Vindmøllepark ved Hogager

Transkript

1 Vindmøllepark ved Hogager VVM-redegørelse og miljørapport Maj 2015 HOLSTEBRO KOMMUNE

2 Forord Holstebro Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af vindmøller ved Hogager. Ansøgeren ønsker at opstille 21 vindmøller med en totalhøjde på op til 122 meter. VVM-proces og miljøvurdering For vindmøller over 80 meter totalhøjde skal der udarbejdes en VVM-redegørelse. Redegørelsen skal påvise, beskrive og vurdere anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. Holstebro Kommune er ansvarlig for, at denne VVM-redegørelse bliver udarbejdet. VVM er et begreb for - og en forkortelse af - vurdering af virkning på miljøet. Dette hæfte er VVM-redegørelsen for de planlagte vindmøller ved Hogager. VVM-redegørelsen er udvidet, så den endvidere udgør en miljørapport, en MV-rapport, der opfylder lovgivningen om miljøvurdering af planer og programmer. Miljørapporten skal - ud over de emner, som behandles i VVM-redegørelsen - gøre rede for påvirkningen af menneskers sundhed, og for hvordan Holstebro Kommune overvåger, at hensynet til miljøet bliver varetaget. Den kombinerede VVM-redegørelse og miljørapport bliver ledsaget af et ikke-teknisk resumé, hvori miljøvurderingens væsentligste pointer er gengivet. Projektets miljøkonsekvenser omfatter både en reduktion af udledningerne fra konventionelle kraftværker og visuelle forandringer af landskabet samt støj og skyggekast ved naboboligerne. Denne VVM-redegørelse beskriver, om landskabet og miljøet i øvrigt taber eller vinder ved at opstille 21 store vindmøller ved Hogager. Desuden bliver konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet - det såkaldte 0-alternativ - beskrevet. Endvidere er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for vindmølleprojektet ved Hogager, som er offentliggjort samtidig med denne VVMredegørelse og Miljørapport. Visualisering af hovedforslaget set fra Hodsagervej nordøst for Hodsager. 2

3 Indhold 1 Indledning 1.1 Projektforslag Fokusområder Rapportens opbygning Lovgivning Planlægning 11 2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Fokusområder Projektbeskrivelse Landskabelige forhold Naboforhold Øvrige miljøforhold Andre forhold Sundhed og overvågning Sammenligning af forslagene 27 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Reetablering efter endt drift 33 4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Vurdering af landskabspåvirkningen Miljøkonsekvenser ved naboboliger 5.1 Visuel påvirkning Støjpåvirkning Skyggekast og reflekser Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Ressourcer og affald Geologi, grundvand og overfladevand Naturbeskyttelse Samlet vurdering, miljø Andre forhold alternativet Udtaget areal af landbrugsdrift Sikkerhedsforhold Forhold til lufttrafik Radiokæder Socioøkonomiske forhold Manglende viden Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Overvågning Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Anvendte forkortelser og begreber Referenceliste Bilag Yderligere litteratur 177 3

4 1 Indledning Holstebro Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre 21 vindmøller ved Hogager. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udpeget som område egnet til vindmøller. Forud for planlægningsprocessen har Holstebro Kommune foretaget en indledende offentlig høring fra den september Projektforslag Hovedforslaget VVM-redegørelsen og Miljørapporten beskriver og vurderer et hovedforslag med i alt 21 vindmøller opstillet på tre rette linjer. De 21 vindmøller er af samme type og udseende med en rotordiameter på 100 meter og en navhøjde på 72 meter, som tilsammen giver en totalhøjde på 122 meter. Vindmøllerne har hver en kapacitet på 1,8-3,3 MW. Den samlede kapacitet for projektet er således 37,8-69,3 MW. Alternativer I optimeringen af projektet er andre opstillinger vurderet og undersøgt, hvorefter det er konkluderet, at vindmølleområdet udnyttes bedst muligt med opstilling af 21 Vestas V100-vindmøller på tre rette parallelle linjer. Et muligt alternativ er 21 V90-vindmøller. Alternativet er belyst i denne VVM-redegørelse. 0-alternativet Ved 0-alternativet vil vindmøllerne ikke blive opstillet. Nul-alternativet er nærmere omtalt i kapitel 7, Andre forhold. 1.2 Fokusområder Fokusområderne, eller hovedproblemerne, er fastlagt for det konkrete projekt på baggrund af analyse af landskab og bebyggelse, relevant lovgivning, de statslige og kommunale krav til planlægningen samt input fra den forudgående offentlige høring af borgere og berørte myndigheder. Fokusområderne vedrører den visuelle påvirkning af landskabet (se også kapitel 4), støj og skyggekast ved naboboliger (se også kapitel 5), naturbeskyttelse (se også kapitel 6), sikkerhed (se også kapitel 7) og Flyvestation Karup (se også kapitel 7). Kort 1.1 Vindmølleområdets placering STRUER KOMMUNE Projektområde HERNING KOMMUNE Mål: 1: m 5 km Visuel påvirkning af landskabet Nærmeste byer og landsbyer Der er flere mindre byer og landsbyer i nærheden af projektområdet. Det er undersøgt, om udsigten fra disse bysamfund vil blive påvirket af de planlagte vindmøller. De bysamfund, som ligger tættest ved vindmølleområdet, er Hogager, Hodsager og Skave. Landskab Vindmølleområdet ligger i den sydøstlige del af Holstebro Kommune i et slettelandskab med mange levende hegn og skovbevoksninger med Borbjerg Plantage og Nordre Feldborg Plantage som de største. Der er registreret en række landskabselementer, der kan være sårbare over for placeringen af vindmøllerne. Yllebjerg Bakkeø og Storåen er de nærmeste. Storåen er udpeget som bevaringsværdigt landskab/særligt værdifuldt landskabsområde, se kort 1.2. På lidt større afstande ligger morænebakkerne mod nord og flere tunneldale gennem disse. Harmoniforhold De planlagte vindmøller har en rotordiameter på 100 meter og en navhøjde på 72 meter. Det giver en totalhøjde på 122 meter og et harmoniforhold på 1:1,39. Alternativet har en rotordiameter på 90 meter, en navhøjde på 77 meter og et harmoniforhold på 1:1,17. Se figur 1.1 Støj og skyggekast ved naboboliger Nabobeboelser Inden for en afstand af én kilometer fra de nye vindmøller, se kort 1.2, ligger der 11 beboelser i det åbne land. Derudover nedlægges én bolig i forbindelse med projektet. Nærmeste beboelsesområde, der er klassificeret som støjfølsom arealanvendelse, er Hogager, som ligger 1,1 kilometer nordøst for projektområdet. 4

5 Rapporten skal vurdere den samlede påvirkning fra vindmøllerne ved nabobeboelserne - såvel fra støj og skyggekast som visuelt. De tre eksisterende vindmøller sydvest for projektområdet, hvoraf den nordligste nedtages ved realiseringenaf projektet, medregnes i vurderingen. Sammensat støj Kort 1.2 Fokusområder SKAVE I projektområdet findes i dag tre anlæg til fritidsaktiviteter, Holstebro Speedway Klub, Holstebro Moto Cross Club og Skave Flugtskydebane. Den samlede støj for de tre aktiviteter og de planlagte vindmøller skal vurderes. Hogager Kirke HOGAGER Naturbeskyttelse Grundvand og sekundært grundvand Det skal vurderes, om grundvandet i projektområdet vil blive påvirket i forbindelse med realiseringen af Signaturforklaring til kort 1.2 Fokusområder: Eksisterende vindmølle > 1,0 MW Eksisterende vindmølle < 1,0 MW Ny vindmølle 2,0 MW Skovbyggelinje Potentielt vådområde Flyvestation Karup Zone for respektafstand Kommunegrænse Støj og skyggekast behandles ved naboer inden for 1 km Adgangsveje Kirke og kirkebyggelinje Bevaringsværdigt landskab Nærmeste 3-områder: Eng Sø Hede Mose Særligt værdifulde landskabsområder Overdrev Mål: 1: Reference /1/ og /2/ 0 m 1 km 2 km 3 km Hodsager Kirke HODSAGER 5

6 vindmølleprojektet. I forbindelse med støbning af fundamenterne til vindmøllerne vil det være nødvendigt at bortpumpe sekundært grundvand i en periode. En forudsætning for realisering af vindmølleprojektet er, at Holstebro Kommune meddeler tilladelse til grundvandssænkning og bortledning af vand. Beregninger af vandmængder, vurdering af konsekvenser for miljøet og eventuelle afværgeforanstaltninger er behandlet i kapitel 6. Skovbyggelinje Otte vindmøller står inden for skovbyggelinjen for Kvistrup Plantage, se kort 1.2. For at vindmøllerne kan opføres, skal Holstebro Kommune dispensere fra skovbyggelinjen. I VVM-redegørelsen vil vindmøllernes påvirkning af skovbrynet blive vurderet. Potentielt vådområde Midt i projektområdet findes et område, som i Holstebro Kommuneplan er udpeget som potentielt vådområde, se kort 1.2. Realiseringen af vindmølleprojektet må ikke være til hinder for oprettelsen af vådområdet. 3-områder Inden for vindmølleområdet er der registreret flere områder, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, se kort 1.2. VVM-redegørelsen vurderer, om projektet påvirker de beskyttede områder. Sikkerhed Omtrent midt mellem de to vestligste vindmøllerækker findes i dag tre fritidsaktiviteter, som har fået miljøgodkendelse af Holstebro Kommune til sine aktiviteter. Det drejer sig om Holstebro Speedway Klub, Holstebro Moto Cross Club og Skave Flugtskydebane. Det skal vurderes, hvordan de planlagte vindmøller påvirker sikkerheden for ophold på de tre anlæg. Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer. Skitse 1: ,9 meter 122 meter 73,5 meter Menneske Landsbykirke Løv-/grantræ: meter Hodsager - 3 stk. 660 kw: Rotordiameter: 47 meter Navhøjde 50 meter Totalhøjde 73,5 meter Hogager - 21 stk. 2,0 MW - hovedforslag: Rotordiameter: 100 meter Navhøjde 72 meter Totalhøjde 122 meter Hogager - 21 stk. 2,0 MW - alternativ: Rotordiameter: 90 meter Navhøjde 77 meter Totalhøjde 122 meter Tvis - 3 stk. 3,3 MW: Rotordiameter: 117 meter Navhøjde 91,5 meter Totalhøjde 149,9 meter 6

7 Flyvestation Karup Mere end 15 kilometer fra projektområdet ligger Flyvestation Karup. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har meddelt, at vindmølleområdet ligger inden for en radarzone, hvor vindmøllernes højde skal begrænses til 500 fod over havets overflade, se kort Rapportens opbygning Denne VVM-redegørelse og miljørapport er opdelt i ni kapitler. Første kapitel, Indledning, redegør for valg af projektforslag samt for hovedproblemer, lov- og planlægningsmæssige forhold. Andet kapitel, Ikke-teknisk resumé, er et resumé uden tekniske detaljer af både VVM-redegørelsen og miljørapporten. (Indgår desuden i forslag til Kommuneplantillæg for vindmøller ved Hogager). Tredje kapitel, Beskrivelse af anlægget, redegør nærmere for projektet og for de aktiviteter, der er forbundet med anlægsarbejderne, opstilling af vindmøllerne, aktiviteter i driftsfasen samt arbejder i forbindelse med nedtagning af vindmøllerne og reetablering af vindmølleområdet. Fjerde kapitel, Landskabelige forhold, indeholder en deltaljeret landskabsanalyse og en vurdering af de planlagte vindmøllers påvirkning af landskabet. Kapitlet indeholder blandt andet visualiseringer, hvor de planlagte vindmøller er indarbejdet i fotos af de eksisterende forhold. Femte kapitel, Miljøkonsekvenser ved naboer, analyserer konsekvenserne ved naboboligerne i form af visuel påvirkning, støj, skyggekast og reflekser. Sjette kapitel, Øvrige miljøkonsekvenser, redegør for påvirkning af luft, grundvand, flora og fauna, geologi samt forbrug af ressourcer. Syvende kapitel, Andre forhold, redegør for 0-alternativet, udtaget areal af landbrugsdrift, forhold til flytrafik, ledningsanlæg og telesignaler, sikkerhedsforhold samt socioøkonomiske konsekvenser af projektet. Ottende kapitel, Sundhed og overvågning, redegør for, hvordan projektet påvirker helbredet, og hvordan det sikres, at miljøkrav til vindmøllerne bliver opfyldt i anlægs-, drifts- og nedtagningsfasen. Niende kapitel, Henvisninger, indeholder en oversigt over figurer, kort og tabeller, en oversigt over anvendte forkortelser og begreber, en referenceliste og henvisning til yderligere litteratur. 1.4 Lovgivning En lang række love og bekendtgørelser fastlægger bestemmelser for, hvor og hvordan der kan opstilles vindmøller i Danmark. I afsnit 1.4 bliver de love, der er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Hogager, gennemgået. Bekendtgørelse om vindmølleplanlægning I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. Cirkulæret er kendt som Vindmøllecirkulæret. Cirkulæret blev afløst af cirkulære nr af 22. maj 2009 som konsekvens af strukturreformen og de store vindmøller, der er aktuelle i dag, og i 2014 blev cirkulæret ændret til en bekendtgørelse med nr af 10. december 2014, Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller pålægger kommunerne at tage omfattende hensyn ikke alene til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge bekendtgørelsen kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en kommuneplan. I kommuneplan for Holstebro Kommune er der i den forbindelse udpeget en række områder for vindmøller, herunder vindmølleområdet ved Hogager. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange vindmøllens totalhøjde. Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller præciserer, at afstanden mellem vindmøller og nabobeboelse måles efter byggelovgivningens regler, det vil sige vandret fra mølletårnets yderste begrænsning til nabobeboelsens nærmeste bygningsdel uden hensyn til terrænforskelle. Afstandskravet er belyst i kapitel 5. Bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller indeholder endvidere et krav om, at vurdere vindmøller, der bliver stillet op med mindre afstand end 28 gange totalhøjden til eksisterende møller, og oplyse, hvorfor påvirkningen anses for ubetænkelig. Ældre vindmøller, som vil blive nedtaget inden for en overskuelig fremtid, kan man dog se bort fra, ifølge Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Samspillet med alle eksisterende og planlagte vindmøller inden for 4,5 kilometer er vurderet i kapitel 4. Vejledningen til det gamle vindmøllecirkulære indeholdt endvidere vejledninger for størrelsesforholdet mellem navhøjde og rotordiameter, kaldet harmoniforholdet. I vejledningen blev det tilrådet, at vindmøllens harmoniforhold blev vurderet i hvert projekt ud fra de lokale forhold. Som udgangspunkt blev det beskrevet, at et forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,35 mellem navhøjden og rotordiameteren giver den mest harmoniske vindmølle. Den nye bekendtgørelse indeholder ikke bestemmelser om harmoniforhold, men for projektet ved Hogager er anbefalingerne i den gamle vejledning brugt i vurderingen af harmoniforholdet. Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller Støjbelastningen fra vindmøller er reguleret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr af 15. december Bekendtgørelsen er revideret, så 7

8 den også omfatter lavfrekvent støj. Bekendtgørelsen regulerer blandt andet følgende: Det åbne land Ifølge Bekendtgørelse om støj fra vindmøller må støjbelastningen fra vindmøller i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land ikke overstige 44 db(a) ved en vindstyrke på 8 m/s og 42 db(a) ved en vindstyrke på 6 m/s. Det mest støjbelastede punkt kan ligge op til 15 meter fra boligen. Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen udført støjberegninger for de nabobeboelser, der ligger inden for en afstand af én kilometer fra vindmølleprojektet. Se kapitel 5. Støjfølsom arealanvendelse Bekendtgørelsen forstår støjfølsom arealanvendelse som områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus- camping- eller kolonihaveformål, eller områder, som er udlagt i lokalplan eller byplanvedtægt til støjfølsom rekreativ aktivitet. I sådanne områder må der i det mest støjbelastede punkt maksimalt være en støjbelastning fra vindmøller på 39 db(a) ved vindhastigheden 8 m/s og 37 db(a) ved 6 m/s. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj, der er forårsaget af vindstøj i bevoksning og bygninger, normalt ligge på db(a) ved vindstyrker på 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Der er i forbindelse med planlægningsarbejdet lokaliseret tre støjfølsomme områder i nærheden af vindmølleområdet, det drejer sig om Hogager, Hodsager, og kursus- og aktivitetscenteret Lykkebo øst for projektområdet. Lavfrekvent støj Kravet til vindmøllerne er hele døgnet ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s på niveau med det skrappeste Paragraf 3-områder Paragraf 3 i Naturbeskyttelsesloven omfatter generelle beskyttelsesbestemmelser for beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev med videre. Jævnkrav til industrien, natniveauet på 20 db. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Til sammenligning er kravet for anden lavfrekvent støj 25 db i boliger og 30 db i særligt støjfølsomme områder som for eksempel undervisningsinstitutioner. Støjberegning før vindmøllerne bliver anlagt Når man efter kommunalbestyrelsens endelige godkendelse af en lokalplan for vindmøller ønsker at opføre nye vindmøller eller ændre eksisterende vindmøller, skal man indsende en anmeldelse til kommunen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde en rapport med godkendte målinger af støjudsendelsen fra et eller flere eksemplarer af den anmeldte vindmølletype. På baggrund af de godkendte målinger skal der foreligge en beregning af støjen ved nabobeboelser til det ansøgte Kort 1.3 Støjfølsomme arealer Projektområde Støjfølsomt areal Lykkebo Mål: 1: km 1 km 2 km 3 km projekt. For prototyper skal der foreligge målinger af vindmøllens kildestøj og beregninger over støjbelastningen ved naboboligerne, der kan sandsynliggøre, at vindmøllen vil kunne overholde støjgrænserne. Kommunen kan kræve, at der bliver foretaget en støjmåling efter idriftsættelse af vindmøllerne for at sikre, at lovens krav bliver overholdt. Målingen vil skulle foretages ved vindhastighederne 5,5 6,5 m/s og 7,5 8,5 m/s. Naturbeskyttelse International naturbeskyttelse, Natura 2000 Natura 2000 er EU s overordnede direktiver til beskyttelse af naturen. Udgangspunktet for Natura 2000 er, at medlemslandene skal opretholde en såkaldt gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af områderne. Det følger heraf, at aktiviteter, der påvirker bevaringsstatus negativt, som hovedregel ikke kan tillades. Natura 2000 omfatter EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsar-områder. Der er ingen Natura 2000-områder tæt på projektområdet ved Hogager, se kort 1.4 og kapitel 6. National naturbeskyttelse, Naturbeskyttelsesloven Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, kendt som Naturbeskyttelsesloven, har til formål at værne om Danmarks natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Loven regulerer i sine paragraffer betingelser for en lang række naturtyper og naturområder. 8

9 før Naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af ovenstående naturtyper. I nærheden af projektområdet ligger der flere mindre områder, der er omfattet af 3 i Naturbeskyttelsesloven, se kort 1.5. I VVM-redegørelsens kapitel 6, Øvrige miljøpåvirkninger, er projektets indvirkning på disse områder og eventuelle afværgeforanstaltninger analyseret og vurderet. Fortidsminder Paragraf 18 i Naturbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser for arealerne omkring fortidsminder, som er beskyttet efter bestemmelserne i Museumsloven. Er et fortidsminde fredet efter Museumsloven, må der ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 meter fra fortidsmindet. Der er ikke registreret nogen fredede fortidsminder i eller tæt på projektområdet. De nærmeste synlige gravhøje, som jævnfør Danmarks Miljøportal er fredede, er Firehøje, som ligger 1,6 kilometer mod sydvest, se kort 1.5. Bygge- og beskyttelseslinjer Naturbeskyttelsesloven fastsætter bygge- og beskyttelseslinjer omkring skove, søer, åer, fortidsminder og kirker for at friholde de nærmeste omgivelser for bebyggelse eller andre væsentlige landskabelige indgreb. Linjerne har forskellig udstrækning og indhold. For projektet ved Hogager er kun skovbyggelinjen relvant. Naturbeskyttelsesloven fastsætter i 17 bestemmelser for skovbyggelinjer. Skovbyggelinjen ligger fra skovbrynet og 300 meter ud for alle offentligt ejede skove og for private skove på mindst 20 hektar. Inden for linjen er der forbud mod at placere bebyggelse, campingvogne, vindmøller og lignende. Undtaget for bestemmelsen er blandt andet driftsbygninger for jordbrugs- og fiskerierhvervet og bestående forsvarsanlæg. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre det frie udsyn til skoven og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Kommunalbestyrelsen kan ifølge 65, stk. 2 gøre undtagelse for bestemmelsen i 17. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse. Otte vindmøller i projektforslaget ved Hogager står inden for skovbyggelinjen, se kort 1.5. Det er en forudsætning for realisering af vindmølleprojektet, at Holstebro Kommune meddeler en dispensation fra skovbyggelinjen. Kort 1.4 Nærmeste Natura 2000-områder Projektområde Fuglebeskyttelsesområde Kort 1.5 National naturbeskyttelse Ny vindmølle Åbeskyttelseslinje Fredskov Skovbyggelinje Beskyttet vandløb Beskyttet dige Kommunegrænse Fredet fortidsminde Nærmeste 3-områder: Eng Sø Hede Mose Habitatområde Overdrev Mål: 1: Mål: 1: Reference /1/ og /2/ Reference /1/ og /2/ 0 km 5 km Firehøje 9

10 Skovloven Skovloven, Bekendtgørelse af lov om skove, LBK nr. 678 af 14. juni 2013, har som formål at bevare og værne om landets skove og forøge skovarealet. Desuden har den til formål at fremme bæredygtig drift, hvor bæredygtighed skal forstås både økonomisk, økologisk og socialt. Skovloven omhandler fredskove og bestemmelser for brug af fredskove. På fredskovsarealer må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald. Ifølge 6 i Skovloven kan miljøministeren ophæve fredskovspligten på et areal, som ønskes anvendt til andet formål, eller ministeren kan dispensere fra kravet om, at der ikke må opføres bygninger med videre i fredskov. Miljøministeren kan endvidere give dispensation under betingelse af for eksempel dispenserende skovplantning. Det har i praksis drejet sig om tilplantning af op til det dobbelte areal af det fredede areal, som udtages. I projektområdet ved Hogager placeres ingen vindmøller i fredskov, se kort 1.5. Vindmølle nummer 17 har vingeoverslag over fredskoven, hvilket ikke kræver dispensation fra Skovloven. Museumsloven Museumsloven har til formål at sikre kulturarv og naturarv i Danmark og udvikle deres betydning i samspil med verden omkring os, jævnfør Lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april Det skal ske gennem fagligt samarbejde mellem økonomisk bæredygtige museer. Museumsloven har endvidere til formål at sikre kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder med videre. I tilknytning hertil hører arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver. Arkæologisk undersøgelse Paragraf 25 i Museumsloven indeholder bestemmelser for bygherrer, som påregner at igangsætte jordarbejder. De kan anmode vedkommende kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt jordarbejdet indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder. Hvis museet vurderer, at en sådan risiko foreligger, skal sagen forelægges kulturministeren. Den nævnte udtalelse skal endvidere tilkendegive, hvorvidt det i givet fald vil være nødvendigt at gennemføre en arkæologisk undersøgelse. Der er i forbindelse med denne VVM-redegørelse rettet henvendelse til De Kulturhistoriske Museer Holstebro Kommune om en udtalelse om opstilling af vindmøller ved Hogager. Museet har foretaget en arkæologisk forundersøgelse, og området er frigivet. Se kapitel 4. Sten- og jorddiger Paragraf 29 i Museumsloven omfatter bestemmelser vedrørende sten- og jorddiger. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af registrerede sten- og jorddiger. Der er ingen diger i nærheden af projektområdet, se kort 1.5. Planloven og VVM-bekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Bekendtgørelse af lov om planlægning, kaldes populært Planloven. Vurdering af virkning på miljøet Anlæg, som vil påvirke miljøet væsentligt, må ifølge Planloven ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget. Der skal endvidere foreligge en tilhørende VVM-redegørelse. Samtidig er det i medfør af Lov om planlægning fastsat i Bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet, VVM-bekendtgørelsen, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 meter eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en redegørelse, der indeholder en vurdering af projektets virkning på miljøet, en såkaldt VVM-redegørelse. VVM-redegørelsen belyser projektets væsentlige miljømæssige konsekvenser og mulige gener for mennesker, natur og landskab. Redegørelsen har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt samt forbedre kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag, før den tager endelig stilling til projektet. VVM-bekendtgørelsens 7 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv samt samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og lang sigt. Ikke blot hovedprojektets konsekvenser men også væsentlige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives på det foreliggende grundlag. Herunder skal VVM-redegørelsen belyse et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres, eller med andre ord, at de eksisterende forhold fortsætter. Det er ligeledes et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, bliver beskrevet i VVM-redegørelsen. Lov om miljøvurdering Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal være vurderet i en miljørapport ifølge Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. I henhold til loven har der været foretaget en høring af berørte myndigheder, hvor blandt andre Trafikstyrelsen, Luftfartshuset, er blevet hørt. Luftfartshusets krav til lysafmærkning af vindmøllerne ved Hogager behandles i kapitel 5 og 7. 10

11 For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle "sundhed" og "overvågning af miljøkravene" foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Denne rapport udgør både en VVMredegørelse og en miljørapport. Sundhed og overvågning er behandlet i kapitel 8. Efter endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøllerne ved Hogager vil Holstebro Kommune udarbejde en sammenfattende redegørelse for, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, og hvordan udtalelser indkommet i høringsfasen er taget i betragtning. I redegørelsen vil det også blive beskrevet, hvorfor den vedtagne plan er valgt til fordel for alternativerne, ligesom der vil blive redegjort for, hvordan myndighederne vil udarbejde en overvågningsplan, så det sikres, at de miljøkrav, som stilles i VVM-tilladelsen og i berørt lovgivning som for eksempel Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, bliver overholdt. Lov om fremme af vedvarende energi Lov om fremme af vedvarende energi, kaldet VE-loven, bekendtgørelse nr af 25. november 2013, har som mål at fremme produktionen af vedvarende energi med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser. Loven har ingen bestemmelser med krav til eller konsekvenser for udarbejdelse af VVM-redegørelser eller miljøvurderinger. Loven indeholder derimod fire ordninger, som har til formål at fremme accepten af vindmøller i lokalbefolkningen, og som er af betydning for opsætning af vindmøller. De fire ordninger er: Værditabsordningen Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for boligejendommes værditab forårsaget af opførelsen af vindmøllerne. Mener en boligejer at få værditab, kan ejeren søge værditabet betalt af vindmølleopstilleren. Ansøgning sendes til Energinet.dk, der efter kommunens endelige vedtagelse af planerne er sekretariat for en kommission, som vurderer værditabet. Kommissionen besigtiger forholdene ved ansøgerboligerne og vurderer værditabets omfang ud fra en analyse af påvirkningen fra vindmøllerne ved den enkelte bolig. Ejeren af vindmøllerne er forpligtet til at afholde et møde om værditabsordningen senest fire uger før udløbet af den offentlige høring af planforslagene, som normalt varer otte uger. Boligejere inden for en afstand af seks gange totalhøjden fra vindmøllerne kan gratis få vurderet eventuelt værditab, mens ejere i større afstand skal betale kr. for at få vurderet eventuelt værditab. Køberetsordningen Køberetsordningen giver vindmølleopstilleren pligt til at udbyde 20 % af produktionen i andele til fastboende, myndige personer. Fastboende inden for afstanden 4,5 km fra vindmøllerne har fortrinsret til at købe op til 50 andele. De resterende andele kan købes af fastboende i hele opstillingskommunen. Andelsprisen må kun indeholde de forholdsmæssige anlægsudgifter, så andelsprisen for opstilleren og andelshaverne er forholdsmæssigt ens. Vindmølleopstilleren har pligt til at udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleandelene. Udbudsmaterialet skal blandt andet indeholde frister og betingelser for afgivelse af købstilbud. Energinet.dk skal vurdere og godkende materialet. Vindmølleopstilleren er endvidere forpligtet til tydeligt at annoncere udbud af vindmølleandelene og at holde et møde for hele udbudskredsen. Annonceringen skal foretages senest otte uger før, fristen for køb af andele udløber. Køberetsordningen gælder ikke forsøgsmøller. Grøn ordning Den grønne ordning fastlægger, at der for hver opført MW-kapacitet på vindmøller i en kommune henlægges kr. i en pulje til brug for den pågældende kommune. Ved Hogager drejer det sig om minimum 37,8 MW, i alt kr. På baggrund af ansøgning fra kommunen kan Energinet.dk give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til 1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige og rekreative værdier i kommunen og 2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen. Garantiordningen Garantiordningen giver vindmøllelav med mindst ti medlemmer mulighed for at søge om en lånegaranti på kr. Garantien skal understøtte aktiviteter, som anses for naturlige og nødvendige led i en forundersøgelse om etablering af nye vindmøller. Flertallet af deltagerne skal have en fast bopæl inden for en radius af 4,5 kilometer fra den planlagte vindmølle eller have fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllen opstilles. Samtidig skal de have bestemmende indflydelse i projektet. 1.5 Planlægning Kommuneplanerne Planlægningen i det åbne land, herunder planlægningen for vindmøller med en totalhøjde under 150 meter, er fastlagt i Holstebro Kommuneplan Herunder følger en gennemgang af de emner og tilhørende retningslinjer, som er relevante i forhold til vindmølleprojektet ved Hogager. Landskabelige interesser Vindmølleområdet ved Hogager ligger i den sydøstlige del af Holstebro Kommune, nær kommunegrænsen til Herning Kommune, og vil være synlige fra Herning Kommune. Derfor er det undersøgt, om der er landskabelige forhold i begge kommuner, som kan få konsekvenser for placeringen af vindmøller ved Hogager. 11

12 Kort 1.6 Landskabelige udpegninger og rammeområde Holstebro Kommune I Holstebro Kommune er et område udpeget som bevaringsværdigt landskab. Området knytter sig til Storåen og Savstrup Å. Ifølge Holstebro Kommuneplan skal ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende, se kort 1.6. Herning Kommune I Herning Kommune er der cirka to kilometer fra projektområdet udpeget et område, som klassificeres som særlig værdifuldt landskabsområde. Udpegningen knytter sig ligesom i Holstebro Kommune til Storåen. Formålet med udpegningen er blandt andet at sikre, at der i planlægningen tages særligt hensyn til de landskabelige værdier, se kort 1.6. Derfor vil der i landskabsanalysen særligt blive vurderet, om vindmøllerne påvirker landskabsoplevelsen omkring Storåen. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder Mål: Planlagt vindmølle Vindmølleområde 34.T.03 Værdifuldt kulturmiljø Bevaringsværdigt landskab Særligt værdifuldt landskabsområde Kommunegrænse 1: Reference /1/, /2/ og /3/ 0 m 1 km 2 km 3 km I Kommuneplan for Holstebro Kommune er der udpeget en række bevaringsværdige kulturmiljøer, herunder de såkaldte kirkeindsigtsområder. Formålet med udpegningerne er at sikre væsentlige bevaringsværdige kulturmiljøer mod byggeri, anlæg og ændret anvendelse, der slører eller ødelægger miljøerne eller oplevelsen af disse. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land respekteres. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser. Det nærmeste værdifulde kulturmiljø ligger omtrent fem kilometer fra projektområdet, se kort 1.6. Der er i Holstebro Kommune registreret indsigtsområder ved Hogager Kirke, og i Herning Kommune er der registreret kirkeindsigtsområder ved Hodsager Kirke. Det er undersøgt, om vindmøllerne bliver synlige fra kirkerne, og om vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af kirkerne i kulturlandskabet. 12

13 Lavbundsarealer og vådområder I Holstebro Kommuneplan er der udpeget lavbundsarealer som er potentielt egnede til vådområder. Vindmølleområdets sydlige del er udpeget som potentielt vådområde. Der gælder følgende retningslinje: Lavbundsarealer som er potentielt egnede til at genetablere som vådområder friholdes for bebyggelse m.v. der kan vanskeliggøre eller hindre en genetablering. Der kan således ikke meddeles landzonetilladelse til byggeri og anlæg, som kan hindre genskabelsen af den naturlige hydrologi eller vandstand. I kapitel 3 er vindmølleanlægget beskrevet. Det fremgår der, at ovenstående retningslinjer er overholdt. Vindmøller Kommuneplan for Holstebro Kommune omfatter mål og retningslinjer for vindmølleplanlægningen i kommunen. Mål - At udlægge arealer i Kommunen der muliggør op til en tredobling af elproduktionen fra vindmøller i forhold til At vindkraften øges tilstrækkeligt til at opnå klimaplanens mål om CO2 reduktion. Retningslinjer I områderne, som er vist i kortbilag 1 og som fremgår af tabel 1 1, kan der, efter en konkret planlægning, der tager stilling til møllernes højde, antal og placering, opstilles møller på op til 150 meters højde. 1. I de udpegede områder skal der opstilles så mange og så effektive vindmøller som muligt, dog under hensyn til naboer, natur og landskab. 2. Syd for Nr. Vosborg kan der opstilles 1 vindmølle med en maksimal totalhøjde på 75 meter. 3. Vindmøller bør som minimum placeres i en afstand fra deklarationsarealet langs el-luftledninger svarende til vindmøllens fulde højde. 4. Vindmøller bør ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsareal til el-kabelanlæg (jordkabler). 1 Kortbilag og tabel fremgår af kommuneplanen og er ikke gengivet her. I kapitel 3 er vindmølleanlægget beskrevet. Det fremgår der, at ovenstående retningslinjer er overholdt. Området, som vindmøllerne planlægges opstillet i, er udlagt til vindmøller - område 34.T.03 - i Holstebro Kommuneplan Det fremgår af kommuneplanens rammer for område 34.T.03, at der kan opstilles indtil 20 vindmøller med en totalhøjde op til 120 meter indenfor området. Der planlægges imidlertid for opstilling af op til 21 vindmøller med en maksimal totalhøjde på 122 meter. Endvidere vil den sydøstligst beliggende vindmølle have vingeoverslag udenfor rammeområde 34.T.03, og adgangsveje i den nordøstlige og den sydvestlige del af området ligger udenfor rammeområdeafgrænsningen. Der er udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 5, hvormed afgrænsningen af rammeområde 34.T.03 tilpasses, så det omfatter det område der reelt benyttes til opstilling af vindmøller, adgangsveje mv. Det betyder, at området reduceres mod nord og vest, og udvides mod øst og mod vest i den sydvestlige del af området. Rammerne for lokalplanlægningen inden for område 34.T.03 ændres, så det fremgår, at der indenfor området kan opstilles indtil 21 vindmøller med en totalhøjde på op til 122 meter. For yderligere redegørelse for ændringerne af kommuneplanen henvises til kommuneplantillæg nr. 5 til Holstebro Kommuneplan VVM-tilladelse Efter endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen vil Holstebro Kommune udarbejde en VVM-tilladelse til opstilling af vindmøller ved Hogager. Tilladelsen kan blandt andet rumme miljøkrav om skyggekast, højde og belysning. 13

14 2 Ikke-teknisk resume 2.1 Indledning Holstebro Kommune har modtaget en ansøgning om opstilling af 21 vindmøller ved Hogager. For projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og for planerne en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i "Vindmøller ved Hogager, VVM-redegørelse og miljørapport af forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 og forslag til Lokalplan nr i Holstebro Kommune, maj 2015", der desuden beskriver et 0-alternativ, der er en fortsættelse af de eksisterende forhold. I dette kapitel er VVM-redegørelsen og miljørapporten resumeret. Området, hvor vindmøllerne ønskes opstillet, er udlagt til vindmølleområde i kommuneplanen. 2.2 Fokusområder Ved opstilling af vindmøller ved Hogager er følgende hovedproblemer undersøgt: Visuel påvirkning, herunder påvirkning af nærmeste byer og landsbyer og af landskabet, som rummer flere sårbare landskabselementer. Vindmøllernes harmoniforhold er også behandlet, da de pågældende vindmøller har en relativt stor rotordiameter, der er 39 % større end navhøjden, hvilket er lidt over det, der normalt anbefales. Støj og skyggekast ved naboboliger, hvor forholdene ved alle boliger inden for én kilometer er nærmere undersøgt. Naturbeskyttelse, hvor konsekvenser for grundvand og sekundært grundvand er belyst. Også skovbyggelinjen, som otte vindmøller står inden for, og et potentielt vådområde, som fire vindmøller står i, er behand- let som et fokusområde, ligesom konsekvenser for 3-områder i vindmølleområdet er belyst. 2.3 Projektbeskrivelse Projektforslag Forslaget indebærer, at der opstilles 21 vindmøller med en totalhøjde på 122 meter. Hovedforslagets vindmølletype har en rotordiameterpå 100 meter og en navhøjde på 72 meter. Alternativets vindmølletype har en rotordiameter på 90 meter og en navhøjde på 77 meter. Totalhøjde, effekt, antal og placering er den samme for hovedforslag som for alternativ. Vindmøllerne vil stå på tre lige parallelle linjer med lige stor indbyrdes afstand på 525 meter. Rækkerne vil stå med en indbyrdes afstand på cirka meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn. Farven på vindmøllerne vil være lys grå. Vingerne bliver overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. Hver vindmølle har en effekt på mellem 1,8 og 3,3 MW, og den samlede kapacitet er således mellem 37,8 og 69,3 MW for hele vindmølleparken. I projektområdet anlægges en ny 60/10 kv-station. Stationen placeres, så den kan skjules bag bevoksning. Stationen udstyres med en bygning med facade af røde mursten eller stålplader og med tagpap. Bygningen bliver op til fem meter i højden og får et areal på op til 140 m 2. På selve stationen er der afsat plads til to 60/10 kv-transformere på cirka 26 meter i bredden. Stationen vil stå på et indhegnet areal og optage max m 2. Der opføres endvidere en teknisk bygning eller en container på maksimalt 20 m 2 indeholdende blandt andet SCADA-anlæg. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold, hvilket betyder, at der ikke rejses vindmøller i området, og at den ældre vindmølle ved Hodsager ikke nedtages Adgangsvej, arbejdsareal og fundament Nye adgangsveje - og eksisterende veje, der anvendes som adgangsveje til projektet - anlægges med stabilt grus eller andet godkendt vejmateriale i en bredde på fem meter, i sving eventuelt lidt mere. Projektet omfatter cirka meter ny vej og nyanlæg af cirka meter eksisterende markvej. Mellem vindmølle nummer 11 og 12 anlægges en rørbro over Hvidmose Kanal med samme diameter og fald som det eksisterende vandløb. Til hver vindmølle bliver der etableret et service- og arbejdsareal på omtrent 35 gange 55 meter, det vil sige cirka m 2, til serviceeftersyn og vedligeholdelse i vindmøllernes levetid. Arbejdsarealerne bliver etableret med samme belægning som adgangsvejene. Fundamenternes størrelse og udformning er afhængig af de lokale geotekniske forhold og af vindmøllernes størrelse. Med den påregnede vindmølletype bliver det sandsynligvis et pladefundament på op til 17 meter i diameter og med underkant i cirka tre meters dybde. Størstedelen af fundamentet tildækkes med jord eller grus. Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæggelsen bliver udjævnet på de omkringliggende jordbrugsarealer. Yderligere overskudsjord bliver kørt i godkendt depot efter anvisning fra Holstebro Kommune. I forbindelse med vindmøllernes drift bliver der anvendt cirka 315 liter hydraulikolie, 360 liter gearolie, 120 liter kølervæske, 50 % glycol. Der anvendes mindre mængder fedt til smøring af krøjesystem, lejer og generator. Transformeren er en tør transformer. Et eventu- 14

15 elt spild af gearolie eller hydraulikolie opsamles i bakker i nacellen. Alle væskefyldte systemer i vindmøllen har tryk- eller niveaufølere, som alarmerer og stopper vindmøllen i tilfælde af lækager. Producenten leverer desuden en beredskabsplan for vindmøllen indeholdende alle forholdsregler, der skal tages ved både opstilling og drift af vindmøllerne. Produktion I anlægsfasen bliver der ved hver vindmølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Herudover omfatter anlægsarbejderne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering af cirka m 3 stabilt vejmateriale transporteret på cirka lastbiler. Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer De nye vindmøllers årlige produktion er beregnet til omkring MWh, der svarer til det årlige elforbrug til apparater og lys i cirka husstande i Aktiviteter i anlægsfasen Nedtagning af eksisterende vindmøller Den eksisterende 660 kw vindmølle ved Hodsager skal være taget ned, før de nye vindmøller bliver tilsluttet elnettet. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes at tage en uge og forventes ikke at udgøre nogen sikkerheds- eller miljørisiko. Fundamentet vil blive knust og genanvendt til veje og arbejdsarealer for de nye vindmøller. Arealet vil blive reetableret som landbrugsjord. Opstilling af nye vindmøller Anlægsfasen forventes at strække sig over uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Transportveje, serviceveje og arbejdsarealer De første tiltag i projektområdet er etablering af de nødvendige veje- og arbejdsarealer, som er angivet på kort 2.1. Der anlægges meter ny vej og nyanlægges meter eksisterende vej. Veje etableres med indkørsel fra Hvidmosevej. Vejbredder er fem meter. Fundamenter Fundamenterne til de nye vindmøller bliver etableret cirka en måned før, vindmøllerne bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 600 m 3 armeret beton. Betonen ankommer til byggepladsen som læs beton og op til 60 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmøller Opstilling af de 21 nye vindmøller ved Hogager omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 400 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 1-2 dage med anvendelse af to kraner. Nettilslutning Der etableres 4-8 koblingsskabe på max. 2 gange 2 meter med maksimal højde 2,2 meter Koblingsskabene placeres enkeltvis ved en vindmølle. Hvis man vælger at lægge kabler direkte til hver enkelt vindmøl- Signaturforklaring til kort 2.1 Ny vindmølle Areal til ny transformatorstation Bolig nedlægges Arbejdsareal Mål: Kommunegrænse Adgangsvej, eksisterende vej nyanlægges Adgangsvej, ny vej 1: Hvidmosevej Udholmvej 0 m 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 15

16 le fra transformatorstationen, skal der ikke opstilles koblingsskabe. På et areal syd for speedwaybanen anlægges en ny 60/10 kv-station med plads til to 60/10 kv-transformere på cirka 26 meter i bredden. Stationen vil stå på et indhegnet areal og optage max m 2. Der opføres endvidere en teknisk bygning eller en container på maksimalt 20 m 2 indeholdende blandt andet SCADA-anlæg. SCADA-anlæg kan placeres i en container enten ved siden af transformerstationen eller på et af arbejdsarealerne. Tilslutning til offentlig vej Adgangsvej til hele vindmølleparken bliver fra Hvidmosevej. Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne under drift vil typisk dreje sig om serviceeftersyn på vindmøllerne. Der er regnet med mindst et serviceeftersyn ved hver vindmølle om året. Ud over disse eftersyn må der forventes et begrænset antal ekstraordinære servicebesøg, da daglig tilsyn og kontrol normalt vil foregå via fjernovervågningssystemer. Aktiviteter ved reetablering Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning. Sikkerhedsforhold Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive anvendt ved Hogager. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. I projektområdet ligger en moto cross-bane, en speedwaybane og en flugtskydebane. Sikkerheden ved ophold på de tre baner, efter vindmøllerne er rejst, er undersøgt, og det er vurderet, at risikoen for dødsfald i forbindelse med havari ligger inden for det acceptable. Isnedfald I frostvejr kan der under særlige forhold sætte sig is på vingerne. Da alle vindmøller er placeret i god afstand fra overordnede veje og naboboliger, vil der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej. Som ved havari er sikkerheden undersøgt, og det er vurderet, at risikoen for dødsfald i forbindelse med isnedfald ligger inden for det acceptable. Brand Brand i vindmøller forekommer meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Hogager udgør brand ikke nogen væsentlig risiko. 2.4 Landskabelige forhold Vindmølleområdet ligger i Holstebro Kommune, godt en kilometer sydvest for Hogager. Vindmøllernes visuelle påvirkning af oplevelsen af landskabet er i VVM-redegørelsen inddelt i tre zoner: Nærzonen indtil 4,5 kilometer fra vindmøllerne, mellemzonen indtil 10 kilometer fra vindmøllerne og fjernzonen i afstande over 10 kilometer. Landskab Det er vurderet, at fire terrænformer, to i nærzonen og to i mellemzonen, er visuelt sårbare over for store elementer i landskabet, herunder vindmøller. I nærzonen drejer det sig om Yllebjerg Bakkeø og ådalen med Storåen, i mellemzonen om morænebakkerne mod nord og tunneldalen i Hellegård Ådal. Set fra Yllebjerg Bakkeø er det vurderet, at vindmøllerne øger landskabets tekniske præg. Det er dog samtidig vurderet, at landskabet har en stor skala, og at det er robust over for store elementer som vindmøller. De tre eksisterende vindmøller ved Hodsager sydvest for projektområdet reduceres til to, når projektet realiseres. De tilbageværende to vindmøller har en forventet restlevetid på 4-14 år, hvis man regner med, at de står i år. Herning Kommune har i deres høringssvar udtrykt bekymring for den fremtidige visuelle oplevelse af de to vindmøller, idet man generelt mener, at en vindmøllegruppe bør bestå af minimum tre vindmøller for at "værne om de æstetiske og landskabelige værdier i kommunen". Ved Stovbæk står imidlertid to vindmøller af omtrent samme størrelse som vindmøllerne ved Hodsager, og opstillingen kan sammenlignes med de fremtideige forhold ved Hodsager. Det er vurderet, at det ikke påvirker den æstetiske eller landskabelige 16

17 oplevelse, at kun den ene vindmølle ved Hodsager nedtages. Under alle omstændigheder er det en forholdsvis kort periode, de to resterende vindmøller vil stå. Storåen er en del af et særligt værdifuldt landskabsområde i både Holstebro og Herning Kommune. Landskabet inden for udpegningen må ikke bebygges eller skæmmes af bebyggelse udefra. Det særligt værdifulde landskab opleves bedst, når man færdes nede i ådalen, og derfra er der kun sjældent udsyn til vindmøllerne, da skrænterne mange steder er tæt bevoksede. Storådalen opleves også fra udkanten af Hodsager, hvor vindmøllerne ses bag eksisterende bebyggelse. Det er samlet vurderet, at det særligt værdifulde landskabsområde i Storådalen ikke forstyrres af vindmøllerne i væsentlig grad. I den nordlige del af mellemzonen udgør morænebakkerne fra sidste istid et markant landskabselement. Terrænet er varieret og nogle steder, hvor der er mange dødishuller, dramatisk og forrevet. Afstanden til de planlagte vindmøller er dog så stor, at de ikke er dominerende. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af morænebakkerne. Også tunneldalen ved Hellegård Å, der skærer sig igennem morænebakken, er vurderet at være et sårbart landskabselement. Visualisering nummer 14 viser, at det bakkede terræn hæver sig i horisonten, så vindmøllerne knap er synlige. Vindmølleprojektet forstyrrer ikke oplevelsen af tunneldalen. Bevoksning Otte af 21 vindmøller placeres inden for skovbyggelinjen. Oplevelsen af skovbrynet skal derfor sikres. Dyrenes mulighed for at færdes i skovbrynet er beskrevet i afsnit 2.6. Bevoksningen i vindmølleområdet består af plantager og en tæt struktur af levende hegn, som fra omkringliggende veje skjuler skovbrynet. Det er således vurderet, at der ikke er et klart opfatteligt skovbryn, som landskabeligt opleves som karakteristisk for stedet. Oplevelsen af skovbrynet forstyrres ikke af de planlagte vindmøller. Overgangen fra de tæt bevoksede plantager til den åbne hedeslette er karakteristisk for området, og det er undersøgt, om denne overgang forstyrres af de planlagte vindmøller. Området er generelt præget af bevoksning. Kontrasten mellem de tætte plantager og den åbne slette udviskes af levende hegn og bevoksning på hedesletten. Det er på den baggrund vurderet, at de planlagte vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af de store plantager nord og øst for projektområdet. Bebyggelse Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden for vindmølleområdets nærzone. Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoksning og husene i byerne reducerer den visuelle påvirkning fra vindmølleanlægget. I de områder af byerne, som ligger ud mod vindmølleområdet, vil vindmøllerne dog blive delvist synlige. Fra Hogager er vindmøllerne sandsynligvis mest synlige fra byens sydlige udkant, som består af bygninger til de bynære gårde. Det kan dog ikke udelukkes, at boliger længere oppe i byen kan have udsyn til vinger, der roterer bag bygninger og bevoksning. Det er vurderet, at de 21 vindmøller vil fremstå markante og store i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Det er også vurderet, at det er tydeligt, at vindmøllerne står i det store flade moseområde og ikke i byens udkant. Se visualisering nummer 1. Fra Hodsager er vindmøllerne synlige bag bevoksning og bygninger. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af byen. Fra Rotvigvej syd for byen ses vindmøllerne med Storå og et nyere boligområde i forgrunden. Se visualisering nummer 4. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af byen i væsentlig grad, og at det primære fokus fra dette fotopunkt er oplevelsen af Storåen. Fra Skave er vindmøllerne oftest skjult bag bevoksning, terræn og bygninger. Mod syd er der dog delvis udsyn til vindmøllerne over tæt bevoksning. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke fremstår markante set fra Skave, men at de i moderat grad forstyrrer oplevelsen af Hesselådalen set fra Skaves sydlige udkant. Det er dog samtidig vurderet, at vindmøllerne er skalamæssigt godt indpasset i landskabet. Tekniske anlæg Veje Fra de nærmeste veje er vindmøllerne delvist synlige. Vindmøllerne opstilles i stor afstand fra områdets mest befærdede veje, og det er vurderet at vindmøllerne, ved de steder, de kan ses, ikke påvirker oplevelsen af landskabet i væsentlig grad, ligesom de ikke forstyrrer væsentlige sigtelinjer for trafikken. Eksisterende og planlagte vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er ubetænkeligt. Der står tre 660 kw-vindmøller ved Hodsager. Den nordligste vindmølle nedtages i forbindelse med realisering af projektet. De to resterende vindmøller står med stor afstand til de planlagte vindmøller, og de to grupper ses sammen fra få steder. Fra Yllebjerg Bakkeø ses de to eksisterende vindmøller sammen med de planlagte vindmøller. På grund af detaljeringsgraden, placeringen og vingernes rotationshastighed er det tydeligt at se, at der er tale om to grupper. Fra Hodsagervej vil de to grupper kortvarigt kunne opleves sammen. De mange læhegn giver dog en meget ringe synlighed. Det er vurderet, at samspillet mellem de to anlæg er ubetænkeligt. Det er desuden vurderet, at samspillet mellem de planlagte vindmøller og eksisterende vindmøller i mellem- og fjernzonen er ubetænkeligt. Der er igangsat planlægning for et vindmølleprojekt med tre vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter ved Skave knap seks kilometer nord for projektområdet. Fra højdepunkter og steder med frit udsyn over lange afstande kan de to projekter ses sammen. Projektet ligger dog langt fra vindmøllerne ved Hogager, og der 17

