Grønt Miljø DECEMBER 2007

Transkript

1 10 DECEMBER 2007 Grønt Miljø 4 Slotsgrus bærer som stabilt grus 10 Ingen opgravning 14 Nye vejregler for brolægning 20 Vandets lyde og refleksioner 26 De anbefalede græssorter 28 Vinstokke i marken 32 Planlagt cykelparkering 36 Byen skal være for alle 46 Det perfekte frølager 50 Vitalitet og vækst i Iran 56 Nye deklarationer for spagnum og voksemedier GRØNT MILJØ 10/2007 1

2 A/S Kommandantens Gaard, København Inspirerende udemiljøer anlægges og vedligeholdes Torve & Veje Skolegårde & Sportsanlæg Boligområder Firmadomiciler Slotsparker Med base på Midtsjælland er vores 100 engagerede medarbejdere klar til at rykke ud og gøre dine omgivelser grønnere. Læs mere på as.dk OK grøn anlæg as Tlf.: P. MALMOS ANLÆGS- GARTNER- MESTER Vi bygger og plejer grønt Etablering af grønne tage Hovedgaden 92, Ubby 4490 Jerslev Per: Fax: BIRKHOLM PLANTESKOLE FARREMOSEN 3450 ALLERØD TLF FAX KVALITETSBEVIDST ANLÆGSGARTNERI - DET MAGTER VI Anlægsgartnermester leverandør af alle planteskoleartikler Dragsmøllevej 24, 4534 Hørve Tlf [email protected]. homepage: produktion af træer, buske og bunddækkeplanter i alle sorter og størrelser rekvirér vort katalog og aflæg besøg i planteskolen tilbud gives på alle leverancer [email protected] SKÆLSKØR: T F Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T F Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 2 GRØNT MILJØ 10/2007

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 40 x 250 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Dansk Produceret Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2... kr. 18, m 2... kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR FORSKERENS TROVÆRDIGHED Blandt grus- og stenmaterialer er Slotgrus noget så usædvanligt som en mærkevare og med specifikationer så nøje at man skal til asfalt og beton for at finde noget lignende. Ellers klarer man med relativt brede specifikationer og navne som alle må bruge. Slotsgrus er også specielt på den måde at det er et universitet - Slov & Landskab ved Københavns Universitet - som har udviklet produktet, ejer varemærket og licenseret det til en grusgrav. Og får en afgift retur som skal bruges til faglig udvikling og rådgivning inden for produktområdet. Det er en smart ordning hvor universitetet får en vis selvfinansiering til gavn for faget og holder hånd i hanke med produktets kvalitet som i øvrigt dokumenteres overbevisende. Produktet sætter en høj faglig standard, også for andre produkter som vil konkurrere. Og der spilles med åbne kort. Hvem som helst kan kopiere produktet og levere en tilsvarende dokumentation hvis de finder det umagen værd. Eller lave noget der ligner. Slotsgrus var højst marginalt bedre end flere af de andre testede produkter i Set i brede perspektiv er Slotsgruset også et lille eksempel på en generel tendens hvor universiteter mere og mere skal styres og fungere som virksomheder, samarbejde med det private erhvervsliv og til en vis også tjener penge lige som dem, f.eks. gennem patenter og licenser. Det er der flere gode grunde til, men der er også et problem. Det tætte forhold til erhvervslivet kan nemlig også mistænkeliggøre den uafhængige akademiske forskning. Universiteternes økonomiske interesser i bestemte mærkevarer kan belaste forskernes troværdighed - deres dyrebareste eje. Selvfølgelig anbefaler de Slotsgrus, siger forbrugerne, de tjener jo på det. Det vil de også kunne sige selv om forskerne er 100% saglige som de uden tvivl er i dette tilfælde. Folk bliver generelt mere og mere mistænksomme over for forskere og eksperter - bl.a. fordi der er penge indblandet. Det kan forekomme uretfærdigt at Slotsgruset og dets bagmænd skal belastes af denne generelle problemstilling, især da afgiften i sidste ende kommer faget selv til gode. Men sådan er det. Økonomisk egeninteresse sår tvivl. Forskeren risikerer sin troværdighed. FORSIDEN No-dig eller eller gravefri underføring af rør, kabler og tunneler er i stærk udvikling. Uanset om en telefonkabel skal føres under under et træ eller en to meter kloakledning skal føres gennem en skov er der metoder. Og økonomien er realistisk når man regner miljøgevinsterne med. Teknikken er meget interessant set med grønne briller. Der er næsten ingen ødelæggelser. Bevoksning og belægning bevares. Derfor fortjener no-dig større udbredelse. På billedet er man igang med styret boring. Foto: Morten Hansen. GRØNT MILJØ Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C Tlf Fax Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. [email protected]. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: Distribueret: : jf. Fagpressens Medie Kontrol. Abonnement: 350 kr. pr. år med moms. Udgives 10 gange pr. år. Medlem af Dansk Fagpresse. 25. årgang. ISSN GRØNT MILJØ 10/2007 3

4 Slotsgrus bærer som stabilt grus Dokumenterede egenskaber en forudsætning for gode grusbelægninger Af Palle Kristoffersen, Torben Dam og Gregers Hildebrand S lotsgrus har samme bæreevne som stabilt grus. Det betyder at det kan bruges som bærelag og i samme lagtykkelse som stabilt grus. Det viser de nyeste afprøvninger af grusmaterialet. Undersøgelsen har samtidig givet mere præcis viden om komprimering af materialet og afslører at grusets gode funktionelle egenskaber er tæt knyttet til produktets kornsammensætning. Slotgrus blev udviklet da Slots- og Ejendomsstyrelsen omlagde til pesticidfri drift og renoverede stinettet i Frederiksberg Have. Gruset er siden blevet markedsført som Slotsgrus. De praktiske erfaringer har været gode. Grusets egen- Tabel 1. LABORATORIEPRØVNING. Slotsgrus skaber var oprindelig baseret på kornstørrelsefordelingen og en praktisk test med få laboratorieprøver. I 2006 blev Slotsgrus testet af Vejteknisk Institut. Denne test underbygger de gode resultater. Undersøgelse af op til fem år gamle belægninger i Frederiksberg Have viste at Slotsgrus har E-værdi som stabilt grus. Foto: Palle Kristoffersen. Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 Max. stenstørrelse (mm) Gennemfald 63 µm (%) 9,7 10,7 9,8 Std. proctorñ d,max (mg/m 3 ) 2,06 2,08 2,09 Std. proctorw opt (%) 7,9 8,4 8,7 CBR ved w opt (%) 55 (skønnet) 75 (skønnet) 23 Vibration ñ d,max (mg/m 3 ) 2,08 2,10 2,04 Vibration w (%) 9,0 8,9 8,8 Sandækvivalent (%) Naturligt vandindhold w nat (%) 4,2 4,7 4,6 Plasticitetsindeks PI (%) ikke plastisk ikke plastisk ikke plastisk Los Angeles (63 µm - 4 mm) Formindeks (4-8 mm) (%) Uknuste korn (4-8 mm)c r (%) Baggrund for udviklingen Slots- og Ejendomsstyrelsen forudså i forbindelse med den offentlige pesticidudfasning et stort problem med vedligeholdelsen af grusbelægninger der var vanskelige at holde på et acceptabelt ukrudtsniveau. I slotshaverne stilles store krav til grusbelægningernes kvalitet, funktion på alle årstider og under alle vejrforhold. Skov & Landskab medvirkede ved funtionsafprøvning af i alt 15 forskellige grusprodukter gennem to år. Ud af de 15 produkter blev der udvalgt ét som bedst opfyldte alle de opstillede funktionskrav. Det har siden 2003 været markedsført som Slotsgrus. Det er beskyttet af en varemærkeregistrering hvilket betyder at ingen andre må markedsføre produkter under dette navn. Formålet med markedsføringen og beskyttelsen var at sikre den brede sektor adgang til et dokumenteret og velafprøvet produkt. Det nye var at man med Slotsgrus kunne opbygge tykke lag som kombineret bæreog slidlag. Konceptet blev godt modtaget i både anlægsog driftssektoren. Fra 2003 og til 2006 skete en femdobling af sager hvor der har været anvendt Slotsgrus. I starten var det mest kommuner og andre offentlige myndigheder der anvendte det i eget regi, men hurtigt stillede bygherrer krav om samme koncept for grusbelægninger. Derved blev Slotsgrus et produkt der indgik i udbud. Produkter i udbud skal kunne beskrives entydigt og behovet for at kunne dimensionere, beskrive og kontrollere produktet Slotsgrus blev endnu vigtigere. Vejteknisk Institut De stigende krav betød at Skov & Landskab i foråret 2006 bad Vejteknisk Institut om hjælp til at dokumentere Slotsgrus nærmere. Opgaven var at kunne svare på hvor tykt gruslaget skulle være, hvilken bæreevne man kunne forvente, om det var frostfarligt, samt hvor tykke lag der kunne komprimeres hvordan. I vejsektoren gøres det ved at opstille specifikationer og funktionskrav. Det var også et ønske at finde frem til faktorer der afgør at materialet kan indbygges til en fast og hård belægning med en tæt sammenkittet overflade. Projektet med Vejteknisk Institut kom til at omfatte en række undersøgelser der samlet har givet et kvalificeret svar på de stillede spørgsmål. Undersøgelserne lå inden for følgende emner: Klassifikationsprøver til brug for at opstille specifikationer til brug ved beskrivelse. Frosthævningsforsøg til at bestemme materialets frostfarlighed. Funktionsprøvning af eksisterende belægninger til at bestemme dimensionerende E- værdi. Den kan bruges til at beregne lagtykkelser. Indbygningsforsøg til at fastlægge komprimeringskrav og indbygningsmetoder Beskrivelse af Slotsgrus For at kunne specificere materialet gennemførte Vejteknisk Institut en lang række laboratorieundersøgelser. Tabel 1 viser analyseresultatet for tre udtagne prøver. Resultatet viser at der kun er begrænset variation mellem prøverne. Materialet består af 0-8 mm med overkorn. Det har et fillerindhold på cirka 10% og en sandækvivalent omkring 30. Det er ikke plastisk. Det kan indstampes til en maksimal tørdensitet på cirka 2,08 mg/ m 3 ved såvel standard proctor som vibration. Det optimale vandindhold på godt 8% er næste dobbelt så højt som det naturlige vandindhold. Materialet har et stærkt tilslag. Los Angeles-slidprocenten der måles på fraktionen 0,063-4 mm er cirka 30%. For fraktionen 4-8 mm er form-indekset cirka 15%, og andelen af runde korn under 20%. Det betyder at kornene er stærke og kan tåle komprimering og slid, samt at de pakker tæt fordi der kun er få runde korn. Materialets særlige egenskaber i forhold til sammenbindingsevne, fasthed mm. er nært knyttet til kornkurven, 4 GRØNT MILJØ 10/2007

5 Indbygningsforsøget blev anlagt med lagtykkelser fra 5 til 30 cm. Udlægningen skete med maskine suppleret med håndafretning. I baggrunden er man ved at måle underlagets bæreevne. Bagerst ses den vandvogn som blev brugt til at vande gruset op. Foto: Palle Kristoffersen. knusningsgraden samt af fillerindholdets andel og sammensætning. Fillerindholdet er kornene under under 0,063 mm. I sager hvor man ikke må foreskrive et specifikt produkt og Tabel 2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER Slotsgrus Maks. kornstørrelse: 11,2 mm Filler (op til 0,063 mm): 8-12% Andel ler (op til 0,002 mm) af finstof: 10-30% Vægtpct. gennemfald 11,2 mm % 8 mm % 4 mm % 2 mm % 1 mm % 0,5 mm % 0,25 mm % 0,125 mm % 0,063 mm % Sandækvivalent: min.30% Plasticitet: ikke-plastisk Los Angeles-værdi: max.35% Andel runde korn, Cr: max.20% Krav til plasticitet og Los Angelesværdi kan med fordel anvendes som supplerende krav. Specifikationerne er så vidt muligt baseret på: DS/EN Vejmaterialer, ubundne blandinger, specifikationer. DS/EN Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder. heller ikke anføre som Slotsgrus, er det ønskeligt alligevel at sikre at det foreskrevne resultat opnås. Til sådanne beskrivelser er der med udgangspunkt i vejdirektoratets Udbudsforskrifter for bundsikring og stabilt grus udarbejdet en så præcis specifikation at materialets funktionsegenskab formentlig sikres opfyldt. Se denne specifikation i tabel 2. Frostsikkerhed Materialets frostfarlighed har betydning for hvor meget det vil hæve sig i forhold til faste elementer som brønde, kantsten, trapper mm. Frosthævning kan også påvirke overfladeegenskaberne, og kommer gruset senere til at indgå i en fast belægning må materialet heller ikke være frostfarligt. Da Vejteknisk Institut ikke selv udfører frosthævningsforsøg er disse forsøg udført af Danmarks Tekniske Universitet på indstampede prøver leveret af Vejteknisk Institut. Som referencer er dels anvendt en prøve af silt med stor frosthævning og to forskellige prøver med stabilt grus. I figur 1 er resultaterne af frosthævningsforsøget vist grafisk. Det viser at der ikke er no mm gen signifikant forskel i frosthævningsrisiko mellem Slotsgrus og referencen stabilt grus. Silt giver den forventede frosthævning på godt 100 mm (svarende til 90% af den oprindelige højde af legemet). Stabilt grus giver anledning til en frosthævning på cirka 20 mm (17%), mens Slotsgrus giver en frosthævning på cirka 24 mm (20%) for de seks undersøgte legemer. Det vurderes derfor at frostfarligheden for Slotsgrus svarer til frostfarligheden for stabilt grus, og at der dermed ikke skal tages særlige hensyn ved projektering med Slotsgrus. Det skønnes ud fra erfaringer at almindeligt leret vejgrus vil have en større frosthævningsrisiko. Dimensionering Overvejelser om bæreevne og risiko for overbelastning sker ved alle valg af belægningsmaterialer. I disse overvejelser er det vigtigt at Slotsgrus kan sammenlignes med andre grusmaterialer på baggrund af de samme værdier. Derfor skal materialets dimensioneringsværdi kendes. Bæreevnen af Slotsgrus-belægninger blev undersøgt ved funktionsprøvning på 12 strækninger i Frederiksberg Have hvor Slotsgrus har ligget siden På hver strækning målte Vejteknisk Institut med Døgn Figur 1. Resultater af frosthævningsforsøg. Silt Stabilt grus Stabilt grus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus Slotsgrus GRØNT MILJØ 10/2007 5

6 MPa, mega Pascal Anlægsår Figur 2. E-VÆRDIER FOR SLOTSGRUS Værdierne er fordelt på anlægsår der hver kan bestå af flere stræk. Med en 2,5 tons vibrationstromle kan der komprimeres en færdig lagtykkelse på op til 20 cm med kun to overkørsler. Foto: Torben Dam. minifaldlod i fem tilfældige målepunkter. I alt blev der foretaget mere end 1000 enkeltmålinger samtidig med at den aktuelle lagtykkelse af gruslaget blev målt. Derefter kunne E-værdien for Slotsgrus-laget bestemmes. Figur 2 viser de beregnede E- værdier fordelt efter anlægsår. De ældste strækninger er overvejende anlagt med asfaltudlægger og komprimeret med vibrationstromle. De yngste belægninger er udlagt manuelt og komprimeret med mindre komprimeringsudstyr end asfalttromler. Ud fra de beregnede E-værdier er en middel E-værdi beregnet til 307 MPa med en spredning på 83 MPa. Den dimensioneringsgivende E- værdi er herefter bestemt som 85%-fraktilen, nemlig 252 MPa. Det er en høj værdi for et materiale med en maksimal kornstørrelse på 8 mm. Sammenligning med stabilt grus sker med beregning af en ækvivalensfaktor. Ækvivalensfaktoren til stabilt grus er beregnet som 3. rod af forskellen i E-værdier mellem stabilt grus og Slotsgrus. Ækvivalensfaktoren er 1,06. Det betyder i praksis at 1 cm Slotsgrus kan erstatte 1 cm stabilt grus. Det betyder også at den samlede lagtykkelse kan reduceres hvis man bruger totallagsprincippet for Slotsgrus. Altså bruger Slotsgrus som kombineret bære- og toplag i stedet for at have en traditionel opbygning med bærelag af stabilt grus og et toplag af lergrus. Toplaget tillægges nemlig ikke nogen bæreevne når man beregner befæstelsens bæreevne. Indbygning og kontrol Anvisninger på indbygning og komprimering kan udredes af et forsøg i Stenrand Grusgrav, hvor det blev testet hvor mange overkørsler det var nødvendigt at anvende ved fem forskellige lagtykkelser. I forsøget indgik komprimering med 2,5 tons vibrationstromle, 2,5 tons tromle uden vibration og 400 kg pladevibrator. I hvert forsøgsfelt blev der med isotopsonde målt tørrumvægt før komprimering og efter henholdsvis 2, 4, 7 og 10 overkørsler med hvert udstyr. Materialet blev før udlægning vandet op til et tilnærmet optimalt vandindhold. Da forsøget foregik over flere dage, tørrede gruset lidt selv om det blev dækket over. Forsøget viste at komprimeringsgraden på 95% af referenceindstampningen kan opnås ved at gennemføre komprimering i henhold til tabel 3. Antallet af nødvendige overkørsler er anført for forskellige lagtykkelser (færdig mål) og forskelligt komprimeringsmateriel. Det ses at med en 2,5 tons tromle med vibration kan der med kun to overkørsler komprimeres i lagtykkelser op til 20 cm, hvor der skal anvendes syv overkørsler med en 400 kg pladevibrator. Det lønner sig derfor at bruge vibrationstromle på større arealer. Tromling uden vibration kan være aktuel i nærheden af bygninger eller beplantningsarealer hvor vibration kan generer eller direkte skade. Ved anvendelse af komprimeringsmateriel der afviger fra de testede, skal der gennemføres måleserier for at fastlægge antal nødvendige overkørsler i det konkrete tilfælde. Anbefalingerne forudsætter at komprimeringen sker ved optimalt vandindhold på cirka 8,5%. Er der for lidt vand kan gruset ikke komprimeres. Det forbliver løst, mens de store partikler samles på overfladen. Er gruset blevet lyst på grund af udtørring kan det ikke komprimeres, men selv uden dette farveskift kan vandindholdet være under det optimale. Ved optimalt vandindhold spejler vandet sig i materialet før komprimering og under komprimeringen trækkes de fine partikler op og er med til at binde overfladen og gøre den fast. Ved for højt vandindhold vil materialet heller ikke kunne komprimeres optimalt. Erfaringerne viser dog at Slotsgrus - i modsætning til traditionelle lergrusprodukter - kan komprimeres med godt resultat selv ved et vandindhold noget over det optimale. Slotsgrus leveres typisk med et vandindhold omkring 5% undtaget i våde perioder hvor det kan leveres med et vandindhold nær det optimale. Ved oplagring, håndtering og udlægning kan der let ske en utilsigtet udtørring eller opfugtning af gruset. I tabel 4 er for forskellige lagtykkelser angivet den nødvendige vandtilførsel i liter/m 2 og alternativt som mm nedbør for at hæve vandindholdet fra 5% til 8,5%. Man kan se at udlægning og komprimering af Slotsgrus med fordel kan udføres i let regn, hvilket erfaringerne fra praksis også viser. Jævnhed Ved indbygningsforsøget registreredes også overfladens jævnhed efter komprimering. Man målte de maksimale gab Dimensioneringsværdi for Slotsgrus E = 250 MPa Ækvivalensfaktorer 1 cm Slotsgrus er ækvivalent med 0,94 cm stabilt grus 1 cm stabilt grus er ækvivalent med 1,06 cm Slotsgrus Komprimeringskrav for Slotsgrus for at opnå den dimensioneringsgivende E-værdi Middelværdi mindst 95% vibration Ingen enkeltværdi under 92% vibration Kontrolafsnit med mindst 5 målepunkter Referenceforsøg: Vibrationsindstampning udført som laboratorieprøve Markforsøg: Isotopsonde Tabel 3. ANTAL OVERKØRSLER Lagtykkelser Tabel 4. TILFØRSEL AF VAND. Fra 5 til 8,5% vandindhold. Lagtykkelse 5 cm Vibrationstromle (2,5 t) Tromle uden vibration (2,5 t) x Pladevibrator (400 kg) x angiver at metoden ikke bør anvendes. 5 cm 10 cm 10 cm 15 cm 15 cm 20 cm 30 cm 20 cm 30 cm Tilførsel, liter pr. m 2 3,5 7 10, Tilførsel, mm 0,35 0,7 1,05 1,4 2,1 6 GRØNT MILJØ 10/2007

7 fra en udlagt retskede til belægningsoverflade. Målingerne er foretaget vinkelret på komprimeringsretningen. De er derfor udtryk for den maksimale ujævnhed der ikke kan afhjælpes ved afretning med kørende redskaber. Tabel 5 viser gennemsnitlig maksimal ujævnhed for kombination af lagtykkelse og komprimeringsmateriel samt gennemsnitlig værdi for henholdsvis lagtykkelse og metode. Ved komprimering med tromle med og uden vibration opnås større jævnhed end når man bruger pladevibrator. Tromlen halverer ujævnheden selv om der er tale om en stor pladevibrator. Hvis man bruger mindre pladevibratorer må det forventes at forskellen bliver endnu større. Der er stigende ujævnhed ved stigende lagtykkelse, men forskellen er mindre end forskellen mellem de enkelte maskiner. Projektering Materialet gør det ikke alene, selv om Slotsgrus langt hen ad vejen sikrer grusbelægninger med gode funktionelle egenskaber. Det er også nødvendigt i projekteringen at tage stilling til en række andre andre faktorer. For at sikre afvanding og undgå stående vand på belægningen skal der projekteres med et fald på belægningen på normalt 25 o/oo. Ved større pladser, og hvor der kan accepteres en risiko for en langsommere afvanding, kan der gås ned på 10 o/oo. Det stiller store krav til udførelsesmetoden og skærper kravene til tolerance, kvalitetssikring og kontrol. Ved stier kan det ikke anbefales at fravige kravet om 25 o/oo sidefald, og det skal helst udføres med en tosidet oprunding. Ved tværfald anbefales fortovsfald hvor der er et stigende fald mod belægningskanten. Tværfaldet bør fortsættes mindst 1 meter ud i det omgivende terræn. For at sikre velfungerende belægninger er det afgørende at der kan ske en afvanding enten direkte til et omgivende terræn eller til afvandings- render, nedløbsbrønde eller andet. Ved stier med længdefald kan der ske afstrømning af store mængder vand som kan medføre at der opstår erosion og skyllerender. For at imødegå det skal man sikre at der er et ordentligt tværfald eller oprunding på stien så vandet kommer ud til siden. Det skal desuden sikres at vandet enten kan strømme videre i terræn eller vandrender eller at det fanges i nedløbsbrønde. Ved brede stier, og hvor det ikke er muligt at opnå tværfald eller oprunding nok, kan der i stedet etableres vandskær. Det er skråtgående belægninger der fører vandet ud til siden og bort fra belægningen. KILDE De samlede resultater der præsenteres i artiklen kan findes i testrapporten på FORFATTERE Palle Kristoffersen er landskabsarkitekt, ph.d. og seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Torben Dam er landskabsarkitekt og lektor på Skov & Landskab, Københavns Universitet Gregers Hildebrand er civilingeniør, ph.d. og afdelingsleder på Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut. Vejteknisk Institut foretog over 1000 enkeltmålinger med minifaldlod for at bestemme bæreevnen for Slotsgrus. Foto: Palle Kristoffersen. Et halvt år efter blev forsøgsbelægningerne belastet af en 100 tons dumper. Der var kun dækaftryk i overfladen. Foto: Palle Kristoffersen. Tabel 5. JÆVNHED Tallene angiver den maksimale målte afstand mellem en 3 meter retskede og belægningsoverflade som gennemsnit af målinger per 60 cm udført 3 gange i hver parcel. Tykkelser Pladevibrator (400 kg) Tromle (2500 kg) Vibrationstromle (2500 kg) Gennemsnit 5 cm 0,99 0,60 0,53 0,71 10 cm 1,73 0,70 0,47 0,97 15 cm 0,83 0,86 0,48 1,72 20 cm 1,17 0,94 0,53 0,88 30 cm 1,65 0,48 0,90 1,01 Gn.snit 1,28 0,72 0,58 GÆLDER KUN SLOTSGRUS De præsenterede analyser og forsøg er udført med Slotsgrus der er beskyttet som registreret varemærke. Resultater, egenskaber, vejledninger og anbefalinger gælder kun dette produkt. Man kan derfor ikke tage for givet at kopiprodukter har samme dimensioneringsgivende E-værdi eller forvente at de vil kunne komprimeres med samme antal af overkørsler. Slotsgrus egenskaber i form af høj bæreevne og stor sammenkitningsevne i overfladen er nært knyttet til kornstørrelsesfordeling og kornform samt mineralogisk sammensætning. Dokumentation for tilsvarende egenskaber hos andre produkter kan fås ved at efterspørge ovenstående forsøgsresultater. GRØNT MILJØ 10/2007 7

