Astronomernes kæmpeteleskoper
|
|
- Eva Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Astronomernes kæmpeteleskoper Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Noget af det som gør astrofysikken speciel er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten udelukkende får målinger via anvendelse af teleskoper. Idet såvel følsomheden som opløsningen forbedres, når teleskopets størrelse forøges, har forskernes videnskabelige krav om forbedret følsomhed og opløsning, ført til en kolossal udbygning af astronomiske teleskoper. I denne artikel vil jeg beskrive nogle af de teleskoper som danske astronomer deltager i opbygningen og brugen af og beskrive enkelte af de videnskabelige resultater, som er knyttet til disse faciliteter. Astrofysikernes vigtigste værktøj Astrofysikken er som andre specialiserede forskningsdiscipliner dybt afhængig af måleudstyr, og udviklingen af forskningen er derfor tæt knyttet til den teknologiske udvikling. I tråd med dette foregår der udvikling af nye teknologier, som i første omgang tjener til at forbedre de astrofysiske målemetoder, men som viser sig også at kunne anvendes andre steder i forskningen og i samfundet. Et godt eksempel på dette er brugen af den lysfølsomme CCD-detektor, som i dag findes i alle digitale kameraer. Den første CCD-detektor blev udviklet til brug i astrofysikken og blev testet på et teleskop i I 1980 erne skete en sand revolution i astrofysikken, takket være CCD-detektoren. Det specielle ved astrofysikken er, at man på grund af de studerede objekters fjernhed næsten udelukkende får målinger via brugen af teleskoper. Ser vi bort fra vort eget solsystem, er stort set alt observationsmateriale indhentet via studiet af det elektromagnetiske spektrum. Astrofysikkens vigtigste værktøj er derfor teleskopet og de tilknyttede spektrografer, kameraer og detektorer. De teleskoper, som i tidens løb er blevet udviklet til studiet af universets objekter, er blevet konstrueret, så de fungerer optimalt til den del af det elektromagnetiske spektrum, det pågældende instrument skal dække. Mange teleskoper står på Jordens overflade, men astronomerne har også mange teleskoper i verdensrummet med henblik på at kunne studere den del af det elektromagnetiske spektrum, som ikke når ned gennem Jordens atmosfære. Figur 1. På bjergtoppen Cerro Paranal i Chile har ESO opstillet kæmpeteleskopet, VLT. I det følgende vil jeg udelukkende beskæftige mig med de jordbundne teleskoper og den forskning, som er forbundet hermed. Fokus vil være på de kæmpeteleskoper, som danske og europæiske astronomer deltager i brugen og udviklingen af. Jeg vil først beskrive det såkaldte Very Large Telescope (VLT) som det Europæiske Sydobservatorium (ESO) har bygget og til stadighed udbygger på bjerget Paranal i Chiles Atacamaørken. Sidst i artiklen vil jeg se på de fremtidige kæmpeteleskoper som kaldes ALMA, E-ELT og SKA. Følsomhed og opløsning Det astronomiske teleskop har to hovedfunktioner. For det første skal teleskopet tjene til at detektere de svage signaler fra objekterne i Universet. Og her gælder det simple forhold, at følsomheden forøges med arealet af teleskopet (hovedspejlets areal, eller antennens areal hvis vi taler om mikrobølgestråling eller radiostråling). Ønsket om at kunne måle signaler fra fjernere og svagere objekter har i hele astrofysikkens historie ført til bygningen af større og større teleskoper. Denne udvikling fortsætter den dag i dag, hvor teleskoperne har nået en størrelse som nødvendiggør internationalt samarbejde, som det f.eks. finder sted inden for rammerne af det Europæiske Sydobservatorium Teleskopets anden hovedfunktion handler om at forbedre opløsningen af de objekter, man studerer. I princippet kan man forstørre billedet i et teleskop blot ved at ændre på optikken nær teleskopets fokus, men der er en fundamental grænse for, hvor små detaljer man kan opløse på himlen, en grænse som er bestemt af lysets fysiske egenskaber, og som afhænger af teleskopets størrelse (diameter) og bølgelængden af den elektromagnetiske stråling, man observerer. Hvis teleskopet har diameter D og bølgelængden af den elektromagnetiske stråling er givet ved λ, er den mindste vinkel (diffraktionsgrænsen), man kan adskille i teleskopets fokus, givet ved dθ λ/500 nm 1 (D/10 cm) (1) Ovenstående formel er normaliseret til en bølgelængde på 500 nm og en teleskop-diameter på 10 cm. I dette tilfælde vil de mindste vinkelafstande, man kan opløse, have en udstrækning på et buesekund ( ). KVANT, maj
