Ballerup Grøn Kommune
|
|
|
- Patrick Michelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ballerup Grøn Kommune for reduktion af CO 2 -udledning i Ballerup Marts 2010
2 Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning Virksomhedernes forbrug Borgernes forbrug Trafik Kommunens forbrug Oplag: 500 eks. redigering: by- og erhvervsudvikling, ballerup kommune foto: ballerup kommune og istock grafik: inge-lise hartz grafisk design tryk: atlas-plæhn
3 Ballerup bærer sin del af ansvaret Det er en realitet, at klimaet på jorden har ændret sig. En global opvarmning er i gang, og middeltemperaturen er steget 1,5 grad. Det svarer til 15 % over de sidste 130 år. Vi vil se flere ekstreme hændelser i form af bl.a. kraftig nedbør, skybrud, oversvømmelser og stigende vandstand i havene. Og mange faktorer peger på, at menneskers forbrug er en væsentlig årsag. En af vor tids største udfordringer er derfor at standse den globale opvarmning. Klimateknologier er i rivende udvikling i disse år. Det betyder, at de ønsker, vi har i dag, er realistiske muligheder i morgen. I Ballerup lægger vi vægt på at være en del af udviklingen. Vi satser på mennesker og har, som en del af vores vision, at skabe mulighed for et sundt liv for alle. At gå foran i arbejdet for at reducere CO 2 -udledningen er en naturlig del af vores vision. De konkrete mål og initiativer, for reduktion af CO 2 frem mod år 2015, er beskrevet i denne klimaplan. Fokus er på energibesparelser og øget anvendelse af vedvarende energi. Men der er stadig stor usikkerhed om, hvordan vi i fællesskab kan nå målene. Derfor vil vi supplere planen med en årlig handlingsplan. Ud over denne plan for reduktion af CO 2 -udledningen må vi også tilpasse os konsekvenserne af de klimaforandringer, der allerede er sket. Derfor vil vi også udarbejde en klimatilpasningsplan. Her vil vi bl.a. forholde os til udbygningen af kloaksystemet og etablering af opsamlingsbassiner til ekstrem nedbør. Klimaet er vores fælles ansvar. Sammen og hver for sig har vi mulighed for at ændre udviklingen. Ballerup Kommune inviterer med denne plan alle borgere, foreninger, erhvervsliv, organisationer, boligselskaber, ja alle der trækker vejret indenfor kommunegrænsen, til samarbejde. Vi ønsker at engagere og inspirere, så vi alle tager et ansvar. Ove E. Dalsgaard side 3
4 Visionen er at Ballerup bliver CO 2 neutral Ballerup Kommunes langsigtede vision er, at det samlede energiforbrug i Ballerup Kommune skal være CO 2 -neutralt. Mere konkret er det første store skridt på vej mod visionen følgende mål: CO 2 -udledningen i Ballerup Kommune reduceres med 25 % inden år 2015 i forhold til udledningen i I 2015 skal 25 % af kommunens energiforbrug stamme fra vedvarende energi. Udgangspunktet: Ballerups CO 2 -udledning i % CO 2 -udledningen fra den kommunale virksomhed skal reduceres med 2 % om året indtil El-forbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 10 % inden udgangen af % 19 % 19% Kommunen Borgere Trafik Ballerup Kommune er en del af Green Cities et visionært samarbejde med seks andre kommuner. Kommunen har indgået en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, en Kurveknækkeraftale med El-sparefonden og en partnerskabsaftale med DONG energy. Erhverv Mange konkrete indsatser På de følgende opslag bliver en lang række af de konkrete indsatser og mål gennemgået. Skal visionen nås, kræver det, at både borgere, virksomheder og kommunen ændrer adfærd og investerer i nye teknologier. Overordnet er der to typer af indsatser: side 4
