Miljøredegørelse Grundfos A/S

Transkript

1 Ajourført Miljøredegørelse 2009 Grundfos A/S Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev, Farum

2 Indholdsfortegnelse: 1. Resumé Nøgleindikatorer Medarbejderinvolvering Energiforbrug El Fjernvarme Naturgas Vandforbrug Kemikalieforbrug Affald Ikke farligt affald Farligt affald (eksklusiv slam) Slam fra spildevandsrensning Materialeudnyttelse (Råvarer) Salg af energibesparende pumper Andre miljøpræsentationsfaktorer (Bilag IV B.f)) Støj- og lugtforhold Emissioner Spildevand Overholdelse af lovgivning (Bilag IV B.g) Miljøregnskab Verifikator

3 1. Resumé Miljøredegørelsen omfatter Grundfos A/S anlægsområder i Danmark: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev og Farum. Grundfos A/S har siden 1995 lavet en miljøredegørelse hvert år, men har for 2009 valgt at lave en ajourført miljøredegørelse i stedet. I denne miljøredegørelse er nogle af nøgletallene derfor ændret og andre oplysninger om politik, organisation, miljøpåvirkninger kan læses i miljøredegørelsen Siden 2002 har miljøredegørelsen ligeledes været en afrapportering på arbejdsmiljøområdet. Da Grundfos A/S ikke længere er forpligtiget til at lave en arbejdsmiljørapport er det valgt, at miljøredegørelsen for 2009 kun omfatter miljø. Miljøredegørelsen er den 14. miljøredegørelse Grundfos A/S har udarbejdet og er primært offentliggjort på koncernens hjemmeside Miljøledelsessystemet på Grundfos A/S er i høj grad baseret på medarbejderinddragelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag, som stilles af medarbejderne. På trods af et fald i antallet af miljøforbedringsforslag i 2009, er der siden 1995/96 stillet miljøforbedringsforslag. Der er i slutningen af 2009 igangsat en kampagne på oprettelse af forbedringsforslag med henblik på at reducere energiforbrugets CO 2 emission. I 2009 er de overordnede miljømålsætninger for Grundfos A/S på elforbrug, vandforbrug og farligt affald (eksklusiv slam) alle opnået med gode resultater, hvilket på trods af gennemførte projekter, hovedsageligt skyldes den økonomiske afmatning. Målsætningen på reduktion af slammængden fra spildevandsrensning er derimod ikke nået. Anlæggets biologiske rensningsproces har i 2009 ikke har kørt optimalt, og der har været en stigning på 30 % i forhold til mængden af slam i Der er i 2009 opstartet et projekt omkring nyttiggørelse af slam som i stedet for som tidligere, hvor det blev bortskaffet som farligt affald, nu bortskaffes med en nyttiggørelse på 95 %. Grundfos A/S har stor fokus på reducering af energiforbrug og kigger, som noget nyt, på det samlede energiforbrug, som omfatter el, fjernvarme og naturgasforbrug. Energiforbruget er i 2009 i forhold til 2008 reduceret væsentligt og Grundfos A/S ønsker at fastholde det lavere energiforbrug i 2009 trods evt. stigning i aktiviteterne i fremtiden. Der er i 2010 fastsat en målsætning på reduktion af energiforbrugets CO 2 emissionen med minimum 1 % i forhold til 2009, hvilket svarer til 75 familiers årlige udledning af CO 2. Der er i 2010 enkelte vandbesparende projekter i gang, hvor rensning af udledt processpildevand til genbrug i produktionen, er et eksempel herpå. Projektet kører i samarbejde med Grundfos BioBooster A/S og forventes færdigt i Den nye målsætning på vandforbruget er, at vandforbruget i forhold til produktionsværdien, i 2010 ikke må overstige den tilsvarende værdi for Grundfos A/S er fortsat en aktiv spiller på banen når det handler om at finde løsninger, der kan bidrage med at løse de globale klimaudfordringer. Et tydeligt eksempel på dette er, at Grundfos DK A/S 2009 har haft en stigning på 13,6 procentpoint i salgsandelen af E-pumper. Den totale salgsandel af E-pumper blev i 2009 på 63,4 %. Grundfos A/S vil også på mange andre områder øge kravene til sig selv på miljøområdet, så vi også i de kommende år kan præsentere en stribe af gode resultater til gavn for miljøet. 3