18 er ikke fundet standpunkter, hvorfra det vurderes, at de to anlæg vil påvirke hinanden visuelt. Det vurderes, at samspillet er ubetænkeligt. På baggrund af visualiseringerne er det samlet set vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Hogager fremstår som et særskilt anlæg, og at der ikke er nogen visuelle konflikter med eksisterende eller planlagte vindmøller. På den baggrund er det vurderet, at samspillet er ubetænkeligt. Landskabelige udpegninger Bevaringsværdigt landskab / særligt værdifulde landskabsområder Ved Savstrup Å er der udpeget et bevaringsværdigt landskab. På baggrund af besigtigelser er det vurderet, at udpegningen knytter sig til det lokale landskab omkring åen. Det er begrænset udsyn fra området, og det er vurderet, at de planlagte vindmøller ikke vil påvirke oplevelsen af det bevaringsværdige landskab omkring Savstrup Å. Storådalen er udpeget som bevaringsværdigt landskab på Holstebro Kommunes side og som særligt værdifuldt landskabsområde på Herning Kommunes side. Udpegningerne betyder, at der ikke må bebygges i eller omkring området på en måde, som forstyrrer oplevelsen af området. Dalen ligger mindst tre kilometer fra vindmølleområdet ved Hogager. Den vandrige Storå bugter sig i det brede dalrum og er karakterskabende for området. Åen ligger lavt i terrænet, og oplevelsen af åen er derfor mange steder uforstyrret. Enkelte steder er der dog registreret steder med udsyn over ådalen, hvor de planlagte vindmøller vil kunne ses. Ved Hodsager kan vindmøllerne opleves bag et boligområde. Udpegningen som bevaringsværdigt landskab/særligt værdifuldt landskabsområde knytter sig til oplevelsen af Storåen og ådalen, og vindmøllerne står på lang afstand bag boligområdet. Det er på den baggrund vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet inden for det udpegede område. Ved broen på Feldborgvej vil vindmøllerne sandsynligvis ikke være synlige. Det er ved besigtigelse vurderet, at det anvendte fotopunkt var det bedste til at vise vindmøllerne mest muligt synlige. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne findes et sted i nærheden, hvorfra mere af vindmøllerne vil kunne ses, men besigtigelser har vist, at der ikke er grund til at tro, at det vil ændre vurderingen. Kulturhistoriske elementer Kirker Oplevelsen af de to kirker i nærzonen, Hogager og Hodsager Kirker, påvirkes ikke væsentligt af de planlagte vindmøller ved Hodsager. Udsyn fra begge kirker i retning mod vindmølleområdet er skærmet af bevoksning og bebyggelse. Indkig til kirkerne fra landskabet er meget begrænset. Fra Feldborgvej kan Hodsager Kirkes tårn anes. Vindmøllerne ses dog ikke i væsentligt omfang herfra. Hvis dele af vindmøllerne alligevel ses, er det ikke forstyrrende for oplevelsen af kirken. Fortidsminder Holstebro Museum har udtalt, at der umiddelbart ikke er stor sandsynlighed for at påtræffe væsentlige fortidsminder. Der er foretaget forudgående undersøgelser af projektområdet, og museet har frigivet det. Rekreative interesser Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne af de tre fritidsanlæg, moto cross-banen, speedwaybanen og skydebanen, er vurderet at være af lille betydning. Dels vil bevoksning skærme en del for udsynet, dels er aktiviteterne på banerne af en sådan karkater, at brugere og tilskuere formodes at have opmærksomheden rettet primært mod anlæggene. Vindmølleparkens design og synlighed Harmoniforhold Hovedforslaget er visualiseret fra alle 19 fotopunkter, og alternativet er desuden visualiseret fra fem af disse. Visualiseringerne af alternativet viser, hvordan vindmøller med en mindre rotordiameter fremstår i landskabet, og hvordan vindmøllernes harmoniforhold, som er forholdet mellem vingens længde og tårnets højde, adskiller sig fra hovedforslaget. Hovedforslaget er en vindmølle med en rotordiameter på 100 meter, en navhøjde på 72 meter og en totalhøjde på 122 meter. Alternativet har en rotordiameter på 90 meter og en navhøjde på 77 meter. Antal, placering, effekt og totalhøjde er den samme. Harmoniforholdet er 1:1,39 for hovedforslaget og 1:1,17 for alternativet. Da hovedforslagets harmoniforhold ligger over det, der normalt anbefales, er det ved hjælp af visualiseringer vurderet, om den pågældende vindmølletype kan accepteres i den konkrete opstilling. Landskabet omkring vindmølleområdet er fladt med mange barrierer, hvilket generelt giver en lav synlighed. Derfor er det ofte vanskeligt at få indtryk af harmoniforholdet. Det er på baggrund af visualiseringer vurderet, at harmoniforholdet for både hovedforslagets og alternativets vindmølletype er acceptabelt. Opstillingsmønster Vindmøllernes enkle design og relativt letopfattelige opstillingsmønster sikrer, at anlægget opfattes som roligt, enkelt og velindpasset i landskabet. 21 vindmøller i en park er relativt mange. De tre rækker sikrer dog, at anlægget er kompakt og optager en mindre del af synsfeltet, samt at det opfattes som et samlet anlæg. Parken kan fra nogle vinkler se lidt rodet ud, idet man ikke kan aflæse opstillingsmønsteret. Da bevoksning de fleste steder spærrer for, at alle vindmøllerne kan ses, er det kun fra enkelte steder, man kan se hele parkens opstillingsmønster. Fra syd og nord oplever man opstillingen tydeligst. Fra østlige og vestlige retninger kan opstillingsmønsteret (de tre pa- 18

19 rallelle rækker) være svært opfatteligt. Den tætte opstilling betyder dog, at parken alligevel opleves som et samlet anlæg. Konklusion Det er vurderet, at opstillingen af 21 vindmøller ved Hogager ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet. Bevoksninger vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte vindmøller. Set fra den sydlige udkant af Hogager er det vurderet, at vindmøllerne vil fremstå markante og visuelt virke store og dominerende. Generelt for Hogager er det dog vurderet, at den eksisterende bevoksning og bebyggelse vil reducere den visuelle påvirkning af oplevelsen fra størstedelen af byen. Fra den sydlige udkant af Skave bliver udsynet over Hesselådalen mod syd påvirket i nogen grad, idet vindmøllerne på en kort strækning opleves i det ellers frie udsyn. Det er vurderet, at det bevaringsværdige/særligt værdifulde landskabsområde omkring Storåen bliver påvirket i ubetydelig grad af vindmøllerne, dog vil de være synlige sammen med Storåen syd for Hodsager. Fra de fleste steder er harmoniforholdet uden betydning, fra enkelte steder opleves en lille forskel i højden mellem hovedforslag og alternativ. Et enkelt sted, fra Hogager, ses en lidt større forskel mellem de to forslag. Det er dog vurderet, at både hovedforslagets og alternativets harmoniforhold er acceptabelt. Opstillingsmønsteret er svært at opfatte. Kun fra nord og syd er det tydeligt. Fra øst og vest skjuler bevoksning ofte vindmøllerne, og fra de få steder med udsyn er opstillingsmønsteret uklart men opleves dog som samlet. Det er samlet vurderet, at projektområdet syd for Hogager er velegnet til opstilling af 21 store vindmøller. 2.5 Naboforhold Afstand og visuel påvirkning Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne ligger der 12 boliger i det åbne land. Én af boligerne bliver nedlagt i forbindelse med projektets realisering. Inden for en afstand af en kilometer fra vindmøllerne er der således 11 boliger, der i VVM-redegørelsen er behandlet som naboboliger. Desuden er forholdene ved tre naboboliger til de eksisterende vindmøller nordvest for Hodsager behandlet, for at sikre at lovgivningen også er overholdt ved disse. I Vindmøllebekendtgørelsen og den tilhørende vejledning er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for projektets vindmøller med en totalhøjde på 122 meter skal være 488 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet, se tabel 2.1. Nærmeste nabobolig er nabobolig 5, Brogårdsvej 3, som ligger 540 meter fra nærmeste vindmølle. Se tabel 2.1. Det er for de 11 naboboliger vurderet, hvor stor den visuelle påvirkning fra vindmøllerne vil være ved boligerne. Da vindmøllerne er høje, vil de ofte være synlige over nærområdets bevoksning; men bevoksningen kan også dække helt for vindmøllerne. Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, og nabobolig 6, Brogårdvej 1, er de boliger, der får den største visuelle påvirkning. Fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, vil nogle af vindmøllerne stå markant i synsfeltet, mens de øvrige vindmøller vil være skjult bag bevoksning. Fra nabobolig 7, Udholmvej 5 og nabobolig 9, Birkmosevej 1, vil der kun være udsigt til nogle af vindmøllernes øverste dele, og ellers vil vindmøllerne være skjult af bevoksning. Desuden vil der formentlig være udsigt til vindmølleparken fra nabobolig 11, Hesselåvej 39, gennem havens bevoksning og hen over Savstrup Å og mindre skovarealer. Fra fem naboboliger vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt til vindmøllerne. Det drejer sig om nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1, nabobolig 4, Brogårdvej 9, nabobolig 5, Brogårdvej 3, nabobolig 8, Hesselåvej 43, og nabobolig 10, Hesselåvej 41. Alternativet med en anden vindmølletype er visualiseret for nabobolig 1 og 6. Det er vurderet, at lyset på toppen af møllehatten. af hensyn til flysikkerhed, ikke vil være væsentligt generende. Støjpåvirkning Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj fra de planlagte vindmøller og fra de eksisterende vindmøller, som ikke nedtages, og som står inden for en afstand Tabel 2.1 Afstande til naboboliger under en kilometer Nabobolignummer, adresse Afstand til nærmeste vindmølle i meter 1 (nummer) Nye vindmøller Eksisterende vindmøller 3 1, Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (19) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Udholmvej (1) , Hesselåvej (2) , Birkmosevej (5) , Hesselåvej (7) , Hesselåvej (7) Afstandene nedrundet til hele meter. 2 Medtaget trods afstanden over 1 km. 3 De eksisterende vindmøller nordvest for Hodsager. 19

20 af godt 4,6 kilometer. I forhold til de nye vindmøller i vindmølleparken ved Hogager drejer det sig om gruppen på tre vindmøller nordvest for Hodsager. Den nordligste af de tre vil blive taget ned ved realisering af projektet, og er derfor ikke taget med i beregningerne. Ikke bare naboerne til de nye vindmøller bliver påvirket af alle vindmøllerne; men også naboerne til de eksisterende vindmøller får et forhøjet støjbidrag på grund af de planlagte vindmøller ved Hogager. Grænseværdierne fastlægger, at vindmøllerne ved Hogager sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44,0 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42,0 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. Ved støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i kommuneplanen, må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er i følge støjberegningerne overholdt for alle boliger og i arealer med støjfølsom arealanvendelse. Beregningerne for lavfrekvent indendørs støjpåvirkning ved de to vindhastigheder viser, at grænseværdien på 20,0 db er overholdt ved alle naboerne, se kort 2.2. Kort 2.2 viser desuden, at lavfrekvent støj ligger langt fra støjfølsom arealanvendelse. Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til den ansøgte vindmøllepark ved Hogager er i dag udsat for støj fra eksisterende vindmøller, fra landbrugsmaskiner og i mindre grad fra trafikstøj - samt for nogle af nabo- Kort 2.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s i hovedforslaget A NB 8 19 Beregningspunkt i støjfølsom arealanvendelse Bolig, der nedlægges i forbindelse med projektets gennemførelse Bolig ved vindmøllerne ved Hodsager Eksisterende vindmølle Eksisterende vindmølle, der nedlægges i forbindelse med projektets gennemførelse Nabobolig med nummer Ny vindmølle med nummer Støjfølsom arealanvendelse 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) lavfrekvent indendørs støj Mål: 1: A Kort 2.2 Støjkurverne viser de punkter, hvor støjen fra vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. Reference / 9/ 20

21 ernes vedkommende støj fra motorcrossbanen, speedwaybanen og skydebanen. De fleste af naboerne bliver ved projektets realisering yderligere udsat for vindmøllestøj og i meget begrænset omfang for støj fra den nye transformatorstation. Støjpåvirkningen fra flere støjkilder forventes ikke at give væsentlige gener. Kort 2.3 Skyggelinjer i hovedforslaget 7 8 Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Punkter med 0 timer/år Punkter med 5 timer/år Punkter med 10 timer/år Infralyd Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd betragtes derfor ikke som et problem. Mål: Punkter med 25 timer/år 1: Støjmåling og støjdæmpning Holstebro Kommune vil i VVM-tilladelsen kræve, at bygherre senest ved byggeanmeldelsen dokumenterer, at den samlede støj fra eksisterende og planlagte vindmøller overholder lovgivningen. Hvis støjmålingen på de rejste projektvindmøller og den efterfølgende støjberegning ved de enkelte naboboliger til både de nye vindmøller og til de eksisterende vindmøller viser, at støjpåvirkningen ikke holder sig under 42,0 og 44,0 db(a) ved henholdsvis vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s, skal projektets vindmøller støjdæmpes yderligere, eller driften på de nye vindmøller ved Hogager skal indstilles. Skyggekast Der er ikke indført danske normer for, hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Vejledningen til bekendtgørelse nr af 10. december 2014 anbefaler, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Det kan sikres ved at indføre skyggestop i vindmøllerne. Holstebro Kommune vil kræve skyggestop etableret, og bygherre vil som en yderligere skærpelse installere 21

22 skyggestop i forhold til de boliger, der er beregnet til mellem fem og ti timers skyggekast om året, med mindre en mere detaljeret opmåling og beregning viser, efter møllerne er opført, at der er naturlig afskærmning, som vil forhindre skyggegenerne. Således vil ingen boliger modtage mere end ti timers reel udendørs skyggekast om året fra projektets vindmøller. I den sydligste del af Hogager ligger udendørs skyggekast på mellem nul og fem timer om året. Vindmøllerne giver ikke skyggekast i Hodsager. Forskellene på de to forslag er ikke væsentlige. Reflekser Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs. Det kan resultere i flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af vindmøllens første leveår halveres refleksvirkningen desuden, fordi overfladen bliver mere mat af vejrpåvirkninger. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. 2.6 Øvrige miljøforhold Luftforurening og emissioner Projektet vil i sin tekniske levetid spare atmosfæren for en udledning af CO 2 på i alt cirka tons/ år. Det svarer til cirka % af Holstebro Kommunes emission målt i forhold til indbyggertal og gennemsnitlig emission i Danmark. Herudover bliver miljøet sparet for en affaldsproduktion på cirka tons slagger og flyveaske pr. år, 9-10 tons svovldioxid, tons kvælstofoxid samt cirka 2-3 tons partikler, alt sammen på hver sin måde positive miljømæssige effekter. Grundvand Risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Oppumpet vand fra en eventuel sænkning af vandspejlet, når fundamenterne støbes vil blive nedsivet lokalt på omkringliggende marker. Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen og beskyttelsen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Vindmøllerne placeres ikke i et internationalt beskyttet naturområde. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde ligger cirka seks kilometer øst for vindmøllerne, og området berøres ikke af projektet. Nationalt beskyttede naturområder Der er i projektområdet relativt få naturområder, der er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Vigtigst er en nogle afvandingskanaler, blandt andet den centrale Hvidmose Kanal, en række vandhuller og et mindre hedemoseområde i den østlige vindmøllerække. Kanalen er ikke omgivet af en åbeskyttelseslinje. Se kort 2.4 Alle vindmøller og serviceveje etableres på arealer, der anvendes til traditionel landbrugsproduktion, hvor arealerne er i omdrift. Ingen vindmøller berører direkte beskyttede arealer, men flere vil dog få vingeoverslag over beskyttet natur, heriblandt afvandingskanalen. Der skal ikke dispenseres fra Naturbeskyttelsesloven for dette. Vindmøllerne kan etableres uden at berøre eller beskadige beskyttede biotoper. Biotoperne påvirkes heller ikke negativt under driften. Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere og drive vindmøllerne uden negative konsekvenser for områdets naturlokaliteter. Fugle Der er ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Området er for størsteparten opdyrket landbrugsland, der hyppigt behandles maskinelt, gødskes og sprøjtes. Markerne kan derfor ikke forventes at indeholde fugleliv i særlig stort omfang. De allernærmeste arealer tæt omkring møllerne er heller ikke kendt for at indeholde særlige fugleinteresser. Registreringer fra de nærmeste fuglelokaliteter viser, at såvel arts- som individantal er beskedne. Trækfugle og strejfende flokke af rastende fugle vil givetvis passere vindmølleområdet under træk, hvilket også er flere lokale borgeres oplevelse. Den væsentligste påvirkning vindmøller har på fuglelivet drejer sig om forstyrrelser, og den er af forskellig karakter fra art til art. Mange arter færdes frit tæt på vindmøllerne. Andre flyver udenom på passende afstand og mister i værste fald et fourageringsområde. Mange fugle vænner sig tilsyneladende med tiden til 22

23 vindmøllerne og fouragerer efterhånden tæt på og mellem vindmøllerne. Det er sandsynligt, at vindmøllerne vil blive årsag til enkelte fugledødsfald årligt. Men det vurderes på baggrund af en lange række af internationale studier og områdets generelle værdi for fugle, at antallet vil være meget begrænset, og ikke af et omfang, der vil kunne få negative konsekvenser for nogen arter på populationsniveau. Andre dødsårsager, såsom kollision med biler, bygninger og el-ledninger er af langt større betydning for fuglepopulationerne. Området vil eventuelt kunne blive forringet som fourageringsområde for nogen arter for eksempel svaner. Svaner udnytter dog tilsyneladende ikke området i større omfang, og effekten vurderes derfor ikke at have betydning på populationsniveau. Andre dyr Dyr i nærområdet vil fortrinsvis skulle findes i skel og hegn og i og omkring plantager og andre små uberørte biotoper i området. Der findes en stor bestand af rådyr i området. Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen og søge mod skove og plantager. Når vindmøllerne er i drift, vil dyrene igen bevæge sig frit mellem lokaliteterne efter en kortere tilvænningsperiode, og de vil næppe blive påvirket væsentligt af vindmøllerne under driften. Der er kun konstateret få arter af flagermus, men det kan ikke afvises, at vindmøllerne kan blive årsag til enkelte dødsfald. Generelt er mortalitetsraten for flagermus på grund af vindmøller 2,9 dyr pr. vindmølle pr. år (medianværdi). I en konkret feltundersøgelse i vindmølleområdet ved Hogager blev seks almindelige og vidt udbredte arter registreret i beskedent omfang. Alle med en gunstig bevaringsstatus, og ingen af arterne anses for truede. Undersøgelsen konkluderer, at området ikke er et væsentligt levested for flagermus, og at vindmølleparken ved Hogager ikke udgør en potentiel fare for flagermusbe- Kort 2.4 Beskyttede 3-områder, fredskov m.m. omkring vindmøllerne Ny vindmølle Stationær lytteboks Sydflagermus Ingen flagermus Åbeskyttelseslinje Fredskov Skovbyggelinje Potentielt vådområde Beskyttet vandløb Adgangsvej og kranplads Kommunegrænse Nærmeste 3-områder: Eng Sø Hede Mose Overdrev Mål: 1:

24 stande i området eller for områdets generelle økologiske funktionalitet i forhold til flagermus. For padder og krybdyr vil vindmøllerne ikke udgøre nogen trussel, idet der ikke er egnede biotoper på stedet, og naturbiotoper i det hele taget ikke berøres. Af samme grund er det højst usandsynligt, at man vil kunne træffe andre beskyttede dyr fra habitatdirektivets liste, og vindmøllerne vurderes derfor ikke at få nogen negativ effekt på nogen bilag IV-arter. Flora Alle vindmøllerne placeres på agerjord i omdrift, hvor der med traditionelle dyrkningsmetoder fortrinsvis dyrkes flerårig græs til kreaturfoder og enårige afgrøder som vintersæd. Arealerne pløjes og harves med mellemrum. Der findes derfor ingen vilde eller fredede plantearter på markerne på vindmølleplaceringerne, og derfor heller ikke arter, som kræver særlig beskyttelse. 2.7 Andre forhold 0-alternativet Ved 0-alternativet vil den eksisterende vindmølle ved Hodsager blive stående, og der vil ikke blive rejst vindmøller i projektområdet ved Hogager. Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, på landbrugsjord i omdrift. Omkring hver vindmølle bliver der udtaget et areal på cirka m 2 permanent til fundament og arbejdsareal. Der bliver nyanlagt 7,4 meter arbejdsveje og omtrent to kilometer markvej lægges om. Vejene bliver cirka fem meter brede, lidt bredere i sving. Veje og arbejdsarealer optager samlet et areal på m 2, eller 8,4 hektar, som bliver udtaget af landbrugsdrift i hele vindmølleparkens levetid. Ved ophør og demontering af vindmøllerne bliver alle anlæg, som ikke indgår i landbrugsdriften, fjernet, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. Sikkerhedsforhold Havari Risikoen for havari er generelt meget lille for vindmøller af den type, der anvendes i projektet ved Hogager. Men da der ligger en moto cross-bane, en speedwaybane og en flugtskydebane tæt på vindmølleområdet, er der udarbejdet en risikovurdering for området. I risikovurderingen indgår relevante forhold for henholdsvis brugere og tilskuere, herunder hvor på banerne de opholder sig, hvor mange de er, og hvor ofte de opholder sig der. Risikovurderingen behandler tre typer risici: stedbunden risiko, risiko for den mest udsatte person og samfundsrisiko. Som grundlag for risikovurderingen anvendes Miljøstyrelsens acceptkriterier på 10-6 (1: ) pr. år som den risiko for dødsfald, der umiddelbart kan accepteres for boligområder og andre offentligt tilgængelige områder og 10-5 (1: ) pr. år i erhvervsområder. Hverken den stedbundne risiko, risikoen for den mest udsatte person eller samfundsrisikoen overstiger Miljøstyrelsens acceptkriterier, og på den baggrund vurderer Holstebro Kommune, at risikoen ved ophold på moto crossbanen, speedwaybanen og skydebanen stadig er acceptabel, selvom der opstilles vindmøller i området. Isnedfald Vindmøllerne er placeret mindst 540 meter fra nærmeste nabobolig og cirka 75 meter fra Hvidmosevej, som er en mindre vej med begrænset trafik. Vindmøllerne står knap meter fra nærmeste overordnede, trafikerede vej, Hodsagervej. Endvidere står vindmøllerne på markarealer, hvor der kun færdes få mennesker. Med de givne forhold og afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald. Brand Med de givne afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved brand i vindmøllerne ved Hogager. Trafik I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme i form af lastvognskørsel med byggematerialer og tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af vindmøllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bliver afstemt med vejmyndighederne i kommunen, men herudover bliver der formentlig ikke behov for yderligere trafikforanstaltninger. I driftsfasen bliver den normale til- og frakørsel minimal og bliver dermed vurderet til ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Hvis det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive varetaget på lignende måde som i anlægsfasen. Vindmøllerne vil ikke påvirke sikkerheden for vejog togtrafikken. Forhold til lufttrafik Lysafmærkning Trafikstyrelsen oplyser, at vindmøllerne skal afmærkes på toppen med to lavintensive røde lamper, som skal lyse konstant 360 grader rundt. Karup Lufthavn Omkring Karup Lufthavn har Trafikstyrelsen udlagt horisontale og koniske indflyvningszoner og desuden krav til respektafstande for byggeri og færdsel. I forhold til vindmøller kræver Forsvarets Bygnings- og Etablis- 24

25 sementstjeneste, at der holdes en respektafstand på 15 kilometer fra et punkt syd for centrum af landingsbanen og et punkt på den vestlige indflyvningszone. Inden for de 15 kilometer må vindmøller ikke overstige 500 engelske fod, der svarer til 152,4 meter over havets overflade. Terrænet i projektområdet ligger i omtrent kote Vindmøllerne i projektforslaget er 122 meter høje. Ved vindmølleplaceringerne reguleres terrænet, så det ikke er højere end 30,4 meter over havets overflade, hvorved højdebegrænsningen på 500 fod over havets overflade vil være overholdt. Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøllerne ved Hogager er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Socioøkonomiske forhold Vindmølleprojektet ved Hogager vil ikke medføre nogen negative socioøkonomiske påvirkninger af hverken turisme, råstofindvinding, landbrugsmæssige interesser eller jagt. Eventuelle værditab på ejendomme er ikke et socioøkonomisk forhold og bliver ikke behandlet i en VVMredegørelse og miljørapport. Værditab på fast ejendom henhører under Bekendtgørelsen om lov om fremme af vedvarende energi, lovbekendtgørelse nr af 25. november 2013, som er omtalt i kapitel 1 i VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøllerne ved Hogager. I forbindelse med vindmølleprojektet kan lokale borgere ansøge Energinet.dk om andel i midlerne fra Den Grønne Ordning til lokale "grønne" projekter. Boligejere, der mener, at deres bolig falder i værdi som følge af vindmøllerne, kan søge om erstatning for værditabet. Begge ordninger kan få en positiv effekt på lokalområdet. Projektet indgår i den danske vindmøllebranches økonomi, som samlet set er af stor betydning for Danmark. Projektet bidrager til at holde denne position. Til produktion og installation vil projektet genere, hvad der svarer til 730 årsværk, når alle afledte effekter medregnes. Driften af vindmøllerne vil skabe cirka 19 fuldtidsjobs. 2.8 Sundhed og overvågning Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte på en række områder. Blandt andet ved reduktion af emissioner fra kraftværker, ved støjpåvirkning og ved skyggekast ved naboboliger. Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. Reduktion af emissioner Udledningerne fra kraftværkerne belaster både klimaet, naturen, bygninger og folkesundheden. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kraftværker. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronchitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. Støjpåvirkning Lavfrekvent støj Grænseværdierne for den beregnede lavfrekvente støj fra vindmøller i beboelsesrum er baseret på de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, hvor de anbefalede grænseværdier for boliger, institutioner og lignende er 25 db(a) i dagperioden og 20 db(a) i aften- og natperioden. Grænseværdierne for vindmøller er til forskel herfra bindende, og de gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 db(a) ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger og institutioner og lignende i områder til støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil sige i dag-, aften- og natperioden. Støj Støj har sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. En støjpåvirkning på 65 db(a) er anset for et kritisk niveau. De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne ved Hogager kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved naboboliger i det åbne land betyder, at der udendørs kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale. Støjen kan være generende for mennesker, der er følsomme for støj. Støjen vil komme som et sus, der for vindmøllerne ved Hogager bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen, men støjen vil til dels blive camoufleret af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8-12 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Støjen fra vindmøller varierer dog med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. Derfor kan man heller ikke altid forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. Ved vindhastigheder over 8-10 m/s stabiliseres støjen fra vindmøllerne. Skyggekast Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan og- 25

26 Tabel 2.4 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter Emne Hovedforslag Alternativ 0-alternativ Bemærkninger Antal vindmøller Effekt pr. vindmølle (MW) 1,8-3,3 1,8-3,3 0 Samlet kapacitet (MW) 37,8-69,3 37,8-69,3 0 Produktion pr år, cirka (1.000 MWh) Samlet produktion til møllerne er 20 år (1.000 MWh) Navhøjde (meter) Det er vurderet, at den større rotor/lavere tårn i hovedforslaget er acceptabel. Rotordiameter (meter) Det er vurderet, at den større rotor/lavere tårn i hovedforslaget er acceptabel. Totalhøjde maksimum (meter) Rotoromdrejninger pr. minut, nominel Støj, maksimal ved vind 6 m/s / 8 m/s og lavfrekvent Lovgivningen er overholdt - Ved 0-alternativet vil der fortsat være støj fra alle tre eksisterende vindmøller ved Hodsager. Skyggekast max timer:min udendørs uden skyggestop 30:46 26:57 - De nye vindmøller vil få installeret skyggestop. Årlig CO 2-reduktion, ton % af Holstebro Kommunes emission 1. Årlig svovldioxidreduktion % af Holstebro Kommunes andel af national emmision. Årlig kvælstofoxidreduktion ½ % af Holstebro Kommunes andel af national emmision. Årlig slagge- og aske reduktion ½ af produktion i Danmark. Påvirkning af grundvand Påvirkning af Natura 2000-områder Påvirkning af naturområder Påvirkning af pattedyr Påvirkning af fugle Påvirkning af flagermus Påvirkning af padder, planter og insekter Risiko for forurening ubetydelig. Ingen identificerbare negative effekter. Ingen identificerbare negative effekter, når nødvendige hensyn tages under etablering. Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter. Skøn ekstra dødsfald pr. år 2. Ingen betydning på populationsniveau. Minimal fortrængning og tab af fourageringsområde. En gammel vindmølle fjernes. Skøn 0-20 ekstra dødsfald pr. år 2. Næppe af betydning på populationsniveau. Vindmøller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres. Påvirkning af menneskers sundhed Mindre skadelig emission af SO 2 og NO x. Visuel påvirkning størrelse Trafikale gener Afhængigt af afstand og øjnene der ser. Se visualiseringer. Øget transport i anlægsfasen. 1 Hver indbyggers emission sættes til 7,6 ton pr. år. 2 Skøn (se kapitel 6 i VVM) og under hensyntagen til områdets værdi for fugle og flagermus. 26

27 så være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end gennemsnitligt 10 timer skyggekast årligt, og Holstebro Kommune vil kræve, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timer skyggekast årligt beregnet som reel eller gennemsnitlig tid. Overvågning Der vil i både projektforslaget og 0-alternativet være en minimal påvirkning af naturen, pattedyr og fugle. Visuelt er forskellen på hovedforslaget og alternativet uden betydning. Den visuelle påvirkning bliver større end ved en fortsættelse af eksisterende forhold. Ingen nabo modtager mere end 10 timers skyggekast pr. år, da der installeres skyggestop. Ved realisering af projektet nedtages en vindmølle nordvest for Hodsager, hvilket sammen med de nye vindmøller giver en anden oplevelse af støjen. På baggrund af oplysningerne i miljørapporten vil Holstebro Kommune udstede en VVM-tilladelse til opstilling af vindmøller sydvest for Hogager. VVM-tilladelsen vil indeholde en række vilkår, herunder vilkår om måling af støj og afværge af skyggekast. Kommunen er forpligtet til at udarbejde en plan for overvågning af, at vindmølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren for at man hurtigt kan gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. 2.9 Sammenligning af forslagene I tabel 2.4 er de faktuelle forhold ved projektforslaget og 0-alternativet opsummeret. Hovedforslaget producerer MWh og alternativet MWh. Luftforureningen med kuldioxid vil falde med omkring ton/år, svovldioxid med cirka 9-10 ton/ år, kvælstofoxid med cirka ton og slagge- og askeproduktion med cirka ton/år. 27

28 Skavevej 3 Beskrivelse af anlægget 3.1 Anlægget I dette kapitel er projektets vindmøller og tilhørende anlæg beskrevet, herunder hvordan vindmøllerne bliver tilsluttet elnettet via en ny 60/10 kv-station, og hvor de nødvendige vejforbindelser bliver anlagt. En enkelt bolig på Udholmvej syd for vindmølle nummer 1 bliver nedlagt i forbindelse med projektet. Se kapitel 5 og kort 3.1. Kort 3.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer Hvidmosevej Vester Feldborgvej Hesselåvej Vindmøllerne Hovedforslag Hovedforslaget omfatter 21 ens vindmøller med en totalhøjde på op til 122 meter målt fra terræn til vingespids i øverste position. Vindmøllerne har en navhøjde på 72 meter og en rotordiameter på 100 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger, et møllehus og et rørtårn. Farven på alle vindmøllens dele er lys grå, og vingerne er overfladebehandlet til et glanstal på maksimalt 30, så de fremstår med en mat overflade, der reducerer vingernes refleksion. Hver vindmølle har en kapacitet på 1,8-3,3 MW, og den samlede kapacitet er således 37,8-69,3 MW i hele vindmølleparken. Vindmøllerne har gearkasse og et traditionelt møllehus. Vindmøllerne opstilles på tre lige parallelle linjer med lige stor indbyrdes afstand på 525 meter, hvilket svarer til 5,25 gange rotordiameteren for hovedforslaget og 5,83 gange rotordiameteren for alternativet. Vindmøllerne vil i rækkerne stå med en indbyrdes afstand på cirka meter, svarende til 3,2-3,4 gange rotordiameteren for hovedforslaget og 3,6-3,8 gange rotordiameteren for alternativet. Terrænkoterne ved vindmølletårnene er indmålt til cirka meter over havets overflade. Den sydlige Ny vindmølle Areal til ny transformatorstation Bolig nedlægges Arbejdsareal Kommunegrænse Adgangsvej, eksisterende vej nyanlægges Adgangsvej, ny vej Udholmvej 1: Mål: 0 m 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 28

29 Tårn del af området er udlagt til potentielt vådområde i Holstebro Kommuneplan, og området kan eventuelt via et vådområdeprojekt genetableres til vådområde. Derfor må ingen vindmøller stå lavere end 28,5 meter over havets overflade. For fire fundamenter (vindmølle nummer 9-12) i den midterste række betyder det, at de anlægges med overkant af sokkel op til halvanden meter over eksisterende terræn. Terrænet vil blive reguleret, så kun cirka en halv meter af fundamentet er over terræn. I forhold til Karup Lufthavn gælder en højdebegrænsning på 500 fod, svarende til 152,4 meter, over havets overflade. Ingen af vindmøllernes dele må overskride denne højde. For fem vindmøller (nummer 4, 5, 6, 15 og 17) betyder det, at terrænet vil blive reguleret, så alle vindmøller højst står i kote 30,4. Samlet set betyder det potentielle vådområde og lufthavnens højdebegrænsninger, at alle vindmøller vil komme til at stå i kote 27,1-30,4. Niveauforskellene ligger således på op til 3,3 meter. Det er erfaret fra lignende projekter, at så lille en variation ikke betyder noget Figur 3.1 Principtegning af vindmølle Rotordiameter Nav Nacelle Vinge Navhøjde Totalhøjde for oplevelsen af vindmølleparken. Se eventuelt visualisering nummer 7 og 9 i kapitel 4. I forbindelse med realiseringen af vindmølleprojektet nedtages den nordligste af tre ældre vindmøller ved Hodsager. Alternativer Der er i forarbejdet undersøgt en alternativ opstilling med en anden type vindmølle. Antal, placering, totalhøjde og effekt er som hovedforslaget. Alternativet har en navhøjde på 77 meter og en rotordiameter på 90 meter, se tabel 3.1. Derudover beskrives 0-alternativet, som er en fortsættelse af de eksisterende forhold, hvilket betyder, at der ikke rejses vindmøller i området, og at den ældre vindmølle ved Hodsager ikke nedtages. Adgangsvej, arbejdsareal og fundament Adgangsveje Adgangsveje til vindmøllerne vil blive etableret som angivet på kort 3.1. Adgangsvejene bliver så vidt muligt anlagt langs eksisterende elementer i landskabet såsom markskel, kanaler, diger og levende hegn. De nye adgangsveje bliver etableret med en bredde på op til fem meter. Eksisterende markveje, som påregnes genanvendt, se kort 3.1, bliver lagt om med materialeforbrug omtrent som nye veje. Belægning på adgangsvejene er Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag Antal vindmøller Navhøjde meter Rotordiameter meter totalhøjde meter Foto 3.1 Midlertidige udvidelser af sving på arbejdsveje laves af jernplader. stabilt grus eller andet godkendt vejmateriale. Hvor der er behov for udvidede svingradier ved transport af store mølledele, vil svingene blive etableret som midlertidige udvidelser. Dette sker ved at udlægge jernplader på jorden, som vist på foto 3.1. I driftsperioden vil transport til vindmøllerne ske fra Hvidmosevej. Adgangsvejen krydser Hvidmose Kanal mellem vindmølle nummer 11 og 12, hvilket betyder, at der skal anlægges en rørbro. Vandet føres gennem et rør med samme diameter og fald som vandløbets fulde Effekt pr. vindmølle MW Årlig produktion MWh 1 Vindmøllernes produktion over 20 år i MWh 1 Hovedforslag ,8-3, Alternativ ,8-3, alternativ Produktionen er beregnet for 2 MW-vindmøller og er fratrukket 5% på grund af usikkerheden på beregningen. Reference /5/ 29

30 bundbredde og retning. Etablering af rørbro kræver tilladelse efter Vandløbsloven af Holstebro Kommune. Adgangsvejen til vindmølle nummer 12 krydser kanalen via en eksisterende overgang. Ved en realisering af projektet vil anlægget omfatte cirka meter ny vej og nyanlæg af cirka meter eksisterende markvej. Veje anlægges normalt i niveau med eksisterende terræn. Ved en eventuel realisering af vådområdeprojektet i den sydlige del af vindmølleområdet sørger bygherre for at hæve vejene, hvor det er nødvendigt. Arbejdsareal Til hver vindmølle bliver der etableret et service- og arbejdsareal på omtrent 35 meter gange 55 meter, det vil sige cirka m 2, til serviceeftersyn og vedligeholdelse i vindmøllernes levetid. Arbejdsarealerne bliver etableret med samme belægning som adgangsvejene. Fundament Fundamenternes størrelse og udformning er afhængig af de lokale geotekniske forhold og af vindmøllernes størrelse. Med den påregnede vindmølletype bliver det sandsynligvis et pladefundament på op til 17 meter i diameter og med underkant i cirka tre meters dybde. Se figur 3.2. Størstedelen af fundamentet bliver tildækket med jord eller grus. Figur 3.2 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning Sokkel Fundamentdiameter Fundamentdybde Overskudsjord Eventuel overskudsjord i forbindelse med anlæggelsen bliver udjævnet på de omkringliggende jordbrugsarealer. Yderligere overskudsjord bliver kørt i godkendt depot efter anvisning fra Holstebro Kommune. Indholdsstoffer I forbindelse med vindmøllernes drift bliver der anvendt følgende kemikalier: I en vindmølle er der cirka 315 liter hydraulikolie og 360 liter biodegradable gearolie. Herudover findes der cirka 120 liter kølervæske, 50 % glycol, i vindmøller af de påtænkte typer. Der anvendes mindre mængder fedt til smøring af krøjesystem, lejer og generator. Transformeren, som er en tør transformer, indeholder ikke olie. Reference /2/ Vindmøllen er konstrueret sådan, at et eventuelt spild af gearolie eller hydraulikolie opsamles i bakker i nacellen. Alle væskefyldte systemer i vindmøllen har tryk- eller niveaufølere, som alarmerer og stopper vindmøllen i tilfælde af lækager. Producenten leverer desuden en beredskabsplan for vindmøllen indeholdende alle forholdsregler, der skal tages ved både opstilling og drift af vindmøllerne. Reference /2/ Nettilslutning For at forbinde vindmøllerne med elnettet bliver der fra vindmøllerne fremført jordkabler til et tilslutningspunkt, som er udpeget af forsyningsselskabet, NOE. Tilslutningspunktet bliver præciseret, når NOE har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Der vil blive etableret en ny 60/10 kv-station i forbindelse med de planlagte vindmøller, se kort 3.1 for omtrentlig placering. Kort 3.2 Vindressourcer Vindressourcer og produktion Vindenergi i 70 meters højde W/m Vindmølleområde Reference /1/ Projektområdet ved Hogager har middelgode vindressourcer med beregnede middelvindhastigheder på 6,4 meter pr. sekund i navhøjde 72 meter over terræn, svarende til cirka fuldlasttimer om året. Reference /5/ Produktionen fra de 21 nye vindmøller ved Hogager er beregnet til MWh årligt. Vindmølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug til apparater og lys på kwh (2012). Reference /4/ De 21 vindmøller ved Hogager vil i deres tekniske levetid på 20 år producere godt MWh. 3.2 Aktiviteter i anlægsfasen Nedtagning af eksisterende vindmøller En enkelt 660 kw vindmølle sydvest for projektområdet skal være taget ned, før de nye vindmøller bliver tilsluttet elnettet. Vindmøllen vil blive skilt ad og de enkelte dele borttransporteret på lastbiler med henblik på genanvendelse på en anden lokalitet. 30

31 Fundamentet vil blive knust. Betondelene vil blive genanvendt som vejmateriale ved anlæg og udvidelse af veje til de nye vindmøller. Armeringen vil blive separeret og bortskaffet til genanvendelse i henhold til affaldsregulativerne. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vil ske i henhold til affaldsregulativerne, og det er vurderet, at arbejdet ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko. Stabilt vejmateriale bliver enten genanvendt i de nye veje og arbejdsarealer eller kørt til depot. Nedgravede kabler og øvrige installationer bliver afkoblet fra netforbindelser, opgravet og bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje. Ligeledes vil væskerne i vindmøller blive aftappet og bortskaffet hos godkendt modtager. Arealet ved den nedtagne vindmølle bliver reetableret som landbrugsjord. Et pløjelag på minimum 0,3 meter i samme beskaffenhed og bonitet som det omgivende jordlag afslutter området, der efter et par års drift fremstår som omgivelserne. Demonteringen skønnes at vare en uge, og påvirkningen af miljøet vil være uden væsentlig betydning. Anlægsarbejder Hele anlægsfasen vil formodentlig strække sig over uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, det vil sige, til vindmøllerne er stillet op, tilsluttet elnettet og sat i drift. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter. Transportveje, serviceveje og arbejdsarealer De første tiltag i projektområdet er etablering af de nødvendige veje- og arbejdsarealer, som er angivet på kort 3.1. Transport af de store vindmølledele og vejmaterialer foregår via adgangsveje, som bliver etableret med indkørsel fra Hvidmosevej. De eksisterende markveje, som bliver genanvendt til adgangsveje, bliver nyanlagt. Nye adgangsveje bliver etableret i fem meters bredde med stabilt vejmateriale. I alt bliver der nyanlagt cirka meter eksisterende markvej og anlagt cirka meter ny vej. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m 2 til opstilling af vindmøllerne. Herudover omfatter anlægsarbejderne etablering af midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af større vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering af cirka m 3 stabilt vejmateriale transporteret på cirka store lastbiler. Foto 3.2 Binding af fundament til Vestas V112 ved Bækmarksbro i Lemvig Kommune Foto 3.3 Anlæg af fundament til Vestas V112 3 MW ved Nørhede til Hjortmose i Ringkøbing-Skjern Kommune. 31

32 Foto 3.4 "Næsen" hejses på plads. V80 ved Vejsnæs på Ærø Fundamenter Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt brugt cirka 600 m 3 armeret beton, se foto 3.2 og 3.3. Til projektet ved Hogager med 21 fundamenter skal der derfor bruges m 3 armeret beton, hvilket svarer til læs beton, afhængig af betonkanonernes størrelse, og op til 60 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Ved etablering af fundamenterne skal der sandsynligvis grundvandssænkes. Vindmøller Opstilling af de 21 vindmøller ved Hogager omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 400 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 1-2 dage med anvendelse af to kraner. Se foto 3.4. og 3.5. Nettilslutning I bunden af hvert vindmølletårn er der installeret koblingsudstyr og et skab til brug for håndterminal. Transformator og effektdel er placeret i nacellen. Der etableres 4-8 koblingsskabe på max. 2 meter gange 2 meter med maksimal højde 2,2 meter Koblingsskabene placeres enkeltvis i nær tilknytning til en vindmølle. Hvis man vælger at lægge kabler direkte til hver enkelt vindmølle fra transformatorstationen, skal der ikke opstilles koblingsskabe. På et areal syd for speedwaybanen anlægges en ny 60/10 kv-station. Stationen placeres, så den udefra kan skjules bag eksisterende og ny bevoksning, se kort 3.1 og foto 3.7 med markering af stationens påtænkte placering. Stationen udstyres med en bygning med facade af røde mursten eller stålplader og med tagpap. Bygningen bliver op til fem meter i højden og får et areal på op til 140 m 2. På selve stationen er der afsat plads til to 60/10 kv-transformere på cirka 26 meter i bredden. Foto 3.5 Den sidste vinge hejses på plads. V80 ved Vejsnæs på Ærø Foto 3.6 Station med 60/10 kv-transformator ved Tim Vindmøllepark, som er på 36 MW, i Ringkøbing-Skjern Kommune. 32

33 Stationen vil stå på et indhegnet areal og optage max m 2. Se foto 3.6 af en lignende station ved Tim. Der opføres endvidere en teknisk bygning eller en container på maksimalt 20 m 2 indeholdende blandt andet SCADA-anlæg. SCADA-anlæg kan placeres i en container enten ved siden af transformerstationen eller på et af arbejdsarealerne. Reference /6/ Foto 3.7 En parkeringsplads og en ny 60/10 kv-station etableres syd for speedwaybanen inden for den stiplede, røde ramme. På stationen placeres en bygning på op til 140 m 2 og to 60/10 kv-transformere på cirka 26 meter i bredden. Stationen vil stå på et indhegnet areal og optage max m 2. Tilslutning til offentlig vej I hele driftsfasen foregår tilkørsel til alle vindmøllerne fra Hvidmosevej via adgangsveje, som er beskrevet ovenfor. Se kort 3.1. Støj Støj i anlægsfasen vil primært stamme fra lastbiltrafikken. Anden støj vil stamme fra kraner og arbejdet med etablering af de 21 fundamenter. I anlægsfasen er støjbelastningen fra projektområdet vurderet at være som støjbelastningen fra en stor byggeplads. Vibrationer Vindmøller bliver normalt opstillet på et pladefundament, og der blive næppe tale om, at der på den pågældende lokalitet skal funderes med rystelser og støj til følge. Men skulle det alligevel være tilfældet, kan det ske ved nedramning af spuns eller pæle. Der vurderes ikke at være bygninger i nærheden, der ville kunne tage skade af de rystelser, der eventuelt kunne opstå i den forbindelse. 3.3 Aktiviteter i driftsfasen Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder at de gældende støjkrav og krav vedrørende minimering af skyggekast er overholdt. Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt et serviceeftersyn om året ved hver vindmølle. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. 3.4 Reetablering efter endt drift Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som landzonetilladelsen fastsætter. Det er i dag teknisk muligt at genanvende næsten 100 procent af vindmøllens dele, men økonomisk begrænser det sig til 80 procent. Inden for vindmøllernes påregnede levetid er det formodentlig muligt at genanvende alle materialer i vindmøllerne fuldt ud. Reference /3/ Demontering af vinger, møllehus og mølletårn foregår med samme antal kraner og køretøjer som ved opstilling i anlægsfasen. Fundamenterne til vindmøllerne bliver normalt fjernet ved knusning, hvor beton og armering bliver adskilt, og derefter bortskaffet til genanvendelse i henhold affaldsregulativet i Holstebro Kommune. Materialer i serviceveje og arbejdsarealer bliver opgravet og genanvendt. Kabler og øvrige nedgravede installationer bliver afkoblet fra netforbindelser og opgraves og bortskaffes hos godkendt modtager med genbrug for øje. Ligeledes vil væskerne i vindmøllerne blive aftappet og bortskaffet hos godkendt modtager. Demonteringen og reetablering vil formodentlig vare fire seks måneder, og påvirkningen af miljøet er vurderet at have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. 33

