DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

Transkript

1 NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller [email protected] RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring af udlændingepolitikken bliver helt centralt for en ny borgerlig regering. Men en ny meningsmåling afslører nu, at den politiske elite er kommet helt ud af trit med vælgerne: I stedet for at satse mere på en isoleret dansk udlændingepolitik er et stort flertal af vælgerne klar til at deltage i et tættere EU- samarbejde om asyl og indvandring. Vælgerne ser det som en del af løsningen på de udfordringer, som dansk udlændingepolitik står overfor. Et flertal siger ja til, at Danmark kan være med i EU- fordelingsnøgle for asylansøgere og give finansiel støtte til de EU- lande, der oplever et særligt pres på deres asylsystem. Danskerne er også klar til at afskaffe forsvarsforbeholdet, så Danmark kan deltage i en militær EU- aktion om at destruere menneskesmuglernes både i Middelhavet. Den opsigtsvækkende meningsmåling, der er foretaget af YouGov blandt repræsentativt udvalgte danskere i alderen år, viser samtidig, at et flertal af vælgerne mener, at EU- borgere, der arbejder og betaler skat i Danmark bør have lige så god adgang til danske velfærdsydelser som danske statsborgere. Undersøgelsen, der er gennemført fra d juni under valgkampen, viser, at danskerne har rykket sig i debatten om asylansøgere og indvandrere. Der er nu langt flere danskere, der ser EU som en del af løsningen frem for at føre en isoleret dansk udlændingepolitik. Hvis en ny borgerlig regering skal tage konsekvensen af dette holdningsskred, vil den være nødt til at justere den brede politiske aftale mellem S, R, V, K og SF om en ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, hvor man eksplicit har sagt nej tak til deltagelse i EU s politik for asyl og indvandring. Tænketanken EUROPA 2015 [email protected] thinkeuropa.dk

2 Flere meningsmålinger offentliggjort af Tænketanken EUROPA dokumenterer, at et flertal af danskerne er klar til at deltage i store dele af EU s politiske samarbejde om asyl og indvandring, men blandt Dansk Folkepartis vælgere er der dog stadig en betydelig modstand. HOVEDKONKLUSIONER: Flygtningekrisen i Middelhavet har gjort danskerne langt mere positive over for et tættere EU- samarbejde om asyl- og indvandringspolitik. Et solidt flertal af danskerne ser nu EU som en del af løsningen i forhold til asyl- og indvandringspolitikken frem for at holde fast i en isoleret dansk udlændingepolitik. Danskerne er klar til at fjerne forsvarsforbeholdet for at kunne deltage i en militær EU- aktion imod menneskesmuglernes både i Middelhavet. Et stort flertal af danskerne støtter, at EU- borgerne kommer til Danmark for at arbejde, hvis det kan bidrage til væksten. Flertallet er også tilhæn- gere af at give EU- borgerne lige adgang til danske velfærdsydelser. Meningsmålingen dokumenterer, at de fleste vælgere har et pragmatisk syn på EU, og over for store kriser som senest flygtningekrisen i Middel- havet er de villige til at indgå i et tættere og forpligtende EU- samarbejde. Danskernes solidaritet med de udsatte lande er også større end hidtil antaget, og der er et solidt flertal for at give finansiel støtte til særligt udsatte EU- lande. 2