4 2. Nøgleindikatorer 2.1 Medarbejderinvolvering Miljøledelsessystemet hos Grundfos A/S er i høj grad baseret på medarbejderinddragelse. Medarbejderne er en drivkraft og en forudsætning for løbende og faktiske miljøforbedringer samt forankring af miljø og arbejdsmiljøledelsessystemet i organisationen med de ønskede resultater. Den høje grad af medarbejderinddragelse kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag, som stilles af medarbejderne. Miljøforbedringsforslagene bliver opsamlet i en forbedringsforslagsdatabase, som sikrer opfølgning af disse samt giver mulighed for tværgående læring. Der er siden 1995/96 stillet miljøforbedringsforslag. På trods af et fald i 2009 på 24 % i forhold til 2008, er antallet dog stadigvæk stort og afspejler tydeligt medarbejdernes store engagement og medansvar. Hovedårsagen til faldet i antallet af miljøforbedringsforslag skyldes den økonomiske afmatning, hvilket i 2009 blandt andet har medvirket til arbejdsfordelinger og usikkerhed blandt medarbejderne Antal miljøforbedringsforslag Grundfos A/S Antal akk Antal pr. år Antal, Akk antal/år For at minimere Grundfos miljøbelastning, er der i slutningen af 2009 igangsat en kampagne på oprettelse af forbedringsforslag med henblik på at reducere udledningen af CO 2. Der vil i 2010 derfor være stor fokus på miljøforbedringsforslag omhandlende CO 2 reduktioner. 2.2 Energiforbrug Energiforbruget, som omfatter både el, fjernvarme og naturgasforbrug, er i 2009 i forhold til 2008 reduceret væsentligt. Grundfos A/S har stor fokus på reducering af energiforbrug og ønsker at fastholde det lavere energiforbrug i 2009 trods evt. stigning i aktiviteterne i fremtiden. 4

5 Målsætning for reduktion af energiforbrug i 2010 er, at gennemføre projekter som dokumenterer en reduktion i energiforbrugets CO 2 emissionen med minimum 1 % i forhold til 2009, hvilket svarer til 75 familiers årlige udledning af CO 2. Projekterne skal dels initieres i fabrikkerne og dels ved større tværgående aktiviteter, som nærmere beskrives nedenfor CO 2 emission, Grundfos A/S (el + fjernvarme + naturgas) ton ton CO Mål El Grundfos A/S har i 2009 reduceret elforbruget med 15 % i forhold til 2008 og dermed nået målsætningen på, at reducere med 5 % i forhold til Der er i 2009 ikke gennemført større projekter for reducering af el og hovedårsagen til den store reducering skyldes den økonomiske afmatning. Der er dog til stadighed løbende projekter i gang for gennemførelse til bedre tider f. eks grundvandskøling, som ud over en potentiel stor besparelse på el også vil give en væsentlig reduktion af udledningen af CO Elforbrug, Grundfos A/S MWh Målsætning Elforbrug Der er i 2010 ikke en målsætning på reduktion af elforbrug alene, men i stedet for en samlet 5