8 Overkørslernes løse chaussésten Brug hellere kørebanebrosten, anbefaler Danske Anlægsgartnere Ved små sidegader og indkørsler er overkørslen over fortovet ofte udført i chaussésten. Enten sat i buer eller i lige skifter. Enten med fuge og afretningslag i grus eller i beton. Det er i alle tilfælde en problematisk løsning som Danske Anlægsgartnere generelt advarer imod. Nogle gange holder belægningen, andre gange ikke. Vi har haft flere sager hvor stenene er gået løs eller revet op, også hvor brolæggerarbejdet ellers er vel udført, siger fagkonsulent Kim Tang, Danske Anlægsgartnere. Om belægningen holder eller ej afhænger af flere forhold: Om bilen drejer og vrider med sine hjul lige dér hvor belægningen er. Om det er en tung firhjulstrækker eller en let mini. Om man bruger det rigtige fugegrus eller ej. Det er også en fordel at stenene er sat i buer frem for lige skifter. Hvis belægningen har holdt Kørebanebrosten i lige skifter er en robust løsning der holder. det første års tid, er der gode chancer for at den fortsætter med at holde. Så har fugerne stabiliseret sig, forklarer han. Kim Tang anbefaler derfor at anlægsgartnerne fortæller kunder der ønsker en overkørsel i chaussesten, at den muligvis ikke kan holde og at en brostensløsning bør udføres i gadebrosten. Chaussesten er for klejne, og i længden hjælper det ikke at sætte dem i beton med mindre også bærelaget er af beton. Betonfuger krakelerer før eller siden, enten på grund af frosten eller de elastiske bevægelser i befæstelsen. Et særligt omdiskuteret spørgmål er hvad det rigtige fugegrus er. Flere anlægsgartnere foretrækker at bruge stenmel fordi det pakker sig og bliver hårdt. Men styrken er ikke nødvendigvis særlig høj, og fugerne kan også være ret porøse så stabilgrusbærelag mister bæreevne når det reg- Chaussésten går løse eller vrides op af de drejende hjul. Her er stenene erstattet af asfalt. ner. Jeg kunne godt forestille mig at et veldefineret materiale som det skærve- og lerfyldte Slotsgrus kunne være godt, men vi savner en afprøvning af de mange muligheder, siger Kim Tang. sh Bison som naturplejer Det største europæiske landpattedyr i Danmark? Den europæiske bison - visenten - er en af de store vilde græssere der under frie græsningsformer kan være med til at skabe og vedligeholde dynamiske skovlandskaber med græssletter, krat og skov. Den er en nøgleart der som kvæg og kronvildt skaber levesteder for andre dyr og planter, men kræver god plads, skriver Rita Buttenschøn i Skov & Landskabs videnblad Europæisk bison som naturplejere. Visenten er det største europæiske landpattedyr og i nær familie med den amerikanske bison. Den kan blive op til 3,5 meter lang og 2 meter høj. Hannerne vejer kg. Frie bestande kræver store, uforstyrrede områder med en mosaik af skovtyper og åbne græssletter. Selvbærende flokke skal have mindst 400 km 2. Visenter under hegn skal også have store uforstyrrede områder. Græsningstryk: cirka 2 dyr per 100 ha anbefaler Buttenschøn der også tilråder minimal menneskelig kontakt så dyrene ikke bliver tamme. Visenten æder som kvæg og krondyr lidt af hvert: især græs og urter, men også halvgræsser, kviste, grene og bark. Voksne dyr æder daglig kg. Det kræver store områder. Til gengæld har dyrene stor tilpasningsevne og kommer langt omkring. I et område i Lithauen græsser dyrene det meste af tiden på åbne og halvåbne områder, mens skoven mest bruges som vinterophold og refugium. Kerneområdet er 2000 ha, men de foreløbig kun 28 dyr færdes jævnligt over km 2. I den 1000 ha store Eriksberg Vildt- og Naturpark i Blekinge går 15 visenter sammen med bl.a. kron- og dådyr. Det store samlede græsningstryk ses på træer og buske og forudsætter tilskudsfoder om vinteren. Det er især med krondyrene at visenten konkurrerer om føden. I den polske nationalpark Bialowieza var der 1,5 visenter pr. Visenter i Eriksberg Vildt- og Naturpark, Blekinge. Foto: R. Buttenschøn. km 2 da kronvildtet i en periode i 1800-tallet var bortskudt. Da kronvildtet vendte tilbage, var der kun 0,4 pr. km 2. Visenten har betydelig effekt på skovbevoksninger, især fordi de afbarker stammer og river kviste og smågrene af. I Bialowiezaskoven er problemerne med afbarkning mest udpræget på yngre stilkeg, avnbøg, ask og rødgran. Visenten har før været udbredt i Europa og optrådte også i Danmark for år siden. Den var nær uddød under første verdenskrig. De nuværende 3000 dyr stammer fra kun 54 dyr der overlevede i zoologiske haver og dyrehaver. I 1952 blev de første visenter genudsat i Bialowieza der sammen med en tilstødende nationalpark i Hviderusland har den største bestand af fritgående lavlandsbisoner, den ene af visentens to underarter. Den anden er kaukasisk bison. The International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources ønsker at etablere nye populationer på hver mindst mindst 100 dyr. Noget for Danmark? sh KILDE. Buttenschøn, Rita (2007): Europæisk bison som naturplejer. Park og Landskab videnblade Skov & Landskab. 8 GRØNT MILJØ 10/2007

9 GRØNT MILJØ 10/2007 9

10 INGEN OPGRAVNING Når rørlægning udføres efter no-dig-metoder skånes overfladens grønne miljø Af Morten Hansen, Palle Kristoffersen og Søren Holgersen No-dig eller gravefri underføring af rør, kabler og tunneler er en teknik i stærk udvikling og som prismæssig er blevet aktuel på stadig længere strækninger. Metoden er meget interessant set med grønne briller, også selv om anlægsgartnere går glip af retableringsopgaver. Der er nemlig næsten ingen ødelæggelser. Overfladen skånes. Man anlægger eller reparerer uden opgravning fra overfladen - bortset fra de lodrette start- og modtagegruber man skal operere fra. Haver, træer, rødder, befæstelser, bygninger lades urørt. Man generer ikke trafikken eller omgivelserne ret meget, ødelægger ingen installationer, har ingen udgifter til bortkørsel og rensning af forurenet jord, sparer råstoffer og kan næsten uhindret vælge den bedste rørføring. Man sparer også retablering og undgår de sætninger som almindelig opgravning kan medføre, især hvor man ikke kan komprimere af hensyn til vegetationen. Om no-dig er prismæssig konkurrencedygtig kommer an på hvor højt alle disse fordele prissættes. I de seneste år har metoden fået stigende opmærksomhed. Det skyldes bl.a. nye no-digmetoder og større kendskab til dem og deres fordele. Samtidig er der særlig mange ledningsarbejder i disse år på grund af den høje bygge- og anlægsaktivitet, telenettets udbygning og kloaknettes renovering og udbygning. Dertil kommer at man gerne vil tage mere hensyn til haver, parker, alléer, søer, moser, vandløb, kyster og skove. Nodig er en ideel metode hvis man vil bevare vegetationen, men er man uopmærksom kan teknikken dog også skade, f.eks. hvis man laver hullerne tæt ved et træ. Uanset om et telefonkabel skal føres under et træ eller en to meter kloakledning skal føres gennem en skov, er der både metoder og økonomi der kan tale for en no-dig-løsning. Alligevel har no-dig endnu ikke fået den udbredelse i Danmark som teknikken berettiger. Det kan hænge sammen med at entreprenører og bygherrer ser en snæver økonomisk fordel i at bruge traditionelle metoder, selv om en gravefri løsning samfundsøkonomisk set ofte er at foretrække. Det er ikke altid at miljøfordelene regnes helt med. I Tyskland er metoden mere brugt, ikke mindst i Berlin, der har en tradition for metoder der skåner bytræerne. Energiforbruget er næppe meget forskelligt når man sammenligner no-dig med traditionelle opgravningsmetoder. Boringen er ganske vist energikrævende, men man undgår på den anden side det meste af den energikrævende jordtransport der samtidig belaster vejene og dens omgivelser med støj og os. STYRET BORING. En borerig (herover eller en pitmaskine (herunder) borer et stålrør frem, idet retningen dirigeres fra overfladen. Et rør af polyetylen trækkes med tilbage. Mange muligheder No-dig er en teknik med mange varianter med hver deres muligheder og begrænsninger hvad angår rørdimensioner, rørmaterialer, gravepræcision og borelængde. Borelængden er den længde man kan arbejde uden at skulle have et nyt arbejdshul (grube) op til overfladen. Man kan generelt skelne mellem metoderne styret boring, tunnellering, pilotrørsmetoden, de sidste to i hver to varianter. Hertil kommer raketmetoden til mindre opgaver samt nogle metoder til at renovere eller udvide eksisterende rør. Størst borelængde er omkring 800 meter i gravefri stræk. Det kan udføres med styret boring eller tunnelering. Med de øvrige metoder kan 10 GRØNT MILJØ 10/2007

11 man tage cirka 100 meter ad gangen. Man skal ikke nødvendigvis grave i lige stræk. Med de fleste metoder kan man også arbejde i kurver. Entreprenørfirmaet Østergaard A/S har specialiseret sig i no-dig-løsninger. Blandt andet til et stort projekt ved Odense havn hvor man - for at undgå overløb af urenset vand - skulle kunne opmagasinere og lede store mængder afvandingsog kloakvand. Rørene, der var 2,5 meter i diameter, blev bl.a. ledt 1 km gennem skov. På det meste af strækningen blev nedlægningen udført som tunnelering. Prioriteringen skete bl.a. ud fra en kortlægning af områdets naturværdier. Rørenes dybde under terræn varierede fra 1,5 til 8 meter fordi terrænet ikke var fladt. Styret boring Den mest almindelige, billigste og enkleste teknik til kloakrør, kabler mv. er styret boring. Boregruberne er små og afhængig af maskinstørrelsen kan de gravefri strækninger være flere hundrede meter lange. Under Køge Havn skal Østergaard A/S udføre et gravefri stræk på 800 meter med styret boring. Boringen foregår ved at en stålstang roteres og presses frem gennem jorden fra en borerig der står på jorden eller fra en lille pitmaskine der kan operere fra hul på cirka 1,5 x 1,5 meter. Når stålstangen kommer frem i modtagegruben trækkes den tilbage igen sammen med en roterende reemer der løsner jorden. Med tilbage har pilotrøret også det polyetylenrør hvis placering er meningen med hele operationen. Røret kan være lige fra 4 til 70 cm i diameter. Navnet til trods er styret boring den mindst præcise af de metoder der findes. Boringens retning styres ved at en sonde bag stålstangens spids sender signaler til en modtager på overfladen. Herfra styres boringen. Ved at regulere rotering og udgangsvinkel kan man justere retningen. Normalt påregnes en usikkerhed på +/- 5% af dybden. Tunnelering Tunnelering kan udføres på to måder, med lukket eller åben front. I begge tilfælde sker No-dig-metodernes store fordel er at overfladen skånes. Man kan bl.a. bevare belægninger og bevoksning. Kun de relativt beskedne start- og modtagegruber afslører at der foregår et stort ledningsarbejde. Odense Havn-projektet indebar nedlægning af store rør over længere stræk for at undgå overløb af urenset afvandings- og kloakvand. Rørene, der var 2,5 meter i diameter, blev bl.a. ledt 1000 meter gennem skov. Dybden under terræn varierede fra 1,5 til 8 meter fordi terrænet ikke var fladt. De røde stræk er udført som tunnelering. De gule er gennemført ved traditionel opgravning. GRØNT MILJØ 10/

12 TUNNELERING MED LUKKET FRONT. Et roterende borehoved (til højre) knuser jord og sten som opløses i vand og føres bagud i rør. Lige efter borehovedet presses rørene frem ved hjælp af en pressemaskine i startgruben. Rørene har nøjagtig sammediameter som borehovedet. Metoden, der er uafhængig af indtrængende vand, er i princippet den samme som er kendt fra Storebæltstunnellen. retningsstyringen typisk med laser hvilket gør retningsstyringen meget præcis. Tunnelering med lukket front foregår ved hjælp af en roterende front, principielt som det kendes fra Storebæltstunnellen. Jord og sten knuses, opløses i vand og pumpes ud hvor vandet sies fra og genbruges. Metoden kan udføres med rørdiametre fra 40 cm til flere meter. Ved små diametre om til 100 cm taler man om mikrotunnelering, men teknikken er den samme. Ved tunnelering med åben front er der i fronten monteret en specialgravemaskine der lægger jord og sten op på et transportbånd og derfra videre til vogne der kører materialet til startgruben. Metoden kan udføres med rørdiametre fra 120 til 300 cm. I begge tilfælde huser startgruben en pressemaskine der trykker rør frem lige efter boremaskinen, idet rør og boremaskine har samme diameter. Rørene kan være af beton, stål eller glasfiber. Gruberne er større end ved styret boring. Pressegruben er mindst 3,5 x 4,5 meter, modtagegruben lidt mindre. Den lukkede front har sin fordel når man arbejder i jord hvorfra vand kan trænge ind i tunnelen. De mindre maskiner kan ikke tage så store stræk ad gangen, men de store kan tage adskillige hundrede meter. Den åbne front forudsætter tør jord. Metoden kan synes gammeldags, men er ganske effektiv, bl.a. fordi sten og andre forhindringer kan fjernes gennem den åbne front. Seks meter på en dag er almindeligt. Der kan være op til 700 meter mellem gruberne. Pilotrørsmetoden Pilotrørsmetoden er ligesom styret boring baseret på at et foreløbigt pilotrør af stål føres roterende frem gennem jorden. Der er dog bl.a. den afgørende forskel at styringen sker fra borehullet. Det er en optisk baseret styring hvor man - fordi stålrøret er dobbelt - kan navigere ud fra lyssignaler og et kamera placeret i startgruben. Det gør boringen præcis, og samtidig er metoden ikke følsom for grundvand. Pilotrøret føres frem fra en pressemaskine i startgruben. Når pilotrøret er fremme i modtagegruben, trækkes det tilbage igen sammen med et fleksibelt rør af polyetylen. De rør der trækkes med tilbage er fra 10 til 40 cm diameter, noget mindre end pilotrøret. Det giver risiko for en vis sætning af jorden bagefter hvis man arbejder i større dimensioner. Startgruben er 4 x 2 meter og opefter, mens modtagegruben har cirka den halve størrelse. Man kan skyde op til 90 meter ad gangen afhængig af jordbundsforholdene. I stedet for at trække et polyetylenrør efter pilotrøret, kan man bruge pilotrøret til retningsstyring af et stålforingsrør med større diameter. Et sneglebor inde i stålforingsrøret fjerner jorden. Efter hånden som stålrøret når frem, skubbes pilotrøret ud i modtagegruben hvor det afmonteres i stykker. Med denne metode, TUNNELERING MED ÅBEN FRONT. I jord uden problemer med indtrængende vand kan fronten være åben, så man kan grave med en gravemaskine. Fordelen er bl.a. at man kan håndtere store sten og kan klare meget lange stræk fra startgruben (til højre) til modtagegruben. 12 GRØNT MILJØ 10/2007

13 ENEMARK GRUPPEN H.G. ENEMARK A/S Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj Tlf [email protected] Pressemaskinen bruges ved flere af metoderne når rørene skal presses frem efter borehovedet, bl.a. som ved stålrørsgennempresning. stålrørsgennempresning, kan man arbejde med rør op til 120 cm, men startgruben skal være mindst 6 x 3 meter stor. Raketmetoden Til korte stræk og små dimensioner kan man bruge en såkaldt raket der drives gennem jorden ved hjælp af vibration og hydraulik. Det er typisk en løsning der bruges til at føre kabler frem under indkørsler. Længere end 10 meter er det normalt ikke muligt at bruge denne løsning. I eksisterende rør Der findes også metoder til at håndtere eksisterende rør. Bedst kendt og mest udbredt er strømpeforing af kloakrør. Her rulles en kunststofstrømpe ind i de forhåndsrensede rør og fastgøres med en efterfølgende opvarmningsproces. En lignende metode er kortrørsrelining hvor nye rør skubbes ind i de gamle og muffesamles. Metoden forudsætter at man kan acceptere en mindre rørdiameter end før. En destruktiv metode er rørsprængning der kan bruges hvor eksisterende rør skal udvides til en større diameter. Her presses et rør frem som sprænger de eksisterende rør itu og komprimerer jorden rundt om så der bliver plads til bagefter at presse større rør igennem. Risikoen er jordhævninger hvis hullet udvides for meget. FORFATTERE Morten Hansen er ingeniør og ejer af entreprenørfirmaet Østergaard A/S der er specialiseret i no-dig-metoder. Palle Kristoffersen er seniorrådgiver ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Søren Holgersen er redaktør på Grønt Miljø. Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden for snerydningsmateriel. 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere forskellige modeller med både diesel og benzin motorer og tilhørende fejemaskiner. Ring for oplysning om nærmeste forhandler. PILOTRØRMETODEN. Et pilotrør roteres fremefter styret af den frontmonterede styreenhed. Et fleksibelt polyetylenrør trækkes med tilbage. Man kan i stedet lade et sneglebor følge pilotrøret og udvide hullet. Et stålrør presses frem mens pilotrøret skubbes ud. GRØNT MILJØ 10/

14 Nye vejregler for BROLÆGNING For første gang defineres afretningsgrus og fugegrus efter internationale standarder Vejreglernes udbuds- og anlægsforskrifter for brolægning - der også omfatter belægninger af betonsten, betonfliser og klinker - er revideret. Årsagen har især været de europæiske materialestandarder til grus, betonvarer og natursten der udkom mellem 2001 og Nu er henvisningerne i orden, men man har bevidst stræbt efter ikke at ændre selve kravene til materialerne. Praksis kan fortsætte uændret. Også i anlægsgartneriet hvor man tyr mere til brolæggerstandarden DS 1136 og Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde (NOVA) når menuen står på belægninger. Ny grusbeskrivelser Den nye udbudsforskrift har dog generel betydning for afretningsgrus og fugegrus (som 100 % vejreglerne dog kalder sættemateriale og fugefyldningsmateriale). Beskrivelsen af disse materialer er nemlig for første gang baseret på de europæiske standarder, i dette tilfælde DS/EN der er beregnet til finere grusmaterialer. Det betyder at produkterne nu kan CE-mærkes. Skrottet er den gamle danske grusstandard DS 401, og de referencer der bl.a. er kendt fra BPS 108. Det er dog ikke alle specifikationer der kan føres tilbage til DS/EN Der er medtaget såkaldt supplerende krav der tillader fortsat CE-mærkning. Det var derimod ikke muligt hvis man brugte flere forskellige standarder som grundlag. Resultatet er i alle tilfælde at man stadig skal bruge fugegrus i en 0-2 mm fraktion til 2-5 mm fuger. Til bredere fuger Afretningsgruset er uændret, men beskrivelsen er ny. Foto: Kim Tang. skal der bruges afretningsgrus med et tilstræbt finstofindhold på 5-9%. Forskriften beskriver ikke skarpere materialer (f.eks. stenmel) eller bundne materialer. I det hele taget anføres kun standardløsninger. Af samme grund anføres at gadebrosten og chaussésten som granit - ikke andre stentyper. Man må selv supplere. Sammenligner på tværs Når man sammenligner DS 1136, udbudsforskriften og 100 % NOVA er der generelt overensstemmelse. Men der er også enkelte mindre uoverensstemmelser. Om overhøjde i forhold til faste genstande i samme niveau angiver udbudsforskriften f.eks. cirka 5 mm, anlægsgartnernormerne 5-10 mm afhængig af forholdene, mens DS 1136 er tavs. Kantsten må ifølge udbudsforskriften ikke tilpasses til en længde under 50 cm. DS 1136 siger 40 cm. Her er NOVA tavs. Uoverensstemmelser burde 10 0 mm 0,063 0,125 0,25 0, , mm 0,063 0,125 0,25 0, ,5 63 AFRETNINGSGRUS Fraktion på 0-8 mm (korn op til 8 mm størrelse samt en del overkorn større end 8 mm). Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-9% gennemfald), 0,25 mm (0-25%), 8 mm (85-99%), 11,2 mm (100%). De røde søjler viser de intervaller kornkurven skal ramme. Uensformighedstal mindst 3. Dette tal er udtryk for forholdet mellem kornstørrelsen - og dermed kornkurvens gennemsnitlige hældning - mellem 60% gennemfald og 10% gennemfald. Denne mindste kornkurvehældning er angivet i figuren med blåt. Sandækvivalent mindst 30. Dette tal er den volumen-% de grove partikler udgør i forhold de fine partikler der bliver plastiske i fugt. Højst 30% uknuste, runde korn. Kravene er hægtet op på DS/EN Med hensyn til kornkurvekravet henvises til kategorien G A 85 der angiver at 85-99% skal passere 8 mm-sigten, og alt materialet skal passere sigten på 8 mm x 1,4 = 11,2 mm. Desuden henvises til kategorien f 9 der angiver et finstofindhold (gennemfald på 0,063-mm sigten) på højst 9%. De øvrige krav (gennemfald på 0,25 mm-sigten, uensformighedstal, sandækvivalent og uknuste korn) er såkaldte supplerende krav der ikke refererer til DS/EN eller nogen anden standard. Kurvebåndene der forbinder intervallerne på de enkelte sigter, er traditionel faglig praksis, men er ikke begrundet i standarden. FUGEMATERIALE TIL 2-5 MM FUGER Fraktion på 0-2 mm (korn op til 2 mm størrelse samt en del overkorn større end 2 mm. Der er krav på fire sigter: 0,063 mm (0-10% gennemfald), 0,25 mm (4-30%), 2 mm (80-99%), 4 mm (100%). Der tilstræbes desuden et finstofindhold (under 0,063 mm) på 4-10%, dog 5-9% hvis fugerne er større end 5 mm brede. De røde søjler viser de intervaller som kornkurven skal ramme. Kravene er hægtet op på DS/EN 13242, nemlig kategori G F 80 der angiver at 80-99% af materialet skal have passet 2 mm-sigten og alt materialet skal have passeret sigten på 2 mm x 1,4 = 2,8 mm. Desuden henvises til kategorien f 10 der angiver et finstofindhold på højst 10%. Gennemfaldet på 0,25 mm sigten er et supplerende krav. KILDE Udbudsforskrift. Veje. Brolægning. Vejregelrådet, Vejdirektoratet Udbudsforskriften er som vanligt delt op i seks afsnit: vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse samt fire paradigmer for henholdsvis særlig arbejdsbeskrivelse, udbudskontrolplan, tilbuds- og afregningsgrundlag og tilbudsliste. Vejdirektoratet er ved at lave nye udbudsforskrifter for makadam. Det er første gang siden Desuden vil Vejdirektoratet i 2008 begynde at udarbejde udbudsforskrifter for kalk- og cementstabilisering. I begge tilfælde hænger initiativerne sammen med en begyndende mangel på stabilgrus. 14 GRØNT MILJØ 10/2007

15 ikke forekomme. Det kan bedre tillades at stille supplerende krav som de andre ikke har med - sådan som f.eks. NOVA gør når den opererer med et særligt lille fald for terrasser. Eller når udbudsforskriften anfører at kantsætning i rundinger skal udføres af kurvesten hvis radius er op til 12 meter. Problemerne med at små brosten let vrides løse i belastede sving, får kun den kommentar at belægningen her udføres med særlig omhu. Det er dog mere end NOVA og DS 1136 kan sige. Begreberne er der heller ikke helt enighed om. Udbudsforskrifterne kan f.eks. ikke få sig selv til at bruge ordet afretningsgrus, men kalder det lægge- og sættemateriale og til nød brolægningsgrus. Udbudsforskriften følger heller ikke de europæiske standarders regel om at bruge brosten som en fælles betegnelse for brosten, chaussésten og mosaiksten. Udbudsforskrifterne og DS 1136 har i modsætning til NOVA et næsten enslydende generelt funktionskrav der i udbudsforskriften lyder: Det færdige resultat skal fremstå som en æstetisk helhed tilpasset faste genstande med jævne flader, oprundinger og fald samt lige flugter og højder, og derved give et behageligt synsindtryk og den ønskede funktion. Kravet til oprundingen er konkretiseret til cirka 1/ 8 af tværfaldet, dvs. 2-4 promille i gennemsnit. Argumentet for oprundingen er at større flader ellers kan synes hule. Det er sjældent et relevant krav i anlægsgartneriet. Vidtgående hensyn I den ny udbudsforskrift understreges mere vidtgående hensyn til materialevalget end før. Det vedrører bl.a. hensyn til handicappede (ledelinier og jævnhed) og hensyn til fuger der skal tåle den nødvendige ukrudtsbekæmpelse og rengøring. Det pointeres også mere end før at belægningens styrke afhænger af dræning, tilpas tyndt afretningslag, forbandt, smalle fuger, god fugefyldning og stive kantbegrænsninger. Alt sammen en udmærket opsummering, men i sig selv ikke noget nyt. sh NIBBI Brik 3: 5,5 hk m/80 cm kost kr ,- SPAR kr ,- Rondo: 22 hk m/120 cm kost kr ,- SPAR kr ,- 30 hk m/120 cm kost kr ,- SPAR kr ,- Lagerførende forhandlere i hele landet. Maskiner til frost og kulde UNIVERSALSPREDER EarthWay 2100P 22 ltr. Spredebredde 1-4 m Luftgummihjul Centrifugalspreder Både til salt og gødning 1.196,- excl. moms 1.495,- incl. moms Nærmeste forhandler anvises: Tlf Nimos DM-Trac 204: 51 hk m/135 cm kraftig hydraulisk kost kr ,- SPAR kr ,- UNIVERSALSPREDER BRÆNDEKLØVER Rondini SPM ltr. Spredebredde op til 6 m Luftgummihjul Rustfri beholder Centrifugalspreder 5 års garanti på gearkasse 4.370,- excl. moms 5.462,- incl. moms Tilbudene er gældende indtil 31. december Alle priser er excl. moms. A/S NIELS LARSEN Model A5VOREM 5 tons brændekløver Kløver både lodret og vandret 80x40x62 cm Vægt: 65 kg - 4,5 l olie Kløver op til 42 cm 220 volt el-motor, 2,0 hk 5.900,- excl. moms 7.375,- incl. moms Tlf Lyngager 5-11, 2605 Brøndby Tlf SAVVÆRK Bala Kombi Traktordreven 6,7 t/25-55 cm 15 kædesav Incl. 75 ltr. olie Kløver op til 37 cm Kan kløve i 2 eller 4 stykker ,- excl. moms ,- incl. moms - rekvirér specialbrochure! Mange modeller GRØNT MILJØ 10/