2 Anvender vi ligning (1) for forskellige bølgelængder og teleskopstørrelser, kan værdierne i tabel 1 findes. Den første linje i tabellen angiver en diameter på 0,5 cm svarende til det menneskelige øje. Det ses, at øjet ikke kan opløse detaljer på under 0,3 bueminutter (20 ). Diameter Bølgelængde Vinkelopløsning 0,5 cm 500 nm: synligt lys 0,3 10 cm 500 nm: synligt lys 1 10 m 500 nm: synligt lys 0, m 500 nm: synligt lys 0, m 2 µm: infrarødt 0,04 42 m 2 µm: infrarødt 0,01 10 m 10 µm: infrarødt 0,2 10 m 1 mm: mikrobølger km 1 mm: mikrobølger 0, m 21 cm: radiobølger 2 40 km 21 cm: radiobølger km 21 cm: radiobølger 0,1 Very Large Telescope (VLT) Det Europæiske Sydobservatorium, som Danmark er aktivt medlem af, byggede i gennem 1990 erne et teleskop af imponerende dimensioner. Teleskopet består af fire uafhængige teleskoper, hver med en diameter på 8,2 m. Det er konstrueret, så det kan benyttes til observation af elektromagnetisk stråling fra 300 nm til 24 µm. I slutningen af maj måned 1998 stod det første af de 4 teleskoper klar til at modtage lys fra himmelrummet, og knapt et år senere begyndte de reelle observationer med dette superteleskop. En fornemmelse af teleskopets dimensioner kan man få ved at sammenligne personen på figur 3 med teleskopet. Tabel 1. Opløsning ved forskellige λ og D. angiver bueminut (1/60 grad) og angiver buesekund (1/3600 grad). Seeing og scintillation De i tabel 1 anførte værdier for vinkelopløsningen er ikke nødvendigvis relevante for observationer fra Jordens overflade. På grund af brydning i Jordens atmosfære vil synligt lys blive delvist udtværet, og en del af lyset vil blive spredt i atmosfæren og derved ikke ramme teleskopet, hvorfor lyset vil udvise variabilitet. At lyset udtværes betyder, at de mindste detaljer, vi kan opløse, ikke nødvendigvis når den teoretiske grænse angivet i tabel 1. Astronomerne beskriver denne effekt som seeing, og den aktuelle værdi af seeingen angiver, hvor meget objekterne udtværes. Seeingen i synligt lys er selv under de bedste observationsbetingelser typisk 0,5-1. Det er således svært umiddelbart at udnytte den store opløsning, man opnår ved brug af teleskoper med en diameter på flere meter. At objekter udviser variabilitet p.g.a. spredning, kaldes for atmosfærisk scintillation. Denne effekt får stjernerne til at blinke og afhænger af, hvor højt stjernen står på himlen, og hvor stort et teleskop, man anvender. For store teleskoper er scintillationen normalt ikke en begrænsende faktor, selv for svage objekter. Figur 3. VLT Unit Telescope, KUEYEN et af de fire teleskoper som indgår i ESO S Very Large Telescope. Bemærk størrelsen af teleskopet i forhold til personen på billedet Figur 4. Lyset fra den eksplosion som forårsagede gammastrålingsglimt GRB Astronomer fra Københavns Universitet deltog i disse observationer, som er udført med VLT [3]. (ESO Pressemeddelelse 16/03). Figur 2. Very Large Telescope består af fire teleskoper på hver 8,2 m (diameter). De fire teleskoper er forbundet med hinanden via en serie underjordiske tunneller, som samtidigt forbinder dem med en række mindre teleskoper Hvert af de fire 8,2 m teleskoper anvendes fra solnedgang til solopgang 365 nætter om året hvis det er skyfrit til et væld af forskelligartede observationer. Teleskopet benyttes af astronomer i alle de europæiske lande, og desuden tildeles observationstid til astronomer fra bl.a. Chile, USA og Australien. 8 Astronomernes kæmpeteleskoper
3 Danske astronomer har, siden teleskopet blev taget i brug, anvendt dets unikke muligheder til et væld af observationer. Som eksempel har forskere ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet benyttet VLT til observationer, som kan belyse egenskaberne ved det såkaldte mørke stof og den mørke energi [1,2]. Disse studier inkluderer bl.a. observationer af de såkaldte gammastrålingsglimt, som opstår, når stjerner eksploderer (de fleste i afstande på milliarder af lysår). VLT benyttes her til studiet af det optiske signal fra afkølingen af den varme gas i eksplosionen. Et eksempel på en sådan eksplosion ses i figur 4. Astronomerne fra Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet har anvendt VLT til at foretage de til dato mest nøjagtige målinger af bevægelserne på stjernernes overflade. Ved at nå en målepræcision på 1,5 cm/s har de Århusianske astronomer i samarbejde med kollegaer fra Australien og USA fundet svingninger i stjernerne alfa Centauri A og B, som kan benyttes til detaljerede seismologiske studier af stjernernes indre [4,5,11]. Adaptiv optik og laserguidestjerner VLT kan anvendes til meget andet end at søge efter det svage signal fra eksploderende