Dimensionering af bassin
|
|
- Emma Henriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dimensionering af bassin Formål At arbejde med regnvandsbassiner som løsningsforslag til menneskeskabte klimaudfordringer i form af øgede regnmængder. Samtidig arbejdes med opmåling, rumfangs udregning, enhedsomregning samt formler for indløb og udløb af vandmasser. Eleverne kommer til at opnå teoretisk viden om: - klimatilpasning til øgede regnmængder - regnvandsbassinets funktion - dimensionering af regnvandsbassiner - Befæstning og afløbskoefficienter Eleverne kommer til at lave praktisk arbejde med: - Opmåling af magasin volumenet af et regnvandsbassin - Beregning af rumfang - Vurdering af et oplands afløbskoefficient - Vurdering af om regnvandsbassinet er dimensioneret stort nok til en 10 års hændelse
2 Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af veje, fortove, bygninger og andet, som regnvandet ikke bare kan sive ned i gør, at presset øges på kloakledningerne, som ikke længere kan håndtere den mængde vand, der ledes i dem. Mange steder har man separat kloakeret, således at spildevand og regnvand fra byens overflader adskilles. Dermed forhindres spildevandet i at skylle tilbage op gennem afløb inde i husene, når det regner meget, og kloakledningerne bliver fyldt op. Regnvandskloakken er slet ikke forbundet med spildevandet, og ved store regnskyl vil tilbageløb eller overløb ske ud i naturen eller på vejene. Det separerede regnvand er renere end spildevand, men dog ikke rent nok til at kunne ledes direkte ud i naturen, da regnvandet på dets vej samler forurening op fra veje, tage og fortove. Det er dyrt (og ikke altid praktisk muligt) at grave nye større regnvandskloakledninger ned, så man Foto: Lisa Risager undgår overløb. Derfor må de øgede regnvandsmængder fra byerne håndteres på en anden måde. Der er behov for et sted, hvor de store mængder regnvand fra regnvandskloakkerne oplagres, og hvor regnvandet renses, før det lukkes ud i søer og vandløb. Løsningen er f.eks. et regnvandsbassin. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Regnvandsbassinet bruges til at opsamle regnvand fra store områder som er befæstede - dvs. områder hvor jorden er dækket af fliser, bygninger, asfalt, stampet grus eller andet der gør, at vandet ikke siver ned hvor det lander. De samlede befæstede arealer som genererer vand til et regnvandsbassin, kaldes bassinets opland. Der er flere typer af regnsvandsbassiner, som alle kan aftage overskydende vand fra kloaksystemerne. Når bassinerne er fyldt op efter en regn hændelse, er det vigtigt, at de tømmes så der igen er plads til nye regnmængder. Bassinerne tømmes efter fyldning på forskellige måder. Tørre bassiner og rensedamme I det tørre regnvandsbassin er der to muligheder for at aflaste kloaksystemet:
3 På nogle tørre bassiner er udløbsrøret mindre end indløbsrøret, og mængden af vand der føres videre i kloaksystemet begrænses af størrelsen på udløbsrøret. I andre tørre bassiner er indløb og udløb samme sted, og det videre flow af regnvand styres af pumper som først pumper, når der igen er plads i systemet
4 Rensedamme fungerer som tørrebassiner men tømmes kun til et minimum, således at der er et permanent vandspejl i disse bassiner. Nedsivningsbassiner I et nedsivningsbassin ledes vandet ikke væk igen, men nedsives til grundvand i bassinet.