34 4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Arbejdsmetode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af landskabet i og omkring projektområdet ved Hogager samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og flere besigtigelser af landskabet omkring vindmølleområdet. På besigtigelserne er registreret forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning. Der er også foretaget en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelser og fotografering ved Hogager er udført oktober-december 2014, hvor intet andet er anført. Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder landskabets dannelse og terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne gennemgås i særskilte afsnit med beskrivelser af elementernes karakteristika og på den baggrund en vurdering af, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart over for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt vindmølleprojektet ved Hogager bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og dermed vil kunne påvirke oplevelsen af landskabet. Vindmøllernes design, størrelse og opstillingsmønster er afgørende for oplevelsen af påvirkningen af landskabet. Det samme er samspillet med eksisterende vindmøller. Der er derfor udarbejdet en række repræsenta- tive visualiseringer fra landskabet omkring vindmølleområdet, indeholdende både eksisterende og planlagte vindmøller. Det visuelle samspil er beskrevet og vurderet som en del af analysen af visualiseringerne. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de planlagte vindmøller vil være synlige i landskabet, og vurderingerne beskriver, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapitel 1 er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet. Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning er omgivelserne til projektområdet ved Hogager inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen danner baggrund for en udvælgelse af landskabselementer, som anses for væsentlige at sammenholde vindmøllernes visuelle påvirkning med. Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af egne iagttagelser og lignende undersøgelser af vindmøller med totalhøjde op til 130 meter. De tre zoner er indtegnet med en præcis afgrænsning på kort 4.2, men i virkeligheden vil overgangen fra den ene zone til den anden opleves i et mere glidende forløb, hvor påvirkningen fra vindmøllerne gradvis ændrer sig. Nærzonen 0 4,5 kilometer I nærzonen er vindmøllerne dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. Landskabselementer i nærzonen analyseres, hvis oplevelsen af dem kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer. Mellemzonen 4,5 10 kilometer I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre end i nærzonen. De virker ikke dominerende men kan dog være det fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som eventuelt kan opleves sammen med de nye vindmøller. Fjernzonen over 10 kilometer I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Vindmøllerne vil især være synlige fra enkelte højdepunkter. I fjernzonen oplever man især samspillet med andre vindmøller. 34

35 4.2 Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Kort 4.1 Landskabets dannelse Landskabet i Jylland er primært formet af is og smeltevand i den sidste og næstsidste istid. Da isen smeltede efter den næstsidste istid, dukkede et kuperet terræn - formet af isens bevægelser - frem. De bakkeøer, vi ser på Karup Hedeslette i dag, er rester af dette terræn. Den sidste istid dækkede ikke hedesletten her, men stoppede sin fremrykning nord og øst for projektområdet, ved det vi i dag kalder israndslinjen. Israndslinjen udgøres af morænebakkernes sydlige kant, som kan ses på kort 4.1 umiddelbart nord for projektområdet. Isens bevægelser formede landskabet til de morænebakker, vi i dag ser øst og nord for israndslinjen. Da denne is smeltede, flød vandet mod vest og syd og aflejrede enorme mængder materiale mellem bakkeøerne fra næstsidste istid, hvilket skabte hedesletten, nogenlunde som vi kender den i dag. I randen af isen løb smeltevandet også ud under iskappen og rev store klumper af materiale med sig. Nogle steder måtte vandet presse sig gennem terrænet, hvilket skabte tunneldale som Hellegård Ådalen, der ses nord for projektområdet ved Struer, se kort 4.1. Vindmølleområdet ved Hogager ligger på Karup Hedeslette i kote i et drænet agerbrugslandskab kaldet Hvidmosen. Terrænet på Karup Hedeslette er fladt med enkelte små bakkeøer med Yllebjerg som den mest markante. Cirka 3,5 kilometer mod sydvest slynger Storåen sig omkring den vældige Skovbjerg Bakkeø, som ligesom Yllebjerg er et levn fra den næstsidste istid. På Skovbjerg Bakkeø løber Tvis Å i en mindre ådal parallelt med Storåen. På bakkeøen stiger terrænet mod syd til kote 50 omkring Aulum og til kote 71 i Aulum Plantage lidt derfra. Yderligere 20 kilometer mod syd stiger Skovbjerg Bakkeø til godt 100 meter over havets overflade ved Tihøje og Trehøje, se kort 4.1 Cirka syv kilometer mod nord rejser de mere markante morænebakker fra den seneste istid sig til op mod 90 meter over havets overflade syd for Vinderup. Med Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Morænelandskab fra næstsidste istid, (bakkeøer) overvejende sandbund Randmorænelandskab Landskab med dødisrelief Marint forland Kunstigt tørlagt areal Hedeslette Tunneldal Klitlandskab Kystklint Reference /2/ Morænelandskab fra næstsidste istid, (bakkeøer) overvejende lerbund Ekstramarginal smeltevandsfloddal Smeltevandsflodterrasse Issø-plateaubakke Vindmølleområde Skovbjerg Bakkeø Storåen 35

36 Venø Bugt i ryggen står randmorænen tilbage som et langstrakt bakkedrag fra Struer til Handbjerg. Morænen er uroligt bakket på grund af mange dødishuller. Et dødishul er endnu et spor fra istiden. En stor klump is, der havde løsrevet sig fra en gletcher, smeltede langsomt, mens den friholdt fordybningen for de sedimenter, som gletcheren ellers efterlod. To tunneldale nord for projektområdet skærer sig gennem morænen. I den østlige tunneldal ligger i dag Stubbergård Sø. Tunneldalen, hvor Hellegård Å i dag har sit løb, skærer sig igennem morænen i en stor blød bue med retning mod vindmølleområdet. Tunneldalene rummer et dramatisk landskab med skrænter og markante terrænspring. Hedesletten breder sig yderligere tredive kilometer mod øst, inden morænen dukker op ved israndslinjen. Reference /1/ og /2/ Nærzonen Nærzonen ligger primært på den flade Karup Hedeslette. Hedesletten er stor og rummelig. Det er et landskab, der erfaringsmæssigt er velegnet til opstilling af store vindmøller, da landskabselementerne ikke "drukner" under påvirkning af de store vindmøller. Hedesletten som landskabselement vurderes derfor ikke at være sårbar over for opstilling af vindmøller. Ved hjælp af visualiseringer er det i afsnit 4.4 undersøgt og vurderet, om oplevelsen af hedesletten vil blive forstyrret af de planlagte vindmøller. I den sydvestlige udkant af nærzonen rejser Yllebjerg Bakkeø sig cirka 45 meter over havets overflade. Bakkeøen skiller sig ud på den flade slette og kan ses fra mange steder i landskabet. Bakkeøen er helt friholdt for bevoksning, og terrænformen ses derfor tydeligt. Yllebjerg Bakkeøe er fredet, se afsnit om landskabelige udpegninger i dette kapitel. På baggrund af besigtigelse er det vurderet, at oplevelsen af Yllebjerg Bakkeø kan være sårbar over for vindmøllerne. Samme sted flyder Storåen gennem landskabet i et bredt bugtet forløb. Den vandrige å fremstår mange steder i landskabet som et karakterskabende element. Åen flyder lavt i terrænet og udsigten er ofte skærmet af terræn eller bevoksning omkring åen, se foto 4.1. Der er registreret enkelte steder langs åen med udsigt i retning mod vindmølleområdet. Fra disse steder er det vurderet, at oplevelsen af Storåen kan være sårbar over for store vindmøller. Mellem- og fjernzonen Mellemzonen dækker både den flade hedeslette, de uroligt kuperede morænebakker i nord fra sidste istid og den blødere morænebakke, Skovbjerg Bakkeø, fra den næstsidste istid. Morænebakkerne i nord rummer to potentielt sårbare landskabselementer - tunneldalen med Hellegård Å og højdepunkterne mellem Hvam Kirkeby, Borbjerg og Ryde. Tunneldalen ses som en meget kuperet og relativt smal landskabskile med lange kig i sydlige retnin- Hodsager Kirke DLG DLG Foto 4.1 Storåen set fra Feldborgvej/Rute 467. Fra broen er der et langt åbent kig mod nordvest gennem ådalen. Hodsager Kirkes tårn ses bag bevoksning på den højre bred. Vindmølleområdet ligger bag bevoksningen i billedets højre side. Foto 4.2 Foto fra Rydevej ved Store Ryde Mølle set mod sydøst. Tunneldalen, der skærer sig gennem morænebakkerne nord for projektområdet, giver mulighed for lange kig i det kuperede landskab. Dalen slår et sving mod vest, hvorved dalsiden lukker noget af for udsynet i retning mod vindmølleområdet. I horisonten anes DLGs skorsten nord for Skave Foto 4.3 Foto fra Borbjerg mod øst. Morænebakkerne nord for projektområdet gennemskæres af en tunneldal, hvori Hellegård Å løber. Trabjergvej løber på tværs af tunneldalen og stiger op ad den stejle østvendte skråning til Borbjerg. Fra Borbjerg er der udsyn mod øst til tunneldalens bund og modstående skråning. DLGs skorsten nord for Skave anes i horisonten. Vindmøllerne (uden for billedets højre side) er skjult bag terræn og bebyggelse. 36

37 Kort 4.2 Eksisterende forhold og afstandszoner 4,5 og 10 kilometer km ,5 km 1 2 Projektområde Nummer på eksisterende vindmøllegruppe Eksisterende vindmølle 0,5-2 MW 9 Eksisterende vindmølle over 2 MW 7 6 Afstandszonerne 4,5 og 10 km 8 Mål: 1: m 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 5 37

38 ger, se foto 4.2. På baggrund af besigtigelse i området er det vurderet, at oplevelsen af det lange ubrudte kig gennem tunneldalen mod sydøst kan være sårbar over for vindmøller. Afstanden er dog stor, op mod ni-ti kilometer. I det videre analysearbejde vil visualiseringer vise, hvilken indflydelse vindmøllerne kan have på oplevelsen af tunneldalen som landskabselement. Tunneldalen ved Stubbergård Sø ligger bag højt terræn og bevoksning, og det er vurderet, at tunneldalen ikke er sårbar over for vindmølleprojektet. Besigtigelser i området har endvidere vist, at højdepunkter findes mange steder i landskabet mellem Hvam Mejeriby, Borbjerg (se foto 4.3) og Ryde. Fra højdepunkterne er der lange kig ud over hedesletten, og man kan blandt andet se byer, højspændingsledninger, industriskorstene, eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg spredt i landskabet. Hedesletten forekommer robust og rummelig over for flere tekniske elementer. Det er dog vurderet, at landskabsoplevelsen fra højdepunkterne på morænebakkerne i nord kan være sårbar over for de planlagte vindmøller, og de visuelle forhold er derfor undersøgt med visualiseringer og vurderet i afsnit 4.4. Der vil sandsynligvis være udsyn i retning mod vindmøllerne fra Skovbjerg Bakkeø og byerne på kanten heraf. Oplevelsen af Skovbjerg Bakkeø som landskabselement vurderes ikke at være sårbar over for opstilling af vindmøllerne. I fjernzonen er der ikke registreret terrænformer, som kan være sårbare over for vindmølleprojektet, men vindmøllerne vil sandsynligvis blive synlige fra randmorænen ved Handbjerg Kirke og vest for denne. Sammenfatning I nærzonen er der registreret to terrænformer, der kan være sårbare over for placeringen af vindmøllerne: Yllebjerg Bakkeø og Storåen. I mellemzonen er der registreret to landskabselementer, som kan være sårbare over for de planlagte vindmøller: Morænebakkerne mod nord og tunneldalen i Hellegård Ådal. Det er undersøgt og vurderet i afsnit 4.4, om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af de sårbare landskabselementer. Bevoksning Generelt er landskabet i denne del af Holstebro Kommune domineret af landbrugsmæssig drift med markparceller, som er indbyrdes adskilt af læhegn. Projektområdet ligger i Hvidmosen, som er et drænet lavbundsområde, der i dag dyrkes til landbrugsformål. På den flade hedeslette skærmer hegnene for vinden. Visuelt betyder de mange læhegn, at landskabet får en varieret rumlig struktur med både store og små landskabsrum. Der er mange grupper af bevoksning og små skovpartier. Nord, øst og sydøst for projektområdet findes de store plantager af primært nåleskov, Borbjerg Plantage, Sevel Plantage og Nordre og Søndre Feldborg Plantage. Kvistrup Plantage er fredskov ligesom et lille stykke skov ved vindmølle nummer 17. Ingen vindmøller placeres i fredskov. Der er skovbyggelinje omkring Kvi- Foto 4.4 Foto fra Herningvej nord for Simmelkær. Typisk landskab øst og sydøst for projektområdet. På den flade hedeslette skærmer bevoksning, her Søndre Feldborg Plantage, for udsyn. Foto 4.5 Foto fra projektområdet. Hedesletten med de mange læhegn og dyrkede marker fremstår som et homogent landskab med mange små ens landskabsrum. Man fornemmer det store rum og aner i horisonten Feldborg Plantage. 38

39 strup Plantage og omkring mange af de mindre plantager vest herfor. Skovbyggelinjen skal sikre det frie udsyn til skoven og bevare skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Skovbyggelinjen ligger fra skovbrynet og 300 meter ud for alle offentligt ejede skove og for private skove på mindst 20 hektar. Otte vindmøller, nummer 8-10 og nummer 15-19, står inden for skovbyggelinjen. Indkig til skovbrynet begrænses af de mange levende hegn, og vejad-gangen er begrænset. Der er vurderet at vindmølleprojektet ikke har nogen negativ indvirkning på udsyn til skoven og for skovbrynenes betydning som levesteder for plante- og dyrelivet. Ved bydannelserne og ved de fritliggende boliger i det åbne land er der generelt etableret bevoksning i form af haveanlæg med træer og buske, som i nogen grad skærmer for udsyn fra de enkelte beboelser i retning mod vindmølleområdet. Nærzonen I nærzonen er der registreret væsentlige bevoksninger, som er med til at give landskabet karakter, se foto 4.4. Det drejer sig om de store plantager nordøst for projektområdet. Det er vurderet, at oplevelsen af den relativt skarpe overgang fra de tæt bevoksede plantager til den åbne hedeslette kan være sårbar over for de planlagte vindmøller. I afsnit 4.4 er det vurderet, om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af overgangen fra tæt bevoksning til åben hedeslette. De mange læhegn i området opdeler landskabet i mange små rum, se foto 4.5. De mange landskabsrum er stort set ens og består af de samme elementer, dyrkede marker og læhegn, og detaljeringsgraden er lav. Oplevelsen er derfor den samme, selvom man bevæger sig vidt omkring i området. Gentagelserne betyder, at man fornemmer, man er i et stort homogent landskabsrum, selvom man kun få steder har udsyn over det. På grund af de mange læhegn er udsigtsigtslængden kort, og den nederste del af vindmølletårnene vil næsten altid være skjult. Det betyder, at det kan være svært at vurdere, hvor og hvor langt væk den enkelte vindmølle står. Mellem- og fjernzonen I mellem- og fjernzonen er der flere store plantager, de væsentligste er Borbjerg, Nordre Feldborg og Søndre Feldborg Plantager, se foto 4.5, men der er ikke registreret nogen lokaliteter med markante bevoksninger, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller. Sammenfatning Der er registreret én type bevoksning, de store plantager nordøst for projektområdet, som er med til at give landskabet karakter, og som kan være sårbar over for vindmøllerne. Det er undersøgt og vurderet i afsnit 4.4, om oplevelsen af plantagerne i landskabet bliver påvirket af de planlagte vindmøller. Bebyggelse Overordnet set er der mange forskellige slags bebyggelser i området omkring Hogager. I det åbne land består bebyggelsen primært af gårde og boliger, som enten ligger frit eller mere samlet i grupper og små landsbyer, ofte i relation til områdets hovedveje og store vandløb. Ved besigtigelse af bydannelserne er det undersøgt, om der er udsigtslinjer fra de ydre bygrænser i retning mod vindmølleområdet ved Hogager, og om de planlagte vindmøller kan påvirke oplevelsen af byernes visuelle sammenhæng med det omgivende landskab. Nærzonen I vindmølleområdets nærzone ligger tre landsbyer, som kan blive visuelt påvirket af vindmøllerne. Det drejer sig om Hogager, Skave og Hodsager. Hogager er en lille landsby med mindre end hundrede husstande. Landsbyen ligger godt en kilometer nordøst for vindmølleområdet. Den ligger på hedesletten i et lavtliggende landskab, der er drænet og dyrket til landbrugsformål. Boligerne ligger primært langs den nord-sydgående Langgade i en eller to rækker. De boliger, der ligger mod vest, har tæt, høj bevoksning, som giver læ for vinden, og som samtidig skærmer for udsyn til det omkringliggende landskab. Fra mange boliger er der ikke udsyn mod sydsydvest, hvor vindmølleområdet ligger. Det skyldes, at de øvrige beboelser og bevoksningen omkring dem skærmer for udsynet. I den sydlige del af Hogager danner en håndfuld landbrug byens afgrænsning mod det åbne land. Det er undersøgt, om der mellem gårdenes driftsbygninger vil være udsyn fra Langgade mod syd i retning mod vindmølleområdet, og om oplevelsen af Hvidmosen vil blive forstyrret af vindmøllerne. Skave er en vejby med et par hundrede husstande. Landsbyen ligger i nærzonens nordlige udkant omkring Viborgvej, Rute 16. Bebyggelse og bevoksning hindrer de fleste steder udsyn mod syd. Dog kan det ikke udelukkes, at der kan være udsyn til dele af vindmølleparken fra enkelte boliger. En række gårde med store driftsbygninger udgør byens kant mod syd. Syd for Skave i retning mod vindmølleområdet er der en mindre plantage og en del øst-vestgående læhegn, som udgør en barriere for udsynet til vindmøllerne. Hodsager i Herning Kommune består ligeledes af et par hundrede husstande. Landsbyen ligger mellem Storåen og Hodsagervej, Rute 185, i den sydlige del af nærzonen knap tre kilometer fra vindmølleområdet. Byens kirke ligger mindre end 100 meter fra Storåen og gennem den omkransende bevoksning skimtes åens snoede løb i et bredt dallandskab. At landsbyen ligger parallelt med dette landskabstræk opleves generelt ikke i byen. Fra Rotvigvej, som fører over Storåen mod sydvest, kan den brede ådal og Storåen derimod opleves. Herfra er der nogle lange kig primært mod nordvest, men også delvist mod nord i retning mod vindmølleområdet. Visualiseringer vil vise, om terrænet skjuler vindmøllerne, eller de vil kunne ses fra ådalen hen over byen. Generelt hindrer terræn, bebyggelse og bevoksning udsyn fra Hodsager i retning mod de planlagte vindmøller. 39

40 Mellem- og fjernzonen Bydannelserne i mellem- og fjernzonen ligger generelt så langt væk fra vindmølleområdet, at det omgivende terræn og den eksisterende bevoksning mere eller mindre skjuler det planlagte vindmølleprojekt ved Hogager. Fra byerne på morænebakkerne nord for projektområdet vil der dog enkelte steder være udsyn i retning mod vindmølleområdet. Det gælder for blandt andet Borbjerg, Hvam Mejeriby, Ryde og Herrup. Fra de øvrige byer i mellemzonen Aulum, Tvis, Mejrup Kirkeby, Bjergby, Haderup og Feldborg vil det ved hjælp af kortgranskning, besigtigelse og enkelte visualiseringer blive vurderet, om der er udsyn til de planlagte vindmøller, og om oplevelsen fra byerne i givet fald vil blive forstyrret af vindmøllerne. Fra byerne i fjernzonen er der ikke registreret steder, hvorfra udsynet fra byerne eller oplevelsen af byerne i landskabet forventes at blive forstyrret. Sammenfatning Tre mindre bysamfund i vindmølleområdets nærzone kan blive visuelt påvirket af de planlagte vindmøller. Det drejer sig om Hogager, Skave og Hodsager. I mellemzonen er der registreret udsigtspunkter ved eller i Borbjerg, Hvam Mejeriby, Ryde og Herrup, hvorfra man kan se langt i retning mod Hogager. I afsnit 4.4 er det vurderet, om de planlagte vindmøller ved Hogager vil påvirke udsigten fra disse bydannelser og oplevelsen af byerne i landskabet. Der er ikke registret byer i fjernzonen, hvorfra udsigten eller oplevelsen af byerne i landskabet vil blive væsentligt påvirket af de planlagte vindmøller. Tekniske anlæg Det er undersøgt, om der er tekniske anlæg, som præger landskabets karakter, og som vil blive påvirket af vindmøllerne. Nærzonen Veje Godt 3,4 kilometer nord for projektområdet ved Hogager passerer rute 16, Viborgvej, som forbinder Holstebro og Viborg, se kort 4.2. Ved færdsel fra Viborgsiden, fra Bjergby i retning mod vest, er udsynet til vindmølleområdet næsten helt spærret af bevoksningen i Borbjerg Plantage, som man møder fem kilometer fra vindmøllerne. Kun på en kort strækning lige før Bjergby er der udsyn i retning mod vindmøllerne. Mellem Borbjerg Plantage og Skave er der igen en kort strækning med udsyn mod syd hen over de lavtliggende moseområder i retning mod vindmølleområdet. Vest for Skave ud for de seks eksisterende 1 MW-vindmøller ved Borbjerg hæver terrænet sig cirka ti meter, og der er igen udsyn i retning mod vindmøllerne. Udsynet er dog begrænset af levende hegn. På strækningen mellem Skave og Holstebro er der begrænset udsyn til vindmølleområdet. To mindre veje Feldborgvej, Rute 467, og Hodsagervej, Rute 185, passerer syd for projektområdet, se kort 4.2. Langs begge veje er der en del bevoksning, der skærmer for udsynet. På baggrund af besigtigelse og visualisering vurderes oplevelsen af vindmøllerne set fra disse mindre veje. Højspændingsforbindelse Inden for nærzonen er der ingen luftbårne højspændingsforbindelser. Den nærmeste luftledning er en 400 kv-ledning Tjele-Idomlund, som passerer fem kilometer nord for vindmølleområdet. Fra Skave til Aulum ligger et nedgravet 60 kv-kabel med god afstand til projektområdet. Reference /3/ Industri Byggeri og flere høje skorstene ved Pelscenter Midtjylland, Hosevej i Hodsager, ses på store afstande i det flade landskab. Der er stor afstand til vindmølleområdet, og det er vurderet, at der ikke vil være en kumulativ virkning med vindmøllerne. Eksisterende vindmøller Inden for nærzonen på 4,5 kilometer fra de planlagte vindmøller står der tre eksisterende vindmøller på én lokalitet som vist i tabel 4.1 og på kort 4.2. Det drejer sig om tre 660 kw-vindmøller med totalhøjde 73,5 meter placeret ved Hodsager cirka to kilometer sydvest for vindmølleområdet. De tre vindmøller, som er opstillet i 1999, har en forventet restlevetid på minimum fem år. Den nordligste vil dog blive nedtaget i forbindelse med realiseringen af projektet ved Hogager. Ifølge Bekendtgørelsen om Planlægning for Vindmøller skal det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmøllegrupper vurderes, og hvis de står tættere end 28 gange totalhøjden, skal samspillet væ- Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen Opført Antal Afstand Lokalitet Effekt Totalhøjde stk.* 2 km Hodsager 660 kw 73,5 m * Den nordligste vindmølle nedtages ved realisering af projektet. Tabel 4.2 Eksisterende og planlagte vindmøller i mellemzonen Opført Antal Afstand Lokalitet Effekt Totalhøjde 2-3 stk. 5,6 km Skave - 149,9 m stk. 7 km Sevel 1 MW 75 m stk. 10 km Høstrup 1,3 MW 99 m stk. 7,9 km Aulum 1 MW 87 m stk. 5,1 km Stovbæk 600 kw 57 m stk. 5,3 km Aulum 1 MW 72,1 m stk. 8,1 km Lergrav 850 kw 125 m stk. 5,2 km Tvis 3,3 MW 149,9 m stk. 6,2 km Mejrup 600 kw 62 m stk. 4,9 km Borbjerg 1 MW 75 m stk. 9,2 km Borbjerg 660 kw 88,5 m stk. 9,3 km Borbjerg 600 kw 87 m 40

41 re ubetænkeligt. Det er vurderet i afsnit 4.4, om samspillet mellem eksisterende og planlagte vindmøller i nærzonen er ubetænkeligt. Mellem- og fjernzonen Veje Herningvej, Rute 34, passerer vest for vindmølleområdet på afstande større end syv kilometer, se kort 4.2. På baggrund af besigtigelse og visualisering vurderes oplevelsen af vindmøllerne set fra Herningvej. Industri Ved DLG nord for Skave står en høj skorsten, som ses over store afstande. Der er dog langt til vindmølleområdet, og det er vurderet, at der ikke vil være en kumulativ virkning med vindmøllerne. Eksisterende vindmøller I fjernzonen og på grænsen til mellemzonen står der flere husstandsmøller. Husstandsmøllerne er max. 25 meter høje, og udbredelsen af deres visuelle påvirkning er ikke ret stor. Da de står langt fra vindmølleområdet, vil de ikke få et visuelt samspil med de planlagte vindmøller. Husstandsmøllerne er derfor ikke behandlet yderligere i denne rapport. I mellemzonen står der 40 vindmøller fordelt på 11 placeringer, se tabel 4.2 og kort 4.2. Vindmøllerne er mellem 57 og 150 meter høje. To grupper er mere end 120 meter høje, de øvrige er under 100 meter høje. Reference /6/ Det er primært fra de højtliggende morænebakker nordvest for projektområdet, at de planlagte vindmøller ved Hogager vil kunne opleves i samspil med eksisterende vindmøller, men også fra Herningvej, Rute 18, mellem Aulum og Holstebro vil det sandsynligvis være muligt at se de planlagte vindmøller sammen med de fire store 3,3 MW-vindmøller ved Tvis. Planlagte vindmøller Knap seks kilometer nordøst for de planlagte vindmøller ved Hogager er der i Holstebro Kommuneplan udlagt et område til vindmøller. Området er i kommuneplanen benævnt som område 34.T.07 nordøst for Skave. Der er ansøgt om opstilling af tre 149,9 meter høje vindmøller, og kommunen har indkaldt ideer og forslag til projektet i september og oktober Reference /7/ Fra de steder i landskabet, hvor de planlagte vindmøller ved Skave forventes at være synlige, vil de blive tegnet ind på fotos af eksisterende forhold. Efterfølgende vil de kunne ses sammen med de planlagte vindmøller ved Hogager på visualiseringerne. Sammenfatning Der er forholdsvis få tekniske anlæg i området. Oplevelsen af de planlagte vindmøller set fra de nærmeste store veje undersøges og vurderes i afsnit 4.4. Oplevelsen af den samlede mængde tekniske anlæg er vurderet sammen med de planlagte vindmøller. Mængden af tekniske anlæg er ikke dominerende i landskabet. Afstanden mellem de planlagte vindmøller ved Hogager og de tre eksisterende vindmøller ved Hodsager, cirka to kilometer mod sydvest, er mindre end 28 gange totalhøjden, og det er visualiseret og vurderet i afsnit 4.4, om det samlede udtryk er ubetænkeligt. Landskabelige udpegninger Bevaringsværdigt landskab / særligt værdifuldt landskabsområde I tilknytning til henholdsvis Savstrup Å og Storåen er der udpeget landskaber af særlig oplevelsesmæssig værdi, se kort 4.4. Reference /7/ Området ved Savstrup Å, få hundrede meter nord og vest for de planlagte vindmøller, er udpeget til bevaringsværdigt landskab. Storåen, cirka to kilometer syd og sydvest for de planlagte vindmøller, er omfattet af udpegninger på begge sider af kommunegrænsen, i Holstebro Kommune kaldet bevaringsværdigt landskab og i Herning Kommune kaldet særligt værdifulde landskabsområder, se foto 4.6 og kort 4.3. Af Holstebro Kommuneplan fremgår følgende retningslinjer for de bevaringsværdige landskaber: "I landskabsområder tillægges landskabelige værdier særlig stor vægt. Ønsker om etablering af byggeri og tekniske anlæg, samt ændringer af arealanvendelse, der kan forringe landskabets karakter, skal vurderes med udgangspunkt i landskabets særkende." I Herning Kommune lyder de tilsvarende retningslinjer for det særligt værdifulde landskabsområde som følger: "I de særligt værdifulde landskabsområder (...) skal der tages betydeligt hensyn til områdets landskabelige kvaliteter og værdi. Anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse kan kun etableres i de udpegede områder, såfremt de landskabelige kvaliteter ikke påvirkes negativt eller forstyrres. Anlæg og nybyggeri kan heller ikke etableres i tilknytning til eller udenfor de udpegede områder, hvis det vurderes at få negativ indflydelse på de landskabelige kvaliteter indenfor udpegningen." På baggrund af besigtigelse og visualisering vurderes vindmøllernes påvirkning af oplevelsen af de udpegede landskaber. Fredninger Der er registreret fredede områder syd for Hodsager, i tilknytning til Yllebjerg og på et lille hedeareal ved Savstrup nordvest for de planlagte vindmøller, se kort 4.3. Reference /7/ Foto 4.6 Foto fra Storådalen, som er udpeget til særligt værdifuldt landskabsområde. 41

42 Syd for Hodsager er 174 hektar i Stovbæk Krat fredet med det formål at bevare og pleje det naturskønne område til aktiviteter af natur- og undervisningsmæssig art. Fredningen knytter sig til de fysiske forhold på stedet. Fredningen af Yllebjerg knytter sig på samme måde til bakkeøens fysiske forhold. Fredningens formål er at bevare bakkeøen og give befolkningen adgang dertil. Borbjerg Hede er et cirka tre hektar stort hedestykke på sydsiden af Viborgvej. Det rummer to gravhøje og imellem dem en stump af den gamle hovedvej mellem Holstebro og Viborg, nedlagt omkring Fredningen har til formål at bevare gravhøjene og den gamle hovedvej med omkringliggende hedearealer. Sammenfatning De landskabelige udpegninger er undersøgt ved besigtigelse, fotografering og visualisering, og det er vurderet i afsnit 4.4, om oplevelsen af områderne vil blive påvirket af de planlagte vindmøller. De tre fredninger i nærzonen er besigtiget. Alle tre områder ligger langt fra vindmølleområdet, og da fredningerne knytter sig til de fysiske forhold på stedet er det vurderet, at fredningerne ikke er sårbare over for vindmøller. Foto 4.7 Hogager Kirke Kulturhistoriske elementer Efter istidens formdannende processer er ændringer i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. Næsten overalt i Danmark finder man menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle en kulturhistorisk udvikling. Registreringen og analysen af de kulturhistoriske elementer ved Hogager omfatter særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder, kirker i vindmølleområdets nærzone, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder I Kommuneplan for Holstebro Kommune, Reference /7/, er der udpeget et værdifuldt kulturmiljø vest for Hogager omtrent fem kilometer fra vindmølleområdet, se kort 4.3. Udpegningen dækker dele af oldtidsvejen, som løber langs sidste istids hovedopholdslinje fra Vesterhavet ved Trans ind til Karup Å. Oldtidsvejen er markeret af gravhøje og vejforløb. Det planlagte vindmølleprojekt og de tilhørende anlægsarbejder vil ikke medføre nogen påvirkning af det udpegede værdifulde kulturmiljø omkring oldtidsvejen. Foto 4.8 Hodsager Kirke Kirker i nærzonen For at sikre de danske kirker og deres nærmeste omgivelser er der i Naturbeskyttelsesloven fastsat en kirkebeskyttelseszone omkring alle kirker i Danmark. Derudover er der i Kommuneplan for Holstebro Kommune udlagt beskyttelseszoner omkring kirkerne. Beskyttelseszonerne og kirkeindsigtslinjen skal forhindre, at den visuelle oplevelse af kirkerne bliver forstyrret af nye indgreb - såsom nyt byggeri og tekniske anlæg. Hogager Kirke og Hodsager Kirke ligger i vindmølleområdets nærzone. Hogager Kirke Hogager Kirke er bygget i røde teglsten og med skifertag i romansk stil, se foto 4.7. Den blev opført som kapel i I 1924 fik den sit tårn og har siden haft navn af kirke. Op til sin 100-årsdag undergik kirken en stor restaurering og blev indvendigt malet i stærke pastelfarver. Reference /8/ Hogager Kirke ligger cirka 1,3 kilometer nordnordøst for projektområdet midt i landsbyen Hogager, se kort 4.3. Der er bebyggelse og bevoksning omkring kirken, og der er ikke direkte udsyn fra kirken eller kirkegården i retning mod vindmølleområdet. Det kan dog ikke udelukkes, at dele af vindmøllerne fra enkelte steder på kirkegården kan være synlige mellem træernes grene, særligt i perioder uden løv på træerne. Det vurderes, at oplevelsen af kirken og kirkegården ikke er sårbar over for de planlagte vindmøller. Der er derfor ikke lavet visualiseringer fra kirken eller kirkegården. Hogager Kirke opleves ikke som særlig markant i landskabet, og der er ikke registreret steder, hvorfra der er særligt indkig til kirken og hvorfra oplevelsen derfor kan vurderes at være sårbar over for de planlagte vindmøller. Der er derfor ikke lavet visualiseringer fra landskabet af vindmøllerne sammen med kirken. Hodsager Kirke Hodsager Kirke, se foto 4.8, i Herning Kommune er opført i 1903 delvist af materialer fra den middelalder- 42

43 Kort 4.3 Landskabsudpegninger, kultur, kirker og kirkeomgivelser Hogager Kirke Feldborg Kirke Hodsager Kirke Fredet område Værdifuldt kulturmiljø Bevaringsværdigt landskab Særligt værdifuldt landskabsområde Kirke og kirkebyggelinje Beskyttelseszone kirke Beskyttelseszone kirke Beskyttelseszone kirke Fredet fortidsminde 0 m 1 km 2 km 3 km Beskyttet dige Nærzone 4,5 km Kommunegrænse Mål: Adgangsveje Ny vindmølle 1:

44 kirke, der før lå på stedet. Kirkens kor og skib er bygget i kløvede kampesten med hjørnekvadre. Tårnet er af teglsten og taget af skifer. En ottekantet tilbygning kom til i Reference /8/ Hodsager Kirke ligger cirka tre kilometer syd for projektområdet i landsbyen Hodsager, se kort 4.3. Kirken ligger tæt på Storåens slyngede løb, hvortil der er udkig fra kirkegården mod vest. I andre retninger er der tæt bebyggelse og bevoksning, og der er ikke registreret steder med længere kig ud i landskabet mod nord, hvor vindmølleområdet ligger. Oplevelsen fra kirken og kirkegården er ikke sårbar over for de planlagte vindmøller, og der er derfor ikke lavet visualiseringer derfra. Hodsager Kirke ligger ikke markant i landskabet, og der er ikke registreret steder med væsentligt indkig til kirken. Fra Feldborgvej, hvor der er udsyn over Storådalen, kan kirkens tårn anes i horisonten, det er dog ikke et markant element. Det er på den baggrund vurderet, at oplevelsen af kirken i landskabet ikke er sårbar over for de planlagte vindmøller. Der er derfor ikke lavet visualiseringer fra landskabet ind mod kirken. Fortidsminder Af fortidsminder i det danske landskab er det fortrinsvis gravhøje, der er synlige og til tider fremtrædende, mens øvrige arkæologiske spor og genstande som regel ikke fremtræder som synlige spor i landskabet. Inden for vindmølleområdets afgrænsning er der ikke registreret nogen fredede fortidsminder. Inden for Holstebro Kommune ligger de nærmeste synlige gravhøje, som jævnfør Danmarks Miljøportal, Reference /9/ er fredede, i Borbjerg Plantage godt to kilometer nordnordøst for projektområdet. De nærmeste synlige og fredede gravhøje i Herning Kommune ligger cirka to kilometer sydsydvest for projektområdet, se kort 4.3. Begge lokaliteter ligger så langt fra de planlagte vindmøller, at det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil forstyrre oplevelsen af gravhøjene. Ifølge arkæologisk udtalelse fra De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune er det oplyst, at der ikke hidtil er registreret fortidsminder på de steder, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet. Der er dog registreret flere fortidsminder umiddelbart nord, nordøst og nordvest for projektområdet. Reference /10a/. Projektområdet ligger i gammelt hede- og vådområde, hvorfor der umiddelbart ikke er stor sandsynlighed for at påtræffe væsentlige fortidsminder. Dog er projektområdet stort, og museet anbefaler derfor, at der laves en forudgående undersøgelse for at afklare, hvorvidt der er fortidsminder i jorden. På baggrund af museets udtalelse har bygherren kontaktet museet med henblik på en forundersøgelse. Den januar har museet gennemført en større arkæologisk forundersøgelse af vindmølleområdet. Der blev ikke fundet spor af væsentlige fortidsminder, og museet frigiver på den baggrund området. Reference /10b/ Jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg fundet i projektområdet vil stadig være omfattet af Museumslovens 27, LBK nr. 358 af 8. april Da De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune har frigivet området, er det fremover Staten, der skal afholde udgifterne til eventuelle undersøgelser i området. Beskyttede sten- og jorddiger I vindmølleområdet er der ikke registret sten- eller jorddiger, som jævnfør Danmarks Miljøportal er beskyttet i henhold til Museumsloven. Det nærmeste dige findes i Kvistrup Plantage øst for vindmølleområdet. Hverken vindmøller, adgangsveje eller arbejdsarealer etableres tæt på fredede diger, se kort 4.3 og 4.4. Reference /9/ Sammenfatning Ved besigtigelse af det planlagte vindmølleområde syd for Hogager er der ikke registreret nogen markante kulturhistoriske elementer. Oplevelsen af det værdifulde kulturmiljø vest for Hogager er undersøgt via besigtigelse og vurderes ikke at være sårbart over for det planlagte vindmølleprojekt ved Hogager. Der er ikke registreret steder i landskabet, hvorfra de planlagte vindmøller i væsentlig grad vil kunne forstyrre oplevelsen af kirkerne i Hogager og Hodsager som kulturhistoriske elementer i landskabet. Der er tæt bevoksning og bebyggelse omkring kirkerne, og det forventes derfor ikke, at der vil være direkte udsyn til vindmøllerne fra kirkerne eller kirkegårdene. I nærheden af vindmølleområdet er der ingen synlige gravhøje eller diger, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Hogager. Rekreative interesser De rekreative interesser i nærzonen knytter sig primært til de tre anlæg, Holstebro Speedway Klub, Holstebro Moto Cross Club og Skave Jagtforening, i Hvidmose. Speedwayklubben og moto cross-klubben ligger mellem vindmølle nummer 4 og 5 i projektets vestligste række, og jagtforeningens skydebane ligger vest for vindmølle nummer 12 og 13 i projektets midterste række, se kort 4.4 og foto 4.9, 4.10 og Derudover er der registreret en nihullers golfbane syv kilometer nordvest for projektområdet i tilknytning til Borbjerg Mølle Kro og en campingplads ved Haderup ni kilometer fra projektområdet. Golfbanen og campingpladsen vil ikke blive påvirket af de planlagte vindmøller og vil derfor ikke blive behandlet yderligere. Foto 4.9 Speedwaybanen og siddepladser ved klubhuset. Foto er taget mod nord fra klubhuset. De planlagte vindmøller er visualiseret på fotoet. 44

45 I kapitel 5 vurderes den samlede støjpåvirkning fra de eksisterende aktiviteter og de planlagte vindmøller. I kapitel 7 vurderes sikkerhedsforholdene for ophold ved de tre rekreative aktiviteter, når vindmøllerne er etableret. Kort 4.4 Adgangsveje, arbejdsarealer og beskyttede diger Hvidmosevej Sammenfatning Hesselåvej Med baggrund i kortgranskning, besigtigelse og fotografering ved ovennævnte aktiviteter er det undersøgt og vurderet i afsnit 4.4, om de planlagte vindmøller ved Skydebane Speedwaybane Moto cross bane Hesselåvej Foto 4.10 Speedwaybane med klubhus og tilskuerpladser. Foto er taget mod sydøst fra den vestlige støjvold. Beskyttede diger Adgangsvej og arbejdsareal Eksisterende vej forstærkes Ny vindmølle Foto 4.11 Skave Jagtforenings klubhus. Foto mod nord. Mål: Kommunegrænse 1: Udholmvej 0 m 250 m 500 m 750 m 1 km 45

46 Hogager visuelt vil kunne påvirke de rekreative interesser i området. Sikkerhed for udøvere og tilskuere er behandlet i kapitel 7. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets karakter sammenholdt med landskabets skala. Landskabets karakter Landskabets karakter er et resultat af mængden af og samspillet mellem landskabselementerne, som er beskrevet i de forudgående afsnit. Det drejer sig om terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske og rekreative anlæg og kulturhistoriske elementer. Omkring vindmølleområdet ved Hogager danner disse landskabselementer tilsammen to karakteristiske landskabstyper, den lukkede hedeslette og de uroligt kuperede morænebakker. Hedesletten, der primært er jordbrugslandskab, dækker hele nærzonen og hovedparten af mellemzonen og er således den fremherskende landskabstype i projektområdet. Landskabet opleves som forholdsvis homogent med fladt terræn, dyrkede marker med levende hegn og sparsom bebyggelse. En undtagelse herfra er den nøgne bakkeø Yllebjerg, hvorfra der er lange kig ud over landskabet. Omkring Storåen varierer landskabet også lidt og åbner for længere kig. Projektområdet ligger i et drænet lavbundsområde, som først i nyere tid er blevet tørlagt. Morænebakkerne rejser sig i projektets mellemzone mod nordvest til højder op mod 90 meter over havets overflade. Morænen er her karakteriseret ved mange dødishuller, der giver et uroligt bakket landskab. Tunneldale som Hellegård Ådal skærer sig gennem bakkerne og efterlader stejle skrænter og markante terrænspring. Veje og bebyggelse følger terrænets bevægelser. Morænelandskabet fremstår mest markant de steder, hvor terrænformerne ikke er skovklædte. Landskabets skala Landskabets skala er afgørende for en harmonisk indpasning af store vindmøller. Jo større skala, jo bedre indpasning. Landskabets skala er et udtryk for forholdet mellem dimensionerne af de karaktergivende landskabselementer og de rumlige forhold. Detaljeringsgraden er også medvirkende til at definere landskabets skala, idet en høj detaljeringsgrad for eksempel kan understrege et landskabs lille skala og omvendt. Når man bevæger sig rundt i et landskab med mange ens landskabsrum med lav detaljeringsgrad som på hedesletten ved Hogager, kan landskabets skala derfor godt være stor, selvom udsynet er skærmet af bevoksning, og landskabsrummene er små. Karup Hedeslette er generelt et storskalalandskab, da det er et jævnt terræn med mulighed for lange kig. Ved Hogager er landskabet dog præget af dyrkede marker opdelt af læhegn og spredt bevoksning i form af små og store plantager af primært nåleskov. De mange læhegn står for størstedelen nord-syd, men langs de fleste veje er der også bevoksning. Landskabet er på den måde opdelt i en struktur af mange mindre og stort set ens rum. Detaljeringsgraden er lav, og elementer gentages, hvilket understøtter oplevelsen af hedesletten som et storskalalandskab. Man er i et stort landskabsrum, der er sammensat af mange mindre, forholdsvis ens, rumligheder. Særligt når man færdes på de lange lige veje, får man oplevelsen af det store ensartede landskab. Når udsynet begrænses af bevoksning og man kun få steder kan få et overblik, lukker landskabet sig, og skalaen går fra stor til mellem. Sammenfatning Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets karakter sammenholdt med landskabets skala. På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at landskabet i det meste af nærzonen fremstår homogent. De sårbare steder ved projektområdet ved Hogager ligger primært i tilknytning til Yllebjerg Bakkeø og Storåen, da der her er mulighed for lange kig ud over landskabet. Begge steder indgår desuden i landskabelige udpegninger. Den dyrkede hedeslette fremstår stor og rummelig og uden væsentlige sårbare landskabselementer og er dermed robust over for høje anlæg som vindmøller. I mellem- og fjernzonen er det vurderet, at oplevelsen fra højdepunkterne på morænebakkerne nord for projektområdet og tunneldalen ved Hellegård Å kan være sårbar over for store tekniske anlæg som vindmøller. 4.3 Fremtidige forhold Synlighed af vindmølleprojektet På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af området ved Hogager er det vurderet, at de planlagte vindmøller vil være synlige fra de få åbne områder i nærzonen. Derudover er der i nærzonen registreret flere udsigtspunkter, hvor vindmøllerne muligvis kan påvirke oplevelsen af landskabet, se kort 4.5. I mellemzonen er det vurderet, at selv lav bevoksning mange steder vil hindre udsyn til de planlagte vindmøller ved Hogager. Fra højdepunkter i mellemzonen er det vurderet, at dele af vindmølleanlægget kan ses over den eksisterende bevoksning. I fjernzonen er der registreret et område med udsigt på morænebakkerne nord for projektområdet, og et område med udsigt på kanten af Skovbjerg Bakkeø, hvorfra man kan se langt i retning mod Hogager. Vindmølleanlæggets design Vindmøllernes design svarer til øvrige moderne vindmøller med en 3-vinget rotor på et konisk rørtårn. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. Vindmøllen vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen. Vingerne har en overflade med glanstal maksimalt 30 for at reducere risikoen for reflekser. På tårnet og møllehuset vil glanstallet i løbet af det første år falde til 30 og vingerne til under

47 Kort 4.5 Terræn og synlighed Kort 4.5 viser de områder, hvorfra vindmøllerne sandsynligvis vil være synlige. Områder, hvorfra vindmøllerne sandsynligvis ikke vil kunne ses, er tonet med et hvidt slør. Kortet er ikke målfast. Hvam Mejeriby Borbjerg Ryde Herrup Skave Haderup Ny vindmølle Afstandszoner 4,5 og 10 km Vandløb Vej Sø Mejrup Kirkeby Hogager Bevoksning By Feldborg Vindmøllerne næppe synlige / Vindmøllerne synlige Tvis TERRÆNHØJDE: 0 20 meter over havet Hodsager Mål: : m 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km Aulum 47