stjerner i det fjerne univers eller præcisionsmålinger af stjernernes overfladebevægelser. Som det fremgår af tabel 1, kan teleskopet i princippet opløse detaljer på himlen, som er langt mindre end den grænse på omkring 0,5 buesekund, som er sat af Jordens atmosfære (seeingen). Da påvirkningen af stjernelyset, som giver anledning til udtværingen, er forårsaget af afbøjning af de individuelle lysstråler, som rammer teleskopets hovedspejl, er det i princippet for hver enkelt lysstråle muligt at bestemme nøjagtigt, hvor meget den er afbøjet. Hvis man derfor kan korrigere lysets afbøjning for de individuelle lysstråler, er det muligt at fjerne en stor del af udtværingen og derved komme tæt på de teoretiske grænser, som er angivet i tabel 1. Den metode, man anvender for at måle og korrigere lysets afbøjning for hver enkelt del af spejlet, kaldes for adaptiv optik, og den bygger grundlæggende på en servostyring med to hovedelementer: En sensor, som kan måle variationerne (såvel de tidslige som de rumlige variationer). Dette gøres ved at måle på en klar (og punktformet) stjerne, som befinder sig nær de interessante objekter, man ønsker at måle på. Et variabelt spejl som for hvert enkelt del af hovedspejlet kan korrigere den afbøjning, lyset har været udsat for ved passagen gennem atmosfæren. I praksis fungerer teknikken bedst i den nære infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum. De instrumenter på VLT, hvor den adaptive teknik er blevet anvendt, har i praksis været i stand til at nå en opløsning, som overstiger, hvad man kan nå fra teleskoper i verdensrummet ved de bølgelængder, hvor VLT har benyttet den adaptive optik. Et eksempel på anvendelse af adaptiv optik ses på figur 5 og 6, hvor opløsningen af det 8,2 m store spejl bliver fuldt udnyttet. Figur 5. Observationer i den nære infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum ved brug af VLT (og NA- CO instrumentet). Billedet viser stjernen Eta Carinae som befinder sig lysår fra Jorden. Stjernen er formentligt i den sidste fase af sin udvikling, og den gennemløber udbrud fra sin overflade, hvor jets og stjernevinde forårsager en ekspanderende materialeskal [6]. (ESO Pressemeddelelse 17/08). Figur 6. Observationer i den nære infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum ved brug af VLT (og MAD instrumentet). Billedet viser Jupiter ved en bølgelængde på godt 2 µm og opløsningen er ca. 0,09 Problemet med anvendelse af den adaptive optik er, at det kræver, at der findes et relativt klart objekt nær det svagere objekt, man evt. ønsker at observere. Hvis der ingen klare stjerner er i nærheden, vil servostyringen ikke kunne tilsluttes, fordi målingerne af lysets afbøjning ikke bliver nøjagtige. Dette findes der dog en løsning på. Ved at anvende en Natrium-laser med en bølgelængde på 589,2 nm er det muligt at få de naturligt forekommende Natriumatomer i Jordens ydre atmosfære (Mesosfæren) i ca. 90 km højde til at lyse, og set fra VLT bliver dette lys til en kunstig stjerne, som kan anvendes til den adaptive optik. Denne type lasersystem kaldes for en laserguidestjerne, og idéen er simpelthen at sætte en kunstig stjerne op på himlen i nærheden af det objekt, man ønsker at undersøge. Ved at analysere lyset fra den kunstige stjerne, kan servostyringen fungere og man kan skabe de nødvendige skarpe KVANT, maj
4 billeder. Det er dog en kostbar og kompliceret affære at anvende laserguidestjerner, og man må naturligvis tage visse forholdsregler, bl.a. i relation til evt. fly, som måtte passere hen over observatoriet i løbet af natten. Brugen af laserguidestjerner har dog været en stor succes, og observationer af det sorte hul i Mælkevejens centrum er bl.a. udført ved brug af denne teknik. På figur 7 herunder ses VLT under observation af Mælkevejens centrum ved brug af en laserguidestjerne. Figur 8 viser målinger af stjerner, som befinder sig i nærheden af Mælkevejens store sorte hul. bygger derimod på, at man ved en serie af målinger kan genskabe et billede af det observerede objekt. Det er også væsentligt at minde om, at interferometri kræver en del lys, og derfor virker teknikken kun for relativt klare objekter. Figur 9 illustrerer princippet bag VLTI (Very Large Telescope Interferometer). Figur 7. Laserguidestjerne anvendt til observation af Mælkevejens centrum ved brug af adaptiv optik Figur 9. Princippet bag VLTI. Lyset fra et givet objekt bringes via underjordiske tunneller fra to eller flere teleskoper. I teleskopets laboratorium interfererer lyset og via interferensmønstret kan astronomerne opløse strukturer