6 målsætning på reduktion af udledningen af CO 2 fra det samlede energiforbrug. Målsætningen understøttes af tværgående aktiviteter, som f.eks. Pumpaudits", hvor samtlige fabrikkers pumper gennemgås for udskiftning af gamle pumpetyper til energirigtige løsninger. "Pumpaudits" blev startet i 2009 og løber de næste 3 år. Det absolutte elforbrug for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet Fjernvarme Fjernvarmeforbruget, som bruges til opvarmning, styres centralt via et CTS-anlæg og overvåges løbende af miljøafdelingen. I 2009 var fjernvarmeforbruget stort set det samme som i Der er ingen overordnet målsætning for reducering af fjernvarme alene, men udledningen af CO 2 ved forbrug af fjernvarme indgår i den samlede målsætning for energiforbrug. Udledningen af CO 2 ved forbrug af fjernvarme udgør omkring 28 % af den samlede CO 2 udledning. Der vil i 2010 fortsat være fokus på at reducere unødvendigt varmeforbrug i ferier og weekender. Det totale fjernvarmeforbrug for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet Naturgas Naturgas bruges til både rumopvarmning og processer, med % fordeling på omkring 50/50. Naturgasforbruget er i 2009 reduceret med 11 % i forhold til 2008, hvilket hovedsageligt skyldes nedgang i produktionen. Der er ingen overordnet målsætning for reducering af naturgas alene, men udledningen af CO 2 ved forbrug af naturgas indgår i den samlede målsætning for energiforbrug. Udledningen af CO 2 ved forbrug af naturgas udgør omkring 5 % af den samlede CO 2 udledning. Der vil i 2010 fortsat være fokus på at reducere unødvendigt forbrug. Det totale naturgasforbrug for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 2.3 Vandforbrug Grundfos A/S har i 2009 reduceret vandforbruget med 20 % i forhold til 2008 og dermed nået målsætningen på, at reducere det absolutte vandforbrug med 5 % i forhold til Der er i 2009 ikke gennemført større vandreducerende projekter. Hovedårsagen må her, også siges at være på baggrund af den økonomiske afmatning. Den nye målsætning på vandforbruget er, at vandforbruget i forhold til produktionsværdien, i 2010 ikke må overstige den tilsvarende værdi for Der er i 2010 enkelte vandbesparende projekter i gang, hvor rensning af udledt spildevand fra eget rensningsanlæg til genbrug i produktionen, er et eksempel herpå. Det absolutte vandforbrug for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 6

7 Vandforbrug, Grundfos A/S m Målsætning Vandforbrug Kemikalieforbrug Af hensyn til det eksterne og interne miljø er det væsentligt til stadighed at fokusere på de kemiske hjælpestoffer, som anvendes i forbindelse med produktionen. Kemiske hjælpestoffer omfatter blandt andet bearbejdningsvæsker, olier, sæber, syrer og baser samt slam fra spildevand. Nogle af indsatsområderne for at opnå reduktion af kemikalieforbruget er øget fokus på udvalgte kemikalier. Der var i 2009 ingen overordnet målsætning for reduktion af kemikalieforbruget, som i 2009 er steget med omkring 35 % i forhold til Stigningen skyldes øget kemikalieforbrug til rensning af spildevand i eget rensningsanlæg. Den biologiske del af rensningsprocessen har ikke kørt optimalt, hvilket har medført øget tilsætning af kemi. Hvis man kigger på kemikalieforbruget uden kemikaliet til rensning af spildevand, er der derimod sket en reduktion på 21 %, hvilket skyldes nedgang i produktionen. Kemikalieforbrug, Grundfos A/S ton Kemikalieforbrug, ton 817, , , , ,602 7

8 Der arbejdes løbende på reduktion af forbruget i de enkelte fabrikker ved at fastholde fokus via holdningsbearbejdning, uddannelse og fokus på økonomi. Der er i 2010 ingen overordnet målsætning om reduktion af kemikalieforbrug. Det totale kemikalieforbrug for Grundfos A/S på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 2.5 Affald Grundfos A/S har klare og ensartede retningslinjer for affaldshåndteringen med henblik på minimering af miljøpåvirkningerne. Der gøres en stor indsats for at sortere affaldet rigtigt, hvilket er afgørende for mulighederne for genbrug. Affaldet genbruges, bruges til nyttiggørelse, brændes eller deponeres eksternt. I 2009 er 98 % af den samlede affaldsmængde blevet genanvendt eller brugt til nyttiggørelse. De resterende 2 % består af flydende og fast affald som f.eks. elektronikskrot, slibeslam m.m. Affaldet opdeles i tre fraktioner henholdsvis Ikke farligt affald, Farligt affald eksklusiv slam og Slam fra spildevandsrensning, som også betragtes som farligt affald. Det er ikke praktisk muligt at opdele ikke farligt affald på anlægsområder, men den totale mængde farligt affald (inklusiv slam fra spildevandsrensning) for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet Ikke farligt affald Ikke farligt affald udgør 79 % af den samlede affaldsmængde og består af skrot, pap, madaffald m.m. Grundfos A/S laver løbende undersøgelser af affald for at øge genbrugsdelen. Eksempler på genanvendelse af ikke farligt affald: Skrot genbruges og udgør 69 % af den samlede mængde affald til genbrug. Pap genbruges til fremstilling af bølgepap og udgør 5 % af den samlede mængde affald til genbrug. Papir bliver genbrugt til fremstilling af toiletpapir, lommetørklæder, karton, papir, æggebakker m.m. og udgør 1 % af den samlede mængde affald til genbrug. Affaldet fordeles ikke på anlægsområder, da dette ikke er praktisk muligt Farligt affald (eksklusiv slam) Farligt affald eksklusiv slam udgør 6 % af den samlede mængde affald og består hovedsageligt af olieholdigt fast affald, maleaffald, filtre og flydende kemikalieaffald. Affaldet finsorteres i de enkelte afdelinger og fyldes i tønder forsynet med afdelingsnummer og affaldstype. Affaldet samles centralt en gang ugentligt og afsendes samtidig med, at mængderne registreres i en affaldsdatabase. For at øge genbrugsdelen laver Grundfos A/S løbende undersøgelser af det farlige affald. I 2009 blev der implementeret genbrugsopsugningsmaterialer til opsamling af oliespild i stedet for papir. Kludene m.m. bliver efter brug opsamlet og sendt til et specialvaskeri, for derefter at blive genbrugt. 8