16 Anne Franks farlige træ Den syge 150-årige hestekastanje er endt i en konflikt mellem forskellige hensyn Vores kastanje blomstrer og står med lys fra nederst til øverst, den er fuldt af blade og langt smukkere end sidste år. Sådan skrev den da 15-årige Anne Frank den 13. maj 1944 i sin berømte dagbog. Den jødiske familie skjulte sig fra nazisterne i baghuset på Prinzengracht 263 i Amsterdam. Hestekastanjen, der står i genboens gårdhave tæt på gemmestedet, var en trøst for den ellers optimistiske Anne Frank og er siden blevet et træ med en stærk symbolværdi. Træet er også blevet på et eksempel på den konflikt der kan opstå mellem bevaringsønsker og faglige vurderinger om hvornår et træ er farligt. Det 150 år gamle træ er blevet svagere og svagere i flere år. Det skyldes bl.a. at rodzonen i 1993 blev udsat for olieforurening. I de senere år har træet også været plaget af kastanjeminérmøl, ligesom svampeangrebene har grebet om sig. Kronen blev reduceret i 2005, men prøver viste at der var så meget råd i stammer og grene at træet var blevet farligt. I denne vurdering indgik også en stormsimulation. Amsterdam Kommune anbefalede derfor at fælde træet. Det støttede Anne Frank Museet, mens private organisationer gik imod. Det endte med at fældningsdatoen den 21. november endnu en gang blev udskudt efter en vurdering hvor en dommer på stedet afhørte folk om træets tilstand. Udsættelsen skyldes bl.a. at alle muligheder for at bevare og sikre træet med bl.a. barduner og støtte endnu ikke ansås som helt udtømt. Efter en eventuel fældning vil en klon af træet blive plantet hvor det oprindelige træ stod. På den måde bliver træet, der er så nært forbundet med Anne Franks minde, leve videre, oplyser kommunen der på denne måde vil tage hensyn til appellerne om at bevare det historiske træ. Kloningen skal i givet fald udføres ved podning, dvs. hvor en podekvist fra et årsskud Anne Frank i 1942 som 13-årig. Foto maj 2005 fra gården bag Prinzengracht før kastanjen fik reduceret kronen. Baghuset er det nærmeste hus til venstre. AFS/Hans v.d. Heuvel. sættes på en forberedt frøplante der allerede nu er to meter høj. Så får man en top der genetisk er som det oprindelige træ. Ifølge faglig sektær Bent Leonhard fra Dansk Planteskoleejerforening er frøformering den normale formeringsmetode for hestekastanje, men formentligt kan arten også stiklingeformeres. Anne Frank og hendes familie gemte sig i baghuset fra juli 1942 til august 1944 hvor familien blev angivet og fanget. Anne Frank omkom selv som 16-årig af tyfus i kz-lejren Bergen-Belsen marts I familien overlevede kun faderen der sørgede for at datterens dagbog blev kendt. Den er i år udgivet i en ny og uforkortet dansk udgave. sh KILDER Bent Leonhard Anne Frank: Anne Franks Dagbog. Aschehoug Aebi to-hjuler med servostyring Aebi CC66 er en kraftig hydrostatisk to-hjulstraktor med aktiv styring. Når man skubber let til styret, drejer maskinen ved hjælp af hydrostaten så føreren ikke skal tvinge maskine og redskab rundt. Den 18 hk kraftige traktor kan bl.a. monteres med en 125 cm rotorharve eller en 100 cm stennedlægningsfræser. Vanen tro er det schweiziske mærke god til skråninger - op til 45 grader siger importøren, Helms TMT Centret, Danske golfbaner får landbrugsstøtte Efter at EU s landbrugsstøtte blev omlagt, har andre end landmænd juridisk set kunnet få støtte, blot de ejer jord i god landbrugs- og miljømæssig stand. Det er i Danmark udnyttet af bl.a. golfklubber og kommuner fremgår det af årsberetningen for 2006 fra Den Europæiske Revisionsret. Faktisk har alle 27 EU-lande på nær Luxembourg accepteret ansøgninger ikke-landmænd. EU-kommissionen understreger at kun arealer til landbrugsformål er støtteberettigede og at de tilfælde Revisionsretten har nævnt bliver tjekket. Også danske golfklubber. Norrvikens haver i kommerciel favn Norrvikens Trädgårdar er et af Sveriges fineste haveanlæg i smuk samklang med det omgivende landskab. Det fortsætter den måske ikke med at være. Båstads Kommune har nemlig barslet med en udviklingsplan der indbefatter beboelsesejendomme, hoteller, sportshal, amfiteater og kunstmuseum i havens omgivelser. Der er dog også modstand mod denne kommercialisering af havens succes. Modstanden kommer også fra den danske blomsterkunster Tage Andersen der har forpagtet haverne. Læs f.eks. på 16 GRØNT MILJØ 10/2007

17 Effektiv pleje af park og vej med NYT med EURO 4- Motor Hako-Citymaster 2000 Hako Citymaster 2000 sætter nye standarder indenfor anvendelse og kørekomfort. Tilkoblingsbar 4-hjulsstyring. Fejebredde op til 2500 mm. Beholdervolumen 1,85 m³ EURO 4 motor 100 HK. Alle fordele på en gang Fleksibel redskabsbærer med stort tilbehørsprogram Komfortabel ergonomisk førerkabine med klimaanlæg Optimalt udsyn over arbejdsområde og redskaber Hako-Citymaster 1200 Hako Citymaster 1200, knækstyret med multifunktionelle anvendelsesmuligheder. Fejebredde op til 2270 mm Beholdervolumen 1,00 m³ 2,2 l Yanmar diesel motor 45 HK. Ekstrem manøvredygtig via knækstyring Støjsvag og betjeningsvenlig Tippelad til f. eks. efterfyldning af grusspreder Citymaster 1200 med rotorklipper Citymaster 1200 med fejemaskine og grusspreder Citymaster 1200 med fejemaskine Citymaster 1200 under efterfyldning af grusspreder Lang levetid/lave driftsomkostninger Landsdækkende 24 t. service Produkter af særdeles høj kvalitet Altid sikker levering af reservedele Hako 50 år i Danmark Flere tusinde tilfredse kunder i Danmark Stort program mere end 30 varianter Hako: En sikker partner Ring for rådgivende salg eller uforbindende information: Tlf En Hako-konsulent vejleder Dem gerne. Odensevej Langeskov Fax [email protected] Internet: GRØNT MILJØ 10/

18 NITRATKLASSEKORTET Grundlag for husdyrenes kvælstofbelastning af naturområder Med nitratklassekortet har kommunerne nu fået et ensartet grundlag for at regulere næringsstofbelastningen fra husdyrbrug i forhold til sårbare naturområder. Kortet er baseret på det nationale kort for kvælstofreduktion fra rodzone til kyst samt et kort der viser hvilke oplande der afvander til Natura 2000-områder eller andre kvælstoffølsomme naturområder. Kortene er udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen af Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet samt De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Nitratklassekortet indgår som en del af den samlede godkendelse af husdyrbrug og er kommunernes værktøj til at miljøgodkende husdyrbrug i områder der afvander til de særligt kvælstoffølsomme naturområder, f.eks. fjorde og søer. Her gælder skærpede krav om et lavere husdyrtryk. Nitratklassekortet opererer med tre nitratklasser afhængig af hvor stor reduktionen er i kvælstof (nitrat) mellem afgrødernes rodzone og naturområdet. Nitratfjernelsen finder især sted under iltfrie forhold i jorden, men også under transport i vandløb og søer. Langt fra hele landet er omfattet af de tre nitratklasser - det er kun de dele der afvander til de problematiske områder. KILDE. Blicher-Mathiesen m.fl. (2007): Kvælstofreduktionen fra rodzonen til kyst for Danmark. Fagligt grundlag for et nationalt kort. Danmarks Miljøundersøgelser Strøm accelererer træets imprægnering Engriflet tjørn (Crataegus monogyna) er en af 39 beskrevne arter. Beskrivelse af træer og buske til vildtet I samarbejde med Skov & Landskab, Københavns Universitet har Skov & Naturstyrelsen lavet beskrivelser af en række udvalgte træ- og buskarter. De er rettet mod brugere af tilskudsordningen Plant for Vildtet, men kan i ligeså høj grad bruges af alle andre som ønsker oplysninger om arternes udseende og vækstvilkår i forbindelse med anlæg og plantning i såvel byerne som det åbne land. På to sider er samlet de vigtigste oplysninger om hver enkelt art som i kombination med billede, der illustrerer vigtige kendetegn og/eller voksesteder, giver en god introduktion til arten. Specifikt gives der for hver enkelt art oplysninger om udbredelse, udseende og karakteristika, voksested - herunder under hvilke vilkår arten trives - samt oplysninger om artens anvendelse i landskabsplantninger og i hvor høj grad arten er til særlig gavn for vildt og småfugle. Endelig er der for hver art oplistet de tilgængelige frøkilder på markedet med en anbefaling om hvilke frøkilder der er bedst til vildtplantning. I alt er 39 træ- og buskarter beskrevet, herunder alle tilskudsberettigede arter i Plant for Vildtet-ordningen. Beskrivelserne ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside, www. skovognatur.dk/kronborg. Af Peter Skjøt-Rasmussen, skov- og landskabsingeniør, Skov- og Naturstyrelsen, Kronborg Statsskovdistrikt og Planteavlsstationen. Når man sætter strøm til træet kan imprægneringsmidlet trænge hurtigere og længere ind i trækonstruktionen. Metoden, der udvikles af Danmarks Tekniske Universitet, kan bl.a. være en fordel når man restaurerer gamle og bevaringsværdige trækonstruktioner fordi man derved kan undgå at udskifte træet på svært tilgængelige steder, skriver I projektet, der støttes af Skovog Naturstyrelsens produktudviklingsordning, anvendes det relativt neutrale imprægneringsmiddel bor. Bor tilføres træets overflade, hvorefter imprægneringsmidlets molekyler trænger ind i træet ved diffusion - fra høj til lav koncentration. Det er en særdeles langsom proces hvor få millimeters indtrængning kan tage måneder. Pointen er nu at det går hurtigere hvis man tilsætter en ganske svag strøm til træet og gør det elektrisk ledende. Så accelererer diffusionen af boropløsningen både langs med og på tværs af træets fibre. Projektet har vist lovende resultater i laboratoriet. Næste skridt bliver forsøg i fuld skala. KILDER Christensen, Iben V. (2007): Elektrokinetisk indtrængning af bor ved overfladeimprægnering af træ. Rapportering af projekt til Skov- og Naturstyrelsen. Danmarks Tekniske Universitet. Klaumann, Jakob Rygg (2007): Nyt fra træforskerne: Strøm sætter nyt liv i gammelt træværk. Opstilling til de første forsøg med høvlet fyrresplintved. Det anvendte bor var Boracol20 - et kommercielt borholdigt produkt til overfladeimprægnering af træ - påført med pensel. Elektroderne er fastgjort med cellulose. Der er forseglet med plastfilm for at fastholde vandindholdet. 18 GRØNT MILJØ 10/2007

19 GRØNT MILJØ 10/

20 LYDE LUFTBOBLER UNDER VANDETS OVERFLADE Læs vandet 2: VANDETS LYDE OG REFLEKSIONER 1. DIFFUS BRUSEN. Den brusende lyd opstår fra uendelig mange luftblærer i vandet som opstår og brister. Lyden opstår når vandet skummes op og fyldes med inerti. Lydene er diffuse og monotone. Lyden kan ikke lokaliseres til et bestemt sted, men fylder hele rummet omkring tilhøreren. 2. PULSERENDE LUFTBOBLER. Den boblende lyd stammer fra luftblærer under vandet som i en jævn rytme bryder gennem vandoverfladen. Lyden opstår f.eks. hvor en vandstråle bryder gennem overfladen og undertrykket trækker luft under vandet. Lyden kan lokaliseres til nedslagsstedet. 3. ET ENKELT SKVULP. Lyden er fra en enkelt bølge der skvulper ind mod kanten. Den hule, rungende klang opstår på grund af resonnans i luftrummet mellem bølgekammen, vandfladen og kanten. Lyden er solitær og akustisk sat sammen af et udgangspunkt, en krop og et henfald. At opleve vandkunst og fontæner er ikke kun at se vandets bevægelser LYDE SAMMENSTØD MELLEM FALDENDE VAND OG OVERFLADEN 1. DIFFUSE SMÆLD. Lyden af en masse hurtige smæld fra dråber der rammer vandoverfladen, men uden nok tyngde eller kraft til at bryde vandoverfladen. De springer i stedet tilbage. Lyden opstår f.eks. når en vandstråle splintres i mange mindre dråber og rammer et større felt. Lydene fra de enkelte nedslag kan ikke skelnes og skaber en diffus lyd der omgiver tilhøreren. 2. PLUSERENDE PLASK. Plaskende lyd fra plamager der rytmisk falder på overfladen. Lyden opstår f.eks. når mindre dråber på deres vej ned rammer andre dråber og samler sig til en større plamage. Vandets fart er langsom, plamagernes overfladespænding intakt og vandoverfladen brydes ikke. Plamagerne falder en ad gangen og kan høres hver for sig. En rytme opstår. 3. ET ENKELT DRYP. Dryppende lyd fra en stor dråbe der falder ned på en rolig vandoverflade. Dråbens tyngde danner en tragt i vandoverfladens elastiske overflade, men sendes op igen. Lyden begynder under vandoverfladen og lyder derfor først hul og rungende. Derefter bliver den klar og breder sig i rummet. Lyden optræder solitær med udgangspunkt, en krop og et henfald. Vandets udtryk i vandkunst og fontæner kan varieres i et væld af effekter. Den tekniske udvikling kræver en større bevidsthed om hvordan det arkitektoniske skal sættes i scene. Det forudsætter igen et begrebsapparat der beskriver vandets kaotiske struktur og mangfoldige udtryk. Det beskriver Maja Nikolajews ph.d.- afhandling At læse vandet. Et redskab til analyse af vandkunst og fontæner fra Kunstakademiets Arkitektskole. Begreberne omfatter både vandets bevægelser, lyde og lysrefleksioner. I Grønt Miljø 5/ 2007 blev vandets bevægelser beskrevet. Her kommer turen til vandets lyde og refleksioner. Begreberne simplificerer virkeligheden, men markerer de karakteristiske nuancer. Førhen betød teknologien at det kunne være svært at føre vandet frem og at beherske det. De tekniske begrænsninger gav dog også en fornemmelse af hvordan vandet kunne påvirke sanserne. I dag påtvinges vi ikke længere denne aflæsning af vandet. Den bør derfor være en bevidst del af arbejdet med vandkunst, både på praktisk og teoretisk plan, skriver Nikolajew. Fontænerne i Alhambra fra 1300-tallet udspringer af temaet om livets kilde i Paradiset. I de lukkede gårdrum er der en diskret fontæne i gulvniveau. I Myrtegården skaber en lav jetstråle en rytmisk plaskende lyd der reflekteres af gårdens vægge så den diskrete lyd bliver diffus og fylder hele rummet. LYDE Vand kan risle, klukke, piple, bruse, plaske, skvulpe, dryppe og sjaske. De poetiske lydord er ganske beskrivende, især 20 GRØNT MILJØ 10/2007

21 Gefionspringvandet i København har en omsluttende brusende lyd der afspejler oksernes voldsomme arbejde og prust. Gudinden Gefion fører hestene frem, mens Sjælland pløjes ud og søen Vänern springer frem. Foto: Maja Nikolajew. Anita Ekberg i Trevifontænen i Rom. Den ikonografiske scene er fra Fellinis film Det søde liv fra Ekbergs overstyrede seksualitet fremhæves af vandfaldets kraftige diffuse brusen og hvæsen. Da vandfaldet pludselig slukkes, forsvinder forførelsens magi. Scanpix. når de kobles til de visuelle udtryk der følger med lyden. Den brusende lyd opstår f.eks. når vandet kommer med så stort tryk at det piskes op. Vandet bliver hvidt og skummende. Lyden er diffus og kraftig fordi den kommer fra uendelig mange luftblærer der skabes og bristes. Skvulpet opstår f.eks. ved molen hvor bølgen skaber resonnans i hulrummet mellem bølgen og molen og bagefter kastes tilbage på vandoverfladen. Mere basalt er vandets lyd - ligesom vandets bevægelser - bestemt af balancen mellem inerti, trykkræfter, tyngdekraft, viskositet og overfladespænding. En rytmisk skvulpen hænger sammen med en dominerende overfladespænding. Den brusende lyd hænger sammen med dominerende trykkræfter. Sådan er det også i en fontæne, selv om man ikke helt kan sammenligne lydene med f.eks. naturens vandfald eller klukkende bæk. Dysen gør en forskel, og fontænen selv kan skygge eller reflektere lydene. Desuden har fontænernes stråler normalt en mere simpel og præcis form så lydene bliver mere homogene end de kan opleves i naturen. Tæt på en fontæne kan enkelte lyde stedbestemmes og skelnes. Det kan være solitære lyde som enkeltdryp og enkeltskvulp. De har en akustisk opbygning med et udgangspunkt, en krop og et henfald der får dem til at virke ekstra markante. Andre lyde som diffus brusen og diffuse smæld opstår mange steder på en gang. De overlapper hinanden og er svære at lokalisere. Man oplever en kaotisk baggrundslyd med enkelte lyde der skiller sig ud. På en vis afstand, typisk omkring 3 meter, udviskes alle lydnuancer til en kaotisk og monoton hvid støj uden akustiske variationer. For at beskrive og kategorisere fontænevandets lyde bruges velkendte lydord, men de suppleres med lyde der er mere specifikke for fontæner, f.eks. opstigende luftboblers blob, tynde vandstrålers smæld når de rammer overfladen uden at bryde overfladespændingen. Lydene er ikke bare lyde. De kan som musik fremkalde sindstilstande. Meditative som fontænerne i Alhambra. Op- GRØNT MILJØ 10/

22 Vandets hvide støj kendes også fra støjrocken. En masse toner danner en kaotisk klangflade hvor enkelte strukturerende lyde river sig fri. Genrens største klassiker er nok My Bloody Valentines Loveless fra Torben Sangilds skriver i Støjrock og støjens æstetik (1996) at øret lukker mere ind end bevidstheden kan begribe, og derfor presses bevidstheden til at give slip, at opgive kontrollen. Sådan er det også at lytte til vand. På Den Grønne Plads i Hirtshals har kunstneren Dorte Dahlin ved hjælp af computerteknik skabt en vandkunst af ovale bassiner der med lyde af brus og susende diffuse smæld lyder som havet, men slet ikke ligner. stemmende som fontænen i Amaliehaven. Nervepirrende som en fontæne ved verdensudstillingen i Sevilla hvor vandet faldt larmende ned i et bassin fra fire meters højde. På den måde er lydene også med til at definere de historiske havekulturepoker. Fontænernes lyde er levende overleveret fra fortidens lydlandskab. I de islamiske haver og renæssancens haver var vandets lyde - på grund af små vandmængder - præget af pulserende lyde. I takt med at der kom mere vand til, blev fontænernes lydlandskab generelt mere monotone med en omsluttende brusende lyd og større vægt på vandets bevægelser, men også med en rumlig dimension hvor lydene ændrer sig efter hvor man står. Senest har computerteknologien gjort det muligt at skabe lyde med nye programmerede rytmer og strukturer der mere understreger det tidsmæssige end det rumlige forløb. En af tendenserne er at forskellige lyde glider pauseløst over i den næste sådan som det også kendes fra tidens radio og tv. Fontænernes lyde afspejler tiden, selv om det ofte sker med en stor tidsforskydning. Lyden kan forstærke det visuelle aspekt i en fontæne, f.eks. de rå prust som hører til Gefionspringvandets hårdt arbejdende okser. I de fleste fontæner er der dog næppe en bevidst iscenesættelse af sammenhængen mellem udtryk ket og lyden, vurderer Maja Nikolajew. HOCKNEYS REFLEKSIONER David Hockney (1937-). Engelskfødt maler, siden 1978 bosat i Los Angeles. Hans billeder er kendt som subjektive, farvestærke oplevelser af steder, mennesker og miljø. Fra 1964 til 1988 malede han mange svømmebassiner og studerede opfattelsen af forholdet mellem overfladen og bunden samt vandets spejling og transparens. Billedet er Portrait of an Artist (Pool with Two Figures) fra omkring Bølgeprojektionerne danner et mønster på bunden. Taj Mahals spejlbillede er meget markant i det lange, smalle bassin. Uanset hvor man står spejles hele bygningsværket. 22 GRØNT MILJØ 10/2007

23 REFLEKSIONER Vandets refleksion af lyset er en af oplevelserne ved vand. Også i vandkunster og fontæner. Lysets intensitet, vinden og solens placering på himlen kan man ikke gøre noget ved, men man kan f.eks. regulere bassinhøjden, placeringen i rummet, iagttagerens mulighed for at placere sig i rummet, kantens form, vandets dybde, vandstanden i forhold til bassinkanten og bundens form og farve. Derfor er lysrefleksionen et virkemiddel der er med til at styre vandets udtryk og til at eksponerer forskellige former for rumligheder, både over og under vandet. F.eks. kan bassiner optræde som spejlende, som mørke og uigennemsigtige eller som gennemsigtige og klare med bølgernes lysrefleksioner projekteret på bunden. Det er virkemidler der har været udnyttet i havekunstens stilperioder, ikke mindst i den islamiske have, understreger Maja Nikolajew der fokuserer på det forholdsvis stillestående vand i bassiner og fontæner. Definitionerne af lysrefleksionerne tager udgangspunkt i maleren David Hockneys begreber der samles i fire kategorier: Lysrefleksioner over vandet, spejlinger, vandet som masse og bunden. I hver kategori er der tre varianter af lysrefleksioner, altså 12 i alt som de fire bokse viser. Blandt dem har perfekt spejling været meget efterstræbt og bevidst brugt op gennem historien i spejlbassiner. De øvrige har generelt optrådt mere tilfældigt og utilsigtet, f.eks. uigennemsigtigt vand og animeret bund hvor belægningsmønstret under vand nærmest gøres levende af bølgeprojektionerne. Der er dog tendens til at man i renæssancens haver har foretrukket bassiner med lyst gennemsigtigt vand. I barokkens fontæner og bassiner er man foretrukket det uigennemsigtige vand der antyder stor dybde. Spejlingerne i barokkens store vandparterrehaver var uvæsentlige i 1700-tallet og skal i alle tilfælde ses på stor afstand, normalt ikke fra selve haven hvor hoffet spadserede. Også i landskabshaven REFLEKSIONER LYSREFLEKSIONER OVER VANDET 1. DIFFUSE FARVEREFLEKSIONER. Diffuse lysrefleksioner fra vandet reflekterer på farvede vægge og genstande og fylder rummet med farvet lys. Fra lysgård og restaurant ved Hotel Real, Mexico By. foretrak man de uigennemsigtige mørke overflader der antyder stor dybde - måske også åndeligt - og en dramatisk uvished om hvad der kan være under overfladen. Bølgeprojektioner på vægge og lofter er mest kendt fra svømmebassiner og filmeffekter, f.eks. i The Big Blue (Luc Besson 1988). Vandets atmosfære trækkes op over overfladen som et bølgende lysflimmer. De senest tilkomne varianter er ufokuseret spejling hvor bunden og spejlbilledet konkurrerer om øjets fokus og fiksérspejling hvor spejlbilledet opleves som et tredimensionalt rum. De er begge uden den klassiske symmetri, men manipulerer med betragteren for at fremme den afslappede alfa-tilstand hvor man paralyseret stirrer ned i vandet. REFLEKSIONER SPEJLINGER 1. PERFEKT SPEJLING. Hvor bunden er forholdsvis mørk, dannes et klart spejlbillede. Masjid-i- Jami i Isfahan. 2. TILFÆLDIGE BØLGEPROJEKTIO- NER. Lysrefleksioner fra bølgeprojektioner kommer til syne under halvtagets loft og på væggen. Ved bassinet ved Folke Egerströms hus i Los Clubes, Mexico By. 2. UFOKUSERET SPEJLING. Spejlbilledets og bundens udtryk træder lige tydeligt frem. Øjets fokusering skifter mellem bund og overflade. Fra fontæne ved Plaza Tower Center Park i Costa Mesa, Californien. 3. GEOMETRISKE BØLGEPROJEK- TIONER. Tilrettelagte bølgeprojektioner danner et forudbestemt geometrisk mønster på væggen. Fra The Garden of Yoshida Steak House, Yoshida Garden, Japan. Fontænen på Piazza Colonna i Rom er fra højrenæssancen 1575 og har epokens karakteristiske klare lyse vand. Opsatsen med strålen i midten først kom på i Det er strålerne der giver den animerede bund. 3. FIKSÉRSPEJLBILLEDE. Spejling der viser tilsyneladende - og ofte surrealistiske - rumligheder. Med bassinet i Casa di Gilardi i Mexico By er der ikke noget der definerer det vandrette plan. Væggene synes at glide sammen med vandets tredimensionale spejlbillede. GRØNT MILJØ 10/