i de observerede objekter Figur 8. Stjernerne i Mælkevejens centrum observeret med VLT (og NACO). Opløsningen er 0,04 og billedet viser en situation hvor materiale formentligt falder ind i det sorte hul, hvilket forårsager en kortvarig opblussen af lys (et lysglimt fra det sorte hul). De to billeder er taget med 39 minutters mellemrum. Uden den adaptive optik ville atmosfæren udtvære hele billedet og det ville være umuligt at se de enkelte stjerner og lysglimtet fra det sorte hul Interferometriske målinger med VLT Tallene for vinkelopløsningsevnen i tabel 1 bygger på lysets bølgeegenskaber. Antagelsen bag vinkelopløsningsevnen er dog ikke, at der rent faktisk er tale om et enkelt teleskop med et hovedspejl eller en antenne, men at der er tale om lys, der kombineres fra områder, som har en given rumlig udstrækning. En given o- pløsning kan derfor i princippet opnås ved at kombinere lys fra to teleskoper, som befinder sig i en vis afstand fra hinanden. Denne type af observationer kaldes for interferometri og idéen er netop at kombinere lys fra to teleskoper og herved opnå en opløsning svarende til afstanden mellem de to teleskoper. Det er vigtigt at huske på, at selvom man ved denne teknik kan opnå superopløsning, er der ikke tale om, at man kan danne direkte billeder af et givent objekt. Interferometri Figur 10. Tunnellerne på Cerro Paranel som sikrer at teleskoperne kan anvendes til interferometriske målinger Figur 11. I tunnellerne skal lyset kunne stabiliseres til en brøkdel af lysets bølgelængde for at man reelt kan kombinere lyset fra flere teleskoper VLTI handler ikke alene om at observere ved brug af de store 8,2 m teleskoper. Interferometret er udstyret, 10 Astronomernes kæmpeteleskoper
5 så det tillige kan udnytte lyset fra en serie mindre teleskoper, der kan flyttes rundt på bjerget, og som derved kan danne interferensretninger, der kan optimere muligheden for at opløse detaljerne i de objekter, man studerer. På figur 10 vises strukturen af de underjordiske tunneller, som findes på Cerro Paranal. Desuden vises på figur 11 et billede fra tunnellerne, og endelig ses på figur 12 et af de mindre (1,8 m teleskoper), som VLTI kan udnytte. stjerner), stjernernes overfladestruktur og dannelsen af stjerne- og planetsystemer. I flere lande har ønsket om at finde svar på disse videnskabelige spørgsmål ført til et arbejde med at designe teleskoper med diametre på over 30 m. Det Europæiske Sydobservatorium arbejder i relation til dette med design og udvikling af det såkaldte European Extremely Large Telescope (E-ELT) et gigantisk teleskop med en diameter på 42 m. Teleskopet vil, hvis det bygges, opnå en opløsning som nærmer sig den vi kan lave med VLTI. Men opløsningen vil i modsætning til VLTI kunne opnås for meget svage objekter i de meget fjerne egne (og tidlige faser) af Universet. Den endelige vedtagelse af E-ELT forventes i 2010 og det forventes at teleskopet kan begynde de første observationer i Design af teleskopet [7] er så fremskredet at det er muligt at begynde en detaljeret undersøgelse af de videnskabelige muligheder, man kan forvente ved brug af dette superteleskop. Figur 12. To af de mindre teleskoper på 1,8 m som kan indgå i observation med de store 8,2 m VLT teleskoper VLTI har bl.a. været anvendt til studiet af stjernernes egenskaber og stjernernes form. Et nyt instrument med navnet GRAVITY er under konstruktion og forventes færdigt i Kombinationen mellem GRAVITY og VLT Interferometeret vil give en nøjagtighed for bestemmelsen af positioner, der er så stor, at det vil være muligt at følge bevægelsen af det materiale, som falder ind i det sorte hul i Mælkevejens centrum (se figur 8). GRAVITY vil således kunne måle og teste forhold omkring Einsteins generelle relativitetsteori. Som det fremgår af tabel 1, kan VLTI med en afstand mellem de enkelte teleskoper på op over 100 m nå en vinkelopløsningsevne i det nære infrarøde på under 1/1000 buesekund. Nøjagtigheden ved at måle positionen af lyset er dog meget større. GRAVITY forventes at nå en nøjagtighed på omkring 1/ buesekund, når vi taler om at måle f.eks. lysende materiale som falder ind i Mælkevejens centrale sorte hul. GRAVITY vil derfor i princippet nøjagtigt kunne følge materiale, som falder i tyngdefeltet gennem de sidste minutter, inden det forsvinder ned i det sorte hul i Mælkevejens centrum. E-ELT: Et 42 m teleskop Som det fremgår af ovenstående er VLT og det tilhørende Interferometer (VLTI) et instrument som konstant udbygges og hele tiden optimeres med de nyeste teknologier og dermed leverer de bedst mulige