48 På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning som påbudt af Trafikstyrelsen, Reference /15/. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. Ti candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære eller fra ti tændte sterarinlys på en meters afstand. Harmoniforhold For hovedforslaget er forholdet mellem navhøjde og rotordiameter, det såkaldte harmoniforhold, 1:1,39. Det vil sige, at rotordiameteren er relativt stor, 39 % større end navhøjden, hvilket er lidt over det, der blev anbefalet i den gamle vejledning til det tidligere vindmøllecirkulære, se kapitel 1. I den nye vejledning til Bekendtgørelsen for vindmølleplanlægning nævnes harmoniforhold ikke, men i projektet ved Hogager har Holstebro Kommune valgt at vurdere harmoniforholdet ud fra de gamle anbefalinger. I vejledningen blev det anbefalet, at vindmøllens harmoniforhold ligger mellem 1:1,1 og 1:1,35. At rotordiameteren er stor i forhold til navhøjden ses ved, at vindmøllens vinger i nederste position er relativt tæt på terrænet. For vindmøllen i hovedforslaget gælder det, at vingespidsen er 22 meter over terræn, når den er i nederste position. Bevoksningen i området er typisk læhegn på cirka ti meters højde, og vingerne er således ikke tæt på terræn eller bevoksning. Oplevelsen af harmoniforholdet har primært betydning, når hele vindmøllen er synlig. Vindmøllernes nederste del vil ofte være skjult bag bevoksning, og vindmøllerne vil kun få steder fremstå synlige i fuld figur. Et harmoniforhold på 1:1,39, der ligger ud over vejledningens anbefalede harmoniforhold på 1:1,35, er på den baggrund vurderet at være af underordnet betydning af Holstebro Kommune. For alternativet er harmoniforholdet 1:1,17. Rotorens hastighed vil være cirka 9-16 omdrejninger pr. minut afhængig af vindstyrken. De eksisterende 660 kw-vindmøller roterer med omtrent den dobbelte hastighed, hvilket giver en langt mere urolig oplevelse. Opstillingsmønster Vindmøllerne opstilles på tre rette, lige lange og parallelle linjer nordnordvest-sydsydøst med omtrent lige stor indbyrdes afstand, cirka 525 meter. Vindmøllerne vil i rækkerne stå med en indbyrdes afstand på cirka meter. En opstilling i tre rækker er vanskelig at opfatte fra flere vinkler. På baggrund af visualiseringer er det i afsnit 4.4 vurderet, om opstillingen er harmonisk. Visualiseringer For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er de visualiseret fra det omgivende landskab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de eksisterende forhold. De anvendte fotos er optaget fra flere forskellige fotopunkter i nær-, mellem- og fjernzonen. Der er visualiseret en vindmølle med navhøjde 72 meter og rotordiameter 100 meter, svarende til hovedforslaget. Alternativet - med navhøjde 77 meter og rotordiameter 90 meter - er visualiseret fra udvalgte visualiseringspunkter. Visualiseringerne af alternativet har primært til formål at vise oplevelsen af en anden rotordiameter og navhøjde, og dermed et andet harmoniforhold. Opstillingsmønster og totalhøjde er den samme som hovedforslaget. Valg af fotopunkter Overordnet er fotopunkterne til visualiseringerne i dette kapitel udvalgt, så de illustrerer, hvordan vindmøllerne vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvor mange mennesker normalt har deres daglige færden. Fotopunkterne er ligeledes valgt med henblik på at vise, hvordan de planlagte vindmøller visuelt vil påvirke markante og væsentlige landskabselementer som eksempelvis kirker og særlige naturområder. Derudover er der valgt fotopunkter, hvorfra visualiseringen kan vise det samlede udtryk fra eksisterende og planlagte vindmøller. De udvalgte fotopunkter er markeret på kort 4.6. Af kortet fremgår også punkter - markeret med en blå prik -, som i den forudgående analyse har indgået som mulige visualiseringspunkter. Punkterne er udgået, da efterfølgende besigtigelse, fotografering og visualisering har vist, at vindmøllerne sandsynligvis ikke er synlige fra de pågældende steder, at det er marginalt, hvad der kan ses, eller at tilnærmelsesvis den samme oplevelse kan ses på en anden visualisering. 48

49 Foto 4.12 Foto 4.14 Foto 4.13 Foto 4.12 og 4.13 Motiv fra Randers kommune. De to fotos, der er optaget fra samme punkt med henholdsvis 300 mm objektiv, foto 4.12, og 45 mm objektiv, foto 4.13, illustrerer begrebet ideel betragtningsafstand. Begge fotos er forstørret til en bredde på 84 mm fra 36 mm, dvs. 2,33 gange liniært. Perspektivet er ens i de to fotos, hvis øjnene indtager samme stilling i forhold til billedet, som objektivet indtog til motivet ved optagelsen. Skal man sammenligne forholdene i de to fotos med hinanden, bør foto 4.12 derfor betragtes på en afstand af 70 cm og foto 4.13 på en afstand af 10 cm i VVM-redegørelsen trykte udgave på A4-papir. Begge afstande er nok urealistiske i forhold til den foretrukne læseafstand, men de to fotos viser, at optik og forstørrelsesgrad, sammen med optagelsesstandpunkt, indvirker på oplevelsen af billedmotivet. Metode for visualisering De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med normaloptik, det vil sige 50 mm brændvidde. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er optaget i oktober-december Enkelte fotos er optaget december Alle visualiseringer er udført i programmet WindPro , hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om eksisterende vindmøller, bygninger og højspændingsmaster. Hvor de eksisterende vindmøller er svære at se på grund af vejrforholdene eller afstanden, er de genoptegnet. Det kan de også være for at gengive en rotorstilling, der illustrerer mest markante tilfælde for både de gamle og de nye vindmøller. Endvidere vil vindmøllerne ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere vindmøllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. Ideel betragtningsafstand For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,7 gange negativets størrelse. Det giver ved den trykte A4-udgave af rapporten en ideel betragtningsafstand på cirka 38 cm med hensyn til sammenligning af elementerne i landskabet for billederne optaget med 50 mm. Ideel betragtningsafstand skal ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand. Foto 4.14 Billedserien illustrerer, hvordan synligheden af vindmøller skifter med lyset. 49

50 Visualiseringspunkter Nærzone, 0 4,5 kilometer Nærmeste byer 1. Hogager er den nærmest beliggende by. Der er visualiseret fra den sydlige udkant fra Langgade. 2. Hodsager ligger i Herning Kommune cirka tre kilometer syd for projektområdet. 3. Skave ligger cirka fire kilometer nordnordvest for projektområdet omkring Viborgvej. Landskab 4. Der er udsyn fra Storådalen hen over det særligt værdifulde landskabsområde mod Hodsager og vindmølleområdet. 5. Det fredede og lyngbevoksede Yllebjerg er et markant landskabstræk og et udflugtsmål. Veje 6. Vindmøllernes påvirkning af oplevelsen af det åbne agerbrugslandskab med mange levende hegn opleves blandt andet fra Hodsagervej i østgående retning. 7. Fra en kort strækning på Viborgvej øst for Skave er der næsten uhindret udsyn til de planlagte vindmøller. 8. De mange små landskabsrum på hedesletten kan blandt andet opleves fra Feldborg Hede på Hogagervej. 9. Fra Hodsagervej lige uden for Hodsager er terrænet lidt højere end i Hodsager, og udsynet er mere åbent. Mellemzone, 4,5 10 kilometer Byer 10. Fra Aulum er der ikke fundet egnede fotopunkter. Der er derfor visualiseret fra Lergravvej nord for Aulum. 11. Ryde ligger cirka ni kilometer nordnordvest for projektområdet højt i morænebakkerne. 12. Fra udkanten af Feldborg på Hogagervej er der udsyn i retning mod vindmølleområdet. Området er dog præget af mange hegn, som lukker landskabet i mindre rum. Landskab 13. Fra Feldborgvej, Rute 467, er der et langt udsyn over det særligt værdifulde landskabsområde omkring Storåen og ådalen. 14. Tunneldalen og Hellegård Å kan opleves fra Rydevej ved Store Ryde Mølle. Veje 15. Øst for Bjergby er der på en kort strækning af Viborgvej udsyn i retning mod vindmølleområdet. 16. Fra Rotvigvej nord for Aulum på kanten af Skovbjerg Bakkeø er der udsyn over hedesletten og vindmølleområdet. 17. Fra Morrevej, som er en mindre vej, ser man de fire store vindmøller ved Tvis sammen med de planlagte vindmøller. Fjernzone, mere end 10 kilometer Veje 18. Udsynet fra Herningvej er meget lukket af bevoksning, men fra fotopunktet er det muligt at opleve de fire store vindmøller ved Tvis sammen med de planlagte vindmøller. Kulturhistorie 19. Handbjerg Kirke ligger højt på randmorænen, og der er vidt udsyn i mange retninger fra kirkegården og parkeringspladsen. Signaturforklaring til kort 4.6: Mål: Nummer for fotopunkt Fotopunkt Udgået fotopunkt Eksisterende vindmølle 0,5-2 MW Eksisterende vindmølle over 2 MW Ny vindmølle ved Hogager Planlagt vindmølle over 2 MW Afstandszonerne 4,5 og 10 km 1:

51 19 Kort 4.6 Visualiseringspunkter m 1 km 2 km 3 km 4 km 5 km 10 51

52 1Nærzone. Eksisterende forhold. Langs Langgade i Hogagers sydlige udkant ligger en håndfuld huse og gårde med tilhørende driftsbygninger. Langgade er byens nord-sydgående hovedgade, hvortil hovedparten af byens huse orienterer sig. Når man ankommer til byen nordfra, ser man stuehuset til Langgade 84 for enden af vejen. I et skarpt venstresving støder Hvidmosevej til. En del driftsbygninger til gården på Langgade 84 er for nylig nedrevet. I billedets højre side ses den åbne gavl på en bevaret bygning. Nedrivningen har åbnet op for et fint kig fra Langgade ud over Hvidmose. Udsigten kan dog først opleves fra svinget og ikke fra den nordlige del af Langgade, hvor udsynet blokeres af gårdens stuehus. Det vidtstrakte slettelandskab er et storskalalandskab, og det fornemmes, at landskabet breder sig bag bygningerne. Fra 52

53 standpunktet er der ikke indkig til de skovbryn, som ligger inden for skovbyggelinjen. 53

54 1Nærzone. Visualisering fra Hogager ved Langgade 84. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 1,1 kilometer. De nedrevne driftsbygninger ved ejendommen har åbnet for udsigten mod syd over Hvidmose og dele af vindmølleområdet. Fra standpunktet ses de fleste vindmøller i den midterste række og enkelte fra de to andre rækker. Omkring halvdelen af de planlagte vindmøller er helt eller delvist synlige fra standpunktet. Afhængigt af årstiden og mængden af løv på træerne er otte eller ni vindmøller fuldt synlige på nær den nederste del af tårnet, som vil være skjult bag bevoksning. Opstillingsmønsteret er ikke umiddelbart aflæseligt, alligevel er det vurderet, at vindmøllerne opleves som et samlet anlæg, da de står tæt. Det er desuden vurderet, at ople- 54

55 velsen af moselandskabet set fra dette standpunkt vil blive domineret af vindmøllerne. Det er dog vurderet, at landskabets store skala kan rumme de mange, store vindmøller. 55

56 Hovedforslag: Rotordiameter 100 meter Navhøjde 72 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,39. Alternativ: Rotordiameter 90 meter Navhøjde 77 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,17. 1Nærzone. Visualisering af alternativet (nederst) sammenholdt med hovedforslaget (øverst) fra Hogager ved Langgade 84. Forskelle i rotordiameter, navhøjde, totalhøjde og harmoniforhold fremgår med hvid tekst på visualiseringerne. Totalhøjden er den samme som for hovedforslaget. Forskellene ligger i navhøjden, vingelængden og harmoniforholdet. Navhøjden er fem meter højere end i hovedforslaget. Vingerne er fem meter kortere, hvilket er tydeligst, når en vinge passerer tårnet i nederste position. For alternativet er nederste vingespids 32 meter over terræn, hvilket er ti meter højere end for hovedforslaget. Harmoniforholdet er et udtryk for, hvordan vindmøllens dimensioner opleves. Harmoniforholdet ligger inden for det anbefalede. Fra dette standpunkt går vindmøllerne ned bag be- 56

57 voksning, som skjuler tårnets nederste del. Forholdet mellem navhøjde og vingelængde er derfor ikke tydeligt for hverken hovedforslag eller alternativ. Samlet set opleves alternativet som en højere vindmølle, dog med kortere vinger, som ikke kommer så tæt på terrænet. Forskellen mellem de to vindmøller er tydelig, når de ses over for hinanden. Ingen af vindmøllerne virker uharmoniske, hvorfor det er vurderet, at hovedforslagets vindmøller har et acceptabelt harmoniforhold. 57

58 2Nærzone. Eksisterende forhold. Hodsager ligger langs Storåen, som slynger sig på byens sydvestlige side, modsat vindmølleområdet. Terrænet rejser sig nogle meter over den lavtliggende å, men det meste af byen ligger så lavt, at udsyn i retning mod vindmølleområdet de fleste steder skærmes af lav bevoksning eller byggeri. Fotopunktet ligger ved Hodsager Multicenter, hvor byens bebyggelse tynder ud, og der er udsyn mod Pelscenter Midtjylland, Hodsagervej og det åbne land bagved. 58

59 2Nærzone. Visualisering fra udkanten af Hodsager. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 2,9 kilometer. Vindmøllernes vinger ses over pelscenterets tage og bevoksning på grunden, men de er ikke dominerende. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil forstyrre oplevelsen af landskabet set fra dette standpunkt. Oplevelsen af vindmøllerne fra Hodsager vil de fleste steder være nogenlunde som her, da der ikke er registreret steder i byen med væsentligt udsyn i retning mod de planlagte vindmøller. For oplevelsen af vindmøllerne fra Hodsagervej, se visualisering nummer 9. 59

60 3Nærzone. Eksisterende forhold. Skave ligger nordnordvest for projektområdet. Byen ligger lavt neden for morænebakkerne. Fra byens hovedgade, Viborgvej, Rute 16, er der ikke registreret steder med udsyn over landskabet i retning mod vindmølleområdet. I byens østlige udkant ligger udelukkende huse langs Viborgvej. Mellem husene er der få steder med udsyn i retning mod vindmølleområdet. Fra Hesselåvej i Skaves sydlige udkant er der på en kort strækning udsyn over Skave Bæks dallandskab. Plantager og bevoksning ved bebyggelser skærmer dog en del for udsynet. Foto fra december

61 3Nærzone. Visualisering fra Skaves sydlige udkant på Hesselåvej. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 3,6 kilometer. Der er udsyn til vindmølleområdet mellem bevoksning, men opstillingsmønsteret er ikke opfatteligt. Omtrent fjorten vindmøller ses tydeligt, dog er den nederste del af vindmøllerne skjult bag terræn og bevoksning, da de står forholdsvis lavt i terrænet. Oplevelsen af Hesselådalen forstyrres i nogen grad, da vindmøllerne placeres i det ellers frie udsyn gennem ådalen. Det er dog vurderet, at vindmøllerne skalamæssigt passer ind i landskabet, og at de ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. For oplevelsen fra Viborgvej øst for Skave, se visualisering nummer 7. 61

62 62 3Nærzone. Eksisterende forhold. Fra udkanten af Skave set mod syd.

63 Hovedforslag: Rotordiameter 100 meter Navhøjde 72 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,39. Alternativ: Rotordiameter 90 meter Navhøjde 77 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,17. 3Nærzone. Visualisering af alternativet (nederst) sammenholdt med hovedforslaget (øverst) fra Skaves sydlige udkant på Hesselåvej. Forskelle i rotordiameter, navhøjde, totalhøjde og harmoniforhold fremgår med hvid tekst på visualiseringerne. Navhøjden er fem meter højere end i hovedforslaget. Vingerne er fem meter kortere, hvilket er tydeligst, når en vinge passerer tårnet i nederste position. For alternativet er nederste vingespids 32 meter over terræn, hvilket er ti meter højere end for hovedforslaget. Fra dette standpunkt skjules det nederste af tårnene bag bevoksning. Forholdet mellem navhøjde og vingelængde er derfor ikke tydeligt for hverken hovedforslag eller alternativ. Samlet set opleves alternativet som en højere vindmølle, dog med kortere vinger, som ikke kommer så tæt på terrænet. Forskellen er af lille visuel betydning. 63

64 4Nærzone. Eksisterende forhold. Hodsager ved Storåen. Sydvest for Hodsager i et bart og åbent dallandskab løber Storåen under Rotvigvej. Fotopunktet ligger i kanten af det område langs Storåen, som er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde, se kort 4.4, og viser udsigten hen over dette. Fra den åbne vejstrækning er der lange kig mod nordvest og sydøst. Inden man når ned i dalrummet, er der udsyn tværs over dalen til et nyere boligområde med store bjælkehuse på storparceller. Boligområdet ligger naturskønt med udsyn over Storåen. 64

65 4Nærzone. Visualisering fra Rotvigvej mod nord. Vindmøllerne ses bag det nyere boligområde. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 3,2 kilometer. På visualiseringen ses vindmølle nummer bag Hodsager, de resterende er delvist skjult bag fire små løvtræer i vejsiden. Lidt længere fremme ad Rotvigvej vil der være udsyn til flere vindmøller, men da terrænet falder, vil de sandsynligvis blive skjult mere bag terrænet og husene på dalskrænten. Vindmøllerne er tegnet op for at fremhæve dem og adskille dem fra træernes grene. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer det særligt værdifulde landskabsområde, da der allerede er udsyn til bebyggelse, og vindmøllerne står langt bag husene. For oplevelsen fra Rotvigvej på større afstand af vindmøllerne, se visualisering nummer 10 og

66 66 4Nærzone. Eksisterende forhold. Hodsager ved Storåen, set mod nord.

67 Hovedforslag: Rotordiameter 100 meter Navhøjde 72 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,39. Alternativ: Rotordiameter 90 meter Navhøjde 77 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,17. 4Nærzone. Visualisering af alternativet (nederst) sammenholdt med hovedforslaget (øverst) fra Rotvigvej mod nord. Forskelle i rotordiameter, navhøjde, totalhøjde og harmoniforhold fremgår med hvid tekst på visualiseringerne. Navhøjden er fem meter højere end i hovedforslaget, hvilket fra dette standpunkt kan aflæses i forhold til bebyggelsen foran vindmøllerne. For alternativet ses mere af rotoren over hustagene end for hovedforslaget. Vingerne er fem meter kortere for alternativet, denne forskel er dog knap synlig. Samlet set opleves alternativet som en højere vindmølle. Forskellen er ubetydelig. 67

68 nedtages Tre 660 kw-vindmøller nordvest for Hodsager Tre 150 meter høje vindmøller under planlægning ved Skave Fire 900 kw-vindmøller ved Sevel Fire 1 MW-vindmøller ved Svendshede 5Nærzone. Eksisterende forhold. Fra Yllebjerg Bakkeø i Herning Kommune er der udsyn i næsten alle retninger, herunder mod vindmølleområdet. I billedets venstre side ses fire eksisterende vindmøllegrupper, den nærmeste er de tre vindmøller ved Hodsager, som står 1,5 kilometer fra projektområdet, de øvrige står langt væk og ses i klart vejr. De tre vindmøller ved Skave er ikke rejst endnu, men er tegnet ind på billedet. Fredningen af Yllebjerg Bakkeø har til formål at bevare bakkeøen og holde den tilgængelig for offentligheden. Vegetation holdes nede, og bakkeøens nøgne fremtræden fremhæver dens form og stedets særlige geologi. Neden for bakkeøen er der tæt nåletræsbevoksning, hvilket også ses i Borbjerg Plantage og Nordre Feldborg Plantage som et mørkt bælte i horisonten. Herimellem anes Hvidmosen som et mere 68

69 åbent og bart område. Bakkeøen rejser sig omtrent ti meter over det øvrige terræn, og den tætte bevoksning af høje nåletræer i nærområdet bevirker, at bakkeøen ikke umiddelbart ses på lang afstand. Ved foden af bakkeøen findes en lille parkeringsplads med et informationsskilt. Yllebjerg ligger i det særligt værdifulde landskabsområde, som knytter sig til Storåen. Fra fotopunktet ser man mod nordøst, ud over et område, der ikke er udpeget som særligt værdifulde landskabsområde. 69

70 5Nærzone. Visualisering fra Yllebjerg Bakkeø. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 3,7 kilometer. Den nordligste eksisterende vindmølle ved Hodsager er fjernet på visualiseringen, da den tages ned ved opstilling af de nye vindmøller ved Hogager. De to resterende møller står tæt på fotopunktet. Sammenlignet med de planlagte vindmøller er detaljeringsgraden derfor større, og vindmøllerne går længere ned i terrænet. Desuden drejer rotorerne hurtigere rundt. Opstillingsmønsteret for de nye vindmøller ved Hogager er svært aflæseligt, særligt den venstre halvdel, men da møllerne står forholdsvis tæt sammen, opfattes de som et samlet anlæg. Samlet set opfattes de to anlæg som adskilte, og det er vurderet, at samspillet er ubetænkeligt. Vindmøllerne står i et åbent landskab, men læhegn og bevoksning skjuler mange steder den nederste del af tårnet. 70

71 På grund af læhegn er der ikke udsyn til skovbrynet ved de plantager, hvor der er skovbyggelinje. Ud over de to eksisterende vindmøller ved Hodsager anes 11 vindmøller i horisonten i billedets venstre side. De står så langt væk, at de ikke har betydning for oplevelsen af de planlagte vindmøller. De planlagte vindmøller øger landskabets tekniske grad. Set fra Yllebjerg Bakkeø er det vurderet, at vindmøllerne er dominerende, men at det vide, åbne storskalalandskab kan rumme dem. Det er også vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af det særligt værdifulde landskab. 71

72 nedtages Tre 660 kw-vindmøller nordvest for Hodsager 6Nærzone. Eksisterende forhold. De mange levende hegn langs Hodsagervej/Rute 185 vanskeliggør lange kig i retning mod vindmølleområdet. De tre eksisterende 660 kwvindmøller ved Hodsager kan skimtes mellem træernes grene. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmølle er 2,2 kilometer. Landskabet opleves her som en monoton gentagelse af mange små og større landskabsrum - dyrkede marker opdelt af levende hegn - som tilsammen giver oplevelsen af det store homogene slettelandskab. Der er ikke indkig til de skovbryn, som ligger inden for skovbyggelinjen. 72

73 To eksisterende 660 kw-vindmøller nordvest for Hodsager 6Nærzone. Visualisering fra Hodsagervej/Rute 185 mod øst. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 4,4 kilometer. Store dele af vindmølleanlægget er skjult bag bevoksningen, og det er vurderet, at de planlagte vindmøller fra dette standpunkt ikke virker visuelt forstyrrende. Ved færdsel på Hodsagervej i retning mod sydøst vil vindmøllerne være skiftevis mere eller mindre synlige, dog næppe væsentligt mere synlige end på visualiseringen. Den nordligste af de tre eksisterende vindmøller ved Hodsager er fjernet på visualiseringen, da den nedta- ges ved realiseringen af projektet. De planlagte vindmøller er tegnet op med en mørk grå farve for at fremme synligheden. Samspillet med eksisterende vindmøller er ubetænkeligt på grund af den ringe synlighed. Opstillingsmønstret kan af samme grund heller ikke opfattes. 73

74 To 600/750 kwvindmøller ved Stovbæk Tre 1 MW-vindmøller øst for Aulum Tre 1 MW-vindmøller nord for Aulum Tre 660 kw-vindmøller ved Hodsager nedtages 7Nærzone. Eksisterende forhold. Foto fra Viborgvej øst for Skave ved ankomst nordfra ad Sevelvej. På en kort strækning af Sevelvej er der sparsom bevoksning og dermed frit udsyn og mulighed for lange kig mod syd. Fotopunktet ligger desuden otte meter over Hvidmosens terræn. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmølle er 10,3 kilometer. Til højre ligger Skave, hvorfra udsynet mod syd er begrænset, se visualisering nummer 3. Til venstre skærmes udsynet af Borbjerg Plantage. I horisonten ses elleve eksisterende vindmøller ved henholdsvis Stovbæk, Aulum nord og øst og Hodsager. De eksisterende vindmøller er tegnet op. 74

75 7Nærzone. Visualisering fra Viborgvej ved Sevelvej øst for Skave. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 3,5 kilometer. De eksisterende vindmøller står langt fra de planlagte vindmøller, og det er vurderet, at det samlede udtryk er ubetænkeligt. Den megen bevoksning i området skjuler vindmøllernes nederste del. Det er vurderet, at vindmøllerne opleves som store og dominerende set fra dette fotopunkt, men opstillingsmønsterets tre rækker er letopfattelige, og det store åbne landskab opleves som rummeligt og robust over for vindmøllerne. 75

76 76 7Nærzone. Eksisterende forhold. Foto fra Viborgvej øst for Skave ved ankomst nordfra ad Sevelvej, set mod syd.

77 Hovedforslag: Rotordiameter 100 meter Navhøjde 72 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,39. Alternativ: Rotordiameter 90 meter Navhøjde 77 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,17. 7Nærzone. Visualisering af alternativet (nederst) sammenholdt med hovedforslaget (øverst) fra Viborgvej ved Sevelvej øst for Skave. Forskelle i rotordiameter, navhøjde, totalhøjde og harmoniforhold fremgår med hvid tekst på visualiseringerne. Navhøjden er fem meter højere end i hovedforslaget. Vingerne er fem meter kortere, hvilket er tydeligst, når en vinge passerer tårnet i nederste position, og afstanden til terræn kan ses. For alternativet er nederste vingespids 32 meter over terræn, hvilket er ti meter højere end for hovedforslaget. Fra dette standpunkt ses næ- sten hele tårnet, og der er god plads mellem vinge og terræn for begge vindmølletyper. Det er derfor vurderet, at harmoniforholdet er acceptabelt for begge typer. Samlet set opleves alternativet som en højere vindmølle, dog med kortere vinger. Forskellen er af lille visuel betydning. 77

78 8Nærzone. Eksisterende forhold. Foto fra Feldborg Hede på Hogagervej. Fotoet fra dette standpunkt er typisk for de små veje på hedesletten. Udsyn skærmes i alle retninger af levende hegn, som kanter markerne. I horisonten i billedets venstre side ses Kvistrup Plantage som et mere massivt bevoksningsbælte. Når man bevæger sig rundt i området, er oplevelsen stort set den samme fra ét landskabsrum til det næste. Det kan gøre det svært at orientere sig, men det gør også, at man oplever hedesletten som et stort landskab. Der er ingen eksisterende tekniske anlæg i synsfeltet. 78

79 8Nærzone. Visualisering fra Feldborg Hede på Hogagervej. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 3,3 kilometer. De tolv nordligste vindmøller er helt skjult bag bevoksning i billedets højre side. Af de resterende ni vindmøller er de fem sydligste synlige over bevoksningen, og fire vindmøller anes mellem træernes grene. Vindmøllernes opstillingsmønster er svært aflæseligt, dog opfattes de som et samlet anlæg. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke er dominerende set fra dette fotopunkt. 79

80 Tre 150 meter høje vindmøller under planlægning ved Skave 9Nærzone. Eksisterende forhold. Foto fra Hodsagervej, Rute 185, som har forløb i en bue uden om Hodsager, som ligger ned mod Storåen. Terrænet stiger fra åen gennem byen til Hodsagervej, som ligger 7-8 meter over åen. Fra det meste af byen er der ikke udsyn i retning mod vindmølleområdet, se også visualisering nummer 2. Fra Hodsagervej er der udsyn over hedesletten i retning mod projektområdet, dog skærmer bevoksning mange steder for udsyn. Landskabet har en stor skala, og der er lange kig i flere retninger. De tre planlagte vindmøller ved Skave er tegnet ind på billedet, derudover ses nogle få siloer og andre driftsbygninger i området. 80

81 9Nærzone. Visualisering fra Hodsagervej, Rute 185, ved Hodsager. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 2,8 kilometer. Vindmøllerne ses mod nord, når man passerer nordøst om Hodsager. Vindmølleparkens opstillingsmønster er let aflæseligt, alle tre rækker ses fra dette standpunkt over bevoksningen, der dog skjuler det nederste af tårnene. Vindmølleparken er dominerende, men det er vurderet, at den skalamæssigt er godt indpasset på den store hedeslette, som opleves som rummelig og robust over for store vindmøller. De tre planlagte 150 meter høje vindmøller ved Skave er tegnet ind på visualiseringen. De står langt borte i horisonten, og samspillet med vindmøllerne ved Hogager er ubetænkeligt. For en vurdering af oplevelsen fra selve Hodsager, se visualisering nummer 2. 81

82 Tre 1 MW-vindmøller nord for Aulum Tre 150 meter høje vindmøller under planlægning ved Skave Eksisterende forhold. Foto fra Lergravvej nord for Aulum. 15 kilometer væk anes de tre planlagte vindmøller ved Skave. To kilometer væk ses de tre 10Mellemzone. 1 MW-vindmøller nord for Aulum. Fotopunktet ligger på Skovbjerg Bakkeø ligesom de Aulum-vindmøllerne. Mellem fotopunktet og vindmøllerne løber Tvis Å i en dal. Det bakkede terræn er meget forskelligt fra hedesletten. Oplevelsen af landskabet skifter konstant, når man bevæger sig rundt. Fra højdepunkter kan man se langt, og skalaen er stor. Fra lave områder lukker landskabet sig i mindre rum, og skalaen er lille. 82

83 Visualisering fra Lergravvej nord for Aulum. Fotopunktet og de tre eksisterende vindmøller står forholdsvis højt på Skov- 10Mellemzone. bjerg Bakkeø, mens de planlagte vindmøller ses i horisonten på den lavtliggende hedeslette. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 8,2 kilometer. Som følge af afstanden og dermed den store forskel i møllehøjden fremstår de to anlæg som klart adskilte. Det er vurderet, at samspillet er ubetænkeligt. De planlagte vindmøller øger landskabets tekniske præg. Opstillingsmønsteret er ikke umiddelbart opfatteligt, men virker ikke uharmonisk, og vindmøllerne ses som et samlet anlæg. Det er vurderet, at de planlagte vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. For oplevelsen af landskabet set fra Rotvigvej tættere på vindmøllerne, se visualisering nummer 4 og

84 11 Mellemzone. Eksisterende forhold. Fra morænebakkernes kuperede landskab nord for projektområdet er der lange kig i alle retninger. Omkring Ryde er der udsyn i retning mod vindmølleområdet hen over marker og mellem bebyggelse og bevoksning. Landskabet har en stor skala uden megen variation. Tekniske elementer i landskabet begrænser sig til produktionsbygninger ved landbrug og elmaster. 84

85 11 Mellemzone. Visualisering fra Ryde. Landskabet er i kraft af sin store skala rummeligt. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 8,7 kilometer. Opstillingsmønsteret er ikke opfatteligt, men vindmøllerne opfattes som et samlet anlæg, da de står samlet. Opstillingsmønsteret med tre rækker mindsker parkens horisontale udbredelse, som fra dette standpunkt udgør omkring 20 % af synsfeltet. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af morænelandskabet i væsentlig grad. På denne afstand opleves vind- møllerne som små. De virker ikke dominerende, og er fint indpasset i landskabet sammen med de øvrige tekniske anlæg. Vindmøllerne gør ikke i betydelig grad landskabet mere teknisk. 85

86 Eksisterende forhold. Foto fra den vestlige udkant af Feldborg. Oplevelsen af landskabet er typisk for området. Den flade hedeslette er drænet og op- 12Mellemzone. dyrket. Marker kantes af levende hegn. Den store slette opdeles på den måde i mindre rum, og udsynet skærmes i alle retninger af læhegn. Variationen og detaljeringsgraden er lille, og landskabets skala er mellem. Der er ingen tekniske anlæg i synsfeltet. 86

87 12 Mellemzone. Visualisering fra Feldborgs vestlige udkant. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er fem kilometer. De planlagte vindmøller ses over trætoppene. Den sydligste halvdel af vindmølleparken ses tydeligst, idet møllehusene ses over træerne. Af den nordligste halvdel ses kun enkelte vinger rotere over trætoppene. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet og påvirkningen er lille. 87

88 Hodsager Kirke 13 Mellemzone. Eksisterende forhold. Fra Feldborgvej, Rute 467, er der et langt kig gennem dallandskabet, hvor vejen krydser Storåen via en bro. Broen er hævet 4-5 meter over dalbunden. Fra et standpunkt på stien i billedets venstre side vil der derfor være mindre udsyn til vindmølleområdet. Hodsager ligger på højre dalskråning, byen er ikke synlig fra fotopunktet, dog ses kirketårnet mellem trætoppene. Storådalen er udpeget til særligt værdifuldt landskabsområde, en udpegning, som strækker sig langt mod nordvest. 88

89 13 Mellemzone. Visualisering fra Feldborgvej, Rute 467, hvor vejen krydser Storåen. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 5,1 kilometer. Enkelte vingespidser kan anes over trætoppene på dalens højre side. Det kan dog ikke udelukkes, at der fra andre steder på broen vil være lidt mere udsyn til vindmøllerne. Vindmøllerne er optegnet med rød farve for at vise, hvordan de ville fremstå, hvis de ikke var skjult bag bevoksning. Oplevelsen af Storådalen som et betydeligt landskabstræk i området forstyrres ikke af de planlagte vindmøller set fra dette fotopunkt. 89

90 14 Mellemzone. Eksisterende forhold. Kig mod sydøst fra Store Ryde Mølle gennem tunneldalen, der skærer sig gennem morænebakkerne nordvest for vindmølleområdet. Istidens buldrende vandmasser har sat sine tydelige spor på terrænet i form af de stejle skrænter og den flade bund, hvor Hellegård Å løber i dag. Længere fremme ses Holmgård Sø og morænebakkerne, hvor Hellegård Å har sit udspring. Terrænet er afvekslende og forholdsvis dramatisk. Udsynet skærmes i horisonten af morænebakken, da tunneldalen drejer mod højre. 90

91 14 Mellemzone. Visualisering fra tunneldalen ved Store Ryde Mølle. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er ni kilometer. Vindmøllerne vil kunne anes i horisonten, hvor enkelte vingespidser vil stikke op over morænebakken. På visualiseringen er vindmøllerne malet røde og tegnet foran terrænet for at synliggøre dem. Afstanden til vindmøllerne er stor, og de vil næppe kunne ses. Det er på den baggrund vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af morænebakkerne og tunneldalen set fra dette standpunkt. 91

92 15 Mellemzone. Eksisterende forhold. Foto fra Viborgvej øst for Bjergby. Udsynet fra Viborgvej i retning mod vindmølleområdet er skærmet af bevoksning, primært de høje nåletræer i Borbjerg Plantage. På en kort strækning lige før Bjergby er der dog udsyn til vindmølleområdet. En elmast markerer sig som det eneste tekniske element i området. 92

93 15 Mellemzone. Visualisering fra Viborgvej i retning mod vindmølleområdet. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 8,6 kilometer. De planlagte vindmøller ses over trætoppene i Borbjerg Plantage. Kun vingespidserne stikker op over bevoksningen. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet set herfra. 93

94 Tre 150 meter høje vindmøller under planlægning ved Skave 16 Mellemzone. Eksisterende forhold. Foto fra Rotvigvej mellem Aulum og Hodsager. Fotopunktet ligger på kanten af Skovbjerg Bakkeø med udsyn over hedesletten og vindmølleområdet. Der er en del bevoksning i landskabet, både levende hegn, bevoksningen langs Storåen og i horisonten de store plantager. De tre planlagte vindmøller ved Skave er tegnet ind på billedet, vingerne ses rotere over trætoppene i horisonten. Derudover er der ingen tekniske elementer i landskabet. 94

95 16 Mellemzone. Visualisering fra Rotvigvej. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er fem kilometer. Se også visualisering nummer 4 og nummer 10 for oplevelser fra Rotvigvej henholdsvis tættere på og længere fra vindmølleområdet. Opstillingsmønsteret er uklart, alligevel opleves vindmøllerne som et samlet anlæg. Vindmøllerne har en stor udbredelse; på denne afstand fylder de omtrent halvdelen af synsfeltet. Det er vurderet, at vindmøllerne øger landskabets tekniske præg, og er dominerende set fra dette standpunkt, men det er samtidig vurderet, at landskabet er rummeligt og robust over for store vindmøller. Det er samlet set vurderet, at de planlagte vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet i væsentlig grad. 95

96 16 Mellemzone. Eksisterende forhold. Foto fra Rotvigvej mellem Aulum og Hodsager. Set mod nord. 96

97 Hovedforslag: Rotordiameter 100 meter Navhøjde 72 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1,39. Alternativ: Rotordiameter 90 meter Navhøjde 77 meter Totalhøjde 122 meter Harmoniforhold 1:1, Mellemzone. Visualisering af alternativet (nederst) sammenholdt med hovedforslaget (øverst) fra Rotvigvej mod nord. Forskelle i rotordiameter, navhøjde, totalhøjde og harmoniforhold fremgår med hvid tekst på visualiseringerne. Forskellene i vindmøllernes dimensioner kan knap aflæses på denne afstand, fem kilometer. Forskellen er uden visuel betydning. 97

98 Fire 3,3 MW-vindmøller ved Tvis - totalhøjde 149,9 meter 17 Mellemzone. Eksisterende forhold. Fra Herningvej er udsynet til Tvis-møllerne meget begrænset af bevoksning, se visualisering nummer 18, fra de standpunkter, hvorfra de ville kunne ses sammen med de planlagte vindmøller ved Hogager. Fra den højtliggende, og noget mindre trafikerede, Morrevej tættere på vindmølleområdet er der udsyn til Tvis-møllerne i retning mod vindmølleområdet. Fotopunktet ligger på Skovbjerg Bakkeø, og der er udsyn over det blødt bakkede terræn. Bevoksning skærmer en del for udsynet. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmølle er 1,6 kilometer 98

99 8 af 21 planlagte vindmøller ved Hodsager 17 Mellemzone. Visualisering fra Morrevej. Afstanden til de planlagte vindmøller er 6,8 kilometer. Vindmøllernes vingespidser ses over trætoppene i billedets højre side. Samspillet med de eksisterende vindmøller ved Tvis er vurderet som ubetænkeligt. 99

100 Tre af fire 3,3 MW-vindmøller ved Tvis 18 Fjernzone. Eksisterende forhold. Foto fra Herningvej ved Tvis. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmøller er 6,3 kilometer. På en kort strækning af Herningvej er der udsyn til de eksisterende Tvis-møller. De eksisterende vindmøller ved Hodsager er skjult bag terræn og bevoksning. Fotopunktet ligger på Skovbjerg Bakkeø, og landskabet er blødt bakket. I billedets højre side ses udkanten af Tvis med bebyggelse, skorstene og tre af de fire store vindmøller, som er tegnet op med sort. Der er delvist udsyn i mange retninger, og detaljeringsgraden er lav. Landskabets skala er stor. 100

101 Planlagte vindmøller ved Hogager 18 Fjernzone. Visualisering fra Herningvej ved Tvis. Afstanden til nærmeste planlagte vindmøller er 11,2 kilometer. De planlagte vindmøller ses over bevoksningen midt i billedet, og de er tydeligt adskilte fra de eksisterende vindmøller ved Tvis. Det er vurderet, at samspillet er ubetænkeligt. Omkring halvdelen af de planlagte vindmøller ses over og bag bevoksningen i horisonten. Den resterende halvdel er helt skjult bag bevoksning. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet. 101

102 Fem 2,0 MW-vindmøller ved Sunds Tre 660 kw-vindmøller ved Hodsager Seks 1,0 MW-vindmøller ved Borbjerg 19 Fjernzone. Eksisterende forhold. Handbjerg Kirke. Fra kirkegården er der lange kig ud over landskabet i sydlige og østlige retninger. Afstanden til nærmeste eksisterende vindmøller, som er seks 750 kw-møller syd for Borbjerg, er 7,4 kilometer. Eksisterende vindmøller er tegnet op. Der er mange elmaster og elledninger og en del skorstene i horisonten. Tilsammen giver det landskabet et teknisk præg. Bevoksningen i kirkegårdens kant indrammer kirkegårdsrummet, og vender den besøgendes opmærksomhed indad. På parkeringspladsen neden for den tætte bøgehæk er der dog uforstyrret udsyn. 102

103 19 Fjernzone. Visualisering fra Handbjerg Kirke. Afstanden til nærmeste planlagte vindmølle er 11,9 kilometer. Fotopunktet ligger højt på randmorænen. Vindmøllerne ses i horisonten, hvor de står på den flade hedeslette. Afstanden til vindmøllerne er stor, og de er tegnet op med sort farve for at fremme synligheden. Vindmøllerne vil i klart vejr kunne ses i horisonten, men da landskabet i forvejen er teknisk, er det vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet i væsentlig grad set fra kirkegården. 103

104 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen På baggrund af landskabsanalysen og visualiseringerne er det vurderet, hvordan de planlagte vindmøller ved Hogager vil påvirke det omkringliggende landskab. Vurderingen er foretaget tematisk i henhold til de fokusområder, som er beskrevet i kapitel 1. Landskab I forbindelse med landskabsanalysen er det vurderet, at fire terrænformer, to i nærzonen og to i mellemzonen, er visuelt sårbare over for store elementer i landskabet, herunder vindmøller. I nærzonen drejer det sig om Yllebjerg Bakkeø og ådalen med Storåen, i mellemzonen om morænebakkerne mod nord og tunneldalen i Hellegård Ådal. På baggrund af visualisering nummer 5 er det vurderet, at vindmøllerne øger landskabets tekniske præg set fra Yllebjerg Bakkeø. Det er dog samtidig vurderet, at landskabet har en stor skala, og at det er robust over for vindmøller. De tre eksisterende vindmøller ved Hodsager sydvest for projektområdet reduceres til to, når projektet realiseres. De tilbageværende to vindmøller har en forventet restlevetid på 4-14 år, hvis man regner med, at de står i år. Tyve år er den tid, producenten regner for realistisk levetid for vindmøller. Afhængig af skader og graden af vedligehold kan de sandsynligvis producere i længere tid. Herning Kommune har i deres høringssvar udtrykt bekymring for den fremtidige visuelle oplevelse af de to vindmøller, idet man generelt mener, at en vindmøllegruppe bør bestå af minimum tre vindmøller for at "værne om de æstetiske og landskabelige værdier i kommunen". Visualisering nummer 7 viser de eksisterende vindmøller på lidt større afstand end på visualisering nummer 5. Her ses blandt andet de to eksisterende vindmøller ved Stovbæk, som er af omtrent samme størrelse som vindmøllerne ved Hodsager, og som derfor er sammenlignelige. Desuden ses de tre henholdsvis to vindmøller ved Hodsager på ek- sisterende forhold henholdsvis fremtidige forhold. Det er på den baggrund vurderet, at det ikke påvirker den æstetiske eller landskabelige oplevelse, at kun den ene vindmølle ved Hodsager nedtages. Under alle omstændigheder er det en forholdsvis kort periode, de to resterende vindmøller vil stå. Storåen er en del af et særligt værdifuldt landskabsområde i både Holstebro og Herning Kommune. Landskabet inden for udpegningen må kort fortalt ikke bebygges eller skæmmes af bebyggelse udefra. Det særligt værdifulde landskab opleves bedst, når man færdes nede i ådalen, og derfra er der kun sjældent udsyn til vindmøllerne, da skrænterne mange steder er tæt bevoksede, se blandt andet visualisering nummer 13. Storådalen opleves også fra udkanten af Hodsager, se visualisering nummer 4, hvor vindmøllerne ses bag eksisterende bebyggelse. Det er vurderet for begge fotopunkter, at det særligt værdifulde landskabsområde i Storådalen ikke forstyrres af vindmøllerne i væsentlig grad. I mellemzonen udgør morænebakkerne fra sidste istid et markant landskabselement. Terrænet er varieret og nogle steder, hvor der er mange dødishuller, dramatisk og forrevet. Afstanden til de planlagte vindmøller er dog så stor, at de ikke er dominerende. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke påvirker oplevelsen af morænebakkerne. Også tunneldalen ved Hellegård Å, der skærer sig igennem morænebakken, er vurderet at være et sårbart landskabselement. Visualisering nummer 14 viser, at det bakkede terræn hæver sig i horisonten, så vindmøllerne knap er synlige. Vindmølleprojektet forstyrrer dermed ikke oplevelsen af tunneldalen. Bevoksning Otte af 21 vindmøller placeres inden for skovbyggelinjen. Oplevelsen af skovbrynet skal derfor sikres. Dyrenes mulighed for at færdes i skovbrynet er beskrevet i kapitel 6. Oplevelsen af skovbrynet er vurderet via besigtigelse og visualisering nummer 5 og 6. Bevoksningen i vindmølleområdet består af plantager og en tæt struktur af levende hegn, som fra omkringliggende veje skjuler skovbrynet. Det er således vurderet, at der ikke er et klart opfatteligt skovbryn, som landskabeligt opleves som karakteristisk for stedet. Overgangen fra de tæt bevoksede plantager til den åbne hedeslette er karakteristisk for området, og det er undersøgt, om denne overgang forstyrres af de planlagte vindmøller. Flere visualiseringer i nærzonen, blandt andet nummer 5, 6 og 8 viser, at området generelt er præget af bevoksning. Kontrasten mellem de tætte plantager og den åbne slette udviskes af levende hegn og små grupper af bevoksning på hedesletten. Det er på den baggrund vurderet, at de planlagte vindmøller ikke forstyrrer oplevelsen af de store plantager nord og øst for projektområdet. Bebyggelse Det er undersøgt, om vindmøllerne er synlige set fra de byer, som ligger inden for vindmølleområdets nærzone. Generelt er det vurderet, at den eksisterende bevoksning og husene i byerne reducerer den visuelle påvirkning fra vindmølleanlægget. I de områder af byerne, som ligger ud mod vindmølleområdet, vil vindmøllerne dog blive delvist synlige. Fra Hogager er vindmøllerne sandsynligvis mest synlige fra byens sydlige udkant, som primært består af bygninger til de bynære gårde. Det kan dog ikke udelukkes, at boliger længere oppe i byen kan have udsyn til vinger, der roterer bag bygninger og bevoksninger. Det er vurderet, at de 21 vindmøller vil fremstå markante og store i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Det er også vurderet, at det er tydeligt, at vindmøllerne står i det store flade moseområde og ikke i byens udkant. Se visualisering nummer 1. Fra Hodsager er vindmøllerne synlige bag bevoksning og bygninger. Det er vurderet, at vindmøllerne ik- 104

105 ke forstyrrer oplevelsen af byen. Fra Rotvigvej syd for byen ses vindmøllerne med Storå og et nyere boligområde i forgrunden. Se visualisering nummer 4. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af byen i væsentlig grad, og at det primære fokus fra dette fotopunkt er oplevelsen af Storåen. Fra Skave er vindmøllerne oftest skjult bag bevoksning, terræn og bygninger. Mod syd er der dog delvis udsyn til vindmøllerne over tæt bevoksning. Det er vurderet, at vindmøllerne ikke fremstår markante set fra Skave, men at de i moderat grad forstyrrer oplevelsen af Hesselådalen set fra Skaves sydlige udkant. Det er dog samtidig vurderet, at vindmøllerne er skalamæssigt godt indpasset i landskabet. Tekniske anlæg Veje Fra de nærmeste veje er vindmøllerne delvist synlige. Vindmøllerne opstilles i stor afstand fra områdets mest befærdede veje, og det er vurderet at vindmøllerne, ved de steder, de kan ses, ikke påvirker oplevelsen af landskabet i væsentlig grad, ligesom de ikke forstyrrer væsentlige sigtelinjer for trafikken. Se blandt andet visualisering nummer 6, 7, 9, 15 og 18. Eksisterende og planlagte vindmøller Det er undersøgt, om det samlede visuelle udtryk fra planlagte og eksisterende vindmøller er ubetænkeligt. Der står tre 660 kw-vindmøller ved Hodsager. Den nordligste vindmølle nedtages i forbindelse med realisering af projektet. De to resterende vindmøller står cirka to kilometer fra de planlagte vindmøller, og de to grupper ses sammen fra få steder. Fra Yllebjerg Bakkeø, visualisering nummer 5, ses de to eksisterende vindmøller sammen med de planlagte vindmøller. På grund af detaljeringsgraden, placeringen og vingernes rotationshastighed er det tydeligt at se, at der er tale om to forskellige grupper. Fra Hodsagervej, se visualisering nummer 6, vil de to grupper kortvarigt kunne opleves sammen. De mange læhegn giver dog en meget ringe synlighed. På baggrund af visualisering nummer 5 og 6 er det vurderet, at samspillet mellem de to anlæg er ubetænkeligt. På baggrund af visualisering nummer 10, 17 og 18 er det desuden vurderet, at samspillet mellem de planlagte vindmøller og eksisterende vindmøller i mellemog fjernzonen er ubetænkeligt. Der er igangsat planlægning for et vindmølleprojekt med tre vindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter ved Skave knap seks kilometer nord for projektområdet. Visualisering nummer 5, 9, 10 og 16 viser de to vindmøllegrupper sammen. Skave-projektet ligger langt fra vindmøllerne ved Hogager, og der er ikke fundet standpunkter, hvorfra samspillet mellem de to vindmøllegrupper er betænkeligt. På baggrund af visualiseringerne er det samlet set vurderet, at det planlagte vindmølleprojekt ved Hogager fremstår som et særskilt anlæg, og at der ikke er nogen visuelle konflikter med eksisterende vindmøller. På den baggrund er det vurderet, at samspillet er ubetænkeligt. Landskabelige udpegninger Bevaringsværdigt landskab / særligt værdifulde landskabsområder Ved Savstrup Å er der udpeget et bevaringsværdigt landskab. På baggrund af besigtigelser er det vurderet, at udpegningen knytter sig til det lokale landskab omkring åen. Det er begrænset udsyn fra området, og det er vurderet, at de planlagte vindmøller ikke vil påvirke oplevelsen af det bevaringsværdige landskab omkring Savstrup Å. Dalen med Storåen er udpeget som bevaringsværdigt landskab på Holstebro Kommunes side og som særligt værdifuldt landskabsområde på Herning Kommunes side. Udpegningerne betyder, at der ikke må bebygges i eller omkring området på en måde, som forstyrrer oplevelsen af området. Dalen ligger mindst tre kilometer fra vindmølleområdet ved Hogager. Den vandrige Storå bugter sig i det brede dalrum og er karakterskabende for området. Åen ligger i sagens natur lavt i terrænet, og oplevelsen af åen er derfor mange steder uforstyrret af omgivelserne og store anlæg som vindmøller. Enkelte steder er der dog registreret steder med udsyn over ådalen, hvor de planlagte vindmøller vil kunne ses. Ved Hodsager, se visualisering nummer 4, kan vindmøllerne opleves bag et boligområde. Udpegningen som bevaringsværdigt landskab/særligt værdifuldt landskabsområde knytter sig til oplevelsen af Storåen og ådalen, og vindmøllerne står på lang afstand bag et boligområde. Det er på den baggrund vurderet, at vindmøllerne ikke forstyrrer oplevelsen af landskabet inden for det udpegede område. Ved broen på Feldborgvej, se visualisering nummer 13, vil vindmøllerne sandsynligvis ikke være synlige. Det er ved besigtigelse vurderet, at det anvendte fotopunkt var det bedste til at vise vindmøllerne mest muligt synlige. Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne findes et sted i nærheden, hvorfra mere af vindmøllerne vil kunne ses, men besigtigelser har vist, at der ikke er grund til at tro, at det vil ændre vurderingen. Kulturhistoriske elementer Kirker Oplevelsen af de to kirker i nærzonen, Hogager og Hodsager Kirker, påvirkes ikke væsentligt af de planlagte vindmøller ved Hodsager. Udsyn fra begge kirker i retning mod vindmølleområdet er skærmet af bevoksning og bebyggelse. Indkig til kirkerne fra landskabet er meget begrænset. Fra Feldborgvej, se visualisering nummer 13, kan Hodsager Kirkes tårn anes. Vindmøllerne ses dog ikke i væsentligt omfang herfra. Hvis dele af vindmøllerne alligevel ses, er det ikke forstyrrende for oplevelsen af kirken. Fortidsminder Holstebro Museum har udtalt, at der umiddelbart ikke er stor sandsynlighed for at påtræffe væsentlige fortids- 105