24 REFLEKSIONER VANDET SOM MASSE 1. FARVEDE LYSREFLEKSIONER. Lyset reflekteres under vandoverfladen og får vandet til at fremstå som en blå substans. Bassinet er belagt turkise gladmosaikstifter og har afrundede sider. Fra svømmebassinet til Folke Egerströms hus, Los Clubes, Mexico. 2. HALVTRANSPARENT VAND. Belysningen om aftenen gør vandet delvist transparent. Kun en del af vandet er oplyst. Her oplyses undervandsskulturgruppen Agnete og Havmanden ved Gl. Strand, København. 3. UIGENNEMSIGTIGT VAND. Når vandoverfladen er i bevægelse, eller bunden er sort, bliver vandoverfladen uigennemsigtig. Her fra et af bassinerne i gårdhaven på Museum of Modern Art, New York. Lysrefleksionerne er med andre ord ikke kun et æstetisk virkemiddel. De skaber også stemninger. Vandet set som masse kan virke både frastødende og tiltrækkende afhængig af lysforholdene. Det halvtransparente vand appelerer til kroppen, men det virker også skræmmende fordi kun en del af vandet er oplyst. Det uigennemsigtige vand drager negativt. Den mørke Themsen tiltrækker selvmordere. Refleksionen kan ændre sig hvor man står i forhold til vandet. Det er udnyttet i historiske anlæg, ikke mindst i islamiske haver. I medlys ses spejlingen i klare farver, i modlys dominerer basinbundens farve, mens man i sidelys ser begge dele i blege farver. At oplevelsen ændrer sig når man passere vandet, er meget bevidst udnyttet i en vandkunst som Donald Judd har designet til et torv i Wintherhur i Schweiz. Den består af tre cylindriske kar der på afstand ligner brønde. Tættere på virker vandet som spejle. Helt tæt på ser man bunden og siderne med runde skygger som dannes af små strømninger i vandet. Skiftet mellem de tre karakterer er meget brat. sh Den mørke bund i en af bassinerne i gårdhaven på Museum of Modern Art, New York. Man ved ikke hvor dybt vandet er, eller hvad der kan skjule sig i det. REFLEKSIONER BUNDEN KILDE Nikolajew, Maja (2003): At læse vandet. Et redskab til analyse af vandkunst og fontæner. Ph.d.-afhandling Kunstakademiets Arkitektskole, Rapporten er sammenfattet i to artikler i Grønt Miljø under den fælles overskrift Læs vandet : Vandets bevægelser (5/07) Vandets lyde og refleksioner (10/07) Artiklerne - i en samlet version - hentes som pdf-fil på 1. KLAR BUND. Vandets lysreflektioner får bundens materialestruktur til at træde tydeligt frem. Fra fontænen foran Rigsdagen i Oslo. 2. ANIMERET BUND. Bundens belægningsmønster animeres af lysrefleksioner som opstår fra bølger projekteret ned på bunden. Vandkanal ved Dar Si Said i Marakech. 3. DET BUNDLØSE. Gennem det klare vand ses et mørkt område der simulerer et hul. Et hul der eventuelt kan have symbolsk betydning. Fra haven Bach i Iran. 24 GRØNT MILJØ 10/2007

25 ANSØGNINGER TIL KARIN OG GEORG BOYES FOND Det opfordres hermed at ansøge Karin og Georg Boyes Fond om støtte til landskabsarkitektstuderendes grupperejser, yngre landskabsarkitekters studierejser og publikationsvirksomhed inden for fagområdet. Der gives tilskud fra fonden én gang om året til uddeling i marts. Ansøgninger sendes senest 1. februar til advokat Kim Rosenthal Hansen, Halle, Berg & Rosenthal advokater, Rødovre Centrum 205, 2610 Rødovre. Fonden er oprettet efter tidligere professor på Landbohøjskolens landskabsarkitektuddannelse, Georg Boye og hans hustru Karin Boye. Georg Boye var primus motor ved oprettelsen af uddannelsen der nu er organisatorisk placeret under Københavns Universitet. Fondsbestyrelsen De grønne erhvervs: Fagskole Kursuscenter Jordbrugsakademi Vi tilbyder: - personlig uddannelsesforløb - tilpassede kursusforløb Mere information: eller FORMÅLSPARAGRAF Fondens formål er at give bidrag til gennemførelse af forskellige aktiviteter og støtteforanstaltninger til gavn for studerende og yngre kandidater fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskoles (nu det Biovidenskabelige Fakultet under KU) landskabsarkitektuddannelse inden for følgende formål. 1. Studerendes grupperejser til udlandet, på rejser hvis formål er at studere havekunst og landskabsarkitektur. Ansøgninger i så henseende skal oplyse deltagerantal, rejsens formål og budget for rejsen. 2. Yngre kandidaters studierejse inden for fagområderne havekunst og landskabsarkitektur. Ansøgninger herom skal indeholde sædvanlige oplysninger om ansøgerens personlige forhold og uddannelse, rejseplan og studieformål. Et sådant legat bør være af en sådan størrelse, at der er rimelig basis for et længere ophold og mere vidtgående studier. 3. Hjælp til udgivelse af bøger i videnskabeligt plan om havekunst og landskabsarkitektur både historisk, nutidigt og fremtidigt. Virksomhedskonsulent: [email protected] Kursus koordinator: [email protected] dcj@dcj. dk / GRØNT MILJØ 10/

26 De anbefalede græssorter Nordisk sortsguide angiver hvilke græssorter til græsplæner og fodboldbaner man bør vælge Af Bente Mortensen Af de cirka 15 græsarter der anvendes på græsarealer og grønne anlæg i Norden, er der omkring 200 sorter på markedet. Hvilke der er særligt egnede hvor, kan man få svar på i rapporten Nordisk sortsguide for græs til grønne anlæg, Den giver konkrete anbefalinger om græsarter og -sorter som med fordel kan anvendes på henholdsvis prydplæner, ekstensive græsarealer, fodboldbaner og golfbaner. Guiden har også en grundig beskrivelse af de enkelte græssorter. Anbefalingerne er baseret på vurderinger i vækstsæsonens løb med observation af f.eks. skudtæthed, bladbredde og højdevækst. Det er vigtigt at græsset er både tæt og jævnt, at sorten er stabil, har en god overvintring og en god dækning og kun er lidt modtagelig over for sygdomme. De fleste officielle sortsafprøvninger for plænegræsser i de nordiske lande har været gennemført med en klippehøjde på 3-4 cm og uden intensiv slitage af græsset. Ved en sådan pleje bliver belastningen langt mindre end den reelt ville være på fodboldbaner. Prioritering af arter Mange frøfirmaer sælger villagræsblandinger til græsplæner i private haver, og sportsblandinger til mere slidudsatte plæner som f.eks. fodboldbaner. I begge tilfælde er rødsvingel og engrapgræs de vigtigste arter, men forholdet mellem dem varierer med mest engrapgræs i sportsblandingerne. Det er imidlertid ikke mængdeforholdet i blandingerne, men snarere jordbund, nedbør, gødskning, forholdet mellem lys og skygge og klippehøjden som afgør hvilke arter der senere vil dominere på græsarealerne. Fodboldbaner etableres enten som færdiggræs eller ved såning. I færdiggræs er engrapgræs som regel den dominerende græsart. Når man sår, er det som regel rajgræs. Begge har stor slidstyrke, men modsatrettede egenskaber når det gælder etableringshastighed og overvintringsevne. Rødsvingel har for dårlig slidstyrke til at være en dominerende art, men banekvaliteten bliver ikke dårligere af at have 10-20% rødsvingel i blandingen. Det kan også være en fordel på baner uden alt for stor slitage og med begrænset mulighed for at vande og gøde i vækstsæsonen. Varme og lys For klubber i de øverste divisioner varer spillesæsonen næsten hele året kun afbrudt af en pause i januar-februar. På disse baner bruges ofte undervarme, og mange forlænger sæsonen med kunstigt lys eller forskellige former for vækst- ANBEFALEDE SORTER græsplæner i Danmark Alfabetisk orden Alm. hvene Bardot Barking Denso Leirin Nor Vivaldi Alm. rajgræs AberElf Action Allegro Areuro Danilo Darius Greenfair Greenway Jessica Juwel Kavet Lisabelle Livonne Merci Mondail Nikolin Rival Ronja Sauvignon Engrapgræs Alphine Bartender Bartitia Broadway Cocktail Conni Cynthia Dolfine Eva Greensport Ikone Limousine Miracle ANBEFALEDE SORTER fodboldbaner i Danmark Alfabetisk orden Alm. rajgræs Action Greenfair Greenway Mosebunke Barchampsia Mosebunke Barchampsia Bakke / fåresvingel Discovery Quatro Rødsvingel uden udløbere Alice Bargreen Blenheim Calliope Capriccio Center Kiruna Maritza Nadia Olivia Rainbow Raisa Waldorf Rødsvingel korte udløbere Amarone Barcrown Cezanne Libano Lifine Smirna Rødsvingel lange udløbere Rosinante Salsa Engrapgræs Broadway Cocktail Ikone Julia Limousine Miracle duge. Det er forhold som favoriserer rajgræs i forhold til engrapgræs. Engrapgræs går nemlig naturligt til hvile ved aftagende temperatur og daglængde og tåler derfor ikke meget slid i vinterhalvåret. Uanset om en fodboldbane etableres med engrapgræs eller rajgræs er der behov for at efterså. Her kommer man ikke uden om rajgræs. Derfor anbefales at satse på et rajgræsdomineret græsdække allerede ved etablering af banen. Mange fodboldstadions har store tribuneanlæg som skygger over hele eller dele af banen, særlig i vinterhalvåret. Her kan det være et alternativ at bytte halvdelen af engrapgræsset ud med mosebunke. Det er hensigten at den nordiske sortsguide i fremtiden vil blive revideret hvert tredie eller fjerde år, efterhånden som resultaterne af sortsforsøgene foreligger. Forsøgene er finansieret af Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF). FORFATTER Bente Mortensen er cand.hort. og fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere med speciale i græs. KILDE Bjørn Molteberg og Trygve S. Aamlid (2007): Nordisk sortsguide for grøntanlegg, Anbefalte sorter til green, fairway/tee, plen, fotballbane og ekstensiv grasbakke basert på forsøksresultater Bioforsk. Se rapporten på Forskning/Forskning_og_forsoeg/ Graes/Graessorter.aspx 26 GRØNT MILJØ 10/2007

27 Skov & Landskabskonferencen 2008 Den 6. februar 2008, kl , Odense Congress Center Planlægning og forvaltning af landskab, skov og natur under nye rammevilkår Det er temaet, når Skov & Landskabskonferencen genopstår i 2008 efter et par års pause. Konferencen kommer bl.a. til at handle om: hvordan naturbeskyttelse og borgerdeltagelse kan gå hånd i hånd? hvilke konsekvenser klimaændringer har for vores grønne områder? hvordan produktion af bioenergi og fremtidens landskab kan komme til at se ud? Få også svar på: om naturen er noget billigt skidt eller velfærd for pengene? om der er økologiske perspektiver i grønne netværk? om hvilken betydning de nye rammevilkår får for organisation, styreform og rollefor deling i naturforvaltningen og planlægningen? Skov & Landskabs førende eksperter leverer svarene. Politikere, top embedsfolk, interesseorganisationer, kommuner og primære aktører i erhvervslivet giver deres bud på, hvordan viden omsættes til handling strategisk såvel som praktisk. Skov & Landskabskonferencen 2008 er planlagt i samråd med Skov & Landskabs Rådgivende Udvalg, EnviNa (Foreningen af Miljø-, plan-, og naturmedarbejdere i det offentlige), Skov- og Naturstyrelsen samt By- og Landskabsstyrelsen. Se hele programmet på > Kurser og husk at tilmelde dig online inden den 15. januar samme sted GRØNT MILJØ 10/

28 Vinstokke i parken Grønne fagfolk bør tage vinstokken med i deres repertoire, mener hortonom Michael Brat Af Ulla Danielsen, journalist Danske landskabsarkitekter og anlægsgartnere har for lidt fokus på at vin formet til vinstokke med fordel kan bruges som landskabsarkitektonisk element - også i Danmark. Det vurderer hortonom Michael Brat der for tiden er ved at forme og opbygge en samling af vinstokke i Bernstorffsparken i Charlottenlund. Jeg forsøger stille og roligt at tilføre stedet noget kunnen og glæde ved at dyrke vin, siger Michael Brat der er specialist i dyrkning af vin og andre sydfrugter. Forklaringen på det eksotiske speciale er at Michael Brat er født i Rumænien og fik sin første uddannelse i sit hjemland. Han er siden videreuddannet i Danmark. Vindyrkningen i Bernstorffsparken foregår både i koldhus og på friland, og formålet er at formidle hvordan man gri- ber vindyrkning an. Hvis man kaster sig ud i vindyrkning bør man tage det seriøst. Ellers ender man med blot at få en klatreplante ud af sine anstrengelser. Formes til en vinstok Glæden ved at dyrke vin er ikke det samme som fornøjelsen ved f.eks. at dyrke en clematis. En vin skal formes til en vinstok. Den skal blive til en lille busk der kommer med noget til én hvert år. Samtidig skal en vinstok fornys. Vin kræver en årlig gennemgang af et helt bestemt plejeprogram, forklarer Michael Brat. Han nævner flere eksempler på hvordan man rundt i danske have- og parkanlæg har kunnet se adskillige eksempler på, at forsøg med vin er mislykket på grund af manglende kendskab til vinplantens spe- På Pometet har gartnerne ladet en vinplante vokse på en stor sten som snart er helt dækket af vinstokkens grene. Foto: Steen Holbech Jensen. 28 GRØNT MILJØ 10/2007

29 cielle krav. En vinplante der mistrives er et sørgeligt syn. Omvendt kan en vin der trives give megen glæde på grund af vinstokkens skønhed og nytte, siger Michael Brat. Når man skal dyrke vin, handler det især om klima, jordbund og dyrkningsteknik. Selv i store vindyrkningslande dyrker man kun vin få steder. I Danmark er vindyrkning f.eks. især aktuel på de små øer på grund af deres milde klima, siger Michael Brat. Man kan dyrke vin i næsten al slags jord fra sandjord til kraftig jord. Derimod er det et krav at grundvandsspejlet ikke er for højt. Vinplanten kræver også læ, ligesom placeringen i forhold til sol er vigtig. Desuden skal man gøre sig klart at vinplanten er en lian som kræver at man omgås den på en bestemt måde. Opbygningen af en vinstok kræver tålmodighed. Det tager seks-syv år at forme en vinstok, og der er tale om en teknik der i korthed kan beskrives ved to skridt frem og et tilbage. Det skyldes lianens tendens til at forivre sin vækst om som- meren og det faktum at væksten især foregår i plantens yderste dele. Kunsten består derfor i at udvikle stokken så den bliver kraftig for neden og tyndere for oven. Sker det omvendte, vil man uundgåeligt rende ind i problemer, siger Michael Brat. Stammen og hovedgrenene på en vinstok kaldes kordoner. På grenene skal der opbygges nogle frugtenheder, dvs. korte eller lange sporer hvorfra der skal udspringe nogle frugtbærende skud. Disse frugtenheder skal udskiftes hvert år. Der er tale om en kontinuerlig dyrkningsteknik, og for at kunne gøre det, er man nødt til at arbejde meget struktureret, siger Michael Brat, men det er et arbejde som han samtidig mener at mange gartnere vil holde af. Ikke kun til dyrkning Som dekorativt element har vinstokken mange muligheder. Den kan bruges som pynt på terrassen, på søjle uden for terrassen, ved en indgangsport, ved en hoveddør eller i en åben pergola. På friland KULTURTEKNIK Vinplanten er en lian der kulturteknisk formes til en vinstok. Dyrkning af vin kan være aktuel på marginale jorde hvis de passer til vinstokkens særlige krav. Udforming og udtynding af en vinstok sigter på at forebygge sygdomme. Manglende kendskab til vinplantens opbygning og pleje er lig med fiasko. Valg af gode resistente sorter og en passende styreform hører med til den succesfulde vindyrkning. Jo mere beskyttet vinen vokser, desto bedre sorter kan man anvende, og desto bedre druekvalitet kan man få ud af det. Vinstokke skal vinterbeskæres. En årlig gennemgang af et plejeprogram er en absolut nødvendighed. Arbejdet tager cirka en time per stok. Landskabsarkitektonisk anvendelse af vin handler om at placere vinstokken så den passer i landskabet. Blandt druer som kan opnå tidlig modenhed er sorterne Estzer, Ganita og Osella. kan vin dyrkes op af et trådespalier. Og i en lille have kan man lade den vokse på en pæl, foreslår Michael Brat. Man kan også have vin op af en husvæg eller husgavl. På Pometet i Taastrup hvor Michael Brat har sin daglige gang, har gartnerne ladet en vinplante vokse på en stor sten som efterhånden er helt dækket af vinstokkens grene. Man kan imidlertid også dyrke vin på skrænter, jernbaneskråninger, i grusgrave og hvor huse er placeret på højder. Inden døre kan man have vin i drivhus, havestue eller veranda. Drejer det sig om et offentligt rekreativt område peger Michael Brat på at vinstokke er velegnede som adskillelse mellem to arealer. I en gammel bog har han et billede af en vin der vokser på et stakit. Desuden vil vin anvendt som adskillelse mellem to arealer fylde mindre end f.eks. en clematis der vokser i et stort væld. Og endelig er der druerne. Mon ikke de mennesker der er tilknyttet rådhuset, hospitalet eller institutionen i sæsonen vil sætte pris på dem? GRØNT MILJØ 10/

30 De tiltagende problemer med at aflede byens nedbør skal imødegås. Problemer der blev tydeligt udstillet i skybrudssommeren Udvikling i arealbaseret afvanding Arealbaseret afvanding. Det er nøgleordet i det igangværende danske udviklingsprojekt 2BG - en snedig forkortelse af Black, Blue and Green - Integrated Infrastructure Planning as Key to a Sustainable Urban Water Systems. Det handler om at finde bæredygtige løsninger med lokal nedsivning og genanvendelse af vand - og derved bl.a. imødekomme de tiltagende problemer med at aflede byens nedbør. Problemer der blev tydeligt udstillet i skybrudssommeren Princippet kendes i forvejen som lokal afledning af regnvand. Men man foretrækker begrebet arealbaseret afvanding for at understrege at det handler om mere end at nedsive vand i baghaver. Man vil bort fra den nuværende praksis med at bortlede alt vand via fælles- eller separatsystemer suppleret med bassiner og overløbsbygværker. Nu skal det handle om at tilbageholde nedbøren opstrøms i faskiner og i lavninger hvorfra det nedsives eller med nedsat fart løber til kloakken. Det ly- der let, men der er også usikkerheder knyttet til bl.a. dimensionering og forureningsrisici. De skal nu luges ud. Ambitionen er at igangsætte en proces bort fra nutidens forbrug og bortled mod en integreret tilgang baseret på forståelse for vandets kredsløb og samhørighed med de grønne områder og byernes infrastruktur hvor der som en naturlig del også lægges vægt på økonomi og organisationsformer samt på vandets æstetiske og socio-kulturelle værdier, hedder det på den engelsksprogede projekthjemmeside Projektet, der har et budget på cirka 17,5 mio. kr., begyndte i marts 2007 og fortsætter til marts Bag projektet står en bred aktørkreds af Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet (Skov & Landskab), Vejdirektoratet, DHI, Watertech, Grontmij/Carl Bro, Odense Vandselskab, Københavns Energi, Århus Kommune, Odense Kommune, Greve Kommune, DANVA og Dansk Byplanlaboratotium. Træet presses til halv størrelse Ved at presse træet hårdt sammen til cirka halv størrelse kan det opnå større styrke og hårdhed. Træet kaldes isostatisk hårdtpresset træ. Teknikken blev opdaget af Curt Lindhe og Lennart Castwall i 1993 da de lagde et stykke træ ind i en maskine til at forme plader af stål under tryk. Træet skrumpede til halv størrelse, og beholdt bagefter sin nye dimension. Processen er at træet tørres til 15% vandindhold og bagefter udsættes for et højt tryk (1.400 bar) fra alle sider i 2 minutter. For at undgå at træer bagefter kvælder i fugtbehandles det med et låsningskemikalie (f.eks. kinesisk tung-olie) mens træet vermes op. Bagefter hærder olien og hæmmer fugtens indtrængen. Metoden kan også bruges til at gennemfarve træet. Efter presning sænkes træet i en farvet opløsning, mens det udvider sig til almindelig størrelse. KILDER GRØNT MILJØ 10/2007

31 Hæk- og hegnsklippere til ethvert behov Holdbar teknik til naturpleje... Anlæggets første led en en septictank der bundfælder fast stof og flydeslam. Vandet ledes derefter til tre rensesektioner. I den første beluftes spildevandet så giftig svovlbrinte og andre flygtige bakteriedræbende stoffer afgasses. I de to næste nedbrydes organisk materiale i såkaldte biofiltre med bakterier. Har ejendommen fået påbud om at fjerne fosfor (renseklasse SOP eller OP) kan en fosforfældningsenhed leveres. Spildevand renses på minianlæg Biologiske minirenseanlæg er et af alternativerne når grundejere uden adgang til offentlig kloakering skal have renset deres spildevand. Et sådant er under navnet WehoMini nu også lanceret af Brødrene Dahl og KWH Pipe der oplyser at anlægget mere end opfylder myndighedernes krav om vandrensning, og hvor den billige drift i længden giver grundejerne besparelser set i forhold til tilslutningsafgift og til vandafledningsafgifter som kommunale løsningen indebærer. WehoMini anlæg kan rense spildevand fra én og op til 10 hustande. Det kræver ikke meget plads og er nemt at grave ned, men installationen skal dog gennemføres af en autoriseret kloakmester. Som en del af installationen af renseanlægget skal ejeren indgå en fast, lovpligtig aftale om årlig kontrol af anlægget som samtidig sikrer tilkaldevagt og service 24 timer i døgnet på alle hverdage. Elkærs Maskinsalg Odensevej 82. DK 5853 Ørbæk Tlf Fax [email protected]. Grønne lederuddannelser Sandmosen tilbyder to spændende uddannelser, der specielt henvender sig til nye og kommende ledere. Den grundlæggende lederuddannelse 5 moduler. 13 dage i alt. Start 28. januar Budget som ledelsesværktøj 4 lærerige dage. 28. januar 31. januar Ring til centret og få tilsendt brochuremateriale. KompetenceCenter for Det grønne område Sandmosen - en del af AMU Nordjylland Sandmosevej Brovst tlf MURATORI anlægger græs som en leg RENSNING AF SPILDEVANDET I DET ÅBNE LAND Næsten husstande i det åbne land uden adgang til offentlig kloakering skal i disse år i gang med at forbedre rensningen af det spildevand de udleder til søer og vandløb. Hvis vandet ikke er lige så rent som det der bliver udledt fra de offentlige renseanlæg, kan grundejeren blive politianmeldt og få bøder. Renseklasser, tidsfrister mv. fremgår af spildevandsplanen fra kommunen der også har ansvaret for at kravene efterleves. Kommunen skal ifølge lovgivningen tilbyde alle berørte grundejere en kommunal kloakeringsløsning hvor grundejeren skal betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag ligesom i byerne. Tit vil det dog formentligt svare sig at takke nej til kommunens tilbud og løse problemet lokalt. Biologiske minirenseanlæg er her en mulighed på linie med bl.a. pilerenseanlæg og rodzoneanlæg. Etableringsudgiften til lokale, private anlæg er typisk større end det kommunale tilslutningsbidrag, men driften er væsentligt mindre end det kommunale vandafledningsbidrag. Den kommunale vandafledningsafgift er i gennemsnit cirka 32 kr./m 3 og generelt stigende. For det nye biologiske minirenseanlæg WehoMini anføres driftsudgiften til 1,50 kr./m 3. Udgiften til både etablering og drift kan reduceres hvis naboer går sammen om en løsning. MURATORI Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm Stor effekt Fra 64 til 92 HK Meget kompakt God kørerkomfort BCS VOLCAN klarer opgaverne SØNDERUP MASKINHANDEL Tlf A S GRØNT MILJØ 10/

32 Det er hverken kønt eller praktisk når bunker af cykler står hulter til bulter ved en station eller et indkøbscenter. Og det er ikke fordi cyklister er rodehoveder der bare skal opdrages bedre. Det er fordi cykelparkering er overset i planlægningen og derfor præges af tilfældige, dårlige og utilstrækkelige hovsaløsninger når man for sent prøver at afbøde det akutte problem. Der er ikke pladser nok, de er placeret forkert og stativerne er tit for ringe. Det understreger Dansk Cyklist Forbund i sin vejledning Cykelparkeringshåndbog. Med principper, normer og eksempler vises hvordan man kan råde bod på det stigende problem der uretfærdigt giver cyklisterne et dårligt ry Først og fremmest skal kommunerne inddrage cykelparkering i alle relevante plan- og beslutningsprocesser ligesom man inddrager bilparkering og andre arealkrævende anlæg. Der skal være arealer og pladser nok, og de skal placeres og indrettes så de bliver brugt. Det koster. Et godt cykelstativ på et eksisterende underlag koster kr. pr. plads. Skal det overdækkes, er det næsten dobbelt så dyrt. Skal der også laves nye belægninger, bliver det langt dyrere. Hvem skal betale? Heldigvis er der ifølge vejledningen tit forståelse for at pengene er givet godt ud. Jo flere der cykler, desto mere dæmpes problemerne med trafiktrængsel, forurening og sundhed. Især er der perspektiver i at kombinere offentlig transport og cykling. Begrebet stationsnærhed - 10 minutters gang - udvides fra 600 meter til 2400 meter når man cykler. Det forudsætter bl.a. god cykelparkering. Netop cykelparkering ved kollektive trafikknudepunkter nyder derfor også særlig fokus i den cykelstrategi som Transportministeriet udsendte i år. Der er over 4,5 millioner cykler i danmark. Der kan let opstå kaotiske parkeringsforhold hvis parkeringen ikke er ordentligt planlagt. Som her ved Lergravsparkens metrostation. Foto: Erik Bølling-Ladagaard, PLANLAGT CYKELPARKERING Kaotiske forhold er en følge af næsten fraværende planlægning. Håndbog fra Dansk Cyklistforbund søger at råde bod på problemet. derfor være overskuelig, nem at bruge og placeres på cyklisterens vej mod målet. Cykelparkeringen ved Københavns nye metrostationer er et dårligt eksempel. På stationsforpladserne måtte parkeringen generelt vige for æstetiske hensyn. De få stativer blev i stedet suppleret med underjordisk parkering - der ikke bruges. De er ikke synlige nok og for upraktiske. Ved Lergravsparkens metrostation begyndte cyklerne at hobe sig op. Modstræbende begyndte man at stille stativer op og er endt med et rent stativvirvar. Parkeringens varighed afgør hvor lang afstand cyklisten accepterer mellem cykelparkering og turens endemål. Ved meget kort parkeringstid - f.eks. når man skal ind i en butik - er afstanden 0-15 meter. Ved længere tids parkering kan op til 100 meter accepteres. Ved nat- og døgnparkering kan det være vigtigere at cyklen kan låses fast eller inde. Plads nok Hvor stort er behovet for cykelparkering? Der er mange lokale forhold der spiller ind. Man kan tage udgangspunkt i tællinger af parkerede cykler på stedet, men er parkeringsforholdene dårlige er behovet gerne større når forholdene er forbedret. Kommunerne anbefales at udarbejde normer der tager udgangspunkt i Dansk Cyklistforbunds. De angiver f.eks. at der ved etageboliger skal være 2-2,5 cykelparkeringspladser pr. 100 m 2 boligareal og ved stationer så mange pladser at det svarer til 10-30% af de dagligt afrejsende. Det anbefales at der i stativerne er 60 cm mellem hver holder. Er der mindre, er der tendens til at kun hver anden LOKALISERINGSPRINCIP. Acceptable afstande i forhold til funktion, tid og serviceniveau. Fra rapporten. Placeres rigtigt Hvis cykelparkeringen skal udnyttes effektivt, skal den først og fremmest placeres rigtigt. Cyklisterne orienterer sig efter hvad de kan se, og hvor de skal hen. De parkerer på vej til målet, og hvor der nu engang er plads. Cykelparkeringen skal 32 GRØNT MILJØ 10/2007