5 Klimafakta om Ballerup Kommune Vi skal reducere vores energiforbrug - i boliger, i virksomheder, i offentlige institutioner og til transport. Vi skal anvende vedvarende energi - som erstatning for den fossile energi, der produceres ved forbrænding af olie, naturgas og kul. Målet: En samlet CO 2 -reduktion på 25% i % reduktion Den samlede CO 2 -udledning i Ballerup Kommune var i 2006 på godt tons. Det svarer til 9,5 tons CO 2 pr. indbygger og ligger lige under landsgennemsnittet. Ballerup Kommune har siden 1994 udarbejdet grønne regnskaber. I det grønne regnskab vil vi fremover redegøre for klimaplanens resultater. Den vedvarende energi udgør i dag under 15 % af det samlede energiforbrug i Ballerup. Den vedvarende energi stammer hovedsageligt fra affaldsbaseret fjernvarme og den vedvarende del af elproduktionen. Fjernvarme fra affaldsforbrænding betragtes som vedvarende energi, selvom den har en CO 2 -udledning, der skyldes at affaldet indeholder plast. Der er ca indbyggere i kommunen, hvoraf 45 % bor i parcel- og rækkehuse mens 55 % bor i etageboliger. Kommunen er stort set udbygget, og indsatsen fokuseres derfor på eksisterende byggeri. Kommunen har en betydelig gennemkørende trafik. Eksempelvis viser trafiktællinger, at der på dele af Frederikssundsvejen kører ca biler i døgnet Kommunen - 34 % reduktion = 1 % Borgere - 26 % reduktion = 5 % Trafik - 10 % reduktion = 2 % Erhverv - 30 % reduktion = 17 % Der er ca arbejdspladser i Ballerup Kommune heraf er ca kommunale. Da 80 % af de, der arbejder i kommunen, er indpendlere, er CO 2 -påvirkningen fra de bilende pendlere høj. Elektricitet produceres i dag hovedsagelig af kul med en høj CO 2 -udledning. side 5
6 El- og varmeforsyning: Grøn strøm og mere fjernvarme skal hjælpe klimaet Brug af el og varme er de helt store energi-slugere. Faktisk står opvarmning for 26 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. Vores elforbrug står for 53 % af CO 2 -udledningen, og det skyldes især, at kuldrevne elværker leverer hovedparten af den strøm, vi i dag bruger i Ballerup. Ballerup Kommune har indgået en partnerskabsaftale med DONG Energy. Aftalen indeholder blandt andet køb af vindmølle strøm til de kommunale bygninger. På den måde sender Kommunalbestyrelsen gennem sin efterspørgsel, et signal og et ønske om en hurtig vedvarende energi udbygning. Siden 2005 har Ballerup Kommune sat fokus på udbygning af fjernvarmenettet. Nye erhvervs- og boligområder i Skovlunde, Egebjerg og Ballerup får mulighed for at konvertere til fjernvarme, og vi er i gang med at undersøge mulighederne for at udbygge nettet til Måløv. Det er især, når det lykkes at få store naturgasbrugere sluttet til fjernvarmenettet, at vi for alvor rykker ved CO 2 -regnskabet, fordi vi sparer CO 2 - belastende naturgas, olie og el til opvarmningen. Grantoftegård er ved at undersøge muligheden for biogasanlæg i Ballerup Kommune. Anlægget skal udover gas producere økologisk biogødning. Her ses en del af Ballerups vindmølle, inden den transporteres til Hornsrev 2. Møllen skal producere strøm svarende til forbruget i Ballerup Kommunes bygninger. side 6
7 Kommunalbestyrelsens mål: El- og varmeforsyningens udledning af CO 2 skal reduceres betydeligt. Reduktionsmålene fastlægges under fokusområderne: virksomheder, boliger, og kommunen som virksomhed. Fjernvarmenettet udbygges, så: - fjernvarmen kan erstatte olie og naturgas til opvarmning - fjernvarmen kan anvendes som energikilde i køleanlæg i stedet for el Kommunen undersøger mulighederne for etablering af varmeforsyningsanlæg baseret på vedvarende energi i de områder, hvor fjernvarmenettet ikke udbygges hurtigt. 5 konkrete initiativer er allerede planlagt: Hovedparten af kommunens erhvervsejendomme, etageejendomme og institutioner konverteres til fjernvarme inden år Kommunen udarbejder i 2010 en ny strategisk energiplan, hvor el- og varmeforsyningen vurderes i hele kommunen med henblik på at få det optimale forhold mellem klima-, miljø- og samfundsøkonomiske gevinster. Mulighederne for køling med affaldsbaseret fjernvarme undersøges i Muligheden for at etablere et biogasanlæg undersøges i Mulighederne for at anvende solceller og jordvarme i kommunens bygninger undersøges løbende. side 7