5 Sikkerhed og hygiejne En et regnvandsbassin tager som udgangspunkt kun imod regnvand, som ikke er mere beskidt end vand fra en vandpyt. Dog kan der være fejlkoblinger i rørsystemet i oplandet til rensedammen, hvor enkelte huse fejlagtigt har koblet deres spildevand til regnvandsledningen. Det er derfor vigtigt med god hygiejne, når man arbejder med vand og andre materialer fra rensedammen. Tager man f.eks. madpakke med ud til arbejdet med rensedammen, bør man vaske fingre før man spiser. Dimensionering Forsyningsselskaber landet over har gennem mange år målt på regnmængder i hele Danmark. Regndata fra ca. 150 regnmålere placeret over hele landet indsamles løbende og giver forskere og byplanlæggere gode data ift. hvad man kan forvente af regnvandsmængder. Disse data bruges af kommunerne når regnvandsbassiner skal dimensioneres dvs. når der besluttes hvor store de skal være. Det er vigtigt at bygge bassinet stort nok, men ikke større end nødvendigt, da man bruger tid, plads og penge på bassinerne. Man vælger man ofte at dimensionere bassiner, så de kan holde til kraftige regnmængder, som kun ses ca. hvert 10. år. Et gennemsnitligt tal for dette er; 525 m3/ reduceret Hektar En hektar er det sammen som m 2. Nedenfor kan du læse hvad en reduceret Hektar betyder. Befæstning og afløbskoefficient Et befæstet areal er et område hvor jorden er dækket af fx fliser, asfalt, huse, grusveje som er helt eller delvist uigennemtrængeligt for vand. Altså vil regnvandet der falder på området ikke trænge ned i jorden man skal i stedet håndteres i en kloakledning. Mængden af vand der ledes i kloak fra et befæstet område afhænger af typen af befæstning. Eksempelvis kan lidt vand trænge ned gennem en græsarmering eller en grusvej, mens vand ikke kan trænge gennem asfalt. Man har fundet nogle generelle værdier for, hvor meget vand de forskellige typer befæstninger tilbageholder, og kan herudfra bestemme en faktor for, hvor stor en andel af vandet der ledes af overfalden til en kloak i et typisk område. Denne faktor kaldes afløbskoefficienten, og siger noget om andelen af vand fra et areal, der løber af overfladen og i kloakken. Man finder mængden af regnvand der skal håndteres i et klimatilpasningsanlæg ved at gange arealet af oplandet med afløbskoefficienten. Derved fås det reducerede areal som skal bruges ved beregning af dimensioneringen. Oplands type Afløbskoefficient Boligområde 0,2-0,3 Let industri 0,5-1,0 Industri 0,6-1,0 Bymidte 0,8-1,0
6 Sikkerhedsfaktor og klimafaktor For at være på den sikre side, ganger man bassin volumenet op med sikkerhedsfaktor, som fastsættes af den enkelte kommune, ud fra hvor sårbare byerne er overfor oversvømmelser. Sikkerhedsfaktoren ligger som regel mellem 1 og 1.4. I takt med at jordkloden opvarmes som konsekvens af den globale opvarmning, stiger mængden af nedbør støt. De kloakrør og klimatilpasningsanlæg der anlægges i dag, skal i fremtiden kunne kapere endnu mere regnvand. Da det er meget dyrt at grave rør ned og opføre anlæg, skal man sikre sig at tiltagene er fremtidssikrede. Derfor ganger man med en såkaldt klimafaktor, når man regner sig frem til vandmængdenet kloakrør skal kunne føre af vand, og hvor meget et regnvandsbassin skal rumme. Den nuværende anbefalede klimafaktor er på 1.3, hvilket er svarende til, at vi over de næste 100 år kan forvente 30% mere ekstremregn. Disse to faktorer kan ganges sammen til en samlet sikkerhedsfaktor mellem 1.3 og 1.7. Denne faktor ganges på, når man dimensionerer bassiner. Forberedelse Oplæg på klassen Under afsnittet Teori samt under Kopiark til højre, findes det faglige oplæg til dette undervisningsforløb. Start forløbet i klassen med gennemgang af indhold. Hypoteser og læringsmål Formålet med den konkrete øvelse er, at opmåle et bassin beregnet til oplagring af regnvand, og udregne mængden af regnvand, bassinet kan håndtere. Dette sammenholdes med størrelsen af regnvandsbassinets opland. - Hele klassen formulerer i fællesskab en overordnet problemstilling. Et eksempel kunne være, Hvordan kan regnvandsbassiner bruges til at løse klimaforandringsudfordringer. - Formulér sammen med læreren, læringsmål for forløbet - Opstil hypoteser for hvor meget regnvand et bassin til et givent opland kan rumme. Kom evt. omkring følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvorfor skal vi bruge regnvandsbassiner? 2. Hvad vil der ske ved ekstreme regnskyl, hvis man ikke har separatkloakeret? 3. Hvilken konsekvens har det, når regnvandskloakker flyder over? 4. Hvad er fordele og ulemper ved at opføre bassiner i stedet for at anlægge større regnvandskloakrør? 5. Store regnskyl kommer kun sjældent. Hvad er fordele og ulemper ved at opføre meget store bassiner, der kan klare de meget sjældne ekstreme regnskyl?