106 minder. Der er foretaget forudgående undersøgelser af projektområdet, og museet har frigivet det. Rekreative interesser Den visuelle påvirkning fra vindmøllerne af de tre fritidsanlæg, moto cross-banen, speedwaybanen og skydebanen, er vurderet at være af lille betydning. Dels vil bevoksning skærme en del for udsynet, dels er aktiviteterne af en sådan karkater, at brugere og tilskuere formodes at have opmærksomheden rettet primært mod anlæggene. Vindmølleparkens design og synlighed Harmoniforhold Hovedforslaget er visualiseret fra alle fotopunkter, og alternativet er visualiseret fra fem af fotopunkterne. Visualiseringerne af alternativet viser, hvordan vindmøller med en mindre rotordiameter fremstår i landskabet, og hvordan vindmøllernes harmoniforhold, som er forholdet mellem vingens længde og tårnets højde, adskiller sig fra hovedforslaget. Hovedforslaget er en vindmølle med en rotordiameter på 100 meter, en navhøjde på 72 meter og en totalhøjde på 122 meter. Alternativet har en rotordiameter på 90 meter og en navhøjde på 77 meter. Antal, placering, effekt og totalhøjde er den samme. Harmoniforholdet er 1:1,39 for hovedforslaget og 1:1,17 for alternativet. Da hovedforslagets harmoniforhold ligger over det anbefalede, er det ved hjælp af visualiseringer vurderet, om den pågældende vindmølletype kan accepteres i den konkrete opstilling. Landskabet omkring vindmølleområdet er fladt og homogent. Det er præget af mange levende hegn og generelt af meget bevoksning. Et fladt landskab med mange barrierer giver generelt en lav synlighed, hvilket også er tilfældet for landskabet ved Hogager. Derfor er det ofte vanskeligt at få indtryk af harmoniforholdet. På baggrund af visualisering nummer 1, 5, 7 og 9, er det vurderet, at harmoniforholdet for hovedforslaget vindmølletype er acceptabelt. For at kunne vurdere og sammenligne harmoniforholdene for hovedforslaget og alternativet er vindmøllerne visualiseret med begge vindmølletyper fra udvalgte fotopunkter (nummer 1, 3, 4, 7 og 8). De valgte fotopunkter repræsenterer forskellige landskabelige oplevelser, blandt andet den åbne slette, det lille ålandskab, det store ålandskab og det lukkede landskabsrum. I de forskellige omgivelser er vindmøllerne mere eller mindre synlige, og vindmøllerne og deres harmoniforhold opleves derfor forskelligt. Fra Hogager, visualisering nummer 1, er der frit udsyn til, at vingerne passerer tårnet i nederste position samtidig med, at der er forholdsvis høj bevoksning lige under vindmøllerne. Man kan derfor tydeligere her end andre steder se, at vingespidsen er ti meter nærmere terræn i hovedforslaget end i alternativet. På trods af, at der er forskel, er det vurderet, at harmoniforholdet er acceptabelt for både hovedforslaget og alternativet. På visualisering nummer 3, 4 og 7 er det vurderet, at forskellene i harmoniforholdet er mindre tydelige. I alle tilfælde gælder det, at det fem meter højere tårn får Foto 4.13 Opstillingsmønsteret er uklart, alligevel opleves vindmøllerne som et samlet anlæg. vindmøllerne i alternativet til at virke højere end i hovedforslaget. På baggrund af blandt andet visualisering nummer 16 er det vurderet, at når bevoksning skjuler store dele af vindmøllerne, er harmoniforholdet uden betydning. Samlet er det vurderet, at harmoniforholdet for både hovedforslag og alternativ er acceptabelt. Opstillingsmønster Vindmøllernes enkle design og relativt letopfattelige opstillingsmønster sikrer, at anlægget opfattes som roligt, enkelt og velindpasset i landskabet. 21 vindmøller i en park er relativt mange. De tre rækker sikrer dog, at anlægget er kompakt og optager en mindre del af synsfeltet, samt at det opfattes som et samlet anlæg. Dog kan det fra nogle vinkler se lidt rodet ud, idet man ikke kan aflæse opstillingsmønsteret. Da bevoksning de fleste steder spærrer for, at alle vindmøllerne kan ses, er det kun fra enkelte steder, man kan se hele parkens opstillingsmønster. Kun fra sydøst ved Hodsager og fra nord ved Skave oplever man opstillingen tydeligt, se visualisering nummer 7 og 9 og foto Fra østlige og vestlige retninger kan op- Foto 4.14 Vindmølleparkens opstillingsmønster er let aflæseligt, alle tre rækker ses fra dette standpunkt over bevoksningen. 106

107 stillingsmønsteret (de tre parallelle rækker) være svært opfatteligt. Den tætte opstilling betyder dog, at parken alligevel opleves som et samlet anlæg, selvom det kan være svært at opfatte de enkelte rækker, se visualisering nummer 1, 3, 5, og 16 og foto Konklusion Det er vurderet, at opstillingen af 21 vindmøller ved Hogager ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet. Bevoksninger vurderes heller ikke at blive påvirket i væsentlig grad af de planlagte vindmøller. Set fra den sydlige udkant af Hogager, visualisering nummer 1, er det vurderet, at vindmøllerne vil fremstå markante og visuelt virke store og dominerende, se foto Generelt for Hogager er det dog vurderet, at den eksisterende bevoksning og bebyggelse vil reducere den visuelle påvirkning af oplevelsen fra størstedelen af byen. Fra den sydlige udkant af Skave bliver udsynet over Hesselådalen mod syd påvirket i nogen grad, idet vindmøllerne på en kort strækning opleves i det ellers frie udsyn. Det er vurderet, at det bevaringsværdige/særligt værdifulde landskabsområde omkring Storåen bliver påvirket i ubetydelig grad af vindmøllerne, dog vil de være synlige sammen med Storåen syd for Hodsager. Fra de fleste steder er harmoniforholdet uden betydning, fra enkelte steder opleves en lille forskel i højden mellem hovedforslag og alternativ. Et enkelt sted, fra Hogager, ses en lidt større forskel mellem de to forslag. Det er dog vurderet, at både hovedforslagets og alternativets harmoniforhold er acceptabelt. Opstillingsmønsteret er svært at opfatte. Kun fra nord og syd er det tydeligt. Fra øst og vest skjuler bevoksning ofte vindmøllerne, og fra de få steder med udsyn er opstillingsmønsteret uklart men opleves dog som samlet. På den baggrund er det samlet vurderet, at projektområdet syd for Hogager er velegnet til opstilling af 21 store vindmøller. Foto 4.15 Opstillingsmønsteret er uklart, alligevel opleves vindmøllerne som et samlet anlæg. 107

108 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger punkt til vindmøllerne. Punktet for indendørs skyggekastberegning placeres midt på den gavl eller facade, der vender mod vindmøllerne, uanset om der er et vindue eller ej. Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger med bygninger og bevoksning. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering set fra fem naboboliger inden for en kilometers afstand af vindmøllerne. De naboboliger, hvorfra der ikke er visualiseret, kan bruge de fem eksempler til at vurdere den omtrentlige størrelse på vindmøllerne set fra deres bolig. Boliger i den sydlige del af Hogager kan bruge visualisering 1 i kapitel 4. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler skyggekastet og reflekser. Endelig vurderer kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved naboboliger i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler. Metode Denne VVM belyser forholdene for naboboliger i afstande op til en kilometer fra de planlagte vindmøller. Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne ligger der 12 boliger i det åbne land. Boligen på Udholmvej 6, se markering på kort 5.1, bliver nedlagt i forbindelse med projektets realisering. Der ligger således 11 naboboliger inden for en afstand af én kilometer fra vindmøllerne, hvis projektet realiseres. Boligerne er nummereret med røde tal 1-11 på kort 5.1. Den visuelle påvirkning længere væk end en kilometer fra vindmøllerne er behandlet i kapitel 4 Landskabelige forhold. Støj og skyggekast er beregnet i WinPro. Desuden er støj beregnet ved tre udvalgte naboboliger ved de eksisterende vindmøller ved Hodsager. Boligerne er markeret på kort 5.1 med røde bogstaver NB, NC og ND. De tre boliger er taget med, da de er naboer til de tre eksi- sterende vindmøller ved Hodsager, hvoraf den nordligste dog bliver taget ned ved realiseringen af projektet. Se tabel 5.3. Den visuelle påvirkning og skyggekast er ikke behandlet ved disse boliger. Foruden boliger ligger der en motocrossbane, en speedwaybane og en skydebane i vindmølleområdet. Der er beregnet skyggekast for alle tre baner. Se også kapitel 7 Andre forhold for forholdene ved banerne. Ved de støjfølsomme arealanvendelser, Hogager, Hodsager samt ved Lykkebo, er det afsat et målepunkt nærsmet vindmøllerne, hvor støjen er beregnet fra. Lykkebo er et kursus-og aktivitetscenter ved Feldborg, cirka 2,5 kilometer fra vindmølleparken. Se kort 5.1 for støjfølsomme områders beliggenhed samt tabel 5.3. For støjberegninger for udendørs opholdsarealer er afstanden mellem vindmølle og beregningspunkt målt til et punkt, der kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne. Punkterne for udendørs støjberegning har derfor mindre afstand til vindmøllerne end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Det samme er tilfældet for beregning af udendørs skyggekast, mens lavfrekvent støj er beregnet i boligens nærmeste Tabel 5.1 Forhold for naboboliger Afstand til nærmeste bolig, meter Nærmeste nabobolig, nr. 5 Antal enkeltboliger inden for en kilometer 12 2 Støj. Antal boliger, hvor den beregnede støj fra vindmøllerne er 0 2 db(a) under grænseværdierne ved vindhastighederne på 6 m/sek eller 8 m/sek Skyggekast. Antal fritliggende boliger med over 10 timer udendørs skyggekast pr. år 1 Afstanden er nedrundet til hele meter. 2 En bolig ud af de 12 eksisterende vil blive nedlagt Visuel påvirkning Afstande til naboboliger I bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 122 meter, skal være 488 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet. Nærmeste nabobolig er nabobolig 5, Brogårdvej 3, som ligger 540 meter fra nærmeste vindmølle. Se tabel 5.2. Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under en kilometer Nabobolignummer, adresse Afstand til nærmeste vindmølle i meter 1 (nummer) Nye vindmøller Eksisterende vindmøller 1, Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (19) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Udholmvej (1) , Hesselåvej (2) , Birkmosevej (5) , Hesselåvej (7) , Hesselåvej (7) Afstande nedrundet til hele meter. 2 Indgår trods afstanden. 108

109 Kort 5.1 Naboboliger Mål: 1: Eksisterende vindmølle Nabobolig med nummer Ny vindmølle med nummer Bolig nedlægges Arbejdsvej og kranplads 1 kilometer afstandslinje NB B Støjfølsom arealanvendelse, boligområde Visualisering fra nabobolig Bolig ved vindmøllerne ved Hodsager 109

110 Naboboliger I det følgende er der givet en kort beskrivelse af nabobeboelsernes beliggenhed og orientering i forhold til vindmølleområdet med henblik på at vurdere vindmøllernes visuelle påvirkning. Luftfotos er taget i De gule kryds på luftfotografierne markerer følgende: 1 er punktet for boligens nærmeste afstand til vindmøllerne og beregningspunktet for indendørs lavfrekvent støj. 3X 2X 4X X1 Foto 5.1 Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Facadefoto fra øst 3X 2X 4X 1X Foto 5.2 Nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1. Facadefoto fra syd. 3X 3X 4X X1 2X 1X 4X 2X Foto 5.3 Nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Facadefoto fra nord. Luftfoto viser tidligere bolig. Den nuværende, nye bolig er tegnet ind af landinspektør. Foto 5.4 Nabobolig 4, Brogårdvej 9. Facadefoto fra sydvest. 2 er beregningspunkt for indendørs skyggekast. 3 beregningspunkt for støj. 4 er centrum for beregningsareal for udendørs skyggekast. Boligerne er nummererede, som det fremgår af kort 5.1 og tabel 5.2. Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Boligen ligger nord-syd med have mod øst. Vindmøllerne vil stå mod sydvest. Fra vinduerne i stueetagen og fra gårdspladsen vil der være udsigt til de nordlige vindmøller. Bevoksning vil dække for udsigten til de fleste af de sydligste vindmøller. Se foto 5.1 og visualisering A. Nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1. Boligen ligger nord-syd med have mod øst. Vindmøllerne vil stå mod sydvest. Mellemhøj bevoksning på modsatte side af Vester Feldborgvej og omkring haven vil formentlig skærme for udsigten til vindmøllerne. Der vil formentlig være udsigt til vindmøllerne fra den sydlige gavl på første sal. Se foto 5.2. Nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Boligen er en ny vinkelbolig. Haven er især orienteret mod syd og vest. Haven er forholdsvis åben mod syd, og fra sydvestvendte vinduer og fra haven vil der primært være udsigt til vindmølle nummer 8, 17 og 18 mellem og hen over træbevoksningen. I haven mod vest er der høj bevoksning, som vil hindre udsyn til de øvrige vindmøller. Se foto 5.3 og visualisering B. På luftfotoet er den tidligere bolig vist, mens den nye bygning er optegnet med lyserød og gul. Nabobolig 4, Brogårdvej 9. Boligen ligger øst-vest med have mod syd. Vindmøllerne vil stå i nordvestlige retninger. Forholdsvis tæt og høj bevoksning skærmer delvis mod udsynet til vindmøllerne, dog er bevoksningen sine steder åben. Fra boligens førstesal vil vindmøllernes øverste del sandsynligvis kunne ses over bevoksningen. Se foto 5.4. Nabobolig 5, Brogårdvej 3. Boligen ligger vest-øst med have mod syd. Vindmøllerne står mod nordvest. Mellemhøj bevoksning nord for boligen samt driftsbygning vil sandsynligvis skjule vindmøllerne, så der kun er udsigt til vindmøllerne fra vinduerne på første sal. Se foto 5.5. Nabobolig 6, Brogårdvej 1. Boligen ligger vest-øst med have mod syd og udendørs opholdsareal på nordsiden af huset. Vindmøllerne står mod nord. Der vil være udsigt til den midterste række af vindmøllerne. Driftsbygningerne vil dække for udsigten til den østlige række vindmøller, og bevoksning mod vest vil delvist hindre udsigt til den vestlige række vindmøller. Der er fra boligens vinduer på første sal sandsynligvis udsigt til flere af vindmøllerne. Se foto 5.6 og visualisering C. 110

111 Nabobolig 7, Udholmvej 5. Boligen er orienteret i flere retninger. Den åbne have er primært orienteret mod syd. Vindmøllerne vil stå mod nordøst. Bevoksning ved markerne nordøst for boligen vil delvist skærme for udsigt mod vindmøllerne, men især i vinterhalvåret vil der formodentlig være udsyn gennem bevoksningen. Se foto 5.7 og visualisering D. Nabobolig 8, Hesselåvej 43. Boligen ligger vest-øst med have mod syd og øst. Vindmøllerne vil stå fra nordøst til østsydøst. Tæt, mellemhøj bevoksning og driftsbygning vil formentlig lukke for udsigten til vindmøllerne fra boligens stueetage og fra gårdsplads mod nord. Der vil muligvis mellem bevoksningen være udsigt til de østsydøstlige vindmøller fra boligens indgangsparti og fra haven. Yderligere vil nogle af vindmøllerne kunne ses fra boligens vinduer på førstesalen. Se foto 5.8. Nabobolig 9, Birkmosevej 1. Boligen ligger vestøst med have mod syd og gårdsplads mod nord. Høj bevoksning cirka 30 meter fra boligen vil skærme noget for udsigten til vindmøllerne, dog ses den vestligste række over bevoksningen. Der vil sandsynligvis være mere udsigt til vindmøllerne fra boligens førstesal. Se foto 5.9 og visualisering E. Nabobolig 10, Hesselåvej 41. Vinkelboligen er orienteret i flere retninger. Haven vender især mod vest og nord, mens vindmøllerne vil stå mod sydøst. Levende hegn på modsatte side af Hesselåvej samt vejtræer langs Hesselåvej vil begrænse udsigten til vindmøllerne væ- 4X 3X 3X 2X X1 4X 2X 1X 1X 2X 4X 3X Foto 5.5 Nabobolig 5, Brogårdvej 3. Facadefoto fra vest. Foto 5.7 Nabobolig 7, Udholmvej 5. Facadefoto fra sydøst. Foto 5.9 Nabobolig 9, Birkmosevej 1. Facadefoto fra nord. 3X 4X 3X 1X 4X 1X 2X 1X 2X 2X 4X 3X Foto 5.6 Nabobolig 6, Brogårdvej 1. Facadefoto fra nordvest. Foto 5.8 Nabobolig 8, Hesselåvej 43. Facadefoto fra vest. Foto 5.10 Nabobolig 10, Hesselåvej 41. Facadefoto fra syd. 111

112 sentligt. Der vil være udsigt til vindmøllerne fra boligens førstesal. Se foto Nabobolig 11, Hesselåvej 39. Boligen ligger vest-øst med have mod syd og vest. Vindmøllerne står mod sydøst. Der vil sandsynligvis være udsigt til vindmøllerne fra boligen gennem havebevoksningen og hen over Savstrup Å og mindre skovarealer. Se foto Lys for flysikkerhed Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til styrken i lyset fra en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. 2X 4X 1X 3X Visualisering I forhold til naboboligerne er der på de følgende sider visualiseret fra nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, nordøst for vindmøllerne; fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, øst for vindmøllerne; fra nabobolig 6, Brogårdvej 1, syd for vindmøllerne; fra nabobolig 7, Udholmvej 5, sydvest for vindmøllerne og fra nabobolig 9, Birkmosevej 1, vest for vindmøllerne. Vurdering af visuel påvirkning Foto 5.11 Nabobolig 11, Hesselåvej 39. Facadefoto fra nord. Vurderingen af den visuelle påvirkning anvendes også i afsnit 5.3 ved vurderingen af omfanget af skyggekast, hvor eventuelle træer eller bygninger ved boligen kan begrænse mængden af skyggekast på boligen. Hogager og Hodsager Afstanden fra støjfølsom arealanvendelse i Hogager til nærmeste vindmølle er godt en kilometer, og afstanden fra Hodsager til nærmeste vindmølle er cirka 2,5 kilometer. Udsigten til vindmøllerne fra byerne er behandlet i kapitel 4, landskabelige forhold. Foto 5.12 Lysafmærkning for flysikkerhed. De nye vindmøller har en totalhøjde på 122 meter, og set fra de enkelte naboboliger kan de nærmeste vindmøller være synlige over bevoksningen. På grund af parkens udstrækning og skærmende bevoksning vil man samtidig kun se en del af vindmølleparken. Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, og nabobolig 6, Brogårdvej 1, er de boliger, der bliver mest påvirket visuelt. Der er fra gårdsiden ved de to boliger udsigt til mere end syv vindmøller. Visuelt vil vindmøllerne være markante. Se visualisering A og C. Fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, vil nogle af vindmøllerne stå markante i synsfeltet, mens de øvrige vindmøllerne vil være skjult bag bevoksning. Fra nabobolig 7, Udholmvej 5 og nabobolig 9, Birkholmvej 1, vil der kun være udsigt til nogle af vindmøllernes øverste dele, og ellers vil vindmøllerne være skjult af bevoksning. Desuden vil der formentlig være udsigt til vindmølleparken fra nabobolig 11, Hesselå- 112

113 vej 39, gennem havens bevoksning og hen over Savsrup Å og mindre skovarealer. Fra fem naboboliger vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt til vindmøllerne. Det drejer sig om nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1, nabobolig 4, Brogårdvej 9, nabobolig 5, Brogårdvej 3, nabobolig 8, Hesselåvej 43, og nabobolig 10, Hesselåvej 41. Lyset på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. Alternativet er visualiseret for nabobolig 1 og 6. Forskellen på de to vindmøllemodeller, Vestas V100 og V90, er så lille, at det vurderes, at der visuelt ikke er nogen afgørende forskel. 113

114 114 Eksisterende forhold fotograferet mod syd til vest ved nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Den idelle Abetragtningsafstand er 35 cm.

115 A 115

116 AVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Der er delvist udsyn til vindmølleparken. Vindmøllerne er optegnet med henholdsvis grå og rød. De grå vindmøller er synlige fra boligen, mens de røde er skærmet af bevoksning og driftsbygning. Afstanden fra fotostedet til den nærmeste vindmølle er 772 meter. Den idelle betragtningsafstand er 35 cm. 116

117 A 117

118 118

119 AVisualisering øverst af hovedforslaget med en vindmølle med rotordiameter på 100 meter og navhøjde på 72 meter og nederst det alternative projektforslag med en vindmølle med rotordiameter på 90 meter og navhøjde på 77 meter. De to vindmølletyper har samme totalhøjde på 122 meter. Nabovisualiseringerne A - E viser alle hovedforslaget. Der er for nabobolig 1 og 6 lavet en visualisering af alternativet for at vise den visuelle forskel. Holstebro Kommune vurderer, at visuelt vil alternativet ikke have en større eller mindre påvirkning på udsigten, da forskellen på de to vindmølletyper er meget lille. Den idelle betragtningsafstand er 21 cm. 119

120 120 BEksisterende forhold fotograferet fra sydvest til nordvest ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Den idelle betragtningsafstand er 30 cm.

121 B 121

122 BVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Afstanden fra fotostedet til den nærmeste vindmølle er 591 meter. De vindmøller, der står bag bevoksning, er tegnet op med rødt. De synlige vindmøller fra boligen er vindmølle nummer 8, 17 og 18 (markeret på visualiseringen). Resten af vindmølleparken er skærmet af mellemhøj til høj bevoksning. Ikke alle 21 vindmøller er med på visualiseringen. Der står yderligere tre vindmøller til højre for billedet og bag garagemur og bevoksning. Det drejer sig om vindmølle nr. 7, 14 og 21. Den idelle betragtningsafstand er 30 cm. 122

123 B 123

124 124 CEksisterende forhold ved nabobolig 6, Brogårdvej 1, fotograferet fra nordvest til nordøst. Den idelle betragtningsafstand er 36 cm.

125 C 125

126 CVisualisering af fra nabobolig 6, Brogårdvej 1. Afstanden fra fotostedet til den nærmeste vindmølle er 910 meter. Vindmøllerne bag driftsbygningen er tegnet op med rød, og vindmøllerne bag den røde mejetærsker er tegnet op med blå. Der er fri udsigt til den midterste vindmøllerække, vindmølle nr Der er fra punktet delvist udsigt til enkelte af vindmøllerne i den vestlige række mellem bevoksningen mod nordvest. Den idelle betragtningsafstand er 36 cm. 126

127 C 127

128 128

129 CVisualisering øverst af hovedforslaget for en vindmølle med en navhøjde på 72 meter og nederst det alternative projektforslag visualiseret for en vindmølle med en navhøjde på 77 meter. Selve vingerne er længere på hovedforslaget, og dermed har de to vindmølletyper samme totalhøjde på 122 meter. Nabovisualiseringerne A - E viser alle hovedforslaget for en vindmølle med navhøjde på 72 meter. Der er for nabobolig 1 og 6 lavet en visualisering af alternativet med de to vindmølletyper for at vise den visuelle forskel. Holstebro Kommune vurderer, at visuelt vil alternativet ikke have en større eller mindre påvirkning på udsigten, da forskellen på de to vindmølletyper er meget lille. Ideel betragtningsafstand er 18 centimeter. 129

130 DEksisterende forhold ved nabobolig 7, Udholmvej 5, fotograferet fra øst til nord. Den idelle betragtningsafstand er 34 cm. 130

131 D 131

132 3 DVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 7, Udholmvej 5. Afstanden fra fotopunktet til nærmeste mølle er 761 meter. Vindmøllerne, der er skjult af bevoksning, er tegnet op med rød. Vingerne fra vindmølle nummer 1-3 (markeret på visualiseringen) vil ses over bevoksning, mens resten af vindmøllerne bliver delvist eller helt skjult af træbevoksningen. Ikke alle 21 vindmøller er tegnet ind på visualiseringen. Der står yderligere en vindmølle ude til højre, nummer 15, som vil stå bag boligen mod øst. Den idelle betragtningsafstand er 34 cm. 132

133 1 2 D 133

134 134 EEksisterende forhold fotograferet mod øst ved nabobolig 9, Birkmosevej 1. Den idelle betragtningsafstand er 27 cm.

135 E 135

136 7 6 EVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 9, Birkmosevej 1. Afstanden fra fotopunktet til nærmeste vindmølle er 848 meter. Vindmøller, der er skjult af bevoksningen, er optegnet med rødt. Vindmølle nr. 3 og 5-7 (markeret på visualiseringen) ses over bevoksningen, mens resten af vindmøllerne vil være skjult af bevoksningen. Den idelle betragtningsafstand er 27 cm. 136

137 5 3 E 137

138 5.2 Støjpåvirkning Nabobeboelse i det åbne land De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er gennemgået i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne ved Hogager sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. Ved udendørs opholdsareal forstås arealer højst 15 meter fra beboelsen. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj fra vindstøj i bygninger og bevoksning normalt ligge på db ved vindstyrke 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Reference /1/ Ved støjfølsom arealanvendelse må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Støjfølsom arealanvendelse er boligområder og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i Holstebro Kommuneplan. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land og indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Det konkrete støjniveau afhænger især af de vindmølletekniske forhold og afstanden til vindmøllen, men også i mindre grad af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed. For lavfrekvent indendørs støj har boligens støjdæmpende egenskaber også betydning. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver vindmølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra vindmøller stammer primært fra kølesystemet og vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give et moduleret lydbillede. Med moduleret lydbillede menes, at lyden varierer i frekvenserne. Metoden til måling og beregning af støj fra vindmøller er defineret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydeligt hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles tydeligt hørbare rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være tydeligt hørbare rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau, men fordi tonerne i vindmøllestøj varierer på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens frekvenssammensætning og lydstyrke i mellemfrekvensområdet mellem 200 og 1000 Hz, ofte kaldet modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen camoufleres af vindens susen i bygninger, træer og buske, men ofte vil baggrundsstøjen overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er omkring 8 12 m/s. Ved vindhastigheder over 8 m/s vil støjen fra moderne vindmøller stabilisere sig. Støjfølsom arealanvendelse I områder med støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder, eksempelvis Hogager, og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i Holstebro Kommuneplan , må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Tabel 5.3 viser, at støjbelastningen i byerne Hogager og Hodsager ligger mindst 2,9 db(a) under grænseværdierne i hovedforslaget og mindst 1,8 db(a) under grænseværdierne i alternativet. Kursuscenter Lykkebo er her behandlet som støjfølsom arealanvendelse. Der er lavet støjberegning for cen- teret i forhold til de nye vindmøller. Støjberegningen viser, at lydniveauet er cirka 25,4 db(a), hvilket dermed ligger væsentligt under kravet for støj ved støjfølsomme arealer. Samlet vindmøllestøj Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj fra de nye vindmøller og de eksisterende og blivende vindmøller inden for en afstand af godt 2,5 kilometer. I forhold til vindmølleprojektet ved Hogager drejer det sig om tre eksisterende vindmøller ved Hodsager, der kan bidrage til at hæve støjen ved naboboligerne til projektet ved Hogager. Ved projektets gennemførelse bliver den nordligste af de tre vindmøller dog nedlagt. Desuden får naboerne til de eksisterende vindmøller et forhøjet støjbidrag på grund af de planlagte vindmøller. Dog skal støjen fra en vindmølle ikke medregnes hos en vindmølleejer med betydende indflydelse. Således skal støjen fra den sydligste vindmølle ved Hodsager ikke medregnes ved boligen ND, hvor vindmøllens ejer bor. Lavfrekvent støj og infralyd Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra Hz. Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra kendte vindmøller betragtes således ikke som et problem. Reference /3/ 138

139 Kort 5.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s i hovedforslaget Mål: 1: A A NB 8 19 Beregningspunkt i støjfølsom arealanvendelse Bolig, der nedlægges i forbindelse med projektets gennemførelse Bolig ved vindmøllerne ved Hodsager Eksisterende vindmølle Eksisterende vindmølle, der nedlægges Nabobolig med nummer Ny vindmølle med nummer Støjfølsom arealanvendelse 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) lavfrekvent indendørs støj Kort 5.2 Støjkurverne viser de punkter, hvor støjen fra vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. Reference /9/ 139

140 Tabel 5.3 Støjpåvirkning Nabobolig nr., adresse Hovedforslag Beregnet db(a) Alternativ Beregnet db(a) 6 m/s vind 8 m/s vind 6 m/s vind 8 m/s vind 1, Vester Feldborgvej 2 37,2 38,1 38,2 40,0 2, Vester Feldborgvej 1 35,4 36,2 36,5 38,4 3, Vester Feldborgvej 4 40,5 41,5 41,3 43,1 4, Brogårdvej 9 33,2 33,9 34,3 36,2 5, Brogårdvej 3 38,5 39,5 39,4 41,1 6, Brogårdvej 1 35,4 36,2 36,5 38,3 7, Udholmvej 5 37,2 38,0 38,1 39,9 8, Hesselåvej 43 39,7 40,7 40,6 42,4 9, Birkmosevej 1 37,8 38,6 38,7 40,5 10, Hesselåvej 41 36,0 36,9 37,0 38,9 11, Hesselåvej 39 34,5 35,3 35,5 37,4 Hogager, nærmeste punkt i planområdet 34,1 34,8 35,2 37,1 Hodsager, nærmeste punkt i planområdet 26,6 26,8 27,8 29,8 Kursuscenter, Lykkebo 25,4 25,4 26,8 28,8 Naboboliger til eksisterende vindmøller ved Hodsager NB Skavevej ,1 41,9 41,2 42,2 NC Skavevej ,0 41,5 41,2 41,9 ND Hodsagervej ,8 38,9 38,0 39,3 1 Beregnet med to blivende vindmøller ved Hodsager 2 Beregnet uden ejerens vindmølle (den sydligste vindmølle ved Hodsager) Reference / /26/ Tabel 5.4 Vindmøller, der indgår i beregning af støj Gruppe Nummer Effekt pr.mølle MW Nye vindmøller ved Hogager Eksisterende vindmøller ved Hodsager Reference /10 11/ Krav db(a) (maksimalt) 42,0 ved 6 m/s 44,0 ved 8 m/s 37,0 ved 6 m/s 39,0 ved 8 m/s 42,0 ved 6 m/s 44,0 ved 8 m/s Navhøjde Rotordiameter Kildestøj, db(a) Lavfrekvent Kildestøj, db(a) meter meter 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s hovedforslag ,0 72,0 100,0 102,8 105, alternativ ,0 77,0 90,0 102,8 104,0 88,4 90, , ,0 102,9 101,8 103, Beregningsforudsætninger Vindmøller Beregningerne for projektet ved Hogager er foretaget efter anvisningerne i bilag 1 til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og er udført i programmet WindPro De anvendte data fremgår af tabel 5.4. Vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag Tabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjpåvirkning, også kaldet støjimmission, ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Tabel 5.5 viser den beregnede lavfrekvente indendørs støjpåvirkning ved de to vindhastigheder, og kort 5.2 viser, at kurven for 20,0 db lavfrekvent støj ligger langt fra støjfølsom arealanvendelse. Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektets naboboliger og i støjfølsom arealanvendelse i både hovedforslag og alternativ. Ifølge beregningerne i tabel 5.3 vil støjen for projektets naboboliger i ét tilfælde ligge mindre end 2 db(a) under grænseværdien på 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Det drejer sig om nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Det er gennem beregninger påvist, at ingen naboboliger til eksisterende vindmøller får et samlet støjbidrag, der ligger over grænseværdierne. Se tabel 5.3 og 5.5. Ved realisering af projektet, vil den nordligste af de tre eksisterende vindmøller ved Hodsager blive taget ned. Dette giver en mindre reduktion i støjen for de nuværende forhold ved naboboligerne til eksisterende vindmøller på Skavevej 3 og 5. Ved nabobolig Skavevej 5 vil støjen ved 6 m/s gå fra 43,9 db(a) til 41,1 db(a) og ved 8 m/s fra 44,4 db(a) til 41,9 db(a). Det vurderes, at der vil være en hørbar forskel. For naboboligen Skavevej 3 vil støjen ved de to vindhastigheder blive reduceret med cirka 0,5 db(a), hvilket ikke forventes at være en hørbar forskel. 140

141 Tabel 5.5 Lavfrekvent indendørs støjpåvirkning Nabobolig nr., adresse Hovedforslag Beregnet db(a) Alternativ Beregnet db(a) 6 m/s vind 8 m/s vind 6 m/s vind 8 m/s vind 1, Vester Feldborgvej , Vester Feldborgvej , Vester Feldborgvej , Brogårdvej , Brogårdvej , Brogårdvej , Udholmvej , Hesselåvej , Birkmosevej , Hesselåvej , Hesselåvej Hogager by, nærmeste punkt i planområde 2 i.b. i.b. i.b. i.b. Hodsager by, nærmeste punkt i planområde 2 i.b. i.b. i.b. i.b. Naboboliger til eksisterende vindmøller ved Hodsager NB Skavevej ,3 16,3 16,0 16,7 NC Skavevej ,6 16,6 16,3 17,0 Krav db(a) (maksimalt) ND Hodsagervej ,1 17,9 17,4 18,1 1 Beregnet med to blivende vindmøller ved Hodsager 2 Isokurven for 20,0 db(a) lavfrekvent støj på kort 5.2 ligger langt fra byerne, så den lavfrekvente støj er her langt under 20 db(a). 3 Beregnet uden ejerens vindmølle (den sydligste vindmølle ved Hodsager) Reference /12a+b 13 / og /27/ Krav om støjmåling 20,0 Bekendtgørelsen giver kommunen mulighed for som tilsynsmyndighed at kræve en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat, og Holstebro Kommune vil kræve støjmålingen for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. Hvis støjmålingen og dens støjberegning viser, at støjpåvirkningen overstiger støjgrænserne, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at ændre omdrejningshastigheden. Den kan også dæmpes ved at ændre vingernes vinkel i forhold til vinden. I øvrigt vil alle vindmøller i en vindmøllepark aldrig få lige meget vind og dermed dreje lige hurtigt. Ved alle moderne vindmøller varierer omdrejningshastigheden med vindstyrken. Sammensat støj Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til den ansøgte vindmøllepark ved Hogager er i dag udsat for et mindre støjbidrag fra de eksisterende vindmøller, og et mindre støjbidrag fra trafik og landbrug samt støj fra motocrossbanen, speedwaybanen og skydebanen. Naboerne bliver ved projektets realisering yderligere udsat for vindmøllestøj og i meget begrænset omfang for støj fra transformatorstationen, som bliver etableret syd for speedwaybanen. For alle støjkilderne gælder, at naboerne vil være udsat for støj og sammensat støj i perioder. Selvom den samlede støj fra forskellige typer støjkilder skulle overskride de vejledende grænseværdier, giver det eksisterende lovgrundlag ikke mulighed for indgreb over for støj med den begrundelse. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkilde sammen, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse. Desuden er måling af baggrundsstøjen meget følsom for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid og dermed svær at foretage ensartet og objektivt. Der er desuden forskellige målemetoder og grænseværdier for forskellige typer støj. Der er derfor ikke fastsat nogen fælles db-værdi, der angiver, hvornår støjkilderne samlet giver en generende støj i omgivelserne. Således skal de nye vindmøller ved Hogager sammen med andre vindmøller i området samlet overholde støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller; men eksempelvis motocrossbanen og de nye vindmøller skal samlet hverken overholde Bekendtgørelse om støj fra vindmøller eller de vilkår, der er fastsat for motocrossbanen om støjgrænser i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2005 om Støj fra Motorsportsbaner. Delta Akustik & Vibration foreslog i 1997 Miljøstyrelsen en fremgangsmåde i sammenlægningen af støj, som er beskrevet i orientering nr. 27 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Vurdering af sammensat støj. Undersøgelser har i følge orienteringen vist, at hvis én type støj er væsentlig mere generende end andre, så bestemmer den støj den sam- 141

142 Figur 5.1 Støjbarometer Grænseværdi for vindmøllestøj ved vindhastigheden 8 m/s ved nabobolig i det åbne land Lydtryksniveau db(a) Lavfrekvent lydtryksniveau db(a) Indendørs Grænse totalt for alle vindmøller i naboboliger, hele døgnet Figur 5.1 viser forskellige støjtryk, støj fra forskellige støjkilder. Illustrationen viser ikke noget om selve oplevelsen af støjen. Der kan både være forskelle i folks følsomhed over for den givne støjkilde, og på støjkildens støjmønster - varighed, gentagelse, udsving, pludselighed, monotoni, med videre. Reference /20/ og /21/ med tilføjelser af PlanEnergi. Ifølge Vejdirektoratet bliver en forskel i lydtrykket på 1 db oplevet som en meget lille ændring. En forskel på 2 db opleves som en netop hørbar ændring. En forskel på 3 db opleves som en hørbar, men lille ændring. En forskel på 5 db opleves som en væsentlig og tydelig ændring. En forskel på 10 db opleves som en halvering eller fordobling af støjen. En forskel på 20 db opleves som en meget stor ændring. Reference /23/ lede virkning af støjen. Hvis to typer støj derimod er omtrent lige generende, vil den samlede støj være mere generende end de to typer hver for sig. Reference /4/ Støj fra landbruget er en uadskillelig og generelt accepteret del af støjbilledet i det åbne land, og der foreligger ingen oplysninger om genevirkningen for landbobefolkningen. Transformatorstationens støj ligger med maksimalt 5 10 db(a) støjpåvirkning ved naboboliger langt under grænseværdien for industristøj i det åbne land på 40 db(a) om natten. Bevægelsen i stationens støjniveau følger vindmøllernes produktion og dermed også vindmøllernes støjudsendelse, der stiger med stigende vindhastighed op til en vindhastighed på 8 m/sek, hvor vindmøllestøjen stabiliseres. Når vindmøllerne ikke kører, støjer transformatorstationen heller ikke. Transformatorstationens støj stiger dog stadig op til de 5-10 db(a) ved vindmøllernes maksimale ydeevne, der formodentlig indfinder sig ved en vindhastighed på m/sek. Ved den vindhastighed camouflerer vindstøjen i bygninger og bevoksning ved beboelser ofte både støjen fra transformatorstationen og vindmøllerne. Genen fra vindmøllestøj er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen ved vindhastigheden 8 m/s på 39 db(a) for støjfølsom arealanvendelse må man regne med, at 10 % oplever vindmøllestøjen som stærkt generende. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj på 58 db(a) ved boliger medfører, at cirka 8 % af naboerne føler sig stærkt generede. Reference /15/ Dermed må støjen fra vindmøllerne antages at være væsentlig mere generende end støjen fra landbrug, trafik og transformatorstation, og derfor bestemmer støjen fra vindmøllerne den samlede genevirkning af støjen fra disse støjkilder. Naboboligerne til vindmølleprojektet ved Hogager er under de eksisterende forhold påvirket af støj fra speedwaybanen, motocrossbanen og skydebanen, som alle ligger inde i vindmølleparkens område. I følge Vejledning nr. 2/2005 om Støj fra Motorsportsbaner er de vejledende støjkrav sat til at være 53 db(a) i dagtimerne og op til 48 db(a) i aftentimerne 142

143 for enkeltboliger i det åbne land med tre træningsdage pr uge. Reference /15/. I et bilag til speedwaybanens miljøgodkendelse er støjen fra speedwaybanen beregnet til 41 db(a) ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, til 46 db(a) ved nabobolig 10, Hesselåvej 41, og til 50 db ved nabobolig 9, Birkmosevej 1. Reference /16/ Siden beregningen blev udført, er der opført støjvold omkring banen, så støjpåvirkningen i dag formentlig er lavere end her beregnet. I et bilag til motocrossbanens miljøgodkendelse er støjen fra motocrossbanen beregnet til 49,1 db(a) i dagtimerne og 44,7 db(a) i aftentimerne ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, til 50,3 db(a) i dagtimerne og 45,9 db(a) i aftentimerne ved nabobolig 10, Hesselåvej 41, og til 52,6 db(a) i dagtimerne og 48,2 db(a) i aftentimerne ved nabobolig 9, Birkmosevej 1. Reference /17/ Ved disse boliger er den maksimale vindmøllestøj ved 8 m/s beregnet til henholdsvis 41,5 db(a), 36,9 db(a) og 38,6 db(a) i hovedforslaget. Et støjniveau på 45,9 db er mere end dobbelt så kraftig som et støjniveau på 41,5 db. Holstebro Kommune vurderer derfor, at de naboer, der bor forholdsvis tæt på de to motorsportsbaner i nabobolig 3, 8, 9 og 10 vil opfatte støjen fra banerne som mere generende og betydelig højere end den støj, der vil komme fra vindmøllerne. Støjen fra de to baner bestemmer derfor den samlede virkning. Skydebanen må benyttes to hverdage mandag-fredag kl og lørdage kl samt fire weekender i hver af perioderne maj-august og september-april. Støjen ved nærmeste nabobolig må ikke overstige 64 db. Reference /18/ De 64 db er mere end 64 gange kraftigere end 44 db. Støjen fra skydning er impulsstøj, som er mere generende end anden støj, Reference /19/, men den bliver nu suppleret med støjen fra vindmøllerne. Da den beregnede vindmøllestøj som nævnt er under de lovmæssige grænseværdier, og naboerne kun i perioder vil være udsat for niveauet ved grænseværdierne, er det vurderet, at den sammensatte støj fra skydebanen og vindmøllerne ikke medfører uacceptable forhold. Det vurderes derfor, at støjbidraget fra de nye vindmøller ikke medfører uacceptable forhold med sammensat støj, samtidig støj fra flere støjkilder, ved nogen af boligerne. 5.3 Skyggekast og reflekser Generelt Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere - det skal være blæsevejr. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, hvor skyggekastet bliver oplevet som lysblink, men genen kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af: - Hvor solen står på himlen. - Om det blæser og hvorfra. - Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne. - Vindmøllens rotordiameter. - De topografiske forhold. - Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets vejledning, udgivet 2015, om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllen. Både opholdsareal og vindue kan være teoretisk. På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for udendørs skyggekast være højere end værdierne for indendørs skyggekast - når der ellers forekommer skyggekast. I denne VVM indgår både beregninger for indendørs og udendørs skyggekast, og værdierne for udendørs skyggekast udgør VVM-redegørelsen og miljørapportens referenceværdier i forhold til Miljøministeriets anbefaling. Skyggekastet ved Holstebro Speedwayklubs Baneanlæg, Holstebro Motocross Clubs baneanlæg og Skave Flugtskydebanes anlæg er behandlet i kapitel 7, Andre forhold. Skyggestop Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i vindmøllen, der stopper vindmøllen i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllen i perioder med generende skyggekast ved naboboliger vil give et betydningsløst produktionstab. Holstebro Kommune vil kræve skyggestop etableret, så ingen nabobolig modtager mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Etablering af skyggestop på vindmøllerne forudsætter en mere detaljeret opmåling og beregning for at vurdere de nøjagtige opholdsarealer, der skal tages hensyn til. Det er ofte hensigtsmæssigt at vente med den detaljerede opmåling, til vindmøllerne er opført, hvor det ved besigtigelse kan konstateres, om skyggekast kan ramme opholdsarealerne, eller der er naturlig afskærmning, som vil forhindre skyggegenerne. Beregningsmetode ved Hogager Udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 15 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne og med retning vendt mod hver vindmølle efter tur. Det vil sige, at arealet 15 meter gange 15 meter drejes omkring centrum, så det ligger vinkelret på den beregnede vindmølles retning. Det 143

144 Tabel 5.6 Skyggekast ved naboboliger Nabobolig nr, adresse Hovedforslag timer:minutter pr. år Alternativ timer:minutter pr. år Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs 1, Vester Feldborgvej 2 10:17 8:36 9:30 7:49 2, Vester Feldborgvej 1 5:27 4:29 5:44 4:35 3, Vester Feldborgvej 4 30:46 25:34 26:57 22:08 4, Brogårdvej 9 4:59 3:58 4:54 3:54 5, Brogårdvej 3 1:46 1:27 1:50 1:25 6, Brogårdvej 1 0:00 0:00 0:00 0:00 7, Udholmvej 5 9:48 8:36 9:14 8:01 8, Hesselåvej 43 25:09 21:30 22:18 18:47 9, Birkmosevej 1 17:19 13:22 15:24 11:50 10, Hesselåvej 41 5:51 4:49 6:13 5:04 11, Hesselåvej 39 3:38 2:59 4:00 3:14 De eksisterende vindmøller kaster ikke skygge ved projektets naboboliger. Reference /23/ /25/ hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. Se kort 5.3. Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabobolig vil blive udsat for. Kurvernes værdier kan ikke direkte sammenlignes med værdierne ved naboboligerne udendørs, da kurverne trækker en linje gennem alle de punkter, hvor der vil være for eksempel 10 timers reel skyggekast om året, mens værdierne for naboboliger udendørs er for et areal på 225 m 2, 15 meter gange 15 meter, der er en stor samling af "punkter". Derfor ligger eksempelvis 10-timers-kurven på kortet længere fra nabobolig 1, end hvad tabellen viser. I følge tabellen får nabobolig 1 teoretisk godt 10 timer udendørs reel skyggekast om året. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der mellem boligen og vindmøllerne ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning, som reducerer skyggekastet. Det vil eksempelvis være tilfældet ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, hvor mange af vindmøllerne står bag tæt bevoksning. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. I vejledning til bekendtgørelse nr af 10. december 2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller er det anbefalet, at ingen naboer udsættes for mere end 10 timers skyggekast om året. Endvidere anbefaler vejledningen, at der ved de naboer, der får mere end 10 timers udendørs skyggekast, udarbejdes en detaljeret skyggekastberegning, hvor den enkelte boligs konkrete opholdsareal og vinduer måles op, med henblik på beregning af indendørs skyggekast. Ved projektet ved Hogager er der ved beregning screenet for hvilke naboer der vil modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast. Skyggekastberegningen udføres for alle naboer indenfor 1000 meter fra vindmøllerne. Endvidere beregnes skyggelinjer for 25, 10, 5 og 0 timer årligt skyggekast. På baggrund af disse linjer er det undersøgt om der er naboer længere væk end 1000 meter fra vindmøllerne, der teoretisk vil modtage mere end 10 timers udenmøllens højde og rotorens størrelse samt vindmøllens startvind og stopvind afgørende for, hvor meget skyggekast, der opstår. Skyggekast i værste tilfælde Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved vindmøllens rotor uanset, om det er overskuet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Reel værdi Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, hvor tit møllevingerne står stille samt antallet af soltimer. Vindmøllens drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man måske sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcis på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken vindmølle, det kommer. Se figur 5.2. der viser kalenderen for skyggekast i en forenklet grafisk form for de fire naboer der har mere end 10 timers skyggekast. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort med skyggelinjer fra vindmøllerne, der viser, er en detaljeret beregning, hvor man får alle vindmøller indregnet individuelt. Centrum er afsat som punkt -4 på luftfoto af naboboliger, foto Indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 meter gange 1 meter vendt mod vindmøllerne efter tur uafhængig af, om boligen har vinduer mod vindmøllerne, og hvor store de er. Skyggekastet er beregnet i WindPro , som er baseret på følgende forudsætninger: - Solens højde over horisontlinjen skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. - Afstande på mere end to kilometer fra vindmøllen er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. For skyggekast er vindmøllens placering i forhold til arealet, vind- 144