8 Virksomhedernes forbrug: CO 2 -reduktion giver flere fordele og lavere omkostninger Ballerup er en stor erhvervskommune med knap arbejdspladser fordelt på ca virksomheder. Vi har især mange store vidensbaserede virksomheder og stadigt færre traditionelle produktionsvirksomheder. Alligevel står virksomhederne i Ballerup for 66 % af kommunens samlede energiforbrug og tegner sig for 59 % af CO 2 -udledningen. Samarbejdet med virksomhederne er vigtigt, hvis vi skal nå klimaplanens mål. Kommunens strategi er at inspirere virksomhederne og gå foran med det gode eksempel. Samt selvfølgelig at sikre at kommunens infrastruktur fremmer gode klimavalg hos virksomhederne. Klimanetværket udgør rygraden i den strategi. Her kan virksomhederne blive inspirerede og lære af hinandens konkrete initiativer. Selvom mange af kommunens store virksomheder har deres egne klimapolitikker, er der stor interesse for at lære mere. Især når investeringer i klimateknologi sparer både penge og CO 2. Det giver virksomhederne økonomiske og strategiske fordele. Aircondition og køling af serverrum er udbredt i erhvervsbyggeri. Overskudsvarmen fra fjernvarmeværkerne kan i sommerperioden bruges til nedkøling. Fordi fjernvarmen erstatter elektricitet som energikilde i køleanlæggene, er der en CO 2 -besparelse at hente. Virksomhedernes energiforbrug 2006 Virksomhedernes CO 2 -udledning % 44 % 40% 59 % Elforbrug Varmeforbrug - fjernvarme Varmeforbrug - naturgas CO 2 -udledning fra el CO 2 -udledning fra fjernvarme CO 2 -udledning fra naturgas 2 % 1% side 8
9 Kommunalbestyrelsens mål: Virksomhedernes CO 2 -udledning reduceres med 30 % frem til 2015, hvilket svarer til 17 % af Ballerups samlede CO 2 -reduktion. 6 konkrete initiativer er allerede planlagt: Hovedparten af kommunens erhvervsejendomme konverteres til fjernvarme inden år Klimanetværket er udvidet fra 14 deltagende virksomheder ved opstart i 2008 til 21. Klimanetværket vil i 2010 blive revitaliseret med henblik på at få flere virksomheder med. Målsætningen for klimanetværket er mere langsigtet, men er for 2010, at viden om netværket er kommunikeret ud til alle virksomheder og at der er 40 tilmeldte virksomheder inden årets udgang. Opprioriteret formidling og profilering af lokale virksomheders klimatiltag via eksisterende hjemmeside, nyhedsbrev mv. Mulighederne for køling med fjernvarme undersøges. Erhvervsområdet Lautrupparken er udpeget som forsøgsområde. Efter planen afslutter Vestforbrænding en undersøgelse af de miljø- og samfundsøkonomiske muligheder for projektet i løbet af Muligheden for at indgå i den nye Miljøvidenpark, Gate 21 i Albertslund Kommune undersøges i foråret Ballerup Kommune samarbejder med Aalborg Universitet, Institut for samfundsudvikling og planlægning bl.a. om visualiseringsværktøjer til virksomhederne. Projekt om udvikling af klimatiltag for butikker opstartes i 2010 og forventes udbredt til handelslivet fra side 9