7 Planlægning For at løse opgaven, skal I ud til et rigtigt regnvandsbassin. 1. Find det nærmeste bassin på kortfunktion på Skoven i Skolen det kan være enten et tørt bassin, et nedsivningsanlæg eller et vådt bassin (rensedam). Klik på Læs mere og find her nyttige informationer om det konkrete bassin. 2. Print kort over det bassin I skal besøge, og undersøg det tilstrækkeligt til, at I kan orientere jer ved bassinet, når I kommer derud. 3. Planlæg turen, så alle kender deres rolle ude ved bassinet. - Hvad er tidspunktet for turen? - Hvordan kommer man derhen? - Hvad skal medbringes, og af hvem? - Skal klassen arbejde sammen, eller skal den opdeles i grupper? - Hvilke områder ved bassinet skal undersøges, og hvordan? - Hvilke noter og billeder skal der tages, hvordan og af hvem?
8 Materialer Målebånd (50 m) Tommestok, målestok eller landmålerstok Vaterpas (eller snor libelle) Snor (tilsvarende bassinets længde eller bredde) Kort over anlægget printet fra Skoven i Skolen Skriveredskaber, skriveunderlag og papir Sådan gør du Formål At opmåle et bassin beregnet til oplagring af regnvand og udregne mængden af regnvand bassinet kan håndtere, samt vurdere hvordan det passer i forhold til størrelsen af regnvandsbassinets opland. Vejledning 1. Brug oversigtskortet til at orientere jer ved bassinet. 2. Kig på det bassin I skal bestemme rumfang af. a. Hvilken form har bassinet, og hvordan beregner man rumfang af sådan en form? b. Del evt. bassinet op i dele for at bestemme rumfanget af hver delform c. Lav en skitse, som I kan notere mål på. 3. Opmål længder, bredder og dybder i bassinet og opskriv alle måleresultater i resultatskemaet som findes under kopiark. 4. Se på hvad der vil ske hvis bassinet flyder over hvor ender vandet så?
9 Prismatoider Mange bassiner har en prismatoide form. Hvis jeres bassin har denne form, kan i bruge følgende formel; V = 1/6 x h x G x g x (4A) A midt areal G største areal (top) g mindste areal (bund) Fremgangsmåde ved dybdemålinger generelt (se illustration) Kig på bassinets form og vurdér om der er forskel på dybden af bassinet forskellige steder. Hvis der ikke er forskellige dybder, er det tilstrækkeligt at lave én dybdemåling f.eks. ved bassinets kant. Hvis der er forskellige dybder, skal der udvælges et antal punkter i bassinet (antal afhænger af bassinets størrelse), hvor der skal foretages dybdemålinger. Overvej hvor disse punkter skal placeres i forhold til at I skal bestemme det samlede bassins gennemsnitsdybde. Notér målepunkter og målingsresultater på skitsen. Ved hvert af disse punkter måles afstanden fra underlaget op til en referencesnor ved hjælp af en målestok/tommestok eller målebånd. Referencesnoren er en snor, der spændes ud over bassinet henover det punkt, hvor der skal laves en dybdemåling. Snoren skal være i vater og i højde med toppen af bassinet (dvs. den højde, hvor vandoverfladen ville være, hvis bassinet var helt fyldt op). Snoren kan bindes fast, hvis der er mulighed for det, eller to personer kan holde i hver sin ende. Det er vigtigt, at snoren holdes stram og i vater. Brug hertil et vaterpas eller en snorlibelle Er bassinet et vådt bassin som er delvist fyldt, (rensedammen) så skal I måle hvor meget mere vand, bassinet kan rumme. Dybdemålingen laves således fra referencesnoren og til vandoverfladen. Er det et nedsivningsanlæg vil anlægget have høje kanter, så det kan rumme et større volumen vand som løbende nedsives.