33 CYKLENS BASISMÅL. Fra rapporten. holder udnyttes. Er der 70 cm, er der tendens til at cykler presses ind i mellemrummene. En parkeret cykel fylder derfor 2,25 m 2 med manøvreareal. Er der ikke plads nok, må man enten omprioritere arealanvendelsen eller komprimere parkeringen så der presses flere cykler ind. Den mindst ringe måde er skråparkering. Ved meget store parkeringsbehov kan parkering i to etager tages i anvendelse, men det er ikke alle der kan løfte cyklen op i anden etage. Antallet af parkeringspladser gør det ikke alene. Det skal også være nemt at komme til. Forhindringer som stejle ramper, trapper og døre kan mindske brugen. En eventuel adgang skal være mindst 2 meter bred så to cykler kan passere hinanden - også når de trækkes. De interne stier skal være brede nok til at man kan passere andre brugere og få cyklen ind og ud af stativet. Cykelparkeringen bør videre placeres så man begrænser risikoen for hærværk eller tyveri, og så man kan føle sig tryg. Den personlige tryghed forudsætter især at der naturligt kommer mennesker forbi, og at parkeringen er overskuelig. Det hjælper også med flere adgangsveje til parkeringen, god belysning, gode adgangsforhold og korte og overskuelige ganglinjer. De rigtige stativer Det enkelte stativ skal støtte cyklen godt. Cyklen bør kunne Cykel og stativ fylder 200 cm i længden (=parkeringsdybden ved vinkelret parkering). Med 60 cm pr. cykel og 175 cm manøvreareal er arealbehovet 2,25 m 2 pr. cykel. Hvis to rækker deler samme manøvreareal, bliver arealbehovet 1,70 m 2. Med skråparkering (45 o ) er arealbehovet 1 m 2. (cykelafstand cm, parkeringsdybde 140 cm, manøvreareal 100 cm). Med dobbelt parkering og fælles manøvreareal er arealbehovet 0,75 m 2. Hvis manøvrearealet er en del af fortovet er arealbehovet 0,5 m 2 pr. cykel. parkeres med brug af kun én hånd, og mindst ét hjul eller stellet bør kunne fastlåses til stativet. Rapporten anbefaler generelt en lodret holder til forhjulet hvor en kileform sikrer at alle typer hjul holdes godt fast. Hjulets centrum og holderens midtpunkt skal være i nogenlunde samme højde. Også lænestativer er en god mulighed, bl.a. fordi man let kan låse cyklerne fast til dem, og fordi stativerne kan være et mere alsidigt byinventar. Vandrette forhjulsholdere til forhjulet og styrholdere der holder styret frarådes. De holder ikke cyklerne godt nok og kan tilmed skade cyklerne, men de er alligevel populære på grund af billig pris og enkel montering. Generelt og til daglige formål anbefales det enkle og let genkendelige stativ i robuste og holdbare materialer. Det lønner sig at forkæle cyklisterne. Lykkes det at få en form der signalerer kvalitet, overskud og orden, vil de fleste cyklister vælge at placere deres cykel lige dér. Godt design påvirker vores adfærd. At kunne låse cyklen fast til stativet er en god service som ikke er ret udbredt. Her er den ellers anbefalede forhjulsholder dog ikke velegnet. Aflåste parkeringsanlæg hvor cyklisten eventuelt betaler for en sikker opbevaring, kan i visse tilfælde være en god idé, fastslår vejledningen. Parkeringen bør desuden indrettes så den er nem at rengøre. Der skal kunne fejes i og omkring stativerne uden de store forhindringer. Jo mere robust stativet er, des mindre vedligeholdelse. Herreløse cykler der flyder omkring, ødelægger det overordnede indtryk og forstærker en dårlig cykelparkeringsadfærd. Faste rutiner for oprydning, rengøring og vedligehold anbefales. sh CYKELPARKERINGSNORM ifølge cykelparkeringshåndbog Etageboliger 2-2,5 p-pladser pr. 100 m 2 boligareal. Kollegier 1,0 p-plads pr. beboer. Børneinstitutioner 0,4 p-plads pr. ansat samt areal reserveret til anhængere og specialcykler. Skoler 1,0 p-plads pr. elev fra og med 4. klassetrin og 0,4 p-plads pr. ansat. Uddannelsessteder 0,4-0,8 p-plads pr. elev og 0,4 p-plads pr. ansat. Detailhandel/butikker 2,0 p-pladser pr. 100 m 2 (København). 1,0 p-plads pr. 100 m 2 (provinsen). Service (læge m.fl.) 0,3-0,4 p-plads pr. 100 m 2 etageareal + 0,4 p-plads pr. ansat. Stationer % af passagertallet (antal afrejsende pr. dag). Busstop/busterminaler 1,0 p-plads pr. 10 passagerer i spidstimerne Biografer og teatre 0,25 p-plads pr. normeret plads + 0,4 parkeringsplads pr. ansat. Hotel og restaurant 1,0 p-plads pr. 15 gæster + 0,4 parkeringsplads pr. ansat. Idrætsanlæg/haller 0,6 p-plads pr. idrætsudøvende (på dagsbasis) + 0,4 pr.tilskuer. Kontor og industri 0,4 p-plads pr. ansat. Rekreative områder 1-4 p-plads pr. 10 gæster. Cykelparkeringen er tæt på målet, tilgængelig, tryg og til at se. Stativet er tilmed af en type der holder cyklen godt fast takket været en kileformet holder der kan bruges at alle dæktykkelser. Odense. Foto: Pablo Celis. KILDER Pablo Celis; Erik Bølling-Ladegaard (2007): Cykelparkeringshåndbog. Dansk Cyklist forbund. Erik Bølling-Ladegaard (2007): Cykelparkering - the missing link! Dansk Vejtidsskrift 11/2007. Bogen er støttet af Realdania, Nykredit, Grundejerens Investeringsfond og Københavns Kommune. Den bestilles gratis på tlf , [email protected]. GRØNT MILJØ 10/

34 Som andre rosetplanter begunstiges mælkebøtten af tidlig slåning (feltet til venstre) og to årlige slåninger (feltet til højre). Feltet i midten er slået om efteråret og domineres af regnfang. Foto: Anna Bodil Hald. Slå rabatten når kørvelen blomstrer 12-årigt slåningsforsøg i næringsrige vejkanter afsluttet med klare råd De næringsrige vejkanter skal helst slås i forsommeren. I hvert fald nogle af dem. Så modvirker man de høje grove urter som vild kørvel og draphavre. I stedet fremmes lave arter og en mere varieret flora. Det har især betydning i sensommeren hvor man mødes af blomster og en relativ lav vegetation i stedet for høj, strid, halvvissen vegetation. Samtidig dæmper den tidlige slåning græssernes blomstring til glæde for pollenallergikere. Det konkluderer seniorforsker Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, efter et 12- årigt vejrabatforsøg i samarbejde med Herlev Kommune. Det rokker lidt ved kommunernes praksis som normalt er at slå de fleste rabatter om efteråret. I Herlev vil flere rabatter nu blive slået i forsommeren. Argumentet mod forsommerslåning er bl.a. hensynet til fugleunger og ynglende fugle. Men der er ikke mange fugle i en vejrabat af vild kørvel og draphavre, fastslår Anna Bodil Hald. Hun mener at man kan tage større hensyn til insektlivet ved at bruge en anden klippeteknik, nemlig fingerklipper frem for de dræbende slagleklippere. De ønskede urter Det handler ikke kun om høj biodiversitet, men også om hvilke arter der er ønskede, og hvilke der er uønskede, fastslår Anna Bodil Hald. Altså at tage hensyn til det rekreative. Og folk vil gerne se mange forskellige slags blomster. Til de uønskede i en vejrabat hører ikke mindst høje grove arter som vild kørvel og draphave der præger snart alle vejrabatter. Hertil kommer arter som agertidsel, stor nælde, havegyldenris, regnfang, grå bynke, burresnerre, kamille, markærenpris og glat dueurt. Altså også typisk markukrudt. Til de ønskede arter hører bl.a. hvid okseøje, lancetvejbred, blåhat, blåklokke, almindelig røllike, markrødtop og bibernelle - for at tage nogle af dem der trods alt har kunnet findes i forsøgsarealet. Økologisk set kendes de ønskede arter som arter der kun klarer sig under pressede vækstvilkår. De uønskede arter kendes som arter der hævder sig bedst når der er rigelig næring og vand. Og det er der næsten altid ved vejrabatterne i dag. De bruges nemlig ikke mere til græsning og høslæt, men har tværtimod fået næring fra både luften og markgødskningen. Det har fremmet nogle få grove urter. Faktisk ses de mest artsrige rabatter tit ved nye veje hvor der ikke er lagt muld på rabatterne. En dokumentation kan man bl.a. finde i en undersøgelse af de samme 37 jyske og fynske vejkanter i og i I var vejkanterne mest bevokset med laver urter som f.eks. håret høgeurt og blåklokke. Godt 30 år efter dominerede højtvoksende græsser og urter. Man kan ikke mere plukke en blomsterbuket i vejkanten. Forsøget i Herlev Forsøget i Herlev blev udført i vejkantlignende arealer stærkt præget af vild kørvel og græsser, især draphavre. Der blev udlagt fire blokke med 5 x 20 meter store parceller. Inden forsøget var arealet holdt som vejkanter med en slåning om efteråret. Nu fik de i 12 år tre behandlinger: Enten den hidtidige med en sen slåning (september). Eller med to alternativer: en slåning i forsommeren (sidst i maj hvor kørvel begynder at blomstre) og en slåning både forsommer og efterår. Det viste sig at alle behandlinger dæmpede vild kørvel som af ukendte årsager var meget dominerende da forsøget begyndte. En dækning på 36% blev efter otte år reduceret til 6%. Tallet var dog 2-3% hvor der var slået tidligt og 14% hvor kun blev slået sent. Denne forskel slog igennem efter fem års pleje. Samtidig var kørvelens blomstringshøjde 18 cm lavere ved den tidlige slåning end ved den sene. Græssets andel faldt mere behersket fra 58% dækning til 42%. Lavbudgetforsøget, der delvist var baseret på frivilligt arbejdskraft, viser ikke nøje ændringen i græssets artssammensætning. Det var dog klart at arter som draphavre, almindelig kvik, almindelig hundegræs og almindelig rajgræs veg tilbage til fordel for min- Når der slås om forsommeren, mødes man i sensommeren af en relativ lav, cm høj, blomstrende vegetation. Foto: Anna Bodil Hald. 34 GRØNT MILJØ 10/2007

35 dre grove arter som almindelig rapgræs og rød svingel. Hvordan de enkelte arter reagerede på de forskellige behandlinger afhang af deres økologi. F.eks. klarede den toårige pastinak sig bedst ved tidlig slåning der gav lys til spiring - også selv om færre planter blomstrede. Den flerårige regnfang med underjordiske underløbere klarede sig dårligst ved to slåninger fordi dens løv blev fjernet til et kritisk minimum. Mælkebøtte klarer sig kun når der bliver slået tidligt. Det har den til fælles med mange af de ønskede arter, men om disse arter kommer igen afhænger af næringsniveauet og spredningsmulighederne. Jordens næringsindhold ændrede sig ikke i de 12 år, viser forsøgets jordanalyser. Vegetationens forandringer skyldes altså alene slåningspraksis. At sænke næringsindholdet - og dermed få en vedvarende effekt med mange ønskede arter - forudsætter derfor at man udpiner jorden ved at fjerne afklippet. Det øger ganske vist plejen, men efterhånden kan slåningen reduceres - f.eks. ved at springe et år over - uden nødvendigvis at få problemer med høj vegetation. En nuanceret drift Anna Bodil Hald understreger at man ikke skal uniformere plejen, men tage bestik af lokale potentialer og helheden. Derfor skal alle vejkanter ikke slås om forsommeren. Det går ud over blomstringen midt på sommeren. Der skal også være noget til insekter og sommerfugle hele sæsonen. Man kan med fordel skabe en mosaik af rabatter der slås på forskellige tider, en eller to gange. Lagt i en praktisk turnus er det næppe uoverkommeligt. I alle tilfælde skal forvaltningen være nuanceret og ambitiøs med det mål at de ønskede arter trives og spredes. Vejkanterne er - med Halds ord - den eneste sammenhængende natur for tørbundsarter. De har samme rolle som vandløb har for vådbundsnatur. sh KILDER Hald, Anna Bodil (2007): Grøftekantforvaltning - slåningstidspunkt og botanisk udvikling. Teknik & Miljø 11/07. Samtale, Anna Bodil Hald Vild kørvel i blomst. Det ser dejligt ud, men ikke længe. Snart mødes man af en strid, høj, halvvissen vegetation. Foto: Anna Bodil Hald. Traktorer Græsklippere KNIKMOPS Pladevibratorer Skovle Minilæsser Knikmops 130 med laserafretter, nemt og hurtigt... Vilvorde Henviser til nærmeste forhandler på telefon Vi har uddannelser for hoved og hænder Anlægsgartner Anlægsplejer Greenkeeper Greenkeeperassistent Skov- og naturtekniker Særlige forløb Kurser inden for det grønne Aktuelle kurser: Gaffeltruck certifikat B Betjen. og vedligeh. af større gartnermaskiner Teleskoplæsser certifikat Anlæg i betonsten, lige linier Betjen. og vedligeh. af mindre gartnermaskiner Træbiologi, træpleje og byøkologi Træpleje og sundhedsforhold Betjening og vedligehold af motorkædesav Træpleje og vækstudvikling Træpleje og livsbetingelser Design af grønne anlæg Plantebeskyttelse, sprøjtecertifikat. Kontakt For mere information kontakt en vejleder på eller besøg Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej Roskilde Telefon Roskilde Tekniske Skole GRØNT MILJØ 10/

36 Byen skal være for alle De nordiske hovedstæder hjælper hinanden med videndeling og gode eksempler. Senest på konferencen By for alle. Af Helle Nebelong Iden tilgængelige by er niveauforskelle udlignet i form af ramper, hævede eller sænkede arealer, så det er nemt at færdes i bymiljøet og komme ind og ud af bygninger og offentlige transportmidler. Der er ledelinier for synshandicappede og akustiske signalanlæg ved fodgængerovergange. Der er enkel og letforståelig skiltning med klare anvisninger. Sådan bør det i hvert fald være. Og nogle byer er godt på vej. Især Stockholm der har en vision om at være verdens mest tilgængelige hovedstad i Hvert år i ti år investeres godt 100 millioner svenske kroner i fysisk planlægning og forbedringer i byens rum, så det er nemmere for alle mennesker at færdes der. Kommunens tilgængelighedsprojekt har ni fuldtidsansatte. Der var gode muligheder for at sammenligne på den nordiske konference By for alle november i København. Den var en milepæl i det to år gamle nordiske hovedstads- og tilgængelighedsnetværk. København, Stockholm, Oslo og Helsingfors mødtes første gang i juni 2005 for at dele viden og udveksle erfaringer og har siden besøgt hinanden og drøftet Best og Worst Practice. Som et foreløbigt clou på det gode samarbejde blev den åbne konference By for alle afholdt med over 200 mennesker på Københavns Rådhus. Der deltog både politikere, planlæggere og repræsentanter for handicaporganisationer og handicapråd. Oslo, Helsingfors, Reykjavik og København har som Stockholm visioner om at forbedre tilgængeligheden så byernes rum tilgodeser alle uanset deres alder og fysiske og psykiske formåen. Økonomisk er Stockholm Kommune privilegeret. De andre byer er præget af politiske hensigtserklæringer og få penge. Men penge er ikke alt. Andre drivkræfter er synergi, iidsjæle og mennesker der tør tænke anderledes. Rutenetmodellen Monica Thon, medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune og medlem af kommunens handicapråd, fortalte om Teknik- og Miljøforvaltningens tilgængelighedsstrategi som politikerne vedtog i Den fysiske og meget synlige del af strategien er den såkaldte rutenetmodel som går ud på at udlægge tilgængelige ruter som er indbyrdes forbundet og binder alle bydele i København sammen. Modellen blev i 2005 vurderet til at koste 75 mio. kr. Hidtil er kun de første 18 mio. kr. skaffet til veje. Den første rute, der skal anlægges i foråret 2008, løber i Indre By fra Hovedbanegården over Strøget og Kongens Nytorv til Nyhavn. Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at der i alle indstillinger til udvalget redegøres for tilgængeligheden i et hvilket som helst projekt. Det har tvunget embedsmændene til at forholde sig til spørgsmålet ligesom man kigger på økonomien og miljøforholdene i et projekt. Der gennemføres nu ekstern tilgængelighedsrevision af anlægsprojekter både først og sidst i et projektforløb. Medarbejdernes fokus og kompetencer på området skærpes, og det giver synergi. Flere ser det som en udfordring og ikke en barriere at indtænke tilgængelighed. Krav om tilgængelighed bliver stadig mere synligt, senest i konkurrencematerialet om Købmagergades renovering. Ligeværdig deltagelse Generalsekretær i Nordiska Handikappolitiska Rådet Inge Ovesen rettede søgelyset mod den manglende tilgængelighed til at deltage ligeværdigt i samfundets hverdagsliv. Det er ifølge Inge Ovesen en af de største udfordringer vi har når det angår deltagelse og ligestilling for store befolkningsgrupper. Problemet skyldes ofte fysiske barrierer som kan nedbrydes. Det handler om at se enkeltindividerne i vores samfund. Det handler om at respektere mennesket. Det handler om menneskers ret til deltagelse og ligestilling. Men vi er ikke en befolkning af idealmennesker. Nogle er tykke, nogle er tynde, nogle høje og nogle er lave. Nogle har reduceret mobilitet, syn eller hørelse osv. Vi er en befolkning af enkeltindivider med forskellige forudsætninger, men med det til fælles at vi ønsker at tage del i det samfund vi lever i, fastslog Ovesen. Design for alle Idéen om et lige samfund for alle vinder frem, bl.a. takket være FN s handicapkonvention af 13. december 2006 og lovgivning der går mod forhold der i praksis diskriminerer handicappede. Den nye konvention har alle de nordiske lande På Strøget i København er der kun adgang for kørestolsbrugere til 10-30% af butikkerne. Foto: H. Nebelong. I sit designlaboratorium eksperimenterer Københavns Kommune, her med en kombineret trappe og rampe med gelænder. Foto: H. Nebelong. 36 GRØNT MILJØ 10/2007

37 Design, tilgængelighed og byrum var overskriften på en af konferencens udflugter. Her studeres Sønder Boulevards legeplads. Foto: Ingegerd Forss. 8 LEDENDE PRINCIPPER FN s handicapkonvention af 13. december 2006 Respekt for vor værdighed og selvbestemmelsesret Ikke diskrimination Fuld deltagelse i samfundslivet Ret til at være anderledes Lige muligheder Tilgængelighed Ligestilling mellem mænd og kvinder Respekt for den udvikling børn med handicap gennemløber og for deres ret til at bevare deres identitet. skrevet under på. Nu skal den ratificeres og implementeres. Konventionens betydning blev uddybet af forhenværende landsdommer Holger Kallehauge som er formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede. Han kaldte det et paradigmeskifte fra velgørenhed og medfølelse over de gode viljers politik til rettigheder. Han talte om retten til byrummet og alt det andet der er fælles. Konventionens formål er at fremme, beskytte og sikre alle mennesker med handicap fuld og lige adgang til at gøre brug af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og at fremme respekt for deres menneskelige værdighed. Tilgængeligheden i Danmark er ifølge Kallehauge generelt set ringe i forhold til landets øvrige udvikling: Velfærden er god, men det er det der skaber inklusion i skoler, uddannelse, arbejdsliv, kultur og transport ikke. København er også ringere end mange andre hovedstæder og langt ringere end New York og andre storbyer i USA. Andre danske byer er også længere fremme end København. Universel udformning Astrid Staalesen, leder af Rådet for funksjonshemmede i Kristiansand i Norge, fortalte om rådets mangeårige samarbejde med Kristiansand Kommune. I 1999 tog Byutviklingsstyret til Barcelona som i mange år har været forgangsbillede på tilgængelighedsområdet. Turen gjorde stort indtryk og førte til at tilgængelighed blev sat grundigt på dagsordenen i den sydnorske by. Det skulle vise sig at det kan være ganske små ændringer som gør de store udslag. Da gågaden i Kristiansand skulle renoveres, blev niveauet på gaden hævet. Det betød at der blev skabt niveaufri adgang til en lang række butikker, som tidligere - måske bare på grund af et enkelt trappetrin - var utilgængelige for kørestolsbrugere. I Oslo og i Norge i det hele taget er begrebet Universell Utforming på dagsordenen. Det betyder at produkter, bygninger og udearealer skal udformes på en måde så de kan bruges af alle mennesker i så stor udstrækning som muligt. Merethe Agerbak-Jensen, borgmester for byudvikling i Oslo, fortalte om Oslos vision: at byen skal være en åben by hvor universel udformning er en selvfølgelighed. Byrådet besluttede i maj 2007 at udarbejde en strategisk plan for universel udformning. I dag er lovgivningen svag, men en ny plan- og bygningslov og antidiskrimineringslov kommer i løbet af de næste år. Hovedmålene i byrådets strategiske plan er at Oslo Kommune skal have princippet om universel udformning integreret i al sin virksomhed og arbejde for at byen skal blive universelt udformet på bedst tænkelige måde. Pletvise forbedringer Også Helsingfors arbejder på at forbedre det fysiske miljø og den offentlige service så byen bliver en by hvor det er let for alle at færdes og være virksom. Det sagde Pekka Sauri, vicestadsdirektør for Bygnings- og Miljøvæsenet. Helsingfors er langt i strategi- og visionsarbejdet, men har endnu lang vej igen før de mange hensigter får fysisk form og skaber forbedringer i byens rum. Ligesom i København, Oslo og Reykjavik sker der pletvise forbedringer rundt omkring og en skønne dag vil den store sammenhæng forhåbentlig vise sig. Agnar Guðlaugsson fra Teknisk forvaltning i Reykjavík Kommune fortalte at der siden 1996 har fundet et systematisk arbejde sted med at forbedre tilgængeligheden i ældre bygninger i Reykjavik Kommune, herunder skolebygninger. Der er investeret mange millioner kroner i dette arbejde som blandt andet har medført en checkliste for arkitekter som skal udfyldes før og efter et GRØNT MILJØ 10/