10 Borgernes forbrug: Gode vaner og energirenovering får højeste prioritet Den samlede CO 2 -udledning i Ballerup svarer til 9,5 tons pr. indbygger om året. En stor del af udledningen kan borgerne faktisk selv påvirke ved at ændre på deres forbrug. De tre store kilder til borgernes CO 2 -udledning er boligen, transporten og vareforbruget. Vi har tradition for en tæt dialog med borgerne i Ballerup og gennemfører mange kampagner og lokale arrangementer med borgerne. Det vil vi fortsætte med. Det er erfaringen, at borgerne ved forholdsvis enkle og billige tiltag kan reducere deres CO 2 -udledning meget. Mange bliver oven i købet overraskede over, hvor lidt det i virkeligheden griber ind i hverdagen fx at benytte elspareskinne, kvitte tørretumbleren og tænke over bilturene. Det er erfaring og viden, som er væsentlig at få alle borgere gjort bevidste om. Energioptimering af kommunens boliger er et andet vigtigt indsatsområde. 57 % af boligmassen i Ballerup ejes af almene boligselskaber. Samarbejdet med boligselskaber og beboere vil blive opprioriteret, og kommunen vil tage initiativ til udvikling af nye typer af forsøgs- og samarbejdsprojekter med fokus på at nedbringe CO 2 -udledningen. I de kommende dialogmøder med boligselskaberne vil klimatiltag være på dagsordenen. Klimakommunikation vil også få særlig fokus i byggesagsbehandlingen. Og som kommune vil vi benytte os af muligheden for at skærpe kravene til nybyggeri. Konkret ved at stille krav om energiklasse 1 allerede fra år 2010, selvom det forventes først at blive generelt lovkrav fra Borgernes energiforbrug 2006 Borgernes CO 2 -udledning % 30 % 23% 39% Elforbrug Varmeforbrug - fjernvarme Varmeforbrug - naturgas 60 % 17% CO 2 -udledning fra el CO 2 -udledning fra fjernvarme CO 2 -udledning fra naturgas side 10
11 Kommunalbestyrelsens mål: Borgernes CO 2 -udledning skal reduceres med 26 % inden år 2015, hvilket svarer til 5 % af Ballerups samlede CO 2 -reduktion. 7 konkrete initiativer er allerede planlagt: 2 borgerrettede klimainitiativer hvert år, der kan øge borgernes viden og påvirke deres klimaadfærd: - Klimafamilier 2. del, hvor klimafamilierne sætter yderligere fokus på at reducere CO 2 -udledningen, samt formidler deres erfaringer til andre borgere, bl.a. målrettet boligafdelinger. - 2 offentlige klimaforedrag / events med relevante problemstillinger Projekt om energioptimering af 6 boliger, med forventet afslutning i Boligerne skal være repræsentative for Ballerup, således at erfaringer fra projektet kan overføres til andre boliger. Projektet er støttet med eksterne midler. Hovedparten af kommunens etageejendomme konverteres til fjernvarme inden år Fokus på klima i kommunens byggesagsbehandling. Gode råd, inspirationsmaterialer og cases er under udarbejdelse. Opprioriteret samarbejde med borgere og boligselskaber med henblik på at nedbringe energiforbruget i etageboliger. Der har allerede været drøftelser med flere boligselskaber om klimatiltag i forbindelse med et fremtidigt større renoveringsprojekt. Alt nybyggeri skal opføres som energiklasse 1 fra Kravet er indarbejdet i de generelle rammebestemmelser i den nye kommuneplan. Fokus på klimatiltag for børn. Børn bliver hørt om klimaspørgsmål, og blandt de konkrete projekter kan nævnes Ting Taler (kunstprojekt og børneklimatopmøde, der gennemføres i 2009) og deltagelse i det årlige First Lego League. side 11
12 Trafik: Kollektiv trafik og cyklisme er vejen frem Kommunen gennemskæres af en række hovedtrafikårer, og placeringen i hovedstadsområdet betyder, at der er en betydelig gennemkørende trafik. Mange pendlere benytter også bilen til og fra kommunens mange arbejdspladser. Vi vil arbejde for at udvikle og støtte anvendelsen af kollektiv trafik og cykler som attraktive alternativer til brug af biler til lokale ture. Trafikken står for 19 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. Trafikministeriet skønner, at CO 2 -udledningen fra biltrafikken vil være uændret de kommende år trafikken øges lidt, og bilerne bliver lidt mere økonomiske. Skal det lykkes at få CO 2 -udledningen ned, er det ikke nok at satse på mindre forurenende biler. Alternativerne til bilen skal simpelthen gøres mere