9 Målsætningen for farligt affald var at reducere mængden med 4 % inden 31/ i forhold til Da status pr. 31/ endte med reducering på 13 % er målsætningen nået. På trods af implementering af genbrugsopsugningsmaterialer er hovedårsagen her, også på baggrund af den økonomiske afmatning. Mængden af kemikalieaffald var i 2009 på 314 tons. Der er i 2010 ingen overordnet målsætning om reduktion af farligt affald eksklusiv slam. Farligt affald (eksl. slam), Grundfos A/S kg Total affaldsmængde Mål Slam fra spildevandsrensning Slam fra rensning af spildevand, som også betragtes som farligt affald, udgør 72 % af den samlede mængde farlige affald. Målsætningen for slam i 2009 var at reducere slammængden med 200 tons inden d. 31/ i forhold til 2008, baseret på en optimering af anlægget. Slammængden var i 2009 på tons, hvilket er en stigning på 30 % i forhold til mængden i 2008 og målsætningen blev hermed ikke nået. Den biologiske rensningsproces har i 2009 ikke kørt optimalt, hvilket har medvirket til øget slammængde. For at overholde udledningskravene har det været nødvendigt at øge mængden af kemi i den kemiske del af renseprocessen, hvilket igen har medvirket til øget slammængde. Der er i 2009 opstartet et projekt omkring nyttiggørelse af slam, i stedet for som tidligere, at bortskaffe det som farligt affald. Projektet er i samarbejde med Karup renseanlæg og giver en nyttiggørelse af slammet på 95 % samtidig med mindre transport. Karup renseanlæg anvender vandet fra slammet som hjælpestof til eget spildevand og det tilbageværende tørstof, som har en positiv brandværdi, brændes. Der vil i 2010 arbejdes på at optimere den biologiske renseproces for at nedbringe kemikalieforbruget og dermed slammængden. Der er i 2010 ingen overordnet målsætning om reduktion af slammængden. 9

10 2.6 Materialeudnyttelse (Råvarer) Materialerne, som anvendes til fremstilling af pumperne, udgør en miljøpåvirkning i form af træk på naturens ressourcer. Materialerne indkøbes enten som råvarer eller som halvfabrikata, hvor råvarer defineres som materialer indkøbt til videre forarbejdning hos Grundfos A/S. I denne rapport samt i tidligere miljøredegørelser har vi opgjort mængden af råvarer, mens mængden af halvfabrikata ikke er medregnet. Undtagelse fra dette er antallet af print, som er medtaget for at synliggøre aktiviteten i vores elektronikproduktion. Råvareopgørelse 1/ til 31/ Enhed Bjerringbro Aalestrup Langå Årslev Total Rustfrit stål kg Stål kg Støbejern/støbegods kg Kobber kg Aluminium kg Termoplast kg Rågummi kg Maling vandbaseret kg Papemballage kg Træemballage kg Pallerammer og strøer kg Titan kg Epoxy kg Grundfos motorvæske kg Print stk Der er i 2009 et generelt fald i forbrug af råvarer, dog undtaget antallet af Print, som i forhold til 2008 er steget med ca. 19 %, hvilket skyldes en stigning i antallet af producerede små styringer. Materialer indkøbt som halvfabrikata er vanskelige at opgøre i rene materialer, idet nogle halvfabrikata typisk er sammensat af mange forskellige materialer. Halvfabrikata udgør imidlertid en stadigt stigende del af de indkøbte materialer. For at synliggøre dette har vi udarbejdet en opgørelse som et estimat for, hvor stor en andel henholdsvis råvarer og halvfabrikata udgør. Forbruget af råvarer opgøres på baggrund af forbrug. Opgørelse af råvarer og halvfabrikata Materialeindkøb i alt, ton Råvarer, total, ton Færdigvarer, ton Affald, ton Råvare, andel % 25 Anlægsområderne Brøndby og Farum bidrager ikke til opgørelsen, da de ikke gør brug af råvarer men halvfabrikata. 10

