DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

Transkript

1 NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller bjm@thinkeuropa.dk RESUME Vælgerne har netop givet nøglerne til Statsministeriet til en ny borgerlig regering, og EU ser ud til at blive den helt store knast i forhandlingerne mellem Venstre og Dansk Folkeparti om et nyt regeringsgrundlag. Blå blok gav under valgkampen en melding om, at den støtter briternes genforhandling af EU og en opstramning af reglerne for vandrende EU- arbejdstageres ret til velfærdsydelser. Dansk Folkeparti har samtidig stillet krav om genindføre de danske grænsebomme. Men hvilke områder ønsker vælgerne, at den nye regering prioriterer i sit arbejde i EU? En ny meningsmåling, som YouGov har lavet for Tænketanken EUROPA viser, at multinationale selskabers skattebetalinger, indsatsen mod social dumping og forpligtende klimamål er de tre topprioriteter. Skattebetalinger og social dumping vægtes faktisk dobbelt så højt som f.eks. en reform af arbejdskraftens fri bevægelighed, eller at Danmarks tilknytning til EU skal være mindre. Meningsmålingen viser desuden, at en stor del af befolkningen mener, at Danmark bør være en del det fælles asylsamarbejde, som vi i øjeblikket er udelukket fra pga. retsforbeholdet. Mange vægter, at regeringen arbejder for at der findes en mere solidarisk løsning mellem EU- landene på flygtningestrømmen til Europa. Tænketanken EUROPA 2015 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Danskerne ønsker, at regeringen prioriterer multinationale selskabers skattebetalinger, social dumping og forpligtende klimamål i EU. Indsatsen for at sikre skattebetalinger fra store selskaber vægtes højt af både røde og blå vælgere. Social dumping og asylsamarbejdet deler derimod blokkene. Også en solidarisk løsning på flygtningesituationen optager vælgerne. Det er det fjerde vigtigste område på vælgernes EU- liste. Et flertal i befolknin- gen er klar til at Danmark bliver en del af et fælles asylsamarbejde mellem EU- landene. EU ser ud til at blive en af de store knaster i et fremtidigt regeringssamar- bejde mellem Venstre og Dansk Folkeparti. Vælgerne i de to partier er enige om at prioritere selskabsskat og social dumping, men de er til gengæld uenige på områder som f.eks. tilknytning til EU og en fælles flygtningepolitik. En reform af den fri bevægelighed, herunder sociale ydelser til udenland- ske arbejdstagere, fyldte meget i valgkampen. Men for vælgerne har det kun syvende højeste prioritet. Det er mindst afgørende, om regeringen arbejder for at styrke EU s rolle på den internationale scene eller for at skaffe medlemslandene vetoret på alle EU s beslutninger. 2

3 Knapt vil ministrene i en ny borgerlig regering finde sig til rette på kontorerne, før den europæiske dagsorden banker på døren. Om mindre end en uge indledes et EU- topmøde, hvor økonomi, immigration, og sikkerhed vil være på dagsorde- nen, og hvor den britiske premierminister David Cameron vil uddybe sine krav til EU. Dertil kommer den tilbagevendende diskussion om Grækenland. Danmarks nye regering må derfor hurtigt finde sin europæiske fodstilling, hvis den skal søge at påvirke de vigtige beslutninger, som EU står overfor. Men det bliver næppe en nem opgave, for EU ser ud til at blive den store knast forhand- lingerne om et nyt regeringsgrundlag. Men hvad ønsker den danske befolkning, at den nyvalgte regering skal prioritere i EU- samarbejdet? Det korte svar er, at skattebetalinger fra multinationale selskaber, social dumping og forpligtende klimamål er topscorerne, når man spørger danskerne, hvad regeringen skal arbejde for i EU. Det viser en meningsmåling, som YouGov i juni har gennemført for Tænketanken EUROPA blandt repræsentativt udvalgte personer. Meningsmålingen viser også, at en solidarisk og fælles løsning på flygtningetilstrømningen har høj prioritet. Til gengæld er det ikke afgørende for befolkningen, om regeringen arbejder for at styrke EU s rolle på den internationale scene eller for at skaffe medlemslandene vetoret på alle EU s beslutninger. Under den hjemlige valgkamp har debatten om EU især centreret sig om udenlandsk arbejdskraft og sociale ydelser. De store midterpartier har trådt hinanden over tæerne for at komme til at fremstå som det mest solide bolværk mod udenlandske arbejdstagere, herunder arbejdere fra Østeuropa, og med en skærpet linje ift. muligheden for at få udbetalt sociale ydelser som børnecheck og dagpenge. En uge før valget lancerede blå blok et EU- udspil, der lægger op til at støtte Storbritannien og David Cameron i ønsket om at genforhandle briternes EU- medlemskab, bl.a. på områder som den fri bevægelighed og retten til sociale ydelser. Meningsmålingen viser imidlertid, at en reform af EU- borgeres adgang til sociale ydelser ikke har så stor prioritet hos de danske vælgere. Reformen indtager blot en syvendeplads ud af i alt 16 forskellige områder. 3