10
11 Bearbejdning Nu skal der regnes på, om bassinet kan håndtere til de store regnmængder, man kan forvente i fremtiden på oplandet til bassinet. Alle udregningsresultater indskrives i databehandlingskemaet som findes under kopiark. Vi bruger her en mere simpel udregning end den kommunerne bruger. Metoden er ikke så præcis, som den metoder der bruges til at dimensionere rigtige anlæg, men giver dog indsigt i hvordan man arbejder med dimensionering. Opgave 1: Beregn først bassinets rumfang ud fra jeres egne målinger 1. Beregn først gennemsnitsdybden hvis flere dybdemålinger er taget Gennemsnitsdybden beregnes som: Gennemsnitsdybde = (sum af alle dybderne / (antal målinger - 1)). Hvor der trækkes 1 fra antal målinger, fordi begge kanalens kanter med dybde 0 cm er medtaget i udregningen. 2. Udregn overflade arealer via formlen Areal = længde x bredde Er bassinet opdelt i flere delrum, som I har målt på, udregnes alle arealer og disse lægges sammen til et samlet areal. Dette areal er desuden nedsivnings arealet for nedsivningsanlægget. 3. Bestem bassinets rumfang ud fra gennemsnitsdybden og overfladearealet, hvor: Bassinrumfang = gennemsnitsdybde * overfladeareal Afhængig af formen på det bassin, der skal bestemmes rumfang for, kan andre formler til beregning af rumfang benyttes. Opgave 2: Bestem oplandets afløbskoefficient og det reducerede areal Afløbskoefficienten er den andel af vandet, der flyder videre i regnvandskloaker i stedet for at nedsive, ophobes eller fordampe ude i byen. Det reducerede areal er det totale oplandsareal ganget med afløbskoefficienten for arealet. 1. Find jeres undersøgte bassin på kortet fra Skoven i Skolen. 2. Se på oversigten over bassinets opland og print en kopi.
12 3. Sammenlign det printede kort med et kort fra google maps (eller andre), hvor man kan se hvilke typer af bebyggelse, der er på de forskellige dele af oplandet. 4. Opdel oplandet i de 4 oplandstyper som ses i skemaet til højre ved at skravere med forskellige farver. 5. Angiv nu hvor stor procentdel der er af de forskellige typer oplande. Oplands type Afløbskoefficient Boligområde 0,2-0,3 Let industri 0,5-1,0 Industri 0,6-1,0 Bymidte 0,8-1,0 6. Udregn en samlet afløbskoefficient, idet I skal gange procentandelen på afløbskoefficienten for hver type af opland, og lægge dem alle sammen til sidst. 7. For at udregne det reducerede areal, ganges den samlede afløbskoefficient med oplandets total areal som er angivet på beskrivelsen af det konkrete bassin eller på oplandskortet. Udregn det enten i m 2 eller Hektar. Opgave 3: Bestem det regnvolumen som bassinet skal kunne opbevare Udregn nu, hvor stort et volumen der teoretisk skal til, for at klare regnmængder så store at de opstår så sjældent som hver 10. år. Via overvågninger de sidste mange år i Danmark har man udregnet at bassiner skal kunne rumme 525 m 3 regn pr ha reduceret areal for at kunne håndtere 10 års hændelser. For at sikre sig at der tages hensyn til fremtidens øgede regnmængder samt evt. andre usikkerheder skal der desuden ganges en sikkerhedsfaktor på. En højt sat sikkerhedsfaktor ligger på 1,7. Derfor kan det nødvendige bassinvolumen udregnes således; Bassin volumen = 525 m3/ red. Ha x reduceret areal x sikkerhedsfaktor Husk at 1 Hektar = m 2 Opgave 4: Kan det afmålte volumen rumme en 10 års hændelse? Sammenlign til sidst det udregnede nødvendige bassin volumen med resultatet af det opmålte bassin volumen. - Kan vandet være der? - Hvor vil vandet flyde hen hvis bassinet flyder over?
13 Perspektivering 1. Hvordan hjælper bassiner med at løse klimaudfordringer? 2. Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke laver bassiner? 3. Hvad sker der kommer mere vand en klimatilpasningsanlægget kan rumme? 4. Hvorfor løser man ikke udfordringen ved at opføre kæmpe bassiner, som kan rumme 100 års hændelser? Kommunikation Der er mange måder hvor på du kan synliggøre, hvad du har fået ud af forløbet. Brug evt. animationer til at vise hvordan et bassin virker i forhold til klimatilpasning. For vejledning hertil, læs Animér et klimatilpasningsanlæg under kopiark. Sammenlign jeres udbytte af forløbet med jeres formulerede læringsmål og svar på; - Hvad har jeg lært? - Hvordan har jeg lært det? Følgende specifikke fagord og termer kan bruges når du fortæller om det I har lært - Global opvarmning - Klimatilpasning - Regnvandsbassin - Recipient - Opland - Befæstede arealer - Afløbskoefficient - Sikkerhedsfaktor - Klimafaktor - Regnhændelse - Volumen
14 Forslag til videre arbejde På temasiden om klimatilpasning kan du læse mere, samt finde flere opgaver rettet mod rensedammen og andre typer klimatilpasningsanlæg. Det er oplagt at inddrage flere øvelser omkring rensedammen i ét samlet forløb. Der vil her være overlap mellem indholdet af de forberedende øvelser, men også dele som er unikke for de specifikke opgaver. Følgende opgaver om rensedammen kan kombineres: - Måling af P og N i rensedammen - Iltforhold i rensedammen - Tilpasning til periodevise oversvømmelser - Indikatordyr og vandkvalitet
Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereRumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs merePlan B. når klimatilpasningen ikke rækker
Plan B når klimatilpasningen ikke rækker Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge et klimatilpasningsanlæg, som er bygget til at håndtere regnvand. Ved at måle på anlægget samt bruge kortmateriale,
Læs mereRørdimensioner i bassin
Rørdimensioner i bassin Kort om forløbet I forløbet skal eleverne ud og måle på et nærliggende regnvandsbassin. Areal og dybde af bassinet måles op, så eleverne senere kan beregne volumenet af bassinet.