observationsmuligheder for danske og europæiske astronomer. Det betyder dog ikke at man ikke kan bygge endnu bedre faciliteter. Et teleskop med endnu større spejl og endnu bedre vinkelopløsning end VLT s 8,2 m diameter, vil kunne give svar på en serie af helt fundamentale videnskabelige spørgsmål omkring kosmologien, kompakte objekter (sorte huller og objekter som via deres tyngdefelt tiltrækker materiale fra andre Figur 13. Den seneste version af E-ELT designet (november 2008). Hovedspejlet er 42 m i diameter og sekundærspejlet er på 6 m og er ophængt ca. 60 m over teleskopets fundament Figur 14. En tegners opfattelse af E-ELT teleskopet (42 m diameter) installeret i en gigantisk kuppel Som det fremgår af tabel 1 vil teleskopet kunne opløse detaljer ned til under 0,01 hvis det kan lykkes at nå diffraktionsgrænsen. Dette vil i lighed med VLT kræve udstrakt brug af laserguidestjerner. Med et lysopsamlende areal på 1350 m 2 vil teleskopet åbne for en række nye muligheder, som på afgørende vis KVANT, maj
6 kan ændre vores forståelse af Universet. Astronomerne har identificeret studiet af planeter om andre stjerner (exo-planeter) som et af de felter hvor E-ELT åbner helt nye muligheder. Det gælder bl.a. studiet af Jordlignende planeter, undersøgelsen af atmosfærerne for exo-planeter og undersøgelsen af planeter under dannelse. Et andet vigtigt område er studiet af galaksernes dannelse og udvikling. Som et eksempel på hvor afgørende E-ELT kan vise sig at blive for astrofysikken, kan nævnes den såkaldte CODEX-spektrograf, som vil nå en nøjagtighed, der er stor nok til at kunne måle, ikke blot den kosmologiske rødforskydning (Universets udvidelse) som en konsekvens af Big Bang, men også dens variation med tiden. Over en årrække på år vil E-ELT (med CODEX-spektrografen) via nøjagtige målinger af fjerne aktive galaksers bevægelse kunne måle ændringen i udvidelseshastigheden, som en konsekvens af de fundamentale egenskaber af universet. Det vil således være muligt at undersøge sammensætningen og mængden af universets grundbestanddele (almindeligt stof, mørkt stof og mørk energi) [8]. for VLTI (beskrevet ovenfor) nå en superopløsning, som svarer til den, vi kan nå med VLT og E-ELT i synligt lys. Dette kræver dog, at antennerne spredes med kilometers afstand. For at skabe egentlige billeder og samtidigt kunne foretage observationer af relativt svage objekter, kræves mange mikrobølge-teleskoper. Det er præcist det, som er tanken bag ALMA: Atacama Large Millimeter/submillimeter Array [9]. ALMA er et samarbejdsprojekt mellem Europa, Japan og Nordamerika (samt Chile). Projektet består af 50 antenner hver med en diameter på 12 m. Antennerne opstilles i øjeblikket i Chiles Atacameørken på Chajnantor beliggende i 5000 meters højde. ALMA forventes taget i brug i Figur 16. Stedet hvor ALMA opstilles i Chiles Atacameørken på Chajnantor beliggende i 5000 meters højde Figur 15. Simulering af års observation med CODEX-spektrografen på E-ELT. Figuren viser hvordan ændringen i udvidelsen af Universet vil kunne anvendes til at skelne mellem forskellige sammensætninger af universets energityper [8]. ALMA: Det kolde Univers I tabel 1 fremgår det at opløsningsevnen for et teleskop, som observerer i mikrobølger (f.eks. ved en bølgelængde på 1 mm) ikke ved brug af et enkelt teleskop (med en diameter på f.eks. 10 m) vil kunne nå under det, som kan opløses af det menneskelige øje. For astronomerne er mikrobølger særdeles interessante, da denne type stråling udsendes fra objekter med en lav temperatur svarende til den temperatur som findes i Universets store støv- og molekylskyer. Ønsker vi at undersøge de detaljerede forhold i forbindelse med de tidligste faser af stjernernes og planeternes dannelse, og vil vi udforske egenskaberne ved støv og gas i Universet og undersøge forekomsten af molekyler og atomer imellem stjernerne (og i de interstellare gasskyer), kan dette primært gøres ved at observere mikrobølger fra universet. Vi er dog ikke nødt til at acceptere den dårlige opløsning, som vi kan opnå ved brug af en enkelt antenne. Kombineres mikrobølgesignalerne fra en række teleskoper kan man på samme måde som Figur 17. En tegners opfattelse af ALMA teleskopet når det står færdigt i 2012 SKA: Verdens største teleskop ALMA, som opstilles i Chile, er optimeret til observation i mikrobølgeområdet. Der findes dog fysiske processer i universet som danner elektromagnetisk stråling med endnu længere bølgelængde (fra cm til km). Neutral brint udsender f.eks. stråling ved en bølgelængde på ca. 21 cm, og et teleskop, som er konstrueret til observation ved denne bølgelængde, vil derfor kunne anvendes til kortlægning og observation af neutral brint i Mælkevejen og i andre galakser. Som det fremgår af tabel 1, vil selv store antenner (f.eks. et teleskop med en diameter på 300 m) ved en bølgelængde på 21 cm end ikke kunne opløse detaljer svarende til det, et øje kan se. Derfor vil studiet af strukturdetaljer i fordelingen af neutral brint kræve et stort antal antenner fordelt over et stort areal (gerne i afstande på flere hundrede kilometer). For samtidigt at kunne detektere svage signaler vil det dog være nødvendigt at opstille mange antenner. 12 Astronomernes kæmpeteleskoper