38 byggeprojekt. Der er lavet tilstandsrapporter over alle kommunens ejendomme i 2003 og igen 2006, ældre som nye, i alt 467 ejendomme og legepladser. Tilgængelighedstilstanden er delt op i fire kategorier afhængig af tilstand og omkostninger for forbedringer. I flere år har Reykjavík Kommune arbejdet på at lave forbedring af trafikforholdene i byen. Der lægges stor vægt på gang- og cykelstier og nedsænkning af fortove ved vejkryds. Derudover lægges snesmeltningsanlæg i fortove og stier efter behov. Design for alle Mr. Barcelona alias Francesc Aragall, stifter af og præsident for Design for all Foundation, var inviteret som hovedtaler fordi de nordiske lande i årevis har valfartet til Barcelona for at studere Best Practice. Han fastslog at alle mennesker ønsker sig uafhængighed og har behov for og ret til at vælge sin levemåde og leve livet uden at omgivelserne, som er skabt af os, lægger barrierer ud foran en. Barcelona er førende når det handler om nye og effektive måder at skabe forandringer på. Koncepter som City-for-all og Design-for-all udspringer fra Barcelona hvor der arbejdes ud fra en universel tankegang. Målet er at forbedre livskvalitet, sundhed og sammenhæng for alle. Man bruger ikke ord som handicaptilgængelighed da alene terminologien fastholder de handicappede i rollen som segregerede i forhold til det øvrige samfund. I stedet for at tale om et samfund af minoritetsgrupper betragtes borgerne som en mangfoldighed. Forskellighed opfattes Ved middagen i Nationalmuseets festsal blev der uddelt flag som symbol på det tætte samarbejde. Fra højre: Agnar Guðlaugsson, Reykjavík, Peter Lundén Welden, Stockholm, Inger Marie Lid, Oslo, Monica Thon, København og Helle Nebelong, konferencekoordinator. Foto: Ingegerd Forss. som et aktiv, borgerdeltagelse er højt respekteret, og der tages højde for at forbedre både det fysiske og det sociale miljø. Design for all er indgriben i omgivelserne, produkter og service med et mål om at alle mennesker uanset alder, køn, evne eller kulturel baggrund, kan deltage på samme betingelser i samfundslivet socialt, økonomisk, kulturelt og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Arbejdet med at gøre Barcelona til en by for alle startede før olympiaden i Kravet voksede nedefra og blev imødekommet af bystyret. Synergien har ligget i hele redemokratiseringsprocessen efter Francos diktatur. Gode eksempler I Danmark har vi en stærk forankret tradition for æstetik og design af høj kvalitet. Det er en tradition der værnes om, og som gør det vanskeligt at overbevise arkitekter om at tilgængelighed kan tænkes ind såvel æstetisk som funktionelt i udformningen af det offentlige rum. Den kvalitative udfordring er at få brudt vanetænkningen så tilgængelighed bliver en udfordring og ikke en barriere. Vi kan lære af de gode fortællinger. Tager man København i nyere tid er det f.eks. historierne om Metroen, Amager Strandpark og den tilgængelige legeplads på Sundbyøster Plads. Tilgængelighed handler om at ligestille mennesker og gøre plads til mangfoldighed, så byen er god og nem for alle at færdes i. I begrebet et bæredygtigt samfund ligger implicit at det er et samfund med plads til alle mennesker uanset alder, køn, kultur og fysiske og psykiske evner. Fra at fokusere på de handicappede taler vi i dag om design for alle, universel udformning og tilgængelighed for alle. Fokus er ændret fra eksklusion og stigmatisering af minoritetsgrupper til at betragte byen som en mangfoldighed af mennesker med forskellige behov og potentiale. Den samme holdningsændring skal ind i bevidstheden hos alle som har indflydelse på byens udformning. Hos politikere, planlæggere, projekterende og alle som har ansvar for byens drift og vedligeholdelse og ikke mindst hos manden som udfører arbejderne på gadeplan. Men ansvaret hviler på alle som fylder byens rum op med barriereskabende inventar som f.eks. vareudstillinger, skilte og cykler. KILDER Oplæg og output fra den nordiske konference samt Københavns Kommunens strategi Den tilgængelige by kan downloades på byforalle. FORFATTER Helle Nebelong er landskabsarkitekt og Master of Public Management, MPM med selvstændig rådgivningsvirksomhed. Fra 2003 til 2007 var hun leder af København Kommunes Teknik- og Miljøforvaltnings tværfaglige tilgængelighedsteam som udarbejdede strategien Den tilgængelige by. I Amager Strandpark som åbnede i 2005 er der god tilgængelighed. Bl.a. kan kørestolsbrugere ved hjælp af ramper komme ned på stranden og videre helt ud til vandet langs trædæk og syntetiske måtter. Der er også mulighed for at låne saltvandsresistente kørestole. Foto: Adrian Saly. 38 GRØNT MILJØ 10/2007

39 STIHL. KUN HOS AUTORISEREDE FAGHANDLERE BLÆSE/SUGE- AGGREGAT BG 85 Blæseaggregat med sugesæt og kompostkniv, der reducerer tørt affald til 1/12 af dets oprindelige volumen. Effektiv lyddæmper holder lydniveauet minimalt. Normalpris inkl. sugesæt 3.485,- 27 cm³ 4,2 kg Alle priser er excl. moms. Tilbud gældende t.o.m GRØNT MILJØ 10/

40 BRANCHE De fleste utilfredse kunder klager ikke To ud af tre af utilfredse kunder klager ikke til virksomheden. De bruger bare ikke virksomheden igen, og fortæller samtidig deres omgangskreds - i gennemsnit ti personer - at de også skal holde sig væk. Det viser en undersøgelse fra Håndværksrådet ifølge rådets nyhedsbrev 20/2007. Det er overordentligt vigtigt at man som virksomhedsejer sørger for at gøre det så let som muligt for kunderne at kunne klage over virksomheden - ellers risikerer man let at én utilfreds kunde bliver til mange mistede kunder. Og det sker nogle gange helt uden at virksomhedsejeren er klar over at hans ansatte har leveret et utilfredsstillende produkt, siger cheføkonom i Håndværksrådet Jakob Brandt. Rådet åbnede for to år siden Håndværkets Evalueringscenter ( der kan hjælpe håndværkerne med at høre fra flere utilfredse kunder. Det er centrets erfaring at hvis man tager kundeklager alvorligt, vil 80% af de klagende fortsætte som tilfredse kunder i virksomheden. Bygningsreglement er atter udsat Er nyt bygningsreglement har været på vej længe, men er gentagne gange udskudt af Erhvervs- og Byggestyrelsen, senest til begyndelsen af 2008 på grund af valget. En af de væsentligste ændringer er at bebyggelsesprocenten hæves, men beregningen ændres så veje ikke længere indregnes i arealet, mens udestuer og overdækninger skal. Desuden skærpes lydkravene. Desuden omstruktureres: flere krav ændres fra beskrivende krav til funktionskrav, de to hidtidige reglementer (BR95 og BR-S), sammenskrives til ét og vejledningstekster skal i højere grad suppleres af SBi-anvisninger. Fra ikrafttrædelsen er der en overgangsperiode på et halvt år hvor et byggeri kan godkendes efter det gamle reglement. På sin konference den 27. november på Hotel Nyborg Strand debatterede 70 fagfolk samarbejde og udbud. Rammerne for det perfekte udbud Partnering og dialog er nøgleordene ifølge Den Grønne Tænketank Partnering er en vigtig del af det perfekte udbud, men begrebet skal afmystificeres og suppleres af elementer som bod, bonus, bedre driftsstandarder og bedre brugerkontakt. I alle tilfælde bliver der flere udbud, og de bliver større. De nuværende anlægsgartnerfirmaer overmatches hvis de ikke øger deres volumen. Det kan man udlede af konferencen Det perfekte udbud hvor 70 offentlige driftsudbydere og private anlægsgartnere satte hinanden stævne 27. november i Nyborg. Bag arrangementet med den ambitiøse titel stod Den Grønne Tænketank, et forum oprettet for at skabe et bedre samarbejde om den offentlige grønne drift. Jacob Scharff, seniorkonsulent i Kommmunernes Landsforening, mente at der i kommunerne er et effektiveringspres. Kommunalreformens gevinster skal høstes. Samtidig er der et begyndende rekrutteringspres, sagde han. I alle tilfælde kan det betyde mere konkurrenceudsættelse, men i form af større og mere komplekse udbud hvor også nye samarbejdsformer vil indgå. Det stiller samtidig større krav til leverandørernes basiskompetence, bl.a. inden for jura, understregede han. Thomas B. Randrup, professor ved Skov & Landskab, konstaterede at strukturreformen samler forvaltningen af park og natur, og at by, byrand og det åbne land hænger sammen både politisk og i den fysiske planlægning. Mange års stigende markedsorientering er endt med kontraktstyring, udlicitering, BUM-modeller og et prisfokus der har tilsidesat de grønne områders udvikling. Sjælen mangler. Og er der bydere nok til at løfte de store udbud? Ikke som det ser ud. Kurt Klaudi Klausen, professor på Syddansk Universitet, understregede at den skarpe opdeling mellem offentlige og private virksomheder er under nedbrydning og afløses af et samarbejde der bl.a. kommer til udtryk i seriel monogami - afbrudte partnerskaber. Benhård kontrakttænkning er afløst af blødere værdier. Tendensen er international og er ikke ved at stoppe. Tværtimod vil bl.a. strukturreformen forstærke udviklingen. Claus Thykjær, vicekommunaldirektør i Bribskov Kommune, lagde vægt på at trække ideologien ud af udliciteringsspørgsmålet og behandle det ud fra rationelle kriterier og win-win-situationer. I kommunen har politikerne givet forvaltningen lang snor. Han understregede at private leverandører måtte kende den kommunale verden der bl.a. forudsætter store krav om dokumentation for arbejdet. Ole Suadicani fra Københavns Kommune orienterede om at kommunens overgang fra BUM-modellen (bestillerudfører) til en enhedsorganisation. 20% af budgettet skal til gengæld i udbud uden at kommunen selv byder med. Det vil hæve udliciteringsgraden vil stige i forhold til nu. De resterende 80% er ikke fredet, idet man løbende vil tjekke effektiviteten med benchmarking, brugertilfredshed, medarbejdertilfredshed og faglig kvalitet baseret på indekstal. Ole Kjærgaard, landsformand i Danske Anlægsgartnere, oplyste at foreningen gennem en ny sektion for grøn drift vil skabe en certificeringsordning der informerer udbydere om virksomhedernes kompetencer. Danske Anlægsgartnere ønsker en positiv dialog om flere udbud, fastslog Kjærgaard der opfordrede til at bruge de etiske regler for udbud som begge parter før har tilsluttet sig. Konferencens deltagere diskuterede i worhshops strategisk forvaltning, samarbejdsformer, naturarealer, brugerkontakt, kontrakt, kontrol og driftsteknik. På denne baggrund forbereder Den Grønne Tænketank retningslinjer for fremtidige aktiviteter. sh 40 GRØNT MILJØ 10/2007

41 Troels Lund Poulsen er ny miljøminister Troels Lund Poulsen (V) blev den 23. november ny miljøminister. Den 31-årige fritidslandmand var indtil udnævnelse Venstres politiske ordfører. Han har tidligere været landsformand for Venstres ungdom, arbejdet i Ørestadsselskabet, på Christiansborg og læst historie på Københavns Universitet. Den ny minister er kendt for sin forkærlighed for store traktorer, men gjorde ved tiltrædelsen sig umage for at overbevise om sine reelle grønne hensigter: Netop interessen for miljø og klimapolitik var en af de bærende årsager til at Initiativpris for perspektivplan Kongens Have er et af københavnernes mest elskede byrum og hovedstadens vigtigste historiske have. I hvert fald ifølge Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse som 27. november tildelte Slots- og Ejendomsstyrelsen en initiativpris for den perspektivplan som Kongens Have er både en historisk have og et elsket byrum. Foto: Thomas Rahbek, Slotsog Ejendomsstyrelsen. styrelsen har udarbejdet for parken. Prisen er givet styrelsen som bygherre og Christine Waage Rasmussen som landskabsarkitekt. Helhedsplanen roses for sin sans for parkens særlige karakter og for at synliggøre parkens historiske kendetegn, især fra renæssancen. Troels Lund Poulsen - ny miljøminister på bare 31 år. sin tid meldte mig ind i venstres ungdom, forklarede han og fortsatte: Mange taler om hvor vigtigt det er at have natur. Jeg bor faktisk derunde, midt i den. Troels Lund Poulsen afløser Connie Hedegaard (C) der nu er minister for det nye Klimaog Energiministerium. Hertil flyttes en del af Miljøministeret, bl.a. klimaindsatsen, affaldsforbrændingen samt Grønlands og Danmarks Geologiske Undersøgelse. Hedegaard får også dele af det gamle Transport- og Energiministerium, bl.a. Danmarks Meteorologiske Institut. Vikarbureauernes interessegruppe Private firmaer der fungerer som vikarbureauer, har gjort sit indtog i bygge- og anlægsbranchen - og på det grønne område. Firmaerne udfører ikke bestilte opgaver, men hyrer folk ud, sådan som det i forvejen er kendt inden for bl.a. det sociale område. Nu har vikarbureauer i Dansk Byggeri stiftet interessegrupen Vikarbureauer i Dansk Byggeri. Her kan de mødes med kollegaer og udveksle erfaringer om vikariater i bygge- og anlægsbranchen. Sigtet er bl.a. at højne standarden og skille de useriøse vikarbureauer fra. Det skal blandt andet lykkes med hjælp af et sæt forpligtende etiske regler. Cramo overtager Skanska-udlejning Maskinudlejningsfirmaet Cramo A/S har overtaget Skanskas udlejningsvirksomhed i Danmark. Virksomheden, der hidtil mest har været rettet mod Skanskas egne aktiviteter, omfatter cirka 60 medarbejdere og over 3000 udlejningsenheder, bl.a. inden for kraner, hejs og tunge anlægsmaskiner. Hertil kommer en multiservice hvor man kan drive en hel byggeplads med alt hvad der hører til, driften inklusive. Cramo er nu den tredjestørste udlejningsvirksomhed af sin art i landet og har 16 landsdækkende afdelinger. KURSUS Tune Kursuscenter 8. januar kl BESKÆRING AF BUSKE OG TRÆER Danske Anlægsgartnere holdes kursus for medarbejdere i anlægsgartnerier, plantecentre, boligselskaber mv., og som til daglig beskærer. Kurset er såvel teoretisk som praktisk, praktisk tøj anbefales Beskæringsbiologi Planterne sreaktion Beskæringsteknikker Beskæring af træer Beskæring af buske Beskæringens årsplan Tilmelding senest 6. december til tlf eller [email protected]. Pris: 1675 kr. ekskl. moms. Danske Anlægsgartnere GRØNT MILJØ 10/

42 Fra DCJ til Jordbrugets Uddannelsescenter Århus Dansk Center for Jordbrugsuddannelse (DCJ) fusionerer med Vejlby Landbrugsskole under det nye navn Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. I praksis træder fusionen i kraft til nytår, mens den endelige godkendelse først ventes fra Undervisningsministeriet i løbet af foråret. Skolen er en af landets centrale grønne uddannelsesteder med bl.a. en fuld EUD-anlægsgartneruddannelse og jordbrugsteknologuddannelse. Skolen hed indtil for få år siden Beder Gartnerskole. Efter en fusion i 1999 med Malling Landbrugsskole blev navnet Dansk Center for Jordbrugsuddannelse. Og nu Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. Det ny navn er ifølge direktør Claus Christensen, DCJ, et navn der skal understrege at skolen er for hele jordbruget. Heri ligger bl.a. at gartneruddannelserne fortsat vil have en meget stærk vægt i skolens uddannelsesudbud. Væksthus- gartnere, produktionsgartnere og ikke mindst anlægsgartnere vil således også fremover udgøre en stor del af skolens elever, både i lærlingeuddannelsen, på kurserne og i jordbrugsteknologuddannelsen, udtaler han. Med fusionen etableres en endnu bredere skole for de grønne uddannelser. Den får ca. 160 medarbejdere, heraf ca. 85 lærere og cirka 700 årslever. De to skolers nuværende afdelinger i Beder, Vejlby, Malling og Bredballegård ved Mårslet videreføres. Det betyder at anlægsgartneruddannelsen fortsat er i Beder. Der er et stigende fokus på tilgangen til vore erhverv, og derfor vil der også blive lagt meget vægt på at skolen har et godt og levende uddannelsesmiljø for både de mere voksne studerende og for de yngre, understreger Claus Christensen som fortsætter som direktør for Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. Claus Christensen, direktør i den fusionerede skole. Flaget vajer i Beders have. 42 GRØNT MILJØ 10/2007

43 Jordbrug på Aarhus Universitet En ny bacheloruddannelse og fire nye kandidatuddannelser inden for jordbrug og miljø ser dagens lys på Aarhus Universitet med studiestart i september 2008, oplyser Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, tidligere Danmarks Jordbrugsforskning ( Initiativet er en ventet følge af universitetsreformen som sidste nytår gjorde Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Miljøundersøgelser til en del af universitetet. Initiativet gør op med det monopol som Landbohøjskolen - nu en del af Københavns Universitet - har haft inden for de akademisk jordbrugsuddannelser. Bacheloruddannelsen, der varer de sædvanlige tre år, retter sig mod fødevarer og produktionens samspil med natur og miljø. De følgende fire toårige kandidatuddannelser er: Jordbrug, fødevarer og miljø Molekylærernæring og fødevareteknologi Biosystems Engeneering Jordbrugsvidenskab Århus Universitet er kendt for sin park tegnet af C.Th. Sørensen i 1930 erne. Agro-Environmental Ma nagement. Især den sidste er interessant for landskabsområdet og en direkte konkurrent til den kandidatuddannelse i landskabsforvaltning som udbydes af ex- Landbohøjskolen. Den nye Århus-uddannelse sigter mod at skabe helhedsforståelse for processerne i det åbne land, samspillet med jordbrugets produktionsformer samt naturog miljøforvaltning. Undervisningen vil foregå i Århus. FORHANDLER GUMMIBÆLTER AF HØJ KVALITET TIL MINI GRAVEMASKINER OG ANLÆGSUDSTYR RUBBER TRACK SPECIALISTS Bælter til langt de fleste typer gravemaskiner Leveringsdygtig i hele Danmark Kontakt os for konkurrencedygtige priser Grønne byplaner i regeringsgrundlag Byplanlægning skal understøtte en aktiv livsstil. Regeringen vil i samarbejde med kommunerne arbejde for, at byplanlægningen understøtter en aktiv livsstil, fx ved bedre cykelstier, motionsfremmende arealer og grønne områder i byerne. Citatet er fra det nye regeringsgrundlag Mulighedernes samfund hvor byens grønområder undtagelsesvist er med. Ganske vist kun som sidste konkrete initiativ under punktet Aktiv forebyggelse - et sundere Danmark, et af 22 punkter. Men alligevel. Mindre usædvanligt er det at naturen på landet er med. Det er regeringens mål at det danske samfund skal udvikles på en miljømæssigt bæredygtig måde. Alle danskere skal have mulighed for at leve i et sundt miljø med adgang til naturoplevelser, som det hedder under punkt 17, Et grønt Danmark: Mere natur og bedre miljø. Midlerne er bl.a. de aktuelle natur- og vandplaner. Hitachi kortradius minigravemaskiner 1 til 5 tons Hitachi Zaxis U-2 serien af minigravemaskiner har en positiv effekt på bundlinien. Nem vedligeholdelse, imponerende brændstoføkonomi og forlængede serviceintervaller. Det ergonimiske desig af førerkabinen giver fantastisk førerkomfort og udsyn. H.P. Entreprenørmaskiner A/S Horsens T: Bjæverskov T: Distributor of Hitachi Construction Machinery (Europe) NV GRØNT MILJØ 10/

44 gmpublikationer Planlægning i teori og praksis - et tværfagligt perspektiv. Af Anne Jensen, John Andersen, Ole Erik Hansen og Kurt Aagaard Nielsen (red.). Roskilde Universitetsforlag s. 348 kr bidrag til en analyse af planlægningsbegrebet, herunder bl.a. byudvikling, mobilitet, miljø, natur, kultur og sundhed. Ifølge forlaget underkastets den gængse opfattelse af planlægningen en kritisk undersøgelse. Der argumenteres for at der er behov for en ny type planlægning der har blik for at planlægning er en social proces med mange aktører og interesser. Udbudsforskrift. Veje. Brolægning. Vejregelrådet, Vejdirektoratet s. Ny udgave, især opdateret i forhold til de nye europæiske materialestandarder for grus, beton og natursten. DE/EN standarden for grus er for første gang grundlaget for at definere afretningsgrus og fugemateriale. Afsæt - idræt og arkitektur i byen. Af Helle Bøcken Wikke og Ebbe Melgaard. Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag s. 185 kr. Løbere, skatere, cyklister mv. fylder byen uden for de organiserede rammer. Det stiller krav til hvordan byen og idrætsfaciliteterne indrettes. Bogen giver et bud på udformning af en generel strategi for hvordan idrætten kan integreres i byens rum. København bruges som model, men de debatorienterede anbefalinger er generelle. Grønne tage - membraner, dræning, isolering og vækstlag. Byg Erfa Erfaringsblad Fonden Bygerfa Erfaringsbladet gennemgår den konstruktionsmæssige opbygning af såvel et intensivt som et ekstensivt grønt tag - herunder membraner, isoleringsmaterialer, fald, afvanding, dræning, vækstlag og egnede vækster. Sidst beskrives de grønne tages drift og vedligehold. Phlox - bogen om floks til haven. Af Birgitte Husted Bendtsen. Forlaget Geranium s. 398 kr. Slægten Phlox består af 67 arter der er grundlaget for det enorme antal sorter af floks der giver haven blomsterflor. Beskrivelse af over 600 floks, og bogen er gennemillustreret med mere end 750 af forfatterens egne fotos. En del er arrangeret på plancher. Desuden er der instruktive afsnit om opformering og dyrkning. Skagens Odde - en naturguide. Af Eigil Torp Olesen. Geografforlaget kr. Geografisk og biologisk indføring i områdets specielle natur og en turguide beregnet til at tage med ud i naturen. Den leder læseren gennem 25 konkrete vandreruter, der dækker alle varianter af Skagen Oddes landskabs- og naturtyper. Illustreret med mere end 200 farvefotos og talrige kort, tegninger og akvareller. Bogen er henvendt både til den inkarnerede naturiagttager og søndagsturisten der søger inspiration til vandreture. Yuccaen i Mojave-ørkenen Joshua Tree (Yucca brevifolia) er en yucca-art der har tilpasset sig de barske leveforhold i Californiens Mojave-ørken. Det lille palmetræ trives bedst oppe i de højereliggende områder af Mojave-ørkenen øst for Los Angeles. Træet har givet navn til den 4000 km 2 store Joshua Tree National Park med en varieret ørkenlignende bjergnatur der er meget søgt af bjergklatrere. Det specielle navn Joshua Tree stammer fra en gruppe mormoner der krydsede ørkenen engang i 1800-tallet. De syntes at grenenes form mindede om Bibelens Josva der strækker sine arme mod himlen og beder Gud om at standse solen så hans krigere ikke skal kæmpe i mørke. The Joshua Tree er også titlen på rockgruppen U2 s mest berømte plade fra 1987 som efter 20 år nu er genudsendt som box der også inkluderer bl.a. koncert-dvd, lyrikhæfte og billeder hvor bandet skuer ud i ørkenen foran et Joshua Tree. Pladen igennem bruges naturen som metaforer - især ørkenen og dens modsætning, det livgivende vand. U2 er på pilgrimsrejse. Teksterne er søgende, nærmest religiøst bedende som man bl.a. kan høre i numre som Where the streets have no name og I still haven t found what I m looking for. Det irske band søger et ståsted - noget som sangeren Bono senere fandt i sit stærke politiske engagement. Netop det træ som bandet står foran døde ganske vist i Pladen lever. Også på grund af musikken der i sin enkle form uden synthizisere er mere tidløs end det meste 80 musik. sh wikipedia.org/wiki/joshua_tree U2: The Joahua Tree (2007). Box med den originale plade samt ekstra cd og dvd er med koncert og dokumentarfilmen Outside is America. U2 består af Paul Hewson (Bono), Davis Evans (The Edge), Adam Clayton og Larry Mullen. Yuccaen i ørkenen er det gennemgående billedtema i U2 s grafik. 44 GRØNT MILJØ 10/2007

45 JUTEK Lidt mere enkelt - meget mere driftssikkert GOLDONI Bestil gratis CD med pri ser, specifikation er o g billeder. - tlf GRØNT MILJØ 10/

46 DET PERFEKTE FRØLAGER Med sin permafrost og afsides placering bliver Svalbard hjemsted for Svalbard Globale frøbank, et sikkerhedslager for plantefrø fra alle verdens genbanker Af Even Bratberg Inde i Svalbards fjeld er man i gang ved at færdiggøre et unikt lager til plantefrø fra hele verden. Først og fremmest frø fra landbrugs- og havebrugsplanter, men også frø fra landskabsplanter. Baggrunden er ønsket fra de internationale genbanker om at få et sikkerhedslager med en kopi af egne frøsamlinger. Mange lande har nationale genbanker som sammen med regionale og private samlinger udgør over 1400 genbanker rundt om i verden. De er resultatet af indsamling af frøformerede sorter og arter af jordbrugsplanter, uerstattelige genetiske ressourser der er vigtige for fremtidens jordbrug. Men at lagre genressourcer på kun ét sted er ret risikabelt. Flere af verdens vigtigste samlinger ligger desuden i politiske og klimatisk ustabile områder. Der er flere eksempler fra bl.a. Afghanistan, Irak og Filippinerne hvor vigtige samlinger er ødelagt af krig eller uvejr. Svalbard Globale frøbank vil derfor blive det endelige sikkerhetsnet for frøbanker rundt omkring på kloden, en slags frøets centralbank. Det Gud skabte er vi mennesker forpligtet til at tage vare på, sagde den norske udviklingsminister Erik Solheim til en stor gruppe internationale journalister som nyligt besøgte Svalbard. Lager i permafrost Svalbard er den norske øgruppe i ishavet på højde med det nordlige Grønland. Frøbanken ligger cirka en kilometer i luftlinje fra Longyearbyens flyveplads og 130 meter over havet. Det eneste man ser udefra, er en portal der via en 100 meter lang ståltunnel giver adgang til lageret. Det består af tre haller på til sammen 1000 m 2 gulv og cirka 5000 m 3 rumindhold. Her bliver der plads til næsten 5 millioner frøpakker. Lageret ligger i stabil sandsten med lav naturlig stråling, godt 130 meter inde i fjeldet i permafrost. Her er temperaturen mellem minus 3 og 4 grader hele året. I tillæg udstyres lageret med kølemaskiner som skal give en konstant temperatur på minus 18 grader. Denne kulde vil sprede sig ind i fjeldmasserne rundt om lageret. Hvis kølemaskinerne sætter ud, vil det tage år før rumtemperaturen stiger til permafrostniveau igen. Frølageret vil desuden være TV-overvåget og indbrudssikkert. Så vidt jeg Even Bratberg, Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB) i Norge, inspicerer Nordisk Genbanks backup-frølager på Svalbard. kan bedømme bliver det det perfekte sikkerhedslager for verdens frø, siger Grethe-Helene Evjen, projektleder for etableringen af frøbanken. Som bankbokse Næsten alle genbanker verden over har givet udtryk for at de ønsker at lægge en kopi af deres frøsamlinger ind på lageret. Fra tidlig i 2008 vil lageret begynde at tage imod en sådan backup. Hvert land bestemmer selv hvilke arter de vil oplagre frø fra og har fuld råderet over sit eget frø. Det er et vigtigt princip. Det er ligesom at have en bankboks, og lageret er også indrettet med bokse. Depositøren må selv betale omkostningen til pakning og forsendelse af frø, men fattige lande kan få økonomisk Svalbard Globale frøbank ligger trygt inde i fjeldet. Kun portalen er synlig udefra. 46 GRØNT MILJØ 10/2007