11 2.7 Salg af energibesparende pumper Det er ikke kun udviklingsfasen, der er væsentlig for udbredelsen af de energibesparende pumper. Salgsfasen er også vigtig, da det er her, kunden skal overbevises om, at den energibesparende model er det rigtige valg, selv om den ved indkøbet er lidt dyrere. Målsætningen på 57 % blev nået på den totale salgsandel af E-pumper i Grundfos DK A/S, det danske salgsselskab, idet den steg fra 55,8 % i 2008 til 63,4 % i Altså en stigning på 13,6 procentpoint. Ligesom i foregående år er denne positive udvikling blandt andet et resultat af Grundfos aktive indsats og involvering i forskellige elsparekampagner. Grundfos' tiltag i forbindelse med klimatopmødet COP15 i København i 2009 har også været medvirkende til at fremme kundernes valg af klimavenlige pumpeløsninger. Endvidere arbejder Grundfos DK A/S aktivt på at fremme udskiftningen af gamle pumpetyper til energirigtige løsninger inden for alle områder. Vi tilbyder såkaldte Pump Audits hos fx vandværker, hospitaler og i industrien, som giver en konkret anbefaling til en energirigtig pumpeløsning. Samtidig bidrager Grundfos DK A/S også til at fremme en energibevidst og miljøvenlig adfærdsændring hos såvel installatører som rådgivere igennem kampagner, kundeavis og kurser. Målsætningen for salgsandelen af E-pumper i Grundfos DK A/S i 2010 hæves til 68 %. 3. Andre miljøpræsentationsfaktorer (Bilag IV B.f)) 3.3 Støj- og lugtforhold Der har i 2009 ikke været eksterne klager eller henvendelser vedrørende lugt og støj. Tilbage i 2008 indsendte Grundfos A/S en kortlægning af alle støjkilder til tilsynsmyndighederne for fastsættelse af vilkår. Formålet med støjkortlægningen var at etablere et beslutningsgrundlag for intervention på betydende enkelt kilder og dermed tilvejebringe dokumentation til tilsynsmyndigheden omkring overholdelse af eksisterende myndighedskrav. De endelige vilkår er endnu ikke fastlagt. 3.3 Emissioner Den årlige emission af drivhusgasser skyldes hovedsagelig forbrug af elektricitet og fjernvarme (vores leverandører) samt forbrænding af naturgas både til proces og til opvarmning. Hovedparten af emissionen af drivhusgasser kommer fra elforbruget. Emissionen af drivhusgasser i 2009 er i forhold til 2008 reduceret med omkring 15 %, hvilket hovedsageligt skyldes den økonomiske afmatning. Der arbejdes løbende på at reducere emissionen af drivhusgasser. Grundfos tilstræber den mest rationelle fabrikationsmetode under hensyntagen til miljøet og anvender renere teknologi, hvor det er økonomisk og teknisk muligt. 11