145 dørs skyggekast om året. Skyggelinjerne på kort 5.3 viser at der ikke er naboer længere væk end 1000 meter fra vindmøllerne der modtager mere en 10 timers udendørs skyggekast om året fra de planlagte vindmøller. I denne VVM er der ved hver bolig inden for en kilometer beregnet på et udendørsareal på 225 m 2, 15 x 15 meter, mod hver enkelt vindmølle. Beregningen er foretaget på den side af beboelsen, der er vendt i retning mod vindmøllerne uanset om arealet i praksis bruges til ophold, eksempelvis terrasse, eller ej. Tabel 5.6 viser derfor den maksimale teoretiske skyggekast påvirkning for de enkelte naboer. Mængden af indendørs skyggekast vil altid være mindre end udendørs skyggekast. Vurdering af skyggekast Tid på døgnet Figur 5.2 Kalender med udendørs skyggekast, hovedforslag Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, 7500 Holstebro Måned Nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, 7500 Holstebro Nabobolig 8, Hesselåvej 43, 7500 Holstebro Tid på døgnet Måned Nabobolig 9, Birkmosevej 1, 7500 Holstebro Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt timerne i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. Tabel 5.6 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer og minutter for de 11 naboboliger. Tabeller med eksakte tal kan rekvireres ved Holstebro Kommune for hver nabobolig. På kort 5.3 over potentielle områder med skyggekast, isolinjerne, fremgår nummerering for de naboboliger, der er med i beregningen. Hogager er ikke medtaget i tabel 5.6 men af kortet ses det, at vindmøllerne giver 0-5 timers skyggekast i den sydlige del af byen om året. Forskellene på hovedforslaget og alternativetr er ikke væsentlige, og under alle omstændigheder vil Holstebro Kommune kræve skyggestop etableret, så ingen nabobolig modtager mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Hovedforslaget Fire naboboliger har over ti timers udendørs skyggekast om året. Det er nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, med godt 10 timer, nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, med knap 31 timer, nabobolig 8, Hesselåvej 43, med godt 25 timer og nabobolig 9, Birkmosevej 1, med godt 17 ti- Tid på døgnet Tid på døgnet Måned Måned Kalenderne viser, hvornår på året og døgnet skyggekast kan ramme de naboboliger, der teoretisk vil få mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. Eksempelvis bliver nabobolig 1 ramt af skyggekast fra begyndelsen af januar til slutningen af marts mellem kl. 14:45 og 18:30 og igen fra midten af september og året ud mellem klokken 14:30 og 19:15. Kalenderne opererer med sommertid. Det kan være svært at skelne vindmøllefarverne fra hinanden og aflæse de præcise tider; men detaljeret kalender med eksakte tal for hver nabobolig i det åbne land kan rekvireres ved Holstebro Kommune. Reference /23/ 145

146 Kort 5.3 Skyggelinjer i hovedforslaget Mål:1: Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Punkter med 0 timer/år Punkter med 5 timer/år Punkter med 10 timer/år Punkter med 25 timer/år 146

147 mer. Af disse vil nabobolig 3 og 8 sandsynligvis få betydelig mindre skyggekast i virkeligheden på grund af bevoksning omkring boligen. Indendørs skyggekast over ti timer om året rammer teoretisk tre naboboliger, nabobolig 3, 8 og 9. Alternativet I alternativet er tre naboboliger udsat for mere end ti timer både udendørs og indendørs skyggekast om året. Det drejer sig om nabobolig 3, 8 og 9. Reflekser Foto 5.13 Når solen står bag de roterende vinger, opstår der skyggekast Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af vindmøllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Vurdering af reflekser Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. 5.4 Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Lovgivning om afstand er overholdt ved alle naboboliger. Konklusion på visuel påvirkning De nye vindmøller har en totalhøjde på 122 meter og set fra de enkelte naboboliger kan de nærmeste vindmøller være synlige over bevoksningen. På grund af parkens udstrækning og skærmende bevoksning vil man kun vanskeligt kunne se hele vindmølleparken på en gang. Visuelt vil vindmøllerne være markante set fra to boliger, nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, og nabobolig 6, Brogårdvej 1. Fra én bolig, nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, vil nogle af vindmøllerne stå markant i synsfeltet, mens de øvrige vindmøller vil være skjult af bevoksning. Fra to boliger, nabobolig 7, Udholmvej 5 og nabobolig 9, Birkmosevej 1, vil der kun være udsigt til nogle af vindmøllernes øverste dele, og ellers vil vindmøllerne være skjult af bevoksning. Desuden vil der formentlig være udsigt til vindmølleparken fra nabobolig 11, Hesselåvej 39, gennem havens bevoksning og hen over Savstrup Å og mindre skovarealer. Fra fem boliger, nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1, nabobolig 4, Brogårdvej 9, nabobolig 5, Brogårdvej 3, nabobolig 8, Hesselåvej 43, og nabobolig 10, Hesselåvej 41, vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt til vindmøllerne. Lyset på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. Visuelt er forskellen på hovedforslaget og alternativet så lille, at der ikke er nogen afgørende visuel forskel. Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt, i arealer med støjfølsom arealanvendelse og ved naboboligerne til de eksisterende vindmøller. Kravene til den lavfrekvente støj er opfyldt ved alle naboboligerne og i støjfølsom arealanvendelse. Holstebro Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat, for at sikre, at støjkravene bliver overholdt. Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen overstiger støjkravene, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Konklusion på skyggekast Fire naboboliger får teoretisk over ti timer udendørs skyggekast om året i hovedforslaget. I alternativet er det tre naboboliger. Forskellene på de to forslag er ikke væsentlige. Den sydlige del af Hogager får udendørs skyggekast på mellem nul og fem timer om året. Holstebro Kommune vil kræve skyggestop etableret, så ingen nabobolig modtager mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Konklusion på reflekser Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. 147

148 6 Øvrige miljøkonsekvenser 6.1 Luftforurening Indledning FN's klimapanel, IPCC, har gentagne gange advaret om, at et stadig stigende indhold af kuldioxid (CO 2 ) i atmosfæren vil få alvorlige konsekvenser for fremtidens klima og dermed levevilkårene for såvel planter som dyr på kloden. Alt tyder på, at stigende temperaturer vil føre til ændrede nedbørsforhold og voldsomme klimatiske hændelser, og der er enighed om, at for at begrænse skadevirkningerne mest muligt er det nødvendigt hurtigt at reducere emissionen af klimagasser betydeligt, se for eksempel Reference /26/. Det kan ske ved at sænke energiforbruget eller ved at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi. Skiftende danske regeringer deler denne bekymring, og den nuværende har af samme grund i sin energiplan 'Vores Energi' et mål om 100 % vedvarende energi i 2050 og en reduktion af CO 2 -emissionen med 40 % inden år Hertil kommer, at vindkraft, på grund af sin effektive klimaeffekt, i de kommende år vil få en central rolle i opfyldelse af målsætningen, blandt andet ved et mål om 50 % vind i elforsyningen i Reference /34/. Desuden er et statsligt rejsehold etableret til at rådgive kommunerne om, hvordan man bedst forbereder og planlægger for stigende vandstand i fremtiden. Emissioner I Danmark var der i november 2014 installeret en samlet vindmølleeffekt på cirka MW, og vindkraft dækkede i det foregående år knap 40 % af det totale elforbrug, Reference /1/. Nærværende projekt vil skønsmæssigt resultere i en årlig elproduktion på cirka MWh, svarende til knap danske husstandes årsforbrug af elektricitet. I el-systemet skal produktion og forbrug til hver en tid balancere. Når vindmøller producerer strøm, må elproduktionen derfor reguleres ned et andet sted i systemet. Det kan for eksempel ske på kulfyrede kraftværker eller ved at mindske importen af vandkraft-el. Kun i mindre grad kan man reducere produktionen på kraftvarmeværkerne, fordi de i vid udtrækning reguleres efter den mængde varme, der skal leveres til forbrugerne. Vindmøllers store klimaeffekt skyldes derfor, at el-produktionen især fortrænger kulkraft, der giver en stor CO 2 -emission. Vindmøller kan derfor bidrage effektivt til, at Danmark kan opfylde internationale forpligtigelser samt egne mål på klimaområdet. Vurdering Kuldioxid, CO 2, og klimaforandringer Hvor stor, reduktionen af klimagasser i praksis vil blive, afhænger af, hvordan el til forbrug samlet set til hver en tid produceres, og hvilke brændsler eller energikilder, der fortrænges. Reduktionen er derfor vanskelig at beregne nøjagtigt, og der findes da også flere beregningsmåder. Her er anvendt såvel 'marginalel-' som 'gennemsnitsel-metoden' for at angive et interval. Med marginalel-metoden fortrænges i hovedsagen kul. Med gennemsnitsel-metoden er emissionen beregnet som et gennemsnit af de til enhver tid anvendte elproduktionsmetoder: kulkraft, naturgaskraftvarme, solceller, vandkraft, vindmøller, biomassekraftvarme m.m. Den 'rigtige' værdi vil oftest ligge tættest på marginalelberegningen, fordi vindkraft fortrinsvis vil fortrænge den på et givet tidspunkt dyreste elproduktion, hvilket ofte vil være kul uden anvendelse af overskudsvarmen, Reference /1/, /2/ og /31/. Tabel 6.1 viser resultatet og intervallet. Uanset metode er reduktionen af emissionen af klimagasser, især CO 2, meget stor og bidrager ganske betydeligt til at mindske belastningen af atmosfæren med drivhusgasser - den såkaldte klimabelastning. Se tabel 6.2 for reducerede emissioner. Dette projekt vil resultere i en reduceret emission af CO 2 på ton pr. år afhængig af beregningsmetode. Projektet bidrager derfor særdeles væsentligt til at holde klimaforandringerne i ave, og selv om det eksakte bidrag i global sammenhæng og isoleret set er beskedent, er det dog målbart. I sig selv vil et projekt af denne størrelse dog ikke få nogen mærkbar indvirkning på klimaforandringerne. Men i et bredere perspektiv er bidraget værdifuldt og uundværligt, fordi den fulde, nødvendige reduktion kun kan opnås gennem mange større og mindre bidrag. Gennemsnitsudledningen af CO 2, var i Danmark i 2013 cirka 7,6 ton pr. borger Reference /3/. Tallet repræsenterer Danmarks totale forbrug, både det private og industriens. Projektet kompenserer således for emissionen fra personer, svarende til % af Holstebro kommunes indbyggere. Svovldioxid og kvælstofoxider Nedfaldet af svovl i Danmark er reduceret betydeligt siden 1990'erne på grund af effektiv svovlrensning på kraftværkerne og øget anvendelse af brændsler med lavt svovlindhold. Men fossil energiproduktion medfø- Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO 2 og andre luftforurenende stoffer Stof Reduktion, g pr. kwh Marginalel /2/ Gennemsnitsel /32/ Kuldioxid CO 2-ækvivalenter Svovldioxid SO 2 0,07 0,09 Kvælstofoxider NO x 0,23 0,50 Partikler 0,03 0,02 Slagger, aske m.m 53,0 37,1 148

149 rer stadig en ikke uvæsentlig emission af svovldioxid (SO 2 ) og kvælstofoxider (NO x ), som også udsendes under forbrændingen. Både svovl og kvælstof fører til en uønsket forsuring af jord- og vandmiljøer med svovlog salpetersyre. Ferskvandsøkosystemer i det nordlige tempererede område er særligt følsomme, fordi sur nedbør ophobes i sne og hurtigt frigives ved forårets tøbrud. Det kan føre til så kraftige og pludselige fald i surhedsgraden (ph) i floder og søer, at det i værste fald kan få katastrofale følger for dyrelivet. Også i den sammenhæng har vindkraft derfor en positiv effekt, fordi emissionen af både svovl og kvælstof reduceres på grund af fortrængningen af fossile brændsler. En anden effekt af kvælstof drejer sig om tilførsel af næringsstoffer til følsomme miljøer, eutrofiering, som følge af fossil energiproduktion. Denne næringsstoftilførsel er uønsket, fordi den er med til at forskyde balancen i økosystemerne. Også i denne sammenhæng er effekten af vindmøller positiv og målbar. I Danmark tilføres miljøet cirka ton svovl hvert år på grund af menneskelige aktiviteter, Reference /4/. Vindmølleprojektet reducerer emissionen af svovldioxid med 9-10 ton pr. år. Det svarer til cirka 5 ton rent svovl. I forhold til areal, udgør reduktionen omkring 1 % af den del, der kan tilskrives kommunen. Kvælstofnedfaldet i Danmark på land er beregnet til ton i 1999, Reference /4/. Vindmølleprojektet reducerer emissionen med ton NO x pr. år, eller 13- Tabel 6.2 Reduktion af CO 2 og andre luftforurenende stoffer samt produktionen af slagge og aske Luftart Ton Reduceret emission pr. år 25 ton rent kvælstof. I forhold til Holstebro Kommunes areal, svarer det til omkring 0,75 % af den del, der kan tilskrives kommunen. Partikler Fossil energiproduktion medfører emission af sundshedsskadelige partikler (se også kapitel 8). Projektet reducerer emissionen med 2-3 ton pr. år. Det svarer til godt 1 % af den samlede emission af partikler udledt fra diesellastvogne i Danmark, eller cirka 25 mio. kørte lastbilkilometer, Reference /6/. Den positive effekt af dette må vurderes at være betydelig. Slagger og flyveaske El-produktion med kul medfører endelig en stor affaldsproduktion i form af slagge og aske. En del kan genanvendes i cement og beton. Men affaldet indeholder salte og tungmetaller, der ved deponering eller ved brug i anlægsarbejder med tiden kan udvaskes og udgøre et miljøproblem, også når produkterne sidenhen genanvendes som fyld. Hovedproblemet ved affaldet er dog indholdet af sulfat og klorid. Deponering af overskudsmængder foretrækkes af den grund tæt på kysterne, fordi havvand i forvejen indeholder mange salte, og mulig udsivning i dette miljø derfor ikke udgør så stor en forureningsrisiko, Reference /4/ og /5/. Da vindmøllestrømmen især erstatter kulproduceret strøm reduceres produktionen af slagge og aske årligt Reduceret emission på 20 år Kuldioxid, CO Svovldioxid, SO Kvælstofoxider, NO x Partikler Slagge og aske Tabel 6.2 Gennemsnitlig mindsket emission ved opsætning af 21 to MW-vindmøller - afrundede værdier, to beregningsmetoder, se tekst. Én 660 kw-vindmølle nedtages. Der er regnet med forventet produktion minus 5 %. Især reduktionen over 20 år er behæftet med stor usikkerhed, bl.a. fordi beregningen ikke tager højde for et ændret elproduktionssystemet i perioden. Andelen af kul er den væsentligste faktor i den sammenhæng. med ton som følge af projektet. Det svarer til cirka 0,4 % af denne specielle affaldstype. 6.2 Ressourcer og affald Energibalance Energimæssigt betaler en moderne vindmølle sig selv tilbage på 7 8 måneder. Med en forventet levetid på 20 år producerer den derfor gange mere energi, end der er brugt til hele dens produktion, drift og nedtagning, Reference /7/. Næppe andre elproduktionsteknologier har så kort en energimæssig tilbagebetalingstid. For solceller er den for eksempel 2 4 år og for atomkraft 6 14 år. Reference /8/ En kort energimæssig tilbagebetalingstid er væsentlig for en hurtig klimaeffekt. Ressourceforbrug Materialer Til produktion af en vindmølle anvendes først og fremmest glasfiber til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern, sand og grus til fundament. Til fundamentet anvendes cirka 600 m 3 armeret beton. Desuden anvendes grus til etablering af serviceveje. Ved nedtagning af vindmøllerne kan størsteparten af materialerne adskilles og genanvendes. Fundament og kabler fjernes til cirka en meter under terræn, hvorefter planteavl kan genoptages. Vand Ved elproduktion på kraftværker med bortkøling af varmen er vandforbruget cirka liter pr. MWh el produceret, Reference /9/. Til sammenligning koster vindmøllestrøm i et livscyklusperspektiv kun en liter/mwh. Etablering af vindkraft til erstatning af kulkraft kan derfor i mange lande spare store vandmængder. Teoretisk kunne nærværende vindmølleprojekt spare cirka m 3 vand om året, eller hvad der svarer til cirka 149

150 3.800 danskeres årlige forbrug. I Danmark køles kraftværkerne dog ikke med ferskvand, men med havvand, og ved denne produktionsform er forbruget af ferskvand naturligvis langt mindre. Det har ikke været muligt at finde eksakte tal, men forbruget skønnes at være beskedent og kun nogle få procent af ovennævnte værdi. Vandbesparelser på grund af vindkraft vil derfor være meget mindre i Danmark end i mange andre lande. Affald Affaldsproduktionen fra vindmøller i drift er i modsætning til mange andre elproduktionsteknologier meget begrænset. Efter opstilling og idriftsættelse af vindmøllerne vil alt materiel og affald, som ikke er nødvendigt for vindmøllens drift, blive fjernet fra byggepladsen efter gældende regler, og området omkring vindmøllerne vil blive reetableret. Herefter vil vindmøllerne ikke give anledning til nogen væsentlig affaldsproduktion, når bortses fra olieskift og lignende. I disse tilfælde medtages og genanvendes kemikalierne på godkendte modtagevirksomheder. Sammenfatning Vindmøller har en kort energimæssig tilbagebetalingstid. De fleste materialer, der anvendes, kan genanvendes, og affaldsproduktionen er lille. 6.3 Geologi, grundvand og overfladevand Vindmøllerne placeres i et smeltevandslandskab øst for Holstebro og syd for Hogager. Jordtypen er groft sandet mod nord og humusjord mod syd. Terrænet ligger cirka i kote og grundvandsspejlet omkring 2-2,5 meter under terræn. Undergrunden består af smeltevandssand ned til otte meter under terræn. Derunder findes et cirka tolv meter tykt lag af smeltevandsler og endelig atter et lag af smeltevandssand, Reference /27/ (boring ). Der er dog også positioner med sand til større dybde og uden lerlag. I området er der almindelige drikkevandsinteresser (OD). Den korteste afstand til et enkeltvandværk er cirka 700 meter. Herudover er der flere markvandingsboringer i nærheden, og desuden har speedwaybanen egen indvinding til overrisling. Området er desuden et lavbundsområde med middelstor risiko for okkerudledning (okkerklasse II), men det er ikke nitratfølsomt. Reference /10/. Den sydlige del er potentielt egnet som vådområde. Der er 8-10 kilometer til de nærmeste geologiske interesseområde. Reference /11/ Cirka en kilometer nord for projektområdet løber Savstrup Å. Åen har tidligere været kraftigt okkerpåvirket, men Holstebro Kommune har gennemført en række tilbageslyngninger af åen og etableret okkerfældningsbassiner. Det har gjort, at der er kommet liv i åen, men den øverste del er dog stadig okkerpåvirket. I 2008 har Holstebro Kommune udvidet okkerfældningsanlæggene ved Hvidmose og Abildholt Bæk/Hogager Bæk. Middelvandføringen i åen er cirka 395 l/s. Reference /28/ Skave Jagtforenings areal er registreret som muligt forurenet på vidensniveau 1. Fra cirka 1978 til i dag har der været flugtskydebane på ejendommen, og fra begyndelsen til 1999 anvendtes blyhagl og herefter stålhagl. Den potentielle forurening drejer sig derfor om bly og mindre mængder PHA'er fra anvendelsen af miljøvenlige lerduer. En eventuel forurening må antages at være at finde i de allerøverste jordlag i den umættede zone. Et areal på hjørnet af Hvidmosevej og Hesselåvej cirka 500 meter vest for mølleområdet er ligeledes registreret som forurenet på vidensniveau 1. Her drejer den mulige forurening sig om eventuelle olieprodukter, PHA'er, kommunalt spildevandsslam (næringsstoffer) og sprøjtemidler, som har været anvendt eller oplagret af en tidligere maskinstation på lokaliteten. Desuden ligger der et nedsivningsanlæg for toiletspildevand i forbindelse med speedwaybanen midt i området. Risiko for forurening af grundvand og overfladevand Anlægsfasen Spild Spildes olie eller lignende under opsætning eller drift af vindmøller, kan der potentielt være risiko for forurening af grund- eller overfladevand. Risikoen afhænger blandt andet af geologiske og topografiske forhold og nærhed til vådområder. Det er blandt andet af betydning i forhold til drikkevandsinteresser. Risikoen for spild og udslip af olie eller diesel fra arbejdsmaskiner og kraner i anlægsfasen er ganske lille og kan sammenlignes med den fra landbrugets maskiner under markarbejdet. Ved et eventuelt spild vil mængderne i givet fald være beskedne, og der kan hurtigt etableres afværgeforanstaltninger i form af for eksempel afgravning af det øverste jordlag. Desuden er der kun almindelige drikkevandsinteresser i området, og områdets sårbarhed over for oliespild under etablering af vindmøllerne eller under vedligehold vurderes at være beskeden, blandt andet fordi et tykt lerlag beskytter det dybtliggende grundvandsmagasin. Sænkning af terrænnært grundvand Det sekundære grundvandspejl ligger forholdsvis højt, og det vil givetvis blive nødvendigt at sænke vandstanden midlertidigt i forbindelse med etablering af de fleste af fundamenterne. Foranstaltningen er almindelig praksis i andre sammenhænge, når byggerier etableres i lavbundsområder, og kaldes grundvandsænkning. Der er dog ikke tale om egentligt grundvand i betydningen drikkevandsressource, da grundvand til drikkevand i Danmark typisk indvindes fra stor dybde. Her er der derimod tale om overfladenært vand. Det vil sige vand fra de øverste jordlag, hvoraf det allerøverste i dag bortdrænes fra de fleste dyrkede arealer i cirka en meters dybde. Således også i Hvidmose, der på kryds og tværs afvandes af et tæt system af kanaler og grøfter. Det dybtliggende grundvandsmagasin berøres således ikke, fordi det udelukkende er overfladenært vand, 150

151 der recirkuleres, og fordi flere lerspærrer effektivt holder det overfladenære vand og grundvand adskilt. Der er gennemført en geoteknisk undersøgelse omfattende ni boringer på lokaliteten, for dels at fastslå hvor store vandmængder, der må bortpumpes, og dels hvor stor sænkningstragten i forbindelse med pumpningerne kan forventes at blive. En beregning af sænkningstragten indikerer, i hvor stor afstand fra fundamenthullet, der kan forventes en midlertidig sænkning af det sekundære grundvandsspejl, så længe pumpningen pågår. Reference /35/, /37/ Der må påregnes pumpedøgn pr. fundament, og det skønnes, at en vandmængde på cirka m 3 skal fjernes pr. time. To eller tre fundamenter etableres ad gangen, og der vil typisk forekomme overlap. I alt er det beregnet, at der i hele byggeperioden vil skulle bortpumpes omkring 1,3-1,5 mio. m 3 vand over en periode på cirka et halvt år eller op til cirka m 3 pr. fundament. Ved pumpemængder på m 3 pr. time er udbredelsen vurderet til henholdsvis 30 og 50 meter, og i disse afstande må forventes en midlertidig sænkning af det sekundære grundvandsspejl på henholdsvis 5-8 og 4-9 centimeter. Det skal bemærkes, at den naturlige variation over året på lokaliteten afhængig af årstid og nedbør må påregnes at ligge omkring cm. Reference /35/, /37/ Udledning I forhold til vandføringen i Savstrup Å udgør den samlede timemængde, der skal bortpumpes, cirka %. Da området er okkerpotentielt, hvilket tydeligt ses af de orangefarvede afvandingskanaler, se foto 6.1, anbefales det, at oppumpet vand ikke afledes direkte til kanaler og grøfter, men i stedet nedsives på nærliggende marker, eventuelt med iltning inden nedsivning. På den måde vil jernet udfældes på jordoverfladen og recirkuleres til jorden. Af samme grund vil heller ikke vandføringen i grøfter og kanaler blive øget væsentligt på grund af den midlertidige vandstandssænkning. Det skal sikres, at vandet ikke løber af på overfladen og direkte i vandløb, men at det faktisk nedsives. Det gøres ved at udlede vandet på et stort areal, eller ved eventuelt at etablere midlertidige render og/eller volde til brug ved nedsivningen. Arealet reetableres efter anvendelse. Herved vil vandstandssænkningen kunne ske uden negative påvirkninger af naturområder, i denne sammenhæng især beskyttede åer og bække. Det antages, at spildevandsnedsivningen ved speedwaybanen fungerer efter hensigten, og at der derfor ikke vil være risiko for oppumpning og nedsivning af bakterieforurenet spildevand. Afstanden til de nærmeste markvandingsboringer eller speedwaybanes boring er i øvrigt mere end 50 meter, og det kan derfor udelukkes, at grundvandssænk- Foto 6.1. Hvidmose Kanal set mod syd cirka midt i området. Okkerbelastningen ses af de rustrøde udfældninger langs brinkerne. ningen kan få indvirkning på muligheden for at indvinde vand fra sådanne boringer, hverken på kort eller klang sigt. Der vil derfor heller ikke være risiko for oppumpning af spildevand fra nedsivningsanlægget. Tilladelser Der skal søges om tilladelse hos Holstebro Kommune til såvel sænkning af vandstanden som den efterfølgende afledning af vandet. Kommunen fastlægger de endelige vilkår for nedsivningen i en tilladelse. Drift Spild Den pågældende vindmølletype indeholder 315 liter hydraulikolie, 360 liter bionedbrydelig olie og 120 liter kølervæske med 50 % glycol. Vindmøllen er med tørtransformer. En moderne vindmølle er konstrueret, så et eventuelt olie- eller kemikaliespild opsamles i nacellen og ledes ned til opsamlingsbakker i bunden af mølletårnet. I øvrigt er der via niveauvagt og tryktransmittere automatiske alarmer på alt, der vedrører driften, og et fald i olie- eller hydrauliktryk vil hurtigt føre til, at vindmøllen automatisk standses, og afværgeforanstaltninger dermed om nødvendigt hurtigt kan sættes i værk. Vindmølleejeren skal desuden, inden vindmøllerne tages i brug, levere en beredskabsplan for, hvordan der skal reageres, hvis uheldet er ude. Planen leveres af vindmøllefabrikanten og godkendes af kommunen. Som beskrevet ovenfor er sikkerhedssystemer vedrørende drift af en vindmølle omfattende, også når det gælder eventuel læk af olie og kemikalier, og mængderne er relativt beskedne. Samtidig forekommer lækager yderst sjældent. Af disse grunde vurderes risikoen for grundvands- og jordforurening i driftsfasen, som følge af lækager fra vindmøllernes smøre- og hydrauliksystemer, at være ubetydelig. Samlet vurderes der derfor kun at være minimal risiko for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter under såvel anlægs- som drifts- og nedtagningsfase for de planlagte vindmøller. 151

152 Etablering af vådområde Holstebro Kommune vurderer at opstilling af vindmøller ikke vil være en hindring for realisering af et vådområdeprojekt, der medfører stigning i vandstanden, i området. Endvidere vurderes det, at opstilling af vindmøller ikke vil medføre øgede omkostninger ved realisering af vådområdeprojektet eller ændring i muligheden for kvælstof reduktion. Fundamenterne etableres på sandpuder og hæves lidt over terrænniveau, så de vil kunne klare en vandstandshævning til mindst kote 28,5. Serviceveje vil blive etableret i nuværende terrænniveau og vil om nødvendigt let kunne hæves, hvis etablering af et vådområde på et tidspunkt realiseres. Hævning af vejene vil i givet fald ske for vindmølleejers regning og Holstebro Kommune kan i den forbindelse stille krav om etablering af foranstaltninger for vandpassage under vejen til sikring af vandudskifte med henblik på optimal kvælstoffjernelse i vådområdet. Se i øvrigt kapitel 3. Kort 6.1 Nærmeste Natura 2000-områder Mål: Projektområde Fuglebeskyttelsesområde Habitatområde 1: km 5 km Geologiske interesser og jordforurening Da afstanden er 8-10 km vil projektet ikke være i konflikt med geologisk værdifulde interesseområder. Der opstilles ikke vindmøller eller etableres veje på potentielt forurenet jord ved Skave Jagtforening, og midlertidig grundvandssænkning vil ikke kunne mobilisere eventuelle tungmetaller eller andre forureningskilder, da disse må antages i givet fald at befinde sig i de allerøverste jordlag, som i forvejen er drænet med almindelige markdræn eller grøfter. Hertil kommer, at i 50 meters afstand fra vindmøllerne vil sænkningen af vandspejlet maksimalt være 4-9 centimeter. Afstanden til det potentielt forurenede område ved jagtforeningen er cirka 80 meter, og her vil sænkningen derfor være minimal. Forholdet har derfor ingen betydning for projektet. Det samme vurderes at gælde den mulige forurening ved Hesselåvej, som i øvrigt ligger cirka 500 meter fra den nærmeste vindmølle. Midlertidig grundvandssænkning her vil næppe kunne mobilisere eventuelle forureningskilder, dels fordi disse må antages i givet fald at befinde sig i de øverste jordlag, og dels fordi oppumpet vand vil blive nedsivet lokalt. Sammenfatning I anlægsfasen skal det terrænnære grundvand i en periode bortpumpes og udledes. Begge dele kræver tilladelse af Holstebro Kommune. Ved udledningen skal det sikres, at vandet nedsives, så områdets vandafhængige naturtyper, vandløb, grøfter og kanaler samt enkeltindvindere med og uden drikkevandskvalitet ikke påvirkes. I driftsfasen er vindmøllen elektronisk overvåget, så eventuelle udslip hurtigt kan opdages, og afværgeforanstaltninger kan sættes i værk. Vindmølleprojektet etableres under hensyntagen til et potentielt vådområdeprojekt midt i området, se kort 6.2, og vil ikke være til hinder for en eventuel fremtidig etablering af et sådant. Der er ingen konflikter med geologiske interesser i projektområdet. 6.4 Naturbeskyttelse Eksisterende forhold Vindmøllerne opstilles i landzone. Geologisk er landskabet et fladt smeltevandslandskab skabt under sidste istid. Området er et lavbundsområde, hvor planteavl er blevet mulig på grund af etablering af et omfattende net af grøfter og afvandingskanaler, som i kombination med drænrør muliggør en permanent sænkning af vandstanden. I dag dyrkes fortrinsvis græs, kløvergræs og majs på relativt store marker adskilt af grøfter og mange læhegn. Nogle af arealerne dyrkes økologisk. Vindmøllerne opstilles på begge sider af Hvidmose Kanal, der har status som et 3-beskyttet vandløb. Vandløbet er kraftigt okkerbelastet, se foto 6.1. I området findes foruden landbrugsjord nogle plantager såvel øst som vest for, hvoraf den største er Kvistrup Plantage, der er omgivet af en skovbyggelinje. Otte af vindmøllerne etableres inden for skovbyggelinjen, hvilket kræver dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 17. At afvandingen af området har medført problemer med udledning af okker vidner flere artikler om Hvidmosen om for eksempel Reference /30/ samt det faktum, at Holstebro Kommune i flere omgange har forsøgt at bekæmpe okkerforurening af Savstrup Å, som området afvander til. Senest med succes ved genslyngning af åen og etablering af flere okkerbassiner. Placering af vindmøller i Hvidmosen, heraf flere på humusjord, betyder formentlig, at underjorden skal bortgraves til en dybde af cirka tre meter. I denne dybde etableres om nødvendigt en sandpude, hvorpå møllefundamentet etableres. Senere geotekniske undersøgelser og boreprøver vil vise mere om forholdene på stedet. Som nævnt tidligere skal vandstanden midlertidigt sænkes på lokaliteten, mens fundamentet støbes. Mulige konsekvenser for naturområder i den forbindelse behandles i det følgende. 152

153 Internationale beskyttelsesinteresser Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU, og udpegningen af områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper samt dyre- og plantearter, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Naturdirektiverne indebærer, at landene skal udpege og beskytte særlige områder, som Natura2000-arterne findes i, men de pågældende arter skal også beskyttes uden for områderne. Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder er udlagt for at beskytte fuglelivet, og udpegningsgrundlaget for disse to områdetyper er ofte identiske. I alt 113 fuglebeskyttelsesområder dækker tilsammen km 2, eller 6 og 11 % af Danmarks land- og havareal. Habitatområderne er, som navnet siger, fortrinsvis udpeget for at beskytte en række specielle habitater og biotop- og naturtyper. Dertil kommer ofte også en række dyre- eller plantearter, der har særlige krav til levevilkår, og som findes i et givent område. 261 habitatområder dækker km 2, eller henholdsvis cirka 7 og 14 % af Danmarks land- og havareal. På kort 6.1 ses Natura 2000-områder i nærheden af projektområdet. Det nærmeste er et mindre Fuglebeskyttelsesområde cirka seks kilometer øst for vindmølleområdet i Sdr. Feldborg Plantage. Udpegningsgrundlaget er udelukkende en forekomst af ynglende tinksmed, se tabel 6.3. Det er dog tvivlsomt, om arten stadig yngler i landet overhovedet. Området er samtidig et habitatområde, og udpegningsgrundlaget i den forbindelse fremgår af tabel 6.4. Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 42, Sdr. Feldborg Plantage Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk.1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende/trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Tinksmed Y F3 Y: Ynglende art. F3: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som for eksempel natravn og rødrygget tornskade. Kort 6.2 Beskyttede 3-områder, fredskov m.m. omkring vindmøllerne Ny vindmølle Stationær lytteboks Sydflagermus Ingen flagermus Åbeskyttelseslinje Fredskov Skovbyggelinje Potentielt vådområde Beskyttet vandløb Adgangsvej og kranplads Kommunegrænse Nærmeste 3-områder: Eng Sø Hede Mose Overdrev Mål: 1:

154 Herefter følger en række habitatområder, som ligger endnu længere væk. Reference /12/. Beskyttede naturområder Foto 6.2. Vandhul i hedeområde Tabel 6.4 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 56, Sdr. Feldborg Plantage Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Brunvandede søer og vandhuller Vandløb med vandplanter Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Tørre dværgbusksamfund (heder) Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Af kort 6.2 fremgår de beskyttede naturområder ( 3- områder), der findes i nærheden af de planlagte vindmøller. Vindmøllerne står vest for en mindre fredskov, som er en del af Kvistrup Plantage, og vindmølle nummer 8-10 og står inden for fredskovens skovbyggelinje. Vindmølle nummer 17 står samtidig tæt på et lille fredskovsareal og har vingeoverslag hertil. Hvidmose Kanal, som gennemskærer området fra nord til syd, er beskyttet, men ikke omgivet af en åbeskyttelseslinje. Kanalen er kraftigt okkerbelastet, se foto 6.1. Et hedeområde midt i den østlige vindmøllerække er ligeledes beskyttet. Arealet har endnu en rig flora, men er kraftigt under tilgroning, og vil i løbet af relativt få år givetvis miste sin værdi som hedemoselokalitet, hvis der ikke foretages naturpleje. Arealet er besigtiget af Holstebro kommune og er en mosaik mellem hede, mose og to søer, og mange plantearter er således afhængige af fugtige forhold. Vestkanten er helt birkedomineret men med blåtop i bunden, Reference /36/. Arealet rummer et par mindre hedemosevandhuller, se foto 6.2, der givetvis er ynglelokalitet for padder og eventuelt også bilag IV-arten spidssnudet frø. Der er for nylig registreret et mindre hedeområde umiddelbart syd for motorbanerne. Herudover er der nogle få vandhuller med relativt god vandkvalitet spredt rundt i vindmølleområdet. Flere af disse er givetvis yngleplads for padder. Endelig findes nogle beskyttede eng- og overdrevsarealer nord for området langs Savstrup Å. Fugle i området Lokaliteter Der findes en række mindre lokaliteter i nærheden af projektområdet, hvor fugle har deres levesteder, se tabel 6.5. Af naturtype er de fleste agerland og to er eng og ådal. Der er kun ganske få observationer fra de nærmeste lokaliteter, og ingen af disse er kendt for mange fugle. Områderne besøges tilsyneladende kun sjældent af ornitologer, og fuglefaunaen rummer kun almindelige arter, der er typiske for det åbne land i det midtjyske område, Reference /13/. Tabel 6.5 De nærmeste fuglelokaliteter til vindmølleområdet Lokalitet Antal registrerede arter Observationsdage/ observationer Afstand, m, ca. Hvidmose 17 16/32 - Brogård Mose 11 4/ Birkemosevej 17 23/ Savstrup Å 9 7/ Lilleå og Ådal 26 7/ Hogager 6 4/ Abildholt 8 1/ Der er forholdsvis langt til de ornitologisk mere interessante områder, som især er fuglebeskyttelseområder langs Vestkysten, en række gode lokaliteter langs Limfjorden samt Flyndersø sydvest for Skive. Selve vindmølleområdet kan på den baggrund ikke karakteriseres som et væsentligt fugleområde, hverken i regional eller national forstand. Fugletællinger og observationer Der er ikke gennemført systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Men dyr og fugle iagttaget under besigtigelse af området d. 8. oktober 2014 er noteret i tabel 6.6. Beboere i området oplyser i høringssvar til projektet, at de har observeret sangsvaner i stort antal og blå kærhøg i området. Vindmølleområdet er intensivt dyrket landbrugsjord, hvoraf størsteparten dyrkes konventionelt med almindelig jordbehandling, gødskning og sprøjtning. En del af jorden dyrkes økologisk. Afgrøderne er græs, kløvergræs og majs typisk for et kvægbrugsområde. Området er omgivet af nogle større og mindre plantager og består således af en mosaik af dyrkede arealer, læhegn, afvandingsgrøfter og forskellige mindre naturog udyrkede arealer. Fugle vil fortrinsvis være knyttet til skove og hegn i området og i større eller mindre udstrækning fouragere på markerne. Andre dyr Af tabel 6.7 fremgår, hvilke arter af flagermus, der måske vil kunne findes i området ynglende eller tilfældigt under fouragering eller på træk, Reference /15/. Tabel 6.6 Registrerede fugle og dyr under besigtigelse den 8. oktober 2014 Solsort - enk. Misteldrossel - 3 Landsvale - cirka 10 Gråkrage - alm. Musvåge - 2 Musvit - enk. Stær - mange Hvid vipstjert - mange Rødstjert - 1 Tårnfalk - 2 Bogfinke - enk. Skovskade - 2 Hjejle Husskade -5 Gulspurv - 3 Fiskehejre - 2 Spor af rådyr 154

155 Herudover er gennemført en flagermusundersøgelse med registreringer to nætter såvel i yngletiden som i det tidlige efterår ved opsætning af fem stationære lyttebokse i området og ved manuel lytning med håndbåren detektor på sytten udvalgte poster rundt om i området, se kort 6.2. Reference /24/. I yngletiden blev der kun registreret to arter, nemlig syd- og vandflagermus og dette i et meget beskedent omfang. Herudover blev i august yderligere registreret brun-, dværg-, trold-, og langøret flagermus. Men også disse arter i yderst beskedent omfang. Øvrige pattedyr i området vil fortrinsvis kunne findes i hegn og plantager og fouragere på markerne. Der er givetvis en stor bestand af rådyr og sandsynligvis også krondyr, ræv og hare. I Savstrup Å findes givetvis også odder. I flere af områdets vandhuller kan der sandsynligvis findes padder og eventuelt spidssnudet frø og muligvis stor vandsalamander. Tabel 6.7 Bilag IV-arter, som med en vis sandsynlighed måske kan træffes i eller nær projektområdet Art Ynglebiotop Levevis Kan eventuelt træffes i mølleområdet Damflagermus 1 Især huse Jager over større søer, åer og fjorde. Overvintrer i kalkgruber Vandflagermus 1 Hule træer Jager over søer og vandløb. Overvintrer især i kalkgruber. Brunflagermus 1 Hule træer Knyttet til gammel løvskov og parker. Jager højt Sydflagermus Huse Stærkt knyttet til mennesker. Fouragerer i haver og parker Troldflagermus 1 Især træer Jager oftest under høje løvtræers kroner. Overvintrer i huse og træer Odder Markfirben 1 Spidssnudet frø Stor vandsalamander Grøn kølleguldsmed Brinker ved søer og vandløb Hegn og diger m.m. Moser og vandhuller Vandhuller af forskellig størrelse Åer og vandløb Færdes og lever i tæt tilknytning til vand, søer og åer Fouragerer på sydvendte solbeskinnede skåninger Jager og lever omkring mange typer vandhuller Lever og raster nær solåbne vandhuller med skjulesteder i f.eks. dødt ved Lever snævert knyttet til vandløbet Eventuelt på fouragering og træk Eventuelt på fouragering og træk Eventuelt på fouragering og træk Eventuel negativ effekt af møller Ikke sandsynlig Ikke sandsynlig Ikke sandsynlig Hyppighed/ Bevaringsstatus 2000 Sjælden/Gunstig Almindelig/ Gunstig Almindelig/ Gunstig Sikkert på fouragering Ikke sandsynlig Almindelig/ Gunstig Eventuelt på træk Ikke sandsynlig Forholdsvis almindelig/ Gunstig Ikke sandsynligt. Måske i Savstrup Å Ikke sandsynligt. Egnede biotoper mangler? Måske i vandhuller i området Måske i vandhuller i området Nej Ingen Ingen Ingen - grundvandssænkning ved mølle 17 og 18 vil ikke ske i perioden april, maj og juni 2 Ingen - vandhuller berøres ikke af projektet Ingen - ingen større åer i området 1 ikke truffet i 'møllekvadratet', men kun i et nabokvadrat ifølge Reference /14/ og /15/. 2 Vilkåret vil dog kun indgå i VVM-tilladelsen, såfremt der i foråret 2015 konstateres en bestand af spidssnudet frø i området. Almindelig/ Gunstig Spredt/Usikker Almindelig/ Usikker Forholdsvis almindelig især i Østjylland/Usikker Findes langs en række åer i Midtjylland/Usikker Af de nævnte arter vurderes der at være størst sandsynlighed for at træffe flagermus på fourageringstogter. Ud over arterne i tabel 6.7 er der ikke kendskab til, at der skulle findes andre dyr, der er beskyttede ifølge habitatdirektivet, eller at området eventuelt skulle rumme andre dyrearter, som er særligt beskyttelseskrævende, det vil sige arter, som er rød- eller gul-listede og dermed truede i forskellig grad. Flora Arealerne, hvorpå vindmøllerne placeres, er som nævnt agerjord i omdrift, hvorpå der p.t. især dyrkes flerårige afgrøder som græs og kløvergræs, men flere steder dog også enårige som majs. Nogle arealer i den sydlige del af området dyrkes økologisk og sprøjtes således ikke. De øvrige behandles traditionelt med pløjning og harvning og anvendelse af ukrudtsmidler. Der findes derfor ingen vilde eller fredede plantearter, som kræver særlig beskyttelse på markerne. I sammenligning hermed findes i og omkring skovene, i læhegn og i enge og moser langs Savstrup Å en rigere flora. Vurdering af konsekvenser Internationale naturområder - Natura 2000 Vindmøllerne placeres ikke i eller tæt på noget Natura 2000-område. Afstanden til det nærmeste, et fuglebeskyttelsesområde i Feldborg Plantage, er som nævnt mindst seks kilometer, og vindmøllerne får derfor ingen indvirkning hverken på de dyre- eller plantearter eller de naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Vurderingen gælder såvel etablerings-, driftssom nedtagningsfase. Beskyttede naturområder - 3-områder Udpegninger Vindmøllerne placeres ikke direkte i beskyttede naturområder, men flere dog relativt tæt på beskyttet natur. 155

156 Vindmølle nummer 17 og 18 vil få vingeoverslag over hedearealet mod øst. Vindmølle nummer 17 får desuden vingeoverslag over den lille fredskov mod sydvest. Vindmølle nummer 4 placeres med cirka 25 meter til et lille hedeareal syd for motorbanerne og får således vingeoverslag hertil. Vindmølle 11 og 12 placeres med henholdsvis cirka 20 og 40 meters afstand til Hvidmose Kanal, og begge får vingeoverslag over den centrale Hvidmose Kanal. De øvrige vindmøller placeres med større afstand til kanalen. I øvrigt placeres vindmøllerne med relativt god afstand til beskyttet natur. I alle tilfælde vil en minimumsafstand på otte meter fra vindmøllen, inklusive arbejdsareal, til nærmeste beskyttede område kunne overholdes. Foto 6.3. Beskyttet vandhul med god vandkvalitet. Det vurderes, at vingeoverslag ikke vil påvirke fredskovens, kanalens eller hedens økologiske funktionalitet, og der skal ikke søges om dispensation for forholdet. Heller ikke anlæggelse af serviceveje, som overvejende vil følge eksisterende markveje og skel, vil berøre eller beskadige beskyttede naturområder. De nærmestliggende, eng-, og overdrevsarealer nord for området berøres ikke af projektet. Sænkning af vandstanden I forbindelse med etablering af fundamenterne vil der som nævnt skulle foretages en midlertidig sænkning af vandstanden. For hvert fundament drejer det sig om en periode på 2-3 uger i hvilken, der eventuelt kan være risiko for, at vandstanden i nærliggende vandhuller kunne blive sænket. Det gælder især to vandhuller i hedeområdet og selve hedeområdet mellem vindmølle nummer 17 og 18, samt eventuelt også et vandhul vest for vindmølle nummer 21. Den korteste afstand fra ydersiden af et fundamenthul til et vandhul er cirka 68 meter, og til andre vandhuller er afstanden endnu større. Ifølge beregninger af sænkningstragtens udbredelse vil det sekundære grundvandsspejl i 50 meters afstand maksimalt blive sænket med 9 centimeter og højst i en periode på 23 døgn. I 68 meters afstand vil påvirkningen naturligvis være endnu mindre. Den årlige naturlige variation i vandspejlets niveau skønnes at være centimeter afhængig af årstid og nedbørsforhold. Hertil kommer, at oppumpet vand vil blive recirkuleret ved lokal nedsivning, og også dette vil modvirke, at vandstanden i vandhullerne påvirkes mere og i længere tid end højst nødvendigt. På den baggrund vurderes det, at det kan udelukkes, at de midlertidige grundvandssænkninger vil kunne påvirke vandstanden i vandhullerne negativt, eller at dette på nogen måde vil kunne få negativ indvirkning på planter eller dyr i det pågældende område. Etableringen af fundamenterne vurderes derfor at kunne foretages uden at beskadige vandhullerne eller heden i det hele taget eller dyre- eller planteliv knyttet hertil hverken på kort eller lang sigt. Ønskes yderligere sikkerhed kan det bortpumpede vand eventuelt helt eller delvist nedsives mellem vandhullet og fundamentet. Også dette kan modvirke en midlertidig påvirkning af vandstanden. Effekten af vandstandssænkningen kan eventuelt følges med daglig monitering af vandstanden i det nærmeste vandhul. For at modvirke negativ påvirkning af en eventuel forekomst af spidssnudet frø, vil det indgå som vilkår i VVM-tilladelsen at grundvandssænkning ved etablering af fundamenter til vindmølle nummer 17 og 18 ikke må ske i perioden april, maj og juni. Vilkåret vil dog kun indgå i VVM-tilladelsen, såfremt der i foråret 2015 konstateres en bestand af spidssnudet frø i området. Områdets afvandingskanaler er stærkt okkerbelastede, og en mindre afledning hertil vil næppe have væsentlig betydning. Alligevel vil oppumpet vand blive afledt til nedsivning på nærliggende arealer. I udledningstilladelsen kan der eventuelt blive stillet vilkår om iltning af det oppumpede vand ved for eksempel risling eller sprinkling. Vindmøllerne vurderes at kunne etableres uden varigt at beskadige beskyttede biotoper og mindre naturområder. Det gælder også hede-/mosearealer mellem vindmølle nummer 17 og 18. En eventuel beskeden og kortvarig reduceret vandstand i nærliggende vandhuller vil ikke skade hverken flora eller fauna i vandhullerne eller for den sags skyld i afvandingskanalen. Hedearealer Som nævnt er hedearealet mellem vindmølle nummer 17 og 18 under tilgroning og trænger til pleje, hvis heden skal bevares. Dette kan eventuelt relativt enkelt gennemføres i forbindelse med etablering af projektet. I givet fald bør det ske efter nærmere aftale mellem alle interessenter, inklusive lodsejere, jægere og Holstebro Kommune. Skovbyggelinje Det er en forudsætning for realisering af vindmølleprojektet, at Holstebro Kommune, på baggrund af en 156