47 støtte fra Global Crop Diversity Trust. Frøleverandøren har selv ansvaret for at levere nyt frø når spireevnen på indlagt frø en gang i fremtiden begynder at falde. Det vil dog tage lang tid og der er derfor god tid til at lave rutiner for revitalisering af frø med reduceret spireevne. Deponering af frø skal være i tråd med relevante nationale og internationale regler, bl.a. FAO s International Treaty on Plant Genetic Resources for Food and Agriculture. Efter reglerne i dag skal genmodificeret frø ikke lægges ind. Sikkerhedslager fra 1984 I Norden har vi over 30 års erfaring med lagring af frø i permafrost. Allerede i 1984 tog Nordisk Genbank for kulturplanter sit sikkerhedslager for plantefrø i brug i en nedlagt kulgrube på Svalbard. Frøene er især fra landbrugs- og havebrugsplanter, men omfatter også frø fra prydplanter, planter til grønne områder mv. Samtidig blev der indledt et 100-årigt forsøg for at se hvordan spireevnen ændrer sig over tid når frøene lagres ved en konstant temperatur på minus 3-4 grader. Der er nu gået 23 år, og spireevnen har indtil nu været næsten uændret for de fleste arter. Selv om lageret kun er til frø fra de nordiske lande, skabte det international opmærksomhed og lagde nok spiren til det verdenslager som nu realiseres. Frøet i det nordiske lager skal overføres til den nye globale frøbank. Finansiering og drift Det ny byggeri er i sin helhed finansieret af Norge som også er formel ejer og initiativtager. Det har Norge fået stor international anerkendelse for. Svalbard Globale frøbank er allerede blevet en mærkevare som internationale organisationer og enkeltpersoner gerne vil knytte sig til. Derfor bliver åbningsarrangementet 26. februar 2008 en stor begivenhed der vil samle den internationale presse, politikere og kendisser fra hele verden. Even Bratberg er statskonsulent tilknyttet Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB) i Norge. De stærke redskabsmærker Stensballe V-plov, kan også stilles som spids- eller sideplov. Fås i flere bredder. Sneskraber - svær model - type FS/M med fjederklapskær - fås i flere bredder. Feje-suge anlæg - her monteret med 3 sidebørster. Multitruck med multisuger og sugekasse - stort tilbehørsprogram til trucken. Fejemaskine FF 1500 PA svær model, mek.eller hydr. drift - fås i flere bredder. Minilæsser monteret med kost - stort tilbehørsprogram. Saturnvej 17 - DK-8700 Horsens Tlf Fax [email protected] NORDISK GENBANK Nordisk Genbank blev oprettet af Nordisk Ministerråd i Her lagres frø af kulturplanter, især til landbrug og havebrug, men også til park og landskab. Omkring 350 arter er med. Materialet består af prøver af frø og planter, både moderne forædlede sorter fra Norden, gamle nordiske lokalsorter og deres vildtvoksende slægtninge. Frøet opbevares på Nordisk Genbanks frølager i Alnarp, Skåne (working collection) og Forskningscenter Årslev, Fyn (basic collection). Opbevaringen sker i lufttætte aluminiumsposer i dybfrysere ved C. Nordisk Genbank har desuden etableret sikkerhedslager på Svalbard. Det skal nu indgå i Svalbard Globale frøbank. SVALBARD GLOBALE FRØBANK (engelsk: Svalbard Global Seed Vault, norsk: Svalbard Globale frøhvelv). Ideen om et sikkerhedslager kom oprindelig fra Arne Wold som den gang var direktør for Statens Frøkontroll i Norge og medlem af styret i Nordisk Genbank. Byggeriet har kostet cirka 50 mio. norske kroner. Bygherrer er det norske Stattsbyg. Barling AS i Tromsø har stået for projektering og arkitektonisk udformning og Multiconsult AS for geoteknik og landskabsarkitektur. Ansvaret for sikkerheden er tillagt Sysselmannen (amtsborgmesteren) på Svalbard. Nordisk Genbank har fået ansvar for den faglige drift, mens Statsbygg skal drive det tekniske anlæg. Global Crop Diversity Trust vil finansiere en betydelig del af driftsomkostningerne, mens det norske Landbruks- og Matdepartementet vil tage ansvaret for resten. Gartnerens barkflis Den rigtige dækbark til den rigtige pris Fra at være et luksusbunddække er dækbark blevet en vare, mange efterspørger - og med god grund. Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi naturligvis fragtfrit. Pris kr./m 3 excl. moms SJÆLLAND JYLLAND/FYN Granbark - 0 til 120 mm, fra , ,- Granbark mm, fra , ,- Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra.. 180, ,- Vedflis/træflis, fra , ,- Spagnum, fra , ,- Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej, 2300 København S (tlf ) og i.h.t. RGS prisliste. Ved større mængder: indhent venligst tilbud DSV Transport A/S Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf Fax Richard Nielsen, mobil [email protected] GRØNT MILJØ 10/

48 etablering og pleje af INDENDØRS BEPLANTNING For 15. år i træk arrangerer Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer en åben kursusdag for alle der arbejder professionelt med pleje og etablering af indendørs beplantninger. Nye nordiske normer for indendørsbeplantning Faglige normer for etablering og vedligeholdelse som bør højne kvaliteten og gøre det lettere at vurdere hvornår det leverede er i orden. Ved hortonom Bente Mortensen. Trend og nyheder indenfor planter og krukker Præsentation og detaljeret beskrivelse af planternes krav til placering og vedligeholdelse. Ved landskabsarkitekt Kim Tang. Ekskursion I Eksempler på indendørsbeplantning. Besøg hos 2-3 virksomheder i Kolding som har valgt at have planter som en vigtig del af deres indretning. Ekskursion II Rundvisning hos Jydsk Planteservice hvor kontorer, gange, kantine mv. bl.a. fungerer som showroom. Man kan også se det tilstødende drivhus og høre mere om virksomheden. Gil Ifergan fra AFA JCDecaux vander det ene af to almindelig valnød (Juglans regia) som firmaet har sponsoreret. Træerne er plantet i De Gamles By i Møllegade. Plantekampagne gør Nørrebro grønnere Tekst og foto: Helle Nebelong Børnesang, basunklang og rindende vand. De sidste to lørdage i november blev Nørrebros 114 nye træer fejret hvert eneste af de fjorten forskellige steder de er blevet plantet: Lersø Parkallé, Aldersrogade, Prinsesse Charlottesgade, Ågadeparken, Asnæsgade, Sjællandsgade, Fensmarksgade, Hans Tavsens Gade, Kapelvej, Læssøesgade, Nørre Allé, Møllegade, Rådmandsgade og Nannasgade. Københavns berygtede kvarter er blevet lidt mere grønt. Teknik- og Miljøforvaltningens kampagne Gør byen grønnere - giv træer! blev skudt i gang i forbindelse med forvaltningens tiltrædelsesreception den 31. maj hvor knap 60 samarbejdspartnere fulgte opfordringen om at støtte træplantningskampagnen frem for at komme med f.eks. vingaver eller andet. Dermed var de første 21 træer sikret. Direktionen doblede op. Så var de næste 21 træer hjemme. I september og oktober gennemførte Center for Park og Natur en kampagne lokalt på Nørrebro. Andelsboligforeninger, skoler, en kirke, de to områdeløft og en række andre institutioner samt en enkelt borger valgte at sponsorere tilsam- men yderligere 40 træer. Så var man oppe på 82 sponsorerede træer som Kommune Teknik København har plantet. I december plantes yderligere 32 ny træer i Rovsingsgade. Forvaltningen har nemlig besluttet at bruge alle midler som var afsat til kampagnen til selv at købe og plante endnu flere træer. Træplantningskampagnen på Nørrebro var den anden i Københavns Kommune. Den første blev gennemført på Vesterbro i 2005 hvor 71 nye træer blev sponsoreret og plantet lokalt. Læs mere på TID & STED torsdag 7. februar 2008 kl Scandic Hotel, Kolding. KURSUSGEBYR kr ,- excl. moms. TILMELDING tlf , fax eller [email protected]. Senest 24. januar Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer Variable vejbump skåner chauffører I Holland har man udviklet et bump der jævnes ud når det passeres af busser og andre tunge køretøjer. Nu er bumpet - med dispensation fra vejreglerne - for første gang taget i brug i Danmark, nemlig på Hammelstrupvej i København, oplyser Vejdirektoratet. Bumpet er lavet af fjederstål og hviler på en tyk gummimåtte. Fjederstålet lægger sig plant ned når et tungt køretøj over 3500 kg køre hen over det. Bumpet tager dermed hensyn til chauffører i tunge køretøjer der belastes særligt hårdt af bumpene. Bumpet er gennem tre år prøvet af i hollandske byer. Ifølge producenten er bumpet lydløst og generer ikke nærtliggende bygninger me vibrationer. Den vedligeholdelsesfri periode anføres til 7-12 år. Prisen er cirka kr., væsentligt mere end for et almindeligt bump. Læs mere på 48 GRØNT MILJØ 10/2007

49 K A L E N D E R KURSER & KONFERENCER JANUAR Beskæring af buske og træer. Tune 8/ kr. DAG. Annonce s. 41. Digital planlægning. Århus 17-18/ kr. DB. Urbanisering af landzonen - om brydninger i brug af landskaber og landdistrikter. Svendborg 22/ kr. SL. Verden i Danmark: Det tredje landskab. København 30-31/ kr. SL. FEBRUAR Indendørsbeplantning, etablering og pleje. Kolding 7/ kr. BIB. Annonce s. 48. MARTS Prøvningsmetoder, jord og grus. Roskilde 11-13/ kr. VEU. Kirkegårdskonferencen 2008: Fremtidens kirkegård, planlægning og drift. Nyborg 3/ kr. SL i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Miljø- og kvalitetsstyring. Nødebo 6/ kr. SL i samarbejde med DAG. MAJ Ro i sjælen. Studietur til Alnarp/ Sverige 16/ kr. SL. Planlægning og projektering af gader og veje i byer. Middelfart 21-22/ kr. VEU. JUNI Åben Land Konferencen Odense 12-13/ kr. SL i samarbejde med DB mv. Temadag i Bytræarboretet. Juni kr. SL. ANDRE KURSER AMU-kurser: Bestil 3F s Vejviser - ud i det grønne. Tlf [email protected]. Parkdiplom: Se Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Se UDSTILLINGER GaLaBau. Nürnberg, Tyskland 17-20/ Internationale Fachmesse Urbanes Grün und Freiräume. Planen, Bauen, Pflegen mit Fachteil Playground. BIB Brancheforening for Indendørs Bepl.firmaer. T DAG Danske Anlægsgartnere. T DB Dansk Byplanlaboratorium. T SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T TIR Teknologisk Institut Rørcentret. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T Dyrk en grøn fremtid! Landbrugsskolen & Gartnerskolen tilbyder Ungdomsuddannelser Anlægsgartner Anlægsplejer Greenkeeperassistent Jordbrugsassistent Jordbrugsmaskinfører Dyrepasser Dyrepasserassistent Væksthus- og produktionsgartner* Skov- og landskabsfagtekniker* *Selandia samarbejder med andre erhvervsskoler Få mere at vide hos Helle Hjort: Opkvalificering og efteruddannelse Landbrug Sprøjtecertifikat Presserkurser Gartneri Etablering Anlæg Beskæring Naturpleje Åmandskurser Motorsav Få mere at vide hos Marianne Lindblom: Selandia Center for Erhvervsrettet Uddanelse er ét af Danmarks største uddannelsescentre med mere end 50 uddannelser. Fordelen ved et stort center er bredden i uddannelserne, der giver dig mulighed for at vælge det forløb, der passer til dig. Samtidig prioriterer vi det nære faglige miljø højt. Du vil altid føle dig hjemme på Selandia, hvor du er med til at præge dagligdagen på enten Erhvervsskolen, ErhvervsAkademiet, Erhvervsgymnasiet eller Erhvervskursuscentret. C.A. Olesensvej Slagelse GRØNT MILJØ 10/

50 Vitalitet og vækst i Iran Parker og haver i Iran udgør et mentalt frirum for en befolkning som ellers må leve med risikoen for myndighedernes endog meget direkte indgriben i det sociale liv. Tekst og foto: Birgitte S. Ivertsen De fleste tænker sorte gevanter og uraniumberigelse når talen falder på Iran. Men bag det politiske og medieskabte slør gemmer sig et andet, mere farverigt og imødekommende Iran. Det er ikke styret, men befolkningen og naturen man møder. Det er venligt nysgerrige og uprætentiøse mennesker i parker og haver. Det er smukke persiske haver og moskeer med blomstermotiver. Fra planternes verden Udsmykningen i Irans moskeer er hentet i planternes verden: vinranker, blade og blomster samt tekstiler med cypresser og bregner. Det er en skønhed som fremstår i både stor og lille skala. I stor skala i form af geometriske inddelinger i mo- skeernes kupler og loftmosaikker i de tilstødende sidehuse hvor midterrummet åbner sig ud mod moskeens gårdhave. I lille skala i form af mønstrenes detaljerigdom inden for de geometriske former. Man forklarer ofte udsmykningen af moskeerne med at det var de islamiske kunstnernes eneste måde at udfolde sig naturalistisk på i et dybt religiøst samfund hvor religionen benægter biologiske sandheder. Forkærligheden for geometri og stiliserede mønstre skulle være en måde at beskrive den ellers så fordømte realisme. Men grunden er snarere at havetemaet er et grundlæggende motiv i en kultur der har udviklet sig fra nomade- til byliv, hvor selve det at etablere en indhegning - en have - var udtryk for et kulturelt kvantespring. En smuk have er et statussymbol i et ørkenfuldt land som Iran hvor vand er en mangelvare. Den ypperste form for kulturel formgivning er således at vise vækst og vitalitet, og hvilke materialer er bedre end naturens egne? Nasirolmolk-moskeen fra det 19. århundrede og huset Narenjestan-e-Ghavam fra det 18. århundrede, begge i Shiraz, er eksempler på det sammenfald der er mellem det religiøse og det verdslige rum. Bederummet i moskeen er udsmykket med de karakteristiske smalle kakler i blålige nuancer. I det tilstødende hus består aulaens kupler, loft samt vægge af samme farverige udsmykning. Derudover slynger planterankerne sig om miniaturebilleder af blomsterkurve, landsteder, kirker og vestligt udseende kvinder med bare skuldre. Motiverne er som taget ud af en billedbog om engelske landskabshaver. Nogle af motiverne skal dog ikke så meget beskrive og fortælle om verden uden for som være erstatning for de motiver man ikke må afbillede, nemlig de persiske kvinder og moskeerne. I Narenjestan-e-Ghavam er aulaens glasmosaikker med til at mangedoble indtrykket af naturens vitalitet og vækstpotentiale. De malede motiver på loftet og på trædørene spejles i uendelige prismer og vinkler, men derudover har spejlene den effekt at den foranliggende have trækkes ind i huset. Hvor man end kig- Udsmykning i rigmanden Nasirolmolks hus der ligger ved siden af moskeen af samme navn. Nasirolmolks-moskeens blomsterudsmykning og mønstre i blå nuancer. Havens farver er rigt repræsenteret i moskeen der er fra GRØNT MILJØ 10/2007

51 Bagh-e-Eram i Shiraz (paradishaven) er bygget under Qajar-dynastiet i 1700-tallet. Efter revolutionen i blev haven botanisk have og åben for offentligheden. Husets udsmykning er udført i marmor. ger hen, kaster spejlmosaikkerne refleksionen af havens blomster tilbage så haverummet og husets rum smelter sammen i én overdådig opvisning af farver og frugtbarhed. Der er ikke tale om overfladisk udsmykning, men om en kulturel selvforståelse der i flere tusinde år har hentet sin motivverden i planternes rige. Dette fænomen er således sivet ind i den religiøse motivverden, også i den præ-islamiske periode. Lotusblomsten Lotusblomsten er et af de ældste motiver som forbindes med den persiske kultur og det religiøse liv. Den symboliserer sol og skaberkraft på grund af dens evne til altid at være ren og skinnende. Det kommer af at blomstens overflade har et vokslag der forhindrer vand i at fordampe fra bladene. Dermed forbinder snavs og løse partikler sig med vandet og ikke blomstens blad. Det er dette karaktertræk grundlæggeren af det iranske imperium, kong Kyros Den Store (550 f.kr.), lader sig selv og sit kongedømme identificere med. Østasiatiske kunstnere og håndværkere, som han hyrer til at udføre sine bygningsværker, introducerer lotusblomsten i udsmykningen af en ceremoniel hovedstad Parsa (Persepolis). Alle afbildninger på paladsets mange trapper og husfacader er omkranset af lotusblomsten. Det gælder datidens hellige symboler og personligheder, zoroastrerne, og detaljerede afbildninger af besøgende lige fra Etiopien til Indien. Paladset fik under Xerxes ( f.kr.) en tilbygning som han kaldte for alle landes port. Et navn der er dækkende for hele Persepolis. Et hovedsæde for et helt imperium og et kulturelt mødested med den ambition at forene frem for at adskille kulturer. Med lotusblomsten som ramme for denne ambition antydes at der ligger et ønske om gennem forskelligheder at fremme skaberkraft, men også i kraft af blomstens 12 blade - som symboliserer årets tolv måneder - at udtrykke ønsket om tilbagevendende frodighed og stædighed. Park-e-Jamshidiyeh Teheran, Irans hovedstad, har som det øvrige land en meget ung befolkning: En fjerdedel af byens indbyggere er under 18 år. Det ses på livet i byens rum, i parkerne og haverne. Park-e-Jamshidiyeh er ingen undtagelse. Parken ligger i Niavaran-distriktet i det nordlige Teheran op ad Kolakchalbjerget. Den er en af de mest pittoreske og smukkeste parker i Teheran. Den er tilflugtssted for især unge - det kræver en god fysik at besøge parken der trods bredt anlagte stier ikke er særlig handicapvenlig på grund af beliggenheden. Parkens besøgende nyder maden og vandpipernes søde tobakssmag i restauranter og traditionelle te-huse. Eller de an- TEHERAN Indbyggere: 8 millioner Areal (indre by og forstæder): 750 km 2 Offentlige grønne områder og parker: 30% af samlet areal Befolkning under 18 år: 25% PARK-E-JAMSHIDIYEH Parken blev opført til minde om Jamshid Davallu Qajar, en qajar-prins som dedikerede haven til den sidste kejserinde af Iran, Farah Diba. Parken der blandt sine elementer har et klassisk amfiteater, er endnu et eksempel på at de fyrstelige og royale familier gennem historien viser sin storhed med haver. Pahlavi-dynastiet var ingen undtagelse og det var først med den iranske revolution i at haven blev åbnet for offentligheden og videreudviklet. GRØNT MILJØ 10/

52 Vandkunst i Park-e-Jamshidiyeh i Teheran kommer i store grupper og slår sig ned med picnickurven under en af de utallige shelters som skygger for solen. Trods de mange mennesker hviler der en særlig ro over området. Det er forbudt at spille musik og i det hele taget udvise højlydt adfærd. Selv om det for en vesterlænding er uforståeligt at en så håndfast styring af det sociale liv, er nødvendig, kan man godt sætte pris på at andre ikke pådutter én dybe baslyde eller den skingre diskant fra mobiltelefoner. Stemningen er afslappet, og som alle steder i Iran mødes man med venlighed. Der tales afdæmpet på stierne eller i parkens mange kroge fremkaldt af terrænets niveauforskydning. Det er tydeligt at parken er tilholdssted for unge kvinder og mænd som uforstyrret kan tale sammen uden at blive udsat for ordensmagtens mistænkeliggørelse. I modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, er det meget svært at få øje på en eneste politibetjent. Men som en af parkens besøgende forklarer, er der en vis form for selvregulering i den måde man bruger det offentlige rum på. Ikke mindst på grund af en intern social regulering som kan være langt mere betydningsfuld end ordensmagtens. Det skulle nødig komme forældrene for øre. Dog sker det at politiet griber ind som jeg så det på pladsen foran den royale moske i Esfahan, en by syd for Teheran, hvor et ungt par blev afhørt for usædelig optræden. Sceancen slutter med at forældrene må hente deres børn. Vand kilden til vækst Et af de interessante indslag i Park-e-Jamshidiyeh ligger ved indgangen. Her fortæller en vandkunst flankeret af kvadratiske sten historien om en kultur der bygger på stenet grund, men også om en kultur der har flere tusinde års tradition for at skabe vandveje til udtørrede områder. Vandkunsten ved parkens indgang har samme form som ishuset ved Abarkuh der er et af Irans ældste ishuse. Her opsamles og nedkøles vand fra de såkaldte qanater, flere tusinde år gamle underjordiske aquadukter som leder vand fra Irans mange bjergrige områder. Qanaterne ses stadig fra luften. Deres kunstfærdige, slangede forløb gennem landskabet er nærmest et meget tidligt eksempel på land-art, kunstværker i stor skala som forener nødvendighed med det æstetiske raffinerede. I storbyer som Teheran, Yazd, Shiraz og Esfahan fordeles vandet ved hjælp af forsænkede vandløb. Det gælder om at have øjnene med sig for ikke at falde ned i disse 50 cm dybe asfaltgrøfter hvor træer, enkeltvis og i rækker, er plantet, nok også i et forsøg på at gøre opmærksom på vandløbet. Vandkunst i Park-e-Jamshidiyeh i Teheran. Dens form minder om ishuset ved Abarkuh i det centrale Iran. Infrastruktur Gadenavnene i Teheran blev ændret efter revolutionen i så alle navne der henviser til Pahlavi-dynastiet er fjernet, men derudover er der ikke foretaget radikale ændringer i de seneste år. Infrastrukturen i Teheran er forholdsvis veludbygget, men langt fra i stand til at understøtte det pres der kommer af flere millioner biler. Overvejende transportmiddel er biler, scootere og knallerter. En køretur fra busterminalen på Argentina Square til det nordlige Teheran nær ved Niravaranparken ville tage 20 minutter 52 GRØNT MILJØ 10/2007

53 ge borgmesteren for District 20, skal lære om de grundlæggende regler for gående og motortrafik. De skal også stifte bekendtskab med forskellige trafiklys og -udstyr m 2 udstyres med landskabelige detaljer, fortove, pladser, vejkryds og andre urbane karakteristika. På de resterende m 2 skal der være opdelte rum til klasseundervisning og grønne områder. Klasserummene bygges over et område på 750 m 2 med amfiteater, rum til teknikere og vedligeholdelse af maskinparken. Darvazeh Qoran, porten til Shiraz. Øverst i byporten menes at ligge en over 100 kg tung Koran der skulle sikre den rejsende lykke. ved almindelig glidende trafik. I myldretiden må man regne med at bruge fem kvarter. Samtidig må man regne med at indtage en god portion smog fra Teherans bilpark hvoraf 35% ifølge regeringens tal ikke bestod udstødningstesten i Ud over at smoggen er betydelig midt på dagen, så er også larmen fra Teherans motorvej i periferien ødelæggende for miljøet. Det har man nu planer om at ændre på med en i alt 5 km støjmur der hvor larmen er værst. Teheran har en metro, men den har kun fire linjer. Metroen har brug for flere tog for at være et reelt alternativ til privatbilismen, og der er da også initiativer i gang for at forbedre systemet. Hvis passende fonde fremskaffes, kan 100 kilometer spor tilføjes i de kommende fem år. Fondene kommer fra statslige subsidier, indenlandske kreditter og international finansiering. Noget af det der kan komme til at forsinke tiltaget om bedre offentlig transport, er internationale restriktioner. Trafik og mentalitet Byernes trafikale forhold afspejler mentaliteten. Der er ingen rå miner eller udbrud, og hornet bruges til at henlede opmærksomheden på en kommende bilist og ikke selvretfærdig irettesættelse over for medtrafikanterne som det ofte sker i den danske trafik. Der er langt større tolerance. På det punkt ligner Teheran andre millionbyer som New York. Man lukker folk ind. Men kører så også lige til grænsen. Ikke noget med at stoppe sin bevægelse når man først har kastet sig ud i at krydse vejen. Trafikanterne regner med at man fortsætter og beregner afstanden i forhold hertil. Det handler om at insistere. For at imødegå de mange trafikdræbte er man undervejs med at bygge en m 2 stor trafikpark hvor børn iføl- Porten til Iran Når man ankommer til Shiraz fra nord kører man ad den gamle kongevej fra Persepolis som skærer sig gennem to bjergskråninger. Shiraz har været landets hovedsæde flere gange. Som symbol på denne status byggedes en byport, Darvazeh Qoran. For at komme ind og ud af byen skulle man under denne port og den hellige Koran som menes at ligge i toppen af byporten. At passere under Koranen skulle sikre den rejsende mod uheld. I takt med at antallet af biler er intensiveret, har man omlagt indkørslen til byen. Det kuperede terræn er udjævnet og adkomstvejene udvidet. Motorvejen er ført uden om den gamle byport der med belysning gør sig fortrinligt som byens vartegn. Belægningen omkring og under byporten er lagt i lange regelmæssige forløb således at portens tidligere funktion som gennemkørselssted er tydelig. Med til at give indtryk af be- Ishus ved Abarkuh der nedkøler vand fra qanater, oldpersiske kanaler. De udtørrede kanaler i Bagh-e-Eram er skyggefulde, ugenerede steder. GRØNT MILJØ 10/