4 Selskabsskatten er vigtigst Tænketanken EUROPA har bedt respondenterne vælge tre områder ud af 16, som de mener, er særligt vigtige for en ny regering at prioritere i EU. Vægtningen fremgår af figur 1. Figur 1. Regeringen skal prioritere skat, social dumping og klima Hvilke tre af de følgende EU-områder, skal Danmarks kommende regering efter din mening prioritere at arbejde for? Du kan angive tre svar. Pct. EU skal sikre, at store multinationale selskaber i Europa betaler selskabsskat Stærkere indsats mod social dumping Forpligtende klimamål, der gælder for alle medlemslande Der skal findes en mere solidarisk løsning mellem EUlandene på flygtningetilstrømningen til Europa Mere gennemsigtighed og åbenhed i EU s beslutninger Indsatser for at nedbringe arbejdsløshed En reform af arbejdskraftens fri bevægelighed, så det bliver sværere for EU-borgere, der arbejder i Danmark, at modtage sociale ydelser Danmarks tilknytning til EU skal være mindre EU s landbrugspolitik skal laves om Danmark skal betale færre penge til EU At der skal føres bedre opsyn med medlemslandenes banker, så nye bankkrak kan undgås Flere investeringer for at få gang i væksten At handelshindringer for det indre marked skal fjernes EU skal gøres mere nærværende over for borgerne Medlemslandene skal have vetoret på alle EU s beslutninger EU skal styrke sin rolle på den internationale scene Ingen af disse Ved ikke Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, juni

5 Skattebetalinger fra multinationale selskaber er topscorer i meningsmålingen. 33 pct. af de adspurgte ønsker, at en ny regering arbejder for at sikre dette gennem EU. Det er bemærkelsesværdigt, at multinationale selskabers skattebetalinger prioriteres højest blandt alle områder af vælgerne i blå blok, hvor 29 pct. angiver dette som vigtigst. 1 Blandt de røde vælgere prioriteres multinationale selskabers skat af 38 pct., men området indtager dog kun en andenplads, da en stærkere indsats mod social dumping har førsteprioritet med 39 pct. Kampen mod social dumping vægtes kun af 21 pct. i blå blok, hvilket dig stadig bringer området ind på en blå fjerdeplads. Samlet set vægtes sikringen af multinationale selskabers skatteindbetalinger dog højest. EU er knasten i nyt regeringssamarbejde I det næste dage skal den borgerlige regering have sit grundlag på plads, og uanset om Dansk Folkeparti går i regering eller ej, er det mellem Venstre og Dansk Folkeparti, at det store styrkeforhold vil ligge i en kommende valgperiode. Her ser EU ud til at blive den helt store knast i samarbejdet, og det vil kræve politisk håndværk og indrømmelser fra begge partier, at få samarbejdet til at fungere. Kigger man nærmere på V- og DF- vælgernes vægtning af, hvad den nye regering skal arbejde for i EU, er der flere sammenfaldende holdninger. 2 De multinationa- le selskabers skattebetaling er vigtig for begge vælgergrupper. Som nævnt vægtes det af 33 pct. af Venstres vælgere stort set det samme som hos Dansk Folkeparti, hvor tallet er 29 pct. Indsatsen mod social dumping er også en fælles prioritet, der scorer 26 pct. hos DF- vælgere og 21 pct. hos V. Den mest bemærkelsesværdige forskel er i spørgsmålet om, hvorvidt Danmarks tilknytning til EU skal være mindre. Her svarer hele 38 pct. af DF- vælgerne, at det er vigtigt, mens det gælder for kun 14 pct. af V- vælgere. Her kan det EU- udspil om at bakke op om Storbritanniens genforhandling, som blå blok lancerede forud for valget ses som en håndsrækning til Dansk Folkeparti. Men spørgsmål er, om det er nok til at tilfredsstille vælgerne i Dansk Folkeparti efter deres store fremgang. 1 Målingen er gennemført mellem d. 12/6 og d. 14/ altså inden folketingsvalget. Her tages udgangspunkt i, hvad respondenterne ville stemme, hvis der var folketingsvalg i dag. Blå blok omfatter Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. 2 Meningsmålingen omfatter svar fra i alt responder. 157 har tilkendegivet, at de vil stemme på Dansk Folkeparti og 164 tilkendegivet, at de vil stemme på Venstre. 5