157 ansøgning, udsteder dispensation fra skovbyggelinjen omkring Kvistrup Plantage. Økologiske forbindelser Der er ingen konflikter i forhold til potentielle økologiske forbindelser. Alle vindmøller placeres på landbrugsjord i omdrift, enkelte som nævnt forholdsvis tæt på beskyttet natur. Adgangsvejene til vindmøllerne følger dels eksisterende markveje og anlægges dels som nye veje langs hegn, markskel og afvandingskanaler og vil således flere steder komme til at fungere som en udyrket buffer mellem hegn, kanal og de dyrkede marker, hvilket alt andet lige naturmæssigt er positivt. Drift og nedtagning Under driften af vindmøllerne vil der ikke være nogen negative påvirkninger, ligesom også nedtagning vil kunne ske uden at beskadige naturområder. Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere og drive vindmøllerne uden negative konsekvenser for nærliggende naturlokaliteter. Fugle Risikoen for fugle ved etablering af vindmøller vækker traditionelt bekymring, og emnet skal derfor behandles relativt indgående i det følgende på trods af, at området ikke er en væsentlig fuglelokalitet. Borgere har dog registreret svaner i nærområdet og oplyser at svanerne har flyveruter hen over området. Med hensyn til fugle og vindmøller har der traditionelt i relevante undersøgelser været tre fokusområder. Dels risikoen for kollisioner og dødsfald. Dels en forstyrrelses- og fortrængningseffekt, og et deraf følgende eventuelt tab af fourageringsområde, og dels en eventuel barriereeffekt og et deraf følgende øget energiforbrug for fuglene til at flyve udenom. Den sidste effekt vurderes dog at være marginal og uden betydning for fuglene, når man betænker, hvor meget fugle i øvrigt flyver omkring, og hvor langt mange arter er i stand til at trække uden optankning. Forekomst af blå kærhøg som trækgæst er specifikt nævnt i et høringssvar til projektet. Generelt udgør vindmøller kun en lille risiko for rovfugle, og det er dertil sjældent trækgæster, der kolliderer med vindmøller. Desuden er blå kærhøg næppe en hyppig gæst i området, da det ikke umiddelbart forekommer at være en kernebiotop, som for eksempel Vestkystens engarealer. Endelig fouragerer blå kærhøg i lav højde og vil derfor kun være i mindre risiko for at blive ramt af en møllevinge. Blå kærhøg optræder da heller ikke på listen over de arter, der er registreret dræbt af vindmøller. Foto 6.4. Tårnfalk på musejagt. Kollisionsrisiko og dødsfald - vindmøller Det hænder, at fugle bliver dræbt af vindmøller, og det på trods af dyrenes generelt meget store manøvredygtighed, skarpe syn og hørelse, høje flugthastighed og hurtige reaktionsevne. Men hastigheden af en vindmøllevingespids er omkring km/timen næsten uanset vindmøllens størrelse og vingernes længde, og den er således ganske betragteligt over de fleste fugles flugthastighed. Med cirka ti års mellemrum er der gennem de seneste tyve år lavet nogle store opsummerende litteraturstudier af videnskabelige undersøgelser af effekter af vindmøller på fugle og flagermus. I 1995 blev den hidtil største litteraturundersøgelse i Danmark gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser. En af hovedkonklusionerne heri var, at: " risikoen for dødsfald blandt fugle forårsaget af kollision med vindmøller, uanset møllens art og størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag for bekymring om effekter på populationsniveau, Reference /17/. Senere store undersøgelser i 2004 og igen i 2011 har ikke givet grund til at ændre væsentligt på denne konklusion. I et tysk litteraturstudium fra 2004 er omfanget af dødsfald vurderet statistisk ved at gennemgå og sammenligne et stort antal undersøgelser fra en lang række lande. Tabel 6.8 er en opgørelse af alle registrerede dødsfald i perioden i otte europæiske lande, hvor man har gennemført systematiske undersøgelser med eftersøgning af dræbte fugle. Reference /16/. Opgørelsen omfatter kun én dansk undersøgelse, der dækker to år. For overskuelighedens skyld er fuglene samlet i grupper. I alt er der således gennem cirka femten år fundet knap døde fugle. Mere end 100 arter indgår i tabellen. Det relativt beskedne antal og den lange årrække viser, at kollisioner er forholdsvis sjældne. Til gengæld viser det store artsantal, at stort set alle arter kan blive potentielle ofre. Fugledødsfald på grund af vindmøller tælles således oftest kun i ganske få eksemplarer pr. vindmølle pr. år, og det kan konstateres, at omfanget kun undtagelsesvis vil kunne få negative konsekvenser for fugle på populationsniveau. I undersøgelsen konkluderes desuden, at der ikke er fundet statistisk sikkert belæg for negative effekter på ynglende fuglepopulationer. Referen- Foto 6.5. Landsvale på træk. 157

158 ce /16/. Generelt fandt man, at kollisionsraten varierede mellem 0 og 50 dødsfald pr. vindmølle pr. år. Den største risiko blev fundet at gælde for måger ved vindmøller i vådområder og for rovfugle ved vindmøller på bjergkamme. Senest er en større svensk litteraturundersøgelse nået frem til nogenlunde samme konklusion. Også her sammenfattes resultaterne fra et meget stort antal kilder, og man har for fugle beregnet en mortalitetsrate på 2,3 som medianværdi. Det vil sige, at der statistisk set og i 'gennemsnit' forekommer 2,3 dødsfald pr. vindmølle pr. år, Reference /18/. Variationen ligger mellem 0 og 60 fugle pr. vindmølle pr. år. At mortalitetsraten er lille og variationen stor, kan tolkes på den måde, at de fleste vindmøller eller vindmølleparker ikke udgør noget problem. Der forekommer næsten aldrig kollisioner. Det er derimod enkelte, uheldigt placerede vindmøller eller parker, der tegner sig for hovedparten af dødsfaldene. Af tabel 6.8 bemærker man, at antallet af dræbte rovfugle er relativt højt i forhold til andre fuglegrupper. Det kan forekomme paradoksalt, disse dyrs skarpe sanser taget i betragtning. For Spanien dækker tallene blandt andet over 133 gåsegribbe og for Tyskland over 13 havørne og 40 røde glenter. Lignende høje tal har man fundet i Norge for havørn ved en uheldigt placeret vindmøllepark på en ø, som rummer en af verdens tætteste Tabel 6.8 Antal registrerede, vindmølledræbte fugle i perioden fordelt på forskellige fuglegrupper Fuglegruppe Land Holland Belgien Spanien Sverige Østrig England Danmark Tyskland I alt Lommer, skarve, hejrer og storke Svaner og gæs Ænder Rovfugle Hønsefugle og sumphøns Vadefugle Måger, terner og alkefugle Ugler Duer Sejlere, gøge, spætter og svaler Pibere, vipstjerter og lærker Sangere og andre småfugle Drosler, fuglekonger og mejser Kragefugle Stær, spurve, korsnæb og værlinger Ubestemte fugle 4 I alt Omarbejdet efter Hötker et al, Reference /16/ ynglebestande. Også i andre tilfælde skyldes høje dødstal, at vindmøllerne er fejlplaceret i meget rovfuglerige områder, og eksemplerne viser, at det er væsentligt, at der tages nødvendige hensyn under planlægningen for at undgå gentagelser, se for eksempel, Reference /18/. Hvorfor rovfugle i visse tilfælde tilsyneladende er særligt udsatte kan måske forklares ved, at de i modsætning til mange andre fugle har fremadrettede øjne, og under jagt er fuldstændig fokuserede mod byttet på jorden og helt uopmærksomme på ovenfra kommende farer - en vindmøllevinge. Til støtte for denne teori taler, at gamle fugle tilsyneladende rammes lige så hyppigt som ungfugle. Problemet har derfor tilsyneladende ikke noget med manglende erfaring at gøre. Det har desuden vist sig, at lokale ynglefugle i højere grad rammes end trækfugle. Kollisionerne sker for de fleste arters vedkommende om foråret i månederne marts til maj i forbindelse med revirhævdelse og igen i sensommeren, når ungerne forlader reviret. Tilsyneladende er der ikke noget, der tyder på tilvænning i større grad, det vil sige at antallet af dødsfald falder med tiden. I undersøgelser ved Tarifa i Spanien fandt man, at fugle på træk i stor stil undviger en vindmøllepark i god tid. 71 % af alle svævetrækkere, blandt andet større rovfugle og storke, ændrer retning, når de nærmer sig et vindkraftanlæg, og så godt som alle dødfundne fugle var ikke trækfugle, men lokale fugle, Reference /19/. Risikoen for kollisioner hænger således nøje sammen med, hvor ofte fuglene passerer gennem vindmølleområdet, Reference /18/. Det samme forhold gør sig gældende for andre fuglegrupper. For rovfugle alene er kollisionsfrekvensen 0-8 fugle pr. vindmølle pr. år. De høje værdier er fra enkelte vindmøller og enkelte år. Hvor man har samlet oplysninger i flere år, er den betydeligt lavere: mindre end 0,3 døde rovfugle pr. vindmølle pr. år. Medianværdien er 0,03 fugle. Ser man kun på undersøgelser fra områder med høje rovfugletætheder, er medianværdien 0,07 fugle pr. vindmølle pr. år, Reference /18/. Mortalitetsraten for rovfugle er således generelt meget lille, og kun for isolerede populationer af arter med en meget langsom reproduktionsrate, kan der være en 158

159 begrundet frygt for negative effekter for fuglene på populationsniveau. Dødsfald - andre menneskerelaterede årsager Sammenlignet med andre menneskerelaterede dødsårsager for fugle udgør vindmøller kun en meget beskeden risiko, der skal måles i promiller af det totale dødstal, se tabel 6.9. Forstyrrelses- og fortrængningseffekt Den væsentligste effekt af vindmøller på fugle har at gøre med forstyrrelser, der eventuelt kan føre til forskydning eller fortrængning af visse arter og eventuelt tab af et fourageringsområde, Reference /16/. Effekten er meget forskellig fra art til art. Nogle arter tvinges til at flyve uden om vindmøllerne og mister i værste fald et fourageringsområde, fordi de holder en vis afstand til vindmøllerne. Andre arter bekymrer sig tilsyneladende ikke særligt om møllerne og færdes ofte frit imellem og tæt på dem. Forstyrrelses- eller fortrængningseffekten er statistisk signifikant for ikke-ynglende gæs, duer, hjejler og viber, der alle tilsyneladende under flugten viger udenom og undgår at komme tættere på end et par hundrede meter. Desuden er der en sammenhæng mellem vindmøllens størrelse og graden af forstyrrelse, således at fortrængningsafstanden stiger med vindmøllens højde og størrelse. I Reference /16/ fandt man en sådan Tabel 6.9 Antropogene dødsårsager for fugle Dødsårsag Lav vurdering Høj vurdering %-andel af lav vurdering %-andel af høj vurdering Automobiler Bygninger og vinduer El-ledninger 3 hundreder ,01 4 Radiomaster Vindmøller ,2 0,1 % i alt ca ca Andre menneskerelaterede dødsårsager for fugle medtaget for sammenligningens skyld Jagt Huskatte Noter: 1 Omregnet fra amerikanske forhold i forhold til befolkningstal, idet det dog antages, at amerikanerne kører dobbelt så mange km i gennemsnit som danskerne pr. år. 2 Omregnet direkte i forhold til befolkningstal. 3 Omregnet direkte i forhold til areal. 4 Omregnet i forhold til installeret effekt (USA ca MW i 2001, DK ca MW i 2013). 5 Ca. 65 % skønnes at være vildfugle, resten opdræt (fortrinsvis fasaner). Listen omfatter 40 fuglearter. Reference /29/ 6 Danmarks statistik: i alt ca huskatte i DK (2000). Hver kat skønnes i gennemsnit årligt at dræbe mellem 1 og 10 fugle. 7 En ny amereikansk undersøgelse skønner, at mellem 1,4 og 3,7 mia. fugle årligt slås ihjel af katte i USA. 2/3-del skyldes vildlevende katte og resten hjemmeboende. Reference /32/. Ifølge forskeren kan resultaterne i høj grad overføres til lignende områder i Europa. Omregnes tallene direkte i forhold til befolkningstørrelser vil talle for Danmark ligge mellem 25 og 65 mio. fugle årligt! Skønnet årligt antal dødsfald af fugle i Danmark som følge af kollision med forskellige menneskeskabte strukturer eller menneskers opførsel i naturen og kulturlandskabet. Tabellen er omarbejdet til danske forhold efter undersøgelser i USA, Reference /21/. Forudsætningerne for omregningen fremgår af noterne i tabellen. For sammenligningens skyld er i tabellen inddraget jagt og huskatte. effekt for 81 arter. Vindmøller kan med andre ord repræsentere en hindring for fuglene, der i så fald vælger at flyve udenom. Som nævnt kunne man i den tyske undersøgelse Reference /16/ ikke finde belæg for, at fugle generelt vænner sig til vindmøller. Noget sådant har man imidlertid fundet i flere danske undersøgelser. For eksempel har man i en stor vindmøllepark i Vestjylland kunnet iagttage, at den normalt temmelig sky kortnæbbede gås med tiden vænnede sig til vindmøller i landskabet og efterhånden begyndte at fouragere tættere og tættere på vindmøllerne, Reference /20/. Efter nogle år fløj fuglene endog uden problemer mellem vindmøllerne eller under vingerne. En tilsvarende tilvænning har man kunnet iagttage ved Tunø Knob Havmøllepark. Her har ederfuglene vænnet sig til vindmøllerne og er begyndt at fouragere tæt på fundamenterne, fordi disse har fået funktion som kunstige stenrev og givet tilhæftningsmuligheder for blåmuslinger, der er fuglenes foretrukne føde. Nogle arter kan dog eventuelt miste potentielle fourageringsområder og må finde nye, når vindmølleparker etableres. For eksempel fandt man i undersøgelser omkring vindmøller i Kronjylland, at sang- og pibesvane og hjejle givetvis ville blive påvirket af etablering og udvidelse af en vindmøllepark ved Overgård Gods, idet de nævnte arter måtte forventes at ville miste større eller mindre fourageringsområder. Samtidig blev det dog også konkluderet, at fuglene let ville kunne finde alternative områder i nærheden, blandt andet fordi vintergrønne marker igennem de seneste år er blevet stadig hyppigere. Andre arter, blandt andet i det nærliggende habitat- og fugleområde, skønnedes ikke at ville blive påvirket af vindmøllerne, Reference /22/ og /23/. Hvad angår svaner og gæs, er der således næppe tvivl om, at disse, og måske også enkelte andre fuglearter, kan blive tvunget til at finde nye fourageringsområder, når nye vindmøller bliver opstillet. Det gælder også konkret for fugle i det pågældende projektområde. Det er dog næppe noget større problem for fuglene, fordi det i forvejen, på grund af sædskiftet, fra år til år varierer hvilke konkrete marker, der er attrakti- 159

160 ve for de enkelte arter. Vinterraps og vintersæd er for eksempel specielt værdifulde for arter som svaner og gæs, brakmarker og græs tiltrækker derimod hjejler og viber. Sådanne påvirkninger og tab af potentielt fourageringsområde har derfor næppe et omfang og en betydning, der kan betegnes som væsentlige for nogen arter på populationsniveau. Hvad angår de nævnte arter foretrækker de samtidig et åbent landskab med vidt udsyn. Hvidmose er derfor vurderet ikke at være ideel for fuglene på grund af mange læhegn og plantager. Arterne er da tilsyneladende heller ikke talrige i området, hverken som træk- eller vintergæster, se Reference /13/ og tabel 6.5. Sammenfatning Vindmølleområdet er som nævnt ikke et vigtigt fugleområde. Tilsyneladende forekommer kun almindelige arter, og dette endda ikke i stort antal. Det kan derfor, og på baggrund af ovenstående gennemgang af vindmøllers effekter på fugle generelt, konkluderes, at vindmøllerne næppe vil få væsentlige negative effekter på fuglefaunaen, herunder blå kærhøg, i Hvidmosen. Det kan næppe undgås, at vindmøllerne vil forårsage enkelte dødsfald hvert år. Men risikoen for kollision er så lille, at den er uden betydning for nogen arter på populationsniveau. Heller ikke eventuelle fortrængningseffekter vurderes at være af væsentlig betydning for nogen fuglearter på populationsniveau. Svaner og gæs, der måtte fouragere på markerne om vinteren, vil muligvis blive tvunget til at finde andre 'græsgange', hvilket også vil være muligt i det midtvestjyske agerland med mange vintergrønne marker. Det er dog langt fra usandsynligt, at fuglene hurtigt vil vænne sig til at flyve imellem og fouragere mellem og under vindmøllerne, blandt andet fordi afstanden mellem dem bliver relativt stor. Andre dyr Større pattedyr Større dyr som hjortevildt og andre pattedyr, der lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk og søge mod skovene og plantagerne i byggeperioden, især i dagtimerne. Når vindmøllerne er i drift, vil dyrene ikke blive påvirket væsentligt, og efter en kortere tilvænningsperiode vil dyrene igen bevæge sig frit imellem dem. Odder Odder findes ikke i selve projektområdet, men givetvis i Savstrup Å. Odderen bliver ikke påvirket af etablering eller drift af vindmøllerne. Flagermus Flagermus er som fugle potentielt i risiko for at kollidere med vindmøller. Også dette kan forekomme paradoksalt, når man betænker dyrenes effektive sonarsystem, enestående flyveevne og manøvredygtighed. Men på varme sommernætter og ved svage vinde tiltrækkes insekter af vindmøllen på grund af varmeafgivelse og læeffekt, og det tiltrækker selvsagt også flagermus. Dyrene rammes dog sjældent, og i Reference /18/ er den gennemsnitlige kollisionsrate angivet til 2,9 dyr pr. vindmølle pr. år (medianværdi). Tallet dækker over store forskelle. Fra nul til 70 dyr pr. vindmølle pr. år, hvor de store tal stammer fra enkelte uheldige hændelser i USA i skovrige områder med store koncentrationer af trækkende flagermus. Den store variation og beskedne medianværdi antyder, som for fugle, at i langt de fleste tilfælde er der næppe større problemer, men at uheldigt placerede vindmølleparker kan forårsage et relativt stort antal dræbte dyr. Nyere, store undersøgelser i Tyskland angiver dog et væsentligt lavere antal dødsfald end nævnt ovenfor. I en undersøgelse i Sachsen af 26 vindmølleparker med i alt 145 vindmøller fandt man, ved en relativt intensiv eftersøgning med besøg to gange pr. uge fra maj til september 2006, blot 114 døde flagermus. Reference /33/. Det giver et gennemsnit på 0,8 flagermus pr. vindmølle pr. år. Selvom en sådan beregning naturligvis er behæftet med nogen usikkerhed, er det vanskeligt at komme til anden konklusion, end at vindmøller, ligesom det gælder for fugle, næppe udgør et væsentligt problem for nogen flagermusarter, og at effekten generelt ikke giver grundlag for bekymring på populationsniveau. Projektområdet Hvidmose er ikke nogen specielt god flagermuslokalitet. Generelt er denne egn af landet ikke kendt for mange flagermus, og derudover mangler der store løvtræer eller løvskove og eventuelt større søer og åer, som er foretrukne biotoper for de fleste arter. Herudover er der intet landskabeligt, der indikerer, at vindmøllerne bliver opstillet i en foretrukken trækrute eller ledelinje for dyrene. Endelig kan kun 5-6 arter med nogen rimelig sandsynlighed træffes i området, Reference /15/. Alene på den baggrund kan det vurderes, at der ikke er nogen stor risiko for flagermus ved opsætning af vindmøller på den pågældende lokalitet. Til understøttelse af denne konklusion er som nævnt gennemført en konkret undersøgelse af forekomster i yngletiden og i det tidlige efterår. Også denne undersøgelse konstaterer, at området ikke er et væsentligt levested for flagermus, Reference /24/. Seks arter blev registreret. Alle almindelige, vidt udbredte og med en gunstig bevaringsstatus, og ingen anses for truede. Det bemærkes desuden i undersøgelsen, at moderne vindmøllers betydning for flagermus primært kan være et problem, når vindmøllerne placeres uhensigtsmæssigt i forhold til flagermusenes flyveruter og fødesøgningsområder. Størst er risikoen for store og højtflyvende arter, mens de mindre kun påvirkes negativt af vindmøllerne, hvis disse står tæt på skovkanter. Endelig konkluderes det, at vindmølleplaceringen ved Hogager ikke udgør en potentiel fare for flagermusbestande eller for områdets generelle økologiske funktionalitet i forhold til flagermus. Ud over klimaet, hvor hårde vintre som 2009/10 og 2010/11 tynder kraftigt ud i mange bestande, er langt den største trussel mod flagermus i Danmark uden sammenligning fældning af hule træer og fjernelse af andre yngle- eller vinteropholdspladser, Reference /14/. Også trafikken kan kræve mange ofre. Padder og insekter Det er ikke sandsynligt, at man vil kunne træffe padder eller insekter, der er opført på habitatdirektivets liste, hvor vindmøllerne placeres, da der ikke findes eg- 160

161 nede biotoper. Kun i vandhuller og især på det beskyttede hedeareal øst for vindmølleområdet finder man de rette betingelser for såvel padder som insekter. Afvandingskanalen er okkerbelastet og rummer givetvis ikke meget dyreliv. Herudover vil man naturligvis kunne træffe fouragerende dyr på de omgivende marker. Desuden kan der blive stillet vilkår om, at der ikke må grundvandssænkes ved vindmølle nr. 17 og 18 i perioden april, maj og juni. På den baggrund vurderes det, at vindmøllerne vil kunne etableres uden at beskadige værdifulde levesteder for dyrene, og de vil næppe få væsentlig indvirkning på nogen beskyttede arter eller populationer, hverken i anlægs- eller i driftsfasen. Herudover fremgår det af tabel 6.7, at vindmøllerne ikke vurderes at få nogen negativ effekt på andre bilag IV-arter. Flora Tabel 6.10 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet Årlig CO2-reduktion tons % af Holstebro Kommunes emission 1 Årlig svovldioxidreduktion, SO tons 1 % af Holstebro Kommunes bidrag til svovldepositionen Årlig kvælstofoxidreduktion, NO x tons 3/4 % af Holstebro Kommunes bidrag til kvælstofdepositionen Årlig slagge- og aske reduktion ton 0,4 % af produktion i Danmark Partikler 2-3 tons Svarende til emission fra cirka 25 mio. kørte lastbilkilometer Påvirkning af grundvand Ingen Risiko for forurening ubetydelig Påvirkning af Natura 2000-områder Ingen Ingen identificerbare negative effekter Påvirkning af naturområder Ingen Ingen identificerbare negative effekter, når nødvendige hensyn tages under etablering Påvirkning af pattedyr Minimal Minimal forstyrrelse i anlægsfasen. Ellers ingen identificerbare negative effekter Påvirkning af fugle Minimal Skøn ekstra dødsfald pr. år 2. Ingen betydning på populationsniveau Minimal fortrængning og tab af fourageringsområde Påvirkning af flagermus Minimal Skøn 0 20 ekstra dødsfald pr. år 2. Ingen betydning på populationsniveau Påvirkning af padder Ingen Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres Påvirkning af planter Ingen Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres Påvirkning af insekter Ingen Møller etableres på agerjord i omdrift. Ingen levesteder berøres 1 Hvis hver indbyggers emission sættes til 7,6 ton pr. år. 2 Skøn på basis af Reference /18/ og vurdering af områdets værdi for fugle og flagermus. Vindmøllerne placeres på marker i omdrift og berører ikke biotoper med mange planter. Derfor vil der ikke findes beskyttede arter på lokaliteterne. Der er derfor ikke risiko for negative konsekvenser for plantelivet hverken i anlægs- eller driftsfasen, så længe mindre naturområder, moser og lignende, ikke berøres eller beskadiges under anlægsarbejdet. Tværtimod vil mindre arealer til rabatter og grøfter omkring fundamenterne og servicevejen fremover lades uberørte til glæde for plantelivet. Sammenfatning Det er vurderet, at vindmølleprojektet ved Hogager ikke udgør nogen risiko af betydning for større pattedyr, odder, flagermus, padder eller insekter på populationsniveau. 6.5 Samlet vurdering, miljø I forbindelse med støbning af fundamenter bliver det givetvis nødvendigt at sænke vandstanden midlertidigt. I den forbindelse anbefales det, at oppumpet vand nedsives lokalt frem for at blive afledt direkte til grøfter og vandløb. Herved påvirkes såvel det terrænnære grundvand som vandløb og vandhuller mindst muligt. Der skal søges om tilladelse til såvel grundvandssænkning som udledning af vandet. Det er vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil få væsentlige negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området hverken i anlægs- eller driftsfasen. Det gælder også for habitatdirektivets Bilag IV-arter. Der er ikke kendskab til forekomst eller fund af fredede eller truede arter i området, for eksempel rød- eller gullistede plante- og dyrearter, ud over de i tabel 6.7 nævnte, hvor vindmøllerne præcist bliver placeret. I nærområdet findes en fredskov og en række beskyttede småbiotoper, som eventuelt kan indeholde forskellige beskyttede dyrearter eller planter. Etablering og drift af vindmøllerne vil ikke berøre disse biotoper og heller ikke påvirke plante- og dyrelivet knyttet hertil. Vindmølleprojektets største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af en stor reduktion af CO 2 - udledningen fra konventionelle kraftværker. I tabel 6.10 er de miljømæssige konsekvenser af vindmølleprojektet sammenstillet skematisk. Ud over de i dette afsnit omtalte påvirkninger er effekter på menneskets sundhed og visuelle effekter fra andre afsnit medtaget for fuldstændighedens skyld. Projektets klimaeffekt er stor og substantiel især på kommunalt niveau. Effekten i forhold til forsuring og eutrofiering er ikke uvæsentlig, og den er målbar på kommunalt niveau. Negative effekter på miljøet og beskyttede planter og dyr er minimal og vurderes at være uden betydning på populationsniveau for relevante arter. Effekter som visuelle forhold, støj og skyggekast vurderes tilsvarende at være beskedne og holde sig under fastsatte grænseværdier. Disse emner er behandlet i andre kapitler i rapporten. 161

162 7 Andre forhold alternativet Projektet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold uden vindmøller ved Hogager. Den nordligste af de tre 660 kw-vindmøller ved Hodsager bliver stående. Konsekvenser for miljø Boligen på Udholmvej 6 vil blive bibeholdt, hvis projektet med 21 vindmøller ikke realiseres. Miljøpåvirkningerne af flora og fauna vil fortsætte som hidtil. 7.2 Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, på landbrugsjord i omdrift. Omkring hver vindmølle bliver der udtaget et areal på cirka m 2 permanent til fundament og arbejdsareal. Der bliver anlagt cirka 7,4 kilometer ny adgangsvej, der er fem meter brede. Omtrent to kilometer vej udvides og forstærkes. Arbejdsarealer og veje optager dermed et samlet areal på knap m 2, eller 8,4 hektar, som bliver udtaget af landbrugsdrift. Transformerstationen opføres på arealer syd for speedwaybanen, som ikke anvendes til landbrugsformål. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. 7.3 Sikkerhedsforhold Havari Risikoen for havari med vindmøller er minimal for afprøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive anvendt i projektet ved Hogager. Ifølge en risikovurdering af vindmøller ved motorveje er sandsynligheden for at blive dræbt ved havari af en vindmølle af minimal betydning. For en 120 meter høj vindmølle placeret 100 meter fra motorvejen er risikoen 1 til 500 milliarder pr. kørt kilometer. Reference /7/ I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificeringsog godkendelsesordning, inden de opstilles. Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier af vindmøller på omkring 600 kw i Danmark, formodentlig på grund af mangelfuld service. Blandt andet var der et havari på en vindmølle ved Halling den 22. februar Havarerne har medført, at kravene til service på vindmøllerne er blevet skærpet, så befolkningen kan være sikker på, at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver holdt i orden. Reference /8/ og /9/ Der har også været tilfælde, hvor vinger er knækket af ved nominelt omdrejningstal (normal drift), hvor vindmøllen har været i drift med generatoren tilsluttet. I en situation faldt vingen ned på jorden 0-50 meter fra vindmøllen. Ved skaden på vindmøllen ved Halling, der skete i meget stærk blæst, blev vingerne slået i stykker, og de større dele faldt ned mindre end 100 meter fra vindmøllen. Nogle lettere dele med stort areal, der ville kunne skade en person, faldt ned længere væk. I januar 2015 kørte en 24 år gammel 175 kw-vindmølle i overhastighed på Mors. Vindmøllen var knap 40 meter høj (navhøjde 30 meter). Området blev afspærret, og efter et lille døgn faldt først den ene vinge og kort efter hele møllehatten med de to resterende vinger af. Delene landede cirka ti meter fra tårnet. Ingen mennesker kom noget til ved havariet. Det var ifølge Peggy Friis, leder af Energistyrelsens godkendelsessekretariat for vindmøller, et svigt i vindmøllens mekaniske skivebremse kombineret med, at forkantspoileren (vingebremsen) var udløst på én vinge, som var årsag til løbskkørslen og havariet. Reference /10/ og /12/ Generelt er vindmøller meget sikre, og endnu er ingen mennesker blevet ramt af dele, som er faldet ned fra vindmøller, selvom der er rejst mere end vindmøller i verden. For de tidligste, små vindmøller er der set tilfælde, hvor hele vingen på ti meter er blevet kastet af vindmøllen ved meget høje omdrejningstal under løbskkørsel og smidt op til 400 meter væk. Nye, større vindmøller kører væsentligt langsommere rundt, og derfor vil en hel vinge, eller dele af en vinge, kastet fra en større vindmølle ikke kunne nå så langt ud. Reference /8/ På baggrund af den lille sandsynlighed for havari har en arbejdsgruppe under Transportministeriet konkluderet, at den nuværende viden giver mulighed for at sætte et afstandskrav til overordnede veje på én gange vindmøllernes totalhøjde. Reference /3/ Risikovurdering Vindmølle nummer 4 og 5 opsættes nær Holstebro Speedway Klubs og Holstebro Moto Cross Clubs baneanlæg, og vindmølle nummer 12 og 13 opsættes ved Skave Jagtforenings flugtskydebane. Derfor har Holstebro Kommune fået foretaget en vurdering af risikoen for at blive ramt og dræbt af isnedfald eller løsrevne vindmølledele, når man opholder sig på banerne. Reference /11/ Som grundlag for risikovurderingen anvendes Miljøstyrelsens acceptkriterier, Reference /13/, på 10-6 (1: ) pr. år som den risiko for dødsfald, der umiddelbart kan accepteres for boligområder og andre offentligt tilgængelige områder og 10-5 (1: ) pr. år i erhvervsområder. Til sammenligning er risikoen for at blive ramt af lynet i Danmark cirka

163 Skel I vurderingen tages der udgangspunkt i, at en person, der rammes af en løsrevet del fra en vindmølle, mister livet som følge heraf. Ophold på banerne - hvor, hvor mange og hvor ofte Holstebro Speedway Klubs baneanlæg ligger på Hesselåvej 41b, hvor der er klubhus med madudsalg og udendørs siddepladser. Der er støjvolde hele vejen rundt om banen og tæt bevoksning i grundens periferi. Et bredt bælte af nåletræer adskiller speedwaybanen og moto cross-banen. På banens vestlige støjvold er der speakertårn og godt siddepladser, se kort 7.1, foto 7.1 og foto 7.2. Foreningens formand har oplyst, at der til weekendstævner er tilskuere, og at der på dage med Superligaløb kan være op til mennesker på banens areal. Af foreningens miljøgodkendelse fra 2011 fremgår det, at der er givet tilladelse til at køre tirsdage og torsdage kl og lørdage kl Derudover forventes syv årlige Superligaløb på fredage kl og to årlige weekendstævner med kørsel kl lørdag og søndag. Der er desuden givet tilladelse til, at op til to specielle løb, for eksempel DM eller VM, årligt afvikles på banerne. Her forventes tilskuere. Korteste afstand til nærmeste vindmølle er cirka 120 meter. Foto 7.1 Speedwaybanens tilskuerpladser på den vestlige støjvold. Foto er taget mod nord fra klubhuset. De planlagte vindmøller er visualiseret på fotoet. Kort 7.1 Vindmøllernes vingeoverslag og markering af den stedbundne risiko Skel Adgangsvej Arbejdsareal Ny vindmølle, centrum Ny vindmølle, vingeradius Bygning Ryttergård, moto cross Tilskuere, moto cross Tilskuere, speedway ikke målfast Tilskuerpladser og speakertårn Indgang Støjvold SPEEDWAYBANE Klubhus Klubhus Lille bane 50/80 ccm Stor bane 500 ccm Tilskuerhegn Klargøring Skel Støjvold Stedbunden risiko: mindre end 10-6 Stedbunden risiko: 10-6 Stedbunden risiko: 10-5 Stor bane 1700 meter Støjvold MOTO CROSS BANE Støjvold Klubhus To microbaner 350 meter Stedbunden risiko: 10-6 Klubhus Stedbunden risiko: 10-6 SKYDEBANE Stedbunden risiko: 10-6 Kort 7.1 Hvad betyder Stedbunden risiko 10-6?: Hvis man er i den lyse skraverede cirkel døgnet rundt i et år, er risikoen for at blive ramt af faldende vindmølledele 1:1 million. Det er med andre ord sandsynligt, at man bliver ramt én gang hver 1 million år, hvis man er på stedet 365 dage om året. Stedbunden risiko:

164 Holstebro Moto Cross Club holder til på Troldkjærbanen, Hesselåvej 41c, umiddelbart øst for speedwaybanen. Der er ankomst fra vest ad Hesselåvej via en intern grusvej til foreningens klubhus. Der er tæt bevoksning på støjvoldene hele vejen rundt om banen og ikke umiddelbart mulighed for indkig. Foreningens formand har oplyst, at publikum - op til personer - opholder sig som skitseret på kort 7.1. I ryttergården på arealets nordøstlige hjørne og ned langs den østlige langside kan der forventes op til 600 personer. Derudover er der ved løb officials fordelt på hele arealet. Af foreningens miljøgodkendelse fra 2009 fremgår det, at der er givet tilladelse til at køre tirsdage og torsdage kl og lørdage kl Derudover er der givet tilladelse til to ugers sammenhængende sommerskole med træning hverdage kl og op til ti dage om året med konkurrence/stævne. Korteste afstand til nærmeste vindmølle er cirka 50 meter. Skave Jagtforening har adgangsvej til klubhus og flugtskydebane via en stikvej fra Hvidmosevej. Skydearealerne ligger dels ved klubhuset i nordgående retning og dels på den anden side af bevoksningsbæltet i østgående retning. I tilknytning hertil findes en samling små rødmalede træbygninger. Nord for skydebanens areal Foto 7.2 Speedwaybanen og siddepladser ved klubhuset. Foto er taget mod nord fra klubhuset. De planlagte vindmøller er visualiseret på fotoet. er der tæt opvokset løvskovsplantage, se kort 7.1 og foto 7.3. Af foreningens miljøgodkendelse fra 1999 fremgår det, at der er givet tilladelse til at skyde to hverdage kl og lørdage kl Derudover er der givet tilladelse til aktiviteter i otte weekender lørdage/hverdage før helligdage kl og søndage/helligdage kl Korteste afstand til nærmeste vindmølle er cirka 260 meter. Reference /11/ Stedbunden risiko Afstande på henholdsvis 40 og 150 meter svarer i følge vurderingen til en stedbunden risiko på henholdsvis 10-5 og Den stedbundne risiko er sandsynligheden for, at en person, der opholder sig uafbrudt og ubeskyttet på et bestemt sted, dør på grund af et havari. Sandsynligheden for at blive dræbt som følge af havari er altså med andre ord 1: for en person, der gennem et år opholder sig uafbrudt inden for 40 meter fra vindmøllens centrum og 1: for en person, der gennem et år opholder sig uafbrudt inden for 150 meter fra vindmøllens centrum. Opholder man sig døgnet rundt året rundt inden for 150 meter fra vindmøllen, vil man altså teoretisk set blive dræbt af faldende vindmølledele én gang hver én milllion år. Foto 7.3 Flugtskydebanen. Foto er taget mod nord fra grusvejen. Der er ingen tilskuerpladser inden for 40 meter fra vindmøllernes centrum, se kort 7.1. Den stedbundne risiko overstiger således ikke Miljøstyrelsens acceptkriterier på 10-6 (1: ). Risiko for den mest udsatte person Da ingen personer forventes at opholde sig på banerne uafbrudt, er det endvidere beregnet, hvad risikoen er for de forskellige brugere af banerne. For aktive kørere på de to motorbaner er risikoen ved sporten i sig selv betydelig. Der findes imidlertid ikke valide tal for den eksakte risiko for dødsfald ved deltagelse i moto cross- eller speedwaysporten. Det vurderes dog, at vindmøllerne ikke bidrager væsentligt til risikoen for kørerne. Vurderingen antager derfor, at den mest udsatte person på banerne er en tilskuer eller hjælper, som er til stede ved samtlige aktiviteter. På speedwaybanen og motocrossbanen findes den største risiko omkring klubhuse og ryttergård. Her er risikoen for den mest udsatte person for at blive dræbt som følge af havari 3x10-7 (1: ). Risikoen for den mest udsatte person i tilskuerområdeter på speedwaybanen 2x10-7 (1: ) og på moto cross-banen 9x10-8 (1: ). På skydebanen er risikoen for den mest udsatte person 2x10-7 (1: ) Vurderingen konkluderer således, at risikoen for at blive ramt og dræbt af bortkastede dele fra en vindmølle i forbindelse med et havari for alle tre baner ikke overstiger 10-6 (1: ) for den mest udsatte person. Samfundsrisiko Samfundsrisikoen er et udtryk for risikoen for, at en gruppe mennesker på én gang bliver dræbt som følge af et uheld. På hver af de to motorbaner kan der være samlet op til mennesker på én gang. På sådanne dage vil risikoen for uheld være større for "samfundet" end på almindelige træningsdage. I beregningen af samfundsrisikoen indregnes uheldets forventede hyppighed og det antal mennesker, som kan forventes at blive ramt. Man regner normalt med grupper på 0, 10, 100, og så fremdeles. For det aktuelle pro- 164

165 jekt er der kalkuleret med, at ti personer vil kunne blive ramt ved at uheld. Miljøstyrelsens anbefalinger er, at samfundsrisikoen for steder med ti dræbte ikke må overstige For moto cross-banen er risikoen beregnet til 5x10-7 pr. år, og for speedwaybanen er risikoen beregnet til 6x10-8 pr. år. For skydebanen er risikoen langt mindre. Vurderingen konkluderer således, at samfundsrisikoen på de tre baner ikke overstiger 10-6 (1: ). Sammenfatning Hverken den stedbundne risiko, risikoen for den mest udsatte person eller samfundsrisikoen overstiger Miljøstyrelsens acceptkriterier, og på den baggrund vurderer Holstebro Kommune, at risikoen ved ophold på moto crossbanen, speedwaybanen og skydebanen stadig er acceptabel, selvom der opstilles vindmøller i området. Isnedfald Under særlige meteorologiske forhold kan is sætte sig på vindmøllens vinger, hvilket kan give anledning til risiko under drift. I sådanne situationer vil der også sætte sig is på vindmøllens meteorologiske instrumenter, vindmåler og vindretningsviser. Vindmøllen har sikkerhedsfunktioner, som overvåger, at de meteorologiske instrumenter fungerer korrekt eller for eksempel er overisede. Fungerer instrumenterne ikke, slår vindmøllens sikkerhedsfunktion til og stopper vindmøllen. Det er erfaringen, at vindmøller stopper ved overisning af de meteorologiske instrumenter, før der er afsat is på vindmøllens vinger. Når isen på de meteorologiske instrumenter igen er smeltet, genstarter vindmøllen, og eventuel is på vingerne vil ryste af og falde til jorden. Isen vil således ikke blive slynget ud fra vindmøllerne, men ganske tynde og små flager kan til tider opføre sig som papirark i vinden. Mens vindmøllen er stoppet for overisning, og når den genstarter, kan der teoretisk være en risiko for at blive ramt af nedfaldende is, hvis man bevæger sig ind under møllehuset eller vingerne. Der er ikke i den nyere vindkrafthistorie i Danmark registreret personskade som følge af nedfaldende is fra vindmøller. Reference /8/ Ifølge reference /8/ er den maksimale kastafstand stort set 1,7 gange vindmøllernes totalhøjde. Anbefalingerne i reference /13/ for afstand til overordnede veje og jernbaner på grund af risikoen for isafkast er de samme som for havari, én gang totalhøjden. I følge risikovurderingen er risikoen for at blive ramt af isnedfald mindre end 10-7 (1: ) for både tilskuere og brugere af alle banerne. Den lave risiko kan delvist forklares ved, at aktiviteterne på banerne er meget begrænsede i de måneder, hvor isnedfald kan forekomme. Reference /11/ Vindmøllerne er placeret mindst 540 meter fra nærmeste nabobolig (Brogårdvej 3) og cirka 75 meter (vindmølle nummer 7) fra Hvidmosevej. Hvidmosevej er en mindre vej med begrænset trafik. Vindmøllerne står knap meter (vindmølle nummer 1) fra nærmeste større, trafikerede vej, Hodsagervej. Endvidere står vindmøllerne på markarealer, hvor der kun færdes få mennesker. Med de givne forhold og afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved isnedfald. Brand Brand i vindmøller forekommer meget sjældent. Sker det, vil vindmøller med kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette dele vil kunne falde brændende til jorden. Reference /8/. Kabineinddækning af glasfiber er anvendt i de aktuelle vindmølletyper ved Hogager. Med de givne afstande vil der ikke være væsentlig risiko ved brand i vindmøllerne ved Hogager. Trafik I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme i form af lastvognskørsel med byggematerialer og tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af vindmøllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bliver afstemt med vejmyndighederne i kommunen, men herudover bliver der formentlig ikke behov for yderligere trafikforanstaltninger. I driftsfasen bliver den normale til- og frakørsel minimal og bliver dermed vurderet til ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Hvis det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller blokvogne, vil trafiksikkerheden blive varetaget på lignende måde som i anlægsfasen. Vindmøllerne vil ikke påvirke sikkerheden for vejog togtrafikken. Arbejdsulykker Vurdering af risikoen for arbejdsulykker indgår ikke i en VVM-redegørelse og miljørapport. Sammenfatning På baggrund af risikovurderingen, erfaringer, de gældende krav til service og afstanden til naboboliger og større, offentlig vej for projektet ved Hogager vurderes det, at isnedfald og havari ikke udgør nogen væsentlig risiko. Brand vurderes ikke at udgøre en væsentlig risiko, ligesom sikkerheden for vej- og togtrafikken ikke vil blive påvirket. 165

166 7.4 Forhold til lufttrafik Lysafmærkning Trafikstyrelsen har i følge BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, med gyldighed fra 15. april 2013, følgende krav til lysmarkering på vindmøller mellem 100 og 150 meter: A. Lys grå farve, ikke mørkere end RAL 7035, på vinger, nacelle og øverste 2/3 dele af mølletårnet. B. To lavintensive faste, røde hindringslys (type A med en intensitet på 10 cd) tændt 24 timer i døgnet og placeret på overdelen af nacellen, således, at der er uhindret synlighed fra enhver retning 360 grader i vandret plan uanset møllevingernes position. C. Ved anvendelse af LED-lys skal disse være inden for bølgelængdespektret 645 nm til 905 nm. D. Trafikstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve supplerende afmærkning, såfremt placering og højde skønnes at kunne påvirke flyvesikkerheden inden for indflyvningsplanen. Reference/1/ Da projektområdet ved Hogager ligger inden for Karup Lufthavns respektafstand på 15 kilometer, se kort 7.2, er Trafikstyrelsen blevet hørt med henblik på en konkret vurdering af behovet for lysafmærkning. Trafikstyrelsen oplyser i brev til Hogager Vindpark K/S, at projektet har været i høring hos Forsvaret, som oplyser, at ovennævnte almindelige krav til lysafmærkning skal følges ved projektet ved Hogager. Reference /1/ og /15/. ler ikke overstige 500 engelske fod, der svarer til 152,4 meter over havets overflade. Terrænet i projektområdet ligger i omtrent kote Vindmøllerne i både hovedforslaget og alternativet er 122 meter høje. Ved vindmølleplaceringerne reguleres terrænet, så det ikke er højere end 30,4 meter over havets overflade, hvorved højdebegrænsningen på 500 fod over havets overflade vil være overholdt. Reference /14/ 7.5 Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af VVM-redegørelsen er der rettet forespørgsel til en lang række radiokædeoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. 7.6 Socioøkonomiske forhold Lokalt Kort 7.2 Karup Lufthavn og konsekvenser for vindmølleområdet De planlagte vindmøller opstilles godt en kilometer fra Hogager. I Kommuneplan 2013 er landsbyens forventede udvikling beskrevet. Befolkningstallet i Hogager er i 2013 opgjort til 146. Der er samlet set ikke forventninger om befolkningstilvækst i byen frem til Der er tre ledige byggegrunde i et boligområde på Svalevænget i landsbyens nordlige ende. Der er dog ikke solgt grunde her i knap 30 år, og det forventes ikke, at der vil blive opført nye boliger i Hogager frem til Årets store begivenhed i Hogager er markedet i august. Markedet afholdes på arealerne bag kirken. Der er tale om et aktivt samfund, hvis attraktionsværdi vurderes ikke at blive forringet i væsentlig grad ved Respektafstand 15 km Karup Lufthavn Omkring Karup Lufthavn har Trafikstyrelsen udlagt horisontale og koniske indflyvningszoner og desuden krav til respektafstande for byggeri og færdsel, se kort 7.2. I forhold til vindmøller kræver Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, at der holdes en respektafstand på 15 kilometer fra et punkt syd for centrum af landingsbanen og et punkt på den vestlige indflyvningszone. Inden for de 15 kilometer må vindmøl- Mål: Indflyvningszoner Respektafstand 3 km Respektafstand 15 km Centrum for målepunkt Vindmølleområde 1: Reference /2/ 10 km 166

