymidten Semesterprojekt: 7B - E2013 Dokument: Statisk analyse Dato: 16-07-2014
2014 Statisk analyse Statisk Redegørelse: Marienlyst alle 2 3000 Helsingør Beskrivelse af projekteret bygning. Hovedsystem: Bygningens statiske hovedsystem udgøres af et skivesystem bestående af dæk og
Læs mereFacadebeklædning med ClickFals:
Facadebeklædning med ClickFals: Facadebeklædning med falsede plader i stål 4.1 Orientering bips B2.390, Basisbeskrivelse beklædninger monterede er sammen med denne detaljeprojektbeskrivelse gældende
Læs merebips B2.290 Basisbeskrivelse - Skeletkonstruktioner er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet.
4.0 Vindspærreplade Ansvarsfraskrivelse Bygningsdelsbeskrivelsen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige inden for bygningsdelsbeskrivelsens fagområder, og anvendelsen fritager ikke
Læs mereEUROCODE 2009 HODY. Forskallings- OG. ARMERINGSPLADE FRITSPæNDENDE BETONDæK. Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup
HODY Forskallings- OG FORSKALLINGS- Armeringsplade OG til fritspaendende ARMERINGSPLADE betondaek TIL FRITSPæNDENDE BETONDæK EUROCODE 2009 Siloetten, silo ombygget til boliger i Løgten, 8541 Skødstrup
Læs mereAnvendelsestilstanden. Per Goltermann
Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner
Læs mereSvind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019
Svind i betongulve Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019 1 Svind i betongulve Agenda: Svind i betongulve Svindmekanismer Svindforsøg med gulvbetoner Gode råd. 2 Svind i betongulve 3
Læs mereStyroment Projekterings - og montagevejledning
...fokus på isolering Styroment Projekterings - og montagevejledning l kortere byggetid l enkel montering l effektiv fundering l lette materialer ...fokus på isolering Indhold Projekteringsvejledning...........................3
Læs mere4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Læs mereMontagevejledning HODY. forskallings- og armeringsplade. HODY forskallings- og armeringsplade
Montagevejledning HODY EFTEX ApS - HI-PARK 411-7400 HERNING - Tlf 86 66 20 00 - Fax 86 66 23 96 - WWW.EFTEX.DK Indholdsfortegnelse Side 2 Fordele ved HODY pladen HODY Tekniske data Side 3 Lagring af HODY
Læs mereNyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.
Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereTræelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs
Træelementer Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs Thomas Larsen Uddannelser 1990-96 Teknonom Ledelsesteknisk linje
Læs merenora tilbehør monterings anbefalinger
nora tilbehør monterings anbefalinger Generelt nora profiler er lavet af gummi. Fastgørelse Kontakt-/eller dispersionslim eller nora Profix kan bruges til fastgørelse af nora profiler. (efter samråd med
Læs mere1 Baggrund. 2 Opsummering MEMO. ARoS Extension SHL. Jens Martin Møller, COWI. Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI
MEMO TITEL ARoS Extension DATO 26. juni 2015 TIL SHL KOPI Jens Martin Møller, COWI FRA Carsten S. Sørensen, COWI Kim Bundgaard, COWI ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00
Læs mereBøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann
Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mere»Styring af SKT-revner i beton. Dansk Betonforening Horsens 2014-10-21 Jens Mejer Frederiksen, chefrådgiver, jmf@alectia.com, / (+45) 29 29 63 04
»Styring af SKT-revner i beton Dansk Betonforening Horsens 2014-10-21 Jens Mejer Frederiksen, chefrådgiver, jmf@alectia.com, / (+45) 29 29 63 04 » Emner Referencer til verden omkring os Lidt teori Regneark
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereBRANDSKADET BETON UNDERSØGELSE OG UDBEDRING
UNDERSØGELSE OG UDBEDRING Mari Brandl Afdelingsleder, Afd. Renovering og Bygningsfysik Projekt: Brandskadet lejlighed. Brand I lejlighed på 8. etage Konstruktion: 15. Etagers højhus In-situ støbt beton
Læs merePerlekædebroer. En idé bliver til virkelighed v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo
Perlekædebroer En idé bliver til virkelighed v/ Nicky Eide Viebæk, Abeo Et nyt elementbroskoncept er nu blevet til virkelighed i Danmark. Den første Perlekædebro står nu færdig over Skjern Å. De faglige
Læs mereIntroduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit. Dårligt armerede. Passende armerede. Erik Stoklund Larsen COWI. # Marts 2010
Introduktion Urevnede tværsnit Revnede tværsnit Dårligt armerede Passende armerede Erik Stoklund Larsen COWI # Alkalikisel reaktioner Mekanisme Matri x 2Na + 2OH - 2Cl - xh 2 O Ca ++ 2 Cl - Ca ++ (x-y)h
Læs mere