6 En anden afgørende forskel på holdningerne hos partiernes vælgere er spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal betale færre penge til EU. Det mener 28 pct. af DF erne, men blot 11 pct. af V- vælgerne. Endelig deler også spørgsmålet om en fælles løsning på flygtningetilstrømning til EU. 20 pct. af V- vælgerne ønsker, at regeringen skal prioritere dette, mens det gælder blot 11 pct. hos DF. Trods enigheden om skattebetalinger og social dumping er spørgsmålet nu, om Venstre og Dansk Folkeparti vil kunne finde kompromiser på de stridende områder, som vil være spiselige for begge partiers vælgere. Asylsamarbejde deler blokkene De stigende flygtningestrømme og tragedierne i Middelhavet præger i øjeblikket den europæiske dagsorden. Til trods for at flygtningedebatten under valgkam- pen primært har handlet om, hvordan man kan begrænse tilstrømningen til Danmark, vægter 20 pct. af de adspurgte, at der skal findes en mere solidarisk løsning på flygtningestrømmen til Europa mellem EU- landene. Det bringer flygtningespørgsmålet ind på en fjerdeplads blandt de 16 områder. Flygtninge- området prioriteres hos 23 pct. af de røde vælgere og 18 pct. af de blå. Det er især Dansk Folkepartis vælgere, der trækker vægtningen ned i den blå blok, da blot 12 pct. af partiets vælgere vægter en solidarisk fordeling af flygtninge. Meningsmålingen omfatter også et spørgsmål om, hvorvidt Danmark bør være med i et fælles asylsamarbejde, som vi i øjeblikket ikke er omfattet af pga. retsforbeholdet. Her svarer knap halvdelen, at Danmark bør være en del af samarbejdet. Se figur 2. Figur 2. Flertal ønsker asylsamarbejde På grund af det store flygtningepres på Europa, der rammer nogle medlemslande hårdere end andre, overvejer EU at lave en fordelingsnøgle for asylansøgere. Den skal sikre, at alle EU-medlemslande modtager hver deres del af asylansøgerne. Antallet vil bl.a. afhænge af medlemslandets størrelse og økonomiske situation. Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i asylsamarbejdet. Mener du, at Danmark bør være en del af dette asylsamarbejde?, pct. Ja Nej Ved ikke Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, juni

7 Der er dog afgørende forskel på, hvordan røde og blå vælgere forholder sig til asylsamarbejdet. Mens 66 pct. siger ja og 23 pct. siger nej i rød blok, siger 36 pct. ja og 53 pct. nej i blå blok. Mindre tilknytning? Det udspil om EU, som en samlet blå blok lancerede inden valget, støtter som sagt den britiske folkeafstemning om EU og ønsket om at begrænse sociale ydelser til udenlandske arbejdstagere. Dansk Folkeparti har desuden ført valgkamp med variationer af parolen Mere Danmark og Storbritannien mindre EU. 3 Den danske befolkning vægter imidlertid ikke særligt højt, at Danmarks tilknytning til EU skal være mindre. Området kommer blot ind på en ottende- plads med 15 pct. Ikke overraskende er det især Dansk Folkepartis vælgere, der ønsker dette, hele 36 pct. vægter det. Det er dog også værd at bemærke, at kun 14 pct. af Venstres vælgere ønsker, at regeringen skal arbejde for, at Danmarks tilknytning til EU skal være mindre, mens det blot gælder 7 pct. af de socialde- mokratiske vælgere. Med udgangspunkt i prioriteringen af de 16 områder, kan man med rimelighed spørge, om partierne har grebet EU fornuftigt an i valgkampen. Klima og inddragelse af skat i multinationale selskaber har stort set ikke været på dagsordenen til trods for, at det tilsyneladende er topprioriteter for den danske befolkning. Social dumping er blevet diskuteret, men som oftest med et rent nationalt fokus og sjældent med afsæt i, hvordan det kan bekæmpes på EU- plan. Dertil kommer, at de danske vælgere formodentlig er mindre optagede af at reformere den fri bevægelighed og de sociale ydelser til udenlandske arbejdsta- gere, end politikerne har givet udtryk for i valgkampen. Spørgsmålet er nu, om den nye regering er klar til at fokusere på de emner, der er vigtigst for befolkningen skat, social dumping og klima. Denne analyseserie om danskernes holdning til EU er støttet af Europa- Nævnet. 3 Morten Messerschmidt, Mere Danmark og Storbritannien mindre EU, Berlingske Politiko, 16. juni 2015 ( 7