Læs mereKanal reservoirstørrelse og vandføring
Kanal reservoirstørrelse og vandføring Kort om forløbet I forløbet skal eleverne ud og måle på en nærliggende kanal. En række opmålinger foretages, som kan bruges til at beregne kanalens vandførende evne.
Læs mereNedsivning af regnvand nedsivningsanlæg
Nedsivning af regnvand nedsivningsanlæg Kort om forløbet Eleverne måler nedsivningsevnen på et rigtigt nedsivningsanlæg, som er bygget for at håndtere store mængder regnvand. Kapaciteten af nedsivningsanlægget
Læs mereModellering af den permeable belægning
Modellering af den permeable belægning Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne arbejde undersøgende med materialer, der kan skabe små hulrum, som kan give et vandreservoir, som det der opbygges under
Læs mereÆstetik og funktionalitet
Æstetik og funktionalitet Resumé Undersøg kombinationen af æstetik og funktionalitet på klimatilpasningsanlæg. Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og besøge et klimatilpasningsanlæg og undersøge,
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereUndersøg en sluse. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Undersøg en sluse Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud til en sluse, der virker som klimatilpasningsanlæg. Eleverne skal på forhånd have undersøgt tidsvandets perioder. Er slusen åben skal
Læs mereNedsivning af regnvand partikel størrelser
Nedsivning af regnvand partikel størrelser Kort om forløbet I forløbet skal eleverne først undersøge sammenhængen mellem jordtypers partikelstørrelse og nedsivningsevne. Derefter skal de ud og lave nedsivning
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereGennemtrængelige belægninger
Gennemtrængelige belægninger Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud på et område med permeabel belægning. Her testes belægning og underlag for dens evne til at nedsive regnvand. Hjemme på klassen
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereSigtdybde i rensedammen
Sigtdybde i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og undersøge en rensedam for at se, hvor belastet denne er af at fungere som rensende buffer, før regnvandet fra byen ledes ud i
Læs mereMåling af P og N i rensedammen
Måling af P og N i rensedammen Kort om forløbet I forløbet skal eleverne tage vandprøver fra rensedammen samt bundprøver ved ind- og udløb på en rensedam. Via målinger af indholdet af næringsstoffer samt
Læs mereIltmåling i rensedammen iltsensor
Iltmåling i rensedammen iltsensor Kort om forløbet I forløbet skal eleverne måle iltindholdet i vandet i en rensedam. Ved at sammenligne iltindholdet ved indog udløb får eleverne mulighed for at vurdere
Læs mereIndikatordyr og vandkvalitet
Indikatordyr og vandkvalitet Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn
Læs mereNu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand
Nu skal kloakken på din grund deles i regnvand og spildevand Derfor skal din kloak laves om Lolland Forsyning er i samarbejde med Lolland Kommune i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og
Læs mereDyrelivet i rensedammen
Dyrelivet i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne undersøge vandkvalitet ved at tage udgangspunkt i dyrelivet i en rensedam. Eleverne identificerer indikatorarter, vurderer syn og lugt.
Læs mereAt sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.
Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereVejledning i test af nedsivningsevne
Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereBilag 9 Dimensionering af kloakanlæg
Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger
Læs mereAlger i rensedammen. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.
Alger i rensedammen Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne ud og fange alger i en rensedam samt tage en vandprøve med hjem herfra. På skolen undersøges vandets indhold af alger og et vækstforsøg
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs mereServicemål for kloaksystemer Alle nye kloakoplande og fuldt ud fornyede kloakoplande dimensioneres ud fra følgende servicemål.