3 Flygtninge, udlændinge og EU- borgeres adgang til velfærdsydelser ser ud til at blive nogle af de helt store spørgsmål under en ny borgerlig regering. Og svaret på disse spørgsmål kan få meget stor betydning for den fremtidige retning i dansk europapolitik. Under valgkampen indrykkede de fire borgerlige partier (V, K, DF og LA) annoncer for en strammere dansk udlændingepolitik, og i en fælles aftale "Dansk velfærd i Europa" efterlyste de ændringer af de eksisterende EU- regler for vandrende arbejdstageres adgang til danske velfærdsydelser. Man lagde samtidig op til, at Danmark skulle støtte Storbritannien under David Camerons genforhandling af det britiske EU- medlemsskab og reformer af EU, herunder i spørgsmålet om adgangen til velfærdsydelser. Men den nye regering skal samtidig tage bestik af de aktuelle udfordringer, som dansk udlændingepolitik står overfor i kølvandet på den akutte migrationskrise i Middelhavet og det stigende antal asylansøgere. Europa- Kommissionen kæmper i disse dage for at overbevise medlemslandene om, at de allerede på EU- topmødet d juni skal komme med en klarere udmelding på, hvordan EU- landene i fællesskab kan tackle flygtningekrisen i Middelhavet. Eventuelt som led i en frivillig aftale. Venstre såvel som også Socialdemokraterne har foreløbig sagt klart nej til, at Danmark kan deltage i en ny EU- fordelingsnøgle for asylansøgere, som Europa- Kommissionen lægger op til. Man kan her formelt set henvise til det danske retsforbehold, og den brede europapolitiske aftale fra marts, der også undtager asyl- og indvandringspolitikken fra en dansk tilvalgsordning på det retlige område. Men spørgsmålet er, om den linje holder? Danmark er en del af EU s grænsesamarbejde, Schengen, der også står for kontrollen med de ydre grænser, og Danmark har en parallelaftale med Dublin- aftalen for asylansøgere, hvor der også lægges op til reformer. Der er betydelig risiko for, at Dublin- aftalen som Danmark indtil nu har nydt godt af, og som har gjort det muligt at tilbagesende asylansøgere til det første EU- land, hvor de ankom til bryder helt sammen, for Italien har senest truet med at udstede tre måneders visum til de mange nytilkomne asylansøgere, fordi Italien ikke længere kan klare byrden alene. Uden en fælles EU- løsning på dette problem, risikerer også Danmark som en del af Schengen- området at skulle bære byrden af den fejlslagne politik. Det vil uden tvivl sætte den nye regering under et politisk pres for at tage stilling til, hvordan Danmark skal forholde sig til denne udfordring. 3

4 Vælgerne klar til mere EU Noget tyder dog på, at det ikke er vælgerne, der vil lægge hindringer i vejen for et stærkere dansk engagement i det europæiske samarbejde. Et solidt flertal ønsker, at Danmark går med i et tættere EU- samarbejde om asyl og indvandring. Det viser en ny meningsmåling blandt repræsentativt udvalgte danskere i alderen år, som YouGov fra juni har foretaget for Tænketanken EUROPA. Resultaterne ligger i forlængelse af en anden meningsmåling, som Tænketanken EUROPA fik foretaget i april måned, og der tegner sig nu et sammenhængende billede af, at danskerne har erkendt, at det er nødvendigt med et tættere EU- samarbejde for at løse nogle af de fælles udfordringer, som den voksende migrationsstrøm tegner for Europa. 81 pct. af vælgerne mener, at Danmark skal tilslutte sig EU- samarbejdet om bekæmpelse af ulovlig indvandring, 56 pct. vil give finansiel støtte til EU- lande, der oplever et særligt pres på deres asylsystem, og 49 pct. siger ja til (mod 38 pct. nej), at Danmark går med i en fælles EU- fordelingsnøgle for fordeling af asylansøgere. Tallene er opsigtsvækkende, og på alle de konkrete dele af EU s asyl- og indvandringspolitik er der flere vælgere, der siger ja til deltagelse, end der siger nej. Selv i forhold til EU s familiesammenføringsregler er der 41 pct., der siger ja, mens 39 pct. siger nej. Der er stadig en del vælgere, der endnu ikke har taget endelig stilling, men undersøgelsen viser en klar tendens i retning af en langt mere pragmatisk og positiv indstilling over for fælles EU- initiativer i udlændin- gepolitikken. 4