7 Figur 18. En tegning af den centrale del af SKA. Radioteleskopet består af flere tusinde antenner med et samlet areal på 1 km 2 [10]. Dette har ført til det såkaldte SKA-projekt et stort antal radioantenner spredt over et stort areal med et samlet antenneoverladeareal på 1 km 2 heraf navnet: Square Kilometre Array (SKA) [10]. Det videnskabelige mål med SKA dækker studiet af de tidligste faser af Universets udvikling efter den varme del af Big Bang, studiet af magnetisme i universet, sorte huller, kompakte stjerner og galaksedannelse. Projektet er endnu ikke endeligt vedtaget, men den grundlæggende idé er at bygge flere tusinde antenner og opstille dem i store og mindre grupper fordelt over et stort område. Der er to oplagte steder at placere SKA. Det ene er i Australien, det andet i Sydafrika. Teleskopet forventes ikke at være helt færdigt før om 20 år. Litteratur [1] Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Jens Hjorth og Jesper Sollerman, Det Mørke Univers, Naturens Verden, side 34, 1 / Hans Kjeldsen har i sin forskning benyttet teleskoper over alt på Jorden og i rummet og har udviklet teknikker til observation og analyse af stjernesvingninger med meget lav amplitude. Han deltager i øjeblikket i to satellitprojekter (NASA s Kepler-projekt og det franske CoRoT-projekt). Hans Kjeldsen har tidligere været ansat ved Nordisk Optisk Teleskop på La Palma og ved det Europæiske Sydobservatorium, ESO og har som medlem af ESO s Scientific Technical Committee i en årrække deltaget i prioriteringerne af ESO s fremtidige udvikling. [2] Johan P.U. Fynbo, Anja C. Andersen, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman og Darach Watson, Galaksernes oprindelse og universets Dark ages, Naturens Verden, side 26, 1/2008. [3] ESO Press Release 16/03: Cosmological Gamma-Ray Bursts and Hypernovae Conclusively Linked. Se URL: [4] Hans Kjeldsen og Tim Bedding, Observation af stjerneskælv: Seismiske undersøgelser af stjernernes indre, KVANT nr. 3, November [5] ESO Press Release 33/05: Allo, Allo? A Star is Ringing, [6] ESO Press Release 17/08: The Little Man and the Cosmic Cauldron, [7] [8] Luca Pasquini et al.: CODEX: the high resolution visual spectrograph for the E-ELT. Se URL: org/sci/libraries/SPIE2008/ pdf [9] [10] [11] Torben Arentoft, Jørgen Christensen-Dalsgaard, Hans Kjeldsen, Frank Grundahl, Søren Frandsen og Pierre-Olivier Quirion, Helio- og asteroseismologi, KVANT nr. 2, 2009 (dette nummer) [12] Steen H. Hansen et al (2009), Mørkt stof vi ved så meget og dog så lidt, KVANT nr. 2, 2009 (dette nummer) KVANT, maj
Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereVery Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet
Very Large Telescope snart færdigt Torben Andersen Lund Universitet Snart kan astronomer i de europæiske lande se stjerner med verdens største teleskopsystem. European Southern Observatory (ESO) har i
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereStjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet
Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner Hans Kjeldsen Aarhus Universitet - 200 milliarder stjerner - 10% af massen består af gas og støv - 100.000 lysår i diameter - Solen befinder sig 25.000
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereArbejdsopgaver i emnet bølger
Arbejdsopgaver i emnet bølger I nedenstående opgaver kan det oplyses, at lydens hastighed er 340 m/s og lysets hastighed er 3,0 10 m/s 8. Opgave 1 a) Beskriv med ord, hvad bølgelængde og frekvens fortæller
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 010 Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 010 Computerøvelse (brug MatLab) Det er tanken at I - i forbindelse med hver øvelsesgang - får en opgave som kræver
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereDannelsen af Galakser i det tidlige. Univers. Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse. første galakser. Johan P. U.