Dimensionering af kloaksystemer I Viborg Kommune dimensioneres Energi Viborgs Vands kloakanlæg i overensstemmelse med nyeste viden og anbefalinger fra Spildevandskomitéen, jf. skrift 27, 28 og 29. Yderligere
Læs mereSeparatkloakering Hvad betyder det for dig?
Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereKontakt os gerne... Regnvandet skal ud af kloakken i Hovborg! Derfor inviteres du til borgermøde
Kontakt os gerne... Hvis du har spørgsmål før eller efter borgermødet, er du velkommen til at kontakte os: pk@tekstoggrafik.dk januar 2017 Vejen Forsyning Carsten Sundbæk, 76 32 66 19 casu@vejenforsyning.dk
Læs mereET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY
ELEVVEJLEDNING REGNEN KOMMER! ET UNDERVISNINGSFORLØB I MINECRAFT OM PLANLÆGNING AF FREMTIDENS BÆREDYGTIGE BY Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse af forløbet Regnen
Læs mereTårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet
Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereDimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner
Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...
Læs mereVAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Gode råd
VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Gode råd Hold kælderen tør Denne pjece henvender sig til de mange grundejere i Thisted Kommune, der har kælder i deres ejendom. Kælderen er husets lavest placerede del,
Læs mereRETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.
RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereTillæg nr. 10 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 10 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Dysseager i Karlebo juni 2019 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 3 2.1 Lovgrundlag... 3
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereDimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark
Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...
Læs mereLokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer
Lokal afledning af regnvand LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer Indholdsfortegnelse Hvad er Lokal Afledning af Regnvand (LAR)?... 1 Hvorfor nedsive overfladevandet?... 1 Tips og generelle krav...
Læs mereSkrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs mereKLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord
Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a.
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - endelig vedtaget Tillæg nr. 22 til Spildevandsplan 2012-2015 Administrationspraksis - regnvand Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax:
Læs mereHer kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.
Befæstelsesgrader Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser vil Rudersdal Kommune begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor regulerer
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereFaskine brug dit regnvand!
Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereAnsøgning om nedsivning af vejvand
Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereKerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9
Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.
Læs mereVejledning i hvordan du laver en faskine
Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereVAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD
VAND I KÆLDEREN ANSVAR - AFHJÆLPNING - GODE RÅD ORDFORKLARING Højvandsslukke: Lukkemekanisme, der bruges i afløbssystemer, hvor der er risiko for tilbageløb af spildevand. Skelbrønd: Brønd, der adskiller
Læs mereInformationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1
Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,
Læs mereRetningslinjer for udførelse af faskiner
Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut
Læs mereFlowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.
Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse
Læs mereINDHOLDET AF MØDET I DAG
VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereTillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktf@herning.dk www.herning.dk Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Åvænget og Silkeborgvej
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereSalinitet i rensedammen
Salinitet i rensedammen Kort om forløbet Om vinteren salter vi vejene for at holde dem frostfrie og sikre. Saltet skylles væk, når vandet smelter og ender i regnvandskloakkerne. I dette forløb arbejder
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereAarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S
Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og
Læs mereRegnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!
Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu
Læs mereTillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktf@herning.dk www.herning.dk Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Åvænget og Silkeborgvej
Læs mereAnsøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand
Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken
Læs mereSELV EN KLOAK KAN FÅ NOK
SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge
Læs mereSeparatkloakering i Arrild. Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016
Separatkloakering i Arrild Borgermøde torsdag d. 16. juni 2016 Velkomst og præsentation Tønder Forsyning A/S: Jacob Riis Bols (projektleder) Bo Ludvigsen (direktør) evt. spørgsmål som ikke vedrører separatkloakeringen
Læs mereNedsivning af tagvand fra parcelhuse
Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor
Læs mereKlimatilpasning af Domus Vista Park III
Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.
Læs mereFaskine - brug dit regnvand!
Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereIndhold. Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet.
28. februar 2018 Notat Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet Projekt nr.: 10400523 Dokument nr.: 1226839196 Version 3 Revision
Læs mereGreve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser
Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har
Læs mereRetningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune
Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede
Læs mereRoskilde Fjord - Overgange i naturfag
Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet: (Fx: Vigen strandpark - nordlige ende) Dato (ÅÅÅÅ-MM-DD) Tidspunkt (TT:MM) Vejrdata/-observationer: lufttemp -
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereREGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord
REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord
Læs mere