5 Figur 1. Danskerne klar til samarbejde om asyl og indvandring Mener du, at Danmark skal tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl- og indvandring på disse områder?, pct. Indsats om at tiltrække og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Bekæmpelse af ulovlig indvandring Finansiel støtte til EU-lande, der oplever et særligt pres på deres asylsystem Tilbagesending af asylansøgere til det første EUland, som ansøgeren er indrejst i Fælles kriterier for, hvornår asylansøgeres ansøgning kan imødekommes Fælles regler for, hvornår indvandrere kan få opholdstilladelse Familiesammenføring (herunder en fælles aldersgrænse for, hvornår man kan få familiesammenføring) Ved ikke Nej Ja Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA, juni Klar til at ofre forsvarsforbeholdet På forårets topmøder er EU- landene nået til enighed om, at man vil arbejde for en fælles EU- operation for at fange og destruere de både, som menneskesmug- lerne bruger til at fragte tusindvis af flygtninge og økonomiske migranter over Middelhavet. Der lægges op til en militær EU- operation, og derfor kan Danmark på grund af sit forsvarsforbehold ikke deltage. Siden Edinburgh- aftalen blev indgået efter det danske nej til Maastrichttraktaten i 1992, har Danmark været stillet uden for det forsvarspolitiske samarbejde og de militære EU- operationer i en række fredsskabende og fredsbevarende operationer. Men noget tyder på, at den aktuelle migrationskrise i Middelhavet har fået vælgerne til at erkende, at tiden er ved at løbe fra forsvarsforbeholdet. 46 pct. af vælgerne svarer ja til spørgsmålet om, at Danmark bør opgive forsvarsforbeholdet for at være med i en militær EU- aktion for at fange og destruere menneskesmuglernes både. Kun 38 pct. svarer nej, og cirka halvdelen 5

6 af Dansk Folkepartis og Enhedslistens vælgere deler denne opfattelse. Der er dog et solidt flertal i de EU- positive partier. Det er ikke første gang, at aktuelle kriser og udfordringer får danskerne til at ændre opfattelse. I kølvandet på en række tilfælde af pirateri mod danske og andre europæiske handels- og containerskibe bl.a. ud for Somalias kysts, var der også tegn på, at danskerne var villige til at sige farvel til forsvarsforbeholdet. Den sag undersøgte Tænketanken EUROPA i en meningsmåling sidste efterår. 1 Efter at have oplyst vælgerne om, at det danske forsvarsforbehold forhindrer Danmark i at deltage i fælles EU- operationer imod piraterne, stillede vi spørgsmålet til vælgerne, hvor vigtigt det er, at Danmark får mulighed for at deltage i disse operationer. Hertil svarede 66 pct., at det i nogen grad, i høj grad eller meget høj grad var vigtigt, mens 18 pct. svarede, at det kun i mindre grad eller slet ikke var vigtigt. Andelen af vælgere, der er parate til at opgive forsvarsforbeholdet for at løse konkrete udfordringer, er således langt større, end hvis vælgerne stilles det klassiske suverænitetsbetingede spørgsmål om, hvorvidt de helt generelt ønsker at fjerne det danske forsvarsforbehold. Frygt for såkaldt "velfærdsturisme" er overdrevet Den nye meningsmåling dokumenterer også, at vælgerflertallet er langt mere lydhør over for at give vandrende EU- arbejdstagere adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere, end det ellers er fremgået i den hidtidige debat om såkaldt "velfærdsturisme". 50 pct. af vælgerne erklærer sig helt enige eller enige i, at "EU- borgere, der arbejder og betaler skat i Danmark bør have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborge- re." Kun 27 pct. erklærer sig uenige eller helt uenige i udsagnet. Blandt Venstres vælgere er der en klar overvægt i gruppen, der vil give EU- borgerne lige adgang til velfærdsydelser (forskellen er 20 procentpoint), mens der til gengæld er en lille overvægt af skeptikere hos vælgerne hos Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Da Tænketanken EUROPA i juli 2014 spurgte vælgerne, om EU- borgere, der arbejder i Danmark bør have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere, var der 48 pct. der svarede nej og kun 38 pct. ja- sigere. Den voldsomme debat op til Europa- Parlamentsvalget i maj 2014 var på det tidspunkt med til at styrke nej- siden, men noget tyder på, at der i det forløbne år er sket en markant ændring i vælgernes holdning. Debatten er blevet mere nuanceret, og der er præsenteret en række analyser og økonomiske beregninger 1 YouGov meningsmåling for Tænketanken EUROPA, oktober