attraktive. En styrkelse af den kollektive trafik i kommunen har højeste prioritet. Kommunen vil presse på for at få opgraderet S-togsbetjeningen, etableret højklasset busbetjening langs Ring 4, en ny regional jernbaneforbindelse vest for Kildedal Station osv. Men her er vi afhængige af regionale prioriteringer og statslige investeringer. I kommunen er vi dog selv klar til at Transportens CO 2 -udledning % 1% investere i bedre infrastruktur for busserne (øget fremkommelighed og bedre stoppesteder). Men vi udvikler, fortætter 13 % og bebygger også 26% Trucks og lign.: Personbiler: bymidterne omkring stationer- Varebiler: Lastbiler: % 14% Busser: Fly: Knallerter: 182 Motorcykler: 420 ne, hvilket styrker S-toget som et attraktivt transporttilbud. Ballerup er officiel cykelby og gør en stor indsats for at fremme cyklismen. Kommunen har en cykelpolitik. Den forpligter kommunen til at etablere nye cykelstier, bedre skiltning, bedre cykelparkering, større sammenhæng i det kommunale stisystem, etablering af et pendler cykelrutenet samt bedre tilkobling til de regionale stier. Det skal gøres mere attraktivt at vælge cyklen frem for bilen i det daglige. Det er både godt for miljøet og for sundheden. side 12
13 Kommunalbestyrelsens mål: Den samlede CO 2 -udledning fra trafikken nedbringes med 10 % frem til 2015, hvilket svarer til 2 % af Ballerups samlede CO 2 - udledning. 3 overordnede indsatsområder er defineret, hver med en række initiativer: Styrke alternative trafikformer, herunder den kollektive trafik: Kommunen presser bl.a. på for at få opgraderet S-togsbetjeningen på Frederikssundsbanen, ønsker at etablere attraktiv pendlerparkering for biler og cykler ved alle større trafikknudepunkter og arbejder for at forbedre stoppestedsforholdene (læskærme, cykelparkering, realtidsinformation). Endelig har Kommunen udarbejdet en ambitiøs cykelhandlingsplan, der vil gøre det mere attraktivt at bevæge sig rundt i kommunen på cykel eller som fodgænger. Reduktion af kørte kilometre i bil: Der gennemføres fra 2010 og frem forsøg med energi- og miljørigtig transport. Muligheden for at etablere et klima/mobilitetskontor, der kan udarbejde transportplaner og gennemføre adfærdskampagner, undersøges i Renere teknologi i biler og busser: Kommunen undersøger mulighederne for flere elbiler i Ballerup herunder som en del af kommunens egne biler. Der formuleres krav om renere teknologi i de busser, som de regionale busselskaber anvender i kommunen, når buslinjer udbydes i side 13
14 Kommunens forbrug: Grøn kommune betyder grøn energi, grønne bygninger og grøn tænkning. Ballerup Kommune er med sine ca ansatte og m 2 bygninger kommunens største virksomhed. Det forpligter. Ballerup Kommune påtager sig sit ansvar ved at fremhæve de gode eksempler, være initiativtager til en række eksperimenter med nye klimateknologier og skabe et fundament, der tilgodeser klimavenlig adfærd. På forbrugssiden satser vi på flere fronter. Dels ved indkøb af vindmøllestrøm og fremme af energi fra vedvarende energikilder. Dels ved et særligt fokus på den eksisterende kommunale bygningsmasse, idet der her ligger et stort energimæssigt besparelsespotientiale. Og dels ved nybyggeri, hvor vi på nuværen- Kommunens energiforbrug 2006 de tidspunkt stiller energimæssigt højere krav til vores egne bygninger, end den gældende lovgivning foreskriver, og vi vil forsat være på forkant med denne udvikling. Da Ballerup Kommunes vision er at være CO 2 -neutral, er det vigtigt, at bygningerne understøtter dette. Vi vil udarbejde en samlet handleplan for energioptimering af den kommunale bygningsmasse, ud fra en totaløkonomisk betragtning. Planen forventes at foreligge medio 2011 og baseres på energimærkning af