54 et perfekt studieobjekt i vinkler og dimensioner, detaljer og skala. Shiraz er en universitetsby. Her er en arkitektstuderende ved at tegne huset i Bagh-e-Eram. vægelse nedad og gennem porten er de lange slyngede vandløb langs bjergsiden. Bjergskråningen er udnyttet til at skabe en park i flere niveauer som skaber variation og mulighed for at nyde udsigten over byen fra flere forskellige højder. Øverst i parken forenes respekten for den kulturelle arv og vandtemaet, idet en lille mindelund for en iransk poet er etableret med et vandfald ned langs de rustikke kampesten. For den udholdende besøgende er der et tehus allerøverst. Som i Park-e-Jamshidiyeh er indtrykket af haven rustik på grund af de mange sten, men sammen med vandfaldet og belysningen om aftenen kommer stenene til at se porøse og transparente ud. Også dette sted bruges af byens unge der kan sidde i parkens mange kroge eller nyde udsigten over Shiraz by. Bagh-e-Eram Haverne og parkerne i de iranske byer er åndehuller fra ørken og smog. Men for at skabe den fornødne vitalitet og vækst må vandet tilføres selv det fjerneste hjørne. I en have som Bagh-e-Eram (persisk for paradishaven) i Shiraz betyder det kilometerlange vandkanaler der også er dem der afgør havens dimensioner. I oktober er kun den midterste vandkanal som fører op mod havens hovedhus, fyldt med vand. Kanalerne ind i havens fjernere områder, hvor der dyrkes granatæbler og andre frugter, er ikke i brug. Det betyder at de besøgende kan bruge fordybningerne som bænke under træernes skygge og være nogenlunde fri for nysgerrige blikke. Ude i havens mere frie rum sidder studerende og arbejder. For arkitektstuderende i Shiraz er en have som Bagh-e-Eram Can I speak to you? Uddannelsesniveauet i Iran er generelt meget højt, også blandt kvinder. Deres engelskkundskaber er gode, og de er opsatte på at tale med udlændinge når de møder en. Et godt sted er i haverne og parkerne. Det er både kvinder og mænd der henvender sig med et venligt can I speak to you?. Det går hurtigt op for én at der er et udækket behov for at høre hvad vi i Vesten mener om deres land. Det kan være fristende at rode sig ud i politiske synspunkter, men bliver man ved det man ser, nemlig et på overfladen velorganiseret land hvis kulturelle arv vedligeholdes og stolt vises frem, så varer dialogen længere. Det giver også mulighed for at trænge længere ind i hvordan den almindelige iraner lever med de restriktioner der pålægges dem. Det er som om at den dresscode som påbyder kvinder tørklæde og mænd en ikke for vestlig påklædning har skabt en helt særlig mode. Mange kvinder bærer det traditionelle chador af tyndt sort stof med vævede mønstre som svarer til blomstermotiverne i haverne og moskeerne. Kvinderne har udviklet en meget elegant måde at bære stoffet på som får enhver turist til at ligne det man er: én udefra. Taget i betragtning af at antallet af udlændinge er under 1%, er det ikke svært. Uanset ens anstrengelser for at falde i et med den iranske dresscode, kan man ikke være anonym. Et venligt og nysgerrigt hallo fra de handlende fortæller at man er opdaget. Man må overgive sig og søge den løsning der overraskende nok også er løsningen for mange iranske kvinder, nemlig silketørklædet a la Audrey Hepburn. I det hele taget giver gadebilledet i de iranske storbyer indtryk af at man er havnet i en moderniseret udgave af 1960 ernes Amerika hvor håret var højt og det farverige og kækt sødmefulde i moden et ønske om at bryde med traditionelle familiemønstre. At det æstetiske får lov til at 54 GRØNT MILJØ 10/2007

55 spille så stor en rolle, kan virke paradoksalt i et religiøst styret land der indimellem foretager razziaer mod et for vestligt inspireret socialt liv. Men det æstetiske har stor vægt, idet det er en måde at hylde naturen og livet på. Og denne hyldest er en væsentlig del af den almindelige iraners liv. Hyldest og hengivelse er to væsentlige træk i den iranske selvforståelse. Det skinner igennem den måde hvorpå haver og parker indrettes og bruges. Hafez mausolæum En sort marmorsarkofag med slyngede inskriptioner i kalligrafi under en pavillon med otte hvide stensøjler. Over søjlerne hvælver en kuppel hvis inderside bærer en smukt detaljeret mosaik i grønne og blåturkis farver. Rundt om sarkofaget står, sidder og ligger folk alene eller i små grupper. Enkelte rører sarkofaget med den ene hånd, mens de i den anden hånd holder en bog som de læser i. Der er stille, men ikke absolut ro. Stemmerne fra de små grupper og de læsende danner lydkulisse til plantebede og blomsterkrukker oplyst af diskrete lyskilder rundt om i haven. Stedet er Hafez mausolæum i Shiraz. Hafez er en af Irans store middelalderpoeter som nyder den ypperste anerkendelse en iraner kan vise: Haven ved Hafez mausolæum. Gengivet fra Shiraz, the Colorfull Dream of Pars. hengivelsen. Der er samme intensitet og tysthed over stemningen omkring Hafez grav som der er i de blomsterdekorerede shiamuslimske moskeer. For en nøgtern nordbo kan det virke overdrevent med denne åbenlyse fascination af det skrevne ord og de kulturelle forbilleder. Vi er langt mere private og indadvendte i vores omgang med forbilleder. Vi idoliserer i stilhed. Ikke noget med at valfarte til H.C. Andersen-statuen i Kongens Have og læse hans eventyr højt eller Folk valfarter til Hafez mausolæum i Shiraz. Hans digte læses højt og i små grupper tales der om hans poesi. Billede af martyrer på en husgavl i Teheran, april falde i snak over Søren Kierkegaards skrifter foran hans statue i Det Kongelige Biblioteks Have. De danske byrum er langt mere blufærdige. Når man står i haven ved Hafez grav, forstår man at i et samfund hvor hengivelse og tilbedelse er en del af folkesjælen, er der både rum for kitschede billeder af martyrer på husgavle og for æstetisk fuldendte haveanlæg. Forherligelsen af de religiøse og politiske forbilleder og styrets indgriben i det sociale liv minder om det tidligere DDR. I modsætning til det østtyske styre, er der ikke noget der tyder på at iranerne fratages deres kulturelle mindesmærker som f.eks. haven ved Hafez grav. Det ville ellers være oplagt da hans digte er systemkritiske - godt nok en kritik af hans egen tid, men den menige iraner kunne jo blive inspireret af den. Der er sikkert mange grunde til at haverne og mindesmærkerne vedligeholdes og holdes åbne, men en af dem kunne være at iraneren er meget bevidst om og stolt af sin kulturelle arv. Et opgør med den ville styret sikkert ikke få held med. Desuden kan de bruge styrken i den iranske folkesjæl til at fastholde et billede af nationen som en uafhængig supermagt. FORFATTER Birgitte S. Ivertsen er cand.mag. i dansk og skriver i Grønt Miljø om grønne emner relateret til litteratur, historie og filosofi. KILDER J. Sedaghat Kish: Shiraz. The Colorfull Dream of Pars. Gooya House of Culture & Art Shahdazi, A. Shapur: The Authoritative Guide to Persepolis. Sahaye Farhangi Iran, The Splendor og Iran. Yassavoli Publications GRØNT MILJØ 10/

56 Nye deklarationer for spagnum og voksemedier Plantedirektoratet indfører nye målemetoder baseret på nye europæiske standarder Egenskaberne ved spagnum, tørv og andre organiske og uorganiske voksemedier skal snart måles efter nye internationale analysemetoder. Og derfor kommer der også nye deklarationer når produkterne handles. Det har Plantedirektoratet besluttet efter samråd med gartneribranchen. Ændringen sættes i gang af en ministeriel bekendtgørelse som er udsat bl.a. på grund af valget. Ifølge Plantedirektoratet godkendes bekendtgørelsen i løbet af vinteren eller foråret. Indtil et år efter ikrafttrædelsen kan gammel emballage med gamle deklarationer dog fortsat bruges. Den største forskel bliver den måde som næringsstoffer- ne beskrives på. Hidtil er næringsstofferne angivet som et interval, f.eks. nitratværdi Nu skal mængden af de enkelte næringsstoffer angives som mg næringsstof pr. liter. Denne angivelse er baseret på CAT-metoden hvor voksemediet blandes med ekstraktionsvæske. Væsken er en vandig opløsning af calciumchlorid og chelateringsmidlet DTPA. Den omrystes en time med voksemediet i forholdet 5 dele væske og 1 del voksemedium. Når ph og ledningsværdi måles, er ekstraktionsvæsken dog rent vand. Værdierne for ph og ledningsværdi ændres ikke meget med de nye metoder set i forhold til de gamle. Man skal dog være opmærk- som på at ledningsevnen opgives i millisiemens pr. meter hvor det før blev angivet i millisiemens pr. 10 centimeter. Det bliver fortsat et krav at mængden af tilsatte næringsstoffer, kalk mm. skal angives i kg eller gram pr. m 3. De nye analysemetoder omfatter en metode til at bestemme rumfanget, men den er meget lig den hidtidige metode. Rumfanget skal også nu som før angives som mindsteværdi. Nyt bliver det at omsætningsgraden for sphagnum skal angives. Hertil bruges den såkaldte Von Post-skala der angiver humificeringsgraden. Denne skala er dog ikke ny og bruges i forvejen i udlandet. Med de nye metoder skulle der alt andet lige være bedre muligheder for at gennemskue om de tilsatte mængder næringsstoffer afspejles i deklarationen, fastslår Marianne Jepsen, DEG Green Team, og Troels Knudsen, Plantedirektoratet. De nye analysemetoder er udviklet i 1990 erne af det europæiske standardiseringsorgan CEN for at lette samhandel og produktsammenligning. Indtil nu har kun Finland og Norge indført dem. CEN-standarderne er udgivet af Dansk Standard ( sh KILDER Jepsen, Marianne; Troels Knudsen (2007): Nye deklarationer på voksemedier. Gartnertidende 19/2007. Samtale med Troels Knudsen og VOKSEMEDIER A. Definition Et produkt må kun sælges som voksemedium når ledningsevnen er mindre en 70 ms/m. B. Mærkning Følgende oplysninger skal anføres på emballagen eller følgesedlen: 1) Typebetegnelse ( organisk eller uorganisk voksemedium ). 2) Findelingsgraden, når grundmaterialet er et tørveprodukt, jf. bilag 4, II, afsnit B, nr. 2, litra d. 3) Omsætningsgraden, når grundmaterialet er et tørveprodukt, jf. bilag 4, II, afsnit B, nr. 2, litra c. 4) ph-værdien med én decimal, angivet som en nedre og en øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 0,8 enheder. 5) Ledningsevne, angivet som en nedre og en øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 20 enheder (ms/m). 6) Tilsatte mængder af næringsstofferne N, P, K og Mg angivet i g/m 3 (alias mg/liter). For N anføres de aktuelle former. 7) Indholdet af hovednæringsstoffer, calcium og magnesium, angivet som: a) Nitratkvælstof (N) (mg/liter). b) Ammoniumkvælstof (N) (mg/liter). c) Fosfor (P) (mg/liter). d) Kalium (K) (mg/liter). e) Calcium (Ca) (mg/liter). f) Magnesium (Mg) (mg/liter). 8) Tilsat mængde af mikronæringsstoffer, for hvert enkelt stof i gram pr. m 3 med højst én decimal. 9) Måde og form for tilførsel af næringsstoffer (f.eks. Tilført i uorganiske, chelaterede eller langtidsvirkende former ). 10) Typebetegnelse eller navn samt mængde for andre produkter eller bestanddele, der indgår i voksemediet. 11) Såfremt et voksemedium er tilsat et kalkningsmiddel, skal dettes form (f.eks. hydratkalk ) eller geologisk oprindelse (f.eks. dolomitkalk eller skrivekridt ) angives. 12) Mængden i m 3 eller i liter, benævnt brugsvolumen, angivet som mindsteværdi. 13) Navn og adresse på sælgeren eller på producenten eller den der med henblik på videresalg indkøber i udlandet. 14) For emballerede voksemedier, der er tilsat organisk gødning og/eller kompostprodukter og/eller levende mikroorganismer, angives pakkedatoen. 15) Oprindelsesland for det eller de anvendte organiske grundmateriale(r) skal angives. TØRVEPRODUKTER A. Definitioner 1) Tørveprodukter: Jordforbedringsmidler der helt eller overvejende består af humificerede planterester, og som højst indeholder 10 vægtprocent aske i tørstoffet. 2) Sphagnum: tørveprodukter der overvejende er dannet af sphagnumarter og højst indeholder 3 vægtprocent aske i tørstoffet. B. Mærkning Følgende oplysninger skal anføres på emballage eller følgeseddel: 1) Typebetegnelse a) For sphagnumprodukter anvendes ordet sphagnum. b) For andre produkter anvendes ordet for tørvetypen. 2) Andre oplysninger a) Indhold af aske i tørstoffet, angivet i maksimalindhold i vægtprocent med én decimal. b) ph-værdi angivet med én decimal som en nedre og en øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 0,8 enheder. c) Omsætningsgrad, angivet i gram tørstof pr. liter vandmættet tørv uden decimal som en nedre og en øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 20 enheder, suppleret med angivelse af humificeringsgraden efter von Post med en nedre og øvre grænseværdi hvis forskel højst må være 1 enhed. d) Findelingsgrad. Indholdet af de enkelte sigtefraktioner angives i procent af produktets volumen eller angives som fin (maskevidde 0-20 mm), mellemfin (maskevidde mm) eller grov (maskevidde over 40 mm). Produktet kan sælges med betegnelsen Usorteret. e) Mængde, m 3 eller liter, benævnt brugsvolumen, angivet som mindsteværdi. f) Navn og adresse på sælgeren eller producenten eller den der med henblik på videresalg indkøber i udlandet. g) Oprindelse (land og evt. stednavn). 56 GRØNT MILJØ 10/2007

57 Øget CO 2 bag forlænget vækstsæson Tidligere løvspring og senere løvfald. Det har været den statistiske dokumenterbare tendens i de seneste 30 år. Som årsag har hidtil været nævnt atmosfærens stigende temperatur. Det er formentligt kun den indirekte sandhed. Engelsk forskning fra University of Southampton sandsynliggør at årsagen snarere er atmosfærens stigende indhold af CO 2 som også har den effekt at temperaturen stiger. De sidste 30 år er CO 2 -niveauet i atmosfæren steget med 13,5%. I forsøget blev popler udsat for forhøjede koncentrationer af CO 2. Jo højere koncentrationen var, jo længere beholdt træerne det grønne klorofyl i deres blade, og jo længere tid blev bladene blev siddende og fortsatte deres fotosyntese. Den forlængede vækstsæson har dog også det problem at man ikke får en optimal afmodning af bladene. Træerne kan nå at få frost før træerne får trukket næringsstofferne tilbage fra bladene. Det kan hæmme næste års vækst. Et spørgsmål er derfor ifølge forsøgets forskere om man skal til at vælge andre træarter eller provenienser der er bedre tilpasset fremtidens CO 2 -forhold. KILDE. Simon Auken Beck (2007): Efterårsfarverne forsinkes af øget CO 2 i atmosfæren. VIL DU SPARE PENGE NÅR DU KØBER IND? Som medlem i Danske Anlægsgartnere Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer De Grønne Kloakentreprenører, Danske Anlægsgartneres Golfsektion Dansk Golf Service er du automatisk med i ProVerte Indkøbsforening og har adgang til rabatter og andre fordele hos en lang række leverandører. Vi har fordelsaftaler, bl.a. inden for: Forsikringer Udlejning af maskiner m.m. Benzin og brændstof Kontorartikler og avisabonnementer Advokatbistand Vin, champagne, spiritus og meget mere... Kig ind på og se hvor du kan spare penge på dine indkøb fremover. Hvis du endnu ikke er oprettet som medlem i ProVerte Indkøbsforening, så kontakt Danske Anlægsgartneres sekretariat på tlf: , [email protected]. Velkommen i ProVerte Indkøbsforening GRØNT MILJØ 10/

58 KIRKEGÅRDSLEDER Nakskov Kirkegårde Da vores kirkegårdsleder går på pension efter 27 års ansættelse søger vi en ny kirkegårdsleder med tiltrædelse den 1. februar 2008 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en tjenestemandsstilling klassificeret i lønramme 34 for tjenestemænd i staten. Der udbetales desuden et ikke pensionsgivende tillæg med et afrundet grundbeløb pr. 1. oktober på kr ,00. Ansættelse vil finde sted med Folkekirken som ansættelsesområde. Fastansættelse efter tilfredsstillende prøvetid. Stillingens indhold Det overordnede ansvar for den daglige drift af kirkegården i samarbejde med kirkegårdsassistent og kirkegårdsudvalg. Dette indebærer ledelse af personalet. Tilsyn med maskiner, bygninger og anlæg. Budgetansvarlig over for kirkegårdsudvalget. Vi forventer at du Har en relevant faglig baggrund, hortonom, anlægstekniker eller lignende. Er en inspirerende og initiativrig leder. Er god til at uddelegere. Har overblik og øje for både de små og de store linier, fagligt og administrativt. Kirkegården dækker et areal på ca. 8,3 ha. Der er i sæsonen medarbejdere foruden det faste kontorpersonale. I tilknytning til kirkegården er der kapel og krematorium. Nakskov har ca indbyggere. Krematoriet dækker et betydelig større opland. Ud over kirkegårdsfunktionen lægger vi stor vægt på,at kirkegården fremtræder som en indbydende og attraktiv bypark rig på grønne oplevelser. Nakskov og Vestlolland har meget at byde på, en dejlig natur, gode uddannelses-og fritidsfaciliteter, et rigt kultur og foreningsliv og stadigvæk rimelige boligpriser. Sveriges lantbruksuniversitet Fakulteten för Landskapsplanering, Trädgårds- och Jordbruksvetenskap Område Landskapsutveckling Har kendskab til budgetlægning, kontering samt et godt økonomisk overblik. Har de nødvendige menneskelige kvalifikationer til at kunne tackle de vidt forskellige situationer, dagligdagen byder på. Har kendskab til edb da alle vores gravstedet bliver registreret på edb. Vi kan tilbyde Et spændende og alsidigt job med stor kompetence og ansvar på en velfungerende arbejdsplads. Rige muligheder for, gennem faglig og personlig udvikling, at sætte dit præg på jobbet og kirkegården. Oplysninger om stillingen kan fås hos formanden for kirkegårdsudvalget Erik Petersen, Perlestikkergade 9, 4900 Nakskov telefon eller hos vores nuværende kirkegårdsleder Erik V. Jensen på telefon Stillingens regulativ fremsendes gerne. Ansøgning fremsendes til: Kirkegårdsudvalgsformand Erik Petersen, Perlestikkergade 9, 4900 Nakskov. Sidste ansøgningsfrist er mandag den 7. januar 2008 kl Jorddumper kan også sprede sand Dumpere der normalt bruges til jordflytning, kan også bruges til at dresse græs og udsprede muld. Den knækstyrede Hydrema 912 kan nu kobles sammen med Bredals K65 Turf Dresser der rummer 5 m 3 sand og har en 4 meter sandudlægger der giver 12 meter spredebredde. Og det sker uden at man mister muligheden for traditionel jordflytning. Hydrema-dumperen er relativ let og har et lavt marktryk fra de brede dæk. Bunkerriven også med dieselmotor Den selvkørende bunkerrive Smithco Superstar fås nu også med dieselmotor. Golfmaskinen, der leveres med to- eller trehjulstræk og trehjulstræk, kan rive og børste på samme tid og kan også monteres med, løvblæser, sandkultivator og plov. Landskapsutveckling satsar!!! Vill du utvecklas i en av Europas främsta universitetsmiljöer inom landskaps- och trädgårdsutbildning? Ta då chansen och sök till ett kreativt arbete i Alnarp. 3 Universitetsadjunkter med inriktning mot Vegetationsbyggnad, ref nr 3715/07 Trädgårdsdesign, ref nr 3716/07 Byggande och förvaltning av utemiljö, ref nr 3717/07 Inkom med din ansökan senast 14 januari, Mer information finns på personal.slu.se/jobb Orus-lysarmatur i kun 90 cm højde Med Orus har Thorn Lighting skabt et lysarmatur der skal placeres i bare 90 cm højde. Det er udviklet til bl.a. broer og flyvepladser hvor traditionel mast- eller facademontering er umulig, men det kan også bruges på veje og stier hvor den lave lyshøjde bl.a. reducerer risikoen for blænding og tydeliggør fodgængere, cyklister, forhindringer mv. Men hvad med risikoen for hærværk? 58 GRØNT MILJØ 10/2007

59 NORMER OG VEJLEDNING FOR ANLÆGSGARTNERARBEJDE 2006 NOVA06 GRUNDLAGET Bestilling eller DANSKE ANLÆGSGARTNERE Robert Smith Sørensen ANLÆGSGARTNERMESTER AUT. KLOAKMESTER Tlf Vandhuller kan også sprænges frem Søer behøver ikke at blive gravet ud. Man kan også bruge sprængstof. Så sparer man de store maskiner og køreplader ind over mark og natur, oplyser Jysk Sprængningstjeneste. Når man skal sprænge jord, kræves dog god vind så jorden ikke bare falder ned i hullet igen. Ved en demonstration af metoden til en ny sø ved Brandbjerg Højskole var der ikke vind nok. Sprængningen blev alligevel gennemført med den halve mængde sprængstof - og med det ventede resultat. Ved sprængningen af den 600 m 2 store sø, blev der brugt 18 mindre ladninger på ialt 100 kg dynamit der blæste lerjorden op til 60 meter i vejret. Jysk Sprængningstjeneste sprænger også skorstene, siloer, elmaster mv. Firmaet har også været med til at sprænge rødder, herunder m 2 bambusplanter. Firmaets hjemmeside hedder da også Vækstlag Jordforbedring Topdressing Dækbark Deklarerede, kontrollerede produkter uden ukrudt, med god biologisk aktivitet. Landsdækkende salg og service. SuperMuld Svær SuperMuld D-Gro A BaneMix BoldMix GreenMix Sphagnum Faldunderlag Harpet muld Fyr- og granbark Alle vore produkter er produceret på miljømærket kompost Licensnr. DK/3/1 Østerled Holbæk Fax: Tel.: Maskinydelser: Vertikalskæring Topdresning Verti-drain Et selskab i Solum Gruppen Vadsby Stræde 6, 2640 Hedehusene, Tel , GRØNT MILJØ 10/ Ann.134x92 mm 3.indd 1 01/03/06 14:02:16

60 Årets bedste handel JAPANSK KVALITET Den populære Iseki TXG 23 har 23 dieselheste og hydrostatisk transmission. Løfteevnen er 540 kg, og den kører 15 km/t. TILBUD NU! Vintersæt med 4 WD, frontlift og front PTO, fejemaskine, saltspreder og luksuskabine. Samme lave pris for tredje år i træk. Komplet sæt, kr ,- Ekskl. moms og levering. Vi samarbejder med Nordea Finans, så du kan få fuld finansiering gennem en attraktiv leasingaftale. 60 måneders leasingaftale* for et komplet vintersæt, kun kr ,- pr. måned Derefter restværdien på kr ,- * Baseret på variabel rente af 6. august Business to Business Styrke og komfort Vitra er en universalmaskine, der giver dig høj effektivitet både sommer og vinter. Det er knækstyrede redskabsbærere, hvor 4 uafhængige hydrauliksystemer sikrer, at der altid er masser af kapacitet til alle funktioner. Komforten i en Vitra er legendarisk med plant gulv, lavt støjniveau og et fantastisk udsyn. Vi tilbyder et omfattende redskabsprogram, der er specialtilpasset maskinen. F.eks. sneskraber, valseudlægger, saltvandsspreder, fejemaskine, rotorklippere op til 3,9 m arbejdsbredde, cylinderklippere, slagleklippere og meget mere. Vitra fås med 29, 37, 45 og 60 hk. Transporthastighed op til 38 km/t. DANSK KVALITET Priser fra kr. 199,000,- Ekskl. moms og levering. Kontakt din forhandler for demonstration og testkørsel Ishøj, H.G. Enemark A/S, Hvidovre, Københavns Minitraktor Service ApS, Herlev, J. Olander ApS, Hillerød, HTMC A/S Hillerød Trailer & Maskin Center, Fredensborg, Søegaard Motor & Maskinteknik ApS, Nexø, Nexø Smede- & Maskinforr. ApS, Roskilde, Roskilde Traktorlager A/S, Holbæk, Park-Skov-Have Holbæk ApS, Kalundborg, Ravns Motorcenter, Næstved, Minitraktorgården, Præstø, Bårse Maskinforretning, Nørre Alslev, Servicegården, Odense S, H.G. Enemark Eftf., Broby, KN-teknik, Kolding, Ingvard Madsen ApS, Haderslev, MALLE Skov & Have, Aabenraa, H.G. Enemark Aabenraa ApS, Sønderborg, Sønderborg S-P & H Maskincenter ApS, Ribe, A.P. Jørgensen Landbrugsmaskiner, Varde, Tinghøj Motorsave A/S, Vejle, JR Maskincenter, Uldum, Broch s Maskinhandel ApS, Ikast, ABC - IKAST A/S, Holstebro, JB Motorservice, Thisted, HN Maskiner, Roslev, Grønning Smede- og Maskinforretning K/S, Risskov, H.G. Enemark Århus A/S, Nimtofte, Midtdjurs Traktorlager A/S, Aalborg SØ, Almas Aalborg A/S, Hadsund, Almas Hadsund A/S, Brønderslev, Almas Brønderslev A/S, Maskinel Magasinpost ID-nr Afsender: Postboks Fredericia Ændringer vedr. abonnement ring venligst Importør: H.C. Petersen & Co s Eftf. A/S Tlf GRØNT MILJØ 10/2007