12 Samlet årlig emission af drivhusgasser og luftemission Grundfos A/S Drivhusgasser * Luftemission CO 2 CH 4 N 2 O HFC er PFC er SF 6 Særligt Miljøskadelige stoffer Organiske opløsningsmidler Olietåger Uorganiske syrer Metalstøv Støv i øvrigt SO 2 NO x Partikler ton CO2 ækv. 477 ton CO2 ækv. 147 ton CO2 ækv. 51 ton CO2 ækv. 0,0 kg 0,0 kg 1,15 kg kg kg 20 kg 16 kg 500 kg kg kg kg * se forklaring i 5. Miljøregnskab Emissionerne til luften er kortlagt for at kunne vurdere den samlede miljøbelastning og for at identificere kritiske processer. Alle hovedtyper af processer, der anvendes på Grundfos A/S, er vurderet og kvantitativt beskrevet i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning. Under kortlægningen er det beregnet, hvor meget af hver stofgruppe der udledes pr. driftstime for hver enkelt type procesudstyr. Via oplysninger om antallet af driftstimer kan den totale udledte stofmængde beregnes. Den totale årlige emission af drivhusgasser og luftemission for Grundfos A/S samt på de seks anlægsområder i 2009 kan ses i Miljøregnskabet. 3.2 Spildevand Grundfos A/S har arbejdet med at reducere mængden af spildevand og mængden af forurenende stoffer i spildevandet gennem flere år. Det er i dag derfor kun omkring 31 % af det totale vandforbrug, der bliver til processpildevand. Spildevandet kommer fra mange forskellige processer, hvoraf de væsentligste er vaskeprocesser til affedtning af metalemner, test af pumper i teststande og nedkøling af aluminiumsemner efter trykstøbning. Anlægsområderne i Langå, Bjerringbro og Farum har egne spildevandsanlæg, mens spildevandet fra Aalestrup transporteres til Bjerringbro for behandling. Målinger i relation til myndighederne foretages fortsat af akkrediteret laboratorium. Der har i 2009 været enkelte overskridelser af udledningskravene, som myndighederne er orienteret om. Spildevandsmængder og udledninger for Grundfos A/S og de seks anlægsområder kan ses i Miljøregnskabet. 12

13 4. Overholdelse af lovgivning (Bilag IV B.g) I henhold til ISO14001:2004 har Grundfos A/S udarbejdet en procedure med formål at præsentere den relevante miljølovgivning og andre miljøpolitiske krav, der omfatter virksomhedens aktiviteter, samt sikre at virksomheden som minimum overholder gældende lovgivning. Proceduren indeholder lovkravslister, både generelt og for anlægsområder, samt en samlet oversigt over miljøgodkendelserne. Skema: Oversigt over miljøgodkendelserne i Grundfos A/S: Område Dato Gammel Ny Type Type Type Produktion Kommune Kommune Nord Bjerringbro Viborg A5 A6 A109 Dykpumper/centrifugalpumper/ bearbejdning af rustfrit stål Nord Bjerringbro Viborg A8 A6 A205 Dykpumper ** Nord Bjerringbro Viborg A2 A2 A103 Trykstøberi - Aluminium Nord Bjerringbro Viborg D12 D9 D207 Sprøjtestøberi - Plast Øst Bjerringbro Viborg A5 A9 * A205 Cirkulationspumpeproduktion Øst 2 & Bjerringbro Viborg A6 A6 A205 Teknologi- & Udviklingscenter Syd i høring Bjerringbro Viborg A 9 A8 A202 Elektronik- & hybridproduktion ** Syd 2 - Bjerringbro Viborg Ikke godkendelsespligtig Testcenter Langå Langå Randers A6 A6 A205 Kælderpumpeproduktion*** Aalestrup Aalestrup Viborg A6 A6 A205 Cirkulationspumper Farum - Farum Furesø Ikke godkendelsespligtig Elektronik- & hybridproduktion Årslev - Årslev Faaborg Ikke godkendelsespligtig Brøndproduktion Midtfyn Brøndby - Brøndby Brøndby Ikke godkendelsespligtig Serviceværksted "Type" refererer til gældende "Liste over godkendelsespligtig virksomhed" på ansøgningstidspunktet. "Type 1991" refererer til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed. "Type 2004" refererer til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed. * Type bestemt efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober ** Ny ansøgning for produktionsområdet er indsendt til kommunen. *** Der er ansøgt om midlertidig tilladelse til opsætning af forsøgsanlæg. Anlægsområdet Bjerringbro består af Nord 1, Nord 2, Nord 3, Øst 1, Øst 2 & 3, Syd 1, og Syd 2 5. Miljøregnskab Total Bjerringbro Aalestrup Langå Brøndby Årslev Farum Enhed Omsætning mil. EUR 659,5 522,6 66,3 0,0 61,5 4,6 4,4 Antal medarbejdere stk Areal (Biodiversitet) * m Forbrug Elforbrug kwh