mindre bygninger, den eksisterende mærkning af store bygninger og etablering af fjernaflæste målere på el, vand og varme, som partnerskabet med DONG Energy sikrer, inden udgangen af I handleplanen skal indgå anvendelse af de nyeste teknologier indenfor solvarme og -celler, varmepumper, grønne tage mv. På adfærdssiden gennemfører vi allerede i dag kampagner rettet mod forskellige målgrupper i kommunen. Udvikling af medarbejdernes klimabevidste adfærd er en vigtig opgave. Grøn indkøbspolitik, miljøledelse, kurser i miljøvenlig kørsel mv. har også positive effekter, når medarbejderne tager den grønne tænkning med hjem. Kommunens CO 2 -udledning % 42% 33% 50 % Elforbrug Varmeforbrug - fjernvarme Varmeforbrug - naturgas CO 2 -udledning fra el CO 2 -udledning fra fjernvarme CO 2 -udledning fra naturgas 36% 17% side 14
15 Kommunalbestyrelsens mål: Kommunens egen CO 2 -udledning skal reduceres med 34 % indtil 2015, hvilket svarer til 1 % af Ballerups samlede CO 2 -udledning. Elforbruget i de kommunale bygninger skal reduceres med 10% inden udgangen af konkrete initiativer er allerede planlagt: Ved opførelse af kommunale bygninger skal de mest bæredygtige løsninger anvendes, således at der i byggeriet og energiforsyningen tages højde for brug af vedvarende energi, energieffektivitet m.m. Den vedvarende energi kan komme fra såvel den kollektive forsyning, solceller, jordvarmeanlæg m.m. Kommunale ejendomme energirenoveres for 10 mio. kr. med en CO 2 -reduktion på 665 tons, de mindre ejendomme energimærkes, og der installeres fjernaflæste målere. Alt sammen færdiggøres i Hovedparten af kommunens institutioner konverteres til fjernvarme inden år Køb af vindmøllebaseret strøm i 2010 og 2011 til erstatning for kommunens forbrug af primært kulbaseret strøm. I 2011 udarbejdes en overordnet handlingsplan for energitiltag i den samlede kommunale bygningsmasse. Under projekteringen af det nye plejecenter på Søndergårdsarealet, som forventes taget i brug i 2012, vurderes mulighederne for klassificering som nulenergi hus. Adfærdsændring gennem kampagner. Fra 2010 formuleres en række konkrete pilotprojekter, interne kampagner og medarbejdertilbud. Ballerup har haft en grøn indkøbspolitik siden Den opdateres i 2010 med særligt fokus på CO 2 -reduktion. Miljøledelse efter europæisk EMAS standard indføres senest i 2015 i hele den kommunale organisation. Mulighederne for anvendelse af LED til vejbelysning undersøges. side 15
16 Deltag i arbejdet med CO 2 -reduktionen Læs mere om de konkrete initiativer på Indtast følgende i søgefeltet: for Ballerup Kommune Grønt regnskab Green Cities Klimanetværket for virksomheder Den Store Klimatest Energirenovering til O-energiklasse First Lego League Ting Taler Reducer dit eget energiforbrug: Brug mindre elektricitet til belysning, elektriske maskiner, ventilation mv. Brug mindre energi på opvarmning. Ved at sænke temperaturen, ved at isolere eller ved at opsætte fx solvarme. Tag cyklen eller brug offentlig transport. Kør mindre i bilen og sørg for at være flere i den, når du kører.
Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk [email protected] 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Klima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 [email protected] NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Grøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk [email protected] 28-05-2009 Forord
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Fjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 [email protected] www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan
Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, [email protected]
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