7 om, at EU- borgerne faktisk er en økonomisk overskudsforretning for Danmark. 2, 3 Det kan muligvis forklare, at det nu kun er 27 pct., der holder fast i nej et, mens halvdelen af vælgerne har fået et mere positivt syn på EU- arbejdstageres adgang til danske velfærdsydelser. Figur 2: Holdningsskred i synet på "velfærdsturismen" Bør EU-borgere, der arbejder og betaler skat i Danmark, have adgang til danske velfærdsydelser på lige fod med danske statsborgere?, pct. Juli 2014 Juni % 38% Ja Nej 23% 50% 48% Ved ikke 27% Kilde: YouGov for Tænketanken EUROPA. Undersøgelse blandt mere end repræsentativt udvalgte personer i alderen år, juli 2014 og juni Spørger man vælgerne, hævder de dog stadig, at det ikke er økonomiske analyser, der har gjort indtryk på dem i forbindelse med debatten om EU- borgeres adgang til velfærdsydelser i Danmark. Kun 37 pct. siger, at det har meget stor eller stor betydning for dem, mens hele 48 pct. siger, at de kun har lille eller meget lille betydning for dem, når de tager stilling til spørgsmålet. Faktisk er det kun hos Radikale Venstre, at der er en klar overvægt af vælgere, der stoler på og lytter til økonomerne, mens der i alle andre partier er en klar tendens til, at økonomernes analyser ikke vejer så tungt. Ja til mere udenlandsk arbejdskraft Derimod er der meget, der tyder på, at vælgerne lytter til erhvervslivet. Debatten om mere udenlandsk arbejdskraft fyldte en del under valgkampen, og flere fremtrædende erhvervsledere trådte frem og sagde, at det har afgørende betydning for dansk vækst og konkurrenceevne, at flere EU- borgere kan trækkes 2 Østeuropæere er en gevinst for statskassen, DA s nyhedsbrev Agenda, Arbejdskraft fra EU er afgørende for finanspolitisk holdbarhed, Tænketanken EUROPA, 4. juni

8 til Danmark for at arbejde. 62 pct. af vælgerne "støtter, at EU- borgerne kommer til Danmark for at arbejde, hvis det bidrager til væksten i Danmark". Men 19 pct. "støtter ikke, at EU- borgerne kommer til Danmark, selvom det kan betyde lidt lavere vækst." Der er reelt et flertal i alle partier, bortset fra i Dansk Folkeparti, hvor der er 4 procentpoint flere nej- sigere end ja- sigere. DF har under valgkampen forsøgt at lægge afstand til økonomiske beregninger, der viser, at mere udenlandsk arbejdskraft er vigtigt for at løfte dansk velstand og sikre den finanspolitiske holdbarhed. Den 4. juni udtalte Dansk Folkepartis udlændinge- ordfører, Martin Henriksen, således til Ugebrevet A4, at "livet er altså også andet end vækst. For mig og Dansk Folkeparti betyder det også noget, at vi kan give vort land videre til vores efterkommere, som bare hænger nogenlunde sammen." 4 Den nye måling viser dog, at det kun de færreste, der er villige til at ofre økonomisk velstand ved at opstille nye begrænsninger for tiltrækning af arbejdstager fra andre EU- lande. Helt overordnet er der i vælgerbefolkningen kommet en større lydhørhed over for betydningen af at tiltrække arbejdskraft fra andre EU- lande. Spørgsmålene kan stilles på mange måder, men tendensen er klar. Og den bekræftes af et andet spørgsmål, om Danmark skal tilslutte sig EU- samarbejdet om at tiltrække og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejds- kraft. Hertil svarer 52 pct. ja, mens kun 25 pct. svarer nej. Holder denne tendens, vil dansk erhvervsliv frem over have væsentlig lettere ved at vinde opbakning i befolkningen, når spørgsmålet om kvalificeret arbejdskraft fra andre EU- lande dukker op i den offentlige debat. Denne analyseserie om danskernes holdning til EU er støttet af Europa- Nævnet. 4 Martin Henriksen til Ugebrevet A4, 4. juni