14 Total Bjerringbro Aalestrup Langå Brøndby Årslev Farum Enhed Vandforbrug m Fjernvarme MWh Naturgas m Forbrug af vedvarende energi ** % Kemikalier Kemikalieforbrug ton 984,6 943,7 34,3 0,0 0,0 0,0 6,6 Kemi - Spildevand % 41,41 Slipmiddel % 12,08 Bearbejdningsvæske % 10,84 Hydraulikolie % 7,63 Kemikalie % 6,40 Andet % 21,63 Emissioner *** CO 2 ton CO 2 ækv ,58 37, ,40 CH 4 ækv. 477,20 415,87 39,48 1,49 0,82 0,44 19,11 ton CO 2 N 2 O ton CO 2 ækv. 147,39 128,45 12,19 0,46 0,25 0,13 5,90 HFC er ton CO 2 ækv. 50,70 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 PFC er kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 SF 6 kg 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Partikler **** kg 1.659, ,51 137,31 5,18 2,87 1,52 66,46 Særligt Miljøskadelige stoffer kg 1,15 1,07 0,07 0,00 0,00 0,00 0,00 Organiske opløsningsmidler kg 2.174, ,32 324,47 0,00 0,00 0,00 0,00 Olietåger kg 5.890, ,71 8,53 0,00 0,00 0,00 0,00 Uorganiske syrer kg 20,17 20,17 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Metalstøv kg 16,12 12,68 3,44 0,00 0,00 0,00 0,00 Støv i øvrigt kg 499,65 497,85 1,80 0,00 0,00 0,00 0,00 SO 2 kg 7.538, ,49 618,25 23,35 12,94 6,85 299,16 NO x kg , , ,05 121,84 71,90 38, ,02 Spildevand Proces spildevand m Sanitær Spildevand m BOD kg/dag 33,29 33,29 Fosfor kg/dag 0,83 0,827 Kvælstof kg/dag 5,16 5,164 Tungmetaller kg/dag 0,12 0,123 Olie og fedt kg/dag 17,36 17,36 Affald Ikke farligt affald kg Farligt affald inkl.slam kg * Arealforbrug er angivet i m 2 bebygget område iht. BBR ** Samlet forbrug af vedvarende energi: % af det samlede årlige energiforbrug (el og varme), som organisationen har produceret ved hjælp af vedvarende energikilder *** Beregningen af emissionen af drivhusgasser er beregnet på baggrund af Elforbrug: Miljødeklaration for Vestdanmark 2008 ( Fjernvarme/Naturgas: Key2Green Omregning til ton CO 2 ækvivalenter: Global Warming Potential (GWP) **** Indirekte fra leverandør (produktion af el) 14

15 Forudsætninger for beregning af antal husstande: Udledning af CO2 ved el + varme pr. person = 2,54 ton/år En husstand bestående af 3 personer = 7,62 ton/år Kilde: www. 1 ton mindre.dk Anlægsområder: Hovedkontor Grundfos A/S Poul Due Jensens vej Bjerringbro Grundfos A/S GL. Viborgvej Aalestrup Grundfos A/S Randersvej 22 A 8870 Langå Grundfos DK A/S Vallens Bækvej Brøndby Grundfos A/S Erhvervsvangen 3-4 Nærå, 5752 Årslev Grundfos Sensor A/S Grundfos Semiconductor Ryttermarken Farum 6. Verifikator Grundfos A/S er en metalbearbejdende virksomhed i henhold til listepunkt A203 i bekendtgørelsen om grønne regnskaber. Denne miljøredegørelse, som er verificeret i henhold til EU s miljøforordning, Eco Management and Audit Scheme (EMAS), udgør det grønne regnskab for Grundfos A/S og indsendes som sådan til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Miljøredegørelsen omfatter seks af Grundfos A/S anlægsområder i Danmark: Bjerringbro, Aalestrup, Langå, Brøndby, Årslev og Farum. Grundfos A/S har siden 1995 lavet en miljøredegørelse hvert år, men har for 2009 valgt at lave en ajourført miljøredegørelse i stedet. Dette i henhold til Bilag VI B.) i EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1221/2009 af 25. november 2009 og 2006/193/EF. Virksomhedens aktiviteter omfatter flg. NACE-koder og brancheområder: Fremstilling af andre plastprodukter Støbning af let-metalprodukter Fremstilling af pumper og kompressorer Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformatorer Fremstilling af elektronrør og andre komponenter Anden engroshandel 15

16 16