Dannelsen af Galakser i det tidlige Johan P. U. Fynbo, Adjunkt Univers Big Bang kosmologi Galakser Fysikken bag galaksedannelse Observationer af de første galakser Et dybt billede af himlen væk fra Mælkevejens
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mere... Genopfriskning og overblik
... Genopfriskning og overblik Koordinater, stjernernes bevægelse over himlen Kataloger, databaser Teleskoper, adaptiv optik, lucky imaging Detektorer Fotometri + kalibrering Spektrografer og spektroskopi
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mereDansk referat. Dansk Referat
Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereAf Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman
DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereUniversets opståen og udvikling
Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.
Læs mereLyset fra verdens begyndelse
Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den
Læs mereThe Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?
Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereStudieretningsprojekter i machine learning
i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer
Læs mereGAMMAGLIMT EKSPLOSIONER
GAMMAGLIMT EKSPLOSIONER FRA UNIVERSETS UNGDOM Af Jens Hjorth, Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Stjernehimmelen forekommer uforanderlig. Aften efter
Læs mereAstronomernes værktøj
Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den
Læs mereExoplaneter fundet med Kepler og CoRoT
Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereAfstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk
1/7 Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk Afstandsstigen I astronomien har det altid været et stort problem at bestemme afstande. Først bestemtes afstandene til de nære objekter som Solen,
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/66260 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Eistrup, C. Title: From midplane to planets : the chemical fingerprint of a disk
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mere2 7/8/2005 SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI
SUPERNOVAER KASTER LYS OVER MØRK ENERGI En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er at Universet udvider sig (fig. 1). Det var den amerikanske astronom Edwin Hubble der i 1920 erne
Læs mereDel 1: Analyse af Solens frekvensspektrum
Asteroseismologi Undervisningsforløb 4 - Origins2017 1 Asteroseismologi Undervisningsforløb 4 - Origins2017 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet) Om forløbet Stjernesvingninger er lydbølger.
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group. Frank Grundahl, Århus Universitet
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, Århus Universitet SONG teamet: Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU Uffe Gråe Jørgensen, KU Per Kjærgaard Rasmussen, KU Frank Grundahl, AU Hans Kjeldsen,
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereMælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Læs merebåde i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.
K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereForfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus
Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Stjernernes klang Opgaver til UV - Origins7 Forfatter: Torben Arentoft, SAC (Aarhus Universitet), Kristian Jerslev, VUC Aarhus og Christina Ena Skovgaard, VUC
Læs mereog muligheden for liv i rummet. Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes
Hans Kjeldsen er lektor i astronomi og har i de seneste 20 år arbejdet med at forstå stjernernes indre, bl.a. ved brug af asteroseismologi, hvor han som en af de første i 1995 var med til at måle stjerneskælv
Læs mereCHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ
OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereTYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET
TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET TIL UNDERVISEREN Dette undervisningsmateriale tager udgangspunkt i programserien Store Danske Videnskabsfolk og specifikt udsendelsen om Tycho Brahe. Skiftet fra det geocentriske
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.
Læs mere10 milliarder planeter som Jorden
16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af
Læs mereCover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.
Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/65380 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Nielsen, A.B. Title: The spin evolution of accreting and radio pulsars in binary
Læs mereOptisk gitter og emissionsspektret
Optisk gitter og emissionsspektret Jan Scholtyßek 19.09.2008 Indhold 1 Indledning 1 2 Formål og fremgangsmåde 2 3 Teori 2 3.1 Afbøjning................................... 2 3.2 Emissionsspektret...............................
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereFormelsamling i astronomi. November 2015.