167 etablering af vindmøllerne. Vurderingen bygger på, at støjniveauet ved boligerne, der ligger tættest på vindmøllerne, ligger minimum 1,8 db(a) under støjgrænsen, og antal timer med skyggekast ligger mellem 0 og 5 timer pr. år. Det vil primært være boliger i byens sydlige udkant, og til dels den vestlige udkant, der vil få udsyn til vindmøllerne. Borgerforeningen har formuleret en lang række visioner og ønsker for landsbyen, blandt andet stisystemer, grøn plan, bedre parkeringsmuligheder til markedet og forbedring af trafiksikkerheden. Via Den Grønne Ordning vil vindmøllerne muligvis kunne finansiere nogle af disse ideer. Med Grøn Ordning afsættes kr. pr. MW til en projektpulje i Holstebro Kommune, det vil sige i alt mindst kr. i forhold til hovedforslaget. Puljen administreres af Energinet.dk. Se kapitel 1, hvor Den Grønne Ordning er beskrevet nærmere. Mindst 20 % af anparterne i projektet skal udbydes til lokale borgere, og salg af vindmølleanparter vil give lokalsamfundet en ekstraindtjening fra elsalget. Dette forhold vil bibringe lokalsamfundet en årlig ekstraindtægt, som vil have en positiv effekt på den lokale økonomi. Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for et eventuelt værditab på lokale boliger forårsaget af opførelse af vindmøllerne. Værditabet vurderes af en taksationskommission nedsat af Energinet. dk. Beløb fra op til ½ mio. er kendt fra andre projekter. Også dette forhold kan få en positiv effekt på den lokale økonomi. Hovedparten af Holstebro Kommunes areal er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, og vindmøllerne opstilles på et værdifuldt landbrugsareal. Inklusive adgangsveje lægger vindmølleparken i alt beslag på cirka 8,4 hektar, som permanent vil blive taget ud af produktionen. Derudover kan arealerne inden for projektområdet dyrkes som hidtil. I øvrigt skønnes vindmølleprojektet ikke at få negative konsekvenser på andre områder, for eksempel for mulighederne for råstofindvinding eller mulighederne for at dyrke rekreative aktiviteter som for eksempel jagt og motorsport. Nationalt og globalt Vindmøller er for Danmark en meget vigtig eksportartikel. I alt er omkring personer beskæftiget i branchen, og den samlede omsætning var i 2013 på godt 80 mia. kr. Langt hovedparten af danskproducerede vindmøller eksporteres, og globalt er cirka hver femte vindmølle danskproduceret. Eksport af vindmøller, komponenter og tjenesteydelser udgjorde i 2013 knap 50 mia. kr., hvilket er halvanden gang mere end svineeksporten Reference /6/. Samfundsøkonomisk er vindmøllebranchen således særdeles vigtig for Danmark, og fastholdelse af en ledende position på området af stor betydning. I forhold til Danmarks forsyningssikkerhed er projektet ved Hogager ikke ubetydeligt, idet det alene vil forøge den samlede installerede vindmøllekapacitet med omkring 1 % og således bidrage væsentligt til Danmarks fremtidige elforsyning. I juli 2014 har Energistyrelsen offentliggjort en analyse af prisen for etablering af ny elkapacitet i Danmark Reference /5/. Analysen viser, at vindmøller på land har den laveste elproduktionsomkostning med en pris på 30 øre pr. kwh, mens for eksempel havvind og kulkraft er dobbelt så dyr. Ser man alene på vedvarende energi er vind billigst, mens solceller og decentrale og biomassefyrede kraftvarmeværker er dyrest. Vindmølleprojektet er med sin effekt på 37,8-69,3 MW et stort projekt, både hvad angår mængden af produceret el, og hvad angår selve anlægget og byggeprojektet. Et anlæg af denne størrelse vil generere et betydeligt antal arbejdspladser. Produktion og installation af vindmøllerne vil kræve cirka 730 årsværk, hvoraf cirka 80 % vil være at finde i produktionen og cirka 20 % i installationen inklusive etablering af fundamenter, adgangsveje med mere. For Vestas-vindmøller af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Desuden vil jord- og betonarbejde, installation med videre givetvis blive udført af lokale entreprenører og virksomheder. I driftsfasen vil et projekt af denne størrelse skabe cirka 19 fuldtidsjobs til service og drift af vindmøllerne. Det vil primært dreje sig om servicemontører, men når alle afledte effekter medregnes, vil der også være brug for regnskabsførere, revisorer, banker med mere. Reference /4/ Sluttelig kan nævnes, at produktionen af vedvarende energi har en positiv virkning i forhold til folkesundheden. 7.7 Manglende viden Der er ikke foretaget aktuelle optællinger af fugle i forbindelse med VVM-arbejdet. Eventuelt stigende vandstand på grund af klimaændringerne og hvad dette vil betyde for vindmøllerne og deres el-produktion er ikke analyseret. Derudover er der ikke kendskab til forhold, hvorom der er manglende viden. De økonomiske forhold vedrører ikke VVM-redegørelsen og miljørapporten. 167

168 8 Sundhed og overvågning 8.1 Påvirkning af sundheden Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte af en række grunde. Blandt de umiddelbart indlysende finder man reduktion af emissioner fra kulkraftværker samt støjpåvirkning og skyggekast ved naboboliger. Reduktion af emissioner Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både klima, natur, bygninger og folkesundhed. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kulkraftværker. Vindmøllerne ved Hogager reducerer den årlige udledning af kvælstofoxider, NO x, med ton og svovldioxid, SO 2, med omkring 9-10 ton. Det bliver til henholdsvis ton NO x og ton SO 2 i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Den årlige CO 2 - udledning reducerer vindmøllerne ved Hogager med ton pr. år, eller op til ton i vindmøllernes tekniske levetid på 20 år. Se kapitel 6.1. Forskellige undersøgelser af de samfundsøkonomiske omkostninger ved forskellige energiproduktioner har sat en værdi på disse omkostninger, de såkaldte eksterne omkostninger. Reference /1/ Det drejer sig om udgifter forbundet med for eksempel drivhuseffekt (eksempelvis tørke, oversvømmelser og stormskader), og med syreregn, smog, arbejds- og sundhedsskader. Egentlige sundhedseffekter af luftforureningen viser sig som bronkitis, hospitalsindlæggelser, sygedage og dage med nedsat aktivitet, merforbrug af medicin for astmatikere samt for tidlig død. EU har i forskningsprojektet "ExternE Externalities of Energy" beregnet de eksterne omkostninger ved elektricitet produceret på forskellige måder i de enkelte EU-lande. I Danmark er de eksterne udgifter ved elektricitet produceret på kulkraft beregnet til øre pr. kwh, mens den ved vindkraft er beregnet til 0,75 øre pr. kwh. Reference /2/ Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, har i 2004 beregnet, hvor meget det koster, at kraftværkernes luftforurening påvirker omgivelserne, og DMU prissætter sygdomsvirkningen til 2,24 eurocent, eller 17 øre pr. Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier kwh. Her indgår tungmetallernes skadevirkning ikke i beregningen. Reference /3/. DMU har i sin rapport om emnet fra 2007 set på den del af omkostningerne, der vedrører menneskers sundhed, og som skyldes forurening med SO 2, NO x og partikler. Reference /4/ Rapporten nuancerer det tidligere billede på baggrund af væsentligt mere præcise atmosfæriske beregninger og et mere præcist datagrundlag for befolkningens fordeling omkring anlæggene. Rapporten viser, at prissættelsen for sygdomsvirkningen fra de to kraftvarmeanlæg Amagerværket og Fynsværket samt affaldsforbrændingsanlægget Vestforbrændingen svinger fra 0,42 eurocent pr. kwh for Amagerværket over 3,44 for Fynsværket til 6,34 eurocent pr. kwh for Vestforbrændingen over årene De 0,42 eurocent pr. kwh ved Amagerværket bliver for det planlagte vindmølleprojekt ved Hogager 20-årige tekniske levetid til en mindre sygdomsvirkning, som er omkring 71,5 millioner kroner værd. Med Fynsværkets tal er den mindre sygdomsvirkning 585 millioner kroner værd, og med Vestforbrændingens tal er værdien for mindre sygdomsvirkning endog så høj som millioner kroner. Omkostningerne er stadig uden giftvirkningen af tungmetalforureningen. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed en behageligere tilværelse. Støjpåvirkning Vindmøller udsender karakteristisk støj, når de er i drift. For moderne vindmøller stammer størstedelen af støjen fra vingernes rotation, som giver en svingende, susende lyd, der varierer med tiden. Vindmøllernes maskineri, især gearet, kan give støj med toner, som afhængig af vindmøllens konstruktion kan have enten en høj frekvens - hyletone - eller en lav frekvens - brummetone. Vindmøller er i drift uafbrudt, når det 168

169 blæser tilstrækkeligt. Moderne vindmøller kan variere omdrejningshastigheden. De støjer typisk mindre ved svag vind, end når det blæser stærkt. Støjen fra vindmøller varierer med tiden på en karakteristisk måde, som bevirker, at støjen kan opfattes, selv om den er svag. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens styrke i mellemfrekvensområdet mellem 200 og 1000 Hz, ofte kaldet modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed og er til tider tydeligst om natten, Reference /10/. Derfor kan man heller altid ikke forudsætte, at støjen fra vindmøller bliver overdøvet af vindens susen i træer og buske ved kraftig vind. Støjens frekvenssammensætning er derimod ikke karakteristisk, den svarer til støjen fra mange andre støjkilder. Med hensyn til lavfrekvent støj gælder det, at for mange støjkilder som for eksempel bilmotorer indeholder støjen en større andel af lavfrekvent støj end vindmøller. Reference /9/ Den lyd, som moderne vindmøller udsender, er først og fremmest et svingende sus fra vingerne, både når de skærer gennem luften, og når de passerer tårnet, så luften trykkes sammen mellem tårnet og vingen. Om lyden er støj, afhænger af lytteren. Generelt siger man, at uønsket lyd er støj. Støj kan have sundhedsskadelige virkninger på mennesker og kan ved længere tids påvirkning føre til egentlige helbredsproblemer. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdomme og hormonelle påvirkninger. Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Reference /10/ En støjpåvirkning på 65 db(a) eller mere kan være skadeligt for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau. Reference /7/ De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. Se kapitel 5. En støj på 65 db er teknisk 128 gange kraftigere end en støj på 44 db, som er grænseværdien ved vindhastigheden 8 m/s for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark. I forhold til menneskets oplevelse af lyden er 65 db mellem godt fire og knap otte gange kraftigere end 44 db. I Danmark er der vejledende grænseværdier for hvor meget støj, der må være fra industri og andre tekniske anlæg. Den vejledende grænseværdi for støj fra virksomheder målt udendørs varierer over ugen og over døgnet fra 45 db(a) til 35 db(a) i områder med åben og lav boligbebyggelse, som eksempelvis villakvarterer. Grænseværdien bliver sat for den enkelte virksomhed og ikke for den samlede industristøj. Lavest om natten, da man er mere følsom for lyd, når man skal sove. Reference /6/ Natnedsættelsen gælder ikke for vindmøller, da deres produktion ikke kan følge en bestemt døgnrytme. For vindmøller er der derimod for hele frekvensområdet ved lov fastsat et maksimalt støjniveau på 39 db(a) i boligområder og 44 db(a) ved enkeltboliger i det åbne land ved en vindhastighed på 8 m/s. Grænsen er absolut og gælder for den givne vindhastighed for ethvert tidspunkt og samlet for samtlige vindmøller. Der er i kapitel 1 nærmere redegjort for støjreglerne for vindmøller. Støjniveauet ved nærmeste beboelse ved vindmølleprojektet ved Hogager er beregnet i kapitel 5. Ingen naboboliger udsættes for mere end 42,0 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s og 44,0 db(a) ved 8 m/s ifølge beregningerne. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan være generende for nogle mennesker. Lyden vil komme som et sus, der bliver gentaget mellem hvert andet og hvert sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Der er gennemført videnskabelige undersøgelser både her i landet og i udlandet af, hvor generende støjen fra vindmøller opleves. Undersøgelser fra Sverige og Nederlandene er resumeret blandt andet i en tidsskriftsartikel fra Reference /12/ Artiklen påviser, at andelen af beboere, som oplever gener fra vindmøller, øges samtidig med, at støjniveauet stiger. Resultaterne fra de samme undersø- gelser ligger også til grund for en rapport fra det nederlandske institut RIVM fra 2009, Evaluatie nieuwe normstelling windturbinegeluid, hvor forskerne tager udgangspunkt i den gene, der opleves indendørs. Her udledes det, at fire procent af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 39 db ved 8 m/s, som er grænseværdien for boligområder i Danmark, oplever støjen indendørs som stærkt generende. Rapporten viser også, at 11,5 pct. af beboerne, som udendørs er udsat for et støjniveau på 44 db ved 8 m/s, hvilket er grænseværdien for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark, oplever støjen indendørs som stærkt generende. De pågældende undersøgelser giver efter Miljøstyrelsens vurdering ikke belæg for at ændre de nuværende støjgrænser for vindmøller. Reference /5/ Ved sammenligning af udendørs og indendørs niveauer kan i meget grove træk regnes med, at det A-vægtede niveau indendørs med lukkede vinduer er db mindre end udendørs. Ved åbne vinduer (0,35 m 2 åbning) er forskellen cirka 10 db. Reference /10/ En opinionsundersøgelse blandt naboer til vindmøller blev i 2012 gennemført af Viden om Vind. Reference /13/ Bag projekt Viden om Vind står blandt andre Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien. Undersøgelsen er foretaget som telefoninterviews i uge , og de adspurgte er borgere med bopæl inden for to kilometer fra en vindmølle med navhøjde minimum 80 meter, som har været tilsluttet elnettet i minimum et år. Det svarer til 125 vindmøller fordelt på 30 steder i landet, med en overvægt i det vestog nordjyske. Undersøgelsen baseres på interviews af personer. Af disse er der 51 respondenter ud af 144 bosiddende meter fra vindmøllerne. I afstanden meter er de tilsvarende tal 102 ud af 476. I afstanden meter er tallene 307 ud af 1760, og i afstanden meter er tallene 818 ud af Blandt respondenterne er der er altså en overvægt af naboer, der bor tæt på vindmøllerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at 5 % oplever ulemper i høj grad ved at bo i nærheden af en vindmølle, mens 81 % oplever, at der slet ikke er ulemper. Af 169

170 de, som oplever ulemper, nævner størstedelen, 14 %, støj. Få nævner skyggekast, én procent, og påvirkningen af oplevelsen af natur og landskab, én procent. For 12 % gælder det, at deres opfattelse af at være nabo til vindmøller er ændret negativt, efter vindmøllerne er rejst. For 23 %, at deres opfattelse af at være nabo til vindmøller er ændret positivt. Fire procent oplever, at deres søvn påvirkes af vindmøllerne. 95 % oplever ikke, at deres søvn påvirkes af vindmøllerne. Reference /13/ og /14/ Omregnes undersøgelsens resultater til 2020-forhold, hvor den totale udbygning af energiinfrastrukturen forventes at være realiseret, vil personer i høj grad føle sig generet af støj fra vindmøller. Til sammenligning skønner Miljøstyrelsen, at vores infrastruktur på transportområdet betyder, at personer i dag bor i områder, hvor de vejledende støjgrænser overskrides. Reference /15/ Litteraturstudier af støjgener fra vindmøller Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i april 2011 et litteraturstudie af forskellige rapporter om gener fra vindmøller og deres indvirkning på helbredet. Studiet konkluderer følgende: "Det er vist, at vindmøllestøjens karakter ikke adskiller sig væsentligt fra så mange andre støjkilder i vores dagligdag. Lydtrykniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger, vi normalt udsættes for, og det gælder også lavfrekvent støj. Hørbar infralyd forekommer ikke. Støjgene er den væsentligste effekt af støj fra vindmøller. Støjgenen fra vindmøller er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen på 39 db for støjfølsom arealanvendelse, må man for vindmøller regne med, at ca. 10 % er stærkt generede. Til sammenligning kan det nævnes, at ved den vejledende grænse for vejstøj ved boliger, L den = 58 db, er i gennemsnit ca. 8 % stærkt generede. Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en brat stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Der er ikke fundet en direkte sammenhæng mellem stress og støjniveau. Derimod er der fundet signifikante sammenhænge mellem stresssymptomer og støjgene. I eksisterende undersøgelser er der ikke fundet signifikante sammenhænge med kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Der er i litteraturen rapporter om fænomener, som kaldes vibro-akustiske sygdomme og vindmøllesyndromet, uden at der dog er vist en kausal dosis-respons sammenhæng eller udført undersøgelser, hvor der er sammenlignet med kontrolgrupper. Disse fænomener anses ikke for reelle for vindmøller. På det foreliggende grundlag er der ikke vist direkte helbredseffekter på grund af vindmøllestøj, dog er der konstateret sammenhæng imellem støjgener og stresssymptomer." Reference /10/ Til lignende konklusioner kommer en slutrapport, Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter, fra november 2011 fra Naturvårdsverket i Sverige. Reference /11/ Støjen fra vindmøller vil til dels blive camoufleret af baggrundsstøjen fra bevoksning og bebyggelse med en vindhastighed over 8 m/s, der svarer til frisk til hård vind. Ved vindhastigheder over 8 m/s vil støjemissionen stabilisere sig for pitch-regulerede vindmøller, som der er tale om ved Hogager. Lavfrekvent støj Grænseværdierne for den beregnede lavfrekvente støj fra vindmøller i beboelsesrum er baseret på de anbefalede grænseværdier for lavfrekvent støj i Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997, hvor den anbefalede grænseværdi for boliger, institutioner og lignende er 25 db(a) i dagperioden og 20 db(a) i aften- og natperioden. Reference /9/ Miljømyndighederne benytter de anbefalede grænseværdier som grundlag for at fastlægge støjgrænser for den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg, idet myndigheden i hver enkelt situation foretager en konkret vurdering af støjbelastningen og af mulige afhjælpende foranstaltninger. Således kan kommunen ud fra en aktuel vurdering for andre anlæg end vindmøller fastsætte et støjpåbud med andre grænser end de anbefalede grænseværdier, eller der kan gives et driftspåbud, der ikke indeholder grænser for støjen. Reference /9/ Grænseværdierne for vindmøller er til forskel herfra bindende, og de gælder for den samlede støj fra alle vindmøller. Grænseværdierne er fastlagt til 20 db(a) ved 6 m/s og 8 m/s, både i nabobeboelse i det åbne land og i boliger og institutioner og lignende i områder til støjfølsom arealanvendelse, og for hele døgnet, det vil sige i dag-, aften- og natperioden. Reference /9/ Beregningerne i kapitel 5 viser, at vindmøllerne i projektforslaget ligger under grænseværdierne for lavfrekvent støj fra vindmøller, også når øvrige vindmøllegrupper er med i beregningerne. Skyggekast ved naboboliger Skyggekast er genevirkningen af skyggen fra vindmøllevingerne, når vingerne drejer ind mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere. Genen vil typisk være størst inde i boligen, men kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af, hvor solen står på himlen, om det blæser og hvorfra, af antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne, samt af de topografiske forhold og vindmøllens rotordiameter. Skyggekastet kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Skygger fra de roterende vinger er generende, når de forekommer men kan ikke fremkalde epileptiske anfald ifølge Reference /10/. For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Det er vejledende anbefalet, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timer skyggekast årligt. 170

171 I kapitel 5 er der redegjort for, hvor meget vindmøllerne ved Hogager vil kaste skygge fra de roterende vinger ved naboboligerne. Da flere naboboliger teoretisk vil få over 10 timer skyggekast om året, vil der blive installeret skyggestop, så ingen naboboliger får over 10 timer skyggekast om året. 8.2 Overvågning Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra vindmøllen stort set altid være en konsekvens af tekniske problemer i vindmøllen. På baggrund af oplysningerne i miljørapporten vil Holstebro Kommune udstede en VVM-tilladelse til opstilling af vindmøller sydvest for Hogager. VVM-tilladelsen vil indeholde en række vilkår, herunder vilkår om måling af støj og afværge af skyggekast. Den kommunale planlægning for vindmøllerne skal være vurderet i en miljørapport ifølge Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer. For at være fyldestgørende skal miljørapporten behandle "sundhed" og "overvågning af miljøkravene" foruden de emner, som VVM-redegørelsen indeholder en vurdering af. Denne rapport udgør både en VVM-redegørelse og en miljørapport. Sundhed og overvågning er behandlet i kapitel 8. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller eller VVM-tilladelsen ikke er overholdt. Tilsvarende kan kommunen kræve skyggestop etableret, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen er forpligtet til at udarbejde en plan for overvågning af, at vindmølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. 171

172 9 Henvisninger 9.1 Oversigt over figurer, kort og tabeller Kort 1.1 Vindmølleområdets placering 4 Kort 1.2 Fokusområder 5 Figur 1.1 Vindmøllestørrelser set i relation til andre lokale elementer. Skitse 1: Kort 1.3 Støjfølsomme arealer 8 Kort 1.4 Nærmeste Natura 2000-områder 9 Kort 1.5 National naturbeskyttelse 9 Kort 1.6 Landskabelige udpegninger og rammeområde 12 Kort 2.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer 15 Tabel 2.1 Afstande til naboboliger under en kilometer 19 Kort 2.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s i hovedforslaget 20 Kort 2.3 Skyggelinjer i hovedforslaget 21 Kort 2.4 Beskyttede 3-områder, fredskov m.m. omkring vindmøllerne 23 Tabel 2.4 Opsummering af vindmølleprojektet og dets miljømæssige effekter 26 Kort 3.1 Placering af vindmøller, veje og arbejdsarealer 28 Figur 3.1 Principtegning af vindmølle 29 Tabel 3.1 Oversigt over projektforslag 29 Figur 3.2 Principtegning af pladefundament og hovedtilslutning 30 Kort 3.2 Vindressourcer 30 Kort 4.1 Landskabets dannelse 35 Kort 4.2 Eksisterende forhold og afstandszoner 4,5 og 10 kilometer 37 Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen 40 Tabel 4.2 Eksisterende og planlagte vindmøller i mellemzonen 40 Kort 4.3 Landskabsudpegninger, kultur, kirker og kirkeomgivelser 43 Kort 4.4 Adgangsveje, arbejdsarealer og beskyttede diger 45 Kort 4.5 Terræn og synlighed 47 Kort 4.6 Visualiseringspunkter 51 Tabel 5.1 Forhold for naboboliger 108 Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under en kilometer 108 Kort 5.1 Naboboliger 109 Kort 5.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s i hovedforslaget 139 Tabel 5.3 Støjpåvirkning 140 Tabel 5.4 Vindmøller, der indgår i beregning af støj 140 Tabel 5.5 Lavfrekvent indendørs støjpåvirkning 141 Figur 5.1 Støjbarometer 142 Tabel 5.6 Skyggekast ved naboboliger 144 Figur 5.2 Kalender med udendørs skyggekast, hovedforslag 145 Kort 5.3 Skyggelinjer i hovedforslaget 146 Tabel 6.1 Beregningsparametre for CO 2 og andre luftforurenende stoffer 148 Tabel 6.2 Reduktion af CO 2 og andre luftforurenende stoffer samt produktionen af slagge og aske 149 Kort 6.1 Nærmeste Natura 2000-områder 152 Tabel 6.3 Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 42, Sdr. Feldborg Plantage 153 Kort 6.2 Beskyttede 3-områder, fredskov m.m. omkring vindmøllerne 153 Tabel 6.4 Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 56, Sdr. Feldborg Plantage 154 Tabel 6.5 De nærmeste fuglelokaliteter til vindmølleområdet 154 Tabel 6.6 Registrerede fugle og dyr under besigtigelse den 8. oktober Tabel 6.7 Bilag IV-arter, som med en vis sandsynlighed måske kan træffes i eller nær projektområdet 155 Tabel 6.8 Antal registrerede, vindmølledræbte fugle i perioden fordelt på forskellige fuglegrupper 158 Tabel 6.9 Antropogene dødsårsager for fugle 159 Tabel 6.10 Opsummering af miljømæssige effekter af vindmølleprojektet 161 Kort 7.1 Vindmøllernes vingeoverslag og markering af den stedbundne risiko 163 Kort 7.2 Karup Lufthavn og konsekvenser for vindmølleområdet 166 Figur 8.1 Støjtyper og grænseværdier Anvendte forkortelser og begreber BEK, bekendtgørelse betydende indflydelse, kan beslutte, om vindmøllen skal nedtages bl.a., blandt andet bonitet, frugtbarhed, anvendt om jord ca., cirka Candela (forkortes cd), måleenhed for lysstyrke. En candela er lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540x1012 Hz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 W per steradian. CO 2 kuldioxid, kultveilte db og db(a), decibel, anvendes i akustikken om den menneskelige hørelse. A refererer til en frekvensmæssig vægtning, der modsvarer den menneskelige hørelse DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database over fugleobservationer DMU, Danmarks Miljøundersøgelser EF, Det europæiske fællesmarked, der var forløberen for EU emission, udledning. Modsat immission, se dette estimeret, anslået 172

173 et al., forkortelse af latin et alii, "og andre". Udtrykket hæftes bag førsteforfatterens navn, hvis der er flere end to forfattere til en videnskabelig udgivelse EU, Den Europæiske Union, et internationalt politisk og økonomisk samarbejde mellem 28 europæiske stater fauna, dyreliv f.eks., for eksempel flora, planteliv fouragere, lede efter føde, æde fuglebeskyttelsesområde, område, hvor bestemte fugle er beskyttet g, gram, enhed for masse (i daglig tale mål for vægt) generere, (af lat. generare, af genus slægt, art), avle; frembringe gennemsnit, også kaldet middeltallet eller middelværdien, er summen af værdierne i et datasæt divideret med antallet af værdier gulliste, Miljøstyrelsens liste over danske planter og dyr i tilbagegeang habitat, er inden for økologien det præcise levested for en levende organisme eller for et samfund af organismer habitatdirektiv, EF-retsregel (EU-retsregel) om levested for planter og dyr habitatområde, store områder med beskyttelse af naturtyper, eksempelvis hede, bestemte planter og dyr hektar, m 2, eksempelvis 100 meter gange 100 meter, flademål, forkortes ha Hz, hertz, bølgefrekvens, svingning per sekund immission, modtagelse. Modsat emission, se dette. I denne rapport brugt i forbindelse med modtaget støj hos naboer jf., jævnfør kausal dosis-respons, kausalitet (af latin: "causa"), at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning. Én hændelse eller handling øger sandsynligheden for en anden hændelse eller handling, når alt andet holdes konstant km, kilometer, 1000 meter, længdemål konfiguration, opsætning. Her brugt i teknisk betydning om at samle de forskellige elementer i vindmøller. kumulativ, opdynget, ophobet kv, kilovolt, (græsk: kilo-), 1000 volt kw, kilowatt, 1000 watt. Watt er en måleenhed for effekt kwh, kilowatt-time, 1000 watt i en time. Enheden bruges ved beregning af elforbrug. kg, kilogram, 1000 gram, mål for masse (i daglig tale mål for vægt) LBK, lovbekendtgørelse Holstebro kommune, det geografiske område, til forskel fra Holstebro Kommune, se denne Holstebro Kommune, den organisatoriske og juridiske enhed. medianværdi, den værdi, for hvilken det gælder, at 50% af de målte værdier ligger over og 50% ligger under mm, millimeter, 1/1000 meter, længdemål m/s, meter pr. sekund, hastighed MW, megawatt, 1000 kilowatt, watt MWh, megawatttime, Det gennemsnitlige elforbrug pr. husholdning til apparater og lys var i 2011 på 3,347 MWh eller kwh m 2 og m 3, kvadratmeter og kubikmeter, flademål og rummål moduleret [lydbillede], lyden varierer i toner over tiden i en gentagelse Natura 2000-område, samlebetegnelse for fuglebeskyttelsesområde, ramsarområde og habitatområde nominelt omdrejningstal, normal kørsel, modsat løbskkørsel NO x fællesbetegnelse for kvælstofoxid, NO, og kvælstofdioxid, NO 2 nr., nummer PHA, polyhydroxyalkanoat, en polyesterforbindelse, bioplast pitchregulere, regulere rotorens omdrejningshastighed ved at ændre vingernes vinkel i forhold til rotorplanet pr., per, for hver. Eksempelvis: Effekt pr. mølle, Effekt for hver mølle pt, for tiden ramsarområde, vådområde, der er beskyttet især på grund af fugle rødliste, er en vurdering af plante- og dyrearters risiko for at uddø. Rødlisten er især brugbar som et instrument i beskyttelsen af de allermest truede arter SCADA, overvågning og dataindsamling. Engelsk: Supervisory Control and Data Acquisition SO 2 svovldioxid spektakulære, opsigtsvækkende t, ton, 1 ton er 1000 kg. I flertal: ton eller tons. topografi, landskabets form, placeringen af naturlige og kunstige landemærker i området, som f.eks. skrænter, vandløb, byer. Et tilsvarende ord er terræn t/år, ton per år VVM, vurdering af virkning på miljøet UTM-kvadrat, Universal Transverse Mercator målt inden for en kvardrat på 10 kilometer gange 10 kilometer. UTM-koordinatsystemet er en todimensionel grid-baseret metode, et koordinatsystem), til at specificere lokaliteter på jordens overflade mellem 84 N og 80 S. Systemet definerer en serie på 60 zoner. Danmark er dækket af zone 32 og 33, paragraf 3-område, refererer til Naturbeskyttelseslovens 3. Naturbeskyttet område 0-alternativ, nul-alternativ, fortsættelse af eksisterende forhold 173

174 9.3 Referenceliste Kapitel 1, Indledning /1/ PlansystemDK, /2/ Holstebro Kommunes kommuneplan , /3/ Herning Kommunes kommuneplan , Kapitel 3, Beskrivelse af anlægget /1/ Energi- og Miljødata: Vindressourcekort for Danmark. /2/ Vestas Wind Systems A/S, 15. januar 2015, kemikalier i møllerne - mail til Runa Hyldegård Jepsen fra Anette Serup Dahl, B. Sc. Export Engineer, Senior Technical Bid Manager. /3/ PE North West Europe ApS, februar 2011: Life Cycle Assessment Of Electricity Production from a Vestas V112 Turbine Wind Plant. /4/ Energistyrelsen: ENERGISTATISTIK 2012, side 35. Se: sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2012.pdf. /5/ WindPRO - Gross_AEP_ 21xV100, Mode 0. PARK Hovedresultat. /6/ Nettilslutning til nye vindmøller ved Hogager - mail til Runa Hyldegård Jepsen fra Bo Koch, driftstekniker, NOE, d. 15. januar Kapitel 4, Landskabelige forhold /1/ J. P. Trap. Danmark. Ringkøbing Amt, bind IX,I. Femte udgave. Bind 22. G. E. C. Gads Forlag /2/ Per Smed, landskabskort. /3/ Kort: Transmission El, december Energinet.dk. /4/ Mail til PlanEnergi fra John Jensen, afdelingsleder, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse: Højdegrænseplan Karup Lufthavn.pdf, d. 7. oktober /5/ Mail til PlanEnergi fra Niels Sparvath, arkitekt, Holstebro Kommune: Fw Vedr. højdebegrænsninger i område 34.T.03 sydvest for Hogager.txt, d. 17. september /6/ Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller, uploaded /7/ Holstebro Kommunes kommuneplan og vindmølleplan på kommunens hjemmeside, /8/ Folkekirkens It: /9/ Danmarks Miljøportal, /10a/ Brev fra De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, museumsinspektør Mette Klingenberg, d. 7. november /10b/ Brev fra De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, museumsinspektør Mette Klingenberg, d. 16. januar /11/ Miljøgodkendelse af Holstebro Speedwayklubs Baneanlæg. /12/ Miljøgodkendelse af udvidede aktivteter_holstebro Moto cross Club. /13/ Miljøgodkendelse af Skave Flugtskydebane_ Kapitel 5, Miljøkonsekvenser ved naboer /1/ Vindgenereret baggrundsstøj. Orientering nr. 2 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger. 25. februar /2/ Miljøstyrelsen. Støj fra vindmøller. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, /3/ Lavfrekvent støj fra store vindmøller opdateret Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet /4/ Orientering nr. 27 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Vurdering af sammensat støj /5/ Sundhedsstyrelsen: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. 9. marts Delta. AV 1017/11. Sagsnr.: A /6/ Miljøstyrelsen. Støj fra motorsportsbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, /7/ Holstebro Kommune. Miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteter på Holstebro Speedway Klubs Baneanlæg, beliggende Hesselåvej 41b, 7500 Holstebro /8/ Holstebro Kommune. Miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteter på Troldkjærbanen - Holstebro Motocross Clubs bane, beliggende Hesselåvej 41c /9/ Holstebro Kommune. Miljøgodkendelse af Skave Flugtskydebane, Hvidmosevej, Hogager. 13. september /10/ DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Samlet støj 21 x V100 2MW (Normal støj)_mode red 102,8-105 db(a). EMD International A/S, Karina Bredelle, :50. /11/ DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Samlet støj 21 x V90 2MW (Normal støj). EMD International A/S, Karina Bredelle, :06. /12a/ DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Samlet støj 21 x V100 2MW (LF støj) Mode 0 fra Vestas. EMD International A/S, Karina Bredelle, :06. /12b/ DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Samlet støj 21 x V100 2MW (LF støj) Mode 0 fra Vestas. EMD International A/S, Karina Bredelle, :

175 /13/ DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: Samlet støj 21 x V90 2MW (LF støj). EMD International A/S, Karina Bredelle, :02. /14/ Vurdering af sammensat støj. Orientering nr. 27. Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger. 8. august /15/ Støj fra motorsportsbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr /16/ Miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteter på Holstebro Speedway Klubs Baneanlæg, beliggende Hesselåvej 41b. Marts /17/ Miljøgodkendelse af udvidelse af aktiviteter på Troldkjærbanen - Holstebro Motocross Clubs bane, beliggende Hesselåvej 41c. Maj /18/ Miljøgodkendels af Skave Flugtskydebane, Hvidmosevej, Hogager. Holstebro Kommune 13. september /19/ Impulsstøj. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2001 Se: dk/common/udgivramme/frame.asp? /20/ DELTA, /21/ DELTA, /22/ Sider/Trafikken.aspx#.VHzlp2eBFjE. /23/ SHADOW - Hovedresultat Beregning: 21 x V100 2MW, Karina Bredelle, EMD International A/S, Beregnet :33. /24/ SHADOW - Hovedresultat Beregning: 21 x V90 2MW, Karina Bredelle, EMD International A/S, Beregnet :12. /25/ SHADOW - Hovedresultat Beregning: 3 x V47, Karina Bredelle, EMD International A/S, Beregnet :12. /26/ DECIBEL - Hovedresultat. Beregning: 21 x V100 2 MW + 1 x V47, ved Hodsagervej 45 (Normal støj). EMD International A/S, Karina Bredelle, :32. Kapitel 6, Øvrige miljøkonsekvenser /1/ Naturlig Energi, Januar 2015 /2/ Miljørapport Baggrundsrapport /3/ Energistatistik /4/ T. Ellermann et al. (2001): Atmosfærisk deposition Faglig rapport fra DMU, nr /5/ Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. Juli Affaldsstatistik 2007 og Affaldsproduktion. /6/ Grontmij og Tetraplan A/S (2012): Bilag 7: Luftforurening og klimapåvirkninger. Vejdirektoratet. Forsøg med modulvogntog - Slutrapport. /7/ Naturlig Energi sep Vindmøllers energibalance. /8/ H. Pedersen (2008): Den korte fremtid. Vedvarende Energi & Miljø nr. 5. /9/ DHI Water, environment, health (2007): A Water for Energy Crisis? Examining the Role and Limitations of Water for producing Electricity. Report for Vestas Wind Systems A/S. /10/ /11/ /12/ /13/ /14/ H. Baagøe og T.S. Jensen (2007): Dansk Pattedyr Atlas. /15/ DMU (2007): Faglig rapport nr Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. /16/ H. Hötker et al (2004): Auswirkungen regenerativer Energiegewinnung auf die biologische Vielfalt am Beispiele der Vögel und der Fledermäuse Fakten, Wissenslücken, Anforderungen an Forschung, ornithologische Kriterien zum Ausbau von regenerativen Energiegewinnungsformen. NABU. /17/ DMU (1995): Vindmøllers indvirkning på fugle. Status over viden og perspektiver. /18/ J. Rydell et al (2011): Vindkraftens påverkan på fåglar och fladdermöss Syntesrapport. Naturvårdsverket. /19/ M. de Lucas et al (2008): Collision fatality of raptors in wind farms does not depend on raptor abundance. Journal of Applied Ecology 45, /20/ J. Madsen & D. Boertmann (2008): Animal behavioral adaptation to Changing landscapes: Spring-staging geese habituate to wind farms. Landscape Ecology. /21/ Ericson et al (2001): Avian collision with wind turbines: a summary of existing studies of avian collision mortality in the United States National Wind Coordinating Comitee (NWCC). Western EcoSystems Technology Inc., Washington D.C. /22/ DMU (1999): Vurdering af effekten af en vindmøllepark ved Overgård på forekomsten af fugle i Ef-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Faglig rapport nr /23/ P. Clausen & E. Bøgebjerg (2006): Vurdering af effekten af en udvidelse af vindmølleparken ved Overgård på forekomsten af rastende og ynglende fugle i EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15. Rekvirentrapport til Ny Vindenergi ApS. DMU. /24/ Grontmij (2014): Miljøvurdering. Flagermusundersøgelser ved Hogager /25/ I. Ahlén (2010): Vindkraft kräver hänsyn till fauna och känslig natur. Kungl. Skogs- och Lantbruksakademiens Tidsskrift nr. 3, p /26/ IPCC (2014): Climate Change Mitigation of Climate Change. /27/ GEUS, Jupiter database. 175

176 /28/ Vejdirektoratet (2012): VVM Rute 18 Motorvej Herning-Holstebro. /29/ T. Asferg (2011): Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2009/10. DMU. /30/ Linde, Sv. Aa. (1977): Om jernforbindelser i Hvidmose Kanal, Savstrup Å og Storåen. Miljø- og Levnedsmiddelkontrolenheden, Holstebro. /31/ Indviduel_deklaration_ juli2009_vest.pdf. /32/ S.R. Loss et al (2013): The impact of free-ranging domestic cats on wildlife of the United States. Nature Communications 4, Article number /33/ Seiche, K., Endl, P. & Lein, M. (2007): Fledermäuse und Windenergieanlagen in Sachsen Naturschutz und Landschafspflege. Freistaat Sachen. /34/ /35/ Christensen/Kromann Aps. Notat d. 14. januar 2015: Vurdering af grundvandssænkning i forbindelse med opførelse af Hoager Vindmøllepark. /36/ Boysen, B. (2014): Feltskema for Hede. Basisregistrering af strukturelle forhold d /37/ Christensen & Kromann (2015): Notat vedrørende sænkning af sekundært grundvand. Hogager Vindmøllepark. Kapitel 7, Andre forhold /1/ BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller, Trafikstyrelsen, 21. marts 2013 med gyldighed fra 15. april /2/ PlansystemDK, Naturstyrelsen. /3/ Luftfartsafmærkning af vindmøller, Rapport fra august Forfatter er en tværministeriel arbejdsgruppe under Transportministeriet. Arbejdsgruppen har bestået af Energistyrelsen (Klima- og Energiministeriet), Naturstyrelsen (Miljøministeriet), Forsvarskommandoen og Flyvertaktisk Kommando (Forsvarsministeriet), DTU Wind (Danmarks Tekniske Universitet) og Transportministeriet, hvor Trafikstyrelsen har været formand. /4/ EWEA (2009): Wind at Work. Wind energy and job creation in the EU. /5/ Energistyrelsen: Notat Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier.pdf. /6/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om vindenergi, Faktablad Ø2, Produktion og beskæftigelse ved vindenergi. /7/ Risikovurdering - Prøvestenen og Kalvebod Syd, maj 2011, Cowi, Københavns Energi. /8/ Notat om sikkerhedsafstande for vindmøller, Strange Skriver, ingeniør, teknisk chefkonsulent i Danmarks Vindmølleforening, 19. november /9/ Bekendtgørelse nr. 651 af 26.juni 2008, teknisk godkendelsesordning. /10/ korrespondence med Peggy Friis, leder af Energistyrelsens godkendelsessekretariat for vindmøller 3. februar /11/ Risikovurdering ifm. opsætning af nye vindmøller ved Hogager, John Dalsgaard Sørensen, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet, februar /12/ Ingeniøren.dk 16. januar /13/ Acceptkriterier i Danmark og EU, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 8, /14/ Mail til PlanEnergi fra John Jensen, afdelingsleder, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse: Højdegrænseplan Karup Lufthavn.pdf, modtaget 07. oktober /15/ Forespørgsel vedr. afmærkning af vindmølleprojekt ved Holstebro, Hogager. Brev fra Trafikstyrelsen til Hogager Vindpark K/S, den 17. marts Trafikstyrelsens sagsnr.: TS Kapitel 8, Sundhed og overvågning /1/ ExternE - Externalities of Energy, A Research Project of the European Commission. Results of ExternE Figures of the National Implementation phase. /2/ Danmarks Vindmølleforening, Fakta om Vindenergi, Ø1, Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi, juli /3/ Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet: Sundhedseffekter af luftforurening - Beregningspriser. Faglig rapport fra DMU, nr København /4/ Mikael Skou Andersen m.fl: EVA a non-linear Euleriar approach for assessment of health-cost externalities of air pollution. Dept. of Policy Analysis, National Environmental Research Institute, University of Aarhus, Grenåvej 14, 8410 Rønde /5/ Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. J.nr. MST Ref. JJ/JEM. 23. maj /6/ Miljøstyrelsen. Se: /7/ Carl Bro Newsletter, 5. Årgang, 2. udgave. Danmark, juni /9/ Bekendtgørelse om støj fra vindmøller - Bekendtgørelse nr 1284 af /10/ Delta: Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter. Udført for Sundhedsstyrelsen. AV 1017/11, 9. marts Se: /11/ Mats E. Nilsson m.fl.: Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter. Slutrapport till Naturvårdsverket. 28. november /12/ Response to noise from modern wind farms in The Netherlands, J. Acoust. Soc. Am. 126 (2), August (J. Acoust. Soc. Am. er the Journal of Acoustical Society of America). 176

177 /13/ Opinionsanalyse udført af Jysk Analyse spetember/oktober /14/ Mail fra Henrik Vinther, Videnomvind, 06. maj 2013 til Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi. /15/ Kronik i Jydske Vestkysten, 24. marts 2013, af sekretariatsleder Henrik Vinther. Gengivet på Bilag 1. Støj- og skyggekastberegning. 2. Risikovurdering ifm. opsætning af nye vindmøller ved Hogager, John Dalsgaard Sørensen, Institur for Byggeri og Anlæg, Aalborg Univeritet, februar a Christensen/Kromann Aps. Notat d. 14. januar 2015: Vurdering af grundvandssænkning i forbindelse med opførelse af Hoager Vindmøllepark. 3.b Christensen & Kromann (2015): Notat vedrørende sænkning af sekundært grundvand. Hogager Vindmøllepark. 4.a Brev fra De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, museumsinspektør Mette Klingenberg, d. 7. november b Brev fra De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune, museumsinspektør Mette Klingenberg, d. 16. januar Grontmij (2014): Miljøvurdering. Flagermusundersøgelser ved Hogager Forespørgsel vedr. afmærkning af vindmølleprojekt ved Holstebro, Hogager. Brev fra Trafikstyrelsen til Hogager Vindpark K/S, den 17. marts Trafikstyrelsens sagsnr.: TS Mail fra Henrik Vinther, Videnomvind, 06. maj 2013 til Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi. 8. Vestas Wind Systems A/S, 15. januar 2015, kemikalier i møllerne - mail til Runa Hyldegård Jepsen fra Anette Serup Dahl, B. Sc. Export Engineer, Senior Technical Bid Manager. 9. /6/ Nettilslutning til nye vindmøller ved Hogager - mail til Runa Hyldegård Jepsen fra Bo Koch, driftstekniker, NOE, d. 15. januar Mail til PlanEnergi fra John Jensen, afdelingsleder, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse: Højdegrænseplan Karup Lufthavn.pdf, d. 7. oktober korrespondence med Peggy Friis, leder af Energistyrelsens godkendelsessekretariat for vindmøller, d. 3. februar Yderligere litteratur # Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing. DELTA. # Danmarks Vindmølleforening, Faktablad P7, Støj fra vindmøller, maj # Eja Pedersen: Närboendes upplevelser av ljud från vindkraftverk. I BULLER I BLÅSVÄDER, Rapport från ett tvärdisciplinärt symposium om ljudemmisioner från vindkraftverk den 25 mars Redaktør: Redaktör: Frans Mossberg. Se: # Energistyrelsen Statistik og nøgletal, se: # EU. ExternE. Externalities of Energy. Metodology 2005 Update. UER 21951, se: # Human responce to wind turbine noice, Perception, annoyance and moderating factors. Eja Pedersen. Doktorafhandling, Göteborgs Universitet. # # Kurt Meiner Hansen, Erik Abitz, Vejle Amt og Niels Jørgen Hviid, Carl Bro as - Acoustica: Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Vejle Amt # Lavfrekvent støj fra store vindmøller opdateret Henrik Møller, Christian Sejer Pedersen og Steffen Pedersen. Sektion for Akustik, Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet # Miljøstyrelsen: Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra Miljøstyrelsen. Nr. 9, # Miljøstyrelsen. Notat. Miljøteknologi. Revision af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. J.nr. MST Ref. JJ/JEM. 23. maj # Politikens Store Danmarksbog. Politikens Forlag A/S, # Response to noise from modern wind farms in The Netherlands. Af Eja Pedersen m.fl. I Journal of the Acoustica. Society of America. Vol 126, nr.2, side # Skov- og Naturstyrelsen: Rapport fra Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. Februar Se: # Summary of main conclusios reached i 17 reviews of the research literature on wind farms and health. Samlet af professor Simon Chapman, School of Public Health and Teresa Simonetti, Sydney University Medical School. Listen bliver jævnligt opdateret. # Vejle Amt - Støjkortlægning , Baggrund og metoder, Carl Bro as - Acoustica, # Vurdering af lavfrekvent støj og infralyd fra decentrale el-producerende anlæg. Af Christian Sejer Pedersen og Henrik Møller. Aalborg Universitet

178 # Vurdering af sammensat støj. Orientering nr. 27. Orientering fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støjmålinger. 8. august 1997 # Lovgivning # Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013, lov om planlægning. # Bekendtgørelse nr af 10. december 2014 og tilhørende vejledning, Vejledning om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. # Bekendtgørelse nr. 408 af om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Samt ændringerne i BEK nr 1443 af 11/12/2007,nr 63 af 11/01/2010 og nr 1079 af 25/11/2011. # Bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. I daglig tale VVM-bekendtgørelsen. # Bekendtgørelse nr. 231 af 5. marts 2014 om kvalitetskrav til miljømålinger. # Bekendtgørelse nr af 20. november 2009, Bekendtgørelse om berørte myndigheder og om offentliggørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Samt ændringerne i Bekendtgørelse nr af 21/12/2011. # Bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse, historisk). # Bekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014 af museumsloven. # Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. # Lovbekendtgørelse nr 939 af 03/07/2013, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer Se også BEK nr 1338 af 21/12/2011, BEK nr 1102 af 20/11/2009 samt Vejledning nr af 18. juni 2006 om miljøvurdering af planer og programmer. (Findes kun elektronisk). # Lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, lov om fremme af vedvarende energi. # Vejledning nr af 31/10/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. Se også supplement Vejledning nr af 01/06/1996 og eventuelt vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984. Ekstern støj fra virksomheder. 178

179 Vindmøllepark ved Hogager VVM-redegørelse og miljørapport Maj 2015 Rapport udarbejdet af PlanEnergi i samarbejde med Holstebro Kommune Redaktion: Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi Kvalitetssikring: Susan Jessien, PlanEnergi Landskabsvurdering: Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi Vurdering af forhold ved naboboliger: Søren Bundgaard Poulsen og Ida Iversen Engelund, PlanEnergi Miljøvurdering: Peter Jacob Jørgensen, Planenergi Foto: Runa Hyldegård Jepsen, Peter Jacob Jørgensen, Ida Iversen Engelund og Søren Bundgaard Poulsen, PlanEnergi samt Ærø Vind4 foto 3.4 og 3.5. Visualisering: Runa Hyldegård Jepsen og Ida Iversen Engelund, PlanEnergi Beregning af produktion, støj og skyggekast: Karina Bredelle, EMD Landinspektør: Niels Jacob Stampe, Geopartner Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen. Bearbejdning: PlanEnergi Layout: Runa Hyldegård Jepsen, PlanEnergi Tryk: Specialtrykkeriet, Viborg Oplag: 150 stk. Forside: Visualisering fra den sydlige del af Skave Bagside: Visualisering fra Rotvigvej ved Hodsager i Herning Kommune Henvendelse angående VVM-redegørelse og miljørapport: Holstebro Kommune Teknik og Miljø - Planafdelingen Kirkestræde Holstebro 179

180