Formelsamling i astronomi. November 015. Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder: Jordens sideriske
Læs mereEuropean Extremely Large Telescope
European Extremely Large Telescope En kunstners opfattelse af E-ELT. Dette revolutionerende nye jordbaserede teleskop vil have et stort hovedspejl med en diameter på 40 meter og vil blive det største optiske/nær-infrarøde
Læs mereKUNSTEN AT VEJE ET SORT HUL
KUNSTEN AT VEJE ET SORT HUL Om forfatterne Marianne Vestergaard Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet vester@dark-cosmology.dk Carsten R. Kjaer, Aktuel Naturvidenskab I centrum af enhver galakse
Læs mereNORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer
Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik
Læs mereStjernetællinger IC 1396A
Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereX-shooter instrumentet på VLT
X-shooter instrumentet på VLT Af Per Kjærgaard Rasmussen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet X-shooter er en ny spektrograf til VLT, der dækker hele det spektrale område fra 300nm til 2,4µm
Læs mereGravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016
Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,
Læs mereBlast of Giant Atom Created Our Universe
Blast of Giant Atom Created Our Universe Artikel af Donald H. Menzel i det amerikanske tidsskrift Popular Science Magazine, december 1932. Menzel var direktør for Harvard Observatory og velbevandret inden
Læs mereHubble relationen Øvelsesvejledning
Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)
Læs mereIntroduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver
Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereObservationelle Værktøjer
Observationelle Værktøjer Et værktøjskursus. Afsluttes med en rapport på ca. 10-15 sider (IKKE et Bachelor Projekt!). Tenerife Kursus (Januar 2010?). Matlab programmering. Øvelser i 1525-319, Instruktor:
Læs mereKunstig solnedgang Forsøg nr.: Formål: Resume: Nøgleord: Beskrivelse:
Lysforsøg Kunstig solnedgang... 2 Mål tykkelsen af et hår... 5 Hvorfor blinker stjernerne?... 7 Polarisering af lys... 9 Beregning af lysets bølgelængde... 10 Side 1 af 10 Kunstig solnedgang Forsøg nr.:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/2014 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik C Ruth Bluhm 1f
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereResumé fra sidst. Galakser samler sig i hobe. Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære
Galakser 2014 F2 1 Resumé fra sidst Der findes overordnet tre typer galakser: Spiraler, elliptiske og irregulære For viden om galakseudvikling kigger vi primært på Mælkevejen For viden om galaksedannelse
Læs mereMellem stjerner og planeter
Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR Det meget nye og det meget gamle
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 12. JANUAR 2018 H. Kjeldsen, 30.11.2017 Det meget nye og det meget gamle 9.45 Kaffe/te og rundstykker Foran Fysisk Auditorium, bygning 1523-318 10.00 Velkomst Hans
Læs mereLuminositetsfunktionen
Galakser 2014 F7 1 Luminositetsfunktionen Antalstæthed af galakser med luminositet L: Φ L Kræver kendskab til Galaksers luminositet Mange galakser Bias (lettest at se de klare) Schechter-funktionen er
Læs merePROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014
PROGRAM FOR ASTRONOMIDAGEN FREDAG, DEN 28. MARTS 2014 9.30 Kaffe/te og rundstykker (foran Fysisk Auditorium, 3. etage) Fysisk Auditorium: 10.00 Velkomst v/ Hans Kjeldsen 10.10 Støv blandt gasskyer, stjerner
Læs mere8 danske succeshistorier 2002-2003
8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,
Læs mereKOSMISKE GULDMINER. Af JENS HJORTH PROFESSOR, PH.D. DARK COSMOLOGY CENTRE, NIELS BOHR INSTITUTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET
30 3 KOSMISKE GULDMINER Af JENS HJORTH PROFESSOR, PH.D. DARK COSMOLOGY CENTRE, NIELS BOHR INSTITUTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET CARLSBERG FOUNDATION FELLOWSHIP
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereNYE ASTRO- NOMISKE HORISONTER
32 4 NYE ASTRO- NOMISKE HORISONTER Af JOHAN FYNBO PROFESSOR, PH.D. og JENS HJORTH PROFESSOR, PH.D. I de seneste 140 år har de astronomiske horisonter flyttet sig med syvmileskridt. Vi ved i dag, at universet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereAlt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019
Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big
Læs mereFormelsamling i astronomi. Februar 2016
Formelsamling i astronomi. Februar 016 Formelsamlingen er ikke komplet det bliver den nok aldrig. Men måske kan alligevel være til en smule gavn. Sammenhæng mellem forskellige tidsenheder Jordens sideriske
Læs mereEksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2011, VUC-Vest, GRN
Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2011, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve
Læs mereIndhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...
Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mere